Indhold. Tina Düsterdich, UCC, Afsluttende rapport Sprogpakken: til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Tina Düsterdich, UCC, 28.09.2012. Afsluttende rapport Sprogpakken: 29092010 til 28092012"

Transkript

1 Afsluttende rapport Sprogpakken: til Indhold Opgaven... 2 Opgaveløsningen... 3 Vidensgrundlag... 3 Samarbejde med landets kommuner... 3 Information om Gåhjemmøder... 3 Efteruddannelsesforløb... 4 Videregående efteruddannelsesforløb... 4 Evaluering og kvalitetssikring... 4 Nationalt underviserkorps... 4 Hjemmesiden... 5 Projektets organisering og drift... 5 Projektgruppen... 5 Opdragsgiver... 5 Konsortiegruppen... 5 Følgegruppen... 5 Ekspertgruppen... 6 Projektets faser... 6 Udviklingsfasen oktober 2010 til august Etablering under pres... 6 Forskningsviden/professionsviden... 6 Målgrupper... 6 Pilotforløb... 7 Kommunesamarbejde... 7 Gennemførselsfasen august 2011 til september dages- kurserne dages- kurserne... 8 Konsulentbesøgene... 8 Spørgsmål til kommunerne

2 Opgaven Servicestyrelsen, nu Socialstyrelsen, valgte september 2010 at give opgaven Efteruddannelse, temadage og undervisningsmateriale om børns sprog til et konsortium bestående af Center for offentlig kompetenceudvikling COK, Syddansk Universitet, Center for børnesprog, Professionshøjskolen UC VIA, Professionshøjskolen UC Lillebælt og Professionshøjskolen UCC. Begrundelsen for valget var bl.a. at Opgaveløsningen vidner om god opgaveforståelse, et design, der virker realistisk og gennemførbart, tæt kendskab til daginstitutionerne og den pædagogiske praksis og endelig forventes tilbudsgiver at kunne løse opgaven på et højt niveau på baggrund af de kvalifikationer, der beskrives i tilbuddet (fra brev af ). Følgende rapport beskriver, hvordan der er arbejdet med opgavens leverancer (og delleverancer) i de forløbne 2 år. Formålet med efteruddannelsen, formuleret i finanslovsaftalen for 2010, var at opkvalificere det pædagogisk uddannede personale i dagtilbud med henblik på at give dem viden og redskaber, så de bliver i stand til at; identificere de børn, hvor der er en formodning om, at de har behov for sprogstimulering, og vælge den indsats og pædagogiske aktivitet/metode, der skal iværksættes på baggrund af sprogvurderingens resultater En væsentlig del af arbejdet med at understøtte børns sprog består i at vejlede forældre om, hvordan de kan skabe et godt sprogligt miljø i hjemmet. Efteruddannelsespakken skal derfor ligeledes have fokus på, hvordan det pædagogiske personale indgår i dialog og samarbejde med forældrene om deres barns sproglige udvikling. (Udbud s. 9 & 10). I afsnit 3.4 præciseres formålet: Formålet med efteruddannelsespakken er at iværksætte en generel opkvalificering af det pædagogiske personales arbejde med børns sprog i dagtilbudsalderen, herunder at sikre implementering af de nye regler om sprogvurdering og sprogstimulering (Udbud s. 11) Indholdet i efteruddannelsespakken, skal baseres på den nyeste viden og forskning om børns sprog og give deltagerne; Øget viden om børns sprog og sproglige udvikling, viden om, hvornår et barn viser tegn på, at det kan have behov for en mere målrettet og systematisk sprogindsats, samt konkrete redskaber, der kan implementeres i den pædagogiske praksis i dagtilbuddene med henblik på at understøtte børns sproglige kompetencer (Udbud s. 12) Efteruddannelsesparken består herefter af følgende elementer: 1. Udvikling, afprøvning og afholdelse af efteruddannelsesforløb med kursusmateriale til daginstitutionspersonale m.v. 2. Udvikling, afprøvning og afholdelse af et videregående efteruddannelsesforløb med kursusmateriale til nøglepersoner, herunder inspirationsmateriale til brug for nøglepersonernes arbejde med at vejlede og understøtte dagtilbudspersonalet. 3. Tilrettelæggelse og afholdelse af temadage i kommunerne 2

3 Opgaveløsningen I opgaveløsningen har konsortiet (herefter Projektet) lagt vægt på at opfylde ovenstående på følgende vis: Vidensgrundlag Center for Børns Sprog, SDU udarbejdede et systematisk review, der efterfølgende blev bearbejdet og omsat til evidensbaseret viden, metoder og redskaber som kan fungere i en dansk pædagogisk kontekst. Der blev endvidere udarbejdet en oversigt over moderne teorier om barnets sprogtilegnelse. Endelig blev der foretaget en praksiskortlægning. Materialet er lagt på projektets hjemmeside. Samarbejde med landets kommuner De tre professionshøjskoler udgør langt den største leverandør af undervisning og kompetenceudvikling i forhold til pædagogisk personale og har kontakt til langt størstedelen af de 98 kommuner godt suppleret med COK s landsdækkende kursusvirksomhed på forvaltnings- og institutionsniveau. Samtlige 98 kommuner er på chefniveau blevet kontaktet dels via markedsføringsmateriale og dels via personlig kontakt i form af fysiske møder og/eller telefon/mail. Der er afholdt Temadage (Gåhjemmøder), efteruddannelsesforløb (4 dages- kurser) samt samarbejdende møder i form af 1) formøde med dagtilbudschef/substitut, 2) nøglepersons/konsulentmøder samt 3) afsluttende/opfølgende møde med dagtilbudschef eller lign) Alle er afholdt lokalt i kommunerne. Der er afholdt videregående uddannelsesforløb (6 dages- kurser) organiseret i hold på tværs i kommunerne og alle nøglepersoner er tilbudt 2 konsulentbesøg, som jævnfør ovenstående er afholdt lokalt. Endelig har professionshøjskolernes administrative personale haft kontakt med kommunerne i den konkrete tilrettelæggelse af gåhjemmøder og kurser, ligesom flere undervisere har haft kontakt til kommunerne forud for den konkrete undervisning på 4 dages- kurserne. Information om Gåhjemmøder Der blev udarbejdet orienterende/markedsføringsmateriale om Sprogpakken, som blev udsendt januar Materialet blev siden suppleret med tilbuddet om afholdelse af Gåhjemmøder for bl.a. Daginstitutionsledere, pædagogisk personale i daginstitutionerne herunder pædagogmedhjælpere og nøglepersoner (udbud s.26). Gåhjemmødernes formål var at give indblik i lovgivningen om sprogvurdering og sprogstimulering (Udbud s. 20) samt introducere til Sprogpakken generelt. Dagtilbudschefen eller en substitut for samme blev bedt om at være mødets vært for at sikre koblingen til kommunes egne indsatser på området. Et omfattende materiale blev udarbejdet mhp. at sikre kvaliteten af mødernes indhold. Der er afholdt 99 Gåhjemmøder på landsplan. 1 Der er endvidere udviklet en hjemmeside hvor alt materiale er uploadet. 1 Se bilag 1 for dokumentation 3

4 Efteruddannelsesforløb Der er udviklet kurser og materiale til efteruddannelsesforløb (4 dages- kursus) for dagtilbudspersonale m.v. Foråret 2011 blev der afholdt 3 pilotforløb (ét forløb i hver af de tre områder som naturligt dækkes af de tre professionshøjskoler), for at få så forskellige tilbagemeldinger som muligt. Pilotforløbene var med til at kvalificere det egentlige materiale, som blev endeligt godkendt august Materialet består af tekster, visuelle tekster, slides til undervisning, opgaver og film. Alt er at finde på hjemmesiden og kan således også bruges fremadrettet. Der er afholdt 286 kurser 2 på landsplan og i alt 6959 kursister 3 har gennemført 4 dages kurset med tilstedeværelse mindst 75% af tiden samt løst en praksisopgave midt i forløbet. Videregående efteruddannelsesforløb Der er udviklet kurser og materiale til et videregående efteruddannelsesforløb (6 dages kurset) for nøglepersoner. Foråret 2011 blev der afholdt 1 pilotforløb for at kvalificere det egentlig materiale, der blev endelig godkendt august Materialet består af tekster, visuelle tekster, slides til undervisning, opgaver og film. Der er endvidere henvisning til enkelte andre tekster til videre studier. Alt er at finde på hjemmesiden og kan ligeledes bruges fremadrettet. Der er afholdt 20 kurser 4 på landsplan og i alt 456 kursister 5 har gennemført 6 dages kurset med tilstedeværelse mindst 75% af tiden samt løst to praksisopgaver i forløbet. Evaluering og kvalitetssikring Der er udviklet kvalitetsmapper på samtlige delleverancer: 1) Formøde med dagtilbudschef/substitut 2) Afholdelse af Gåhjemmøde 3) 4 dages- kursus (udfyldt af undervisere) 4) 6 dages- kursus (udfyldt af undervisere) 5) Konsulentsbesøg for nøglepersoner 6 Der er endvidere udviklet elektronisk evalueringsskema til deltagerne på de to kurser. Formålet med evalueringen er at måle tilfredsheden med kursets indhold og afholdelse. Begge kurser får en høj score, dog scorer 4 dages- kurset 7 væsentlig højere end 6 dages- kurset 8. Nationalt underviserkorps De tre professionshøjskoler har hver især bidraget med egne undervisere til såvel 4 dages- kurserne som til 6 dages- kurserne. Underviserne har deltaget i et fælles undervisningsforløb a ca. 40 lektioner samt i et midtvejsseminar januar Underviserne har været organiseret i teams og har også deltaget i lokale undervisermøder undervejs. Der har været enkelte udskiftninger undervejs og nye undervisere har derfor deltaget i et mentorforløb organiseret lokalt. 2 Se bilag 2a + 2b + 2c for dokumentation 3 Se bilag 2a + 2b + 2c for dokumentation samt bilag 2d for begrundelse af dokumentationsform 4 Se bilag 3a + 3b + 3c for dokumentation 5 Se bilag 3a + 3b + 3c for dokumentation 6 UCC har også brugt lokal femstillet kvalitetsmappe for opfølgende besøg 7 Se bilag 4 for opgørelse på landsplan 8 Se bilag 5 for opgørelse på landsplan 4

5 Hjemmesiden Sprogpakken har sin egen hjemmeside. På siden ligger, som ovenfor nævnt, alt materiale fra forskning, praksiskortlægning, materialer til gåhjemmøder, 4 dages kurser og 6 dages kurser. Kursusplaner, film samt materiale til forældre 9. Siden har endvidere været brugt til at annoncere datoer for Gåhjemmøder og kurser samt et tilfredshedsbarometer udledt af evalueringerne. Siden er blevet brugt flittigt og har således haft over unikke besøgende 10 siden december Projektets organisering og drift Det er 2 år siden at Socialstyrelsen overgav arbejdet med det der nu har manifesteret sig som Sprogpakken til konsortiet. Projektgruppen har hentet arbejdskraft i hver deres institutioner og desuden samarbejdet med Socialstyrelsen, Konsortiegruppen, Følgegruppen og en kort tid også Ekspertgruppen. Projektgruppen Den daglige drift af projektet har været varetaget af en projektgruppe med deltagere fra de fem partnere samt en projektleder ansat i Professionshøjskolen UCC. UCC har haft det overordnede ansvar for projektledelsen. Projektgruppen har bestået af: Lotte Hestbæk, COK, Dorthe Bleses fra CfB SDU, Birte Nielsen Professionshøjskolen UC VIA, Kirsten Hillman Professionshøjskolen UC Lillebælt og Margit Nygaard Mikkelsen Professionshøjskolen UCC samt projektleder Tina Düsterdich Professionshøjskolen UCC. Opdragsgiver Fra Socialstyrelsen har både Fuldmægtig Holger Kristoffersen og Fagchef Anne Melchior Hansen været gennemgående samarbejdspartnere i et tæt og givtigt samarbejde. I perioder næsten dagligt, men som oftest på ugebasis. Konsortiegruppen Konsortiegruppen repræsenterer cheferne fra de fem partnerinstitutioner. Leder af konsortiegruppen var til en start Institutleder Aage Nipper, nu efterfulgt af Programleder Hanne Toft fra UCC. Desuden deltager Hannah Arlien- Søborg fra COK, Steffen Nordahl Lund fra SDU, Poul Erik Philipsen fra Professionshøjskolen UC VIA og Kirsten Hillman fra Professionshøjskolen UC Lillebælt. Konsortiegruppen har været samlet 3 4 gange undervejs og har et afsluttende og afrundende møde til gode. Konsortiegruppen er løbende blevet orienteret af projektleder samt af egne deltagere om projektet. Følgegruppen Følgegruppen har holdt i alt 3 møder med deltagelse af repræsentanter fra; Socialstyrelsen Holger Kristoffersen, Socialministeriet Louise Schmidt Rasch, Børne- og kulturchefernes forening Dorte Bloch, BUPL Pauline Ansel- Henry, FOA Birgit Stechmann og fra Projektgruppen Margit Nygaard Mikkelsen. Møderne har hovedsagelig haft en orienterende karakter. 9 Forældredelens tekstmateriale blev foråret 2012 oversat til 9 sprog. 10 Se bilag 6a + 6b + 6c for webstatistik 5

6 Ekspertgruppen Projektgruppen m.fl. har mødt Ekspertgruppen to gange i forløbet. Ekspertgruppen har hovedsagelig givet input i forhold til udvikling af undervisningsmateriale. Ekspertgruppen har haft deltagelse af; Unni Espenakk, programleder Bredtved Kompetancecenter Oslo, Thomas Illum Hansen, centerleder, phd Nationalt Videncenter for Læremidler, Klara Korsgaard, centerleder Nationalt Videncenter for Læsning, Kristian Kristoffersen, Professor ved Institut for Lingvistik og Nordiske Studier Oslo Universitet samt Anders Skriver Jensen for Stig Broström. Projektets faser Projektet bestod (naturligt) af to faser: En udviklingsfase og en gennemførselsfase og der har været tryk på fra dag ét. Udviklingsfasen oktober 2010 til august 2011 Som ovenfor beskrevet har perioden været præget af følgende; Endelig etablering af projektorganisering, samarbejdsflader internt og eksternt Forskning, praksiskortlægning samt udvikling af koncept for kurser, gåhjemmøder, div. materialer samt kommunikation til omverden angående projektet Kontakt til kommunerne Etablering af underviserkorps Etablering under pres Meget foregik mere eller mindre på samme tid. I et fremtidsperspektiv kunne det være givtig på flere planer, hvis der blev sat mere tid af til et så omfattende projekt som dette projekt har været. Reelt var det meget vigtigt at forskning og praksiskortlægning kunne gennemføres og afsluttes inden alle de andre aktiviteter skulle i gang, sådan blev det desværre ikke. Tidspresset gjorde, at kommunerne skulle kontaktes inden vi rigtig vidste, hvad vi kunne tilbyde på indholdssiden. Gåhjemmøderne, som dels skulle handle om ændringerne i dagtilbudsloven og dels skulle introducere til Sprogpakken, skulle i gang foråret 2011 og indeholde oplæg om den kommende Sprogpakkes indhold. Kurser og materiale, der i høj grad skulle begrundes i forskningen, kunne ikke vente på den endelige afslutning, hvorfor en gruppe måtte arbejde på et til en start meget tyndt grundlag. Det underviserkorps, som skulle være klar til at undervise efteråret 2011, skulle både rekrutteres og indføres i et indhold, som endnu ikke var helt på plads. Forskningsviden/professionsviden Desuden blev det en klar erkendelse internt i projektet, at det er svært at omsætte forskningsviden direkte til professionsviden specielt i kursusform. Det kan lade sig gøre, og vi synes det er lykkedes, men oversættelsesarbejdet har krævet mange ressourcer, og også her kunne et mindre tidspres have lettet arbejdet. Målgrupper Dernæst har målgruppespørgsmålet også fyldt en del, både i forhold til begge kurser og også i forhold til gåhjemmøderne. I Udbuddet lægges der op til at Gåhjemmøderne i deres målgruppeorientering kan differentieres. Projektet valgte ikke at differentiere. Det betød at der dels var endog meget forskellige 6

7 målgrupper, men også at kommunens samlede indsats på sprogområdet fik betydning for, hvordan indholdet, som det først var tænkt, blev modtaget. På Gåhjemmøderne mødte pædagoger, pædagogmedhjælpere, ledere, sprogvejledere (med og uden formel uddannelse), tale- hørepædagoger, pædagogiske konsulenter, bibliotekarer, sundhedsplejersker mm op. Fagpersoner professionelle som havde interesse men også vidt forskellige faglige forudsætninger. Heldigvis var både de konsulenter og studentermedhjælpere, som forestod gåhjemmøderne, hurtige til at gentænke indhold og Socialstyrelsen deltog velvilligt i en lidt løsere struktur på møderne, så møderne kom til at fremstå mere deltagerorienteret end i deres første meget fast struktur. Det virkede til gengæld godt at holde møderne med en samlet deltagerskare på tværs, det krævede bare stor afkodning af det grundlæggende faglige niveau hver gang. Pilotforløb I forhold til kurserne og undervisningsmaterialet, så blev der foråret 2011 afholdt pilotforløb, som tidligere beskrevet. Der blev lavet en grundig evaluering og på baggrund af denne kunne en sidste revidering igangsættes. Der blev arbejdet intenst lige til en allersidste deadline medio august. På samme tid blev det sidste underviserseminar i form af en Kick- off afholdt i Vejle. De første undervisere fik en ilddåb i det både 6 dages- kurser og 4 dages- kurser gik i gang slut august Kommunesamarbejde Det var, som nævnt, en udfordring at kontakte kommunerne og forklare dem, hvad nyt Sprogpakken kunne bringe dem i deres arbejde med børns sproglige udvikling. Indsatsen omkring børns sproglige udvikling er meget differentieret og kommunerne var skeptiske i forhold til, at kommuner alle skulle indføres på samme vis, uanset om de havde haft sprog som indsatsområde i flere år, eller om det var et kommende indsatsområde. Tre kommuner kunne ikke bruge Sprogpakken, som den blev præsenteret, de sagde pænt nej tak. De resterende 95 kommuner har overvejende været rigtig tilfredse med Sprogpakken, som det fremgår af de beretninger som de tre professionshøjskoler har udarbejdet 11. Gennemførselsfasen august 2011 til september 2012 De sidste kommuner blev kontaktet efteråret 2011 og herefter var det muligt for de tre professionshøjskoler at tilrettelægge både 6 dages- kurserne som gik på tværs af kommunerne og 4 dages kurserne, som stort set alle blev afholdt i de enkelte kommuner på godt og ondt. Deltagerne på landsplan er budt forskelligt i forhold til de lokale undervisningsforhold, muligheden for (især for underviserne) 12 at benytte IT samt forplejning. I det store hele har der været tilfredshed med forholdene, men der er også historier om det modsatte. 4- dages- kurserne Som det fremgår at de afsluttende rapporter fra professionshøjskolerne, så har arbejdet med 4 dages- kurserne givet underviserne nye erfaringer. Fra VIA skrives der at Langt de fleste undervisere giver udtryk for at undervisningsmaterialet har været passende og velfungerende (Bilag 7a s.1), og fra UCL gives der udtryk for, at det har været en positiv opgave (Bilag 7c s.1). Fra UCC gives der udtryk for at undervisernes frihed til at prioritere de enkelte slides inden for rammen af de emner, der skulle arbejdes med (Bilag 7e s.2)gjorde, at underviserne i højere grad kunne anvende materialet bedst muligt (Bilag 7e s.2). 11 Se Bilag 7a+b for Professionshøjskolen UC VIAs beretning, Bilag 7c+d for Professionshøjskolen UC Lillebælt beretning og Bilag 7e for Professionshøjskolen UCC beretning 12 Se bl.a. afsluttende beretninger fra UCC og VIA 7

8 Generelt må det konkluderes at 4 dages- kurserne har været en stor succes. Underviserne har udtrykt glæde ved at møde kursister, der var begejstrede og glade for Sprogpakkens budskab (Bilag 7e s.4), og 90% 13 af de 73,6% som har besvaret evalueringerne, ville anbefale kurset til andre. 4 dages- kurserne blev, for de flestes vedkommende, afholdt i forlængelse af 6 dages- kurserne. 6- dages- kurserne Stort set alle nøglepersoner var i gang med eller havde afsluttet deres kursus inden afholdes af de lokale 4 dages- kurser. 6 dages- kurserne har ikke haft den helt samme succes som 4 dages- kurserne, hvilket for en stor del tilskrives den langt mere differentieret målgruppen. UCL s undervisere har fundet materialet mangelfuldt (Bilag 7c s. 1) og UCC s undervisere har fundet sprogmaterialet omfattende og vanskeligt at tilpasse de mange forskellige målgrupper (Bilag 7e s.3). Evalueringerne 14 viser dog at 69% ud af en svarprocent på 71,4 ville anbefale kurset til andre. Konsulentbesøgene Langt størstedelen af nøglepersonerne/kommunerne har valgt at tage imod tilbud om op til 2 konsulentbesøg i forlængelse af 6 dages- kurset, med det formål at Styrke forbindelsen mellem nøglepersonernes individuelle læreprocesser, det pædagogiske personales deltagelse i 4 dages- kurser og konkret kommunale udviklingsperspektiver på det pædagogiske arbejde med børns sprog på et individ, institutionelt samt kommunalt organisatorisk niveau (Bilag 7d s.1). Møderne er forløbet meget forskelligt alt efter nøglepersonens tilknytning og opgave på kommunalt niveau (Bilag 7b s.2) og det har ikke altid været klart for nøglepersonerne, hvad der blev forventet af dem, eller hvad de kunne forvente at skulle gøre. Flere kommuner efterlyser mere håndfaste og konkrete dessiner i forhold til udvælgelsen af nøglepersoner, hvis de igen skulle deltage i et sprogpakkelignende koncept (Bilag 7e s.6), samtidig med at Vigtigheden af at uddanne nøglepersoner understreges (Bilag 7e s.6). Flere kommuner giver udtryk for, at Sprogpakken har ført til et større samarbejde mellem forskellige personalegrupper og forskellige områder i forvaltningen der arbejder med de 0-5/8årige børn (Bilag 7b s.2), hvilket fører hen til kommunernes egne vurderinger af Sprogpakken. Spørgsmål til kommunerne Socialstyrelsen bad afslutningsvis professionshøjskolerne om at stille kommunerne 4 spørgsmål mhp. at få en fornemmelse af, hvordan der er arbejdet med implementering af Sprogpakken. De tre professionshøjskoler har lavet hver sin opsamling som fremgår af bilagene 7a + 7b + 7c + 7d + 7e. Afslutningsvis et kort resume på tværs af de 3 rapporter. Hvor meget har arbejdet med implementeringen af Sprogpakken fyldt i det seneste år? Generelt skønnes det at kommunerne har arbejdet seriøst og målrettet med opfølgning og implementering af Sprogpakkens firedagskurser. Dette arbejde er bl.a. sket på baggrund af kommunens udarbejdede planer og projekter fra seksdages kurserne (Bilag 7d s.2). Selvom VIA også giver udtryk for at meget er en temmelig forskellig størrelse fra kommune til kommune (Bilag 7b s.1). 13 Se Bilag 4 for evaluering af 4 dages kurserne slutscore. 14 Se Bilag 5 for evaluering af 6 dages kurserne slutscore. 8

9 Hvor meget forventer I, at dette arbejde vil fylde i det kommende år? Også her er det generelle svar at kommunerne forventer at arbejdet også vil fylde meget i de kommende år (Bilag 7b s.1), hvilket understøttes når det efterfølgende spørgsmål konkret spørger til, hvad er der allerede taget initiativ til og dernæst forventninger i et fremadrettet perspektiv. Hvordan har I organisatorisk understøttet arbejdet med Sprogpakken i kommunen? og Hvilke fremtidige planer har I for organisatorisk understøttelse af Sprogpakken? 15 Først og fremmest har der været fokus på dannelse af særlige sprognetværk på tværs af institutionerne. En del af kommunerne havde netværk i forvejen. Enten blev disse inddraget direkte i arbejdet eller også opstod der et ekstra korps af videnspersoner. Andre kommuner benyttede lejligheden til at få gang i også dette arbejde. Netværkenes formål er at fastholde begejstringen for sprogarbejdet, udvikle flere ideer og skabe rum for reel erfaringsudveksling. Flere nævner også samarbejdet på tværs af faggrupper i kommunerne, samarbejde i den interne kommunale struktur som et område, der skal prioriteres. Fx vuggestue, dagpleje, børnehaveklasse, SFO/fritidshjem, børnebibliotekarer, tale- og hørelærer, konsulenter mm Der er ifølge kommunerne, og dette spores også hos deltagerne, behov for på en eller anden måde at holde gryden i kog. Sprogpakken har på mange måder været inspirerende for det pædagogiske miljø, uanset om deltagerene (fortrinsvis på 4 dages- kurserne) har nikket genkendende til stoffet eller fundet det nyt og spændende. Flere nøglepersoner har således givet udtryk for, at Sprogpakken har givet et fælles fagligt fundament. Det bliver spændende at følge de kommunale bestræbelser for at fastholde og udvide interessen, hvis ikke der sættes noget i gang på landsplan, som der også spørges efter. Der tænkes også i didaktiske kompetencer hos dagtilbudspersonalet, som nu dels har en opgave i at arbejde med strategierne, en opgave som hedder kollegial formidling/igangsættelse af læring hos kolleger og endnu en, som hedder formidling/igangsættelse af læring blandt forældre. Nøglepersonerne nævnes også som en gruppe, der har brug for sparring og fortsat udvikling enten i netværk eller via årlige konferencer. Endelig er det også oplagt at tænke på tværs og i sammenhæng mellem andre og flere pædagogiske indsatser (fx inklusion, børnemiljø, motorik, musik mm). Det er tydeligt at der er lyst og energi til fortsat udvikling på alle niveauer. Sprogarbejdet er ikke slut med Sprogpakken. Som også VIA skriver i deres rapport, er der både undervejs i processen og formentlig også efterfølgende sket en del personaleændringer i kommunerne og igen på forskellige niveauer, så der vil fortsat være brug for supplerende tiltag af forskellig art, med det formål fortsat at understøtte arbejdet med gode sproglige kompetencer: 15 Spørgsmålene er stærkt overlappende, og de er derfor sat sammen i denne opsummering 9

10 Gode sproglige kompetencer har vist sig at være afgørende for gennemførelse af både folkeskolen og en ungdomsuddannelse som igen har afgørende betydning for, om barnet/den unge som voksen kan deltage i samfundet. Forudsætningen for dette er bl.a., at børn allerede inden skolestart understøttes i at udvikle et godt sprog (Udbud s.12). Derfor håber vi også at Sprogpakken har været med til dels at løfte det formål og dels at understøtte en praksis, der gør en forskel. På projektets vegne Tina Düsterdich Projektleder Sprogpakken 10

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

Om Fremtidens Dagtilbud

Om Fremtidens Dagtilbud Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Aktive børn i dagtilbud

Aktive børn i dagtilbud Aktive børn i dagtilbud - sundere, gladere og klogere børn Projektbeskrivelse Baggrund Svendborg Kommune igangsatte i 2008 Danmarks største idrætsskoleprojekt Svendborgprojektet, hvor 0.- 6. klasse på

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen

Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen Martin Terkelsen, Socialstyrelsen Nyborg, d. 12. november 2014 Socialstyrelsens IT-

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC

Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC Plan for Kompetenceudvikling 2011-2014 Skole- og institutionsområdet Tårnby Kommune PUC Efterår 2010 Bilag til skoleledermøde dec. 2010 2 Forord Plan for kompetenceudvikling er udarbejdet efter drøftelser

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014 1 SDU Erhverv Kurser og konferencer Marts 2014 2 Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitets Efteruddannelse tilbyder kurser og konferencer opdateret med den nyeste forskningsbaserede viden.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE

IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE 9.-10. DECEMBER 2013 IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE VED CHARLOTTE BUCHHAVE, DORTE LE COQ OG DORTE BRØNS, RANDERS KOMMUNE EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Oplæg på temadagen: Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i børnehave og skole

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Forslag til udmøntning af midler

Forslag til udmøntning af midler 1 Forslag til udmøntning af midler Kompetenceudvikling Maj 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Indledning I skoleårene

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Torben V. Jensen Konsulent, itai a/s Min baggrund Økonomi- og personalechef på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis De inddragende metoder inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis Bytur? Neglede lige 500 J Få inspiration og gode råd! Book en konsulent det er gratis! Har du brug for inspiration til arbejdet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: 25.11.2011 Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Tilsyn foretaget af: Ulrik Moll (pæd.konsulent) Deltagere

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe 14:

Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Faglige vejledere Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale indeholder

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Motorik og Sprog. BUPL, FOA og KL

Motorik og Sprog. BUPL, FOA og KL Motorik og Sprog BUPL, FOA og KL København den 2. oktober 2014 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og titel... 3 2 Formål og succeskriterier... 4 3 Målgrupper/deltagere... 5 4 Styring og organisering... 5 5

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Virksomhedsaftale Dagtilbud Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/16 0-6 års institution Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Grundoplysninger... 4 2.1 Navn og kontakt... 4 2.2 stype og antal pladser... 4 2.3 Ledelsen...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere