Test af mikrokraftvarme med brændselsceller en sammenfatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Test af mikrokraftvarme med brændselsceller en sammenfatning"

Transkript

1 Test af mikrokraftvarme med brændselsceller en sammenfatning Jan de Wit, Bjørn K. Eliasen; Dansk Gasteknisk Center a/s Laila G. Madsen,( IRD); Per Balslev (Dantherm Power); Lotte Gottschalck (Topsoe Fuel Cell) Michael Byllemos (SE); Aksel H. Pedersen (DONG Energy); Kristina F. Juelsgaard (SEAS-NVE) Thomas E. Pedersen (COWI) Det danske projekt Dansk Mikrokraftvarme er formelt afsluttet, når dette læses. Projektet har haft til formål at udvikle og afprøve danske mikrokraftvarmeenheder baseret på forskellige brændselscelleteknologier. Det lykkedes i projektet at få bragt tre forskellige anlægstyper frem til test, og der er i alt testet mere end 55 enheder i felten. Der er opnået et samlet driftstimetal på over timer. Denne publikation beskriver kort resultatet af afprøvningerne i projektets sidste fase og de konklusioner, der kan drages af projektet.

2 Hvorfor brændselsceller? Mikrokraftvarmeanlæg producerer både el og varme i modsætning til kedler, der jo alene producerer varme. Samproduktion af el og varme giver en brændselsbesparelse fremfor separat brændselsbaseret produktion af samme. Dette er også baggrunden for den udstrakte kraftvarmeproduktion i den danske el- og varmesektor. For at medføre en reel brændselsbesparelse er det væsentligt, at der på en given varmemængde produceres så meget elektricitet som muligt. Og netop brændselsceller udmærker sig ved at have en meget høj elvirkningsgrad i forhold til alternative teknologier (fx gasmotorer og stirlingmotorer) i den aktuelle størrelsesklasse. Ud over brændselscellestakken indeholder enhederne en række andre komponenter, såsom pumper, varmevekslere, brændselstilberedning, DC-AC-invertere; disse komponenter kaldes ofte Balance of Plant (BoP). IRD-enhed, væghængt (brint, lavtemperatur-pem) Figur 1 Dantherm Power-enhed (naturgas, lavtemperatur-pem) Topsoe Fuel Cell/Dantherm Powerenhed (naturgas, højtemperatur- SOFC) De tre testede typer mikrokraftvarmeenheder under test i DGC s laboratorium. Hver enheds el-ydelse er på ca. 1 kw.

3 Testhusene og installation De tre forskellige typer mikrokraftvarmeenheder, der blev testet i projektets sidste fase, var opstillet på følgende lokaliteter: Vestenskov (Lolland), 33 brintfyrede IRD-enheder baseret på lavtemperatur-pem-celler Varde (Sydjylland), 20 naturgasfyrede Dantherm Power-enheder baseret på lavtemperatur- PEM-celler og brændselsreformer Sønderborg (Sønderjylland), 2 naturgasfyrede Dantherm Power-enheder baseret på højtemperatur-sofc-brændselsceller/powercore fra Topsoe Fuel Cell. Enhederne i Vestenskov blev installeret sammen med et varmelager. Dette varmelager skulle bl.a. gøre det muligt over en kortere periode at trække større varmeeffekt til huset end mikro-kvenhedens aktuelle varmeydelse. I varmelageret var indsat en elpatron; denne skulle kunne forsyne huset med varme under nedbrud af mikrokraftvarmeenheden eller supplere varmeproduktionen i særligt kolde perioder. Husenes oprindelige opvarmningsanlæg blev nedtaget, og mikrokraftvarmen var på denne vis den primære opvarmning. Der blev etableret et brintdistributionsnet i byen, inklusive en lagertank og to anlæg til produktion af brinten (elektrolyseanlæg). Disse produktionsanlæg var ikke driftsstabile som ønsket, og produktion af brint var derfor ofte ikke tilstrækkelig til samtidig drift af alle mikro-kv-enhederne. Der blev lavet en driftsplan for enhederne i Vestenskov. Et antal enheder kørte eksempelvis med mange stop/start, andre kørte så kontinuert som muligt. Denne overordnede driftsstrategi blev indført dels grundet den reducere brinttilgængelighed, og dels for at vurdere start/stops mulige indflydelse på ydelsesparametre (degradering mv.). De efterfølgende analyser viste, at mange start/stop ikke nødvendigvis havde negativ indflydelse på brændselscellestakkens performance. Faktisk var der mindre degradering pr. driftstime for disse enheder end for enheder med mere kontinuert drift. Testhusene i Vestenskov var større ældre huse ( murermestervillaer ) og ældre parcelhuse. Der indgik desuden et par enkelte større bygninger blandt testhusene.

4 Elektrolysør og brintlager, Vestenskov. Installation i bryggers, Vestenskov. Gasskab (brint) til hus, Vestenskov. Eksempel på naturgasfyret testhus, Varde. Installation i bryggers, Varde. Figur 2 Eksempel på testhuse og installationer i projektet Installation, Varde. Beholderen bagerst er et varmelager til solvarme. Testhusene i området omkring Varde var for de flestes vedkommende enfamiliehuse. En del var nybyggede og relativt store; andre var mere traditionelle parcelhuse, ofte med til-/udbygninger. Der indgik også her et par enkelte større bygninger blandt testhusene. Mikrokraftvarme enhederne, der blev testet ved Varde, var naturgasdrevne, og de blev sat op parallelt med husenes eksisterende varmeforsyning. Tilkobling til varmeanlægget skete gennem en varmeveksler. Der blev i Varde ikke installeret supplerende eller nyt varmelager. De to enheder i Sønderborg opnåede kun en kort installations- og driftsperiode. De blev installeret på en rideskole og hos et større VVS-firma. For begge installationer gjaldt, at kraftvarmeenheden blev installeret parallelt med det eksisterende opvarmningsanlæg.

5 Produktionstal mv. I projektets sidste fase blev samlet opnået over driftstimer på mikrokraftvarmeenhederne. Der blev opnået ca timer for de naturgasfyrede enheder omkring Varde og ca driftstimer i alt for de brintfyrede enheder i Vestenskov. I Vestenskov var der indledningsvist (2012) en forsøgsperiode med et mindre antal enheder; driftstallet herfra indgår i ovenstående samlede angivelse. Der blev opnået i alt knap 800 timers drift med de naturgasfyrede højtemperaturenheder i Sønderborg. Figur 3 viser driftsoversigter for henholdsvis Varde- og Vestenskov enhederne; for de sidste indgår alene driftstal for perioden i diagrammet. Figur 3 Driftsoversigter for anlæggene omkring Varde (naturgas) og i Vestenskov (brint)

6 Den enhed, der opnåede højst driftstid i Varde, var en enhed med 8750 timers drift. I Vestenskov opnåede den bedste enhed > timer. Det sidste inkluderer driftstimer forud for den i Figur 3 viste driftsoversigt. Rådighedsfaktoren for de bedste af enhederne var 89 % og 98 % i henholdsvis Varde og Vestenskov. Gennemsnitstallet for alle enhederne var ca % begge steder. For enhederne i Vestenskov kan den periodevis begrænsede brintproduktion have ført til fejlmeldinger og dermed influeret negativt på den nævnte rådighedsfaktor. For anlæggene i Varde kunne ses en learning curve mht. rådighedsfaktor. I sidste del af projektperioden (17 uger) var den gennemsnitlige rådighedsfaktor oppe på over 95 % for enhederne. Dette skyldes anlægsmæssige justeringer/forbedringer samt vidensopbygning omsat til forebyggende vedligehold. Rådighedstallet for SOFC anlæggene der var opstillet i Sønderborg nåede ikke så højt op. Dette skyldtes dels at anlæggene her var første generations anlæg og at der således ikke havde været indhøstet tidligere driftserfaringer der kunne implementeres som komponentforbedringer, forbedringer iht. service eller andet. Rådighedstallet lå for den bedste enhed på 39 % i den periode hvorfra DGC modtog data. Også her var der mange udfald og anlægsstop grundet inverter samt forhold på elnettet. Leverandøren af cellestak (PowerCore) Topsoe Fuel Cell stoppede sine aktiviteter tidligt inde i test perioden og systemintegratoren så da næppe store udsigter for videreførelse af netop dette produkt på sigt. Tabel 1 viser de virkningsgrader, der blev målt under drift af fieldtest-enhederne. Alle angivne virkningsgrader er i forhold til brændslernes nedre brændværdi. Tabel 1 Virkningsgrad målt i praktisk drift (kontinuert drift) Elektrisk virkningsgrad, Total virkningsgrad netto (%) (%) Varde (n-gas) Vestenskov (brint) N.A. 1) Sønderborg (n-gas) ) Data ikke tilgængelige; varmemålere gav ikke et brugbart signal. Ved laboratorietest måltes mellem 85 og 91 afhængigt af vandtemperatur i varmekredsen. Værdierne i tabel 1 er som anført for kontinuert drift.

7 For højtemperaturenhederne i Sønderborg (SOFC teknologi) kunne ses et ikke-negligerbart energiforbrug i forbindelse med opvarmning ved opstart. Tager man for denne teknologi de overordnede produktions- og forbrugstal for en uge hvor der har været 5-10 starter, vil elvirkningsgraden da samlet ligge på ca % grundet disse opvarmningsforløb. Egendækning I projektet er analyseret, hvor stor en egendækning af el og varme enhederne har kunnet præstere. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at dette kan anskues fra henholdsvis mikro-kv-enheden og husets side. En meget lille KV-enhed i et hus med stort forbrug vil sikkert vise, at mikrokraftvarmeenheden får afsat al sin el og varme i huset, dvs. 100 %. Set fra det store hus side kan dækningsgraden måske være så lav som eksempelvis 10 % grundet et stort opvarmningsbehov, hvor så størstedelen af husets varmebehov dækkes af andet end mikrokraftvarme enheden. Tabel 2 viser eksempler på, hvor stor en andel af husets forbrug mikrokraftvarme enhederne har dækket i forsøgsperioden. Eksemplerne er fra testen af de naturgasfyrede enheder omkring Varde. Tabel 2 De opnåede resultater for egendækning i enfamilie testhusene omkring Varde In-house-brug af elproduktionen fra mikro-kv-enheden Mikro-KV-enhedens dækning af husets elforbrug Mikro-KV-enhedens dækning af husets varmeforbrug % % % Vardeområdet Selvom mikrokraftvarmeenhedens produktion over en periode er lavere end husets elforbrug, kan der være el-eksport til elnettet. Eksport vil ske i alle perioder, hvor den aktuelle elproduktion overstiger det aktuelle elbehov. På Figur 4 er dette vist, baseret på månedlig registrering for et af testhusene omkring Varde.

8 Figur 4 Eksempel på månedlige data for elbehov i et testhus (blå kurve), elproduktion fra mikro- KV-enheden i samme (rød kurve) og aktuel in-house-anvendelse af den producerede el fra mikro-kv-enheden (grøn kurve). Det skraverede areal viser eksport til elnettet - strøm, som man med gældende danske regler ikke får godt betalt. Egenproduceret el, der anvendes i huset, har derimod høj værdi for ejeren, da det fortrænger indkøbt el til høj pris (inkl. afgifter). Samspil med energisystemet Enhederne, der var opstillet i Vestenskov, blev forsynet med brint fra et nyetableret brintnet i byen. Brinten blev fremstillet på to elektrolyseenheder, som i første omgang sendte brinten til lokalt lager. Ideen er, at brintproduktion væsentligst skal baseres på overskydende vindmøllestrøm, der på denne vis på et andet tidspunkt nyttiggøres til både el- og varmeproduktion. I det sønderjyske blev der afprøvet drift af Dantherm Powers lavtemperatur-pem-enhed på opgraderet biogas. Dette forløb godt og skete for at vise, at enhederne er parate til sådanne grønne brændsler. For et antal af enhederne opstillet omkring Varde blev der gennemført et forsøg med fjernkontrol og styring i tilknytning til Power Hub kontrolleret fra DONG Energy. Dette forsøg forløb godt og viste, at enhederne vil kunne tilbyde balanceringsydelser til elnettet og dermed kunne understøtte integration af fluktuerende, vedvarende elproduktion.

9 Figur 5 Principskitse over de enheder, der indgik i testen af mikrokraftvarme enhederne som virtuelt kraftværk i DONG Energys Power Hub De brintfyrede lavtemperatur-pem-enheder har meget kort opstartstid, typisk 1-3 minutter. For de naturgasfyrede lavtemperatur-pem-enheder i Varde reagerer selve brændselscelledelen også hurtigt, men da brændselsreformeren skal op i temperatur er den det tidsbegrænsende element; her kan opstartstiden være ca. 55 minutter fra kold start. De naturgasfyrede højtemperaturenheder (SOFC) skal op på en ganske høj arbejdstemperatur (mellem 700 og 800 C). Det betyder, at opstart fra kold varer en del timer. Disse enheder vil derfor næppe være velegnede til de hurtigere balance-/systemydelser. Miljøforhold Da der ikke foregår en sædvanlig forbrænding i brændselscellebaserede enheder, vil emissionen af en række forureningsprodukter være lav herfra. Dog kan der være forbrænding eller forbrændingslignende processer og reaktioner i nogle af enhedens andre komponenter, eksempelvis i forbindelse med brændselsomformning. Projektets laboratoriemålinger på enhederne viste generelt meget lave emissioner af NO x, CO og UHC, oftest under detektionsgrænsen for det anvendte udstyr.

10 Der vil dog fortsat ske omdannelse af kulstof til CO 2, når naturgas/metan anvendes som brændsel. Dette sker ikke ved brintfyring. Dog sparer man forventeligt noget brændsel andetsteds til den elproduktion, der substitueres fra mikrokraftvarmeenhederne; dette fører til netto-co 2 -besparelse. Under forudsætning af at den producerede strøm ikke forårsager stop af vindmøller eller anden VE strøm men substituerer anden gennemsnitlig elproduktion, er der opnået CO 2 -besparelser på ca. 1-2 ton pr. anlæg for testen omkring Varde. Enhederne, der anvender brint, vil have endnu større CO 2 - besparelser (op til ca. 3½ ton), hvis brintproduktionen har været baseret på overskudsvindmøllestrøm. Kritiske komponenter Der indgår mange komponenter i kraftvarmeenhederne. Komponenterne skal bl.a. sørge for brændselsomformning, eventuel opvarmning, korrekte luft-, gas- og vandflow mv. Brændselscellestakkens jævnspænding skal omformes til vekselspænding med det korrekte spændingsniveau. Dette sker i den såkaldte DC-AC inverter. Overraskende mange fejl og udfald har knyttet sig til anlæggenes invertere. Mange udfald har knyttet sig til tordenvejrspassage eller lokale netspændingsvariationer i eldistributionsnettet. Både i Vestenskov og omkring Varde gælder, at anlæggene er tilkoblet på ydre radialer i eldistributionsnettet, hvor der generelt er højere spændingsvariationer. Inverteren skal ikke være frakoblet mange sekunder, førend anlægget går i gang med en nedlukningsprocedure og går i fejltilstand. Senere ændringer af styrings- og overvågningssystemet bevirkede, at der kunne ske hurtig automatisk indkobling igen efter en sådan hændelse, således at total stop ikke nødvendigvis blev resultatet. Det var medvirkende til den forbedring af rådighedsfaktoren, der blev opnået i projektets seneste uger.

11 Konklusion Projektet har fået ført tre teknologier frem til fieldtest, og der er for to af teknologierne opnået et højt samlet driftstimetal. Igennem projektets tre faser er det også tydeligt lykkedes at forenkle anlæggene og reducere både volumen, vægt og pris markant. Indtægten fra elproduktionen kan dog p.t. ikke forrente den ekstra investering i forhold til en kedelbaseret løsning. Beboerne, hvor anlæggene har været installeret, har generelt været tilfredse med disse; der er gennemført separate beboerundersøgelser ved afslutning af testperioderne. De involverede installationsfirmaer (el og vvs) har ligeledes været positive og ikke set opstillingen som særlig problematisk. Alle teknologierne har under drift præsteret høj elvirkningsgrad (32-49 %, se tabel 1). Testen viser at man med anvendelse af brændselsceller opnår højere elvirkningsgrad end for alle konkurrerende teknologier i den aktuelle effektklasse. Testen af de SOFC-baserede anlæg viste at disse har et ikkenegligerbart elforbrug under opstart. Dette betyder, at den realiserede netto elvirkningsgrad for en uge med mellem 5-10 starter ender omkring %. Disse anlæg bør derfor køre kontinuert. Totalvirkningsgraden har særligt for de naturgasfyrede anlæg omkring Varde ligget højt (ca. 100 % ift. nedre brændværdi).. Rådighedsfaktoren for de bedste af enhederne har været rimeligt høj > 90 %. Den gennemsnitlige rådighedsfaktor er ikke høj nok, til at enhederne i deres nuværende form og med nuværende servicekoncept kan fungere som den eneste varmekilde. Det lykkedes også i projektet at demonstrere et antal anlæg, der i en periode indgik i såkaldt Power Hub, dvs. reagerede på prissignaler og aktuelle behov i elmarkedet. Dette er væsentligt for eksempelvis at understøtte integration af fluktuerende vedvarende energi til leverance af systemydelser såsom balancekraft (op- eller nedregulering). De brintfyrede enheder har meget kort responstid (< 1 minut), de naturgasfyrede enheder baseret på lavtemperatur-pem-celler har i deres nuværende form en opstartstid på ca. 55 minutter (grundet brændselsreformeren). De naturgasbaserede enheder baseret på højtemperaturceller (SOFC) har mange timers opstartstid og vil i deres nuværende form næppe være egnet til sådan drift. Projektet har afdækket en uventet administrativ barriere, idet man kun over for Energinet.dk kan tilmelde sig som egenproducent af el med én produktionsform. Dette vil sige, at har man eksempelvis installeret solceller, vil man ikke også kunne tilmelde sig med fx mikrokraftvarme eller omvendt.

12 Projektet fik vist pæne CO 2 -besparelser og i mange huse en pæn egendækning af elbehovet. Dækningen af varmebehov var for disse, ofte lidt ældre og større, huse ikke procentuelt lige så høj. Med anlæggenes nuværende størrelse og driftsform (varmestyrede) sker der eksport til elnettet i perioder, hvor det aktuelle elbehov ikke er lige så stort som produktionen. El-eksportandelen i enfamiliehusene var % af enhedernes produktion. Deltagere i projektet IRD Fuel Cells, Topsoe Fuel Cell, Dantherm Power, SEAS-NVE (projektleder fase 2 og 3), SE (SYD ENERGI), DONG Energy, DGC og COWI. I projektets tidligere faser har også Danfoss (projektleder fase 1 og 2) og Danfoss Solar Inverters været deltagere. Projektet har haft en række væsentlige samarbejdspartnere, særligt i tilknytning til demonstration af enhederne. Disse partnere er Lolland, Varde og Sønderborg Kommuner. En række el- og vvsfirmaer har opstillet/nedtaget anlæggene. Partnerskabet for brint og brændselsceller har haft en væsentlig rolle som sekretariat mv. Finansiering Projektet og aktiviterne deromkring har modtaget offentlig støtte kanaliseret via Energistyrelsen, EUDP og ForskEL. Herudover har deltagerne lagt en ganske betragtelig egenfinansiering i det udførte arbejde. Bitten og Mads Clausens Fond støttede opstarten af projektet. Gasselskaberne DONG Energy, HMN og NGF Nature Energy har dækket DGC s egenfinansiering. Yderligere information På projekthjemmesiden Dansk Mikrokraftvarme (www.dmkv.dk) kan man læse mere om projektet, og det er muligt at downloade artikler, konferenceindlæg og anden info. Herunder er angivet eksempler på en række dansksprogede publikationer om projektet; de kan rekvireres via de angivne publikationer eller downloades fra ovenstående projekthjemmeside. 1. Mikrokraftvarme på brint i Vestenskov, Gasteknik 5/2014, 2. Mikrokraftvarme i praksis, Gasteknik 6/ Test af mikrokraftvarme i stor skala i private hjem, Gasteknik 3/2013, Allan Jørgensen DONG Energy

13 4. Klar til mikrokraftvarme med naturgas, FiB 38, december 2011, Allan Jørgensen, DONG Energy 5. Brint og brændselsceller til mikrokraftvarme, Dansk Kemi 91, 12/ Brændselsceller til mikrokraftvarme det danske projekt, HVAC 11/ Fem familier luner sig med brændselsceller, Electra, april Brændselsceller til mikrokraftvarme, HVAC 1/2009

Demonstration af NG LT-PEM i Varde Afslutningskonference 23. september 2014

Demonstration af NG LT-PEM i Varde Afslutningskonference 23. september 2014 - Caring for the energy of tomorrow Focus. Trust. Initiative. Demonstration af NG LT-PEM i Varde Afslutningskonference 23. september 2014 Dantherm Power A/S Grundlagt: Januar 2007 (Dantherm Air Handling

Læs mere

Vätgas och Bränsleceller

Vätgas och Bränsleceller Vätgas och Bränsleceller Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Henrik Iskov (his@dgc.dk) Mikael Näslund (mna@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Vätgas og brændselscelle aktiviteter i Danmark

Læs mere

fra praktiske afprøvninger

fra praktiske afprøvninger Brændselscelle KVerfaringer fra praktiske afprøvninger Jan de Wit, Mikael Näslund DGC Erfaringer med brændselsceller er primært baseret på projektet: Demonstration af mikrokraftvarme baseret på danske

Læs mere

HMN Naturgas I/S, (Øst) Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg, tlf.: 3954 7000, www.naturgas.dk

HMN Naturgas I/S, (Øst) Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg, tlf.: 3954 7000, www.naturgas.dk Naturgas Fyn skifter navn Naturgas Fyn har skiftet navn til NGF Nature Energy. Navneskiftet gælder både gassalgsselskabet og distributionsselskabet. Navneskiftet skyldes, at der i dag er flere varer på

Læs mere

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September 2009 1 Danfoss A/S 20090909 Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem Indhold: 1. Danfoss

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Dansk Mikrokraftvarme Synergi med Energisystemet Vejle 18. juni2014 Per Balslev

Dansk Mikrokraftvarme Synergi med Energisystemet Vejle 18. juni2014 Per Balslev - Caring for the energy of tomorrow Dansk Mikrokraftvarme Synergi med Energisystemet Vejle 18. juni2014 Per Balslev Focus. Trust. Initiative. Indhold 1. Introduktion til DKµCHP 2. Synergi med energisystemet

Læs mere

Stirling-motorer. Introduktion. Styrker/svagheder. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center, a/s (DGC)

Stirling-motorer. Introduktion. Styrker/svagheder. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center, a/s (DGC) Stirling-motorer Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center, a/s (DGC) Introduktion Stirling-motoren er en spændende motortype, der baserer sig på et noget anderledes princip end de mere traditionelle forbrændingsmotorer.

Læs mere

Focus. Trust. Initiative. Brændselscellebaseret mikrokraftvarme

Focus. Trust. Initiative. Brændselscellebaseret mikrokraftvarme Focus. Trust. Initiative. Brændselscellebaseret mikrokraftvarme Gastekniske dage 13.-14. maj 2013 Agenda Præsentation af Dantherm Power Mikrokraftvarmeanlæggenes virkemåde Installation af mikrokraftvarmeanlæggene

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013

- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013 - Caring for the energy of tomorrow Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013 1. november 2013 1 Indhold 1. Dantherm Power A/S 2. Hvad er Brændselsceller 3. Projekt: Brug af brændselscelleteknologi

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Projektsammendrag Skovparken Køge Danmark

Projektsammendrag Skovparken Køge Danmark Beskrivelse 394m2 tagintegreret Batec solvarmeanlæg til brugsvand delt op med 155 m2 på vestsiden og 239m2 på østsiden. Projektering udført af: Ai gruppen øst as i samarbejde med Batec A/S. Bygning Type

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Når motoren bruger gas

Når motoren bruger gas Artikel 1/5 Når motoren bruger gas Kompakt 300 kw e kraftvarmeenhed. Motor, generator, udstødskedel samt lyddæmper er monteret på rammen. Hvor mange og hvor? Der er nu opstillet i alt ca. 800 gasmotorer

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Focus. Trust. Initiative. Gasinstallation:installation og KV - praktisk vinkel

Focus. Trust. Initiative. Gasinstallation:installation og KV - praktisk vinkel Focus. Trust. Initiative. Gasinstallation:installation og KV - praktisk vinkel Brændselscellebaseret mikrokraftvarme Agenda Brændselscellebaseret mikrokraftvarme Hvor er vi med udviklingen? Funktionalitet

Læs mere

Minikraftvarmeenhed med Stirling-motor. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s

Minikraftvarmeenhed med Stirling-motor. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s Minikraftvarmeenhed med Stirling-motor Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s DGC har på vegne af de danske gasselskaber fulgt et svensk ledet projekt med udvikling af lavemissions brændkammer til en

Læs mere

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015 Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Innovative mini-kv-installationsmuligheder i Danmark med kort tilbagebetalingstid

Innovative mini-kv-installationsmuligheder i Danmark med kort tilbagebetalingstid Innovative mini-kv-installationsmuligheder i Danmark med kort tilbagebetalingstid Projektrapport Maj 2014 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 dgc@dgc.dk

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Focus. Trust. Initiative. Power Packs i Nødstrømsanlæg

Focus. Trust. Initiative. Power Packs i Nødstrømsanlæg Focus. Trust. Initiative. Power Packs i Nødstrømsanlæg Agenda Præsentation af Dantherm Power Brændselscellesystemer fra Dantherm Power Nødstrømssystemer fra Dantherm Power Power Moduler fra Dantherm Power

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Seminar om termisk forgasning i Danmark

Seminar om termisk forgasning i Danmark Muligheder med anvendelse af gassen til Bio-SNG Seminar om termisk forgasning i Danmark FORCE Technology 17 november 2015 Niels Bjarne K. Rasmussen Dansk Gasteknisk Center nbr@dgc.dk Indhold Muligheder

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Byer Uden Grænser. Randers 20. 21. juni 2007. Gunnhild Utkvitne, Baltic Sea Solutions

Byer Uden Grænser. Randers 20. 21. juni 2007. Gunnhild Utkvitne, Baltic Sea Solutions Byer Uden Grænser Randers 20. 21. juni 2007 Gunnhild Utkvitne, Baltic Sea Solutions Gældende politikker (1) Kyoto København 2009 Lissabon Agenda EU White Book Green Book Danske energipolitikker Innovative

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Kontekst Konceptet retter sig mod kraftvarmeproducenter i fjernvarmesektoren, der i indsatsen

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Aksel Mortensgaard Partnerskabet for brint og brændselsceller Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet

Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brintproduktion, Elektrolyseanlæg Praktisk anvendelse af brint Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brint 1 uge 0,1 kg 3,5 kwh 2,5 time 12 km ¾ af universets

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse

Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Teknologioversigt over de eksisterende og fremtidige muligheder for energiforsyning af huse med naturgas som energikilde. v/ianina Mofid, DGC a/s Husets energibehov

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Gasfyrede Varmecentraler

Gasfyrede Varmecentraler Gasfyrede Varmecentraler.Et 2009/2010 måleprojekt. DSM og FAU-GI projekt Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Baggrund for projektet 2 : Hvem har deltaget og finansieret

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

KWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet

KWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet KWI 28 03 2012 GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet Om GreenHydrogen.dk aps Etableret i 2007 Ejere: Strandmøllen, Hollensen Energy, Dantherm Power, Nordtec Optomatic, Innovation MidtVest Beliggenhed:

Læs mere

Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg

Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg planlagt etableret i Faaborg-Midtfyn Kommune Ændringer: Dato Version Udført af Rettelser

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere