Test af mikrokraftvarme med brændselsceller en sammenfatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Test af mikrokraftvarme med brændselsceller en sammenfatning"

Transkript

1 Test af mikrokraftvarme med brændselsceller en sammenfatning Jan de Wit, Bjørn K. Eliasen; Dansk Gasteknisk Center a/s Laila G. Madsen,( IRD); Per Balslev (Dantherm Power); Lotte Gottschalck (Topsoe Fuel Cell) Michael Byllemos (SE); Aksel H. Pedersen (DONG Energy); Kristina F. Juelsgaard (SEAS-NVE) Thomas E. Pedersen (COWI) Det danske projekt Dansk Mikrokraftvarme er formelt afsluttet, når dette læses. Projektet har haft til formål at udvikle og afprøve danske mikrokraftvarmeenheder baseret på forskellige brændselscelleteknologier. Det lykkedes i projektet at få bragt tre forskellige anlægstyper frem til test, og der er i alt testet mere end 55 enheder i felten. Der er opnået et samlet driftstimetal på over timer. Denne publikation beskriver kort resultatet af afprøvningerne i projektets sidste fase og de konklusioner, der kan drages af projektet.

2 Hvorfor brændselsceller? Mikrokraftvarmeanlæg producerer både el og varme i modsætning til kedler, der jo alene producerer varme. Samproduktion af el og varme giver en brændselsbesparelse fremfor separat brændselsbaseret produktion af samme. Dette er også baggrunden for den udstrakte kraftvarmeproduktion i den danske el- og varmesektor. For at medføre en reel brændselsbesparelse er det væsentligt, at der på en given varmemængde produceres så meget elektricitet som muligt. Og netop brændselsceller udmærker sig ved at have en meget høj elvirkningsgrad i forhold til alternative teknologier (fx gasmotorer og stirlingmotorer) i den aktuelle størrelsesklasse. Ud over brændselscellestakken indeholder enhederne en række andre komponenter, såsom pumper, varmevekslere, brændselstilberedning, DC-AC-invertere; disse komponenter kaldes ofte Balance of Plant (BoP). IRD-enhed, væghængt (brint, lavtemperatur-pem) Figur 1 Dantherm Power-enhed (naturgas, lavtemperatur-pem) Topsoe Fuel Cell/Dantherm Powerenhed (naturgas, højtemperatur- SOFC) De tre testede typer mikrokraftvarmeenheder under test i DGC s laboratorium. Hver enheds el-ydelse er på ca. 1 kw.

3 Testhusene og installation De tre forskellige typer mikrokraftvarmeenheder, der blev testet i projektets sidste fase, var opstillet på følgende lokaliteter: Vestenskov (Lolland), 33 brintfyrede IRD-enheder baseret på lavtemperatur-pem-celler Varde (Sydjylland), 20 naturgasfyrede Dantherm Power-enheder baseret på lavtemperatur- PEM-celler og brændselsreformer Sønderborg (Sønderjylland), 2 naturgasfyrede Dantherm Power-enheder baseret på højtemperatur-sofc-brændselsceller/powercore fra Topsoe Fuel Cell. Enhederne i Vestenskov blev installeret sammen med et varmelager. Dette varmelager skulle bl.a. gøre det muligt over en kortere periode at trække større varmeeffekt til huset end mikro-kvenhedens aktuelle varmeydelse. I varmelageret var indsat en elpatron; denne skulle kunne forsyne huset med varme under nedbrud af mikrokraftvarmeenheden eller supplere varmeproduktionen i særligt kolde perioder. Husenes oprindelige opvarmningsanlæg blev nedtaget, og mikrokraftvarmen var på denne vis den primære opvarmning. Der blev etableret et brintdistributionsnet i byen, inklusive en lagertank og to anlæg til produktion af brinten (elektrolyseanlæg). Disse produktionsanlæg var ikke driftsstabile som ønsket, og produktion af brint var derfor ofte ikke tilstrækkelig til samtidig drift af alle mikro-kv-enhederne. Der blev lavet en driftsplan for enhederne i Vestenskov. Et antal enheder kørte eksempelvis med mange stop/start, andre kørte så kontinuert som muligt. Denne overordnede driftsstrategi blev indført dels grundet den reducere brinttilgængelighed, og dels for at vurdere start/stops mulige indflydelse på ydelsesparametre (degradering mv.). De efterfølgende analyser viste, at mange start/stop ikke nødvendigvis havde negativ indflydelse på brændselscellestakkens performance. Faktisk var der mindre degradering pr. driftstime for disse enheder end for enheder med mere kontinuert drift. Testhusene i Vestenskov var større ældre huse ( murermestervillaer ) og ældre parcelhuse. Der indgik desuden et par enkelte større bygninger blandt testhusene.

4 Elektrolysør og brintlager, Vestenskov. Installation i bryggers, Vestenskov. Gasskab (brint) til hus, Vestenskov. Eksempel på naturgasfyret testhus, Varde. Installation i bryggers, Varde. Figur 2 Eksempel på testhuse og installationer i projektet Installation, Varde. Beholderen bagerst er et varmelager til solvarme. Testhusene i området omkring Varde var for de flestes vedkommende enfamiliehuse. En del var nybyggede og relativt store; andre var mere traditionelle parcelhuse, ofte med til-/udbygninger. Der indgik også her et par enkelte større bygninger blandt testhusene. Mikrokraftvarme enhederne, der blev testet ved Varde, var naturgasdrevne, og de blev sat op parallelt med husenes eksisterende varmeforsyning. Tilkobling til varmeanlægget skete gennem en varmeveksler. Der blev i Varde ikke installeret supplerende eller nyt varmelager. De to enheder i Sønderborg opnåede kun en kort installations- og driftsperiode. De blev installeret på en rideskole og hos et større VVS-firma. For begge installationer gjaldt, at kraftvarmeenheden blev installeret parallelt med det eksisterende opvarmningsanlæg.

5 Produktionstal mv. I projektets sidste fase blev samlet opnået over driftstimer på mikrokraftvarmeenhederne. Der blev opnået ca timer for de naturgasfyrede enheder omkring Varde og ca driftstimer i alt for de brintfyrede enheder i Vestenskov. I Vestenskov var der indledningsvist (2012) en forsøgsperiode med et mindre antal enheder; driftstallet herfra indgår i ovenstående samlede angivelse. Der blev opnået i alt knap 800 timers drift med de naturgasfyrede højtemperaturenheder i Sønderborg. Figur 3 viser driftsoversigter for henholdsvis Varde- og Vestenskov enhederne; for de sidste indgår alene driftstal for perioden i diagrammet. Figur 3 Driftsoversigter for anlæggene omkring Varde (naturgas) og i Vestenskov (brint)

6 Den enhed, der opnåede højst driftstid i Varde, var en enhed med 8750 timers drift. I Vestenskov opnåede den bedste enhed > timer. Det sidste inkluderer driftstimer forud for den i Figur 3 viste driftsoversigt. Rådighedsfaktoren for de bedste af enhederne var 89 % og 98 % i henholdsvis Varde og Vestenskov. Gennemsnitstallet for alle enhederne var ca % begge steder. For enhederne i Vestenskov kan den periodevis begrænsede brintproduktion have ført til fejlmeldinger og dermed influeret negativt på den nævnte rådighedsfaktor. For anlæggene i Varde kunne ses en learning curve mht. rådighedsfaktor. I sidste del af projektperioden (17 uger) var den gennemsnitlige rådighedsfaktor oppe på over 95 % for enhederne. Dette skyldes anlægsmæssige justeringer/forbedringer samt vidensopbygning omsat til forebyggende vedligehold. Rådighedstallet for SOFC anlæggene der var opstillet i Sønderborg nåede ikke så højt op. Dette skyldtes dels at anlæggene her var første generations anlæg og at der således ikke havde været indhøstet tidligere driftserfaringer der kunne implementeres som komponentforbedringer, forbedringer iht. service eller andet. Rådighedstallet lå for den bedste enhed på 39 % i den periode hvorfra DGC modtog data. Også her var der mange udfald og anlægsstop grundet inverter samt forhold på elnettet. Leverandøren af cellestak (PowerCore) Topsoe Fuel Cell stoppede sine aktiviteter tidligt inde i test perioden og systemintegratoren så da næppe store udsigter for videreførelse af netop dette produkt på sigt. Tabel 1 viser de virkningsgrader, der blev målt under drift af fieldtest-enhederne. Alle angivne virkningsgrader er i forhold til brændslernes nedre brændværdi. Tabel 1 Virkningsgrad målt i praktisk drift (kontinuert drift) Elektrisk virkningsgrad, Total virkningsgrad netto (%) (%) Varde (n-gas) Vestenskov (brint) N.A. 1) Sønderborg (n-gas) ) Data ikke tilgængelige; varmemålere gav ikke et brugbart signal. Ved laboratorietest måltes mellem 85 og 91 afhængigt af vandtemperatur i varmekredsen. Værdierne i tabel 1 er som anført for kontinuert drift.

7 For højtemperaturenhederne i Sønderborg (SOFC teknologi) kunne ses et ikke-negligerbart energiforbrug i forbindelse med opvarmning ved opstart. Tager man for denne teknologi de overordnede produktions- og forbrugstal for en uge hvor der har været 5-10 starter, vil elvirkningsgraden da samlet ligge på ca % grundet disse opvarmningsforløb. Egendækning I projektet er analyseret, hvor stor en egendækning af el og varme enhederne har kunnet præstere. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at dette kan anskues fra henholdsvis mikro-kv-enheden og husets side. En meget lille KV-enhed i et hus med stort forbrug vil sikkert vise, at mikrokraftvarmeenheden får afsat al sin el og varme i huset, dvs. 100 %. Set fra det store hus side kan dækningsgraden måske være så lav som eksempelvis 10 % grundet et stort opvarmningsbehov, hvor så størstedelen af husets varmebehov dækkes af andet end mikrokraftvarme enheden. Tabel 2 viser eksempler på, hvor stor en andel af husets forbrug mikrokraftvarme enhederne har dækket i forsøgsperioden. Eksemplerne er fra testen af de naturgasfyrede enheder omkring Varde. Tabel 2 De opnåede resultater for egendækning i enfamilie testhusene omkring Varde In-house-brug af elproduktionen fra mikro-kv-enheden Mikro-KV-enhedens dækning af husets elforbrug Mikro-KV-enhedens dækning af husets varmeforbrug % % % Vardeområdet Selvom mikrokraftvarmeenhedens produktion over en periode er lavere end husets elforbrug, kan der være el-eksport til elnettet. Eksport vil ske i alle perioder, hvor den aktuelle elproduktion overstiger det aktuelle elbehov. På Figur 4 er dette vist, baseret på månedlig registrering for et af testhusene omkring Varde.

8 Figur 4 Eksempel på månedlige data for elbehov i et testhus (blå kurve), elproduktion fra mikro- KV-enheden i samme (rød kurve) og aktuel in-house-anvendelse af den producerede el fra mikro-kv-enheden (grøn kurve). Det skraverede areal viser eksport til elnettet - strøm, som man med gældende danske regler ikke får godt betalt. Egenproduceret el, der anvendes i huset, har derimod høj værdi for ejeren, da det fortrænger indkøbt el til høj pris (inkl. afgifter). Samspil med energisystemet Enhederne, der var opstillet i Vestenskov, blev forsynet med brint fra et nyetableret brintnet i byen. Brinten blev fremstillet på to elektrolyseenheder, som i første omgang sendte brinten til lokalt lager. Ideen er, at brintproduktion væsentligst skal baseres på overskydende vindmøllestrøm, der på denne vis på et andet tidspunkt nyttiggøres til både el- og varmeproduktion. I det sønderjyske blev der afprøvet drift af Dantherm Powers lavtemperatur-pem-enhed på opgraderet biogas. Dette forløb godt og skete for at vise, at enhederne er parate til sådanne grønne brændsler. For et antal af enhederne opstillet omkring Varde blev der gennemført et forsøg med fjernkontrol og styring i tilknytning til Power Hub kontrolleret fra DONG Energy. Dette forsøg forløb godt og viste, at enhederne vil kunne tilbyde balanceringsydelser til elnettet og dermed kunne understøtte integration af fluktuerende, vedvarende elproduktion.

9 Figur 5 Principskitse over de enheder, der indgik i testen af mikrokraftvarme enhederne som virtuelt kraftværk i DONG Energys Power Hub De brintfyrede lavtemperatur-pem-enheder har meget kort opstartstid, typisk 1-3 minutter. For de naturgasfyrede lavtemperatur-pem-enheder i Varde reagerer selve brændselscelledelen også hurtigt, men da brændselsreformeren skal op i temperatur er den det tidsbegrænsende element; her kan opstartstiden være ca. 55 minutter fra kold start. De naturgasfyrede højtemperaturenheder (SOFC) skal op på en ganske høj arbejdstemperatur (mellem 700 og 800 C). Det betyder, at opstart fra kold varer en del timer. Disse enheder vil derfor næppe være velegnede til de hurtigere balance-/systemydelser. Miljøforhold Da der ikke foregår en sædvanlig forbrænding i brændselscellebaserede enheder, vil emissionen af en række forureningsprodukter være lav herfra. Dog kan der være forbrænding eller forbrændingslignende processer og reaktioner i nogle af enhedens andre komponenter, eksempelvis i forbindelse med brændselsomformning. Projektets laboratoriemålinger på enhederne viste generelt meget lave emissioner af NO x, CO og UHC, oftest under detektionsgrænsen for det anvendte udstyr.

10 Der vil dog fortsat ske omdannelse af kulstof til CO 2, når naturgas/metan anvendes som brændsel. Dette sker ikke ved brintfyring. Dog sparer man forventeligt noget brændsel andetsteds til den elproduktion, der substitueres fra mikrokraftvarmeenhederne; dette fører til netto-co 2 -besparelse. Under forudsætning af at den producerede strøm ikke forårsager stop af vindmøller eller anden VE strøm men substituerer anden gennemsnitlig elproduktion, er der opnået CO 2 -besparelser på ca. 1-2 ton pr. anlæg for testen omkring Varde. Enhederne, der anvender brint, vil have endnu større CO 2 - besparelser (op til ca. 3½ ton), hvis brintproduktionen har været baseret på overskudsvindmøllestrøm. Kritiske komponenter Der indgår mange komponenter i kraftvarmeenhederne. Komponenterne skal bl.a. sørge for brændselsomformning, eventuel opvarmning, korrekte luft-, gas- og vandflow mv. Brændselscellestakkens jævnspænding skal omformes til vekselspænding med det korrekte spændingsniveau. Dette sker i den såkaldte DC-AC inverter. Overraskende mange fejl og udfald har knyttet sig til anlæggenes invertere. Mange udfald har knyttet sig til tordenvejrspassage eller lokale netspændingsvariationer i eldistributionsnettet. Både i Vestenskov og omkring Varde gælder, at anlæggene er tilkoblet på ydre radialer i eldistributionsnettet, hvor der generelt er højere spændingsvariationer. Inverteren skal ikke være frakoblet mange sekunder, førend anlægget går i gang med en nedlukningsprocedure og går i fejltilstand. Senere ændringer af styrings- og overvågningssystemet bevirkede, at der kunne ske hurtig automatisk indkobling igen efter en sådan hændelse, således at total stop ikke nødvendigvis blev resultatet. Det var medvirkende til den forbedring af rådighedsfaktoren, der blev opnået i projektets seneste uger.

11 Konklusion Projektet har fået ført tre teknologier frem til fieldtest, og der er for to af teknologierne opnået et højt samlet driftstimetal. Igennem projektets tre faser er det også tydeligt lykkedes at forenkle anlæggene og reducere både volumen, vægt og pris markant. Indtægten fra elproduktionen kan dog p.t. ikke forrente den ekstra investering i forhold til en kedelbaseret løsning. Beboerne, hvor anlæggene har været installeret, har generelt været tilfredse med disse; der er gennemført separate beboerundersøgelser ved afslutning af testperioderne. De involverede installationsfirmaer (el og vvs) har ligeledes været positive og ikke set opstillingen som særlig problematisk. Alle teknologierne har under drift præsteret høj elvirkningsgrad (32-49 %, se tabel 1). Testen viser at man med anvendelse af brændselsceller opnår højere elvirkningsgrad end for alle konkurrerende teknologier i den aktuelle effektklasse. Testen af de SOFC-baserede anlæg viste at disse har et ikkenegligerbart elforbrug under opstart. Dette betyder, at den realiserede netto elvirkningsgrad for en uge med mellem 5-10 starter ender omkring %. Disse anlæg bør derfor køre kontinuert. Totalvirkningsgraden har særligt for de naturgasfyrede anlæg omkring Varde ligget højt (ca. 100 % ift. nedre brændværdi).. Rådighedsfaktoren for de bedste af enhederne har været rimeligt høj > 90 %. Den gennemsnitlige rådighedsfaktor er ikke høj nok, til at enhederne i deres nuværende form og med nuværende servicekoncept kan fungere som den eneste varmekilde. Det lykkedes også i projektet at demonstrere et antal anlæg, der i en periode indgik i såkaldt Power Hub, dvs. reagerede på prissignaler og aktuelle behov i elmarkedet. Dette er væsentligt for eksempelvis at understøtte integration af fluktuerende vedvarende energi til leverance af systemydelser såsom balancekraft (op- eller nedregulering). De brintfyrede enheder har meget kort responstid (< 1 minut), de naturgasfyrede enheder baseret på lavtemperatur-pem-celler har i deres nuværende form en opstartstid på ca. 55 minutter (grundet brændselsreformeren). De naturgasbaserede enheder baseret på højtemperaturceller (SOFC) har mange timers opstartstid og vil i deres nuværende form næppe være egnet til sådan drift. Projektet har afdækket en uventet administrativ barriere, idet man kun over for Energinet.dk kan tilmelde sig som egenproducent af el med én produktionsform. Dette vil sige, at har man eksempelvis installeret solceller, vil man ikke også kunne tilmelde sig med fx mikrokraftvarme eller omvendt.

12 Projektet fik vist pæne CO 2 -besparelser og i mange huse en pæn egendækning af elbehovet. Dækningen af varmebehov var for disse, ofte lidt ældre og større, huse ikke procentuelt lige så høj. Med anlæggenes nuværende størrelse og driftsform (varmestyrede) sker der eksport til elnettet i perioder, hvor det aktuelle elbehov ikke er lige så stort som produktionen. El-eksportandelen i enfamiliehusene var % af enhedernes produktion. Deltagere i projektet IRD Fuel Cells, Topsoe Fuel Cell, Dantherm Power, SEAS-NVE (projektleder fase 2 og 3), SE (SYD ENERGI), DONG Energy, DGC og COWI. I projektets tidligere faser har også Danfoss (projektleder fase 1 og 2) og Danfoss Solar Inverters været deltagere. Projektet har haft en række væsentlige samarbejdspartnere, særligt i tilknytning til demonstration af enhederne. Disse partnere er Lolland, Varde og Sønderborg Kommuner. En række el- og vvsfirmaer har opstillet/nedtaget anlæggene. Partnerskabet for brint og brændselsceller har haft en væsentlig rolle som sekretariat mv. Finansiering Projektet og aktiviterne deromkring har modtaget offentlig støtte kanaliseret via Energistyrelsen, EUDP og ForskEL. Herudover har deltagerne lagt en ganske betragtelig egenfinansiering i det udførte arbejde. Bitten og Mads Clausens Fond støttede opstarten af projektet. Gasselskaberne DONG Energy, HMN og NGF Nature Energy har dækket DGC s egenfinansiering. Yderligere information På projekthjemmesiden Dansk Mikrokraftvarme (www.dmkv.dk) kan man læse mere om projektet, og det er muligt at downloade artikler, konferenceindlæg og anden info. Herunder er angivet eksempler på en række dansksprogede publikationer om projektet; de kan rekvireres via de angivne publikationer eller downloades fra ovenstående projekthjemmeside. 1. Mikrokraftvarme på brint i Vestenskov, Gasteknik 5/2014, 2. Mikrokraftvarme i praksis, Gasteknik 6/ Test af mikrokraftvarme i stor skala i private hjem, Gasteknik 3/2013, Allan Jørgensen DONG Energy

13 4. Klar til mikrokraftvarme med naturgas, FiB 38, december 2011, Allan Jørgensen, DONG Energy 5. Brint og brændselsceller til mikrokraftvarme, Dansk Kemi 91, 12/ Brændselsceller til mikrokraftvarme det danske projekt, HVAC 11/ Fem familier luner sig med brændselsceller, Electra, april Brændselsceller til mikrokraftvarme, HVAC 1/2009

HMN Naturgas I/S, (Øst) Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg, tlf.: 3954 7000, www.naturgas.dk

HMN Naturgas I/S, (Øst) Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg, tlf.: 3954 7000, www.naturgas.dk Naturgas Fyn skifter navn Naturgas Fyn har skiftet navn til NGF Nature Energy. Navneskiftet gælder både gassalgsselskabet og distributionsselskabet. Navneskiftet skyldes, at der i dag er flere varer på

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Focus. Trust. Initiative. Brændselscellebaseret mikrokraftvarme

Focus. Trust. Initiative. Brændselscellebaseret mikrokraftvarme Focus. Trust. Initiative. Brændselscellebaseret mikrokraftvarme Gastekniske dage 13.-14. maj 2013 Agenda Præsentation af Dantherm Power Mikrokraftvarmeanlæggenes virkemåde Installation af mikrokraftvarmeanlæggene

Læs mere

- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013

- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013 - Caring for the energy of tomorrow Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013 1. november 2013 1 Indhold 1. Dantherm Power A/S 2. Hvad er Brændselsceller 3. Projekt: Brug af brændselscelleteknologi

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Innovative mini-kv-installationsmuligheder i Danmark med kort tilbagebetalingstid

Innovative mini-kv-installationsmuligheder i Danmark med kort tilbagebetalingstid Innovative mini-kv-installationsmuligheder i Danmark med kort tilbagebetalingstid Projektrapport Maj 2014 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 dgc@dgc.dk

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Focus. Trust. Initiative. Gasinstallation:installation og KV - praktisk vinkel

Focus. Trust. Initiative. Gasinstallation:installation og KV - praktisk vinkel Focus. Trust. Initiative. Gasinstallation:installation og KV - praktisk vinkel Brændselscellebaseret mikrokraftvarme Agenda Brændselscellebaseret mikrokraftvarme Hvor er vi med udviklingen? Funktionalitet

Læs mere

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Aksel Mortensgaard Partnerskabet for brint og brændselsceller Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse

Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Teknologioversigt over de eksisterende og fremtidige muligheder for energiforsyning af huse med naturgas som energikilde. v/ianina Mofid, DGC a/s Husets energibehov

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil?

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? 1 Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? I forbindelse med Energinet.dk s EcoGrid.dk projekt bemærkede jeg, at rigelighed af el forekommer på tidspunkter, hvor der efterspørges varme til fjernvarmesystemerne.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

Dansk plan for markedsmodning af mikrokraftvarme

Dansk plan for markedsmodning af mikrokraftvarme Stationære brændselscellesystemer Dansk plan for markedsmodning af mikrokraftvarme Gør boligejerne til miljøvenlige prosumenter Partnerskabet for brint og brændselsceller, marts 2011 www.hydrogennet.dk

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet.

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Notat august 2012 Klaus Illum Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Formålet med at investere i vindmøller er

Læs mere

Samspillet mellem energisystemerne

Samspillet mellem energisystemerne Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Focus. Trust. Initiative. Dantherm Power Partnerskabet for Brint og Brændselsceller

Focus. Trust. Initiative. Dantherm Power Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Focus. Trust. Initiative. Dantherm Power Partnerskabet for Brint og Brændselsceller 23. april 2013 Dantherm Power A/S Etableret: Placering: Ansatte: Januar 2007 (Spin off fra Dantherm Air Handling A/S)

Læs mere

og større decentrale kraftvarmeværker

og større decentrale kraftvarmeværker De decentrale kraftvarmeværker er ikke the missing link Landets 450 decentrale kraftvarmeværker udgør et hurtigt reagerende og direkte link mellem el-, gas- og varmesystemet. Tages enheder ud af drift,

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Naturgassens

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde kommune

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde kommune Teknik- og Miljøudvalget Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 84089 Brevid. 1262186 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Mikrokraftvarmeanlæg. Strømproducerende opvarmning

Mikrokraftvarmeanlæg. Strømproducerende opvarmning Mikrokraftvarmeanlæg Strømproducerende opvarmning Indhold Hvorfor installere mikrokraftvarmeanlæg? Sammenligning af teknologi Sådan virker Stirlingmotoren Markedsintroduktion Fieldtestanlæg Integrering

Læs mere

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler Solceller og vindmøller Nye beregningsregler Hvornår medregnes VE-anlæg Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere