INDSATS OVERFOR STORRYGERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDSATS OVERFOR STORRYGERE"

Transkript

1 INDSATS OVERFOR STORRYGERE

2 Indhold Indledning Storrygere som målgruppe Arbejdspladsen som udgangspunkt for indsatser Organisering og forankring Det centrale niveau Bornholms Amt: storrygere på arbejdspladsen Københavns Kommune: ufaglærte som målgruppe Nordjyllands Amt: tilbud til amtets rygere Ringkjøbing Amt: rygeafvænningsprojekt for storrygere på arbejdspladser Roskilde Amt: sundhed på arbejdspladsen fokus på storrygere Storstrøms Amt: storrygere på arbejdspladsen Sønderjyllands Amt: intervention overfor storrygere blandt personalet på sygehusene i amtet Århus Amt: storrygere udenfor arbejdsmarkedet Indsats overfor storrygere Sundhedsstyrelsen 2003 Grafisk tilrettelæggelse og fotos: Michala Clante Bendixen, 1. udgave 2003, netpublikation ISBN

3 Indsats overfor storrygere en status Indledning På baggrund af en bevilling fra Sundhedsministeriet igangsatte det tidligere Tobaksskaderåd i 2000 en indsats overfor storrygere. Målsætningen med indsatsen var at nedbringe andelen af storcigaretrygere ved hjælp af interventioner på landets arbejdspladser. Ved Tobaksskaderådets nedlæggelse blev opgaven videreført af Sundhedsstyrelsen. Et af hovedelementerne i indsatsen var en projektpulje, hvor bl.a. amterne kunne søge støtte til en række modelprojekter henvendt til storrygere på virksomhederne. Der blev gennemført projekter i otte amter: Sønderjyllands Amt, Storstrøms Amt, Bornholms Amt, Ringkøbing Amt, Roskilde Amt, Århus Amt, Nordjyllands Amt og Københavns Kommune. Storrygerindsatsen blev udviklet i et tæt samarbejde med relevante nøglepersoner på det lægefaglige og kommunikationsfaglige område samt på det strukturelle område med henblik på at inddrage erfaringer i forhold til implementeringen af projekterne i amterne. Referencegrupperne bestod af: Overlæge dr. med. Poul Ebbe Nielsen, forskningsleder cand. psyk. Vilhelm Borg, psykolog dr. phil. Karl Olov Fagerström, læge dr. med. Eva Prescott, overlæge dr. med. Phillip Tønnesen, dr. med. Merete Osler samt konsulent cand. comm. Lucette Meillier og praktiserende læge Peter Mortensen fra PLO, embedslæge Søren Klebak fra Københavns Amt, forebyggelseskonsulent Helle Kersting fra Ribe Amt, afdelingsleder Bjarne Rasmussen fra Københavns Kommune samt projektleder Kurt Æbleø Madsen fra Sønderjyllands Amt. Desuden deltog Jørgen Falk og Stine Flod Olsen fra Tobaksskaderådets sekretariat. En storryger defineres som en, der ryger mindst 15 cigaretter dagligt. Efter projekternes afslutning blev der afholdt et seminar med det sigte at få en status på projekterne samt at få drøftet og opsamlet de erfaringer, der er høstet undervejs. Seminaret blev planlagt i samarbejde med Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen. I det følgende præsenteres først den række anbefalinger, som blev formuleret på det afsluttende seminar på baggrund af erfaringerne fra storrygerprojekterne. Dernæst præsenteres en status på de projekter, der er gennemført i amterne med afsæt i storrygerpuljen, herunder projekternes målsætninger, strategier, succeskriterier, opfyldelsesgrad mv. Med denne afmelding håber vi at kunne medvirke til at inspirere ved andre lignende indsatser. Storrygere som målgruppe Et af de temaer, der blev diskuteret på seminaret, var storrygere som en særlig målgruppe. De valgte henvendelsesformer og metoder til at nå denne målgruppe blev drøftet. Barrierer i forhold til at nå målgruppen blev identificeret og alliancer, der kan være fremmende for processen, blev udpeget. Følgende anbefalinger og barrierer blev fremhævet: Anbefalinger Der skal ikke skelnes mellem rygere og storrygere. Der skal i stedet fokuseres på brancher, hvor der er mange rygere, f.eks. produktionsvirksomheder. Rygerne skal mødes der, hvor de befinder sig i deres dagligdag. Derfor er arbejdspladsen et vigtigt sted at tage fat. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 3

4 Der kan med fordel anvendes dialogværktøjer, som giver face to face situationer, f.eks. kuliltemålinger og individuelle sundhedssamtaler m.fl. Den brede tilgang, hvor andre livsstilsområder, som kost og fysisk aktivitet inddrages er hensigtsmæssig ikke mindst, når man skal nå gruppen af ufaglærte eller socialt udsatte storrygere. Rygning kan i forhold til denne målgruppe blive for snæver. Også temaer som arbejdspladsens ansvar samt arbejdsmiljøet i øvrigt kan med fordel inddrages. Indsatsen skal ske på rygernes egne præmisser og derfor er medarbejderinvolvering vigtig medarbejderne skal selv være med til at sætte dagsordenen, det giver et større engagement og dermed større mulighed for at indsatsen lykkes. Barrierer Mange i målgruppen er ressourcesvage og har måske andre og for målgruppen mere relevante problemer end rygning. Kulturen på arbejdspladsen kan være hæmmende for indsatsen. Manglende motivation hos ledelsen eller beslutningstagere. Arbejdspladsen som udgangspunkt for indsatser Arbejdspladsen som setting for indsatser var udgangspunktet for det andet tema, der blev diskuteret. Forskellige metoder til organisering af indsatser i dette miljø blev drøftet. Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med at lave indsatser på arbejdspladsen og hvad har været henholdsvis fremmende og hæmmende for indsatsen? Følgende anbefalinger og barrierer blev fremhævet. Anbefalinger Arbejdspladsen er et godt forum at lave indsatser overfor rygning i, bl.a. pga. det sociale netværk der eksisterer her og den mulighed for støtte, der ligger i det. I en indsats for at bevæge sig hen i mod færre rygere og mindre røg på arbejdspladsen er det vigtigt, at benytte rygepolitik som metode i indsatsen. På en arbejdsplads er man vant til at have nogle fælles spilleregler og derfor er det oplagt at bruge rygepolitik som udgangspunkt. De redskaber, der skal anvendes er, udover rygepolitik konsulenttilbud, informationsmateriale, sundhed, rådgivning, kurser og rygeprofil. Indsatsen skal bæres af markedsføring, motivation af ledelse og ansatte samt informationsmøder. Det er vigtigt med ledelsesopbakning klar kommunikation og opbakning fra ledelsen, bl.a. i form af afsættelse af tid til at medarbejderne kan deltage i arbejdstiden. Det er vigtigt at indgå en kontrakt med arbejdspladsen. Kontrakten er et godt redskab til at få klarhed over forventninger og rollefordeling mellem parterne. Barrierer Indsatsen kræver mange ressourcer fra amtets side at gennemføre, særligt aktiviteter vedr. rygepolitik. Forankringen i virksomheden kan være svær, ledelsen kan være svære at motivere til at trække læsset, derfor er kontrakten vigtig som redskab. Organisering og forankring Et andet omdrejningspunkt for diskussionerne var metoder til organisering og forankring af indsatsen i amtet, herunder den amtslige forvaltning. Hvilke muligheder er der for at fremme forankringen? Følgende anbefalinger blev fremhævet. Der blev ikke peget på særlige barrierer. Anbefalinger Statslige puljer virker forankringsfremmende. Nationale centre, der kan fungere som støttefunktion med hensyn til koordinering, udbredelse af viden, metoder, netværk mv. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 4

5 Medfinansiering fra de involverede projektparters side. Brugerbetaling kan være medvirkende til at fremme ejerskabsfornemmelsen for den enkelte slutbruger. Forskning i gode, økonomiske argumenter, der kan understøtte en politisk prioritering. Lovgivning Alliancepartnere Fagforeninger Virksomheder Amter f.eks. omkring evaluering BST Kommuner i forhold til f.eks. kontanthjælpsmodtagere Arbejdstilsynet Apoteker Sygehuse Praktiserende læger Universiteter/forskningsinstitutioner Uddannelsesinstitutioner Det centrale niveau Under denne overskrift blev det diskuteret, hvordan det centrale niveau kan bidrage til indsatsen på det regionale niveau. Hvilke behov har det regionale niveau? Der blev ikke afmeldt nogle særlige barrierer. Anbefalinger Det centrale niveau stiller igangsættende puljer til rådighed for det regionale niveau. Det centrale niveau bidrager med udvikling af strategier, koncepter og materialer f.eks. forslag, manualer, idékataloger. Varetager koordinering af indsatser fungerer som rådgivnings- og støttefunktion. Opsamling og formidling af viden og erfaring f.eks. i form af rapporter og webinformation. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 5

6 Bornholms Amt: storrygere på arbejdspladsen Stopraten i fiskeindustrien var på 50 pct. efter et år, men fagforeningerne var mod forventning ikke interesserede i et samarbejde med amtet angående reducering af storrygere. Projektperioden var sat til tre år, men blev kun på et år og tre måneder i Formål At reducere antallet af storrygere på bornholmske arbejdspladser ved i samarbejde med virksomhedernes ledelse, samarbejdsudvalg og gerne støttet aktivt af fagforeningerne at få etableret rammer for rygestopkurser, rådgivning til rygereduktion samt indførelse af rygepolitikker. Målgruppe De arbejdspladser, som i første omgang blev kontaktet, var dem, hvor man på forhånd havde en formodning om, at der er mange rygere, nemlig Bornholmstrafikken, Sygehuset, Slagteriet, Fiskeindustrierne, de større fremstillingsvirksomheder og de lokale nyhedsformidlere, men tilbudet var til alle interesserede arbejdspladser. Fagforeningerne skulle have en helt særlig rolle som en slags katalysatorer. De blev allerede fra starten inviteret til et formelt samarbejde. Endvidere indgik de amtslige og kommunale virksomheder/institutioner, og var at betragte som de samarbejdspartnere, der på længere sigt skulle være med til at forankre tilbud og politikker især inden for sundheds,- og skolevæsenet. Overordnet strategi Amtets første delprojekt vedrørende forebyggelse af tobaksrelaterede sygdomme var uddannelse af rygestopinstruktører. Andet delprojekt var egentlige rygestopkurser, hvor lokalområderne blev valgt som forebyggelsesarenaer. Målgruppen gravide blev prioriteret i dette delprojekt. Tredje delprojekt var målrettet storrygere på arbejdspladsen. Det er amtets mål over en ti-årig periode at få etableret selvbærende, driftsorienterede tilbud på tobaksområdet, som bliver forankret i de forskellige forebyggelsesmiljøer, lokalsamfundene, arbejdspladserne, skolerne, sundhedsvæsenet og målrettet særlige risikogrupper, børn og unge, samt befolkningen generelt. Endvidere vil amtet sætte rygepolitikken på dagsordenen i såvel offentlige som private virksomheder. Setting Arbejdspladser, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner. Målsætninger Succesmålene for en tre-årig projektperiode: Mindst 250 storrygere skal have været på rygestopkurser (ca. otte kurser pr. år). Mindst 250 storrygere skal have deltaget i lynkursus om rygestop. Mindst 60 arbejdspladser skal være tilbudt støtte til formulering af og indføring i rygepolitik. Samtlige lokale fagforeninger deltager aktivt i markedsføringen af det røgfri budskab. 30 nye rygestopinstruktører fra offentlige og private virksomheder. Projektets faser Projektet løb fra og indbefattede samarbejde med sygehuset, praktiserende læger og den primære sundhedstjeneste. Gennemførelse af rygestopkurser. Kortlægning af arbejdspladsers rygeprofil. Lynkurser i rygestop. Rygepolitik. Uddannelse af rygestopinstruktører. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 6

7 Samarbejdspartnere Alle involverede blev opfattet som samarbejdsparter. Finansiering: Storrygerpuljen Bornholms Amt År kr kr. År kr kr. Målopfyldelse Succesmålene for storrygerkurser er blevet opfyldt ca. 50 pct., hvilket svarer til, at projektet kun kørte i knap halvdelen af den estimerede projektperiode. Ca. 30 pct. af lynstopkurserne er blevet opfyldt for halvdelen af perioden. Det var været meget vanskeligt at få de private virksomheder med. Stopprocenten ser ud til at ligge mellem 30 og 50 pct. efter et år. Indsatsen har været medvirkende til implementering af rygestoppolitikker i børneinstitutioner og på arbejdspladser. Målet vedrørende uddannelse af rygestopinstruktører er kun delvist opfyldt. Det har været meget svært at få virksomhederne med. Projektets forankring Projektet bliver forankret i det kommende rygestopcenter. Men det vil blive vanskeligt at fortsætte den hidtidige finansieringsmodel med gratis kurser, 200 kr i støtte til substitution og to instruktører på kurser med mere end 121 deltagere. Erfaringer Bornholms Amt er med sine indbyggere den mindste region. Ca. 40 pct. af befolkningen eller personer er rygere.»vi har forsøgt at nå vores målgruppe ved at bruge pressen og den lokale radio meget. Indbydelse til pressemøde sendte vi af sted i god tid til de rigtige personer. Det blev i alt til 30 invitationer, og vi fik én tilbagemelding. Vi sendte så en pressemeddelelse ud om, at mødet var blevet aflyst, hvilket fik pressen til at spørge: hvorfor nu det? Det gav anledning til en interessant dialog. Fagforeningerne, som vi fra start tog kontakt til ud fra den opfattelse, at de var helt centrale og kunne fungere som katalysatorer for arbejdet, viste sig at være en sej hest at trække af stalden. Vi måtte se i øjnene, at vi ikke fik fagforeningerne som støttende partner i projektet,«siger forebyggelseskonsulent Dorte Fink fra Bornholms Amt. Til gengæld fik man et samarbejde med Skolen for Social- og Sundhedsmedhjælpere, som satte tobak på skemaet ud fra den betragtning, at eleverne uddanner sig til at være en del af sundhedsvæsenet og at de skal kunne hjælpe patienterne også med hensyn til rygestop. Efterfølgende blev der gennemført et lynkursus i rygestop og en mundtlig evaluering. Indsatsen gav ingen tilmeldinger til rygestopkurser, men havde sået de første frø og startet motivationen.»indsatsen i fiskeindustrien gav succes, efter et år var stopraten på 50 pct. Vi lavede ikke en egentlig kontrakt med virksomhederne, men fandt ud af at samarbejde uden. Vores markedsføring rettede sig primært mod store virksomheder, men da vi fik resultater fra fiskeindustrien, blev de brugt i breve over for mindre virksomheder.«med hensyn til forankringen er det erfaringen på Bornholm, at ressourcer afgør, hvor stærk forankringen bliver efter selve projektperioden. I Bornholms Amt er økonomien ikke stærk nok til at videreføre så store projekter, dog vil der blive etableret et rygestopcenter på sygehuset.»i projektperioden har rygestoptilbuddene været gratis med 200 kr. i støtte til substitution, og stort set alle virksomheder har yderligere forlænget tilskuddet til substitution, men jeg har spekuleret på, om det var for dyrt. Med de lave procentdele vi har haft fat i, kan man måske diskutere metodevalget.«indsats OVERFOR STORRYGERE 7

8 Københavns Kommune: ufaglærte som målgruppe Ufaglærte var målgruppen for Københavns Kommunes storrygerindsats, som foregik på arbejdspladsen. I dag er projektmedarbejderen fastansat for fortsat at kunne varetage tobaksområdet i forhold til arbejdspladser. Projektperioden løb fra 1. jan dec. 2000, og blev forlænget med yderligere en støtteperiode til 31. dec Formål At bidrage til at nedbringe antallet af storrygere på arbejdspladsen primært blandt de ufaglærte grupper ved enten at reducere forbruget eller helt at holde op med at ryge. Målgruppe Ansatte på arbejdspladser beliggende i Københavns Kommune og særligt de ufaglærte. Overordnet strategi Særskilt markedsføring af tobaksområdet over for arbejdspladserne skriftligt, telefonisk og personligt til ledelse, SU og SIU. Fælles markedsføring med Center for sunde Arbejdspladsers øvrige sundhedsfremmetilbud. Erfaringer med at nå målgruppen ufaglærte via udviklingsprojekter, CSA deltager i. Kontakt til pressen. Udveksling af erfaring med andre amter i Danmark med lignende projekter. Følgegruppe bestående af arbejdsmarkedets parter og BST, der skal fungere som døråbnere til arbejdspladser. Setting Arbejdspladser såvel private som offentlige beliggende i Københavns Kommune. Målsætninger Via en intensiv og integreret markedsføring at få private og offentlige arbejdspladser til at tilbyde hjælp til rygestop eller rygereduktion samt at få private arbejdspladser til at indføre rygepolitik. At få erfaringer med effektive metoder til rygeafvænning og rygereduktion af storrygere på arbejdspladserne At en sundhedsfremmende indsats i forhold til rygning bliver et væsentligt arbejdsfelt på de københavnske arbejdspladser blandt andet udmøntet i tilbud om hjælp til rygestop eller rygereduktion samt indførelse af rygepolitik. At få praktiserende læger m.fl. til at tale med og vejlede storrygere om rygestop/rygereduktion og at henvise rygerne til Center for Rygeafvænning eller oplyse om tilbuddene på arbejdspladserne. At inddrage de faglige organisationer som repræsenterer de ufaglærte medarbejdergrupper i forbindelse med arbejdet med at udligne uligheden i sundheden. Projektets faser Informationsfase (udvikling af informations- og salgsmateriale) Handlingsfase (direct mailing, afholdelse af arrangement) Aktivitetsfase (afholdelse af rygestopkurser, foredrag, boder m.m.) Forankringsfase (tobakskonsulent fastansat, aktiviteter er del af CSA s faste tilbud) Samarbejdspartnere Primært Tobaksskaderådet, freelance rygestopinstruktører samt Center for Rygeafvænning. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 8

9 Finansiering 2000: Bruttoudgift: kr. fordelt på: Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune: kr. Storrygerpuljen: kr. Deltagerbetaling (arbejdspladser): kr. 2001: Bruttoudgift: kr. fordelt på: Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune: kr. Storrygerpuljen: kr. Deltagerbetaling (arbejdspladser): kr. Målopfyldelse Projektet har i alt involveret ca personer i større eller mindre grad: År 2000: 380 personer har deltaget i rygestopgrupper, 350 personer er nået via foredrag om rygning og rygestop samt større arrangement. Tre arbejdspladser har fået hjælp til justering af rygepolitik. År 2001: 300 personer har deltaget i rygestopkurser. 30 øvrige aktiviteter er gennemført med 5-50 deltagere pr. aktivitet. Projektets forankring Projektmedarbejderen er fastansat i Københavns Kommune til bl.a. at varetage tobaksområdet i forhold til arbejdspladser. I kraft af national aftale med Sundhedsministeriet udvikles konsulentydelse på rygepolitikområdet. Erfaringer»Vi valgte først at få erfaringer med de personer og arbejdspladser, der var nemmest at få i tale,«siger projektkoordinator Charlotte Herbert.»Vi udvalgte nogle brancher og sendte et brev stilet til formand og næstformand i samarbejdsudvalget med efterfølgende opringning. Desuden fik alle kommunalt ansatte en lille slip tilsendt med lønsedlen, der gjorde opmærksom på de muligheder, der er for hjælp til rygestop for ansatte i Københavns Kommune. Sidstnævnte gav god respons, mens førstnævnte ikke umiddelbart gav det store afkast.«erfaringen har været, at resultaterne på virksomhederne er afhængige af personer.»man kan godt have at gøre med stærke virksomheder uden at få resultater ud af det, hvis personerne på virksomheden ikke går ind for projektet. Også med hensyn til direct mailing og opringning er det altafgørende, hvilke holdninger til rygning den person, man taler med, har. Er personen ikke interesseret i at gøre noget ved røg og rygning på arbejdspladsen, kommer henvendelsen ikke videre.«ifølge Charlotte Herbert gennemførte Københavns Kommune udover directmail henvendelserne et hypnosearrangement med blandt andre Ali Hamann. Målet med arrangementet var at tiltrække de rygere, som gerne ville holde op med at ryge, men ikke gad bruge de store kræfter på det. Håbet var, at der ville være 600 deltagere, men der var 250, som til gengæld havde en forrygende aften, der også fik fin pressedækning. Københavns Kommunes projekt har ifølge Charlotte Herbert i særlig grad sat fokus på ufaglærte arbejdere.»de ufaglærte fik vi først og fremmest fat i via de projekter om sundhedsfremme på arbejdspladsen vi deltog i. Blandt andet havde vi stor succes med tre rygestophold på virksomheden Amagerforbrænding, her havde man ca rygestop efter et år.det er vores erfaring, at der er endnu uudnyttede muligheder for at fokusere på rygestop på arbejdspladserne. I Københavns Kommune kan vi tilbyde hjælp såvel indenfor rygestop som indenfor de øvrige livsstilsområder, og dermed bidrage til at fremdyrke det sociale ansvar på arbejdspladsen og i sidste ende øge trivslen og sundheden hos den enkelte.«storrygerprojektet er forankret efter de første to år, idet den projektansatte i dag er ansat i en fast stilling. Københavns Kommunes anbefalinger går på at fokusere på en bred markedsføring kombineret med henvendelse til SIU og SU på udvalgte arbejdspladser. At fokusere mere på rygepolitik det gælder især på private arbejdspladser. Og at integrere tobakstiltag med andre sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladser ikke mindst når det drejer sig om målgruppen ufaglærte. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 9

10 Nordjyllands Amt: tilbud til amtets rygere Storrygerprojektet har haft stor politisk opbakning og blev afsæt til etablering af Center for Sunde Arbejdspladser i Nordjyllands Amt. Centret har siden oktober 2001 været en del af driften. Projektperioden løb fra nov dec Formål At tilbyde virksomheder hjælp til uddannelse af rygestopinstruktører, gennemførelse af rygestopkurser og udarbejdelse af rygepolitik. Målgruppen Oprindeligt var alle private virksomheder i Nordjyllands Amt med over 50 ansatte i målgruppen. På længere sigt var det intentionen, at samtlige virksomheder og institutioner i Nordjyllands Amt skulle være omfattet af tilbuddet, jævnfør Det 3. Sundhedspolitiske Handlingsprogram i Nordjyllands Amt. Overordnet strategi Det 3. Sundhedspolitiske Handlingsprogram i Nordjyllands Amt. Målsætninger Alle rygere i Nordjyllands Amt skal i år 2008 have umiddelbart adgang til et tilbud om rygestop/rygereduktion, ligesom der skal være skabt flest mulige røgfrie miljøer, så færrest muligt er påtvunget passiv rygning. Det gælder ligeledes på virksomhedsområdet. I løbet af den ansøgte projektperiode er succesmålet: Projektets faser Udarbejdelse af informationsmateriale om rygning, rygereduktion/rygestop. Udsendelse af tilbud om uddannelse af rygestopinstruktør(er) på virksomheden, tilbud om gennemførelse af rygestopkurser for de ansatte med internt uddannede rygestopinstruktører, tilbud om gennemførelse af rygestopkurser for de ansatte med eksterne rygestopinstruktører, samt tilbud om hjælp til udarbejdelse af rygepolitik ved ekstern konsulent, enten en af de kommunale sundhedskoordinatorer eller en fra Nordjyllands Amt. Telefonisk og personlig opfølgning på udsendelserne. Afholdelse af informationsmøder, rygestopkurser mv. på baggrund af respons på udsendelserne samt opfølgningen. Samarbejdspartnere Projektets centrale samarbejdspartnere var de kommunale sundhedskoordinatorer, som er tilknyttet amtet i forbindelse med sundhedsaftalerne. Derudover er sundhedskoordinatorerne på sygehusene en vigtig part i forhold til de ansatte på sygehusene. Sundhedskoordinatorerne samarbejder alle med amtet omkring bl.a. rygestopkurser og rygepolitikker. Dette samarbejde er en naturlig del af den generelle røgstrategi, som løbende bliver styrket og udbygget. at alle på amtets ca. 550 private virksomheder med over 50 ansatte har modtaget informationsmateriale om rygestop/rygereduktion. at mellem rygere tager imod tilbud om rygestopkursus. at mindst 20 pct. af virksomhederne, dvs. 110, har formuleret en rygepolitik, der sikrer, at færrest mulige er påtvunget passiv rygning på deres arbejde samt understøtter rygernes mulighed for at fastholde et rygestop. Setting Private virksomheder i Nordjyllands Amt med over 50 ansatte. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 10

11 Finansiering Storrygerpuljen har bidraget med kr., mens den resterende del på kr. er finansieret inden for rammen for sundhedsfremme og forebyggelse i amtet. Målopfyldelse Alle amtets 550 private virksomheder med over 50 ansatte har modtaget informationsmateriale. Derudover har alle med mellem ansatte ligeledes modtaget informationsmateriale. Ca. 650 rygere har gennemført et rygestopkursus i 2001, hvoraf de ca. 300 har været i Sund By regi. 77 pct. var storrygere, dvs. med et forbrug på over 15 cigaretter om dagen. Ca. 30 virksomheder har revideret deres røgpolitik på baggrund af dette initiativ. Seks virksomheder har uddannet egne instruktører. Det vides ikke, hvor mange virksomheder, som har ændret politik af egen drift eller på baggrund af det udsendte materiale. Projektets forankring Projektet var oprindeligt forankret i Planlægningsog Udviklingskontoret i Nordjyllands Amt. Projektet blev afsæt til etablering af Center for Sunde Arbejdspladser i Nordjyllands Amt. Centret har siden oktober 2001 været en del af driften. I dag varetages indsatsen af Center for Sunde Arbejdspladser med reference til Kontoret for Sygesikring og Sundhedsfremme.»Vi var, da vi skrev materialet for storrygerprojektet opmærksomme på, at vi ville lave tilbud, som var konkrete for at sikre, at medarbejdere og ledelse kunne tage stilling. Samtidig skulle muligheden for, at vi kunne lave ændringer undervejs stå åben. Internt har vi i denne forbindelse haft en diskussion om, hvorvidt man kan skelne mellem storrygere og smårygere, hvilket jeg ikke synes, man kan, men vi kom i gang, og der viste sig at være stor efterspørgsel både hvad angik røg, kost og motion.«i forlængelse af projektperioden etablerede Nordjyllands Amt Center for Sunde Arbejdspladser. Projektet har politisk goodwill, så centret kom hurtigt op at køre.»vi ville ikke have lavet meget om, hvis vi, da projektet blev sat i gang, havde haft den viden, vi har i dag. Den individuelle rådgivning har vi ændret undervejs, således, at den foruden på sygehusene også skal tilbydes på virksomhederne. Overordnet skal det være ligegyldigt, om man står i centeret, på sygehuset, på apoteket eller hos den praktiserende læge, tilbuddet skal være der og prisen for et kursusforløb skal være den samme nemlig 200 kr. inklusive nikotinsubstitution for 200 kr., uanset om kurset er individuelt eller gruppebaseret. For os er det vigtigt, at der ikke skal være et skel mellem indsatserne på virksomheden og tilbuddene i resten af amtet. De skal være ens og forbundne, så man som borger i Nordjyllands Amt ved, hvor tilbuddene er og at de indbyrdes hænger sammen.«rygestopraten i amtet lå ifølge Lars Oberländer på omkring 37 pct. i projektperioden. Erfaringer Amtet har tidligere lavet en arbejdsmarkedsindsats i syv virksomheder, og de erfaringer blev ifølge projektkoordinator Lars Oberländer fra Nordjyllands Amt taget med ind i projektbeskrivelsen for storrygerprojektet. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 11

12 Ringkjøbing Amt: rygeafvænningsprojekt for storrygere på arbejdspladser 18 rygestopkurser på arbejdspladser og 24 rygestopkurser på apoteker. I Ringkøbing gik 15 virksomheder (8.500) medarbejdere og knap halvdelen af amtets apoteker ind i et samarbejde om en rygestopindsats for storrygere. Projektperiode 1. marts feb Formål At forebygge tobaksrelaterede kræftsygdomme dels ved at begrænse aktiv og passiv rygning på arbejdspladser i Ringkøbing Amt, dels ved at give alle amtets borgere mulighed for at få støtte til rygeafvænning på apotekerne. Målgruppe Arbejdspladsindsatsen: (stor)rygere og medarbejdere på et mindre antal store produktionsvirksomheder. Apoteksindsatsen: (stor)rygere blandt borgere. Setting Arbejdspladser (primært produktionsvirksomheder) og apoteker. Overordnet strategi Et mindre antal store virksomheder tilbydes røgprofil, røgpolitik, uddannelse af egen rygestopinstruktør, rygestopkurser, lynkurser i rygestop og andet alt efter ønsker og behov hos ledelse og medarbejdere. Projektets faser Arbejdspladser Marts 2001: 48 større offentlige og private arbejdspladser informeres skriftligt om projektets tilbud og inviteres til et informationsmøde, som afholdes i april. Maj-august 2001: Projektkoordinator tiltræder 1. maj (samlet for apoteks- og arbejdspladsindsatsen: 0,4 årsværk). Personlig og telefonisk opfølgning på arbejdspladserne. Juni 2001-februar 2002: Arbejdspladsernes beslutningsproces samt gennemførelse af de enkelte forløb på arbejdspladserne. Feb. 2002: Evaluering ved ekstern evaluator. Apoteker April 2001: Amtets 15 apoteker inviteres til at deltage i projektet. Maj 2001: Projektkoordinator tiltræder 1. maj. Der gennemføres samarbejdsaftaler med seks apoteker og afholdes et rygestopinstruktørkursus. Juni 2001: Introduktionsmøde for apotekernes rygestopinstruktører. August 2001-februar 2002: Apotekerne udbyder rygestopkurser til borgerne og endnu et apotek slutter sig til. Feb. 2002: Evaluering ved ekstern evaluator. Alle amtets apoteker inviteres til at deltage i et samarbejde med amtet om at tilbyde borgere rygestopkurser. Deltagergebyr for hver borger er 100 kr. Målsætninger At sætte fokus på aktiv og passiv rygning på arbejdspladser og dermed de skader og gener, der følger deraf, idet der tilbydes støtte til en begrænsning af aktiv og passiv rygning på arbejdspladserne. At samarbejde med et antal større arbejdspladser med henblik på at være frontløbere i en indsats mod tobaksskader blandt andet ved at hjælpe (stor)rygere til rygestop og rygereduktion. At afprøve et koncept med rygestopkurser via apoteker med henblik på at alle amtets borgere skal have adgang til et tilbud om støtte til rygeafvænning. Samarbejdspartnere Apoteker, Apotekerforeningen, Ringkjøbing Amts Sundhedsfremmeafdeling, arbejdspladser, STOP, Center for Rygeafvænning, Rygestopbasen og amter. Finansiering Budget på kr kr. fra Storrygerpuljen, resten fra amtets kræfthandleplan (den forebyggende del). Målopfyldelse 20 ud af de ca. 50 arbejdspladser ønskede at deltage i projektet 15 offentlige og fem private. På 15 af de 20 arbejdspladser blev der gennemført en indsats i projektperioden. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 12

13 stoptilbud til borgerne. Rygestopkurserne på apotekerne blev efter aftale markedsført af de lokale apoteker og suppleret med bl.a. pressemeddelelser og markedsføringsmaterialer fra Ringkjøbing Amt.»På virksomhederne foregik markedsføringen på den måde, at vi sendte invitationer ud til 48 virksomheder, og vi derpå fulgte op telefonisk og personligt. 20 virksomheder ville være med og 15 af dem gik aktivt ind i arbejdet. Arbejdspladsindsatsen viste sig at være meget tidskrævende i forhold til det antal deltagere der deltog i kurserne. Til sammenligning har der med en langt mindre indsats fra amtets side deltaget flere på apotekernes rygestopkurser.«på de 15 arbejdspladser (8.500 medarbejdere) blev der gennemført 18 rygestopkurser med i alt 133 deltagere, to lynkurser i rygestop med i alt 17 deltagere. Det svarer til, at 38 pct. af dem, der ifølge monitoreringen af rygevanerne i Ringkjøbing Amt har planer om at stoppe inden for seks måneder, har valgt at deltage i et rygeafvænningstilbud. Der blev uddannet to rygestopinstruktører og arbejdet med røgpolitik på tre arbejdspladser. Efter rygestopkursernes afslutning var 65 pct. af deltagerne (87 personer) røgfri. 75 pct. af deltagerne røg over 15 cigaretter dagligt. Syv af amtets 15 apoteker ønskede at indgå i et samarbejde med Ringkjøbing Amt om at tilbyde rygestopkurser til borgerne. Der blev gennemført 24 rygestopkurser med i alt 289 deltagere. Efter rygestopkursernes afslutning var 65 pct. (189) af deltagerne røgfri. 79 pct. af deltagerne røg over 15 cigaretter dagligt. Projektets forankring Projektet videreføres og er udvidet i form af Projekt Sunde Arbejdspladser (røg, kost, motion og alkohol) og Rygeafvænning via apoteker (rygestopkurser og individuel rådgivning) begge to halvårlige indsatser med en koordinator på fuld tid, der dækker begge projekter. Erfaringer Syv ud af amtets 15 apoteker ønskede at deltage i et samarbejde med amtet om at etablere et åbent ryge- Ifølge projektkoordinator Lene Stokholm Jensen var den positive erfaring med apotekerne:»at vi har mulighed for i et geografisk set stort amt at tilbyde borgerne et rygestoptilbud nær ved deres bopæl, at gennemstrømningen af borgere er stor, og at apoteket er et neutralt sted i modsætning til arbejdspladsen. Samtidig er det muligt at påvirke det faglige indhold i apotekernes rygestoptilbud. Samarbejdet er også sårbart af flere grunde. Blandt andet kan rygestoptilbuddet i et område falde til jorden, hvis f.eks. en rygestopinstruktør går på barsel eller finder nyt job. Samtidig balancerer vi hele tiden mellem, at rygestopkurserne set fra apotekernes perspektiv skal være rentable, men at det koster medarbejdertimer at sikre den faglige kvalitet (f.eks. er det nødvendigt med løbende efteruddannelse, erfaringsudveksling o.l.), idet apotekernes personale farmakonomer og farmaceuter kun har en sparsom pædagogisk/psykologisk grunduddannelse.«på plussiden i forhold til arbejdspladserne tæller det, at arbejdspladsen udgør et vigtigt socialt fællesskab, hvor mange mennesker naturligt er samlet hver dag, og hvor der derfor er stor mulighed for at påvirke vaner og holdninger. En fælles indsats er en fordel for alle, idet både medarbejdere, arbejdsgivere og amtet har en interesse i de ansattes sundhed.»slutteligt har vi oplevet, at der af og til sættes en positiv spiral i gang, som fører andre sundhedsfremmeindsatser med sig. En ulempe ved arbejdspladssettingen er, at indsatsen rummer en stor grad af uforudsigelighed, idet udfaldet af indsatsen afhænger meget af bl.a. arbejdspladsens kultur og om der er ledelsesopbakning.«indsats OVERFOR STORRYGERE 13

14 Roskilde Amt: sundhed på arbejdspladsen fokus på storrygere Indsatsen overfor Roskilde Amts storrygere er flettet sammen med det overordnede projekt Sundhed på arbejdspladsen. Udover rygestoptilbud og konsulentbistand til røgpolitik lyder tilbudet på bl.a. stresshåndtering, alkoholpolitik, kost og rygskole. Overordnet strategi At nedbringe andelen af storrygere ved rygestoptilbud på virksomheder og tilbud om hjælp til røgpolitik, der bevirker, at rygeren støder på information, øget fokus og hjælp til at holde op i arbejdsmiljøet, hvor en stor del af de daglige cigaretter ryges. Formål At kunne tilbyde: rygestopkurser for private og offentlige arbejdspladser. konsulentbistand i forbindelse med indførelse af rygepolitik på private og offentlige arbejdspladser. individuelle rygestoptilbud på apotekerne. at skabe opmærksomhed om emnet gennem annoncering. Målgruppe Storrygere og virksomheder. Roskilde Amt har ifølge Statens institut for Folkesundheds tal fra 2000, 36,6 pct. dagligrygere 2,6 pct. over landsgennemsnittet. Andelen af storrygere ligger 2,5 pct. over landsgennemsnittet. Setting Amtets arbejdspladser og apoteker. Roskilde Amt har i 2000 iværksat projektet Sundhed på arbejdspladsen. I forbindelse med de aktiviteter, der tilbydes virksomhederne, er Fokus på storrygere sammenflettet med dette projekt. Udover rygestoptilbud og konsulentbistand til røgpolitik indeholder Sundhed på arbejdspladsen en lang række tilbud, bl.a. stresshåndtering, alkoholpolitik, kost og rygskole. Roskilde Amt har et eksisterene samarbejde med apotekerne i forbindelse med rygestoptilbud til amtets borgere. I 2001 blev der, også i denne sammenhæng, sat fokus på storrygerne. Flere apoteker kunne tilbyde individuel rådgivning og rekrutteringen til disse kurser var rettet mod storrygerne. Målsætninger At afholde minimum 12 gruppebaserede rygestopkurser på offentlige og private arbejdspladser. At yde konsulentbistand på minimum fire private eller offentlige virksomheder. At afholde minimum 25 individuelle rygestopkurser for storrygere i samarbejde med apotekerne. Projektets faser Projekterne har forløbet jævnt over året og den samlede indsats kan ikke umiddelbart deles op i faser. Samarbejdspartnere Amtets virksomheder med mere end 20 ansatte og apotekerne i amtet. Apotekerne i Roskilde Amt har en samarbejdsaftale med forebyggelsesafdelingen om rygestopkurser, herunder individuelle rygestopkurser. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 14

15 Finansiering Projektet er finansieret med kr. fra Storrygerpuljen, og den resterende del på kr. gennem Roskilde Amts Forebyggelsesråd. Derudover har der for de enkelte kurser været en brugerbetaling på 100 kr. pr. deltager. Prisen for konsulentbistanden i forbindelse med røgpolitik på virksomheder har været prissat til kr. Målopfyldelse Mere end 500 virksomheder er blevet kontaktet og informeret om amtets tilbud, herunder rygestoptilbud og hjælp til røgpolitik. Der har i 2001 været afholdt 16 gruppebaserede rygestopkurser på arbejdspladser, seks temamøder om rygning/røgpolitik på arbejdspladser, 10 individuelle rådgivningsforløb på apotekerne. Derudover har der været rådgivning og kuliltemåling på 12 apoteker og tre tekniske skoler i forbindelse med STOPdagen. Disse aktiviteter er nået ud til 1030 borgere i Erfaringer Hvis ledelsen engagerer sig i rygestop og røgpolitik, er erfaringen i Roskilde Amt, at projektets muligheder for succes stiger. Ifølge projektkoordinator Mads Nyholm Hovmand er virksomhedernes interesse stigende i amtet, og det gælder både kommunale og private virksomheder. I det år storrygerprojektet har kørt, har fordelingen mellem private og offentlige virksomheder været fifty-fifty. 26 virksomheder har gennemført rygestopkurser, prisen har været 100 kr. pr. deltager, dertil kommer støtte til nikotinsubstitution. Ifølge evalueringsskemaerne til rygestopbasen, røg deltagerne i gennemsnit 17 cigaretter pr. dag inden kursusstart. Tidligere evalueringer i Roskilde Amt viser, at ca. hver fjerde er røgfri et år efter kurset. Projektets forankring De enkelte delelementer er endnu ikke forankret. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 15

16 Storstrøms Amt: storrygere på arbejdspladsen Ufaglærte, specialarbejdere og funktionærer på ca. 300 offentlige og private virksomheder var kernen i Storstrøms Amts storrygerprojekt, som løb i perioden 1. april april Formål At nedbringe antallet af storcigaretrygere i Storstrøms Amt. Målgruppe I 1998 var ca. 40 pct. af befolkningen over 15 år i Storstrøms Amt daglig-rygere eller omregnet ca mennesker mod 34,5 pct. på landsplan. Befolkningen i Storstrøms Amt ryger altså gennemsnitligt mere end resten af befolkningen. 44 pct. af mændene i amtet ryger og 36 pct. af kvinderne. Der er flest rygere blandt amtets ufaglærte arbejdere, arbejdsløse og førtidspensionister, mens der er færrest blandt højere funktionærer. Projektet har derfor forsøgt at fokusere på arbejdspladser, der beskæftiger mange ufaglærte arbejdere og lavere funktionærer. Overordnet strategi Strategien var at henvende sig til virksomheder, der beskæftiger ufaglærte, specialarbejdere og funktionærer med korte uddannelser. Det drejer sig om ca. 300 offentlige/private virksomheder, hvoraf ca. 110 virksomheder har over 100 ansatte. De offentlige virksomheder er primært kommunale institutioner. Mindst 200 storrygere har deltaget i rygestopkursus. Mindst 200 arbejdspladser skal præsenteres for tilbudene om rygestop med henblik på hjælp til indføring/justering af rygepolitik og afholdelse af rygestopkurser. Mindst 30 arbejdspladser skal hjælpes til at indføre/justere deres rygepolitik pct. af rygerne er røgfri efter et år. Projektets faser Projektplanlægning og markedsføring i april Gennemførelse af aktiviteter fra april 2000 til april Midtvejsstatus april Slutevaluering/afrapportering december Samarbejdspartnere Tobaksskaderådet og amtets rygestopinstruktører. Finansiering Storrygerpuljen kr i alt. Storstrøms Amt kr i 2000 samt i I alt kr Målopfyldelse Projektet har haft kontakt med 160 firmaer, heraf 94 private og 66 offentlige virksomheder. 31 virksomheder har ønsket at afholde rygestopkurser (13 private og 18 offentlige virksomheder). I alt har 142 ansatte deltaget på rygestopkurser. Setting Projektet har primært henvendt sig til private firmaer med mere end 30 ansatte. Primært produktionsvirksomheder, som beskæftiger mange ufaglærte arbejdere og funktionærer med kortere uddannelser. Målsætninger Konkrete succesmål for projektet: Mindst 200 storrygere har deltaget i lynkurser. Mindst 150 rygere har deltaget i events om rygning. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 16

17 12 virksomheder har ønsket hjælp til at udforme/revidere deres rygepolitik (tre private samt ni offentlige virksomheder). Tre virksomheder har ønsket at benytte sig af begge tilbud: en privat og to offentlige. Projektets forankring Storrygerindsatsen i amtet er ikke forankret. Interessen er fortsat stor fra erhvervslivet, og ved henvendelse fra virksomheder udfører Storstrøms Amt fortsat hjælp til rygestopaktiviteter på virksomheden, men tilbudet om hjælp bliver ikke markedsført på nogen måde. Efter 2004, hvor andre forebyggelsesmiljøer er opprioriteret i amtet, vil arbejdspladsen igen blive et forebyggelsesmiljø, hvor amtet gerne vil gøre en ekstra indsats. Erfaringer I Storstrøms Amt nåede man ikke op på de 200 deltagere, som var målsætningen, men 40 pct. af deltagerne stoppede med at ryge, og man fik konstateret, at arbejdspladsen er et godt miljø at køre stopkurser i. Ifølge projektkoordinator Benny Jensen, Storstrøms Amt, har det vist sig at være en barriere, at rygestoparbejdet er så ressourcekrævende for amtet. Det kræver god forberedelse, især når man har med private virksomheder at gøre, og specielt har aktiviteter omkring rygepolitik på virksomheden været ressourcekrævende.»forankringen i virksomheden er svær, fordi virksomheden forventer, at det er amtet, der skal trække læsset i arbejdet. I den forbindelse har vi mødt konfliktsky ledelser, som ikke helt magtede håndteringen af rygestoparbejdet både hvad angår selve implementeringen og det at håndhæve indsatsen,«siger Benny Jensen.»Vi ville gerne forud for et rygestopkursus kunne lave en personlig sundhedsprofil på den enkelte medarbejder, opfølgning er vigtig, ligesom det er vigtigt at uddanne rygestopinstruktører, som kan hjælpe med interventionen. Vi ville også gerne udbyde kurser for beslutningstagere i offentlige virksomheder omkring håndtering af rygepolitik.«den kommunale pleje- og omsorgssektor har vist sig at være et godt forebyggelsesmiljø: Mange af de ansatte ryger, er storrygere og har kortere uddannelser. Mange er kvinder, som enten har eller skal have børn, og som ikke har mulighed for at benytte andre rygestoptilbud.»vi har ikke oplevet nogen konflikter i forhold til, at vores projekt gik efter storrygere. Vi har udvalgt arbejdspladserne efter, at der var mange storrygere, men har ikke skiltet med det eller talt højt om det. Vi har ikke argumenteret for, at mindre rygning fører til lavere sygefravær hos medarbejderne. Det primære argument har været, at ledelserne ved at prioritere en rygestopindsats på arbejdspladsen gør noget for deres medarbejderes sundhed.«benny Jensen ville, hvis amtet i dag stod overfor at skulle gennemføre et lignende projekt, lægge mere vægt på virksomhedernes rygepolitik, ligesom han ville stille som betingelse for et samarbejde mellem Storstrøms Amt og den enkelte virksomhed, at der er indgået en samarbejdsaftale.»det ville give virksomhederne en større ejerskabsfornemmelse i forhold til projektet og være godt for amtet i forbindelse med dokumentation af ressourceforbrug. Hvis ledelsen ikke er indstillet på at gøre et stykke arbejde selv, er der ikke basis for et samarbejde.«en kontaktperson i virksomheden er vigtig er erfaringen fra Storstrøms Amt, hvor virksomhederne efterspørger flere aktiviteter f.eks. også på områder som sund kost, motion og stresshåndtering. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 17

18 Sønderjyllands Amt: intervention overfor storrygere blandt personalet på sygehusene i amtet Færre storrygere har deltaget end forventet ved projektstart, men samtlige initiativer er forankret, og opmærksomheden på rygning er steget hos både ansatte og patienter. De fire sygehuse i Sønderjyllands Amt var ved udgangen af 2002 røgfrie, på nær særligt afskærmede områder på tre sygehuse, og indeklimaet var væsentligt bedret. Projektet løb fra okt til ultimo Setting Sygehusene i Haderslev, Åbenrå, Sønderborg og Tønder. Målsætninger Overordnet mål er at nedbringe antallet af storcigaretrygere blandt ansatte på de sønderjyske sygehuse ved at motivere og støtte til rygeophør. Delmål: At sygehusene reviderer rygeregler både for ansatte og pårørende. At sygehusene har egne instruktører til at gennemføre indsatsen. At den personalerelaterede indsats skaber basis for på sigt at arbejde målrettet med den patientrettede indsats. At der på Haderslev og Åbenrå Sygehus gennemføres en rygevaneundersøgelse. I forhold til indsatsen: At sygehusene laver events med henblik på at motivere personalet til deltagelse i rygestopaktiviteter. At der etableres rygestoptilbud for storrygere, herunder individuel vejledning, rygestopkurser og lynkurser. Formål At nedbringe antallet af storrygere blandt ansatte på de Sønderjyske sygehuse ved på arbejdspladsen at motivere til og støtte rygeophør. Målgruppe Storcigaretrygere blandt ansatte på de fire sønderjyske sygehuse i Haderslev, Åbenrå, Sønderborg og Tønder, som tilsammen har 3350 ansatte og anslået 1100 rygere. Antallet af storcigaretrygere er ikke opgjort. Overordnet strategi Hvert sygehus har nedsat en styregruppe til implementering og styring af indsatsen bestående af såvel ledelsesrepræsentanter som medarbejdere, samt amtets sundhedskonsulent, som endvidere koordinerer den samlede indsats på de fire sygehuse. At de ansatte tilbydes gratis nikotinsubstitution én uge i forbindelse med rygestoptilbud. At Sønderborg sygehus planlægger og etablerer tilbud om rygereduktion for storcigaretrygere. I forhold til processen: At initiativer planlægges og gennemføres i dialog med personalet. Projektets faser Der er for de fire sygehuse lavet individuelle strategier og tidshandleplaner for implementeringen. Interventionen indeholder aktiviteter med rygestoptilbud for personalet, uddannelse af rygestopinstruktører, koordinering på amtsplan og bl.a. følgende initiativer: Spørgeskemaundersøgelse om rygervaner og rygestopønsker. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 18

19 Rygestoptilbud og nikotinsubstitutionstilbud Motivering af personale Information og oplysning Uddannelse af rygestopinstruktører Revision af rygeregler Patientinddragelse Samarbejdspartnere Tobaksskaderådet/Sundhedsstyrelsen, Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt, de fire somatiske sygehuse og ansatte på disse, samt det amtslige netværk af rygestopinstruktører. Finansiering Storrygerpuljen med kr. Sundhedsforvaltningen med kr. De fire sygehuse tilsammen med kr. I alt kr. Målopfyldelse: Et ikke opgjort antal storrygere har deltaget i events på samtlige sygehuse. 50 rygere har deltaget i rygestoptilbuddene, heraf har 22 storrygere deltaget i rygestopkurser eller vejledning og efterfølgende er de 14 røgfri ved sidste mødegang. En succesrate på 64 pct. af samtlige deltagere. Desuden deltog 28 rygere som røg <15 cigaretter dagligt, og af disse var 17 røgfri ved sidste mødegang, en succesrate på 61 pct, samt storrygende patienter. Samlet har færre storrygere deltaget end forventet ved projektstart. Samtlige planlagte initiativer er iværksat. Alle rygestoptilbud er oprettet og gennemført, nye instruktører er uddannet og der er afviklet events i form af fyraftensmøder og kuliltetestninger, samt lavet forskellige informationskampagner. Reglerne for rygning for såvel patienter, pårørende som personale er skærpet. Sygehusene er ved udgangen af år 2002 røgfrie i bygninger med undtagelse af særligt afmærkede rygerum. Projektets forankring Projektet har haft fuld opbakning blandt personalet og rygereglerne bliver stort set overholdt overalt. Færre ansatte ryger i arbejdstiden eller er holdt op, personalet har overalt mere fokus på rygere og tilbyder vejledning og hjælp til rygeophør. Dette har stor afsmittende effekt på patienter. Erfaringer Som led i Sønderjyllands Amts forbyggende indsats på arbejdspladsen vedrørende livsstilsområder, har amtet fastlagt strategi og politikker for at nå målet røgfri sygehuse ved udgangen af Røgfrit sygehus defineres i amtets politik som: Sygehusene er generelt røgfrit område. I særlige tilfælde kan rygning tillades for patienter og pårørende i særskilt aflukkede rum. Rygestopinterventionen overfor ansatte er derfor et led i en større indsats. Det har ifølge konsulent Conny Frank, Sønderjyllands Amt, virket fremmende for projektet, at der på hvert sygehus har været en meget styrende styregruppe bestående af ledelsesrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og rygestopinstruktører. Deres projektbeskrivelser var anvisende med angivelse af initiativer og tidsrammer, hvilket har betydet, at initiativerne er igangsat, og at der er fulgt penge med.»kurserne har været drevet af motiverede og uddannede rygestopinstruktører og har ligget i forbindelse med arbejdstiden. Nikotinsubstitution har været gratis. Generelt har opbakningen omkring projektet været stor, selv om læger og teknisk personale sprang over. Størst succes har været der, hvor lederne selv har været på rygestopkurser med succes.omvendt har det vist sig at være en barriere for projektet, at der ikke har været gennemført målgruppeselektion, ligesom det havde været ønskværdigt med rygevaneundersøgelser på alle fire sygehuse og ikke blot på to, som tilfældet er. Det har ligeledes været en barriere for projektet, at amtet samtidig var i gang med store organisatoriske omstruktureringer på sygehusene. Fremtidens arbejdsplads har fyldt meget i de ansattes bevidsthed, og det er derfor naturligt, at ønske om eget rygestop nedprioriteres til roligere perioder.«erfaringen i Sønderjyllands Amt er ifølge Conny Frank, at løbende information og motivation til rygestop er nødvendigt for at nå rygerne. Der har på de sønderjyske sygehuse vist sig at være inkarnerede rygere, som ikke ønsker at stoppe. Samtidig har det været et problem for rygestopinstruktørerne, at ikke alle overholder rygereglerne, og at ledelsen ikke alle steder har været synlig og er gået foran. Når reglerne blev brudt, har der manglet konsekvens over for regelbrydere og endelig har det været problematisk, når rygestopinstruktører gik død og manglede opfølgning på deres kunnen. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 19

20 Århus Amt: storrygere uden for arbejdsmarkedet Før den konkrete rygeafvænning kunne begynde, skulle kursisterne og de ansatte på to voksenpædagogiske uddannelsesinstitutioner i Århus Amt først acceptere budskabet og forholde sig til deres rygevaner. Den ene institution arbejder videre med sundhedsvinklen i deres aktiveringsforløb. Projektperioden løb fra september 2000 til november Formål At reducere antallet af storrygere uden for arbejdsmarkedet. Målgruppe Deltagere på Århus Amts Projektcenter. Ledige kontanthjælpsmodtagere i aktiveringsforløb. Kursister på Den Regionale Daghøjskole. Primært kortuddannede med kortere eller længere tids ledighed bag sig. Ansatte på begge institutioner. Overordnet strategi Projektet benyttede sig af flere strategier. I forhold til de ansatte var strategien at få sat sundhed og rygning på dagsordenen. Indsatsen bestod i: En peptalk om rygning og rygningens sundhedsmæssige konsekvenser og generel holdning til rygning. Helle i Hjørnet. Et hjørne til rygestopinstruktøren i daghøjskolens kantine. En dag om ugen i ca. to timer havde kursisterne mulighed for at tale med rygestopinstruktøren om deres rygevaner. Valgfag i Ændring af vaner er du klar til forandring? Temadag og ændring af vaner for tre aktiveringsforløb på Djursland i Århus Amts Projekstcenters regi. Talkshow om rygning udviklet og opført af to skuespillere og en fysisk dyst. To opfølgningsdage på temadagen med tre workshops om rygning, kost og motion og tipskuponkonkurrence. Temadag med dialog om rygning (justeret talkshow) og tre workshops om rygning, kost og motion og tipskuponkonkurrence. Desuden gennemførtes en rygevaneundersøgelse blandt deltagere/kursister og ansatte på de to institutioner. 174 kursister/deltagere og 42 ansatte besvarede undersøgelsen. Generel diskussion om begrebet sundhedsfremme. Vigtig strategi i forhold til at få de ansatte til at acceptere fokus på rygningen. En foredragsrække med fokus på ulighed i sundhed, rusmidler og problematikken omkring ondt i livet. Tilbud om rygestopinstruktøruddannelsen. I forhold til kursister/deltagere var første strategi at udbyde et anderledes rygestoptilbud. Indsatsen bestod i: Valgfag i rygestop på Den Regionale Daghøjskole over fem måneder og med løbende optag af nye kursister. Næste strategi var at gøre indsatsen mere synlig, at skabe refleksion og motivere flere kursister til at tage stilling til deres rygevaner samt at give et konkret tilbud om rygeafvænning. Indsats: INDSATS OVERFOR STORRYGERE 20

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER

UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER 2 Undersøgelse af tilbud om rygeafvænning til gravide på danske jordemodercentre/fødesteder Center for Forebyggelse

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: Flere 50+ i arbejde i Silkeborg kommune Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk

Læs mere

Skema 1: Ansøgningsskema til indsats under Forstærket indsats over for storrygere. Østergade 11, 1. sal 7600 Struer

Skema 1: Ansøgningsskema til indsats under Forstærket indsats over for storrygere. Østergade 11, 1. sal 7600 Struer Skema 1: Ansøgningsskema til indsats under Forstærket indsats over for storrygere 1. Indsatsens titel: 2. Ansøger: Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Herning Kommune, Holstebro Kommune,

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer Notat Stramning af Lov om røgfri miljøer 1. Indledning Assens Kommune gennemførte i foråret 2012 en høringsproces i MED-organisationen vedrørende indførelse af røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser.

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 2008 BILAG TIL RAPPORT Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 Bilagsrapport Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

X:IT - Hvad, hvem og hvordan

X:IT - Hvad, hvem og hvordan X:IT - Hvad, hvem og hvordan Samlet indsats mod rygning Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse har udviklet en intervention, X:IT, som skal reducere antallet af rygere blandt børn og unge i kommunerne.

Læs mere

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V) Sundhedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 09/2008 Sted : Mødelokale 3 - Rådhuset i Grenaa Dato : 11. november 2008 Start kl. : 11.45 Slut kl. : 15.00 Sundhedsudvalget Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Er du klar over det, mand?

Er du klar over det, mand? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 34 Offentligt Er du klar over det, mand? sundhedsfremme for mænd med kort eller ingen uddannelse Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Sommeren

Læs mere

Hjælp til rygestop - En kampagneguide for kommunerne 2. kampagneperiode oktober 2015

Hjælp til rygestop - En kampagneguide for kommunerne 2. kampagneperiode oktober 2015 Hjælp til rygestop - En kampagneguide for kommunerne 2. kampagneperiode oktober 2015 I ugerne 43 og 44 2015 gennemfører Sundhedsstyrelsen 2. kampagneperiode af Hjælp til rygestop kampagnen. Hjælp til rygestop

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Oktober 2009. STOP mobning

Oktober 2009. STOP mobning Oktober 2009 STOP mobning Formidling og fastholdelse af gode resultater i forlængelse af projekter om forebyggelse og håndtering af mobning på danske arbejdspladser Afsluttende notat: Status og projekterfaringer

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud.

Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud. Projektets navn: Rygeafvænning Målgruppe: Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud. Projektbeskrivelse: Baggrund

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. [Flexseniority En3karriere]

Resultatkontrakt. Vedrørende. [Flexseniority En3karriere] Resultatkontrakt Vedrørende [Flexseniority En3karriere] [1. september 2011 ultimo februar 2014 med aktivitets afslutning 31. august 2013] Journalnummer: 1-33-76-22-3-11 ESFM-11-0037 Kontraktens parter

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Hjælp til rygestop - En kampagneguide for kommunerne 2015-2016

Hjælp til rygestop - En kampagneguide for kommunerne 2015-2016 Hjælp til rygestop - En kampagneguide for kommunerne 2015-2016 I 2015 og 2016 gennemfører Sundhedsstyrelsen Hjælp til rygestop - kampagnen, hvor alle landets kommuner har mulighed for at sætte rygestop

Læs mere

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 EVALUERING Projekt Ungetilbudsportal Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 Maj 2010 Indholdsfortegnelse Side Sammenfatning... 2 Baggrund... 2 Formål og mål... 2 Organisation... 3 Om ungetilbud.dk... 3 Projektets

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Bilag 1 til afrapportering for hele projektperioden med udgangspunkt i programteori for

Bilag 1 til afrapportering for hele projektperioden med udgangspunkt i programteori for Bilag 1 til afrapportering for hele projektperioden med udgangspunkt i programteori for Projekt: Klinik og behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge på Fyn (jr.nr. 8651-0028) 1 Kort om anvendelse

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Sundhedsfremme, forebyggelse og skadesreduktion Det er læringskonsulenternes vurdering, at der er et stort fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland.

Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland. Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland. Udbyder Opgaven bliver udbudt af projektet: Stærke turismekompetencer - Kvalitetsløft gennem online tilstedeværelse. Dette projekt

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Rygepolitik i Socialforvaltningen

Rygepolitik i Socialforvaltningen Socialforvaltningen Rygepolitik i Socialforvaltningen VELKOMMEN TIL EN RØGFRI KOMMUNE I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en ny rygepolitik for Københavns Kommune. Formålet med politikken var

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Bedre arbejdsliv i VIA agenter i sundhed og trivsel

Bedre arbejdsliv i VIA agenter i sundhed og trivsel Bedre arbejdsliv i VIA agenter i sundhed og trivsel Et projekt med fokus på arbejdsmiljø, trivsel og sundhed Med udgangspunkt i et eksisterende projekt i VIA, er målet med oplægget, at give ideer og inspiration

Læs mere