INDSATS OVERFOR STORRYGERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDSATS OVERFOR STORRYGERE"

Transkript

1 INDSATS OVERFOR STORRYGERE

2 Indhold Indledning Storrygere som målgruppe Arbejdspladsen som udgangspunkt for indsatser Organisering og forankring Det centrale niveau Bornholms Amt: storrygere på arbejdspladsen Københavns Kommune: ufaglærte som målgruppe Nordjyllands Amt: tilbud til amtets rygere Ringkjøbing Amt: rygeafvænningsprojekt for storrygere på arbejdspladser Roskilde Amt: sundhed på arbejdspladsen fokus på storrygere Storstrøms Amt: storrygere på arbejdspladsen Sønderjyllands Amt: intervention overfor storrygere blandt personalet på sygehusene i amtet Århus Amt: storrygere udenfor arbejdsmarkedet Indsats overfor storrygere Sundhedsstyrelsen 2003 Grafisk tilrettelæggelse og fotos: Michala Clante Bendixen, 1. udgave 2003, netpublikation ISBN

3 Indsats overfor storrygere en status Indledning På baggrund af en bevilling fra Sundhedsministeriet igangsatte det tidligere Tobaksskaderåd i 2000 en indsats overfor storrygere. Målsætningen med indsatsen var at nedbringe andelen af storcigaretrygere ved hjælp af interventioner på landets arbejdspladser. Ved Tobaksskaderådets nedlæggelse blev opgaven videreført af Sundhedsstyrelsen. Et af hovedelementerne i indsatsen var en projektpulje, hvor bl.a. amterne kunne søge støtte til en række modelprojekter henvendt til storrygere på virksomhederne. Der blev gennemført projekter i otte amter: Sønderjyllands Amt, Storstrøms Amt, Bornholms Amt, Ringkøbing Amt, Roskilde Amt, Århus Amt, Nordjyllands Amt og Københavns Kommune. Storrygerindsatsen blev udviklet i et tæt samarbejde med relevante nøglepersoner på det lægefaglige og kommunikationsfaglige område samt på det strukturelle område med henblik på at inddrage erfaringer i forhold til implementeringen af projekterne i amterne. Referencegrupperne bestod af: Overlæge dr. med. Poul Ebbe Nielsen, forskningsleder cand. psyk. Vilhelm Borg, psykolog dr. phil. Karl Olov Fagerström, læge dr. med. Eva Prescott, overlæge dr. med. Phillip Tønnesen, dr. med. Merete Osler samt konsulent cand. comm. Lucette Meillier og praktiserende læge Peter Mortensen fra PLO, embedslæge Søren Klebak fra Københavns Amt, forebyggelseskonsulent Helle Kersting fra Ribe Amt, afdelingsleder Bjarne Rasmussen fra Københavns Kommune samt projektleder Kurt Æbleø Madsen fra Sønderjyllands Amt. Desuden deltog Jørgen Falk og Stine Flod Olsen fra Tobaksskaderådets sekretariat. En storryger defineres som en, der ryger mindst 15 cigaretter dagligt. Efter projekternes afslutning blev der afholdt et seminar med det sigte at få en status på projekterne samt at få drøftet og opsamlet de erfaringer, der er høstet undervejs. Seminaret blev planlagt i samarbejde med Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen. I det følgende præsenteres først den række anbefalinger, som blev formuleret på det afsluttende seminar på baggrund af erfaringerne fra storrygerprojekterne. Dernæst præsenteres en status på de projekter, der er gennemført i amterne med afsæt i storrygerpuljen, herunder projekternes målsætninger, strategier, succeskriterier, opfyldelsesgrad mv. Med denne afmelding håber vi at kunne medvirke til at inspirere ved andre lignende indsatser. Storrygere som målgruppe Et af de temaer, der blev diskuteret på seminaret, var storrygere som en særlig målgruppe. De valgte henvendelsesformer og metoder til at nå denne målgruppe blev drøftet. Barrierer i forhold til at nå målgruppen blev identificeret og alliancer, der kan være fremmende for processen, blev udpeget. Følgende anbefalinger og barrierer blev fremhævet: Anbefalinger Der skal ikke skelnes mellem rygere og storrygere. Der skal i stedet fokuseres på brancher, hvor der er mange rygere, f.eks. produktionsvirksomheder. Rygerne skal mødes der, hvor de befinder sig i deres dagligdag. Derfor er arbejdspladsen et vigtigt sted at tage fat. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 3

4 Der kan med fordel anvendes dialogværktøjer, som giver face to face situationer, f.eks. kuliltemålinger og individuelle sundhedssamtaler m.fl. Den brede tilgang, hvor andre livsstilsområder, som kost og fysisk aktivitet inddrages er hensigtsmæssig ikke mindst, når man skal nå gruppen af ufaglærte eller socialt udsatte storrygere. Rygning kan i forhold til denne målgruppe blive for snæver. Også temaer som arbejdspladsens ansvar samt arbejdsmiljøet i øvrigt kan med fordel inddrages. Indsatsen skal ske på rygernes egne præmisser og derfor er medarbejderinvolvering vigtig medarbejderne skal selv være med til at sætte dagsordenen, det giver et større engagement og dermed større mulighed for at indsatsen lykkes. Barrierer Mange i målgruppen er ressourcesvage og har måske andre og for målgruppen mere relevante problemer end rygning. Kulturen på arbejdspladsen kan være hæmmende for indsatsen. Manglende motivation hos ledelsen eller beslutningstagere. Arbejdspladsen som udgangspunkt for indsatser Arbejdspladsen som setting for indsatser var udgangspunktet for det andet tema, der blev diskuteret. Forskellige metoder til organisering af indsatser i dette miljø blev drøftet. Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med at lave indsatser på arbejdspladsen og hvad har været henholdsvis fremmende og hæmmende for indsatsen? Følgende anbefalinger og barrierer blev fremhævet. Anbefalinger Arbejdspladsen er et godt forum at lave indsatser overfor rygning i, bl.a. pga. det sociale netværk der eksisterer her og den mulighed for støtte, der ligger i det. I en indsats for at bevæge sig hen i mod færre rygere og mindre røg på arbejdspladsen er det vigtigt, at benytte rygepolitik som metode i indsatsen. På en arbejdsplads er man vant til at have nogle fælles spilleregler og derfor er det oplagt at bruge rygepolitik som udgangspunkt. De redskaber, der skal anvendes er, udover rygepolitik konsulenttilbud, informationsmateriale, sundhed, rådgivning, kurser og rygeprofil. Indsatsen skal bæres af markedsføring, motivation af ledelse og ansatte samt informationsmøder. Det er vigtigt med ledelsesopbakning klar kommunikation og opbakning fra ledelsen, bl.a. i form af afsættelse af tid til at medarbejderne kan deltage i arbejdstiden. Det er vigtigt at indgå en kontrakt med arbejdspladsen. Kontrakten er et godt redskab til at få klarhed over forventninger og rollefordeling mellem parterne. Barrierer Indsatsen kræver mange ressourcer fra amtets side at gennemføre, særligt aktiviteter vedr. rygepolitik. Forankringen i virksomheden kan være svær, ledelsen kan være svære at motivere til at trække læsset, derfor er kontrakten vigtig som redskab. Organisering og forankring Et andet omdrejningspunkt for diskussionerne var metoder til organisering og forankring af indsatsen i amtet, herunder den amtslige forvaltning. Hvilke muligheder er der for at fremme forankringen? Følgende anbefalinger blev fremhævet. Der blev ikke peget på særlige barrierer. Anbefalinger Statslige puljer virker forankringsfremmende. Nationale centre, der kan fungere som støttefunktion med hensyn til koordinering, udbredelse af viden, metoder, netværk mv. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 4

5 Medfinansiering fra de involverede projektparters side. Brugerbetaling kan være medvirkende til at fremme ejerskabsfornemmelsen for den enkelte slutbruger. Forskning i gode, økonomiske argumenter, der kan understøtte en politisk prioritering. Lovgivning Alliancepartnere Fagforeninger Virksomheder Amter f.eks. omkring evaluering BST Kommuner i forhold til f.eks. kontanthjælpsmodtagere Arbejdstilsynet Apoteker Sygehuse Praktiserende læger Universiteter/forskningsinstitutioner Uddannelsesinstitutioner Det centrale niveau Under denne overskrift blev det diskuteret, hvordan det centrale niveau kan bidrage til indsatsen på det regionale niveau. Hvilke behov har det regionale niveau? Der blev ikke afmeldt nogle særlige barrierer. Anbefalinger Det centrale niveau stiller igangsættende puljer til rådighed for det regionale niveau. Det centrale niveau bidrager med udvikling af strategier, koncepter og materialer f.eks. forslag, manualer, idékataloger. Varetager koordinering af indsatser fungerer som rådgivnings- og støttefunktion. Opsamling og formidling af viden og erfaring f.eks. i form af rapporter og webinformation. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 5

6 Bornholms Amt: storrygere på arbejdspladsen Stopraten i fiskeindustrien var på 50 pct. efter et år, men fagforeningerne var mod forventning ikke interesserede i et samarbejde med amtet angående reducering af storrygere. Projektperioden var sat til tre år, men blev kun på et år og tre måneder i Formål At reducere antallet af storrygere på bornholmske arbejdspladser ved i samarbejde med virksomhedernes ledelse, samarbejdsudvalg og gerne støttet aktivt af fagforeningerne at få etableret rammer for rygestopkurser, rådgivning til rygereduktion samt indførelse af rygepolitikker. Målgruppe De arbejdspladser, som i første omgang blev kontaktet, var dem, hvor man på forhånd havde en formodning om, at der er mange rygere, nemlig Bornholmstrafikken, Sygehuset, Slagteriet, Fiskeindustrierne, de større fremstillingsvirksomheder og de lokale nyhedsformidlere, men tilbudet var til alle interesserede arbejdspladser. Fagforeningerne skulle have en helt særlig rolle som en slags katalysatorer. De blev allerede fra starten inviteret til et formelt samarbejde. Endvidere indgik de amtslige og kommunale virksomheder/institutioner, og var at betragte som de samarbejdspartnere, der på længere sigt skulle være med til at forankre tilbud og politikker især inden for sundheds,- og skolevæsenet. Overordnet strategi Amtets første delprojekt vedrørende forebyggelse af tobaksrelaterede sygdomme var uddannelse af rygestopinstruktører. Andet delprojekt var egentlige rygestopkurser, hvor lokalområderne blev valgt som forebyggelsesarenaer. Målgruppen gravide blev prioriteret i dette delprojekt. Tredje delprojekt var målrettet storrygere på arbejdspladsen. Det er amtets mål over en ti-årig periode at få etableret selvbærende, driftsorienterede tilbud på tobaksområdet, som bliver forankret i de forskellige forebyggelsesmiljøer, lokalsamfundene, arbejdspladserne, skolerne, sundhedsvæsenet og målrettet særlige risikogrupper, børn og unge, samt befolkningen generelt. Endvidere vil amtet sætte rygepolitikken på dagsordenen i såvel offentlige som private virksomheder. Setting Arbejdspladser, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner. Målsætninger Succesmålene for en tre-årig projektperiode: Mindst 250 storrygere skal have været på rygestopkurser (ca. otte kurser pr. år). Mindst 250 storrygere skal have deltaget i lynkursus om rygestop. Mindst 60 arbejdspladser skal være tilbudt støtte til formulering af og indføring i rygepolitik. Samtlige lokale fagforeninger deltager aktivt i markedsføringen af det røgfri budskab. 30 nye rygestopinstruktører fra offentlige og private virksomheder. Projektets faser Projektet løb fra og indbefattede samarbejde med sygehuset, praktiserende læger og den primære sundhedstjeneste. Gennemførelse af rygestopkurser. Kortlægning af arbejdspladsers rygeprofil. Lynkurser i rygestop. Rygepolitik. Uddannelse af rygestopinstruktører. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 6

7 Samarbejdspartnere Alle involverede blev opfattet som samarbejdsparter. Finansiering: Storrygerpuljen Bornholms Amt År kr kr. År kr kr. Målopfyldelse Succesmålene for storrygerkurser er blevet opfyldt ca. 50 pct., hvilket svarer til, at projektet kun kørte i knap halvdelen af den estimerede projektperiode. Ca. 30 pct. af lynstopkurserne er blevet opfyldt for halvdelen af perioden. Det var været meget vanskeligt at få de private virksomheder med. Stopprocenten ser ud til at ligge mellem 30 og 50 pct. efter et år. Indsatsen har været medvirkende til implementering af rygestoppolitikker i børneinstitutioner og på arbejdspladser. Målet vedrørende uddannelse af rygestopinstruktører er kun delvist opfyldt. Det har været meget svært at få virksomhederne med. Projektets forankring Projektet bliver forankret i det kommende rygestopcenter. Men det vil blive vanskeligt at fortsætte den hidtidige finansieringsmodel med gratis kurser, 200 kr i støtte til substitution og to instruktører på kurser med mere end 121 deltagere. Erfaringer Bornholms Amt er med sine indbyggere den mindste region. Ca. 40 pct. af befolkningen eller personer er rygere.»vi har forsøgt at nå vores målgruppe ved at bruge pressen og den lokale radio meget. Indbydelse til pressemøde sendte vi af sted i god tid til de rigtige personer. Det blev i alt til 30 invitationer, og vi fik én tilbagemelding. Vi sendte så en pressemeddelelse ud om, at mødet var blevet aflyst, hvilket fik pressen til at spørge: hvorfor nu det? Det gav anledning til en interessant dialog. Fagforeningerne, som vi fra start tog kontakt til ud fra den opfattelse, at de var helt centrale og kunne fungere som katalysatorer for arbejdet, viste sig at være en sej hest at trække af stalden. Vi måtte se i øjnene, at vi ikke fik fagforeningerne som støttende partner i projektet,«siger forebyggelseskonsulent Dorte Fink fra Bornholms Amt. Til gengæld fik man et samarbejde med Skolen for Social- og Sundhedsmedhjælpere, som satte tobak på skemaet ud fra den betragtning, at eleverne uddanner sig til at være en del af sundhedsvæsenet og at de skal kunne hjælpe patienterne også med hensyn til rygestop. Efterfølgende blev der gennemført et lynkursus i rygestop og en mundtlig evaluering. Indsatsen gav ingen tilmeldinger til rygestopkurser, men havde sået de første frø og startet motivationen.»indsatsen i fiskeindustrien gav succes, efter et år var stopraten på 50 pct. Vi lavede ikke en egentlig kontrakt med virksomhederne, men fandt ud af at samarbejde uden. Vores markedsføring rettede sig primært mod store virksomheder, men da vi fik resultater fra fiskeindustrien, blev de brugt i breve over for mindre virksomheder.«med hensyn til forankringen er det erfaringen på Bornholm, at ressourcer afgør, hvor stærk forankringen bliver efter selve projektperioden. I Bornholms Amt er økonomien ikke stærk nok til at videreføre så store projekter, dog vil der blive etableret et rygestopcenter på sygehuset.»i projektperioden har rygestoptilbuddene været gratis med 200 kr. i støtte til substitution, og stort set alle virksomheder har yderligere forlænget tilskuddet til substitution, men jeg har spekuleret på, om det var for dyrt. Med de lave procentdele vi har haft fat i, kan man måske diskutere metodevalget.«indsats OVERFOR STORRYGERE 7

8 Københavns Kommune: ufaglærte som målgruppe Ufaglærte var målgruppen for Københavns Kommunes storrygerindsats, som foregik på arbejdspladsen. I dag er projektmedarbejderen fastansat for fortsat at kunne varetage tobaksområdet i forhold til arbejdspladser. Projektperioden løb fra 1. jan dec. 2000, og blev forlænget med yderligere en støtteperiode til 31. dec Formål At bidrage til at nedbringe antallet af storrygere på arbejdspladsen primært blandt de ufaglærte grupper ved enten at reducere forbruget eller helt at holde op med at ryge. Målgruppe Ansatte på arbejdspladser beliggende i Københavns Kommune og særligt de ufaglærte. Overordnet strategi Særskilt markedsføring af tobaksområdet over for arbejdspladserne skriftligt, telefonisk og personligt til ledelse, SU og SIU. Fælles markedsføring med Center for sunde Arbejdspladsers øvrige sundhedsfremmetilbud. Erfaringer med at nå målgruppen ufaglærte via udviklingsprojekter, CSA deltager i. Kontakt til pressen. Udveksling af erfaring med andre amter i Danmark med lignende projekter. Følgegruppe bestående af arbejdsmarkedets parter og BST, der skal fungere som døråbnere til arbejdspladser. Setting Arbejdspladser såvel private som offentlige beliggende i Københavns Kommune. Målsætninger Via en intensiv og integreret markedsføring at få private og offentlige arbejdspladser til at tilbyde hjælp til rygestop eller rygereduktion samt at få private arbejdspladser til at indføre rygepolitik. At få erfaringer med effektive metoder til rygeafvænning og rygereduktion af storrygere på arbejdspladserne At en sundhedsfremmende indsats i forhold til rygning bliver et væsentligt arbejdsfelt på de københavnske arbejdspladser blandt andet udmøntet i tilbud om hjælp til rygestop eller rygereduktion samt indførelse af rygepolitik. At få praktiserende læger m.fl. til at tale med og vejlede storrygere om rygestop/rygereduktion og at henvise rygerne til Center for Rygeafvænning eller oplyse om tilbuddene på arbejdspladserne. At inddrage de faglige organisationer som repræsenterer de ufaglærte medarbejdergrupper i forbindelse med arbejdet med at udligne uligheden i sundheden. Projektets faser Informationsfase (udvikling af informations- og salgsmateriale) Handlingsfase (direct mailing, afholdelse af arrangement) Aktivitetsfase (afholdelse af rygestopkurser, foredrag, boder m.m.) Forankringsfase (tobakskonsulent fastansat, aktiviteter er del af CSA s faste tilbud) Samarbejdspartnere Primært Tobaksskaderådet, freelance rygestopinstruktører samt Center for Rygeafvænning. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 8

9 Finansiering 2000: Bruttoudgift: kr. fordelt på: Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune: kr. Storrygerpuljen: kr. Deltagerbetaling (arbejdspladser): kr. 2001: Bruttoudgift: kr. fordelt på: Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune: kr. Storrygerpuljen: kr. Deltagerbetaling (arbejdspladser): kr. Målopfyldelse Projektet har i alt involveret ca personer i større eller mindre grad: År 2000: 380 personer har deltaget i rygestopgrupper, 350 personer er nået via foredrag om rygning og rygestop samt større arrangement. Tre arbejdspladser har fået hjælp til justering af rygepolitik. År 2001: 300 personer har deltaget i rygestopkurser. 30 øvrige aktiviteter er gennemført med 5-50 deltagere pr. aktivitet. Projektets forankring Projektmedarbejderen er fastansat i Københavns Kommune til bl.a. at varetage tobaksområdet i forhold til arbejdspladser. I kraft af national aftale med Sundhedsministeriet udvikles konsulentydelse på rygepolitikområdet. Erfaringer»Vi valgte først at få erfaringer med de personer og arbejdspladser, der var nemmest at få i tale,«siger projektkoordinator Charlotte Herbert.»Vi udvalgte nogle brancher og sendte et brev stilet til formand og næstformand i samarbejdsudvalget med efterfølgende opringning. Desuden fik alle kommunalt ansatte en lille slip tilsendt med lønsedlen, der gjorde opmærksom på de muligheder, der er for hjælp til rygestop for ansatte i Københavns Kommune. Sidstnævnte gav god respons, mens førstnævnte ikke umiddelbart gav det store afkast.«erfaringen har været, at resultaterne på virksomhederne er afhængige af personer.»man kan godt have at gøre med stærke virksomheder uden at få resultater ud af det, hvis personerne på virksomheden ikke går ind for projektet. Også med hensyn til direct mailing og opringning er det altafgørende, hvilke holdninger til rygning den person, man taler med, har. Er personen ikke interesseret i at gøre noget ved røg og rygning på arbejdspladsen, kommer henvendelsen ikke videre.«ifølge Charlotte Herbert gennemførte Københavns Kommune udover directmail henvendelserne et hypnosearrangement med blandt andre Ali Hamann. Målet med arrangementet var at tiltrække de rygere, som gerne ville holde op med at ryge, men ikke gad bruge de store kræfter på det. Håbet var, at der ville være 600 deltagere, men der var 250, som til gengæld havde en forrygende aften, der også fik fin pressedækning. Københavns Kommunes projekt har ifølge Charlotte Herbert i særlig grad sat fokus på ufaglærte arbejdere.»de ufaglærte fik vi først og fremmest fat i via de projekter om sundhedsfremme på arbejdspladsen vi deltog i. Blandt andet havde vi stor succes med tre rygestophold på virksomheden Amagerforbrænding, her havde man ca rygestop efter et år.det er vores erfaring, at der er endnu uudnyttede muligheder for at fokusere på rygestop på arbejdspladserne. I Københavns Kommune kan vi tilbyde hjælp såvel indenfor rygestop som indenfor de øvrige livsstilsområder, og dermed bidrage til at fremdyrke det sociale ansvar på arbejdspladsen og i sidste ende øge trivslen og sundheden hos den enkelte.«storrygerprojektet er forankret efter de første to år, idet den projektansatte i dag er ansat i en fast stilling. Københavns Kommunes anbefalinger går på at fokusere på en bred markedsføring kombineret med henvendelse til SIU og SU på udvalgte arbejdspladser. At fokusere mere på rygepolitik det gælder især på private arbejdspladser. Og at integrere tobakstiltag med andre sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladser ikke mindst når det drejer sig om målgruppen ufaglærte. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 9

10 Nordjyllands Amt: tilbud til amtets rygere Storrygerprojektet har haft stor politisk opbakning og blev afsæt til etablering af Center for Sunde Arbejdspladser i Nordjyllands Amt. Centret har siden oktober 2001 været en del af driften. Projektperioden løb fra nov dec Formål At tilbyde virksomheder hjælp til uddannelse af rygestopinstruktører, gennemførelse af rygestopkurser og udarbejdelse af rygepolitik. Målgruppen Oprindeligt var alle private virksomheder i Nordjyllands Amt med over 50 ansatte i målgruppen. På længere sigt var det intentionen, at samtlige virksomheder og institutioner i Nordjyllands Amt skulle være omfattet af tilbuddet, jævnfør Det 3. Sundhedspolitiske Handlingsprogram i Nordjyllands Amt. Overordnet strategi Det 3. Sundhedspolitiske Handlingsprogram i Nordjyllands Amt. Målsætninger Alle rygere i Nordjyllands Amt skal i år 2008 have umiddelbart adgang til et tilbud om rygestop/rygereduktion, ligesom der skal være skabt flest mulige røgfrie miljøer, så færrest muligt er påtvunget passiv rygning. Det gælder ligeledes på virksomhedsområdet. I løbet af den ansøgte projektperiode er succesmålet: Projektets faser Udarbejdelse af informationsmateriale om rygning, rygereduktion/rygestop. Udsendelse af tilbud om uddannelse af rygestopinstruktør(er) på virksomheden, tilbud om gennemførelse af rygestopkurser for de ansatte med internt uddannede rygestopinstruktører, tilbud om gennemførelse af rygestopkurser for de ansatte med eksterne rygestopinstruktører, samt tilbud om hjælp til udarbejdelse af rygepolitik ved ekstern konsulent, enten en af de kommunale sundhedskoordinatorer eller en fra Nordjyllands Amt. Telefonisk og personlig opfølgning på udsendelserne. Afholdelse af informationsmøder, rygestopkurser mv. på baggrund af respons på udsendelserne samt opfølgningen. Samarbejdspartnere Projektets centrale samarbejdspartnere var de kommunale sundhedskoordinatorer, som er tilknyttet amtet i forbindelse med sundhedsaftalerne. Derudover er sundhedskoordinatorerne på sygehusene en vigtig part i forhold til de ansatte på sygehusene. Sundhedskoordinatorerne samarbejder alle med amtet omkring bl.a. rygestopkurser og rygepolitikker. Dette samarbejde er en naturlig del af den generelle røgstrategi, som løbende bliver styrket og udbygget. at alle på amtets ca. 550 private virksomheder med over 50 ansatte har modtaget informationsmateriale om rygestop/rygereduktion. at mellem rygere tager imod tilbud om rygestopkursus. at mindst 20 pct. af virksomhederne, dvs. 110, har formuleret en rygepolitik, der sikrer, at færrest mulige er påtvunget passiv rygning på deres arbejde samt understøtter rygernes mulighed for at fastholde et rygestop. Setting Private virksomheder i Nordjyllands Amt med over 50 ansatte. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 10

11 Finansiering Storrygerpuljen har bidraget med kr., mens den resterende del på kr. er finansieret inden for rammen for sundhedsfremme og forebyggelse i amtet. Målopfyldelse Alle amtets 550 private virksomheder med over 50 ansatte har modtaget informationsmateriale. Derudover har alle med mellem ansatte ligeledes modtaget informationsmateriale. Ca. 650 rygere har gennemført et rygestopkursus i 2001, hvoraf de ca. 300 har været i Sund By regi. 77 pct. var storrygere, dvs. med et forbrug på over 15 cigaretter om dagen. Ca. 30 virksomheder har revideret deres røgpolitik på baggrund af dette initiativ. Seks virksomheder har uddannet egne instruktører. Det vides ikke, hvor mange virksomheder, som har ændret politik af egen drift eller på baggrund af det udsendte materiale. Projektets forankring Projektet var oprindeligt forankret i Planlægningsog Udviklingskontoret i Nordjyllands Amt. Projektet blev afsæt til etablering af Center for Sunde Arbejdspladser i Nordjyllands Amt. Centret har siden oktober 2001 været en del af driften. I dag varetages indsatsen af Center for Sunde Arbejdspladser med reference til Kontoret for Sygesikring og Sundhedsfremme.»Vi var, da vi skrev materialet for storrygerprojektet opmærksomme på, at vi ville lave tilbud, som var konkrete for at sikre, at medarbejdere og ledelse kunne tage stilling. Samtidig skulle muligheden for, at vi kunne lave ændringer undervejs stå åben. Internt har vi i denne forbindelse haft en diskussion om, hvorvidt man kan skelne mellem storrygere og smårygere, hvilket jeg ikke synes, man kan, men vi kom i gang, og der viste sig at være stor efterspørgsel både hvad angik røg, kost og motion.«i forlængelse af projektperioden etablerede Nordjyllands Amt Center for Sunde Arbejdspladser. Projektet har politisk goodwill, så centret kom hurtigt op at køre.»vi ville ikke have lavet meget om, hvis vi, da projektet blev sat i gang, havde haft den viden, vi har i dag. Den individuelle rådgivning har vi ændret undervejs, således, at den foruden på sygehusene også skal tilbydes på virksomhederne. Overordnet skal det være ligegyldigt, om man står i centeret, på sygehuset, på apoteket eller hos den praktiserende læge, tilbuddet skal være der og prisen for et kursusforløb skal være den samme nemlig 200 kr. inklusive nikotinsubstitution for 200 kr., uanset om kurset er individuelt eller gruppebaseret. For os er det vigtigt, at der ikke skal være et skel mellem indsatserne på virksomheden og tilbuddene i resten af amtet. De skal være ens og forbundne, så man som borger i Nordjyllands Amt ved, hvor tilbuddene er og at de indbyrdes hænger sammen.«rygestopraten i amtet lå ifølge Lars Oberländer på omkring 37 pct. i projektperioden. Erfaringer Amtet har tidligere lavet en arbejdsmarkedsindsats i syv virksomheder, og de erfaringer blev ifølge projektkoordinator Lars Oberländer fra Nordjyllands Amt taget med ind i projektbeskrivelsen for storrygerprojektet. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 11

12 Ringkjøbing Amt: rygeafvænningsprojekt for storrygere på arbejdspladser 18 rygestopkurser på arbejdspladser og 24 rygestopkurser på apoteker. I Ringkøbing gik 15 virksomheder (8.500) medarbejdere og knap halvdelen af amtets apoteker ind i et samarbejde om en rygestopindsats for storrygere. Projektperiode 1. marts feb Formål At forebygge tobaksrelaterede kræftsygdomme dels ved at begrænse aktiv og passiv rygning på arbejdspladser i Ringkøbing Amt, dels ved at give alle amtets borgere mulighed for at få støtte til rygeafvænning på apotekerne. Målgruppe Arbejdspladsindsatsen: (stor)rygere og medarbejdere på et mindre antal store produktionsvirksomheder. Apoteksindsatsen: (stor)rygere blandt borgere. Setting Arbejdspladser (primært produktionsvirksomheder) og apoteker. Overordnet strategi Et mindre antal store virksomheder tilbydes røgprofil, røgpolitik, uddannelse af egen rygestopinstruktør, rygestopkurser, lynkurser i rygestop og andet alt efter ønsker og behov hos ledelse og medarbejdere. Projektets faser Arbejdspladser Marts 2001: 48 større offentlige og private arbejdspladser informeres skriftligt om projektets tilbud og inviteres til et informationsmøde, som afholdes i april. Maj-august 2001: Projektkoordinator tiltræder 1. maj (samlet for apoteks- og arbejdspladsindsatsen: 0,4 årsværk). Personlig og telefonisk opfølgning på arbejdspladserne. Juni 2001-februar 2002: Arbejdspladsernes beslutningsproces samt gennemførelse af de enkelte forløb på arbejdspladserne. Feb. 2002: Evaluering ved ekstern evaluator. Apoteker April 2001: Amtets 15 apoteker inviteres til at deltage i projektet. Maj 2001: Projektkoordinator tiltræder 1. maj. Der gennemføres samarbejdsaftaler med seks apoteker og afholdes et rygestopinstruktørkursus. Juni 2001: Introduktionsmøde for apotekernes rygestopinstruktører. August 2001-februar 2002: Apotekerne udbyder rygestopkurser til borgerne og endnu et apotek slutter sig til. Feb. 2002: Evaluering ved ekstern evaluator. Alle amtets apoteker inviteres til at deltage i et samarbejde med amtet om at tilbyde borgere rygestopkurser. Deltagergebyr for hver borger er 100 kr. Målsætninger At sætte fokus på aktiv og passiv rygning på arbejdspladser og dermed de skader og gener, der følger deraf, idet der tilbydes støtte til en begrænsning af aktiv og passiv rygning på arbejdspladserne. At samarbejde med et antal større arbejdspladser med henblik på at være frontløbere i en indsats mod tobaksskader blandt andet ved at hjælpe (stor)rygere til rygestop og rygereduktion. At afprøve et koncept med rygestopkurser via apoteker med henblik på at alle amtets borgere skal have adgang til et tilbud om støtte til rygeafvænning. Samarbejdspartnere Apoteker, Apotekerforeningen, Ringkjøbing Amts Sundhedsfremmeafdeling, arbejdspladser, STOP, Center for Rygeafvænning, Rygestopbasen og amter. Finansiering Budget på kr kr. fra Storrygerpuljen, resten fra amtets kræfthandleplan (den forebyggende del). Målopfyldelse 20 ud af de ca. 50 arbejdspladser ønskede at deltage i projektet 15 offentlige og fem private. På 15 af de 20 arbejdspladser blev der gennemført en indsats i projektperioden. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 12

13 stoptilbud til borgerne. Rygestopkurserne på apotekerne blev efter aftale markedsført af de lokale apoteker og suppleret med bl.a. pressemeddelelser og markedsføringsmaterialer fra Ringkjøbing Amt.»På virksomhederne foregik markedsføringen på den måde, at vi sendte invitationer ud til 48 virksomheder, og vi derpå fulgte op telefonisk og personligt. 20 virksomheder ville være med og 15 af dem gik aktivt ind i arbejdet. Arbejdspladsindsatsen viste sig at være meget tidskrævende i forhold til det antal deltagere der deltog i kurserne. Til sammenligning har der med en langt mindre indsats fra amtets side deltaget flere på apotekernes rygestopkurser.«på de 15 arbejdspladser (8.500 medarbejdere) blev der gennemført 18 rygestopkurser med i alt 133 deltagere, to lynkurser i rygestop med i alt 17 deltagere. Det svarer til, at 38 pct. af dem, der ifølge monitoreringen af rygevanerne i Ringkjøbing Amt har planer om at stoppe inden for seks måneder, har valgt at deltage i et rygeafvænningstilbud. Der blev uddannet to rygestopinstruktører og arbejdet med røgpolitik på tre arbejdspladser. Efter rygestopkursernes afslutning var 65 pct. af deltagerne (87 personer) røgfri. 75 pct. af deltagerne røg over 15 cigaretter dagligt. Syv af amtets 15 apoteker ønskede at indgå i et samarbejde med Ringkjøbing Amt om at tilbyde rygestopkurser til borgerne. Der blev gennemført 24 rygestopkurser med i alt 289 deltagere. Efter rygestopkursernes afslutning var 65 pct. (189) af deltagerne røgfri. 79 pct. af deltagerne røg over 15 cigaretter dagligt. Projektets forankring Projektet videreføres og er udvidet i form af Projekt Sunde Arbejdspladser (røg, kost, motion og alkohol) og Rygeafvænning via apoteker (rygestopkurser og individuel rådgivning) begge to halvårlige indsatser med en koordinator på fuld tid, der dækker begge projekter. Erfaringer Syv ud af amtets 15 apoteker ønskede at deltage i et samarbejde med amtet om at etablere et åbent ryge- Ifølge projektkoordinator Lene Stokholm Jensen var den positive erfaring med apotekerne:»at vi har mulighed for i et geografisk set stort amt at tilbyde borgerne et rygestoptilbud nær ved deres bopæl, at gennemstrømningen af borgere er stor, og at apoteket er et neutralt sted i modsætning til arbejdspladsen. Samtidig er det muligt at påvirke det faglige indhold i apotekernes rygestoptilbud. Samarbejdet er også sårbart af flere grunde. Blandt andet kan rygestoptilbuddet i et område falde til jorden, hvis f.eks. en rygestopinstruktør går på barsel eller finder nyt job. Samtidig balancerer vi hele tiden mellem, at rygestopkurserne set fra apotekernes perspektiv skal være rentable, men at det koster medarbejdertimer at sikre den faglige kvalitet (f.eks. er det nødvendigt med løbende efteruddannelse, erfaringsudveksling o.l.), idet apotekernes personale farmakonomer og farmaceuter kun har en sparsom pædagogisk/psykologisk grunduddannelse.«på plussiden i forhold til arbejdspladserne tæller det, at arbejdspladsen udgør et vigtigt socialt fællesskab, hvor mange mennesker naturligt er samlet hver dag, og hvor der derfor er stor mulighed for at påvirke vaner og holdninger. En fælles indsats er en fordel for alle, idet både medarbejdere, arbejdsgivere og amtet har en interesse i de ansattes sundhed.»slutteligt har vi oplevet, at der af og til sættes en positiv spiral i gang, som fører andre sundhedsfremmeindsatser med sig. En ulempe ved arbejdspladssettingen er, at indsatsen rummer en stor grad af uforudsigelighed, idet udfaldet af indsatsen afhænger meget af bl.a. arbejdspladsens kultur og om der er ledelsesopbakning.«indsats OVERFOR STORRYGERE 13

14 Roskilde Amt: sundhed på arbejdspladsen fokus på storrygere Indsatsen overfor Roskilde Amts storrygere er flettet sammen med det overordnede projekt Sundhed på arbejdspladsen. Udover rygestoptilbud og konsulentbistand til røgpolitik lyder tilbudet på bl.a. stresshåndtering, alkoholpolitik, kost og rygskole. Overordnet strategi At nedbringe andelen af storrygere ved rygestoptilbud på virksomheder og tilbud om hjælp til røgpolitik, der bevirker, at rygeren støder på information, øget fokus og hjælp til at holde op i arbejdsmiljøet, hvor en stor del af de daglige cigaretter ryges. Formål At kunne tilbyde: rygestopkurser for private og offentlige arbejdspladser. konsulentbistand i forbindelse med indførelse af rygepolitik på private og offentlige arbejdspladser. individuelle rygestoptilbud på apotekerne. at skabe opmærksomhed om emnet gennem annoncering. Målgruppe Storrygere og virksomheder. Roskilde Amt har ifølge Statens institut for Folkesundheds tal fra 2000, 36,6 pct. dagligrygere 2,6 pct. over landsgennemsnittet. Andelen af storrygere ligger 2,5 pct. over landsgennemsnittet. Setting Amtets arbejdspladser og apoteker. Roskilde Amt har i 2000 iværksat projektet Sundhed på arbejdspladsen. I forbindelse med de aktiviteter, der tilbydes virksomhederne, er Fokus på storrygere sammenflettet med dette projekt. Udover rygestoptilbud og konsulentbistand til røgpolitik indeholder Sundhed på arbejdspladsen en lang række tilbud, bl.a. stresshåndtering, alkoholpolitik, kost og rygskole. Roskilde Amt har et eksisterene samarbejde med apotekerne i forbindelse med rygestoptilbud til amtets borgere. I 2001 blev der, også i denne sammenhæng, sat fokus på storrygerne. Flere apoteker kunne tilbyde individuel rådgivning og rekrutteringen til disse kurser var rettet mod storrygerne. Målsætninger At afholde minimum 12 gruppebaserede rygestopkurser på offentlige og private arbejdspladser. At yde konsulentbistand på minimum fire private eller offentlige virksomheder. At afholde minimum 25 individuelle rygestopkurser for storrygere i samarbejde med apotekerne. Projektets faser Projekterne har forløbet jævnt over året og den samlede indsats kan ikke umiddelbart deles op i faser. Samarbejdspartnere Amtets virksomheder med mere end 20 ansatte og apotekerne i amtet. Apotekerne i Roskilde Amt har en samarbejdsaftale med forebyggelsesafdelingen om rygestopkurser, herunder individuelle rygestopkurser. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 14

15 Finansiering Projektet er finansieret med kr. fra Storrygerpuljen, og den resterende del på kr. gennem Roskilde Amts Forebyggelsesråd. Derudover har der for de enkelte kurser været en brugerbetaling på 100 kr. pr. deltager. Prisen for konsulentbistanden i forbindelse med røgpolitik på virksomheder har været prissat til kr. Målopfyldelse Mere end 500 virksomheder er blevet kontaktet og informeret om amtets tilbud, herunder rygestoptilbud og hjælp til røgpolitik. Der har i 2001 været afholdt 16 gruppebaserede rygestopkurser på arbejdspladser, seks temamøder om rygning/røgpolitik på arbejdspladser, 10 individuelle rådgivningsforløb på apotekerne. Derudover har der været rådgivning og kuliltemåling på 12 apoteker og tre tekniske skoler i forbindelse med STOPdagen. Disse aktiviteter er nået ud til 1030 borgere i Erfaringer Hvis ledelsen engagerer sig i rygestop og røgpolitik, er erfaringen i Roskilde Amt, at projektets muligheder for succes stiger. Ifølge projektkoordinator Mads Nyholm Hovmand er virksomhedernes interesse stigende i amtet, og det gælder både kommunale og private virksomheder. I det år storrygerprojektet har kørt, har fordelingen mellem private og offentlige virksomheder været fifty-fifty. 26 virksomheder har gennemført rygestopkurser, prisen har været 100 kr. pr. deltager, dertil kommer støtte til nikotinsubstitution. Ifølge evalueringsskemaerne til rygestopbasen, røg deltagerne i gennemsnit 17 cigaretter pr. dag inden kursusstart. Tidligere evalueringer i Roskilde Amt viser, at ca. hver fjerde er røgfri et år efter kurset. Projektets forankring De enkelte delelementer er endnu ikke forankret. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 15

16 Storstrøms Amt: storrygere på arbejdspladsen Ufaglærte, specialarbejdere og funktionærer på ca. 300 offentlige og private virksomheder var kernen i Storstrøms Amts storrygerprojekt, som løb i perioden 1. april april Formål At nedbringe antallet af storcigaretrygere i Storstrøms Amt. Målgruppe I 1998 var ca. 40 pct. af befolkningen over 15 år i Storstrøms Amt daglig-rygere eller omregnet ca mennesker mod 34,5 pct. på landsplan. Befolkningen i Storstrøms Amt ryger altså gennemsnitligt mere end resten af befolkningen. 44 pct. af mændene i amtet ryger og 36 pct. af kvinderne. Der er flest rygere blandt amtets ufaglærte arbejdere, arbejdsløse og førtidspensionister, mens der er færrest blandt højere funktionærer. Projektet har derfor forsøgt at fokusere på arbejdspladser, der beskæftiger mange ufaglærte arbejdere og lavere funktionærer. Overordnet strategi Strategien var at henvende sig til virksomheder, der beskæftiger ufaglærte, specialarbejdere og funktionærer med korte uddannelser. Det drejer sig om ca. 300 offentlige/private virksomheder, hvoraf ca. 110 virksomheder har over 100 ansatte. De offentlige virksomheder er primært kommunale institutioner. Mindst 200 storrygere har deltaget i rygestopkursus. Mindst 200 arbejdspladser skal præsenteres for tilbudene om rygestop med henblik på hjælp til indføring/justering af rygepolitik og afholdelse af rygestopkurser. Mindst 30 arbejdspladser skal hjælpes til at indføre/justere deres rygepolitik pct. af rygerne er røgfri efter et år. Projektets faser Projektplanlægning og markedsføring i april Gennemførelse af aktiviteter fra april 2000 til april Midtvejsstatus april Slutevaluering/afrapportering december Samarbejdspartnere Tobaksskaderådet og amtets rygestopinstruktører. Finansiering Storrygerpuljen kr i alt. Storstrøms Amt kr i 2000 samt i I alt kr Målopfyldelse Projektet har haft kontakt med 160 firmaer, heraf 94 private og 66 offentlige virksomheder. 31 virksomheder har ønsket at afholde rygestopkurser (13 private og 18 offentlige virksomheder). I alt har 142 ansatte deltaget på rygestopkurser. Setting Projektet har primært henvendt sig til private firmaer med mere end 30 ansatte. Primært produktionsvirksomheder, som beskæftiger mange ufaglærte arbejdere og funktionærer med kortere uddannelser. Målsætninger Konkrete succesmål for projektet: Mindst 200 storrygere har deltaget i lynkurser. Mindst 150 rygere har deltaget i events om rygning. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 16

17 12 virksomheder har ønsket hjælp til at udforme/revidere deres rygepolitik (tre private samt ni offentlige virksomheder). Tre virksomheder har ønsket at benytte sig af begge tilbud: en privat og to offentlige. Projektets forankring Storrygerindsatsen i amtet er ikke forankret. Interessen er fortsat stor fra erhvervslivet, og ved henvendelse fra virksomheder udfører Storstrøms Amt fortsat hjælp til rygestopaktiviteter på virksomheden, men tilbudet om hjælp bliver ikke markedsført på nogen måde. Efter 2004, hvor andre forebyggelsesmiljøer er opprioriteret i amtet, vil arbejdspladsen igen blive et forebyggelsesmiljø, hvor amtet gerne vil gøre en ekstra indsats. Erfaringer I Storstrøms Amt nåede man ikke op på de 200 deltagere, som var målsætningen, men 40 pct. af deltagerne stoppede med at ryge, og man fik konstateret, at arbejdspladsen er et godt miljø at køre stopkurser i. Ifølge projektkoordinator Benny Jensen, Storstrøms Amt, har det vist sig at være en barriere, at rygestoparbejdet er så ressourcekrævende for amtet. Det kræver god forberedelse, især når man har med private virksomheder at gøre, og specielt har aktiviteter omkring rygepolitik på virksomheden været ressourcekrævende.»forankringen i virksomheden er svær, fordi virksomheden forventer, at det er amtet, der skal trække læsset i arbejdet. I den forbindelse har vi mødt konfliktsky ledelser, som ikke helt magtede håndteringen af rygestoparbejdet både hvad angår selve implementeringen og det at håndhæve indsatsen,«siger Benny Jensen.»Vi ville gerne forud for et rygestopkursus kunne lave en personlig sundhedsprofil på den enkelte medarbejder, opfølgning er vigtig, ligesom det er vigtigt at uddanne rygestopinstruktører, som kan hjælpe med interventionen. Vi ville også gerne udbyde kurser for beslutningstagere i offentlige virksomheder omkring håndtering af rygepolitik.«den kommunale pleje- og omsorgssektor har vist sig at være et godt forebyggelsesmiljø: Mange af de ansatte ryger, er storrygere og har kortere uddannelser. Mange er kvinder, som enten har eller skal have børn, og som ikke har mulighed for at benytte andre rygestoptilbud.»vi har ikke oplevet nogen konflikter i forhold til, at vores projekt gik efter storrygere. Vi har udvalgt arbejdspladserne efter, at der var mange storrygere, men har ikke skiltet med det eller talt højt om det. Vi har ikke argumenteret for, at mindre rygning fører til lavere sygefravær hos medarbejderne. Det primære argument har været, at ledelserne ved at prioritere en rygestopindsats på arbejdspladsen gør noget for deres medarbejderes sundhed.«benny Jensen ville, hvis amtet i dag stod overfor at skulle gennemføre et lignende projekt, lægge mere vægt på virksomhedernes rygepolitik, ligesom han ville stille som betingelse for et samarbejde mellem Storstrøms Amt og den enkelte virksomhed, at der er indgået en samarbejdsaftale.»det ville give virksomhederne en større ejerskabsfornemmelse i forhold til projektet og være godt for amtet i forbindelse med dokumentation af ressourceforbrug. Hvis ledelsen ikke er indstillet på at gøre et stykke arbejde selv, er der ikke basis for et samarbejde.«en kontaktperson i virksomheden er vigtig er erfaringen fra Storstrøms Amt, hvor virksomhederne efterspørger flere aktiviteter f.eks. også på områder som sund kost, motion og stresshåndtering. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 17

18 Sønderjyllands Amt: intervention overfor storrygere blandt personalet på sygehusene i amtet Færre storrygere har deltaget end forventet ved projektstart, men samtlige initiativer er forankret, og opmærksomheden på rygning er steget hos både ansatte og patienter. De fire sygehuse i Sønderjyllands Amt var ved udgangen af 2002 røgfrie, på nær særligt afskærmede områder på tre sygehuse, og indeklimaet var væsentligt bedret. Projektet løb fra okt til ultimo Setting Sygehusene i Haderslev, Åbenrå, Sønderborg og Tønder. Målsætninger Overordnet mål er at nedbringe antallet af storcigaretrygere blandt ansatte på de sønderjyske sygehuse ved at motivere og støtte til rygeophør. Delmål: At sygehusene reviderer rygeregler både for ansatte og pårørende. At sygehusene har egne instruktører til at gennemføre indsatsen. At den personalerelaterede indsats skaber basis for på sigt at arbejde målrettet med den patientrettede indsats. At der på Haderslev og Åbenrå Sygehus gennemføres en rygevaneundersøgelse. I forhold til indsatsen: At sygehusene laver events med henblik på at motivere personalet til deltagelse i rygestopaktiviteter. At der etableres rygestoptilbud for storrygere, herunder individuel vejledning, rygestopkurser og lynkurser. Formål At nedbringe antallet af storrygere blandt ansatte på de Sønderjyske sygehuse ved på arbejdspladsen at motivere til og støtte rygeophør. Målgruppe Storcigaretrygere blandt ansatte på de fire sønderjyske sygehuse i Haderslev, Åbenrå, Sønderborg og Tønder, som tilsammen har 3350 ansatte og anslået 1100 rygere. Antallet af storcigaretrygere er ikke opgjort. Overordnet strategi Hvert sygehus har nedsat en styregruppe til implementering og styring af indsatsen bestående af såvel ledelsesrepræsentanter som medarbejdere, samt amtets sundhedskonsulent, som endvidere koordinerer den samlede indsats på de fire sygehuse. At de ansatte tilbydes gratis nikotinsubstitution én uge i forbindelse med rygestoptilbud. At Sønderborg sygehus planlægger og etablerer tilbud om rygereduktion for storcigaretrygere. I forhold til processen: At initiativer planlægges og gennemføres i dialog med personalet. Projektets faser Der er for de fire sygehuse lavet individuelle strategier og tidshandleplaner for implementeringen. Interventionen indeholder aktiviteter med rygestoptilbud for personalet, uddannelse af rygestopinstruktører, koordinering på amtsplan og bl.a. følgende initiativer: Spørgeskemaundersøgelse om rygervaner og rygestopønsker. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 18

19 Rygestoptilbud og nikotinsubstitutionstilbud Motivering af personale Information og oplysning Uddannelse af rygestopinstruktører Revision af rygeregler Patientinddragelse Samarbejdspartnere Tobaksskaderådet/Sundhedsstyrelsen, Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt, de fire somatiske sygehuse og ansatte på disse, samt det amtslige netværk af rygestopinstruktører. Finansiering Storrygerpuljen med kr. Sundhedsforvaltningen med kr. De fire sygehuse tilsammen med kr. I alt kr. Målopfyldelse: Et ikke opgjort antal storrygere har deltaget i events på samtlige sygehuse. 50 rygere har deltaget i rygestoptilbuddene, heraf har 22 storrygere deltaget i rygestopkurser eller vejledning og efterfølgende er de 14 røgfri ved sidste mødegang. En succesrate på 64 pct. af samtlige deltagere. Desuden deltog 28 rygere som røg <15 cigaretter dagligt, og af disse var 17 røgfri ved sidste mødegang, en succesrate på 61 pct, samt storrygende patienter. Samlet har færre storrygere deltaget end forventet ved projektstart. Samtlige planlagte initiativer er iværksat. Alle rygestoptilbud er oprettet og gennemført, nye instruktører er uddannet og der er afviklet events i form af fyraftensmøder og kuliltetestninger, samt lavet forskellige informationskampagner. Reglerne for rygning for såvel patienter, pårørende som personale er skærpet. Sygehusene er ved udgangen af år 2002 røgfrie i bygninger med undtagelse af særligt afmærkede rygerum. Projektets forankring Projektet har haft fuld opbakning blandt personalet og rygereglerne bliver stort set overholdt overalt. Færre ansatte ryger i arbejdstiden eller er holdt op, personalet har overalt mere fokus på rygere og tilbyder vejledning og hjælp til rygeophør. Dette har stor afsmittende effekt på patienter. Erfaringer Som led i Sønderjyllands Amts forbyggende indsats på arbejdspladsen vedrørende livsstilsområder, har amtet fastlagt strategi og politikker for at nå målet røgfri sygehuse ved udgangen af Røgfrit sygehus defineres i amtets politik som: Sygehusene er generelt røgfrit område. I særlige tilfælde kan rygning tillades for patienter og pårørende i særskilt aflukkede rum. Rygestopinterventionen overfor ansatte er derfor et led i en større indsats. Det har ifølge konsulent Conny Frank, Sønderjyllands Amt, virket fremmende for projektet, at der på hvert sygehus har været en meget styrende styregruppe bestående af ledelsesrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og rygestopinstruktører. Deres projektbeskrivelser var anvisende med angivelse af initiativer og tidsrammer, hvilket har betydet, at initiativerne er igangsat, og at der er fulgt penge med.»kurserne har været drevet af motiverede og uddannede rygestopinstruktører og har ligget i forbindelse med arbejdstiden. Nikotinsubstitution har været gratis. Generelt har opbakningen omkring projektet været stor, selv om læger og teknisk personale sprang over. Størst succes har været der, hvor lederne selv har været på rygestopkurser med succes.omvendt har det vist sig at være en barriere for projektet, at der ikke har været gennemført målgruppeselektion, ligesom det havde været ønskværdigt med rygevaneundersøgelser på alle fire sygehuse og ikke blot på to, som tilfældet er. Det har ligeledes været en barriere for projektet, at amtet samtidig var i gang med store organisatoriske omstruktureringer på sygehusene. Fremtidens arbejdsplads har fyldt meget i de ansattes bevidsthed, og det er derfor naturligt, at ønske om eget rygestop nedprioriteres til roligere perioder.«erfaringen i Sønderjyllands Amt er ifølge Conny Frank, at løbende information og motivation til rygestop er nødvendigt for at nå rygerne. Der har på de sønderjyske sygehuse vist sig at være inkarnerede rygere, som ikke ønsker at stoppe. Samtidig har det været et problem for rygestopinstruktørerne, at ikke alle overholder rygereglerne, og at ledelsen ikke alle steder har været synlig og er gået foran. Når reglerne blev brudt, har der manglet konsekvens over for regelbrydere og endelig har det været problematisk, når rygestopinstruktører gik død og manglede opfølgning på deres kunnen. INDSATS OVERFOR STORRYGERE 19

20 Århus Amt: storrygere uden for arbejdsmarkedet Før den konkrete rygeafvænning kunne begynde, skulle kursisterne og de ansatte på to voksenpædagogiske uddannelsesinstitutioner i Århus Amt først acceptere budskabet og forholde sig til deres rygevaner. Den ene institution arbejder videre med sundhedsvinklen i deres aktiveringsforløb. Projektperioden løb fra september 2000 til november Formål At reducere antallet af storrygere uden for arbejdsmarkedet. Målgruppe Deltagere på Århus Amts Projektcenter. Ledige kontanthjælpsmodtagere i aktiveringsforløb. Kursister på Den Regionale Daghøjskole. Primært kortuddannede med kortere eller længere tids ledighed bag sig. Ansatte på begge institutioner. Overordnet strategi Projektet benyttede sig af flere strategier. I forhold til de ansatte var strategien at få sat sundhed og rygning på dagsordenen. Indsatsen bestod i: En peptalk om rygning og rygningens sundhedsmæssige konsekvenser og generel holdning til rygning. Helle i Hjørnet. Et hjørne til rygestopinstruktøren i daghøjskolens kantine. En dag om ugen i ca. to timer havde kursisterne mulighed for at tale med rygestopinstruktøren om deres rygevaner. Valgfag i Ændring af vaner er du klar til forandring? Temadag og ændring af vaner for tre aktiveringsforløb på Djursland i Århus Amts Projekstcenters regi. Talkshow om rygning udviklet og opført af to skuespillere og en fysisk dyst. To opfølgningsdage på temadagen med tre workshops om rygning, kost og motion og tipskuponkonkurrence. Temadag med dialog om rygning (justeret talkshow) og tre workshops om rygning, kost og motion og tipskuponkonkurrence. Desuden gennemførtes en rygevaneundersøgelse blandt deltagere/kursister og ansatte på de to institutioner. 174 kursister/deltagere og 42 ansatte besvarede undersøgelsen. Generel diskussion om begrebet sundhedsfremme. Vigtig strategi i forhold til at få de ansatte til at acceptere fokus på rygningen. En foredragsrække med fokus på ulighed i sundhed, rusmidler og problematikken omkring ondt i livet. Tilbud om rygestopinstruktøruddannelsen. I forhold til kursister/deltagere var første strategi at udbyde et anderledes rygestoptilbud. Indsatsen bestod i: Valgfag i rygestop på Den Regionale Daghøjskole over fem måneder og med løbende optag af nye kursister. Næste strategi var at gøre indsatsen mere synlig, at skabe refleksion og motivere flere kursister til at tage stilling til deres rygevaner samt at give et konkret tilbud om rygeafvænning. Indsats: INDSATS OVERFOR STORRYGERE 20

Handleplan Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser

Handleplan Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser Handleplan 2017 2018 Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Fremme røgfrie miljøer,

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Sunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet

Sunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Vores sundhed afhænger af mange ting arbejdsmiljø, livsstil og levevilkår i det hele taget. Arbejdspladsen

Læs mere

Århus Amts tobaksstrategi

Århus Amts tobaksstrategi Århus Amts tobaksstrategi 2004-2006 (inkl.) Sundhedsfremmeenheden, Afdelingen for Folkesundhed, maj 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Den gode regionale model 3 3 Vision og principper 5 4 Mål 6

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

STEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg

STEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg STEVNS KOMMUNE ANSØGNING 2017 LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin sundhed & omsorg Baggrund I Stevns Kommune er det 20 % af befolkningen der ryger, hvilket svarer

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8)

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr. 1-2611-105/8) Målgruppe Målgruppen er storrygere med et forbrug på mindst 15 cigaretter

Læs mere

Sundhedsindsats i boligområder.

Sundhedsindsats i boligområder. Punkt 5. Sundhedsindsats i boligområder. 2014-14947. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der etableres et team til en forstærket sundhedsindsats i

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER Velfærdsministeriet 15.75.22.10 Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009,

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Stabe NOTAT Til Økonomiudvalget Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice Indledning Økonomiudvalget blev

Læs mere

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Temamøde om tidlig opsporing, Region Syddanmark 21-03-2012 Tine Curtis, marts 2012 Projekt Røgfrihed for alle Formål: At bidrage til fremadrettet

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Handle plan for indsatser under budget 2017

Handle plan for indsatser under budget 2017 Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder

Læs mere

Hvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter:

Hvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter: 2. udmøntning af tilskudspuljen til iværksættelse af kommunalt og regionalt forankrede vægtstoprådgivere og nøglepersoner på særligt udsatte arbejdspladser Sundhedsstyrelsen udmønter nu ca. 21 mio. kr.

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER

UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER 2 Undersøgelse af tilbud om rygeafvænning til gravide på danske jordemodercentre/fødesteder Center for Forebyggelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Gladsaxe den 20. januar 2012 Revideret 22. oktober 2012

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Gladsaxe den 20. januar 2012 Revideret 22. oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S > HR & KOMMUNIKATION / HR & COMMUNICATIONS DT Group a/s Gladsaxe Møllevej 5 P.O. Box 210 2860 Søborg Denmark www.dtgroup.dk Phone +45

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema. Organisationspulje

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema. Organisationspulje Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Organisationspulje 1. Indsatsens titel: 2. Baggrund og vision for indsatsen: Gi røgen en pause udvikling af metoder til at styrke kortuddannede medarbejdere på arbejdspladsen

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Skema 2: beskrivelsesskema for indsatsen Forstærket indsats over for storrygere. Sønderjylland knækker tobakken sammen

Skema 2: beskrivelsesskema for indsatsen Forstærket indsats over for storrygere. Sønderjylland knækker tobakken sammen 1. Indsatsens titel: Skema 2: beskrivelsesskema for indsatsen Forstærket indsats over for storrygere Sønderjylland knækker tobakken sammen 2. 3. Baggrund og vision for indsatsen: Overordnet mål herunder

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra

Læs mere

Temarapport om røg. i Aalborg Kommune. - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015

Temarapport om røg. i Aalborg Kommune. - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015 Temarapport om røg i Aalborg Kommune - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015 Maj 2015 Indhold Formål...3 Status i Aalborg Komune...3 Lovgivning og særregler i Aalborg Kommune...6 Forebyggelsespakken

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Indgåelse i samarbejde med 6-byerne om røgfri storby.

Indgåelse i samarbejde med 6-byerne om røgfri storby. Punkt 3. Indgåelse i samarbejde med 6-byerne om røgfri storby. 2014-5596. Forvaltningen indstiller, Sundheds- og Kulturudvalget godkender, forvaltningen indgår i samarbejde med Københavns Kommune og de

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser December 2002

Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser December 2002 Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser 2002 December 2002 Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser 2002 December 2002 Indhold Side 1. Indledning...

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

STRATEGISK SUNDHEDSLEDELSE

STRATEGISK SUNDHEDSLEDELSE 2-dages kursus du kan vælge mellem: 9. og 10. september 2014 i Odense 7. og 8. oktober 2014 i København 4. og 5. november 2014 i Aarhus Som deltager på kurset, modtager du også Charlotte Hjerls bog 'Førstehjælp

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl.

Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl. 13. august 2013 Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på 500.000 kr. ekskl. moms Der ønskes en analyse af, hvordan STOPLINIEN kan

Læs mere

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17 RØGFRI FREMTID 2030 Sund By Netværket Tobakstemagruppe 12-12 Knudshoved 22/5-17 Stagnation 100 80 Mænd Alle Kvinder 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Styrker og svagheder i DK Styrker:

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Storrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere

Storrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Bilag 1 Fakta om rygning i København Fald i antallet af rygere i København Sundhedsprofilen 13 viser, at 17 % af københavnerne

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Sundheds- og frivillighedsområdet

Sundheds- og frivillighedsområdet Sundheds- og frivillighedsområdet i Ringsted Kommune Januar 2010 2 Indholdsfortegnelse: 1. Nøgletal for sundheds- og frivillighedsområdet..3 2. Organisation.3 3. Samarbejde med regionen...3 4. Formål og

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse. Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse. Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding Nyt fra Kræftens Bekæmpelse Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding Røgfri Fremtid Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden lancerer i 2017 partnerskabet Røgfri Fremtid, som skal bidrage

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse 1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse Erfaringer 4. Røgfri Fritid Visionen er, at vores by i

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre

Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre BILAG 4 Dato 02-02-2016 Sagsnr. 1-1010-251/1 kiha kiha@sst.dk Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre Hermed inviteres regioner og kommuner til i samarbejde at søge om midler

Læs mere

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) NOTAT Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 1, hvoraf det fremgår, at der i kommunens

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: Flere 50+ i arbejde i Silkeborg kommune Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune

1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune Side1/5 Fællessekretariatet Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.:65151543 bjy@kerteminde.dk www.kerteminde.dk 9-09-2010 1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune 2.

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Udmøntning af Storrygerpuljen del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen

Udmøntning af Storrygerpuljen del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen Den 28. april 2014 Udmøntning af Storrygerpuljen 2014 2017 - del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen Patientforeninger, sygdomsbekæmpende

Læs mere

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Frederikshavn den 29/10-2007 Hjertekarsygdomme / hjertekar-rehabilitering. Der afsættes 500.000 kroner til udvikling og igangsætning

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Danske Bank 9402 4800 1976 86

Danske Bank 9402 4800 1976 86 ANSØGNINGSSKEMA Pilotprojektet - Samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed Ansøgningen må maksimalt fylde 6 sider i alt. Ansøgning sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering elektronisk

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

DAGSORDEN. Arbejdsmarkedsudvalget. Møde nr. : 05/2007 Sted : Rådhuset Grenaa. Mødelokale 3. Dato : 16. maj 2007 Start kl. : Slut kl.

DAGSORDEN. Arbejdsmarkedsudvalget. Møde nr. : 05/2007 Sted : Rådhuset Grenaa. Mødelokale 3. Dato : 16. maj 2007 Start kl. : Slut kl. Arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 05/2007 Sted : Rådhuset Grenaa. Mødelokale 3. Dato : 16. maj 2007 Start kl. : 14.00 Slut kl. : Mødet starter Kalorievej 15, Grenaa (kl. 14.00-15.00). Medlemmer

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Erfaringer fra et nationalt projekt om røgfrihed blandt socialt udsatte

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Erfaringer fra et nationalt projekt om røgfrihed blandt socialt udsatte Erfaringer fra et nationalt projekt om røgfrihed blandt socialt udsatte Mit oplæg Fortælle om projektet Røgfrihed for alle: > Først et kort rids over det samlede projekt > Derefter mere konkret om hvordan

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Dato 24-02-2017 Sagsnr. 4-1613-205/1 bpse bpse@sst.dk Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Hermed inviteres regioner til at søge om midler

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?

Læs mere

Handleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre

Handleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre Handleplan 2017 2018 Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Beskrivelse af indsats (Overordnet beskrivelse

Læs mere

Håndtering af rygning på væresteder

Håndtering af rygning på væresteder Håndtering af rygning på væresteder Haderslev Kommune Haderslev Kommune har ønsket at være en foregangskommune Tobaksforebyggelse kom på den politiske dagsorden i Sundhedsudvalget samtidig med kommunalreformen

Læs mere

Opfølgningsredegørelse på kvalitetskontrakt for Voksen- og Sundhedsservice

Opfølgningsredegørelse på kvalitetskontrakt for Voksen- og Sundhedsservice Kvalitetskontrakt Haderslev Kommune Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 15. marts Sagsident: 10/130 Sagsbehandler: Teis

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere