Referat. Handicaprådet. Mødet den , kl. 15:00. Teknik- og Miljøforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, lokale 158

Transkript

1 Referat AALBORG KOMMUNE Mødet den , Teknik- og Miljøforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, lokale 158

2 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat Ny kulturpolitik Navngivning af rehabiliteringscenter samt idégrundlag Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Vedtagelse af kvalitetsstandarder for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Orientering fra Forvaltning for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Orientering fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Orientering fra Ældre- og Handicapforvaltningen Orientering fra Teknik- og Miljøforvaltningen Orientering fra Skole- og Kulturforvaltningen Eventuelt Lukket

3 Referat AALBORG KOMMUNE Tid Mødet den , Sted Teknik- og Miljøforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, lokale 158 Afbud Jane Siewertsen-Petitjean Thomas Kastrup-Larsen (A) næstformand Susanne Pedersen, Teknik- og Miljøforvaltningen Lotte Mørkhøj (DH) Birthe Hvolbæk (DH) Til stede Ulla Ringgren Nielsen (DH) formand Asghar Azizi (DH) Bodil Hovmark (DH) Henrik N. Jensen (DH) Lis Kristensen (DH) - i stedet for Lotte Mørkhøj Asger Brændgaard (DH) Egon Lerkenfelt (DH) - i stedet for Birthe Hvolbæk Møde slut kl Anne Kirsten Olesen (A) i stedet for Thomas Kastrup-Larsen (A) Jakob Kjærsgaard Svendsen (V) Anette Stevn Jensen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Ulla Kristensen, Teknik- og Miljøforvaltningen i stedet for Susanne Pedersen Anne Sophie Valbjørn, Skole- og Kulturforvaltningen Jens Martin Sletting Hansen, Ældre- og Handicapforvaltningen Jørn Hviid Carlsen, Sundhed og Bæredygtig Udvikling (ref.) Åben Punkt 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning: Godkendt Møde den Side 1

4 Punkt 2. Godkendelse af referat. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 2

5 Punkt 3. Ny kulturpolitik Udkast til kulturpolitik høringsgrundlag v/anders Dalsgaard Hansen Skole- og Kulturudvalget tog den 4. september 2012 beslutning om at igangsætte arbejdet med udviklingen af en ny kulturpolitik for. Der er gennemført en involverende proces i perioden december 2012 til og med marts Der har været afholdt 7 workshops med forskellige temaer og med deltagelse af en række forskellige interessenter. Der har været debat på Facebook og slutteligt været nedsat en tænketank, der er kommet med kritiske kommentarer og spørgsmål til udkastet til den nye kulturpolitik. Udkastet er dermed blevet til i dialog med en lang række interessenter og repræsentanter for borgere, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, udøvende og skabende kræfter i kulturlivet samt andre samarbejdspartnere. Det udarbejdede udkast til en kulturpolitik retter sig mod alle med andel i s levende kulturliv både borgerne og de aktivt udøvende i kulturlivet i alle aldersgrupper og på alle niveauer. Nu sender forvaltningen udkastet i høring og har brug for jeres høringssvar senest fredag den 20. september 2013, kl Venlig hilsen Anne-Dorte Krog rådmand Vibeke Lei Stoustrup direktør NB: Udkastet er sendt til høring hos kommunes øvrige forvaltninger, PK-gruppen, Ældrerådet,, Integrationsrådet, Uddannelsesrådet, Aalborg Erhvervsråd, Folkeoplysningsudvalget og Samrådene i samt kulturlivet i kommunen. Er der nogle, vi har overset, er I velkomne til at sende høringsmaterialet videre. Høringssvar forventer, at borgere med handicap også skal kunne deltage på lige fod med andre borgere i de kulturelle tilbud, jævnfør s Handicappolitik og FNs Handicapkonvention. Møde den Side 3

6 Kulturpolitik 2013 Beslutning: Godkendt. Møde den Side 4

7 Punkt 4. Navngivning af rehabiliteringscenter samt idégrundlag Orienteringssag v/hanne Hostrup Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget, at vedhæftede idégrundlag for rehabiliteringscentret tages til orientering. Sagsfremstilling Ældre- og Handicapudvalget godkendte d , at grundlaget for etablering af et nyt rehabiliteringscenter i Mou var til stede. Med baggrund i denne beslutning og høringssvarene indstiller Ældre- og Handicapforvaltningen til, at det nye rehabiliteringscenter i Mou navngives Rehabiliteringscenter Aalborg, da centret er kommunedækkende og ikke bør hænges op på sin geografiske placering i Mou. Det forventes, at centret vil få positiv medieomtale, hvorfor navnet har stor betydning for profilering af centret samt af. Vedhæftede idégrundlag visualiserer indretning, tidsplan samt vision og mission for det kommende rehabiliteringscenter. Materialet er udarbejdet i et samarbejde mellem Myndighedssekretariatet, Ældreområde Nord, Fagcenter for erhv. hjerneskade og fys. handicap, Træningsenheden Aalborg Kommune, Ældrerådet,, Hjælpemiddeldepotet, bevillingsenhederne, FMU samt Økonomi- og Bygningsafsnittet. Indholdet er under fortsat udarbejdelse, men vil ikke blive ændret væsentlig fra sin nuværende udgave. Tidsplan FL FMU (orientering) Ældreråd (orientering) Ældre- og Handicapudvalget Handicapråd (orientering) Beslutning: Til orientering. vil modtage en invitation til besøg på Rehabiliteringscenter Aalborg. Møde den Side 5

8 Punkt 5. Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Orienteringssag v/gerda Jakobsen Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget samt Udvalg for Sundhed og Bæredygtig Udvikling orienteres om resultater fra Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet, da der nu er udarbejdet endelig afrapportering til Forebyggelsesfonden. Sagsbeskrivelse fik bevilliget 4,5 mio. kr. af Forebyggelsesfonden af et samlet budget på 8,1 mio. kr. til et 2½ årigt projekt. Formålet med projektet var at iværksætte en tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats for sygemeldte med rygbesvær. Projektet blev afviklet på Optræningscentret Solsiden (nu Træningsenheden i Aalborg kommune). Projektperioden var 1. juli december Afrapportering sker først nu, da de endelige evalueringsrapporter foreligger. Formålet: Det overordnede formål var, at den sygemeldte via en tidlig og koordineret helhedsorienteret rehabiliteringsindsats kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Delmål: At forebygge, at den sygemeldte fik et langvarigt sygdomsforløb og udviklede kroniske tilstande At øge borgerens mulighed for egenomsorg, eksempelvis evnen til at håndtere hverdagen med symptomer fra ryggen At udvikle det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring den enkelte borger og dennes arbejdsplads At rehabiliteringsindsatsen skulle medvirke til at nedsætte udgiften til sygedagpenge og andre samfundsmæssige følgeudgifter forbundet med problemerne Der er udført både ekstern og intern evaluering. Evalueringerne er udført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats for sygemeldte med muskelskeletbesvær - Solsideprojektet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) - erfaringsopsamling på tværs af fem kommunale projekter om en koordineret indsats for tilbagevenden til arbejde Sundhed og Bæredygtig Udvikling - vurdering af forbruget af sundhedsydelser og sygedagpenge Univercity College (UCN) - evaluering af egenomsorg Møde den Side 6

9 Sundhed og Bæredygtig Udvikling - Effektevaluering på baggrund af fysioterapeutiske undersøgelsesredskaber Evalueringsrapporterne samt status rapporter og slutrapport til Forebyggelsesfonden kan rekvireres. Sammenfatning af resultaterne ses i nedenstående: Resultatopgørelse Antal borgere, der har modtaget tilbuddet: 282 Antal inkluderede borgere i undersøgelsen: i en kontrolgruppe Kønsfordeling: 48 % mænd og 52 % kvinder Alder: år (41 år i gennemsnit) Ansættelsesforhold: 54 % var sygemeldte fra et arbejde, 46 % sygemeldte fra A-kasse eller fleksjob Fraværsårsager: Ud over smerter i ryggen rapporterede 10 % af deltagerne om psykiske problemer som årsag til sygefravær. Over halvdelen mente desuden, at deres arbejde var en medvirkende årsag til deres fravær, mens knap en fjerdedel pegede på faktorer i privatlivet. Over halvdelen (57 %) vurderede deres helbred som værende fremragende, vældig godt eller godt. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats for sygemeldte med muskelskeletbesvær - Solsideprojektet Måleperiode: aug Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, observationer, rehabiliteringsplaner og afslutningsnotater, interviews med deltagerne og det tværfaglige team (en socialrådgiver, to fysioterapeuter og to ergoterapeuter). Antal borgere: 226 Det tværfaglige team bestod af både sundhedsprofessionelle og sygedagpengemyndighed, da det var intentionen at styrke og fremme det tværsektorielle samarbejde. Implementeringen af et arbejdsrettet perspektiv i en behandlingskontekst krævede en bevidst og målrettet indsats, og perspektivet udviklede sig gennem projektperioden. Det tætte tværsektorielle samarbejde var betydningsfuldt i forhold til at skabe sammenhængende rehabiliteringsforløb for deltagerne, således at de hurtigt kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) s erfaringsopsamling på tværs af fem kommunale projekter om en koordineret indsats for tilbagevenden til arbejde Måleperiode: aug Datakilde: Erfaringsopsamlingen er baseret på projekter udført i henholdsvis København, Køge Bugt, Middelfart, Vendsyssel og Aalborg. De to første projekter var målrettet sygemeldte med lettere psykiske helbredsproblemer, mens de sidstnævnte tre projekter var målrettet sygemeldte med muskelskeletbesvær. Erfaringerne viser, at en succesfuld implementering af arbejdsrettede indsatser kræver et velfungerende tværsektorielt samarbejde på tværs af sundhedsområde og sygedagpengemyndighed, og at det optimale er at udarbejde rehabiliteringsplaner i ansigt-til-ansigt møde mellem de professionelle Møde den Side 7

10 at en betydelig del af de sygemeldte stod uden for arbejdsmarkedet, og at TTA-projekter (tilbage til arbejdet) har en udfordring i forhold til at iværksætte en arbejdsrettet indsats, når der ikke er en arbejdsplads at borgerne tillægger en omfattende tværfaglig udredning, iværksættelse af meningsfulde aktiviteter, psykologisk bistand og koordinering med eventuel arbejdsplads stor værdi. Deltagere efterlyser imidlertid en opfølgningsindsats rettet mod helbred og muligheder i sygedagpengesystemet, såfremt en tilbagevenden til arbejdet ikke er opnået. Forbrug af sundhedsydelser Måleperiode: aug Datakilde: SBU s undersøgelse - Kommunal Økonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS) i esundhed. Antal borgere: 236 Kvartal før start Kvartal efter afsluning Før pr. person Efter pr. person Kommunal medfinansiering kr kr kr. 282 kr. 91 Ambulante besøg eller ydelser ,35 0,17 Antal sygehusudskrivninger 8 0 0,02 0,00 Antal ydelser ved praktiserende læge og speciallæge ,63 1,71 Opgørelsen vedrører alle besøg. Det er ikke muligt at udskille hvilke, der har med rygproblemet at gøre. Antal indlæggelser, ambulante besøg samt ydelser hos almen praktiserende læge/ speciallæge er pr. borger reduceret efter rygtilbuddets afslutning. Godt 1/3 har fået foretaget MR scanning, og 5 % af alle de inkluderede og undersøgte borgere havde behov for videre udredning og/eller lægelig behandling efterfølgende. Fysioterapeuten kunne konferere resultatet af sin undersøgelse med lægekonsulenten, der vurderede, om der skulle henvises til yderligere speciallægeundersøgelser eller MR scanning. Et tilbud om lægekonsulent og MR scanning som en del af projektet skønnes således at have minimeret ventetiden til eller overflødiggjort yderligere speciallægeundersøgelser Opgørelsen viser, at en tidlig helbredsmæssig vurdering og det tværsektorielle samarbejde har betydning for reduktion af de sundhedsmæssige følgeudgifter. Forbrug af forsørgelsesydelser a. Intern undersøgelse Måleperiode: aug Datakilde: FB s undersøgelse - Opgørelse ved socialrådgiver i teamet umiddelbart efter gennemført forløb og ½ år efter afsluttet forløb. Antal borgere i undersøgelsen: 246 efter gennemført forløb (ingen måling på kontrolgruppe), 190 i indsatsgruppen efter ½ år, 38 i kontrolgruppen 8 uger + et ½ år efter henvisningsdatoen. Møde den Side 8

11 Kontrolgruppen består af borgere, der opfylder inklusionskriteriet, men er afvist, da de af forskellige årsager ikke kunne nå opstart inden 12 ugers sygemelding. Målingerne er således foretaget i den samme tidsperiode for begge grupper. Det var ikke muligt at opgøre, hvor mange i kontrolgruppen, der er delvist tilbage på arbejde efter ½ år. Resultat Efter gennemført forløb ½ år efter afsluttet forløb Målt på antal borgere Raskmeldte til enten A- kasse eller arbejder på fuld tid Tilbage i arbejde på deltid Indsatsgruppe 246 borgere Indsatsgruppe 190 borgere 45 % 59 % 36 % Kontrolgruppe 38 borgere 18 % 2 % Ikke oplyst Andet 37 % 39 % 64 % Denne undersøgelse viser, at indsatsgruppen efter et ½ år har 13 % flere raskmeldte på fuldt tid end kontrolgruppen. b. Ekstern undersøgelse Måleperiode: aug Datakilde: NFA s undersøgelse i DREAM-registeret Antal borgere: 265 i indsatsgruppen og 38 i kontrolgruppen. Deltagerne i Solsideprojektet og de 38 borgere, som blev henvist til kontrolgruppe, blev fulgt i 52 uger fra den dato, de blev sygemeldt i DREAM-registeret. Raskmelding er defineret som overgang til selvforsørgelse, uddannelse, kontanthjælp eller dagpenge. Efter 12 måneder var 58 % af borgerne i kontrolgruppen blevet raskmeldt, mens 64 % af deltagerne i indsatsgruppen var blevet raskmeldt. Det skal her understreges, at forskellen mellem interventions- og kontrolgruppen ikke nødvendigvis kan tilskrives deltagelse i indsatsen, men også kan skyldes forskelle i karakteristika ved borgerne. c. Udvikling af arbejdsrettet perspektiv i en behandlingskontekst Datakilde: Statusrapport til Forebyggelsesfonden, 2. halvår 2010 I slutningen af projektet, har der desuden været en tendens til, at teamet oftere har sluttet borgerne inden de har gået 8 uger i projektet, fx når borgeren formåede at arbejde 20 timer uden problemer. Baggrunden for dette var en opfattelse af, at projektet kunne være en barriere for at gå yderligere op i tid, da det også er tidskrævende at deltage i projektet. Sammenholdt tyder undersøgelserne på, at der ved en målrettet tidlig og koordineret indsats er et stort besparelsespotentiale på forsørgelsesydelser. UCN s evaluering af egenomsorg Måleperiode: aug Datakilde: Projektets data indhentet fra ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber AMPS (et standardiseret måleredskab, hvor ergoterapeuten vurderer kvaliteten af borgerens udførelse af hverdagsopgaver) og COPM (et standardiseret Møde den Side 9

12 måleredskab, der måler borgernes egne oplevelser af udførelse af aktiviteter) til sammenligning af resultater før og efter rehabiliteringsindsatsen. Antal borgere: 119 Egenomsorg og handlekompetence har afgørende betydning for at kunne håndtere aktiviteter på trods af sygdomsmæssige vanskeligheder både i hverdagslivet og i arbejdslivet. Resultaterne viser, at borgere, som er sygemeldte med problemer relateret til bevægeapparatet, kan opnå øget evne til egenomsorg gennem en tværfaglig rehabiliteringsindsats. Mere end 75 % havde således effekt af indsatsen, når man vurderer på ADL (Almindelige Daglige Aktiviteter) evnen, og effekten var størst på motorisk ADL evne. Der er således skabt bedre forudsætninger for, at borgerne kan vende tilbage til arbejde, og der er samtidig bedre rammer for en bedre hverdag med øget formåen til at klare de daglige aktiviteter selvstændigt og uden hjælp fra det offentlige system. Intern evaluering af effekten af indsatsen på funktionsniveau og egenomsorg A. Borgere med lændeproblemer Måleperiode: Datakilde: Projektets data indhentet gennem Roland Morris Questionnaire (en skala, der måler nedsat funktion som følge af ryg problemer) til sammenligning af resultater før og efter rehabiliteringsindsatsen. Antal borgere: 160 personer med lændesmerter. Man betegner en ændring på 30 % ift. udgangspunktet som en klinisk relevant forbedring / forværring. Det forventes, at der altid vil være nogle få, der får det værre. Det forventes også, at nogle fortsat vil være sygemeldte, da funktionsniveau er en blandt mange faktorer, der har betydning i forhold til en sygemelding. 66 % (92) har oplevet en klinisk relevant forbedring 6 % (8) har oplevet en klinisk relevant forværring Der er ingen forskel i forhold til alder, køn og smertens placering Af dem, der har oplevet en klinisk relevant forbedring, er 78%, tilbage i arbejde igen på fuld tid eller deltid, eller er blevet raskmeldt. Kun 19 % er fortsat sygemeldte En meget stor procentdel har fået øget deres funktionsniveau. Der ses en stor sammenhæng mellem et forbedret funktionsniveau og at være tilbage i arbejde. B. Borgere med smerter i nakken Måleperiode: Datakilde: Projektets data indhentet gennem Neck Disability Index. (funktions-spørgeskema relateret til arbejde, fritidsaktiviteter, smerter og ADL-funktion hos nakkepatienter) Antal borgere: 23 Målgruppens størrelse er ikke så stor, men omvendt kan det siges, at stå med 23 borgere med nakkesmerter er en hel del. Hvis vi siger, at vi ikke på forhånd har forventet at kunne gøre alle fuldstændigt smertefri, er resultatet ganske positivt. Vi kan sige, at rigtig mange er rykket i den rigtige retning. Møde den Side 10

13 65 % (15) har oplevet en forbedring 30 % (7) har ikke oplevet nogen forandring 4 % (1) har oplevet en forværring Der er ingen forskelle i forhold til alder og køn. Samlet vurdering af resultaterne På baggrund af ovenstående vurderes målene for tilbuddet til borgere med smerter i ryggen indfriet. Resultaterne viser at en tidlig og koordineret tværfaglig indsats har effekt såvel samfundsøkonomisk som på den enkelte borgers funktionsniveau og egenomsorg/handlekompetence. Det overordnede formål om, at den sygemeldte via en tidlig og koordineret helhedsorienteret rehabiliteringsindsats kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, skønnes indfriet. Tidsplan Udvalg for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Beskæftigelsesudvalget Det lokale Beskæftigelses Råd Ældre- og Handicapudvalget Handicapråd Ældreråd Beslutning: Til orientering. Møde den Side 11

14 Punkt 6. Vedtagelse af kvalitetsstandarder for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Høringsgrundlag v/ove G. Jensen Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget godkender, de vedlagte kvalitetsstandarder for Servicelovens 95 og 96 danner udgangspunkt for Aalborg Kommunes serviceniveau angående BPA Sagsfremstilling har gennem de seneste år oplevet en stigning i omkostningerne til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), således at udgiftsniveauet for 2012 resulterede i et merforbrug på ca. 16 mio. kr. Udvikling i forbrug (mio. kr.) *) 95 26,3 30,4 35,8 36, ,7 48,2 42,2 54,4 I alt 65,0 78,6 78,0 90,4 *) Forventede regnskabstal 2013, hvis forbruget fortsætter som nu For at imødegå disse økonomiske udfordringer har Ældre- og Handicapforvaltningen fået foretaget en analyse af udgifts- og serviceniveauet på BPA-området i. Analysen har udpeget nogle parametre i s serviceniveau, hvor ligger højere end udvalgte sammenligningskommuner (Aarhus Kommune, Odense Kommune, Randers Kommune og Esbjerg Kommune) (se bilag). I forbindelse med PricewaterhouseCoopers revisionsbesøg 30. april 2013 er der blevet foretaget revision af tre sager på 96. Der blev ikke fundet fejl og mangler i sagerne, men revisionen påpegede, at der var et forholdsvist højt serviceniveau i bevillingerne. For at imødekomme behovet for styring på BPA-området er der blevet udarbejdet udkast til kvalitetsstandarder for Servicelovens 95 og 96. Disse kvalitetsstandarder skal sikre ensartethed i ordningerne og beskriver s serviceniveau. Møde den Side 12

15 Hvis kvalitetsstandarderne godkendes, vil det medføre følgende ændringer i det nuværende serviceniveau: 1) Tilskuddet til overtagelse af arbejdsgiveransvaret (ekskl. lønadministration) justeres til 4,55 kr. pr. time i overensstemmelse med beregning af s tilsvarende omkostninger ved administration af ordningerne. Udvalget har senest d. 15. februar 2012 besluttet at fastholde niveauet for arbejdsgivertilskuddet på 8 kr. pr. bevilliget time. Til sammenligning har Aarhus Kommune for nyligt fastlagt niveauet for arbejdsgivertilskuddet til 4,58 kr. pr. bevilliget time (inklusiv lønadministration). 2) Brugen af rummelighedstillæg på 3,5 % af grundlønnen udgår, og der udmåles i stedet konkrete anciennitets- og funktionstillæg i hver enkelt ordning. Dette sker for at sikre en mere direkte og individuel styring af den enkelte ordning. Ligeledes har den nuværende brug af rummelighedstillægget vist sig at være administrativt tung i forbindelse med udarbejdelsen og gennemgangen af de årlige regnskaber samt opfølgninger på ordningerne. Samme fremgangsmåde findes i bl.a. Randers Kommune, Aarhus Kommune og Esbjerg Kommune. 3) Udmålingen af timer til MUS, APV og personalemøder i hver enkelt ordning justeres, så der samlet set udmåles 7 timer pr. år pr. fuldtidsansat hjælper til disse formål. På baggrund af de seneste års løbende erfaringer med BPA-ordningerne og erfaringerne fra tilsvarende ledelsesopgaver i Ældreog Handicapforvaltningen vurderes dette at være et passende niveau for den tid, der anvendes til MUS, APV-udarbejdelse og afholdelse af personalemøder i ordningerne. Dette svarer til niveauet i Esbjerg Kommune. Til sammenligning udmåles der til BPA-ordningerne i i dag 16,5 timer pr. år pr. fuldtidsstilling. 4) I dag udmåles der forlods 19 timer pr. år pr. fuldtidsstilling til vikardækning, når hjælpere er på kursus. Der indstilles til, at der fremover ikke forlods udmåles timer til dette, men at dette bevilliges efter konkret ansøgning fra borgeren og en individuel vurdering fra sag til sag. Dette sker for at sikre en mere direkte og individuel styring af den enkelte ordning. Samme fremgangsmåde findes i bl.a. Randers Kommune, Odense Kommune, Aarhus Kommune og Esbjerg Kommune. Møde den Side 13

16 5) Tilskuddet til hjælperrelaterede udgifter justeres fra nuværende kr. 800, således at niveauet som udgangspunkt lægges på 500 kr. pr. måned. Med det nuværende niveau er der stort set ingen brugere, der søger om dækning af beløb ud over kr. 800, hvilket tyder på, at beløbet er for højt. Ud over de foreslåede kr. 500, kan der naturligvis fortsat søges om yderligere tilskud, hvis det kan dokumenteres, at der er yderligere udgifter ved at have hjælpere i hjemmet. Odense Kommune anvender en skaleringsmodel, således at tilskuddet varierer mellem 400 kr. og 800 kr. pr. måned. 6) Udbetalingen af 6. ferieuge udgår. Omkostninger til 6. ferieuge (feriefridage) indgår hverken som et krav i lovgivningen eller i den økonomiske DUT-kompensation, og kommunen er derfor ikke forpligtet til at udmåle tilskud til disse omkostninger. Dette udbetales ligeledes ikke i sammenligningskommunerne. 7) Udbetalingen af fritvalgstillægget på 1,09 % udgår. Dette tillæg kan i dag enten udbetales sammen med hjælpernes løn eller lægges til pensionsindbetalingen. Omkostninger til fritvalgselementer indgår hverken som et krav i lovgivningen eller i den økonomiske DUT-kompensation, og kommunen er derfor ikke forpligtet til at udmåle tilskud til disse omkostninger. Dette udbetales ligeledes ikke i sammenligningskommunerne. 8) Som udgangspunkt kan der bevilliges ekstra hjælp i forbindelse med afholdelse af 2 ugers ferie samt ekstra hjælp i forbindelse med 2 weekendophold pr. år. I dag er udgangspunktet i Aalborg Kommune for ekstrabevilling til ferieafholdelse ligeledes 2 uger, mens der ses meget varierende omfang af ekstra bevilling i forbindelse med weekendophold. Udgangspunktet er, at borgeren altid kan benytte den hjælp, der i forvejen er bevilliget, under ferieafholdelse. Nogle borgere kan under ferie have behov for ekstra hjælp og mere støtte end sædvanligt, hvorfor der altid skal ske en individuel vurdering af behovet for ekstrabevilling i forbindelse med ferieophold. Hjælpers rejse- og opholdsudgifter, ekstra omkostninger til transport, diæter mv. dækkes som udgangspunkt ikke af (jf. Bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet). I særlige tilfælde efter en konkret vurdering kan der dog ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet. I dag betales hjælperes ekstraomkostninger under ferie som udgangspunkt af. Møde den Side 14

17 9) I forbindelse med hjælperes barselsorlov har moderen ret til 4 ugers orlov før fødslen svarende til den periode, der dækkes af ATP s barselsfond. I dag har moderen i s hjælperodninger ret til 8 ugers orlov før fødslen, men BPA-lovgivningen forudsætter kun indbetaling til ATP s barselsudligningsfond, hvilket betyder finansierer de resterende 4 uger. Dette svarer til niveauet blandt sammenligningskommunerne. Tidsplan FL Ældre- og Handicapudvalget Godkendelse af høringsgrundlag Høring Familie- og Beskæftigelsesudvalget??? FL Ældre- og Handicapudvalget Endelig godkendelse Høringssvar er undrende overfor, at de økonomiske oplysninger i oplægget er så uklare som tilfældet er. Alene BDO s opgørelser angiver usikkerhed i opgørelsen - alligevel bygger oplægget herpå. Der er således ikke reel mulighed for at forholde sig til oplægget. Det er fra Socialministeriet varslet, at der først i oktober 2013 forventes nye regler på BPA området. Disse forventes effektueret omkring nytår undrer sig derfor over, at dette oplæg forelægges på et tidspunkt, hvor alle kommuner forventes at skulle tilpasse sig nye centralt fastsatte regler. Med henvisning til FN s Handicapkonvention, hvorefter borgere med handicap skal sidestilles med andre borgere og den danske model for arbejdsmarkedet er det uhørt, at et politisk udvalg alene kan ændre både borgeres livsvilkår og handicaphjælperes lønforhold - en i forvejen lav løn til medarbejdere, der udfører en kommunal opgave. Vedrørende de enkelte punkter i oplægget er det kendt, at andre grupper, foreninger og enkeltpersoner vil kommentere på høringsgrundlaget. støtter DH Aalborgs høringssvar. Jakob K. Svendsen og Anna Kirsten Olesen tager forbehold. Bilag 1 - Kvalitetsstandarder 95 Bilag 2 - Kvalitetsstandarder 96 Bilag 3 - BDO overordnede benchmarks Bilag 4 - Estimat over besparelser som følge af nyt serviceniveau Beslutning: Godkendt. Møde den Side 15

18 Punkt 7. Orientering fra Forvaltning for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Følgende spørgsmål er modtaget fra Handicapforum i Aalborg 1. Dit Blad skal gøres tilgængeligt for blinde og svagtseende? Ældre- og Handicapforvaltningens sekretariat er sat på opgaven, og man tager spørgsmålet op i Redaktionsgruppen. 2. Ønske om flere handicapparkeringspladser ved Kulturbroen? Tilgængelighedsrådgiveren undersøger. 3. Orientering om s studietur om tilgængelighed. Overordnet program er følgende: Kl Deltagerne mødes ved Gigantiums hovedindgang. Kl Besøg på Sundheds- og Kvartershuset i Aalborg Øst, hvor der også spises frokost. Kl Besøg på Nordkraft. Kl Besøg på Centret Vestergården. Kit Bos vil udsende programmet med oplysninger om adresser på besøgsstederne samt p- plads muligheder. Beslutning: Til orientering. Møde den Side 16

19 Punkt 8. Orientering fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Spørgsmål om øgede udgifter til førtidspension kontra besparelser på handicapområdet blev rejst på mødet. Forvaltningen undersøger nærmere til næste møde. Beslutning: Til orientering. Møde den Side 17

20 Punkt 9. Orientering fra Ældre- og Handicapforvaltningen. Følgende spørgsmål er modtaget fra Handicapforum i Aalborg 1. Bevilling af hjælpemidler a) Er der politisk fastsatte retningslinjer for bevilling af hjælpemidler? Lovgivningen er grundlaget for administration af hjælpemidler. Derudover anvendes Ankestyrelsens afgørelser. b) Reparation af kørestole - hvordan er procedure herfor? Ved bevillingen af kørestol er der aftalt, hvad kommunen og brugeren betaler i forhold til vedligeholdelse. Myndighedsafdelingen kan kontaktes herom, hvis der opstår tvivl herom. Der er ikke døgn eller weekendbemanding, hvis der opstår problemer med kørestolen. Ove G. Jensen undersøger problemet med bevilling af dårlige batterier til kørestole nærmere. c) Er ergoterapeuters viden og kompetencer opdateret? Uddannelse og kompetencer opdateres løbende således, at medarbejderne er i stand til at foretage en faglig vurdering og foretage den nødvendige vejledning. d) Velfærdsteknologi: Efter nedlæggelse af Hjælpemiddelcentralen oplever flere, at der er dårligere muligheder for afprøvning af hjælpemidler? Der er mulighed for at besøge Hjælpemiddelcentralen eller Teknologicentret på Sofiendalsvej og få vejledning. 2. Opfordring til at få sagen om udslusningsenheden i Hammer Bakker i høring i? Sagen er afsluttet, men Jens Martin Sletting Hansen, Ældre- og Handicapforvaltningen vil give en orientering. På spørgsmål om høring blev det oplyst, at køb og salg af ejendomme ikke er en høringssag for. Derimod vil for eksempel en flytning af borgere med Handicap fra den ene fysiske lokalitet til en anden på grund af strukturændringer være en høringssag. Byrådet besluttede den 24. juni at sælge de omtalte ejendomme til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Møde den Side 18

21 Kriminalforsorgen ønsker at etablere en ny pension i Nordjylland med plads til 27 brugere. Beboerne på pensionen er der som oftest som en del af udslusningen til samfundet i den sidste del af en afsoning. Der forventes ansat godt 20 medarbejdere som er uddannede pædagoger eller socialpædagoger. I dag anvendes Pitsvej 7,8 10 og 12 af dagtilbuddet A-Værket, mens AK-Dagtilbud råder over Hestestalden. A-Værket er et aktivitets- og samværstilbud til voksne med autisme, som fortrinsvist bor på Birkehjem og Kastanjebo, der ligeledes er placeret i Hammer Bakker. Pitsvej 7, som allerede er overdraget til Kriminalforsorgen (1. august) indeholdt A-Værkets STU-tilbud (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), der er flyttet til en anden adresse i Vester Hassing. Der arbejdes fortsat med at finde alternativ placering til resten af A-Værket. 3. Ældre- og Handicapforvaltningen ønsker udpeget et medlem fra til Rehabiliteringscenter Aalborgs styregruppe. Ulla Ringgren blev udpeget. Der blev orienteret om overdragelse af Taleinstituttet. Overdragelsen går planmæssigt frem mod 1. januar Sagen behandles i byrådet i november Beslutning: Til orientering. Møde den Side 19

22 Punkt 10. Orientering fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Tilgængelighedsudvalget Hele puljen er disponeret i Udvalget drøfter i øjeblikket en strategi om, hvad man gør fremadrettet med modtagelse af henvendelser til Tilgængelighedspuljen. I dag er det først til mølle! Ligeledes drøftes kriterier for ansøgningen f.eks. om man skal bevilge til nyt byggeri, om nogle typer institutioner og lignende ikke skal have muligheden for eksempel statslige institutioner og lignende. Der er modtaget ansøgninger til rekreative stier, ansøgninger fra flere nye menighedshuse og indretning af gamle, ansøgninger fra gymnasier og så videre. Tilgængelighedsudvalget har drøftet muligheden for at sende en henvendelse til de erhvervsdrivende om ikke at anvende handicapparkeringspladser til opbevaring af container, sne m.v. Beslutning: Til orientering. Møde den Side 20

23 Punkt 11. Orientering fra Skole- og Kulturforvaltningen. Kort om Taleinstituttet jævnfør orienteringen fra Ældre- og Handicapforvaltningen. Beslutning: Til orientering. Møde den Side 21

24 Punkt 12. Eventuelt. Der blev spurgt til kontortid og åbningstid på Ledsagerkontoret, da nogle borgere har oplevet, at det var vanskeligt at få kontakt med kontoret. Jens Martin Sletting Hansen følger op herpå og melder tilbage herom. Beslutning: Til orientering. Møde den Side 22