Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans"

Transkript

1 Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans Vision Verdens bedste folkeskole indvarsler en pragmatisk vending for såvel folkeskolen som læreruddannelsen, der betyder, at fagenes anvendelsesværdi og institutionens nytteværdi må sættes centralt på dagsordenen for den didaktiske udvikling i feltet. En aktuel udfordring for uddannelserne er derfor at udvikle elevers/studerendes kompetencer til at anvende kundskaber og færdigheder i relation til konkrete og abstrakte sammenhænge som kontinuerligt er under forandring. Dette kalder på udvikling af nye kompetencer for elever og lærere i folkeskolen. Udvikling af innovationskompetence blev med visionen gjort til en kernekompetence for elever og lærere i folkeskolen. Vigtigt er, at dette samtidig skal ses i lyset af udvikling af kernefaglighed. Det er akkurat denne bevægelse mellem udvikling af lærerstuderendes kernefaglighed og innovationskompetence, som vi med nærværende projekt ønsker at udvikle og give bud på i forhold til fremtidig didaktisk praksis på LIAA. Dette gennem at skabe en professionsdidaktik, der har fokus på følgende aktuelle udfordringer: 1. Studenter- og folkeskolelærerinddragelse 2. Praksislæring 3. Fra studentercentrering til problemcentrering 4. Samspil mellem reaktion på udfordringer i folkeskolen OG foreskrivende for udvikling i folkeskolen 5. Kernefaglighed og kernekompetence i de enkelte fag og integrativt mellem fagene (tænkningen fra det pædagogiske element) 6. Nye organisations- og samarbejdsformer Projektet rækker ind mod praksis på LIAA og ud mod praksis i udvalgte folkeskoler i Århus kommune men det sigter også mod udvikling: 7. På tværs af professioner 8. På det uddannelsespolitiske niveau Projektet er blevet til i projektdeltagernes hverdagserfaringer med, at didaktisk praksis på læreruddannelsen ikke er væsentlig forandret med LU07 oplevelsen er at vi i store træk gør det, som vi gjorde før, bare i andre rammer. Rammer (og mangel på samme) er derfor et centralt omdrejningspunkt for drøftelser på LIAA. Dette finder vi problematisk for udvikling både i fagene og i det fagovergribende samarbejde om udvikling af professionsuddannelsen. Desuden er projektet blevet til som følge af projekt Fremtidens skole, som i studieåret har været afprøvet som prototypeforløb i fagene almen didaktik, det pædagogiske element i 1. linjefaget og praktik på 3. Årgang. Projektet har haft omdrejningspunkt i team og innovation og erfaringen viser, at teamsamarbejdet giver mulighed for et konstruktivt læringsrum for både studerende og lærere. En særlig støtte og fastholdelse i den proces kan været e-læringsplatforme. Desuden 1

2 observerede vi ved produktfremvisningen (fremtidsmesse afholdt den 23/2 for alle interesserede på seminariet og praktiklærere/mentorer), at processen var innovativ og meningsgivende, men ikke alle resultater kunne defineres som innovative og nytteorienterede. Interessant er derfor, om dette kan udvikles og kvalificeres? Vi begyndte derfor at forfølge tesen om, at LU07 er god og er nået frem til at den rummer interessante muligheder for udvikling af såvel professionsuddannelsen som folkeskolen. Men det er muligheder, som der endnu ikke er arbejdet med at udvikle systematisk. I særlig grad oplever vi, at der er behov for at udvikle innovationsperspektivet dette i lyset af rapporten Innovation og iværksætteri på KVU og MVU (UVM) og Bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, 2007/03/12, der begge betoner udvikling af de studerendes innovative kompetencer i de enkelte fag og tværfagligt. Desuden pointeres der, at innovativ metode og fagdidaktik indarbejdes i læreruddannelsens metodefag (almen didaktik, psykologi og pædagogik). Projektet sigter overordnet mod at nå et resultat af innovativ karakter for fagene og det fagovergribende samarbejde mellem fagene på LIAA. Dette gennem et forsøg på at afklæde os vores habitus og eksperimentere med nye former for didaktisk praksis. Vi er opmærksomme på, at fordi den pragmatiske vending uddannelsespolitisk set er knyttet til udvikling af elever og lærerstuderendes innovative kompetencer, er det ikke nødvendigvis sådan, at innovativ praksis og innovative kompetence i sig selv bør være svaret på udfordringer i feltet. Men med projektet ønsker vi at synliggøre muligheder (og begrænsninger) for en innovativ professionsdidaktik på læreruddannelsen. Projektet er derfor i sin substans anvendelses- og nytteorienteret. 2. Beskrivelse af projektet Visionen er at udvikle en professionsdidaktik, der kvalificerer lærerstuderende til innovativ og entreprenant praksis i folkeskolen. Den grundlæggende tese er, at det ikke er muligt at foreskrive innovation. Derfor arbejdes der eksperimenterende og analytisk i forhold til at undersøge om resultatet er innovativt eller ej. Udvikling af lærerstuderendes innovative og entreprenante kompetencer er knyttet til at kunne anvende kundskaber og færdigheder i relation til konkrete og abstrakte sammenhænge i folkeskolen. En tese er, at lærerstuderendes professionelle viden i særlig grad udvikles gennem praksis og derfor betones interessen for udvikling af de studerendes praktiske viden gennem praksis. Det er vores holdning, at professionsuddannelsen skal sigte mod udvikling af folkeskolen, hvorfor der også betones, at de studerendes viden skal leveres tilbage til folkeskolen. Tre centrale eksperimenter vil derfor være i fokus for projektet: a) at udvikle innovative læringsrum, hvor lærerstuderende, læreruddannere og folkeskolelærere får mulighed for at anvende deres kernefaglighed til at løse konkrete og abstrakte problemstillinger fra praksis frem for blot at identificere og reflektere over problemstillinger. Vi vil eksperimentere med, hvad det betyder for udvikling af de studerendes praktiske viden, at problemstillingerne leveres af folkeskolens praksisfelt og ikke af de studerendes interesse. Samtidig skal dette sættes i spil med, hvad det betyder for udvikling af lærernes praktiske viden, at de studerende arbejder innovativt med konkrete problemstillinger fra folkeskolens praksisfelt. Praksistilknytningen udvikles derfor til at være gældende også uden for de egentlige 2

3 praktikperioder, således at praktikken fremstår som et fag, der gennem sin anvendelsesorientering nytænkes og konkretiseres i sin helhed og ikke kun gennem en teoretisk progressionstænkning. Eksperimentet er udtryk for en pragmatisk forskydning fra subjektet (studerendes egen interesse) til objektet (problemet der skal løses).samtidig skal dette ses som en forberedelse af de studerendes kvalificering til bachelorprojektet og dens forhold mellem teori og empiri. b) at omsætte, anvende og formidle eksisterende viden på nye måder og i nye kontekstuelle sammenhænge, der kan siges at skabe nye muligheder for erkendelse, produktion og intervention. Der vægtes at udvikle læringsrum, der integrerer læreruddannelsens flerfaglige forståelser og positioner; sidstnævnte gennem at udvikle et fagovergribende samarbejde, hvor fagene integrativt bidrager til, at de studerende kan løse problemstillinger. Ligeledes vægtes der at udvikle læringsrum, hvor de studerende og forskellige professionelles viden (den tværprofessionelle dimension) får mulighed for at brydes; dette gennem at udvikle et netværksorienteret samarbejde. Samlet set handler eksperimentet om at organisere undervisningen og samarbejdet i nye kombinationer af integrations- og differentieringsstrukturer, og hvor netværksdannelse får en central opmærksomhed. c) at integrere innovation i hele undervisningens organisering og tankesæt. En tese er, at udvikling af innovationskompetence kræver mere end workshops og periodevise projekter. Fx vil vi eksperimentere med tilrettelæggelse af undervisning i tre delfaser: den kreative fase, den innovative fase og den entreprenante fase med en kontinuerlig fastholdelse af konkrete problemstillinger for folkeskolen, som der både reageres på og foreskrives overfor (viden tilbage til praksis). Vi vil blandt andet eksperimentere med æstetiske læreprocesser som supplement til den kognitive tilgang til læring. Opsummerende er det mulighedsrum, som vi ønsker at forfølge og udnytte, professionens klassiske modsætningspar: teori-praksis problematikken. Vi ønsker at gå til denne problematik gennem et nyt sæt af forståelser, hvor den innovative tilgangs tværgående tænkning og orientering giver nye billeder og begreber til habitus på læreruddannelsen. 3. Projektets mål Visionen er at udvikle en professionsdidaktik, der kvalificerer lærerstuderende til innovativ praksis i folkeskolen.visionen konkretiseres i følgende mål: 1) At studerende og lærere kvalificeres til at samarbejde udviklingsorienteret med professionsuddannelse og folkeskolen. 2) At studerendes aktioner i folkeskolen gøres til genstand for eksperimenter og analyse i undervisningen på læreruddannelsen 3) At de studerende udvikler innovative og entreprenante kompetencer i forhold til håndtering af konkrete problemstillinger, som leveres fra samarbejdsparter i folkeskolen. 4) At de studerendes viden omsættes og formidles i folkeskolen (produktet efter hvert forløb) 3

4 ) At der udvikles bud på studerendes kernefaglighed i forhold til fagene og det fagovergribende samspil. 6) At fagdidaktikken gradbøjes i samarbejde mellem linjefag, pædagogik, psykologi og almen didaktik 7) At der udvikles perspektiver på innovationskompetencens muligheder for kvalificering af lærerstuderende 8) At der udvikles bud på nye organiserings- og samarbejdsstrukturer på LIAA(NB! Har konsekvenser for teamstrukturer og skemalægning fra sommeren 2010, hvorfor vi har brug for et møde med ledelsen efter forhåbentlig positiv imødekommelse af ansøgningen) 9) At projektets viden omsættes og formidles på LIAA og i VIA`sVidenscentersammenhæng 10) At der handles strategisk i forhold til uddannelsespolitisk sammenhæng (RIJO) Målene 1) 5) omhandler de studerendes kompetenceudvikling, som der foretages løbende kvalitative og kvantitative evalueringer af. Analyse af disse vil indgå i rapport (se nedenfor) Målene 6) 10) omhandler udvikling af professionsuddannelsen i lyset af LU07, som der formidles i udstilling på LIAA, rapport og artikel, som der forsøges publiceret. 4. Projektets faser Udviklingsprojektet forløber sig over en 2-årig periode. Det følger 2 hold studerende fra 2. årgang til 3. årgang (inkl.) i fagene dansk, pædagogik, psykologi, almen didaktik og praktik. RIJO, LOLO og RABO varetager undervisningen på begge hold. Der arbejdes med målene i følgende faser: 1. Initieringsfasen (maj 2010-september 2010) - at søge eksisterende viden om innovativ didaktik og innovative læreprocesser. - at skabe kontakt til praktikskoler, praktiklærere og studenter-team - overordnet tilrettelæggelse af undervisningen studieåret skitse til skemalægning og teamstruktur - skitse til tiltag og deadline , samt Procesfasen (september 2010 maj 2012) - etablering af aktioner med studerende og folkeskole - indsamling af empirisk materiale - analytiske greb af empirisk materiale - at udvikle bud på studerendes kernefaglighed og kernekompetencer efter 3. årgang 3. Afslutningsfasen(maj 2012-september 2012) - at formidle viden gennem udstilling, rapport og artikel - at udvikle et koncept for konsulentarbejde i innovativ praksis - ministeriel henvendelse (RIJO) 4

5 5. Metodisk grundlag Helt overordnet falder projektet ind under kvalitativ undersøgelses- og udviklingsarbejde, der repræsenterer forskellige discipliner. Ved kvalitative metoder arbejdes der med at beskrive, forstå, forklare og definere fænomener ud fra de udforskedes forståelser. Ligeledes arbejdes der forstående og handlingsrettet med en orientering mod at provokere den udforskede som aktivt handlende subjekt. I dataindsamlingen forestiller vi os at gøre brug af beskrivelser som deltagende observation, feltarbejde, kvalitative interviews og fokusgruppeinterview. Epistemologisk vil vi påhæfte ord som hermeneutik og fænomenologi. Vi er inspireret af den antropologiske tilgang, da vi selv er en del af feltet, der undersøges og eksperimenteres i. Kvalitative arbejder er præget af et flydende og interaktivt forhold mellem dataindsamling og dataanalyse i bestræbelsen på at konstruere teori. Kvalitativ indsamling fokuserer på menneskelige handlinger, deraf vores optagethed i dette felt. Vi forfølger mangfoldighed i vores tilgange, for at kunne opfange en kvalificeret viden. En præcis definering af indsamlingsgrundlaget vil, kva vores innovative mål og arbejdsgrundlag, være et forkert skridt for processen. I analysen er fortolkningen central, jf. hermeneutikkens cirkulære og processuelle tænkning. Begrebet tekst har en central rolle, og der lægges vægt på interviewerens forforståelse af det, der analyseres - den fortællendes plot. For at fortolkningen i den kvalitative metode skal være valid, vil der på et senere tidspunkt blive specificeret, hvorledes vores indsamlingsfaser skal forløbe. Dennes logik skal være fornuftig og sammenhængende og samtidig være bundet op på en evalueringstænkning, som forløber i alle projektets faser. Vi ønsker at evaluere projektet ud fra et på forhånd defineret design, som kan ledsage processen og derved sikre at kursen opretholdes. Formålet med at anvende procesevaluering i projektet er at blive i stand til at ledsage, fastholde og videreudvikle den del af de udviklingsprocesser, som knytter sig til projektet. Vores mål med projektet fordrer, at vi kan følge udviklingen i de studerendes udviklings- og læreprocesser i de kulturelle kontekster, som de studerende bevæger sig i. Det interessante er at forfølge bevægelser i de tværgående elementer mellem læreruddannelse og folkeskole/praksis. Det sidste er centralt gennem de studerendes udforskninger af folkeskolens praksisproblemstillinger i det integrative arbejde in location. I begge kontekster står de pædagogiske aktiviteter, i mødet mellem teori og praksis, centralt. 6. Projektets organisering og økonomi Styregruppe: Rikke Johannesen (RIJO), Louise Lomborg (LOLO), RaffaeleBrahe- Orlandi(RABO) Styregruppen ønsker at udgøre et samarbejdsteam, som både skriver sig ud over de normale teamstrukturer og udvider teamsamarbejdet på LIAA. Hensigten med dette er, at teamsamarbejdet skal være præget af meningsgivende sammenhænge, det er funktionelt rettet. 5

6 Styregruppens samarbejde ønskes udvidet med følgende Projektteam: RIJO, LOLO, RABO, to hold studerende og to folkeskolelærere, der stiller sin klasserum til rådighed for et overgribende samarbejde (har bud) Styregruppens ressourceforbrug i studieåret : RIJO, LOLO og RABO: 250 timer pr. person i studieåret RIJO, LOLO og RABO: 250 timer pr. person i studieåret RIJO: 120 timer (uddannelsespolitisk handlen) Eksterne parter: 100 timer i studieåret Eksterne parter: 100 timer i studieåret Efteruddannelse Projektet er et led i deltagernes efteruddannelse på følgende måde: RABO og LOLOindtænker projektet som en central del af deres lektoransøgning. LOLO og RIJO deltager i efteruddannelsen Pioneruddannelsen under undervisningsministeriet. Uddannelsen har innovativ didaktik som omdrejningspunkt. Sigtet er, at der eksperimenteres med at integrere vores viden fra efteruddannelsen på LIAA og vores viden fra eksperimenterne i Pioneruddannelsens innovative læringsrum. RIJO deltager fra studieåret i det faglige netværk Entreprenørskab. Desuden er hun medlem af projektgruppe under PSH, der arbejder med Det fysiske læringsrum og innovation. Projekterne bidrager gensidigt til viden på tværs. RIJO er formand for foreningen af lærere i de pædagogiske fag (LUPF). Der påtænkes at værksætte en aktiv og strategisk handlen over for undervisningsministeriet, hvor nærværende projekt vil være kvalificerende men også omvendt for nærværende projekt. Der er pt. et samarbejde i gang på tværs af flere af læreruddannelsens fag gennem Fagligt Forum, samt i gang med at udvikle et samarbejde med undervisningsministeriet omkring 0,2 samarbejdet. LOLO og RIJO har søgt ind i udviklingsprogrammet Professionsdidaktik i PSH. Nærværende projekt og arbejdet i indsatsområdet har mulighed for at bidrage til perspektiver på professionsuddannelse på tværs af professioner. 6

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU

4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU2007 2015-16 www.ucsj.dk 4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ

2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ 2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ 2014-15 www.ucsj.dk 2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk

Læs mere

Ekspert i at undervise

Ekspert i at undervise september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Holmegårdskolens TF- afdeling ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Norgesvej 6 9800 Hjørring 7233 3850 holmegaardskolen@hjoerring.dk www.holmegaardskolen.dk

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ

2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ 2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ 2013-14 www.ucsj.dk 2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen Fælles optag af studerende fra sommeren 2008. Indflytning på Carlsbergvej 1. februar 2009. Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN UCSJ

LÆRERUDDANNELSEN UCSJ 4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk og en analytisk kompetence (Studieordningen for

Læs mere

Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER

Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER Grundoplysninger: Navn Hørby Efterskole Adresse Snedkergaardsvej 11, 9300 Sæby Telefon 98466300 Mail he@hoerbyefterskole.dk Webadresse www.hørbyefterskole.dk

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesplan for Bangsbostrand Skole praktikskole for læreruddannelsen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Uddannelsesplan for Bangsbostrand Skole praktikskole for læreruddannelsen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Uddannelsesplan for Bangsbostrand Skole praktikskole for læreruddannelsen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav

Læs mere

11.11 Sløjd og design

11.11 Sløjd og design 11.11 Sløjd og design Fagets identitet Sløjd og design har afsæt i menneskers skabertrang og ønske om at finde nye løsninger på hverdagsproblemer. Faget knytter sig til design processer, håndværksmæssig

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Kvalitetskrav til praktikskolen. Vestfjendsskolen. Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf

Kvalitetskrav til praktikskolen. Vestfjendsskolen. Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Kvalitetskrav til praktikskolen Vestfjendsskolen Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Uddannelsesplan for pædagog studerende. Boenheden Højtoftevej 50

Uddannelsesplan for pædagog studerende. Boenheden Højtoftevej 50 Uddannelsesplan for pædagog studerende Boenheden Højtoftevej 50 Med denne beskrivelse vil vi byde dig velkommen, som pædagogstuderende på Boenheden Højtoftevej 50. Her kan du læse lidt om, hvem vi er,

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer.

Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer. Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer. Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Kvalitetskrav til praktikskolen

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer i

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014.

Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Grundoplysninger: Skole: Klarup skole Adresse: Hellasvej 17, 9270 Klarup Telefon: 9636-5500 Mail: klarupskole@aalborg.dk Webadresse: www.klarupskole.dk Kultur og

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

En ny praktikordning. Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014

En ny praktikordning. Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014 En ny praktikordning Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014 Tilstedeværelse 30 timer påpraktikskolen om ugen undervisning, planlægning, møder, vejledning Der er mødepligt forudsætning

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Tingstrup Skole. Thisted.

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Tingstrup Skole. Thisted. Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Tingstrup Skole. Thisted. Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Skivehus Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Skivehus Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Skivehus Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse Aase Holmgaard, Cand. pæd. psych, lektor/udviklingsmedarbejder ved CVU Midt-Vest, Karen Anderskov, Cand. psych., lektor ved CVU Midt-Vest, Mette Molbæk, Kandidat i pædagogisk psykologi, adjunkt ved CVU

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere