Modul 4 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Modul 4 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er et af s 13 lokalcentre. Lokalcenteret er inddelt i 3 geografiske områder: Hasle, Gellerup og Toftegården. På hvert sted er der kontorer for hjælperpersonalet, teamledere og sygeplejersker. Alle 3 steder er der en cafe, som borgerne fra området kan benytte. Der er træningslokaler og aktivitetslokaler, hvor frivillige laver aktiviteter for borgere i området. Hovedadministrationen er i Hasle, men det administrative personale og centerets ledelse har også kontortid på de to øvrige centre. I Hasle blev der i 2007 indviet 36 nye plejeboliger. På Toftegården er der 48 ældre plejeboliger (ombygning af disse boliger er under planlægning) samt 48 plejeboliger, som blev bygget i Lokalcenteret råder over ca. 222 ældreboliger som er placeret i tilknytning til lokalcenterbygningen i Hasle og på Toftegården samt som satellitter i lokalcenterets område. Lokalcenteret ledes af en områdechef, en leder for plejen, en aktivitetsleder, en serviceleder og en administrationsleder (en ny ledelsesstruktur skal indføres i 2010). I plejeboligerne er personalet organiseret i teams. De enkelte teams dækker en naturlig afgrænset boenhed (ca. 24 beboere). Teamet ledes af en teamleder. Personalet i Teamet består af social- og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter, en sygeplejerske, en køkkenassistent eller husassistent. De kliniske studier på Modul 4 foregår i plejeboligerne. I plejeboligerne arbejdes der ud fra tanken om at skabe et godt hverdagsliv for den enkelte beboer. Målet er at inddrage beboeren i daglige gøremål, at bevare beboerens funktioner og færdigheder, at fastholde beboeren i at være aktiv deltager i eget liv. Vi forsøger at skabe nogle fælles rammer, som kan rumme de forskellige mennesker, der bor i plejeboligerne. Beboerne tilbydes muligheder for i forskellig grad at være del af et fællesskab. Samarbejdsrelationer Personalet i plejeboligerne har et tæt samarbejde med fysio- og ergoterapeuterne. Der er faste terapeuter tilknyttet de enkelte teams. Maden til beboerne i plejeboligerne produceres i køkkenet på Toftegården. Plejepersonalet samarbejder med køkkenpersonalet omkring beboere med specielle behov f.eks. småtspisende beboere. Det administrative personale varetager forskellige opgaver i relation til beboerne i plejeboligerne, personalet og lokalcenterets drift. I weekenden og om aftenen varetages de sygeplejefaglige opgaver af lokalcenterets hjemmesygeplejersker. Om natten varetages sygeplejefaglige opgaver af døgnplejen i Lokalcenter Midt. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 10

2 Patient/borger kategorier Mennesker, der bor i plejeboliger, er primært tale om ældremennesker, der er en lille overvægt af kvinder. De har varige og alvorlige funktionsnedsættelser. Det er eksempelvis: - mennesker som er svækket af høj alder - mennesker med alvorlige komplikationer af livsstilssygdomme, f.eks. diabetes, kredsløbs- eller lungelidelser - mennesker med kroniske lidelser f.eks. gigtsygdomme, parkinson og sclerose - mennesker med demenslidelser - mennesker med psykiatriske lidelser - mennesker med forskellige misbrugsproblemer - mennesker som er ramt af uhelbredelig sygdom med behov for pleje og omsorg i den sidste tid Lokalcenteret dækker et stort område med socialt boligbyggeri, hvor der bor mange borgere med anden etnisk baggrund. I plejeboligerne er der dog kun få beboere med anden etnisk baggrund. Centrale kliniske problemstillinger En stor del af borgerne i plejeboliger har problemer med at opfylde de basale fysiologiske behov, og de skal hjælpes med personlig pleje og påklædning. Mobilisering og forebyggelse af immobilisations komplikationer er en vigtig problemstilling hos mange borgere. Mange borgere i plejeboliger har vanskeligt ved at indtage tilstrækkelig væske og ernæring. Forebyggelse af dehydrering og underernæring kræver en meget målrettet pleje. Problemer i forbindelse med udskillelse enten i form af inkontinens eller obstipation er hyppigt forekommende. Mange borgere oplever en krise i forbindelse med tab af funktioner og/eller i forbindelse med indflytning i plejebolig. Ældre svækkede mennesker har ofte svækkede sanser (hørelse og syn), som i kombination med demenssygdomme og/eller konfusionstilstande kan give store problemer for den enkelte borger med realitetssansen og orienteringsevnen. Normalt ser vi forskellige tegn på, at borgen kun har kort tid tilbage at leve i. En væsentlig del af plejen i plejeboliger er at medvirke til, at medvirke til, at borgerne får en tryg, smertefri og værdig død. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I plejeboligerne er der 2 sygeplejestuderende i kliniske studier på Modul 1-4. En klinisk vejleder er tilknyttet dem. I lokalcenterets hjemmepleje er der kontinuerligt 3-4 studerende på Modul 6. i kliniske studier. Der er tilknyttet en klinisk vejleder ved hver af de 3 hjemmeplejeenheder Hasle, Gellerup og Toftegården Lokalcenteret er desuden uddannelsessted for social- og sundhedshjælperelever, social og sundhedsassistentelever, elever i et grundforløb for voksne med dansk som andet sprog og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 10

3 ergoterapeutstuderende. Den overordnede uddannelsesplanlægning varetages af en uddannelsesansvarlig og en udviklingskoordinator. Flere af sygeplejerskerne har funktioner som nøglepersoner. Der er nøglepersoner for følgende områder: - Diabetes - Demens - Inkontinens - Terminalpleje - Sårpleje - Brug af den elektroniske journal - Klinisk vejledning - Vagtplan I forbindelse med tildeling af ydelser og hjælpemidler til borgere samarbejder sygeplejerskerne og socialog sundhedsassistenterne med visitatorerne. En stor del af dette samarbejde foregår via den elektroniske journal. Samarbejdet kan også foregå ved møder i borgernes hjem eller på hospitalet før borgeren flytter ind i en plejebolig. Sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne samarbejder med borgerens egen læge, som ordinerer alt medicin og behandling. Dette samarbejde foregår hyppigst via telefon. Sygeplejerskerne og teamets øvrige medarbejdere samarbejder jævnligt med: - Det palliative team - Geriatrisk team - Gerontopsykiatrisk enhed - Hudklinikken - Diverse hospitalsafdelinger - Iltsygeplejersken - Mobillab - Privatpraktiserende fysioterapeuter - Hørevejlederen - Synscentralen - s tolkebistand Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Når borgeren på grund af gennemgribende funktionsnedsættelse ikke længere kan klar livet i egen bolig selv efter en massiv indsats fra hjemmeplejen, kan de blive visiteret til en plejebolig. Når borgen er visiteret til en plejebolig, afgør borgeren, hvor i kommunen vedkommende ønsker at stå på emneliste til en ledig bolig. En ledig bolig tildeles den på emnelisten, som har det største aktuelle behov for en Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 10

4 flytning til plejebolig. Når borgeren flytter ind i plejeboligen, tildeles han/hun en til to kontaktpersoner blandt teamets personale. Kontaktpersonerne er ansvarlige for i samarbejde med beboeren, de pårørende og teamets sygeplejerske samt ergo- eller fysioterapeuter at udarbejde en plejeplan, som nøje beskriver, hvad beboeren skal have hjælp til, hvordan hjælpen skal gives, og hvilke særlige vaner beboeren har. Der samarbejdes med visitator med henblik på at få tilkendt de ydelser, som gør, at den daglige plejeplan kan følges. Hvis beboeren er hukommelsessvækket og har vanskeligt ved at fortælle om vaner og ønsker, er samarbejdet med de pårørende meget vigtigt. Vi opfordre ofte beboeren og de pårørende til sammen at skrive beboerens livshistorie, så personalet får et mere nuanceret billede af, hvem det er, der er flyttet ind i boligen. Sygeplejersken eller en social- og sundhedsassistent tager efter aftale med beboeren kontakt til beboerens egen læge med henblik på at koordinere den plejefaglige og behandlingsmæssige indsats. For nogle beboere udløser det at flytte i plejebolig en krise, og beboeren har brug for meget støtte og omsorg for at vænne sig til den nye situation. Andre beboere blomstrer op, når de flytter i plejebolig. De har måske i en længere periode været meget isoleret i en lejlighed, og de får nu mulighed for at deltage i samvær med andre beboere. Det er meget forskelligt hvor lang tid beboerne bor i plejeboligen. I gennemsnitligt bor borgeren ca. et år i plejeboligen. Langt de fleste beboere på plejeboliger dør i deres hjem. I mange tilfælde ser personalet forskellige tegn på at beboeren er døende. I samarbejde med de pårørende og beboerens egen læge forsøger vi at gøre den sidste tid så tryg og smertefri for borgeren som muligt. Sygeplejefaglige opgaver Borgerne i plejeboligerne er i forskellige livssituationer, men de er alle kendetegnet ved, at de har behov for hjælp og støtte til at udnytte og bevare sunde fysiske, psykiske og sociale ressourcer og færdigheder, og/eller behov for støtte og behandling til at kompensere for nedsatte eller manglende ressourcer og funktioner. Den sygeplejefaglige indsats knytter sig til såvel de sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende og rehabiliterende aspekter. Sygepleje knyttet til relationelle opgaver: - at skabe en god kontakt og relation til den enkelte beboer - at etablere et godt samarbejde med pårørende - at give beboerne gode oplevelser, at stimulere til deltagelse i fællesskabet ved måltiderne og i andre sociale aktiviteter - at anlægge et livshistorisk perspektiv i sygeplejen - at medvirke til opfylde beboernes og de pårørendes ønsker for, hvordan deres sidste tid skal forløbe Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 10

5 Sygeplejeopgaver knyttet til fysiologiske behov: - Personlig hygiejne og påklædning, hudpleje, forebyggelse af tryksår, mobilisering, lejring, sansestimuli, indtagelse af kost og væske, udskillelser af affaldsstoffer, opretholdelse af kredsløb og vejrtrækning, søvn og hvile - Mindske ubehag ved eksempelvis kvalme og madlede, angst og smerter Behandlende opgaver: - Observationer, udredning og afdækning af sygdom - Administration af medicin f.eks. tabletter, suppositorier, øjendrypning, medicinske salver, depotplaster og injektioner - Anlæggelse af komprilanbind og støttestrømper, katerisering, nedlæggelse af sonde, ernæring via PEG-sonde, sårpleje, intravenøst ernæring eller posedialyse Opretholdelse af god hygiejne: - Afbrydelse af smitteveje i forbindelse med plejeopgaver, håndhygiejne og køkkenarbejde Forflytninger: - Brug af hensigtsmæssig arbejdsstilling, hjælpemidler og arbejdspladsvurdering Afdækning af beboernes og pårørendes vejlednings- og undervisningsbehov: - F.eks. i forhold til kost og væskeindtagelse, forebyggelse af forstoppelse og forebyggelse af decubitus - Støtte og vejledning i forhold til at leve med bestemte sygdomme og til at være pårørende til borgere med bestemte sygdomme (f.eks. demens) Dokumentation i vitaejournalen: - Udarbejdelse af indsatsområder og i samarbejde med kontaktpersonen eller de pårørende at udarbejde plejeplaner - Udarbejdelse af indsatsområder Samarbejde med tværfaglig samarbejdspartner: - Ved rapportering, planlægning, teammøder, visiteringsmøder, statusmøder og lægekontakt Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Ny organisering I September 2009 er der vedtaget en ny organisationsplan for lokalcentrene. Den betyder blandt andet, at alle sygeplejersker og terapeuter ved lokalcenteret skal organiseres i en samlet enhed. Det betyder, at vi kommer til at sætte meget fokus på, hvad det er for opgaver, vi som sygeplejersker skal varetage, hvordan vi udvikler sygeplejen, og hvordan vi kan udbygger det tværfaglige samarbejde med terapeuterne til gavn for den enkelte borger. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 10

6 Teamorganisering Vi arbejder teamorganiseret ved at samarbejde og bruge hinandens kompetencer og stærke sider i opgaveløsningen. Der er udarbejdet et dialog- og udviklingsredskab, et såkaldt teamredskab, som anvendes til at opstille konkrete mål for teamets udvikling. Faglig udvikling Vi har fokus på større videndeling på Lokalcentret. Der afholdes jævnligt workshops/undervisning med faglige temaer. Sygeplejerskerne deltager løbende på relevante kompetenceudviklingskurser. Sygeplejeprofil Vi arbejder med at implementere sygeplejeprofilen for sygeplejersker i. Et af de sygeplejefaglige udviklingstemaer er kost og motion. Arbejdsmiljøcertificering Vi er arbejdsmiljøcertificeret og arbejder fortsat med udvikling af nye metoder og standarder for at bedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Kvalitetsstandarder Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der udvikler standarder for arbejdsgange. Der er eksempelvis vejledning omkring nødkald og dødsfald. Der er igangsat udvikling af en standard i forbindelse med sygeplejerskens rolle ved sondeernæring. Kulturel kompetence Lokalcenteret er kendetegnet ved, at der i området bor mange mennesker med anden etnisk baggrund. Der er mange borgere med anden etnisk baggrund, som modtager hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Der er fortsat kun et fåtal af disse, som er flyttet i plejeboliger. Der er en relativ stor gruppe af medarbejderne, som har en anden baggrund end dansk. Vi deltager i et projekt i samarbejde med Geriatisk afdeling G, hvor der tilbydes en nøglepersonuddannelse i kulturelle kompetencer. Sundhedscenter Vest er placeret i lokalcenterets lokaler i Gellerup. Formålet er at udvikle et lokalt forankret undervisningsprogram til at fremme egenomsorg hos etniske minoriteter med diabets. Der er her tilknyttet medarbejdere, som taler forskellige sprog. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder - Sygeplejeprocessen (problemløsningsmodellen) er den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygeplejen. Den elektroniske borgerjournal er opbygget efter tankegangen i sygeplejeprocessen. - Vi arbejder med forskellige udredningsmetoder i forbindelse med demens, inkontinens, smerter og diabetes. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 10

7 - I forbindelse med komplekse problemstillinger udarbejder vi konkrete handleplaner (f.eks. socialfaglige handleplaner hos demente borgere). - Vi har sundhedsfaglige vejledninger for inkontinensudredning og sårpleje. - Vi har forskellige værdimålingsskemaer i vita journalen til eksempelvis blodsukker, afføring, vægt og væskeindtag. Der skal altid foreligge en begrundelse for, hvorfor registreringen skal foretages, og der skal ske en opfyldelse på målingerne. - På planlægningsmøder, teammøder og diverse tværfaglige møder debattere vi, hvad der vil være den rette indsats i forhold til en konkret problemstilling. Vi inddrager relevante samarbejdspartnere og eksperter for at få et nuanceret syn på problemstillingen. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Der er to studerende i kliniske studier på modul 4. De er placeret i hver sin afdeling af plejeboligerne. I forhold til den konkrete situation på de to afdelinger og læringsmulighederne her afgør ad hoc vejlederen og den kliniske vejleder, om de to studerende skal skifte mellem afdelingerne, eller om de skal forblive på en afdeling. Der er en kliniskvejleder, som er tilknyttet begge studerende og en sygeplejerske med funktion som ad hoc vejleder. Den kliniske vejleder følger på skift de studerende. Ad hoc vejleder følger især den studerende på den ene afdeling. Afdelingens øvrige personale vil også deltage i vejledning af den studerende. Det kan eksempelvis ske ved at introducere til den enkelte beboeres vaner og særlige behov, eller ved at vise hvordan man på afdelingen arbejder med det gode hverdagsliv og aktivering. Ca.3 uger inden den studerende skal begynde i kliniske studier modtager hun en mail fra den kliniske vejleder med informationer om mødetidspunkt og sted, daglige mødetider, litteraturliste m.v. Den kliniske vejleder vil vejlede de studerende i at udarbejde en individuel klinisk studieplan og vil løbende indgå i arbejdet med at ajourføre denne. Af den individuelle kliniske studieplan fremgår det, hvilke temaer den studerende arbejder med, i forhold til hvilke borgere hun gør det, og på hvilke tidspunkter der skal ske afrapportering i forhold til de forskellige studiemetoder. Den studerende vil følges med såvel den kliniske vejleder, ad. hoc vejlederen som afdelingens øvrige personale i varetagelse af de forskellige sygeplejeopgaver. Den studerende får mulighed for at se, hvordan forskellige fagperson løser opgaverne. Den studerende vil blive oplært til at varetage opgaverne, og efterfølgende vil den studerende blive vejledt i forhold til den måde, han/hun varetog de sygeplejefaglige opgaver på. En del af vejledningssituationerne vil være bygget op som før-, under- og eftervejledning. Den studerende vil også komme til at varetage opgaver alene hos borgerne, og vejledningen vil da blive givet som før- og eftervejledning. Den studerende vil dagligt modtage før - og eftervejledning af den kliniske Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 10

8 vejleder eller ad. hoc. vejlederen. I løbet af den kliniske studieperiode vil den studerende få et stadigt større selvstændigt ansvar og vil komme til at deltage i mere komplekse opgaver. Den studerende vil derfor gennem hele forløbet have behov for før-, under- og eftervejledning. Når den studerende udfører plejeopgaver anvender vi Model for kliniske færdigheder til at støtte den studerende i forhold til, hvilke områder hun skal arbejde med. En gang om ugen afholder den kliniske vejleder (evt. ad hoc vejlederen) en refleksionssamtale med den studerende, hvor der er mulighed for at gå mere i dybden med nogle af de situationer, den studerende har oplevet i løbet af ugen. Såvel den studerende som vejlederen forbereder sig til refleksionssamtalen. Ved refleksionssamtalen ajourføres den individuelle kliniske studieplan, og den studeredes afrapportering af studiemetoder drøftes. Den kliniske vejleder planlægger, i samarbejde med de studerende, om en refleksionssamtale skal afholdes sammen for begge studerende eller afholdes individuelt. Den uddannelsesansvarlige er i samarbejde med den kliniske vejleder og ledelsen ansvarlig for den overordnede uddannelsesplanlægning og løbende udvikling af lokalcenterets uddannelsestilbud. Såfremt der opstår problemer, som gør at det bliver vanskeligt for de studerende at gennemføre de kliniske studier, inddrages den uddannelsesansvarlige. Læringsmiljø/ studiemiljø Lokalcenteret er uddannelsessted for mange elever og studerende. På de plejeboliger, hvor de studerende skal være, er man vant til at have social- og sundhedshjælperelever, social- og sundhedsassistentelever og grundforløbselever i praktik. Opgaven med at uddanne nyt personale vægtes højt, og personalet er generelt meget interesserede i at lære fra sig og ser det som noget positivt, at der kommer elever og studerende i klinisk undervisning. Vi anvender en anerkendende tilgang som grundlag for vejledning og undervisning. Der er indrettet et studierum med to pc. pladser som kan benyttes af elever, studerende og deres vejledere. Der er planer om at samle et lille bibliotek i studierummet. Den studerende opfordres til at benytte den ekspertise, der er på lokalcenteret og hos samarbejdspartnere, f.eks. kontakte inkontinenssygeplejersken på lokalcenteret, eller iltsygeplejersken fra sygehuset. Det forventes at den studerende engagere sig og fordyber sig i de opgaver, der bliver aftalt, at hun skal løse. For at skabe et godt samarbejdet med afdelingens øvrige personale, er det vigtigt, at den studerende kommunikere meget åbent om, hvilke opgaver hun gerne vil varetage, i hvilke perioder og hvorfor. I starten af den kliniske studieperiode vil den studerende hele tiden arbejde sammen med den kliniske vejleder eller en anden medarbejder, men senere i forløbet vil hun komme til selvstændigt at varetage Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 10

9 nogle opgaver. Vejledning vil altid blive vægtet højt, og der er afsat de nødvendige ressourcer. Vi forventer dog også, at de studerende har forståelse for, at uddannelse ikke er den primære opgave i plejeboligerne, og der vil komme situationer, hvor de studerendes vejledningsbehov nedprioriteres i forhold til løsning af konkrete opgaver. I de situationer opfordre vi de studerende til at være observerende, således at de efterfølgende kan modtage vejledning i forhold til, hvad der foregik. Vejlednings- og evalueringstilbud Når de studerende begynder i kliniske studier, har den kliniske vejleder og ad hoc vejlederen planlagt de første 14 dage. Der er lavet en plan for, hvilke borger den studerende i de første to uger skal deltage i plejen af samt hvornår hun følges med den kliniske vejleder, ad hoc vejlederen eller andre medarbejdere. De studerende bliver sammen informeret om, hvordan de skal udarbejde den individuelle kliniske studieplan. De studerende har hver for sig en samtale med den kliniske vejleder (og ad hoc vejlederen) om deres personlige og faglige læringsmål og aktuelle niveau. Den studerende skriver den individuelle kliniske studieplan færdig efter samtalen. Der afholdes en ugentlig refleksionssamtale. Det er oftest den kliniske vejleder eller den kliniske vejleder og ad. hoc vejlederen sammen, som varetager samtalen. Det kan dog også forekomme, at det er ad hoc vejlederen der alene varetager samtalen med den studerende. Nogle gange vil den ugentlige samtale blive afholdt samtidig for begge studerende. Den kliniske vejleder vil informere de studerende sammen oplæg til seminar og prøvekriterier. Inden afslutning af den kliniske studieperiode afholder den kliniske vejleder og ad hoc vejlederen en evalueringssamtale med den studerende. Inden samtalen skal den studerende have formuleret sit læringsudbytte i Studiebogen. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder har erfaring med pleje af kronisk syge og ældre borgere i eget hjem og i plejeboliger. Uddannelsen til klinisk vejleder bliver gennemført i foråret Ad hoc vejlederen deltager i ad hoc vejleder kursus i Den kliniske vejleder deltager løbende i temaeftermiddage og relevante kurser i forhold til funktionen som klinisk vejleder. Den kliniske vejleder og ad hoc vejlederen holder løbende deres faglige viden ajour ved at deltage i kurser og temadage som er relevant i forhold til specialet. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 10

10 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne indstilles til intern klinisk prøve på Modul 4, skal den studerende: - have skrevet personlige læringsmål for modulet til planlægningssamtalen - via ajourført Studiebog have redegjort for uddannelsesforløbet indtil nu og beskrevet aktuelt fagligt niveau og udviklingsområder - udarbejde individuel klinisk studieplan i samarbejde med den kliniske vejleder. Er ansvarlig for løbende at følge op på og revidere studieplanen. Studieplanen skal godkendes af underviser fra sygeplejerskeuddannelsen - skriftligt at udarbejde oplæg til 1 patientforløb ca. 2 sider, 1 patientfortælling ca. 2 sider, 1 sygdomsforløb ca. 2 sider og 1 seminar jævnfør retningslinjer i Studiebogen - sørge for at de øvrige deltagere får et skriftligt oplæg senest 2 dage før seminar afholdes - deltage i udførelsen af sygeplejefaglige opgaver, som er karakteristiske for sygeplejen i plejeboligerne - deltage i og udnytte relevante lokale undervisnings- og læringsmuligheder Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 10