Fakta om Tøndermarsk Initiativet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta om Tøndermarsk Initiativet"

Transkript

1 Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrager med 25 millioner kr. Fra andre fonde forventes yderligere 9,6 millioner kr. Pengene skal bruges i perioden Tilgangen er, at turisme og fødevareområdet skal styrkes, så der skabes en varig effekt i området, og at der derefter ikke er behov for ekstern finansiering. Hvad skal pengene bruges til? 1) Fysisk opgradering af Højer. Torvet i Højer er det naturlige afsæt for ture i Tøndermarsken. Det vil betyde, at de relevante servicefunktioner bliver placeret på Torvet. Desuden er der behov for, at byen får et fysisk løft det gælder ikke mindst nogle af byens bevaringsværdige og fredede bygninger. Byen skal fremstå som et velbevaret, autentisk og levende lokalsamfund. 2) Nye stier, ruter og skilte skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. 3) Erhvervsudvikling: Fokus på at styrke turismeerhvervet blandt andet ved at udvikle netværk, strategier og fælles branding og markedsføring på tværs af brancher. Formålet er at styrke turismen - herunder en række unikke egnsspecifikke produkter indenfor fødevarer. 4) Klimatilpasning: Klimaændringer og forhøjet vandstand betyder, at det ikke længere er nok at bygge diger langs Vidå. Derfor ønsker kommunen en samlet plan for klimatilpasning langs åen. Indsatsen skal samtidig styrke de rekreative og naturmæssige kvaliteter. Der skal etableres nye søer/vådområder både ude i marsken, syd for Højer by og i Tønder midtby, hvor indsatsen skal gå hånd i hånd med initiativerne i Midtbyplanen om Skibbroen. 5) Og så er der afsat penge til at styrke organiseringen og den lokale forankring. Den lokale involvering skal bære udviklingen. Derfor er områdets erhvervs-, turist- og lokalforeningers involvering helt afgørende. Der er et tæt samarbejde med bl.a. Højer Lokalråd, Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Erhvervsråd og Dansk Kyst- og Naturturisme, Nationalpark Vadehavet og Schackenborg Fonden. Det lokale erhvervsliv og andre kræfter skal også være med til definere en række af de konkrete projekter, der skal i gang i løbet af de kommende fem år. Hvorfor gør vi det? Visionen er, at Tøndermarsken bliver et område, det er attraktivt at besøge, bo og arbejde i. - Tøndermarsken er unik: Dens lige findes ikke andre steder i verden. Vi skal arbejde sammen for at bevare, beskytte og benytte dette uvurderlige kulturlandskab. - Tøndermarsken har potentiale for oplevelse: Et landskab af vandløb, sluser og diger skabt af mennesker gennem århundreder; danske, tyske og frisiske bygningsperler og

2 lokale fødevarer kan give turister og besøgende en helt speciel oplevelse. Det er det lokale potentiale er afsæt for at skabe udvikling. - Tøndermarsken har brug for et løft: Turister søger kvalitet. Det vil sige, at de udover naturoplevelser også har brug for at kunne spise godt og opleve en by (Højer) med liv. Det vil også øge livskvaliteten for områdets beboere. Turister i Tønder-området bruger i gennemsnit 454 kroner om dagen. Landsgennemsnittet er 598 kroner om dagen. Der er altså et potentiale for at give turister flere tilbud. - Tøndermarsken engagerer lokale kræfter: Tønder Kommune og andre lokale kræfter har været den afgørende drivkraft. Der er et stort engagement, der kan og vil drive initiativet videre også udover den fem-årige periode. - Tøndermarsken er også påvirket af klimaændringer: Klimaforandringerne har betydet, at havvandsstanden er forhøjet. Derfor er det ikke længere nok at bygge diger. For at undgå oversvømmelser, er det vigtigt at håndtere overfladevand i byerne og etablere reservoir-kapacitet langs Vidåen. - Tøndermarsken er et fælles ansvar: Tøndermarsken er som en del af Vadehavet optaget på UNESCO s verdensarvsliste. Vi kan ikke overlade det til Tønder alene at beskytte og udbrede kendskabet til et af verdens mest anerkendte naturområder. - Tøndermarsken er udfordret Tønder Kommune har gennem de seneste 10 år oplevet stor fraflytning og tab af arbejdspladser samt forfald af bygningskulturelle værdier. Hvornår gør vi det? Initiativet løber over fem år. Nu er første skridt taget med bevilling af pengene. Det er sket på baggrund af en grundig forundersøgelse af potentialet. Da lokal involvering er en afgørende forudsætning, skal mange konkrete projekter udføres i samarbejde med lokale foreninger, erhvervsliv og turismeorganisationer. Derfor kan det være svært konkret at beskrive enkeltprojekter. I efteråret planlægger vi et borgerarrangement, hvor vi indbyder til idéudvikling med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interesserede. En del af forundersøgelsen er Potentialeplan for Tøndermarsken, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Dansk Bygningsarv. Den viser, at der er mange og gode muligheder for en positiv udvikling af området. Her er et udpluk af potentialeplanens anbefalinger og ideer. Da den lokale involvering er afgørende, er det vigtigt at understrege, at det er netop er ideer og anbefalinger og ikke besluttede initiativer. - Flere og bedre overnatningsmuligheder - Opkvalificer og prioriter den unikke bygningsarv - Fremhæv Højer for dens kunsthåndværk og bygningsarv - Sats på sønderjyske fødevaretraditioner og - Opkvalificering/udbygning af udstilling om Tøndermarsken - Madmarked med lokale produkter - Rundvisning hos lokale fødevareproducenter

3 - Skab bedre adgangsforhold til naturoplevelser - Tema-cykelture til værftsgårde - Tosproget skiltning - Markedsføring i Tyskland - Guidede ture i marsken Hvem er Tønder Kommunes samarbejdspartnere? A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal: Fonden er blandt de største i Danmark og favner både meget omkostningstunge projekter og gode ideer, der kræver mindre støtte. Størrelsen af det samlede bevilgede beløb kan variere fra år til år. Mange store bevillinger er gået til hovedstadsområdet, men geografisk bredde er også et mål, og Fonden støtter projekter i hele Danmark samt i Sydslesvig, i Grønland og på Færøerne. Sit lange navn har Fonden efter skibsreder A.P. Møller og hans amerikanske hustru, Chastine Mc-Kinney Møller. Realdania: Realdania er en forening, der driver filantropisk virksomhed, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø det vil sige byen, byggeriet og bygningsarven. Realdania arbejder blandt andet for, at Danmarks yderområder også i fremtiden er attraktive steder at bo, drive erhverv og være turist.

4 Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrager med 25 millioner kr. Fra andre fonde forventes yderligere 9,6 millioner kr. Pengene skal bruges i perioden Tilgangen er, at turisme og fødevareområdet skal styrkes, så der skabes en varig effekt i området, og at der derefter ikke er behov for ekstern finansiering. Hvad skal pengene bruges til? 1) Fysisk opgradering af Højer. Torvet i Højer er det naturlige afsæt for ture i Tøndermarsken. Det vil betyde, at de relevante servicefunktioner bliver placeret på Torvet. Desuden er der behov for, at byen får et fysisk løft det gælder ikke mindst nogle af byens bevaringsværdige og fredede bygninger. Byen skal fremstå som et velbevaret, autentisk og levende lokalsamfund. 2) Nye stier, ruter og skilte skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. 3) Erhvervsudvikling: Fokus på at styrke turismeerhvervet blandt andet ved at udvikle netværk, strategier og fælles branding og markedsføring på tværs af brancher. Formålet er at styrke turismen - herunder en række unikke egnsspecifikke produkter indenfor fødevarer. 4) Klimatilpasning: Klimaændringer og forhøjet vandstand betyder, at det ikke længere er nok at bygge diger langs Vidå. Derfor ønsker kommunen en samlet plan for klimatilpasning langs åen. Indsatsen skal samtidig styrke de rekreative og naturmæssige kvaliteter. Der skal etableres nye søer/vådområder både ude i marsken, syd for Højer by og i Tønder midtby, hvor indsatsen skal gå hånd i hånd med initiativerne i Midtbyplanen om Skibbroen. 5) Og så er der afsat penge til at styrke organiseringen og den lokale forankring. Den lokale involvering skal bære udviklingen. Derfor er områdets erhvervs-, turist- og lokalforeningers involvering helt afgørende. Der er et tæt samarbejde med bl.a. Højer Lokalråd, Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Erhvervsråd og Dansk Kyst- og Naturturisme, Nationalpark Vadehavet og Schackenborg Fonden. Det lokale erhvervsliv og andre kræfter skal også være med til definere en række af de konkrete projekter, der skal i gang i løbet af de kommende fem år. Hvorfor gør vi det? Visionen er, at Tøndermarsken bliver et område, det er attraktivt at besøge, bo og arbejde i. - Tøndermarsken er unik: Dens lige findes ikke andre steder i verden. Vi skal arbejde sammen for at bevare, beskytte og benytte dette uvurderlige kulturlandskab. - Tøndermarsken har potentiale for oplevelse: Et landskab af vandløb, sluser og diger skabt af mennesker gennem århundreder; danske, tyske og frisiske bygningsperler og

5 lokale fødevarer kan give turister og besøgende en helt speciel oplevelse. Det er det lokale potentiale er afsæt for at skabe udvikling. - Tøndermarsken har brug for et løft: Turister søger kvalitet. Det vil sige, at de udover naturoplevelser også har brug for at kunne spise godt og opleve en by (Højer) med liv. Det vil også øge livskvaliteten for områdets beboere. Turister i Tønder-området bruger i gennemsnit 454 kroner om dagen. Landsgennemsnittet er 598 kroner om dagen. Der er altså et potentiale for at give turister flere tilbud. - Tøndermarsken engagerer lokale kræfter: Tønder Kommune og andre lokale kræfter har været den afgørende drivkraft. Der er et stort engagement, der kan og vil drive initiativet videre også udover den fem-årige periode. - Tøndermarsken er også påvirket af klimaændringer: Klimaforandringerne har betydet, at havvandsstanden er forhøjet. Derfor er det ikke længere nok at bygge diger. For at undgå oversvømmelser, er det vigtigt at håndtere overfladevand i byerne og etablere reservoir-kapacitet langs Vidåen. - Tøndermarsken er et fælles ansvar: Tøndermarsken er som en del af Vadehavet optaget på UNESCO s verdensarvsliste. Vi kan ikke overlade det til Tønder alene at beskytte og udbrede kendskabet til et af verdens mest anerkendte naturområder. - Tøndermarsken er udfordret Tønder Kommune har gennem de seneste 10 år oplevet stor fraflytning og tab af arbejdspladser samt forfald af bygningskulturelle værdier. Hvornår gør vi det? Initiativet løber over fem år. Nu er første skridt taget med bevilling af pengene. Det er sket på baggrund af en grundig forundersøgelse af potentialet. Da lokal involvering er en afgørende forudsætning, skal mange konkrete projekter udføres i samarbejde med lokale foreninger, erhvervsliv og turismeorganisationer. Derfor kan det være svært konkret at beskrive enkeltprojekter. I efteråret planlægger vi et borgerarrangement, hvor vi indbyder til idéudvikling med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interesserede. En del af forundersøgelsen er Potentialeplan for Tøndermarsken, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Dansk Bygningsarv. Den viser, at der er mange og gode muligheder for en positiv udvikling af området. Her er et udpluk af potentialeplanens anbefalinger og ideer. Da den lokale involvering er afgørende, er det vigtigt at understrege, at det er netop er ideer og anbefalinger og ikke besluttede initiativer. - Flere og bedre overnatningsmuligheder - Opkvalificer og prioriter den unikke bygningsarv - Fremhæv Højer for dens kunsthåndværk og bygningsarv - Sats på sønderjyske fødevaretraditioner og - Opkvalificering/udbygning af udstilling om Tøndermarsken - Madmarked med lokale produkter - Rundvisning hos lokale fødevareproducenter

6 - Skab bedre adgangsforhold til naturoplevelser - Tema-cykelture til værftsgårde - Tosproget skiltning - Markedsføring i Tyskland - Guidede ture i marsken Hvem er Tønder Kommunes samarbejdspartnere? A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal: Fonden er blandt de største i Danmark og favner både meget omkostningstunge projekter og gode ideer, der kræver mindre støtte. Størrelsen af det samlede bevilgede beløb kan variere fra år til år. Mange store bevillinger er gået til hovedstadsområdet, men geografisk bredde er også et mål, og Fonden støtter projekter i hele Danmark samt i Sydslesvig, i Grønland og på Færøerne. Sit lange navn har Fonden efter skibsreder A.P. Møller og hans amerikanske hustru, Chastine Mc-Kinney Møller. Realdania: Realdania er en forening, der driver filantropisk virksomhed, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø det vil sige byen, byggeriet og bygningsarven. Realdania arbejder blandt andet for, at Danmarks yderområder også i fremtiden er attraktive steder at bo, drive erhverv og være turist.

7 Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrager med 25 millioner kr. Fra andre fonde forventes yderligere 9,6 millioner kr. Pengene skal bruges i perioden Tilgangen er, at turisme og fødevareområdet skal styrkes, så der skabes en varig effekt i området, og at der derefter ikke er behov for ekstern finansiering. Hvad skal pengene bruges til? 1) Fysisk opgradering af Højer. Torvet i Højer er det naturlige afsæt for ture i Tøndermarsken. Det vil betyde, at de relevante servicefunktioner bliver placeret på Torvet. Desuden er der behov for, at byen får et fysisk løft det gælder ikke mindst nogle af byens bevaringsværdige og fredede bygninger. Byen skal fremstå som et velbevaret, autentisk og levende lokalsamfund. 2) Nye stier, ruter og skilte skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. 3) Erhvervsudvikling: Fokus på at styrke turismeerhvervet blandt andet ved at udvikle netværk, strategier og fælles branding og markedsføring på tværs af brancher. Formålet er at styrke turismen - herunder en række unikke egnsspecifikke produkter indenfor fødevarer. 4) Klimatilpasning: Klimaændringer og forhøjet vandstand betyder, at det ikke længere er nok at bygge diger langs Vidå. Derfor ønsker kommunen en samlet plan for klimatilpasning langs åen. Indsatsen skal samtidig styrke de rekreative og naturmæssige kvaliteter. Der skal etableres nye søer/vådområder både ude i marsken, syd for Højer by og i Tønder midtby, hvor indsatsen skal gå hånd i hånd med initiativerne i Midtbyplanen om Skibbroen. 5) Og så er der afsat penge til at styrke organiseringen og den lokale forankring. Den lokale involvering skal bære udviklingen. Derfor er områdets erhvervs-, turist- og lokalforeningers involvering helt afgørende. Der er et tæt samarbejde med bl.a. Højer Lokalråd, Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Erhvervsråd og Dansk Kyst- og Naturturisme, Nationalpark Vadehavet og Schackenborg Fonden. Det lokale erhvervsliv og andre kræfter skal også være med til definere en række af de konkrete projekter, der skal i gang i løbet af de kommende fem år. Hvorfor gør vi det? Visionen er, at Tøndermarsken bliver et område, det er attraktivt at besøge, bo og arbejde i. - Tøndermarsken er unik: Dens lige findes ikke andre steder i verden. Vi skal arbejde sammen for at bevare, beskytte og benytte dette uvurderlige kulturlandskab. - Tøndermarsken har potentiale for oplevelse: Et landskab af vandløb, sluser og diger skabt af mennesker gennem århundreder; danske, tyske og frisiske bygningsperler og

8 lokale fødevarer kan give turister og besøgende en helt speciel oplevelse. Det er det lokale potentiale er afsæt for at skabe udvikling. - Tøndermarsken har brug for et løft: Turister søger kvalitet. Det vil sige, at de udover naturoplevelser også har brug for at kunne spise godt og opleve en by (Højer) med liv. Det vil også øge livskvaliteten for områdets beboere. Turister i Tønder-området bruger i gennemsnit 454 kroner om dagen. Landsgennemsnittet er 598 kroner om dagen. Der er altså et potentiale for at give turister flere tilbud. - Tøndermarsken engagerer lokale kræfter: Tønder Kommune og andre lokale kræfter har været den afgørende drivkraft. Der er et stort engagement, der kan og vil drive initiativet videre også udover den fem-årige periode. - Tøndermarsken er også påvirket af klimaændringer: Klimaforandringerne har betydet, at havvandsstanden er forhøjet. Derfor er det ikke længere nok at bygge diger. For at undgå oversvømmelser, er det vigtigt at håndtere overfladevand i byerne og etablere reservoir-kapacitet langs Vidåen. - Tøndermarsken er et fælles ansvar: Tøndermarsken er som en del af Vadehavet optaget på UNESCO s verdensarvsliste. Vi kan ikke overlade det til Tønder alene at beskytte og udbrede kendskabet til et af verdens mest anerkendte naturområder. - Tøndermarsken er udfordret Tønder Kommune har gennem de seneste 10 år oplevet stor fraflytning og tab af arbejdspladser samt forfald af bygningskulturelle værdier. Hvornår gør vi det? Initiativet løber over fem år. Nu er første skridt taget med bevilling af pengene. Det er sket på baggrund af en grundig forundersøgelse af potentialet. Da lokal involvering er en afgørende forudsætning, skal mange konkrete projekter udføres i samarbejde med lokale foreninger, erhvervsliv og turismeorganisationer. Derfor kan det være svært konkret at beskrive enkeltprojekter. I efteråret planlægger vi et borgerarrangement, hvor vi indbyder til idéudvikling med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interesserede. En del af forundersøgelsen er Potentialeplan for Tøndermarsken, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Dansk Bygningsarv. Den viser, at der er mange og gode muligheder for en positiv udvikling af området. Her er et udpluk af potentialeplanens anbefalinger og ideer. Da den lokale involvering er afgørende, er det vigtigt at understrege, at det er netop er ideer og anbefalinger og ikke besluttede initiativer. - Flere og bedre overnatningsmuligheder - Opkvalificer og prioriter den unikke bygningsarv - Fremhæv Højer for dens kunsthåndværk og bygningsarv - Sats på sønderjyske fødevaretraditioner og - Opkvalificering/udbygning af udstilling om Tøndermarsken - Madmarked med lokale produkter - Rundvisning hos lokale fødevareproducenter

9 - Skab bedre adgangsforhold til naturoplevelser - Tema-cykelture til værftsgårde - Tosproget skiltning - Markedsføring i Tyskland - Guidede ture i marsken Hvem er Tønder Kommunes samarbejdspartnere? A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal: Fonden er blandt de største i Danmark og favner både meget omkostningstunge projekter og gode ideer, der kræver mindre støtte. Størrelsen af det samlede bevilgede beløb kan variere fra år til år. Mange store bevillinger er gået til hovedstadsområdet, men geografisk bredde er også et mål, og Fonden støtter projekter i hele Danmark samt i Sydslesvig, i Grønland og på Færøerne. Sit lange navn har Fonden efter skibsreder A.P. Møller og hans amerikanske hustru, Chastine Mc-Kinney Møller. Realdania: Realdania er en forening, der driver filantropisk virksomhed, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø det vil sige byen, byggeriet og bygningsarven. Realdania arbejder blandt andet for, at Danmarks yderområder også i fremtiden er attraktive steder at bo, drive erhverv og være turist.

10 Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrager med 25 millioner kr. Fra andre fonde forventes yderligere 9,6 millioner kr. Pengene skal bruges i perioden Tilgangen er, at turisme og fødevareområdet skal styrkes, så der skabes en varig effekt i området, og at der derefter ikke er behov for ekstern finansiering. Hvad skal pengene bruges til? 1) Fysisk opgradering af Højer. Torvet i Højer er det naturlige afsæt for ture i Tøndermarsken. Det vil betyde, at de relevante servicefunktioner bliver placeret på Torvet. Desuden er der behov for, at byen får et fysisk løft det gælder ikke mindst nogle af byens bevaringsværdige og fredede bygninger. Byen skal fremstå som et velbevaret, autentisk og levende lokalsamfund. 2) Nye stier, ruter og skilte skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. 3) Erhvervsudvikling: Fokus på at styrke turismeerhvervet blandt andet ved at udvikle netværk, strategier og fælles branding og markedsføring på tværs af brancher. Formålet er at styrke turismen - herunder en række unikke egnsspecifikke produkter indenfor fødevarer. 4) Klimatilpasning: Klimaændringer og forhøjet vandstand betyder, at det ikke længere er nok at bygge diger langs Vidå. Derfor ønsker kommunen en samlet plan for klimatilpasning langs åen. Indsatsen skal samtidig styrke de rekreative og naturmæssige kvaliteter. Der skal etableres nye søer/vådområder både ude i marsken, syd for Højer by og i Tønder midtby, hvor indsatsen skal gå hånd i hånd med initiativerne i Midtbyplanen om Skibbroen. 5) Og så er der afsat penge til at styrke organiseringen og den lokale forankring. Den lokale involvering skal bære udviklingen. Derfor er områdets erhvervs-, turist- og lokalforeningers involvering helt afgørende. Der er et tæt samarbejde med bl.a. Højer Lokalråd, Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Erhvervsråd og Dansk Kyst- og Naturturisme, Nationalpark Vadehavet og Schackenborg Fonden. Det lokale erhvervsliv og andre kræfter skal også være med til definere en række af de konkrete projekter, der skal i gang i løbet af de kommende fem år. Hvorfor gør vi det? Visionen er, at Tøndermarsken bliver et område, det er attraktivt at besøge, bo og arbejde i. - Tøndermarsken er unik: Dens lige findes ikke andre steder i verden. Vi skal arbejde sammen for at bevare, beskytte og benytte dette uvurderlige kulturlandskab. - Tøndermarsken har potentiale for oplevelse: Et landskab af vandløb, sluser og diger skabt af mennesker gennem århundreder; danske, tyske og frisiske bygningsperler og

11 lokale fødevarer kan give turister og besøgende en helt speciel oplevelse. Det er det lokale potentiale er afsæt for at skabe udvikling. - Tøndermarsken har brug for et løft: Turister søger kvalitet. Det vil sige, at de udover naturoplevelser også har brug for at kunne spise godt og opleve en by (Højer) med liv. Det vil også øge livskvaliteten for områdets beboere. Turister i Tønder-området bruger i gennemsnit 454 kroner om dagen. Landsgennemsnittet er 598 kroner om dagen. Der er altså et potentiale for at give turister flere tilbud. - Tøndermarsken engagerer lokale kræfter: Tønder Kommune og andre lokale kræfter har været den afgørende drivkraft. Der er et stort engagement, der kan og vil drive initiativet videre også udover den fem-årige periode. - Tøndermarsken er også påvirket af klimaændringer: Klimaforandringerne har betydet, at havvandsstanden er forhøjet. Derfor er det ikke længere nok at bygge diger. For at undgå oversvømmelser, er det vigtigt at håndtere overfladevand i byerne og etablere reservoir-kapacitet langs Vidåen. - Tøndermarsken er et fælles ansvar: Tøndermarsken er som en del af Vadehavet optaget på UNESCO s verdensarvsliste. Vi kan ikke overlade det til Tønder alene at beskytte og udbrede kendskabet til et af verdens mest anerkendte naturområder. - Tøndermarsken er udfordret Tønder Kommune har gennem de seneste 10 år oplevet stor fraflytning og tab af arbejdspladser samt forfald af bygningskulturelle værdier. Hvornår gør vi det? Initiativet løber over fem år. Nu er første skridt taget med bevilling af pengene. Det er sket på baggrund af en grundig forundersøgelse af potentialet. Da lokal involvering er en afgørende forudsætning, skal mange konkrete projekter udføres i samarbejde med lokale foreninger, erhvervsliv og turismeorganisationer. Derfor kan det være svært konkret at beskrive enkeltprojekter. I efteråret planlægger vi et borgerarrangement, hvor vi indbyder til idéudvikling med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interesserede. En del af forundersøgelsen er Potentialeplan for Tøndermarsken, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Dansk Bygningsarv. Den viser, at der er mange og gode muligheder for en positiv udvikling af området. Her er et udpluk af potentialeplanens anbefalinger og ideer. Da den lokale involvering er afgørende, er det vigtigt at understrege, at det er netop er ideer og anbefalinger og ikke besluttede initiativer. - Flere og bedre overnatningsmuligheder - Opkvalificer og prioriter den unikke bygningsarv - Fremhæv Højer for dens kunsthåndværk og bygningsarv - Sats på sønderjyske fødevaretraditioner og - Opkvalificering/udbygning af udstilling om Tøndermarsken - Madmarked med lokale produkter - Rundvisning hos lokale fødevareproducenter

12 - Skab bedre adgangsforhold til naturoplevelser - Tema-cykelture til værftsgårde - Tosproget skiltning - Markedsføring i Tyskland - Guidede ture i marsken Hvem er Tønder Kommunes samarbejdspartnere? A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal: Fonden er blandt de største i Danmark og favner både meget omkostningstunge projekter og gode ideer, der kræver mindre støtte. Størrelsen af det samlede bevilgede beløb kan variere fra år til år. Mange store bevillinger er gået til hovedstadsområdet, men geografisk bredde er også et mål, og Fonden støtter projekter i hele Danmark samt i Sydslesvig, i Grønland og på Færøerne. Sit lange navn har Fonden efter skibsreder A.P. Møller og hans amerikanske hustru, Chastine Mc-Kinney Møller. Realdania: Realdania er en forening, der driver filantropisk virksomhed, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø det vil sige byen, byggeriet og bygningsarven. Realdania arbejder blandt andet for, at Danmarks yderområder også i fremtiden er attraktive steder at bo, drive erhverv og være turist.

13 Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrager med 25 millioner kr. Fra andre fonde forventes yderligere 9,6 millioner kr. Pengene skal bruges i perioden Tilgangen er, at turisme og fødevareområdet skal styrkes, så der skabes en varig effekt i området, og at der derefter ikke er behov for ekstern finansiering. Hvad skal pengene bruges til? 1) Fysisk opgradering af Højer. Torvet i Højer er det naturlige afsæt for ture i Tøndermarsken. Det vil betyde, at de relevante servicefunktioner bliver placeret på Torvet. Desuden er der behov for, at byen får et fysisk løft det gælder ikke mindst nogle af byens bevaringsværdige og fredede bygninger. Byen skal fremstå som et velbevaret, autentisk og levende lokalsamfund. 2) Nye stier, ruter og skilte skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. 3) Erhvervsudvikling: Fokus på at styrke turismeerhvervet blandt andet ved at udvikle netværk, strategier og fælles branding og markedsføring på tværs af brancher. Formålet er at styrke turismen - herunder en række unikke egnsspecifikke produkter indenfor fødevarer. 4) Klimatilpasning: Klimaændringer og forhøjet vandstand betyder, at det ikke længere er nok at bygge diger langs Vidå. Derfor ønsker kommunen en samlet plan for klimatilpasning langs åen. Indsatsen skal samtidig styrke de rekreative og naturmæssige kvaliteter. Der skal etableres nye søer/vådområder både ude i marsken, syd for Højer by og i Tønder midtby, hvor indsatsen skal gå hånd i hånd med initiativerne i Midtbyplanen om Skibbroen. 5) Og så er der afsat penge til at styrke organiseringen og den lokale forankring. Den lokale involvering skal bære udviklingen. Derfor er områdets erhvervs-, turist- og lokalforeningers involvering helt afgørende. Der er et tæt samarbejde med bl.a. Højer Lokalråd, Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Erhvervsråd og Dansk Kyst- og Naturturisme, Nationalpark Vadehavet og Schackenborg Fonden. Det lokale erhvervsliv og andre kræfter skal også være med til definere en række af de konkrete projekter, der skal i gang i løbet af de kommende fem år. Hvorfor gør vi det? Visionen er, at Tøndermarsken bliver et område, det er attraktivt at besøge, bo og arbejde i. - Tøndermarsken er unik: Dens lige findes ikke andre steder i verden. Vi skal arbejde sammen for at bevare, beskytte og benytte dette uvurderlige kulturlandskab. - Tøndermarsken har potentiale for oplevelse: Et landskab af vandløb, sluser og diger skabt af mennesker gennem århundreder; danske, tyske og frisiske bygningsperler og

14 lokale fødevarer kan give turister og besøgende en helt speciel oplevelse. Det er det lokale potentiale er afsæt for at skabe udvikling. - Tøndermarsken har brug for et løft: Turister søger kvalitet. Det vil sige, at de udover naturoplevelser også har brug for at kunne spise godt og opleve en by (Højer) med liv. Det vil også øge livskvaliteten for områdets beboere. Turister i Tønder-området bruger i gennemsnit 454 kroner om dagen. Landsgennemsnittet er 598 kroner om dagen. Der er altså et potentiale for at give turister flere tilbud. - Tøndermarsken engagerer lokale kræfter: Tønder Kommune og andre lokale kræfter har været den afgørende drivkraft. Der er et stort engagement, der kan og vil drive initiativet videre også udover den fem-årige periode. - Tøndermarsken er også påvirket af klimaændringer: Klimaforandringerne har betydet, at havvandsstanden er forhøjet. Derfor er det ikke længere nok at bygge diger. For at undgå oversvømmelser, er det vigtigt at håndtere overfladevand i byerne og etablere reservoir-kapacitet langs Vidåen. - Tøndermarsken er et fælles ansvar: Tøndermarsken er som en del af Vadehavet optaget på UNESCO s verdensarvsliste. Vi kan ikke overlade det til Tønder alene at beskytte og udbrede kendskabet til et af verdens mest anerkendte naturområder. - Tøndermarsken er udfordret Tønder Kommune har gennem de seneste 10 år oplevet stor fraflytning og tab af arbejdspladser samt forfald af bygningskulturelle værdier. Hvornår gør vi det? Initiativet løber over fem år. Nu er første skridt taget med bevilling af pengene. Det er sket på baggrund af en grundig forundersøgelse af potentialet. Da lokal involvering er en afgørende forudsætning, skal mange konkrete projekter udføres i samarbejde med lokale foreninger, erhvervsliv og turismeorganisationer. Derfor kan det være svært konkret at beskrive enkeltprojekter. I efteråret planlægger vi et borgerarrangement, hvor vi indbyder til idéudvikling med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interesserede. En del af forundersøgelsen er Potentialeplan for Tøndermarsken, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Dansk Bygningsarv. Den viser, at der er mange og gode muligheder for en positiv udvikling af området. Her er et udpluk af potentialeplanens anbefalinger og ideer. Da den lokale involvering er afgørende, er det vigtigt at understrege, at det er netop er ideer og anbefalinger og ikke besluttede initiativer. - Flere og bedre overnatningsmuligheder - Opkvalificer og prioriter den unikke bygningsarv - Fremhæv Højer for dens kunsthåndværk og bygningsarv - Sats på sønderjyske fødevaretraditioner og - Opkvalificering/udbygning af udstilling om Tøndermarsken - Madmarked med lokale produkter - Rundvisning hos lokale fødevareproducenter

15 - Skab bedre adgangsforhold til naturoplevelser - Tema-cykelture til værftsgårde - Tosproget skiltning - Markedsføring i Tyskland - Guidede ture i marsken Hvem er Tønder Kommunes samarbejdspartnere? A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal: Fonden er blandt de største i Danmark og favner både meget omkostningstunge projekter og gode ideer, der kræver mindre støtte. Størrelsen af det samlede bevilgede beløb kan variere fra år til år. Mange store bevillinger er gået til hovedstadsområdet, men geografisk bredde er også et mål, og Fonden støtter projekter i hele Danmark samt i Sydslesvig, i Grønland og på Færøerne. Sit lange navn har Fonden efter skibsreder A.P. Møller og hans amerikanske hustru, Chastine Mc-Kinney Møller. Realdania: Realdania er en forening, der driver filantropisk virksomhed, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø det vil sige byen, byggeriet og bygningsarven. Realdania arbejder blandt andet for, at Danmarks yderområder også i fremtiden er attraktive steder at bo, drive erhverv og være turist.

16 Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrager med 25 millioner kr. Fra andre fonde forventes yderligere 9,6 millioner kr. Pengene skal bruges i perioden Tilgangen er, at turisme og fødevareområdet skal styrkes, så der skabes en varig effekt i området, og at der derefter ikke er behov for ekstern finansiering. Hvad skal pengene bruges til? 1) Fysisk opgradering af Højer. Torvet i Højer er det naturlige afsæt for ture i Tøndermarsken. Det vil betyde, at de relevante servicefunktioner bliver placeret på Torvet. Desuden er der behov for, at byen får et fysisk løft det gælder ikke mindst nogle af byens bevaringsværdige og fredede bygninger. Byen skal fremstå som et velbevaret, autentisk og levende lokalsamfund. 2) Nye stier, ruter og skilte skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. 3) Erhvervsudvikling: Fokus på at styrke turismeerhvervet blandt andet ved at udvikle netværk, strategier og fælles branding og markedsføring på tværs af brancher. Formålet er at styrke turismen - herunder en række unikke egnsspecifikke produkter indenfor fødevarer. 4) Klimatilpasning: Klimaændringer og forhøjet vandstand betyder, at det ikke længere er nok at bygge diger langs Vidå. Derfor ønsker kommunen en samlet plan for klimatilpasning langs åen. Indsatsen skal samtidig styrke de rekreative og naturmæssige kvaliteter. Der skal etableres nye søer/vådområder både ude i marsken, syd for Højer by og i Tønder midtby, hvor indsatsen skal gå hånd i hånd med initiativerne i Midtbyplanen om Skibbroen. 5) Og så er der afsat penge til at styrke organiseringen og den lokale forankring. Den lokale involvering skal bære udviklingen. Derfor er områdets erhvervs-, turist- og lokalforeningers involvering helt afgørende. Der er et tæt samarbejde med bl.a. Højer Lokalråd, Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Erhvervsråd og Dansk Kyst- og Naturturisme, Nationalpark Vadehavet og Schackenborg Fonden. Det lokale erhvervsliv og andre kræfter skal også være med til definere en række af de konkrete projekter, der skal i gang i løbet af de kommende fem år. Hvorfor gør vi det? Visionen er, at Tøndermarsken bliver et område, det er attraktivt at besøge, bo og arbejde i. - Tøndermarsken er unik: Dens lige findes ikke andre steder i verden. Vi skal arbejde sammen for at bevare, beskytte og benytte dette uvurderlige kulturlandskab. - Tøndermarsken har potentiale for oplevelse: Et landskab af vandløb, sluser og diger skabt af mennesker gennem århundreder; danske, tyske og frisiske bygningsperler og

17 lokale fødevarer kan give turister og besøgende en helt speciel oplevelse. Det er det lokale potentiale er afsæt for at skabe udvikling. - Tøndermarsken har brug for et løft: Turister søger kvalitet. Det vil sige, at de udover naturoplevelser også har brug for at kunne spise godt og opleve en by (Højer) med liv. Det vil også øge livskvaliteten for områdets beboere. Turister i Tønder-området bruger i gennemsnit 454 kroner om dagen. Landsgennemsnittet er 598 kroner om dagen. Der er altså et potentiale for at give turister flere tilbud. - Tøndermarsken engagerer lokale kræfter: Tønder Kommune og andre lokale kræfter har været den afgørende drivkraft. Der er et stort engagement, der kan og vil drive initiativet videre også udover den fem-årige periode. - Tøndermarsken er også påvirket af klimaændringer: Klimaforandringerne har betydet, at havvandsstanden er forhøjet. Derfor er det ikke længere nok at bygge diger. For at undgå oversvømmelser, er det vigtigt at håndtere overfladevand i byerne og etablere reservoir-kapacitet langs Vidåen. - Tøndermarsken er et fælles ansvar: Tøndermarsken er som en del af Vadehavet optaget på UNESCO s verdensarvsliste. Vi kan ikke overlade det til Tønder alene at beskytte og udbrede kendskabet til et af verdens mest anerkendte naturområder. - Tøndermarsken er udfordret Tønder Kommune har gennem de seneste 10 år oplevet stor fraflytning og tab af arbejdspladser samt forfald af bygningskulturelle værdier. Hvornår gør vi det? Initiativet løber over fem år. Nu er første skridt taget med bevilling af pengene. Det er sket på baggrund af en grundig forundersøgelse af potentialet. Da lokal involvering er en afgørende forudsætning, skal mange konkrete projekter udføres i samarbejde med lokale foreninger, erhvervsliv og turismeorganisationer. Derfor kan det være svært konkret at beskrive enkeltprojekter. I efteråret planlægger vi et borgerarrangement, hvor vi indbyder til idéudvikling med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interesserede. En del af forundersøgelsen er Potentialeplan for Tøndermarsken, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Dansk Bygningsarv. Den viser, at der er mange og gode muligheder for en positiv udvikling af området. Her er et udpluk af potentialeplanens anbefalinger og ideer. Da den lokale involvering er afgørende, er det vigtigt at understrege, at det er netop er ideer og anbefalinger og ikke besluttede initiativer. - Flere og bedre overnatningsmuligheder - Opkvalificer og prioriter den unikke bygningsarv - Fremhæv Højer for dens kunsthåndværk og bygningsarv - Sats på sønderjyske fødevaretraditioner og - Opkvalificering/udbygning af udstilling om Tøndermarsken - Madmarked med lokale produkter - Rundvisning hos lokale fødevareproducenter

18 - Skab bedre adgangsforhold til naturoplevelser - Tema-cykelture til værftsgårde - Tosproget skiltning - Markedsføring i Tyskland - Guidede ture i marsken Hvem er Tønder Kommunes samarbejdspartnere? A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal: Fonden er blandt de største i Danmark og favner både meget omkostningstunge projekter og gode ideer, der kræver mindre støtte. Størrelsen af det samlede bevilgede beløb kan variere fra år til år. Mange store bevillinger er gået til hovedstadsområdet, men geografisk bredde er også et mål, og Fonden støtter projekter i hele Danmark samt i Sydslesvig, i Grønland og på Færøerne. Sit lange navn har Fonden efter skibsreder A.P. Møller og hans amerikanske hustru, Chastine Mc-Kinney Møller. Realdania: Realdania er en forening, der driver filantropisk virksomhed, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø det vil sige byen, byggeriet og bygningsarven. Realdania arbejder blandt andet for, at Danmarks yderområder også i fremtiden er attraktive steder at bo, drive erhverv og være turist.

19 Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrager med 25 millioner kr. Fra andre fonde forventes yderligere 9,6 millioner kr. Pengene skal bruges i perioden Tilgangen er, at turisme og fødevareområdet skal styrkes, så der skabes en varig effekt i området, og at der derefter ikke er behov for ekstern finansiering. Hvad skal pengene bruges til? 1) Fysisk opgradering af Højer. Torvet i Højer er det naturlige afsæt for ture i Tøndermarsken. Det vil betyde, at de relevante servicefunktioner bliver placeret på Torvet. Desuden er der behov for, at byen får et fysisk løft det gælder ikke mindst nogle af byens bevaringsværdige og fredede bygninger. Byen skal fremstå som et velbevaret, autentisk og levende lokalsamfund. 2) Nye stier, ruter og skilte skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. 3) Erhvervsudvikling: Fokus på at styrke turismeerhvervet blandt andet ved at udvikle netværk, strategier og fælles branding og markedsføring på tværs af brancher. Formålet er at styrke turismen - herunder en række unikke egnsspecifikke produkter indenfor fødevarer. 4) Klimatilpasning: Klimaændringer og forhøjet vandstand betyder, at det ikke længere er nok at bygge diger langs Vidå. Derfor ønsker kommunen en samlet plan for klimatilpasning langs åen. Indsatsen skal samtidig styrke de rekreative og naturmæssige kvaliteter. Der skal etableres nye søer/vådområder både ude i marsken, syd for Højer by og i Tønder midtby, hvor indsatsen skal gå hånd i hånd med initiativerne i Midtbyplanen om Skibbroen. 5) Og så er der afsat penge til at styrke organiseringen og den lokale forankring. Den lokale involvering skal bære udviklingen. Derfor er områdets erhvervs-, turist- og lokalforeningers involvering helt afgørende. Der er et tæt samarbejde med bl.a. Højer Lokalråd, Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Erhvervsråd og Dansk Kyst- og Naturturisme, Nationalpark Vadehavet og Schackenborg Fonden. Det lokale erhvervsliv og andre kræfter skal også være med til definere en række af de konkrete projekter, der skal i gang i løbet af de kommende fem år. Hvorfor gør vi det? Visionen er, at Tøndermarsken bliver et område, det er attraktivt at besøge, bo og arbejde i. - Tøndermarsken er unik: Dens lige findes ikke andre steder i verden. Vi skal arbejde sammen for at bevare, beskytte og benytte dette uvurderlige kulturlandskab. - Tøndermarsken har potentiale for oplevelse: Et landskab af vandløb, sluser og diger skabt af mennesker gennem århundreder; danske, tyske og frisiske bygningsperler og

20 lokale fødevarer kan give turister og besøgende en helt speciel oplevelse. Det er det lokale potentiale er afsæt for at skabe udvikling. - Tøndermarsken har brug for et løft: Turister søger kvalitet. Det vil sige, at de udover naturoplevelser også har brug for at kunne spise godt og opleve en by (Højer) med liv. Det vil også øge livskvaliteten for områdets beboere. Turister i Tønder-området bruger i gennemsnit 454 kroner om dagen. Landsgennemsnittet er 598 kroner om dagen. Der er altså et potentiale for at give turister flere tilbud. - Tøndermarsken engagerer lokale kræfter: Tønder Kommune og andre lokale kræfter har været den afgørende drivkraft. Der er et stort engagement, der kan og vil drive initiativet videre også udover den fem-årige periode. - Tøndermarsken er også påvirket af klimaændringer: Klimaforandringerne har betydet, at havvandsstanden er forhøjet. Derfor er det ikke længere nok at bygge diger. For at undgå oversvømmelser, er det vigtigt at håndtere overfladevand i byerne og etablere reservoir-kapacitet langs Vidåen. - Tøndermarsken er et fælles ansvar: Tøndermarsken er som en del af Vadehavet optaget på UNESCO s verdensarvsliste. Vi kan ikke overlade det til Tønder alene at beskytte og udbrede kendskabet til et af verdens mest anerkendte naturområder. - Tøndermarsken er udfordret Tønder Kommune har gennem de seneste 10 år oplevet stor fraflytning og tab af arbejdspladser samt forfald af bygningskulturelle værdier. Hvornår gør vi det? Initiativet løber over fem år. Nu er første skridt taget med bevilling af pengene. Det er sket på baggrund af en grundig forundersøgelse af potentialet. Da lokal involvering er en afgørende forudsætning, skal mange konkrete projekter udføres i samarbejde med lokale foreninger, erhvervsliv og turismeorganisationer. Derfor kan det være svært konkret at beskrive enkeltprojekter. I efteråret planlægger vi et borgerarrangement, hvor vi indbyder til idéudvikling med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interesserede. En del af forundersøgelsen er Potentialeplan for Tøndermarsken, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Dansk Bygningsarv. Den viser, at der er mange og gode muligheder for en positiv udvikling af området. Her er et udpluk af potentialeplanens anbefalinger og ideer. Da den lokale involvering er afgørende, er det vigtigt at understrege, at det er netop er ideer og anbefalinger og ikke besluttede initiativer. - Flere og bedre overnatningsmuligheder - Opkvalificer og prioriter den unikke bygningsarv - Fremhæv Højer for dens kunsthåndværk og bygningsarv - Sats på sønderjyske fødevaretraditioner og - Opkvalificering/udbygning af udstilling om Tøndermarsken - Madmarked med lokale produkter - Rundvisning hos lokale fødevareproducenter

21 - Skab bedre adgangsforhold til naturoplevelser - Tema-cykelture til værftsgårde - Tosproget skiltning - Markedsføring i Tyskland - Guidede ture i marsken Hvem er Tønder Kommunes samarbejdspartnere? A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal: Fonden er blandt de største i Danmark og favner både meget omkostningstunge projekter og gode ideer, der kræver mindre støtte. Størrelsen af det samlede bevilgede beløb kan variere fra år til år. Mange store bevillinger er gået til hovedstadsområdet, men geografisk bredde er også et mål, og Fonden støtter projekter i hele Danmark samt i Sydslesvig, i Grønland og på Færøerne. Sit lange navn har Fonden efter skibsreder A.P. Møller og hans amerikanske hustru, Chastine Mc-Kinney Møller. Realdania: Realdania er en forening, der driver filantropisk virksomhed, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø det vil sige byen, byggeriet og bygningsarven. Realdania arbejder blandt andet for, at Danmarks yderområder også i fremtiden er attraktive steder at bo, drive erhverv og være turist.

22 Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrager med 25 millioner kr. Fra andre fonde forventes yderligere 9,6 millioner kr. Pengene skal bruges i perioden Tilgangen er, at turisme og fødevareområdet skal styrkes, så der skabes en varig effekt i området, og at der derefter ikke er behov for ekstern finansiering. Hvad skal pengene bruges til? 1) Fysisk opgradering af Højer. Torvet i Højer er det naturlige afsæt for ture i Tøndermarsken. Det vil betyde, at de relevante servicefunktioner bliver placeret på Torvet. Desuden er der behov for, at byen får et fysisk løft det gælder ikke mindst nogle af byens bevaringsværdige og fredede bygninger. Byen skal fremstå som et velbevaret, autentisk og levende lokalsamfund. 2) Nye stier, ruter og skilte skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. 3) Erhvervsudvikling: Fokus på at styrke turismeerhvervet blandt andet ved at udvikle netværk, strategier og fælles branding og markedsføring på tværs af brancher. Formålet er at styrke turismen - herunder en række unikke egnsspecifikke produkter indenfor fødevarer. 4) Klimatilpasning: Klimaændringer og forhøjet vandstand betyder, at det ikke længere er nok at bygge diger langs Vidå. Derfor ønsker kommunen en samlet plan for klimatilpasning langs åen. Indsatsen skal samtidig styrke de rekreative og naturmæssige kvaliteter. Der skal etableres nye søer/vådområder både ude i marsken, syd for Højer by og i Tønder midtby, hvor indsatsen skal gå hånd i hånd med initiativerne i Midtbyplanen om Skibbroen. 5) Og så er der afsat penge til at styrke organiseringen og den lokale forankring. Den lokale involvering skal bære udviklingen. Derfor er områdets erhvervs-, turist- og lokalforeningers involvering helt afgørende. Der er et tæt samarbejde med bl.a. Højer Lokalråd, Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Erhvervsråd og Dansk Kyst- og Naturturisme, Nationalpark Vadehavet og Schackenborg Fonden. Det lokale erhvervsliv og andre kræfter skal også være med til definere en række af de konkrete projekter, der skal i gang i løbet af de kommende fem år. Hvorfor gør vi det? Visionen er, at Tøndermarsken bliver et område, det er attraktivt at besøge, bo og arbejde i. - Tøndermarsken er unik: Dens lige findes ikke andre steder i verden. Vi skal arbejde sammen for at bevare, beskytte og benytte dette uvurderlige kulturlandskab. - Tøndermarsken har potentiale for oplevelse: Et landskab af vandløb, sluser og diger skabt af mennesker gennem århundreder; danske, tyske og frisiske bygningsperler og

23 lokale fødevarer kan give turister og besøgende en helt speciel oplevelse. Det er det lokale potentiale er afsæt for at skabe udvikling. - Tøndermarsken har brug for et løft: Turister søger kvalitet. Det vil sige, at de udover naturoplevelser også har brug for at kunne spise godt og opleve en by (Højer) med liv. Det vil også øge livskvaliteten for områdets beboere. Turister i Tønder-området bruger i gennemsnit 454 kroner om dagen. Landsgennemsnittet er 598 kroner om dagen. Der er altså et potentiale for at give turister flere tilbud. - Tøndermarsken engagerer lokale kræfter: Tønder Kommune og andre lokale kræfter har været den afgørende drivkraft. Der er et stort engagement, der kan og vil drive initiativet videre også udover den fem-årige periode. - Tøndermarsken er også påvirket af klimaændringer: Klimaforandringerne har betydet, at havvandsstanden er forhøjet. Derfor er det ikke længere nok at bygge diger. For at undgå oversvømmelser, er det vigtigt at håndtere overfladevand i byerne og etablere reservoir-kapacitet langs Vidåen. - Tøndermarsken er et fælles ansvar: Tøndermarsken er som en del af Vadehavet optaget på UNESCO s verdensarvsliste. Vi kan ikke overlade det til Tønder alene at beskytte og udbrede kendskabet til et af verdens mest anerkendte naturområder. - Tøndermarsken er udfordret Tønder Kommune har gennem de seneste 10 år oplevet stor fraflytning og tab af arbejdspladser samt forfald af bygningskulturelle værdier. Hvornår gør vi det? Initiativet løber over fem år. Nu er første skridt taget med bevilling af pengene. Det er sket på baggrund af en grundig forundersøgelse af potentialet. Da lokal involvering er en afgørende forudsætning, skal mange konkrete projekter udføres i samarbejde med lokale foreninger, erhvervsliv og turismeorganisationer. Derfor kan det være svært konkret at beskrive enkeltprojekter. I efteråret planlægger vi et borgerarrangement, hvor vi indbyder til idéudvikling med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interesserede. En del af forundersøgelsen er Potentialeplan for Tøndermarsken, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Dansk Bygningsarv. Den viser, at der er mange og gode muligheder for en positiv udvikling af området. Her er et udpluk af potentialeplanens anbefalinger og ideer. Da den lokale involvering er afgørende, er det vigtigt at understrege, at det er netop er ideer og anbefalinger og ikke besluttede initiativer. - Flere og bedre overnatningsmuligheder - Opkvalificer og prioriter den unikke bygningsarv - Fremhæv Højer for dens kunsthåndværk og bygningsarv - Sats på sønderjyske fødevaretraditioner og - Opkvalificering/udbygning af udstilling om Tøndermarsken - Madmarked med lokale produkter - Rundvisning hos lokale fødevareproducenter

Mulighedernes Danmark

Mulighedernes Danmark Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet Høringsmøde på Rømø om Et bud på udviklingsperspektiver ved v/ borgmester Laurids Rudebeck 10. august 2010 1. Udviklingsperspektivet er grundlaget for vores positive indstilling til 2. Nogle konkrete bud

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening

Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan mellem Lemvig Kommune og Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Denne strategiplan er blevet til i en

Læs mere

Velkommen til kick-off

Velkommen til kick-off Tøndermarsk Initiativet Velkommen til kick-off Marskhallen, Højer Onsdag den 28. september 2016 29-09-2016 www.toender.dk 2 Velkommen 29-09-2016 www.toender.dk 3 Kick-off 19.00-19.10 Velkommen v. borgmester

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 November 2013 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision

Læs mere

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8

Læs mere

Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 3.881.875,50 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 0 kr. 0 kr.

Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 3.881.875,50 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 0 kr. 0 kr. Bilag 22d Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 3.881.875,50 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 0 kr. 0 kr. Indstillet

Læs mere

HURRA - store julegaver til nyt mødested i Knebel.

HURRA - store julegaver til nyt mødested i Knebel. Mols, 19. december 2018 Pressemeddelelse HURRA - store julegaver til nyt mødested i Knebel. Julen nærmer sig med hastige skridt, men allerede nu har Mols i Udvikling fået to gaver i million-klassen, der

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Tilbudsmateriale. Udvikling af destinationsstrategi og handlingsplan for Tøndermarsken

Tilbudsmateriale. Udvikling af destinationsstrategi og handlingsplan for Tøndermarsken Tilbudsmateriale Udvikling af destinationsstrategi og handlingsplan for Tøndermarsken Konsulentopgave: Udvikling af destinationsstrategi og handlingsplan for Tøndermarsken Opdragsgiver Tønder Kommune ønsker

Læs mere

Nyt liv ved Fjellerup Strand

Nyt liv ved Fjellerup Strand Nyt liv ved Fjellerup Strand Bygning fra fiskeriets storhedstid Norddjurs Kommune ansøger om deltagelse i Realdania-kampagnen Stedet tæller med projektet Nyt liv ved Fjellerup Strand. Projektet tager ud

Læs mere

Vadehavet. Højer mølle

Vadehavet. Højer mølle Fakta er en 8-kantet mølle, og den er Nordeuropas højeste trævindmølle. Det er en Hollændermølle med omvendt bådformet hat - et kendetegn for møller langs Vestslesvigs kyst. Møllen er bygget i 1857. Den

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Pressemeddelelse 11. december 2012. Fem unikke nordjyske steder udpeget

Pressemeddelelse 11. december 2012. Fem unikke nordjyske steder udpeget Fem unikke nordjyske steder udpeget Løkken vil genopfinde sig selv som turismedestination i høj kvalitet og skabe bedre sammenhæng mellem by og hav. Ved Ejerslev Havn skal moleret formidles og tilgængeliggøres.

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Bilag Klima, natur og miljøpolitikken bygger på følgende visioner fra Vision 2017 og Vision 2021: I Randers Kommune følger vi klimaplanen frem mod 2030 (75 procent

Læs mere

MADKVALITET I DANSK TURISME

MADKVALITET I DANSK TURISME MADKVALITET I DANSK TURISME AGENDA Data Egne observationer og analyse Erfaringer fra udlandet FOODs egne projekter plus et par bonus-events Bud på fremadrettet indsats Data fra Danmark TURISMEERHVERVET

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020 UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008. Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Turismestrategi frem mod 2021

Turismestrategi frem mod 2021 Turismestrategi frem mod 2021 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Overordnet om turistpolitiske overvejelser... 4 1.1 Regionale samarbejder... 5 1.1.1. Destination Fyn... 5 1.1.2 Naturturisme I/S... 6 2.

Læs mere

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Agersø - ændring af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen

Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen Kontaktinformation på ansøger Organisation: Ringkøbing Fjord Turisme Adresse: Nørregade 2B Postnr.: 6960 Hvide Sande Kontaktperson:

Læs mere

Grundejerforeningens nyhedsbrev nr. 5, december 2014. Glædelig jul til alle Søparkens beboere

Grundejerforeningens nyhedsbrev nr. 5, december 2014. Glædelig jul til alle Søparkens beboere Fredensborg Søpark Grundejerforeningens nyhedsbrev nr. 5, december 2014 Glædelig jul til alle Søparkens beboere fra grundejerforeningens bestyrelse ved formand Anders Helner Indhold: Julehilsen Julegaven

Læs mere

Vision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være

Vision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være VISION 2 0 1 2 Vision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være Visionen for Favrskov Kommune fastlægger de overordnede pejlemærker for den kommunale servicevirksomhed og beskriver de rammer, som

Læs mere

Minder om et sted. fra Sorensminde. Istandsættelsen af det lille hus er præget af stor. fællesskab omkring projektet.

Minder om et sted. fra Sorensminde. Istandsættelsen af det lille hus er præget af stor. fællesskab omkring projektet. Sorensminde Minder om et sted I den lille landsby Gerå i Nordjylland har tidligere indbyggere altid et sted at være, når de kommer for at besøge deres barndoms by. Et forfaldent bindingsværkshus, lokal

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Steder at stoppe op. 78 Herberger langs Hærvejen

Steder at stoppe op. 78 Herberger langs Hærvejen Herberger langs Hærvejen Steder at stoppe op Stilen er simpel på herberget Nørrelide i Jelling. Væggene står rå og nøgne, uden isolering eller pynt, og rummets 24 senge er simple køjesenge. Men man skal

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Lær af Sveriges Naturum

Lær af Sveriges Naturum Lær af Sveriges Naturum I Sverige findes der 32 naturum, som er informationscentre, der formidler om landets forskellige naturtyper og -værdier til offentligheden. Af Sveriges 32 naturum ligger 14 i Sydsverige.

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

VIDEN & STRATEGI, FEBRUAR 2016

VIDEN & STRATEGI, FEBRUAR 2016 1 VIDEN & STRATEGI, FEBRUAR 2016 1. INDLEDNING Byrådet besluttede i forbindelse med budget 2015-2018 at styrke kommunens vækstindsats. Et væsentligt element heri var at professionalisere og styrke kommunens

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Klimatilpasning - Realdanias næste skridt. Mikkel Suell Henriques Projektchef, Realdania Vand i byer 22. november 2018

Klimatilpasning - Realdanias næste skridt. Mikkel Suell Henriques Projektchef, Realdania Vand i byer 22. november 2018 Klimatilpasning - Realdanias næste skridt Mikkel Suell Henriques Projektchef, Realdania Vand i byer 22. november 2018 Vi skaber livskvalitet for alle gennem det byggede miljø Hvem er vi? Realdania er en

Læs mere

IDEER, kommentarer, forslag til nationalparkens størrelse og placering/friluftsgruppen

IDEER, kommentarer, forslag til nationalparkens størrelse og placering/friluftsgruppen IDEER, kommentarer, forslag til nationalparkens størrelse og placering/friluftsgruppen Nationalparkundersøgelsens sekretariat har modtaget mange reaktioner på spørgsmålet om nationalparkens afgrænsning,

Læs mere

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen for Lokale og Anlægsfonden Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion

Læs mere

Beretning generalforsamling Ribe Bykernes Beboerforening 2013

Beretning generalforsamling Ribe Bykernes Beboerforening 2013 Beretning generalforsamling Ribe Bykernes Beboerforening 2013 Året 2013 har for en stor dels vedkommende stået i Ølskurets tegn, både internt i foreningen, men måske mest i medierne. Specielt har det netop

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Strategi 2019 Århus Omegn

Strategi 2019 Århus Omegn Strategi 2019 Århus Omegn Overordnet mål med Strategi 2019: At sikre en fælles retning for alle i Århus Omegn. Det skal ske gennem kommunikation og åbenhed. 1. Idégrundlag Vi vil skabe gode sunde boliger

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

YDEROMRÅDERNES POTENTIALER

YDEROMRÅDERNES POTENTIALER YDEROMRÅDERNES POTENTIALER ansøgningsrunde 2013 www.realdania.dk Stedet Tæller er en Realdania-kampagne, der frem til 2016 skal være med til at udvikle og udnytte de stedbundne potentialer, der kan bidrage

Læs mere

MÅLGRUPPEANALYSE AF EJERE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

MÅLGRUPPEANALYSE AF EJERE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER MÅLGRUPPEANALYSE AF EJERE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Udarbejdet af Operate, September 2 Målrguppeanalyse af ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger side Baggrund Bygningskultur 25

Læs mere

Notat. Dato: 15-6-2015. Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid

Notat. Dato: 15-6-2015. Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid Natur og Vand Dato: 15-06-2015 Sagsnr.: 15/33599 Sagsbehandler: vpjojo Notat Dato: 15-6-2015 Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid Som supplement til dagsordenen om Gudenåsamarbejdets fremtid

Læs mere

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Projektleder Karen Skou, Realdania Filantropiske strategiområder Byen Byggeriet Bygningsarven Særlige indsatsområder Yderområdernes potentialer Hvad er yderområdernes

Læs mere

Søg støtte i kampagnen. V/ Kirstine Cool, Dansk Bygningsarv

Søg støtte i kampagnen. V/ Kirstine Cool, Dansk Bygningsarv Søg støtte i kampagnen V/ Kirstine Cool, Dansk Bygningsarv Agenda 1. Hvad er stedbundne potentialer? 2. Udfold mulighedernes Danmark 3. Skab kvalitet i kysternes turistbyer 4. Sådan søger I 5. Milepæle

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne.

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Realdania Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Den filantropiske strategi er forankret i 5 programmer: Rum for alle Mulighedernes

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Formål... 2 Ansøgt beløb... 3 Lille Vildmosecentret...

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

Drømmen om et kulturhus på landet

Drømmen om et kulturhus på landet Huset på Næsset Drømmen om et kulturhus på landet I Udby fik lokale ildsjæle idéen om at lave et gammelt elværk om til kulturhus og med et stort og langvarigt engagement er drømmen nu gjort til virkelighed.

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Udviklingsplan 5762 Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Formål Formålet med udviklingsplanen er at skabe de bedst mulige betingelser for, at 5762 Vester

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Alment boligbyggeprogram 2015 2018. - Prioritering ØK 26. august 2015 - Viborg Kommune; Viborg Baneby

Alment boligbyggeprogram 2015 2018. - Prioritering ØK 26. august 2015 - Viborg Kommune; Viborg Baneby Alment boligbyggeprogram 2015 2018 - Prioritering ØK 26. august 2015 - Viborg Kommune; Viborg Baneby Overordnet prioritering Efter anmodning fra Viborg Kommune fremsendes hermed prioriteringsforslag i

Læs mere

Mål: At udvikle Nyborg Slot og By til en værdig kandidat til UNESCO s verdensarvsliste.

Mål: At udvikle Nyborg Slot og By til en værdig kandidat til UNESCO s verdensarvsliste. Mål: At udvikle Nyborg Slot og By til en værdig kandidat til UNESCO s verdensarvsliste. Samarbejde mellem Østfyns Museer, Nyborg Kommune, Udvikling Fyn, Nyborg Handelsstandsforening, kirke, bibliotek m.fl.

Læs mere

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

Frederiksberg Kommunes HR-strategi Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Plejecenterleder Krogstenshave Hvidovre Kommune

Plejecenterleder Krogstenshave Hvidovre Kommune Marts 2014 Plejecenterleder Krogstenshave Hvidovre Kommune Præsentation Materialet indledes med en introduktion til kommunen. Derefter præsenteres forhold vedrørende den ledige stilling såsom ansvarsområder,

Læs mere

KKR den 11. juni 2014

KKR den 11. juni 2014 KKR den 11. juni 2014 Erhverv, vækst og beskæftigelse Fokuseret Vækstdagsorden Regional erhvervs- og udviklingsstrategi, herunder turisme Klimastrategi (punkt 2.2) KKR SJÆLLAND En brændende platform OECD

Læs mere

Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest:

Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest: Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest: Bilag 1: Uddrag af Kystturismen i Danmark Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Videncenter for Kystturisme

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Borgermøde i Bagenkop 28. oktober, kl. 18.30 20.30

Borgermøde i Bagenkop 28. oktober, kl. 18.30 20.30 Borgermøde i Bagenkop 28. oktober, kl. 18.30 20.30 Charlotte Hvid Program Tidspunkt Program 18.30 Velkomst og baggrund for borgermødet v/ Steffen Nielsen, Bagenkop Bylaug 18.40 Trends og tendenser på idræts-,

Læs mere

Fællesskab giver nærmiljøet værdi. Det gode seniorliv i Landsbyen 10.11.14 - Steen Hjorth, Kerteminde Landsbyråd

Fællesskab giver nærmiljøet værdi. Det gode seniorliv i Landsbyen 10.11.14 - Steen Hjorth, Kerteminde Landsbyråd Fællesskab giver nærmiljøet værdi Steen Hjorth 60 år tilfreds efterlønner Bl.a formand for Mesinge Sogns Lokalråd og Kerteminde Landsbyråd Bor i Midskov på Hindsholm, Kerteminde Kommune Fællesskab giver

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

DESTINATIONSUDVIKLING SØNDERJYLLAND VED URS DEN 28.08.2013

DESTINATIONSUDVIKLING SØNDERJYLLAND VED URS DEN 28.08.2013 DESTINATIONSUDVIKLING SØNDERJYLLAND VED URS DEN 28.08.2013 FORMÅL OG PROCES Denvigtige sønderjyske turisme I 2010 brugte turister 3,3 mia. kr. i destinationen lig med en værditilvækst på 1,7 mia. kr. i

Læs mere

Brandingproces kombineret med Vision 2021:

Brandingproces kombineret med Vision 2021: Vedrørende: branding proces version 3 Sagsnavn: Branding.Randers.2014 Sagsnummer: 00.13.02-G01-3-14 Skrevet af: Karen Balling Radmer E-mail: karen.balling.radmer@randers.dk Forvaltning: Kommunikation Dato:

Læs mere

Erhvervs- og Turismepolitik

Erhvervs- og Turismepolitik Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-

Læs mere

REALDANIAS FILANTROPISKE STRATEGI 2013-2016

REALDANIAS FILANTROPISKE STRATEGI 2013-2016 REALDANIAS FILANTROPISKE STRATEGI Vores mission er at skabe livskvalitet for alle i Danmark gennem det byggede miljø Forsidebillede: Superkilen på Nørrebro i København Bagsidebillede: Bevægelseslandskabet

Læs mere

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer 2018 ISAF Sailing World Championships Worlds 2018 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson, tlf, mailadr, CVR nr. 2. Indhold

Læs mere

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil

Læs mere

Roskilde Kommune. Fishing Zealand er startet som et samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund,

Roskilde Kommune. Fishing Zealand er startet som et samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund, Roskilde Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 11/11437 Dokumentnr.: 37607/13 Sagsbehandler: Paul Debois Dir. 55 36 24 12 E-mail: pde@vordingborg.dk

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Lemvig Kommune Rådhuset 7620 Lemvig. Sendt via e-mail til: Michael Seidelin Haustorp på miha@lemvig.dk. Vingsted, den 9.

Lemvig Kommune Rådhuset 7620 Lemvig. Sendt via e-mail til: Michael Seidelin Haustorp på miha@lemvig.dk. Vingsted, den 9. Lemvig Kommune Rådhuset 7620 Lemvig Sendt via e-mail til: Michael Seidelin Haustorp på miha@lemvig.dk Vingsted, den 9. januar 2014 Kære Claus, Ole, Michael og Hanne! Tak for godt møde den 16. december.

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Småøernes Aktionsgruppe

Småøernes Aktionsgruppe Vejledning om støtte via Småøernes Aktionsgruppe Vi støtter projekter, som viser nye veje og skaber fremskridt på de 27 småøer synliggør muligheder og kvaliteter på småøerne styrker samarbejde og fællesskab

Læs mere

Budgetaftale 2015-2018

Budgetaftale 2015-2018 Budgetaftale 2015-2018 Bilag 2 H www.lejre.dk Dato: 26. september 2014 Investeringsoversigt 2015-2018 Budget 2015-2018 rummer anlægsinvesteringer for godt 280 mio. kr. i budgetperioden. Heraf er ca. 230

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere