Det Humanistiske Fakultets Bacheloruddannelser: Studieordning for Grundfagsstudiet af BA uddannelsen i. INDISK 2000-ordningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Humanistiske Fakultets Bacheloruddannelser: Studieordning for Grundfagsstudiet af BA uddannelsen i. INDISK 2000-ordningen"

Transkript

1 Det Humanistiske Fakultets Bacheloruddannelser: Studieordning for Grundfagsstudiet af BA uddannelsen i INDISK 2000-ordningen ASIEN-INSTITUTTET Det humanistiske Fakultet Københavns Universitet

2 16. februar

3 Grundfagsstudiet i Indisk 2000-ordning 1. INDLEDNING 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Grundfagsstudiet (bachelorniveau) i Indisk 2000-ordning. 1.2 Indholds- og målbeskrivelse Efter at have gennemført bacheloruddannelsen i Indisk skal en bachelor have erhvervet en grundlæggende beherskelse af Sanskrit, samt derefter enten have uddybet sin Sanskritviden, eller tilegnet sig en grundlæggende beherskelse af Pali/Middelindisk eller Hindi (eller et andet moderne indisk sprog). Herudover skal bacheloren besidde et grundlæggende kendskab til de metodiske overvejelser, der indgår i det videnskabelige studium af Indiens filologi, kultur, historie og samfund. Bacheloren skal også være i stand til at søge viden om Indien på egen hånd og til at formidle viden om indiske forhold til en bredere offentlighed. 1.3 Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for studiet under Asiatisk Studienævn ved Det humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1.4 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft d under Humanistbekendtgørelsen af 15. marts Studerende, der optages til bacheloruddannelsen med Indisk som grundfag d. 1. september 2000 eller senere, skal studere efter denne ordning. 1.5 Adgangskrav Adgang til studiet har enhver, som opfylder de almindelige betingelser for et studium ved det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet. Udenlandske studerende og studerende med udenlandsk adgangsgrundlag skal inden studiestart have bestået den statskontrollerede studieforberedende Danskprøve 2 hhv. kunne dokumentere beherskelse af dansk sprog på tilsvarende niveau. 1.6 Varighed Bachelorstudiet i Indisk er normeret til 4 årsværk. 1.7 Strukturel indpasning Grundfagsstudiet i Indisk udgør en del af en bacheloruddannelse, som i øvrigt omfatter: Propædeutikstudium i Indisk (1 årsværk: Sanskrit I og II) og tilvalg (1 årsværk). Bestået bacheloruddannelse med grundfagsstudium i Indisk giver adgang til kandidatuddannelse i Sydasienstudiet efter ansøgning til Studiekontoret under forudsætning af, at den studerende

4 har gennemført mindst 1/2 årsværks tilvalgsstudier uden for grundfaget. En bestået bacheloruddannelse i Indisk giver ret til betegnelsen B.A. i Indisk. 1.8 Studieelementer For at bestå bacheloruddannelsen i Indisk skal prøver i følgende studieelementer bestås: IND 1: Sanskrit I (propædeutisk), 3/4 årsværk IND 4: Sanskrit II (propædeutisk), 1/4 årsværk IND 14: Introduktion til Indienstudiet, 1/4 årsværk samt 3/4 årsværk i et af - eller en kombination af to af - de følgende tre moduler: IND 5-7: Sanskrit III 3/4, 1/2, 1/4 årsværk, eller IND 8-10: Pali I 3/4 1/2, 1/4 årsværk, eller IND 11-13: Hindi I 3/4, 1/2, 1/4 årsværk. og 3 realiaprøver à 1/4 årsværk blandt de følgende syv: IND 15: De indiske sprog og deres historie IND 16: Indiens historie IND 17: Indiens kunsthistorie IND 18: Indiens litteraturhistorie IND 19: Indiens religions- og idéhistorie IND 20: Indiens samfund IND 21: Indiens buddhisme og IND 22: Projekt, 1/4 årsværk, der aflægges som sidste prøve og vælges blandt de syv ovennævnte studieelementer i realia. En studerende kan indstille sig til to prøver inden for samme emneområde, når den ene prøve aflægges som projekt. 1.9 Rækkefølgen Bortset fra at sprogprøverne i Indisk skal aflægges i den anførte rækkefølge kan de enkelte ikke-sproglige prøver aflægges i vilkårlig rækkefølge. Dog er det en forudsætning for at indstille sig til de frie ikke-sproglige prøver, at den obligatoriske prøve "Introduktion til Indienstudiet" er bestået. Desuden kræver realiaprøven i de Indiske sprog og deres historie, at man forinden også har bestået Sanskrit I. Projektet tages som sidste prøve. 16. februar

5 2. DE ENKELTE STUDIEELEMENTER Studieelementerne er beskrevet udtømmende i fagets katalog over studieelementer. 2.1 Sanskrit I (IND 1) (3/4 årsværk) (propædeutik) Mundtlig prøve med intern censur. Prøven bedømmes efter 13-skalaen. 2.2 Sanskrit II (IND 4) (1/4 årsværk) (propædeutik) Skriftlig prøve med intern censur. Prøven bedømmes efter 13-skalaen. 2.3 Sanskrit III (IND 5) (3/4 årsværk) Kombineret skriftlig og mundtlig prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 13- skalaen Sanskrit III-a (IND 6) (1/4 årsværk) Skriftlig prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 13-skalaen Sanskrit III-b (IND 7) (1/2 årsværk) Kombineret skriftlig og mundtlig prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 13- skalaen 2.4 Pali I (IND 8) (3/4 årsværk) Kombineret skriftlig og mundtlig prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 13- skalaen Pali I-a (IND 9) (1/4 årsværk) Skriftlig prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 13-skalaen Pali I-b (IND 10) (1/2 årsværk) Kombineret skriftlig og mundtlig prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 13- skalaen 2.5 Hindi I (IND 11) (3/4 årsværk) Kombineret skriftlig og mundtlig prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 13- skalaen Hindi I-a (IND 12) (1/4 årsværk) Mundtlig prøve med intern censur. Prøven bedømmes efter 13-skalaen Hindi I-b (IND 13) (1/2 årsværk) Kombineret skriftlig og mundtlig prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 13- skalaen 16. februar

6 2.6 Introduktion til Indienstudiet (IND 14) (1/4 årsværk) En fri, skriftlig hjemmeopgave med intern censur. Prøven bedømmes som bestået eller ikkebestået. 2.7 De indiske sprog og deres historie (IND 15) (1/4 årsværk) En kombinationsprøve med en fri, skriftlig hjemmeopgave og en mundtlig prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 13-skalaen. 2.8 Indiens historie (IND 16) (1/4 årsværk) En kombinationsprøve med en fri, skriftlig hjemmeopgave og en mundtlig prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 13-skalaen. 2.9 Indiens kunsthistorie (IND 17) (1/4 årsværk) En kombinationsprøve med en fri, skriftlig hjemmeopgave og en mundtlig prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 13-skalaen Indiens litteraturhistorie (IND 18) (1/4 årsværk) En kombinationsprøve med en fri, skriftlig hjemmeopgave og en mundtlig prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 13-skalaen Indiens religions- og idéhistorie (IND 19) (1/4 årsværk) En kombinationsprøve med en fri, skriftlig hjemmeopgave og en mundtlig prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 13-skalaen Indiens samfund (IND 20) (1/4 årsværk) En kombinationsprøve med en fri, skriftlig hjemmeopgave og en mundtlig prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 13-skalaen Indiens buddhisme (IND 21) (1/4 årsværk) En kombinationsprøve med en fri, skriftlig hjemmeopgave og en mundtlig prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 13-skalaen Projekt (IND 22) (1/4 årsværk) En kombinationsprøve med en fri, skriftlig hjemmeopgave og en mundtlig prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 13-skalaen. 3. GENERELLE EKSAMENSBESTEMMELSER 3.1 Eksamenstilmelding Den studerende skal selv melde sig til de prøver, som ønskes aflagt i den forestående termin. 16. februar

7 Tilmelding kan kun ske i tilmeldingsperioden. Reglerne for tilmelding (herunder også oplysning om tilmeldingsperioden) meddeles for den enkelte eksamenstermin i Fakultetets lektionskatalog. 3.2 Eksamensafmelding Hvis den studerende ikke ønsker at gennemføre en tilmeldt prøve, skal den pågældende prøve afmeldes. Såfremt rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven som påbegyndt. Medmindre den studerende bliver forhindret i at deltage pga. sygdom, vil der i tilfælde af udeblivelse blive registreret "udeblevet", og den studerende vil have forbrugt et eksamensforsøg. 3.3 Afvikling af eksamen Mundtlige og skriftlige prøver på universitetet aflægges i de af Fakultetet fastsatte eksamensterminer, dvs. i januar måned, og i juni måned. Sygeeksamen (se pkt. 3.12) og i særlige tilfælde omprøve (se pkt. 3.10) kan afholdes uden for disse terminer. Skriftlige hjemmeopgaver afleveres normalt den 3. januar, hhv. den 3. juni. 3.4 Pensumopgivelser Den studerende udarbejder et forslag til pensumopgivelser, der afleveres til den relevante eksaminationsberettigede lærer senest en uge før afleveringsdato. Når pensum er godkendt og underskrevet af faglæreren, afleveres det i tre eksemplarer til sekretariatet, normalt den 20. november, hhv. den 20. april. 3.5 Normalsideberegning Ved indstilling til prøver med tekstopgivelser gælder følgende regler for beregning af normalsider: En normalside udgøres af 2000 anslag. Pensum til sproglige prøver angives som et antal sider Indisk tekst skrevet for indfødte indere. En side indisk tekst udgør 450 Aksharas. Ved aflevering af hjemmeopgaver gælder følgende regler for beregning af opgavens normalsider: En normalside udgøres af 2000 anslag Eksamenssprog Eksamenssprog er, hvor andet ikke er angivet, dansk. 3.7 Gruppeprøver Ved gruppeprøver skal hver enkelt deltagers præstation identificeres, og præstationen bedømmes for hver eksaminand for sig. Ved en gruppeprøve kan der højst deltage 3 eksaminander. 16. februar

8 3.8 Censur Prøver med ekstern censur bedømmes af eksaminator samt af en af Undervisningsministeriet beskikket censor. Prøver med intern censur bedømmes af eksaminator samt af en anden af fagets eksamensberettigede lærere, som af dekanen er udpeget som intern censor. Prøver, der bedømmes af eksaminator alene, betegnes som intern prøve uden censur. 3.9 Frist for bedømmelse Ved mundtlige prøver meddeles resultatet straks efter, at eksaminationen er afsluttet. Ved skriftlige prøver på universitetet meddeles resultatet senest ved fagets sidste mundtlige prøve. Ved kombinationsprøver gives en samlet karakter straks efter, at den mundtlige del af prøven er afsluttet. Sidste frist for bedømmelse af prøver og opgaver er den 30. januar og den 30. juni Omprøve Hvis en prøve ikke bestås, kan den studerende indstille sig til samme prøve på ny. En studerende kan dog højst indstille sig til samme prøve 3 gange. Indstilling til omprøve kan normalt ikke finde sted tidligere end til næstfølgende eksamenstermin; dog kan studerende i den termin, hvor bacheloruddannelsen afsluttes, indstille sig til omprøve i samme termin eller i umiddelbar forlængelse heraf årsprøven Fakultetets krav til at bestå 1. årsprøven er, at den studerende efter 2. semester har deltaget i og efter 4. semester har bestået prøver svarende til minimum 1/4 årsværk. Studerende, der ved udgangen af 2. semester i bacheloruddannelsen har deltaget i, men ikke har bestået prøver af mindst 1/4 årsværks omfang, kan indstille sig til omprøve i august Sygeeksamen Såfremt en studerende pga. dokumenteret (ved lægeerklæring) sygdom må udeblive fra en tilmeldt prøve eller er forhindret i rettidigt at aflevere en tilmeldt hjemmeopgave, betragtes prøven ikke som påbegyndt. Den studerende kan i så fald enten afmelde prøven eller aftale sygeeksamen med eksamenslederen Klageadgang Den studerende kan klage over prøver, jvf. kapitel 5 i eksamensbekendtgørelsen af AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Studerende, der har studeret og aflagt prøver under tidligere studieordninger i Indisk, kan overføre disse prøver til studiet under 2000-studieordning i Indisk efter af studienævnet nærmere fastsatte retningslinier. Efter år 2006 kan der ikke aflægges prøver på BA februar

9 uddannelsen under tidligere studieordninger. Godkendt af Asiatisk studienævn, den Godkendt af Det humanistiske Fakultetsråd d. John Kuhlmann Madsen Dekan 16. februar

10 Det Humanistiske Fakultets Bacheloruddannelser: Katalog over studieelementer for Grundfagsstudiet af BA uddannelsen i INDISK under Humanistbekendtgørelsen 1995 ASIEN-INSTITUTTET 16. februar

11 Det humanistiske Fakultet Københavns Universitet Katalog over Studieelementer for Indisk under Humanistbekendtgørelsen 1995 Generelle bestemmelser Opbygning Bacheloruddannelsen er opbygget af en række studieelementer. Hvert studieelements årsværksvægt, forudsætninger, eksamensfordringer og eksamensform er fastlagt efter følgende definitioner: Årsværksvægt Ved en prøves årsværksvægt forstås, hvor lang tid der regnes at medgå til forberedelsen til pågældende prøve, angivet som en brøkdel af en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Forudsætninger Ved en prøves forudsætninger forstås, hvilke prøver der skal være bestået, før man kan indstille sig til den pågældende prøve. Eksamensfordringer Ved en prøves eksamensfordringer forstås, hvad der ved prøven tages sigte på at eksaminere eksaminanden i. Eksamensfordringer udtrykkes dels som en beskrivelse af, hvilke færdigheder eller hvilken viden, eksaminanden skal vise ved eksaminationen, dels som en beskrivelse af omfanget og arten af det pensum, eksaminanden skal eksamineres i. Ikke-sproglige prøver Pensum til ikke-sproglige prøver angives som et antal sider af oversigtslitteratur og videnskabelig litteratur. Videnskabelig litteratur er normalt mere specialiseret end oversigtslitteratur og skal give mulighed for at følge forskningsprocessen. Publikationsformerne for oversigtslitteratur og videnskabelig litteratur er bøger, artikler i tidsskrifter eller bidrag til antologier. Alle disse publikationsformer skal så vidt muligt være repræsenteret i pensum. Sproglige prøver Hvis en prøve fordrer evne til at oversætte og grammatisk kommentere af eksaminanden ikke-opgivne tekster, skal de ikke-opgivne tekster, der eksamineres i, være af samme art og sværhedsgrad som de i pensum repræsenterede. 16. februar

12 I et pensum til en sproglig prøve skal flere teksttyper - f.eks. skønlitteratur, fagprosa, ældre tekster, moderne tekster, poesi etc. - være repræsenteret. Eksamensfordringernes krav til samtaleevne er gradueret som "en enkel samtale", "en lettere samtale" og "en ubesværet, let samtale". Eksamensform Ved en prøves eksamensform forstås de regler, der gælder for afholdelsen af den pågældende prøve. Karakterer Prøverne bedømmes enten med en karakter efter 13-skalaen eller med bestået/ikke-bestået. Ved kombinationsprøver finder mundtlig prøve normalt sted 14 dage efter skriftlig prøve, hhv. frist for aflevering af hjemmeopgave. Ved kombinationsprøver skal hver delprøve være bestået. Der gives kun en karakter, der hvis ikke andet er angivet, beregnes som gennemsnittet af delprøverne, der hver tæller lige. Hvis en delprøve ikke bestås i samme eksamenstermin må hele prøven tages om. Prøven registreres som 'ikke bestået'. Ved bedømmelsen af en sproglig prøve vejer eksamination i oversættelse med tre fjerdedele og eksamination i prøvens øvrige delprøver med en fjerdedel. Hvis eksaminanden skal oversætte flere typer tekst til dansk, vejer hver type lige ved bedømmelsen. Hjemmeopgaver Hensigten med en hjemmeopgave er at vise eksaminandens evne til at formulere og bearbejde et afgrænset emne, finde relevant fagprosa og skrive klart og præcist under iagttagelse af almindeligt gældende konventioner for brug af noter, udformning af bibliografiske henvisninger o.l. Hjemmeopgaver skal være maskinskrevne. Opgaver må ikke afleveres på diskette. Gruppeprøver Hvis der aflægges gruppeprøver, godkender eksaminatoren hvem der indgår i gruppeprøven, samtidig med eksaminators godkendelse af eksaminandernes petita. Højst tre personer kan indgå i gruppen i gruppeprøve. Bedømmelse af gruppeprøver gives individuelt. (Se 3.7) Hjælpemidler ved eksamen Hvis der kan anvendes hjælpemidler under en prøve eller i forberedelsestiden til en prøve, godkender eksaminator indenfor de af studienævnet fastsatte rammer, hvilke hjælpemidler der kan anvendes, samtidig med eksaminators godkendelse af eksaminandens petitum. Eksaminanden skal på sit petitum angive, hvilke hjælpemidler der ønskes anvendt. Eksaminanden er alene ansvarlig for, at de godkendte hjælpemidler er tilgængelige under prøven eller i forberedelsestiden til prøven. Eksamenssproget 16. februar

13 Hvor intet andet er nævnt er eksamenssproget dansk. Hvis undervisningen er meddelt på engelsk vil der kunne søges om dispensation til at eksamen i det pågældende studieelement afholdes på engelsk. Petitum og pensum Ingen prøve kan aflægges, medmindre der foreligger et af eksaminator godkendt petitum. Et godkendt petitum udgør den pågældende prøves pensum. Eksaminanden skal aflevere sit petitum til instituttet, underskrevet af den af instituttets lærere, der skal virke som eksaminator ved den pågældende prøve, inden for en frist, som normalt er den 20. november, hhv. den 20. april. Skal der afleveres en hjemmeopgave, foreslår eksaminanden i sit petitum et emne for denne til godkendelse af eksaminator. Ved gruppeprøve med 2 deltagere fordobles pensumstørrelsen og den forøges yderligere med en tredjedel af det for én eksaminand normerede sideantal ved 3 deltagere. Pensumsammenfald Der må ikke forekomme sammenfald mellem pensum til prøver aflagt under denne studieordning og beståede prøver aflagt ved samme eller ved andre højere uddannelsesinstitutioner. Dispensationer Asiatisk Studienævn kan dispensere fra en række bestemmelser i studieordningen, dog kun således at uddannelsen ikke ændres væsentligt hverken i forhold vedr. årsværksvægt, indhold eller niveau. Pensumreduktion Reduktion af pensum til en prøve og ækvivalering af en prøve bevilges af studienævnet. Der kan ansøges om forhåndsgodkendelse. Prøver aflagt ved andre institutioner kan danne grundlag for reduktion af en prøves pensum, hvis det kan dokumenteres, at den aflagte prøve med hensyn til art og sværhedsgrad i det væsentlige kan sidestilles med den prøve, hvis pensum søges reduceret. Ækvivalering af prøver Prøver aflagt ved andre institutioner kan danne grundlag for ækvivalering af en prøve, hvis det kan dokumenteres, at den aflagte prøve med hensyn til årsværksvægt, art og sværhedsgrad i det væsentlige kan sidestilles med den prøve, der søges erstattet. 16. februar

14 Studieelement nr. 1 Sanskrit I (IND 1) (3/4 årsværk) Niveau: Propædeutisk. Forudsætninger: Ingen. Ved en mundtlig prøve ubesværet at oplæse, oversætte og grammatisk kommentere af eksaminanden opgivne elementære lærebogstekster på Sanskrit. Pensum: Eksaminanden opgiver lærebogsstof i et omfang svarende vejledende til Robert P.G. Goldman and Sally J. Sutherland: Devavanipravesika, Berkeley, 1987 eller Walter Harding Maurer: The Sanskrit Language. An Introductory Grammar and Reader. 2 vols. Surry, Prøveform: Bunden, mundtlig prøve med forberedelse. Censur: Intern censur. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 30 minutter incl. voteringen, og der gives 30 min. forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden kan hverken medbringe hjælpemidler til selve prøven eller til forberedelsen. Særlige bestemmelser: Prøven har form af en bunden, mundtlig dialog mellem eksaminator og eksaminand. Forberedelsestiden er beregnet på at eksaminanden kan gennemgå de(n) til prøven udleverede tekst(er) for at eksaminanden ubesværet skal kunne oplæse, oversætte og grammatisk kommentere (en del) af den/dem, uden hjælpemidler. Studieelement nr. 2 Sanskrit I-a (IND 2) (1/4 årsværk) Niveau: Propædeutik for lingvister. Forudsætninger: Ingen. Ved aktiv deltagelse i løbet af semesteret eller ved en mundtlig prøve at demonstrere kendskab til basale regler for sanskrit grammatik og evne til at læse enkle sanskrit sætninger. Pensum: Eksaminanden opgiver lærebogsstof i et omfang svarende vejledende til Robert P.G. Goldman and Sally J. Sutherland: Devavanipravesika, Berkeley, 1987 eller Walter Harding Maurer: The Sanskrit Language. An Introductory Grammar and Reader. 2 vols. Surry, Prøveform: 80% fremmøde over to semestre og aktiv undervisningsdeltagelse eller en mundtlig bunden prøve med forberedelse. Censur: Intern censur. Bedømmelsesform: Bestået eller ikke-bestået. 16. februar

15 Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 30 minutter incl. votering. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler til forberedelsen og prøven. Særlige bestemmelser: Ved den mundtlige prøve oversætter eksaminanden et stykke af en opgiven tekst udleveret ved forberedelsestidens begyndelse. Dernæst kommenterer eksaminanden passager i teksten udvalgt af eksaminator. Studieelement nr. 3 Sanskrit I-b (IND 3) (1/2 årsværk) Niveau: Propædeutik for religionsfag. Forudsætninger: Ingen. Ved en mundtlig prøve at oplæse, oversætte og grammatisk kommentere af eksaminanden opgivne elementære lærebogstekster på Sanskrit. Pensum: Eksaminanden opgiver lærebogsstof i et omfang svarende vejledende til Robert P.G. Goldman and Sally J. Sutherland: Devavanipravesika, Berkeley, 1987 eller Walter Harding Maurer: The Sanskrit Language. An Introductory Grammar and Reader. 2 vols. Surry, Prøveform: Bunden, mundtlig prøve med forberedelse. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Bestået eller ikke-bestået. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 30 minutter incl. voteringen, og der gives 30 min. forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe hjælpemidler til forberedelsestiden. Særlige bestemmelser: Prøven har form af en bunden, mundtlig dialog mellem eksaminator og eksaminand. Forberedelsestiden er beregnet på at eksaminanden kan gennemgå de(n) til prøven udleverede tekst(er) for at eksaminanden ubesværet skal kunne oplæse, oversætte og grammatisk kommentere (en del) af den/dem ved brug af medbragte ordbøger og grammatikbøger. Studieelement nr. 4 Sanskrit II (IND 4) (1/4 årsværk) Niveau: Propædeutisk. Forudsætninger: Sanskrit I (3/4 årsværk). Ved en skriftlig prøve sikkert at oversætte og grammatisk kommentere af eksaminanden opgivne tekster på Sanskrit svarende vejledende til 1 normalside. Pensum: Eksaminanden opgiver 30 sider Sanskrit på et niveau svarende vejledende til udvalgte afsnit af Ch.R. Lanman, A Sanskrit Reader, samt 100 siders oversigtslitteratur om Sanskrit. 16. februar

16 Prøveform:En skriftlig bunden prøve på universitetet under tilsyn. Censur: Prøven er med intern censur. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Eksaminanden har 4 timer til rådighed. Hjælpemidler: Eksaminanden kan ikke medbringe hjælpemidler til prøven. Studieelement nr. 5 Sanskrit III (IND 5) (3/4 årsværk) Forudsætninger: Bestået Sanskrit II. Ved en skriftlig prøve præcist at oversætte og grammatisk kommentere af eksaminanden opgivne tekster på Sanskrit til idiomatisk korrekt dansk svarende vejledende til 1 normalside, og vise et grundlæggende kendskab til det videnskabelige studium af Sanskrit. Ved en mundtlig prøve præcist at oplæse og oversætte opgivne tekster på Sanskrit svarende vejledende til 1/2 normalside. Pensum: Eksaminanden opgiver 30 sider Sanskrit fra Puranans og Eposene (Mahabharata og Ramayana), 10 sider Vedisk litteratur, 10 sider fra Upanisadene, 10 sider Shastra litteratur, 10 sider Darsana-litteratur med kommentarer, 10 sider Kavya-litteratur med kommentarer, og 10 sider Vyakarana-litteratur med kommentarer. Prøveform: En kombinationsprøve bestående af en skriftlig bunden prøve aflagt på universitetet under tilsyn og en mundtlig bunden prøve. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Ved skriftlig prøve har eksaminanden 4 timer til rådighed. Mundtlig prøve varer 30 minutter incl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe ordbøger og grammatikbøger til den skriftlige og forberedelsen til den mundtlige prøve. Særlige bestemmelser: Den mundtlige prøve har form af en bunden, mundtlig dialog mellem eksaminator og eksaminand. Der gives en samlet karakter. Karakteren for den skriftlige prøve vejer 2/3 dele, mens den mundtlige prøve vejer 1/3 Forberedelsestiden er beregnet på at eksaminanden kan gennemgå de(n) til prøven udleverede tekst(er) for at eksaminanden præcist skal kunne oplæse, oversætte og grammatisk kommentere (en del) af den/dem, ved brug af medbragte ordbøger og grammatikbøger. 16. februar

17 Studieelement nr. 6 Sanskrit III-a (IND 6) (1/4 årsværk) Forudsætninger: Bestået Sanskrit II. Ved en skriftlig prøve præcist at oversætte og grammatisk kommentere af eksaminanden opgivne tekster på Sanskrit svarende vejledende til 1 normalside. Pensum: Eksaminanden opgiver 30 sider Sanskrit fra Puranans og Eposene (Mahabharata og Ramayana). Prøveform: En skriftlig bunden prøve aflagt på universitetet under tilsyn. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Ved skriftlig prøve har eksaminanden 4 timer til rådighed Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe ordbøger og grammatikbøger til prøven. Studieelement nr. 7 Sanskrit III-b (IND 7) (1/2 årsværk) Forudsætninger: Bestået Sanskrit II. Ved en skriftlig prøve præcist at oversætte og grammatisk kommentere af eksaminanden opgivne tekster på Sanskrit svarende vejledende til 1 normalside. Ved en mundtlig prøve præcist at oplæse og oversætte opgivne tekster på Sanskrit svarende vejledende til 1/3 normalside, Pensum: Eksaminanden opgiver 30 sider Sanskrit fra Puranans og Eposene (Mahabharata og Ramayana) samt 10 sider Vedisk litteratur, 10 sider fra Upanisadene og 10 sider Shastra litteratur. Prøveform: En kombinationsprøve bestående af en skriftlig bunden prøve aflagt på universitetet under tilsyn og en mundtlig bunden prøve. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Ved skriftlig prøve har eksaminanden 4 timer til rådighed. Mundtlig prøve varer februar

18 minutter incl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe ordbøger og grammatikbøger til den skriftlige og forberedelsen til den mundtlige prøve. Særlige bestemmelser: Den mundtlige prøve har form af en bunden, mundtlig dialog mellem eksaminator og eksaminand. Der gives en samlet karakter. Karakteren for den skriftlige prøve vejer 2/3 dele, mens den mundtlige prøve vejer 1/3 Forberedelsestiden er beregnet på at eksaminanden kan gennemgå de(n) til prøven udleverede tekst(er) for at eksaminanden præcist skal kunne oplæse, oversætte og grammatisk kommentere (en del) af den/dem, ved brug af medbragte ordbøger og grammatikbøger. Studieelement nr. 8 Pali I (IND 8) (3/4 årsværk) Forudsætninger: Bestået Sanskrit II. Ved en skriftlig prøve præcist at oversætte og grammatisk kommentere af eksaminanden opgivne tekster på Pali svarende vejledende til 1 normalside, og vise et grundlæggende kendskab til det videnskabelige studium af Pali. Ved en mundtlig prøve præcist at oplæse og oversætte opgivne tekster på Pali svarende vejledende til 1/3 normalside. Pensum: Eksaminanden opgiver lærebogsstof svarende vejledende til A.K. Warder, Introduction to Pali, Oxford 1991, 30 sider Pali fra af D. Andersen, A Pali Reader. Copenhagen 1901, samt 100 sider oversigtslitteratur om Pali. Prøveform: En kombinationsprøve bestående af en skriftlig bunden prøve aflagt på universitetet under tilsyn og en mundtlig bunden prøve. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Ved skriftlig prøve har eksaminanden 4 timer til rådighed. Mundtlig prøve varer 30 minutter incl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe ordbøger og grammatikbøger til den skriftlige og forberedelsen til den mundtlige prøve. Særlige bestemmelser: Den mundtlige prøve har form af en bunden, mundtlig dialog mellem eksaminator og eksaminand. Der gives en samlet karakter. Karakteren for den skriftlige prøve vejer 2/3 dele, mens den mundtlige prøve vejer 1/3. Forberedelsestiden er beregnet på at eksaminanden kan gennemgå de(n) til prøven udleverede tekst(er) for at eksaminanden præcist skal kunne oplæse, oversætte og grammatisk kommentere (en del) af den/dem, ved brug af medbragte ordbøger og grammatikbøger. 16. februar

19 Studieelement nr. 9 Pali I-a (IND 9) (1/4 årsværk) Forudsætninger: Bestået Sanskrit II. Ved en skriftlig prøve sikkert at oversætte og grammatisk kommentere af eksaminanden opgivne elementære lærebogstekster på Pali svarende vejledende til 2/3 normalside. Pensum: Eksaminanden opgiver lærebogsstof svarende vejledende til A.K. Warder, Introduction to Pali, Oxford Prøveform:En skriftlig bunden prøve på universitetet under tilsyn. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Eksaminanden har 4 timer til rådighed. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe ordbøger og grammatikbøger. Studieelement nr. 10 Pali I-b (IND 10) (1/2 årsværk) Forudsætninger: Bestået Sanskrit II. Ved en skriftlig prøve sikkert at oversætte og grammatisk kommentere af eksaminanden opgivne elementære lærebogstekster på Pali svarende vejledende til 1 normalsider. Ved en mundtlig prøve præcist at oplæse og oversætte opgivne tekster på Pali svarende vejledende til 1/4 normalside. Pensum: Eksaminanden opgiver lærebogsstof svarende vejledende til A.K. Warder, Introduction to Pali, Oxford 1991, samt 15 sider Pali fra D. Andersen, A Pali Reader, Copenhagen Prøveform: En kombinationsprøve bestående af en skriftlig bunden prøve aflagt på universitetet under tilsyn og en mundtlig bunden prøve. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Ved skriftlig prøve har eksaminanden 4 timer til rådighed. Mundtlig prøve varer 30 minutter incl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe ordbøger og grammatikbøger til den skriftlige og 16. februar

20 forberedelsen til den mundtlige prøve. Særlige bestemmelser: Den mundtlige prøve har form af en bunden, mundtlig dialog mellem eksaminator og eksaminand. Der gives en samlet karakter. Karakteren for den skriftlige prøve vejer 2/3 dele, mens den mundtlige prøve vejer 1/3 Forberedelsestiden er beregnet på at eksaminanden kan gennemgå de(n) til prøven udleverede tekst(er) for at eksaminanden præcist skal kunne oplæse, oversætte og grammatisk kommentere (en del) af den/dem, ved brug af medbragte ordbøger og grammatikbøger. Studieelement nr. 11 Hindi I (IND 11) (3/4 årsværk) Forudsætninger: Bestået Sanskrit II. Ved en skriftlig prøve sikkert at oversætte og grammatisk kommentere af eksaminanden opgivne tekster på elementær moderne Hindi svarende vejledende til 1 normalside, og ved en mundtlig prøve præcist at oplæse og oversætte opgivne tekster på moderne hindi svarende vejledende til 1/2 normalside, samt vise et grundlæggende kendskab til det videnskabelige studium af moderne Hindi. Pensum: Eksaminanden opgiver lærebogsstof i et omfang svarende vejledende til Rupert Snell og Simon Weightman, Teach Yourself Hindi. London, 1989, R.S. McGregor, Outline of Hindi Grammar. 1973, 70 sider moderne Hindi, samt 100 sider oversigtslitteratur om Hindi. Prøveform: En kombinationsprøve bestående af en skriftlig bunden prøve aflagt på universitetet under tilsyn og en mundtlig bunden prøve. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Ved skriftlig prøve har eksaminanden 4 timer til rådighed. Mundtlig prøve varer 30 minutter incl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe ordbøger og grammatikbøger til den skriftlige og forberedelsen til den mundtlige prøve. Særlige bestemmelser: Den mundtlige prøve har form af en bunden, mundtlig dialog mellem eksaminator og eksaminand. Der gives en samlet karakter. Karakteren for den skriftlige prøve vejer 2/3 dele, mens den mundtlige prøve vejer 1/3 Forberedelsestiden er beregnet på at eksaminanden kan gennemgå de(n) til prøven udleverede tekst(er) for at eksaminanden præcist skal kunne oplæse, oversætte og grammatisk kommentere (en del) af den/dem, ved brug af medbragte ordbøger og grammatikbøger. Studieelement nr februar

21 Hindi I-a (IND 12) (1/4 årsværk) Forudsætninger: Bestået Sanskrit II. Ved en mundtlig prøve ubesværet at oplæse, oversætte og grammatisk kommentere af eksaminanden opgivne elementære lærebogstekster på moderne Hindi svarende vejledende til 1/4 normalside. Pensum: Eksaminanden opgiver lærebogsstof i et omfang svarende vejledende til Rupert Snell og Simon Weightman, Teach Yourself Hindi. London, Prøveform: Bunden, mundtlig prøve med forberedelse. Censur: Prøven er med intern censur. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 30 minutter incl. voteringen, og der gives 30 min. forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden kan ikke medbringe hjælpemidler til prøven. Særlige bestemmelser: Prøven har form af en bunden, mundtlig dialog mellem eksaminator og eksaminand. Forberedelsestiden er beregnet på at eksaminanden kan gennemgå de(n) til prøven udleverede tekst(er) for at eksaminanden ubesværet skal kunne oplæse, oversætte og grammatisk kommentere (en del) af den/dem, uden hjælpemidler. Studieelement nr. 13 Hindi I-b (IND 13) (1/2 årsværk) Forudsætninger: Bestået Sanskrit II. Ved en skriftlig prøve sikkert at oversætte og grammatisk kommentere af eksaminanden opgivne tekster på elementær moderne Hindi svarende vejledende til 1 normalside, og ved en mundtlig prøve præcist at oplæse og oversætte opgivne tekster på moderne hindi svarende vejledende til 1/3 normalside. Pensum: Eksaminanden opgiver lærebogsstof i et omfang svarende vejledende til Rupert Snell og Simon Weightman, Teach Yourself Hindi. London, 1989, og R.S. McGregor, Outline of Hindi Grammar. 1973, og 35 sider moderne Hindi. Prøveform: En kombinationsprøve bestående af en skriftlig bunden prøve aflagt på universitetet under tilsyn og en mundtlig bunden prøve. 16. februar

22 Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Ved skriftlig prøve har eksaminanden 4 timer til rådighed. Mundtlig prøve varer 30 minutter incl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe ordbøger og grammatikbøger til den skriftlige og forberedelsen til den mundtlige prøve. Særlige bestemmelser: Den mundtlige prøve har form af en bunden, mundtlig dialog mellem eksaminator og eksaminand. Der gives en samlet karakter. Karakteren for den skriftlige prøve vejer 2/3 dele, mens den mundtlige prøve vejer 1/3. Forberedelsestiden er beregnet på at eksaminanden kan gennemgå de(n) til prøven udleverede tekst(er) for at eksaminanden præcist skal kunne oplæse, oversætte og grammatisk kommentere (en del) af den/dem, ved brug af medbragte ordbøger og grammatikbøger. Studieelement nr. 14 Introduktion til Indienstudiet (IND 14) (1/4 årsværk) Forudsætninger: Ingen. Ved prøven skal den studerende dokumentere kendskab dels til indisk kultur, historie og samfund, således at kandidaten kan placere væsentlige begivenheder og fænomener i deres kulturelle, historiske og samfundsmæssige sammenhæng, og dels til de grundlæggende træk i de faglige traditioner indenfor studiet af indisk kultur, historie, og samfund. Desuden skal den studerende dokumentere kendskab til de vigtigste kildetyper, bibliografiske hjælpemidler og kilde-søgningsteknikker (traditionelle og brug af Internet og CD-ROM) inden for Indienstudiet. Pensum: Eksaminanden opgiver 750 normalsider oversigtslitteratur og 500 normalsider videnskabelig litteratur og kilder. Oversigtslitteraturen skal samlet udgøre en introduktion til de vigtigste sider af Indiens kultur, historie og samfund. Prøveform: En fri, skriftlig hjemmeopgave over et emne godkendt af eksaminator Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes som bestået eller ikke-bestået. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve, jvf. fagets generelle eksamensbestemmelser pkt. 3.7 Omfang: Hjemmeopgaven skal være ca. 15 normalsider. Ved gruppeprøve med 2 deltagere fordobles sideantallet og det forøges med en tredjedel af det for én eksaminand normerede sidetal ved 3 deltagere. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Studieelement nr februar

23 De indiske sprog og deres historie (IND 15) (1/4 årsværk) Forudsætninger: Bestået Introduktion til Indienstudiet samt Sanskrit I. Der kræves kendskab til de vigtigste elementer i indisk sprogvidenskab, således at kandidaten kan karakterisere de indiske sprogs nuværende og tidligere lydlige og grammatiske struktur, og deres genetiske og typologiske slægtskab med andre sprog samt de væsentligste sociolingvistiske forhold. Den videnskabelige litteratur skal vurderes i sin forskningssammenhæng. Der kræves endvidere kendskab til fagets basale metodiske redskaber. Pensum: Eksaminanden opgiver 1000 normalsider. Opgivelserne skal sikre eksaminandens overblik over eksamensområdet. Som videnskabelig litteratur opgives mindst en monografi, mindst to videnskabelige artikler, og 1-2 indiske tekster evt. i oversættelse, der alle opgives i deres helhed med henblik på at kunne redegøre for værkernes videnskabelige sammenhæng. Prøveform: En kombinationsprøve bestående af en fri, skriftlig hjemmeopgave over et emne godkendt af eksaminator og en mundtlig, bunden prøve med forberedelse. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve, jvf. fagets generelle eksamensbestemmelser pkt Omfang: Den mundtlige prøve varer 30 min. incl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Ved gruppeprøve med 2 deltagere varer den mundtlige prøve 60 minutter incl. votering, og ved 3 deltagere 70 minutter incl. votering, og der gives i alle tilfælde 30 minutters forberedelsestid. Hjemmeopgaven skal være ca. 15 normalsider. Ved gruppeprøve med 2 deltagere fordobles sideantallet og det forøges med en tredjedel af det for én eksaminand normerede sidetal ved 3 deltagere. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler til forberedelsestiden. Særlige bestemmelser: Den mundtlige prøve har form af en bunden, mundtlig dialog mellem eksaminator og eksaminand. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i et eller flere spørgsmål, der stilles eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse på baggrund af den afleverede hjemmeopgave og hele pensum. Forberedelsestiden anvendes til at overveje besvarelser til de(t) stillede spørgsmål ved brug af medbragte hjælpemidler. Ved karakterfastsættelsen vejer hjemmeopgaven 60% og den mundtlige prøve 40%. Studieelement nr. 16 Indiens historie (IND 16) (1/4 årsværk) Forudsætninger: Bestået Introduktion til Indienstudiet. Der kræves kendskab til et vigtigt forløb eller en væsentlig problemstilling i Indiens historie, 16. februar

24 således at kandidaten kan placere det studerede i en kronologisk og samfundsmæssig sammenhæng. Den videnskabelige litteratur og kilderne skal vurderes i sin forskningssammenhæng. Der kræves endvidere kendskab til fagets basale metodiske redskaber. Pensum: Eksaminanden opgiver 1500 normalsider. Opgivelserne skal sikre eksaminandens overblik over eksamensområdet. Som videnskabelig litteratur opgives mindst to monografier, mindst tre videnskabelige artikler og 1-2 indiske tekster evt. i oversættelse, der alle opgives i deres helhed med henblik på at kunne redegøre for værkernes videnskabelige sammenhæng. Prøveform: En kombinationsprøve bestående af en fri, skriftlig hjemmeopgave over et emne godkendt af eksaminator og en mundtlig, bunden prøve med forberedelse. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve, jvf. fagets generelle eksamensbestemmelser pkt Omfang: Den mundtlige prøve varer 30 min. incl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Ved gruppeprøve med 2 deltagere varer den mundtlige prøve 60 minutter incl. votering, og ved 3 deltagere 70 minutter incl. votering, og der gives i alle tilfælde 30 minutters forberedelsestid. Hjemmeopgaven skal være ca. 15 normalsider. Ved gruppeprøve med 2 deltagere fordobles sideantallet og det forøges yderligere med en tredjedel af det for én eksaminand normerede sidetal ved 3 deltagere. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler til forberedelsestiden. Særlige bestemmelser: Den mundtlige prøve har form af en bunden, mundtlig dialog mellem eksaminator og eksaminand. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i et eller flere spørgsmål, der stilles eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse på baggrund af den afleverede hjemmeopgave og hele pensum. Forberedelsestiden anvendes til at overveje besvarelser til de(t) stillede spørgsmål ved brug af medbragte hjælpemidler. Ved karakterfastsættelsen vejer hjemmeopgaven 60% og den mundtlige prøve 40%. Studieelement nr. 17 Indiens kunsthistorie (IND 17) (1/4 årsværk) Forudsætninger: Bestået Introduktion til Indienstudiet. Der kræves kendskab til Indiens maleri, skulptur, arkitektur, kunsthåndværk og brugskunst, samt kunstarternes ikonografi og teknik, således at kandidaten kan redegøre for hovedtrækkene i udviklingen med hovedvægten på en vigtig kulturperiode, og på elementært plan analysere kunstværker og placere dem i deres samfundsmæssige og idéhistoriske sammenhæng. Eventuelle påvirkninger på og/eller fra udlandet kan inddrages. Den videnskabelige litteratur og teksterne skal vurderes i deres forskningssammenhæng. Der kræves endvidere kendskab til fagets basale metodiske redskaber. Pensum: Eksaminanden opgiver 1500 normalsider. Opgivelserne skal sikre eksaminandens overblik over eksamensområdet. Som videnskabelig litteratur opgives mindst to monografier, 16. februar

25 mindst tre videnskabelige artikler, 1-2 indiske tekster evt. i oversættelse, samt illustrationer af 5 kunstværker, der alle opgives i deres helhed med henblik på at kunne redegøre for værkernes videnskabelige sammenhæng. Prøveform: En kombinationsprøve bestående af en fri, skriftlig hjemmeopgave over et emne godkendt af eksaminator og en mundtlig, bunden prøve med forberedelse. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve, jvf. fagets generelle eksamensbestemmelser pkt Omfang: Den mundtlige prøve varer 30 min. incl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Ved gruppeprøve med 2 deltagere varer den mundtlige prøve 60 minutter incl. votering, og ved 3 deltagere 70 minutter incl. votering, og der gives i alle tilfælde 30 minutters forberedelsestid. Hjemmeopgaven skal være ca. 15 normalsider. Ved gruppeprøve med 2 deltagere fordobles sideantallet og det forøges yderligere med en tredjedel af det for én eksaminand normerede sidetal ved 3 deltagere. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler til forberedelsestiden. Særlige bestemmelser: Den mundtlige prøve har form af en bunden, mundtlig dialog mellem eksaminator og eksaminand. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i et eller flere spørgsmål, der stilles eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse på baggrund af den afleverede hjemmeopgave og hele pensum. Forberedelsestiden anvendes til at overveje besvarelser til de(t) stillede spørgsmål ved brug af medbragte hjælpemidler. Ved karakterfastsættelsen vejer hjemmeopgaven 60% og den mundtlige prøve 40%. Studieelement nr. 18 Indiens litteraturhistorie (IND 18) (1/4 årsværk) Forudsætninger: Bestået Introduktion til Indienstudiet. Der kræves kendskab til en vigtig genre eller periode i Indiens litteratur, således at kandidaten kan karakterisere de vigtigste værker og genrens eller periodens forhold til den øvrige litteratur og til samspillet mellem litteratur og samfund, samt eventuel indflydelse på eller fra udlandet. Den videnskabelige litteratur og teksterne skal vurderes i deres forskningssammenhæng. Der kræves endvidere kendskab til fagets basale metodiske redskaber. Pensum: Eksaminanden opgiver 1500 normalsider. Opgivelserne skal sikre eksaminandens overblik over eksamensområdet. Som videnskabelig litteratur opgives mindst to monografier, mindst tre videnskabelige artikler og ca. 250 normalsider litterære tekster i oversættelse, der alle opgives i deres helhed med henblik på at kunne redegøre for værkernes videnskabelige sammenhæng. Prøveform: En kombinationsprøve bestående af en fri, skriftlig hjemmeopgave over et emne 16. februar

26 godkendt af eksaminator og en mundtlig, bunden prøve med forberedelse. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve, jvf. fagets generelle eksamensbestemmelser pkt Omfang: Den mundtlige prøve varer 30 min. incl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Ved gruppeprøve med 2 deltagere varer den mundtlige prøve 60 minutter incl. votering, og ved 3 deltagere 70 minutter incl. votering, og der gives i alle tilfælde 30 minutters forberedelsestid. Hjemmeopgaven skal være ca. 15 normalsider. Ved gruppeprøve med 2 deltagere fordobles sideantallet og det forøges yderligere med en tredjedel af det for én eksaminand normerede sidetal ved 3 deltagere. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler til forberedelsestiden. Særlige bestemmelser: Den mundtlige prøve har form af en bunden, mundtlig dialog mellem eksaminator og eksaminand. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i et eller flere spørgsmål, der stilles eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse på baggrund af den afleverede hjemmeopgave og hele pensum. Forberedelsestiden anvendes til at overveje besvarelser til de(t) stillede spørgsmål ved brug af medbragte hjælpemidler. Ved karakterfastsættelsen vejer hjemmeopgaven 60% og den mundtlige prøve 40%. Studieelement nr. 19 Indiens religions- og idéhistorie (IND 19) (1/4 årsværk) Forudsætninger: Bestået Introduktion til Indiensstudiet. Der kræves kendskab til indisk religion og filosofi, således at kandidaten kan karakterisere de forskellige religioner og filosofiske retninger, baggrunden for deres opståen, deres eventuelle gensidige påvirkning, samt eventuel indflydelse på eller fra udlandet. Den videnskabelige litteratur og teksterne skal vurderes i deres forskningssammenhæng. Der kræves endvidere kendskab til fagets basale metodiske redskaber. Pensum: Eksaminanden opgiver 1500 normalsider. Opgivelserne skal sikre eksaminandens overblik over eksamensområdet. Som videnskabelig litteratur opgives mindst to monografier, mindst tre videnskabelige artikler og 1-2 indiske tekster evt. i oversættelse, der alle opgives i deres helhed med henblik på at kunne redegøre for værkernes videnskabelige sammenhæng. Prøveform: En kombinationsprøve bestående af en fri, skriftlig hjemmeopgave over et emne godkendt af eksaminator og en mundtlig, bunden prøve med forberedelse. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve, jvf. fagets generelle eksamensbestemmelser pkt Omfang: Den mundtlige prøve varer 30 min. incl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Ved gruppeprøve med 2 deltagere varer den mundtlige prøve 60 minutter incl. 16. februar

27 votering, og ved 3 deltagere 70 minutter incl. votering, og der gives i alle tilfælde 30 minutters forberedelsestid. Hjemmeopgaven skal være ca. 15 normalsider. Ved gruppeprøve med 2 deltagere fordobles sideantallet og det forøges yderligere med en tredjedel af det for én eksaminand normerede sidetal ved 3 deltagere. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler til forberedelsestiden. Særlige bestemmelser: Den mundtlige prøve har form af en bunden, mundtlig dialog mellem eksaminator og eksaminand. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i et eller flere spørgsmål, der stilles eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse på baggrund af den afleverede hjemmeopgave og hele pensum. Forberedelsestiden anvendes til at overveje besvarelser til de(t) stillede spørgsmål ved brug af medbragte hjælpemidler. Ved karakterfastsættelsen vejer hjemmeopgaven 60% og den mundtlige prøve 40%. Studieelement nr. 20 Indiens samfund (IND 20) (1/4 årsværk) Forudsætninger: Bestået Introduktion til Indienstudiet. Der kræves kendskab til det indiske samfund, så kandidaten kan beskrive og analysere et eller flere væsentlige aspekter af Indiens samfundsmæssige udvikling. Den videnskabelige litteratur og kildetekster skal vurderes i deres forskningssammenhæng. Der kræves endvidere kendskab til fagets basale metodiske redskaber. Pensum: Eksaminanden opgiver 1500 normalsider. Opgivelserne skal sikre eksaminandens overblik over eksamensområdet. Som videnskabelig litteratur opgives mindst to monografier, mindst tre videnskabelige artikler og 1-2 indiske tekster evt. i oversættelse, der alle opgives i deres helhed med henblik på at kunne redegøre for værkernes videnskabelige sammenhæng. Prøveform: En kombinationsprøve bestående af en fri, skriftlig hjemmeopgave over et emne godkendt af eksaminator og en mundtlig, bunden prøve med forberedelse. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve, jvf. fagets generelle eksamensbestemmelser pkt Omfang: Den mundtlige prøve varer 30 min. incl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Ved gruppeprøve med 2 deltagere varer den mundtlige prøve 60 minutter incl. votering, og ved 3 deltagere 70 minutter incl. votering, og der gives i alle tilfælde 30 minutters forberedelsestid. Hjemmeopgaven skal være ca. 15 normalsider. Ved gruppeprøve med 2 deltagere fordobles sideantallet og det forøges yderligere med en tredjedel af det for én eksaminand normerede sidetal ved 3 deltagere. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler til forberedelsestiden. Særlige bestemmelser: Den mundtlige prøve har form af en bunden, mundtlig dialog mellem eksaminator og eksaminand. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i et eller flere spørgsmål, der stilles eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse på baggrund af den 16. februar

28 afleverede hjemmeopgave og hele pensum. Forberedelsestiden anvendes til at overveje besvarelser til de(t) stillede spørgsmål ved brug af medbragte hjælpemidler. Ved karakterfastsættelsen vejer hjemmeopgaven 60% og den mundtlige prøve 40%. Studieelement nr. 21 Indiens buddhisme (IND 21) (1/4 årsværk) Forudsætninger: Bestået Introduktion til Indienstudiet. Der kræves kendskab til den indiske buddhisme, således at kandidaten kan beskrive og analysere et eller flere aspekter af indisk buddhistisk filosofi i en overordnet religions- og idéhistorisk sammenhæng. Kandidaten må endvidere have kendskab til de forskellige skoleretninger inden for indisk buddhisme. Den videnskabelige litteratur og kildetekster skal vurderes i deres forskningssammenhæng. Der kræves endvidere kendskab til fagets basale metodiske redskaber. Pensum: Eksaminanden opgiver 1500 normalsider. Opgivelserne skal sikre eksaminandens overblik over eksamensområdet. Som videnskabelig litteratur opgives mindst to monografier, mindst tre videnskabelige artikler og 1-2 indiske tekster evt. i oversættelse, der alle opgives i deres helhed med henblik på at kunne redegøre for værkernes videnskabelige sammenhæng. Prøveform: En kombinationsprøve bestående af en fri, skriftlig hjemmeopgave over et emne godkendt af eksaminator og en mundtlig, bunden prøve med forberedelse. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve, jvf. fagets generelle eksamensbestemmelser pkt Omfang: Den mundtlige prøve varer 30 min. incl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Ved gruppeprøve med 2 deltagere varer den mundtlige prøve 60 minutter incl. votering, og ved 3 deltagere 70 minutter incl. votering, og der gives i alle tilfælde 30 minutters forberedelsestidhjemmeopgaven skal være ca. 15 normalsider. Ved gruppeprøve med 2 deltagere fordobles sideantallet og det forøges yderligere med en tredjedel af det for én eksaminand normerede sidetal ved 3 deltagere. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler til forberedelsestiden. Særlige bestemmelser: Den mundtlige prøve har form af en bunden, mundtlig dialog mellem eksaminator og eksaminand. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i et eller flere spørgsmål, der stilles eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse på baggrund af den afleverede hjemmeopgave og hele pensum. Forberedelsestiden anvendes til at overveje besvarelser til de(t) stillede spørgsmål ved brug af medbragte hjælpemidler. Ved karakterfastsættelsen vejer hjemmeopgaven 60% og den mundtlige prøve 40%. 16. februar

STUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE

STUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE STUDIEORDNING for TILVALGSSTUDIET i HISTORIE 1999-ordningen Ikrafttræden september 1999 INSTITUT FOR HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1. Indledning: 1.1. Uddannelsesdel, fag og

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk. 2004-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk. 2004-ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk 2004-ordningen Asiatisk Studienævn Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier - Sprog, Religion

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for det ½-årige sidefagsstudium i Oldtidskundskab ordningen

Studieordning for det ½-årige sidefagsstudium i Oldtidskundskab ordningen Studieordning for det ½-årige sidefagsstudium i Oldtidskundskab 1998-ordningen under 1995-bekendtgørelsen Inkl. katalog over studieelementer Justeret 2008 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Curriculum for the elective studies in Practical and Theoretical

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog II (Færøsk og islandsk) 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

kandidatuddannelsen i Kunsthistorie 1998-ordningen

kandidatuddannelsen i Kunsthistorie 1998-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Kunsthistorie 1998-ordningen Justeret 2008 Rettet 2009 Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Committee

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor japanstudier ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier

Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B September 2000 Senest revideret juli 2007 2 Sidefagsuddannelsen i oldtidskundskab

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

DANSENS ÆSTETIK OG HISTORIE

DANSENS ÆSTETIK OG HISTORIE DANSENS ÆSTETIK OG HISTORIE Studieordning for Det 1-årige Tilvalgsfagsstudium (BA) Justeret 2002 Det 1/2-årige Sidefagsstudium 2002-ordning Katalog over Studieelementer 1998-ordning og 2002-ordning DANSENS

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314.

Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314. Studieelement nr. 302: Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314. Oversættelse fra Vestgrønlandsk til Dansk (ESK 301) 1/4 årsværk.

Læs mere

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Lingvistik 2001-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Lingvistik 2001-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Lingvistik 2001-ordningen Revideret februar 2004 (oktober 2006) 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning... 4 1.1. Uddannelsesdel, fag og år... 4 1.2. Indholds- og målbeskrivelse...

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I J A P A N S K September 1996 Senest revideret januar 2005 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i japansk ved

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i middelalderarkæologi

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I N D I E N S K U N D S K A B. Februar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I N D I E N S K U N D S K A B. Februar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I N D I E N S K U N D S K A B Februar 1997 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K September 2001 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Datalingvistik 2000-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Datalingvistik 2000-ordningen 1.9. Studieelementer: Kandidatuddannelsen i Datalingvistik består af følgende studieelementer: Grammatisk teori (1/4 årsværk) Studieordning for kandidatuddannelsen i Datalingvistik 2000-ordningen 1. Indledning

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: STUDIEORDNING for. Det 1/2-årige Kandidatstudium i Kvinde- og Kønsstudier ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: STUDIEORDNING for. Det 1/2-årige Kandidatstudium i Kvinde- og Kønsstudier ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: STUDIEORDNING for Det 1/2-årige Kandidatstudium i Kvinde- og Kønsstudier 2004-ordningen under Bekendtgørelsen om humanistiske uddannelser på universiteterne Nr.

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Moderne Indien og Sydasienstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Moderne Indien og Sydasienstudier, 2012-ordningen Justeret 2014 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Indhold Skriftlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Mundtlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Tilhørere... 2 I øvrigt... 3 Bachelor... 3 Retningslinjer for individuel

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014, 2015 og 2017 Revideret 2018 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel,

Læs mere

STUDIEORDNING for STUDIEMØNSTER I KOMMUNIKATION MED PRAKTIK

STUDIEORDNING for STUDIEMØNSTER I KOMMUNIKATION MED PRAKTIK STUDIEORDNING for STUDIEMØNSTER I KOMMUNIKATION MED PRAKTIK 2000-ORDNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning...4 1.1. Uddannelsesdel, fag og år:...4 1.2. Indholds- og målbeskrivelse:...4 1.3. Tilhørsforhold:...4

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Bacheloruddannelse i japansk Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere Rettelsesblad til Studieordning for BA i Tysk - Odense Centralt fag og Tilvalg 2010 Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Foreløbig version Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Formulering af studieelement til indsættelse i de respektive KA-studieordninger

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Dance Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2010 Rettet 2013

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Dance Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2010 Rettet 2013 Skabelon for Studieordning for det gymnasierettede tilvalgsstudium på BA-niveau i Dansevidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Dance Studies

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Eksamensordning for Københavns Erhvervsakademi Bygningskonstruktører, byggeteknikere, kort- og landmålingsteknikere, produktionsteknologer, installatører, automationsteknologer og energiteknologer Tilmelding

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R September 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 2 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Udfyldende regler på matematik

Udfyldende regler på matematik Studienævnet for matematik 4. september 2008 Udfyldende regler på matematik Studienævnet udarbejder en række udfyldende regler der uddyber og supplerer studieordningens bestemmelser. De udfyldende regler

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I Februar 1998 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i filosofi

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K September 1998 Senest revideret juni 2007 Studieordning for Magisterkonferens i romanistik ved Aarhus

Læs mere

TILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE

TILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE TILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE Tillægget for Propædeutisk sprogundervisning for religionsstuderende indeholder studieordninger for de propædeutiske

Læs mere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i indoeuropæisk 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i indoeuropæisk 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i indoeuropæisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Religion STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING

Religion STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING STUDIEORDNING 2009 Religion TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR RELIGIONSSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tillæg til studieordning

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K September 1998 Senest revideret september 1998 Kapitel I: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Idéhistorie

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere