Projekt Læreplaner på Fjordskolen. - analyse faglig selvforståelse. Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Læreplaner på Fjordskolen. - analyse faglig selvforståelse. Indledning"

Transkript

1 Projekt Læreplaner på Fjordskolen - analyse faglig selvforståelse Indledning Formålet med udviklingsprojektet Læreplaner på Fjordskolen, er at indfange og italesætte den faglige selvforståelse for lærere og pædagoger. Udviklingsprojektet indgår i Fjordskolens ambition om at dokumentere og sprogliggøre den specialpædagogiske viden, kompetence og indsigt, som deres specialpædagogiske arbejde rummer og forudsætter. Dels med henblik på at kunne udarbejde læreplaner for det pædagogiske og didaktiske arbejde og dels for at kunne dokumentere deres specialpædagogiske kompetence i relation til eventuelle kommende nye funktioner for specialskolens ansatte. En funktion antages at kunne bestå i konsultativ virksomhed i det almenpædagogiske område, der på sigt skal inkludere elever med diagnoserne ADHD og ASF (som især to ud af tre afdelinger på Fjordskolen, arbejder med). I relation hertil ønsker skolens ansatte og ledelse at dokumentere den specialpædagogiske viden og kompetence. Udviklingsprojektet er forløbet i følgende faser: Fase 1: Motivering. Fyraftensmøde (september, 2010) for hele personalegruppen (alle ansatte fra alle tre afdelinger, samt afdelingsledelser), med oplæg om specialpædagogisk viden og kompetence og praksisfortællinger, som metode til at indfange praksisviden/viden i praksis. Fase 2: Italesættelse af praksis via praksisfortællinger. Fra oktober til juni (2010/2011) har projektets fokus været rettet mod dokumentation af praksis via praksisfortællinger. Fase to har været delt i to. En første del, som har drejet sig om at lærere og pædagoger tilegnede sig metoden praksisfortælling og til analyse af praksisfortællinger. I den forbindelse er udarbejdet et arbejdspapir, som lærere og pædagoger har kunnet støtte sig til 1 og konsulent (forfatter til indeværende tekst) har holdt oplæg for lærere og pædagoger på tre afdelinger to gange. Anden del af fase 2 har bestået i, at lærere og pædagoger har produceret praksisfortællinger og har analyseret, de praksisfortællinger, som lærere og pædagoger har indsendt til mig. Både analyserede praksisfortællinger og ikke analyserede praksisfortællinger indgår fase 3. 1 Ligger i bilag 1. 1

2 Fase 3: Analyse af faglig selvforståelse. I august/september (2011) analyseres praksisfortællinger fra tre afdelinger. Pædagoger og lærere fra 3 afdelinger, Lysholm (multiple funktionsnedsættelser), Vester Heede (Adhd og autisme) og Østervang (autisme) har i sendt praksisfortællinger på mail til forsker/konsulent fra DPU (til forfatter af denne tekst), som laver en analyse af fortællingerne. Det er forskelligt, hvor mange fortællinger, de forskellige afdelinger har indsendt. Vester Heede (lærere), Vester Heede (pædagoger), Østervang (lærere), Østervang (pædagoger), Lysholm (lærere) og Lysholm (pædagoger). De forskellige afdelingers og faggruppers (hhv. lærere og pædagogers) faglige selvforståelse vil blive sammenfattet hver for sig. Derfra vil de blive relateret til en teoretisk diskussion om specialpædagogik og didaktisk i bred forstand. Derfra vil beskrivelserne blive relateret til en samlet diskussion om specialpædagogik i praksis og mulighederne for at italesætte en specialpædagogisk kompetence på tværs af de enkelte faggrupper og afdelinger. Analysen foretages med fokus rettet mod at identificere den faglige selvforståelse, som kommer til syne i praksisfortællingerne. Den faglige selvforståelse fra tre afdelinger hos pædagoger og lærere (hver for sig) fremanalyseres og kondenseres i den tekst, som følger nedenfor. Teksten skal indgå i Fjordskolens videre arbejde med at skrive læreplaner og udvikle og italesætte specialpædagogisk faglighed. Under projektet er der sket store organisatoriske ændringer på Fjordskolen. En afdeling (Lysholm) forbliver på samme matrikel, mens de to andre afdelinger slås sammen og flyttes til Gundsø. Leder Mette Borneman er ikke længere leder af Fjordskolen. På trods heraf fastholdes en opdeling af analysen i tre afdelinger samt i en opdeling af pædagogers og læreres faglige selvforståelse. Analysemåde: Lærere og pædagoger har produceret fortællinger om vellykkede situationer i praksis. Dog viser materialet, at lærerne har valgt også at berette om situationer, der ikke umiddelbart fremtræder som vellykkede. Men den altovervejende del af materialet rummer fortællinger om situationer, som lærere oplever at være vellykkede. Når fortællingerne analyseres er det derfor en præmis i analysen, at det er det specialpædagogiske arbejde, når det opleves at fungere, der bliver fremanalyseret. Der ligger derfor ikke en kritisk tilgang i analysen, men en rent deskriptiv tilgang, der indfanger, den faglige selvforståelse, sådan som den kommer til syne i praksisfortællinger om vellykkede situationer i praksis og sådan som lærere og pædagoger oplever dem. I nogle af analyserne, som lærere og pædagoger har foretaget, kommer der enkelte kritiske kommentarer. Disse indgår i analysens samlede billede af den faglige selvforståelse. 2

3 Praksisfortællinger er valgt som metode i projektet, fordi de gør det muligt skriftligt at indfange praksis på en måde, der producerer beskrivelser, som er komplekse og som kan fange de subjektive dimensioner i praksis. Praksisfortællinger, som metode støtter netop praktikeres mulighed for at beskrive det fra deres praksis, som de oplever, som betydningsfuldt og i dette projekt vellykket. Det er altså det praktiske hverdagsliv og konkrete situationer i praksis, der udvælges og beskrives af de aktører, som selv er involveret i dem. Ifølge Labov (1967) rummer fortællinger to forskellige funktioner, som henviser til, at praksisfortællinger er subjektive fortalt ud fra fortællerens perspektiv men de fortæller også om den praksis, som manifesterer sig praktisk. Fortællinger både refererer, når de referer det faktiske hændelsesforløb i en kronologi, som følger begivenheden i sin praktiske form og de evaluerer, når de er udtryk for en selvoplevet hændelse. Fortællinger fremstilles af Labov altså som udtryk for både det faktiske hændelsesforløb og for fortællerens fortolkning af oplevelsen. I analysen vil denne dobbelthed blive fastholdt. Der er i analysen både opmærksomhed på handlinger i praksis (typer af situationer) og på de definitioner af situationer (Barth, 2004), som indgå i situationen. Som Barth (Barth, 1994) antager det, betragtes socialt liv (situationer i specialpædagogisk praksis) som en manifestation af en gruppe menneskers tanker, intentioner og tolkninger. Altså at der er knyttet intentioner og mål eller det, som Barth betegner som situationsdefinitioner til handlinger i praktiske situationer. Barth sammentænker relationer mellem aktører i praksis og de funktioner, som ligger i relationerne. Altså måden, der interageres på (relationer i praksis) og de funktioner og roller, som individer varetager. Denne sammentænkning af relationer (samspil i de situationer, som skrives ned som praksisfortællinger) og funktioner (forståelse af opgaven som skal løses) betyder, at situationsdefinitioner eller forståelser af den specialpædagogiske opgave kan fremanalyseres ved at analysere praksisfortællinger. Antagelsen er nemlig, at den situation, der defineres i praksis, hviler på en enighed om, hvilke formål og opgaver, som ligger i møderne. Og det er en enighed, som en lokal faglig kultur igennem tid har skabt og som refererer til et større rum af betydning; dvs. teorier og tilgange til specialpædagogisk arbejde. Når den faglige selvforståelse fremanalyseres er det altså med afsæt i en praksis, hvor der manifesterer sig nogle bestemte typer. En antagelse, som analysen hviler på, er, at nogle typer af valg og definitioner af situationer, i de fire forskellige afdelinger (og hos forskellige faggrupper), vil være til stede med en højere frekvens end andre. Det er en del af analysen at indfange netop dette. Hvad er det for situationer, som forekommer hyppigt og hvad er det for en forståelse af opgaven, som først og fremmest defineres af lærere og pædagoger? Der vil være mange mulige måder at definere opgaver på. En måde, der refererer til teori og som er uafhængig af situationer, en måde, der refererer til teori og som derfra foreskriver kommende situationer. Jævnfør Durkheim (Durkheim, oversat af Blechingberg, 1975), som adskiller viden for sin egen skyld, viden, der foreskriver fremtiden og praksis som kunst. Praksisfortællin- 3

4 ger og analysen af dem indfanger praksis som kunst og altså den viden, som lærere og pædagoger har erhvervet sig i kontakt med børn og under udførelsen af sin profession. Det er en situeret professionalisme (Hedegaard- Sørensen, 2010) og måde at vide noget på, som først og fremmest genereres fra håndteringen af konkrete situationer, men som også trækker på faglige traditioner og teoretisk viden. Det er denne specifikke, lokale og praktiske form for forståelse, som bliver fremanalyseret i den kommende analyse. Teoretiske forståelser og specialpædagogiske faglige diskussioner vil indgå, som en del af den faglige selvforståelse, men pointen med praksisfortællinger er, at det først og fremmest er den forståelse, som lærere og pædagoger trækker på i praksis, der fremanalyseres. Den er lokal og situeret i en specifik praksis, hvor en bestemt faglig kultur dominerer. Netop denne vil det være en ambition at fremanalysere med henblik på at indkredse den faglige selvforståelse, som kan ligge til grund for udarbejdelsen af læreplaner og for en italesættelse af den specialpædagogiske kompetence og viden. Fjordskolens officielle specialpædagogiske profil Det er Fjordskolens målsætning: at give den enkelte elev bedst mulige faglige, sociale og personlige læringsbetingelser inden for rammerne af folkeskoleloven og Roskilde Kommunes styrelsesvedtægt og værdigrundlag at undervisning og fritidsaktiviteter tilrettelægges med udgangspunkt i en helhedsvurdering af den enkeltes resurser og kompetencer og siger mod at opnå bedst muligt selvstændighed og nysgerrighed som grundlag for videre skolegang og en meningsfuld tilværelse at tilbyde de bedste læringsbetingelser i et trygt og struktureret miljø, hvor der lægges vægt på den gode relation, hvor glæde og humor, samt et tæt forældresamarbejde, er grundlaget for trivsel og selvværd at traditioner, leg og fællesskaber sættes højt at vi kommunikerer ligeværdigt og med forståelse for den enkeltes særegenhed at personalets professionelle nærvær, ansvarlighed og engagement er grundpillerne i et arbejdsmiljø, hvor faglighed og samarbejde er forudsætninger for den enkelte elevs udvikling og succes 2 Som det fremgår af målformuleringen lægges der vægt på faglige, sociale og personlighedsmæssige læringsbetingelser, på det at tage udgangspunkt i resurser og kompetencer hos eleverne og på læringsbetingelser, som defineres som strukturerede og med vægt på den gode relation. Leg, traditioner, fællesskaber, ligeværdig kommunikation, professionelt nærvær, ansvarlighed og en- 2 4

5 gagement, samt faglighed og samarbejde, er ord, der karakteriserer skolens faglige selvforståelse. Under overskriften Pædagogik og metoder i Fjordskolens specialpædagogiske profil defineres det, at Fjordskolens elever har forskellige specialpædagogiske behov. Og de er dog først og fremmest elever som alle andre, der har krav på at lære og udvikle sig i relation til andre og blive mødt som dem, de er. Og vider: Skolens elever mødes med en tydelig struktur i undervisning og fritid. Hverdagen gøres forudsigelig og strukturen visualiseres. Undervisningen er for de fleste konkret og visuel og tager sit udgangspunkt i elevernes potentialer og motivation. Skolen og SFO har en stor opgave i at udvikle børnene både socialt og personlighedsmæssigt. En række forskellige metoder nævnes: Systematiske iagttagelser og analyser (LP, martemeto fx), Teacch, Karlstadsmodellen (Lysholm), visualisering med Boardmarker, IKt udstyr og på Lysholm også Tegn til tale, Pecs, talemaskiner, øjenudpegningsværktøj. Teoretisk ramme for analyse af lokal faglig selvforståelse Fjordskolen placerer sig med ovenstående målformulering i relation til to forskellige teoretiske diskussioner karakteriserer den specialpædagogiske diskussion aktuelt. 1) For det første diskuteres det, hvordan en balance kan etableres mellem læring/undervisning og pædagogik (relation, fællesskab, leg, kommunikation). 2) Og for det andet diskuteres det, hvordan en faglig forståelse kan etableres, der balancerer mellem det specialpædagogiske/kompensatoriske og det almendidaktiske perspektiv i praksis. Undervisning/læring og pædagogik Der har i en årrække i debatten omkring lærerprofessionen været fokus på både det faglige, sociale og det personlige formål. Der synes at være et ideal i læreres selvforståelse og i den teoretiske diskussion om læring (se Illeris, 2009) om, at disse elementer må tænkes sammen, når en forståelse af skolers (også specialskolers) mål for eleverne og når læreres faglige selvforståelse defineres. Illeris definerer læring som en samspilsproces mellem individet og dets omgivelser, hvor læringen tilegnes og bearbejdes i samspillet og i relation til tidligere læring (Ibid., s. 43). Læringen betragtes som en social proces, hvor handlinger, følelser, opmærksomhed, tænkning og omgivelser spiller sammen. Det betyder, at læring betragtes som en både kognitiv, psyko-dynamisk og en social proces (Ibid., s. 181), hvorfor undervisningen og mål for elever må tænkes bredere end blot individers tilegnelse af fag- fagligt indhold. I forskellige pædagogiske feltstudier (Hedegaard-Sørensen, (2010a) & Hedegaard-Sørensen, (2010b) fremgår det, at idealet om et bredere læringsbegreb ikke realiseres i den specialpædagogiske praksis. Når lærere interviewes om deres arbejde, viser det sig, at de lægger vægt på et bredt undervisningsideal. Men når læreres praksis observeres synes der at opstå en konflikt mellem de 5

6 forskellige formål. Der synes at være en tendens i praksis til, at hovedvægten hos lærere lægges på undervisning og at alt det andet synes at være en smule i vejen for gennemførelsen af den. Eller formuleret på en anden måde synes der at være et implicit ideal om, at personlige og sociale dimensioner ikke bør vise sig, når der undervises. I praksis betyder det fx at der etableres en adskillelse mellem de aktiviteter, der støtter og udvikler elevernes sociale og personlige sider og de aktiviteter, der har som mål, at støtte elevernes læring. Socialfag, klassens time og forskellige samlinger kan beskrives som aktiviteter, der målsættes omkring den sociale og personlige udvikling, mens fag-faglige aktiviteter som individuelt arbejde og klasse/gruppe undervisning i fag defineres som aktiviteter, hvor det personlige og sociale ikke i udgangspunktet er tænkt med. Det er derimod i konflikt med forestillingen om, at elever roligt, tilpasset og deltagende accepterer, at nu skal der læres. Der findes, som nævnt læringsforståelser (jævfør Illeris) og også didaktiske modeller, der teoretisk indfanger en sammentænkning af forskellige mål i måden at undervise på. Uljens (1993) teori om procesdidaktik indfanger, hvordan det at undervise elever i praksis involverer en relationel kompetence, fordi det sociale og personlige tænkes ind i forhold til udførelsen af undervisningen. Uljens teori om didaktik er ikke udviklet med henblik på teoretisk at indfange en forståelse af det at undervise i specialpædagogiske sammenhænge. Men teorien medtænker, at der vil være en række reaktioner fra elever, der undervises, mens der undervises, som ikke kan forudsiges. Det vil sige, som lærere ikke forud for undervisningens gennemførelse kan planlægge, hvordan skal håndteres. I forskellige empiriske studier (Hedegaard-Sørensen, 2010, 2011) af det specialpædagogiske område, viser der sig en tydelig tendens til, at elever bryder ind, går i konflikt, når der undervises eller som ikke accepterer det vilkår, at de skal indgå i undervisningen. Det giver med andre ord ikke sig selv, at eleverne deltager roligt og engageret, men må ses som en del af den kompetence, lærere må have. Og det betyder videre, at det ikke kan lade sig gøre i praksis, at adskille aktiviteter, hvor lærere forholder sig til elevernes personlige og sociale sider og aktiviteter, hvor lærere forholder sig udelukkende til elevernes fag-faglige udvikling. Der ligger læring i det personlige og sociale (og i aktiviteter, som bliver defineret som sociale og personligt udviklende) og det ligger en nødvendig opmærksomhed på elevernes sociale samspil med hinanden, sociale relation til lærere samt til elevernes personlige udtryk og personlighed, når der undervises i fag. Uljens indfanger den procesdidaktiske kompetence som en in-situ-planlægning og justering af den plan for undervisningsforløbet, som læreren måtte have forud for undervisningen, fordi undervisningens praksis er bestemt af kompleksitet og uforudsigelighed. Uljens tilbyder en forståelse af, hvordan det er muligt, at leve op til mål for undervisning (nationale mål og lokale mål) ved at tænke og praktisere undervisning på en måde, som er tilpasset elevernes måde at være elever på. Han introducerer en model over didaktisk handlen, dom består af planlægning, udførelse og evaluering. Planlægningen deles ind i to 6

7 niveauer: Det kollektive (nationale og kommunale læreplansniveau) og lærerens planlægning (årsplaner, ugeplaner og planlægning af lektion). Og planlægningen forud for den didaktiske handling og planlægningen som foregår i selve undervisningssituationen. Han betegner denne type planlægning som insitu-planlægning. Også evaluering tænkes i to dele: En del, der angår evaluering i selve undervisningsprocessen in-situ-evaluering - og en anden del, som angår evalueringen af aktiviteter efter undervisningens gennemførelse. Det procesdidaktiske henviser altså til kompetencen til at planlægge og evaluere i situationer og kompetencen til at kunne dette, kan indkredses som en ganske betydningsfuld kompetence, når elever i indlæringsvanskeligheder skal undervises. Altså som en specialpædagogisk kompetence eller som en kompetence, der er betydningsfuld, når diversitet, kompleksitet og uforudsigelighed er en del af undervisningsopgaven. En del af kompetencen til at undervises kan altså forstås i lyset af, lærere i situationen må håndtere elevernes uforudsigelige udspil, respons og reaktioner. Kompleksitet og uforudsigelighed kan ikke planlægges og derfor kan undervisere ikke følge en opskrift eller en plan minutiøst. Der må være et mål og en plan for en undervisning, men kompetencen til at udføre planen involverer en relationel kompetencer, som består i at aflæse et eller flere individer i situationen og derfra foretage den næste handling med målet for øje, men relateret til den aktuelle situation. Den type professionalisme, som knytter sig hertil, er betegnet som situeret professionalisme. Det er en form for professionalisme og måde at vide noget på, som kan betegnes som en kunst, som viser sig i handling i situationer. Implicit i antagelsen om, at denne type viden og måde at handle på, er det, der først og fremmest er til stede i specialpædagogisk praksis, ligger en problematisering af foreskrivende teorier, programmer og modeller. Praksis kan ikke indfanges i en opskrift og lærere følger ikke opskrifter i praksis. Lærere justerer, vurderer, skønner i situationer på baggrund af deres lærerpersonligheder og deres faglige identitet og selvforståelse. Praksis er en kunst og relaterer sig til en række af nu er i situationer, hvor relationer mellem elever og lærere udspiller sig i en uforudsigelig kompleksitet. Netop denne praksiskompetence i divergerende situationer har det været et mål at italesætte med praksisfortællinger. Didaktik og specialpædagogik I Fjordskolens specialpædagogisk profil fremgår det, at der arbejdes ud fra forskellige specialpædagogiske metoder og programmer, som fx Teacch (visualiseringer, piktogrammer, struktureringer osv.), Pecs, Social Stories, Tegn-tiltale og Kartstadmodellen. Disse indgår sammen med metoder som praksisfortællinger, marte-meo og LP-metoden. De specialpædagogiske metoder som Pecs, social stories osv. er kendetegnet ved, at de er manualbaserede og at de foreskriver specifikke måder at handle på altså, de udstikker opskifter, som lærere kan følge. Denne type specialpædagogisk viden er en anderledes form for viden og professionalisme end den praktiske kunst, som er indfanget i det ovenstående. LP-modellen, marte-meo og praksisfortællinger er metoder, der indfanger praksis og som tilbyder tilgange til at reflektere over og analysere 7

8 praksis. Altså, nogle typer af metoder, som i Fjordskolens specialpædagogiske profil indgår som en del af den faglige selvforståelse, rummer antagelsen om, at foreskrivende teorier, metoder og modeller kan indgå i praksis. Andre metodiske tilgange inviterer til en form for professionalisme og viden, der støtter en refleksion i og efter praksis; altså en situeret professionalisme frem for manualbaseret praksis. Den specialpædagogiske diskussion har været præget af forskellige og modsatrettede forståelser af, hvad problemet egentlig er og hvordan det kan løses. Ligger problemet i barnet som en indlæringsvanskelighed, en diagnose, en sygdom og/eller en afvigelse eller ligger problemet i barnets omgivelser? I den teoretiske debat har diskussionen i de seneste årtier centreret sig om en modsætning mellem en psyko-medicinsk og en social/kontekstuel forståelse. Den psyko-medicinske forklaring fokuserer på diagnosen og på kompenserende specialpædagogiske programmer, metoder og modeller. Her ses problemet iboende barnet og den specialpædagogiske løsning består i at kompensere og behandle barnets problem. Den kontekstuelle og sociale forklaring retter opmærksomheden mod sociale og kontekstuelle aspekter ved et handicap og mod fænomener som inklusion, socialitet, solidaritet og deltagelse (Farrel, 2001,2002, Stainback & Stainback, 1990, Tetler, 2004). Handicappet anskues som tæt sammenvævet med sociale og kulturelle omstændigheder, forståelser og diskurser. Den specialpædagogiske løsning består i at reducere eksklusion i samfund, institution, fællesskab, kontekst og læringsmiljø og at fremme inkluderende processer. Som teoretisk ramme for dette udviklingsprojekt (fyraftensmøde) og dermed også for analysen af praksisfortællinger er det relationelle perspektiv blevet introduceret. Pointen med det relationelle perspektiv er, at det overskrider adskillelsen mellem kliniske (psykomedicinske) og kontekstuelle (sociologiske) forståelser af handicap, forskningstilgange samt pædagogiske og didaktiske problem- og løsningsforståelser. Grønvik (2005) udvikler det relationelle perspektiv med afsæt i det miljørelative handicapbegreb. Han henviser til ICF, hvor to dimensioner udskilles i klassifikationen: dels individrelaterede faktorer som kropsfunktioner, struktur, aktivitet og delagtighed og dels kontekstuelle faktorer som egenskaber hos omgivelserne, der omfatter omgivelsesfaktorer og personfaktorer. I centrum er ikke individet (diagnosen) og heller ikke konteksten (situationen), men relationen mellem fx funktionsnedsatte individer og konteksten (som kan være den pædagogiske og didaktiske situation i klasserum). Det betyder videre, at elever kan være handicappede i én situation og ikke i en anden, på ét tidspunkt og ikke på et andet. I forhold til undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse betyder det, at eleverne i nogle typer af tilrettelæggelser og undervisningssituationer vil være handicappede, og i andre vil de ikke være det. Det afhænger af, om samspillet mellem individ (elever med funktionsnedsættelser) og omverden (lærer og undervisningssituationer) fungerer. 8

9 Med det relationelle handicapbegreb som overordnet inspiration er der i projektet blevet formidlet ansatser til en overordnet forståelse af specialpædagogik i praksis, der lægger vægten på en kobling mellem hensynet til både diagnosen/funktionsnedsættelsen og didaktikken. Hiim og Hippe (2006) indkredser en relationel forståelse af didaktik, som støtter en ambition om at sammentænke det specialpædagogiske hensyn til elevers særlige behov f.eks. i relation til deres diagnose med det almenpædagogiske og didaktiske hensyn. Hiim og Hippe refererer til en skelnen i didaktikforskning mellem et snævert og et udvidet syn på didaktik. Et snævert didaktisk begreb fokuserer på uddannelsens mål og indhold (Klafki 1971), mens der i en bredere didaktikforståelse indgår læreprocesser, undervisningsmetoder og læringsaktiviteter (Hiim og Hippe 2006, 15). Hiim og Hippe problematiserer en didaktikforståelse, der definerer didaktik som en teori for praksis, som har et givet overførbart indhold som f.eks. Gundems (1998), som definerer didaktik på følgende måde: Teori om undervisning og teori som anvisning for undervisning (Ibid.). De foreslår en definition af didaktik, som lyder: Praktisk og teoretisk planlegging, gjennomføring, vurdering og kritisk analyse av undervisning og læring (Hiim og Hippe 2006, 15). Hiim og Hippe udvikler en model for didaktisk relationstænkning med seks komponenter, som de beskriver som didaktiske hovedkategorier, der står i forbindelse med hinanden. Kategorierne er: Lærerforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, læreprocessen og vurdering (Hiim og Hippe 2006, 17). Målet med modellen for didaktisk relationstænkning er, at den kan systematisere læreres planlægning, gennemførelse, vurdering og kritiske analyser af undervisning og læring. Modellen for didaktisk relationstænkning indtænker elevers forudsætninger for at lære, konteksten for undervisningen (som f.eks. klasserum eller grupperum, tid til disposition, hjælpemidler osv.), målene for undervisningen (dvs., hvad er det målet, at eleverne skal lære på kort og langt sigt), fagindholdet (som hænger sammen med målene og henviser til det, som undervisningen handler om), læreprocessen (og med det spørgsmål Hvad skal eleven gøre?, Hvad skal læreren gøre?, Hvordan motiverer læreren eleverne? ), og endelig henviser vurderingen til lærerens vurderinger af undervisningsprocessen i forhold til mål for læringsaktiviteter og i forhold til elevernes læring. Det, som Hiim og Hippes model tilbyder den specialpædagogiske faglighed, er en didaktisk tænkning, som både inddrager elevernes forudsætninger for læreprocesser og samtidig fastholder et blik på kontekst. I det specialpædagogiske område kan forudsætninger hos elever også men ikke kun defineres ud fra funktionsnedsættelser og diagnoser. Og det at have blik for kontekst betyder, at måden læreren tilrettelægger omverdenen for børn på, er med i forståelsen. Det vil sige, at omverdenen forstås som valg af fagligt indhold, fysiske rammer, motivation af elever og tydeliggørelse af forventninger, der ligger til elevers deltagelse. Som overordnet teoretisk ramme for analysen af praksisfortællinger og for det videre arbejde med at skrive læreplaner kan en sådan tilgang inddrages. Det er 9

10 en tilgang, der forsøger at koble specialpædagogisk viden om diagnoser og almenpædagogisk og didaktisk viden. Som det er fremgået i forskellige empiriske studier (Hedegaard-Sørensen, 2010a) synes lærere, der arbejder specialpædagogisk i både almenpædagogiske og specialpædagogiske læringsmiljøer, at koble specialpædagogisk viden og almenpædagogisk viden, når de håndterer konkrete situationer i praksis og når de reflekterer over situationer i praksis. Den adskillelse, der eksisterer mellem forskellige modsatrettede teoretiske diskussioner, synes ikke at være et problem for lærere. Som det er fremgået af Fjordskolens specialpædagogiske profil synes der heller ikke her at være problemer forbundet med at koble forskellige videnstraditioner, typer af professionalisme og metoder. Det, som analysen af praksisfortællinger vil undersøge er, hvordan denne kobling tænkes og praktiseres i konkrete situationer. Eller om der kobles? Kan det med andre ord lade sig gøre, at forbinde typer af viden, som er vidt forskellige? Og tanken er, at denne analyse vil kunne indgå i det videre arbejde for Fjordskolens medarbejdere i forhold til at afklare, italesætte og udvikle deres faglige selvforståelse. Fire forskellige faglige kulturer og faglige selvforståelser Med udgangspunkt i Fjordskolens specialpædagogiske profil - og altså dermed i den fælles faglige selvforståelse, som skolen har - og med udgangspunkt i ovenstående teoretiske ramme, vil analysen af praksisfortællinger blive formidlet. 10

11 Litteratur: Hedegaard-Sørensen, Lotte (2011) Samarbejdets kunst, Rapport fra DPU/FOA Hedegaard-Sørensen (2011) Didaktisk refleksion og viden om diagnoser, I: Bryderup, Inge (red.), Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik Hans Reitzels forlag Hedegaard-Sørensen (2010a) Pædagogiske og didaktiske rum for elever med diagnosen autismespektrumforstyrrelse læreres selvforståelse og handling i (special)pædagogisk arbejde Hedegaard-Sørensen, Lotte (2010b) Beskyttet eller inkluderet en falsk modsætning, rapport fra DPU Langager, Søren (1992): Undervisning, socialpædagogik og terapi eller hvorfor lærere gerne vil være mere socialpædagogiske og socialpædagogerne mere terapeutiske i deres arbejde. DPT nr. 5 11

12 Bilag: Bilag 1: Arbejdet med fortællinger på Fjordskolen - fase 2 i projekt læreplaner I projektets anden fase er det et mål, at den faglige selvforståelse i praksis indfanges og italesættes. Dette mål indfris ved, at alle lærere og pædagoger indfanger situationer i praksis skriftligt via praksisfortællinger. Der udarbejdes på alle tre afdelinger på skolen praksisfortællinger om den praksis udføres. Praksisfortællingerne skrives rent på computer og sendes pr. mail til Lotte Hedegaard senest 1. april. At komme i gang med at skrive fortællinger: En fortælling er fortællinger om situationer i praksis, sådan som de opleves af iagttageren og så tæt på det faktiske hændelsesforløb som muligt. Fortællinger er evaluerende (fortolkende) og refererende, men der tages ikke stilling eksplicit stilling (og tolkes). Fortællingen er bygget op omkring følgende struktur: Indledning Hvad handler det om? Hændelse Hvad sker der? Slutning Hvordan ender det? Et eksempel på en fortælling: Savner far og mor Indledning: Lige efter morgensamling har de 6 drenge i gruppe 3 på specialskolen fået besked på at gå til skema. Alle rejser sig op og finder deres bøger og penalhuse frem og sætter sig ved deres eneborde. 12

13 Hændelse: Mikkel rejser sig modstræbende op og siger i et klynkende toneleje: Jeg savner min mor og far. Læreren siger: Ja, men de kommer hjem om to dage (De er på konference om autisme). Lærer siger: Ved du, hvad du til gengæld kan glæde dig over? Din computer. Mikkel brokker sig højlydt, klynker og tramper i gulvet. Lærer siger ikke noget, men sidder sammen med Mikkel og giver ham lov til at brokke sig og at reagere. Lærer siger efter et stykke tid, at han skal tage sine bøger frem og begynde at arbejde. Mikkel fortsætter med at klynke, skælde og ligge hen ad bordet. Han siger, at han ikke kan arbejde, fordi han savner sin mor og far. Lærer insisterer på, at han skal sætte sig og arbejde med sin danskbog, som der står på skemaet. De sidder længe og diskuterer. Læreren er meget rolig, men insisterer på, at Mikkel skal i gang med at arbejde. Det er som om hun venter på, at han bliver færdig med at reagere. Afslutning: På et tidspunkt begynder Mikkel at kigge i sin bog, som læreren har peget på mange gange og langsomt går de i gang med at snakke om, hvad det er for en opgave, der skal løses. Mikkel går i gang med at arbejde og læreren går. Analysen af fortællinger hvordan: Følgende spørgsmål stilles til fortællingen (og de skrives ned i stikord i det omfang det er muligt og vedlægges til Lotte, når fortællinger sendes). Hvad sker der i fortællingen? Hvad gør læreren/pædagogen i fortællingen? Hvad gør eleven/eleverne i fortællingen? Hvordan møder pædagogen/læreren eleven/eleverne? Hvordan responderer eleven/eleverne? Hvordan spiller de andre elever ind i og påvirker situationen? Hvilket fagligt begreb dækker lærerens/pædagogens handling omsorg, relationer, pædagogik, didaktik/undervisning i fag, træning, behandling eller andet? Hvilke værdier kendetegner lærerens/pædagogens handlinger og ord? 13

14 Rollefordeling, når praksisfortællinger skal diskuteres og analyseres af lærere og pædagoger Når praksisfortællinger diskuteres og analyseres er det vigtigt, at der etableres et andet samtalerum end det sædvanlige. Dette samtalerum kan etableres ved at samtalepartnere laver en rollefordeling. 1. (Interviewet) Den, som ejer fortællingen bliver interviewet af den anden eller de andre i gruppen. 2. (Interviewer) Den, der interviewer fastholder den interviewede på, at samtalen holdes på sporet i relation til de kategorier, som er skrevet ned. Det er fortællingen, der snakkes om og ikke det, som man i forvejen ved og mener. 3. (Reflekterende team) Hvis der er en tredje person eller flere til stede lægger han/hun eller de mærke til samtalens indhold. Det centrale noteres ned. Interviewet varer den tid, I sætter af, men som hovedregel mellem 15 minutter og 30 minutter. Når interviewet er overstået foretages en tilbagemelding fra intervieweren om, hvad hun/han har hørt. Det notes også. Når denne seance er overstået fortæller den tredje person eller de resterende, hvad de har hørt og lært af analysen af fortællingen. Hvad nyt er bragt frem? Er der overraskelser? Er det en typisk situation, der er diskuteret? Er det en situation, som kan betegnes som vellykket? Hvordan vellykket? Hvordan kan der komme flere af sådanne situationer fremover? Hvad skal der til for, at der opstår flere sådanne vellykkede situationer? D. 1 april sendes fortællinger og notater fra fortællinger til Lotte Hedegaard på følgende mailadresse: Afdelingsleder sørger for, at fortællinger løbende bliver produceret og samlet ind sammen med notater og det er afdelingsleder, der sender praksisfortællinger og noter til Lotte Hedegaard.. 14

15 Projekt læreplaner/lysholm Indledning Formålet med udviklingsprojektet Læreplaner på Fjordskolen, er at indfange og italesætte den faglige selvforståelse for lærere og pædagoger. Udviklingsprojektet indgår i Fjordskolens ambition om at dokumentere og sprogliggøre den specialpædagogiske viden, kompetence og indsigt, som deres specialpædagogiske arbejde rummer og forudsætter. Dels med henblik på at kunne udarbejde læreplaner for det pædagogiske og didaktiske arbejde og dels for at kunne dokumentere deres specialpædagogiske kompetence i relation til eventuelle kommende nye funktioner for specialskolens ansatte. En funktion antages at kunne bestå i konsultativ virksomhed i det almenpædagogiske område, der på sigt skal inkludere elever med diagnoserne ADHD og ASF (som især to ud af tre afdelinger på Fjordskolen, arbejder med). I relation hertil ønsker skolens ansatte og ledelse at dokumentere den specialpædagogiske viden og kompetence. Udviklingsprojektet er forløbet i følgende faser: Fase 1: Motivering. Fyraftensmøde (september, 2010) for hele personalegruppen (alle ansatte fra alle tre afdelinger, samt afdelingsledelser), med oplæg om specialpædagogisk viden og kompetence og praksisfortællinger, som metode til at indfange praksisviden/viden i praksis. Fase 2: Italesættelse af praksis via praksisfortællinger. Fra oktober til juni (2010/2011) har projektets fokus været rettet mod dokumentation af praksis via praksisfortællinger. Fase to har været delt i to. En første del, som har drejet sig om at lærere og pædagoger tilegnede sig metoden praksisfortælling og til analyse af praksisfortællinger. I den forbindelse er udarbejdet et arbejdspapir, som lærere og pædagoger har kunnet støtte sig til 3 og konsulent (forfatter til indeværende tekst) har holdt oplæg for lærere og pædagoger på tre afdelinger to gange. Anden del af fase 2 har bestået i, at lærere og pædagoger har produceret praksisfortællinger og har analyseret, de praksisfortællinger, som lærere og pædagoger har indsendt til mig. Både analyserede praksisfortællinger og ikke analyserede praksisfortællinger indgår fase 3. 3 Ligger i bilag 1. 15

16 Fase 3: Analyse af faglig selvforståelse. I august/september (2011) analyseres praksisfortællinger fra tre afdelinger. Pædagoger og lærere fra 3 afdelinger, Lysholm (multiple funktionsnedsættelser), Vestre Hede (Adhd og autisme) og Østervang (autisme) har i sendt praksisfortællinger på mail til forsker/konsulent fra DPU (til forfatter af denne tekst), som laver en analyse af fortællingerne. Det er forskelligt, hvor mange fortællinger, de forskellige afdelinger har indsendt. Vester Heede (lærere), Vester Heede (pædagoger), Østervang (lærere), Østervang (pædagoger), Lysholm (lærere) og Lysholm (pædagoger). De forskellige afdelingers og faggruppers (hhv. lærere og pædagogers) faglige selvforståelse vil blive sammenfattet hver for sig. Derfra vil de blive relateret til en teoretisk diskussion om specialpædagogik og didaktisk i bred forstand. Derfra vil beskrivelserne blive relateret til en samlet diskussion om specialpædagogik i praksis og mulighederne for at italesætte en specialpædagogisk kompetence på tværs af de enkelte faggrupper og afdelinger. Analysen foretages med fokus rettet mod at identificere den faglige selvforståelse, som kommer til syne i praksisfortællingerne. Den faglige selvforståelse fra tre afdelinger hos pædagoger og lærere (hver for sig) fremanalyseres og kondenseres i den tekst, som følger nedenfor. Teksten skal indgå i Fjordskolens videre arbejde med at skrive læreplaner og udvikle og italesætte specialpædagogisk faglighed. Under projektet er der sket store organisatoriske ændringer på Fjordskolen. En afdeling (Lysholm) forbliver på samme matrikel, mens de to andre afdelinger slås sammen og flyttes til Gundsø. Leder Mette Borneman er ikke længere leder af Fjordskolen. På trods heraf fastholdes en opdeling af analysen i tre afdelinger samt i en opdeling af pædagogers og læreres faglige selvforståelse. Analysemåde: Lærere og pædagoger har produceret fortællinger om vellykkede situationer i praksis. Dog viser materialet, at lærerne har valgt også at berette om situationer, der ikke umiddelbart fremtræder som vellykkede. Men den altovervejende del af materialet rummer fortællinger om situationer, som lærere oplever at være vellykkede. Når fortællingerne analyseres er det derfor en præmis i analysen, at det er det specialpædagogiske arbejde, når det opleves at fungere, der bliver fremanalyseret. Der ligger derfor ikke en kritisk tilgang i analysen, men en rent deskriptiv tilgang, der indfanger, den faglige selvforståelse, sådan som den kommer til syne i praksisfortællinger om vellykkede situationer i praksis og sådan som lærere og pædagoger oplever dem. I nogle af analyserne, som lærere og pædagoger har foretaget, kommer der enkelte kritiske kommentarer. Disse indgår i analysens samlede billede af den faglige selvforståelse. Praksisfortællinger er valgt som metode i projektet, fordi de gør det muligt skriftligt at indfange praksis på en måde, der producerer beskrivelser, som er 16

17 komplekse og som kan fange de subjektive dimensioner i praksis. Praksisfortællinger, som metode støtter netop praktikeres mulighed for at beskrive det fra deres praksis, som de oplever, som betydningsfuldt og i dette projekt vellykket. Det er altså det praktiske hverdagsliv og konkrete situationer i praksis, der udvælges og beskrives af de aktører, som selv er involveret i dem. Ifølge Labov (1967) rummer fortællinger to forskellige funktioner, som henviser til, at praksisfortællinger er subjektive fortalt ud fra fortællerens perspektiv men de fortæller også om den praksis, som manifesterer sig praktisk. Fortællinger både refererer, når de referer det faktiske hændelsesforløb i en kronologi, som følger begivenheden i sin praktiske form og de evaluerer, når de er udtryk for en selvoplevet hændelse. Fortællinger fremstilles af Labov altså som udtryk for både det faktiske hændelsesforløb og for fortællerens fortolkning af oplevelsen. I analysen vil denne dobbelthed blive fastholdt. Der er i analysen både opmærksomhed på handlinger i praksis (typer af situationer) og på de definitioner af situationer (Barth, 2004), som indgå i situationen. Som Barth (Barth, 1994) antager det, betragtes socialt liv (situationer i specialpædagogisk praksis) som en manifestation af en gruppe menneskers tanker, intentioner og tolkninger. Altså at der er knyttet intentioner og mål eller det, som Barth betegner som situationsdefinitioner til handlinger i praktiske situationer. Barth sammentænker relationer mellem aktører i praksis og de funktioner, som ligger i relationerne. Altså måden, der interageres på (relationer i praksis) og de funktioner og roller, som individer varetager. Denne sammentænkning af relationer (samspil i de situationer, som skrives ned som praksisfortællinger) og funktioner (forståelse af opgaven som skal løses) betyder, at situationsdefinitioner eller forståelser af den specialpædagogiske opgave kan fremanalyseres ved at analysere praksisfortællinger. Antagelsen er nemlig, at den situation, der defineres i praksis, hviler på en enighed om, hvilke formål og opgaver, som ligger i møderne. Og det er en enighed, som en lokal faglig kultur igennem tid har skabt og som refererer til et større rum af betydning; dvs. teorier og tilgange til specialpædagogisk arbejde. Når den faglige selvforståelse fremanalyseres er det altså med afsæt i en praksis, hvor der manifesterer sig nogle bestemte typer. En antagelse, som analysen hviler på, er, at nogle typer af valg og definitioner af situationer, i de fire forskellige afdelinger (og hos forskellige faggrupper), vil være til stede med en højere frekvens end andre. Det er en del af analysen at indfange netop dette. Hvad er det for situationer, som forekommer hyppigt og hvad er det for en forståelse af opgaven, som først og fremmest defineres af lærere og pædagoger? Der vil være mange mulige måder at definere opgaver på. En måde, der refererer til teori og som er uafhængig af situationer, en måde, der refererer til teori og som derfra foreskriver kommende situationer. Jævnfør Durkheim (Durkheim, oversat af Blechingberg, 1975), som adskiller viden for sin egen skyld, viden, der foreskriver fremtiden og praksis som kunst. Praksisfortællinger og analysen af dem indfanger praksis som kunst og altså den viden, som lærere og pædagoger har erhvervet sig i kontakt med børn og under udførel- 17

18 sen af sin profession. Det er en situeret professionalisme (Hedegaard- Sørensen, 2010) og måde at vide noget på, som først og fremmest genereres fra håndteringen af konkrete situationer, men som også trækker på faglige traditioner og teoretisk viden. Det er denne specifikke, lokale og praktiske form for forståelse, som bliver fremanalyseret i den kommende analyse. Teoretiske forståelser og specialpædagogiske faglige diskussioner vil indgå, som en del af den faglige selvforståelse, men pointen med praksisfortællinger er, at det først og fremmest er den forståelse, som lærere og pædagoger trækker på i praksis, der fremanalyseres. Den er lokal og situeret i en specifik praksis, hvor en bestemt faglig kultur dominerer. Netop denne vil det være en ambition at fremanalysere med henblik på at indkredse den faglige selvforståelse, som kan ligge til grund for udarbejdelsen af læreplaner og for en italesættelse af den specialpædagogiske kompetence og viden. Fjordskolens officielle specialpædagogiske profil Det er Fjordskolens målsætning: at give den enkelte elev bedst mulige faglige, sociale og personlige læringsbetingelser inden for rammerne af folkeskoleloven og Roskilde Kommunes styrelsesvedtægt og værdigrundlag at undervisning og fritidsaktiviteter tilrettelægges med udgangspunkt i en helhedsvurdering af den enkeltes resurser og kompetencer og siger mod at opnå bedst muligt selvstændighed og nysgerrighed som grundlag for videre skolegang og en meningsfuld tilværelse at tilbyde de bedste læringsbetingelser i et trygt og struktureret miljø, hvor der lægges vægt på den gode relation, hvor glæde og humor, samt et tæt forældresamarbejde, er grundlaget for trivsel og selvværd at traditioner, leg og fællesskaber sættes højt at vi kommunikerer ligeværdigt og med forståelse for den enkeltes særegenhed at personalets professionelle nærvær, ansvarlighed og engagement er grundpillerne i et arbejdsmiljø, hvor faglighed og samarbejde er forudsætninger for den enkelte elevs udvikling og succes 4 Som det fremgår af målformuleringen lægges der vægt på faglige, sociale og personlighedsmæssige læringsbetingelser, på det at tage udgangspunkt i resurser og kompetencer hos eleverne og på læringsbetingelser, som defineres som strukturerede og med vægt på den gode relation. Leg, traditioner, fællesskaber, ligeværdig kommunikation, professionelt nærvær, ansvarlighed og engagement, samt faglighed og samarbejde, er ord, der karakteriserer skolens faglige selvforståelse

19 Under overskriften Pædagogik og metoder i Fjordskolens specialpædagogiske profil defineres det, at Fjordskolens elever har forskellige specialpædagogiske behov. Og de er dog først og fremmest elever som alle andre, der har krav på at lære og udvikle sig i relation til andre og blive mødt som dem, de er. Og vider: Skolens elever mødes med en tydelig struktur i undervisning og fritid. Hverdagen gøres forudsigelig og strukturen visualiseres. Undervisningen er for de fleste konkret og visuel og tager sit udgangspunkt i elevernes potentialer og motivation. Skolen og SFO har en stor opgave i at udvikle børnene både socialt og personlighedsmæssigt. En række forskellige metoder nævnes: Systematiske iagttagelser og analyser (LP, martemeto fx), Teacch, Karlstadsmodellen (Lysholm), visualisering med Boardmarker, IKt udstyr og på Lysholm også Tegn til tale, Pecs, talemaskiner, øjenudpegningsværktøj. Teoretisk ramme for analyse af lokal faglig selvforståelse Fjordskolen placerer sig med ovenstående målformulering i relation til to forskellige teoretiske diskussioner karakteriserer den specialpædagogiske diskussion aktuelt. 1) For det første diskuteres det, hvordan en balance kan etableres mellem læring/undervisning og pædagogik (relation, fællesskab, leg, kommunikation). 2) Og for det andet diskuteres det, hvordan en faglig forståelse kan etableres, der balancerer mellem det specialpædagogiske/kompensatoriske og det almendidaktiske perspektiv i praksis. Undervisning/læring og pædagogik Der har i en årrække i debatten omkring lærerprofessionen været fokus på både det faglige, sociale og det personlige formål. Der synes at være et ideal i læreres selvforståelse og i den teoretiske diskussion om læring (se Illeris, 2009) om, at disse elementer må tænkes sammen, når en forståelse af skolers (også specialskolers) mål for eleverne og når læreres faglige selvforståelse defineres. Illeris definerer læring som en samspilsproces mellem individet og dets omgivelser, hvor læringen tilegnes og bearbejdes i samspillet og i relation til tidligere læring (Ibid., s. 43). Læringen betragtes som en social proces, hvor handlinger, følelser, opmærksomhed, tænkning og omgivelser spiller sammen. Det betyder, at læring betragtes som en både kognitiv, psyko-dynamisk og en social proces (Ibid., s. 181), hvorfor undervisningen og mål for elever må tænkes bredere end blot individers tilegnelse af fag- fagligt indhold. I forskellige pædagogiske feltstudier (Hedegaard-Sørensen, (2010a) & Hedegaard-Sørensen, (2010b) fremgår det, at idealet om et bredere læringsbegreb ikke realiseres i den specialpædagogiske praksis. Når lærere interviewes om deres arbejde, viser det sig, at de lægger vægt på et bredt undervisningsideal. Men når læreres praksis observeres synes der at opstå en konflikt mellem de forskellige formål. Der synes at være en tendens i praksis til, at hovedvægten hos lærere lægges på undervisning og at alt det andet synes at være en smu- 19

20 le i vejen for gennemførelsen af den. Eller formuleret på en anden måde synes der at være et implicit ideal om, at personlige og sociale dimensioner ikke bør vise sig, når der undervises. I praksis betyder det fx at der etableres en adskillelse mellem de aktiviteter, der støtter og udvikler elevernes sociale og personlige sider og de aktiviteter, der har som mål, at støtte elevernes læring. Socialfag, klassens time og forskellige samlinger kan beskrives som aktiviteter, der målsættes omkring den sociale og personlige udvikling, mens fag-faglige aktiviteter som individuelt arbejde og klasse/gruppe undervisning i fag defineres som aktiviteter, hvor det personlige og sociale ikke i udgangspunktet er tænkt med. Det er derimod i konflikt med forestillingen om, at elever roligt, tilpasset og deltagende accepterer, at nu skal der læres. Der findes, som nævnt læringsforståelser (jævfør Illeris) og også didaktiske modeller, der teoretisk indfanger en sammentænkning af forskellige mål i måden at undervise på. Uljens (1993) teori om procesdidaktik indfanger, hvordan det at undervise elever i praksis involverer en relationel kompetence, fordi det sociale og personlige tænkes ind i forhold til udførelsen af undervisningen. Uljens teori om didaktik er ikke udviklet med henblik på teoretisk at indfange en forståelse af det at undervise i specialpædagogiske sammenhænge. Men teorien medtænker, at der vil være en række reaktioner fra elever, der undervises, mens der undervises, som ikke kan forudsiges. Det vil sige, som lærere ikke forud for undervisningens gennemførelse kan planlægge, hvordan skal håndteres. I forskellige empiriske studier (Hedegaard-Sørensen, 2010, 2011) af det specialpædagogiske område, viser der sig en tydelig tendens til, at elever bryder ind, går i konflikt, når der undervises eller som ikke accepterer det vilkår, at de skal indgå i undervisningen. Det giver med andre ord ikke sig selv, at eleverne deltager roligt og engageret, men må ses som en del af den kompetence, lærere må have. Og det betyder videre, at det ikke kan lade sig gøre i praksis, at adskille aktiviteter, hvor lærere forholder sig til elevernes personlige og sociale sider og aktiviteter, hvor lærere forholder sig udelukkende til elevernes fag-faglige udvikling. Der ligger læring i det personlige og sociale (og i aktiviteter, som bliver defineret som sociale og personligt udviklende) og det ligger en nødvendig opmærksomhed på elevernes sociale samspil med hinanden, sociale relation til lærere samt til elevernes personlige udtryk og personlighed, når der undervises i fag. Uljens indfanger den procesdidaktiske kompetence som en in-situ-planlægning og justering af den plan for undervisningsforløbet, som læreren måtte have forud for undervisningen, fordi undervisningens praksis er bestemt af kompleksitet og uforudsigelighed. Uljens tilbyder en forståelse af, hvordan det er muligt, at leve op til mål for undervisning (nationale mål og lokale mål) ved at tænke og praktisere undervisning på en måde, som er tilpasset elevernes måde at være elever på. Han introducerer en model over didaktisk handlen, som består af planlægning, udførelse og evaluering. Planlægningen deles ind i to niveauer: Det kollektive (nationale og kommunale læreplansniveau) og lærerens planlægning (årsplaner, ugeplaner og planlægning af lektion). Og plan- 20

Fjordskolen Lysholm & Hedevang

Fjordskolen Lysholm & Hedevang SpecialCenterRoskilde Fjordskolen Lysholm & Hedevang Roskilde kommunes specialskole for elever med fysiske og psykiske handicap, svære generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Fjordskolen,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

Djurslandsskolen. Fritidsordningen. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Fritidsordningen. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Fritidsordningen En kommunal specialskole Skolefritidsordning Formål og indhold Skolefritidsordningen er et frivilligt tilbud til alle skolens elever. Målet er at børnene lærer at forvalte

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere