1 Sammenfatning. parter og store afvigelser i de opstillede effektivitetsgevinster.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Sammenfatning. parter og store afvigelser i de opstillede effektivitetsgevinster."

Transkript

1 LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE ORGANISERING, FINANSIERING & UDBUDSMODELLER UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk 1 Sammenfatning Notatet indeholder en finansiel analyse af Aalborg Kommunes pengestrøm ved en investering i en letbane såvel som en udbudsanalyse af tre udbudsvariationer. Den finansielle analyse viser, at på trods af statsstøtte på 40 pct. af anlægssummen for infrastrukturen, medfører investeringen et negativt driftsoverskud for Aalborg Kommune. Aalborg Letbane vil derfor kræve anlæg- og driftsstøtte foruden den brugerbetaling, der vil finde sted igennem billetindtægterne. Udbudsanalysen viser, at den såkaldte metromodel er den udbudsform, der vil skabe mest værdi for pengene. Dette skyldes analysens antagelser om, at der bl.a. er effektivitetsfordele ved modeller for offentlig-private-partnerskaber (OPP) som metromodellen, når man ser dem i forhold til traditionelle fag-, hoved- og totalentrepriser 1. Resultaterne er følsomme over for en højere kalkulationsrente for de private parter og store afvigelser i de opstillede effektivitetsgevinster. 2 Indledning I forbindelse med realisering af ethvert anlægsprojekt udarbejdes en finansieringsstrategi, der omfatter en vurdering af, om projektet skal være skattefinansieret eller helt/delvist brugerfinansieret. Derudover udarbejdes en udbudsstrategi. Udbudsstrategien omfatter en vurdering af om projektet er bedst egnet til at blive udbudt som fagentreprise, hovedentreprise, totalentreprise eller OPP. PROJEKTNR. A DOKUMENTNR VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET MRBR; MENG KONTROLLERET ANW; MENG GODKENDT OWJ 1 Fagentreprise: Bygherre indgår selv entreprisekontrakter med de enkelte fagentreprenører og er dermed selv ansvarlige for den samlede koordination. Hovedentreprise: Bygherre indgår i en entreprisekontrakt med kun en entreprenør. Entreprenøren har ansvaret for alle fagentrepriserne men ikke projekteringen. Totalentreprise: Bygherre indgår i en entreprisekontrakt med kun en entreprenør, der er ansvarlig for alle fagentrepriser såvel som projekteringen.

2 2/22 AALBORG LETBANE I de senere år har der både internationalt og nationalt været meget omtale af mulighederne for at få privat / alternativ finansiering af transportinfrastrukturen, og muligheder for offentlig privat samarbejde. I den forbindelse er det vigtigt at skelne mellem den endelige finansiering og de midlertidige finansieringsløsninger: Den endelig finansiering af projektet kan kun komme fra skatteyderne eller brugerne. Brugerne kan i den forbindelse deles op i de direkte brugere (passagererne) og de indirekte brugere (private virksomheder eller lokalsamfund, der har interesse i at fremme infrastruktur som følge af de forretningsmuligheder, som bedre infrastruktur giver dem, f.eks. flere og mere attraktive boliger og erhvervsgrunde, større omsætning i storcentre og lignende). Dette adskiller sig fra den midlertidige finansiering: Såfremt den offentlige udbyder af den ene eller anden årsag ikke ønsker at betale et infrastrukturprojekt på anlægstidspunktet, kan man finde privat midlertidig finansiering til projektet i form af lånefinansiering (bank eller obligationsfinansiering) og egenkapital (f.eks. fra entreprenører, systemleverandører eller infrastrukturfonde). Fokus for den finansielle analyse er afdækning af den endelige finansiering, dvs. i hvilket omfang projektet kan dækkes af brugerbetaling fra passagerer, og hvor stor en andel der må finansieres af skatteyderne; via anlægstilskud fra staten samt via anlæg- og driftstilskud fra kommunen / regionen. Derudover analyseres også i hvilket omfang, det kan forventes, at letbanen medfører værdistigninger på ejendomme og grunde langs linjeføringen. Disse gevinster for letbanens indirekte brugere kan inddrages i letbanefinansieringen enten i form af øgede ejendomsskatter, eller ved at ejendomsinvestorerne kan motiveres til at indgå udbygningsaftaler med kommunen. Den del af notatet, der præsenterer den finansielle analyse indeholder ikke en vurdering af den midlertidige finansiering, dvs. muligheder for at få privat finansiering til projektet i form af lånefinansiering (bank eller obligationsfinansiering) og egenkapital (f.eks. fra entreprenører, systemleverandører eller infrastrukturfonde). Denne analyse gennemføres i de senere kapitler, hvor der er medtaget en OPPmodel med privat finansierings. Som led i den finansielle analyse er der opstillet en budgetmodel, der viser pengestrømmene i projektet i hele projektets levetid (50 år), herunder projekterings- og anlægsomkostninger, drift- og vedligeholdelsesomkostninger og indtægter fra direkte og indirekte brugere. Der er beregnet, hvor stort et bidrag der kommer fra nye trafikanter og fra øgede ejendomsskatter grundet værdistigning af bolig og erhverv indenfor en radius af 600 meter af en station på strækningen. Notatet indeholder desuden en udbudsanalyse, hvor mulige udbudsmodeller er beskrevet, herunder OPP-modeller, hvor den offentlige myndighed efterspørger finansiering som en del af pakken. Endvidere skitseres de overvejelser, som bygherre skal tage i betragtning ved valg af udbudsform. I udbudsanalysen er der medtaget tre modeller, hvoraf der er en totalentreprise og to OPP-modeller (med og uden privat finansiering).

3 AALBORG LETBANE 3/22 Den finansielle analyse såvel som udbudsanalysen er kun foretaget for letbanealternativet. BRT således analyseres ikke. 3 Finansiel analyse for Aalborg Letbane Dette kapitel beskriver antagelser, beregninger og resultater for den organisationsform, hvor kommunen som bygherre står centralt i alle projektets faser: udbyder infrastrukturen som en hovedentreprise og depotet som en hovedentreprise indkøber det rullende materiel og udbyder en kontrakt til en driftsoperatør finansierer selv anlægget og betaler i tre rater i anlægsfasen og modtager et statstilskud på 40 pct. til infrastrukturanlæg. 3.1 Antagelser Analysehorisonten for den finansielle analyse er lig analysehorisonten for samfundsøkonomien. Analysen strækker sig derfor frem til 50 år efter ibrugtagningen i Figur 3-1 Oversigt for omkostninger, mio. kr., 2014-pris Årlig prisudvikling Anlægsudgift for infrastruktur ,7 % Anlægsudgift for depot ,7 % Udbudsomkostninger -31 1,7 % Anskaffelse af rullende materiel ,0 % Årlig omkostning til drift og vedligehold ,7 % Det antages, at infrastruktur og depot anlægges i årene , hvor statsstøtten falder samtidig med betalingerne til entreprenøren. Anlægget og depotet har en forventet levetid på 50 år og afskrives lineært i denne periode. Det rullende materiel har en forventet levetid på 30 år, hvorfor dette genanskaffes i løbet af analysehorisonten. Det rullende materiel afskrives ligeledes lineært. Udbudsomkostninger antages at udgøre 2 pct. af anlægsoverslaget for infrastrukturen og depotet. For at beregne nettonutidsværdien antages en diskonteringsrente på 5 pct.. Billetindtægterne er baseret på et årligt antal påstigere ganget en gennemsnitspris. I 2012 var den gennemsnitlige påstigerpris på 9,60 kr. Denne er fremskrevet med den forventede inflation. Det er forudsat, at der i 2025 vil være påstigere. Passagertallet antages at stige med 1,85 % i de første 25 driftsår ( ). Herefter er der antaget nulvækst i passagertallet i den resterende del af analyseperioden. Kommunen vil udover billetindtægterne opnå indtægter i form af øgede ejendomsskatteindtægter. Disse kan tilskrives en stigning i grundskyld og dækningsbidrag fra eksisterende bolig og erhverv i 2025 samt øget grundskyld og dækningsbidrag

4 4/22 AALBORG LETBANE som følge af øget bebyggelse langs strækningen. De øgede ejendomsskatteindtægter er beskrevet yderligere i Bilag A. Aalborg Letbane vil medføre besparelser på den eksisterende busdrift i kraft af de buslinjer, som letbanen erstatter. Disse kommunale besparelser er ikke medtaget i analysen, men vil forbedre resultatet set for Aalborg Kommune. 3.2 Resultater De finansielle resultater udtrykkes som nutidsværdierne, hvor pengestrømmene for hele analyseperioden er tilbageregnet til Resultaterne for de forskellige poster er vist i tabellen nedenfor. Nutidsværdien for Aalborg Kommune ved at investere i en letbane er negativ 1,6 mia. kr. Da de årlige drift- og vedligeholdelsesomkostninger er højere end de årlige billetindtægter, er det naturligt, at investeringen giver en negativ nutidsværdi. Letbaneinvesteringen kræver derfor et løbende driftstilskud udover anlægstilskuddet til infrastrukturen. Tabel 3-1 Nutidsværdiresultater (2014) for kommunens finanser, mio. kr. Infrastruktur Statsstøtte 528 Depot -303 Udbudsomkostninger -26 Anskaffelse af rullende materiel -373 Drift og vedligehold Billetindtægter Indtægter fra ejendomsskatter 23 Terminalværdi 14 Total Nedenstående figur illustrerer pengestrømmene for Aalborg Kommune. På trods af billetindtægter og øgede ejendomsskatteindtægter er den akkumulerede pengestrøm negativ i hele analyseperioden. Dette er som nævnt naturligt, da driftsudgifterne overstiger driftsindtægterne.

5 AALBORG LETBANE 5/22 Figur 3-2 Akkumuleret pengestrøm for kommunen, mio. kr. Mio. kr Indtægter Udgifter Akkumuleret pengestrøm Note: Den negative driftspost i 2055 skyldes genindkøb af rullende materiel. Den positive driftspost ved udgangen af analysehorisonten skyldes restværdien af materiel. Statsstøtten indgår i pengestrømmen som en udgiftsreducering, hvorfor den ikke fremstår eksplicit i den ovenstående figur. 4 Organiseringen af letbaneprojektet Etablering og drift af Aalborg Letbane kræver, at aktørerne bag projektet (kommune, stat, region, trafikselskab) stifter selskaber, der kan være bygherre og infrastrukturejer og varetage udbud af anlæg, materiel og drift. Letbanesekretariatet består i skrivende stund af en projektgruppe med repræsentanter fra Nordjyllands Trafikselskab, Aalborg Kommune og Region Nordjylland. Staten har ikke taget stilling til sin involvering i Aalborg Letbane. Aalborg Letbane vil gennemgå tre faser: Projektering, anlæg og drift. Disse beskrives kort nedenfor. Planlægningsfasen Udredningsrapporten varetages af Letbanesekretariatet, som også vil forestå den kommende VVM. Næste skridt er foreløbigt design, der kan være grundlag for udbud af efterfølgende faser. Letbanesekretariatet bistås af forskellige rådgivere i planlægningsfasen. Sekretariatet har få fasttilknyttede medarbejdere, men trækker på kompetencer i kommunen, regionen og trafikselskabet efter behov. Udredningsrapporten er grundlag for en evt. politisk aftale om Aalborg Letbane, mens også VVM-undersøgelsen vil indgå i grundlaget for en lov om Aalborg Letbane.

6 6/22 AALBORG LETBANE Projekterings- og anlægsfasen På baggrund af projekteringsfasen og en lov om Aalborg Letbane oprettes der et anlægsselskab, som skal udbyde anlægget og detaljeret design af infrastruktur og de tilhørende elementer, eksempelvis depot til letbanetog eller busser. Anlægsselskabet forventes at blive oprettet med indskud fra Aalborg Kommune, staten og Region Nordjylland. Selskabets bestyrelse udpeges af disse parter. Staten forudsættes af levere et tilskud til anlæg af infrastrukturen. Anlægsselskabet overdrager aktiver og passiver samt rettigheder og pligter til et drifts- og infrastrukturselskab, der skal varetage driftsfasen. Driftsfasen Nordjyllands Trafikselskab, Aalborg Kommune og Region Nordjylland vil etablere et drifts- og infrastrukturselskab. Selskabet ejer infrastrukturen og får det samlede driftsansvar for Aalborg Letbane, herunder trafikbetjening og vedligehold. Drift- og infrastrukturens bestyrelse udpeges af parterne bag. Bestyrelsen kan oprette datterselskaber, i det omfang det er hensigtsmæssigt. Kravet til det driftsmæssige engagement vil dog variere alt efter den konkrete udbudsmodel, som vælges. 5 Mulige udbudsmodeller for Aalborg Letbane Nedenfor fremvises først eksempler på forskellige OPP-modeller (offentlig-privatpartnerskab) for skinnebåren trafik, og derefter beskrives fordele og ulemper ved OPP i forhold til totalentrepriser. Herefter beskrives kort tre forslag til organisering af anlæg og drift af Aalborg Letbane. Modellerne opsættes i det efterfølgende kapitel i en dynamisk cash flow-model i regnearksformat med henblik på at undersøge den finansielle betydning af udbudsmodellerne. Udbudsmodellerne i regnearket ser på en letbane-løsning, og BRT behandles ikke nærmere. De tre udbudsmodeller adskiller sig på følgende måder: I den første model udbydes anlæg og drift af letbanen separat I andet forslag udbydes letbanen samlet i en fuld OPP-model I det tredje forslag udbydes også samlet i en fuld OPP-model, men hvor OPPselskabet er ansvarlig for finansiering over den fulde kontraktlængde. Aalborg Kommune er bygherre og myndighed på letbaneprojektet i alle tre modeller. 5.1 Eksempler på OPP I Danmark er den kollektive trafik traditionelt organiseret ved, at den offentlige opdragsgiver udbyder og indgår aftaler med private entreprenører om drift og ved-

7 AALBORG LETBANE 7/22 ligehold i en kortere årrække (typisk 4-8 år). Dette er illustreret nedenfor som mordel nr. 1 (udliciteringsmodellen). I forbindelse med de første letbaneprojekter i Danmark har man drøftet forskellige udbudsmodeller. I letbaneprojektet i Aarhus er der valgt en udbudsmodel, der består af en kombination af totalentreprise på infrastrukturen (DB Design Build) og en kontrakt på anskaffelse og vedligehold af det rullende materiel (M - Maintain). Den offentlige bygherre står selv for vedligehold af infrastrukturen og udliciterer drift af det rullende materiel i separat kontrakt. Kontrakten for anskaffelse af infrastruktur og rullende materiel er illustreret nedenfor som model nr. 2 (DB og M). Metrocityringen i København blev udbudt som en DBMO-model (Design Build Maintain and Operate), hvor et privat konsortium (Ansaldo) står for design, anlæg, drift og vedligehold af infrastrukturen samt drift og vedligehold af det rullende materiel i en 5-årig periode (med option på 3 års forlængelse). Denne kontraktform er illustreret nedenfor som model nr. 3 (DBMO). I udlandet har der været eksempler på en række andre organisationsformer, f.eks. Nottingham Light Rail (England), hvor der i 2006 blev indgået en DBFO (Design Build, Finance, Operate) kontrakt, hvor et privat konsortium står for både design, anskaffelse, drift, vedligehold og finansiering (model nr. 4) og Lyon Leslys Airport Link (Frankrig), hvor et privat konsortium har fået en koncessionskontrakt, der indebærer, at de skal designe, anlægge, drive og finansiere en letbane og påtage sig risikoen for, at der er nok passagerer. De påtager sig med andre ord også efterspørgselsrisikoen. Figur 5-1: Eksempler på forskellige OPP-modeller for skinnebåren trafik Kilde: COWI I dette notat analyseres altså OPP-model nr. 3 og Fordele og ulemper ved OPP Når bygherren skal i gang med at forberede og udbyde et projekt udarbejdes en udbudsstrategi. Valget af udbudsstrategi afhænger af forskellige forhold, herunder størrelsen og kompleksiteten af projektet, og om der er mulighed for at opnå effektivisering og bedre totaløkonomi ved at samle nogle af opgaverne i én kontrakt. Men udbudsstrategien afhænger også af konkurrencesituationen på markedet. Når der skal vælges udbudsform, er det vigtig at vurdere, om der kan forventes mere værdi for pengene for den offentlige udbyder ved at udbyde projektet som en totalentreprise-model eller som en OPP-variant.

8 8/22 AALBORG LETBANE Internationale erfaringer viser, at OPP kan give værdifor den offentlige udbyder gennem en kombination af: Totaløkonomisk tankegang: Det faktum at både anlægs, drift og vedligehold udbydes samlet, giver den private part incitament til at tænke langsigtet, f.eks. vælge mere holdbar kvalitet, og fokusere på god vedligehold, så der ikke opstår store vedligeholdelsesmæssige efterslæb. Bedre risikoallokering: Risici bør placeres hos den part der bedst og billigst kan håndtere dem. Ved at vælge en privat part, der er specialiseret i anlæg / byggeri, drift og vedligehold, får kommunen en samarbejdspartner, der har høj kompetence og fuld fokus på dette område. Dette giver kommunen frihed til at fokusere på de kommunale kerneydelser. Innovation: OPP-projekter giver ofte innovative løsninger, fordi den private part får økonomisk incitament til at udvikle byggeriet, så man får bedre kapacitetsudnyttelse, bedre energiløsninger, mere vedligeholdelsesvenlige løsninger mv. Øget fokus på effektivitet: Den private part, der er specialiseret i byggeri, vil have bedre mulighed for at opnå stordriftsfordele i drift og vedligehold af byggeriet. Derudover vil den private part have stort incitament til at have stram projektstyring i anlægsfasen, da denne først får betaling når projektet står færdigt. Alternative indtægtskilder: OPP-leverandøren har ofte større fokus på udnyttelse af overkapacitet og få synergier mellem de kommunale og kommercielle dele af projekterne. Samtidig involverer OPP-modeller typisk højere transaktions- og finansieringsomkostninger end traditionelle projekter: Højere transaktionsomkostninger: Juridisk og anden bistand i forbindelse med etablering af selskabskonstruktion og kontraktkompleks samt administrativ byrde ved førstegangsimplementering betyder højere transaktionsomkostninger. Finansieringsomkostninger: Den private sektors finansieringsomkostninger er som udgangspunkt højere 2 end lånerenten hos stat og kommuner (selv om afskrivningsmuligheder kan forvrænge dette billede). 2 Der er en central metodemæssig diskussion omkring denne forskel i den private og den offentlige sektors lånerente, da det højere afkastkrav for en privat projektfinansiering delvist afspejler en risikopræmie for projektspecifikke risici, som den offentlige sektor selv bærer ved det traditionelle projekt, men som ikke eksplicit er prissat i statens lånerente (Staten låner på baggrund af en stor projektportefølje og har endvidere muligheden for at opkræve skatter).

9 AALBORG LETBANE 9/22 Fordelene ved OPP er ikke altid tilstrækkelige til at opveje finansierings- og transaktionsomkostningerne. Beslutningen om at anvende OPP bør derfor som udgangspunkt afspejle, om OPP-projektet samlet set giver værdi for pengene sammenlignet med en traditionel løsningsmodel. 5.3 Udbudsmodel: Aarhus-modellen Totalentreprisemodellen svarer til modellen, som bliver benyttet ved Aarhus Letbane 3. Denne udbudsmodel består af en kombination af en totalentreprise på infrastrukturen (DB Design Build) og en kontrakt på anskaffelse og vedligehold af rullende materiel (DB-M Maintain). Den offentlige bygherre ejer infrastrukturen og har ansvar for vedligeholdelse af infrastrukturen og udliciterer drift af det rullende materiel i separat kontrakt. 4 Anlægsfase Letbanesekretariatet (anlægsselskabet) er ejet af Region Nordjylland og Aalborg Kommune. Dog kan det forestilles, at regionen ligesom staten o kun bidrager med finansiering, og derudover ikke indgår i letbaneprojektet. Entrepriseudbuddet i anlægsfasen er afbilledet i Figur 5-2 nedenfor. Figur 5-2: Udbud af delentrepriser Note: Statens rolle er ikke afklaret Infrastrukturanlæg Anlægsselskabet udbyder en DB-totalentreprise. Letbanesekretariatet ejer efter anlægsfasen infrastrukturen. Betalingen foregår i rater under anlægsfasen. 3 Midttrafik 2012: Notat om organiseringen af driften af Aarhus Letbane 4 Aalborg Kommune (2013): Forundersøgelse af Aalborg Letbane Finansiering (2013)

10 10/22 AALBORG LETBANE Anskaffelse af rullende materiel Anlæg af depot Letbanesekretariatet/DIS 5 udbyder derudover en kontrakt på anskaffelse og vedligehold af det rullende materiel. DIS køber dermed det rullende materiel af togleverandøren. Letbanesekretariatet udbyder også en kontrakt på DB af depot. Denne indgår ikke i den øvrige finansiering af anlæg af infrastrukturen. Staten indgår ikke i finansiering af depotet. Driftsfase Efter endt anlægsfase kan Letbanesekretariatet nedlægges, hvor alle aktiver og passiver overflyttes til et drift- og infrastrukturselskab, DIS. DIS består af tre dele; infrastruktur, drift, og materiel, som her betegnes som DIS/infrastruktur, DIS/drift samt DIS/materiel. Organiseringen i driftsfasen er vist i Figur 5-3. Infrastruktur Materiel Drift DIS/infrastruktur ejer infrastrukturen og udlejer denne til operatøren. DIS/infrastruktur varetager vedligehold af infrastrukturen enten selv eller ved udlicitering. DIS/materiel har vedligeholdskontrakten med togleverandøren, som varetager vedligehold. DIS/materiel overtager forpligtelsen til at vedligeholde materiellet efter opfør af kontrakt med togleverandøren (f.eks. 7 år). På baggrund af kontrakten med togleverandøren udlejer DIS/drift materiel til operatøren. Operatøren betaler dermed leje for infrastruktur såvel som rullende materiel. Operatøren er ansvarlig for personbefordring. Figur 5-3: Organisering af DIS og berøringsflader Denne udbudsmodel kræver derfor et stort driftsengagement af Aalborg Kommune. Det bør derfor overvejes, om Aalborg Kommune skal købe sig til denne ydelse fra de andre letbaneprojektkontorer, frem for selv at oprette et DIS. Der vil således 5 Drift- og Infrastrukturselskab

11 AALBORG LETBANE 11/22 kunne drages direkte på erfaringer fra øvrige letbanebyer og måske opnås nogle besparelser gennem effektivisering mv. 5.4 Udbudsmodel: Metromodellen Denne udbudsmodel indeholder en fuld OPP løsning (uden finansiering) svarende til metromodellen. Udbudsmodellen består af en fuld udlicitering af infrastrukturen, materiel og drift (DBMO(T) Design Build Maintain Operate (Transfer)). Her udbydes en totalentreprise på infrastrukturen, anskaffelse og vedligehold af materiel og driften efter åbningen. Dette er afbildet i Figur 5-4 nedenfor. Som i den første udbudsmodel kan det forestilles, at staten og regionen kun bidrager med finansiering og derudover ikke indgår i letbaneprojektet. Ejerskabet af infrastrukturen overføres til Letbanesekretariatet efter endt anlægsfase, hvor konsortiet også betales for anlæg af infrastrukturen og depotet. Figur 5-4: Udbud af entreprise til et konsortium Note: Statens rolle er ikke afklaret Konsortiet er ansvarligt for Design, Build og Maintenance af infrastrukturen. Derudover er konsortiet ansvarligt for levering af rullende materiel, drift og vedligeholdelsen deraf. Snitfladen mellem Letbanesekretariatet og konsortiet er derfor leverance af infrastrukturen, betaling heraf, udleje af infrastrukturen, leverance af personbefordring og betaling herfor. Betalingen for anlæggelsen af infrastrukturen falder ved ibrugtagelsen. Dermed er konsortiets likviditet kun bundet i anlægsfasen af infrastrukturen og depotet, dvs. en treårig periode.

12 12/22 AALBORG LETBANE 5.5 Udbudsmodel: Fuld OPP med finansiering Denne udbudsmodel er endnu ikke benyttet for skinnebåren trafik i Danmark. Dog blev Nottingham Lightrail i Storbritannien udbudt som denne model. Figur 5-5 Udbud til konsortium med lang egenfinansiering Note: Statens rolle er ikke afklaret Konsortiet får en kontrakt på at designe og anlægge infrastrukturen, såvel som at drive og vedligeholde den efterfølgende. Derudover har konsortiet ansvar for at finansiere projektet, således at konsortiet modtager en fast rate i kontraktperioden efter anlægget tages i brug. Der ses i dette notat ikke på, hvilken finansiering konsortiet vælger. Det forudsættes, at der ikke overføres indtægtsrisiko til konsortiet. Dermed er betalingerne til konsortiet ikke afhængig af antallet af påstigere/billetindtægter. 6 Resultater af udbudsanalysen Udbudsanalysen har til formål at vurdere om en OPP-udbudsmodel vil føre til mere værdi for pengene i forhold til en totalentreprise. Og i så fald hvilken OPP-model, der fører til mest værdi for pengene. Der ses i analysen på to forskellige OPPmodeller; metromodellen og fuld OPP-model inkl. finansiering. For at beregne dette modelleres finansieringsomkostninger og besparelser, da disse varierer i de tre udbudsmodeller. Forudsætningerne for udbudsanalysen er diskuteret i Bilag B. Indtægtsrisikoen placeres i alle tre udbudsmodeller på Aalborg Kommune, hvorfor indtægterne er ens på tværs af udbudsmodellerne. Da indtægterne ikke er afhængige af udbudsmodellerne er disse ikke medtaget i analysen. Nutidsværdier i denne analyse indikerer derfor ikke, om hvorvidt projektet er rentabelt eller ej. Nutidsværdierne for de tre udbudsmodeller er vist i Tabel 6-1 nedenfor. For alle tre udbudsmodeller ses der naturligt en negativ nutidsværdi.

13 AALBORG LETBANE 13/22 Tabel 6-1 Nutidsværdi (2014), mio. kr. Aarhus-modellen Metromodellen Fuld OPP med finansiering Hvis Aalborg Kommune vælger at udbyde projektet som Aarhus-modellen vil det betyde en nutidsværdi på -4,0 mia. kr. Metromodellen medfører en lidt lavere negativ nutidsværdi, da denne udgør -3,8 mia. kr. OPP-modellen med finansiering medfører en nutidsværdi på -4,2 mia. kr. Den akkumulerede kommunale pengestrøm ved de tre udbudsmodeller er vist nedenfor. Her ses det, at Aarhus-modellen vil føre til betalinger allerede i 2022, hvorimod der ved de to OPP-modeller først realiseres betalinger i 2025 når anlægget ibrugtages. Ved den fulde OPP-model med finansiering betales der faste årlige rater, hvorfor der opstår et lineært forløb frem til kontraktens ophør i Figur 6-1 Akkumulerede kommunale pengestrøm afhængig af udbudsmodel, mio. kr. Mio. kr Aarhus-modellen Metromodellen Fuld OPP med Fin. Billetindtægterne og de øgede ejendomsskatteindtægter er lavere end omkostningerne i alle tre udbudsmodeller. Tidshorisont Anlægsbesparelse 6.1 Følsomhedsanalyse Da letbanen har en negativ pengestrøm i hver enkelt år, vil en anden tidsperiode ikke medføre, at projektet bliver rentabelt. En kortere tidshorisont vil betyde, at projektet bliver mindre negativt. Derimod vil en længere tidsperiode betyde, at projektet bliver mindre rentabelt. En mindre anlægsbesparelse end den forudsatte for de to OPP-modeller vil betyde, at disse blive mindre rentable i forhold til totalentreprisen. Anlægsomkostningerne

14 14/22 AALBORG LETBANE udgør dog kun en mindre andel af de samlede udgifter, hvorfor dette ikke vil ændre markant på resultat. Besparelse på driftog vedligehold Konsortiets kalkulationsrente Ingen statsstøtte En mindre besparelse på drift og vedligehold vil have en stor betydning for resultatet af analysen, da disse omkostninger udgør en stor andel af de samlede omkostninger. OPP-modellerne vil derfor forværres i forhold til Aarhus-modellen. Hvis besparelsen på drift og vedligehold dobles, vil de to OPP-modeller blive mere attraktive end Aarhus-modellen. En lavere kalkulationsrente for konsortiet vil betyde, at deres afkastkrav på projektet er lavere. Nutidsværdien for totalentreprisen vil være uændret, hvorimod nutidsværdien for de to OPP-modeller vil forbedres. DBFMO-modellen vil forbedres mest, da finansieringen i denne model er omkostningstung. En højere kalkulationsrente vil på samme vis forværre OPP-modellerne i forhold til Aarhus-modellen. Hvis der ikke er statsstøtte til projektet vil projektøkonomien for Aalborg Kommune forværres, uanset hvilken udbudsmodel som vælges. Anlægsomkostningerne udgør ikke den største post, hvorfor nutidsværdien ikke vil ændres markant. Statsstøtten i sig selv vil ikke påvirke, hvilken udbudsmodel der skaber mest værdi for pengene. Resultaterne af de ovenstående følsomheder er vist i Tabel 6-2 nedenfor i forhold til basis, som er resultaterne af analysen. Tabel 6-2: Følsomhedsanalyser, NPV i mio. kr. Aarhusmodellen finansiering Fuld OPP inkl. Metromodellen Basis Ingen anlægsbesparelse Ingen besparelse på D&V Dobbelt besparelse på D&V Ingen besparelser WACC - 5 % WACC - 15 % Note: Nuancerne i tabellen indikerer forholdet i mellem de tre udbudsmodeller for hver følsomhed. Jo mørkere nuance des mindre attraktiv er udbudsmodellen.

15 AALBORG LETBANE 15/22 Bilag A Øgede ejendomsskatteindtægter Etablering af højklasset kollektiv trafik i Aalborg vil i sig selv medføre, at området bliver mere attraktivt for bolig og erhverv. I LRT løsningen vil områderne omkring stationerne samtidig få status som stationsnære, hvilket medfører, at det bliver attraktivt at bygge tættere. Disse to faktorer vil tilsammen betyde anseelige værdistigninger i områderne omkring stationerne med stigninger i beskatningsgrundlag til følge, og dermed øgede indtægter til Aalborg Kommune. I København har man registreret tilsvarende effekter af metrobyggeriet, og på basis heraf har Københavns Kommune indvilget i at medfinansiere store dele af metro byggeriet i forventning om at det vil give øgede skatteindtægter i fremtiden. På denne baggrund vurderes den forventede stigning i ejendomsværdierne i Aalborg, med henblik på at vurdere hvor stor en andel af investeringen Aalborg Kommune vil kunne forvente at få igen via stigende skatteindtægter i fremtiden. Internationale studier viser, at værdistigningen på ejendomspriserne, som følge af en letbane eller BRT ligger inden for 2-13 %. Den forventede værdistigning for bolig og erhverv i området der ligger inden for en radius af 600 meter fra en station er antaget til 4,53 %. Tallet gælder både letbane og BRT. Dette tal er fastsat ud fra et empirisk studie af sammenhængen mellem stationsnærhed for Metro og boligpriser i København (A Hedonic Price Study of the Copenhagen Metro, K. Kolstrup). De øgede ejendomsskatteindtægter kan tilskrives stigning i grundskyld og dækningsbidrag fra eksisterende bolig og erhverv i 2025 samt øget grundskyld og dækningsafgift som følge af øget bebyggelse langs strækningen. Strækningen er inddelt i 6 områder: Vestbyen vest for Dannebrogsgade Vestbyen mellem Dannebrogsgade og Vesterbro Midtbyen mellem Vesterbro og JFK Plads Midtbyen mellem JFK Plads og Karolinelund Østbyen og sydøst mellem Karolinelund og Gigantium Aalborg Øst mellem Gigantium og Universitetshospitalet Kvadratmeterne af bolig og erhverv langs strækningen inden for en radius af 600 meter er vurderet til at være: Tabel 6-3 Fordeling af eksisterende og nye m 2 på bolig og erhverv m 2 Bolig Erhverv Eksisterende i Nye (planlagte) Kilde: COWI 2013 De eksisterende m 2 er en vurdering i åbningsåret 2025, som er baseret på de eksisterende m 2 i 2013 samt den forventede udbygning i henhold til kommuneplanen

16 16/22 AALBORG LETBANE frem til De nye/planlagte m 2 er en potentiel fortætning efter etableringen af en LRT eller BRT. Det er antaget at de nye/planlagte m 2 bliver etableret ligeligt over en 10 årig periode fra Nutidsværdien af de øgede ejendomsskatter efter den kommunale udligning er godt 10 mio. kr. Nedenstående tabel illustrerer at langt størstedelen af de øgede skatter kommer fra de eksisterende kvadratmeter. Tabel 6-4 Nutidsværdi af øgede ejendomsskatter efter kommunal udligning, mio.kr. Grundskyld eksisterende m 2 20,8 Grundskyld planlagte (nye) m 2 0,1 Dækningsbidrag eksisterende m 2 1,4 Dækningsbidrag planlagte (nye) m 2 0,1 I alt, mio. kr. 22,3 Kilde: COWI 2013 A.1 Antagelser og metode Nybolig Erhverv v. Kim Jacobsen har for COWI foretaget en skønsmæssig vurdering af kvadratmeterpriserne i de forskellige områder. Tabel 6-5 Skønnede kvadratmeterpriser for bolig og erhverv Kvadratmeterpriser, kr./m2 Bolig Erhverv Vestbyen vest for Dannebrogsgade Vestbyen mellem Dannebrogsgade og Vesterbro Midtbyen mellem Vesterbro og JFK Plads Midtbyen mellem JFK Plads og Karolinelund Østbyen og sydøst mellem Karolinelund og Gigantium Aalborg Øst mellem Gigantium og Universitetshospitalet Kilde: Nybolig Erhverv Aalborg, Kim Jacobsen Tabellen nedenfor viser de gennemsnitlige lofts- og byggeretsværdier for bolig og erhverv. Tabel 6-6 Gennemsnitlige lofts- og byggeretsværdier Gennemsnit i kr. Loftsværdi Byggeretsværdi Bolig Erhverv Kilde: Nybolig Erhverv Aalborg, Kim Jacobsen Den lokale ejendomsmægler har vurderet at værdistigningen fra både LRT eller BRT vil have forskellig effekt på områderne, disse er vist i nedenstående tabel. 20 % er lig med: 20 %*4,53 %= 0,9 % osv.

17 AALBORG LETBANE 17/22 Tabel 6-7 Værdistigningseffekten på områderne Værdistigningseffekt Bolig Erhverv Vestbyen vest for Dannebrogsgade 20 % 0 % Vestbyen mellem Dannebrogsgade og Vesterbro 40 % 0 % Midtbyen mellem Vesterbro og JFK Plads 60 % 0 % Midtbyen mellem JFK Plads og Karolinelund 60 % 0 % Østbyen og sydøst mellem Karolinelund og Gigantium 60 % 40 % Aalborg Øst mellem Gigantium og Universitetshospitalet 80 % 60 % Kilde: Nybolig Erhverv Aalborg, Kim Jacobsen Grundskyld er en afgift, der betales af selve grundværdien og betales for både bolig og erhverv. Grundskylden i Aalborg udgør en årlig afgift på 2,695 % af grundværdien. Dækningsafgift betales til kommunen som en andel af værdien af bygningsmassen for erhvervsbyggeri, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lign. I Aalborg Kommune betales 0,535 % af bygningsmassens værdi. Det er vurderet af Nybolig Erhverv, at det kun er halvdelen af de kvadratmeter, der er erhverv, som vil være pligtige til at skulle betale dækningsbidrag grundet fordelingen af formål. Baggrunden herfor er, at hvis ejendommen kun anvendes delvist til et erhvervsmæssigt formål, så betales der forholdsmæssigt dækningsafgift. I tilfælde hvor mere end 50% af ejendommens formål ikke anvendes til erhverv, så bliver ejendommen fritaget for dækningsafgift. Det skal her bemærkes, at de øgede indtægter, kommunerne vil opnå, delvist reduceres af de udgifter, kommunerne afholder til servicering af boliger og arbejdspladser. Dette er der ikke taget hensyn til i de følgende beregninger. Endvidere indgår de øgede indtægter fra ejendomsskatter også i udligningsordning med andre kommuner. De kommunale udligningsordninger betyder, at det kun er en begrænset del af de øgede skatteindtægter kommunerne beholder. Aalborg Kommune afleverer 56,3 % af deres øgede skatteindtægter i kommunal udligning. De kommunale udligningsordninger, der har relevans for indtægter fra grundskyld og dækningsbidrag for kommunen er Landsudligningen. Udligningsbeløbet beregnes ud fra det såkaldte strukturelle underskud/overskud i kommunen. For landsudligningen gælder, at 58 % af et strukturelt underskud (overskud) modtages (afleveres) igennem den kommunale udligning. Det strukturelle underskud/overskud beregnes ud fra forskellen mellem de kommunale udgifter og indtægter, der ville være gældende, hvis kommunen svarede til en gennemsnitlig kommune 6. Konkret beregnes de kommunale indtægter som det 6 Dvs. gnsn. hovedstadskommune i Hovedstadsudligningen, og gnsn. kommune i Danmark i landsudligningen.

18 18/22 AALBORG LETBANE kommunale beskatningsgrundlag ganget det gennemsnitlige faktiske beskatningsniveau for hele landet (Landsudligningen). Beskatningsgrundlaget er i den kommunale udligning defineret som udskrivningsgrundlaget plus 10,5 % af kommunens afgiftspligtige grundværdier. De afgiftspligtige grundværdier omfatter de af kommunens grundværdier, der er lagt til grund for opkrævningen af den kommunale grundskyld. En forøgelse af de kommunale indtægter fra dækningsbidrag og grundskyld påvirker dermed den kommunale udligning i det omfang grundværdierne påvirkes. Det er således ikke de faktiske kommunale indtægter fra grundskyld og dækningsbidrag, der ligger til grund for beregningerne af den kommunale udligning (men altså grundværdierne). Der er i beregningerne af den kommunale udligning i dette notat, taget udgangspunkt i udligningssatserne, udskrivningsgrundlaget, de afgiftspligtige grundværdier og de socioøkonomiske nøgletal, der er udmeldt af Indenrigs- og Socialministeriet i "Kommunal Udligning og Generelle Tilskud 2013" (Indenrigs- & Socialministeriet 2013). Det er således forudsat, at andelen af ejendomsindtægterne, der afleveres via den kommunale udligning er den samme over hele analyseperioden. Anvendelse af de samme socioøkonomiske nøgletal betyder, at der ikke er taget højde for, at kommunen gennem den kommunale udligning får dækket en del af de forøgede sociale udgifter som tilflytterne påfører kommunen. Omvendt er de kommunale udgifter og personskatteindtægter forbundet med samme tilflyttere ej heller medtaget. Selve beregningerne er foretaget i COWIs model for kommunal udligning. Modellen er kvalitetstjekket ved at sammenligne resultaterne uden grundværdi-stigninger med Indenrigs- og Socialministeriets Selvbudgetteringsmodel. Grundværdierne indgår både i beløbet for den enkelte kommunes afgiftspligtige grundværdier og i det samlede beløb for hele landet (Landsudligningen). Andelen af en forøgelse i ejendomsskatterne, der skal afleveres i den kommunale udligning vil derfor være afhængig af størrelsen af ændringen i grundværdierne. I praksis er denne ikke-linearitet dog lille og betyder typisk at andelen varierer med 1 procentpoint, hvis ændringen i grundværdierne ligger indenfor et spænd på 0-50 %.

19 AALBORG LETBANE 19/22 Bilag B Forudsætninger for udbudsanalysen I bilaget redegøres for de udbudsafhængige forudsætninger, udgifter og tidshorisonten. B.1 Forudsætninger afhængig af udbudsmodel Effektivitetsgevinster Når projekteringen og de forskellige fagentrepriser i anlægsperioden koordineres af totalentreprenøren, forventes det, at anlægsfasen kan forkortes og effektiviseres. Derfor antages det typisk, at der ved totalentrepriser kan spares 5 pct. af anlægssummen i forhold til fagentrepriser. Betalingsincitament Fokus på totaløkonomien Fokus på projektøkonomien Forskelle i kalkulationsrente Når entreprenøren først får sin betaling, når anlægget er klar til ibrugtagning vil denne have større fokus på effektivisering. Det antages derfor, at der ved DBMO kan spares yderligere 3 pct. i forhold til en totalentreprise (svarende til 8 pct. i forhold til en fagentreprise). Den kontraktmæssige kobling af anlæg, drift og vedligeholdelse forventes at give et incitament til fokus på totaløkonomien i projektet. Dette betyder, at konsortiet vil projektere og anlægge med henblik på at nedbringe totalomkostningerne, hvor drift- og vedligeholdelsesomkostninger udgør en stor andel. Det antages, at besparelserne ved en DBMO er 10 pct. på drift og vedligeholdelsesomkostninger i forhold til fag- og totalentrepriser. Når finansiering medtages i udbuddet, forventes der typisk et større fokus på projektøkonomien, da en privat finansieringskilde er til stede. Dette modelleres som en besparelse i anlægssummen på yderligere 2 pct. for en DBFMO i forhold til en DBMO. Kalkulationsrenten er forskellig for private virksomheder end for offentlige institutioner. Private virksomheder benytter som regel en WACC (Weighted Average Cost of Capital) til beregning af kapitalomkostningerne. WACC'en beregnes som: = + 1 Hvor: r E: Egenkapitalforrentning r G: Lånerente på gæld E: Egenkapitalandel G: Gældsandel V: E+G s: selskabsskattesatsen Et OPP-projekt vil kunne finansieres med konsortiets egenkapital og banklån. Kalkulationsrenten afhænger derfor af konsortiets ønskede kapitalforrentning, deres

20 20/22 AALBORG LETBANE lånerente og deres finansieringssammensætning. Hvis konsortiet alene finansierer projektet ud fra deres egenkapital vil det benytte sig af en langt højere kalkulationsrente, end hvis det udelukkende skulle finansiere projektet ud fra lånt kapital. Små forskelle i kalkulationsrenten kan have stor betydning for rentabiliteten over en tidshorisont på år. Det antages i analysen, at konsortiet har en egenkapitalsandel på 40 pct. og en gældandel på 60 pct. Derudover antages det, at konsortiets krav til egenkapitalforrentning er 11 pct., og at deres lånerente er 5 pct., Disse kan dog variere kraftigt på baggrund af konjunktursituationen. Konsortiets kapitalomkostning, WACC, forudsættes dermed at være 7,4 pct. Finansieringsomkostningerne for Aalborg Kommune forudsættes at være 5 pct. Udbudskompleksitet Udbudsomkostningerne antages i modellen at udgøre 2 pct. af basisoverslagene for infrastrukturen og depotet. Dog viser internationale erfaringer, at udbudsomkostninger for OPP-udbud er større end ved fag-, hoved- og totalentrepriser. Derfor antages udbudsomkostningerne for de to OPP-modeller at være 30 pct. højere end ved fagentrepriser og totalentrepriser. Dette skyldes, at der ved større OPP-udbud kræves ekstra juridisk og finansiel rådgivning. Tabel 6-8: Oversigt over forudsætninger Fagentreprise Aarhusmodellen Metromodellen Fuld OPP inkl. finansiering Kalkulationsrente 5 % 5 % 7,4 % 7,4 % Anlægssum 100 % 95 % 92 % 90 % Drift og vedligehold 100 % 100 % 90 % 90 % Udbudsomkostning 100 % 100 % 130 % 130 % Bemærk, at en fagentreprise ikke analyseres, men er medtaget i ovenstående oversigt for at vise sammenhængen på tværs af udbudsmodeller. Indtægtsrisikoen er placeret hos kommunen i alle tre scenarier. Dette betyder, at der betales en rate til konsortiet i begge OPP-modeller uafhængig af letbaneindtægterne. Da indtægterne ikke er afhængig af udbudsmodellerne medtages disse ikke i udbudsanalysen. B.2 Omkostninger Udgifterne medtaget i analysen omfatter, anlægsomkostninger af infrastrukturen, depot, rullende materiel, drift og vedligeholdelse. Anlægsomkostninger infrastruktur Anlægsoverslaget for infrastrukturen beløber sig til godt 1,7 mia. kr., hvor antaget som hovedentreprise. I overensstemmelse med Ny Anlægsbudgettering (NAB) for fase II-projekter (beslutningsgrundlag) er der tillagt et korrektionsreserve på 30 pct..

JUNI 2013 AALBORG LETBANE FINANSIERING OG ORGANISATION

JUNI 2013 AALBORG LETBANE FINANSIERING OG ORGANISATION JUNI 2013 AALBORG LETBANE FINANSIERING OG ORGANISATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2013 AALBORG LETBANE - FINANSIERING

Læs mere

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE/BRT FASE 2 - UDVIKLING I DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ARBEJDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

Finansiering af metro til Rødovre

Finansiering af metro til Rødovre Finansiering af metro til Rødovre Rødovre Kommune 1 Indledning Forfatter: Kristian Kolstrup Dato: 1. december 2014 I dette notat giver vi et overblik over mulighederne for finansiering af en metro til

Læs mere

Notat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser

Notat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser Deloitte Financial Advisory Services A/S CVR-nr. 25 84 91 4 Weidekampsgade 6 Postboks 16 9 København C Notat Telefon 36 1 2 3 Telefax 36 1 2 4 www.deloitte.dk Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

5 Driftsudgifter for etape 1 som BRT 8. 7 Sparede udgifter til øvrig busdrift 10. 8 Øgede passagerindtægter 10. 10 Følsomhedsberegning for letbane 11

5 Driftsudgifter for etape 1 som BRT 8. 7 Sparede udgifter til øvrig busdrift 10. 8 Øgede passagerindtægter 10. 10 Følsomhedsberegning for letbane 11 LETBANESEKRETARIATET OPDATERING AF DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Ændringer

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt. 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt. 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop Sampension er blandt landets ledende OPP-aktører Betydelig erfaring Sampension har investeret

Læs mere

Offentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013

Offentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013 Offentligt-Private Partnerskaber Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013 Forskellige organisationsformer Model Eksempel Det offentlige som bygherre Den Sorte Diamant, DR-byen Offentligt selskab

Læs mere

Har OPP en fremtid i transport sektoren i Danmark? Vejforum 2009

Har OPP en fremtid i transport sektoren i Danmark? Vejforum 2009 Har OPP en fremtid i transport sektoren i Danmark? Vejforum 2009 3. december 2009 Annette Walter Projektchef OPP og finansiering COWI 1 Agenda OPP som organisationsform Hvad menes med privat finansiering?

Læs mere

BILAG A OPP-redegørelse

BILAG A OPP-redegørelse BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet

Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet Samarbejdsaftale om en letbane fra Lundtofte til Ishøj blev indgået 29. juni

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen

Læs mere

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme Gladsaxe Kommune BOA, BYP, LS. 13. april 2011 Økonomiudvalget 03.05.2011 Punkt nr. 133, bilag 2 Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Aalborg Letbane / BRT Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Rådgiverteam Udredningsrapport og VVM: COWI SYSTRA Henning Larsen Architects Kristine Jensens Tegnestue

Læs mere

Notat. Totaløkonomi og Fase 2-huset i Slagelse som OPP. Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt

Notat. Totaløkonomi og Fase 2-huset i Slagelse som OPP. Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt Deloitte Financial Advisory Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Østlig Ringvej. Torben Möger Pedersen, PensionDanmark og Michael Nellemann Pedersen, PKA

Østlig Ringvej. Torben Möger Pedersen, PensionDanmark og Michael Nellemann Pedersen, PKA Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt Ko Bi Br af De kli Pen beh Fo [T [D Af [w [K Østlig Ringvej Do til pr Torben Möger Pedersen, PensionDanmark og Michael Nellemann

Læs mere

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet Letbanesekretariatet 1 Letbaneprojektet i Aarhus Status for realisering af etape 1 Intro til projektet Lov om Aarhus letbane og aftale mellem Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland Udbud af letbanen

Læs mere

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1.

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1. TRANSPORTMINISTERIET FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk FINANSIEL ANALYSE INDHOLD 1 Sammenfatning

Læs mere

Byvision og Letbane i Ring 3. TØF 1. oktober 2012

Byvision og Letbane i Ring 3. TØF 1. oktober 2012 Byvision og Letbane i Ring 3 TØF 1. oktober 2012 Projektet: et storskala byudviklingsprojekt en fælles byvision fælles omdannelsesstrategier en kobling af by- og trafikudvikling 5..Udvikling af den

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Deals Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Privat og fortroligt Agenda 1. Formål med den økonomiske vurdering af rådhusprojektet 2. Beskrivelse af de forskellige samarbejdsmodeller 3.

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP KONFERENCE OM OPP MED FOKUS PÅ TRANSPORTSEKTOREN Peter Bisgaard, Partner & Andreas Christensen, Partner 27. Maj 2014 AGENDA side 2 1. Hvordan er OPP-projekter struktureret?

Læs mere

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Projektorganisering (I) OPP er en (projekt)organiseringsmodel ikke en finansieringsmodel! Bygherre Glem technicalities omkring finansiering

Læs mere

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Offentlig-Private Partnerskaber en genvej til nye anlæg? Investeringer i kollektiv trafik 10. oktober 2008 www.ey.com/dk/opp Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Det gælder spørgsmålet om

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG

GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 2 Offentligt GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG TRANSPORTUDVALGETS

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014 Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer

Læs mere

The Danish Short Story!

The Danish Short Story! The Danish Short Story! Det er ikke fordi vi ingen sporvogne har i Danmark Men disse fire historier har intet med museer at gøre Hvis der var nogen der var i tvivl Aalborg Letbane/BRT Drivere for projektet

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Det KAN gøres bedre 2 Vigtige karakteristika ved OPP Kontrakten

Læs mere

OPP. Offentligt-Privat Partnerskab. Muligheder og udfordringer

OPP. Offentligt-Privat Partnerskab. Muligheder og udfordringer OPP Offentligt-Privat Partnerskab Muligheder og udfordringer Udbud & Indkøb 2. august 2013 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Definition og afgrænsning... 3 3. Danske erfaringer... 4 4. OPP-projekter: Egnethedsvurdering...

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013 OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk Orienteringsmøde den 1. 1 Hovedrapport Indholdsfortegnelse Hovedrapport 2 1 Projektet i hovedtræk 3 2 Fordeling af risici 4 3 Grundleje og krydsende option 5 4

Læs mere

Sagsnr P Version 02 Dato Rettet Sagsbehandler Mette Thiim. Vandkulturhus

Sagsnr P Version 02 Dato Rettet Sagsbehandler Mette Thiim. Vandkulturhus Sagsnr. 04.04.00-P20-1-15 Version 02 Dato 13-3-2015 Rettet 19-03-2015 Sagsbehandler Mette Thiim Vandkulturhus OPP (Offentligt-Privat Partnerskab) Egnethedsvurdering Indhold: 1. Formål 2. Konklusion og

Læs mere

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget

Læs mere

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Baggrund og forudsætninger Aarhus Letbane I/S blev stiftet i 2012 med baggrund

Læs mere

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Slotholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Ansøgning om deponeringsfritagelse/alternativt låneramme til OPP-projekt

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet tillader Sammenfatning Gennem de seneste år er der for den kommunale dækningsafgift opkrævet mere i forhold til udviklingen i beskatningsgrundlaget.

Læs mere

CORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY

CORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY CORPORATE FINANCE Region Midtjylland Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY Disclaimer Ansvarsfraskrivelse - præsentation Denne præsentation er udelukkende

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Randers Svømmebad. Appendiks A - Krav til tilbudsmodel. 12. januar, 2011

Randers Svømmebad. Appendiks A - Krav til tilbudsmodel. 12. januar, 2011 Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Strandvejen 44 DK-2900 Hellerup www.pwc.dk Telephone +45 39 45 39 45 Appendiks A - Krav til tilbudsmodel 12. januar, 2011 Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER November 2002 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER Resumé: Når den danske og den tyske trafikminister mødes i begyndelsen af år 2003 for at drøfte

Læs mere

Fast forbindelse Helsingør-Helsingborg Skanskas forslag Mats Williamson, vicedirektør. Publik information

Fast forbindelse Helsingør-Helsingborg Skanskas forslag Mats Williamson, vicedirektør. Publik information Fast forbindelse Helsingør-Helsingborg Skanskas forslag Mats Williamson, vicedirektør Kort om Skanska Stiftet i 1887 i Sverige International virksomhed siden 1897 Børsnoteret på Nasdaq Stockholm Indtjening

Læs mere

Indstilling. Investering i Aarhus Kommunes fibernetværk. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. november 2012.

Indstilling. Investering i Aarhus Kommunes fibernetværk. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. november 2012. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. november 2012 Investering i Aarhus Kommunes fibernetværk 1. Resume Aarhusnettet er det fibernetværk, der forbinder hovedparten af kommunens arbejdspladser

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester

19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester Aftenens program 19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester 19.20 Aalborg Letbane - et nødvendigt løft til den kollektive trafik v. Mads Duedahl, rådmand

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard

Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Juni 2015 Alternative finansieringsformer Notat 15 2015 Af Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Copyright: Forsidefoto: Udgivet af: Rekvireres: ISSN: ISBN: Hel eller delvis

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers 1. Indledning Randers Kommune har i samarbejde med Ernst & Young ladet en vurdering af kommunens skolebygninger udarbejde. Derved er der etableret

Læs mere

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014.

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 31 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Evaluering af Tølløsebanen

Evaluering af Tølløsebanen Evaluering af Tølløsebanen Baggrund I budgetaftalen for 2011 i Region Sjælland fremgik, at Frem mod trafikbestillingen for 2012 og budgetlægningen for 2012 vurderes det, om der kan foretages omlægninger,

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer.

Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer. TØF 12.-13. oktober 2010 Letbaner og BRT. Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer. Letbanen i Århus Skitseprojekteringen

Læs mere

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 1 nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 Fremtidige samarbejdsformer i bygge anlægsbranchen Knud Erik Busk 2 Agenda Baggrund for tiltag om nye samarbejdsformer 5 typer samarbejdsformer OPP med eksempel OPS med

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Finansieringsstrategi for en østlig ringvej

Finansieringsstrategi for en østlig ringvej Transportministeriet Finansieringsstrategi for en østlig ringvej Fase 1 rapport December 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Transportministeriet

Læs mere

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen København d. 14. maj 2014 Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen Regeringen og Københavns Kommune er enige om at anlægge og finansiere en metro til Ny Ellebjerg

Læs mere

Incitamenter til energibesparelser

Incitamenter til energibesparelser Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

OMBYGNING AF RINGSTED STATION OPGØRELSE AF BEVILLINGSBEHOV INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Grundlag 2

OMBYGNING AF RINGSTED STATION OPGØRELSE AF BEVILLINGSBEHOV INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Grundlag 2 BANEDANMARK OMBYGNING AF RINGSTED STATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OPGØRELSE AF BEVILLINGSBEHOV INDHOLD 1 Indledning 1 2 Grundlag

Læs mere

Alternative samarbejdsmodeller. mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere. kommunekredit 1

Alternative samarbejdsmodeller. mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere. kommunekredit 1 Alternative samarbejdsmodeller mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere kommunekredit 1 2 kommunekredit Anvendelse af offentlige - private partner skaber (OPP) i kommuner og regioner

Læs mere

Hovedstadsområdets Trafikselskab

Hovedstadsområdets Trafikselskab Hovedstadsområdets Trafikselskab Per Homann Jespersen/26. oktober 2012 - En alternativ organisering af den kollektive trafik øst for Storebælt Dette oplæg er et indspil til Trængselskommissionens arbejde

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere