1 Sammenfatning. parter og store afvigelser i de opstillede effektivitetsgevinster.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Sammenfatning. parter og store afvigelser i de opstillede effektivitetsgevinster."

Transkript

1 LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE ORGANISERING, FINANSIERING & UDBUDSMODELLER UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk 1 Sammenfatning Notatet indeholder en finansiel analyse af Aalborg Kommunes pengestrøm ved en investering i en letbane såvel som en udbudsanalyse af tre udbudsvariationer. Den finansielle analyse viser, at på trods af statsstøtte på 40 pct. af anlægssummen for infrastrukturen, medfører investeringen et negativt driftsoverskud for Aalborg Kommune. Aalborg Letbane vil derfor kræve anlæg- og driftsstøtte foruden den brugerbetaling, der vil finde sted igennem billetindtægterne. Udbudsanalysen viser, at den såkaldte metromodel er den udbudsform, der vil skabe mest værdi for pengene. Dette skyldes analysens antagelser om, at der bl.a. er effektivitetsfordele ved modeller for offentlig-private-partnerskaber (OPP) som metromodellen, når man ser dem i forhold til traditionelle fag-, hoved- og totalentrepriser 1. Resultaterne er følsomme over for en højere kalkulationsrente for de private parter og store afvigelser i de opstillede effektivitetsgevinster. 2 Indledning I forbindelse med realisering af ethvert anlægsprojekt udarbejdes en finansieringsstrategi, der omfatter en vurdering af, om projektet skal være skattefinansieret eller helt/delvist brugerfinansieret. Derudover udarbejdes en udbudsstrategi. Udbudsstrategien omfatter en vurdering af om projektet er bedst egnet til at blive udbudt som fagentreprise, hovedentreprise, totalentreprise eller OPP. PROJEKTNR. A DOKUMENTNR VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET MRBR; MENG KONTROLLERET ANW; MENG GODKENDT OWJ 1 Fagentreprise: Bygherre indgår selv entreprisekontrakter med de enkelte fagentreprenører og er dermed selv ansvarlige for den samlede koordination. Hovedentreprise: Bygherre indgår i en entreprisekontrakt med kun en entreprenør. Entreprenøren har ansvaret for alle fagentrepriserne men ikke projekteringen. Totalentreprise: Bygherre indgår i en entreprisekontrakt med kun en entreprenør, der er ansvarlig for alle fagentrepriser såvel som projekteringen.

2 2/22 AALBORG LETBANE I de senere år har der både internationalt og nationalt været meget omtale af mulighederne for at få privat / alternativ finansiering af transportinfrastrukturen, og muligheder for offentlig privat samarbejde. I den forbindelse er det vigtigt at skelne mellem den endelige finansiering og de midlertidige finansieringsløsninger: Den endelig finansiering af projektet kan kun komme fra skatteyderne eller brugerne. Brugerne kan i den forbindelse deles op i de direkte brugere (passagererne) og de indirekte brugere (private virksomheder eller lokalsamfund, der har interesse i at fremme infrastruktur som følge af de forretningsmuligheder, som bedre infrastruktur giver dem, f.eks. flere og mere attraktive boliger og erhvervsgrunde, større omsætning i storcentre og lignende). Dette adskiller sig fra den midlertidige finansiering: Såfremt den offentlige udbyder af den ene eller anden årsag ikke ønsker at betale et infrastrukturprojekt på anlægstidspunktet, kan man finde privat midlertidig finansiering til projektet i form af lånefinansiering (bank eller obligationsfinansiering) og egenkapital (f.eks. fra entreprenører, systemleverandører eller infrastrukturfonde). Fokus for den finansielle analyse er afdækning af den endelige finansiering, dvs. i hvilket omfang projektet kan dækkes af brugerbetaling fra passagerer, og hvor stor en andel der må finansieres af skatteyderne; via anlægstilskud fra staten samt via anlæg- og driftstilskud fra kommunen / regionen. Derudover analyseres også i hvilket omfang, det kan forventes, at letbanen medfører værdistigninger på ejendomme og grunde langs linjeføringen. Disse gevinster for letbanens indirekte brugere kan inddrages i letbanefinansieringen enten i form af øgede ejendomsskatter, eller ved at ejendomsinvestorerne kan motiveres til at indgå udbygningsaftaler med kommunen. Den del af notatet, der præsenterer den finansielle analyse indeholder ikke en vurdering af den midlertidige finansiering, dvs. muligheder for at få privat finansiering til projektet i form af lånefinansiering (bank eller obligationsfinansiering) og egenkapital (f.eks. fra entreprenører, systemleverandører eller infrastrukturfonde). Denne analyse gennemføres i de senere kapitler, hvor der er medtaget en OPPmodel med privat finansierings. Som led i den finansielle analyse er der opstillet en budgetmodel, der viser pengestrømmene i projektet i hele projektets levetid (50 år), herunder projekterings- og anlægsomkostninger, drift- og vedligeholdelsesomkostninger og indtægter fra direkte og indirekte brugere. Der er beregnet, hvor stort et bidrag der kommer fra nye trafikanter og fra øgede ejendomsskatter grundet værdistigning af bolig og erhverv indenfor en radius af 600 meter af en station på strækningen. Notatet indeholder desuden en udbudsanalyse, hvor mulige udbudsmodeller er beskrevet, herunder OPP-modeller, hvor den offentlige myndighed efterspørger finansiering som en del af pakken. Endvidere skitseres de overvejelser, som bygherre skal tage i betragtning ved valg af udbudsform. I udbudsanalysen er der medtaget tre modeller, hvoraf der er en totalentreprise og to OPP-modeller (med og uden privat finansiering).

3 AALBORG LETBANE 3/22 Den finansielle analyse såvel som udbudsanalysen er kun foretaget for letbanealternativet. BRT således analyseres ikke. 3 Finansiel analyse for Aalborg Letbane Dette kapitel beskriver antagelser, beregninger og resultater for den organisationsform, hvor kommunen som bygherre står centralt i alle projektets faser: udbyder infrastrukturen som en hovedentreprise og depotet som en hovedentreprise indkøber det rullende materiel og udbyder en kontrakt til en driftsoperatør finansierer selv anlægget og betaler i tre rater i anlægsfasen og modtager et statstilskud på 40 pct. til infrastrukturanlæg. 3.1 Antagelser Analysehorisonten for den finansielle analyse er lig analysehorisonten for samfundsøkonomien. Analysen strækker sig derfor frem til 50 år efter ibrugtagningen i Figur 3-1 Oversigt for omkostninger, mio. kr., 2014-pris Årlig prisudvikling Anlægsudgift for infrastruktur ,7 % Anlægsudgift for depot ,7 % Udbudsomkostninger -31 1,7 % Anskaffelse af rullende materiel ,0 % Årlig omkostning til drift og vedligehold ,7 % Det antages, at infrastruktur og depot anlægges i årene , hvor statsstøtten falder samtidig med betalingerne til entreprenøren. Anlægget og depotet har en forventet levetid på 50 år og afskrives lineært i denne periode. Det rullende materiel har en forventet levetid på 30 år, hvorfor dette genanskaffes i løbet af analysehorisonten. Det rullende materiel afskrives ligeledes lineært. Udbudsomkostninger antages at udgøre 2 pct. af anlægsoverslaget for infrastrukturen og depotet. For at beregne nettonutidsværdien antages en diskonteringsrente på 5 pct.. Billetindtægterne er baseret på et årligt antal påstigere ganget en gennemsnitspris. I 2012 var den gennemsnitlige påstigerpris på 9,60 kr. Denne er fremskrevet med den forventede inflation. Det er forudsat, at der i 2025 vil være påstigere. Passagertallet antages at stige med 1,85 % i de første 25 driftsår ( ). Herefter er der antaget nulvækst i passagertallet i den resterende del af analyseperioden. Kommunen vil udover billetindtægterne opnå indtægter i form af øgede ejendomsskatteindtægter. Disse kan tilskrives en stigning i grundskyld og dækningsbidrag fra eksisterende bolig og erhverv i 2025 samt øget grundskyld og dækningsbidrag

4 4/22 AALBORG LETBANE som følge af øget bebyggelse langs strækningen. De øgede ejendomsskatteindtægter er beskrevet yderligere i Bilag A. Aalborg Letbane vil medføre besparelser på den eksisterende busdrift i kraft af de buslinjer, som letbanen erstatter. Disse kommunale besparelser er ikke medtaget i analysen, men vil forbedre resultatet set for Aalborg Kommune. 3.2 Resultater De finansielle resultater udtrykkes som nutidsværdierne, hvor pengestrømmene for hele analyseperioden er tilbageregnet til Resultaterne for de forskellige poster er vist i tabellen nedenfor. Nutidsværdien for Aalborg Kommune ved at investere i en letbane er negativ 1,6 mia. kr. Da de årlige drift- og vedligeholdelsesomkostninger er højere end de årlige billetindtægter, er det naturligt, at investeringen giver en negativ nutidsværdi. Letbaneinvesteringen kræver derfor et løbende driftstilskud udover anlægstilskuddet til infrastrukturen. Tabel 3-1 Nutidsværdiresultater (2014) for kommunens finanser, mio. kr. Infrastruktur Statsstøtte 528 Depot -303 Udbudsomkostninger -26 Anskaffelse af rullende materiel -373 Drift og vedligehold Billetindtægter Indtægter fra ejendomsskatter 23 Terminalværdi 14 Total Nedenstående figur illustrerer pengestrømmene for Aalborg Kommune. På trods af billetindtægter og øgede ejendomsskatteindtægter er den akkumulerede pengestrøm negativ i hele analyseperioden. Dette er som nævnt naturligt, da driftsudgifterne overstiger driftsindtægterne.

5 AALBORG LETBANE 5/22 Figur 3-2 Akkumuleret pengestrøm for kommunen, mio. kr. Mio. kr Indtægter Udgifter Akkumuleret pengestrøm Note: Den negative driftspost i 2055 skyldes genindkøb af rullende materiel. Den positive driftspost ved udgangen af analysehorisonten skyldes restværdien af materiel. Statsstøtten indgår i pengestrømmen som en udgiftsreducering, hvorfor den ikke fremstår eksplicit i den ovenstående figur. 4 Organiseringen af letbaneprojektet Etablering og drift af Aalborg Letbane kræver, at aktørerne bag projektet (kommune, stat, region, trafikselskab) stifter selskaber, der kan være bygherre og infrastrukturejer og varetage udbud af anlæg, materiel og drift. Letbanesekretariatet består i skrivende stund af en projektgruppe med repræsentanter fra Nordjyllands Trafikselskab, Aalborg Kommune og Region Nordjylland. Staten har ikke taget stilling til sin involvering i Aalborg Letbane. Aalborg Letbane vil gennemgå tre faser: Projektering, anlæg og drift. Disse beskrives kort nedenfor. Planlægningsfasen Udredningsrapporten varetages af Letbanesekretariatet, som også vil forestå den kommende VVM. Næste skridt er foreløbigt design, der kan være grundlag for udbud af efterfølgende faser. Letbanesekretariatet bistås af forskellige rådgivere i planlægningsfasen. Sekretariatet har få fasttilknyttede medarbejdere, men trækker på kompetencer i kommunen, regionen og trafikselskabet efter behov. Udredningsrapporten er grundlag for en evt. politisk aftale om Aalborg Letbane, mens også VVM-undersøgelsen vil indgå i grundlaget for en lov om Aalborg Letbane.

6 6/22 AALBORG LETBANE Projekterings- og anlægsfasen På baggrund af projekteringsfasen og en lov om Aalborg Letbane oprettes der et anlægsselskab, som skal udbyde anlægget og detaljeret design af infrastruktur og de tilhørende elementer, eksempelvis depot til letbanetog eller busser. Anlægsselskabet forventes at blive oprettet med indskud fra Aalborg Kommune, staten og Region Nordjylland. Selskabets bestyrelse udpeges af disse parter. Staten forudsættes af levere et tilskud til anlæg af infrastrukturen. Anlægsselskabet overdrager aktiver og passiver samt rettigheder og pligter til et drifts- og infrastrukturselskab, der skal varetage driftsfasen. Driftsfasen Nordjyllands Trafikselskab, Aalborg Kommune og Region Nordjylland vil etablere et drifts- og infrastrukturselskab. Selskabet ejer infrastrukturen og får det samlede driftsansvar for Aalborg Letbane, herunder trafikbetjening og vedligehold. Drift- og infrastrukturens bestyrelse udpeges af parterne bag. Bestyrelsen kan oprette datterselskaber, i det omfang det er hensigtsmæssigt. Kravet til det driftsmæssige engagement vil dog variere alt efter den konkrete udbudsmodel, som vælges. 5 Mulige udbudsmodeller for Aalborg Letbane Nedenfor fremvises først eksempler på forskellige OPP-modeller (offentlig-privatpartnerskab) for skinnebåren trafik, og derefter beskrives fordele og ulemper ved OPP i forhold til totalentrepriser. Herefter beskrives kort tre forslag til organisering af anlæg og drift af Aalborg Letbane. Modellerne opsættes i det efterfølgende kapitel i en dynamisk cash flow-model i regnearksformat med henblik på at undersøge den finansielle betydning af udbudsmodellerne. Udbudsmodellerne i regnearket ser på en letbane-løsning, og BRT behandles ikke nærmere. De tre udbudsmodeller adskiller sig på følgende måder: I den første model udbydes anlæg og drift af letbanen separat I andet forslag udbydes letbanen samlet i en fuld OPP-model I det tredje forslag udbydes også samlet i en fuld OPP-model, men hvor OPPselskabet er ansvarlig for finansiering over den fulde kontraktlængde. Aalborg Kommune er bygherre og myndighed på letbaneprojektet i alle tre modeller. 5.1 Eksempler på OPP I Danmark er den kollektive trafik traditionelt organiseret ved, at den offentlige opdragsgiver udbyder og indgår aftaler med private entreprenører om drift og ved-

7 AALBORG LETBANE 7/22 ligehold i en kortere årrække (typisk 4-8 år). Dette er illustreret nedenfor som mordel nr. 1 (udliciteringsmodellen). I forbindelse med de første letbaneprojekter i Danmark har man drøftet forskellige udbudsmodeller. I letbaneprojektet i Aarhus er der valgt en udbudsmodel, der består af en kombination af totalentreprise på infrastrukturen (DB Design Build) og en kontrakt på anskaffelse og vedligehold af det rullende materiel (M - Maintain). Den offentlige bygherre står selv for vedligehold af infrastrukturen og udliciterer drift af det rullende materiel i separat kontrakt. Kontrakten for anskaffelse af infrastruktur og rullende materiel er illustreret nedenfor som model nr. 2 (DB og M). Metrocityringen i København blev udbudt som en DBMO-model (Design Build Maintain and Operate), hvor et privat konsortium (Ansaldo) står for design, anlæg, drift og vedligehold af infrastrukturen samt drift og vedligehold af det rullende materiel i en 5-årig periode (med option på 3 års forlængelse). Denne kontraktform er illustreret nedenfor som model nr. 3 (DBMO). I udlandet har der været eksempler på en række andre organisationsformer, f.eks. Nottingham Light Rail (England), hvor der i 2006 blev indgået en DBFO (Design Build, Finance, Operate) kontrakt, hvor et privat konsortium står for både design, anskaffelse, drift, vedligehold og finansiering (model nr. 4) og Lyon Leslys Airport Link (Frankrig), hvor et privat konsortium har fået en koncessionskontrakt, der indebærer, at de skal designe, anlægge, drive og finansiere en letbane og påtage sig risikoen for, at der er nok passagerer. De påtager sig med andre ord også efterspørgselsrisikoen. Figur 5-1: Eksempler på forskellige OPP-modeller for skinnebåren trafik Kilde: COWI I dette notat analyseres altså OPP-model nr. 3 og Fordele og ulemper ved OPP Når bygherren skal i gang med at forberede og udbyde et projekt udarbejdes en udbudsstrategi. Valget af udbudsstrategi afhænger af forskellige forhold, herunder størrelsen og kompleksiteten af projektet, og om der er mulighed for at opnå effektivisering og bedre totaløkonomi ved at samle nogle af opgaverne i én kontrakt. Men udbudsstrategien afhænger også af konkurrencesituationen på markedet. Når der skal vælges udbudsform, er det vigtig at vurdere, om der kan forventes mere værdi for pengene for den offentlige udbyder ved at udbyde projektet som en totalentreprise-model eller som en OPP-variant.

8 8/22 AALBORG LETBANE Internationale erfaringer viser, at OPP kan give værdifor den offentlige udbyder gennem en kombination af: Totaløkonomisk tankegang: Det faktum at både anlægs, drift og vedligehold udbydes samlet, giver den private part incitament til at tænke langsigtet, f.eks. vælge mere holdbar kvalitet, og fokusere på god vedligehold, så der ikke opstår store vedligeholdelsesmæssige efterslæb. Bedre risikoallokering: Risici bør placeres hos den part der bedst og billigst kan håndtere dem. Ved at vælge en privat part, der er specialiseret i anlæg / byggeri, drift og vedligehold, får kommunen en samarbejdspartner, der har høj kompetence og fuld fokus på dette område. Dette giver kommunen frihed til at fokusere på de kommunale kerneydelser. Innovation: OPP-projekter giver ofte innovative løsninger, fordi den private part får økonomisk incitament til at udvikle byggeriet, så man får bedre kapacitetsudnyttelse, bedre energiløsninger, mere vedligeholdelsesvenlige løsninger mv. Øget fokus på effektivitet: Den private part, der er specialiseret i byggeri, vil have bedre mulighed for at opnå stordriftsfordele i drift og vedligehold af byggeriet. Derudover vil den private part have stort incitament til at have stram projektstyring i anlægsfasen, da denne først får betaling når projektet står færdigt. Alternative indtægtskilder: OPP-leverandøren har ofte større fokus på udnyttelse af overkapacitet og få synergier mellem de kommunale og kommercielle dele af projekterne. Samtidig involverer OPP-modeller typisk højere transaktions- og finansieringsomkostninger end traditionelle projekter: Højere transaktionsomkostninger: Juridisk og anden bistand i forbindelse med etablering af selskabskonstruktion og kontraktkompleks samt administrativ byrde ved førstegangsimplementering betyder højere transaktionsomkostninger. Finansieringsomkostninger: Den private sektors finansieringsomkostninger er som udgangspunkt højere 2 end lånerenten hos stat og kommuner (selv om afskrivningsmuligheder kan forvrænge dette billede). 2 Der er en central metodemæssig diskussion omkring denne forskel i den private og den offentlige sektors lånerente, da det højere afkastkrav for en privat projektfinansiering delvist afspejler en risikopræmie for projektspecifikke risici, som den offentlige sektor selv bærer ved det traditionelle projekt, men som ikke eksplicit er prissat i statens lånerente (Staten låner på baggrund af en stor projektportefølje og har endvidere muligheden for at opkræve skatter).

9 AALBORG LETBANE 9/22 Fordelene ved OPP er ikke altid tilstrækkelige til at opveje finansierings- og transaktionsomkostningerne. Beslutningen om at anvende OPP bør derfor som udgangspunkt afspejle, om OPP-projektet samlet set giver værdi for pengene sammenlignet med en traditionel løsningsmodel. 5.3 Udbudsmodel: Aarhus-modellen Totalentreprisemodellen svarer til modellen, som bliver benyttet ved Aarhus Letbane 3. Denne udbudsmodel består af en kombination af en totalentreprise på infrastrukturen (DB Design Build) og en kontrakt på anskaffelse og vedligehold af rullende materiel (DB-M Maintain). Den offentlige bygherre ejer infrastrukturen og har ansvar for vedligeholdelse af infrastrukturen og udliciterer drift af det rullende materiel i separat kontrakt. 4 Anlægsfase Letbanesekretariatet (anlægsselskabet) er ejet af Region Nordjylland og Aalborg Kommune. Dog kan det forestilles, at regionen ligesom staten o kun bidrager med finansiering, og derudover ikke indgår i letbaneprojektet. Entrepriseudbuddet i anlægsfasen er afbilledet i Figur 5-2 nedenfor. Figur 5-2: Udbud af delentrepriser Note: Statens rolle er ikke afklaret Infrastrukturanlæg Anlægsselskabet udbyder en DB-totalentreprise. Letbanesekretariatet ejer efter anlægsfasen infrastrukturen. Betalingen foregår i rater under anlægsfasen. 3 Midttrafik 2012: Notat om organiseringen af driften af Aarhus Letbane 4 Aalborg Kommune (2013): Forundersøgelse af Aalborg Letbane Finansiering (2013)

10 10/22 AALBORG LETBANE Anskaffelse af rullende materiel Anlæg af depot Letbanesekretariatet/DIS 5 udbyder derudover en kontrakt på anskaffelse og vedligehold af det rullende materiel. DIS køber dermed det rullende materiel af togleverandøren. Letbanesekretariatet udbyder også en kontrakt på DB af depot. Denne indgår ikke i den øvrige finansiering af anlæg af infrastrukturen. Staten indgår ikke i finansiering af depotet. Driftsfase Efter endt anlægsfase kan Letbanesekretariatet nedlægges, hvor alle aktiver og passiver overflyttes til et drift- og infrastrukturselskab, DIS. DIS består af tre dele; infrastruktur, drift, og materiel, som her betegnes som DIS/infrastruktur, DIS/drift samt DIS/materiel. Organiseringen i driftsfasen er vist i Figur 5-3. Infrastruktur Materiel Drift DIS/infrastruktur ejer infrastrukturen og udlejer denne til operatøren. DIS/infrastruktur varetager vedligehold af infrastrukturen enten selv eller ved udlicitering. DIS/materiel har vedligeholdskontrakten med togleverandøren, som varetager vedligehold. DIS/materiel overtager forpligtelsen til at vedligeholde materiellet efter opfør af kontrakt med togleverandøren (f.eks. 7 år). På baggrund af kontrakten med togleverandøren udlejer DIS/drift materiel til operatøren. Operatøren betaler dermed leje for infrastruktur såvel som rullende materiel. Operatøren er ansvarlig for personbefordring. Figur 5-3: Organisering af DIS og berøringsflader Denne udbudsmodel kræver derfor et stort driftsengagement af Aalborg Kommune. Det bør derfor overvejes, om Aalborg Kommune skal købe sig til denne ydelse fra de andre letbaneprojektkontorer, frem for selv at oprette et DIS. Der vil således 5 Drift- og Infrastrukturselskab

11 AALBORG LETBANE 11/22 kunne drages direkte på erfaringer fra øvrige letbanebyer og måske opnås nogle besparelser gennem effektivisering mv. 5.4 Udbudsmodel: Metromodellen Denne udbudsmodel indeholder en fuld OPP løsning (uden finansiering) svarende til metromodellen. Udbudsmodellen består af en fuld udlicitering af infrastrukturen, materiel og drift (DBMO(T) Design Build Maintain Operate (Transfer)). Her udbydes en totalentreprise på infrastrukturen, anskaffelse og vedligehold af materiel og driften efter åbningen. Dette er afbildet i Figur 5-4 nedenfor. Som i den første udbudsmodel kan det forestilles, at staten og regionen kun bidrager med finansiering og derudover ikke indgår i letbaneprojektet. Ejerskabet af infrastrukturen overføres til Letbanesekretariatet efter endt anlægsfase, hvor konsortiet også betales for anlæg af infrastrukturen og depotet. Figur 5-4: Udbud af entreprise til et konsortium Note: Statens rolle er ikke afklaret Konsortiet er ansvarligt for Design, Build og Maintenance af infrastrukturen. Derudover er konsortiet ansvarligt for levering af rullende materiel, drift og vedligeholdelsen deraf. Snitfladen mellem Letbanesekretariatet og konsortiet er derfor leverance af infrastrukturen, betaling heraf, udleje af infrastrukturen, leverance af personbefordring og betaling herfor. Betalingen for anlæggelsen af infrastrukturen falder ved ibrugtagelsen. Dermed er konsortiets likviditet kun bundet i anlægsfasen af infrastrukturen og depotet, dvs. en treårig periode.

12 12/22 AALBORG LETBANE 5.5 Udbudsmodel: Fuld OPP med finansiering Denne udbudsmodel er endnu ikke benyttet for skinnebåren trafik i Danmark. Dog blev Nottingham Lightrail i Storbritannien udbudt som denne model. Figur 5-5 Udbud til konsortium med lang egenfinansiering Note: Statens rolle er ikke afklaret Konsortiet får en kontrakt på at designe og anlægge infrastrukturen, såvel som at drive og vedligeholde den efterfølgende. Derudover har konsortiet ansvar for at finansiere projektet, således at konsortiet modtager en fast rate i kontraktperioden efter anlægget tages i brug. Der ses i dette notat ikke på, hvilken finansiering konsortiet vælger. Det forudsættes, at der ikke overføres indtægtsrisiko til konsortiet. Dermed er betalingerne til konsortiet ikke afhængig af antallet af påstigere/billetindtægter. 6 Resultater af udbudsanalysen Udbudsanalysen har til formål at vurdere om en OPP-udbudsmodel vil føre til mere værdi for pengene i forhold til en totalentreprise. Og i så fald hvilken OPP-model, der fører til mest værdi for pengene. Der ses i analysen på to forskellige OPPmodeller; metromodellen og fuld OPP-model inkl. finansiering. For at beregne dette modelleres finansieringsomkostninger og besparelser, da disse varierer i de tre udbudsmodeller. Forudsætningerne for udbudsanalysen er diskuteret i Bilag B. Indtægtsrisikoen placeres i alle tre udbudsmodeller på Aalborg Kommune, hvorfor indtægterne er ens på tværs af udbudsmodellerne. Da indtægterne ikke er afhængige af udbudsmodellerne er disse ikke medtaget i analysen. Nutidsværdier i denne analyse indikerer derfor ikke, om hvorvidt projektet er rentabelt eller ej. Nutidsværdierne for de tre udbudsmodeller er vist i Tabel 6-1 nedenfor. For alle tre udbudsmodeller ses der naturligt en negativ nutidsværdi.

13 AALBORG LETBANE 13/22 Tabel 6-1 Nutidsværdi (2014), mio. kr. Aarhus-modellen Metromodellen Fuld OPP med finansiering Hvis Aalborg Kommune vælger at udbyde projektet som Aarhus-modellen vil det betyde en nutidsværdi på -4,0 mia. kr. Metromodellen medfører en lidt lavere negativ nutidsværdi, da denne udgør -3,8 mia. kr. OPP-modellen med finansiering medfører en nutidsværdi på -4,2 mia. kr. Den akkumulerede kommunale pengestrøm ved de tre udbudsmodeller er vist nedenfor. Her ses det, at Aarhus-modellen vil føre til betalinger allerede i 2022, hvorimod der ved de to OPP-modeller først realiseres betalinger i 2025 når anlægget ibrugtages. Ved den fulde OPP-model med finansiering betales der faste årlige rater, hvorfor der opstår et lineært forløb frem til kontraktens ophør i Figur 6-1 Akkumulerede kommunale pengestrøm afhængig af udbudsmodel, mio. kr. Mio. kr Aarhus-modellen Metromodellen Fuld OPP med Fin. Billetindtægterne og de øgede ejendomsskatteindtægter er lavere end omkostningerne i alle tre udbudsmodeller. Tidshorisont Anlægsbesparelse 6.1 Følsomhedsanalyse Da letbanen har en negativ pengestrøm i hver enkelt år, vil en anden tidsperiode ikke medføre, at projektet bliver rentabelt. En kortere tidshorisont vil betyde, at projektet bliver mindre negativt. Derimod vil en længere tidsperiode betyde, at projektet bliver mindre rentabelt. En mindre anlægsbesparelse end den forudsatte for de to OPP-modeller vil betyde, at disse blive mindre rentable i forhold til totalentreprisen. Anlægsomkostningerne

14 14/22 AALBORG LETBANE udgør dog kun en mindre andel af de samlede udgifter, hvorfor dette ikke vil ændre markant på resultat. Besparelse på driftog vedligehold Konsortiets kalkulationsrente Ingen statsstøtte En mindre besparelse på drift og vedligehold vil have en stor betydning for resultatet af analysen, da disse omkostninger udgør en stor andel af de samlede omkostninger. OPP-modellerne vil derfor forværres i forhold til Aarhus-modellen. Hvis besparelsen på drift og vedligehold dobles, vil de to OPP-modeller blive mere attraktive end Aarhus-modellen. En lavere kalkulationsrente for konsortiet vil betyde, at deres afkastkrav på projektet er lavere. Nutidsværdien for totalentreprisen vil være uændret, hvorimod nutidsværdien for de to OPP-modeller vil forbedres. DBFMO-modellen vil forbedres mest, da finansieringen i denne model er omkostningstung. En højere kalkulationsrente vil på samme vis forværre OPP-modellerne i forhold til Aarhus-modellen. Hvis der ikke er statsstøtte til projektet vil projektøkonomien for Aalborg Kommune forværres, uanset hvilken udbudsmodel som vælges. Anlægsomkostningerne udgør ikke den største post, hvorfor nutidsværdien ikke vil ændres markant. Statsstøtten i sig selv vil ikke påvirke, hvilken udbudsmodel der skaber mest værdi for pengene. Resultaterne af de ovenstående følsomheder er vist i Tabel 6-2 nedenfor i forhold til basis, som er resultaterne af analysen. Tabel 6-2: Følsomhedsanalyser, NPV i mio. kr. Aarhusmodellen finansiering Fuld OPP inkl. Metromodellen Basis Ingen anlægsbesparelse Ingen besparelse på D&V Dobbelt besparelse på D&V Ingen besparelser WACC - 5 % WACC - 15 % Note: Nuancerne i tabellen indikerer forholdet i mellem de tre udbudsmodeller for hver følsomhed. Jo mørkere nuance des mindre attraktiv er udbudsmodellen.

15 AALBORG LETBANE 15/22 Bilag A Øgede ejendomsskatteindtægter Etablering af højklasset kollektiv trafik i Aalborg vil i sig selv medføre, at området bliver mere attraktivt for bolig og erhverv. I LRT løsningen vil områderne omkring stationerne samtidig få status som stationsnære, hvilket medfører, at det bliver attraktivt at bygge tættere. Disse to faktorer vil tilsammen betyde anseelige værdistigninger i områderne omkring stationerne med stigninger i beskatningsgrundlag til følge, og dermed øgede indtægter til Aalborg Kommune. I København har man registreret tilsvarende effekter af metrobyggeriet, og på basis heraf har Københavns Kommune indvilget i at medfinansiere store dele af metro byggeriet i forventning om at det vil give øgede skatteindtægter i fremtiden. På denne baggrund vurderes den forventede stigning i ejendomsværdierne i Aalborg, med henblik på at vurdere hvor stor en andel af investeringen Aalborg Kommune vil kunne forvente at få igen via stigende skatteindtægter i fremtiden. Internationale studier viser, at værdistigningen på ejendomspriserne, som følge af en letbane eller BRT ligger inden for 2-13 %. Den forventede værdistigning for bolig og erhverv i området der ligger inden for en radius af 600 meter fra en station er antaget til 4,53 %. Tallet gælder både letbane og BRT. Dette tal er fastsat ud fra et empirisk studie af sammenhængen mellem stationsnærhed for Metro og boligpriser i København (A Hedonic Price Study of the Copenhagen Metro, K. Kolstrup). De øgede ejendomsskatteindtægter kan tilskrives stigning i grundskyld og dækningsbidrag fra eksisterende bolig og erhverv i 2025 samt øget grundskyld og dækningsafgift som følge af øget bebyggelse langs strækningen. Strækningen er inddelt i 6 områder: Vestbyen vest for Dannebrogsgade Vestbyen mellem Dannebrogsgade og Vesterbro Midtbyen mellem Vesterbro og JFK Plads Midtbyen mellem JFK Plads og Karolinelund Østbyen og sydøst mellem Karolinelund og Gigantium Aalborg Øst mellem Gigantium og Universitetshospitalet Kvadratmeterne af bolig og erhverv langs strækningen inden for en radius af 600 meter er vurderet til at være: Tabel 6-3 Fordeling af eksisterende og nye m 2 på bolig og erhverv m 2 Bolig Erhverv Eksisterende i Nye (planlagte) Kilde: COWI 2013 De eksisterende m 2 er en vurdering i åbningsåret 2025, som er baseret på de eksisterende m 2 i 2013 samt den forventede udbygning i henhold til kommuneplanen

16 16/22 AALBORG LETBANE frem til De nye/planlagte m 2 er en potentiel fortætning efter etableringen af en LRT eller BRT. Det er antaget at de nye/planlagte m 2 bliver etableret ligeligt over en 10 årig periode fra Nutidsværdien af de øgede ejendomsskatter efter den kommunale udligning er godt 10 mio. kr. Nedenstående tabel illustrerer at langt størstedelen af de øgede skatter kommer fra de eksisterende kvadratmeter. Tabel 6-4 Nutidsværdi af øgede ejendomsskatter efter kommunal udligning, mio.kr. Grundskyld eksisterende m 2 20,8 Grundskyld planlagte (nye) m 2 0,1 Dækningsbidrag eksisterende m 2 1,4 Dækningsbidrag planlagte (nye) m 2 0,1 I alt, mio. kr. 22,3 Kilde: COWI 2013 A.1 Antagelser og metode Nybolig Erhverv v. Kim Jacobsen har for COWI foretaget en skønsmæssig vurdering af kvadratmeterpriserne i de forskellige områder. Tabel 6-5 Skønnede kvadratmeterpriser for bolig og erhverv Kvadratmeterpriser, kr./m2 Bolig Erhverv Vestbyen vest for Dannebrogsgade Vestbyen mellem Dannebrogsgade og Vesterbro Midtbyen mellem Vesterbro og JFK Plads Midtbyen mellem JFK Plads og Karolinelund Østbyen og sydøst mellem Karolinelund og Gigantium Aalborg Øst mellem Gigantium og Universitetshospitalet Kilde: Nybolig Erhverv Aalborg, Kim Jacobsen Tabellen nedenfor viser de gennemsnitlige lofts- og byggeretsværdier for bolig og erhverv. Tabel 6-6 Gennemsnitlige lofts- og byggeretsværdier Gennemsnit i kr. Loftsværdi Byggeretsværdi Bolig Erhverv Kilde: Nybolig Erhverv Aalborg, Kim Jacobsen Den lokale ejendomsmægler har vurderet at værdistigningen fra både LRT eller BRT vil have forskellig effekt på områderne, disse er vist i nedenstående tabel. 20 % er lig med: 20 %*4,53 %= 0,9 % osv.

17 AALBORG LETBANE 17/22 Tabel 6-7 Værdistigningseffekten på områderne Værdistigningseffekt Bolig Erhverv Vestbyen vest for Dannebrogsgade 20 % 0 % Vestbyen mellem Dannebrogsgade og Vesterbro 40 % 0 % Midtbyen mellem Vesterbro og JFK Plads 60 % 0 % Midtbyen mellem JFK Plads og Karolinelund 60 % 0 % Østbyen og sydøst mellem Karolinelund og Gigantium 60 % 40 % Aalborg Øst mellem Gigantium og Universitetshospitalet 80 % 60 % Kilde: Nybolig Erhverv Aalborg, Kim Jacobsen Grundskyld er en afgift, der betales af selve grundværdien og betales for både bolig og erhverv. Grundskylden i Aalborg udgør en årlig afgift på 2,695 % af grundværdien. Dækningsafgift betales til kommunen som en andel af værdien af bygningsmassen for erhvervsbyggeri, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lign. I Aalborg Kommune betales 0,535 % af bygningsmassens værdi. Det er vurderet af Nybolig Erhverv, at det kun er halvdelen af de kvadratmeter, der er erhverv, som vil være pligtige til at skulle betale dækningsbidrag grundet fordelingen af formål. Baggrunden herfor er, at hvis ejendommen kun anvendes delvist til et erhvervsmæssigt formål, så betales der forholdsmæssigt dækningsafgift. I tilfælde hvor mere end 50% af ejendommens formål ikke anvendes til erhverv, så bliver ejendommen fritaget for dækningsafgift. Det skal her bemærkes, at de øgede indtægter, kommunerne vil opnå, delvist reduceres af de udgifter, kommunerne afholder til servicering af boliger og arbejdspladser. Dette er der ikke taget hensyn til i de følgende beregninger. Endvidere indgår de øgede indtægter fra ejendomsskatter også i udligningsordning med andre kommuner. De kommunale udligningsordninger betyder, at det kun er en begrænset del af de øgede skatteindtægter kommunerne beholder. Aalborg Kommune afleverer 56,3 % af deres øgede skatteindtægter i kommunal udligning. De kommunale udligningsordninger, der har relevans for indtægter fra grundskyld og dækningsbidrag for kommunen er Landsudligningen. Udligningsbeløbet beregnes ud fra det såkaldte strukturelle underskud/overskud i kommunen. For landsudligningen gælder, at 58 % af et strukturelt underskud (overskud) modtages (afleveres) igennem den kommunale udligning. Det strukturelle underskud/overskud beregnes ud fra forskellen mellem de kommunale udgifter og indtægter, der ville være gældende, hvis kommunen svarede til en gennemsnitlig kommune 6. Konkret beregnes de kommunale indtægter som det 6 Dvs. gnsn. hovedstadskommune i Hovedstadsudligningen, og gnsn. kommune i Danmark i landsudligningen.

18 18/22 AALBORG LETBANE kommunale beskatningsgrundlag ganget det gennemsnitlige faktiske beskatningsniveau for hele landet (Landsudligningen). Beskatningsgrundlaget er i den kommunale udligning defineret som udskrivningsgrundlaget plus 10,5 % af kommunens afgiftspligtige grundværdier. De afgiftspligtige grundværdier omfatter de af kommunens grundværdier, der er lagt til grund for opkrævningen af den kommunale grundskyld. En forøgelse af de kommunale indtægter fra dækningsbidrag og grundskyld påvirker dermed den kommunale udligning i det omfang grundværdierne påvirkes. Det er således ikke de faktiske kommunale indtægter fra grundskyld og dækningsbidrag, der ligger til grund for beregningerne af den kommunale udligning (men altså grundværdierne). Der er i beregningerne af den kommunale udligning i dette notat, taget udgangspunkt i udligningssatserne, udskrivningsgrundlaget, de afgiftspligtige grundværdier og de socioøkonomiske nøgletal, der er udmeldt af Indenrigs- og Socialministeriet i "Kommunal Udligning og Generelle Tilskud 2013" (Indenrigs- & Socialministeriet 2013). Det er således forudsat, at andelen af ejendomsindtægterne, der afleveres via den kommunale udligning er den samme over hele analyseperioden. Anvendelse af de samme socioøkonomiske nøgletal betyder, at der ikke er taget højde for, at kommunen gennem den kommunale udligning får dækket en del af de forøgede sociale udgifter som tilflytterne påfører kommunen. Omvendt er de kommunale udgifter og personskatteindtægter forbundet med samme tilflyttere ej heller medtaget. Selve beregningerne er foretaget i COWIs model for kommunal udligning. Modellen er kvalitetstjekket ved at sammenligne resultaterne uden grundværdi-stigninger med Indenrigs- og Socialministeriets Selvbudgetteringsmodel. Grundværdierne indgår både i beløbet for den enkelte kommunes afgiftspligtige grundværdier og i det samlede beløb for hele landet (Landsudligningen). Andelen af en forøgelse i ejendomsskatterne, der skal afleveres i den kommunale udligning vil derfor være afhængig af størrelsen af ændringen i grundværdierne. I praksis er denne ikke-linearitet dog lille og betyder typisk at andelen varierer med 1 procentpoint, hvis ændringen i grundværdierne ligger indenfor et spænd på 0-50 %.

19 AALBORG LETBANE 19/22 Bilag B Forudsætninger for udbudsanalysen I bilaget redegøres for de udbudsafhængige forudsætninger, udgifter og tidshorisonten. B.1 Forudsætninger afhængig af udbudsmodel Effektivitetsgevinster Når projekteringen og de forskellige fagentrepriser i anlægsperioden koordineres af totalentreprenøren, forventes det, at anlægsfasen kan forkortes og effektiviseres. Derfor antages det typisk, at der ved totalentrepriser kan spares 5 pct. af anlægssummen i forhold til fagentrepriser. Betalingsincitament Fokus på totaløkonomien Fokus på projektøkonomien Forskelle i kalkulationsrente Når entreprenøren først får sin betaling, når anlægget er klar til ibrugtagning vil denne have større fokus på effektivisering. Det antages derfor, at der ved DBMO kan spares yderligere 3 pct. i forhold til en totalentreprise (svarende til 8 pct. i forhold til en fagentreprise). Den kontraktmæssige kobling af anlæg, drift og vedligeholdelse forventes at give et incitament til fokus på totaløkonomien i projektet. Dette betyder, at konsortiet vil projektere og anlægge med henblik på at nedbringe totalomkostningerne, hvor drift- og vedligeholdelsesomkostninger udgør en stor andel. Det antages, at besparelserne ved en DBMO er 10 pct. på drift og vedligeholdelsesomkostninger i forhold til fag- og totalentrepriser. Når finansiering medtages i udbuddet, forventes der typisk et større fokus på projektøkonomien, da en privat finansieringskilde er til stede. Dette modelleres som en besparelse i anlægssummen på yderligere 2 pct. for en DBFMO i forhold til en DBMO. Kalkulationsrenten er forskellig for private virksomheder end for offentlige institutioner. Private virksomheder benytter som regel en WACC (Weighted Average Cost of Capital) til beregning af kapitalomkostningerne. WACC'en beregnes som: = + 1 Hvor: r E: Egenkapitalforrentning r G: Lånerente på gæld E: Egenkapitalandel G: Gældsandel V: E+G s: selskabsskattesatsen Et OPP-projekt vil kunne finansieres med konsortiets egenkapital og banklån. Kalkulationsrenten afhænger derfor af konsortiets ønskede kapitalforrentning, deres

20 20/22 AALBORG LETBANE lånerente og deres finansieringssammensætning. Hvis konsortiet alene finansierer projektet ud fra deres egenkapital vil det benytte sig af en langt højere kalkulationsrente, end hvis det udelukkende skulle finansiere projektet ud fra lånt kapital. Små forskelle i kalkulationsrenten kan have stor betydning for rentabiliteten over en tidshorisont på år. Det antages i analysen, at konsortiet har en egenkapitalsandel på 40 pct. og en gældandel på 60 pct. Derudover antages det, at konsortiets krav til egenkapitalforrentning er 11 pct., og at deres lånerente er 5 pct., Disse kan dog variere kraftigt på baggrund af konjunktursituationen. Konsortiets kapitalomkostning, WACC, forudsættes dermed at være 7,4 pct. Finansieringsomkostningerne for Aalborg Kommune forudsættes at være 5 pct. Udbudskompleksitet Udbudsomkostningerne antages i modellen at udgøre 2 pct. af basisoverslagene for infrastrukturen og depotet. Dog viser internationale erfaringer, at udbudsomkostninger for OPP-udbud er større end ved fag-, hoved- og totalentrepriser. Derfor antages udbudsomkostningerne for de to OPP-modeller at være 30 pct. højere end ved fagentrepriser og totalentrepriser. Dette skyldes, at der ved større OPP-udbud kræves ekstra juridisk og finansiel rådgivning. Tabel 6-8: Oversigt over forudsætninger Fagentreprise Aarhusmodellen Metromodellen Fuld OPP inkl. finansiering Kalkulationsrente 5 % 5 % 7,4 % 7,4 % Anlægssum 100 % 95 % 92 % 90 % Drift og vedligehold 100 % 100 % 90 % 90 % Udbudsomkostning 100 % 100 % 130 % 130 % Bemærk, at en fagentreprise ikke analyseres, men er medtaget i ovenstående oversigt for at vise sammenhængen på tværs af udbudsmodeller. Indtægtsrisikoen er placeret hos kommunen i alle tre scenarier. Dette betyder, at der betales en rate til konsortiet i begge OPP-modeller uafhængig af letbaneindtægterne. Da indtægterne ikke er afhængig af udbudsmodellerne medtages disse ikke i udbudsanalysen. B.2 Omkostninger Udgifterne medtaget i analysen omfatter, anlægsomkostninger af infrastrukturen, depot, rullende materiel, drift og vedligeholdelse. Anlægsomkostninger infrastruktur Anlægsoverslaget for infrastrukturen beløber sig til godt 1,7 mia. kr., hvor antaget som hovedentreprise. I overensstemmelse med Ny Anlægsbudgettering (NAB) for fase II-projekter (beslutningsgrundlag) er der tillagt et korrektionsreserve på 30 pct..

JUNI 2013 AALBORG LETBANE FINANSIERING OG ORGANISATION

JUNI 2013 AALBORG LETBANE FINANSIERING OG ORGANISATION JUNI 2013 AALBORG LETBANE FINANSIERING OG ORGANISATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2013 AALBORG LETBANE - FINANSIERING

Læs mere

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE/BRT FASE 2 - UDVIKLING I DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ARBEJDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme Gladsaxe Kommune BOA, BYP, LS. 13. april 2011 Økonomiudvalget 03.05.2011 Punkt nr. 133, bilag 2 Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt

Læs mere

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1.

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1. TRANSPORTMINISTERIET FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk FINANSIEL ANALYSE INDHOLD 1 Sammenfatning

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet Letbanesekretariatet 1 Letbaneprojektet i Aarhus Status for realisering af etape 1 Intro til projektet Lov om Aarhus letbane og aftale mellem Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland Udbud af letbanen

Læs mere

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP KONFERENCE OM OPP MED FOKUS PÅ TRANSPORTSEKTOREN Peter Bisgaard, Partner & Andreas Christensen, Partner 27. Maj 2014 AGENDA side 2 1. Hvordan er OPP-projekter struktureret?

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Deals Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Privat og fortroligt Agenda 1. Formål med den økonomiske vurdering af rådhusprojektet 2. Beskrivelse af de forskellige samarbejdsmodeller 3.

Læs mere

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Slotholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Ansøgning om deponeringsfritagelse/alternativt låneramme til OPP-projekt

Læs mere

Randers Svømmebad. Appendiks A - Krav til tilbudsmodel. 12. januar, 2011

Randers Svømmebad. Appendiks A - Krav til tilbudsmodel. 12. januar, 2011 Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Strandvejen 44 DK-2900 Hellerup www.pwc.dk Telephone +45 39 45 39 45 Appendiks A - Krav til tilbudsmodel 12. januar, 2011 Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers 1. Indledning Randers Kommune har i samarbejde med Ernst & Young ladet en vurdering af kommunens skolebygninger udarbejde. Derved er der etableret

Læs mere

19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester

19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester Aftenens program 19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester 19.20 Aalborg Letbane - et nødvendigt løft til den kollektive trafik v. Mads Duedahl, rådmand

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Projektorganisering (I) OPP er en (projekt)organiseringsmodel ikke en finansieringsmodel! Bygherre Glem technicalities omkring finansiering

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014 Glostrup Hospital Materiale til tekniske dialogmøder Februar 2014 Nyt køle- og nødstrømsanlæg som offentlig-privat partnerskab Glostrup Hospital har i dag et utilstrækkeligt og nedslidt køleanlæg samt

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER November 2002 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER Resumé: Når den danske og den tyske trafikminister mødes i begyndelsen af år 2003 for at drøfte

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger. Delrapport Organisatoriske løsninger og Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 4 2. PRINCIPPER FOR OFFENTLIGT-PRIVAT PARTNERSKAB (OPP)... 6 3. BESKRIVELSE OG VURDERING AF ORGANISATORISKE

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Bilag 5 Silkeborg Kommune Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Silkeborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012. v/torben Toft Kristensen

Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012. v/torben Toft Kristensen Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012 v/torben Toft Kristensen Agenda 1. Situationer med værdiansættelse 2. Principper for værdiansættelse 3. Praktisk eksempel 4. Forhold som påvirker

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.)

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Halvårsrapport januar-juni Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Resultat af primær drift er øget fra 48 mdkk til 57 mdkk (+20 pct.) Overskudsgrad er øget fra 3,8 pct.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Hensigten med årets tredje økonomirapport er at angive i hvilken retning årsresultatet for 2007 peger.

Hensigten med årets tredje økonomirapport er at angive i hvilken retning årsresultatet for 2007 peger. Notat Til Bestyrelsen Kopi til 24. januar 2008 1/17 Sagsnummer 107178-236356 THECA Sagsbehandler JWI Direkte 36 13 15 60 Fax 36 13 18 96 JWI@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Økonomirapport

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest. Cash-flow analyse

Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest. Cash-flow analyse Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Hørsholm kommune Udbygningsplan

Læs mere

Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate

Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate partnerskaber Analyse Økonomisk fordelagtighed ved offentlig-private partnerskaber Online ISBN 978-87-7029-602-1 Analysen er udarbejdet af en tværministeriel

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

letbaneløsning langs Ring 3

letbaneløsning langs Ring 3 Fremtidsholdbar og vækstfremmende letbanerådgivning Vi er førende inden for letbanerådgivning i Danmark og skaber fremtidsholdbare, innovative og bæredygtige tekniske løsninger, som fremmer miljøvenlig

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

Den danske statsgarantimodel

Den danske statsgarantimodel EksterntNotat RAPPORT Den danske statsgarantimodel Funktionsmåde og erfaringer med store trafikale infrastrukturprojekter Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 DK-1601 København V Indhold Resumé...

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder UDVIKLINGSANALYSE KUBEN MANAGEMENT SEPTEMBER 201 Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder Offentligt-private partnerskaber (OPP) har i år været anvendt i 10 år i dansk byggeri. Men brugen af

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP)

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) 2014 SIDE 2 Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-576-5

Læs mere

LETBANEN LYNGBY - GLOSTRUP Økonomi og finansiering

LETBANEN LYNGBY - GLOSTRUP Økonomi og finansiering LETBANEN LYNGBY - GLOSTRUP Økonomi og finansiering Indhold 3 Forord 4 En letbane på tværs af København 7 Hvad er OPP? 10 Økonomivurdering af traditionel udførelse og OPP 16 OPP-model med kort driftsperiode

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014.

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 34 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger I ØU-notat 2013-0192567-3 forpligtigede Økonomiforvaltningen sig til sammen

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

11602 IT og Telestyrelsen. Overdækning af omkostninger ved det rå kobber

11602 IT og Telestyrelsen. Overdækning af omkostninger ved det rå kobber 11602 IT og Telestyrelsen Overdækning af omkostninger ved det rå kobber 28. marts 2006 Indholdsfortegnelse FORORD...3 SAMMENFATNING...4 KAPITEL 1 OVERDÆKNING VED OVERGANG FRA MHO TIL LRAIC...6 1.1. EGENSKABER

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum 26/6/2015 2/8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Vinge Centrum 4 3. Etaper 4 4. Udbudsproces 5 4.1 Investorudbudsprocessen

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Status Rejsekort. Midttrafik - oktober 2011

Status Rejsekort. Midttrafik - oktober 2011 Status Rejsekort Aktuel status Der er i år: Gennemført 1 mio. rejser på rejsekort Solgt 50.000 rejsekort Omsat 25 mio. kr. på rejsekort og 12 mio. kr. for billetsalg i busser De næste skridt NT stationer

Læs mere

Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast Kattegatforbindelse

Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast Kattegatforbindelse KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177_Postboks 250_2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00_Telefax 72 29 32 75_www.kpmg.dk Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast KPMG Statsautoriseret

Læs mere

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15 Afgjort den 28. maj 2015 140 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. a. Klima-, Energi og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

KØBENHAVN MALMÖ FINANSIERINGS- OG ORGANISERINGSMULIGHEDER PRICEWATERHOUSE COOPERS

KØBENHAVN MALMÖ FINANSIERINGS- OG ORGANISERINGSMULIGHEDER PRICEWATERHOUSE COOPERS KØBENHAVN MALMÖ FINANSIERINGS- OG ORGANISERINGSMULIGHEDER PRICEWATERHOUSE COOPERS ØRESUNDSMETRO KØBENHAVN MALMØ 2013 Københavns Kommune Øresundsmetro - Beslutningsoplæg vedrørende valg af organiserings-

Læs mere

Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Regnskab 2012

Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Regnskab 2012 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. Regnskab 2012 6. december 2013 3 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. Indhold Indhold Udvikling i den offentlige buskørsel 5 Offentlig buskørsel, regnskab

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune. Overtagelse af ejendommen Årslev Møllevej 15, Brabrand forsorgstilbuddet Tre Ege. 1. Resume

Indstilling. Århus Kommune. Overtagelse af ejendommen Årslev Møllevej 15, Brabrand forsorgstilbuddet Tre Ege. 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 26. maj 2010 Overtagelse af ejendommen Årslev Møllevej 15, Brabrand forsorgstilbuddet Tre Ege Århus Kommune Social og Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resume

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Workshop om Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i byggeriet - herunder konsortiedannelse. v/manager, Betina Nørgaard

Workshop om Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i byggeriet - herunder konsortiedannelse. v/manager, Betina Nørgaard Workshop om Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i byggeriet - herunder konsortiedannelse v/manager, Betina Nørgaard 1. november 2013 Agenda Udgangspunktet for Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i

Læs mere

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014 Aktstykke nr. 122 Folketinget 2013-14 Afgjort den 19. juni 2014 122 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 10. juni 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2009 HVT 07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Indstilling: Direktionen indstiller at: Lån til finansiering

Læs mere

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Bilag 35.4.4. Bestyrelsesmøde 23.04.13 17. april 2013 MGO Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Baggrund På bestyrelsesmødet den 23. april 2013 skal der træffes en beslutning om omfanget

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 2012 ERFARINGER FRA DE DANSKE OPP-PROJEKTER Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Konkurrence-

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

BRT i danske storbyer

BRT i danske storbyer BRT i danske storbyer Mathias Sdun, COWI 1 Højklasset kollektiv transport Kundernes behov Høj rejsehastighed Høj pålidelighed Høj kapacitet Høj service Høj sikkerhed og tryghed Hovedelementer Køreveje

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere