DN må ligeledes undre sig over, at natur, miljø og bæredygtighed ikke er nævnt i relation til uddannelse, turisme og bosætning.

Transkript

1 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Åse Irminger Nørrevang Nykøbing F Tlf.: Mail: aairminger@gmail.com og guldborgsund@dn.dk Til Guldborgsund Kommune Parkvej Nykøbing F kommunen@guldborgsund.dk Vedrørende: Høring af forslag til kommuneplan 2013 Guldborgsund Kommune har den vedtaget forslag til kommuneplan, der er udsendt i høring. Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Guldborgsund Kommune har følgende bemærkninger til det udsendte: Indsatsområde Natur og bæredygtighed DN beklager, at kommunalbestyrelsen forkastede Grønt Råds forslag om et 4. indsatsområde Natur og bæredygtighed, idet kommunen netop har etableret Grønt Råd som et rådgivende forum for kommunalbestyrelsen i Guldborgsund Kommune i spørgsmål vedrørende planlægning og administration af natur- og miljøområdet. Dertil kommer, at der var tale om en enstemmig indstilling fra alle relevante grønne foreninger og grønne erhverv (DLS og Dansk Skovforening) i Guldborgsund Kommune. DN må ligesom Grønt Råd - undre sig over, at natur ikke er kommet med som et særskilt indsatsområde, når det er anerkendt, at det er et afgørende element for at fremme bosætning, erhverv og turisme. Disse elementer er netop valgt som kommunens indsatsområder. Vi mener, at det svækker kommuneplanen, når naturen ikke er fremhævet og prioriteret. Derfor kan vi kun støtte Grønt Råds fornyede opfordring om, at Natur og bæredygtighed bliver indsat som et 4. indsatsområde i den endelige kommuneplan. Så meget mere som Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at et helt nyt og nytænkende samarbejde mellem natur- og landbrugsinteresser skal implementeres i den kommende byrådsperiode. DN må ligeledes undre sig over, at natur, miljø og bæredygtighed ikke er nævnt i relation til uddannelse, turisme og bosætning. Såfremt kommunalbestyrelsen igen tilsidesætter indstillingen fra sit rådgivende forum, finder DN, at det er væsentligt, for at det skal lykkes med de tre indsatsområder, at natur bliver fremhævet under alle områder som en rød tråd i den tværgående indsats. Ved at gøre dette vil man sikre, at kommuneplanen lever op til den gældende naturpolitik samt er i tråd med anbefalingerne fra Naturog Landbrugskommissionen og på tilsvarende vis i overensstemmelse med, at Center for Kystturisme udtaler, at natur har en afgørende betydning for valg af turismedestination.

2 Et grønt og bæredygtigt Guldborgsund DN mener, det var en overvejelse værd at vende oplægget til ny kommuneplan om og starte med at sige, at natur, miljø og bæredygtighed er Guldborgsund Kommunes væsentligste indsatsområde, og at det skal gennemsyre alle øvrige punkter. Hvis man tog udgangspunkt i en sådan tanke, kunne uddannelsespolitikken udformes således, at man forsøger at tiltrække uddannelser, der arbejder med natur, miljø og bæredygtighed. Disse uddannelser bør have status som kommunens bærende kraft. I forhold til arbejdsmarked og beskæftigelse burde der arbejdes på at skaffe virksomheder til kommunen, der arbejder med bæredygtige løsninger. Der fokuseres i dag næsten udelukkende på den tunge transport og logistikbranche, der typisk har få ansatte til en relativt lav indkomst. Dvs. det forventet samlede forøgede skattegrundlag er begrænset. Det foreslås, at kommunen fokuserer meget bredere og specifikt inkluderer højteknologiske virksomheder, der typisk har ansatte med videregående uddannelser, dvs. en høj løn og et fornuftigt skattegrundlag. Hertil kommer, at moderne virksomheder, der overvejer deres placering, ser specifikt på områdets kultur for at se, om den passer med virksomhedens profil og kultur. Ofte er det ikke med fokus på selve produktionen, men med udgangspunkt i medarbejderne og deres populært sagt ve og vel. Hvis virksomheden ikke kan tiltrække de rigtige medarbejdere, så må den nødvendigvis søge andre steder hen. Den gængse og lidt gammeldags opfattelse, at medarbejderen følger virksomheden, duer ikke mere, da det typisk er lige omvendt. Og det leder så til spørgsmålet om, hvad sådanne medarbejdere kræver og forlanger af en eventuelt kommende kommune for at bosætte sig der. I denne sammenhæng vil en markant grøn profil være et aktiv for kommunen. I relation til beskæftigelse vil det styrke Guldborgsund Kommune, såfremt man kom ud over den opfattelse, at det traditionelle landbrug er og fremtidigt skal være den bærende kraft i landsdelen. DN foreslår, at man gør en dedikeret indsats for ikke alene konventionelt, men også økologisk landbrug, og at dette indskrives i kommuneplanen, da - økologisk landbrug giver øget beskæftigelse per bedrift og i bearbejdningsleddet - de økologiske produkter typisk kan bearbejdes lokalt og dermed tilføres en større merværdi i forhold til de traditionelle bulk produkter - økologisk landbrug giver positiv omtale i omverdenen (øvrige Danmark, Nordeuropa og Fjernøsten), og økologi og bæredygtighed opfattes som et kvalitetsstempel af de mere pengestærke grupper i samfundet. Sådan et kvalitetsstempel vil virke positivt på bosætning og dermed også nye højteknologiske virksomheders lyst til at etablere sig i kommunen, jf. ovenfor. Turisme, bosætning og branding Der kommer gæster fra det meste af Europa igennem kommunen hver dag på vej til eller fra Rødby Havn og Gedser. De fleste er bare på gennemrejse. Men kan man bare få nogle enkelte forbipasserende om dagen til at stoppe op, kunne det være starten på et turistbesøg, en bosætning eller en ny virksomhed, der vil etablere sig. Der er derfor god grund til at overveje, hvordan førstehåndsindtrykket af kommunen er. 2

3 Farøbroen har i dag status som et arkitektonisk mesterværk ikke mindst internationalt anerkendt - og står som et typeeksempel på, hvordan en mindre bro skal tegnes: en skråstagsbro, der med sin enkelhed og bløde former glider fuldstændig ind i landskabet både på Sjællandsiden og ikke mindst på Falstersiden. Det vil sige, at broen i sig selv viser omtanke og kvalitet. Når man så kommer over på Falster, skifter billedet. Der er nu planlagt med et stort fængsel og et erhvervsområde med 30 m høje bygninger. Guldborgsund Kommune satser i dag ret ensidigt på at skaffe transporttunge virksomheder til egnen. Store asfalterede arealer med lagerbygninger af dominerende højder og forskellige farver med store reklameskilte påskruet facaderne, der direkte indikerer, at det er et industriområde med megen lastbiltrafik, støv, støj og skidt. Dette er en form for industri, der afskrækker folk fra at gøre de så vigtige ophold i kommunen. Hvis man så endda gemte de asfalterede arealer og høje lagerbygninger lidt væk fra alfarvej (dvs. helt væk fra motorvejen), så kunne det måske gå ubemærket hen. Men nu har kommunalbestyrelsen gjort det modsatte. Det, der virkelig skaber opmærksomhed og anseelse i befolkningen og hos turisterne, er, at man aktivt passer på sin egn og udvikler den i den rigtige retning, dvs. med fokus på miljøbeskyttelse, bæredygtighed og naturlige omgivelser og dermed menneskets basale behov. Fokus på økologiske tiltag, miljøbeskyttelse, vedvarende energi og bæredygtighed er ikke kun en forbigående trend, der vil aftage. Det er et nationalt og internationalt indsatsområde, der er forbundet med stor anseelse og succes, hvilket er ensbetydende med økonomisk udvikling. Hertil kommer, at pendlermulighederne vil blive markant mere interessante med den nye togforbindelse i Ikke bare til og fra arbejde i hovedstaden, men også med en meget nem og hurtig forbindelse til Hamburg. Guldborgsund Kommune ville gøre klogt i at fokusere meget mere på, hvad udefra kommende besøgende finder attraktivt og tiltrækkende hos os som kommune. Turistpolitikken kunne slå sig op på et grønt image, og kommunen kunne støtte op om hoteller, b&b, campingpladser osv, der er grønne og bæredygtige. Støtte op om spisesteder, forlystelsessteder m.m., der er grønne og bæredygtige. Støtte op om producenter, fx af madvarer, der er økologiske, fra jord til bord og om producenter af lokale kvalitetsfødevarer. Selv om sukkerfabrikkerne investerer i nye anlæg på sine fabrikker, er der ingen garanti for, at der om tyve år dyrkes sukkerroer på Lolland-Falster. Fx står der om indsatsen i forhold til landbruget: Styrkelse af det forretningsmæssige sigte. Landbruget som branche skal inkluderes i kommunens erhvervsservice for derved at styrke rådgivning og innovationstiltag med et forretningsmæssigt sigte. Hvis Guldborgsund Kommmune havde en grøn profil, ville der fx stå: Styrkelse af det forretningsmæssige sigte i forhold til økologiske dyrkningsmetoder. Landbruget som branche skal inkluderes i kommunens erhvervsservice for derved at styrke rådgivning og innovationstiltag i forhold til økologi og bæredygtighed med et forretningsmæssigt sigte. Der skal bl.a. sættes fokus på rådgivning om at binde økologisk og bæredygtigt landbrug sammen med uddannelsespolitikken og turismepolitikken i en samlet branding af et grønt Guldborgsund. Natur, miljø og bæredygtighed ville også være gode overskrifter på afsnittet om sundhed. Det handler dels om økologiske fødevarer og lokale højkvalitetsfødevarer, dels om sammenhængende naturområder, der indbyder til motion og rekreative funktioner. 3

4 DN foreslår derfor, at Guldborgsund Kommune i forbindelse med udformning og vedtagelse af den kommende kommuneplan tager de grønne briller på og bruger dette nye og anderledes brand til at give vores kommune et løft. I forhold til turisme, bosætningsstrategi og beskæftigelse ville et grønt og bæredygtigt Guldborgsund, der værdsætter og passer på landskab og natur, være et stærkt brand, noget, som ikke også alle de andre kommuner slår på. Naturområde Guldborgsund DN er uforstående over for, at kommunalbestyrelsen har ønsket, at Naturpark Guldborgsund udgår af kommuneplaneplanen, især da kommunalbestyrelsens rådgivende forum Grønt Råd, der både repræsenterer de lokale grønne foreninger, den lokale landboforening DLS og Dansk Skovforening, enstemmigt har anbefalet, at der fortsat udarbejdes en plan for landskabet ved Guldborgsund og dets forbindelseslinjer, idet man ser store muligheder i, at den oprettede forening Naturområde Guldborgsund sammen med andre foreninger og organisationer vil kunne indgå i et brugerråd som ved Naturpark Maribosøerne. Et enigt Grønt Råd anbefaler tillige, at kommunen fremadrettet påtager sig en aktiv rolle i processen, ligesom det er sket i Naturpark Maribosøerne. DN er uforstående overfor, at Guldborgsund Kommune har valgt ikke at lytte til sit eget Grønne Råd. DN foreslår, at Grønt Råds forslag om at udarbejde en plan for landskabet ved Guldborgsund og dets forbindelseslinjer indarbejdes i den kommende kommuneplan. DN foreslår endvidere, at kommunen følger anbefalingen om at sætte sig i spidsen for et arbejde med at oprette et brugerråd bestående af lodsejere og relevante foreninger. Klimatilpasning Natur og tilpasning DN har noteret sig, at Guldborgsund Kommune for at komme fremtidens klimaudfordring i forkøbet vil udarbejde en særskilt strategi samt handleplan for klimatilpasning. Denne strategi vil beskrive mål, indsatsområder og midler til at håndtere klimaforandringer både i byerne og det åbne land. DN foreslår, at man også her medtager klimatilpasning i forhold til kommunens kyststrækninger og at dette nævnes udtrykkeligt i den kommende kommuneplan. Kysten har været særligt beskyttet, siden den blev omfattet af Naturbeskyttelsesloven i Her fastlagde man en 100 m strandbeskyttelseslinje fra vegetationens begyndelse og ind i landet. Den skulle beskytte kysten mod byggeri og andre ændringer i kystens tilstand. Senere er denne linje ændret til 300 m. Naturen er imidlertid på tilbagetog og klimaudfordringen reel: Vandstanden i de danske farvande forventes at stige med 0,3 1,0 meter i dette århundrede og på længere sigt vil havene oversvømme de helt kystnære naturtyper. Arealerne til natur mellem vandlinje og infrastruktur samt dyrkede arealer vil langsomt blive mindre, og kystnaturtyper - som eksempelvis strandenge - vil mange steder forsvinde. Det vil derfor være naturligt at gøre plads til engene længere ind i landet, hvor det er muligt. Det skal ske via planlægning, fx ved at udpege områder til klimabufferzoner. Ellers vil de sårbare, artsrige og værdifulde naturtyper mellem det stigende hav og de dyrkede arealer indsnævres eller helt forsvinde. Zonens bredde vil variere afhængig af den lokale topografi fra få meter og op til flere kilometer ind i landet. 4

5 I bufferzonen bør ny infrastruktur undgås. Ny kystnær natur inden for klimabufferzonen kan samtidig virke beskyttende i forhold til havstigningens påvirkning af infrastruktur og bebyggelse. Der vil også være behov for, at der planlægningsmæssigt sikres så fri kystdynamik som muligt, således at der planlægningsmæssigt tages stilling til, hvor der kan kystsikres, og at dette kun accepteres til beskyttelse af bysamfund, kulturarv eller større infrastrukturanlæg, og at det skal ske med de mindst indgribende metoder. DN foreslår således, at det skrives ind i kommuneplanen, at man ved udarbejdelse af strategi for klimatilpasning medtager, at den skal omfatte klimatilpasning i forhold til kommunens kyststrækninger. Det foreslås, at der fx under 3.5 om Natur og tilpasning næstsidste punktum laves følgende ændring: Klimatilpasningsstrategien vil beskrive mål, indsatsområder og midler til at håndtere klimaforandringer, både i byerne og det åbne land, herunder kommunens kyststrækninger. Lavbundsarealer og vådområder i relation til klima DN har noteret sig, at Guldborgsund Kommune under beskriver lavbundsarealer som områder, der er egnede til genopretning af vådområder og som middel til at opnå et vandmiljø af god kvalitet. DN vil gerne pege på muligheden af, at man også arbejdede med en synergieffekt mellem kvælstoffjernelse, sikring af drikkevandsinteresser og klimatilpasning ved at udlægge potentielle vådområder i områder med særlige drikkevandsinteresser. Skiltning punkt 11 Guldborgsund Kommune skriver i planforslaget (samme ordlyd som i den gældende kommuneplan), at for skilte i det åbne land, blandt andet langs stats- og kommuneveje, gælder Naturbeskyttelseslovens 21. Denne bestemmelse administreres af kommunen. DN har her oplevet, at kommunen kun sætter meget begrænsede ressourcer ind i administrationen af dette område. Selv i sager, hvor borgere eller DN direkte henvender sig til kommunen om ulovlige skilte, giver det ikke anledning til, at Guldborgsund Kommune reagerer. (Man oplever kontrasten i de sager, hvor Vejdirektoratet er myndighed. Her opleves en hurtig og ordentlig sagsbehandling). Det er således DNs opfattelse, at der bør sættes langt større ressourcer af på dette område. Tekniske Anlæg (4.2) Vindmøller Det fremgår af kommuneplanforslaget, at Guldborgsund Kommune agter at udarbejde et forslag til en vindmølleplan. I forslaget til kommuneplan åbnes der op for 150 m høje vindmøller på land. Overordnet set ser DN helst så store vindmøller placeret på havet. I forbindelse med den kommende vindmølleplanlægning bør det undersøges, hvilke muligheder der er for at anbringe kæmpemøllerne til vands og ikke på landjorden, idet det vurderes, at kommunens forholdsvis flade landskab dårligt kan bære flere og større møller. 5

6 Solceller I kommuneplanforslaget er anført, at solceller som udgangspunkt kan opsættes på alle bygninger. Som undtagelse hertil er nævnt bygninger, der er omfattet af en bevarende lokalplan, og særligt bevaringsværdige og historiske bygninger. DN foreslår, at man i kommuneplanen ligeledes indskriver i retningslinjerne, at bygninger indenfor Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer for strand, søer og åer som udgangspunkt også er undtaget. Telemaster Under retningslinje 4 er anført, at nye antennemaster/sendeanlæg bør undgås i kystnærhedszonen. DN foreslår at der i stedet skrives skal undgås. Miljø (4.3) Vandløb, søer og kystvande. Ifølge de statslige interesser skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandløb, søer, kystvande og badevandsområder. Vi har forståelse for, at man udsætter de endelige retningslinjer, til man har et præcist kendskab til ordlyden. Dog er der i redegørelsen anført en sætning, som efter vores opfattelse er kernen i såvel Vandrammedirektivet som i Regionplanen, som den afløser, og som derfor skal anføres som retningslinje 1: Anvendelse af vandløb, søer og kystvande må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål kan opfyldes. DN foreslår derfor, at der som retningslinje under indsættes Anvendelse af vandløb, søer og kystvande må ikke være til hinder for at vandplanens miljømål kan opfyldes. Affald DN har noteret sig, at Guldborgsund Kommune skal revidere affaldsplanen i løbet af REFA har i forvejen problemer med at få den nødvendige mængde affald til forbrændingen. Nu importeres der affald fra både Tyskland og England for at sikre driften og for at undgå at bruge dieselolie/fyringsolie. Sukkerfabrikken i Nykøbing Falster har luftet nogle tanker om muligheden af at få etableret en naturgasforsyning for at bruge naturgas som erstatning for dieselolie. De miljømæssige fordele er meget store ved naturgassen (ingen partikeludledning, mindre udledning af CO2 og NOx og slet ingen udledning af svovl). Desuden slipper borgerne og turisterne for lugten af dieselolie fra sukkerfabrikkens olietanke ved krydset Markedsgade og Brovejen. REFA bør overveje et skifte fra affaldsforbrænding til anvendelse af naturgas, for der vil være en helt klar synergieffekt, hvis etablering af en naturgasledning bliver gennemført. Således kommer Lolland-Falster med på naturgaskortet, men først af alt giver det Guldborgsund Kommune et meget positivt omdømme mht. til innovation, fremtidssikring og miljøbeskyttelse, hvad energiforsyningen angår. På denne baggrund foreslår DN, at der planlægges med en kombination af naturgas og affaldsafbrænding. Dette ville samtidig åbne mulighed for, at man i langt højere grad kunne fokusere på genanvendelse af affaldet, der i dag afbrændes. 6

7 Kulturmiljøer og fredninger (4.5) Fortidsminder I den gældende kommuneplan er et afsnit (4.5.4) om fortidsminder. Dette afsnit er taget ud i planforslaget. I de statslige interesser under pkt er anført følgende: Til formidling af kulturarven, og for at sikre de fredede og bevaringsværdige bygningers og fortidsminders omgivelser, samt den arkæologiske kulturarv mod forringelser, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer og rammer for lokalplanlægning af udpegede kulturmiljøer, samt redegørelse for bevaringsværdierne. På denne baggrund foreslår DN, at afsnittet om fortidsminder skrives ind i planforslaget. Natur og landskab. (4.6) Særlige lokale naturområder. DN har noteret sig, at stort set alle udpegninger, der findes i kommuneplanen, er direkte overført fra regionplanen. Det drejer sig om Jordbrugsområder, Jordbrugsområder med særlige naturværdier, Økologiske forbindelser, Lavbundsarealer og arealer til genopretning af vådområder osv. Dog er udpegningen Særlige lokale naturområder faldet ud. DN foreslår, at udpegningen indskrives på ny. Jordbrugsområder med særlig naturværdi Under Jordbrugsområder med særlig naturværdi er retningslinje 5 i den gældende kommuneplan ikke medtaget i forslaget. Retningslinje 5 indeholder bestemmelse om, at landskabs- og naturværdier i Jordbrugsområder med særlig naturværdi skal sikres og forbedres gennem naturpleje, naturgenopretning og/eller fredning. Eksisterende værdier og indsatser for at bevare og forbedre disse skal løbende formidles gennem naturvejledning. DN foreslår, at denne retningslinje indskrives på ny. Økologiske forbindelser Under Økologiske forbindelser er der i forslaget sket en ændring af retningslinje 2. I den gældende kommuneplan er anført Hvor fx trafikforbindelse ud fra samlede samfundsmæssige afvejninger anlægges, så de krydser økologiske forbindelser, skal der bygges afværgeforanstaltninger i form af faunapassager. I kommuneplanforslaget er dette modificeret til.. skal etablering af afværgeforanstaltninger i form af faunapassager vurderes. DN finder, at dette ikke er i overensstemmelse med de statslige interesser, som klart kræver, at spredningsmulighederne ikke må forringes: Kommunen skal med retningslinjer sikre, at den biologiske mangfoldighed og spredningsmulighederne for de vilde plante- og dyrearter ikke forringes inden for det samlede naturnetværk. Væsentlige ændringer for hovedprincipperne bag naturnetværket skal undgås. Kommunen forventes at arbejde for en udbygning af naturnetværket. 7

8 Ændringen er derfor efter DNs opfattelse uheldig, hvorfor DN foreslår, at formuleringen rettes tilbage til skal. Det fremgår af de statslige interesser ( og 8.6.6), at kommunerne skal udpege økologiske forbindelser, der forbinder eksisterende naturområder indbyrdes, hvor de kan indgå i naturnetværket. De økologiske forbindelser skal sikre store sammenhængende naturområder og muligheder for vandring og spredning af arter af vilde planter og dyr. Tillige skal der i kommuneplanen foretages udpegning af naturområder, der i fremtiden kan udvikle sig til nye naturområder samt udpegning af potentielle økologiske forbindelser, der i fremtiden kan fungere som nye økologiske forbindelser. På denne baggrund er det DNs opfattelse, at Guldborgsund Kommune mangler nogle beskrivelser og retningslinjer i afsnittet om økologiske forbindelser for at kunne leve op til kravene i de statslige interesser. Rammer delområder: Nørre Alslev DN foreslår, at område NALS O11 tages ud af planen, da der aldrig vil komme en krokodille-zoo i det udlagte område. Endvidere er området overvejende beliggende indenfor kystnærhedszonen, og byggeri vil skæmme ådalen, som er en af Nørre Alslev-områdets største naturattraktioner. Ligeledes finder DN, at NALS B9 er fejlplaceret med det meste af arealet indenfor skovbyggelinjen. Området ligger uhensigtsmæssigt langt fra centrum af byen med indkøbsmuligheder, station, skole, idrætsfaciliteter m.m. Fremme af cyklismen er et mål i de statslige interesser, hvilket også skal inddrages i byplanlægningen, ligesom hensyntagen til afstande fra beboelsesområder til aktiviteter og offentlig transport. DN foreslår i stedet, at man interesserer sig for området nord for NALS O8. Her er der meget kort afstand til såvel ovennævnte faciliteter som eventuelle arbejdspladser i industriområdet mod øst, foruden en nemmere adgang til motorvejen. Området er mere kuperet og rummer muligheder for at etablere et særdeles attraktivt boligområde med friarealer langs det rørlagte øst-vestgående private vandløb som indtænkte foranstaltninger til beskyttelse mod ekstremnedbør. I forlængelse af ovenstående skal det nævnes, at Kommuneplanen ikke indeholder en redegørelse for følgende: De statslige interesser i kommuneplanlægningen 8.7.2: I kommuneplanen skal der redegøres for forudsætningerne af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. Her er tale om et krav til planlægningen. Kommuneplanprocessen. Med henblik på mulighed for borgerindflydelse og borgerinteresse omkring kommuneplanprocessen foreslås følgende: På kommunens hjemmeside på forsiden oprettes en fane, der hedder Kommende kommuneplan. På dette sted ajourføres hele tiden, hvor man er i processen, høringstidspunkter og frister, borgermøder osv. ligesom alle dokumenter og forslag lægges der. Endvidere foreslås det, at kommuneplanen først til allersidst (om overhovedet) forsynes med alle de mange billeder, der er uden betydning for forståelsen af teksten. 8

9 Kommuneplanprocessen er lang, og hvis man vil følge med, skal der printes ud flere gange. Og det koster i printerblæk at tage alle disse fotos ud gang på gang. Det har i hele forløbet med denne kommuneplan været uhyre svært at følge med i sagen. På et tidspunkt, hvor kommuneplanen efter den annoncerede tidsplan skulle være i høring og fristen ved at udløbe, kunne man kun finde frem til sagen ved at se i bilag til udvalgsdagsordener. Mailhenvendelser til kommunen forblev ubesvarede. Dette er udemokratisk og efter DNs opfattelse kritisabelt. Med venlig hilsen Åse Irminger (fmd) DN Guldborgsund 9