metoder en samling af koncepter, forløb og metoder til brug for innovationsundervisning i gymnasiet 1 metoder indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "metoder en samling af koncepter, forløb og metoder til brug for innovationsundervisning i gymnasiet 1 metoder indledning"

Transkript

1 metoder en samling af koncepter, forløb og metoder til brug for innovationsundervisning i gymnasiet udgivet som led i projektet Innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden 1 metoder indledning

2

3 metoder en samling af koncepter, forløb og metoder til brug for innovationsundervisning i gymnasiet

4 Metoder, en samling af koncepter, forløb og metoder fra Innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden Redaktion: Kirsten M. Danielsen (red.) Rikke Fuglsang Hove Kamilla Røed Christa S. Madsen Carl E. Jørgensen Design: Karin Dam Nordlund, OM Process Udgivelse: Metoder udgives med støtte fra EU Socialfond og Region Hovedstaden som led i projektet Innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden, Dvd en Idéer der rykker Innovationsworkshop på Brede Værk er produceret af Batavia Media med støtte fra Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler. Efter projektets ophør marts 2012 vil Metoder kunne findes på Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Danmark. Publikationen kan downloades gratis. DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

5 indhold Indledning 4 Kapitel 1 en ramme om innovativ undervisning 6 Kapitel 2 handeplan for innovation og entreprenørskab 20 Kapitel 3 tværfaglige innovationsforløb 24 Kapitel 4 enkeltfaglige forløb 52 Kapitel 5 Konkrete procesværktøjer og øvelser til brug i innovativ undervisning 66 icebreakers 68 energizers 76 procesværktøjer til åbnefasen 96 procesværktøjer til overbliksfasen/kvalificeringsfasen 106 procesværktøjer til lukkefasen 114

6 6 metoder indledning Indledning I projektet Innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden har 22 gymnasier med støtte fra Region Hovedstaden og EU Socialfond gennemført 52 pilotforløb og 34 mindre forløb i undervisningen med det mål at undersøge, hvad innovation i gymnasiet er, og hvordan undervisningen kan gøres innovativ. Derudover er der gennemført 15 lokale innovationsforsøg for at styrke skolernes samlede innovationskraft og en række større aktiviteter på tværs af de deltagende gymnasier. Denne bog Metoder indeholder en samling af koncepter, forløb og metoder, der bygger på gymnasiernes erfaringer fra disse lokale og centrale projekter. Metoder skal forstås i sammenhæng med den anden afsluttende publikation i projektet Erfaringer som samler en række væsentlige refleksioner over skolernes, lærernes, ledernes og elevernes erfaringer med innovativ didaktik og innovationsdidaktik. I Erfaringer drøftes, hvad forskellen på innovativ didaktik og innovationsdidaktik er, og hvorfor innovation er relevant også for gymnasierne. I Metoder viser vi, hvordan det kan gøres. Metoder er således en kogebog fyldt med opskrifter på undervisningsmetoder, der kan bidrage til at styrke elevernes innovative kompetencer. Her i Metoder, findes også dvd en Idéer der rykker Innovationsworkshop på Brede Værk, der er produceret af Batavia Film med støtte fra Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler. Denne dvd giver en visuel beskrivelse af et længerevarende innovationsforløb i to gymnasieklasser og supplerer den skriftlige beskrivelse af forløbet i kapitel 3, side 35 ff. Alle de gennemførte forsøg og forløb indeholder kvaliteter, som har relevans for andre skoler og lærere. Bogformen sætter dog sine begrænsninger, og ikke alle erfaringer og afprøvede metoder kan komme til udtryk her. Der er til gengæld indgået aftale med Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise om at bevare alle beskrivelser af de gennemførte forsøg og projekter på skolerne og stille dem til rådighed for interesserede. Beskrivelserne vil derfor fremover kunne findes sammen med studietursreferater og andet relevant materiale fra Innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden på www. ffe-ye.dk. Endelig udgør de fire evalueringsrapporter om Innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden et vigtigt supplement til Metoder og Erfaringer. Evalueringen er gennemført af Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet, og rapporterne udgives med titlen Innovation i gymnasiet i tidsskriftserien Gymnasiepædagogik (nr. 79, nr. 82 og senere). Målgruppen for Metoder er lærere ved de gymnasiale uddannelser, og da mange af metoderne er anvendelige på andre uddannelsesområder, vil også en bredere kreds af undervisere kunne have glæde af bogen.

7 Metoder kan inspirere såvel nybegyndere inden for innovationsdidaktikken som mere trænede undervisere. Uddannelsesledere vil have nytte af at få indblik i de koncepter og metoder, der kendetegner innovativ undervisning, da en forståelse heraf vil gøre det lettere at organisere og lede arbejdet og skabe samspil med skolens øvrige virke. Kapitel 1 indleder med en introduktion til forskellige innovationsmodeller og sætter en ramme for de følgende kapitlers drejebøger og beskrivelser. Kapitel 2 indeholder en vejledning til brug for udvikling og udarbejdelser af en handlingsplan for innovation og entreprenørskab på det enkelte gymnasium. I kapitel 3 gives nogle eksempler på, hvordan større, tværfaglige innovationsdidaktiske forløb kan gennemføres, mens der i kapitel 4 præsenteres nogle mindre, enkeltfaglige forløb. Endelig indeholder kapitel 5 en vifte af forskellige konkrete øvelser og metoder, der kan anvendes enten særskilt i undervisningen eller sammensat til innovationsdidaktiske forløb. En række af disse konkrete metoder kan også anvendes (evt. i en tilpasset form) ved afholdelse af møder og gennemførelse af innovationsprocesser i det hele taget. Bidragsydere til Metoder er: Ambassadører, tovholdere og faglige netværk ved de 22 gymnasier i projektet Innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden Allan Kjær Andersen, Ørestad Gymnasium Kirsten M. Danielsen, Projektsekretariatet (redaktør) Rikke Fuglsang Hove, Projektsekretariatet Irmelin Funch Jensen, Rungsted Gymnasium Søren Lundsgaard, Lyngby Tekniske Gymnasium (TEC) Christa S. Madsen, CPH WEST Anders Svejgaard Pors, Ørestad Gymnasium Camilla Ralkov, CPH WEST Kamilla Røed, Projektsekretariatet Tak for indsatsen og god fornøjelse med det innovative gymnasium! Kamilla Røed Projektleder Kirsten M. Danielsen Projektudvikler Sekretariatet for Innovationskraft og Entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden 7 metoder indledning

8 8 metoder En ramme om innovativ undervisning kapitel 1: En ramme om innovativ undervisning

9 Elevernes innovative kompetencer Innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden har taget udgangspunkt i en forståelse af, at innovative og entreprenante kompetencer i dag er vigtige på alle niveauer og i alle sektorer, samt at alle kan lære innovation. Det er ikke en kunstart, der kræver et ganske særligt talent, men en måde at arbejde på og en række kompetencer, som kan læres ligesom andre kompetencer. Derfor hører innovation hjemme i uddannelsessystemet. Innovationsdidaktik har til formål at styrke elevernes innovative kompetencer. Hvilke kompetencer der tilsammen udgør en persons innovationskompetence, og hvilke af disse det er relevant at arbejde for på gymnasialt niveau, har været diskuteret og undersøgt i projektet. Drøftelserne kan sammenfattes til følgende: Fem afgørende kompetencer, der kendetegner den innovative elev er: Kreativitet Samarbejdskompetence Navigationskompetence Handlekompetence Formidlingskompetence Kreativitet Eleven kan associere, overføre og give slip på den indre dommer. Eleven er bevidst om, at kreativitet kan være til stede hos alle, og har kendskab til metoder til at få idéer. Til kreativitet hører også mod til og sans for at lege. Kreativitet forudsætter trygge rammer for eleverne og tryghed eleverne imellem. Gennem små dryp, åbneprocesser, øvelser og benspænd, kan kreativiteten styrkes. Post it s er et uundværligt værktøj. Det er tilladt at planke bruge og videreudvikle andres idéer. Samarbejdskompetence Eleven kan både formidle til, og indgå i samarbejder med andre, med andre fagligheder og være åben over for andre måder at gøre tingene på. Eleven kan håndtere samarbejder med virksomheder og andre uden for skolen. Eleven videndeler og bringer processen i gruppen videre. Mange af de øvelser, som anvendes i innovationsdidaktikken, forudsætter involvering og samarbejde, og selve innovationsprocessen træner eleverne i at indgå i forskellige samarbejdsrelationer efterhånden som rollerne ændrer sig i processen. Øvelser og proceselementer, der sætter fokus på kommunikation og giver en struktur for dialogen, træner eleverne i at samarbejde. 9 metoder En ramme om innovativ undervisning

10 10 metoder En ramme om innovativ undervisning Navigationskompetence Eleven ser sammenhænge, kan gå fra fag til sag, skabe koblinger mellem fagligheder og bruge den nødvendige faglighed i processen. Eleven har kendskab til innovationsprocesser, er bevidst om processens forskellige faser, kan sætte de relevante kompetencer og roller i spil på rette tid, og kan bringe gruppen videre mellem faserne. At navigere i komplekse sammenhænge kan trænes ved at lade undervisningen følge temaer (sagen) og ikke faget, lade eleverne selv opsøge relevant viden i forhold til den stillede udfordring, og ved at de selv skaber og vedligeholder partnerskaber med eksterne. AT og SO er oplagte undervisningsrammer til at arbejde med innovationsdidaktik og gennemføre innovationsprocesser. Handlekompetence Eleven kan anvende (faglig) viden i en konkret virkelighed. Eleven tager udgangspunkt i problemstillingen og trækker derefter den faglige viden ind. Eleven afdækker, hvilken viden der mangler, og hvordan denne kan indhentes. Eleven er opsøgende, tager initiativ, er foretagsom, praktisk og fører idéerne ud i livet. Eleven fjerner forhindringer for processen (og for gruppen) og overholder tidsfrister. Handlekompetence kan trænes bl.a. gennem prototyping og camps, hvor der stilles en opgave ad gangen med korte deadlines, samt gennem involvering af omverdenen i undervisningen, så eleverne kommer i dialog med andre, og deres præstationer og produkter leveres til/præsenteres for eksterne. Reelle udfordringer motiverer eleven mere end teoretiske problemstillinger. Formidlingskompetence Eleven udviser engagement og performer. Eleven kender til forskellige formidlingsformer og -medier, kender deres forskellige styrker. Eleven kan formidle kort, præcist og tydeligt såvel mundtligt og skriftligt som visuelt og auditivt. Eleven kan bevare det faglige overblik, skabe struktur og prioritere i budskaberne. Eleven træffer relevante valg af medier. Eleven kan udfolde et emne/en løsning fagligt. Formidling kan trænes i undervisningen ved at skabe situationer, hvor eleven trænes i at begå sig i forskellige sammenhænge og formidler viden til eksterne. Brug af elevatortaler (pitch) undervejs i processen, forskellige præsentationsformer og prototyping (visualisering og formidling af idéer gennem skriftlige udtryksformer, billeder og plakater, tegning, bygning af modeller, udformning i stanniol etc.). Der kan arbejdes med historiefortælling og journalistik. En del af kompetencerne trænes allerede i undervisningen, men innovationsdidaktikken italesætter delkompetencerne som innovationskompetencer og målretter undervisningen til at styrke disse i sammenhæng. Innovationskompetencerne kan ikke stå alene. Man skal vide og kunne noget fagligt for at kunne skabe relevante produkter (i bred forstand) og skabe værdi. Fag-fagligheden og den innovative tilgang skal tænkes sammen. Den faglige fordybelse kan ligge inden selve innovationsforløbet (det rammesættende rum efter KIE-modellen, jf side 16), og udfoldes undervejs, hvor eleverne oplever nødvendigheden af at have fagligheden på plads for at kunne kvalitetssikre deres idéer og forslag, for at se nye sammenhænge og for at kunne formidle nytænkningen.

11 Til innovationskompetencen hører også, at eleven forholder sig til den etiske dimension af værdibegrebet, og er i stand til at vurdere, hvad værdi er ud over penge. Betyder merværdi for nogle, at andre har mindre værdi? Hvilken værdi der skabes i det konkrete forløb? Og for hvem? I formuleringen af innovationskompetencerne har projektet hentet stor inspiration fra: KIE-modellen I modellen, der omtales side indgår tre læringsrum, hvortil der knytter sig en række elevkompetencer: Det kreative rum: evnen til at skabe idéer og ti at gå med på andres idéer, at skifte perspektiv, at turde dumme sig. Det innovative rum: at analysere, kategorisere, selektere, argumentere, at skifte roller, at være loyal over for gruppen, at kunne projektstyre og at tilskrive værdi. Det entreprenante rum: doing, at handle, at være i aktion, at være udadrettet, at organisere og at netværke. IDEO, San Francisco Designfirmaet IDEO beskriver innovative mennesker som T-shaped persons. Altså personer, der har stor viden inden for deres egen faglighed (den lodrette stamme på T et) samtidig med, at de har tilstrækkelig forståelse for og evnen til at samarbejde med andre fagligheder (den tværgående bjælke på toppen). SRI - Stanford Research Institute SRI opererer med tre faser i undervisningens innovative proces, hvor eleverne skal mestre forskellige roller. For at opfylde disse roller skal eleverne udvikle forskellige kompetencer, der uddybes i en række underliggende kompetencer. Ifølge SRI er studerende/elever innovative, når de a) kan identificere et problem og omformulere dette som en mulighed (problem solving), b) de kan designe og implementere en løsning herpå i den virkelige verden (implementation), c) de kan demonstrere løsningens værdi (value demonstration). Se videre artiklen Innovative kompetencer - hvad og hvordan af Camilla Ralkov fra CPH WEST, der findes i Erfaringer. 11 metoder En ramme om innovativ undervisning

12 12 metoder En ramme om innovativ undervisning Innovativ didaktik og innovationsdidaktik Innovativ undervisning dækker over både innovationsdidaktik, hvor undervisningen tilrettelægges, så eleverne arbejder innovativt og derigennem styrker deres innovationskompetencer, og innovativ didaktik, hvor læreren arbejder innovativt med fag og metode, så elevernes faglige indlæring styrkes. Innovationsdidaktik udvikles gennem innovativ didaktik. Innovationsdidaktik handler om at få eleverne til at bringe deres viden i spil; at få dem til at anvende deres kompetencer til at give konkrete bud på konkrete eller abstrakte problemstillinger. Når opgaven er stillet af en modtager uden for skolen, bliver eleverne ydre styret. Der er pludselig en omverden, som forventer, at eleverne leverer et produkt tilbage. Denne ydre styring opleves som motiverende for eleverne. De oplever anvendeligheden af kompetencer, som ikke umiddelbart er skolekompetencer ; fx at kunne kombinere meget forskellig viden, at kunne udtrykke sine idéer via prototyper, der tegnes og bygges, at kunne styre længere processer og bringe sine kammerater videre i processen. Innovativ didaktik med faglig læring som mål er et relevant og nødvendigt skridt på mange læreres vej hen imod den fulde udfoldelse af innovationsdidaktikken. Man starter i det små, prøver af, udvider arealet af sit sikre fundament og udvikler sig hen imod åbne og innoverende læringsprocesser. Sættes elementerne sammen i et forløb fra problemformulering og idéudvikling til præsentation og iværksættelse af løsninger flytter den innovative didaktik sig til at blive innovationsdidaktik, fordi målet for læringen flytter sig fra faglige mål til mål for innovationskompetence. Nytænkning, der skaber merværdi, forudsætter viden. Undervejs i innovationsprocesser opstår ofte nødvendigheden af indgående søgen efter yderligere viden og viden, der kan nedbryde grundantagelser, som blokerer for de rigtigt gode ideer. Innovationsdidaktiske læringsforløb skaber derfor rammer, hvori behovet for tilegnelse af ny viden og bedre forståelse af eksisterende viden opstår. Behovet for viden styres af sagen og ikke faget. Innovativ didaktik handler om brug af fornyende og varierende metoder og værktøjer i den daglige undervisning. Dét, at læreren selv arbejder innovativt, kan styrke elevernes innovationskompetence, fordi de afprøver mange forskellige måder at arbejde på. Brug af lege, øvelser i at skifte abstraktionsniveau, associationstræning, øvelser i teambuilding, øvelser, der skaber morskab og en tryg stemning osv., vil ikke enkeltvis give eleverne en stærk innovationskompetence, men de kan skabe bedre læring og kan skabe et trygt og åbent klasserum, hvor idéudvikling og innovation kan finde sted.

13 Innovationsmodeller: Åbne-lukke modellen Åbne-lukke modellen, Moving Minds Åbne-lukke modellen er en simpel innovationsdidaktisk model, som kan bruges både i den enkelte time, til længere forløb og til de helt store tværfaglige camps. Modellen er introduceret for projektet af Moving Minds på lærerkurset i innovativ didaktik. Modellen består af en åbneproces, hvor udfordringen præsenteres og der udvikles (mange) idéer til løsning af udfordringen. Herefter følger en overbliksfase, hvor der gennem sortering og kategorisering dannes overblik over udfordringen og løsningsmulighederne. Dernæst snævres processen ind i lukkefasen ved at konkretisere og italesætte de relevante og realistiske løsninger på udfordringen. Hver del i modellen har et bestemt sæt regler, der indrammer processen og sætter betingelserne for arbejdsformen, samt hvilke værktøjer der kan anvendes. De konkrete metoder i kapitel 5 systematiseret i åbnemetoder, overbliks- og kvalificeringsmetoder samt lukkemetoder. Formulering af selve udfordringen er vigtig for en vellykket proces og en fremadrettet handling. Det er ligeledes vigtigt, at alle har samme forståelse af problemformuleringen. Se videre om problemformulering i kapitel 3 side 25. Spilleregler for åbnefasen Kritik er bandlyst Få mange ideer Prøv alt Afspor vanetænkning Byg videre på hinandens ideer (ja, og ) Anerkend og vær åben 13 metoder En ramme om innovativ undervisning Spilleregler for overbliksfasen Analyser Systematiser Kategoriser Døm ikke Smid ikke væk udfordring åbnefasen overbliksfasen lukkefasen handling Spilleregler for lukkefasen Vælg de ideer, der løser udfordringen bedst muligt Vær så konkret som muligt i udfoldelsen af ideen Vær ideens advokat i stedet for dommer Forædl ideerne, gør dem bedre sæt dem evt. sammen

14 14 metoder En ramme om innovativ undervisning Innovationsmodeller: DIN-modellen Din-modellen, Dansk Design Center DIN står for Designdreven INnovation og er et redskab udviklet af Dansk Design Center til at skabe bedre løsninger gennem en designdreven tilgang. Projektet blev introduceret til DIN-modellen ved ambassadørkredsens besøg på DDC efteråret En designdreven tilgang handler om at have fokus på brugerne at arbejde i multidisciplinære teams at tænke holistisk og altid komme hele vejen rundt om en problemstilling at omsætte komplekse brugerdata og omfattende research til konkrete løsninger at sætte tingene i et fremtidsperspektiv at skabe løsninger, som giver mening for alle Din-modellens faser Din-modellen er opdelt i seks faser og fire gates. Gennem faserne stiller modellen en lang række relevante spørgsmål og giver forslag til aktiviteter for at sikre, at eleverne har været hele vejen rundt om problemstillingen og dermed kvalificerer ideerne. Hver gate er med til at sikre, at eleverne har alle forudsætningerne på plads for at komme videre og nå i mål med deres forskellige innovationsprojekter. din-modellens faser og gates Innovationsrummet Mindset fastlægges Front end Research, præmisser for udviklingen fastlægges analyse idégenerering DIN-modellen har fokus på at komme hele vejen rundt om faldgruber, muligheder og begrænsninger give mulighed for at stoppe op undervejs og foretage de nødvendige justeringer hele projektet ikke tabes på gulvet, fordi eleverne har glemt at tage højde for noget få sat det helt rigtige hold af medspillere uden for klasseværelset have brugerne af de endelige løsninger i fokus have midlerne tilpasset til målet Gate 1 Konceptudvikling Udvikling af mulige løsninger Gate 2 En konkret løsning udvikles En konkret løsning testes Gate 3 implementering løsningen skal vinde indpas blandtbrugere og medarbejdere Gate 4 Udrulning Videndeling samarbejde og synergi mellem offentlige institutioner

15 Mindset holistisk brugerdrevet fremtidsfokuseret multidisciplinært præmisser projektledelse målsætninger finansiering ledelseopbakning stakeholders ambitioner politisk dagsorden projektgruppe styregruppe jura konceptudvikling udvikling implemtering udrulning 15 metoder En ramme om innovativ undervisning gate 1 gate 2 gate 3 gate 4 innovationsrummet front end DIN-modellens samlede aktiviteter, spørgsmål og fremgangsmetode ligger tilgængelig på Dansk Design Centers hjemmeside, Til kortere forløb kan enkelte af DIN-modellens elementer bruges særskilt.

16 16 metoder En ramme om innovativ undervisning Innovationsmodeller: Innovationstrappen Innovationstrappen, Nationalt Center for Erhvervspædagogik Innovationstrappen, der er introduceret for projektet på ambassadørkurset af NCE, UC Metropol, kan bruges til at planlægge, sikre overblik over og anskueliggøre en innovationsproces. Modellen betegnes som en iterativ proces, der er opbygget af flere trin for at skabe overblik over innovationsforløbets forskellige faser. Læreren skal lede de enkelte trin i trappen og sikre, at eleverne oplever gode overgange fra det ene trin til det næste, både så processens gode flow bibeholdes, og så eleverne kommer igennem de rette trin i den rette rækkefølge. De enkelte trin i trappen og de relevante kompetencer kan også trænes særskilt i undervisningen. 2. Trin Opgaven stilles Opgaven skal så vidt muligt tage udgangspunkt i en autentisk udfordring. Herigennem opnås størst motivation hos de deltagende elever. En god opgave og et godt innovationsspørgsmål indbyder til divergent tænkning og mange forskelligartede ideer. 3. Trin Observation Eleverne foretager forskellige observationer i feltet omkring opdraget. De indsamler eksempelvis data i form af interviews, billeder, lyd eller feltnoter fra observationer. Denne undersøgelsesfase, hvor eleverne er på opdagelse uden for skolen, fysisk og virtuelt, er præget af målrettet, logisk tænkning, fordi det kræver overblik og systematik at indsamle viden om et bestemt område eller felt. 1. Trin Problem og behov Det første trin i innovationstrappen åbner processen. Her skal eleverne forsøge at afdække problemstillinger, og hvilke behov der er i forbindelse med disse problemer. Det er vigtigt at tydeliggøre de behov, som kunden eller brugeren har, for at sikre idéfasens relevans og styring, og så man undgår at opfinde noget, som allerede eksistere, eller der ikke er behov for. Det kan blandt andet gøres gennem en afdækning af eksisterende viden på området. 4. Trin Forslag til løsninger/brainstorm Gennem forskellige lærerstyrede brainstormings- og idégenererende metoder kommer eleverne frem til en række umiddelbare forslag til løsning af problemstillingen. På dette trin er der plads til alle idéer, store som små, tamme som vilde, og det er vigtigt at skabe et inkluderende miljø, hvor kritik, analyse og evaluering er bandlyst. Organiseringen af dette trin kan foregå meget forskelligt afhængigt af sammenhængen.

17 5. Trin Udvælgelse/screening På baggrund af den indsamlede viden og derigennem opstillede kvalitetskrav i trin 1-3 kvalificeres de ideer, som er fremkommet på trin 4. Eleverne udvælger den eller de bedste ideer. På dette trin kan det være fordelagtig at lave en brugerinddragelse for at sikre, at brugeren er i centrum for løsningerne. Det er også på dette trin, at eleven inddrager viden om lovgivning, økonomi, sikkerhed og andet, der har relevans i forhold til at udvikle og kvalificere den enkelte idé. 6. Trin Modeller/prototyping De udvalgte idéer skal nu konceptualiseres i en prototype, som kan udformes, formidles til og forstås af andre. Det er vigtigt, at eleverne i denne fase stadig er åbne over for idéer. Prototyperne kan udføres i alle former for forhåndenværende materialer, og fungerer som visualisering og grundlag for fælles forståelse. 7. Trin Udførelse og implementering På dette trin skal prototypen og idéen præsenteres opsigtsvækkende og interessant. Her er det en stor motivationsfaktor, hvis den vurderes af en ekstern partner. Værdien af idéen vurderes, og den eksterne opdragsgiver overtager idéen med mulighed for videreudvikling og implementering i overensstemmelse med den aftale om retten til de udviklede idéer og prototyper, der måtte være indgået. målrettet tænkning kreativ tænkning målrettet tænkning udførelse og implementering af idéen modeller / prototyping sikrer konkretisering udvælgelse og screening med opstillede krav 17 metoder En ramme om innovativ undervisning I innovationstrappens forskellige faser kommer eleverne til at arbejde med følgende kompetencer, der understøtter innovation: Evnen til syntesedannelse, forstået som evnen til at se ud over det givne og se nye sammenhænge. Evnen til at analysere, udforske og vurdere idéer, udskille de mest frugtbare, uddrage konsekvenser og måske afprøve dem. Evnen til at se praktisk tilpasning, dvs. omsætte idéer til handling og se, hvilke af dem der kan skabe værdi for brugeren eller kunden og om muligt implementeres i praksis. kreativ tænkning målrettet tænkning målrettet tænkning kreativ tænkning forslag til løsninger ved brainstormingsmetoder observationer i feltet og indsamling af data opgaven stilles og abejdsgrupper nedsættes forståelse af problemer, behov og muligheder kilde:

18 18 metoder En ramme om innovativ undervisning Innovationsmodeller: KIE-modellen KIE-modellen, Irmelin Funch Jensen og Ebbe Kromann- Andersen KIE-modellen er introduceret for projektet af Irmelin Funch Jensen, der har deltaget i projektets centrale arbejdsgruppe og bidraget til det pædagogiske udviklingsarbejde i projektet. KIE modellen er en enkel innovationsdidaktisk model, hvor læringen og processen er delt op i tre forskellige rum. Det kreative rum, det innovative rum og det entreprenante rum. Hvert rum har sine klare formål og regler. Ved at opdele processen i tre adskilte rum, er det lettere at holde styr på rammerne og skabe overblik over den innovative læringsproces. Innovativ læring kræver et fagligt stærkt grundlag at være kreativ på, for at undgå at udvikle noget, der allerede eksisterer, eller der ikke er behov for. Derfor må idégenereringen nødvendigvis hvile på både kernefaglig viden og tværfaglig indsigt. I et forudgående rammesættende rum rustes eleverne fagligt til at kunne håndtere den kommende udfordring. I et efterfølgende refleksionsrum reflekterer og vurderer eleverne, hvordan de har oplevet det innovative undervisningsforløb gennem de tre rum, hvad de har lært gennem forløbet og sammenhængen mellem proces og læring. KIE-modellen udvikler elevernes innovative kompetencer gennem en bevægelse mellem de tre rum. Læringsrummene må ikke ses som lukkede afsluttede niveauer af en læringsproces, men som rum, eleverne frit kan bevæge sig mellem, så innovationsprocessen bliver af iterativ karakter. Det kreative læringsrum Formålet med det kreative læringsrum er, at eleverne kommer med masser af ideer og formår at se emnet og udfordringen fra mange forskellige perspektiver. Det nye er at skabe ideer uden begrænsninger gennem brug af viden fra mange forskellige kontekster, skole som fritid. Elevrollen bliver i dette rum meget åben, idérig, fantasifuld og risikovillig, og giver kompetencer til at gå med på andres ideer, at kunne skifte perspektiv og turde dumme sig. I dette læringsrum er lærerrollen aktivt lyttende, faciliterende, rammesættende og at være game-master. Tegn på det kreative læringsrum er leg, fjolleri, optimisme og humor. Det innovative rum Formålet med det innovative rum er, at eleverne sætter deres faglighed i spil og analyserer, fordyber sig og undersøger og herigennem bliver bevidste om værdiskabelsen hvilken værdi skabes, over for hvem? Målet er, at eleverne diskuterer, forkaster og forfiner ideerne og giver dem retning. Herigennem skaber eleverne konsensus om ideens værditilskrivning. Eleverne gøres bevidste om værdiskabelsen, de trækker på deres kritiske sans og etik hvilken værdi skabes, over for hvem, er det overhovedet

19 en værdi? Lærerrollen er i dette rum især at bidrage som faglig ekspert enten som underviser eller som konsulent. Læreren kan tilføre nye redskaber til processen, men evner stadig at holde fast i det konvergente. Tegn på det innovative læringsrum er diskussion, indsnævring, fravalg, argumentation, enighed, værdiorientering og netværksbrug. Legesyg Intuitiv Impulsiv Fabulerende Hittepåsom YES! Produktiv Initiativrig Netværkende Foretagsom SÅDAN! Analytisk Systematisk Grundig Detaljeret Lønsom GODT TÆNKT! det kreative rum det innovative rum Det entreprenante rum Formålet er, at eleven opnår handlekompetence og kan tage action på ideerne ved at føre dem ud i livet i konkret form for andre. Målet er at få emnet/produktet/konceptet testet, gjort salgbart og taget i brug. At organisere, planlægge og sætte produkter og koncepter i værk, så de bliver operationaliseret, er det nye. Herigennem træner eleverne kompetencer i at kunne handle, tage action, organisere, være udadrettede og anvende netværk. Lærerrollen er faciliterende og samtidig organisatorisk og støttende, tilskynder og fastholder eleverne i aktiv handlen. Tegn på det entreprenante læringsrum er derfor også handling, forhandling, relationer, kontrakter, ansvarsbevidsthed, aftaler, deadlines, materialer og mestring. Den samlede model samt den bagvedliggende teori kan man læse mere om i bogen: KIE-Modellen - Innovativ undervisning i gymnasiet skrevet af Irmelin Funch Jensen og Ebbe Kromann-Andersen. 19 metoder En ramme om innovativ undervisning det entreprenante rum Figur: KIE modellen

20 20 metoder En ramme om innovativ undervisning Innovationsmodeller: Skubmetoden og foretagsomhedsdidaktik Ph.d. Anne L. Kirketerp har på en intern workshop introduceret sin ph.d.-afhandling om foretagsomhedsdidaktik og skubmetoden for projektet. Foretagsomhed er, når en person evner at omsætte tanker og viden til forandrende handlinger, som har værdi for andre. Skubmetoden bygger på vigtigheden af at evne foretagsomhed. Metoden beskriver, hvordan teori kan skubbes til handling og internalisere denne foretagsomhed samtidig med, at handlingen skubbes gennem refleksion og dermed forbedres gennem bevidstgørelse. Skubmetoden fremhæver forskellige pædagogiske strategier, der tilsammen fungerer som fremadrettede skub i et læringsforløb hen imod at skabe internaliseret foretagsomhed hos studerende og elever. Skubbet består ifølge Kirketerp af syv pædagogiske strategier, der i sammenhæng skaber grundlaget for foretagsomheden og altså udgør kernen i foretagsomhedsdidaktikken. Skubmetodens syv strategier Skubbets samlede bevægelse er i modellen nedenfor visualiseret som en rammesættende pil. Til at overskueliggøre det skub, læreren skal foretage hos den enkelte elev, er pilen præciseret i syv forskellige pædagogiske strategier. De enkelte dele kan sagtens trænes uafhængigt, men i sammenhæng skaber de grundlaget for forandrende handlinger hos eleven. Bevægelsen sættes i gang af en tydelig lærerrolle, der stiller krav om handling og skaber rammen for foretagsomhed. Dette kan gøres via udformning af opgaver, der stiller det gode innovationsspørgsmål, hvor foretagsomhed er et nødvendigt krav i problemløsningen. Den væsentligste strategi i skubbet består af positive succesoplevelser. Det er vigtigt, at eleverne oplever den faglige viden som meningsfuld og relevant, så de kan se værdien af at bruge fagligheden handlingsorienteret. Dette skabes blandt andet gennem nedbrydning af mål til mindre delmål, altså små og overskuelige skridt, som eleven kan kontrollere. Derfor kan eleverne opleve succesen ved at nå de mål, de sætter sig. For at kunne opnå succesoplevelserne på områder og problemstillinger, som kan virke uoverskuelige, er det vigtigt med selvindsigt og refleksion. Ved at kende vores styrker og svagheder, vores egen viden, og hvor vi kan få den viden, vi ikke selv har, er det muligt at udnytte de midler, vi har tilgængeligt, optimalt. Gennem stor selvindsigt og evnen til refleksion er vi bedre i stand til at turde fejle og undlade at lade fejl hæmme lysten til at prøve nye muligheder. Når vi i visse henseender alligevel ikke formår at prøve nye muligheder, fordi fejl handlingslammer os, er det ofte, fordi vi er kodet til det. Ved at bryde sådanne vaner bliver vi lettere i stand til at udvikle foretagsomhed.

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Innovative kompetencer og almen dannelse

Innovative kompetencer og almen dannelse Innovative kompetencer og almen dannelse Innovation i fagene Sankt Annæ Gymnasium Elev: det er megafedt at få lov til at bruge sit fag til at løse opgaver, der faktisk ligner virkeligheden efter gymnasiet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshop Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshoppen talent på HG 1. Hvem er jeg? 2. Hvorfor er jeg her? 3. Hvad vil jeg underholde om? 4. Hvem er I? Positiv Clearence Vælg ½ postkort.

Læs mere

Gymnasiedage 30. september 2009 Innovativ pædagogik og didaktik

Gymnasiedage 30. september 2009 Innovativ pædagogik og didaktik Gymnasiedage 30. september 2009 Innovativ pædagogik og didaktik Irmelin Funch Jensen, HanneHeimbürger Innovation 1.Innovation som fag 2.Innovativ pædagogik og didaktik i alle fag 3.Innovationsledelse Irmelin

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Workshop - Mindset, vilje og holdning

Workshop - Mindset, vilje og holdning Workshop Mindset, vilje og holdning Mindset? Hvad sælger I ud over jeres produkter? Hvad er jeres overordnet fokus? Hvad er det egentlig for et problem i løser Kommunikation: Adfærd og Mindset Service:

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Undervisningsmateriale for START UP PROGRAMME

Undervisningsmateriale for START UP PROGRAMME Undervisningsmateriale for START UP PROGRAMME www.ffe-ye.dk Innovationstrappen Af Dorrit Sørensen,Professionshøjskolen Metropol, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, 2011 I det følgende introduceres

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Pionercamp 2007 Lærer- og elevroller

Pionercamp 2007 Lærer- og elevroller Pionercamp 2007 Lærer- og elevroller KIE-modellen Det kreative læringsrum Idéer skabes Værktøjer: fx Ordtombola Billedtombola Idéstafet Elevatortale Værktøjer: fx Tænkepapirer Rolletombola Idé videreudvikles

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier Deltagende skoler (8 i alt): Kalundborg Gymnasium, Københavns åbne Gymnasium, Ikast Brande Gymnasium, Struer Statsgymnasium, Langkær Gymnasium, Rosborg Gymnasium,

Læs mere

Innovationspædagogik i HF

Innovationspædagogik i HF hf2net konference 6. nov. 2013: Workshop Innovation/Tidsmaskine Innovationspædagogik i HF v. Kirsten-Anne Hoffmann og Dorte Møller Andersen Kursisttyper på Efterslægten Klassekursister (2-årigt HF) - 8

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Innovation -viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation -viden i spilved Kirsten Lauta Innovation -viden i spilved Kirsten Lauta Hvordan navigerer vi i det hyperkomplekse samfund? GL/Mandag Morgen Lærerrollen og den innovative process facilit ator Vejled er / coach Faglærer Dommer Vigtigt

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Workshop om Innovation og Entrepenørskab

Workshop om Innovation og Entrepenørskab Rom og cola er en innovation; To kendte ting kombineres og skaber noget nyt Workshop om Innovation og Entrepenørskab v/ Per Bak Christensen og Torben 1 Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Innovation i historiefaget. Københavns åbne Gymnasium

Innovation i historiefaget. Københavns åbne Gymnasium Innovation i historiefaget Københavns åbne Gymnasium Hvordan lærer du bedst? Københavns åbne Gymnasium Tænk over spørgsmålet i 2 min. Find sammen med én, der har samme farve trøje som dig og diskuter spørgsmålet.

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Pædagogisk udviklingsforum. Berit Ryhammer Udviklingskonsulent cand.cur., MLP -

Pædagogisk udviklingsforum. Berit Ryhammer Udviklingskonsulent cand.cur., MLP - Pædagogisk udviklingsforum 28 01 2014 Berit Ryhammer Udviklingskonsulent cand.cur., MLP - ber@ucn.dk 1 Dagen i dag Fokus på innovation, kreativitet, leg og udvikling Hvordan tilrettelægger vi innovative

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Inspirationsdag om innovation & Inkluderende undervisning. To. 24. april 2014 i DGI-byen

Inspirationsdag om innovation & Inkluderende undervisning. To. 24. april 2014 i DGI-byen Inspirationsdag om innovation & Inkluderende undervisning To. 24. april 2014 i DGI-byen 1 Forskningcirklen: Inkluderende undervisningsmetoder Forskningcirklen: Inkluderende undervisningsmetoder Deltagere:

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Din guide til Innovation PÅ TVÆRS

Din guide til Innovation PÅ TVÆRS Din guide til Innovation PÅ TVÆRS Kære studerende. Dette er en guide for dig, der snart skal starte på Innovation PÅ TVÆRS. Her har vi samlet svarene på de spørgsmål, som vi tænker, at du har, og vi håber,

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Velkommen - Design- & Innovationsprogram Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Case: Det gode køkkent Mind-set: Social samvær gennem smagfulde oplevelser

Læs mere

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3 Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og

Læs mere

Materialerne må meget gerne være af digital eller elektronisk form, og de skal kunne distribueres via www.ffe-ye.dk

Materialerne må meget gerne være af digital eller elektronisk form, og de skal kunne distribueres via www.ffe-ye.dk Ansøgningsskema Ansøgning til puljemidler for Ungdomsuddannelserne marts 2012 Materialer til brug i enkeltfag gymnasiale uddannelser 1 Grundlæggende Der kan søges midler til udvikling af materialer til

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere