Uddannelse og kultur. Uddannelse og kultur. 1. Uddannelsessystemet. Statistisk Årbog 2006 Uddannelse og kultur 71

Transkript

1 Uddannelse og kultur Uddannelse og kultur 1. Uddannelsessystemet Børnehaveklasse til 10. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2004 gik elever i grundskolen. Af disse var der , der begyndte i børnehaveklasse, mens gik i kl., og blandt disse gik på efterskoler. Fordi befolkningens aldersmæssige sammensætning har ændret sig, er antallet af elever i børnehaveklassen steget med 15 pct. siden Antallet af elever i klasse er derimod faldet med 14 pct. fra 1994 til 1999, men herefter er det steget med 14 pct. til samme niveau som i Figur 1 giver et overblik over strukturen og adgangsvejene i det danske uddannelsessystem fra grundskolen over ungdomsuddannelser til de videregående uddannelser. Figur 1 Elever i uddannelsessystemet 1. oktober 2004 Alder Årstrin ISCED Ph d Kandidatuddannelser Mellemlange videregående Korte videregående 4 Bacheloruddannelser uddannelser uddannelser Gymnasium Studenter Hf- Hhx Htx Erhvervs- Landbrugs- Social- og kursus kursus uddan- og søfarts- sundheds- Egu Fuu nelser uddan. mv. uddannelser Forberedende uddannelser Almengymnasiale Erhvervsgymna- Erhvervsfaglige uddannelser Individuelle uddannelser siale uddannelser uddannelser Forberedende uddannelser FUU 0 Voksenuddannelse Efterskoler Grundskole Børnehaveklasse * International Standard classification of Education Undervisningspligt Statistisk Årbog 2006 Uddannelse og kultur 71

2 Uddannelse og kultur Over halvdelen er i gang med en gymnasial uddannelse straks efter grundskolen Tre måneder efter eleverne fra årgang forlod grundskolen, var 77 pct. i gang med en ny uddannelse. 51 pct. valgte en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse (hhx, htx), mens 26 pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse, fx tømrer, murer eller frisør. For årgang var der 37 pct., som var i gang med en gymnasial uddannelse, mens 36 pct. var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen. Figur 2 Årgange fordelt på påbegyndt uddannelse 3 måneder efter afgang fra grundskolen 40 Pct. Almen gym. Erhvervs gym. Erhvervsudd. Ikke igang Hver fjerde student fra almengymnasium er straks i gang med en uddannelse 23 pct. af studenterårgang fra almengymnasium startede på en uddannelse lige efter eksamen. Det er første gang i 10 år, at andelen af en årgang fra almengymnasium, der var i gang med en ny uddannelse 3 måneder efter afgang, er over 20 pct. Samme andel for årgang og var 16 pct. Andelen, der startede på en uddannelse lige efter erhvervsgymnasiet, var på 40 pct. for årgang Over halvdelen af studenterne årgang fra almen- og erhvervsgymnasium, som var i gang med en uddannelse tre måneder efter afgang, valgte en videregående uddannelse. Flere tager en uddannelse I 2004 var der studerende ved de erhvervsfaglige uddannelser, mens der i alt var på de videregående uddannelser, fx politibetjent, sygeplejerske eller læge, inkl ph.d. studerende. Siden 1994 er antallet af studerende steget med 18 pct. på erhvervsuddannelserne og 31 pct. på de videregående uddannelser. På de mellemlange uddannelser var stigningen størst med 43 pct. 72 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2006

3 Uddannelse og kultur Figur 3 Studerende ved erhvervskompetencegivende uddannelser Personer Erhvervsuddannelser Korte vidg. uddannelser Mellemlange vidg. uddannelser Lange vidg. og bachelor uddannnelser Flest unge studerer samfundsfag Samfundsfaglige, pædagogiske og humanistiske uddannelser er langt de største uddannelser, med henholdsvis 24, 20 og 18 pct. af de i alt studerende på videregående uddannelser. Inden for samfundsfag er markedsføringsøkonom, cand.merc., jura og økonomi store uddannelser, mens pædagog og folkeskolelærer dominerer de pædagogiske uddannelser. Humaniora består væsentligst af sprogfag, historie, filosofi og teologi. 12 pct. af de studerende findes ved tekniske fag, fx ingeniør eller arkitekt, og 7 pct. ved naturvidenskab, der hovedsagelig består af fysik, matematik, kemi og bio-logi. 13 pct. studerer sundhed, fx sygeplejerske, læge og farmaceut kursister hos private udbydere Uden for det primære uddannelsessystem findes en række voksenuddannelseskurser af kortere og længere varighed samt enkelte hele uddannelsesforløb. Kurserne fungerer som tilbud til dem, der har forladt uddannelsessystemet. Der findes voksenuddannelseskurser på stort set alle niveauer, som indgår i det egentlige uddannelsessystem. I 2004 deltog kursister i voksen-efteruddannelse hos private kursusudbydere. 63 pct. af kursisterne ved AMU-kurserne er mænd I skoleåret afsluttede kursister eller personer deres deltagelse i offentligt styrede voksen- eller efteruddannelseskurser, heraf udgjorde AMU-kursister halvdelen. 49 pct. af kursisterne ved de offentlige kurser var kvinder. På de almene kurser var andelen af kvinder 66 pct. mod kun 37 pct. på AMU-kurserne. Kun almene kurser og kurser ved AMU- og erhvervsskoler er medtaget i opgørelsen. Seks ud af ti borgere har efteruddannet sig Op mod to millioner danskere (15-69 år) har efteruddannet sig gennem offentlige kurser, enten for at vedligeholde deres oprindelige uddannelse eller for at opkvalificere sig. 41 pct. har taget mindst et kursus, som vedligeholder deres højeste fuld- Statistisk Årbog 2006 Uddannelse og kultur 73

4 Uddannelse og kultur 2. Befolkningens uddannelsesniveau førte uddannelse, mens 18 pct. har taget mindst et kursus, som opkvalificerer dem i forhold til den oprindelige uddannelse. Ti år efter afgang fra grundskolen har halvdelen erhvervskompetence Ti år efter afgang fra grundskolen havde knap 50 pct. af årgang fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. 32 pct. havde fuldført en erhvervsfaglig og 17 pct. en videregående uddannelse, mens 26 pct. fortsat var i gang med en uddannelse. Andelen, der ikke havde fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke var i gang med en uddannelse 10 år efter afgang fra grundskolen, udgjorde 25 pct. af årgang Samme andel var 33 pct. for årgang Uddannelsesniveauet er steget siden 1995 I 2005 havde 65 pct. af de årige en erhvervskompetencegivende uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, der giver adgang til bestemte typer af jobs. Andelen er steget med 8,5 pct. point fra 1995 til Der er lidt overvægt af mænd (51,5 pct.) med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kendetegnende er også, at de yngre uddannede havde et højere uddannelsesniveau end deres forældre. Flest med erhvervsfaglig uddannelse Den højeste uddannelse blandt de årige var hyppigst en erhvervsfaglig uddannelse. 38 pct. havde en sådan uddannelse, mens 27 pct. havde en videregående uddannelse i Andelene er steget med henholdsvis 2 og 6 procentpoint siden Blandt de resterende 35 pct. af de årige i befolkningen havde 28 pct. en grundskoleuddannelse, 3 pct. havde en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, mens de sidste 2 pct. er uoplyste. Store regionale forskelle Der var store regionale forskelle i befolkningens uddannelsesmønster i Andelen, der havde erhvervskompetencegivende uddannelse, varierede inden for hvert amt. Men der er en tendens til, at den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse var omkring hovedstadsregionen og de store byer, og den laveste andel var i yderdistrikterne. Figur 4 Andel i pct. med erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de årige Under Over 70 Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) 74 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2006

5 Uddannelse og kultur Kraftig udjævning af forskellene på uddannelsesniveau geografisk set Den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse havde Værløse Kommune (80 pct.), mens den laveste andel fandtes i Thyborøn-Harboøre (49 pct.). I den seneste tiårsperiode er der dog sket en udjævning af forskellene, idet mange af yderdistrikterne har haft en kraftigere stigning end de store byer. Inden for hvert amt er der stadig store forskelle. Indvandrere er kortere tid i uddannelsessystemet Uddannelsesmønsteret blandt de unge indvandrere afviger fra befolkningen generelt, idet færre går i gymnasiet, hf eller hhx og htx, og relativt flere indvandrere afslutter uddannelsesforløbet allerede i grundskolen. Sammenlignet med 1995 er forskellen dog indskrænket, hvilket betyder, at flere indvandrere går i gymnasiet, hf, hhx og på de erhvervsfaglige uddannelser. Faldende andel efterkommere på universitetsuddannelser Fra 1995 til 2004 faldt andelen af årige ikke-vestlige efterkommere, der var i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse fra 33 pct. til 20 pct. Det var på de lange videregående uddannelser og på erhvervsuddannelserne, at andelen faldt, mens andelen, der var i gang med en kort eller en mellemlang videregående uddannelse, lå på samme niveau i 1995 og Køn og uddannelse Skarpe skel i kønnenes uddannelsesmønster især blandt erhvervsfagligt uddannede Der var skarpe skel mellem de årige mænd og kvinders uddannelsesmønster både med hensyn til niveau og fag. Flere mænd end kvinder havde erhvervsfaglige og lange videregående uddannelser, mens flere kvinder end mænd havde mellemlange videregående uddannelser i Forskellen er indsnævret i de sidste 10 år, og i var der flere kvinder end mænd, der fuldførte en kandidatgrad på de lange videregående uddannelser. Figur 5 Fag for årige mænd og kvinder med erhv.faglig uddannelse som højeste fuldførte Sundhed Transport Jordbrug og fiskeri 1995 Mænd Kvinder 2005 Mænd Kvinder Levnedsmiddel Service Teknik og industri Grafisk Bygge og anlæg Jern og metal Handel og kontor Pct. Statistisk Årbog 2006 Uddannelse og kultur 75

6 Uddannelse og kultur De fleste mellemlange uddannelser er enten mands- eller kvindedominerede Ved de mellemlange uddannelser var fire ud af ti fagområder stærkt mandsdominerede: Det gælder teknik (fx byggetekniker og diplomingeniør), jordbrug (fx skov- og landskabsingeniør, transport (fx maskinmester og skibsfører) og forsvarsuddannede. Fire fagområder pædagogisk, erhvervssprog, levnedsmiddel og sundhed er derimod kvindedominerede. Her findes store uddannelser som folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske. Fordelingen mellem mænd og kvinder mere lige ved de lange uddannelser Ved de lange videregående uddannelser var fem ud af ti fagområder mandsdominerede, mens fordelingen mellem mænd og kvinder var mere lige for resten af områderne. Det drejede sig om pædagogiske, humanistiske (fx cand.mag. i dansk), kunstneriske, levnedsmiddel- (cand.scient. i mejerividenskab) og sundhedsuddannelser (fx læge). Figur 6 Fag for årige med lang videregående uddannelse som højeste fuldførte 1995 Mænd Kvinder 2005 Mænd Kvinder Forsvar Sundhed Jordbrug mv. Levnedsmiddel Teknisk Naturvidenskabeligt Samfundsvidenskabeligt Kunstnerisk Humanistisk Pædagogisk Pct. Kvindeandelen steg på nogle fagområder Selvom befolkningens uddannelse fortsat var stærkt kønsopdelt i 2004, er der dog i perioden fra 1994 til 2004 sket en vis opblødning i kvinders og mænds valg af uddannelse. Opblødningen er mindst på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor kvindeandelen kun er steget med 2 procentpoint. Størst opblødning var der på de lange videregående uddannelser, hvor kvindeandelen steg med 8 procentpoint. 4. Uddannelse og beskæftigelse Uddannelse har betydning for beskæftigelse Personer med erhvervskompetencegivende uddannelser havde et højere beskæftigelsesniveau end dem uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Et højere uddannelsesniveau gav bedre beskæftigelse, men betydningen for beskæftigelsen er blevet mindre fra 1994 til Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2006

7 Uddannelse og kultur Figur åriges arbejdsmarkedsplacering, fordelt efter uddannelsesniveau 1. januar 2004 Med erhvervskompetencegivende uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Under uddannelse I beskæftigelse Ledig Udenfor 5. Uddannelse i internationalt lys Danskernes uddannelsesniveau ligger pænt I alle OECD-landene var der i gennemsnit 24 pct. af de årige, som havde fuldført en videregående uddannelse i Danmark lå med sine 32 pct. blandt de OECD-lande, som havde en høj andel. De tre højeste andele havde Canada, USA og Japan. De tre laveste andele havde Tyrkiet, Portugal og Italien. Figur 8 Personer med fuldført videregående uddannelse i udvalgte OECD-lande Procent Canada Usa Japan Finland Sverige Danmark Belgien Storbritannien Irland Spanien Oecd Polen Tjekkiet Tyrkiet Portugal Italien Kilde: OECD, Education at a glance 2003 Danskerne uddanner sig i mange år Et barn, der startede i børnehaveklasse i Danmark i 2003, vil i gennemsnit uddanne sig i ca. 16,3 år, før det har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse som fuldtidsuddannelse. Australien og Storbritannien har den længste uddannelsestid med 20,5 og 20,4 år, efterfulgt af Belgien og Sverige med hhv. 18,6 og 18,4 år. Tyrkiet og Mexico har den korteste uddannelsestid med 11.8 og 12,3 år. Gennemsnittet for OECD-landene var 16,2 år i Statistisk Årbog 2006 Uddannelse og kultur 77

8 Uddannelse og kultur 6. Kultur Flest teatertilskuere til skuespil Opgørelsen af de statsstøttede teatres tilskuertal viste en tilbagegang på 3 pct. i sæsonen 2004/2005 i forhold til sæsonen før. Skuespil udgjorde 38 pct. af de 2,1 mio. tilskuere, mens børneteater udgjorde 25 pct. De øvrige teaterformer havde flg. fordeling: Operette/musical (13 pct.), opera (10 pct.), ballet/dans (9 pct.), performance (3 pct.) og revy/kabaret (1 pct.). I sæsonen 2004/2005 støttede staten, herunder Kunstrådet, 101 teatre mod 106 året før. Ikke-statsstøttede teatre De 45 teatre, der ikke modtog statsstøtte i sæsonen 2004/2005, havde tilsammen 113 forestillinger. Forestillingerne blev opført gange og havde i alt tilskuere. Det svarer i gennemsnit til 229 tilskuere pr opførelse. Operette/musical havde 27 pct. af tilskuerne, børneteater 22 pct. mens skuespil havde 21 pct. af tilskuerne. De ikke-statsstøttede teatre havde 23 pct. af det samlede antal tilskuere til teaterforestillinger i Danmark. Figur 9 Aktiviteten ved forskellige kulturinstitutioner Indeks 1989 = Bogudlån 120 Museer - besøgstal 110 Solgte biografbilletter Statsstøttede Teater - tilskuere Fremgang for danske biograffilm Der blev solgt 12,2 mio. biografbilletter i de danske biografer i 2005, hvilket var 5 pct. fêrre end i Danske film havde en fremgang pâ31 pct., mens de amerikanske film havde et fald pâ22 pct. i antal solgte biografbilletter. De tre mest sete film i 2005 var: î Harry Potter og flammernes pokal, Far til fire gi r aldrig op" og Star Wars: Episode III Sith Fyrstens hævn. Danske film havde en andel på 32 pct. af samtlige solgte billetter i Det er en stigning på 8 procentpoint i forhold til året før. Den mest populære danske film var Far til fire gi r aldrig op, der var den næstmest sete film med solgte billetter i ,8 museumsbesøg pr. dansker De danske museer havde i alt 9,9 mio. besøg i 2005, og det svarer til, at hver dansker i gennemsnit gik på museum 1,8 gange. I forhold til besøgstallet i 2004 er der sket en mindre tilbagegang i det samlede besøgstal på omkring 1 pct. Den region, der havde størst fremgang i besøgstallene i 2005, var Fyns Amt. Besøgstallet steg med 13 pct., eller besøg i forhold til 2004, hvilket bl.a. 78 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2006

9 Uddannelse og kultur kan tilskrives H.C. Andersen året i De zoologiske og botaniske haver samt akvarier havde i ,7 mio. besøg, hvilket stort set er det samme i Figur 10 De ti mest besøgte museer Louisiana Nationalmuseet, Prinsens Palais Den Gamle By ARoS H.C. Andersens Hus Statens Museum for Kunst Egeskov Slot Rosenborgsamlingen Kronborg Slot Ny Carlsberg Glyptotek Tusinde besøg Figur 11 Gns. dagligt oplag i alt Tusinde Landsdækkende dagblade Regionale dagblade Louisiana stadig det mest besøgte museum Kunstmuseet Louisiana var igen i 2005 det mest besøgte museum med gæster. Det var eller 5 pct. mere i forhold til året før. ARoS Kunstmuseum i Århus ligger igen på fjerdepladsen over de mest besøgte museer. Efter et meget succesrigt åbningsår i 2004 er ARoS altså stadig populært. Museet havde i alt besøg i Faldende oplagstal Siden 1999 er dagbladenes gennemsnitlige daglige oplag faldet med ca aviser. For den skrevne dagspresse var der i 2005 et mindre fald i det gennemsnitlige daglige oplag til 1,3 mio. aviser i hverdagene og 1,2 mio. aviser om søndagen. Det svarer til et fald på henholdsvis 5 og 2 pct. i forhold til Heri er ikke medregnet gratis dagblade. De havde alene et gennemsnitligt dagligt oplag på ca. 0,6 mio. aviser i 2005, dvs. at oplaget er steget med 19 pct. Figur 12 Gns. daglig seertid Minutter Ældre ser mest tv 97 ud af 100 husstande i Danmark har tv, og langt de fleste har adgang til DR1 eller TV2. Danskerne så i gennemsnit tv i 2 timer og 41 minutter dagligt i 2004, hvilket er en stigning på 3 minutter i forhold til Tv-forbruget stiger generelt med alderen, og personer over 55 år har det markant højeste tv-forbrug med et gennemsnit på 3 timer og 31 minutter om dagen. Børn i aldersgruppen 4-11 år ser i gennemsnit tv 1 time og 32 minutter og er dermed den aldersgruppe, der har det mindste tv-forbrug. Alle aldersgrupper så mere tv i 2004 end i år år år år år+ I 2004 var de mest sete kanaler i Danmark TV2, DR1, TV3, TVDanmark og DR2. Adgangen til en kanal har naturligvis stor betydning for, hvor meget den bliver set. Eksempelvis har næsten alle husstande med tv adgang til DR1 og TV2, mens kun henholdsvis 74 og 66 pct. har adgang til TVDanmark og TV3. Statistisk Årbog 2006 Uddannelse og kultur 79

10 Tabel 62 Uddannelsesinstitutioner 2004 Antal institutioner Mænd Elever Kvinder I alt I alt Almene skoler Grundskoler, offentlige Grundskoler, private Efterskoler Gymnasier, hf-kurser, studenterkurser Husholdnings- og håndarbejdsskoler Erhvervsskoler Kunsthåndværkerskoler Handels- og tekniske skoler Handelsskoler Tekniske skoler Forvaltningsskoler Landtransportskolen Den Grafiske Højskole Landbrugsskoler Skovskolen Slagteriskolen Søfarts- og skipperskoler Social- og sundhedsskoler Hospitalslaborantskoler Apoteksassistentskolen Fodterapeut- og klinikassistentskoler Politi- og fængselsvæsnets skoler Forsvarets skoler Videregående uddannelsesinstitutioner Universiteter og universitetscentre Lærerseminarier Pædagogseminarier Husholdningsseminarier Håndarbejdsseminarier Center for Tegnsprog Musikkonservatorier Billedkunstskolen Teaterskoler Journalisthøjskolen Biblioteksskoler Konservatorskolen Filmskolen Handelshøjskoler Sociale højskoler Ingeniørhøjskoler Arkitektskoler Maskinmesterskoler Navigationsskoler Sygeplejerskeskoler Sygeplejerskehøjskoler Jordemoderskoler Terapeutskoler Radiografskoler Officersskoler Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på 80 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2006

11 Tabel 63 Elever i uddannelsessystemet Elever Tilgang 1 Afgang med eksamen 2 Afgang uden eksamen I alt Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Mænd Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Kvinder Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Tilgang til grundskolen er lig med børnehaveklasse. 2 Afgang med eksamen fra grundskolen er lig med afgang fra grundskolen med 9. eller 10. klasse prøve. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på u21 og u31 Tabel 64 Elever 2004 Grundskole/ forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt Elever i alt i pct. af årgangen pct. pct. I alt år år år år år år år Mænd år år år år år år år Kvinder år år år år år år år Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på og bef1a Statistisk Årbog 2006 Uddannelse og kultur 81

12 Tabel 65 Elever regionalt fordelt 2004 Bopæl pr Grundskole/ forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt I alt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Uoplyst Studerende, der bor i udlandet eller ikke har fået Cpr-nr., men som studerer i Danmark. pct. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 66 Elever fordelt efter national oprindelse 2004 Grundskole 1 / forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt pct. Mænd og kvinder i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Mænd i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Kvinder i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Ekskl. børnehaveklasse til 7. klasse. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på 82 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2006

13 Tabel 67 Elever ved almene uddannelser Elever pr Tilgang Fuldført Elever pr Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Grundskole/forberedende Gymnasier Hf Studenterkurser Adgangskurser til vidg. udd Hhx Htx Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Tilgang til grundskolen er lig med børnehaveklasse. Flere tal og oplysninger findes på u21 og u31 Tabel 68 Afgang fra gymnasiale uddannelser 2004 Med eksamen Uden eksamen Karaktergennemsnit I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Gymnasier ,3 8, Hf ,8 7, Studenterkurser ,2 8,3 492 Adgangskurser, vidgående uddannelser Hhx ,0 8, Htx ,0 8, Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2006 Uddannelse og kultur 83

14 Tabel 69 Elever ved erhvervsfaglige uddannelser Elever pr Tilgang Fuldført Elever Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri iøvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Sikkerhed Omfatter kun erhvervskompetencegivende. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på u24 og u34 Tabel 70 Afgang fra erhvervsfaglige uddannelser 2004 Med eksamen Uden eksamen I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Pædagogisk Handel og kontor Tekniske Jern og metal Bygge og anlæg Grafiske Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Sikkerhed Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på 84 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2006

15 Tabel 71 Elever ved videregående uddannelser Elever Tilgang Fuldført Elever Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Korte videregående Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsfaglig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Forsvar og politi Mellemlange videregående Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Transport mv Sundhed Forsvar Bachelor Humanistisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordsbrugsvidenskabelig Sundhed Lange videregående Pædagogisk Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Forsvar Inkl. Phd. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på u23 og u33 Statistisk Årbog 2006 Uddannelse og kultur 85

16 Tabel 72 Afgang fra videregående uddannelser 2004 Med eksamen Uden eksamen I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt Korte videregående Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsfaglig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Forsvar og politi Mellemlange videregående Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Transport mv Sundhed Forsvar Bachelor Humanistisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Lange videregående Pædagogisk Humanistiske og teologiske Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Forsvar Inkl. Phd. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på 86 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2006

17 Tabel 73 Befolkningens højeste fuldførte almene uddannelse 2005 Alder pr klassetrin eller uoplyst klassetrin Gymnasium, hf og studenterkursus Hhx, htx og adgangseksamen til ingeniørudd. I alt I alt år år år år år år Mænd år år år år år år Kvinder år år år år år år Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Tabel 74 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter alder og køn 2005 Alder pr Grundskole eller uoplyst Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt pct. I alt 30,4 4,6 38,4 5,0 14,1 0,9 6, år 22,6 7,6 38,2 6,3 14,0 2,3 9, år 28,4 5,3 38,2 5,3 15,1 0,8 6, år 30,4 2,9 40,5 4,5 15,3 0,3 6, år 44,2 1,5 36,2 3,1 11,0 0,1 3, Mænd 28,7 4,6 42,0 5,5 10,5 0,9 8, år 24,7 6,9 40,3 7,3 9,6 1,8 9, år 28,4 5,3 41,7 5,8 10,0 0,8 8, år 26,7 3,4 44,9 4,9 11,8 0,4 7, år 37,6 1,7 40,9 3,3 10,6 0,2 5, Kvinder 32,1 4,6 34,8 4,4 17,7 1,0 5, år 20,4 8,2 36,0 5,3 18,6 2,8 8, år 28,3 5,4 34,6 4,8 20,5 0,7 5, år 34,2 2,3 36,0 4,2 18,9 0,2 4, år 50,6 1,3 31,8 2,9 11,3 0,1 2, Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2006 Uddannelse og kultur 87

18 Tabel 75 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter bopælsamt 2005 De årige Bopæl pr Grundskole eller uoplyst Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt I alt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Reg. komm Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Inkl. Christiansø. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 76 Højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsfordelt årige Under uddannelse Ikke under uddannelse Beskæftiget Ledig Udenfor arbejdsstyrken I alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Mænd Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Kvinder Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Inkl. uoplyst. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i februar Flere tal og oplysninger findes på I alt 88 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2006

19 Tabel 77 Kursister ved voksen- og efteruddannelse 2003 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole eller uoplyst Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt I alt Almene uddannelser Forberedende voksenundervisning (6./7.kl.) Almen voksenuddannelse (9./10. kl.) Hf-enkeltfag Folke- og ungdomshøjskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler AMU Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri i øvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport Sundhed Erhvervsskoler Hhx (erhv.gym.) Htx (erhv.gym.) Handel og Kontor (erhv.faglig) Bygge og anlæg (erhv.faglig) Teknisk og industri i øvrigt (erhv.faglig) Levnedsmiddel og hush. (erhv.faglig) Jordbrug og fiskeri (erhv.faglig) Ikke områdespecifikke udd. (erhv.faglig) Formidling og erhvervssprog (KVU) Samfundsfaglig (KVU) Teknisk (KVU) Jordbrug og fiskeri (KVU) Omfatter kun afsluttede kurser, der er offentligt finansieret, styret og tilrettelagt, herunder åben uddannelse. Kurser fra videregående uddannelsesinstitutioner er ikke medtaget pga. manglende indberetninger. Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2006 Uddannelse og kultur 89

20 Tabel 78 Kursister ved private kursusudbydere Ændring I alt Private kommercielle kursusudbydere Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer Lønmodtagerorganisationer Dimittendforeninger Selvejende institutioner, foreninger og selskaber Oplysningsforbund Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Tabel 79 Kursister ved private kursusudbydere fordelt efter kursustype Ændring I alt Ledelse og medarbejder udvikling Jura, økonomi, forsikring og finansiering Køb, salg og service Eksport Edb Præsentation og undervisning Kommunikation og medieteknik Miljø og sikkerhed Personlig udvikling og træning Sprog Politik, samarbejde m.m Andet herunder fagtekniske Almene u.n.a Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2006

21 Tabel 80 Udkomne bøger 2005 Bøger og småtryk Efter art Efter udgave I alt Heraf Decimalklassedeling Småtryk (17-48 sider) Bøger (o. 48 sider) Førsteudgaver Reviderede udgaver Skolebøger 1,2 Børnebøger 1 antal titler Udkomne titler i alt Skønlitteratur i alt Romaner og noveller Skuespil Digte Humor, tegneserier mv Børne- og ungdomsbøger Faglitteratur i alt 00-81, Almindelige skrifter Filosofi Religion Samfundsvidenskab 30-39, Geografi og rejser Naturvidenskab Anvendt videnskab Kunst, spil og sport Litteraturhistorie, sprog 80-81, Historie Anm. Tabellen viser antal titler registreret af Dansk Bibliotekscenter på grundlag af Dansk Bogfortegnelse og kan på grund af registreringstiden afvige med op til 5 pct. i forhold til antal udgivne titler i året. Udeladt er uændrede oplag, aviser, tidsskrifter og årspublikationer samt udenlandske bøger i kommission og publikationer i mikroform (i alt titler 2005). 1 Ingen bøger indgår i både skolebogs- og børnebogsstatistikken. 2 Herunder ikke medregnet lærebøger for højere læreanstalter, videregående undervisning, voksenundervisning og selvstudium. Kilde: Dansk Bibliotekscenter. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Tabel 81 Oversatte bøger 2005 Svensk Norsk Nordiski øvrigt 1 Originalsprog Engelsk/ amerikansk Tysk Fransk Russisk Andre sprog Oversatte titler til dansk i alt antal titler Oversatte titler i alt Skønlitteratur Faglitteratur Finsk, færøsk, grønlandsk, islandsk og oldislandsk. Kilde: Dansk Bibliotekscenter. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog 2006 Uddannelse og kultur 91

22 Tabel 82 Dagblade 2005 Antal dagblade Oplag Hverdage Søndage Hverdage Søndage tusinde Dagblade i alt Efter oplag pr. nummer: Under Gnsntl. oplag (blade pr. dag) målt i 1. halvår Kilde: Dansk oplagsbulletin Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Tabel 83 De 20 største dagblade 2005 Oplag 1 Hverdage Søndage tusinde Jyllands-Posten, Morgenavisen Politiken Berlingske Tidende Ekstra Bladet B.T JydskeVestkysten Nordjyske Stiftstidende Børsen 68 Fyens Stiftstidende Århus Stiftstidende Dagbladet/Frederiksborg Amts Avis 52 Kristelig Dagblad 25 Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad 24 Lolland-Falsters Folketidende 22 Information 21 Fyns Amts Avis 18 Horsens Folkeblad 17 Holbæk Amts Venstreblad 17 Midtjyllands Avis 17 Ringkjøbing Amts Dagblad 11 Anm. Herudover er der: 10 Minutter, ErhvervsBladet, MetroXpress og Urban med gennemsnitligt dagligt oplag på henholdsvis , , og Gennemsnitligt oplag (blade pr. dag) målt i 1. halvår. Kilde: Dansk oplagsbulletin Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2006

23 Tabel 84 Fagblade, tidsskrifter og magasiner 2005 Under Antal blade fordelt efter oplag Antal blade I alt Fagblade og tidsskrifter Efter udgivelseshyppighed: Ugentlig Hver 14. dag Månedlig Under 10 gange årligt Magasiner Efter udgivelseshyppighed: Ugentlig Hver 14. dag Månedlig Under 10 gange årligt juli juni Oplagskontrollerede, 1. halvår. Kilde: Dansk oplagsbulletin Tabel 85 Forbrugerbetalte magasiner 2005 Oplag Oplag tusinde tusinde Større forbrugerbetalte magasiner 1 Familie Journalen 220 Kig Ind 73 Billed Bladet 200 Anders And og Co. 64 Se & Hør 194 Illustreret Videnskab 63 Ude og Hjemme 173 Woman 63 Hjemmet 172 Ingelise - Alt Om Håndarbejde 53 Her & Nu 119 Hendes Verden 52 Ugebladet Søndag 97 M! 50 Bo Bedre 87 Vi Unge 48 Alt for damerne 85 Komputer for alle 48 Femina 81 I Form 46 1 Oplagskontrollerede. Kilde: Dansk oplagsbulletin Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog 2006 Uddannelse og kultur 93

24 Tabel 86 Reklameforbrug mio. kr pct. mio. kr pct. Reklameforbrug i alt , ,0 Pressens annonceomsætning i alt , ,7 Dagblade , ,4 Magasiner 346 1, ,5 Fagblade mv , ,4 Distriktsblade , ,6 Andet , ,8 Andre reklameaktiviteter i alt , ,3 Radio 216 0, ,8 TV , ,5 Biografer 55 0,2 51 0,2 Tryksager , ,3 Sportssponsorering 824 3, ,9 Plakat- og trafikreklamer (udendørs) 345 1, ,4 Internet 486 2, ,3 Telemarketing 449 1, ,0 Udstillinger og messer , ,5 Reklameartikler 408 1, ,7 Ufordelte adm.- og prod.omkostninger , ,7 Anm. Reklameforbruget er opgjort i faktorpriser, dvs. de priser som reklamekøberne betaler eksklusive afgifter. Kilde: Reklameforbrugsundersøgelsen 2004, Dansk Oplagskontrol. Tabel 87 DR og TV 2/DANMARK, indtægter og udgifter Danmarks Radio TV 2/DANMARK tusinde Radio- og fjernsynslicenser i alt 1 Fælles radio- og fjernsynslicens Heraf: Sort/hvid licens Farvelicens Radiolicens alene Radiolicenser i alt mio. kr. Årsregnskab Driftsindtægter Heraf: Licens Reklame, sponsor Andet Samlede udgifter Danmarks Radio opkræver den samlede tv-licens for Danmarks Radio og TV 2/DANMARK. 2 1/ / Kilde: Danmarks Radio og TV 2/DANMARK. 94 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2006

25 Tabel 88 Radioudsendelser Danmarks Radio Analog Digital Analog Digital Radioudsendelser i alt P P P P P5/P Kortbølge DR Dansk DR Erhverv 100 DR Event 864 DR Gyldne Genhør 744 DR Jazz DR Kanonkamelen 372 DR Klassisk DR Litteratur DR P4 Danmark 744 DR Plus DR Politik (tidl. DR Demokrati) DR Rock DR Boogie (tidl. Boogie Skum) Ghetto Skum Electric Skum DR Soft DR Sport DR Nyheder Programmer efter indhold Nyheder Aktualitet og debat Oplysning og kultur Dramatik/Fiktion Musik Underholdning Sport Præsentation og Service Faldet i antal sendte analoge nyhedstimer skyldes ophør af sending på kortbølge ved udgangen af Kilde: Danmarks Radio. timer Statistisk Årbog 2006 Uddannelse og kultur 95