PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE"

Transkript

1 PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE Interventioner Delrapport 2 Udarbejdet af: Mette Raunkiær og Christel Nøhr Kronborg, november 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning, baggrund og formål.3 2. Projektets design Etik Projektorganisering og samarbejdspartnere 4 5. Finansiering...5 Fase 2 Planlægning af interventioner 6. Sammenfatning af udfordringer og introduktion til interventioner.5 7. Afgrænsning af tidsperspektiv i palliative forløb The Gold Standards Framework (GSF).8 9. Beskrivelse af interventioner Afsluttende bemærkninger 14 Referencer 14 Bilag

3 1. Indledning, baggrund og formål Denne rapport omhandler interventioner, som iværksættes i perioden efterår efterår 2012 i palliative forløb i Nyborg Kommune på Fyn i forbindelse med Projekt Palliation i Nyborg Kommune (PINK). Rapporten er fortsættelsen på delrapport I Udvikling af den kommunale palliative indsats for mennesker med livstruende sygdomme og deres pårørende i Nyborg Kommune resultat af spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppe interview (Raunkiær 2011 m.fl.). Delrapport I havde fokus på en kortlægning af de i projektet involverede institutioner og medarbejdernes vurdering af problemstillinger og udfordringer i palliative forløb. Baggrunden for projektet som helhed er, at syge døende opholder sig fortrinsvis i eget hjem eller plejebolig, og langt de fleste syge danskere ender med at dø dér eller på en hospitalsafdeling uden en indsats fra det palliative specialistniveau. 1 På den baggrund skal dette modelprojekt bidrage til inspiration, udvikling og forbedring af indsatsen for borgere med livstruende sygdomme i eget hjem og plejeboliger, dvs. det kommunale palliative basisindsatsniveau i DK. 2 Projektets overordnede formål er at styrke, udvikle og skabe sammenhæng i den kommunale palliative indsats for mennesker med livstruende sygdomme og pårørende i plejeboliger og eget hjem via fire delmål: 1. at udvikle/afprøve metoder til udvikling af de professionelles kompetencer 2. at udvikle/afprøve strukturelle og organisatoriske rammer 3. med afsæt i delmål 1 og 2 at udvikle/afprøve en sammenhængende indsats på tværs af basisniveauet og i samarbejde med specialisterne 4. at evaluere delmål 1, 2 og Projektets design Projektet er inspireret af aktionsforskningstraditionen (Mathisen 1973), og omfatter 1) kompetenceudvikling, 2) organisatoriske tiltag og 3) inddragelse af de lokale aktører i udviklingsarbejdet. Deltagere Projektet gennemføres i Nyborg Kommune på Fyn og omfatter aktørerne på basisniveauet i forhold til den palliative indsats overfor døende og pårørende i eget hjem/plejeboliger, dvs. almen praktiserende læger, hjemmesygepleje/hjemmepleje, personalet i plejeboliger/plejehjem. Alle praktiserende læger i Nyborg kommune er inviteret til at deltage i projektet (i alt 7 lægehuse, 20 praktiserende speciallæger i almen medicin). Derudover deltager hjemmesygeplejen og hjemmeplejen i distrikt B samt personalet på Plejecentret 1 For mere uddybning om viden på området henvises til delrapport I (Raunkiær m.fl. 2011) og to litteratur reveiws (Raunkiær og Timm a, b). 2 Det palliative specialistniveau er palliative udgående teams, palliative enheder på hospitaler og hospicer. Det palliative basisniveau er plejehjem, hjemmeplejen og hospitalsafdelinger. 3

4 Tårnparken og på Center for Midlertidig ophold Højvangen. Sidstnævnte fungerer primært som aflastningsplads. Tidsplan Tid Efterår 2010 Forår 2011 Efterår 2011, forår + efterår 2012 Indhold Vidensindsamling (fase 1) Planlægning og dele af præevaluering (fase 2) Planlægning (fase 2), gennemførelse af intervention (fase 3) + evaluering (fase 4) Forår 2013 Formidling (fase 5) Projektet er sammensat af 5 faser: Fase 1: Indledende vidensindsamling: omfatter dels a) en beskrivelse af den internationale og nationale erfaring med udvikling af kommunal palliativ indsats (Raunkiær og Timm, a, b) b) en kortlægning af de konkrete udfordringer på basisniveauet med særlig fokus på samarbejdsfladen mellem almen praksis, hjemmesygeplejen/hjemmeplejen og personalet på plejehjem i Nyborg kommune. Fase 2: Planlægning af intervention i forhold til den palliative indsats i Nyborg Kommune interventionen vil ske med fokus på at a) øge kompetence/viden på forskellige niveauer og med forskellige pædagogiske metoder b) udvikle nye organisatoriske tiltag i forhold til rutiner/organisering/samarbejdsstrukturer Fase 3: Gennemførelse af interventionen Fase 4: Evaluering Fase 5: Formidling 3. Etik Da projektet ikke er af biomedicinsk karakter, skal det ikke meldes til det regionale etiske komitésystem. De involverede aktører sikres a) anonymitet, b) samtykke om deltagelse, c) og information om retten til at afbryde samarbejdet (Helsinki-deklarationen II). 4. Projektorganisering og samarbejdspartnere Projektet organiseres ved en projektgruppe og en styregruppe. Styregruppen består af: Helle Timm, Centerchef for PAVI; Lene Henriksen, funktionsleder NK; Anne-Mette Simonsen, funktionsleder NK; Anders Munck, leder APO; Dorthe Goldschmidt, Sundhedsstyrelsen; Tina Jørgensen, Kommunernes Landsforening; Alice Skaarup Jepsen, Region Syddanmark; Annette Damkier, Palliativt Team Fyn, Odense. Projektgruppen består af: Christel Nøhr Kronborg, praktiserende læge; Birgitte Toft, distriktsleder; Line Mortensen, hjemmesygeplejerske; Helle Nielsen, leder i hjemmeplejen; Ann-Charlotte Christensen, sygeplejerske Tårnparken; Alexia Pedersen, sygeplejerske og Bettina Friis, faglig koordinator Højvangen; 4

5 5. Finansiering TrygFonden finansierer projektet. Christel Kronborg finansieres af lokale udviklingsmidler. FASE 2 PLANLÆGNING AF INTERVENTIONER Med henblik på at give mulighed for indblik i det grundlag, som interventionerne hviler på, gives først en sammenfatning af de udfordringer og problemstillinger, som spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewene viste (jf. i øvrigt Raunkiær m.fl. 2011). Dernæst beskrives den ramme - The Gold Standard Framework - som interventionerne er tænkt ind i, afgrænsning af Projekt PINK set i forhold til tid i palliative forløb samt de konkrete interventioner. 6. Sammenfatning af udfordringer og introduktion til interventioner Sammenfattende viser begge undersøgelser (Raunkiær m.fl. 2011), at det fortrinsvis er palliation til borgere med kræftsygdomme, som alle faggrupper oplever mest udfordrende. Herefter kommer KOL, demens og til sidst hjerte/karsygdomme. I forhold til samarbejdet og kommunikationen med hjemmesygeplejen efterlyser især praktiserende læger større tilgængelighed fx et centralt nummer. Flere læger oplever, at hjemmesygeplejen er vanskelig at nå pr. telefon og de telefonlister, som eksisterer, opleves uoverskuelige. Det er flere lægers vurdering, at edifact systemet i mange situationer fungerer fint, men ikke i akutsituationer. Som et sidste punkt efterlyses tværfaglige møder i palliative forløb med hjemmesygeplejerskerne. Om samarbejdet og kommunikationen på og med plejecentrene formulerer assistenter og hjælpere, at det kan være vanskeligt at finde ud af og vurdere, hvornår et problem/behov hos en borger i et palliativt forløb er en sygeplejerske eller assistentopgave. Ifølge praktiserende læger kan det være problematisk, at flere medarbejdere fra plejegruppen kontakter egen læge og/eller andre instanser samtidigt vedr. problemstillinger i palliative forløb. Samtidig mener flere læger, at assistenter og hjælpere ikke besidder den fornødne faglige viden, hvis/når de kontakter egen læge. Endnu en udfordring kan være sygebesøgene på plejecentrene, hvor nogle læger oplever, at det kan være vanskeligt at finde en medarbejder fra plejegruppen, som kan deltage. Der formuleres også problemstillinger, som kan relateres specifikt til hvert af de to plejecentre. For Tårnparken drejer det sig om, at hjælpergruppen oplever, at der eksisterer et internt fagligt hierarki, som forhindrer, at de får anvendt deres faglige kompetencer i palliative forløb. I forhold til Højvangen drejer det sig bl.a. om, at flere faggrupper (interne og eksterne) formulerer problemstillinger vedr. institutionens fysiske rammer ved palliative forløb. Mere specifikt formulerer flere hjemmesygeplejersker problemer i forhold til, at de ofte kontaktes for sent af 5

6 Højvangen, når en borger skal hjem. Udskrivelserne er ofte hurtige og ringe planlagte. Internt på Højvangen oplever flere medarbejdere, at de har forskellige holdninger og normer ift. arbejdet generelt og i pallative forløb, hvilket de mener, hænger sammen med, at de er en forholdsvis nystartet institution. Yderligere oplever medarbejdere på Højvangen, at de er for få ansatte set ift. institutionens særlige funktion (et center for midlertidig ophold), som indebærer hurtig udskiftning af borgere, og at borgere med palliative behov tilsidesættes. En sidste problemstilling, som italesættes, er, at der i dag eksisterer sparsom eller ingen palliative fysioterapitilbud på Højvangen. Det er især hjemmesygeplejen, som har synspunkter vedr. samarbejdet og kommunikationen med hjemmeplejen. Ifølge flere hjemmesygeplejersker kan det for palliative forløb være problematisk, at hjemmeplejen og hjemmesygeplejen har forskellig ledelse, og flere efterlyser regelmæssig og formel kontakt/møder med hjemmeplejen. Yderligere oplever hjemmesygeplejersker, at forskellig ledelse kan indebære manglende koordineret indsats i palliative forløb fx forskellig faglig prioritering og skiftende personale i palliative forløb. Et sidste forhold er, at flere hjemmesygeplejersker vurderer, at personalet i hjemmeplejen har sparsom palliativ viden, hvilket kan indebære for sene henvendelser til hjemmesygeplejerskerne. Det er fortrinsvis hjemmesygeplejerskerne og sygeplejerskerne på plejecentrene, som har samarbejde med de praktiserende læger. De problemstillinger, som formuleres, omhandler viden, den relationelle dimension, lægernes tilgængelighed. Problemstillinger relateret til viden omhandler, at flere af sygeplejerskerne oplever, at lægerne mangler viden om smertelindring; medicin ved overgang til injektioner. Samtidig oplever sygeplejerskerne det problematisk, at lægerne byder sparsomt ind med faglig viden og forslag i palliative forløb; udfører palliation meget forskelligt og kun få læger opleves som medicinsk tovholder i palliative forløb. Problemer, som kan henføres til en mere relationel dimension, handler om, at sygeplejersker kan opleve, at nogle læger tvivler på sygeplejerskernes vurderinger, og at de som faggruppe ikke bliver hørt. Lægerne opleves fortravlede i relation til familie og andre fagpersoner. Yderligere savner en del sygeplejersker, at praktiserende læge er opsøgende ift. familien og dem selv; samt bidrager til lighed i palliative forløb. I forhold til tilgængelighed drejer problemerne sig om, at lægerne kan være vanskelige at nå via telefon. Edifact system kan fastlåse kommunikationen og vanskeliggøre opfølgning. Sygeplejerskerne efterlyser, at tværfaglige hjemmebesøg hos borgere opprioriteres, og indholdsmæssigt kommer til at være mere helhedsorienterede. I forhold til samarbejdet med familierne oplever de forskellige faggrupper især, at de unge familier er udfordrende, samt at krævende pårørende kan være vanskelige at forholde sig til og drage omsorg for. Samarbejdet med de kommunalt ansatte socialrådgivere opleves udfordrende og vanskeligt, idet den enkelte socialrådgiver kun tager sig af delfunktioner og dele af problemstillinger hos familier i palliative forløb. Udfordringerne i palliative forløb i forhold til kommunalt ansatte fysioterapeuter og ergoterapeuter drejer sig om, at de forskellige faggrupper oplever, at både fysio- og ergoterapeuter overvejende beskæftiger sig med hjælpemidler og mindre/slet ikke yder palliativ fysioterapi. Flere praktiserende læger er desuden i tvivl om ergo- og fysioterapeutens funktioner og tvivler på egne evner til fx at identificere behov for fysioterapi. 6

7 Om tovholderfunktionen viser begge undersøgelser, at alle faggrupper oplever, at de selv er tovholdere på den ene eller anden måde. Lægerne oplever, at de er tovholdere på den medicinske behandling, men det oplever de andre faggrupper ofte ikke er tilfældet. Sygeplejerskerne selv og de andre faggrupper oplever, at sygeplejerskerne koordinerer palliative forløb, mens hjælpergruppen oplever, at de er tovholdere på den grundlæggende pleje. Begge undersøgelser viser, at der er forskellig opfattelse af, hvorvidt der eksisterer rammer og/eller strukturer for palliative forløb, men også af hvorvidt de anvendes. Faggrupperne efterspørger få og enkle guidelines. Evaluering af palliative forløb forgår endvidere sporadisk usystematisk i pleje- og omsorgsgrupperne og sandsynligvis slet ikke for lægerne. Det er tydeligt, at alle faggrupper oplever, at de mangler viden og kompetencer på det palliative område. De højest prioriterede temaer er viden om symptom- og smertelindring, kommunikation samt tab og sorg for hjemmeplejen. Yderligere ønsker hjælpergruppen praksisnær læring. På den baggrund blev det i delrapport I (Raunkiær m.fl. 2011) konkluderet at forberede og iværksætte interventioner, som imødekommer udfordringerne, og samtidig lever op til samarbejdsaftalen SAM:BO for Region Syddanmark (Region Syddanmark 2011) og nationale anbefalinger (Sundhedsstyrelsen 2011, DSAM 2004). Derudover skal interventionerne tænkes ind i og inspireres af The Gold Standards Framework (www.goldstandardsframework.org.uk). Yderligere skal de organisatoriske og strukturelle forandringer kobles med kompetenceudvikling således, at der skabes fundament for, at kompetencerne anvendes, får betydning for og skaber udvikling af palliative forløb til gavn for familierne. Mere specifikt skal tiltagene sikre, at borgere med ikkekræft sygdomme på lige fod med borgere med kræft tilbydes palliativ indsats; at der etableres rum for vidensdeling og læring mellem de professionelle; øget tilgængelighed og kommunikation mellem de professionelle; præcisering af tovholder/koordinator-funktioner. Kompetenceudviklingen skal understøttes af de organisatoriske forandringer; medvirke til vidensdeling og læring; være praksisnær og skabe forandringer i palliative forløb. 7. Afgrænsning af tidsperspektivet i palliative forløb Med henblik på at skabe sammenhæng mellem organisatoriske forandringer, kompetenceudvikling og de forskellige faggruppers opgaver i palliative forløb, tænkes de forskellige interventioner ind i GSF. Derudover har vi valgt at afgrænse og præcisere, hvornår i palliative forløb Projekt PINK har sit fokus. Dette er væsentligt, idet en palliativ indsats ifølge WHO, kan strække sig over en lang tidsperiode og indbefatte patienter, som måske helbredes. 3 Dvs. palliativ indsats omfatter mange 3 WHO-definition af palliativ indsats (2002): Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykosocial og åndelig art ( 7

8 borgere og/eller borgere over en meget lang tidsperiode. I dette projekt arbejdes der med en inddeling af palliative forløb i 3 kliniske faser mod døden (Dalgaard m.fl. 2010). Faserne forløber som et kontinuum med glidende overgang og omfatter: Den tidlige palliative fase: hvor den uhelbredeligt syge patient fortsat er i sygdomsbehandling med livsforlængelse og sygdomskontrol som mål, men hvor både egentlig palliativ behandling og rehabilitering kan være aktuel. Fasen kan vare flere år. Den sene palliative fase: hvor livsforlængende sygdomsbehandling ikke længere er mulig eller aktuel, men hvor behandling er palliativ og fokuseret på lindring, livskvalitet, pleje og omsorg. Fasen kan vare måneder. Terminalfasen: hvor patienten er døende og livsforlængende behandling er ikke længere aktuel, palliation er det centrale behandlingsmål, og patientens levetid er begrænset til dage eller uger. Figur 1: Kliniske faser i uhelbredelige sygdomsforløb: Den tidlige palliative fase (år) Den sene palliative fase (måneder) Terminalfasen (dage/uger) DØD Projekt PINK vil inkludere borgere i den sene palliative fase og terminal fasen. 8. The Gold Standards Framework (GSF) GSF består af forskellige trin, processer, konkrete værktøjer m.m. Projekt PINK vil ikke anvende GSF i sit fulde omfang. For det første fordi systemet i sin fulde udstrækning er meget omfattende og vil være vanskelig at indføre på en gang. Dernæst er GSF udviklet til en engelsk kontekst, og alle elementer vil ikke nødvendigvis have sin berettigelse i en dansk kontekst. For det tredje lægger systemet i sig selv op til, at man kan arbejde med forskellige niveauer for adaption af GSF. Et review (Shaw m.fl. 2010) viser endvidere, at det kan være vanskeligt at arbejde med de højeste adaptionsniveauer. Den måde, GSF anvendes på i Projekt PINK, er som ramme og struktur for de interventioner, som skal iværksættes i Nyborg Kommune. Samtidig kan systemet angive en retning for, hvordan PINK kan videreudvikles. Nedenstående er en kort introduktion til nogle af de mest grundlæggende elementer GSF (www.goldstandardsframework.org.uk). GSF blev udviklet i år 2000 er under fortsat udvikling. Det 8

9 er en systematisk tilgang til formalisering af bedst practice, således at kvalitet i palliative forløb bliver en standard for alle patienter. Systemet hjælper klinikere til at identificere patienter i det sidste år af livet, måle deres behov, symptomer og præferencer og lægge en plan, som gør det muligt, at patienter kan leve og dø, der hvor de ønsker det. GSF indbefatter en tilgang, som baseres på patienter og pårørendes behov og fremmer samarbejdet og koordination mellem forskellige professionelle grupper. Oprindeligt er systemet udviklet for primærsektoren og anvendes i dag i stor udstrækning af almen praksis i England, men samtidig videreudvikles systemet hele tiden, og i dag indbefatter GSF også plejehjem, akut arbejde på hospitaler m.m. (www.goldstandardsframework.org.uk). GSF har fem mål: 1. Konsekvent høj kvalitet i pleje og behandling 2. Justering i forhold til patientens præferencer 3. Pro-planlægning og foregribelse af behov 4. Forbedre personalets selvtillid og evne til teamwork 5. Mere hjemme og mindre på hospital GSF arbejder i nedenstående tre trin (figur 2). Figur 2: 3 simple trin 1: Identificere Patienter som kan have et år tilbage af livet og identificere deres stadie. Anvendelse af overraskelsesspørgsmålet + prognostisk vejledning + valg/behov 2. Vurdering Nuværende og fremtidige kliniske og personlige behov. Anvendelse af værktøjer, Advance Care Planning etc. 3. Plan Udvikling af en pleje- og behandlingsplan. Anvendelse af de 7 C s nøgleopgaver m.m. 9

10 De syv nøgleopgaver, som indgår i trin 3, er illustreret i nedenstående figur 3. Figur 3: De 7 Nøgle opgaver De 7 Cs C1 Kommunikation C7 Pleje og behandling i de sidste døgn C2 Koordination C6 Støtte til omsorgsperso ner GSF C3 Symptomkontrol C5 Fortsat læring C4 Kontinuitet i plejen og behandlingen Lidt mere uddybende indebærer de 7 nøgleopgaver følgende opgaver / overvejelser: C1 kommunikation: Dokumentation, teammøder, advance care plans. C2 Koordination: Identificeret koordinator, nøglearbejdere, koordination til andre rammer. C3 Symptomkontrol: Holistisk behovsvurderings-værktøjer, symptomkontrol. C4 Kontinuitet i pleje og behandling: Måder for overdragelse + protokol udenfor dagtid og i weekends. C5 Fortsat læring: Lære mens du arbejder, refleksiv praksis, fortsat kvalitetsforbedringer. C6 Støtte til omsorgspersoner: Praktisk, følelsesmæssigt, sorgbearbejdning. C7 Pleje og behandling i de sidste døgn: Minimum protokol for døende, Liverpool Care Pathway Guidelines (LCP). Som nævnt indledningsvist arbejdes der med forskellige niveauer for adaption af systemet, og i dette projekt arbejdes der med Højere niveau : Grundlæggende niveau, som især har fokus på C1 og C2 Højere niveau, som indebærer, at man arbejder med C1-7 Avanceret niveau, hvor der måles konsistens, effektivitet, ikke-kræft lighed, og hvor der anvendes nogle af Næste stadie af GSF, ekstra værktøjer og udvikling Kvalitetssikring (www.goldstandardsframeworke.org.uk). 10

11 9. Beskrivelse af interventioner På baggrund af de problemstillinger, som blev kortlagt i Nyborg Kommune gennem spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewene (Raunkiær m.fl. 2011), vil interventionerne i projekt PINK som sagt bevæge sig på det Højere adaptionsniveau. Dvs. vi vil arbejde med de 3 simple trin og de 7 Cs. Dette vil danne rammen om, inspirere, forme og styre interventionerne i projekt PINK. Interventionerne vil omhandle tiltag som sigter på organisatoriske og strukturelle forandringer samt tiltag, som skal forbedre de forskellige involverede professionelle gruppers kompetencer. Alle interventioner er udarbejdet af projektets projektgruppe, og de ser således ud: Organisatoriske og strukturelle tiltag: a) Screening/identificering af palliative borgere (bilag 1). b) Forløbsbeskrivelse, som illustrerer borgerens palliative forløb og de forskellige faggruppers opgaver (Bilag 2). c) Tværfaglige hjemmebesøg, inkl. retningslinjer herfor (Bilag 3) og evt. tværfaglige teammøder. d) Systematisk evaluering af palliative forløb, inkl. retningslinje herfor (Bilag 4). e) Opsporingsskema til assistenter og hjælpere mhp. tidlig opsporing af palliative forløb (Bilag 5). f) Skema/retningslinje mhp. identifikation af palliative behov hos borgere. g) Forankring af PINK Kompetenceudvikling: h) Undervisning/kompetenceudvikling for læger og sygeplejersker sammen, med henblik på at øge vidensdeling i) Undervisning/kompetenceudvikling for hjælper- og assistentgruppen med involvering af hjemmesygeplejerskerne og plejecentrenes sygeplejersker med henblik på sikring af praksisnær læring. Forholdes disse interventioner til GSF, ser det således ud i forhold til De 3 simple trin : Trin 1- Identifikation/screening Målgruppen i PINK er borgere med livstruende sygdomme både kræft og ikke-kræft, i den sene palliative fase og terminale fase. Det kan være vanskeligt at identificere, hvornår en borger især er i den sene palliative fase. Hertil arbejdes der med forskellige værktøjer fra GSF til at identificere/screene borgere til palliative forløb: a) I GSF arbejdes der med Tre udløsende faktorer for palliativ indsats, som tilpasses PINK. De tre faktorer medvirker til at praktiserende læge og sygeplejerskes vurdering af, hvorvidt der skal iværksættes en palliativ indsats: 11

12 1. Overraskelsesspørgsmålet: Vil du blive overrasket, hvis denne patient dør inden for de næste 6-12 måneder? Det er et intuitivt spørgsmål, der ifølge GSF integrerer comorbiditet, sociale og andre faktorer. Hvis læge/sygeplejerske ikke vil bliver overrasket, indikerer det påbegyndelse af et palliativt forløb - bl.a. med måling af livskvalitet via EORTC QLQ-C15-PAL. 2. Valg/behov: Patienter med livstruende og komplicerede sygdomme, der foretager valg, som indbefatter lindrende pleje/behandling og ikke kurativ behandling eller har behov for særlig støttende/palliativ pleje. 3. Kliniske indikatorer: I GSF er der udarbejdet særlige kliniske indikatorer for kræft, sygdomme i organer, og for ældre skrøbelige og demente. Det er for omfattende på nuværende tidspunkt i PINK. Hvorfor det erstattes med en bred klinisk vurdering - foretaget af praktiserende læge, evt. sygeplejerske(bilag 1). b) For hjemmeplejen (evt. på plejehjem) er der udarbejdet et Opsporingsskema til assistenter og hjælpere mhp. tidlig opsporing af palliative forløb (Bilag 5) (ikke en del af GSF). Skemaet skal især anvendes i hjem, hvor der ikke kommer en hjemmesygeplejerske, men kan også anvendes på plejecentre. Skemaet korresponderer med Nyborg Kommunes dokumentationssystem (Rambøll Care). Trin 2 - Vurdering Hvis borgeren screenes til at have brug for palliativ indsats foretages måling ift. Livskvalitet og behov for palliation. I dette projekt har vi valgt at anvende EORTC QLQ-C15-PAL. Baggrunden er, at det er et valideret skema, som anvendes af det palliative specialiserede niveau, men endnu ikke er afprøvet på det kommunale palliative basisindsatsniveau. Det er sygeplejerskerne, som er ansvarlige for, at skemaet udfyldes hos borgeren. Derudover anvender de forskellige professionelle grupper deres kliniske blik og taler med familien om problemstillinger og behov. Trin 3 Plan Når der skal udarbejdes en plan, eller sagt på den anden måde aftaler for et palliativt forløb, anvendes de interventioner, som falder indenfor De 7 nøgleopgaver. Der arbejdes ikke med et særligt system fx Advance Care Planning. C1: Kommunikation En af de helt store udfordringer i Nyborg Kommune er ifølge kortlægningen i fase 1 kommunikation mellem læge og sygeplejersker (Raunkiær m.fl. 2011). På den baggrund iværksættes følgende tiltag: 1. Tværfaglige hjemmebesøg fortrinsvis med praktiserende læge og sygeplejerske. Assistenter og hjælpere kan deltage, hvis de er kontaktpersoner. Der er udarbejdet en guide (Bilag 3). 2. Derudover kan der afholdes tværfaglige teammøder fx mellem sygeplejerske og læge. Da det sandsynligvis vil dreje sig om specifikke opgaver / problemer, er der ikke udarbejdet nogen guide. 3. Dokumentation i de forskellige professionelles dokumentationssystemer. 12

13 Derudover kan der selvfølgelig kommunikeres via telefon og edifact. C2: Koordination Kortlægningen i fase 1 viste, at både læger, sygeplejersker, assistenter og hjælpere oplevede sig som tovholdere i palliative forløb (Raunkiær m.fl. 2011). Derfor er der brug for koordinering af hvem, som har ansvar for hvilke opgaver. I Sundhedsaftalen i Region Syddanmark fremgår det, at lægen er tovholder og sygeplejersken er koordinator, hvilket er begreber som PINK ønsker at anvende i praksis. På dette grundlag er der udarbejdet en Forløbsbeskrivelse (Bilag 2), som illustrerer sygeplejerskernes, lægernes, assistenter og hjælpernes forskellige faggruppers opgaver og funktioner. C3: Systemkontrol Det er væsentligt at kunne symptomlindre, til det formål anvendes to tiltag. EORTC QLQ-C15-PAL Tryghedskasse (eksisterer allerede) C4: Kontinuitet i plejen og behandlingen Endnu en vigtig opgave er, at der lægges en plan/man aftaler, hvor familien kan henvende sig udenfor dagtiden og i weekends. Der er ikke udarbejdet en guide for dette. C5: Fortsat læring En væsentlig nøgleopgave i GSF er læring. Samtidig viste kortlægningen i fase 1, at alle faggrupper var interesserede i kompetenceudvikling (Raunkiær m.fl. 2011). Projekt PINK forsøger at arbejde med dette på flere niveauer: a) den daglige praksis, b) formel kompetenceudvikling, c) evaluering af afsluttede forløb. Den daglige praksis: Denne type læring er der ikke udarbejdet særlige dokumenter om, det drejer sig om daglig og kontinuerlig udveksling mellem sundhedsprofessionelle fx hjemmehjælper og sygeplejerske; sygeplejerske læge; læger/sygeplejersker i kommunen - Palliativt Team Fyn. Formel Kompetenceudvikling: Kompetenceudviklingen er inddelt således, at der tilbydes: AMU-kurser til hjælpere og assistenter; to temaeftermiddage forår og efterår 2012 for sygeplejersker og læger; samt kurser for sygeplejersker, som ikke har deltaget i kursus udbudt af Palliativt Team Fyn. Disse tiltag er endnu ikke planlagt. Evaluering af afsluttede palliative forløb. Fortrinsvis er det en evaluering, som skal foregå blandt plejepersonale, men praktiserende læge kan deltage. Det er sygeplejersken, som står for indkaldelse (Bilag 4). C6: Støtte til omsorgspersoner I projekt PINK har vi valgt at tolke C6 til at kunne omfatte den pårørende og de professionelle. 13

14 Pårørende: Det er væsentligt, at alle faggrupper gennem hele det palliative forløb har fokus på pårørende og deres behov for støtte og omsorg under forløbet. Derudover lægges der i projektet op til, at sygeplejersken foretager en opringning til / besøger den efterladte efter dødsfald (Bilag 2). Professionelle: Der er mange overlap set i forhold til C5, hvorfor der henvises til interventioner indenfor dette punkt. C7: Pleje og behandling i de sidste døgn På denne stadie i projektet arbejdes der ikke med specifikke guidelines (fx LCP) for de sidste døgn. Derimod forventes det, at når der arbejdes efter de øvrige C er og planlagte interventioner samt Forløbsbeskrivelsen, at det medvirker til, at der bliver lagt en plan/aftaler for de sidste døgn det kan dreje sig om aftaler/plan for valg af dødssted, fast vagt, Tryghedskasse, tilgængelighed for familien til læge og sygeplejerske, symptomlindring m.m. Som det fremgår af ovenstående, er alle C ere i spil, nogle med guidelines og andre uden. Det er væsentligt at læge, sygeplejerske og andre sundhedsprofessionelle udarbejder en plan/laver aftaler, som familien er indforstået med indenfor alle C ere, og som er dokumenterede i de forskellige journaler, andre dokumentationssystemer m.m. 10. Afsluttende bemærkninger og tanker om fremtidige opgaver Inventionerne vedr. de organisatoriske tiltag forventes at træde i kraft januar 2012 og vil løbe i Der kan dog blive tale om justeringer undervejs. Interventionerne vedr. kompetenceudviklingen for hjælpere og assistenter iværksættes medio november 2011 og afsluttes i januar februar Nogle af de opgaver, som mangler og ikke er beskrevet her, er dels evaluering af projektet og en strategi for, hvordan projektet kan forankres og videreudvikles ved projektafslutning. Dette vil blive beskrevet i en delrapport III. Referencer Dalgaard KM, Thorsell G, Delmar C (2010) Identifying transitions in terminal illness trajectories: a critical factor in hospital-based palliative care. International Journal of Palliative Nursing; vol. 16 (2): DSAM (2004). Klinisk vejledning. Palliation i primærsektoren. Helsinki-deklarationen II Mathiesen T (1973): Aksjonsforskning og det uferdige. Pendling mellom teori og praksis. I: Axelsen T, Finset A: Aksjonsforskning i teori og praksis. Oslo:Cappelens Forlag. 14

15 Raunkiær M, Kronborg NC, Nielsen TK (2011). Projekt PINK. Udvikling af den kommunale palliative indsats for mennesker med livstruende sygdomme og deres pårørende i eget hjem og plejeboliger i Nyborg Kommune. Resultat af spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterview. Delrapport I. [Rapport]. Raunkiær M, Timm H (a). Development of cooperation and the use of guidelines in community palliative care services a literature review. (Submitted). Raunkiær M, Timm H (b).interventions concerning competence building in community palliative care services a literature review. (Submitted) Region Syddanmark (2011). SAM:BO. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorlige syge og døende patienter i Region Syddanmark. Version 1, marts Shaw KL, Clifford C, Thomas K, Meehan H. Improving end-of-life care: a critical review of the Gold Standards Framework in primary care. Palliative Medicine 2010; 24(3): Sundhedsstyrelsen (2011). Anbefalinger for den palliative indsats. Høringsudkast 11. august

16 BILAG TIL DELRAPPORT 2 Bilag 1: Screening / identificering af palliative borgere med kræft og ikke-kræft sygdomme 1. Overraskelsesspørgsmålet: Vil du blive overrasket, hvis denne patient dør inden for de næste 6-12 måneder? Hvis læge/sygeplejerske ikke vil bliver overrasket, indikerer det påbegyndelse af et palliativt forløb - bl.a. med måling af livskvalitet via EORTC QLQ-C15-PAL. 2. Valg/behov: Patienter med livstruende og komplicerede sygdomme, der foretager valg, som indbefatter lindrende pleje/behandling og ikke kurativ behandling eller har behov for særlig støttende/palliativ pleje. 3. Kliniske indikatorer: en bred klinisk vurdering (foretaget af praktiserende læge, evt. sygeplejerske). 4. Opsporingsskema til assistenter og hjælpere mhp. tidlig opsporing af palliative forløb (Bilag 5) 16

17 17

18 Bilag 3: Guide for tværfaglige hjemmebesøg Projektgruppe, den Guide for palliative hjemmebesøg med sygeplejerske og læge Formål: Afklare hvilken information borger og pårørende har fået og forstået om situationen/sygdommen Afklare borger og pårørendes spørgsmål, forventninger og ønsker Afklare borgerens netværk Afklare palliative behov og behandlingsmuligheder Sikre relevante ordinationer inkl. p.n. Plan og realistiske aftaler for den kommende tid Fordeling af ansvar/opgaver mellem læge og sygeplejerske Aftaler om opfølgning og udveksling af direkte telefonnumre Vurdering og afklaring af palliative behov (trin 2, i The Gold Standards Framework): Samtale om plagsomme symptomer (fysiske, psykiske, sociale og åndelig-eksistentielle) EORTC QLQ-C15-PAL (sygeplejerske er ansvarlig) Hjælpemidler, palliativ fysioterapi, åben indlæggelse, Palliativt Team, Fyn, Smerteenheden ved Svendborg Sygehus, andet? Aftaler om den sidste tid Der tages stilling til ansøgninger m.m.: Terminalansøgning til vederlagsfri medicin Grøn recept vedr. ernæringstilskud og utensilier Forslag til socialmedicinsk sagsbehandling (LÆ 165) Tryghedskasse med ordinationer Deltagere: Borger, pårørende, praktiserende læge, sygeplejerske, kontaktperson, Palliativt Team Fyn, andre? Tidspunkt: Hvad som er hensigtsmæssigt for alle parter. Dokumentation: Information og aftaler dokumenteres via edifact. Referencer: Husebø S, Husebø B (2011). Palliativ Plan Eldreomsorg. Nordisk tidsskrift for palliativ medicin, 28 (2): Lysemose J, Madsen AH. Procedure for hjemmebesøg ved sygeplejerske og læge hos palliative borgere. Faaborg-Midtfyn Kommune. 18

19 Region Syddanmark (2011). SAMBO. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorlige syge og døende patienter i Region Syddanmark Sundhedsstyrelsen (2011). Anbefalinger for den palliative indsats. Høringsudkast 11. august Bilag 4: Guide for evaluering af palliative forløb Projektgruppe, den Guide for evaluering af palliative forløb for professionelle Hvornår: Fortrinsvis efter en borgers dødsfald, evt. undervejs i palliativt forløb, hvis der opstår særlige udfordringer. Ansvarlig: Sygeplejerske er ansvarlig for at indkalde til evaluering og er mødeleder. Deltagere: Fortrinsvis for pleje- og omsorgspersonale. Praktiserende læge og andre professionelle kan inviteres med. Tidsramme: Ca. ½ time. Dokumentation: Kan dokumenteres i institutionens eget system. Evalueringsspørgsmål: Hvordan blev borger/pårørende hjulpet med o symptom- og smertelindring, o psykiske, o sociale og o åndelige/eksistentielle palliative behov? Hvad gik godt forbedringer? Hvordan forløb det tværfaglige samarbejde mellem sygeplejersker, assistenter, hjælpere, visitationen, læger, ergoterapeuter, fysioterapeuter m.fl. o Hvad gik godt forbedringer? Hvordan er det palliative forløb dokumenteret (fx medicin, palliative behov, aftaler, planer, samtaler m.m.)? o Hvad gik godt forbedringer? 19

20 Bilag 5: Opsporingsskema til assistenter og hjælpere mhp. tidlig opsporing af palliative forløb Opsporingsskema til opstart af palliativ indsats. Udfyldes af SSH er og SSA er 1. Aktivitet (ADL) Bevæger borgeren sig som han/hun gjorde for 1 mdr. siden? Hvordan er borgerens balance, og har borgeren været faldet? Viser borgeren interesse for omverdenen? Beskæftiger borgeren sig med det han/hun plejer? 2. Kommunikation og sprogfunktion Taler/kommunikerer borgeren som han/hun plejer? Kan borgeren gøre sig forståelig? 3. Smerter og sanseindtryk Har borgeren ondt? 4. Vejrtrækning og kredsløb Bliver borgeren lettere forpustet end for 1 mdr. siden? 5. Søvn og hvile Virker borgeren træt og uoplagt? Har søvn og hvilemønster ændret sig? 6. Psykosociale forhold Er borgerens humør som vanlig? Har borger glæde af de samme ting i hverdagen som tidligere? Har borger og pårørende samme kontakt som tidligere? Udfører pårørende flere opgaver i hjemmet end tidligere? uændret ja nej Bemærkninger 20

Projekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark

Projekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark Mette Raunkiær, Karen Tind Nielsen, Christel Nøhr Kronborg Projekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark om udvikling af den kommunale palliative indsats Mette Raunkiær, ph.d., cand. scient.soc.,

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE

PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview Delrapport 1 Udarbejdet af: Mette Raunkiær, Christel Nøhr Kronborg og Karen Tind Nielsen, november

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

UDVIKLING AF DEN KOMMUNALE PALLIATIVE INDSATS EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE (PINK)

UDVIKLING AF DEN KOMMUNALE PALLIATIVE INDSATS EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE (PINK) UDVIKLING AF DEN KOMMUNALE PALLIATIVE INDSATS EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE (PINK) Mette Raunkiær Maj 2013 2 UDVIKLING AF DEN KOMMUNALE PALLIATIVE INDSATS EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011 Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 11018 - Region Syddanmark - 05.2011 SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende 1. Baggrund Det administrative Kontaktforum fik i møde den 1. oktober 2009 forelagt de indkomne

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Plejecenter Hjørnegården, Bredebro Hvad er Enhed for alvorligt syge og døende? Enheden er et tilbud om midlertidigt ophold for borgere der bliver

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Socialrådgivere og palliation

Socialrådgivere og palliation Lisbeth Langkilde, Marianne Marie Vinther, Mette Maria Jørgensen, Jannie Kristoffersen og Anne Nissen Socialrådgivere og palliation social palliation, socialrådgiver, familie, sociale vilkår, social sektor

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Samarbejde om den palliative indsats i det samlede sundhedsvæsen

Samarbejde om den palliative indsats i det samlede sundhedsvæsen Palliativt Videncenter Samarbejde om den palliative indsats i det samlede sundhedsvæsen Et kortlægningsprojekt om samarbejdet mellem Hillerød Hospital, Palliativ Enhed, Hillerød Hospital, Arresødal Hospice,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Revideret oktober 2010.

Revideret oktober 2010. Samarbejdsaftale Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark. Revideret oktober 2010. Med kommunale bemærkninger 29-10-2010 1 Indholdsfortegnelse for tværsektoriel

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Patientstøtte & Lokal Indsats, 2014 Forord Kræftens Bekæmpelse ønsker at sætte fokus på en forbedring af indsatsen for de

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I ODSHERRED KOMMUNE (PPO) En samarbejdsmodel mellem det basale og specialiserede palliative niveau.

EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I ODSHERRED KOMMUNE (PPO) En samarbejdsmodel mellem det basale og specialiserede palliative niveau. EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I ODSHERRED KOMMUNE (PPO) En samarbejdsmodel mellem det basale og specialiserede palliative niveau Mette Raunkiær Evaluering af Projekt Palliation i Odsherred Kommune

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Høringsudkast 11. august 2011

Høringsudkast 11. august 2011 Høringsudkast 11. august 2011 Flere og flere danskere får diagnosticeret en livstruende sygdom og lever længere tid med en livstruende sygdom. Dette er en følge af forbedret diagnostik og behandling.

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Hvem er jeg? VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere