PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE"

Transkript

1 PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE Interventioner Delrapport 2 Udarbejdet af: Mette Raunkiær og Christel Nøhr Kronborg, november 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning, baggrund og formål.3 2. Projektets design Etik Projektorganisering og samarbejdspartnere 4 5. Finansiering...5 Fase 2 Planlægning af interventioner 6. Sammenfatning af udfordringer og introduktion til interventioner.5 7. Afgrænsning af tidsperspektiv i palliative forløb The Gold Standards Framework (GSF).8 9. Beskrivelse af interventioner Afsluttende bemærkninger 14 Referencer 14 Bilag

3 1. Indledning, baggrund og formål Denne rapport omhandler interventioner, som iværksættes i perioden efterår efterår 2012 i palliative forløb i Nyborg Kommune på Fyn i forbindelse med Projekt Palliation i Nyborg Kommune (PINK). Rapporten er fortsættelsen på delrapport I Udvikling af den kommunale palliative indsats for mennesker med livstruende sygdomme og deres pårørende i Nyborg Kommune resultat af spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppe interview (Raunkiær 2011 m.fl.). Delrapport I havde fokus på en kortlægning af de i projektet involverede institutioner og medarbejdernes vurdering af problemstillinger og udfordringer i palliative forløb. Baggrunden for projektet som helhed er, at syge døende opholder sig fortrinsvis i eget hjem eller plejebolig, og langt de fleste syge danskere ender med at dø dér eller på en hospitalsafdeling uden en indsats fra det palliative specialistniveau. 1 På den baggrund skal dette modelprojekt bidrage til inspiration, udvikling og forbedring af indsatsen for borgere med livstruende sygdomme i eget hjem og plejeboliger, dvs. det kommunale palliative basisindsatsniveau i DK. 2 Projektets overordnede formål er at styrke, udvikle og skabe sammenhæng i den kommunale palliative indsats for mennesker med livstruende sygdomme og pårørende i plejeboliger og eget hjem via fire delmål: 1. at udvikle/afprøve metoder til udvikling af de professionelles kompetencer 2. at udvikle/afprøve strukturelle og organisatoriske rammer 3. med afsæt i delmål 1 og 2 at udvikle/afprøve en sammenhængende indsats på tværs af basisniveauet og i samarbejde med specialisterne 4. at evaluere delmål 1, 2 og Projektets design Projektet er inspireret af aktionsforskningstraditionen (Mathisen 1973), og omfatter 1) kompetenceudvikling, 2) organisatoriske tiltag og 3) inddragelse af de lokale aktører i udviklingsarbejdet. Deltagere Projektet gennemføres i Nyborg Kommune på Fyn og omfatter aktørerne på basisniveauet i forhold til den palliative indsats overfor døende og pårørende i eget hjem/plejeboliger, dvs. almen praktiserende læger, hjemmesygepleje/hjemmepleje, personalet i plejeboliger/plejehjem. Alle praktiserende læger i Nyborg kommune er inviteret til at deltage i projektet (i alt 7 lægehuse, 20 praktiserende speciallæger i almen medicin). Derudover deltager hjemmesygeplejen og hjemmeplejen i distrikt B samt personalet på Plejecentret 1 For mere uddybning om viden på området henvises til delrapport I (Raunkiær m.fl. 2011) og to litteratur reveiws (Raunkiær og Timm a, b). 2 Det palliative specialistniveau er palliative udgående teams, palliative enheder på hospitaler og hospicer. Det palliative basisniveau er plejehjem, hjemmeplejen og hospitalsafdelinger. 3

4 Tårnparken og på Center for Midlertidig ophold Højvangen. Sidstnævnte fungerer primært som aflastningsplads. Tidsplan Tid Efterår 2010 Forår 2011 Efterår 2011, forår + efterår 2012 Indhold Vidensindsamling (fase 1) Planlægning og dele af præevaluering (fase 2) Planlægning (fase 2), gennemførelse af intervention (fase 3) + evaluering (fase 4) Forår 2013 Formidling (fase 5) Projektet er sammensat af 5 faser: Fase 1: Indledende vidensindsamling: omfatter dels a) en beskrivelse af den internationale og nationale erfaring med udvikling af kommunal palliativ indsats (Raunkiær og Timm, a, b) b) en kortlægning af de konkrete udfordringer på basisniveauet med særlig fokus på samarbejdsfladen mellem almen praksis, hjemmesygeplejen/hjemmeplejen og personalet på plejehjem i Nyborg kommune. Fase 2: Planlægning af intervention i forhold til den palliative indsats i Nyborg Kommune interventionen vil ske med fokus på at a) øge kompetence/viden på forskellige niveauer og med forskellige pædagogiske metoder b) udvikle nye organisatoriske tiltag i forhold til rutiner/organisering/samarbejdsstrukturer Fase 3: Gennemførelse af interventionen Fase 4: Evaluering Fase 5: Formidling 3. Etik Da projektet ikke er af biomedicinsk karakter, skal det ikke meldes til det regionale etiske komitésystem. De involverede aktører sikres a) anonymitet, b) samtykke om deltagelse, c) og information om retten til at afbryde samarbejdet (Helsinki-deklarationen II). 4. Projektorganisering og samarbejdspartnere Projektet organiseres ved en projektgruppe og en styregruppe. Styregruppen består af: Helle Timm, Centerchef for PAVI; Lene Henriksen, funktionsleder NK; Anne-Mette Simonsen, funktionsleder NK; Anders Munck, leder APO; Dorthe Goldschmidt, Sundhedsstyrelsen; Tina Jørgensen, Kommunernes Landsforening; Alice Skaarup Jepsen, Region Syddanmark; Annette Damkier, Palliativt Team Fyn, Odense. Projektgruppen består af: Christel Nøhr Kronborg, praktiserende læge; Birgitte Toft, distriktsleder; Line Mortensen, hjemmesygeplejerske; Helle Nielsen, leder i hjemmeplejen; Ann-Charlotte Christensen, sygeplejerske Tårnparken; Alexia Pedersen, sygeplejerske og Bettina Friis, faglig koordinator Højvangen; 4

5 5. Finansiering TrygFonden finansierer projektet. Christel Kronborg finansieres af lokale udviklingsmidler. FASE 2 PLANLÆGNING AF INTERVENTIONER Med henblik på at give mulighed for indblik i det grundlag, som interventionerne hviler på, gives først en sammenfatning af de udfordringer og problemstillinger, som spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewene viste (jf. i øvrigt Raunkiær m.fl. 2011). Dernæst beskrives den ramme - The Gold Standard Framework - som interventionerne er tænkt ind i, afgrænsning af Projekt PINK set i forhold til tid i palliative forløb samt de konkrete interventioner. 6. Sammenfatning af udfordringer og introduktion til interventioner Sammenfattende viser begge undersøgelser (Raunkiær m.fl. 2011), at det fortrinsvis er palliation til borgere med kræftsygdomme, som alle faggrupper oplever mest udfordrende. Herefter kommer KOL, demens og til sidst hjerte/karsygdomme. I forhold til samarbejdet og kommunikationen med hjemmesygeplejen efterlyser især praktiserende læger større tilgængelighed fx et centralt nummer. Flere læger oplever, at hjemmesygeplejen er vanskelig at nå pr. telefon og de telefonlister, som eksisterer, opleves uoverskuelige. Det er flere lægers vurdering, at edifact systemet i mange situationer fungerer fint, men ikke i akutsituationer. Som et sidste punkt efterlyses tværfaglige møder i palliative forløb med hjemmesygeplejerskerne. Om samarbejdet og kommunikationen på og med plejecentrene formulerer assistenter og hjælpere, at det kan være vanskeligt at finde ud af og vurdere, hvornår et problem/behov hos en borger i et palliativt forløb er en sygeplejerske eller assistentopgave. Ifølge praktiserende læger kan det være problematisk, at flere medarbejdere fra plejegruppen kontakter egen læge og/eller andre instanser samtidigt vedr. problemstillinger i palliative forløb. Samtidig mener flere læger, at assistenter og hjælpere ikke besidder den fornødne faglige viden, hvis/når de kontakter egen læge. Endnu en udfordring kan være sygebesøgene på plejecentrene, hvor nogle læger oplever, at det kan være vanskeligt at finde en medarbejder fra plejegruppen, som kan deltage. Der formuleres også problemstillinger, som kan relateres specifikt til hvert af de to plejecentre. For Tårnparken drejer det sig om, at hjælpergruppen oplever, at der eksisterer et internt fagligt hierarki, som forhindrer, at de får anvendt deres faglige kompetencer i palliative forløb. I forhold til Højvangen drejer det sig bl.a. om, at flere faggrupper (interne og eksterne) formulerer problemstillinger vedr. institutionens fysiske rammer ved palliative forløb. Mere specifikt formulerer flere hjemmesygeplejersker problemer i forhold til, at de ofte kontaktes for sent af 5

6 Højvangen, når en borger skal hjem. Udskrivelserne er ofte hurtige og ringe planlagte. Internt på Højvangen oplever flere medarbejdere, at de har forskellige holdninger og normer ift. arbejdet generelt og i pallative forløb, hvilket de mener, hænger sammen med, at de er en forholdsvis nystartet institution. Yderligere oplever medarbejdere på Højvangen, at de er for få ansatte set ift. institutionens særlige funktion (et center for midlertidig ophold), som indebærer hurtig udskiftning af borgere, og at borgere med palliative behov tilsidesættes. En sidste problemstilling, som italesættes, er, at der i dag eksisterer sparsom eller ingen palliative fysioterapitilbud på Højvangen. Det er især hjemmesygeplejen, som har synspunkter vedr. samarbejdet og kommunikationen med hjemmeplejen. Ifølge flere hjemmesygeplejersker kan det for palliative forløb være problematisk, at hjemmeplejen og hjemmesygeplejen har forskellig ledelse, og flere efterlyser regelmæssig og formel kontakt/møder med hjemmeplejen. Yderligere oplever hjemmesygeplejersker, at forskellig ledelse kan indebære manglende koordineret indsats i palliative forløb fx forskellig faglig prioritering og skiftende personale i palliative forløb. Et sidste forhold er, at flere hjemmesygeplejersker vurderer, at personalet i hjemmeplejen har sparsom palliativ viden, hvilket kan indebære for sene henvendelser til hjemmesygeplejerskerne. Det er fortrinsvis hjemmesygeplejerskerne og sygeplejerskerne på plejecentrene, som har samarbejde med de praktiserende læger. De problemstillinger, som formuleres, omhandler viden, den relationelle dimension, lægernes tilgængelighed. Problemstillinger relateret til viden omhandler, at flere af sygeplejerskerne oplever, at lægerne mangler viden om smertelindring; medicin ved overgang til injektioner. Samtidig oplever sygeplejerskerne det problematisk, at lægerne byder sparsomt ind med faglig viden og forslag i palliative forløb; udfører palliation meget forskelligt og kun få læger opleves som medicinsk tovholder i palliative forløb. Problemer, som kan henføres til en mere relationel dimension, handler om, at sygeplejersker kan opleve, at nogle læger tvivler på sygeplejerskernes vurderinger, og at de som faggruppe ikke bliver hørt. Lægerne opleves fortravlede i relation til familie og andre fagpersoner. Yderligere savner en del sygeplejersker, at praktiserende læge er opsøgende ift. familien og dem selv; samt bidrager til lighed i palliative forløb. I forhold til tilgængelighed drejer problemerne sig om, at lægerne kan være vanskelige at nå via telefon. Edifact system kan fastlåse kommunikationen og vanskeliggøre opfølgning. Sygeplejerskerne efterlyser, at tværfaglige hjemmebesøg hos borgere opprioriteres, og indholdsmæssigt kommer til at være mere helhedsorienterede. I forhold til samarbejdet med familierne oplever de forskellige faggrupper især, at de unge familier er udfordrende, samt at krævende pårørende kan være vanskelige at forholde sig til og drage omsorg for. Samarbejdet med de kommunalt ansatte socialrådgivere opleves udfordrende og vanskeligt, idet den enkelte socialrådgiver kun tager sig af delfunktioner og dele af problemstillinger hos familier i palliative forløb. Udfordringerne i palliative forløb i forhold til kommunalt ansatte fysioterapeuter og ergoterapeuter drejer sig om, at de forskellige faggrupper oplever, at både fysio- og ergoterapeuter overvejende beskæftiger sig med hjælpemidler og mindre/slet ikke yder palliativ fysioterapi. Flere praktiserende læger er desuden i tvivl om ergo- og fysioterapeutens funktioner og tvivler på egne evner til fx at identificere behov for fysioterapi. 6

7 Om tovholderfunktionen viser begge undersøgelser, at alle faggrupper oplever, at de selv er tovholdere på den ene eller anden måde. Lægerne oplever, at de er tovholdere på den medicinske behandling, men det oplever de andre faggrupper ofte ikke er tilfældet. Sygeplejerskerne selv og de andre faggrupper oplever, at sygeplejerskerne koordinerer palliative forløb, mens hjælpergruppen oplever, at de er tovholdere på den grundlæggende pleje. Begge undersøgelser viser, at der er forskellig opfattelse af, hvorvidt der eksisterer rammer og/eller strukturer for palliative forløb, men også af hvorvidt de anvendes. Faggrupperne efterspørger få og enkle guidelines. Evaluering af palliative forløb forgår endvidere sporadisk usystematisk i pleje- og omsorgsgrupperne og sandsynligvis slet ikke for lægerne. Det er tydeligt, at alle faggrupper oplever, at de mangler viden og kompetencer på det palliative område. De højest prioriterede temaer er viden om symptom- og smertelindring, kommunikation samt tab og sorg for hjemmeplejen. Yderligere ønsker hjælpergruppen praksisnær læring. På den baggrund blev det i delrapport I (Raunkiær m.fl. 2011) konkluderet at forberede og iværksætte interventioner, som imødekommer udfordringerne, og samtidig lever op til samarbejdsaftalen SAM:BO for Region Syddanmark (Region Syddanmark 2011) og nationale anbefalinger (Sundhedsstyrelsen 2011, DSAM 2004). Derudover skal interventionerne tænkes ind i og inspireres af The Gold Standards Framework (www.goldstandardsframework.org.uk). Yderligere skal de organisatoriske og strukturelle forandringer kobles med kompetenceudvikling således, at der skabes fundament for, at kompetencerne anvendes, får betydning for og skaber udvikling af palliative forløb til gavn for familierne. Mere specifikt skal tiltagene sikre, at borgere med ikkekræft sygdomme på lige fod med borgere med kræft tilbydes palliativ indsats; at der etableres rum for vidensdeling og læring mellem de professionelle; øget tilgængelighed og kommunikation mellem de professionelle; præcisering af tovholder/koordinator-funktioner. Kompetenceudviklingen skal understøttes af de organisatoriske forandringer; medvirke til vidensdeling og læring; være praksisnær og skabe forandringer i palliative forløb. 7. Afgrænsning af tidsperspektivet i palliative forløb Med henblik på at skabe sammenhæng mellem organisatoriske forandringer, kompetenceudvikling og de forskellige faggruppers opgaver i palliative forløb, tænkes de forskellige interventioner ind i GSF. Derudover har vi valgt at afgrænse og præcisere, hvornår i palliative forløb Projekt PINK har sit fokus. Dette er væsentligt, idet en palliativ indsats ifølge WHO, kan strække sig over en lang tidsperiode og indbefatte patienter, som måske helbredes. 3 Dvs. palliativ indsats omfatter mange 3 WHO-definition af palliativ indsats (2002): Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykosocial og åndelig art ( 7

8 borgere og/eller borgere over en meget lang tidsperiode. I dette projekt arbejdes der med en inddeling af palliative forløb i 3 kliniske faser mod døden (Dalgaard m.fl. 2010). Faserne forløber som et kontinuum med glidende overgang og omfatter: Den tidlige palliative fase: hvor den uhelbredeligt syge patient fortsat er i sygdomsbehandling med livsforlængelse og sygdomskontrol som mål, men hvor både egentlig palliativ behandling og rehabilitering kan være aktuel. Fasen kan vare flere år. Den sene palliative fase: hvor livsforlængende sygdomsbehandling ikke længere er mulig eller aktuel, men hvor behandling er palliativ og fokuseret på lindring, livskvalitet, pleje og omsorg. Fasen kan vare måneder. Terminalfasen: hvor patienten er døende og livsforlængende behandling er ikke længere aktuel, palliation er det centrale behandlingsmål, og patientens levetid er begrænset til dage eller uger. Figur 1: Kliniske faser i uhelbredelige sygdomsforløb: Den tidlige palliative fase (år) Den sene palliative fase (måneder) Terminalfasen (dage/uger) DØD Projekt PINK vil inkludere borgere i den sene palliative fase og terminal fasen. 8. The Gold Standards Framework (GSF) GSF består af forskellige trin, processer, konkrete værktøjer m.m. Projekt PINK vil ikke anvende GSF i sit fulde omfang. For det første fordi systemet i sin fulde udstrækning er meget omfattende og vil være vanskelig at indføre på en gang. Dernæst er GSF udviklet til en engelsk kontekst, og alle elementer vil ikke nødvendigvis have sin berettigelse i en dansk kontekst. For det tredje lægger systemet i sig selv op til, at man kan arbejde med forskellige niveauer for adaption af GSF. Et review (Shaw m.fl. 2010) viser endvidere, at det kan være vanskeligt at arbejde med de højeste adaptionsniveauer. Den måde, GSF anvendes på i Projekt PINK, er som ramme og struktur for de interventioner, som skal iværksættes i Nyborg Kommune. Samtidig kan systemet angive en retning for, hvordan PINK kan videreudvikles. Nedenstående er en kort introduktion til nogle af de mest grundlæggende elementer GSF (www.goldstandardsframework.org.uk). GSF blev udviklet i år 2000 er under fortsat udvikling. Det 8

9 er en systematisk tilgang til formalisering af bedst practice, således at kvalitet i palliative forløb bliver en standard for alle patienter. Systemet hjælper klinikere til at identificere patienter i det sidste år af livet, måle deres behov, symptomer og præferencer og lægge en plan, som gør det muligt, at patienter kan leve og dø, der hvor de ønsker det. GSF indbefatter en tilgang, som baseres på patienter og pårørendes behov og fremmer samarbejdet og koordination mellem forskellige professionelle grupper. Oprindeligt er systemet udviklet for primærsektoren og anvendes i dag i stor udstrækning af almen praksis i England, men samtidig videreudvikles systemet hele tiden, og i dag indbefatter GSF også plejehjem, akut arbejde på hospitaler m.m. (www.goldstandardsframework.org.uk). GSF har fem mål: 1. Konsekvent høj kvalitet i pleje og behandling 2. Justering i forhold til patientens præferencer 3. Pro-planlægning og foregribelse af behov 4. Forbedre personalets selvtillid og evne til teamwork 5. Mere hjemme og mindre på hospital GSF arbejder i nedenstående tre trin (figur 2). Figur 2: 3 simple trin 1: Identificere Patienter som kan have et år tilbage af livet og identificere deres stadie. Anvendelse af overraskelsesspørgsmålet + prognostisk vejledning + valg/behov 2. Vurdering Nuværende og fremtidige kliniske og personlige behov. Anvendelse af værktøjer, Advance Care Planning etc. 3. Plan Udvikling af en pleje- og behandlingsplan. Anvendelse af de 7 C s nøgleopgaver m.m. 9

10 De syv nøgleopgaver, som indgår i trin 3, er illustreret i nedenstående figur 3. Figur 3: De 7 Nøgle opgaver De 7 Cs C1 Kommunikation C7 Pleje og behandling i de sidste døgn C2 Koordination C6 Støtte til omsorgsperso ner GSF C3 Symptomkontrol C5 Fortsat læring C4 Kontinuitet i plejen og behandlingen Lidt mere uddybende indebærer de 7 nøgleopgaver følgende opgaver / overvejelser: C1 kommunikation: Dokumentation, teammøder, advance care plans. C2 Koordination: Identificeret koordinator, nøglearbejdere, koordination til andre rammer. C3 Symptomkontrol: Holistisk behovsvurderings-værktøjer, symptomkontrol. C4 Kontinuitet i pleje og behandling: Måder for overdragelse + protokol udenfor dagtid og i weekends. C5 Fortsat læring: Lære mens du arbejder, refleksiv praksis, fortsat kvalitetsforbedringer. C6 Støtte til omsorgspersoner: Praktisk, følelsesmæssigt, sorgbearbejdning. C7 Pleje og behandling i de sidste døgn: Minimum protokol for døende, Liverpool Care Pathway Guidelines (LCP). Som nævnt indledningsvist arbejdes der med forskellige niveauer for adaption af systemet, og i dette projekt arbejdes der med Højere niveau : Grundlæggende niveau, som især har fokus på C1 og C2 Højere niveau, som indebærer, at man arbejder med C1-7 Avanceret niveau, hvor der måles konsistens, effektivitet, ikke-kræft lighed, og hvor der anvendes nogle af Næste stadie af GSF, ekstra værktøjer og udvikling Kvalitetssikring (www.goldstandardsframeworke.org.uk). 10

11 9. Beskrivelse af interventioner På baggrund af de problemstillinger, som blev kortlagt i Nyborg Kommune gennem spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewene (Raunkiær m.fl. 2011), vil interventionerne i projekt PINK som sagt bevæge sig på det Højere adaptionsniveau. Dvs. vi vil arbejde med de 3 simple trin og de 7 Cs. Dette vil danne rammen om, inspirere, forme og styre interventionerne i projekt PINK. Interventionerne vil omhandle tiltag som sigter på organisatoriske og strukturelle forandringer samt tiltag, som skal forbedre de forskellige involverede professionelle gruppers kompetencer. Alle interventioner er udarbejdet af projektets projektgruppe, og de ser således ud: Organisatoriske og strukturelle tiltag: a) Screening/identificering af palliative borgere (bilag 1). b) Forløbsbeskrivelse, som illustrerer borgerens palliative forløb og de forskellige faggruppers opgaver (Bilag 2). c) Tværfaglige hjemmebesøg, inkl. retningslinjer herfor (Bilag 3) og evt. tværfaglige teammøder. d) Systematisk evaluering af palliative forløb, inkl. retningslinje herfor (Bilag 4). e) Opsporingsskema til assistenter og hjælpere mhp. tidlig opsporing af palliative forløb (Bilag 5). f) Skema/retningslinje mhp. identifikation af palliative behov hos borgere. g) Forankring af PINK Kompetenceudvikling: h) Undervisning/kompetenceudvikling for læger og sygeplejersker sammen, med henblik på at øge vidensdeling i) Undervisning/kompetenceudvikling for hjælper- og assistentgruppen med involvering af hjemmesygeplejerskerne og plejecentrenes sygeplejersker med henblik på sikring af praksisnær læring. Forholdes disse interventioner til GSF, ser det således ud i forhold til De 3 simple trin : Trin 1- Identifikation/screening Målgruppen i PINK er borgere med livstruende sygdomme både kræft og ikke-kræft, i den sene palliative fase og terminale fase. Det kan være vanskeligt at identificere, hvornår en borger især er i den sene palliative fase. Hertil arbejdes der med forskellige værktøjer fra GSF til at identificere/screene borgere til palliative forløb: a) I GSF arbejdes der med Tre udløsende faktorer for palliativ indsats, som tilpasses PINK. De tre faktorer medvirker til at praktiserende læge og sygeplejerskes vurdering af, hvorvidt der skal iværksættes en palliativ indsats: 11

12 1. Overraskelsesspørgsmålet: Vil du blive overrasket, hvis denne patient dør inden for de næste 6-12 måneder? Det er et intuitivt spørgsmål, der ifølge GSF integrerer comorbiditet, sociale og andre faktorer. Hvis læge/sygeplejerske ikke vil bliver overrasket, indikerer det påbegyndelse af et palliativt forløb - bl.a. med måling af livskvalitet via EORTC QLQ-C15-PAL. 2. Valg/behov: Patienter med livstruende og komplicerede sygdomme, der foretager valg, som indbefatter lindrende pleje/behandling og ikke kurativ behandling eller har behov for særlig støttende/palliativ pleje. 3. Kliniske indikatorer: I GSF er der udarbejdet særlige kliniske indikatorer for kræft, sygdomme i organer, og for ældre skrøbelige og demente. Det er for omfattende på nuværende tidspunkt i PINK. Hvorfor det erstattes med en bred klinisk vurdering - foretaget af praktiserende læge, evt. sygeplejerske(bilag 1). b) For hjemmeplejen (evt. på plejehjem) er der udarbejdet et Opsporingsskema til assistenter og hjælpere mhp. tidlig opsporing af palliative forløb (Bilag 5) (ikke en del af GSF). Skemaet skal især anvendes i hjem, hvor der ikke kommer en hjemmesygeplejerske, men kan også anvendes på plejecentre. Skemaet korresponderer med Nyborg Kommunes dokumentationssystem (Rambøll Care). Trin 2 - Vurdering Hvis borgeren screenes til at have brug for palliativ indsats foretages måling ift. Livskvalitet og behov for palliation. I dette projekt har vi valgt at anvende EORTC QLQ-C15-PAL. Baggrunden er, at det er et valideret skema, som anvendes af det palliative specialiserede niveau, men endnu ikke er afprøvet på det kommunale palliative basisindsatsniveau. Det er sygeplejerskerne, som er ansvarlige for, at skemaet udfyldes hos borgeren. Derudover anvender de forskellige professionelle grupper deres kliniske blik og taler med familien om problemstillinger og behov. Trin 3 Plan Når der skal udarbejdes en plan, eller sagt på den anden måde aftaler for et palliativt forløb, anvendes de interventioner, som falder indenfor De 7 nøgleopgaver. Der arbejdes ikke med et særligt system fx Advance Care Planning. C1: Kommunikation En af de helt store udfordringer i Nyborg Kommune er ifølge kortlægningen i fase 1 kommunikation mellem læge og sygeplejersker (Raunkiær m.fl. 2011). På den baggrund iværksættes følgende tiltag: 1. Tværfaglige hjemmebesøg fortrinsvis med praktiserende læge og sygeplejerske. Assistenter og hjælpere kan deltage, hvis de er kontaktpersoner. Der er udarbejdet en guide (Bilag 3). 2. Derudover kan der afholdes tværfaglige teammøder fx mellem sygeplejerske og læge. Da det sandsynligvis vil dreje sig om specifikke opgaver / problemer, er der ikke udarbejdet nogen guide. 3. Dokumentation i de forskellige professionelles dokumentationssystemer. 12

13 Derudover kan der selvfølgelig kommunikeres via telefon og edifact. C2: Koordination Kortlægningen i fase 1 viste, at både læger, sygeplejersker, assistenter og hjælpere oplevede sig som tovholdere i palliative forløb (Raunkiær m.fl. 2011). Derfor er der brug for koordinering af hvem, som har ansvar for hvilke opgaver. I Sundhedsaftalen i Region Syddanmark fremgår det, at lægen er tovholder og sygeplejersken er koordinator, hvilket er begreber som PINK ønsker at anvende i praksis. På dette grundlag er der udarbejdet en Forløbsbeskrivelse (Bilag 2), som illustrerer sygeplejerskernes, lægernes, assistenter og hjælpernes forskellige faggruppers opgaver og funktioner. C3: Systemkontrol Det er væsentligt at kunne symptomlindre, til det formål anvendes to tiltag. EORTC QLQ-C15-PAL Tryghedskasse (eksisterer allerede) C4: Kontinuitet i plejen og behandlingen Endnu en vigtig opgave er, at der lægges en plan/man aftaler, hvor familien kan henvende sig udenfor dagtiden og i weekends. Der er ikke udarbejdet en guide for dette. C5: Fortsat læring En væsentlig nøgleopgave i GSF er læring. Samtidig viste kortlægningen i fase 1, at alle faggrupper var interesserede i kompetenceudvikling (Raunkiær m.fl. 2011). Projekt PINK forsøger at arbejde med dette på flere niveauer: a) den daglige praksis, b) formel kompetenceudvikling, c) evaluering af afsluttede forløb. Den daglige praksis: Denne type læring er der ikke udarbejdet særlige dokumenter om, det drejer sig om daglig og kontinuerlig udveksling mellem sundhedsprofessionelle fx hjemmehjælper og sygeplejerske; sygeplejerske læge; læger/sygeplejersker i kommunen - Palliativt Team Fyn. Formel Kompetenceudvikling: Kompetenceudviklingen er inddelt således, at der tilbydes: AMU-kurser til hjælpere og assistenter; to temaeftermiddage forår og efterår 2012 for sygeplejersker og læger; samt kurser for sygeplejersker, som ikke har deltaget i kursus udbudt af Palliativt Team Fyn. Disse tiltag er endnu ikke planlagt. Evaluering af afsluttede palliative forløb. Fortrinsvis er det en evaluering, som skal foregå blandt plejepersonale, men praktiserende læge kan deltage. Det er sygeplejersken, som står for indkaldelse (Bilag 4). C6: Støtte til omsorgspersoner I projekt PINK har vi valgt at tolke C6 til at kunne omfatte den pårørende og de professionelle. 13

14 Pårørende: Det er væsentligt, at alle faggrupper gennem hele det palliative forløb har fokus på pårørende og deres behov for støtte og omsorg under forløbet. Derudover lægges der i projektet op til, at sygeplejersken foretager en opringning til / besøger den efterladte efter dødsfald (Bilag 2). Professionelle: Der er mange overlap set i forhold til C5, hvorfor der henvises til interventioner indenfor dette punkt. C7: Pleje og behandling i de sidste døgn På denne stadie i projektet arbejdes der ikke med specifikke guidelines (fx LCP) for de sidste døgn. Derimod forventes det, at når der arbejdes efter de øvrige C er og planlagte interventioner samt Forløbsbeskrivelsen, at det medvirker til, at der bliver lagt en plan/aftaler for de sidste døgn det kan dreje sig om aftaler/plan for valg af dødssted, fast vagt, Tryghedskasse, tilgængelighed for familien til læge og sygeplejerske, symptomlindring m.m. Som det fremgår af ovenstående, er alle C ere i spil, nogle med guidelines og andre uden. Det er væsentligt at læge, sygeplejerske og andre sundhedsprofessionelle udarbejder en plan/laver aftaler, som familien er indforstået med indenfor alle C ere, og som er dokumenterede i de forskellige journaler, andre dokumentationssystemer m.m. 10. Afsluttende bemærkninger og tanker om fremtidige opgaver Inventionerne vedr. de organisatoriske tiltag forventes at træde i kraft januar 2012 og vil løbe i Der kan dog blive tale om justeringer undervejs. Interventionerne vedr. kompetenceudviklingen for hjælpere og assistenter iværksættes medio november 2011 og afsluttes i januar februar Nogle af de opgaver, som mangler og ikke er beskrevet her, er dels evaluering af projektet og en strategi for, hvordan projektet kan forankres og videreudvikles ved projektafslutning. Dette vil blive beskrevet i en delrapport III. Referencer Dalgaard KM, Thorsell G, Delmar C (2010) Identifying transitions in terminal illness trajectories: a critical factor in hospital-based palliative care. International Journal of Palliative Nursing; vol. 16 (2): DSAM (2004). Klinisk vejledning. Palliation i primærsektoren. Helsinki-deklarationen II Mathiesen T (1973): Aksjonsforskning og det uferdige. Pendling mellom teori og praksis. I: Axelsen T, Finset A: Aksjonsforskning i teori og praksis. Oslo:Cappelens Forlag. 14

15 Raunkiær M, Kronborg NC, Nielsen TK (2011). Projekt PINK. Udvikling af den kommunale palliative indsats for mennesker med livstruende sygdomme og deres pårørende i eget hjem og plejeboliger i Nyborg Kommune. Resultat af spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterview. Delrapport I. [Rapport]. Raunkiær M, Timm H (a). Development of cooperation and the use of guidelines in community palliative care services a literature review. (Submitted). Raunkiær M, Timm H (b).interventions concerning competence building in community palliative care services a literature review. (Submitted) Region Syddanmark (2011). SAM:BO. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorlige syge og døende patienter i Region Syddanmark. Version 1, marts Shaw KL, Clifford C, Thomas K, Meehan H. Improving end-of-life care: a critical review of the Gold Standards Framework in primary care. Palliative Medicine 2010; 24(3): Sundhedsstyrelsen (2011). Anbefalinger for den palliative indsats. Høringsudkast 11. august

16 BILAG TIL DELRAPPORT 2 Bilag 1: Screening / identificering af palliative borgere med kræft og ikke-kræft sygdomme 1. Overraskelsesspørgsmålet: Vil du blive overrasket, hvis denne patient dør inden for de næste 6-12 måneder? Hvis læge/sygeplejerske ikke vil bliver overrasket, indikerer det påbegyndelse af et palliativt forløb - bl.a. med måling af livskvalitet via EORTC QLQ-C15-PAL. 2. Valg/behov: Patienter med livstruende og komplicerede sygdomme, der foretager valg, som indbefatter lindrende pleje/behandling og ikke kurativ behandling eller har behov for særlig støttende/palliativ pleje. 3. Kliniske indikatorer: en bred klinisk vurdering (foretaget af praktiserende læge, evt. sygeplejerske). 4. Opsporingsskema til assistenter og hjælpere mhp. tidlig opsporing af palliative forløb (Bilag 5) 16

17 17

18 Bilag 3: Guide for tværfaglige hjemmebesøg Projektgruppe, den Guide for palliative hjemmebesøg med sygeplejerske og læge Formål: Afklare hvilken information borger og pårørende har fået og forstået om situationen/sygdommen Afklare borger og pårørendes spørgsmål, forventninger og ønsker Afklare borgerens netværk Afklare palliative behov og behandlingsmuligheder Sikre relevante ordinationer inkl. p.n. Plan og realistiske aftaler for den kommende tid Fordeling af ansvar/opgaver mellem læge og sygeplejerske Aftaler om opfølgning og udveksling af direkte telefonnumre Vurdering og afklaring af palliative behov (trin 2, i The Gold Standards Framework): Samtale om plagsomme symptomer (fysiske, psykiske, sociale og åndelig-eksistentielle) EORTC QLQ-C15-PAL (sygeplejerske er ansvarlig) Hjælpemidler, palliativ fysioterapi, åben indlæggelse, Palliativt Team, Fyn, Smerteenheden ved Svendborg Sygehus, andet? Aftaler om den sidste tid Der tages stilling til ansøgninger m.m.: Terminalansøgning til vederlagsfri medicin Grøn recept vedr. ernæringstilskud og utensilier Forslag til socialmedicinsk sagsbehandling (LÆ 165) Tryghedskasse med ordinationer Deltagere: Borger, pårørende, praktiserende læge, sygeplejerske, kontaktperson, Palliativt Team Fyn, andre? Tidspunkt: Hvad som er hensigtsmæssigt for alle parter. Dokumentation: Information og aftaler dokumenteres via edifact. Referencer: Husebø S, Husebø B (2011). Palliativ Plan Eldreomsorg. Nordisk tidsskrift for palliativ medicin, 28 (2): Lysemose J, Madsen AH. Procedure for hjemmebesøg ved sygeplejerske og læge hos palliative borgere. Faaborg-Midtfyn Kommune. 18

19 Region Syddanmark (2011). SAMBO. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorlige syge og døende patienter i Region Syddanmark Sundhedsstyrelsen (2011). Anbefalinger for den palliative indsats. Høringsudkast 11. august Bilag 4: Guide for evaluering af palliative forløb Projektgruppe, den Guide for evaluering af palliative forløb for professionelle Hvornår: Fortrinsvis efter en borgers dødsfald, evt. undervejs i palliativt forløb, hvis der opstår særlige udfordringer. Ansvarlig: Sygeplejerske er ansvarlig for at indkalde til evaluering og er mødeleder. Deltagere: Fortrinsvis for pleje- og omsorgspersonale. Praktiserende læge og andre professionelle kan inviteres med. Tidsramme: Ca. ½ time. Dokumentation: Kan dokumenteres i institutionens eget system. Evalueringsspørgsmål: Hvordan blev borger/pårørende hjulpet med o symptom- og smertelindring, o psykiske, o sociale og o åndelige/eksistentielle palliative behov? Hvad gik godt forbedringer? Hvordan forløb det tværfaglige samarbejde mellem sygeplejersker, assistenter, hjælpere, visitationen, læger, ergoterapeuter, fysioterapeuter m.fl. o Hvad gik godt forbedringer? Hvordan er det palliative forløb dokumenteret (fx medicin, palliative behov, aftaler, planer, samtaler m.m.)? o Hvad gik godt forbedringer? 19

20 Bilag 5: Opsporingsskema til assistenter og hjælpere mhp. tidlig opsporing af palliative forløb Opsporingsskema til opstart af palliativ indsats. Udfyldes af SSH er og SSA er 1. Aktivitet (ADL) Bevæger borgeren sig som han/hun gjorde for 1 mdr. siden? Hvordan er borgerens balance, og har borgeren været faldet? Viser borgeren interesse for omverdenen? Beskæftiger borgeren sig med det han/hun plejer? 2. Kommunikation og sprogfunktion Taler/kommunikerer borgeren som han/hun plejer? Kan borgeren gøre sig forståelig? 3. Smerter og sanseindtryk Har borgeren ondt? 4. Vejrtrækning og kredsløb Bliver borgeren lettere forpustet end for 1 mdr. siden? 5. Søvn og hvile Virker borgeren træt og uoplagt? Har søvn og hvilemønster ændret sig? 6. Psykosociale forhold Er borgerens humør som vanlig? Har borger glæde af de samme ting i hverdagen som tidligere? Har borger og pårørende samme kontakt som tidligere? Udfører pårørende flere opgaver i hjemmet end tidligere? uændret ja nej Bemærkninger 20

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Projekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark

Projekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark Mette Raunkiær, Karen Tind Nielsen, Christel Nøhr Kronborg Projekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark om udvikling af den kommunale palliative indsats Mette Raunkiær, ph.d., cand. scient.soc.,

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Temadag i palliation 20. april Aalborg

Temadag i palliation 20. april Aalborg Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau

Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Mette Raunkiær Indhold 1.Institutioner og personalesammensætning i de kommunale palliative

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE

PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview Delrapport 1 Udarbejdet af: Mette Raunkiær, Christel Nøhr Kronborg og Karen Tind Nielsen, november

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 14. oktober 2009 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 Notat Orientering

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk

Læs mere

Hjemmedød - den svært opnåelige drøm. PAVI/SFI/SDU, Øster Farimagsgade 5 A, 2. sal, 1353 København K

Hjemmedød - den svært opnåelige drøm. PAVI/SFI/SDU, Øster Farimagsgade 5 A, 2. sal, 1353 København K Hjemmedød - den svært opnåelige drøm PAVI/SFI/SDU, Øster Farimagsgade 5 A, 2. sal, 1353 København K Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder og barrierer (Helle Timm, 11.3.) 2. At leve

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

UDVIKLING AF DEN KOMMUNALE PALLIATIVE INDSATS EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE (PINK)

UDVIKLING AF DEN KOMMUNALE PALLIATIVE INDSATS EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE (PINK) UDVIKLING AF DEN KOMMUNALE PALLIATIVE INDSATS EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE (PINK) Mette Raunkiær Maj 2013 2 UDVIKLING AF DEN KOMMUNALE PALLIATIVE INDSATS EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Sag 15-3164 dok. nr 47166 Bilag 2 Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Værdig død - modelkommuneprojekt 1. Projektets titel: En værdig død 2. Varde Kommune indledte i 2014 et samarbejde med Hospice Sydvestjylland.

Læs mere

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark og Region Syddanmark i henhold til reglerne

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 April 2016 Indhold Indledning.....

Læs mere

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Palliativt Indsats i Region Syddanmark Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger

Læs mere

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Enkelt, overskueligt, let at huske

Enkelt, overskueligt, let at huske Palliativ indsats Gentofte kommune - et kompetenceudviklingsprojekt af basisniveauet Enkelt, overskueligt, let at huske Ingelise Bøggild projektsygeplejerske Udgangspunktet kvalificering af den klinisk

Læs mere

Det organisatoriske delprojekt

Det organisatoriske delprojekt Det organisatoriske delprojekt Fagpersoner og lederes vurdering af organisering, samarbejde og kvalitet i palliative forløb for mennesker med fremskreden kræftsygdom 1. Indledning Dette delprojekt indgår

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Det handler om at være tryg i eget hjem

Det handler om at være tryg i eget hjem Det handler om at være tryg i eget hjem 2015 Anna Weibull praktiserende læge, Grenå Diplom NSCPM 2007 Palliationssygeplejerske Inger Koefoed Kistorp Hjemmesygeplejen Køge Tryghed Det at være rolig og afslappet

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Indsats 11 Viden og udvikling... 1 Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold

Læs mere

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg

Læs mere

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

Samordnet Pleje og Omsorg

Samordnet Pleje og Omsorg Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,

Læs mere

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 15. maj 2015.

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 15. maj 2015. Puljeopslag: En værdig død modelkommuneprojekt Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet 2015 2018 afsat i alt 14 mio. kr. til satspuljeprojektet En værdig død

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,

Læs mere

Symptombehandling. Kommunikation

Symptombehandling. Kommunikation Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere