Et princip må ikke formuleres som et diktat.

Transkript

1 Til Skolebestyrelsen for Skolen ved Sundet. Fra Jan Mørk Christensen Forælder til Danielle i 7u Angående de vedtagne principper for betaling ved skolerejser og lejrskoler. Jeg har tidligere fremsendt en kopi af min skrivelse til forældrene i min datters klasse, med opfordring til at påvirke Skolebestyrelsens beslutning om de vedtagne principper for betaling ved skolerejser og lejrskoler. Da det er et stort arbejde at mobilisere alle forældrene, ud over de forældremøder der afholdes i skolens regi, og jeg ved granskning af Folkeskoleloven og dens vejledninger har fundet, at at den vedtagne beslutning strider imod Folkeskoleloven og dens intentioner, tillader jeg mig at henvende mig til Skolebestyrelsen som privatperson og ikke som forældrerepræsentant. På grundlag af nedenstående, samt dokumentationen i mit bilag i denne skrivelse skal jeg anmode Skolebestyrelsen til på det næste møde at fjerne den del af beslutningen som har karakter af diktat. Det drejer sig om beslutningen om at der sættes loft over forældrebetalingen og forbuddet mod indsamlinger ud over det fastsatte loft. Som jeg tidligere har anført, er jeg enig i Skolebestyrelsens princip om økonomisk svage familier skal beskyttes mod opskruede økonomiske forventninger til forældrebetaling, hvilket fint kan løses med at der foretages anonym afstemning om dette inden der fremlægges et program for en evt. skolerejse eller lejrskole. Kompetencen til at fastsætte lofter og andre begrænsninger lægges derfor ud til forældrene i klassen og ikke Skolebestyrelsen, hvilket jeg finder er et væsentligt mere demokratisk tiltag end det vedtagne forslag. Idet jeg henviser til de med gult markerede afsnit i vedlagte bilag, skal jeg særlig gøre opmærksom på at der i Undervisningsministeriets hæfter om skolebestyrelsens arbejde står: Et princip må ikke formuleres som et diktat. Alene af den grund må de vedtagne principper betegnes som en OMMER. Med venlig hilsen Jan Mørk Christensen Sorrentovej København S Kopi til Niels Hannibal Ilse Jensen og Brian Christensen 7u

2 Bilag til brev af til Skolebestyrelsen for Skolen ved Sundet. Folkeskoleloven 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. 40 a, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser, 2) samarbejdet mellem skole og hjem, 3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, 4) arbejdets fordeling mellem lærerne, 5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v..osv stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. Kommunalbestyrelsen kan til skolebestyrelsen delegere beføjelsen til at kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner, jf. 50, stk. 8, 1. pkt., og at forældrene skal betale for elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser, jf. 50, stk. 8, 2. pkt., samt til at træffe beslutning om dækning af øvrige udgifter til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser, jf. 50, stk. 9, 2. pkt stk pkt. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner. 2. pkt. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug s tk. 9. Klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbejde med skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af kommunen efter stk Kommunen kan dække øvrige udgifter.

3 Vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser mv. i folkeskolen. VEJLEDNING nr. 12 af 23/02/1999 Lejrskoler Finansiering Det følger af lovens 50, stk. 6, at kommunen afholder alle udgifter, der er nødvendige for lejrskolens gennemførelse. Det indebærer, at kommunen skal betale alle udgifter, der er forbundet med lærernes deltagelse, samt alle udgifter, der er forbundet med elevernes transport, ophold, entréudgifter og lignende. I praksis vil kommunalbestyrelsen ofte have tillagt den enkelte skole kompetencen til at træffe afgørelser herom og besluttet, at udgifterne skal afholdes af skolens budget. Ud over en eventuel forplejning (se nedenfor) vil der ikke påhvile forældrene nogen pligt til at bidrage økonomisk i forbindelse med deres børns deltagelse i en lejrskole. Der er imidlertid intet til hinder for, at forældrene gennem fælles opsparing eller på anden måde i fællesskab kan have tilvejebragt midler, der kan dække udgifter, der ikke dækkes af kommunen eller skolen. Der tænkes på tilfælde, hvor man samler ind eller afholder aktiviteter, hvorved man tjener penge, der kan give eleverne mulighed for yderligere oplevelser på turen, fx i den periode, der må betegnes som elevernes fritid. Som eksempel kan nævnes en biograf- eller teatertur, der ligger uden for lejrskolens undervisningsmæssige formål. I så tilfælde kan der ud over udgifter til billetter til eleverne måske også blive tale om en ekstra befordringsudgift, der for elevernes vedkommende i begge tilfælde må dækkes af private midler, hvis kommunen ikke betaler. Skolerejser. Finansiering Det følger af lovens 50, stk. 7, at kommunen afholder alle udgifter til lærernes deltagelse. Det er overladt til kommunens afgørelse, om kommunen vil dække yderligere udgifter i forbindelse med rejsen, eller om forældre og elever selv skal finansiere den resterende del af udgifterne. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, inden for hvilke økonomiske rammer der kan afholdes udgifter til skolerejser. Denne beføjelse kan overlades til den enkelte skolebestyrelse, jf. 40, stk. 4. Ved beslutningen om at gennemføre skolerejser, der er betinget af ikke kommunale midler, må der tages højde for de fastsatte økonomiske rammer. Der må ved afgørelserne på den enkelte skole derfor tages hensyn til, om finansieringen er sikret. Det medfører, at gennemførelsen af en rejse, uanset om den har været planlagt gennem længere tid, vil kunne komme til at afhænge af, om der er penge til formålet på den relevante del af budgettet, når beslutningen endeligt træffes. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kan gives et forhåndstilsagn om et tilskud af en bestemt størrelse til en klasse, eventuelt under visse betingelser vedrørende rejsemål og anden finansiering.

4 Der vil ikke kunne opkræves en individuel elevbetaling for deltagelse i en skolerejse, bortset fra udgiften til forplejning. Der vil imidlertid være mulighed for at supplere kommunens betaling til rejsen med frivilligt indsamlede midler. En indsamling kan fx have form af bidrag over længere tid til en klassekasse. Her bør det tilstræbes, at modtagelse af bidrag fra indsamlinger og fælles arrangementer mv. organiseres på en sådan måde, at ingen elever eller forældre føler sig mindreværdige. Bidragene vil fx kunne gives anonymt eller på en måde, hvor det kun er den pågældende, der forestår indsamlingen, der har kendskab til de enkeltes bidrag. Midlerne kan efter aftale benyttes til at afholde visse fælles udgifter for klassen. Ud over muligheden for at oprette klassekasser, jf. nedenfor, vil forældre og elever, evt. i samarbejde med skolen, kunne foretage fælles indsamlinger eller gennemføre forskellige aktiviteter så som teaterforestillinger eller café mv., for på denne måde at tjene penge til rejsen. Såfremt et rejseselskab yder»frirejser«til lærerne, anbefales det, at den samlede rejseudgift fordeles på samtlige deltager, således at skolen betaler den del, der vedrører lærerne. Den samme model anbefales, hvis et rejseselskab yder skolen en kontant bonus i forbindelse med køb af en rejse.

5 Fra Undervisningsministeriets hæfter om skolebestyrelsens arbejde. Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng? I folkeskolelovsammenhæng er et princip en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Princippet skal være formuleret så konkret, at der ikke er tvivl om hensigten, og at arbejdet i skolen uden større problemer kan indrettes efter det. Et godt princip er kortfattet og kontant formuleret, og det skal være så rummeligt, at nye behov og situationer kan passes ind, uden princippet skal ændres. Et princip må ikke formuleres som et diktat. For mange vage udtryk gør det vanskeligt at udarbejde handlingsplaner. Det skal være synligt for enhver, om principperne er fulgt eller ej. Principperne skal afspejle, hvilke værdier man ønsker, skolen skal præges af. Skolelederen skal have plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis. Et nyt princip skal være i overensstemmelse med de øvrige principper for skolens virksomhed. Det er vigtigt, at skoleledelsen får mulighed for at vælge mellem flere konkrete tiltag for at omsætte skolebestyrelsens principper til handling. Det er fx ikke hensigtsmæssigt med et princip, der hedder: "der skal være vikardækning for alle timer, som ikke dækkes af klassens sædvanlige lærer". Det vil ofte være umuligt at efterleve i praksis. I stedet bør det formuleres: "som hovedregel skal der være vikardækning for alle timer, som ikke dækkes af klassens sædvanlige lærer". Det giver skolelederen handlefrihed til i nødstilfælde at vælge en anden løsning. På samme måde kan skolebestyrelsen beslutte at "ikke al undervisning i 2. klasse skal foregå som klasseundervisning". Hertil kan der formuleres principper om holddannelse eller samlæsning på tværs af klasser og klassetrin, men ikke på en måde, der dikterer, at "al undervisning i 2. klasse skal foregå som gruppearbejde". Sammen med sine medarbejdere skal skolelederen have mulighed for at afgøre, hvordan principperne bedst omsættes til handling. Skolens leder og ansatte skal have sikkerhed for, at skolens daglige administration og drift kan foregå sammenhængende, roligt og sikkert. Samtidig har skolelederen pligt til at orientere bestyrelsen om, hvordan arbejdet skrider frem. Skolebestyrelsen afgør løbende, om der er behov for at ændre og/eller stramme principperne for at sikre, at hensigten med principperne kommer til udtryk i skolens dagligdag.