Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling"

Transkript

1 23. oktober 2009 Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling Resumé og overordnede kommentarer Danmark fører aktuelt en meget lempelig finanspolitik med det formål at styrke aktivitet og beskæftigelse i lyset af den økonomiske krise. Regeringen har fremlagt et finanslovsforslag for 2010, som indebærer en fortsættelse af den lempelige finanspolitik, og har lagt vægt på, at det rigtige nu er at se tiden an. Finanspolitikken og udbetalingen af SP-midler i 2009 og 2010 skønnes samlet set at øge aktivitetsniveauet med ca. 2 pct. af BNP. DØR er enig i, at finanspolitikken er meget lempelig ( De danske politikere har valgt at føre en meget lempelig finanspolitik for at mildne konsekvenserne af krisen ), og DØR s vurdering af finanspolitikkens aktivitetsvirkning er på linje med Finansministeriets skøn. DØR anbefaler imidlertid yderligere væsentlige lempelser med en aktivitetsvirkning på mindst ½ pct. i 2010 og anbefaler endvidere fortsatte lempelser i DØR s argumenter for yderligere finanspolitiske lempelser virker ikke overbevisende. DØRs finanspolitiske tommelfingerregel er endimensionel og DØRs anbefaling tager ikke tilstrækkeligt hensyn til øvrige relevante hensyn samt den betydelige usikkerhed om outputgabet i den aktuelle situation: Finanspolitikken i Danmark er samlet mere lempelig end i de fleste andre lande, og de automatiske stabilisatorer er samtidig formentlig større end i samtlige andre OECD-lande. De samlede offentlige finanser svækkes derfor relativt meget i Danmark svarende til ca. 8 pct. af BNP fra 2008 til 2010 mod ca. 5 pct. af BNP i de andre EU-lande. De finanspolitiske lempelser og det store rentefald siden efteråret slår først igennem fuldt ud i resten af 2009 og 2010, samtidig med at der nu er tegn på fremgang i udlandet. Der er usikkerhed om det videre forløb, men det taler for at vente og bevare handlemuligheder. Yderligere lempelser kan presse renterne op og dermed dels modarbejde de aktuelle lempelsers effekt på aktiviteten og dels øge gældsbyrden og det fremtidige konsolideringsbehov. Hensyn til renten er vigtigere, fordi Danmark ikke er med i euroen og skal sikre fortsat troværdighed omkring fastkurspolitikken. Yderligere lempelser kan desuden svække de mellemfristede beskæftigelsesmuligheder via en yderligere forringelse af Danmarks konkurrenceevne, der i forvejen er svækket markant gennem det seneste årti. Finanspolitikken skal udover at stabilisere økonomien på kort sigt når der er et klart behov sikre en holdbar udvikling i den offentlige økonomi på lang sigt i

2 2 lyset af stigningen i antallet af ældre og levetiden. Sunde og holdbare finanser er også nødvendigt for at have råderum til lempelser under næste lavkonjunktur. Omkring årsskiftet fremlægges Konvergensprogrammet, som opdaterer 2015-planen og gør status for de samlede finanspolitiske udfordringer. Jo mere finanspolitikken lempes på kort sigt, jo mere skal der strammes efterfølgende, og erfaringerne viser, at det er sværere at stramme finanspolitikken end at lempe den Danmark skal tage højde for samarbejdet i EU, hvor landene har aftalt, at alle lande under forudsætning af et bæredygtigt opsving skal starte den finanspolitiske konsolidering senest i Danmark ventes, ligesom stort set alle EU-lande, at få en konkret anbefaling om konsolidering - formentlig i løbet af 2010 og med virkning fra Det finanspolitiske udgangspunkt DØRs vurdering af virkningerne af den besluttede finanspolitik er på linje med Finansministeriets skøn. DØR venter således samlet en aktivitetsvirkning på ca. 2 pct. af BNP i 2010 som følge af den planlagte finanspolitik i 2009 og i Som udgangspunkt er finanspolitikken i Danmark dermed mere lempelig i disse år end i hovedparten af de andre OECD-lande, selv om ledigheden også er lav i international sammenhæng. Samtidig er Danmark formentlig det land i OECD, som har de største automatiske stabilisatorer, hvilket indebærer, at behovet for aktive lempelser af finanspolitikken som udgangspunkt er mindre end i andre lande. Den samlede, forventede svækkelse af de offentlige finanser fra 2008 til 2010 er derfor også større i Danmark end i de fleste andre lande, jf. figur 1a. DØR venter, at husholdningernes disponible realindkomster stiger med omkring 4 pct. pr. år i 2009 og 2010, selv om ledigheden ventes at stige, og beskæftigelsen falder. Den kraftige indkomstfremgang afspejler overvejende skattenedsættelserne og adgang til at hæve SP-midlerne (som indgår i opgørelsen). Ifølge DØR vil de offentlige investeringer desuden stige med ca. 32 pct. i 2009 og 2010 samlet set (svarende til det, der er lagt til grund for regeringens forslag til finanslov for 2010). Det er den største vækst over to år siden starten af 1960 erne og formentlig mere end samtlige andre OECD-lande har planlagt, jf. figur 1.b. DØR lægger derudover bl.a. til grund, at det offentlige forbrug kun stiger 0,7 pct. til næste år, hvilket er mindre end forudsat i ØR august mens forbrugsvæksten på 2 pct. i 2009 omvendt er større end skønnet i ØR. Den lempelige finanspolitik skal ses i sammenhæng med det kraftige rentefald siden sidste efterår. Renten på 1-årige rentetilpasningslån er reduceret fra knap 6 pct. i oktober 2008 til det aktuelle niveau på ca. 2 pct. Pengeinstitutternes udlånsrente er også faldet væsentligt siden efteråret, og samlet er renteniveauet tilbage omkring det meget lave niveau i 2003/2004. Både finans- og pengepolitikken er dermed ekstraordinært lempelig i øjeblikket.

3 3 Figur 1a Ændring i faktisk og strukturel primær saldo i OECD-lande fra 2008 til 2010 Figur 1b Væksten i de offentlige investeringer fra 2008 til 2010, 20 OECD-lande Ændring strukturel primær saldo Italien Frankrig USA OECD Østrig Belgien Holland Finland Irland Ændring faktisk saldo Storbritannien Tyskland Sverige -8 Danmark -10 Pct IRE GRC TUR USA AUT UK FRA CHE BEL FIN NZL KOR JPN NLD SWE DK DEU CAN AUS POR NOR MEX DK Pct Figur 2a Ledighed, august 2009 og ændring i strukturel primær saldo fra 2008 til Danmark (DST) -4 Holland Danmark Storbritannien Finland Tyskland USA OECD -3 Sverige Østrig Belgien Italien Frankrig Irland Ledighed, august 2009 Ændring strukturel primær saldo Figur 2b Ledighed og indgreb personer personer Pinsepakke DØR Forårspakke Forårspakke 2.0 Anm.: Figur 1a y-aksen - viser svækkelsen af den strukturelle primære saldo fra Det er et groft, men sammenligneligt mål for aktive lempelser af finanspolitikken (hvor frigivelsen af SP-opsparingen imidlertid ikke indgår). På x-aksen er vist skøn for ændringer i den faktiske saldo, som udover de aktive lempelser også afspejler bidraget fra de automatiske stabilisatorer. For Danmark er vist Finansministeriets skøn, idet DØR ikke beregner den strukturelle saldo. Figur 1.b er baseret på Finansministeriets skøn for Danmark (Økonomisk Redegørelse, august 2009) og OECD-skøn for andre lande (OECD Economic Outlook, juni 2009). OECD s juni-skøn for Danmark er fra før investeringsrammen for 2010 blev fastlagt. Kilde: Economic Outlook 85, juli. OECD, Økonomisk Redegørelse, august 2009, Danmarks Statistik samt DØR efterårsrapport Finanslovsforslaget for 2010 omfatter de nævnte finanspolitiske lempelser. Der er ved offentliggørelsen af forslaget lagt vægt på, at der ikke aktuelt er behov for yderligere stimulans, og at det rigtige nu er at se tiden an. Det afspejler især følgende hensyn: For det første skal finanspolitikken bidrage til at modvirke den stigning i ledigheden og risikoen for mere vedholdende stigninger i langtidsledigheden - som krisen kan give anledning til. Det hensyn tilgodeses af den lempelige politik, der er besluttet. FM

4 4 De finanspolitiske lempelser og faldet i renterne virker med stigende styrke i sidste del af 2009 og i 2010, og de fulde virkninger er derfor ikke realiseret endnu. Samlet set og under normale forhold kan den økonomiske politik, inklusive rentefaldet siden 2008, løfte BNP med 4 pct. i 2010 og beskæftigelsen med godt personer. Der er usikkerhed om, hvornår og hvor kraftigt initiativerne virker. De internationale organisationer har oprevideret deres skøn for væksten i udlandet. Verdenshandelen og dansk eksport er nu stigende fra et lavt niveau. Efter en nedgang i alle OECD-lande i efteråret er boligpriserne på vej op i mange lande (med baggrund i de faldende renter), også i hovedparten af de lande, som oplevede store boligprisstigninger under opsvinget. Og i Danmark er der også begyndende tegn på stabilisering af boligmarkedet. Ledigheden har været stabil henover sommeren, hvilket dog delvist afspejler tekniske forhold. Ledigheden på godt i august 2009 er stadig noget under det laveste ledighedsniveau, der blev nået under den forrige højkonjunktur (knap i november 2001), og ledigheden er lavere end i de fleste andre OECD-lande. Langtidsledigheden (både ledige og aktiverede) er desuden historisk lav og er endnu ikke steget nævneværdigt siden lavpunktet i sommer, bl.a. fordi der trods krisen fortsat er forholdsvis mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. For det andet er det et centralt hensyn at undgå unødigt store og permanente forringelser af de offentlige finanser. De offentlige finanser er under pres med udsigt til underskud på omkring 5 pct. af BNP i 2010 og måske et lignende underskud i Samtidig har omfattende garantier og kapitalindskud i banker mv., medført at det offentlige er mere eksponeret overfor den finansielle sektor. Store underskud vil øge gælden og rentebetalingerne og derigennem lægge pres på mulighederne for at håndtere de demografiske udfordringer mv. uden mærkbare offentlige besparelser. Store underskud øger sårbarheden overfor fornyet finansiel uro og tilbageslag og øger risikoen for, at yderligere lempelser virker rentedrivende. Større rente vil svække beskæftigelse og boligmarkedet, med risiko for den finansielle stabilitet, og øger omkostningerne ved stigende gæld. Det kræver større ansvarlighed i finanspolitikken, når man som Danmark fører fastkurspolitik og ikke deltager i euroen. Jo mere finanspolitikken lempes i 2010, desto mere skal der strammes i de efterfølgende år, hvor der ikke er sikkerhed for, at opsvinget er robust og hvor ledigheden risikerer at være højere end i dag. Erfaringerne viser desuden, at det er sværere at stramme finanspolitikken end at lempe den.

5 5 For det tredje skal der tages hensyn til konkurrenceevnen, så forringelsen af vækst- og beskæftigelsesmuligheder på mellemfristet sigt begrænses. Lønkonkurrenceevnen er svækket mærkbart siden årtusindskiftet bl.a. som følge af relativt høje danske lønstigninger og en svag produktivitetsudvikling, og igennem det seneste år har inflationen været højere end i euroområdet. Det ventes også at være tilfældet i 2009 og 2010, selv om lønstigningerne i Danmark tager af. Lønomkostningerne pr. produceret enhed er siden 2000 steget ca. 3 pct. mere om året i den danske fremstillingssektor end i udlandet, når der også tages hensyn til udviklingen i den effektive kronekurs. Efter den stærke højkonjunktur kan en periode, hvor ledigheden er større end det strukturelle niveau, være den eneste mekanisme, som kan genoprette konkurrenceevnen. Mere ekspansiv finanspolitik risikerer at forstærke sådan en tendens. 2. DØR s argumenter for yderligere lempelser virker ikke overbevisende DØR anbefaler i sin efterårsrapport en yderligere, midlertidig lempelse af finanspolitikken, der kan øge aktiviteten (BNP) med ½ pct.-enhed i Der peges eksplicit på yderligere fremrykninger af offentlige investeringer for 10 mia. kr. som en mulig udmøntning heraf. Anbefalingen er på trods af, at finanspolitikken i Danmark er mere lempelig end i de fleste andre OECD-lande - også når DØRs tal lægges til grund, og at Danmark har større automatiske stabilisatorer end andre lande. Det kan være svært at se en præcis linje ift. DØRs anbefalinger under det forrige tilbageslag, jf. boks 1.

6 6 Boks 1 DØRS anbefalinger under dette og det forrige tilbageslag Det kan være relevant at sammenligne DØRs skøn og anbefalinger i dag og under den seneste afmatning i starten af årtiet, selv om den nuværende tilbagegang er væsentligt kraftigere. Dengang steg ledigheden til omkring personer i slutningen af 2003/starten af 2004, hvorefter ledigheden faldt igen. Nu venter DØR også, at ledigheden stiger til netop personer i starten af 2011, hvorefter ledigheden ventes at aftage igen med nogenlunde samme styrke som dengang, jf. figur 1.2. i rapporten og figur 2b ovenfor. Dengang dvs. i starten af 2004, blev forårspakke 1 vedtaget. Det var DØR uenige i og anførte, at Med det givne konjunkturbillede synes forårspakken ikke at have været nødvendig. Det ville have været fornuftigt at have set tiden an. I dag forventes et nogenlunde tilsvarende ledighedsforløb, finanspolitikken er meget lempeligere i udgangspunktet, dvs. mærkbart lempeligere end forårspakke 1, og der er udsigt til markant større underskud på de offentlige finanser. Nu er det DØRs vurdering, at finanspolitikken skal lempes endnu mere markant, lang tid før ledigheden (måske) når op på , på et tidspunkt, hvor den internationale økonomi er ved at vende, og hvor de penge- og finanspolitiske lempelser, der er gennemført, først for alvor begynder at virke. DØR bygger bl.a. sin vurdering på, at ledighedsgabet (dvs. forskellen mellem strukturel og faktisk ledighed) nu og i de kommende år vil være noget højere end dengang, hvilket afspejler, at den strukturelle ledighed vurderes at være reduceret med personer i den mellemliggende periode. DØR vurderer imidlertid også, at ledighedsgabet i 2012 med den givne finanspolitik (altså uden yderligere lempelser) kan være på niveau med gabet i Samlet er det derfor næppe urimeligt at hævde, at en anbefaling om en mere afventende holdning i finanspolitikken ville have været mere på linje med praksis, som blev anlagt i starten af årtiet. DØRs anbefalinger og overvejelser inddrager ikke umiddelbart hensynet til de danske forpligtelser i EU-samarbejdet og kan skærpe den forventede anbefaling fra EU til Danmark om at gennemføre en konsolideringsplan og bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP. De fleste EU-lande vil formentlig allerede i år få anbefalinger om finanspolitisk konsolidering inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten, mens Danmark og andre lande, hvor underskuddet først overskrider 3 pct. af BNP i 2010, ventes at få anbefalinger næste år. Anbefalingerne vil blive differentieret i lyset af landenes respektive udfordringer, men der er enighed om behovet for en flerårig finanspolitisk konsolidering. EU s finansministre arbejder aktuelt med overordnede fælles principper for finanspolitiske exitstrategier og har den 20. oktober aftalt, at alle EU-lande under forudsætning af et bæredygtigt opsving skal starte konsolideringen senest i 2011, og at der generelt vil være behov for årlige strukturelle budgetforbedringer på mindst 0,5 pct. af BNP i de fleste lande. DØRs anbefaling om en yderligere lempelse i 2010 tager udgangspunkt i en tommelfingerregel om, at ca. ¼ af et outputgab skal lukkes med diskretionær finans-

7 7 politik. Hvis outputgabet eksempelvis ventes at være -4 pct. af BNP, så skal man altså lempe, således at aktiviteten øges med 1 pct. af BNP. DØRs finanspolitiske regel er endimensionel, og der er en række centrale hensyn og udfordringer, der ikke indgår i selve tommelfingerreglen. Det fremgår eksempelvis af, at der er en række europæiske lande, der har store negative outputgab (større end i Danmark i 2010), men som strammer finanspolitikken i disse år selv om en regel svarende til DØR s skulle tilsige en meget markant lempelse. Det vurderes i landene at være nødvendigt for at begrænse de meget store underskud og undgå forøgede rentespænd i forhold til Tyskland. Både store underskud og stigende rentespænd kan have den effekt, at finanspolitiske lempelser ikke vil få den aktivitetsforøgende effekt, som ellers kunne forventes under normale forhold. Samtidig vil højere rente øge omkostningerne ved den gæld, som opbygges. DØR påpeger nogle af de forhold, som tilsiger en mere forsigtig finanspolitisk linje end reglen. Men kvantitativt fylder disse hensyn ikke meget. DØR s regel indebærer således en meget stor lempelse med en aktivitetsvirkning på 1¼ - 1½ pct. af BNP, baseret på DØRs outputgap-skøn, og den anbefalede lempelse reduceres så til godt 1 pct.-enhed med henvisning til disse forhold. På basis af den planlagte finanspolitik, der vurderes at have en aktivitetsvirkning på ca. ½ pct.- enhed, anbefales yderligere lempelser med en aktivitetsvirkning på ca. ½ pct.- enhed. Dermed når man anbefalingen om en lempelse på ca. 10 mia. kr. Der bør være skepsis over for DØRs afvejning af de forskellige hensyn i tilknytning til den finanspolitiske anbefaling: DØR har ikke i modsætning til OECD, IMF, EU og nationale skøn i en række OECD-lande nedjusteret sit skøn for potentielt BNP. Hvis DØR havde nedjusteret sit skøn for potentielt BNP i Danmark på linje med andre organisationer, ville reglen alt andet lige tilsige en lempelse, der er i størrelsesordenen ½ pct.-enhed mindre end det, som man nu er nået frem til (hvormed man kommer ret tæt på skønnet i ØR august). Det skyldes, at det skønnede outputgab dermed ville reduceres med i størrelsesordenen 2 pct.-enheder. Desuden påvirkes opgørelsen af outputgabet af, at faldet i det danske BNP i høj grad afspejler lavere privatforbrug med stort afgiftsindhold (herunder registreringsafgift). Mange af disse afgifter indgår direkte i BNP (og bidrager dermed til faldet i det målte BNP, men ikke i det potentielle BNP). Det peger også i retning af, at outputgabet kan være overvurderet. Det er samlet udtryk for, at usikkerheden i det skønnede outputgab er meget større end normalt med en entydigt bias, som trækker i retning af en afventende linje i finanspolitikken. Samtidig rejser den store usikkerhed i måling af outputgabet mere grundlæggende spørgsmål ved at bruge tommelfingerreglen som et så dominerende udgangspunkt for finanspolitiske anbefalinger.

8 8 DØR inddrager ikke overvejelser om konsekvenser for renten Yderligere lempelser kan påvirke renten og dermed modvirke effekten af lempelserne, herunder medføre et vigende boligmarked og større rentebyrde. Det analyseres reelt ikke i rapporten. Erfaringerne fra andre lande under den internationale krise viser, at manglende troværdighed hurtigt kan give sig udslag i højere renter. Det er som nævnt samtidig en af årsagerne til, at flere lande med store outputgab aktuelt strammer finanspolitikken. Generelt er det afgørende at sikre troværdighed om fastkurspolitikken for at sikre, at eventuelt fornyet finansiel uro kun får mindre og kortvarige konsekvenser for renten i Danmark. Det kræver sikkerhed for, at de store underskud er midlertidige og dermed også, at ambitionsniveauet i stabiliseringspolitikken er troværdigt. DØR tillægger ikke løn- og konkurrenceevneudviklingen særlig stor betydning i vurderingen af finanspolitikken. DØR forventer, at lønningerne i Danmark stiger mere end i udlandet de næste år, og dermed at konkurrenceevnen svækkes. DØR anerkender desuden, at lønkonkurrenceevnen i forvejen er svækket markant siden årtusindskiftet, og at det har medført markedsandelstab men de ret håndfaste konklusioner herom i konjunkturkapitlet og de finanspolitiske implikationer heraf inddrages ikke umiddelbart i vurderingen af finanspolitikken fremadrettet. Det er også overraskende, at løn- og produktivitetsudviklingen ikke tillægges større betydning i forhold til troværdighed om fastkurspolitikken. De høje danske omkostningsstigninger har således bidraget til, at inflationen (og kerneinflationen) i Danmark er større end i euroområdet. Den tendens kan blive yderligere skærpet, hvis finanspolitikken lempes for meget. Risikoen for større strukturledighed DØR-rapporten kan give det indtryk, at højere ledighed kan bide sig fast permanent dvs. i al fremtid og dermed også varigt svække finanserne. Det er en vidtgående tese, der ikke er analyseret eller begrundet nærmere i rapporten. Konkret er det i Danmark efter de to foregående lavkonjunkturer lykkedes at få ledigheden ned på nye rekordlave niveauer så umiddelbart er der ikke stærkt empirisk belæg for synspunktet. Det er ikke usædvanligt, at det ledighedsniveau, der er foreneligt med stabil prisog løninflation på et par års sigt, kan stige i en periode som følge af kraftige tilbageslag. Lempelserne af den økonomiske politik har bl.a. til formål at modvirke sådanne mere vedholdende stigninger i ledigheden. Men udskiftning blandt de personer, der er langtidsledige, og erfaringerne fra de seneste år understøtter, at en sådan effekt som udgangspunkt ikke er permanent. En eventuel højere tilgang til efterløn i nogle år vil heller ikke svække beskæftigelsen varigt, og tilsvarende gælder for andre offentlige ydelser 1. 1 Der er samtidig en stor tilgang til uddannelse som følge af vigende jobmuligheder. Det vil formentlig snarere øge erhvervsdeltagelsen på længere sigt.

9 9 Stabiliseringspolitikken kan dermed heller ikke bero på, at yderligere lempelser, der sigter på at reducere ledighedsstigningen på kortere sigt, vil medføre en positiv virkning på beskæftigelsen og de offentlige finanser på langt sigt. Det danske arbejdsmarked er relativt fleksibelt, og Danmark er derfor ifølge OECD et af de lande, hvor en stigning i ledigheden har mindst gennemslag på langtidsledigheden. Da langtidsledigheden samtidig fortsat er historisk lav og ikke er steget meget det seneste halve år 2, er risikoen for mærkbart større strukturledighed ikke akut som i mange andre lande. Usikkerhed om det videre forløb peger også på en afventende tilgang og ikke større lempelser nu og her. De historiske erfaringer peger på, at recessioner af en varighed, som den Danmark indtil nu har været igennem, typisk efterfølges at meget høj vækst i et års tid. Alligevel hælder de fleste (herunder både Finansministeriet og DØR) til, at opgangen denne gang bliver ret afdæmpet, bl.a. i lyset af krisens karakter. Det ændrer ikke ved, at der er stor usikkerhed om udviklingen det næste års tid. Risikoen for et mindre gunstigt forløb end det, som ventes, peger imidlertid også i retning af en afventende tilgang i finanspolitikken nu og her. Det er ikke ukendt, at usikkerhed under visse betingelser kan øge fordelen ved at vente. Dermed bevares nogle handlemuligheder, som der bl.a. kan blive brug for, hvis den finansielle uro bryder ud igen. Erfaringerne det seneste år viser netop, at de specifikke problemer og karakteren af de nødvendige indgreb med betydelige statsfinansielle implikationer har været vanskelige at forudse pga. krisens sammensatte karakter. Samtidig er der udsigt til, at de fleste vestlige lande vil skulle stramme finanspolitikken markant i en årrække formentlig fra 2011 og frem. Fx har OECD opstillet scenarier, der peger på finanspolitiske konsolidering med 1 pct. af BNP årligt i 3-7 år i de fleste lande. Det kan sammen med mulige rentestigninger, stigende oliepriser og andre forhold virke dæmpende på efterspørgslen i en periode, og vil generelt betyde at landene er dårligt stillet i forhold til at håndtere nye tilbageslag. Hvis finanspolitikken i Danmark lempes for meget på helt kort sigt, vil sårbarheden overfor sådan et forløb også blive forøget herhjemme med højere ledighed til følge. Det trækker også i retning af tilbageholdenhed nu og her. Hertil kommer, at de potentielle samfundsøkonomiske implikationer ved tidligst at foretage den af DØR foreslåede lempelse om et halvt eller helt år hvor vi ved mere om krisens videre forløb og om de konkrete behov under alle omstændigheder vil være forholdsvis begrænsede. 2 DØRs definition af langtidsledighed tager ikke højde for perioder i aktivering. Efter gældende regler er der ret og pligt til aktivering første gang efter 9 måneder og herefter hver gang, der er gået 6 måneder for ledige over 30 år. Det indebærer, at DØRs begreb ikke giver et retvisende billede af antallet af personer med omfattende ledighed (passiv og aktiv) indenfor det seneste år. Hvis der tages højde herfor, så har stigningen været begrænset siden vendepunktet i ledigheden i sommeren 2008, og niveauet for langtidsledigheden er fortsat meget lavt.

10 10 Det er således en mangel, at DØR ikke mere grundlæggende diskuterer den option, der ligger i at anlægge en afventende linje i den økonomiske politik, bl.a. i lyset af at finanspolitikken i Danmark som udgangspunkt er lempeligere end andre lande, mens de automatiske stabilisatorer er ret store, og ledigheden er forholdsvis lav. at den lempelige finans- og pengepolitik i Danmark og andre lande først må ventes at virke mærkbart i sidste del af 2009 og især i at der nu er klarere tegn på vending internationalt og en stabilisering herhjemme, og at der er stor usikkerhed om styrken i opsvinget det næste års tid. at svækkelsen af konkurrenceevnen og udsigt til store underskud medfører restriktioner for den økonomiske politik i Danmark. at Danmark formentlig i løbet af 2010 vil modtage henstillinger inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten, der vil indebære anbefalinger om at gennemføre en finanspolitisk konsolideringsplan med virkning fra 2011 og bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP. at der kan komme fornyede finanspolitiske behov på et par års sigt, idet oliepriser, renteforhold og et meget omfattende behov for konsolidering i den vestlige verden kan dæmpe efterspørgslen i en årrække. at yderligere lempelser nu under alle omstændigheder medfører en mere stram politik senere, samtidig med at der ligger en stor udfordring i at sikre finansiering af pensioner og sundhed til flere ældre, ambitiøse mål i klimaog energipolitikken, og vigende indtægter fra Nordsøen på længere sigt. Kan DØRs forslag om markant flere offentlige investeringer realiseres? DØR gør sig ikke overvejelser om de praktiske muligheder for at øge de offentlige investeringer i det omfang, som der lægges op til. DØR s ukonkrete tilgang underspiller i meget udtalt omfang de praktiske udfordringer, der er ved at løfte investeringerne så markant i en kort periode. Samtidig understreger DØR, at der skal være tale om fremrykninger af allerede planlagte investeringer, hvilket yderligere skærper betingelserne for at gennemføre forslaget. Med DØR s forslag om yderligere løft af de offentlige investeringer på 10 mia. kr. i 2010 vil realvæksten i investeringerne imidlertid nå op på 42 pct. i Det skal i givet fald komme i forlængelse af en stigning på 15 pct. i indeværende år. Ikke i noget tidligere år har realvæksten været så høj ifølge foreliggende data, der rækker tilbage til slutningen af 1940 erne.

11 11 Desuden nævner DØR, at i et længere historisk perspektiv (siden starten af 1970 erne) er der ikke planlagt et ekstraordinært højt investeringsomfang i de kommende år. Med de planlagte investeringer i 2009 og 2010 skal man tilbage til udbygningen af velfærdsstaten i midten af 1960 erne for at finde tocifrede vækstrater to år i træk. Opgjort i pct. af BNP ventes niveauet i 2010 at være det største siden starten af 1980 erne. Som i andre lande, Danmark normalt sammenlignes med, har det offentlige investeringsniveau i pct. af BNP i Danmark været lavere siden starten af 1980 erne. Det skal ses i sammenhæng med udbygningen af velfærdsstaten før 1980, herunder af undervisningsområdet. Nogenlunde i takt med det faldende elevtal blev investeringerne i folkeskolen eksempelvis i starten af 1980 erne reduceret til omkring en fjerdedel af investeringsniveauet i starten af 1970 erne. Generelt skal man imidlertid være varsom med at sammenligne investeringsniveauet over tid og mellem lande. Det afspejler bl.a. ændringer og forskelle i organiseringen af den offentlige sektor. En del investeringer bliver i Danmark varetaget af offentlige selskaber og virksomheder og medregnes derfor ikke i de offentlige investeringer i nationalregnskabet af tekniske grunde. Det drejer sig om offentlige virksomheder, som blandt andet omfatter Banedanmark, og offentlige selskaber som kommunale forsyningsvirksomheder (herunder kloakker, vand- og varmeforsyning), erhvervshavne, DONG Energy A/S, Energinet.dk og DSB. Hertil kommer, at også de seneste store brobyggerier er organiseret i offentligt ejede selskaber uden for offentlig forvaltning og service. Det gælder Storebæltsbroen, Øresundsbroen og den kommende Femern-forbindelse. Det indebærer blandt andet, at niveauet for de offentlige investeringer i f.eks. broer ikke er sammenligneligt over tid. På nogle investeringstunge områder adskiller Danmark sig desuden fra de andre nordiske lande, herunder på jernbaneområdet, vand- og spildevandsområdet og støttet boligbyggeri, hvor niveauet for de offentlige investeringer derfor er højere end i Danmark. jf. også særskilt notat om Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010.

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk 20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser. Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet

Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser. Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet November 211 Side 1 af 16 1. Sammenfatning Den finansielle uro forbundet med den internationale

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING i:\juni-2000\oko-4-b-sb.doc Af Steen Bocian 15. juni 2000 RESUMÈ FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING Vismændene har i deres seneste rapport beregnet de økonomiske effekter af en rentestigning

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Oversigt over presseresuméer

Oversigt over presseresuméer Oversigt over presseresuméer 6. maj 9 Præsentation af Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, maj 9 1. Konjunkturvurdering og alternative scenarier. Ledighed i 9 og 1 3. Finanspolitikken i 9 og 1. Finanspolitikken

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41.000 job i Danmark

Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41.000 job i Danmark Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41. job i Danmark Udsigterne for de europæiske økonomier er gradvist forværret i løbet af de seneste halve år, og gældskrisen tynger fortsat vækstskønnene i Euroområdet.

Læs mere

30-05-2012. Forventninger til den økonomiske udvikling og hvad det betyder for privatøkonomien

30-05-2012. Forventninger til den økonomiske udvikling og hvad det betyder for privatøkonomien 1 Forventninger til den økonomiske udvikling og hvad det betyder for privatøkonomien 2 Den økonomiske situation Gældskrisen i eurozonen er igen blusset op Eurozonen hænger fast i recession USA holder sig

Læs mere

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere