STATUSRAPPORT Projekt Nye Veje til aktivt liv, oktober 2012.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATUSRAPPORT Projekt Nye Veje til aktivt liv, oktober 2012."

Transkript

1 STATUSRAPPORT Projekt Nye Veje til aktivt liv, oktober LIVSKVALITET SELVHJULPEN SAMARBEJDE ARBEJDSGLÆDE 1

2 Forord/indledning Formålet med projektet Nye veje til aktivt liv blev defineret af Socialudvalget i februar 2011 og er dels at sikre borgerne i ældreområdet bedre livskvalitet, og dels at sikre en økonomisk gevinst. Der er tale om to vidt forskellige mål. Sammenhængen mellem målene er dog klar, da øget livskvalitet for borgeren gennem større selvhjulpenhed, mindsker presset på ældreområdet. Se figur 1. Figur 1 formål med Nye veje til aktivt liv Øget livskvalitet -flere borgere er selvhjulpne Mindre pres på ældreområdet - økonomisk ansvarlighed i kommunen Der er aktuelt en demografisk udvikling med mange medarbejdere, der går på pension og samtidig bliver der flere ældre borgere. Denne demografiske udvikling vil om få år sætte ældreområdet under pres. Projektet er startet op i 3 faser. Se i øvrigt figur 2: Fase 1, som omhandler nyhenvendelser i hjemmeplejen, har været i gang i hele projektperioden. Fase 2, som omhandler plejecentrene, blev skudt i gang i januar Fase 3, som omhandler de eksisterende borgere i hjemmeplejen, er i en stadig i en spæd start, idet de to første af hjemmeplejens sektioner begyndte på Nye veje i juni

3 Figur 2 faseopdelingen af Nye veje til aktivt liv Fase 2 - plejecentrene Fase 3 - borgere, som allerede modtager hjælp i hjemmeplejen Fase 1 - nyhenvendelser til hjemmeplejen Projektet er nu halvvejs igennem projektperioden. Opstarten var i juni 2011 med en projektperiode løbende frem til juni Der er således tid til at gøre status. Nye veje til aktivt liv er dog stadig famlende i kraft af at være et projekt, og det vil ikke være muligt at foretage klare konklusioner endnu. Samtidig er der så meget af projektperioden tilbage, at der stadig vil kunne justeres på projektet via forskellige nye tiltag. Denne status vil således ikke kunne give noget entydigt svar i forhold til formålene livskvalitet og økonomisk gevinst, men omvendt vil der være masser af erfaringer til at gøre os klogere på, om vi er på rette kurs. Rapportens opbygning. Opbygningen af rapporten vil tage udgangspunkt i faseopdelingen af projektet, og der vil være et afsnit pr. fase. Desuden vil der indledningsvis blive samlet op på baggrunden for projektet og afslutningsvis vil der være en samlet vurdering af status for Nye veje til aktivt liv. Der er stor forskel på typen og mængden af data for de enkelte faser. Data er mest omfattende for fase 1, da denne fase har været i gang længst og dataindsamlingen har været bredest. For fase 2 og 3 er datamængden mere begrænset og vil bære præg af at være mere kvalitative. 3

4 Status på projektets baggrund Organisatorisk set er Nye veje til aktivt liv et meget omfattende og tværfagligt projekt med mange interessenter. Nye veje til aktivt liv påvirker og spiller sammen med hjemmeplejen, sygeplejen samt plejecentre, myndighedsafdeling, hjælpemiddelafdeling og træningsafdeling. Der er således flere tusinde medarbejdere på ældreområdet, som på en eller anden måde er involveret i projektet. Herudover er også eksterne interessenter såsom Social- og Sundhedsskolen og sygehuse og praktiserende læger involveret direkte eller indirekte i projektet. Hertil kommer, at Nye veje har krævet en helt ny organisering, herunder hjemmetrænersektioner, ansættelse af projektterapeuter, rehabiliteringsteam samt selvfølgelig projektorganiseringen med styregruppe, projektgruppe, innovationsgrupper og arbejdsgrupper. Uddannelse Nye veje til aktivt liv har desuden krævet helt nye jobbeskrivelser. Hjemmetræner er blevet et nyt begreb i Svendborg Kommune. Hjemmetrænerne er medarbejdere fra plejecentre og hjemmeplejen, der har gennemgået et 11-dages uddannelsesforløb omkring rehabilitering og motivation. Uddannelsen veksler mellem praktik og teori, og uddannelsen er løbende blevet evalueret og tilpasset. Pt. er 157 personer uddannet til hjemmetrænere og yderligere ca. 50 medarbejdere vil være uddannet inden 2012 er omme. Over 200 medarbejdere har gennemført et 3-dages uddannelsesforløb omkring rehabilitering og dette antal vil blive fordoblet inden året er omme. Yderligere har der været arrangeret i alt 3 temaeftermiddage for sygeplejersker og 7 temamøder for sektionsledere og myndighedsafdeling. Figur 3 Hjemmetrænere Uddannelsen til hjemmetræner har fået en fin evaluering, og jobbet som hjemmetræner vurderes af hjemmetrænerne som meget meningsfyldt, og det giver stor anerkendelse både fra kolleger og borgere. 4

5 Udover hjemmetrænerne er der ansat i alt seks projektterapeuter, to for hver fase. Projektterapeuternes rolle er kort sagt at være rehabiliteringskonsulenter i forhold til kolleger og borgere. Projektterapeuterne er samtidig projektets vagthunde og dem, der sørger for at fokus holdes på projektets grundtanker. Projektterapeuternes funktion må vurderes som afgørende for projektets gennemførelse og succes. Figur 4 Projektterapeuter fra fase 1 FASE 1 I forhold til fase 1 er der etableret to nye hjemmetrænersektioner i hjemmeplejen, henholdsvis Nye Veje Øst og Nye Veje Vest. De to sektioner har en sektionsleder og en projektterapeut tilknyttet og er bemandet med hjemmetrænere. Desuden er nedsat en arbejdsgruppe med afdelingschef Kirsten Vie Madsen som formand. De to nye sektioner fungerer parallelt med de øvrige hjemmeplejesektioner, men arbejder udelukkende med hjemmetræning og borgere, som er vurderet inden for målgruppen for fase 1 borgere. Nye Veje sektion Øst har pt. 7 fastansatte hjemmetrænere og Nye Veje sektion Vest har pt. 6 fastansatte hjemmetrænere. Fase 1 omhandler som nævnt de borgere, der henvender sig omkring hjælp ofte for første gang. Det er langt fra alle de borgere, som henvender sig omkring hjælp, der begynder et hjemmetræningsforløb. Nogle borgere vurderes som værende uden for målgruppen for fase 1, og nogle borgere fravælger hjælpen. Nye Veje i fase 1 er en sluse for alle nyhenvendelser, hvor kun en lille del nu går direkte til traditionel hjemmehjælp. Data for nedenstående analyse er gældende fra den 1. januar til 13. august I perioden har der været 644 henvendelser vedr. hjemmehjælp. 512 af henvendelserne - svarende til 80 % af henvendelserne - er vurderet inden for målgruppen for Nye Veje til aktivt liv. Se figur 5. 1 De første måneder af projektperioden - 1. september til 31. december er ikke indbefattet, da procedurerne omkring dataindsamling på dette tidspunkt stadig var under udarbejdelse og implementering. 5

6 Figur 5 nyhenvendelser i målgruppe og udenfor målgruppe 644 nyhenvendelser vedr. hjemmehjælp 132 borgere var ikke projektets målgruppe 512 borgere i projektets målgruppe 132 borgere er efter en konkret og individuel vurdering holdt uden for projektet. Afvisningsårsagerne er kategoriseret nedenfor i figur 6. Figur 6 - afvisningsårsager Afvisningsårsag Afslag Ej træningsegnede Demens Kognitive problemer Kompenserende hjælp Terminal syg Særlige årsager Gæsteplads 2 borgere 47 borgere 8 borgere 9 borgere 6 borgere 28 borgere 26 borgere 6 borgere Som det fremgår af ovenstående er kun 8 borgere vurderet uden for målgruppen pga. en demenssygdom. Mange borgere med lettere demenssygdomme eller symptomer kommer således med i projektet, og erfaringerne er, at disse borgere i høj grad også kan få gavn af et hjemmetræningsforløb. De 26 borgere, som er vurderet uden for målgruppe pga. særlige årsager kan f.eks. være feriegæster på besøg i kommunen. 30 borgere er vurderet som værende i projektets målgruppe, men har af forskellige årsager selv fravalgt deltagelse i projektet. De klarer sig i hjemmet, f.eks. fordi de har fundet en løsning enten ved egen, andres eller teknologisk hjælp, og et fåtal har ikke ønsket at deltage i projektet. Se figur 7. 6

7 Figur 7 - Borgere i målgruppe, borgere i træningsforløb og selvhjulpne 512 borgere har været i målgruppe for projektet 30 borgere har fravalgt hjælp 1 borger selvhjulpen med teknologi 481 borgere i træningsforløb Ud af de 481 borgere, som er begyndt et hjemmetræningsforløb, er 376 borgere pr. den 13. august afsluttet i projektet. Det vil sige, at datagrundlaget for at vurdere succesraten for fase 1 er på 376 borgerforløb. Se figur 8. Figur 8 Borgere i træningsforløb 97 modtager hjemmehjælp 376 borgere i træningsforløb 10 døde 235 klarer sig hjemme 269 selvhjulpne 19 ude af anden årsag 15 klarer sig med hjælpemidler efter træningsforløb 269 borgere ud af de 376, som har afsluttet et hjemmetræningsforløb bliver afsluttet som selvhjulpne. Dette svarer til 72 %. 7

8 Træningsforløbene Hjemmetræningsforløbene har i gennemsnit en varighed på 41,5 dag. De korteste forløb er afsluttet samme dag som de opstartes, og det længste forløb har været på 189 dage (ca. ½ år). De borgere, der overføres til hjemmeplejen, har i gennemsnit været i projektet ca. 1 uge mere end de, der afsluttes som selvhjulpne. Når en borger bliver afsluttet som selvhjulpen, kan vedkommende selvfølgelig på et senere tidspunkt henvende sig til ældreområdet igen, hvis vedkommendes situation ændrer sig. På nuværende tidspunkt har i alt 41 borgere henvendt sig igen efter at have været afsluttet som selvhjulpne. Nogle ganske få borgere har endda i perioden nået at være i tre hjemmetræningsforløb. Et af de områder hvor Nye Veje har haft stor succes, er med hensyn til støttestrømper. Ved større brug af hjælpemidler og målrettet indsats lykkes det at gøre en del borgere selvhjulpne i forhold til påtagning og aftagning af støttestrømper. For en 14 dages periode i juli/august omhandlede 12 af de på dette tidspunkt 105 igangværende borgerforløb helt eller delvis støttestrømper 2. Borgernes oplevelse af Nye Veje til aktivt liv fase 1 På det overordnede niveau har det været sigende, at der kun har været få klager omkring Nye Veje til aktivt liv til ledelsen på ældreområdet. På borgerniveau har der i fase 1 blevet foretaget en række test for at vurdere, om borgernes livskvalitet ændres af at deltage i projektet. Der er foretaget fire forskellige målinger omhandlede borgerens livskvalitet. Vi har ikke på forhånd kendt måleredskaberne og for at sikre troværdigheden, er der valgt at benytte flere forskellige. Figur 9 målinger for livskvalitet Måling Barthel EQ5D Egenvurdering 1: Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? Egenvurdering 2: Er du frisk nok til at gennemføre det som du har lyst til at gøre? Antal gennemført Fremgang 51,5 % 73,2 % 38,4 % 38,7 % Nedgang 7,7 % 10,9% 10,1 % 8,7 % Status quo 40,8 % 15,9% 50,7 % 52,6 % Hvor Barthel målingen går på borgerens objektive funktionsniveau, omhandler EQ5D målingen i højere grad borgerens selvoplevede og subjektivt vurderede helbredstilstand. De to tillægsspørgsmål i egenvurderingen omhandler også borgerens subjektive oplevelse af helbredsstilstand. Især EQ5D og de to spørgsmål omkring borgerens egen vurdering af helbred siger noget om borgerens oplevede livskvalitet. Helbredet er 2 Tallet dækker kun dagvagt og trukket som 1.7 kropsbårnehjælpemidler. Derfor kan der godt gemme sig et par høreapparater i tallet. 8

9 selvfølgelig ikke det eneste parameter i en borgers livskvalitet, men det er af meget stor betydning og nok også et af de mest afgørende. Målingerne er foretaget både på borgere, som er afsluttet som selvhjulpne og borgere, som er overgået til en hjemmeplejesektion. Sammenligner man gruppen af selvhjulpne med gruppen af borgere, der overføres til hjemmeplejen, er andelen af borgere, der oplever fremgang størst blandt de selvhjulpne. Fælles for alle målingstyper er, at kun en meget lille andel borgere har oplevet nedgang i deres tilstand. Andelen ligger her mellem ca. 8 og 11 %. Afhængig af måling har mellem 38 og 73 % oplevet fremgang i forhold til helbred. Endelig har mellem 16 og 53 % af borgerne oplevet en uændret helbredstilstand, afhængig af måleredskab. Diskussion/opsamling Et af målene i projektet er større selvhjulpenhed og bedre livskvalitet for borgerne i projektet. For fase 1 bliver en stor del af borgerne selvhjulpne hele 72 % af borgerne i træningsforløb. For at nuancere dette bør det suppleres med om borgere oplever en bedre helbredstilstand både subjektivt og objektivt. Mellem 38 og 73 % afhængig af testvariant oplever en fremgang i helbredstilstand. Dette taler således for, at borgerne oplever bedre livskvalitet ved at være med i Nye veje til aktivt liv. Dette skal endda ses uafhængig af, om de bliver afsluttet som selvhjulpne eller skal overgå til hjemmehjælp. I forhold til det andet mål omkring økonomi vil det altid være vanskelig at vurdere, da man ikke kan sammenligne disse resultater med samme situation uden Nye veje til aktivt liv. Indvendinger mod at der skulle være et økonomisk potentiale i fase 1 kunne være, at vi kun får gjort de personer selvhjulpne, som ellers kun ville have fået midlertidig hjemmehjælp, at presset på ældreområdet blot skubbes foran os og vil ramme med dobbeltkraft, at investeringen i uddannelse og dyrere træningsforløb m.m. ikke opvejer eventuelle besparelser osv. Samtidig viser erfaringen, at grundvilkåret for at et projekt som Nye veje får succes med at gøre borgere selvhjulpne og samtidig økonomisk succes er konstant fokus og insisteren på, at den rehabiliterende tankegang fastholdes. Der er på nuværende tidspunkt ikke belæg for at drage nogle samlede konklusioner. Der er dog indikatorer på, at Nye veje til aktivt liv fase 1 reelt gør en forskel. Idet fase 1 fungerer som en sluse for borgere til hjemmeplejen, kan man tage antallet af borgere i hjemmeplejen som en indikator for, om Fase 1 som sluse formår at mindske tilgangen til hjemmeplejen. Som det fremgår af figur 10 er dette tilfældet. Antallet af borgere i hjemmeplejen inkl. Nye veje sektionerne har været nedadgående i projektperioden. I figur 10 ses udviklingen fra den 1. januar 2012, hvor antallet af borgere i hjemmeplejen inkl. Nye Veje var 1.920, til ultimo juli 2012, hvor antallet var faldet til Dette fald bør oven i købet ses i lyset af at antallet af ældre borgere i Svendborg Kommune samlet set er steget. Det vil sige, at hvis denne måling benyttes som indikation for fase 1, så peger det på, at Nye Veje hjælper med at holde presset på ældreområdet fra døren. 9

10 Figur 10 Antallet af borgere i hjemmeplejen Det skal selvfølgelig tages med i betragtningen, hvad investeringen forstået som fase 1 koster. De borgere, der afsluttes som selvhjulpne, er i gennemsnit ca. 40 dage i projektet. Dagene i Nye Veje er dyrere for kommunen end almindelig hjemmehjælp bl.a. fordi arbejdslønnen er højere, idet der er projektterapeuter tilknyttet. Herefter gives der fire meget forskellige eksempler på regnestykker for konkrete borgere. I regnestykkerne benyttes begrebet skyggevisitering, som er et udtryk for, hvad visitatorerne i Myndighedsafdelingen i en situation uden Nye Veje, ville have visiteret borgeren til. Det er således et fiktivt tal. Eksempel 1 Borger 1 har været 23 dage i Nye Veje og herefter afsluttet som selvhjulpen. Skyggevisiteringen viste, at vedkommende uden Nye Veje skulle have haft 1½ times ugentlig hjemmehjælp og ville således i timer have kostet ældreområdet 78 timers hjemmehjælp om året. I stedet er borgeren blevet gjort selvhjulpen og har alt i alt kostet ældreområdet ca. 3½ timers træning i Nye Veje over en ca. 3 ugers periode. Her er der således tale om en meget god investering. Borgeren kan selvfølgelig vende tilbage med nyt ønske om hjælp på et senere tidspunkt. Eksempel 2 Borger 2 er afsluttet som selvhjulpen og har været i Nye veje i 91 dage og i denne periode i alt modtaget træning i 5 timer 25 minutter. Da borgeren havde brækket hånden ville vedkommende med en vis sandsynlighed været blevet visiteret til midlertidig hjemmehjælp og efter 3 måneder blevet revurderet. Hvis en midlertidig hjemmehjælp var blevet afvisiteret efter 3 måneder, ville borgeren have kostet ældreområdet ca. 5 timers hjemmehjælp. Havde borgeren derimod fortsat ydelsen udover de 3 måneder ville vedkommende på et år have kostet ældreområdet i alt ca. 20 timers hjælp. Her er det således ikke entydig, at investeringen i form af træning i Nye veje har kunnet betale sig isoleret set. 10

11 Eksempel 3 Borger 3 afsluttes i Nye veje efter 51 dage som overført til hjemmeplejen. Vedkommende er efter et sygehusophold og gæsteboligophold startet i Nye Veje. I perioden er borgeren skyggevisiteret til 23½ times hjemmehjælp og har i Nye Veje modtaget 25 timers træning. Træningsforløbet har her haft karakter af et udredningsforløb, da borgeren er meget kompleks. Der opnås ingen fremgang med borgeren og vedkommende overføres til hjemmeplejen med mere hjælp end skyggevisiteringen viste. Set isoleret set har der ingen økonomisk gevinst været for ældreområdet. Eksempel 4 Borger 4 er efter 71 dage i Nye Veje afsluttet og overført til hjemmeplejen. Efter træningsforløbet på i alt 94 timer er borgeren blevet overført til hjemmeplejen og visiteret til ca. 20 minutters mindre hjælp om ugen end skyggevisiteringen viste. Efter træningsforløbet kan ældreområdet således på et år spare 17 timers hjælp til borgeren. Alt andet lige er der her tale om et positivt regnestykke for ældreområdet. Eksemplerne viser, at der er tale om meget individuelle forløb og egentlig individuelle såkaldte businesscases. Det viser samtidig, hvor stor kompleksiteten er, når det drejer sig om rigtige mennesker. Selvom alle de fire konkrete eksempler ikke alle viser et umiddelbart økonomisk potentiale på kort sigt, bør man egentlig tage et længere perspektiv med i betragtning. Er man efter et Nye veje forløb blevet afsluttet som selvhjulpen med for langt de fleste vedkommende en øget livskvalitet til følge, er der mange undersøgelser der viser, at man formår at klare sig selv i længere tid. Det tyder på, at man i et forløb i Nye Veje får bygget en selvtillid op, som man ikke ville have opnået ved traditionel hjemmehjælp. Dette betyder samtidigt, at selvom et nye veje forløb måske på kort sigt har været dyrere for kommunen end f.eks. midlertidig hjemmehjælp i samme periode, er der evidens for at tro, at næste gang vedkommende henvender til ældreområdet er på et senere tidspunkt end uden et nye veje forløb. Og at investeringen i nye veje betaler sig i et længere perspektiv. FASE 2 Overordnet set løber fase 2 omkring plejecentrene i to spor. Det ene spor er opbygget som et innovationsforløb. Sideløbende hermed er det, der kan betragtes som et projektspor. Her træffes de nødvendige beslutninger undervejs i processen omkring projektterapeuternes arbejde og f.eks. dataindsamling. Sammenhængen mellem delene ses i figur

12 Figur 11 Innovation og drift i Nye veje fase 2. Innovationsdelen Drift- /projektdelen Nye Veje på plejecentrene Projekt- og innovationsforløbet for nye veje på plejecentre begyndte officielt i januar Der blev bl.a. afholdt kick off arrangement, uddannet hjemmetrænere fra plejecentrene, ansat to projektterapeuter og en organisering blev besluttet med afdelingschef Kirsten Strøm Nielsen som formand for arbejdsgruppen. Borgere på plejecentre kan inddeles i tre kategorier. Beboere i plejeboliger, beboere i ældreboliger og beboere i gæsteboliger. Første fokus i fase 2 har været på beboere i plejeboliger. Projektterapeuterne har udarbejdet en turnus, hvor en terapeut er på en afdeling på et plejecenter i ca. 1 uge, hvor der arbejdes med konkrete borgere. På denne vis når projektterapeuterne ud på alle plejecentre flere gange i projektperioden og gør metoderne og tilgangen meget håndgribelig og konkret for medarbejderne. I løbet af efteråret vil fokus for fase 2 blive udvidet til også at gælde ældreboliger og gæsteboliger tilknyttet plejecentrene. Resultater Nye Veje på plejecentre har således været i gang et godt ½ års tid, og der er på nuværende tidspunkt indsamlet en række erfaringer og eksempler på, hvordan Nye Veje-tankegangen kan implementeres i forhold til beboere i plejeboliger. På plejecentrene er målet for de enkelte borgerforløb ikke 100 % selvhjulpenhed, da dette ikke er realistisk i forhold til den største del af målgruppen. På plejecentrene handler det i langt højere grad om mindre ændringer i hverdagen og tilgangen til borgeren. Det, man under en paraply, kan betegne kultur. Innovationsforløbet peger ligeledes på, at en implementering af tankegangen i Nye veje til et aktivt liv vil 12

13 kræve en kulturforandringsproces. Se figur 12 som er en planche fra en workshop, hvor medarbejdere på plejecentrene har peget på nogle af fordelene ved Nye Veje på plejecentrene. Figur 12 Der er dog på nuværende tidspunkt mange eksempler på, at borgere på plejecentre gennem rehabilitering kan opnå langt større grad af selvhjulpenhed og heraf større livskvalitet. Eksempler herpå er borgere, der trænes i selv at tage bad eller i at komme op af kørestolen og gå med rollator eller uden hjælp. Langt flere borgere er begyndt at smøre egen mad og f.eks. lave kaffe. Desuden er der en lang række af eksempler på, at borgere i højere grad deltager i dagligdagsaktiviteter, som at dække bord til middag, rydde af igen eller lægge tøj sammen. Denne medinddragelse giver ligeledes borgerne større livskvalitet. I forhold til nytilflyttede borgere i ældreboliger er forventningen, at en højere grad af borgere vil kunne gøres selvhjulpne, fordi borgerne her generelt set har en bedre helbredstilstand end beboere i plejeboliger. Der er kun få konkrete erfaringer med denne målgruppe på nuværende tidspunkt. I forhold til gæsteboliger arbejdes der på, hvordan arbejdsdelingen mellem plejecentre og hjemmepleje/nye veje kan varetages bedst muligt, når borgerne f.eks. skal videre til eget hjem. I forhold til livskvalitet er det besluttet, at der fremover skal gennemføres livskvalitetsmålinger for de enkelte borgere i fase 2, således at resultaterne dokumenteres. Opsamling Der vurderes således for alle tre grupper at være et stort potentiale i forhold til at øge borgernes selvhjulpenhed og livskvalitet. I forhold til økonomisk potentiale vil der formentlig kunne skabes størst grad af selvhjulpenhed og hermed økonomisk gevinst blandt borgere i ældreboliger og særligt de nytilflyttede. 13

14 Også i forhold til borgere i gæsteboliger vil der kunne skabes en bedre sammenhæng og helhed i forhold til et samlet træningsforløb, og formentlig også kunne realiseres en økonomisk gevinst. FASE 3 Fase 3, som omhandler eksisterende borgere i hjemmeplejen, begyndte i juni 2012 med ansættelse af to projektterapeuter, uddannelse af hjemmetrænere, etablering af rehabiliteringsteam og nedsættelse af arbejdsgruppe med afdelingschef Lisbet Dahl som formand. Hvor fase 1 har at gøre med borgere, som ikke er vant til at modtage hjemmehjælp, har fase 3 at gøre med en helt anden type borgere. Nemlig borgere, som i kortere eller længere tid har modtaget fast hjælp fra hjemmeplejen. Det er ikke alle borgere i denne kategori, som er i målgruppen for et hjemmetræningsforløb. Eksklusionskriterier i fase 3 svarer nogenlunde til de, der er gældende i fase 1. Det vil sige, at f.eks. terminale borgere, meget demente borgere og borgere med kognitive problemer ikke vil blive inddraget i projektet. Desuden er det besluttet indledningsvis at have størst fokus på borgere, der får mellem 2 og 12 timers hjælp om ugen. Borgere, der er vant til at modtage hjælp fra hjemmeplejen har ofte opbygget en personlig relation til deres primære hjemmehjælper og ser ofte ikke umiddelbart noget potentiale for træning eller ændringer i hverdagen. Motivation er ofte anderledes høj, hvis man netop har oplevet et markant funktionstab, som gør sig gældende for mange borgere i fase 1. Projektterapeuter og hjemmetrænere har således typisk en lang større opgave i forhold til at motivere borgerne i fase 3. Tilgangen i fase 3 er, at en projektterapeut tilknyttes en sektion i en periode og gennemgår borgerne i målgruppen i samarbejde med et rehabiliteringsteam bestående af sygeplejerske, terapeut fra træningsafdelingen og hjemmetrænere. Herefter besluttes en indsats tilpasset den enkelte borger. Borgeren overgår herefter til en hjemmetræner i sektionen i en periode Indsatsen følges op i aftenvagt, således at medarbejderen i aftenvagt også træner med borgeren om aftenen. På nuværende tidspunkt er projektterapeuterne i gang med de to første sektioner Munkevænget og Tåsinge. Ved projektstart den 1. juni modtog i alt 243 borgere hjælp mellem 2-12 timer i de to sektioner. Rehabiliteringsteamet har gennemgået borgerne og indtil nu er 58 borgere i de to sektioner startet i et hjemmetræningsforløb. Den yngste af disse borgere er en kvinde på 40 år og den ældste en mand på 96 år. Pt. er 8 ud af de 58 borgere afsluttet i hjemmetræningsforløb. Et eksempel er en borger, som fik over 12 timers hjælp om ugen. Borgeren kunne ikke gå, men efter hjemmetræningsforløbet kan vedkommende gå igen. Borgeren modtager stadig hjælp fra hjemmeplejen, men er sat ned i tid og har opnået en væsentlig bedre livskvalitet. Opsamling Der er store udfordringer i forhold til at få en økonomisk gevinst i fase 3. Den primære udfordring vil formentlig være at skabe motivation fra borgerens side. Desuden vil hjemmeplejesektionen skulle arbejde 14

15 med kulturen, da det er vanskelligt at arbejde rehabiliterende i forhold til nogle borgere og ikke i forhold til andre borgere. Der er således en udfordring omkring at organisere sektionen og arbejde med kulturen. ØVRIGE ARBEJDSGRUPPER Projektets organisering består som nævnt af styregruppe, projektgruppe, innovationsgrupper og en række arbejdsgrupper. Uddannelsesarbejdsgruppe blev nævnt i rapportens indledning. Tilbage er at gøre status for arbejdsgruppen, som arbejder med velfærdsteknologi og arbejdsgruppen, som arbejder med formidling. I velfærdsteknologigruppen er der arbejdet i et innovationsspor, hvor borgernes behov for hjælpemidler er forsøgt afdækket. Herudover er en række konkrete velfærdsteknologiske projekter sat i gang, og der er forsøgt samarbejde med interesserede partere fra det private erhvervsliv. Hjælpemidler får en anden status i et projekt som Nye veje til aktivt liv, da det i mange konkrete tilfælde er kombinationen af træning og et hjælpemiddel, som gør at en borger kan blive selvhjulpen. Derfor er det også meget vigtigt, at projektets medarbejdere har en stor viden om udvalgets af hjælpemidler, og at der er en let adgang til at få hjælpemidlerne ud til borgerne. Et af de tiltag, der er sket i den forbindelse, er, at visiteringen af diverse småhjælpemidler er gjort smidigere. Et andet er at hjemmetrænersektionen har deres egne små lagre af småhjælpemidler, som de selv administrerer. Arbejdsgruppen, som arbejder med formidling, har løbende leveret information om projektet til medarbejderne og andre interesserede i ældreområdet. Det er primært sket gennem spisesedler og hjemmesiden for Nye veje til aktivt liv. Desuden har der været en konkurrence og en lille bog om fremtidens ældre se figur 13 - til inspiration og dialog i sektionerne. Herudover arbejdes der på en folder omkring rengøring rettet til borgerne som inspiration og gode råd til, hvordan man kan gribe rengøring mere hensigtsmæssigt an. Figur 13 Folder om fremtidens ældre 15

16 Sammenfatning Overordnet set løber de store linjer i projektet efter hensigten. Der indsamles data, opnås resultater og erfaringer med alle tre faser. Der uddannes hjemmetrænere, nyskabelserne som projektterapeuter og rehabiliteringsteam er sat i søen, og der arbejdes i øget samarbejde med f.eks. træningsafdelingen og hjælpemiddelafdelingen. For fase 1 kan konkluderes, at der nu er en struktur og organisering, som fungerer og leverer flotte resultater i forhold til både at gøre borgerne selvhjulpne og styrkelse af borgernes livskvalitet. For fase 2 gør det sig gældende, at projektet stadig er midt i en proces. Der er en masse solstrålehistorier for borgere overalt på plejecentrene og innovationsforløbet begynder at vise en vej, hvor der skal arbejdes med kulturen på plejecentrene. Der begynder også at tegne sig et billede af, hvordan de nye tiltag skal organiseres. Fase 3 er pt. stadig i sin absolutte start, så det er ikke muligt at trække nogle overordnede linjer endnu. Men også her er der allerede en række konkrete solstrålehistorier og nogle erfaringer med brugen af projektterapeuter og rehabiliteringsteam. Der skal evalueres på forløbene i de første 2 sektioner, hvilket også vil bidrage til erfaringerne. I forhold til livskvalitet peger resultaterne fra fase 1 og solstrålehistorierne fra fase 2 og 3 på, at Nye veje til aktivt liv fremmer borgernes livskvalitet. Borgeren bliver sat i centrum i langt højere grad end tidligere. I forhold til økonomi er det vanskeligere at sige noget entydigt. Der er en lang række projektudgifter, såsom uddannelse af hjemmetrænere både de lange og de korte forløb, ansættelse af seks projektterapeuter og øvrige projektudgifter. Omvendt er der indikationer for, at investeringerne bærer eller vil bære frugt. Følges antallet af borgere i hjemmeplejen inkl. Nye Veje ses, at tallet har været faldende i perioden startende med borgere den 1. januar 2012 og i ultimo juli 2012 var faldet til Det skal endda ses i lyset, at antallet af ældre samlet set i Svendborg Kommune i samme periode er forøget. Nedgang i borgerantal vil alt andet lige være en økonomisk gevinst for ældreområdet. Den nedgang, der indtil videre er fremkommet er sket udelukkede gennem indsatserne i Nye Veje fase 1. Forventningen er, at Nye Veje fase 3 også vil kunne medvirke en yderligere nedgang i borgerantallet. Dog vil det her også være relevant ikke kun at se på antallet af borgere, men også på antallet af visiterede timer i hjemmeplejen, da antallet af timer nok er det mest præcise tal for aktiviteten i hjemmeplejen. Der er således meget, der tyder på, at der vil være en økonomisk gevinst for ældreområdet i forbindelse med Nye veje til aktivt liv. Men idet projektet stadig i de fleste henseender er under opbygning, skal det afslutningsvis gentages, at det stadigt er for tidligt at give et samlet kvalificeret bud på de mulige økonomiske perspektiver i Nye Veje til aktivt liv. 16

EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering og anbefalinger Projekt Nye Veje, april 2013

EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering og anbefalinger Projekt Nye Veje, april 2013 EVALUERINGSRAPPORT Evaluering og anbefalinger Projekt Nye Veje, april 2013 Forord I Danmark forventes der indenfor de næste 15 år en demografisk udvikling med mange flere ældre borgere og heraf pres på

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Rehabilitering som velfærdsstrategi AFRAPPORTERING NYE VEJE TIL AKTIVT LIV. nye veje til aktivt liv

Rehabilitering som velfærdsstrategi AFRAPPORTERING NYE VEJE TIL AKTIVT LIV. nye veje til aktivt liv 1 Rehabilitering som velfærdsstrategi AFRAPPORTERING NYE VEJE TIL AKTIVT LIV Ældreområdet, Svendborg Kommune November 2014 nye veje til aktivt liv 3 Indhold Forord 5 1.0 Indledning 7 Projektet baggrund

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Projekt. Træning som Hjælp

Projekt. Træning som Hjælp Projekt Træning som Hjælp 2011 Evalueringsrapport Center for Ældre og Handicap Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resume... 3 Baggrund... 4 Formål... 4 Succeskriterier... 5 Målgruppe... 5 Eksklusion...

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Bilag 2 Accept af kravspecifikation

Bilag 2 Accept af kravspecifikation Bilag 2 Accept af kravspecifikation De i kravspecifikationen beskrevne krav er mindstekrav, der alle skal accepteres. Hvis et krav ikke accepteres, anses tilbuddet for at være ukonditionsmæssigt og vil

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse Resume af projekt Aarhus d. 14.11.2012 Udarbejdet af Knud Erik Jensen, Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation Formålet med projektet Visionen er at give flere borgere mulighed for

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Bestillerfunktionen Hanne Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktiskog personlig hjælp, træning og

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Godt Liv - Hver Dag. Evaluering. Projekt Hverdagsrehabilitering i Faxe Midt. Februar 2013

Center for Sundhed & Pleje. Godt Liv - Hver Dag. Evaluering. Projekt Hverdagsrehabilitering i Faxe Midt. Februar 2013 Center for Sundhed & Pleje Godt Liv - Hver Dag Evaluering Projekt Hverdagsrehabilitering i Faxe Midt Februar 2013 Forord Dette notat er udarbejdet med henblik på en første evaluering af Faxe Kommunes hverdagsrehabiliteringsprojekt

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes

Læs mere

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Status og disponering af ældrepuljen 2015 Baggrund Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et varigt

Læs mere

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Baggrund: Lyngby-Taarbæk kommune søger løbende at udvikle metoder der fastholder og øger borgerens selvhjulpenhed

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Indsatskatalog. Social omsorg Hedensted Kommune

Indsatskatalog. Social omsorg Hedensted Kommune Indsatskatalog Social omsorg Hedensted Kommune Indhold Formål... 3 Indsatser - kort beskrivelse.... 4 Dit hjem personalets arbejdsplads... 9 Hvem leverer indsatsen... 10 Klagemuligheder...11 Ordliste...

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Orientering om Velfærdsteknologi

Orientering om Velfærdsteknologi Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har

Læs mere

VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE

VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato December 2012 VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp Privat leverandør af praktisk hjælp Sanitern Rengøring ApS Uanmeldt tilsyn december 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården Program for besøg på Vikærgården 27/11-14 AFDELING Udfordringer Stigende levealder Øget antal ældre og medicinske borgere

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Teknologiområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidshorisont: Starttidspunkt og evt. sluttidspunkt? Status på handlingen Telemonitorering

Læs mere

Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje

Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje 1. Genoptræning Et af de områder, der optog publikum ved debatmødet var genoptræning og behovet for at investere

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2015 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: April 2015 2 Indhold

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2014 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: Marts 2014 Formålet

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014

Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014 Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014 OPLÆG Januar 2014 Prioritet Indsats (herunder kategori 1-4 se ansøgningsskema) 1. Senhjerneskade genoptræning alle hverdage

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543 Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem Contents 2 Baggrund og formål med undersøgelsen Baggrund og formål At få indblik i

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 4 201

PRAKTISK HJÆLP 4 201 2014 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem er berettiget til Man kan få hjælp eller støtte

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje Den Sociale Hjemmepleje Vi støtter dig i din hverdag Hos Den Sociale Hjemmepleje får du: en hjælp, der leveres på dine betingelser mulighed for selv at klare opgaverne

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK?

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? 11. november 2014, journalnr.27.00.00ø34-0006 Puljen til permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde den såkaldte Ældrepulje har til formål at løfte

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere