STATUSRAPPORT Projekt Nye Veje til aktivt liv, oktober 2012.

Transkript

1 STATUSRAPPORT Projekt Nye Veje til aktivt liv, oktober LIVSKVALITET SELVHJULPEN SAMARBEJDE ARBEJDSGLÆDE 1

2 Forord/indledning Formålet med projektet Nye veje til aktivt liv blev defineret af Socialudvalget i februar 2011 og er dels at sikre borgerne i ældreområdet bedre livskvalitet, og dels at sikre en økonomisk gevinst. Der er tale om to vidt forskellige mål. Sammenhængen mellem målene er dog klar, da øget livskvalitet for borgeren gennem større selvhjulpenhed, mindsker presset på ældreområdet. Se figur 1. Figur 1 formål med Nye veje til aktivt liv Øget livskvalitet -flere borgere er selvhjulpne Mindre pres på ældreområdet - økonomisk ansvarlighed i kommunen Der er aktuelt en demografisk udvikling med mange medarbejdere, der går på pension og samtidig bliver der flere ældre borgere. Denne demografiske udvikling vil om få år sætte ældreområdet under pres. Projektet er startet op i 3 faser. Se i øvrigt figur 2: Fase 1, som omhandler nyhenvendelser i hjemmeplejen, har været i gang i hele projektperioden. Fase 2, som omhandler plejecentrene, blev skudt i gang i januar Fase 3, som omhandler de eksisterende borgere i hjemmeplejen, er i en stadig i en spæd start, idet de to første af hjemmeplejens sektioner begyndte på Nye veje i juni

3 Figur 2 faseopdelingen af Nye veje til aktivt liv Fase 2 - plejecentrene Fase 3 - borgere, som allerede modtager hjælp i hjemmeplejen Fase 1 - nyhenvendelser til hjemmeplejen Projektet er nu halvvejs igennem projektperioden. Opstarten var i juni 2011 med en projektperiode løbende frem til juni Der er således tid til at gøre status. Nye veje til aktivt liv er dog stadig famlende i kraft af at være et projekt, og det vil ikke være muligt at foretage klare konklusioner endnu. Samtidig er der så meget af projektperioden tilbage, at der stadig vil kunne justeres på projektet via forskellige nye tiltag. Denne status vil således ikke kunne give noget entydigt svar i forhold til formålene livskvalitet og økonomisk gevinst, men omvendt vil der være masser af erfaringer til at gøre os klogere på, om vi er på rette kurs. Rapportens opbygning. Opbygningen af rapporten vil tage udgangspunkt i faseopdelingen af projektet, og der vil være et afsnit pr. fase. Desuden vil der indledningsvis blive samlet op på baggrunden for projektet og afslutningsvis vil der være en samlet vurdering af status for Nye veje til aktivt liv. Der er stor forskel på typen og mængden af data for de enkelte faser. Data er mest omfattende for fase 1, da denne fase har været i gang længst og dataindsamlingen har været bredest. For fase 2 og 3 er datamængden mere begrænset og vil bære præg af at være mere kvalitative. 3

4 Status på projektets baggrund Organisatorisk set er Nye veje til aktivt liv et meget omfattende og tværfagligt projekt med mange interessenter. Nye veje til aktivt liv påvirker og spiller sammen med hjemmeplejen, sygeplejen samt plejecentre, myndighedsafdeling, hjælpemiddelafdeling og træningsafdeling. Der er således flere tusinde medarbejdere på ældreområdet, som på en eller anden måde er involveret i projektet. Herudover er også eksterne interessenter såsom Social- og Sundhedsskolen og sygehuse og praktiserende læger involveret direkte eller indirekte i projektet. Hertil kommer, at Nye veje har krævet en helt ny organisering, herunder hjemmetrænersektioner, ansættelse af projektterapeuter, rehabiliteringsteam samt selvfølgelig projektorganiseringen med styregruppe, projektgruppe, innovationsgrupper og arbejdsgrupper. Uddannelse Nye veje til aktivt liv har desuden krævet helt nye jobbeskrivelser. Hjemmetræner er blevet et nyt begreb i Svendborg Kommune. Hjemmetrænerne er medarbejdere fra plejecentre og hjemmeplejen, der har gennemgået et 11-dages uddannelsesforløb omkring rehabilitering og motivation. Uddannelsen veksler mellem praktik og teori, og uddannelsen er løbende blevet evalueret og tilpasset. Pt. er 157 personer uddannet til hjemmetrænere og yderligere ca. 50 medarbejdere vil være uddannet inden 2012 er omme. Over 200 medarbejdere har gennemført et 3-dages uddannelsesforløb omkring rehabilitering og dette antal vil blive fordoblet inden året er omme. Yderligere har der været arrangeret i alt 3 temaeftermiddage for sygeplejersker og 7 temamøder for sektionsledere og myndighedsafdeling. Figur 3 Hjemmetrænere Uddannelsen til hjemmetræner har fået en fin evaluering, og jobbet som hjemmetræner vurderes af hjemmetrænerne som meget meningsfyldt, og det giver stor anerkendelse både fra kolleger og borgere. 4

5 Udover hjemmetrænerne er der ansat i alt seks projektterapeuter, to for hver fase. Projektterapeuternes rolle er kort sagt at være rehabiliteringskonsulenter i forhold til kolleger og borgere. Projektterapeuterne er samtidig projektets vagthunde og dem, der sørger for at fokus holdes på projektets grundtanker. Projektterapeuternes funktion må vurderes som afgørende for projektets gennemførelse og succes. Figur 4 Projektterapeuter fra fase 1 FASE 1 I forhold til fase 1 er der etableret to nye hjemmetrænersektioner i hjemmeplejen, henholdsvis Nye Veje Øst og Nye Veje Vest. De to sektioner har en sektionsleder og en projektterapeut tilknyttet og er bemandet med hjemmetrænere. Desuden er nedsat en arbejdsgruppe med afdelingschef Kirsten Vie Madsen som formand. De to nye sektioner fungerer parallelt med de øvrige hjemmeplejesektioner, men arbejder udelukkende med hjemmetræning og borgere, som er vurderet inden for målgruppen for fase 1 borgere. Nye Veje sektion Øst har pt. 7 fastansatte hjemmetrænere og Nye Veje sektion Vest har pt. 6 fastansatte hjemmetrænere. Fase 1 omhandler som nævnt de borgere, der henvender sig omkring hjælp ofte for første gang. Det er langt fra alle de borgere, som henvender sig omkring hjælp, der begynder et hjemmetræningsforløb. Nogle borgere vurderes som værende uden for målgruppen for fase 1, og nogle borgere fravælger hjælpen. Nye Veje i fase 1 er en sluse for alle nyhenvendelser, hvor kun en lille del nu går direkte til traditionel hjemmehjælp. Data for nedenstående analyse er gældende fra den 1. januar til 13. august I perioden har der været 644 henvendelser vedr. hjemmehjælp. 512 af henvendelserne - svarende til 80 % af henvendelserne - er vurderet inden for målgruppen for Nye Veje til aktivt liv. Se figur 5. 1 De første måneder af projektperioden - 1. september til 31. december er ikke indbefattet, da procedurerne omkring dataindsamling på dette tidspunkt stadig var under udarbejdelse og implementering. 5

6 Figur 5 nyhenvendelser i målgruppe og udenfor målgruppe 644 nyhenvendelser vedr. hjemmehjælp 132 borgere var ikke projektets målgruppe 512 borgere i projektets målgruppe 132 borgere er efter en konkret og individuel vurdering holdt uden for projektet. Afvisningsårsagerne er kategoriseret nedenfor i figur 6. Figur 6 - afvisningsårsager Afvisningsårsag Afslag Ej træningsegnede Demens Kognitive problemer Kompenserende hjælp Terminal syg Særlige årsager Gæsteplads 2 borgere 47 borgere 8 borgere 9 borgere 6 borgere 28 borgere 26 borgere 6 borgere Som det fremgår af ovenstående er kun 8 borgere vurderet uden for målgruppen pga. en demenssygdom. Mange borgere med lettere demenssygdomme eller symptomer kommer således med i projektet, og erfaringerne er, at disse borgere i høj grad også kan få gavn af et hjemmetræningsforløb. De 26 borgere, som er vurderet uden for målgruppe pga. særlige årsager kan f.eks. være feriegæster på besøg i kommunen. 30 borgere er vurderet som værende i projektets målgruppe, men har af forskellige årsager selv fravalgt deltagelse i projektet. De klarer sig i hjemmet, f.eks. fordi de har fundet en løsning enten ved egen, andres eller teknologisk hjælp, og et fåtal har ikke ønsket at deltage i projektet. Se figur 7. 6

7 Figur 7 - Borgere i målgruppe, borgere i træningsforløb og selvhjulpne 512 borgere har været i målgruppe for projektet 30 borgere har fravalgt hjælp 1 borger selvhjulpen med teknologi 481 borgere i træningsforløb Ud af de 481 borgere, som er begyndt et hjemmetræningsforløb, er 376 borgere pr. den 13. august afsluttet i projektet. Det vil sige, at datagrundlaget for at vurdere succesraten for fase 1 er på 376 borgerforløb. Se figur 8. Figur 8 Borgere i træningsforløb 97 modtager hjemmehjælp 376 borgere i træningsforløb 10 døde 235 klarer sig hjemme 269 selvhjulpne 19 ude af anden årsag 15 klarer sig med hjælpemidler efter træningsforløb 269 borgere ud af de 376, som har afsluttet et hjemmetræningsforløb bliver afsluttet som selvhjulpne. Dette svarer til 72 %. 7

8 Træningsforløbene Hjemmetræningsforløbene har i gennemsnit en varighed på 41,5 dag. De korteste forløb er afsluttet samme dag som de opstartes, og det længste forløb har været på 189 dage (ca. ½ år). De borgere, der overføres til hjemmeplejen, har i gennemsnit været i projektet ca. 1 uge mere end de, der afsluttes som selvhjulpne. Når en borger bliver afsluttet som selvhjulpen, kan vedkommende selvfølgelig på et senere tidspunkt henvende sig til ældreområdet igen, hvis vedkommendes situation ændrer sig. På nuværende tidspunkt har i alt 41 borgere henvendt sig igen efter at have været afsluttet som selvhjulpne. Nogle ganske få borgere har endda i perioden nået at være i tre hjemmetræningsforløb. Et af de områder hvor Nye Veje har haft stor succes, er med hensyn til støttestrømper. Ved større brug af hjælpemidler og målrettet indsats lykkes det at gøre en del borgere selvhjulpne i forhold til påtagning og aftagning af støttestrømper. For en 14 dages periode i juli/august omhandlede 12 af de på dette tidspunkt 105 igangværende borgerforløb helt eller delvis støttestrømper 2. Borgernes oplevelse af Nye Veje til aktivt liv fase 1 På det overordnede niveau har det været sigende, at der kun har været få klager omkring Nye Veje til aktivt liv til ledelsen på ældreområdet. På borgerniveau har der i fase 1 blevet foretaget en række test for at vurdere, om borgernes livskvalitet ændres af at deltage i projektet. Der er foretaget fire forskellige målinger omhandlede borgerens livskvalitet. Vi har ikke på forhånd kendt måleredskaberne og for at sikre troværdigheden, er der valgt at benytte flere forskellige. Figur 9 målinger for livskvalitet Måling Barthel EQ5D Egenvurdering 1: Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? Egenvurdering 2: Er du frisk nok til at gennemføre det som du har lyst til at gøre? Antal gennemført Fremgang 51,5 % 73,2 % 38,4 % 38,7 % Nedgang 7,7 % 10,9% 10,1 % 8,7 % Status quo 40,8 % 15,9% 50,7 % 52,6 % Hvor Barthel målingen går på borgerens objektive funktionsniveau, omhandler EQ5D målingen i højere grad borgerens selvoplevede og subjektivt vurderede helbredstilstand. De to tillægsspørgsmål i egenvurderingen omhandler også borgerens subjektive oplevelse af helbredsstilstand. Især EQ5D og de to spørgsmål omkring borgerens egen vurdering af helbred siger noget om borgerens oplevede livskvalitet. Helbredet er 2 Tallet dækker kun dagvagt og trukket som 1.7 kropsbårnehjælpemidler. Derfor kan der godt gemme sig et par høreapparater i tallet. 8

9 selvfølgelig ikke det eneste parameter i en borgers livskvalitet, men det er af meget stor betydning og nok også et af de mest afgørende. Målingerne er foretaget både på borgere, som er afsluttet som selvhjulpne og borgere, som er overgået til en hjemmeplejesektion. Sammenligner man gruppen af selvhjulpne med gruppen af borgere, der overføres til hjemmeplejen, er andelen af borgere, der oplever fremgang størst blandt de selvhjulpne. Fælles for alle målingstyper er, at kun en meget lille andel borgere har oplevet nedgang i deres tilstand. Andelen ligger her mellem ca. 8 og 11 %. Afhængig af måling har mellem 38 og 73 % oplevet fremgang i forhold til helbred. Endelig har mellem 16 og 53 % af borgerne oplevet en uændret helbredstilstand, afhængig af måleredskab. Diskussion/opsamling Et af målene i projektet er større selvhjulpenhed og bedre livskvalitet for borgerne i projektet. For fase 1 bliver en stor del af borgerne selvhjulpne hele 72 % af borgerne i træningsforløb. For at nuancere dette bør det suppleres med om borgere oplever en bedre helbredstilstand både subjektivt og objektivt. Mellem 38 og 73 % afhængig af testvariant oplever en fremgang i helbredstilstand. Dette taler således for, at borgerne oplever bedre livskvalitet ved at være med i Nye veje til aktivt liv. Dette skal endda ses uafhængig af, om de bliver afsluttet som selvhjulpne eller skal overgå til hjemmehjælp. I forhold til det andet mål omkring økonomi vil det altid være vanskelig at vurdere, da man ikke kan sammenligne disse resultater med samme situation uden Nye veje til aktivt liv. Indvendinger mod at der skulle være et økonomisk potentiale i fase 1 kunne være, at vi kun får gjort de personer selvhjulpne, som ellers kun ville have fået midlertidig hjemmehjælp, at presset på ældreområdet blot skubbes foran os og vil ramme med dobbeltkraft, at investeringen i uddannelse og dyrere træningsforløb m.m. ikke opvejer eventuelle besparelser osv. Samtidig viser erfaringen, at grundvilkåret for at et projekt som Nye veje får succes med at gøre borgere selvhjulpne og samtidig økonomisk succes er konstant fokus og insisteren på, at den rehabiliterende tankegang fastholdes. Der er på nuværende tidspunkt ikke belæg for at drage nogle samlede konklusioner. Der er dog indikatorer på, at Nye veje til aktivt liv fase 1 reelt gør en forskel. Idet fase 1 fungerer som en sluse for borgere til hjemmeplejen, kan man tage antallet af borgere i hjemmeplejen som en indikator for, om Fase 1 som sluse formår at mindske tilgangen til hjemmeplejen. Som det fremgår af figur 10 er dette tilfældet. Antallet af borgere i hjemmeplejen inkl. Nye veje sektionerne har været nedadgående i projektperioden. I figur 10 ses udviklingen fra den 1. januar 2012, hvor antallet af borgere i hjemmeplejen inkl. Nye Veje var 1.920, til ultimo juli 2012, hvor antallet var faldet til Dette fald bør oven i købet ses i lyset af at antallet af ældre borgere i Svendborg Kommune samlet set er steget. Det vil sige, at hvis denne måling benyttes som indikation for fase 1, så peger det på, at Nye Veje hjælper med at holde presset på ældreområdet fra døren. 9

10 Figur 10 Antallet af borgere i hjemmeplejen Det skal selvfølgelig tages med i betragtningen, hvad investeringen forstået som fase 1 koster. De borgere, der afsluttes som selvhjulpne, er i gennemsnit ca. 40 dage i projektet. Dagene i Nye Veje er dyrere for kommunen end almindelig hjemmehjælp bl.a. fordi arbejdslønnen er højere, idet der er projektterapeuter tilknyttet. Herefter gives der fire meget forskellige eksempler på regnestykker for konkrete borgere. I regnestykkerne benyttes begrebet skyggevisitering, som er et udtryk for, hvad visitatorerne i Myndighedsafdelingen i en situation uden Nye Veje, ville have visiteret borgeren til. Det er således et fiktivt tal. Eksempel 1 Borger 1 har været 23 dage i Nye Veje og herefter afsluttet som selvhjulpen. Skyggevisiteringen viste, at vedkommende uden Nye Veje skulle have haft 1½ times ugentlig hjemmehjælp og ville således i timer have kostet ældreområdet 78 timers hjemmehjælp om året. I stedet er borgeren blevet gjort selvhjulpen og har alt i alt kostet ældreområdet ca. 3½ timers træning i Nye Veje over en ca. 3 ugers periode. Her er der således tale om en meget god investering. Borgeren kan selvfølgelig vende tilbage med nyt ønske om hjælp på et senere tidspunkt. Eksempel 2 Borger 2 er afsluttet som selvhjulpen og har været i Nye veje i 91 dage og i denne periode i alt modtaget træning i 5 timer 25 minutter. Da borgeren havde brækket hånden ville vedkommende med en vis sandsynlighed været blevet visiteret til midlertidig hjemmehjælp og efter 3 måneder blevet revurderet. Hvis en midlertidig hjemmehjælp var blevet afvisiteret efter 3 måneder, ville borgeren have kostet ældreområdet ca. 5 timers hjemmehjælp. Havde borgeren derimod fortsat ydelsen udover de 3 måneder ville vedkommende på et år have kostet ældreområdet i alt ca. 20 timers hjælp. Her er det således ikke entydig, at investeringen i form af træning i Nye veje har kunnet betale sig isoleret set. 10

11 Eksempel 3 Borger 3 afsluttes i Nye veje efter 51 dage som overført til hjemmeplejen. Vedkommende er efter et sygehusophold og gæsteboligophold startet i Nye Veje. I perioden er borgeren skyggevisiteret til 23½ times hjemmehjælp og har i Nye Veje modtaget 25 timers træning. Træningsforløbet har her haft karakter af et udredningsforløb, da borgeren er meget kompleks. Der opnås ingen fremgang med borgeren og vedkommende overføres til hjemmeplejen med mere hjælp end skyggevisiteringen viste. Set isoleret set har der ingen økonomisk gevinst været for ældreområdet. Eksempel 4 Borger 4 er efter 71 dage i Nye Veje afsluttet og overført til hjemmeplejen. Efter træningsforløbet på i alt 94 timer er borgeren blevet overført til hjemmeplejen og visiteret til ca. 20 minutters mindre hjælp om ugen end skyggevisiteringen viste. Efter træningsforløbet kan ældreområdet således på et år spare 17 timers hjælp til borgeren. Alt andet lige er der her tale om et positivt regnestykke for ældreområdet. Eksemplerne viser, at der er tale om meget individuelle forløb og egentlig individuelle såkaldte businesscases. Det viser samtidig, hvor stor kompleksiteten er, når det drejer sig om rigtige mennesker. Selvom alle de fire konkrete eksempler ikke alle viser et umiddelbart økonomisk potentiale på kort sigt, bør man egentlig tage et længere perspektiv med i betragtning. Er man efter et Nye veje forløb blevet afsluttet som selvhjulpen med for langt de fleste vedkommende en øget livskvalitet til følge, er der mange undersøgelser der viser, at man formår at klare sig selv i længere tid. Det tyder på, at man i et forløb i Nye Veje får bygget en selvtillid op, som man ikke ville have opnået ved traditionel hjemmehjælp. Dette betyder samtidigt, at selvom et nye veje forløb måske på kort sigt har været dyrere for kommunen end f.eks. midlertidig hjemmehjælp i samme periode, er der evidens for at tro, at næste gang vedkommende henvender til ældreområdet er på et senere tidspunkt end uden et nye veje forløb. Og at investeringen i nye veje betaler sig i et længere perspektiv. FASE 2 Overordnet set løber fase 2 omkring plejecentrene i to spor. Det ene spor er opbygget som et innovationsforløb. Sideløbende hermed er det, der kan betragtes som et projektspor. Her træffes de nødvendige beslutninger undervejs i processen omkring projektterapeuternes arbejde og f.eks. dataindsamling. Sammenhængen mellem delene ses i figur

12 Figur 11 Innovation og drift i Nye veje fase 2. Innovationsdelen Drift- /projektdelen Nye Veje på plejecentrene Projekt- og innovationsforløbet for nye veje på plejecentre begyndte officielt i januar Der blev bl.a. afholdt kick off arrangement, uddannet hjemmetrænere fra plejecentrene, ansat to projektterapeuter og en organisering blev besluttet med afdelingschef Kirsten Strøm Nielsen som formand for arbejdsgruppen. Borgere på plejecentre kan inddeles i tre kategorier. Beboere i plejeboliger, beboere i ældreboliger og beboere i gæsteboliger. Første fokus i fase 2 har været på beboere i plejeboliger. Projektterapeuterne har udarbejdet en turnus, hvor en terapeut er på en afdeling på et plejecenter i ca. 1 uge, hvor der arbejdes med konkrete borgere. På denne vis når projektterapeuterne ud på alle plejecentre flere gange i projektperioden og gør metoderne og tilgangen meget håndgribelig og konkret for medarbejderne. I løbet af efteråret vil fokus for fase 2 blive udvidet til også at gælde ældreboliger og gæsteboliger tilknyttet plejecentrene. Resultater Nye Veje på plejecentre har således været i gang et godt ½ års tid, og der er på nuværende tidspunkt indsamlet en række erfaringer og eksempler på, hvordan Nye Veje-tankegangen kan implementeres i forhold til beboere i plejeboliger. På plejecentrene er målet for de enkelte borgerforløb ikke 100 % selvhjulpenhed, da dette ikke er realistisk i forhold til den største del af målgruppen. På plejecentrene handler det i langt højere grad om mindre ændringer i hverdagen og tilgangen til borgeren. Det, man under en paraply, kan betegne kultur. Innovationsforløbet peger ligeledes på, at en implementering af tankegangen i Nye veje til et aktivt liv vil 12

13 kræve en kulturforandringsproces. Se figur 12 som er en planche fra en workshop, hvor medarbejdere på plejecentrene har peget på nogle af fordelene ved Nye Veje på plejecentrene. Figur 12 Der er dog på nuværende tidspunkt mange eksempler på, at borgere på plejecentre gennem rehabilitering kan opnå langt større grad af selvhjulpenhed og heraf større livskvalitet. Eksempler herpå er borgere, der trænes i selv at tage bad eller i at komme op af kørestolen og gå med rollator eller uden hjælp. Langt flere borgere er begyndt at smøre egen mad og f.eks. lave kaffe. Desuden er der en lang række af eksempler på, at borgere i højere grad deltager i dagligdagsaktiviteter, som at dække bord til middag, rydde af igen eller lægge tøj sammen. Denne medinddragelse giver ligeledes borgerne større livskvalitet. I forhold til nytilflyttede borgere i ældreboliger er forventningen, at en højere grad af borgere vil kunne gøres selvhjulpne, fordi borgerne her generelt set har en bedre helbredstilstand end beboere i plejeboliger. Der er kun få konkrete erfaringer med denne målgruppe på nuværende tidspunkt. I forhold til gæsteboliger arbejdes der på, hvordan arbejdsdelingen mellem plejecentre og hjemmepleje/nye veje kan varetages bedst muligt, når borgerne f.eks. skal videre til eget hjem. I forhold til livskvalitet er det besluttet, at der fremover skal gennemføres livskvalitetsmålinger for de enkelte borgere i fase 2, således at resultaterne dokumenteres. Opsamling Der vurderes således for alle tre grupper at være et stort potentiale i forhold til at øge borgernes selvhjulpenhed og livskvalitet. I forhold til økonomisk potentiale vil der formentlig kunne skabes størst grad af selvhjulpenhed og hermed økonomisk gevinst blandt borgere i ældreboliger og særligt de nytilflyttede. 13

14 Også i forhold til borgere i gæsteboliger vil der kunne skabes en bedre sammenhæng og helhed i forhold til et samlet træningsforløb, og formentlig også kunne realiseres en økonomisk gevinst. FASE 3 Fase 3, som omhandler eksisterende borgere i hjemmeplejen, begyndte i juni 2012 med ansættelse af to projektterapeuter, uddannelse af hjemmetrænere, etablering af rehabiliteringsteam og nedsættelse af arbejdsgruppe med afdelingschef Lisbet Dahl som formand. Hvor fase 1 har at gøre med borgere, som ikke er vant til at modtage hjemmehjælp, har fase 3 at gøre med en helt anden type borgere. Nemlig borgere, som i kortere eller længere tid har modtaget fast hjælp fra hjemmeplejen. Det er ikke alle borgere i denne kategori, som er i målgruppen for et hjemmetræningsforløb. Eksklusionskriterier i fase 3 svarer nogenlunde til de, der er gældende i fase 1. Det vil sige, at f.eks. terminale borgere, meget demente borgere og borgere med kognitive problemer ikke vil blive inddraget i projektet. Desuden er det besluttet indledningsvis at have størst fokus på borgere, der får mellem 2 og 12 timers hjælp om ugen. Borgere, der er vant til at modtage hjælp fra hjemmeplejen har ofte opbygget en personlig relation til deres primære hjemmehjælper og ser ofte ikke umiddelbart noget potentiale for træning eller ændringer i hverdagen. Motivation er ofte anderledes høj, hvis man netop har oplevet et markant funktionstab, som gør sig gældende for mange borgere i fase 1. Projektterapeuter og hjemmetrænere har således typisk en lang større opgave i forhold til at motivere borgerne i fase 3. Tilgangen i fase 3 er, at en projektterapeut tilknyttes en sektion i en periode og gennemgår borgerne i målgruppen i samarbejde med et rehabiliteringsteam bestående af sygeplejerske, terapeut fra træningsafdelingen og hjemmetrænere. Herefter besluttes en indsats tilpasset den enkelte borger. Borgeren overgår herefter til en hjemmetræner i sektionen i en periode Indsatsen følges op i aftenvagt, således at medarbejderen i aftenvagt også træner med borgeren om aftenen. På nuværende tidspunkt er projektterapeuterne i gang med de to første sektioner Munkevænget og Tåsinge. Ved projektstart den 1. juni modtog i alt 243 borgere hjælp mellem 2-12 timer i de to sektioner. Rehabiliteringsteamet har gennemgået borgerne og indtil nu er 58 borgere i de to sektioner startet i et hjemmetræningsforløb. Den yngste af disse borgere er en kvinde på 40 år og den ældste en mand på 96 år. Pt. er 8 ud af de 58 borgere afsluttet i hjemmetræningsforløb. Et eksempel er en borger, som fik over 12 timers hjælp om ugen. Borgeren kunne ikke gå, men efter hjemmetræningsforløbet kan vedkommende gå igen. Borgeren modtager stadig hjælp fra hjemmeplejen, men er sat ned i tid og har opnået en væsentlig bedre livskvalitet. Opsamling Der er store udfordringer i forhold til at få en økonomisk gevinst i fase 3. Den primære udfordring vil formentlig være at skabe motivation fra borgerens side. Desuden vil hjemmeplejesektionen skulle arbejde 14

15 med kulturen, da det er vanskelligt at arbejde rehabiliterende i forhold til nogle borgere og ikke i forhold til andre borgere. Der er således en udfordring omkring at organisere sektionen og arbejde med kulturen. ØVRIGE ARBEJDSGRUPPER Projektets organisering består som nævnt af styregruppe, projektgruppe, innovationsgrupper og en række arbejdsgrupper. Uddannelsesarbejdsgruppe blev nævnt i rapportens indledning. Tilbage er at gøre status for arbejdsgruppen, som arbejder med velfærdsteknologi og arbejdsgruppen, som arbejder med formidling. I velfærdsteknologigruppen er der arbejdet i et innovationsspor, hvor borgernes behov for hjælpemidler er forsøgt afdækket. Herudover er en række konkrete velfærdsteknologiske projekter sat i gang, og der er forsøgt samarbejde med interesserede partere fra det private erhvervsliv. Hjælpemidler får en anden status i et projekt som Nye veje til aktivt liv, da det i mange konkrete tilfælde er kombinationen af træning og et hjælpemiddel, som gør at en borger kan blive selvhjulpen. Derfor er det også meget vigtigt, at projektets medarbejdere har en stor viden om udvalgets af hjælpemidler, og at der er en let adgang til at få hjælpemidlerne ud til borgerne. Et af de tiltag, der er sket i den forbindelse, er, at visiteringen af diverse småhjælpemidler er gjort smidigere. Et andet er at hjemmetrænersektionen har deres egne små lagre af småhjælpemidler, som de selv administrerer. Arbejdsgruppen, som arbejder med formidling, har løbende leveret information om projektet til medarbejderne og andre interesserede i ældreområdet. Det er primært sket gennem spisesedler og hjemmesiden for Nye veje til aktivt liv. Desuden har der været en konkurrence og en lille bog om fremtidens ældre se figur 13 - til inspiration og dialog i sektionerne. Herudover arbejdes der på en folder omkring rengøring rettet til borgerne som inspiration og gode råd til, hvordan man kan gribe rengøring mere hensigtsmæssigt an. Figur 13 Folder om fremtidens ældre 15

16 Sammenfatning Overordnet set løber de store linjer i projektet efter hensigten. Der indsamles data, opnås resultater og erfaringer med alle tre faser. Der uddannes hjemmetrænere, nyskabelserne som projektterapeuter og rehabiliteringsteam er sat i søen, og der arbejdes i øget samarbejde med f.eks. træningsafdelingen og hjælpemiddelafdelingen. For fase 1 kan konkluderes, at der nu er en struktur og organisering, som fungerer og leverer flotte resultater i forhold til både at gøre borgerne selvhjulpne og styrkelse af borgernes livskvalitet. For fase 2 gør det sig gældende, at projektet stadig er midt i en proces. Der er en masse solstrålehistorier for borgere overalt på plejecentrene og innovationsforløbet begynder at vise en vej, hvor der skal arbejdes med kulturen på plejecentrene. Der begynder også at tegne sig et billede af, hvordan de nye tiltag skal organiseres. Fase 3 er pt. stadig i sin absolutte start, så det er ikke muligt at trække nogle overordnede linjer endnu. Men også her er der allerede en række konkrete solstrålehistorier og nogle erfaringer med brugen af projektterapeuter og rehabiliteringsteam. Der skal evalueres på forløbene i de første 2 sektioner, hvilket også vil bidrage til erfaringerne. I forhold til livskvalitet peger resultaterne fra fase 1 og solstrålehistorierne fra fase 2 og 3 på, at Nye veje til aktivt liv fremmer borgernes livskvalitet. Borgeren bliver sat i centrum i langt højere grad end tidligere. I forhold til økonomi er det vanskeligere at sige noget entydigt. Der er en lang række projektudgifter, såsom uddannelse af hjemmetrænere både de lange og de korte forløb, ansættelse af seks projektterapeuter og øvrige projektudgifter. Omvendt er der indikationer for, at investeringerne bærer eller vil bære frugt. Følges antallet af borgere i hjemmeplejen inkl. Nye Veje ses, at tallet har været faldende i perioden startende med borgere den 1. januar 2012 og i ultimo juli 2012 var faldet til Det skal endda ses i lyset, at antallet af ældre samlet set i Svendborg Kommune i samme periode er forøget. Nedgang i borgerantal vil alt andet lige være en økonomisk gevinst for ældreområdet. Den nedgang, der indtil videre er fremkommet er sket udelukkede gennem indsatserne i Nye Veje fase 1. Forventningen er, at Nye Veje fase 3 også vil kunne medvirke en yderligere nedgang i borgerantallet. Dog vil det her også være relevant ikke kun at se på antallet af borgere, men også på antallet af visiterede timer i hjemmeplejen, da antallet af timer nok er det mest præcise tal for aktiviteten i hjemmeplejen. Der er således meget, der tyder på, at der vil være en økonomisk gevinst for ældreområdet i forbindelse med Nye veje til aktivt liv. Men idet projektet stadig i de fleste henseender er under opbygning, skal det afslutningsvis gentages, at det stadigt er for tidligt at give et samlet kvalificeret bud på de mulige økonomiske perspektiver i Nye Veje til aktivt liv. 16