Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm"

Transkript

1 Cand.ling.merc, engelsk, TT CBS December 2011 Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm Specialeskriver: Vejleder: Lise Mourier, Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi Sider: 80 Anslag:

2 Abstract Terminological and lexicographical challenges at e-conomic international a/s an examination of approaches to creating a term base in MultiTerm e-conomic international a/s is the developer of an online accounting application, which is offered in nine countries. So far the company has managed its text production without a term base, but at the expense of consistency in use of terms and collocations etc. in the application and across its online media. This may potentially harm e-conomic s image, and in my capacity as a language employee at e-conomic, I therefore sought to examine ways of creating a term base in order to outline my recommended design of a tool that may solve this problem. My first step was to examine terminological and lexicographical approaches thus enabling me to formulate a theoretical foundation for my subsequent analysis of the needs of the potential users of a term base. My examination showed that the main characteristics of terminology are its focus on concepts, i.e. an onomasiological approach, and the importance of concept systems. Lexicography, on the other hand, employs a semasiological approach dealing with all meanings of a word, and lexicography s theory of functions has user needs as its main focus. I found the lexicographical approach to be the most suitable for this project mainly due to its focus on user needs and because the terminology of e-conomic covers too wide a field to be organized in concept systems. I based my analysis primarily on the work of Sven Tarp, a renowned scholar in the subject field. After drawing up a profile of the users, I concluded that the genuine purpose of the term base should be to assist the external translators as the primary user group and the international employees of e-conomic as the secondary user group in translation and proof-reading related situations going from English to any other target language supported in e-conomic. I then analyzed the needs of these users, after which I turned to the lexicographic theory of structures in order to examine how the data needs were best implemented in the terminology management system MultiTerm, for which e-conomic has a license.

3 In basing my needs analysis on the theory of Tarp, I had to include his distinction between monoand bilingual reference works. This resulted in a long range of potential needs depending on which tools the users consult, but due to the poly lingual concept-based structure of MultiTerm, many of these needs turned out to be redundant and were consequently eliminated. These included needs relating to equivalents in opposition to independent terms, synonyms and collocations of a given language. In the application, a one-to-one relation exists between terms etc. of the languages in e- conomic, meaning that no distinction is made between source or target language oriented terminology. Equivalents to source language data are thus identical to the independent target language data. After presenting my recommended design of the term base articles, I concluded that with minor adjustments the term base may also assist in text production and comprehension as well as cognitive situations. The concept-based structure of MultiTerm did not compromise my lexicographical approach in this thesis as the tool contains multiple customizable features catering for individual needs. However, the analytical process was rather complicated when having to distinguish between mono- and bilingual reference works. When completing the term base in a tool like MultiTerm, this distinction becomes irrelevant. Fortunately, much new lexicographic research is taking place, and special interest is paid to the potential of electronic resources a great advantage to Tarp s theoretical framework. 2

4 Indholdsfortegnelse Problemstilling Problemformulering Metode Afgrænsning Teoretisk Empirisk Terminologi Baggrund Begrebssystemer og karakteristiske træk Definitioner Leksikografi Baggrund Funktionsteoriens fokus og hovedelementer Det genuine Potentielle brugere Bruger Brugerbehov og ordbogsassistance Data fordelt på Sammenligning og valg af teoretisk udgangspunkt Tilgang og fokus Data i artikler Diskussion og valg af teori Analyse af brugere og kommunikative Brugergrupper Eksterne oversættere Internationale medarbejdere Kommunikative Eksterne oversættere Internationale medarbejdere Sammenfatning Termbasens genuine

5 9. sanalyse Oversættelse fra fremmedsprog til modersmål Receptionsfasen Overførselsfasen Produktionsfasen Korrektur af tekster oversat fra fremmedsprog til modersmål Receptionsfasen Vurdering af tekstoverførsel Vurdering af måltekst samt anmærkninger og ændringer Sammenfatning af behov ved oversættelse og korrektur og data Fordelingsstruktur Makrostruktur Søgefunktioner Mono- eller bilingvale opslagsværker Ækvivalenter Homonymi og polysemi Mikrostruktur og udformning af data Data på artikelniveau Data på indeksniveau Data på termniveau Instruktion i brug af termbasen Potentielle øvrige funktioner Artikelsamling Litteraturliste Bilag Bilag

6 1. Virksomheden e-conomic står bag et online regnskabsprogram, som tilbydes i ni forskellige lande til over kunder. Et tal, som stiger dagligt. Jeg har siden januar 2010 været ansat som sprogmedarbejder i e-conomic ved siden af mit studium. Foruden regnskabsprogrammet, også refereret til som applikationen, driver e-conomic forskellige landespecifikke hjemmesider, de såkaldte online-medier. Disse inkluderer blogs og fora samt e- copedias, som er virksomhedens hjælpefunktioner til applikationen. Der produceres hele tiden ny tekst til disse medier, og i forbindelse med programudvidelser og -udvikling produceres der også ny tekst til applikationen. Virksomhedssproget er engelsk, og vi opererer både med britisk engelsk, og det vi i e-conomic betegner som globalt engelsk, hvor sidstnævnte er udgangspunktet for oversættelse til de øvrige sprog. I forhold til applikationen bunder brugen af to typer engelsk i ønsket om at have lokale versioner for de lande, vi er repræsenteret i, samtidig med at vi har en neutral engelsk version uden landespecifikke termer, der er rettet mod de lande, vi ikke har kontorer i, og som kan bruges som kildetekst for oversættelser. Det giver også mulighed for at anvende specifikke britiske termer i UK-versionen, uden at det får betydning for oversættelserne. I forhold til online-medierne er tanken, at.com-hjemmesiden skal ses som en slags mor for virksomhedens øvrige hjemmesider, og her passer det bedst med tendensen for.com-hjemmesider, at sproget er US-engelsk. På sigt kan hjemmesiden således også rettes mod brugere i USA. For at vi kan operere med to engelsksprogede hjemmesider, skal der desuden af søgeoptimeringshensyn være 40 % forskel i indholdet, for at Google vil indeksere begge sider. Her hjælper forskellen mellem UK- og US-termer, udtryk, stavemåder osv. 1 Tekster til applikationen går igennem korrektur i sprogafdelingen, som består af tre medarbejdere, inkl. undertegnede. I samarbejde med udviklerne finder vi frem til den endelige version på globalt engelsk, og teksterne sendes så til oversættelse hos oversættelsesbureauet Xplanation til alle sprog på nær dansk, som vi i sprogafdelingen selv oversætter til. Omskrivningen til britisk engelsk sørger 1 Afgrænsningen og diskussionen af globalt engelsk vil blive uddybet i kapitel 3. Afgrænsning. 5

7 vi også selv for. Teksterne til online-medierne produceres af næsten samtlige medarbejdere i kraft af virksomhedens politik om, at alle skal kommunikere til kunderne for at afspejle, at vi er en online virksomhed. Vi skal altså vise, at vi hele tiden er til stede for at servicere kunderne, så der produceres dagligt blogindlæg, nyhedssider eller andet indhold til online-medierne. Sprogafdelingen producerer også danske og engelske tekster til disse, og vi sender en del af dem til oversættelse hos Xplanation. 1.1 Problemstilling I forbindelse med tekstproduktionen har e-conomic flere udfordringer. Applikationen blev oprindeligt udarbejdet på dansk og efterfølgende oversat til engelsk. I den forbindelse blev der ikke oprettet en termbase, hvorfor der er opstået inkonsekvens undervejs i oversættelsesforløbet ifm. termer og ordforbindelser. Oversættelsen fra engelsk til de andre sprog har ligeledes skabt inkonsekvens af samme årsag, og fordi der kun få steder er udarbejdet en beskrivelse til de enkelte tekststrenge i applikationen, hvilket ofte har gjort det svært for oversætterne at regne konteksten ud. Når vi sender tekster til oversættelse, sender vi et tekstudtræk af applikationen med i form af en Excel-fil med samtlige tekststrenge, der forekommer i applikationen. Disse består både af enkelte termer og af længere tekststykker. For at den skal gøre nogen gavn, kræves det dog, at oversætterne aktivt søger på en term i filen for at se, hvilken oversættelse der almindeligvis bruges og i hvilke kontekster. Selv hvis oversætterne gør dette, vil de ofte ikke være fuldkomment afklarede pga. de mange manglende kontekstbeskrivelser og pga. inkonsekvensen, hvor de vil kunne finde flere forskellige oversættelser af samme term eller ordforbindelse. Se fx følgende eksempel fra udtrækket, hvor en manglende beskrivelse har ført til, at imperativen i den danske sætning Udlign omkostninger. er blevet oversat til et, i øvrigt ikke korrekt, engelsk substantivsyntagme Write-off costs en fejl de tyske og spanske oversættere ikke har studset over, og som derfor går igen på disse sprog. 6

8 Kilde: del af tekstudtræk fra regnskabsprogrammet e-conomic Af disse udfordringer følger udfordringen med korrektur af tekster, vi får tilbage fra oversættelse. Vi har medarbejdere ansat med modersmål i hvert sprog, som læser korrektur på teksterne, men da de ikke har en termbase at støtte sig til, opdager de heller ikke altid inkonsekvente eller forkerte termvalg, i forhold til hvad vi normalt bruger. I forbindelse med tekstproduktion til hjemmesiderne kræves desuden et stort virksomhedsspecifikt ordforråd. Uden adgang til en termbase må medarbejderne således forlade sig på, hvad de i forvejen kan finde på hjemmesiderne eller på deres kendskab til applikationen. Det er især en udfordring for nye medarbejdere, og mange har ikke forståelse for vigtigheden af konsekvens og reflekterer derfor ikke dybere over, om det er den ene eller anden term, der skal bruges. Inkonsekvensen i termvalg kan potentielt blive et stort problem for e-conomic, efterhånden som applikationen udvides, og flere kunder og lande føjes til. Inkonsekvensen kan skabe forvirring hos kunderne, og i værste fald kan det skade e-conomics image som en professionel virksomhed. e-conomic har en licens til oversættelsesværktøjet Trados fra SDL 2, som også inkluderer termbaseværktøjet MultiTerm, men grundet manglende tidsmæssige ressourcer er MultiTerm aldrig taget i brug. 2 Leverandør af produkter og ydelser til informationsstyring. 7

9 1.2 Problemformulering På baggrund af de udfordringer en manglende termbase forårsager for e-conomic og ud fra terminologisk og leksikografisk teori, vil jeg undersøge forskellige metoder til opbygning af termbaser og ordbøger og på basis heraf udarbejde et forslag til et værktøj, som kan kvalitetssikre e- conomics tekstproduktion og -forståelse. For at nå frem til de mest optimale løsninger vil jeg analysere og diskutere følgende underspørgsmål: 1. Hvilke metoder benytter hhv. terminologien og leksikografien sig af til opbygning af termbaser og ordbøger? 2. Hvilke elementer fra de to teorier er relevante i forhold til den konkrete termbase, og hvordan kan de evt. kombineres? 3. Hvordan adskiller de potentielle brugere af termbasen sig fra hinanden, og hvilke elementer vil kunne opfylde deres behov? 4. Hvordan kan disse elementer realiseres i MultiTerm? 8

10 2. Metode I min undersøgelse af hvordan en optimal termbase til e-conomic skal opbygges, vil jeg lægge ud med at se på, hvilke muligheder hhv. terminologien og leksikografien tilbyder, da det er disse to fagområder, der danner det teoretiske grundlag for opbygning af opslagsværker. Herefter vil jeg sammenligne ligheder og forskelle mellem teorierne og på baggrund af e-conomics overordnede behov afgøre, hvilken tilgang der er det bedste udgangspunkt i dette speciale. Ud fra den teoretiske base vil jeg tegne en profil af de potentielle brugere af termbasen, hvorefter jeg vil fastlægge termbasens genuine og analysere mig frem til brugernes reelle behov. Når jeg har afdækket behovene, vil jeg undersøge, hvordan disse kan realiseres i MultiTerm. Jeg vælger MultiTerm som ramme for termbasen, da det er et professionelt værktøj baseret på forskning i brugerbehov, som har en bred funktionalitet, der kan tilpasses individuelle ønsker. Desuden har e- conomic en licens til programmet, hvilket er en væsentlig grund til at udnytte dets muligheder. Resultaterne skal munde ud i en række artikeleksempler, hvor jeg på basis af brugerbehovene og MultiTerms struktur vil give mit bud på indhold i de enkelte datafelter. Til sidst vil jeg konkludere på min problemformulering. Den valgte metode er deduktiv, i og med at jeg tager afsæt i et teoretisk analyseapparat, som jeg anvender til at løse et konkret problem i en specifik virksomhed. Jeg søger altså ikke at sige noget generelt om andre virksomheder baseret på e-conomics situation (Andersen 2008: 35; Rasmussen et al 2006: 51). Herudover benytter jeg mig af kvalitativ empiri (Andersen 2008: ) i form af tekster fra e- conomics regnskabsprogram og online-medier, SDL s værktøj MultiTerm samt min egen viden om virksomhedens termproblemer, brugernes sproglige og faglige forudsætninger og om deres opgaver. Karakteristisk for de kvalitative undersøgelser er manglen på klare retningslinjer for analyse af data og dermed for en vurdering af pålideligheden af undersøgelserne. Dertil kommer risikoen for at undersøgerens subjektive involvering i analysen og tolkningen af dataene påvirker resultaterne og dermed bringer pålideligheden af undersøgelsen i fare (ibid.: ; Rasmussen et al 2006: ). Som undersøger har jeg dog i forbindelse med bl.a. tekstproduktion, oversættelse, korrektur, 9

11 diskussion af termvalg m.m. samarbejdet med en stor del af de medarbejdere i e-conomic, der står for den største tekstproduktion. Dertil kommer min egen erfaring med oversættelse og kendskab til de professionelle standarder, som de eksterne oversættere skal leve op til, hvilket giver mig et relevant grundlag at vurdere brugergruppernes forudsætninger og behov på. Desuden betyder min involvering i tekst- og oversættelsesproduktionen, at jeg har forståelse for virksomhedens terminologi og har oplevet de problemer, der kan opstå i forbindelse hermed, og samtidig støtter jeg hele min analyse på anerkendt teori, hvilket sammenholdt med ovenstående gør min metode troværdig og brugbar. 10

12 3. Afgrænsning 3.1 Teoretisk Terminologi Man kan tale om tre overordnede tilgange til terminologiarbejde. Terminologi tilpasset lingvistikken, oversættelsesorienteret terminologi og terminologi fokuseret på sprogplanlægning. Målet for den lingvistiske tilgang er standardisering af termer inden for fagspecifikke områder med henblik på at præcisere kommunikationen blandt fageksperter. Inden for denne tilgang findes der oprindeligt tre forskellige skoler, som stammer fra hhv. Wien, Prag og Moskva. Den østrigske skole, som baserer sig på E. Wüsters arbejde, er den bedst kendte og danner grundlaget for en stor del af den terminologiske teori og moderne praksis (Cabré 1999: 12-13). Desuden er det denne skoles principper, som terminologiarbejdet i Central- og Nordeuropa, inkl. Danmark, bygger på, og jeg vil derfor kun kommentere på denne del af teorien. Udtrykket terminologi dækker over tre forskellige begreber (Cabré 1999: 32): 1. erne og idegrundlaget, som udgør studiet af termer 2. Den praktiske udarbejdelse af terminologiske artikler terminografisk arbejde 3. Et specifikt fagområdes sæt af termer Produktet af det terminografiske arbejde, de terminologiske artikler, præsenteres enten i en termbase eller bruges som grundlag for trykte fagordbøger. Jeg vil anvende udtrykket i alle tre betydninger, som vil kunne læses ud af konteksten. Leksikografi Leksikografisk arbejde dækker både over den praktiske udarbejdelse af ordbøger, men kan også beskæftige sig med ordbogsforskning dvs. teoretisk arbejde med ordbøger, også kaldet metaleksikografi. Metaleksikografien kan igen opdeles i hhv. brugerforskning, ordbogskritiske undersøgelser og systematisk ordbogsforskning (Bergenholtz & Tarp 1994: 27-28). Sidstnævnte omfatter udarbejdelse af teorier om koncipering af ordbøger, og det er teorier fra dette hjørne af leksikografien, jeg i dette speciale vil anvende som baggrund for mine analyser og praktiske eksempler på, hvordan termbaseartikler kan opbygges. Nærmere betegnet koncentrerer jeg mig om funktionsteorien, suppleret med strukturteori, da dette er den seneste teoretiske udvikling på et 11

13 område, hvor meget ny forskning stadig finder sted. Jeg fokuserer specielt på Sven Tarps 3 arbejde, da han er en af de førende forskere inden for faget, og den som har udviklet det seneste og til dato nok mest sammenhængende analyseapparat til koncipering af ordbøger ud fra funktionsteorien. Tarp fokuserer ikke på fagleksikografi, men udvikler i sin doktorafhandling først en generel leksikografi for derefter at koncentrere sig specifikt om lørnerleksikografi 4. Foruden supplerende artikler anvender jeg teori fra hele hans afhandling, da detaljegraden i hans argumentation gør det muligt for mig at justere analysen til mit. I mit arbejde har jeg valgt ikke at beskæftige mig med ordbogstypologiske opdelinger i ordbøger, glosarer, leksika, encyklopædier osv., da jeg ikke finder det relevant for løsningen af problemformuleringen, jf. afsnit 1.2 Problemformulering. Jeg følger Tarps skelnen mellem monoog bilingvale opslagsværker, men kommer således ikke nærmere ind på de forskellige værktøjer, disse kan dække over i forhold til mængden af informationer og om disse er af sproglig eller saglig karakter. Derfor anvender jeg betegnelserne ordbog, termbase, opslagsværk og værktøj som generelle overbegreber for trykte eller elektroniske værktøjer, hvor man kan finde data af forskellig art om ord. 3.2 Empirisk e-conomics fagområde er ikke skarpt afgrænset til regnskabsvæsen, men har også et it-mæssigt aspekt, i kraft af at regnskabsprogrammet er internet-baseret og kan integreres med andre interne og eksterne software-løsninger. Termbasen skal derfor også inkludere terminologi af it-mæssig karakter, og desuden almensproglige ord, som er relevante, hvor der er truffet faste beslutninger om ordvalg. Ved udvælgelsen af dokumentationsmateriale, hvori indholdet til termbasens artikler skal findes, sammensætter man ifølge både terminologisk og leksikografisk metode et korpus bestående af fagligt relevante tekster inden for de pågældende fagområder og på de forskellige sprog, basen skal dække. Disse tekster vil som regel bestå af primære kilder som videnskabelige artikler, lærebøger og leksika, men også sekundære kilder som fagordbøger kan inddrages (Madsen 1999:125; 3 Professor fra Center for Leksikografi på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. 4 Leksikografi med fokus på opslagsværker henvendt til personer, som er i gang med at lære et fremmedsprog. 12

14 Bergenholtz & Tarp 1994: 93-97). I opbygningen af en termbase for en virksomhed vil korpus også indeholde tekster produceret af virksomheden selv. Dette korpusarbejde ligger dog uden for rammerne af dette speciale, da det hører til den praktiske udarbejdelse og ikke til mit teoretiske forslag til selve opbygningen af basen. Indholdet i artikeleksemplerne skal derfor ikke ses som endeligt, men skal blot eksemplificere opbygningen af termbasen. Selektionen af ord og ordforbindelser samt udarbejdelsen af definitioner til den endelige termbase vil naturligvis ske på baggrund af et egentligt korpus og i samarbejde med mine sprogligt og fagligt kyndige kollegaer. Foruden introspektion, hvorved jeg forstår brugen af min egen sproglige og faglige baggrund (ibid.: 91-93), vil jeg i dette speciale basere mig på tekstudtræk fra e-conomics regnskabsprogram og online-medier samt Regnskabsordbøgerne (Nielsen et al), som bygger på originaltekster inden for regnskabsstandarder, lovtekster og andre valide kilder. Den endelige termbase skal dække alle de sprog e-conomic repræsenterer, men da min kompetence udelukkende ligger inden for dansk og engelsk, vil artikeleksemplerne i dette speciale kun dække disse to sprog. Forsøget på at skelne mellem to versioner af engelsk har i e-conomic aldrig været underlagt en fast beslutning om, hvilke principper der skal følges. Det store problem er, at selvom vi bruger betegnelsen Globalt engelsk i både applikationen og på online-medierne, så er der ikke tale om den samme version, og ingen af dem er konsekvente. For online-medierne har man haft et svagt formuleret ønske om, at globalt engelsk skulle hælde mod US-terminologi og stavning, jf. indledningen, men denne regel er aldrig blevet implementeret konsekvent. Det har resulteret i en rodet terminologi med flere britiske termer og stavning. I applikationen er beslutningen om et neutralt engelsk ikke blevet ekspliciteret, så der findes ingen afklaring af, om det betyder, at terminologien i de internationale regnskabsstandarder (IFRS) 5 skal følges, og heller ikke af, hvad der gælder i forhold til termer, som ligger uden for regnskabsområdet. Det er blot besluttet, at britisk stavemåde skal anvendes, men også britiske regnskabsudtryk har overvægt, så som profit and loss account. Det er klart, at der er et stort behov for, at e-conomic får ensrettet sit globale engelsk, og 5 I IFRS anvendes fortrinsvist US-terminologi med britisk ortografi og grammatik (Mourier 2004: 151). 13

15 argumenterne for at lægge det ene eller andet princip til grund kan pege i forskellig retning. e- conomics ønske om et neutralt sprog hvilket i sig selv er svært at opnå inden for et kulturbundet fag som regnskabsvæsen og det forhold, at e-conomic indtil videre primært opererer i Europa, taler for at hælde mod IFRS for regnskabsterminologi og britisk engelsk for terminologi, der ligger uden for dette. Ønsket om at ekspandere uden for Europa og evt. mod USA samt behovet for af søgeoptimeringshensyn at kunne adskille de engelsksprogede hjemmesider taler for konsistent brug af US-engelsk for alle termer. Dette er en beslutning, som skal tages på ledelsesplan. Det vil dog ikke påvirke min teoretiske udarbejdelse af rammerne for en termbase, og jeg vil derfor bevæge mig uden om problematikken i dette speciale. Når jeg taler om engelsk, er det således et globalt engelsk, jeg henviser til, som i skrivende stund dækker over inkonsekvent brug af amerikansk såvel som britisk engelsk og er således ikke endeligt defineret. Dette forudsættes afklaret inden den praktiske udarbejdelse af termbasen. 14

16 4. Terminologi Med en gennemgang af terminologiens grundlæggende principper vil jeg i dette kapitel søge at besvare den ene del af problemformuleringens første underspørgsmål: Hvilke metoder benytter hhv. terminologien og leksikografien sig af til opbygning af termbaser og ordbøger? 4.1 Baggrund et for at have et fastlagt sæt regler for termdannelse til rådighed udviklede sig i takt med internationaliseringen af videnskabelige discipliner i det 19. århundrede. Med den stigende teknologiske udvikling i det 20. århundrede opstod der dog også et behov for at opnå enighed om, hvilke termer, der skulle anvendes, og det var på den baggrund, at østrigeren E. Wüster lagde grundstenene til det, vi kan kalde den moderne terminologilære (Cabré 1999: 1-2). Wüster havde en baggrund som ingeniør, og det var behovet for systematisering og standardisering af termer inden for de tekniske sprog, der ansporede hans interesse for at skabe en disciplin, som kunne sikre entydig faglig kommunikation (Cabré 2003: 165). Det er således i fageksperters behov for systematisering og standardisering af fagspecifikke begreber, at den lingvistiske terminologi har taget sit udgangspunkt, men i dag er anvendelsen af terminologi dog bredere, og både Madsen (1999: ) og Cabré (2003: ) taler om forskellige brugergrupper, såsom oversættere og lægmænd, samt hensynet til deres behov. Terminologien er et interdisciplinært område med relation til både lingvistik, logik, ontologi, kommunikation m.m. Det betyder, at den låner sine teoretiske begreber fra disse discipliner og har udviklet sit eget felt på baggrund heraf (Cabré 1999: 25). Definitionen af terminologiens genstandsfelt, nemlig termen og begrebet, er også hentet fra lingvistikken, nærmere betegnet fra strukturalismens grundlægger Saussure, som skelner mellem et sprogligt tegns udtryk og indhold (Madsen 1999: 16). En term består således af et udtryk, det skrevne ord, som i terminologiens verden er et fagudtryk, og af indholdet, som er selve begrebet, der kendetegnes ved en række karakteristiske træk. 15

17 Det kan illustreres som i Figur 1: Term Udtryk Begreb Karakterisktiske træk Figur 1: Relationer mellem term, udtryk og begreb (Madsen 1999: 16). De karakteristiske træk dækker over et begrebs adskillende og supplerende træk, hvor de adskillende træk, som ordet antyder, adskiller et begreb fra andre sideordnede begreber. Dette uddybes i næste afsnit. Til forskel fra klassiske leksikografiske ordbøger tager terminologien udgangspunkt i begrebet i kraft af dens at systematisere begreber inden for nærmere afgrænsede fagområder. Definitionen kommer altså i første række, og udtrykket tilføjes til sidst, og en term har således kun én definition. Dette kaldes den onomasiologiske fremgangsmåde (Cabré 1999: 38). Et udtryk kan derimod dække over flere forskellige begreber, hvilket betegnes som homonymi eller polysemi 6. Det klassiske eksempel er udtrykket hane, som har forskellige betydninger, alt efter om vi taler om fuglen, vandhanen eller aftrækkeren på et skydevåben (Madsen 1999: 17). Inden for fagsprog er der ingen idé i at medtage begrebet, dvs. betydningen, fugl, hvis den pågældende termbase skal afdække termer inden for fagområdet VVS. I praksis kan der dog godt inden for afgrænsede fagområder forekomme udtryk med mere end én definition, hvor termerne har en hvis relation til hinanden, fx hvis de stammer fra forskellige grene af samme felt (Cabré 1999: 109). Ifølge den terminologiske metode skal disse termer så behandles i hver sin artikel med hver sin definition. 6 En definition af begreberne og forskellen mellem dem følger i afsnit Homonymi og polysemi. 16

18 4.2 Begrebssystemer og karakteristiske træk Systematisering af begreber er som sagt en del af kernen i terminologien. Mere specifikt vil systematisering i denne sammenhæng sige ordning af begrebers placering i forhold til andre begreber inden for samme emne. Til dette benytter terminologien sig af forskellige relationstyper, hvoraf de generiske, del-helheds- og temporale relationer er de vigtigste (Madsen 1999: 21-26). En generisk relation kaldes også en typerelation, hvorved skal forstås, at et begreb er en type af et andet begreb. Man taler her om over- og underbegreber, hvor underbegrebet arver overbegrebets karakteristiske træk (ibid.: 21). I en del-helheds-relation referer underbegrebet til en bestanddel af den entitet, som overbegrebet referer til (ibid.: 23). Her taler man også om del- og helhedsbegreber, men nedarvning af træk finder ikke sted mellem begreberne. Det samme gælder de temporale relationer, hvor man taler om forudgående og efterfølgende begreber, som betegner de enkelte faser i en proces (ibid.: 25). Uanset relationstypen vil begrebssystemet afspejle begrebernes karakteristiske træk, som beskriver begrebernes egenskaber fx ud fra enhedens, funktion, konstruktion, bestanddele, placering eller oprindelse (ibid.: 17). Trækkene kan illustreres i et begrebssystem vha. såkaldte trækstrukturer, som består af et antal trækspecifikationer (ibid.: 61). En trækspecifikation er et træknavn, også kaldet en attribut, samt dens tilhørende værdi. I Figur 2 er opstillet et simpelt begrebssystem med en generisk relation, hvor termerne nøglelås og kodelås begge har attributten funktionsmåde men adskiller sig fra hinanden med værdierne hhv. nøgle og kode. Det ses, at termerne har arvet trækspecifikationen fra kædelås, og kun de adskillende træk er forskellige fra overbegrebet. 17

19 lås FORMÅL: aflåsning af objekt kædelås FORMÅL: aflåsning af objekt KONSTRUKTION: kæde bøjlelås FORMÅL: aflåsning af objekt KONSTRUKTION: bøjle nøglelås kodelås FORMÅL: aflåsning af objekt KONSTRUKTION: kæde FUNKTIONSMÅDE: nøgle FORMÅL: aflåsning af objekt KONSTRUKTION: kæde FUNKTIONSMÅDE: kode Figur 2: Generisk begrebssystem med trækstrukturer. Ved at opstille trækstrukturer kan man sikre, at et begreb har den nødvendige yderligere trækspecifikation i forhold til sit overbegreb, samt at værdien i dette træk adskiller begrebet fra andre sideordnede begreber. Det er altså det adskillende træk, som er interessant. Med trækspecifikationerne kan man også se, om man mangler et begreb i det pågældende emne, eller det kan vise sig, at det træk, man først antog adskilte begreber, i virkeligheden ikke var specifikt nok. Man opbygger derfor nogle meget præcise oplysninger til de enkelte begreber og kan således udarbejde præcise og udtømmende definitioner, hvilket er emnet for næste afsnit. Det bør fremgå af denne gennemgang og påpeges også af Mourier & Vesterli (2009: 3), at 18

20 begrebssystemer egner sig bedst til substantiver, og de udgør da også størstedelen af alle termer (Cabré 1999: 112; Madsen 1999: 13). 4.3 Definitioner Der findes en række anerkendte principper for udarbejdelse af terminologiske definitioner, hvoraf de vigtigste skal nævnes her (Cabré 1999: ; Madsen 1999: 88-95). Definitioner skal være korte og helst ikke længere end én helsætning eller sætningsellipse Sproget og udformningen af definitioner skal tage hensyn til målgruppen. Definitioner må ikke indeholde termer, som brugerne ikke kan forudsættes bekendte med, medmindre de er defineret et andet sted i samme termbase. Det skal anføres, hvis et begreb kun anvendes i bestemte sammenhænge. Definitioner skal være gensidigt afstemt i forhold til andre begreber i den pågældende termbase. Dvs. de skal afspejle det begrebssystem, termerne indgår i, og ikke være indbyrdes modsigende. De skal indeholde et passende antal karakteristiske træk, så de ikke bliver hverken for snævre eller for brede. De skal være præcise, dvs. de må ikke indeholde unødvendige parafraser, som enten er vurderende eller sammenlignende, eller som ikke giver andre oplysninger, end hvad man kan udlede af termen selv. Derudover nævner Cabré (1999: 107), at definitioner skal starte med den samme grammatiske form som termen, og standarder som ISO kræver ofte, at de starter med lille begyndelsesbogstav og slutter uden punktum (Madsen 1999: 55). Foruden disse principper findes der forskellige metoder til udarbejdelse af definitioner. Ifølge Madsen er analysemetoden den mest hensigtsmæssige, og metoder som syntesemetoden, den implikative metode, den ostensive metode og synonymmetoden kan ikke anbefales (1999: 76). Under analysemetoden hører indholds-, omfangs- og bestanddelsdefinitioner, hvor de første er bedst egnede til overholdelse af de ovenfor opstillede principper (ibid.: 95). De giver også den bedste forudsætning for at vurdere ækvivalens mellem flere sprog (ibid.: 82). I analysemetoden analyserer man et begrebs karakteristiske træk. En ideel indholdsdefinition begynder med nærmeste overbegreb efterfulgt af det adskillende træk. Begrebssystemet er således 19

BEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler

BEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler BEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler I K K E K R O L F U A N P R Æ H Y P E R T E N S I O N G S M A O K E S B K O S Y L G T L Æ R D O G G U O M G E N E R I S K M

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE

KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE Fra: Til: Resumé: Begrebssekretariatet Arbejdsgruppedeltagere og alle øvrige interesserede Beskrivelse af rammer og indhold i terminologiarbejde, herunder de forskellige

Læs mere

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen Ordbogsprojektet omfatter: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af en lørnerordbog Ordbogsdel Kandidatafhandling skrevet af Jeppe

Læs mere

PILGRIMs termdatabase

PILGRIMs termdatabase PILGRIMs termdatabase - fra termdatabase til vidensbase - Et terminologiteoretisk speciale om udarbejdelse af terminologiske enheder i en termdatabase Uddannelsesinstitution: Handelshøjskolen i Århus Afleveringstidspunkt:

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger

DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger Annemette Wenzel Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret Temadag d. 8. maj 2008, Danmarks Biblioteksskole Danske e-ordbøger Termbase- og ordbogsprojekter

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler:

Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler: Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler: Microsoft Office Word 2003 i et leksikografisk perspektiv med særligt henblik på programmets danske version og denne versions danske og spanske stave- og grammatikkontrol

Læs mere

Korrektur og retning som leksikografiske funktioner

Korrektur og retning som leksikografiske funktioner 117 Sven Tarp* Korrektur og retning som leksikografiske funktioner Abstract Thousands of people, in private or public companies and institutions, are daily engaged in text revision or marking. These people

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. offentligt udbud af rammeaftale på levering af en-da/da-en oversættelsesarbejde til Aarhus Universitet Aarhus Universitet Indkøbskontoret Fuglesangs

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider)

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) 279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) Udgivelsen af en ny dansk-engelsk fagordbog er ikke er ikke hverdagskost, og

Læs mere

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS)

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS) Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts [The use of infinite verb forms in French and Danish SugarTexts and equivalent expressions

Læs mere

Annelise Grinsted og Bertha Toft

Annelise Grinsted og Bertha Toft Annelise Grinsted og Bertha Toft 123 Uwe Kaufmann og Henning Bergenholtz: Genteknologisk ordbog - dansk engelsk/engelsk dansk molekylærbiologi og DNA-teknologi. København: GEC Gads Forlag, 1992. Med forventning

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger En undersøgelse af hvordan juridiske fagordbøger behandler kollokationer med præposition og et forslag til hvordan emnet kan behandles Tascha

Læs mere

Bedømmelsesplan for Engelsk C

Bedømmelsesplan for Engelsk C Bedømmelsesplan for Engelsk C Engelsk C GF1 Hovedområder: Fagretningen: Uddannelser i fagretningen indeholder: Erhvervsfag (obligatoriske): Se BEK. Nr. 1009 af 22/09/14- bilag 19 til bilag 27 Varighed:

Læs mere

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor-

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Vejledning for Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Del 1: Forretningsmæssig begrebsafklaring Del 2: Arbejdsproces Del 3: Fra begrebsmodel til konceptuel datamodel Bodil Nistrup

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 december 2016 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark Fransk Institut Forfatter: Speciale Signe Rousing Østergaard Cand.ling.merc. Eksamensnummer: 243550 Specialevejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Projektbeskrivelse Informations Teknologi

Projektbeskrivelse Informations Teknologi Projektbeskrivelse Informations Teknologi Upload og indeksering af elev og -projektopgaver i skolemiljøet Indledning: Som nystartet på et gymnasium kan omvæltningen fra elev til påbegyndende studerende

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest HTX Engelsk A Johnny Reyes

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016 Bilag 1-4 Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse af den primære brugergruppes brug af MultiTerm Respondent 1 1. Hvad bruger du MultiTerm til i forbindelse med dit arbejde? Svar: Når kolleger spørger efter en

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Projektet Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster. Rapport nr. 1. Behovsanalyse

Projektet Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster. Rapport nr. 1. Behovsanalyse Projektet Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster Rapport nr. 1 Behovsanalyse Som første fase i et nyt forskningsprojekt vedr. Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster ved Institut

Læs mere

af Astrid Emborg Cand.ling.merc. i engelsk, Copenhagen Business School Oktober 2011

af Astrid Emborg Cand.ling.merc. i engelsk, Copenhagen Business School Oktober 2011 - et online opslagsværk af Astrid Emborg Cand.ling.merc. i engelsk, Copenhagen Business School Oktober 2011 Vejleder: Henrik Køhler Simonsen, Institut for internationale sprogstudier og vidensteknologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest HTX Engelsk B Jeanette Sønderby

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Projektbeskrivelse Let-Engelsk d

Projektbeskrivelse Let-Engelsk d Lavet af Jacob A. & Morten fra 2.5 Fag programmering side nummer: 1 af 13 Projektbeskrivelse Let-Engelsk d Arbejdsgruppen: Jacob A & Morten fra 2.5. Afl. Dato: 1. marts 2012 Skrevet af: Jacob A. Fag: Programmering.

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Begrebsforvirring. Kompetencemål: Intellektuelle kompetencer. Faglige kompetencer

Begrebsforvirring. Kompetencemål: Intellektuelle kompetencer. Faglige kompetencer Begrebsforvirring Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal uddannelser indeholde en kompetencebeskrivelse, fx jf. den danske kvalifikationsnøgle: Kompetenceprofil, herunder angivelse af, om den formidlede

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Projekt DATA step view

Projekt DATA step view Projekt DATA step view Af Louise Beuchert Formål Formålet med dette projekt, er at sammenligne tid/ressourcekonsekvenser ved at køre SASjobs på data hentet som henholdsvis en fysisk kopi af data filen

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Projektoplæg: Branche og innovation - eux, ernæringsassistent

Projektoplæg: Branche og innovation - eux, ernæringsassistent Projektoplæg: Branche og innovation - eux, ernæringsassistent Dansk madkultur, egnsretter, årtier, sæson, bæredygtighed, udvalgte råvare i nye kontekster, tendenser og trends, udvikling vs. innovation,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Studium Cand.ling.merc engelsk. Leksikografisk strukturering af emnet træ til energiformål

Studium Cand.ling.merc engelsk. Leksikografisk strukturering af emnet træ til energiformål Specialeskriver Heidi Egeberg Studienummer: 257918 Vejleder Birthe Mousten Engelsk Institut Studium Cand.ling.merc engelsk Leksikografisk strukturering af emnet træ til energiformål Handelshøjskolen i

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere