sundere Mad i IdrætsLivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "sundere Mad i IdrætsLivet"

Transkript

1 Partnerskab og interventionsprojekt til sundere Mad i IdrætsLivet Kort om projektet SMIL skal være startskuddet på en national kulinarisk og sund revolution i de danske idrætsfaciliteter. SMIL vil skabe og markedsføre et nyt og sundt koncept, som appellerer til fremtidens idrætsudøvere, og som giver genlyd i den danske idrætsverden. SMIL gennemføres af Kræftens Bekæmpelse, DGI-huse og haller, Københavns Madhus, Halinspektørforeningen, Fødevarestyrelsen og flere danske kommuner. SMIL er et flerårigt landsdækkende interventionsprojekt, der skal fremme en sund, attraktiv og tidssvarende madkultur i idrætslivet og skabe eksempler for fremtiden.

2 indhold Motivation, baggrund, historik Side 3 vision SIDe 4 formål SIDe 5 projektmål og aktiviteter SIDe 6 succseskriterier SIDe 7 tidsplan SIDe 7 projektorganisering SIDe 8 projektplan SIDe 9 fase 1 SIDe 10 fase 2 SIDe 11 fase 3 SIDe 13 fase 4 SIDe 15 fase 5 SIDe 16 BILAG SIDe 17 2

3 motivation, baggrund og historik Fremtidens idrætsanlæg Idrætsanlægget skal være det sundeste sted i byen. Idrætsanlæggenes madkultur skal ændres, så den i fremtiden bliver synonym med sunde og attraktive måltider, som appellerer til børn, unge, voksne og seniorer. Der skal være sunde og velsmagende snacks og drikkevarer, som kan nydes før og efter træning. Den nye madkultur og de sunde menuer skal sikre, at der kommer flere og nye kunder i idrætsanlæggenes cafeer, der skal blive sjove sociale samlingssteder med liv, smil og sunde vaner. Visionen er klar: Idrætsanlæggene skal være i front, når det gælder sund og livsglad madkultur! Desværre er der stadig dækket op til friturefest i mange idrætsanlæg, hvor sodavand, pølser, pomfritter og parisertoast dominerer menuen. Dette skal ændres, og undersøgelser viser, at idrætsudøverne er klar til nye og sundere madtilbud, hvor de dyrker idræt. Det ses eksempelvis i Sundhedsprofilen fra Region H, hvor 59 % svarende til mere end borgere, mener, at det skal være forbudt at sælge fastfood i sportshaller og idrætsklubber. Endvidere mener henholdsvis 27 % og 33 % af regionens borgere, at der bør indføres et forbud mod henholdsvis sodavand og snack, slik og chokolade. Det er markante og hårdtslående tal, som understreger, at tiden er inde til en kulinarisk revolution i de danske idrætsfaciliteter. At idrætsfaciliteter er et potentielt sted for initiativer vedr. sund mad påpeges også i Breddeidrætsudvalgets rapport "Idræt for alle konklusioner og forslag" fra Her understreges på side 39, at det her er muligt at påvirke mange forskellige målgrupper gennem såvel oplysning som strukturelle tiltag. Idrætsfaciliteterne som arena for forebyggelse Idrætten i Danmark er historisk set blevet begrundet på mange måder: Sundhed, oplysning, demokrati, integration, socialisering og læring. Med det markant øgede fokus på forebyggelse, folkesundhed og sundhedsfremme er det naturligt, at der fra både udøver og politisk side stilles særlige forventninger til idrættens sundhedsdimension. Dette gør sig også gældende på kostområdet, hvor idrættens faciliteter på trods af flere gennemførte projekter om sund mad, har et enormt efterslæb. Hvilket er både paradoksalt og uholdbart. I gennemførte Kræftens Bekæmpelse sammen med sundhedsmyndigheder, idrætsorganisationer og Halinspektørforeningen projektet Mad i bevægelse. Projektets fokus var idrætsforeningerne, der fik hjælp til at udarbejde og implementere sunde madpolitikker. En central erfaring fra Mad i bevægelse er, at selvom foreninger, forældre og idrætsaktive ønskede et ændret madudbud, lykkedes det kun i begrænset omfang at overvinde barriererne i forhold til idrætsfaciliteternes cafeterier. Dette understreges også i Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats fra 2009, hvor der på side 397 står "Erfaringer med udbredelse af sund mad i idrætshaller peger på behovet for at stille sundhedsmæssige krav i forpagtningsaftalerne til den mad, der serveres i cafeterierne, at indbygge økonomiske incitamenter i forpagtningsaftalerne samt stille viden om sund mad og konkret vejledning i implementeringen heraf til rådighed for kommunerne og forpagterne". SMIL vil tage afsæt i disse erfaringer, men med et nyt fokus vise, at det er muligt at overvinde disse barrierer og komme videre. 3

4 motivation, baggrund og historik Tiden er inde til en kulinarisk revolution I forbindelse med strukturreformen i 2007 fik kommunerne hovedansvaret for den borgerrettede forebyggelsesindsats. Kommunens idrætsanlæg er i den sammenhæng en oplagt arena i forhold til arbejdet med strukturel forebyggelse, hvor motion og i den forbindelse sund mad, gøres lettilgængeligt for borgerne. SMIL tilbyder kommunerne et partnerskab og et projektforløb, som kan "slå hul i muren" og sætte en helt ny dagsorden i forhold til at skabe en sundere madkultur og -profil i det danske idrætsliv. Derved muliggør SMIL en realisering af nogle af Breddeidrætsudvalgets konklusioner i rapporten "Idræt for alle" (2009), hvor det under forslag 31 blandt andet hedder, "at kommunerne ved nybygninger, opgraderinger og moderniseringer af idrætsfaciliteter lægger vægt på, at disse giver mulighed for, at hele familien kan dyrke idræt samtidig og eventuelt samles om fælleskøkken eller sund cafémad efter aktiviteten". I rapporten understreges ligeledes, at de nuværende haller ofte savner plads til at "skabe attraktive sociale rammer for teenagere" en udfordring, som SMIL også tager fat om. SMIL gruppen har allerede oplevet kommunal interesse; således deltog seks kommuner i en opstartsworkshop i efteråret Enkelte kommuner er på egen hånd gået i gang med at skabe sundere mad i idrætslivet, det gælder f.eks. Gladsaxe, Faaborg-Midtfyn og Silkeborg Kommuner. Disse kommunale eksempler har på den ene side givet nye erfaringer og anskueliggjort flere udfordringer, og på den anden side vist, at der er kommunal interesse for at gøre noget, når det gælder sund mad i idrætsfaciliteterne. SMIL har ambitioner om at sætte øget fart under denne udvikling og skabe lysende eksempler og så stor kritisk masse, at ingen kommune eller idrætsfacilitet længere kan sige, at "det er umuligt at sælge sund mad hos os" og herved få sund mad på menuen i mange flere af landets kommuner. vision Visionen er at skabe en sund, attraktiv og tidssvarende madkultur i idrætsfaciliteterne således, at det sunde bliver det naturlige i idrætslivet. 4

5 formål Målet med SMIL er at skabe og markedsføre et nyt og sundt koncept for madkulturen i idrætten, som appellerer til fremtidens idrætsudøvere, og som giver genlyd i den danske idrætsverden og hos de danske kommuner. Gennem en 3-årig projektperiode giver SMIL startskuddet til en national sund, kulinarisk revolution i idrætsverdenen. 5

6 projektmål og aktiviteter SMIL består af fem faser, som tilsammen skal sikre en succesfuld sund, kulinarisk revolution i idrætsverdenen. I et flerårigt projekt skal de fem elementer sikre 1) et stærkt og veldokumenteret fundament, 2) nogle markante og tydelige fyrtårne, som viser vej for fremtiden 3), et bredere fundament via "almindelige idrætsfaciliteter med almindeligt udgangspunkt", 4) national udbredelse af koncepter, ideer og erfaringer og 5) forankring og evaluering af de opnåede resultater. SMIL's fem projektmål skitseres kort herunder: 1. Dokumentation og nulpunktsmåling Målet er via en landsdækkende kvantitativ og kvalitativ undersøgelse at gøre status for igangværende arbejde med sund mad i idrætsfaciliteterne, samt at generere brugbar viden om best practice. Nulpunktsmåling, status og best practiceeksempler indgår som en del af platformen for SMIL's projektarbejde. 20 kommuner skal tage konkrete initiativer til at implementere elementerne fra SMIL-projektet. 5. Forankring og evaluering Målet er at skabe en forankring af projektets indsigter og koncepter også efter projektperiodens udløb. I slutningen af projektperioden gennemføres en undersøgelse, hvor der evalueres på effekten af SMIL-indsatserne med henblik på at formulere anbefalinger til det fremtidige arbejde i kommunerne. Projektets partnere vil i den forbindelse fortsat arbejde for at udbrede SMILkonceptet, hvor mulighederne viser sig. 75 idrætsanlæg arbejder i 2014 målrettet med en sundere madprofil. 2. Fyrtårne Målet er at sætte dagsorden og retning gennem etablering af markante, synlige og konsekvente fyrtårne, hvor arbejdet med at ændre madkulturen og udbuddet "går hele vejen". Fyrtårnene skal sætte nye standarder for arbejdet med sund mad i idrætsfaciliteterne og markere den sunde kulinariske revolution. Der etableres fem fyrtårne fordelt jævnt over landet. 3. Det brede fundament Målet er med udgangspunkt i elementer af SMIL-konceptet at forbedre sundheden og madudbuddet i "almindelige" idrætsfaciliteter og hermed vise, at det er muligt at over-vinde de gængse barrierer og myter om sund mad i idrætslivet. Arbejdet sker gennem processtøtte, udarbejdelse af koncepter, inspirationskatalog, leverandøroversigter samt sunde opskrifter. Der etableres sund mad og procesarbejde i 25 almindelige idrætshaller. 4. National udbredelse Målet er, at sund mad i idrætslivet sættes på dagsordenen i alle landets kommuner. Der formidles og kommunikeres i hele projektperioden om aktiviteter og erfaringer. To konferencer i henholdsvis midten og slutningen af projektperioden skal udbrede kendskabet til arbejdet med og mulighederne for en sund og kulinarisk forbedret madkultur i idrætslivet. 6

7 succeskriterier Aktiviteterne i SMIL skal medvirke til at opnå føljende succeskriterier: Ved projektafslutning findes der et gennembearbejdet SMIL-koncept med såvel visuelt brand som kulinariske, ernærings- og indretningsmæssige profiler. Ved projektafslutning er der fem velfungerende, veldrevne og meget tydelige fyrtårne, som viser vejen for fremtidens sunde madkultur i idrætslivet. Ved projektafslutning er der 25 velfungerende og økonomisk bæredygtige SMIL-idrætsfaciliteter. Ved udgangen af 2014 er der sat en ny national dagsorden for sund madkultur i idrætslivet. Ved udgangen af 2014 er SMIL og tiltagene omkring sund mad kendt og positivt vurderet i den danske idrætsverden. Ved udgangen af 2014 er der taget konkrete initiativer til implementering af en sund madkultur i idrætsfaciliteter i mindst 20 danske kommuner. Ved udgangen af 2014 er der minimum 75 danske idrætsfaciliteter, som arbejder med sund mad. tidsplan SMIL gennemfører interventionsprojektet i en 3-årig periode. Herunder følger skematisk tidsplan for projektperiodens enkelte elementer. Tidsplan En oversigt Rekruttering af kommuner Dokumentation og evaluering Udvikling af koncept, identiteter mv. Fyrtårne Bredere udbredelse National udbredelse 2012 / 2013 / 2014 Kvartaler x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x intensiv projekt aktivitet lavere projekt aktivitet 7

8 projektorganisering Projektledelse DGI-huse og haller har den overordnede projektledelse og fungerer samtidig som sekretariat for partnerskabets aktiviteter. Projektledelsen bærer det primære administrative og budgetmæssige ansvar, herunder at varetage den løbende afrapportering til ekstern finansieringskilde. Dertil er projektledelsen ansvarlig for vedligeholdelse af projektets hjemmeside, udsendelse af nyhedsbreve samt koordinering af partnerskabets kommunikation af projektet. Projektets øvrige parter vil i nødvendigt omfang bidrage til projektledelsens arbejde og parallelt med dette administrere egne aktiviteter i både faglig og økonomisk henseende. Projektledelsen er ikke ansvarlig for de enkelte parters individuelle aktiviteter til støtte for partnerskabets vision og mål, men vil have en stor opgave i at sammenholde disse, så partnerskabets aktiviteter løbende koordineres og arbejder i synergi. SMIL-arbejdsgruppe Der etableres en primær arbejdsgruppe, der består af partnerne i SMIL. Gruppen har ansvar for at sikre projektets udvikling og fremdrift og i nødvendigt omfang rådgive projektledelsen om aktiviteter, større budgetmæssige spørgsmål samt behovet for at regulere i den overordnede projektplan. Kommunale samarbejdspartnere Der etableres et netværk for de kommuner, der deltager aktivt i projektet. Desuden laves skriftlige aftaler med disse kommuner. De kommunale samarbejdspartnere vil blive inddraget i forbindelse med udviklingen af SMILkonceptet i projektets indledende fase. Netværk Der etableres et åbent netværk for interesserede kommuner, der ikke deltager i projektet, men gerne vil inddrages og følge med i udviklingen. Overordnet interesse- og opgavefordeling i projektet SMIL's parterne repræsenterer forskellige organisatoriske niveauer og kompetencer med det fælles mål, at alle ønsker at bidrage til at fremme sundere mad i idrætslivet: DGI-huse og haller repræsenterer idrætten og har en interesse i, at idrætsfaciliteterne fremover kan tiltrække nye idrætsudøvere blandt andet gennem et attraktivt madtilbud. DGI leverer viden fra allerede gennemførte projekter om sund mad og medvirker til det brede fun dament i de 25 involverede "almindelige idrætshaller". Fødevarestyrelsen repræsenterer staten og har en interesse i at fremme sunde vaner hos børn og unge. Styrelsen leverer den kostfaglige sikkerhed ved deltagelse i de lokale projekter via Alt om kostrejseholdet og gennem analyser og bidrag til materialer. Projektet vil desuden kunne trække på Fødevarestyrelsens ressourcer i forhold til kommunikation, mærknings- og anprisningsregler. Kræftens Bekæmpelse bidrager med viden og erfaringer fra projektet Mad i bevægelse og leder udarbejdelsen af de landsdækkende undersøgelser henholdsvis nulpunktsmålingen og evalueringen ved projektets afslutning, og leverer derfra viden om best practice ind i projektets øvrige faser. Københavns Madhus leverer viden og erfaringer fra arbejdet med mad- og kulturændringer i det københavnske idrætsliv og skoleliv herunder arbejdet med udvikling af identiteter og kulinariske nyskabelser. Københavns Madhus er primært ansvarlig for etablering af fyrtårne og udviklingen af den kulinariske identitet. Halinspektørforeningen har den direkte kontakt til ledelsen i hallerne og har en interesse i, at hallerne følger med udviklingen og forsat er et attraktivt fritidstilbud. Foreningen leverer en central kommunika tionskanal til hallerne samt viden og erfaringer om de praktiske elementer ved drift af idrætsfaciliteter og ved omlægning af fødevareudbud. Se endvidere bilag på s. 19 for yderligere partnerbeskrivelse 8

9 projektplan Det 3-årige projekt opdeles i følgende faser: fase 1 Opstart, vidensindsamling og rekruttering fase 2 Udarbejdelse af SMIL-koncept, brand, kulinarisk identitet og profilmateriale fase 3 Implementering fase 4 Formidling fase 5 Forankring og evaluering 9

10 projektplan fase 1 Opstart, vidensindsamling & rekruttering 1. Nulpunktsmåling som del af effektmåling Formålet med effektmålingen er ved gennemførsel af en nulpunktsmåling og en afsluttende evaluering af projektets resultat at måle, i hvilken grad projektet formår at ændre maden i idrætsverdenen. Effektmålingen gennemføres som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til alle landets kommuner. Undersøgelsen vil i relation til kommunen spørge ind til, om der er politiske beslutninger eller iværksat konkrete projekter med henblik på at fremme sundere mad i idrætsfaciliteterne. Via Halinspektørforeningen kontaktes landets idrætsanlæg. I relation til det lokale idrætsanlæg indsamles der i undersøgelsen viden om, om der er arbejdet med sund mad, ligesom der afdækkes konkrete erfaringer med sund mad, samt hvilket udbud der findes i cafeterierne i dag. Nulpunktsundersøgelsen er gennemført fire måneder efter projektstart og formidles i en rapport. 2. Kvalitativ undersøgelse af hidtidige erfaringer i kommuner og haller På baggrund af den kvantitative undersøgelse gennemføres en kvalitativ undersøgelse, som via telefoninterview afdækker erfaringer og best practice i de idrætsfaciliteter, der har arbejdet med sund mad. Der gennemføres i alt 30 interview samt besøg i 10 idrætsfaciliteter. Den kvalitative undersøgelse er gennemført 4 måneder efter projektstart og munder ud i et best practicekatalog, der kan understøtte partnerskabets videre arbejde. 3. Rekruttering af kommuner Resultaterne fra ovennævnte undersøgelser bruges til rekruttering af kommuner til såvel fyrtårne som de 25 'almindelige haller' i det brede fundament. 4. Workshop og formidling af best practice Den indsamlede viden præsenteres og videreudvikles i en workshop, via projektets hjemmeside og artikler målrettet projektets interessenter f.eks. i Danske kommuner, Udspil (DGI's medlemsblad) og Idræt-kultur-fritid (Halinspektørernes blad). Hermed formidles allerede på et tidligt tidspunkt erfaringer omkring arbejdet med skabelsen af en sund madkultur i idrætslivet. Dette skal løfte den samlede interesse for projektet og sund mad i idrætslivet. 10

11 projektplan fase 2 Udarbejdelse af SMIL-koncept, brand, kulinarisk identitet, og profilmateriale 1. Konceptudvikling Der udvikles et overordnet SMIL-koncept, der skal sætte den nye dagsorden for sund mad og madkultur i idrætten, og som tager højde for praktiske, økonomiske og kulturelle udfordringer. I konceptudviklingen anvendes viden og erfaring fra tidligere indsatser vedr. sund mad i idrætten. Arbejdet med SMIL-konceptets overordnede indhold og definitionen af retningen frem mod det sundere mål, sker via målgruppeanalyser ligesom, der inddrages innovative produkt- og konceptudviklere. Både fyrtårne og de 25 haller i det brede fundament skal med udgangspunkt i SMIL-konceptet sikre en positiv kobling mellem idræt, aktiv livsstil, sund mad og sundhed i folks hverdag. SMIL-konceptet skal skabe rammer, der matcher det moderne menneskes behov og ønsker ud fra en betragtning om, at maden alene ikke skaber nogen ny kultur og heller ikke nødvendigvis tiltrækker nye brugere. Fyrtårnene ventes at implementere det fulde koncept, mens de øvrige 25 idrætsfaciliteter i samarbejde med projektets konsulenter udvælger de dele af konceptet, der giver mening og mulighed for realisering og madkulturelle ændringer i den pågældende facilitet. De væsentlige elementer i konceptet er beskrevet nedenfor som selvstændige aktiviteter 2. Udvikling af SMIL-konceptets brand Der inddrages et eksternt reklame/markedsføringsbureau i udviklingen af en samlet identitet og et visuelt brand, der tydeligt signalerer, at der i de involverede SMIL-idrætsfaciliteter er en helt ny madkultur på spil. En god og sund madkvalitet er en grundlæggende forudsætning, men en bevidst og gen-nemgående designlinje er også en nødvendighed for at opnå succes. Brandets identitet skal udtrykke en helhed, der f.eks. omfatter emballage, salgsmaterialer, hjemmeside, rammerne om måltidet, kampagner, menukort, beklædning m.v. I dag findes der stort set kun stærke brandes inden for usunde produktkategorier eller spisesteder. For at sikre gennemslagskraft er det vigtigt, at der tænkes innovativt og ambitiøst i udviklingen af et tilsvarende stærkt brand målrettet et sundere alternativ. Endvidere skal brandet og hele konceptets tilhørende identitet matche de forskellige målgrupper, cafetyper, geografiske placeringer mv. 3. Udvikling af kulinarisk identitet Maden i konceptet skal være sund, af højere kulinarisk kvalitet og mere tidssvarende end det madudvalg, der findes i idrætscafeterierne i dag. Til udvikling af SMIL-konceptets kulinariske identitet bruges derfor folk med stærke kulinariske kompetencer fra såvel Københavns Madhus som eksterne partnere. Den kulinariske identitet bliver udtrykt i forskellige pakker, der tilsammen udgør et komplet hele. Grundpakken implementeres i alle de 25 idrætsanlæg i det brede fundament såvel som i de fem fyrtårne. Grundpakken vil ikke forudsætte store krav til salgs- og køkkenfaciliteter. Udover grundpakken udvikles en række yderligere 'pakker' f.eks. varme menuer, morgenmad, mellemmåltider, stævnepakker, drikkevarer mv. Opskrifterne i pakkerne udvikles med øje for sæson, smag og høj kulinarisk kvalitet og er tilpasset de enkelte faciliteters muligheder og målgrupper. Der udvikles opskrifter og serveringsmanualer til alle menupakkerne, ligesom der laves manualer vedr. indkøb, forhandlere mv. Fyrtårnene skal udover grundpakken, så vidt det overhovedet er muligt, implementere alle de øvrige pakker. De 25 idrætsanlæg i det brede fundament kan udover grundpakken, vælge at implementere yderligere pakker. 4. Ernæringsmæssig profil Med udgangspunkt i de officielle anbefalinger og retningslinjer herunder de 8 kostråd, vil der blive formuleret ernæringsmæssige retningslinjer for maden i SMIL-konceptet. Dertil laves ernæringsmæssige profiler for de udviklede produkter og menupakker. 11

12 projektplan fase 2 5. Indretning Erfaringerne fra blandt andet udviklingen af Københavns nye skolemad EAT og de her tilhørende spiseområder og lounges viser, at omgivelserne og rammerne er vigtige for en succesfuld implementering af sund mad og ny madkultur. Med involvering af såvel køkkenfaglige arkitekter samt indretningsarkitekter udvikles der, på linje med den kulinariske identitet, en indretningsmæssig profil, der skal matche og afspejle den nye madkulturelle virkelighed og SMIL-konceptets brand. Den indretningsmæssige identitet kan skrues op eller ned alt efter idrætsanlæggets type og størrelse. Fyrtårnene udruller hele denne indretningsprofil, hvorimod anlæggene i det brede fundament bruger de elementer, der giver mening det pågældende sted. Til brug såvel i selve projektet som til efterfølgende udbredelse udarbejdes manualer, idekataloger og forhandlerlister. Målgrupper: I arbejdet med udvikling af koncept, brand, kulinarisk identitet, profilmateriale mv. vil der blive fokuseret på udvalgte målgrupper. Det gælder: Familier der vil have mulighed for i fællesskab at spise sund aftens mad i hyggelige rammer på de træningsaftener, der ellers kunne ende i fastfoodløsninger pga. manglende tid til indkøb og madlavning. Forældre der opholder sig i faciliteterne i weekenden, hvor børnene er til stævne. De skal kunne sætte sig i et hyggeligt cafemiljø, drikke en god kop kaffe og få et sundt måltid mad, mens de læser avisen og har mindre søskende underholdt i cafeteriets legehjørne. Børn alene til stævne, der skal kunne få et sundt måltid uden det svære valg mellem det usunde og det sunde f.eks. i form af en stævnepakke, der bestilles over nettet og leveres i idrætsanlægget. Unge der samles efter træning til 'tredje halvleg' skal have noget sundt og godt at spise, mens de ser en kamp på storskærm eller slut ter aftenen med et spil bordfodbold i hyggeligt loungeområde. Ældre borgere, der mødes over dejlig sund morgenmad, brunch eller formiddagens mellemmåltid efter at have svedt til morgengymnastik, yoga, badminton ol. 12

13 projektplan fase 3 Implementering Det er en forudsætning for udvælgelse af såvel de fem fyrtårne som de 25 idrætsanlæg i det brede fundament, at der er såvel lokal motivation og medejerskab som kommunal opbakning. Dette skal blandt andet manifesteres i en kommunal økonomisk understøttelse samt medvirken af kommunale fritidseller sundhedskonsulenter. Arbejdet med implementering af henholdsvis fyrtårne og det brede fundament hviler på følgende grundpiller: Fyrtårnene Der etableres fem fyrtårne. For hvert fyrtårn gennemføres følgende: Opsøgende salgsarbejde I forhold til de i nogle tilfælde nye målgrupper, som projektet vil have til at bruge det nye koncept laves der opsøgende salgsarbejde og -kampagner via forældre, trænere, bestyrelser, lokale foreninger osv. også uden for idrætsfaciliteten. Erfaringsopsamling På baggrund af de praktiske erfaringer med de fem fyrtårne samles de vigtigste erfaringer og anbefalinger til brug i fase 4. Aftaleindgåelse og forankring For hvert fyrtårn samles en følgegruppe af interessenter fra henholdsvis kommunen, idrætsfaciliteten, cafeen, de tilknyttede foreninger og evt. brugere. Dertil udpeges kontaktpersoner mv. Ombygning og indretning Med udgangspunkt i de enkelte fyrtårne udarbejdes plan for eventuelle ombygninger og indretninger i køkken, salgs- og serveringsområde. Kompetenceudvikling af personalet I forhold til den nye kulinariske linje afholdes der kurser for de ansatte i køkkener og cafeer. Personalet uddannes i ernæring, madkvalitet og -fremstilling. Der afholdes kurser i salg og mersalg og tiltrækning af nye kunder. Der udvikles foredrag henvendt til trænere, forældre og andre frivillige, som skal klædes på til at være ambassadører for det nye SMIL-fyrtårnkoncept. Lancering I forbindelse med opstart/lancering af det nye koncept afholdes der opstartskampagner, hvor der blandt andet uddeles plakater, foldere, T-shirts og smagsprøver. 13

14 projektplan fase 3 Det brede fundament de almindelige idrætsfaciliteter Der skabes 25 SMIL-idrætsfaciliteter med udgangspunkt i såkaldte almindelige idrætsfaciliteter og deres indoptagelse af elementer af SMIL-konceptet. Modsat fyrtårnene drives de i højere grad af idrætsfacilitetens eget engagement og kommunernes interesse, men SMIL tilfører projektledelse og sparring i de deltagende idrætsfaciliteter, således at der fra start til slut er god styring på processen. Det er afgørende, at de lokale ildsjæle oplever opbakning både mht. til proceshjælp, men også fra den pågældende kommune. Erfaringsopsamling På baggrund af de praktiske erfaringer i de 25 almindelige idrætsfaciliteter samles de vigtigste erfaringer og anbefalinger. De 25 idrætsfaciliteter skabes via følgende: Aftaleindgåelse og forankring Der etableres en følgegruppe som understøtter SMIL i den lokale idrætsfacilitet. Her medvirker repræsentanter for brugergrupperne: Foreninger, skoler, institutioner, selvorganiserede, kommunen m.v. Tilpasning af koncept I dialog mellem brugerrepræsentanter, driftsansvarlige og SMILrepræsentanter udvælges de pakker i SMIL-konceptet, som bedst matcher de lokale forhold og brugergrupper. Det er afgørende, at der fokuseres på de 'pakker' foruden grundpakken, som der er mest interesse for. Indretning, kompetenceudvikling og klargøring Der arbejdes med cafeindretning, eventuel udbygning af maskinerne bag disken og den visuelle profil. Der tilbydes undervisning for an satte og frivillige cafemedhjælpere i ernæring og det nye koncept. Lancering SMIL konceptet lanceres med kampagner, opmærksomhedsskaben de aktiviteter og omtale. Opsøgende salgsarbejde I forhold til de i nogle tilfælde også nye målgrupper, laves opsøgende salgsarbejde og -kampagner via forældre, trænere, bestyrelser, lokale foreninger også uden for idrætsfaciliteten. 14

15 projektplan fase 4 Formidling Partnerskabet vil udbrede kendskabet til SMIL gennem formidling af de vellykkede praktiske erfaringer og de dertilhørende manualer, inspirere til løsninger og sætte en dagsorden i medierne. Formidling af SMIL-budskabet får stor indflydelse på projektets gennemslagskraft, og formidling af viden og erfaringer vil både stå centralt i projektperioden og efter Nedenfor beskrives de planlagte formidlingsaktiviteter. Nationale konferencer Partnerskabets arbejde og resultater vil blive formidlet på konferencer i 2012 og 2014, hvor interessenter fra kommuner, forpagtere, halinspektører, sundhedsprofessionelle m.fl. tænkes som primære aftagere. Sekundært relevante erhvervsparter, producenter, grossister, detailhandel mv. Konferencernes fokus vil afspejle SMIL-projektets status med gode eksempler og løsninger, foreløbige resultater og nye aktivitetsområder samt evaluering og resultatformidling. 2012: Formidling af nulpunktsmåling og best practice, præsentation af ideerne med SMIL. Med det mål at give inspiration til andre, der gerne vil arbejde med sundere mad i idrætshallen. Primærmål gruppe: Personale i idrætsanlæggene, idrætsforening og kommunale konsulenter på sundheds- og fritidsområdet. via nulpunktsanalysen, partnerskabets egne netværk samt det baserede netværk, der blev etableret i forlængelse af Fødevarestyrelsens workshop i Netværket kan medvirke til at skabe en brugerdreven udvikling af SMIL-konceptet. Netværket vil bl.a. give deltagerne mulighed for at tilkendegive deres mening samt søge råd og vejledning hos øvrige netværksmedlemmer eller partnerskab. Udover hjemmesiden har brugen af sociale medier, viral markedsføring, applikationer til mobile enheder mv. potentiale til at indgå i profileringen af SMIL-konceptet og skabe både kendskab, kundskab og synlighed om initiativet. Partnerskabets medlemmer vil desuden bruge egne nyhedsbreve og kommunikationskanaler til kommunikation af nyheder vedr. SMIL. Materialer På baggrund af de i fase 3 udviklede koncepter, identitet og profiler udarbejdes og samles manualer mv. til frit download via projektets hjemmeside. 2014: Formidling af projektets resultater og anbefalinger til kommuner, der vil i gang med SMIL-konceptet. Primærmålgruppe: Kommunale beslutningstagere. Hjemmeside og kommunikation Projektet får fra projektstart sin egen hjemmeside som platform for information, kvartalsvise nyhedsbreve, informationsmaterialer mv. Det er også via denne hjemmeside, at rapporter, materialer mv. formidles. På hjemmesiden etableres et åbent netværk af kommuner, idrætsanlæg, foreninger og andre aktører med interesse for SMIL. Deltagerne rekrutteres 15

16 projektplan fase 5 Evaluering, forankring og udbredelse af SMIL Som afslutning på projektet og led i udbredelse og forankring gennemføres en evaluering og effektmåling af projektets opnåede aktiviteter, herunder mulighederne og begrænsningerne i partnerskabet. Evalueringen foregår efter samme skabelon som nulpunktsmålingen i fase 1 og vil være direkte sammenlignelig med denne. Evalueringen skal ligeledes give anbefalinger til arbejdet i kommunerne og partnerskabets fortsatte samarbejde. SMIL-aktiviteterne er et nationalt startskud til at igangsætte flere tiltag, der fremmer sundere mad og madkultur i landets idrætsfaciliteter. Ikke kun for dem, der direkte er involveret i SMIL-partnerskabet, men også i landets øvrige kommuner. Forventningen er, at aktiviteterne i de involverede idrætsanlæg vil give inspiration til at andre kommuner selvstændigt vil gå i gang med forandring af madkulturen. Succeskriteriet om 75 idrætsanlæg med fokus på sundere madkultur i 2014 afspejler denne tro på spredningseffekt. Med udgangspunkt i evalueringen skal følgende aktiviteter i årene efter SMIL, medvirke til en national udbredelse og fremtidssikring af SMIL: Fødevarestyrelsens Alt om kost-rejsehold tilbyder i forlængelse af projektperioden fortsat alle kommuner gratis rådgivning i processen med at fremme sundere mad i idrætshaller. Målgruppe Målgruppen for den nationale udbredelse er bred: Beslutningstagerne f.eks. de kommunale topembedsmænd og politikere Kommunale facilitatorer f.eks. den kommunale konsulent på sundheds/fritidsområdet Den udførende part f.eks. forpagteren af idrætslivets spisefaciliteter Halinspektøren Idrætsforeningerne Mad- og sundhedsprofessionelle Borgeren/ brugeren af idrætsfaciliteter Producenter og leverandører til idrætsfaciliteter DGI-huse og haller tilbyder fortsat proceshjælp til idrætshaller, der ønsker et sundere udbud af føde- og drikkevarer. Dette koordineres med Fødevarestyrelsens indsats. Fødevarestyrelsen opretter under projektperioden regionale netværk med kommunale interessenter. Disse netværk tjener blandt andet til at udbrede erfaringerne fra SMIL-projektet. SMIL-partnerskabet vil undersøge muligheden for at afholde endnu en national konference i En gentagelse af den landsdækkende undersøgelse af udbredelsen af sundere mad i idrætslivet bør, så fremt ressourcer tilvejebringes, indgå som et naturligt element i tilknytning til konferencen. 16

17 Bilag Partnere Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse var hovedansvarlig for Mad i Bevægelseprojektet ( ). Mad i Bevægelse fokuserede primært på at ændre madkulturen i børneidrætten. Det centrale i projektet var at få idrætsforeninger til at vedtage en madpolitik og efterfølgende implementere den. Projektet viste, at foreninger og forældre havde svært ved at få de ansvarlige i cafeteriet til at ændre på sortimentet. Projektet var overvejende finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet. DGI-huse og haller DGI-huse og haller arbejder målrettet på at udvikle og forbedre idrættens faciliteter. Som et naturligt og integreret element fokuseres på cafeterierne og sund mad. Konkret er igangsat pilotprojekter i tre danske kommuner. Der gøres erfaringer med forskellige indsatser: Økonomisk støtte, leverandørlister, temamøder, proces- & projektstyring, prisdifferentiering, foreningspolitikker, kombisalg af motion & sund mad, profilmaterialer o.m.m. Sund mad er et fast og integreret perspektiv, der konsekvent berøres i alle oplæg, kontakter og samarbejder, som DGI-huse og haller gennemfører med kommuner og idrætsfaciliteter. Endvidere drives en række idrætsfaciliteter i regi af DGI-huse og haller eksempelvis DGI-byen i København samt DGI-husene i Ålborg, Herning, Århus og Vejle. Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen arbejder for at fremme sunde mad- og bevægelsesvaner for børn og unge på de arenaer, hvor de færdes. Fødevarestyrelsen deltog i og støttede projekt Mad i Bevægelse både fagligt og økonomisk. Fødevarestyrelsen har med det regionalt forankrede Alt om kost-rejsehold, siden 2003 formidlet kostfaglig viden og assistance til politikformulering. Rejseholdet opererer på det kommunale niveau og har fra 2010 haft idrætshallen som prioriteret fokusområde. Styrelsen fik i 2009 udarbejdet en rapport ved Fødevareøkonomisk Institut om de økonomiske perspektiver ved omlægning til et sundere fødevareudbud i de danske idrætshaller. Fødevarestyrelsen vil bruge de tilbagevendende kampagner for Nøglehulsmærket til også at skabe fokus på sundere mad i idrætsanlæggene. Københavns Madhus Københavns Madhus er et projekt-/forandringsagenthus, der har til opgave at forbedre mad og måltidskvaliteten i de offentlige institutioner med hovedsigte på København. Københavns Madhus har solide erfaringer med udvikling af skolemad og koncept, indretning, spisemiljøer, brand mv. på omkring 50 skoler samt med omskrivninger af forpagtningsaftaler for kommunens idrætsanlæg i forhold til økologi og sund mad. Desuden har Madhuset praktiske erfaring med udvikling af koncepter til kiosksalg og cafesalg på sportsanlæg. Københavns Madhus har kontakter til samtlige sportsanlæg i Københavns Kommune og praktisk erfaring i at rådgive og vejlede disse med hensyn til mad og sundhed/økologi. Halinspektørforeningen HI-Organisationen for ledere inden for idræts-, kultur- og fritidssektoren fungerer ud over at være en fagforening for ledere i idrætsfaciliteterne, også som en faglig forening for lederne. HI er det eneste sted i Danmark, hvor lederne kan hente faglig viden på drift af idrætsanlæg, byggende på de erfaringer og de innovative kræfter, der er blandt lederne, og hvor inspirationen og samarbejdet blandt disse har høj prioritet. HI har de sidste år deltaget i en række projekter for at fremme de sundhedsmæssige tilbud i idrætsfaciliteterne og specielt ved at sætte fokus på det sunde valg i cafeterierne. HI har afholdt en række temadage og i HI s blad sat fokus på det sunde madvalg. 17

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL?

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? Jumpfood er et koncept for cafeer/cafeteria i idrætshaller, der udfordrer den generelle opfattelse af mad og identitet i idrætslivet og medtænker indretning og markedsføring.

Læs mere

Sund Mad i Idrætshaller og klubhuse

Sund Mad i Idrætshaller og klubhuse Sund Mad i Idrætshaller og klubhuse Dette notat opsamler de overordnede erfaringer fra projektperioden, idet der endvidere henvises til mere konkrete oversigter, der er udarbejdet for hver projekthal.

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

SMIL Sundere Mad i Idrætslivet HANDLEPLAN. Frontløber: Midtfyns Fritidscenter, Ringe

SMIL Sundere Mad i Idrætslivet HANDLEPLAN. Frontløber: Midtfyns Fritidscenter, Ringe SMIL Sundere Mad i Idrætslivet HANDLEPLAN Frontløber: Midtfyns Fritidscenter, Ringe HVOR ER VI NU? STATUS Dato: 25.2.2013 FRONTLØBER: Midtfyns Fritidscenter Søvej 34 5750 Ringe www.midtfyns- fritidscenter.dk

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Afsluttende rapport, januar 2012 Af projektleder Anne Hvilsted Andersen, Greve Bibliotek Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse 1. Baggrund Den demografiske udvikling indebærer for kommunerne en dobbelt udfordring - flere ældre øger efterspørgslen efter

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Pippi skal med os i 2012 Anne-Birgitte Agger Idéen er en helhed EAT-fabrik med flere EAT-skoler og gymnasier

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere Bliv partner Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere DU KAN DELTAGE NEMT AT SPISE SUNDERE Måltidspartnerskabet samarbejder om, at danskere i fremtiden skal have nemt ved og lyst til at træffe sundere

Læs mere

SLUTRAPPORT FOR MAD I BEVÆGELSE

SLUTRAPPORT FOR MAD I BEVÆGELSE SLUTRAPPORT FOR MAD I BEVÆGELSE Kræftens Bekæmpelse Simon Rask, oktober 2007 Indholdsfortegnelse Og sporten kort Hvad har vi lært af projektet?... 3 Erfaringer og resultater... 7 1. Historien... 7 2. Faglig

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard Den økologiske omlægning i praksis Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kort Peder Lykke Centret Plejehjem m. 148 boliger (152 beboere) Produktionskøkken Café Peder Lykke Aktivitetscenter

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Processen. Efterår 2014. Dialogmøder om talentarbejdet med LU. Efterår 2014. Åbent dialogmøde om talentarbejdet

Processen. Efterår 2014. Dialogmøder om talentarbejdet med LU. Efterår 2014. Åbent dialogmøde om talentarbejdet Processen Efterår 2014 Dialogmøder om talentarbejdet med LU Efterår 2014 Åbent dialogmøde om talentarbejdet Januar/februar 2015 2 workshops (kl. 10-16) udarbejdelse af talentpolitik og strategi Høringsproces

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kursusnummer.: 12 Hvornår: 27.9., 2.10., 23.10. og 7.11.2013 Hvor: UCR; Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde Deltagergebyr:

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Personas. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år. Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik.

Personas. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år. Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik. Spise/drikke behov: Sidde med veninderne og hygge og deler maden. Opholder sig: I salen omkring tasker

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Arbejdsplads til nye danskere

Arbejdsplads til nye danskere Arbejdsplads til nye danskere Mangfoldighedsprogram 2006-2009 Baggrund for programmet Der skal være plads til flere nydanskere på det danske arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for regeringen. En

Læs mere

Gruppeledelses konference

Gruppeledelses konference Gruppeledelses konference 14.-15. november GOD GRUPPELEDELSE WORKSHOPS TILMELDING If you make listening and observation your occupation you will gain much more than you can by talk Robert Baden-Powell

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Kvinder på Toppen i DFIF. Tiltag og handleplaner år 2007+

Kvinder på Toppen i DFIF. Tiltag og handleplaner år 2007+ Kvinder på Toppen i DFIF Tiltag og handleplaner år 2007+ 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... side 4 Tiltag og handleplaner... side 5 Tiltag 1... side 5 Tiltag 2... side 7 Tiltag 3... side 8 Tiltag 4...

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Langhøj på vej mod mere liv og aktivitet i Langhøjhallen

Langhøj på vej mod mere liv og aktivitet i Langhøjhallen Langhøj på vej mod mere liv og aktivitet i Langhøjhallen september 2014 - Hvem hjælper jer med opgaven Idrætsfaciliteter, analyse og rådgivning Udvikling og analyse af drift, organisering og aktiviteter

Læs mere

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015. FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015. FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk! UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015 FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk! 1 Hvem kommer på værk&vækst? Vær med til at styrke og inspirere fremtidens Vækst Danmark og skab

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere