Praktiknøgle. 1. og 2. praktikperiode meritlærer

Transkript

1 Praktiknøgle 2013/ og 2. praktikperiode meritlærer Læreruddannelsen Aalborg og Hjørring

2 Indholdsfortegnelse Forord og læsevejledning praktikperiode på meritlæreruddannelsen... 2 Målet for 1. praktikperiode... 2 Praktikkens forløb og indhold... 2 Praktiktimer og vejledningstimer... 2 De studerendes arbejde før, under og efter praktikken... 2 Praktiskolens bedømmelse af den studerendes praktik... 3 Professionsprojekt og praktikportfolio... 3 Temaramme og indhold... 3 Læreruddannelsens bedømmelse af den studerendes praktik praktikperiode på meritlæreruddannelsen... 5 Målet for 2. praktikperiode... 5 Praktikkens forløb og indhold... 5 Praktiktimer og vejledningstimer... 5 De studerendes arbejde før, under og efter praktikken... 5 Praktikskolens bedømmelse af den studerendes praktik... 6 Temaramme og indhold... 6 Praktikforløbet og praktikportfolio... 6 Læreruddannelsens bedømmelse af den studerendes praktik... 6 Praktik fra A Z... 7 Aflønning ift. praktik... 7 Bedømmelse af praktik... 7 Børneattest i forbindelse med praktik... 8 Klagemuligheder... 8 Mødepligt... 8 Praktikevaluering på praktikskolen... 8 Praktiklærerens fravær... 9 Praktikkens komponenter... 9 Praktikkens parter og deres opgaver... 9 Praktikkens placering... 9 Praktikportfolio Praktikskolens praktikafregning Progression i praktikken Tavshedspligt Trepartssamtalen Transport Undervisningsplanlægningen i praktikstudiet Undervisningsplan Vejledning og fælles forberedelse i praktik Læreruddannelsens fællesfag Praktik Bekendtgørelse om forsikring efter arbejdsskadeforsikringsloven af uddannelsessøgende, der opholder sig på en arbejdsplads som led i uddannelsen... 16

3 Forord og læsevejledning Læreruddannelsen er en professionsrettet uddannelse, som har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning. Praktik er defineret som et undervisningsfag på linje med uddannelsens øvrige fag, men har samtidig en gennemgående og sammenbindende funktion i læreruddannelsen. Faget praktik skal give de studerende øvelse i at tilrettelægge, begrunde, gennemføre og evaluere undervisning og læreprocesser samt i at varetage almene læreropgaver. Den studerende skal i praktik i alle sine linjefag. Uddannelsen er tilrettelagt således, at linjefag, pædagogiske fag og praktik i fællesskab bidrager til at opbygge den faglige, didaktiske og praktiske kompetence, der kræves af en professionel lærer. Praktiknøglen er et redskab for såvel den studerende som for praktiklærere praktikskolen og læreruddannelsen. Derfor kan dele af oplysningerne i nøglen være særligt henvendt til den ene af parterne i praktikken. Praktiknøglen består først og fremmest af afsnit, der knytter sig til meritlæreruddannelsens praktikperioder. Dernæst består praktiknøglen af et afsnit, der hedder Praktik fra A-Z. Det er et afsnit, som behandler en række generelle forhold i relation til praktikken. Det kan læses særskilt og bruges som et leksikon til opslag og forklaring; men også dette afsnit kan læses i sammenhæng, hvis man vil have overblik og forståelse. Endelig består praktiknøglen af et serviceafsnit: Regler og lovgivning. Dette afsnit består af en række centrale paragraffer fra love og bekendtgørelser, som danner baggrund for praktikkens organisering. Hvad angår øvrige informationer og bestemmelser i forbindelse med praktikken henvises der til: Mål og CKF for praktik i læreruddannelsen Studieordning for meritlæreruddannelsen Hjemmeside: Praktiklederne Aalborg Carsten Fonsmark (caf@ucn.dk) Flemming Ejdrup (fle@ucn.dk) Per Munch (pem@ucn.dk) Praktiksekretær Aalborg Camilla Øland (cto@ucn.dk) Praktiklederne Hjørring Hanne Beerman (hab@ucn.dk) Anders Jessen Hansen (ajh@ucn.dk) Helle Højbo Schjoldager (hhs@ucn.dk) Praktiksekretær Hjørring Ellen Jensen (elj@ucn.dk) - 1 -

4 1. praktikperiode på meritlæreruddannelsen Målet for 1. praktikperiode Med praktikfagets syv centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF-områder) som udgangspunkt er målet for 1. praktikperiode, at den studerende demonstrerer begyndende færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere korte undervisningsforløb kan observere, beskrive, analysere og vurdere udvalgte delområder i tilknytning til praktikken indgår i et forpligtende samarbejde om praktikken på grundlag af arbejdet med praktikportfolio gør erfaringer med at formulere mål for og evaluere egen lærerfaglige udvikling Praktikkens forløb og indhold 1. praktikperiode afvikles enten individuelt eller i grupper på max. 3 studerende og finder sted på praktikskoler tilknyttet læreruddannelsen. De studerende tilknyttes en skoleklasse eller et lærerteam og får fortrinsvis undervisningsopgaver i relation til deres linjefag. 1. praktikperiode har et omfang af i alt 72 praktiktimer og 6 vejledningstimer fordelt på 5 eller 6 uger. Praktikkens tilrettelæggelse er afhængig af, hvilken årgang de meritstuderende følger i forhold til den ordinære uddannelse. Praktikkens organisering: Intropraktik 1. praktikuge, hvor de studerende følger klassen og praktiklærerne, involveres i planlægningen, iagttager undervisningen og får mulighed for at varetage korte undervisningssekvenser. Resten af praktikperioden De studerende planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen i de kendte klasser og skemaer. Praktiktimer og vejledningstimer Praktikken består af praktiktimer, som er undervisning af elever og vejledningstimer med praktiklærere fra praktikskolen. De studerendes arbejde før, under og efter praktikken I tiden før praktikperioden er det de meritlærerstuderendes ansvar, at der i samarbejde med praktiklærerne og læreruddannelsens lærere foretages en planlægning af praktikperioden. I den forbindelse er det nødvendigt, at den studerende: Sætter sig nogle personlige mål for praktikforløbet Bevidstgør sig om sine stærke og svage sider Overvejer sine forventninger med hensyn til kontakten til eleverne sin formidlingsevne og samarbejdsevne Er der dannet praktikgruppe, er det vigtigt, at praktikgruppen drøfter hvilke gensidige forventninger praktikgruppens medlemmer har til hinanden både fagligt og personligt i det kommende samarbejde. Før møderne med praktiklærerne afklarer praktikgruppen, hvilke spørgsmål der skal drøftes. Ofte vil praktikgruppens forberedelser før vejledningstimerne resultere i et skriftligt oplæg, der i et samarbejde med praktiklæreren udarbejdes til en dagsorden

5 Et vellykket praktikforløb er karakteriseret ved, at de studerende og praktiklæreren løbende diskuterer de gensidige forventninger; f.eks. praktiklærernes rolle, når de studerende står for undervisningen. Det er vigtigt, at der etableres en gensidig respekt og tryghed. Efter 1. praktikuge (intropraktikken) får de studerende et begyndende ansvar for undervisningen. Her gennemførers undervisningen på baggrund af de studerendes forberedelse og planlægning. I undervisningen følges de studerende af praktiklæreren, som også har vejledningstimer undervejs. For at fastholde og opsamle erfaringer benytter de studerende praktikportfolioen (se nedenfor) igennem hele perioden. Undervejs i og efter praktikperioden er det af stor betydning at drøfte og evaluere praktikforløbet med praktiklæreren. Centralt i evalueringen er f.eks.: Kontakten til eleverne Planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen Formidlingsevnen Evnen til at begrunde sine valg Samarbejdsevnen Evnen til at modtage kritik Praktiskolens bedømmelse af den studerendes praktik Den studerende bedømmes på baggrund af praktikkens CKF for årgangen og de formulerede mål for 1. praktikperiode. Praktikskolens bedømmelse formidles til den studerende inden praktikkens ophør. Læs nærmere om bedømmelsen i afsnittet i praktiknøglens generelle del (Praktik fra A-Z) og i læreruddannelsens studieordning for faget praktik. Professionsprojekt og praktikportfolio Arbejdet med professionsprojekter og praktikportfolioen skal styrke det tværgående samarbejde mellem linjefag, pædagogiske fag og praktik, så de studerende oplever progression, kontinuitet og sammenhæng i uddannelsen. Samarbejdet mellem studerende, læreruddannelsens lærere og praktiklærere skal fremme de studerendes mulighed for at sammentænke faglige og pædagogiske teorier og praktiske færdigheder i forhold til undervisning og således styrke uddannelsens professionsrettethed. Temaramme og indhold I løbet af uddannelsen arbejdes der med forskellige temarammer for praktik og professionsprojekter. For 1. praktikperiode er temarammen: At være lærer i skolen læreridentitet, skole og undervisningskultur Praktikkens syv centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF-områder) indgår i projektet, men for 1. praktikperiode er der i særlig grad fokus på følgende faglige tyngdepunkter inden for praktikfagets centrale kundskabs- og færdighedsområder: Lærerens opgave og ansvar Beskrivelse, analyse og vurdering Praktikportfolio I praktikperioden arbejder hver studerende med en praktikportfolio. Praktikportfolien indeholder relevante og bearbejdede praktikdokumenter fra praktikperioderne samt professionsprojektet

6 Praktikperiode Krav til praktikportfolioen: En undervisningsplan for praktikforløbet i linjefaget En begrundet lektionsplan En dagsorden og et efterfølgende referat fra afholdt vejledningsmøde i praktikforløbet Evt. undersøgelser fra praktikken herunder interviews med lærere, elever og skoleledere etc. Formulering af foreløbige mål og fokuspunkter for egen lærerfaglige udvikling i forhold til næste praktikperiode (max. 1 side) Professionsprojekt på 5 sider med problemformulering i forhold til praktikkens mål og progressionen i uddannelsen og dertil yderligere dokumenter. Opgaven udarbejdes under vejledning af linjefagslærer (og evt. læreren i det pædagogisk element) og formidles til holdet ved brug af relevante it-hjælpemidler Læreruddannelsens bedømmelse af den studerendes praktik Læreruddannelsens bedømmelse af den studerendes praktik bygger på følgende: At mødepligten er overholdt At der er udarbejdet en praktikportfolio efter de givne retningslinjer Deltagelse i evaluering af praktikken Den studerende skal ud i samtlige sine linjefag (hvad enten der er givet merit for faget eller ej). Den studerende og linjefagslærerne skal ved studieårets begyndelse vide hvilket linjefag, der er i fokus i praktikken i forbindelse med udarbejdelse af praktikportfolioen, så det klart fremgår, i hvilken sammenhæng fremlæggelsen af professionsprojektet finder sted, og hvem der skal varetage den interne indstilling til bedømmelsen

7 2. praktikperiode på meritlæreruddannelsen Målet for 2. praktikperiode Med praktikfagets syv centrale kundskabs- og færdighedsområder som udgangspunkt er målet for praktikkens 2. periode, at den studerende selvstændigt og i et forpligtende samarbejde kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i forhold til centrale og lokale bestemmelser kan reflektere over og begrunde egen undervisning fagligt og pædagogisk kan arbejde analytisk og konstruktivt med lærerfaglige problemstillinger Praktikkens forløb og indhold Praktikkens syv CKF-områder indgår i praktikken. Disse er: Lærerens opgave og ansvar Elevforudsætninger Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Beskrivelse, analyse og vurdering Praktiktimer og vejledningstimer Praktikken er på 6 uger med 72 praktiktimer og 6 vejledningstimer. Praktikken finder sted på folkeskole eller en fri grundskole. Alle den studerendes linjefag skal være repræsenteret i løbet af de to praktikperioder. I forbindelse med praktikken kan der gennemføres trepartssamtaler. De studerendes arbejde før, under og efter praktikken Så snart de studerendes placering på praktikskolen er afklaret, er det de studerendes ansvar at tage kontakt til skolen og aftale møde. I tiden frem mod praktikperioden er det de studerendes ansvar, at der i samarbejde med praktiklærerne og læreruddannelsens lærere foretages en planlægning af praktikken. I den forbindelse er det nødvendigt, at den studerende sætter sig nogle personlige mål for praktikforløbet på baggrund af erfaringerne fra 1. praktikperiode og de foreløbige mål for egen lærerfaglige udvikling bevidstgør sig om sine stærke og svage sider sammen med praktiklærerne, får afklaret de gensidige krav og forventninger. Før møderne med praktiklærerne afklarer de studerende, hvilke spørgsmål og emner der skal drøftes. De studerendes forberedelse før vejledningstimerne udmønter sig i en dagsorden. Et vellykket praktikforløb er karakteriseret ved, at de studerende og praktiklærerne løbende diskuterer de gensidige forventninger, f.eks. praktiklærerens rolle når de studerende forestår undervisningen. Det er af afgørende betydning, at samarbejdet er baseret på respekt og tryghed. De studerendes planlægning af undervisningen frem mod praktikperioden skal udmønte sig i en skriftlig undervisningsplan med didaktiske begrundelser. Se evt. afsnittet Undervisningsplanlægning i praktikstudiet. Under praktikken har de studerende ansvaret for undervisningen. For at opsamle og fastholde erfaringer benyttes praktikportfolio gennem hele perioden

8 Efter praktikperioden drøftes og evalueres praktikforløbet med praktiklærerne. Centralt heri er f.eks.: Kontakten til eleverne Planlægningen og tilrettelæggelsen af undervisningen Formidlingsevnen Evnen til at begrunde sine valg Samarbejdsevnen Evnen til at modtage vejledning og kritik Praktikskolens bedømmelse af den studerendes praktik Den enkelte studerende bedømmes på baggrund af praktikkens CKF og de formulerede mål for 2. praktikperiode. Praktikskolens bedømmelse formidles til den studerende inden praktikkens ophør. Læs nærmere om bedømmelsen i afsnittet i praktiknøglens generelle del (Praktik fra A-Z) og i læreruddannelsens studieordning for faget praktik. Temaramme og indhold I løbet af uddannelsen arbejdes der med forskellige temarammer for praktik og professionsprojekter. Temarammen for praktikken på 2. periode: Professionel lærervirksomhed. Indhold Der arbejdes eksemplarisk med praktikkens 7 indholdsområder, idet det forventes, at den studerende i denne praktikperiode formår at identificere og arbejde med væsentlige faglige og pædagogisk-didaktiske temaer og problemstillinger. Praktikforløbet og praktikportfolio I praktikperioden udarbejder hver studerende en praktikportfolio. Forløbet efter praktikken De studerende udarbejder professionsprojektet samt færdiggør praktikportfolioen. Eksempler på dokumenter i praktikportfolioen, som de studerende udvælger i samarbejde med linjefagslæreren: Individuelt udarbejdet professionsprojekt på 5 sider med problemformulering i forhold til praktikkens mål. En didaktisk og fagligt begrundet undervisningsplan. En individuelt formuleret lektionsplan med evalueringsovervejelser. En dagsorden og referat fra et afholdt vejledningsmøde Eksempler på materialer brugt i forbindelse med skole-hjem samarbejdet og/eller team samarbejdet, interviews med forældre, elever, lærere, skolepsykolog o.a. Læreruddannelsens bedømmelse af den studerendes praktik Læreruddannelsens indstilling til bedømmelse af den studerendes praktik bygger på følgende: - At mødepligten er overholdt - At der er udarbejdet en praktikportfolio efter de givne retningslinjer - Deltagelse i evaluering af praktikken Den studerende og linjefagslærerne skal ved studieårets begyndelse vide hvilket linjefag, der er i fokus i praktikken i forbindelse med udarbejdelse af præsentationsportfolioen, så det klart fremgår, i hvilken sammenhæng fremlæggelsen af professionsprojektet finder sted, og hvem der skal varetage den interne indstilling til bedømmelsen

9 Praktik fra A Z Aflønning ift. praktik Praktiklæreren og skolelederen aflønnes efter de satser, der er aktuelt udmeldt fra ministeriet. Praktiklærerens honorar pr. praktiktime dækker det forhold, at praktiktimerne ofte må planlægges sammen med den studerende på ubekvemme tidspunkter. Praktiklærerens honorar pr. vejledningstime dækker 45 minutters vejledning. De resterende 15 minutter pr. vejledningstime dækker praktiklærerens samarbejde med læreruddannelsen. Skolelederens honorar dækker eventuel introduktion, vejledning og evaluering af den studerende. Aflønning pr. studerende pr. praktikperiode: 1. Praktikperiode: 72 praktiktimer + 6 vejledningstimer + 0,25 vejledningstime til udfyldelse af vurderingsskema 2. Praktikperiode: 72 praktiktimer + 6 vejledningstimer + 0,25 vejledningstime til udfyldelse af vurderingsskema Bedømmelse af praktik Den studerendes præstation i praktik skal bedømmes for hver praktikperiode med bestået eller ikke-bestået. Til brug for bedømmelsen af den studerendes praktik skal der foretages en skriftlig indstilling fra praktikskolen og læreruddannelsen. Der er udarbejdet særligt skema til denne bedømmelse (se Praktikskolen formidler bedømmelsen til den studerende inden praktikkens ophør og sender bedømmelsesskemaet til læreruddannelsen. Praktikskolens indstilling til bedømmelse af praktikken Praktikskolen vurderer, hvorvidt den studerende fagligt og pædagogisk er egnet til at undervise elever ( 53 stk. 2). Om principperne for denne indstilling gælder At den afgives under skolelederens ansvar At den gives på baggrund af en helhedsvurdering af den studerendes forhold til og kontakt med eleverne, formidlingsevne samt forhold i øvrigt, som har betydning for udøvelsen af lærervirksomhed og at den begrundes ud fra målene for den specifikke praktikperiode Hvis negativ, gives der en kort skriftlig begrundelse Hvis indstillingen er til ugunst for den studerende skal denne også sendes i kopi til den studerende. Læreruddannelsens indstilling til bedømmelse af praktikken Den studerendes praktikarbejde skal efter hver praktikperiode bedømmes af en eller flere af læreruddannelsens undervisere, der i relevant omfang har deltaget i forberedelse og efterbehandling af den studerendes praktik ( 53 stk. 2) Om grundlaget for denne indstilling gælder: At mødepligten er overholdt At der er udarbejdet en praktikportfolio efter de givne retningslinjer Deltagelse i evaluering af praktikken Hvis indstillingen er til ugunst for den studerende skal denne sendes i kopi til den studerende. Den endelig bedømmelse af den studerendes praktikarbejde På baggrund af indstillingen fra såvel praktikskole som læreruddannelsens lærere vurderer læreruddannelsens uddannelseschef, om den studerende har opnået tilstrækkelig kompetence til at anvende praktikfagets centrale kundskabs- og færdighedsområder( 53 stk. 2)

10 En endelig og negativ bedømmelse har umiddelbart de studiemæssige konsekvenser At den studerende for at fortsætte i studiet skal gå den pågældende praktikperiode om At den studerende højest kan få tilbudt at gå en given praktikperiode om én gang At de studerende efter 2. forsøg på en given praktikperiode ikke kan fortsætte studiet Børneattest i forbindelse med praktik Folketinget har vedtaget en lov, der fra juni 2005 omfatter alle, der arbejder med børn i offentlige institutioner/skoler, private skoler og fritidsorganisationer. Lovens krav er, at arbejdsgiveren er forpligtet på at indhente en såkaldt børneattest fra Det Centrale Kriminalregister, dvs. oplysning om nyansatte er straffet for seksuelle krænkelser af børn. Loven omfatter også studerende i praktik. Forhold, der gør den studerende uegnet/ikke værdig til ansættelse, vil medføre, at den studerende nægtes adgang til praktikstedet. Det er alene skolens ansvar og opgave at indhente attesten. Læreruddannelsen er således ikke part i forholdet. Proceduren vil være forskellig fra kommune til kommune, fra skole til skole. Alle studerende vil blive anmodet om at udlevere cpr.nr. og godkende, at skolen fremskaffer attesten. Klagemuligheder Klage over afgørelser i forhold, der vedrører praktikkens bedømmelse eller praktikkens generelle tilrettelæggelse m.v. indgives til læreruddannelsen. Klage over forhold under selve praktikforløbet indgives til praktikskolens leder. Mødepligt Den lærerstuderende har mødepligt til alle praktikkens dele, hvad enten de foregår i praktikskoleeller læreruddannelsesregi. Ved sygdom, hjemmeboende barns første sygedag eller andet lovligt fravær underrettes skolelederen og praktiklæreren efter de retningslinjer, der gælder på praktikskolen. Ligeledes gives de øvrige studerende på praktikholdet besked, uanset hvordan arbejdsopgaverne er fordelt. Studerendes lovlige fravær fra praktiktimer skal på skolens foranledning erstattes på et passende tidspunkt inden for praktikperioden, for så vidt det er muligt. Det påhviler praktikskolens leder straks at meddele evt. ikke erstattet fravær og dettes omfang til læreruddannelsen. Efter lovligt fravær af længere varighed vil læreruddannelsen kunne iværksætte en reparationspraktik. Den studerende vil ikke i forbindelse hermed kunne gøre krav på en speciel tilrettelæggelse. Skulle den studerende have haft ikke-lovligt fravær, som det ikke har været muligt at erstatte i praktikperioden, vil det få konsekvenser for bedømmelsen af praktikken. Praktikevaluering på praktikskolen I forbindelse med afslutningen på praktikperioden er det vigtigt at praktiklæreren, i en af de sidste vejledningstimer, giver den studerende en afsluttende, fremadrettet vejledning. I forbindelse med den afsluttende vejledningstime er det ydermere naturligt at den studerende også formulerer en evaluering af samarbejdet med praktiklæreren. I forbindelse med afslutningen på praktikperioden skal den studerende også deltage i evalueringen af praktikskolens håndtering af praktiksamarbejdet. I denne evaluering kan følgende punkter indgå: 1. Kontakten til praktikskolen 2. Modtagelsen på praktikskolen 3. Samarbejdet med praktiklæreren 4. Praktikvejledningen med praktiklærerne 5. Forslag til forbedringer af forhold på praktikskolen - 8 -

11 Praktiklærerens fravær Er praktiklæreren fraværende, træffer skolens leder aftaler med de studerende, om hvordan praktikken kan afvikles. Der er følgende muligheder ved praktiklærerens fravær: Praktiktimerne aflyses og søges erstattet på et andet tidspunkt Der indsættes en vikar, som er fungerende praktiklærer Praktiktimerne gennemføres af de studerende uden lærertilstedeværelse, men under skolelederens ansvar Hvis en studerende tilbydes at være vikar for en syg praktiklærer indgår dette arbejde ikke som praktik. Praktikkens komponenter Praktiktimer: I praktikforløbet indgår praktiktimer, hvor de studerende deltager i eller forestår tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning på praktikskolen. Vejledningstimer: Praktikken foregår med vejledning af praktiklærere. Denne vejledning er en væsentlig del af praktikken og ikke det samme som introduktion og forberedelse af undervisning. Vejledningstimer skal placeres i den studerendes praktikskema. Øvrige læreropgaver: I forbindelse med praktikperioden kan den studerende involveres i øvrige læreropgaver/studieopgaver på skolen, således at den samlede praktikbelastning svarer til en fuldtidsbeskæftigelse. Praktikkens parter og deres opgaver Praktiklæreren har den centrale vejledningsopgave i praktikken. I spændingsfeltet mellem teoristudiet og praksis har praktiklæreren følgende opgaver At introducere de studerende til fag, klasser og elever samt at støtte de studerende i at tilrettelægge og forberede praktiktimerne At vejle de studerende om faglige, teoretiske og pædagogiske udfordringer i forbindelse med praktikforløbet på skolen og i relation til den studerendes praktikportfolio At udfordre de studerendes refleksion i samarbejde med læreruddannelsens lærere bl.a. under trepartssamtalen At bedømme den studerende efter endt praktikperiode Læreruddannelsens lærere vejleder de studerende om faglige, didaktiske og pædagogiske problemstillinger i forbindelse med forberedelse og evaluering af praktikken. Desuden har læreruddannelsens lærere til opgave at igangsætte og vejlede de studerende i arbejdet med professionsprojekt og praktikportfolio. Læreruddannelsens lærere indstiller den studerendes praktikarbejde til bedømmelse, efter færdiggørelse af professionsprojekt og praktikportfolio. Praktikskolens praktikkoordinator har til opgave at befordre en udviklingsorienteret skole- /praktikkultur og at skabe et trygt og åbent miljø om de studerendes praktik. Desuden påhviler det praktikkoordinatoren at udvælge kvalificerede praktiklærere, at sikre disse læreres uddannelse og at underrette dem om deres funktion i praktikken. Endelig forestår praktikkoordinatoren skolens evaluering af praktikken Skolelederen har det overordnede ansvaret for praktikkens afvikling på praktikskolen. Læreruddannelsens praktikledere varetager den overordnede planlægning og den daglige administration i forhold til praktikken. Praktikkens placering Praktikken finder sted på folkeskoler og frie grundskoler

12 På læreruddannelsen har vi en række faste skoler tilknyttet som praktikskoler, men praktikken kan efter aftale også placeres på andre skoler end de tilknyttede. Praktikportfolio Den enkelte studerende og/eller praktikgruppe udarbejder før, under og efter praktikforløbet portfoliodokumenter ang. praktikken. Den studerendes portfoliodokumentation kan indeholde skriftlige såvel som multimediale tekster. I enkelte tilfælde stilles der direkte krav til tekstens genre og medieform. Praktikportfolioen vil for den enkelte studerende indeholde produkter, som den studerende selv vælger at gøre til en del af sin portfolio og produkter, som der stilles krav om indgår i den studerendes praktikdokumentation. Den studerendes praktikportfolio indgår som grundlag for vurdering af deltagelsen og bedømmelsen af den studerendes praktik. Særligt læreruddannelsens lærere, men også praktiklæreren vil inddrage portfolioen i bedømmelsen af praktikarbejdet. Praktikskolens praktikafregning Læreruddannelsen udregner udgiften pr. praktikgruppe i henhold til Finansministeriets satser, der gælder på det pågældende tidspunkt. Når praktikperioden er afsluttet og skolens bedømmelse foreligger, overfører læreruddannelsen beløbet til det kontonummer, som skolen har oplyst som lønudbetalende instans. Læreruddannelsen må ikke udbetale løn til de enkelte lærere. Finansministeriets satser findes på læreruddannelsens hjemmeside, og det samme gør udregningen pr. praktikgruppe på de forskellige årgange. Progression i praktikken Målet med praktikken er at skabe en kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. I den sammenhæng tilstræbes en progression, som kommer til udtryk i de studerendes stadig større selvstændighed i undervisningen i praktikforløbene og i arbejdet med praktikportfolio og professionsprojekter i uddannelsen. I 1. praktikperiode skal de studerende gøre sig de første erfaringer med lærerrollen og lærervirksomhed. På baggrund af perioden udformer de studerende en praktikportfolio. I 2. praktikperiode sættes fokus på de studerendes pædagogiske og faglige kvalifikationer til selvstændigt og i samarbejde med elever og andre parter at forestå og begrunde professionel lærervirksomhed. Den studerende samarbejder med linjefagslæreren om undervisningsplanlægningen og dele af praktikportfolioen. Tavshedspligt I praktikken er den studerende underlagt de samme regler som praktikskolens lærere. Praktiklæreren kan vurdere, om oplysninger, som er omfattet af tavshedspligt, kan være relevante for den studerende. Oplysningerne gives da som en hjælp til de studerende og som et led i deres uddannelse, men de er givet under forudsætning af, at de er til internt brug og ikke benyttes i skriftlige opgaver eller rapporter, der er tilgængelige for en videre kreds. Skal den studerende skrive opgave på baggrund af iagttagelser i praktikken, skal det sikres, at materialet bearbejdes, så det fremstår anonymiseret og generaliseret

13 Trepartssamtalen Trepartssamtalen finder sted, når studerende, praktiklærer og læreruddannelsens lærer mødes i forbindelse med den/de studerendes praktikperiode. Samtalen skal tage udgangspunkt i de faglige, pædagogiske og didaktiske udfordringer, som de studerende har mødt i praktikken Forventninger til de studerende i forbindelse med trepartsmødet De studerende tager aktiv part i planlægningen af mødet og sikrer, at relevante dagsordner er udarbejdet. Følgende elementer skal dog indgå: Kort præsentation af de planlagte og gennemførte undervisningsforløb Oplæg til diskussion af erfaringer og problemfelter tilknyttet udvalgte dele af det gennemførte forløb Præsentation og efterfølgende dialog omkring mulig problemformulering for professionsprojektet De studerende udpeger ordstyrer og udarbejder referat af samtalen. Transport Vi gør opmærksom på, at alle udgifter til transport, telefon mv. i forbindelse med praktik påhviler den studerende. Undervisningsplanlægningen i praktikstudiet I løbet af praktikstudiet vil de studerende gentagne gange blive stillet over for større eller mindre undervisningsopgaver. Undervisningsplan En undervisningsplan kan udformes på mange måder. Nedenstående er tænkt som et eksempel på, hvad der kunne indgå i en undervisningsplan og hvordan de studerende kunne planlægge og beskrive deres undervisning. Aktuel status Formål Mål Indhold: Stofvalg/emne Arbejdsformer Tilrettelæggelse af Undervisningen: Principper og organisering Hvordan vil du beskrive klassens forudsætninger og potentialer? Hvad kan de - hvilke særlige ressourcer i klassen og hos den enkelte elev? Hvad har klassen tidligere arbejdet med af relevans for din planlægning? Hvordan har klassen arbejdet? Hvad er den overordnede hensigt med forløbet? Hvorfor har du/i valgt dette formål? Hvilke begrundelser kan I give? Hvordan gøre eleverne medvidende og/eller medbestemmende i forhold til formålene? Hvad er de konkrete mål med forløbet? Hvorfor har du/i valgt disse mål? Hvilken værdi forestiller I jer at disse mål har eller vil få for eleverne? Hvad er det konkret eleverne skal arbejde med? Hvilke undervisningsmaterialer? Hvilke muligheder for variation i forhold til stof/emne? Hvilke arbejdsformer kan bruges? Hvilke muligheder for variation? Differentieringsmuligheder og elevmedbestemmelse? Hvilke overvejelser over læring ligger bag? Hvilke undervisningsprincipper? Hvilke mulige organisationsformer?

14 Læreropgaver: Ledelse og organisering Tegn Evaluering Hvordan skal lærerens ledelse og strukturering være? Hvilke rammer? Hvordan organiserer læreren undervisningen? Hvordan kan/skal eleverne inddrages i samarbejdet? Hvad vil være tegn på at I undervejs i forløbet på at I når jeres mål? Hvordan skal forløbet evalueres? Hvor ofte? Hvilke fokusområder i evalueringen? Er der indtænkt forskellige former for evaluering? Lektionsplanen: Ud over en generel beskrivelse af planen for et længerevarende forløb, vil der også være behov for at beskrive den enkelte undervisningslektion. Nedenfor gives et eksempel på et planlægningsskema til hjælp for dette arbejde: Mål/evaluering Emne/stof Arbejdsformer Hvad skal eleverne lære i dag? Hvorfor skal de lære det? Hvad er din/jeres intentioner med undervisningen? Hvilke tegn på at eleverne er på vej mod målet? Hvilke evalueringselementer indgår i forløbet? Hvad skal eleverne arbejde med? Hvorfor skal de det? Hvilke muligheder for differentiering? Hvordan skal eleverne arbejde? Hvad skal eleverne gøre i undervisningen? Muligheder for differentiering? Materialer Hvilke materialer skal bruges? Af læreren? Af eleverne? Ledelse strukturering Hvordan vil du lede timen? Hvordan vil du indlede timen? Overvejelser over organiseringen af undervisningen? Hvordan skal timen afsluttes? Variation og rytme Hvordan skal rytmen i timen være? Hvilken variation? Hvorlænge kan eleverne arbejde på en given måde?

15 Vejledning og fælles forberedelse i praktik Forud for og undervejs i praktikken er praktiklæreren forpligtet til at mødes med de lærerstuderende både til fælles forberedelse af praktikforløbet og praktiktimerne og til vejledning. Fælles forberedelse Den fælles forberedelse finder sted, når de studerende og praktiklæreren før praktik afholder møder om faget, klassen og de enkelte elever blandt andet med udgangspunkt i Fælles Mål, skolens/kommunens læseplan og praktiklærerens årsplan. Temaet i samtalerne kan være, hvordan undervisningen kan planlægges, med hvilke materialer og med hvilke særlige elevhensyn. Undervejs i praktikforløbet vil der også være behov for møder om undervisningens tilrettelæggelse, justering og videre planlægning i lyset af de mål, der kan være opstillet. Vejledning Til vejledning af de studerende i praktik er der afsat særlige vejledningstimer, som aftales og skemalægges ved begyndelsen af praktikperioden. Vejledning er derfor ikke identisk med fælles forberedelse af undervisningen. Vejledning er derimod planlagte sessioner af forskellig varighed, hvor studerende og praktiklærer mødes om en dagsorden, som de studerende har udarbejdet i samspil med praktiklæreren. På den baggrund bliver vejledningstimerne strukturerede og tematiske samtaler med praktiklæreren som leder. Vejledningen tager udgangspunkt i de studerendes forudsætninger og erfaringer. Det kan ske på baggrund af deres forventninger og forestillinger samt de individuelle fokuspunkter, som de er formuleret forud for praktikken. Hensigten er at udfordre og støtte de studerendes overvejelser over egen praksis og praksisforståelse. I begyndelsen er det tænkningen hos de studerende, som er afsæt for vejledningen. De skal lære at beskrive og begrunde, hvilke overvejelser de har gjort sig i forbindelse med en konkret undervisningsopgave. På baggrund af praktiklærerens iagttagelser fra praktiktimerne handler vejledningen senere i praktikforløbet om at få de studerende til at reflektere over forholdet mellem deres undervisning og elevernes læreprocesser. Det kan ske med udgangspunkt i episodebeskrivelser, som de forskellige parter har udarbejdet. Det er også på dette tidspunkt i praktikken, praktiklæreren orienterer den enkelte studerende, hvis der er grund til bekymring om, hvorvidt det lykkes at indfri målene for praktikperioden. I den sidste del af praktikken kan vejledningen ses som en opsamling på den studerendes undervisningsforløb og med et fokus på fremtiden. Den studerende formulerer i relation til vejledningen egne mål og fokusområder for næste praktikperiode. Endvidere evalueres samarbejdet mellem praktikskole, studerende og praktiklærere. Ved vejledningen formulerer praktiklæreren mundtligt skolens bedømmelse af den studerendes praktikarbejde. Hvis bedømmelsen af den studeredes praktik er negativ, bør det ikke komme som en overraskelse for den studerende

16 Læreruddannelsens fællesfag Praktik Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogiske kompetencer, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytiske kompetencer, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it, beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i en vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre resursepersoner, observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen, og at analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden. Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag. Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår. Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster

17 1. praktikperiode 2. praktikperiode Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationer lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasserumsledelse. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klasens sociale liv. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på skolen. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet omkring klassen. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Lærerens opgave og ansvar Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Evaluering af elevernes læring Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-hjem samtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling

18 Regler og lovgivning Bekendtgørelse om forsikring efter arbejdsskadeforsikringsloven af uddannelsessøgende, der opholder sig på en arbejdsplads som led i uddannelsen Efter 4, stk. 2, i lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 fastsættes: 1. Uddannelsessøgende, der på en offentlig eller privat arbejdsplads som led i en erhvervsrettet uddannelse deltager i praktik som nævnt i 2, er forsikret efter lov om arbejdsskadeforsikring mod følger af arbejdsskade, der skyldes praktikken eller de forhold, hvorunder de foregår. Stk. 2. Det er en betingelse for forsikringsdækning efter stk. 1, at uddannelsen er godkendt som støtteberettiget efter lov om Statens Uddannelsesstøtte. 2. Forsikringen omfatter alene praktik, hvori de pågældende skal deltage efter uddannelsesplanen, og som skolen eller uddannelsesinstitutionen formidler eller godkender inden for rammerne af uddannelsen. 3. Erhvervsevnestabserstatning til personer, der er nævnt i 1, kan tidligst tilkendes hen imod det tidspunkt, hvor uddannelsen afsluttes. Stk. 2. Ved årslønsfastsættelsen efter arbejdsskadeforsikringslovens 37, stk. 1, kan der tages hensyn til den erhvervsindtægt, som den uddannelsessøgende kunne have påregnet, hvis uddannelsen var blevet afsluttet uden følger af skaden. 4. Forsikringspligten for de i 1 nævnte personer påhviler den offentlige eller private arbejdsgiver, hvor praktikken finder sted. 5. Bekendtgørelsen har virkning fra 1. september 1987 og finder anvendelse på skader, der indtræder denne dato eller senere. Socialministeriet, den 12. august 1987 Ved skader: Lederen anmelder (ringer) til Arbejdstilsynet, der sender en blanket. Hvis transport til læge eller sygehus er sket med ambulance, er anmeldelse sket automatisk. (Men ring for en sikkerheds skyld!)