Ude- og indefra. en udstilling med. Pernille With Madsen, Jesper Rasmussen, Camilla Rasborg og Sandra Vaka Olsen

Transkript

1 Udeog indefra

2

3 Ude- og indefra en udstilling med Pernille With Madsen, Jesper Rasmussen, Camilla Rasborg og Sandra Vaka Olsen

4 Noget flimrer, noget er slettet, noget er poetisk og noget er synlige spor af ængstelighed

5 På udstillingen Ude- og indefra har jeg valgt at berøre emnet overflade på forskellig vis. Overflade ser jeg som en flertydig størrelse og den kan være i fysisk og mental forstand. Det kan være en overflade hvor tyngdekraften sejrer, en overflade hvor verden ses igennem på sikker afstand og en overflade der lukker det ukendte ude. Pernille, Jesper, Camilla og Sandra benytter sig af genkendeligheder fra virkeligheden i deres værker og bevæger sig på forskellig vis, ud i poetiske og konkrete abstraktioner af verdenen set udefra og indefra. En af de ting de fire værker har til fælles er glasfladen som enten er konkret tilstede eller bevidst fraværende. God fornøjelse! Udstillingen er kurateret af Sonja lillebæk Christensen, VK Samtidskunst Platform og støttet af STATENS KUNSTFOND

6 Linje 250S - Le Corbusier* misser med øjnene, 2012 Still fra dobbelt videoprojektion 6:30 min. Loop* Af Pernille With Madsen *Le Corbusier, født 1887 i Frankrig, var blandt andet arkitekt og pioner indenfor teoretiske studier af moderne design og dedikerede sin karriere til at skabe bedre levevilkår for indbyggere i tæt befolkede områder. Når jeg står overfor Pernilles videoværk ser jeg en dobbelt videoprojektion som består at to projektorer der sender et stort levende billede op i et hjørne af rummet, som deler billedet i to. Der er ingen lyd til de levende billeder. I videoen befinder kameraet, som bliver til mit blik, sig inde i et køretøj, der er i bevægelse. Via titlen har jeg fået at vide at det er i bussen, Linje 250S, jeg befinder mig i. Der bliver filmet ud af sideruden mens bussen kører og bumler af sted uden at stoppe som busser normalt

7 gør. Jeg kan kun se ud af ruden igennem nogle små prikker, det skyldes at ruden på ydersiden er beklædt med en reklame, klæbet op som folie. Da busser oftest i større byer bliver brugt som kørende reklamesøjler udenpå, går jeg ud fra at det er en bybus, kameraet og jeg befinder mig i. Mit blik passerer boligblokke og andre etagebygninger som tyder på det er en forstad til en større by. Til tider opstår der flimmer og støj for mine øjne, når jeg forsøger at kigge igennem prikkerne. Og de lidt søsyge bump fra bussen og gentagelserne af arkitektur som forsvinder uendeligt ud af øjenkrogen gør mig også lettere rundtosset. Kameraføringen giver en stemning af at være en persons, måske Pernilles, udsyn og blik på, hvordan hun opfatter virkeligheden. Der er tale om et let sløret drømmeagtig blik, måske et mareridt, som viser en verden som passerer forbi på afstand bag busruden i uendeligt loop*, og hvor håbet og troen på et bedre sted er endt som støj for øjnene og i hovedet. *loop: når noget gentager sig og ikke har en start og slut.

8 Pernille i gang med at sætte kulisse op, til videooptagelser af et videoværk, i Det danske institut i Rom.

9 Pernille er født i 1972 i Fraugde, en forstad til Odense. Hun startede med at læse arkæologi på Moesgaard Museum på Aarhus Universitet, men efter et par år skiftede hun universitetet ud med en kunstforskole i Aarhus og tog afgang fra Det Jyske Kunstakademi i 2003 (samme år, som jeg selv.) I dag samarbejder Pernille med Galleri Susanne Ottesen i København og er aktiv udstiller på kunstinstitutioner i Danmark og i udlandet. Pernille bor i Vanløse og arbejder i København.

10

11 Heimlich (Hemmeligt), 2007 Udsnit af fotoserie, indrammet lambdaprint (Badeværelse, Dagligstue, Badehotel, Værelse, Kommode, Køkken, Loft, Stue) 8 x 62 x 85 cm Af Jesper Rasmussen Når jeg står overfor Jespers fotoserie Heimlich ser jeg otte billeder som hænger på en række. I fotografierne ser jeg noget som umiddelbart ser genkendeligt ud. I alle otte fotos er jeg indenfor i rum som kunne være fra et hjem eller i hvert fald fra noget som ser mere eller mindre hjemligt ud. Men der er ikke tale om hjemlig hygge i nogle af rummene. De er mennesketomme men har samtidig konkrete spor af at være menneskeskabte. Når jeg ser nærmere på hvert enkelt foto opdager jeg lyskilder fra dagslys, solen, fra et vindue. Men der er ikke nogle vinduer i nogle af rummene, og dette er med til at skabe den lettere foruroligende og hemmelighedsfulde stemning, der eksisterer i hvert enkelt billede. Øjnenes åndehuller ; vinduerne, er simpelhen blevet slettet. Jeg vil kalde billederne for iscenesatte*. Det vil sige af Jesper har planlagt, hvordan fotografierne skulle tages. F.eks. er de nok taget på stativ måske med en lyssætning som skal se naturlig ud. Tit i det iscenesatte foto er der i sig selv en stemning af bevist afstand og måske fremmedhed over for det valgte emne. Og den virkning og stemning har Jesper benyttet sig af i sit valg og fravalg af motiv i billederne, så rummene står tibage som lettere klaustrofobiske. Samtidig med at fotografierne er iscenesatte er de også efterbehandlet digitalt i et billedredigerings program hvor Jesper har retoucheret i billederne. Dette er ikke virkelighed men et bud på at billedgøre en tilstand som jeg godt kender til. *Modsat det iscenesatte foto findes snapshots fotoet, der er det tilfældige, hurtige og ikke gennemtænkte fotografi, som mere bliver brugt til at beskrive noget ude fra virkeligheden.

12 Jesper på vej ud (eller ind) af Det Jyske Kunstakademis port i Mejlgade, Aarhus.

13 Jesper er født i 1959 i Tullebølle på Langeland, en landsby 7 km fra Rudkøbing og 30 km fra Svendborg. Ved siden af at være udøvende kunstner er Jesper også rektor på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus. (Han startede et par år efter jeg tog afgang på samme akademiet.) Jesper er nærmest autodidakt, hvis man ser bort fra et kortvarigt studieforløb på Kunstakademiet i København i Han samarbejder med Galleri MøllerWitt i Aarhus og Galleri Susanne Ottesen i København. Og han har igennem ca. 30 år været med til at udgive kunsttidsskriftet Pist Protta. Han bor og arbejder i Viby ved Aarhus.

14

15 Mørklægningsgardin #1, #2 og #3, 2013 Udsnit af bomuldstekstil bleget af sol, indrammet 3 x 114 x 165 cm Af Camilla Rasborg Når jeg står overfor Camillas værkserie Mørklægningsgardin ser jeg først og fremmest tre store mørke glasindramninger, på række, hver med et mørkt og hvidlig stykke stof i, sat op på en blød sort bagplade. Når jeg kommer tættere på kan jeg se at det lodrette hvidlige i de tre mørke stykker stof er afblegninger. Jeg får også af vide i materialebeskrivelsen i titlen, at de afblegede stykker stof har haft en funktion engang før de er endt bag glas og ramme. De har været mørklægningsgardiner et sted. Måske hjemme hos Camilla selv? Men det får vi ikke direkte af vide. Funktionen med gardinerne må vi formode har været at mørklægge et sted, et rum, måske et værelse. Gentagelsen med de tre glasindramninger og de lidt forskellige måder solen har afbleget gardinerne på, tyder måske på at det er fra et rum med vinduer som får solen fra forskellige retninger. Måske øst, vest og syd vendte? Altså et helt mørklagt rum. Det jeg samtidig kommer til at tænke på er mørklægningsgardiner fra f.eks. 2. verdenskrig, hvor funktionen med mørklægning var at skjule og beskytte befolkningen mod luftangreb om natten. At skjule sin eksistens mod omverden mod fjenden. Hvad grund har denne person, som måske er Camilla, til at ville mørklægge? Det er ikke imod en verdenskrig, da vi kan se at gardinerne er fra 2013, men en anden konflikt som måske mere tyder på en tilstand som foregår inde i hovedet på et menneske? Jeg forstiller mig en person som skærmer sig imod den virkelighed som foregår lige på den anden side af vinduesglasset.

16 Camilla i gang med at installer sit værk på Udstillingsstedet Sydhavn Station, Kbh.

17 Camilla er født i 1974 og vokset op i Malling, syd for Aarhus. Hun har altid vidst, at hun ville være billedkunstner og blev som 28 år færdiguddannet på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus i (Et år før jeg selv tog afgang.) Udover at være medstifter af det kunstnerdrevet udstillingssted: Udstillingsstedet Sydhavn Station i København SV er hun aktiv udstiller på gallerier og udstillingssteder i Danmark og i udlandet. Lige nu er hun ved at færdiggøre en stor udsmykning af Aalborg Universitet i Esbjerg som skal stå færdig slut Camilla bor på Frederiksberg og arbejder i København SV.

18

19 Moving Blue Sky (Blå himmel i bevægelse) 2013 Udsnit af c-print (foto) monteret på 2 mm aluminium x 122,4 cm, 2. 90x122,7cm, 3. 90x133cm, 4. 90x120,5cm, 5. 90x122cm Af Sandra Vaka Olsen Når jeg står overfor Sandras værkserie Moving Blue Skye ser jeg fem næsten lige store blå billeder med næsten samme motiv, dog med små forskydninger. Billederne er hængt noget lavere end man normalt ville hænge et billede op på en væg. Det kræver at jeg bukker mig, sætter mig på hug eller på bænken for at se nærmere på billederne. Det gør mig opmærksom på tyngdekraften også i min egen krop. Når jeg ser nærmere på billederne ser jeg flere nuancer af blå i pixels*. Den blå farve og titlen fortæller at jeg ser på en himmel. Men pixelene og farven leder mig mere i en retning af den karakteristiske farve en skærm får når computeren starter op eller på pc ens klassiske skrivebordsfarve. Jeg får at vide i værkbeskrivelsen at det er foto jeg ser på. Det må være et analog fotokamera* som Sandra har benyttet til at affotografere computerskærmen, da selve fotoet ikke har spor af pixels. For at se det kræver det at jeg går helt tæt på og ser rigtig godt efter. Det er ikke kun en afbildning af en skærm jeg ser på fotografierne. Der foregår også en handling i hvert billede. En dråbeformet klar væske, vand måske, løber fysisk ned ad den affotograferede skærm. De steder, hvor væsken løber og sætter spor sker der en forvrængning og forstørrelse af computerskærmens overflade. Det giver den ellers noget hårde computerskærms overflade en blødhed som jeg normalt ikke forbinder med en skærm. Jeg bliver lettere rundtosset af billedernes opbygning med de forskellige lag og formelle* metoder Sandra har benyttet sig af. Men jeg kan godt lide, når min hjerne slår knuder, som jeg måske, måske ikke, får løst. *Pixels: er en af de mange punkter/firkanter som f.eks. en digital skærm er bygget op af og et foto taget med et digitalt kamera. *analog fotokamera: er med fotorulle som derefter bliver fremkaldt i mørkekammer. *formelle: når det er matrialet i sig selv som er i fokus i kunstværket. Værket er udlån af Nordic Contemporary, Art Collection NoCo, Sverige.

20 Sandra får sig en snak med sine ferniserings gæster på udstillingsstedet FAUNA på Nørrebro, Kbh.

21 Sandra er født i 1980 i Stavanger i Norge. Hun startede sin kunstneriske karriere på Kunstskolen i Rogaland. Derefter på Kunsthøgskolen i Oslo, hvor hun tog en BA og fortsatte på Æstetiske studier på Universitet i Oslo. Siden afsluttede hun sin MFA på Kunstakademiet i København i Det var på akademiet, hvor jeg var inde som ekstern lærer til en gennemgang af de studerendes værker, jeg mødte Sandra og hendes værker første gang. Jeg startede med at kalde Sandras introduktion i kunstverden for en kunstnerisk karriere. Det var for at beskrive hendes kunstneriske virke og arbejde som har været eftertragtet tidligt, også internationalt. For mange kunstnere tager det gerne nogle år efter de har taget afgang fra et kunstakademi før der kommer gang i deres kunstneriske karrieren. Sandra er med i det kunstnerdrevne udstillingssted TOVE som ligger på Amager i København. Hun har desuden opholdt sig, arbejdet og boet i udlandet, sidst i New York. Lige nu bor og arbejder hun i København.

22 Forside: Udsnit fra fotoserien Moving Blue Sky (Blå himmel i bevægelse) 2013 af Sandra Vaka Olsen Korrektur Aase Løvbjerg Stor tak til: Westergaards Hotel Karen Mette Fog Pedersen Aase Løvbjerg og alle de frivillige på VK.

23

24 Samtidskunst Platform Vestjyllands VK Kunstpavillon