Projektfase Rikke Marie Rau, december 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektfase Rikke Marie Rau, december 2011"

Transkript

1 Projektfase Rikke Marie Rau, december 2011

2 Rapport knyttet til projektfasen INTRODUKTION Odense Bys Museer søsatte et 22 mdr. langt projekt med titlen Kulturarv som værdi Arkæologi som værdiskaber. Projektet er støttet af Kulturarvsstyrelsens Udviklingsmidler. Projektleder er formidlingsinspektør Rikke Marie Rau, og overinspektør Mads Runge er projektansvarlig (for uddybelse af projektorganisation se bilag 1). I det følgende gives en mere udførlig teknisk rapport om projektet. Den tekniske rapport er blot en ud af tre platforme til afrapporteringog vidensdeling. De to andre udgøres af henholdsvis hjemmesiden og en konference afholdt den i Odense. I denne rapport vil projektets baggrund og tidsplan blive præsenteret. Herefter følger en sammenstilling af projektets mål og de opnåede resultater. Sluttelig gives en række anbefalinger til videre tiltag samt en foreløbig vurdering af perspektiver for forankringen af projektets resultater. PROJEKTETS BAGGRUND På bagrund af research foretaget i et forprojekt til projekt Kulturarv som værdi Arkæologi som værdiskaber ( ) stod det klart, at arkæologisk formidling ofte retter sig mod velkendte målgrupper og interessenter som børn og voksne, der i forvejen er kulturbrugere. De fleste museer har således (i hvert fald da vi foretog vores research i 2009) et forholdsvist unuanceret billede af, hvem deres interessenter er, og de beskriver deres målgrupper ved hjælp af én fællesnævner: De er besøgende på museerne. De målgrupper og interessenter, der ikke kommer på museerne, men som er i dialog og kontakt med museerne f.eks. i forbindelse med kapitel 8 i museumsloven, indgår for mange museers vedkommende ikke i målgrupperegnskabet. Det potentielle negative fokus på arkæologi og arkæologisk forskning som et resultat af de bygherrebetalte udgravninger burde have fået museerne til at satse mere målrettet på formidling og kommunikation rettet mod bygherrer og erhvervsliv. Det fremstod som bemærkelsesværdigt, at der i researchen udført i forprojektet ikke blev fundet egentlige metoder, redskaber og produkter til formidling og markedsføring af kulturarv og arkæologi som en ressource målrettet bygherrer og erhvervsliv. Sådanne metoder, redskaber og produkter vil kunne lette kommunikationen mellem museer og bygherre samt gøre det lettere at vise bygherre, at det er muligt at anvende arkæologi som en ressource i relation til markedsføring, branding og kommunikation om hans projekt. Det fremstod derfor tydeligt for os, at et væsentlig fokuspunkt for projekt Kulturarv som værdi Arkæologi som værdiskaber måtte være at udvikle metoder, redskaber og produkter. Disse kan være til hjælp for museer, der ønsker at være mere strategiske i deres kommunikation med bygherre samt at anvende arkæologi som vækst- og værdiskaber til gavn for bygherre og samfundet. Det fremstod ligeledes tydeligt for os, at det var nødvendigt at undersøge mere tilbundsgående hvilke holdninger til arkæologi, kommunikation og kulturarvsværdier, der forekommer hos henholdsvis museer og bygherrer. Dette for at kunne identificere antagelser, ligheder og modsætninger i holdninger og på den baggrund skabe et godt grundlag for udviklingen af kommunikative metoder, redskaber og produkter målrettet projektets målgrupper (se afsnit 4). PROJEKTETS TIDSPLAN Projektets faser og indhold Projektets forløb er opdelt i en implementeringsfase og en efterfølgende forankringsfase. Nærværende rapport omfatter alene implementeringsfasen, idet bevillingen fra udviklingsmidlerne var til gennemførelse af denne. Sidst i denne rapport fremføres forslag til forankringstiltag, som blev præsenteretog diskuteret på et møde mellem repræsentanter fra KUas - Ole Winther, Dorte Veien og Anne Nørgård Jørgensen - og Mads Thagård Runge fra Odense Bys Museer den Implementeringsfasen er inddelt i to trin. Trin 1 er en udviklings- og konkretiseringsfase. Trin 2 er en gennemførelsesfase. De forskellige trin beskriver udviklingen i projektet, og de opgaver der ligger under de forskellige trin, se figur 1. 2

3 Figur 1 Tidsplan som beskriver projektets trin og faser. De overordnede opgaver er beskrevet i hovedtræk under de forskellige trin og faser. PROJEKTETS SUCCESKRITERIER OG MÅLGRUPPER Succeskriterier I ansøgningen om midler til gennemførelse af projektet skrev vi følgende om succeskriterier for projektet: Gennemførelsen af projektets forskellige faser er en proces, der i sig selv udgør et meget væsentligt udviklingsarbejde, hvor såvel museet som de nedenstående målgrupper vil gennemgå en transformation internt og i de løbende samarbejdsrelationer. Projektet sikrer, at de danske kulturarvsforvaltere får konkrete vejledninger og brugbare kommunikationsredskaber, der hjælper til nemmere at iscenesætte kulturarv, så kulturarvens rolle som værdiskaber synliggøres for projektets målgrupper. Projektets resultater integreres som en del af de danske museers, og museernes samarbejdsparters, daglige virke og tænkning. Qua Kulturarvsstyrelsens aktive medvirken opnås en national vidensdeling, der giver alle museer adgang til den indhøstede viden om formidling og de konkrete værktøjer. Den positive tilgang til kulturarven som en samfundsmæssig ressource betyder, at nye målgrupper vil opleve forhistorien og kulturarven som interessant og relevant. Projektet er derfor en del af strategien Kultur for alle. Processens nationale forankring sker gennem vidensdeling i workshops, seminarer etc. I afsnit 6 findes en vurdering af, i hvor høj grad de enkelte kriterier for succes er opfyldt. Målgrupper På bagrund af fokusgruppeinterviews, samtale og dialog med forskellige relevante parter foretaget i forprojektet blev målgrupperne for projektet indsnævret og konkretiseret. Målgrupperne fremstår derfor som et samspil mellem betalere, museer og brugere. Som udgangspunkt er det betalerne og muse- 3

4 erne, der er projektets primære målgrupper. Brugerne tilgodeses allerede af en række eksisterende formidlingstilbud. Det har dog været nødvendigt at inddrage målgruppen på et sekundært niveau i projekt Kulturarv som værdi Arkæologi som værdiskaber, da det er interessen fra denne målgruppe, der gør det attraktivt for betalerne og kulturarvsforvalterne at investere tid og penge i kulturarv og arkæologi. Herunder følger en kort beskrivelse af projektets målgrupper: Betalerne: Der er en stadig voksende negativ indstilling til arkæologien, skabt gennem de senere års mange bygherrefinansierede undersøgelser. Projektets fokus er at vende denne negative indstilling. Betalerne, der omfatter planmyndigheder, bygherrer, entreprenører mv., er derfor projektets primære målgruppe. Museerne: De museale kulturarvsforvaltere. For at give projektet en national udbredelse er det nødvendigt at inddrage og efteruddanne de professionelle kulturarvsforvaltere og udstyre dem med det materiale, som projektet munder ud i. Brugerne: Den almene borger. Borgeren er aftager af bygherres produkter og kan som sådan være med til at optimere kulturarvens værdi ved efterspørgsel. Turistorganisationerne. Øget efterspørgsel efter kulturarv giver turistorganisationer en mulighed for øget markedsføring af Danmark på et kulturarvsgrundlag. Research i implementeringsfasens trin 1 viste, at det er nødvendigt at satse mere på museerne som forandringsagenter end først antaget. Derfor ligger projektets fokus i langt højere grad end først antaget på at udvikle produkter til museerne, som de kan bruge i deres kommunikation med betalerne. Dermed har fokus ikke i så høj grad været på at udvikle formidlingstiltag til brugerne hvorunder turistorganisationer også hører. For at få det optimale ud af projektmidlerne er der derfor foretaget en opprioritering af de to første målgrupper, betalere og museer, hvoraf en nedprioritering af den sidste målgruppe følger. Det er tilstræbt, at de bygherrer og bygherrerelaterede interessenter (betalere) som har været inddraget i projektresearchen, dækker en forholdsvis bred vifte af bygherretyper. Der er således inddraget store såvel som små kommuner, private bygherrer, rådgivende ingeniørfirmaer samt ejendomsmæglere i arbejdet med at kortlægge betalernes behov for og ønsker til kommunikation og produkter fra museerne. Dette ses af såvel de kvalitative analyser, der er foretaget, men også af de cases, som er gennemført i projektet. Det har ligeledes været et ønske fra vor side, at interessenter fra referencegruppens medlemsmuseer var repræsenteret. Herved opnås et bredt erfaringsgrundlag, og samtidig bliver kendskabet til projektet udbredt. DELMÅL I TRIN 1 (som beskrevet i ansøgningen) 1. Udbygning og fastholdelse af kontakter. a) Etablerede kontakter på udførende niveau udbygges og fastholdes. b) Der etableres nye kontakter til overordnede instanser som f.eks. brancheorganisationer, byråd og kommunalbestyrelser. c) Implementeringsfasen gennemføres i tæt samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. 2. Tilrettelæggelse af cases. 3. Sparring på projektudviklingen og tilrettelæggelse af cases. a) Ekstern konsulent fra kommunikationsfirma. b) referencegrupper, der ligeledes leverer konkrete projekter og udbreder idéer og forankringsgrundlag. c) Viden til Vækst, Syddansk Universitet. 4. Udvikling af værktøjer til definition af succeskriterier og måling af værdiøgning målrettet projektets næste fase. 4

5 Udover den nedenstående uddybning af resultater i trin 1 henvises til statusrapport med afrapportering af trin 1 s forløb. Denne er fremsendt til Kulturarvsstyrelsen den og er vedlagt som bilag 2. Følgende er iværksat under de fire delmål: Ad 1: Udbygning og fastholdelse af kontakter. Ad. 1a: Etablerede kontakter på udførende niveau udbygges og fastholdes. Kontakter skabt i forprojektet er fastholdt ad forskellig vej. Kontaktnettet er herudover udbygget, via forskellige netværks- og vidensdelingstiltag: Opsøgende arbejde på uformelt niveau (samtaler) og på formelt niveau organiseret via forskellige kvalitative såvel som kvantitative analyse og interviewmetoder. Deltagelse i relevante konferencer. For uddybende liste se bilag 3. Oplægsholder ved konferencer og på universiteter. For uddybende liste se bilag 3. Case-samarbejder og udvikling af nye cases. Se nedenfor for beskrivelse af de forskellige cases. Projektets netværksgrundlag er udvidet. Deraf følger gode muligheder for at udvikle cases til belysning af samarbejdsformer samt de muligheder, der ligger i anvendelsen af arkæologi som en ressource for forskellige typer af bygherrer. Ad. 1b: Der etableres nye kontakter til overordnede instanser som f.eks. brancheorganisationer, byråd og kommunalbestyrelser. Der er indledt kontakt med følgende brancheorganisationer: Organisationen Danske Museer. Direktør Nils M. Jensen er repræsenteret i projektets styregruppe. Kontakten med ODM skaber et grundlag for synliggørelse af projektet over for en af projektet væsentligste målgrupper museerne. ODM medvirker ligeledes til vidensdeling, idet kurser udviklet i projektregi afholdes hos ODM. Akademisk Arkitektforening. Direktør Jane Sandberg er repræsenteret i projektets styregruppe. Løst struktureret netværkskontakt til Bygherreforeningen via Bygningskultur Her kunne kontakten udbygges fremadrettet med henblik på udvikling af foredrag, som kan indpasses i Bygherreforeningens egne arrangementer. Foredrag med fokus på kulturarvsværdier og med baggrund i resultater og redskaber fra projekt Kulturarv som værdi Arkæologi som værdiskaber. Der er forsøgsvist indledt kontakt til Kommunernes Landsforening, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Visit Denmark og Næstved Kommune. Repræsentanter fra alle organisationer har modtaget invitationer til at deltage i projektets styregruppe. Desværre afslog parterne. Foreningen af Fagarkæologer. Kontakten skaber grundlag for synliggørelse af projektet for en af projektet væsentligste målgrupper museerne og herigennem de arkæologer, der varetager den daglige kontakt med bygherre. Bikubenfonden. Direktør Michael Metz Mørch er medlem af projektets styregruppe og er garant for, at projektet baserer sig på et bredt erfaringsgrundlag med udgangspunkt i viden fra såvel kulturinstitutioner, offentlige instanser samt erhvervsliv. Der er indledt kontakt med følgende byråd og kommunalbestyrelser: Vejle Kommune. Borgmester Arne Sigtenbjerggård har været med til et inspirationsmøde for styregruppen den Her deltog også repræsentanter fra Jellingprojektet: Lektor Mads Holst (Aarhus Universitet) og Museumsinspektør Rasmus Birch Iversen (Vejle Museum). Vejle Kommune arbejder med at bruge kulturarv som brandværdi og som et parameter i tiltrækning og fastholdelse af den kreative klasse. Odense Kommune. Såvel nu afdøde kulturrådmand Jan Boye som borgmester Anker Boye er bekendt med projektet. Jan Boye fremhævede ved den årlige nytårskur projektet som et eksempel på best practice, når der tales offentlig innovation og evnen til at arbejde på tværs af forvaltninger samt offentlige og private organisationer. Herudover har det vist sig nemt og mere hensigtsmæssigt at indlede kontakter på embedsmandsniveau samt på udførende niveau i planafdelinger, udviklingsafdelinger og kulturafdelinger. Her har 5

6 såvel vi på Odense Bys Museer som vore referencegruppemedlemmer samarbejdet med kommunerne om en lang række cases og indledt forskellige uformelle såvel som formelle dialoger. Der er således et bredt kommunalt kendskab til projektet samt de muligheder, der ligger for at udnytte arkæologi som en ressource i offentligt regi i forbindelse med plan-, tiltræknings-, og udviklingsarbejde. På Fyn har følgende kommuner vist stor interesse for projektet og de muligheder, redskaber og produkter der er blevet præsenteret: Assens Faaborg Midtfyn Nordfyn Odense Svendborg Yderligere er der etableret et godt samarbejde med udviklingskonsulent Søren Klint Kistorp fra Haderslev Kommune, som har været kulturarvskommune. Herudover har Søren Klint Kistorp været med til at udvikle en planstrategi for Haderslev Kommune gennem aktiv brugerinddragelse og med fokus på medborgerskab. : Projektet er synliggjort i bred forstand i kommunerne (især på Fyn) såvel som i en række relevante brancheorganisationer. I kommunerne er arkæologi blevet synliggjort som en mulig ressource i relation til varierende kommunale satsområder på såvel politiker, embedsmands og udførende niveau. Der bør fremadrettet arbejdes med at inddrage Kommunernes Landsforening i dette arbejde. Ad. 1c: Implementeringsfasen gennemføres i tæt samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. Punktet er sikret overholdt via følgende tiltag: Kulturarvsstyrelsen har været inviteret til alle afholdte referencegruppemøder. Kulturarvsstyrelsen er qua konsulent Anne Nørgård Jørgensen og pressechef Peter Kronsted deltager i projektets styregruppe. Kulturarvsstyrelsen har været sparringspartner på udvikling af spørgeskemaer til analyse af museers kommunikation med bygherre samt på hjemmeside og PR-Strategi. Kulturarvsstyrelsen er qua en midtvejsrapport fremsendt den orienteret om tiltag gjort i Trin 1, se bilag 2. Kulturarvsstyrelsen bliver løbende opdateret om resultater via møder. Projektets anvendelsesmuligheder er synliggjort i Kulturarvsstyrelsen, og Odense Bys Museer har forelagt Styrelsen en strategi for forankring. Der arbejdes for en forankring af projektets resultater og videreudviklingen af de muligheder og de netværk, der er synliggjort. Forankringen sker med rodfæste i Kulturarvsstyrelsen. Ad. 2: Tilrettelæggelse af cases. Vi har i projektet arbejdet med en lang række cases. Dette har vi gjort for at undersøge hhv., hvordan samarbejdet mellem museer og bygherre kan organiseres, hvilke tiltag der virker, når man gerne vil anvende arkæologi som en ressource, og hvad bygherre ønsker. Følgende er hovedcases i projektet: Helene Lysebjerg Grenild fra Odense Kommunes planafdeling byder velkommen til åbenthus-arrangement i Bellinge afholdt i et samarbejde mellem Odense Kommune og Odense Bys Museer. Nyt OUH Lindegården A Hereford Beefstouw Bellinge Krybilyparken Tietgenbyen hjemmesiden Tietgenbyen Blue Water Shipping Tankefuld Møntergården Seden Syd se figur 2 for kort beskrivelse af indhold og formål med casene. Herudover henvises til for beskrivelse af cases. 6

7 Case/Type af bygherre Indhold Formål Nyt OUH Region Syddanmark/stor offentlig bygherre. Denne case er et eksempel på en storstilet formidlingsevent med et højt budget. Projektet er igangsat på foranledning - At bruge arkæologi til at sætte fokus på området, hvor byggeprojektet Nyt OUH først igangsættes i af bygherre (OUH Odense - At bruge arkæologien i området til at sætte fokus Universitets Hospital) som ønskede at på de spørgsmål, befolkningen måtte have vedrørende det nye supersygehus. bruge arkæologien som et fokuspunkt i eventen. Arkæologi skulle dermed fungere som et positivt brandmark og trækplaster. - At bruge arkæologien som isbryder til at slå en positiv stemning an og som middel til at skabe dialog omkring bygherres (Nyt OUH s) projekt. - At bruge arkæologi som branding- og markedsføringsværdi for bygherre. Lindegården Odense Kommune/ stor offentlig bygherre. Denne case er et eksempel på, hvordan en arkæologisk fortælling er med til at skabe et fundament for en organisations fortælling om sig selv. Og hvordan arkæologiske historier kan anvendes som en ressource for organisationens brugere. - At undersøge hvordan bygherre (Odense Kommune) kunne få gavn af deres investering i arkæologi i forhold til børneinstitutioner. - At undersøge hvordan arkæologiske historier kan integreres i en organisations fortælling om sig selv. - At undersøge hvordan arkæologisk formidling kan anvendes i børneinstitutioner. - At undersøge hvordan museet kan understøtte kulturformidling i børneinstitutioner. A Hereford Beefstouw Odense/ større privat Bygherre Bellinge Odense Kommune/stor offentlig bygherre. Denne case er et eksempel på, hvordan bygherre anvender kulturarv som stemnings- og opmærksomhedsskaber. Det sker via on locationformidling af udgravet profil med middelalderlige gulvlag. Profilet er inkorporeret i restauranten og danner baggrund for restaurantens fortælling om sig selv. Historien formidles ligeledes via foldere og på restaurantens menukort. Kulturarven styrker virksomhedens brand. Denne case er et eksempel på et åbent hus-arrangement på en udgravningen. Åbent hus arrangementet blev arrangeret i tæt samarbejde med bygherre, Odense Kommune. Casen viser, hvordan med meget enkle midler kan opnå rigtig meget. Desuden er casen et eksempel på, hvordan arkæologi kan indtænkes i et områdes planlægning. 7 - At afprøve strategier der icenesætter kulturarv som markedsførings- og brandværdi for bygherre. - At undersøge hvorledes bygherre kan anvende kulturarv som ressource, dekorationselement og stemningsskaber og herved positionere sig positivt i folks bevidsthed. - At bruge arkæologi til at sætte fokus på det område, hvori Odense Kommune ønsker at udstykke grunde til bæredygtigt byggeri. - At bruge arkæologien i området til at sætte fokus på de spørgsmål, befolkningen måtte have vedrørende byggeriet. - At bruge arkæologien som isbryder til at slå en positiv stemning an og som middel til at skabe dialog omkring bygherres (Odense Kommunes) projekt. - At bruge arkæologi som branding- og markedsføringsværdi for bygherre. Bygherre kan bruge historien om, at han betaler for arkæologien som et bevis på, at han går ind for kulturel bæredygtighed. - At afprøve hvor mange besøgende, der kan tiltrækkes til arrangementet for et så begrænset ressourceforbrug som muligt men samtidig at sikre, at arrangementet sker på et højt formidlings- og fagmæssigt plan, og at vi kommer ud over kanten med kommunens og vore egne historier. Fortsættes

8 Krybilyparken Peter Jensen/mindre privat bygherre. Tietgenbyen hjemmesiden - Odense Kommune/ stor offentlig bygherre. Tietgenbyen Blue Water Shipping/ stor privat bygherre Tankefuld Svendborg kommune/ større offentlig bygherre. Møntergården Odense Bys Museer/ mindre offentlig bygherre. Denne case er et eksempel på, hvordan man med meget enkle midler kan henlede opmærksomhed på bygherres projekt og museet via arkæologi. Casen er også et eksempel på, hvordan bygherre kan indarbejde arkæologi i sin markedsføring af grunde. Denne case er et eksempel på, hvordan bygherre kan anvende arkæologiske historier til at tilføje dybde til sine markedsføringsargumenter bl.a. via historier på salgshjemmesider. Denne case er et eksempel på et samarbejde mellem erhvervsliv og museum og på, hvordan sådanne samarbejder med udgangspunkt i arkæologi kan give såvel museet som virksomheden en fin mediemæssig dækning og positiv omtale i lokalpolitiske kredse. Svendborg Kommunes nye byprojekt Tankefuld er verdens første moderne cittaslow-by, og fuldt udbygget vil bydelen dække omkring 800 ha. Tankefuld skal være en landskabsby, der bygger på landskabets præmisser, og hvor rekreative, naturmæssige kvaliteter prioriteres højt. Eftersom cittaslow-begrebet også dækker over den gode historie, hvor man (gen) fortæller stedets historie og sin egen oprindelse, kan en aktiv udnyttelse og inddragelse af arkæologiske og historiske kilder i forbindelse med udviklingen af bydelen bidrage til at gøre projektet endnu mere unikt. Denne case er et eksempel på, hvordan arkæologi kan bruges til at skabe opmærksomhed omkring byggeprojekter og anlægsarbejder. Arkæologer er ofte de første, som folk ser på stedet forud for et anlægsarbejde eller byggeprojekt. Derfor er det oplagt for bygherre at bruge arkæologien som blikfang allerede før, bygherres projekt er påbegyndt. Denne case er speciel, da bygherre er et museum (Odense Bys Museer), men samme fremgangsmåde kan benyttes af almindelige bygherrer. - At bruge arkæologi til at sætte fokus på det område, som en privat bygherre ønsker at udstykke til byggeri. - At afprøve hvor mange besøgende, der kan tiltrækkes til et åbent hus arrangement med et så begrænset ressourceforbrug som muligt men hvor vi samtidig sikrer, at arrangementet sker på et højt formidlings- og fagmæssigt plan, og at vi kommer ud over kanten med bygherres og vore egne historier. - At afprøve kulturarvs værdi som identitetsskaber og markedsføringssargument i nyudstykkede, karakterløse erhvervsområder. - At afprøve om, og i givet fald, hvordan, erhvervsvirksomheders har interesse i at bruge kulturarv fra deres område til at brande eller markedsføre sig selv. - At afprøve strategier der icenesætter kulturarv som markedsførings- og brandværdi for bygherre. - At lade historierne om bronzealderfolkene og vikingerne, der levede på stedet for flere tusinder af år siden, være med til at give Blue Water Shippings hovedkvarter en historisk forankring og identitet, som kan anvendes som storyteller i såvel intern som ekstern kommunikation - At afprøve hvorledes museet via bl.a. storytelling og on location-forrmidling kan bidrage til kommunalt igangsatte samarbejder med henblik på at øge turisme via natur og kulturarv. Formålet er at icenesætte arkæologien som en ressource til brug for turistorganisationer og planmyndigheder. Udføres i samarbejde med Svendborg Museum. - At anvende arkæologien til at skabe opmærksomhed om bygherres kommende byggeri. - At undersøge om folk gider komme til daglige rundvisninger og arrangementer i weekenden. - At afprøve om brug af sociale medier som Facebook og i mindre grad YouTube resulterer i kommunikation med nye målgrupper og flere besøgende til øvrige formidlingstiltag. 8 Fortsættes

9 Seden Syd Odense Kommune/stor offentlig bygherre. Denne case er et eksempel på, hvordan man kan skabe brugerinddragende formidlingsprojekter i byrummet med udgangspunkt i arkæologiske historier. - At prøve at starte et projekt i et område, hvor udgravningerne for længst er overstået (sluttede i starten af 2000-årene), og der ikke har været noget samarbejde med bygherre i fht. formidling af kulturarven undervejs hverken i byggefasen eller planlægningsfasen. - At forsøge at skabe formidlingstiltag i området, som er brugerinddragende og kan være med til at give noget identitet og aktivitet til et nyopført ellers historieløst boligområde. -At forsøge at formidle til borgere, der normalt ikke kommer på museet. -At understøtte kommunens initiativ ved at øge fokus på den nye kommunale kvarterpark. Banedanmark Denne case er et eksempel på, hvordan man som museum kan yde rådgivning og kommunikationsydelser til bygherre. Ydelserne er baseret på en faglig viden inden for både det fagarkæologiske såvel som det kommunikationsfaglige område. - At bruge arkæologiske historier som omdrejningspunkt for at skabe bedre boligområder for beboerne. Ved at tilføje aktiviteter baseret på forhistorisk indhold til området med udgangspunkt i brugernes ønsker. - At rådgive bygherre om hvordan en folder om arkæologi og bygherres projekt bliver målrettet relevante interessenter. - Betalingscase. Figur 2 Korte casebeskrivelser Via arbejdet med at udvikle og gennemføre casene fremstår grundlaget for udviklingen af brugbare redskaber til kommunikation og brug af arkæologi som en ressource tydeligere for os. Det er således muligt med de forskellige cases at illustrere forskellige former for samarbejde, økonomiske modeller og konkrete handlinger. Casene er således et godt grundlag for konkret eksemplificering af, hvordan museer og bygherrer sammen kan arbejde med at anvende arkæologi som en ressource. Ad. 3: Sparring på projektudviklingen og tilrettelæggelse af cases. Vi har tilrettelagt projektet med hjælp fra en lang række personer fra forskellige institutioner med forskellige faglige kompetencer. Det har vi gjort for at skabe så holdbare og vidensbaserede løsninger som muligt. Men også for at øge opmærksomheden om projektet og forankre dette bredt - også uden for museumsverdenen. Ad. 3a: Ekstern konsulent fra kommunikationsfirma. Som sparringspartner samt til varetagelse af research samt udvikling af produkter målrettet bygherre har vi valgt kommunikationsfirmaet Operate. Operate har fået til opgave at udføre research i form af surveys og forskellige interviews med en af projektets primære målgrupper bygherre. På baggrund af analyseresultaterne har Operate udviklet en kommunikationsværktøjskasse, som arkæologer kan bringe i anvendelse, når de ønsker at understøtte og gøre opmærksom på bygherres muligheder for at anvende arkæologi som en brand- og markedsføringsværdi. Se vedlagte tilbud fra Operate, som beskriver de ydelser Operate har leveret til Odense Bys Museer Bilag 4. Operate varetager ligeledes PR indsatsen vedrørende lancering af værktøjskassen. PR indsatsen har til formål at skabe opmærksomhed om projektets resultater. 9

10 Operate fik også til opgave at være sparringspartner på udvikling af værktøjer til definition af succeskriterier og måling af værdiøgning, se punktet Ad. 4. Herudover har vi samarbejdet med Malene Bjerre fra Sprogvaskeriet. Hun afholdt den kursus for 18 arkæologer fra referencegruppemuseerne. Dagens fokus var på, hvordan den skriftlige kommunikation med bygherre foregår. Malene Bjerre arbejder ud fra et modtagerperspektiv og gav fif, til hvordan man sætter modtageren i fokus, når man skriver breve. Vi har ligeledes samarbejdet med Julie Kjær Madsen fra Loop Company, som har været medudvikler og facilitator på projektkonferencen, Arkæologi en samfundsressource, som blev afholdt i Odense den Vi har også fået foretaget et hjemmesidecheck af af Datagraf for at kunne forbedre hjemmesiden yderligere, se bilag 15 for rapport. Ad. 3b: Referencegruppe, der ligeledes leverer konkrete projekter og udbreder idéer og forankringsgrundlag. Der er knyttet en referencegruppe til projekt Kulturarv som værdi arkæologi som værdiskaber. Referencegruppens medlemmer har været til stor gavn og støtte for projektet og har bidraget med ideer, sparring, kritik, cases, vidensdeling og udbredelse af viden om projektet til eget netværk og samarbejdspartnere. Referencegruppen består af en lang række repræsentanter fra såvel store som små danske museer med arkæologisk ansvarsområde. Medlemmer af referencegruppen er: Malene Refshauge Beck. Svendborg og Omegns Museer. Anne Garhøj Rosenberg. Svendborg og Omegns Museer. Ole Lass Jensen. Hørsholm Museum. Bodil Holm Sørensen. Østfyns Museer. Merete Essenbæk. Museum Sønderjylland. Mette Bjerrum Jensen. Varde Museum. Joakim Thomasson. Tidligere Københavns Museum nu Kulturen i Helsingborg. Anne Birgitte Hansen. Tidligere Kroppedal Museum nu Banedanmark. Camilla Bjarnø. Moesgård Museum. Niels H. Andersen. Moesgård Museum. Elisabeth Carlsen. Nordjyllands Historiske Museumsfolk Kristoffer Buck Petersen. Museerne Vordingborg. Jesper Hansen. Odense Bys Museer. Anneken Appel Laursen. Tidligere Odense Bys Museer nu Den Gamle By. Mads Thagård Runge. Odense Bys Museer. Rikke Marie Rau. Odense Bys Museer. Referencegruppen har bidraget til projektet på følgende væsentlige punkter: Tilvejebringelse af standardbreve til kommunikationsanalyse. Tilvejebringelse af kontaktoplysninger på bygherrer til survey foretaget af Operate. Tilvejebringelse af cases til kulturarvsomværdi.dk og værktøjskassen. Sparring. Vidensdeling. Kritisk forum til afprøvning af ideer. Rådgivning i relation til proces, produkt- og projektudvikling. Skriftligt input til faktabokse. Blandt mange andre eksempler som vi er blevet inspireret af fra såvel vore referencegruppes medlemmer som fra andre museers arbejde med at anvende arkæologi som værdiskaber, kan nævnes: Samarbejde mellem Museum Sønderjylland og Sønderborg fjernvarme om at anvende arkæologiske spor fundet under udgravning til et solvarmeanlæg. Historierne om jernalderen bliver i dag fortalt på plancher i midten af det areal, hvorpå solvarmeanlægget er placeret. Formålet for Sønderborg fjernvarme var at bruge arkæologi som udgangspunkt for at skabe et skovtursmål for områdets borgere, hvor de både kunne få historien om fortidige beboere på stedet og fremtidige energikilder. Samarbejde mellem Sparkøbmanden i Fårup og Randers Kulturhistoriske Museum (nu Museum Østjylland). En kedelig historie om en købmand, der blev bremset af en udgravning af en jernalderlandsby, blev til en god historie. I dag hænger plancher i butikken som fortæller historien 10

11 om jernalderlandsbyen, og købmanden udtaler i Spars gratis kundeblad, at det er rart både at være lokalmuseum og butik i et. Samarbejde mellem Varde Museum og Varde Kommune om at bruge arkæologi som værdiskaber ved anlæggelsen af en ny cykelsti. De arkæologiske spor indkorporeres i planlægningen af cykelstien og kan fremadrettet danne udgangspunkt for oplevelser og fortællinger om forhistorien. Utallige museer har samarbejdet med Vejdirektoratet. Disse samarbejder fremstår som gode eksempler på, hvordan museal strategisk kommunikationsarbejde rettet mod større organisationer kan medføre en perlerække af samarbejder, hvor arkæologiske historier bruges til alt fra at skabe positiv opmærksomhed omkring et projekt til at være omdrejningspunkt for events. Projektets resultater er udviklet i samarbejde med repræsentanter fra et bredt museumsfelt. Dette øger brugbarheden af de resultater, som er udviklet i projektet, idet den forskellighed i størrelse og forudsætninger, som de danske museer opererer under, er taget i betragtning i udviklingen af produkter og redskaber. Herudover har referencegruppen bidraget til en bred national forankring af de tanker og ideer, der er udviklet i projektet. Ad. 3c: Viden til Vækst, Syddansk Universitet. Efter at vi fremsendte ansøgning om midler til projekt Kulturarv som værdi arkæologi som værdiskaber, blev det klart for os, at Viden til Vækst ikke var de rette samarbejdspartnere til vidensdeling på universitetsplan. Derfor har vi indledt kontakt og samarbejde med andre universitetsparter i relation til vidensdeling og sparring relateret til projektets problemstillinger. Der er tale om følgende parter, som vi har været i dialog med i varierende grad. Forhistorisk Arkæologi, Saxo instituttet, Københavns Universitet. Forelæsninger for arkæologistuderende om arkæologi som værdiskaber, samt dialog om arkæologis rolle i samfundet. Forhistorisk Arkæologi, Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, Århus Universitet. Forelæsninger for internationale Ph.d studerende samt dialog om arkæologis rolle i samfundet. Herudover dialog om anvendelsesorienteret uddannelse og muligheder for at tænke kommunikation og formidling mere ind i uddannelsen. Kultur og Medier, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet. Forelæsning for studerende samt drøftelse af mulighed for Ph.d. med fokus på kulturarv som værdi og vækstgenereator. Master i Kulturplanlægning, Roskilde Universitets Center. Oplægsholder på fyraftensmøde for kommunale planlæggere. Dialog om evt. samarbejde om udvikling af et modul til masteruddannelsen i kulturplanlægning. Herudover har vi vidensdelt med en række personer ved udenlandske universiteter. Herunder nævnes et par stykker for yderligere information se afsnit, Erfaringer fra udlandet samt bilag 5 og 17. Paul Burtenshaw og Gabriel Moschenska. University College London. Faye Simpson. Manchester Metropolitan University. Don Henson. York University. Cornelius Holtorf. Linné Universitetet. Heidi Bauer Clapp. University of Massachusetts. Erfaringer fra universiteterne i såvel Danmark som i udlandet har styrket projektets teoretiske profil og har været med til at inspirere til nye metoder og tiltag udviklet inden for projektet. Herudover har kontakten dannet udgangspunkt for en pejling på, om universiteterne føler et behov for at kunne stille undervisning til rådighed, som i højere grad har anvendelsessigte end et rent teoretisk og forskningsorienteret sigte. Dialog med relevante personer på Aarhus Universitet samt Roskilde Universitet antyder, at der er muligheder for at udvikle moduler eller måske masteruddannelser med udgangspunkt i kommunikation, omverdensrelationer og anvendelse af kulturarv og arkæologi som en samfundsressource. Ad. 4: Udvikling af værktøjer til definition af succeskriterier og måling af værdiøgning målrettet projektets næste fase. 11

12 Til sparring på udvikling af værktøjer til definition af succeskriterier og måling af værdiøgning er inddraget følgende personer og virksomheder: Kommunikationskonsulent Lone Knudsen Krogsbøl. Odense Kommunes ansvarlige for effektmåling på kommunikation. Kommunikationskonsulenter fra Operate. Definition af succeskriterier: På baggrund af sparring med ovenstående parter opstilledes følgende effektmålingskriterier, som kan være med til at indikere, om projektet har haft en positiv effekt se illustrationer nedenfor. Disse kan danne grundlaget for en fremadrettet evaluering af om de tiltag, der er gjort i henhold til et af projektets formål at ændre arkæologers måde at kommunikere med omverdenen på og synliggøre arkæologis positive værdi i pressen- har haft en effekt. Vore konsulenter har dog henledt vores opmærksomhed på, at det er svært at måle effekten af ændret kommunikation, idet det kræver et relativt langt tidsperspektiv længere end det er indeholdt i dette projekt. Måling af værdiøgning: I relation til måling af værdiøgning stod det hurtigt klart, at dette er yderst komplekst. Det har derfor ikke været muligt at opfylde dette delmål inden for rammerne af projektet. Research på området foretaget i projektregi viser dog, at der arbejdes med problemstillingen på blandt andet University College London, hvor Paul Burtenshaw arbejder med at opstille økonomiske modeller, der kan være med til at anskueliggøre arkæologis økonomiske værdi for turistbranche og samfund. Herudover arbejder Gabriel Moschenska, ligeledes University College London, med at undersøge britiske borgeres holdninger til arkæologisk kulturarv. Analyseresultaterne skal være med til at tilgængeliggøre og highlighte arkæologis økonomiske og kulturelle værdier. Erfaringer fra disse projekter kan fremadrettet bruges som erfaringsgrundlag inden for dansk forskning i lignende problemstillinger. 12

13 Evaluering Der blev i Trin 1 opstillet evalueringskrav samt formuleret spørge- og evalueringsskemaer til brug ved evaluering af samarbejder med bygherre. På den måde kunne vi lokalisere holdninger til de tiltag, der blev afprøvet i casene. Vi kunne med andre ord lokalisere hvad virker, og hvad virker ikke? Disse evalueringer ligger sammen med analyser og resultater af research ( se afsnit 6) til grund for udviklingen af produkter og videre cases, se bilag 6 for eksempler på evalueringsskemaer. DELMÅL i trin 2 (som beskrevet i ansøgningen) 1. Gennemførelse af aftalte eksemplariske cases med følgende hovedformål: a) Kortlægning af hvilke produkter og virkemidler, der virker hos hvem og hvorfor? b) Kortlægning af distributionsveje og beskrivelse af, hvornår kontakt er hensigtsmæssig. 2. Fastholdelse af kontakter. 3. Produktudvikling. a) Tværmedial plan for placering af medier på bedst egnede platforme. b) Koncept for anvendelse af kulturarv som strategisk ressource. Målrettet betalerne. c) Pakkeløsning med kommunikationsstrategiske produkter og medier. Drejebog indgår som et væsentligt styringsinstrument i pakkeløsningen. d) Materialerne stilles frit tilgængelige for alle. e) Produkterne orienteres mod de enkelte målgrupper. f) Netværksdannelse målrettet museerne. g) Seminar på basis af de konkrete resultater. 4. Evaluering 13

14 Ad 1: Gennemførelse af aftalte eksemplariske cases med følgende hovedformål: Ad. 1a: Kortlægning af hvilke produkter og virkemidler, der virker hos hvem og hvorfor? Casene beskrevet i skemaet ovenfor (figur 2) er mere udførligt beskrevet på dk. Erfaringer fra disse cases samt svar fra surveys, interviews og workshops foretaget med bygherre og repræsentanter fra museumsverdenen har ligget til grund for udvikling af forskellige produkter så som faktabokse og illustrationer samt en kommunikationsværktøjskasse. I værktøjskassen beskrives det, hvordan man som arkæolog ved et museum kortlægger bygherres behov og bedst understøtter hans anvendelse af arkæologi. Dette gøres via forskellige redskaber og casebeskrivelser (gode eksempler), som anskueliggør muligheder til, hvordan arkæologiske historier kan anvendes til gavn for- og letter arbejdet for bygherre. Inspirationen til udviklingen af cases og kortlægning af hvad der virker for hvem og hvorfor er fremkommet via forskellige dialog og analysemetoder, der involverer en lang række af forskellige interessenter beskrevet herunder: Private såvel som offentlige bygherrer, se figur 2 samt bilag 7a, 7b, 8a og 8b. Arkæologer fra en række museer, se bilag 9a, 9b,10a og 10b. Deltagere i arrangementer. Kursister. Referencegruppe. Styregruppe. Projektgruppe. Konsulenter. : Værktøjskassen og produkter er udarbejdet med udgangspunkt i brugernes behov, hvilket gør dem mere anvendelige og relevante for projektets målgrupper. Kendskabet til projektet er udbredt via en lang række samarbejdspartnere og interessenter, der kommer til at virke som positive ambassadører for projektet qua deres medvirken i udviklingen af redskaber og cases. Ad. 1b: Kortlægning af distributionsveje og beskrivelse af, hvornår kontakt er hensigtsmæssig. Se pkt. Ad. 1a. Samme argumentation gør sig gældende i dette afsnit. Ad. 2: Fastholdelse af kontakter. De kontakter, som blev opdyrket i forprojektet og projektets trin 1, er fastholdt ad forskellig vej. Kontaktnettet er desuden udbygget via forskellige netværks- og vidensdelingstiltag: Der er udført opsøgende arbejde på uformelt niveau (samtaler) og på formelt niveau organiseret via forskellige kvalitative såvel som kvantitative analyse og interviewmetoder, se bilag 7a- 10b. Deltagelse i relevante konferencer, se bilag 3. Oplægsholder ved konferencer og på universiteter, se bilag 3. Case samarbejder og udvikling af nye cases, se figur 2 samt Projektets netværksgrundlag samt kendskabet til projektet er yderligere udvidet i forhold til forprojektet og trin 1. Deraf følger en god basis for øget nationalt kendskab til projektet samt forankring af dette. Ad. 3: Produktudvikling. Erfaringer fra cases samt svar fra surveys, interviews og workshops foretaget med bygherre og repræsentanter fra museumsverdenen ligger til grund for kvalificering og udvikling af forskellige produkter. Ad. 3a: Tværmedial plan for placering af medier på bedst egnede platforme. Der er lagt en plan for, hvordan forskellige produkter bedst kan præsenteres og anvendes, således at dette understøtter brugen af dem optimalt. Eksempelvis sker afrapporteringen på tre platforme: På internettet: Der er oprettet en hjemmeside der fungerer som vidensdelingsplatform. Her kan yderligere downloades værktøjskasse, casebeskrivelser, redskaber, foldere, skabeloner, faktabokse og illustrationer uden copyright, som letter arkæolo- 14

15 gers formidlingsopgaver. I de trykte medier: Denne rapport samt en KUAS-publikation som udkommer i 2012 (se afsnittet forankring). Herudover er og bliver der skrevet en række artikler målrettet forskellige fagblade og tidsskrifter i relation til pr-indsatsen, som igangsættes i løbet af efteråret. På konferencer, kurser og foredrag. Eksempelvis projektkonferencen Arkæologi en samfundsressource som blev afholdt i Odense den (se bilag 14), Kulturhistorisk orienteringsmødes temaeftermiddag den i Nyborg, forskellige foredrag og forelæsninger på universiteter (se bilag 3), kurser afholdt i 2010 og 2011 (se bilag 13) et.al. Afsøgning af muligheder for præsentation på bygherrekonferencer Afrapporteringen er tilrettelagt således, idet den nationale udbredelse af projektet understøttes og gør forankringsplatformen så bred som muligt. Herudover gøres adgangen til de udviklede redskaber så nem som overhovedet muligt. Ad. 3b: Koncept for anvendelse af kulturarv som strategisk ressource. Målrettet betalerne. De i Ad. 1a nævnte analyser har vist, at det i langt højere grad end først antaget er museernes ansatte, som skal være forandringsagenter, når man ønsker at bruge arkæologi som en ressource for bygherre og dermed også brugerne (borgerne i samfundet). Det er arkæologerne, der skal vise bygherre, at arkæologi er en ressource bygherre tænker på ingen måde arkæologi som en mulighed i relation til markedsføring og branding, med mindre arkæologerne anviser vejen. Derfor er værktøjskassen udviklet med lige præcis dét formål for øje. Der er ligeledes udviklet en folder (se bilag 12) på baggrund af analyseresultaterne. Denne folder kan museerne vedlægge skriftligt materiale til bygherre til inspiration som, hvorledes arkæologi kan anvendes som en ressource for bygherre. De udviklede redskaber er: Værktøjskasse, se bilag 11. Cases, se figur 2 samt Folderen Brug arkæologi skab merværdi, se bilag 12. Denne folder er trykt i 3000 eksemplarer, og alle danske museer med arkæologisk ansvarsområde har fået tilbud om 50 gratis foldere. Herudover kan folderen downloades fra siden Desuden arbejdes der lige nu på Odense Bys Museer med udvikling af standardbreve, som kan give bygherre de oplysninger, der er relevante for ham ved skriftlig kontakt med museet på en forståelig og venlig måde. Brevene skrives med udgangspunkt i modtagerperspektivet som anvist af Malene Bjerre fra Sprogvaskeriet (se afsnit 5, punkt Ad. 3a). Ad. 3c: Pakkeløsning med kommunikationsstrategiske produkter og medier. Drejebog indgår som et væsentligt styringsinstrument i pakkeløsningen. Pakkeløsningen har udviklet sig til at være en kommunikationsværktøjskasse (bilag 11). Det har den af mange forskellige grunde, hvoraf nogle af de væsentligste er: Caseresearch viser, at der er stor forskel på bygherrer og deres behov. Det er derfor ikke muligt at anvise simple veje til, hvordan bygherre kan anvende arkæologi som en ressource. Arkæologen, som har ansvaret for kapitel 8 sagen, må derfor være den, der udvælger relevante kommunikationstiltag, som bygherre kan anvende. Hun må også være den, der lægger planen for kontakt og samarbejde allerede meget tidligt i forløbet. De surveys og interviews, som er foretaget af Odense Bys Museer og Operate, viser samme billede som vores caseresearch. Forskellige bygherrer har forskellige behov, og det er op til den ansvarlige arkæolog at lægge en plan for kommunikationstilbud, som bygherre kan benytte sig af i relation til at bruge arkæologske historier som branding- og markedsføringsværdier. Værktøjskassen er derfor bygget op på den måde, at de første tre værktøjer henvender sig til arkæologen og anviser metoder til at udvælge de rette tilbud og kommunikative værktøjer til bygherre. De resterende redskaber i værktøjskassen henvender sig til bygherre og gør det muligt for bygherre: Enten selv at anvende arkæologi som et element i intern og eksterne kommunikationstiltag eller som led i en brandingstrategi. Eller at lade museets arkæologer varetage nogle af kommunikationsaktiviteterne. I værktøjskassen indgår ligeledes en række illustrative casebeskrivelser kaldet Et godt eksempel, som understøtter arkæologens mulighed for at vise bygherre konkrete eksempler på, hvordan arkæologi kan anvendes som en markedsførings- og branding ressource. Der refereres ligeledes til folderen Brug arkæologi skab merværdi (Bilag 12). Vores research viser således, at følgende trin i kommunikationen mellem bygherre og museum skal 15

16 understøttes: 1. Den indledende kontakt som ofte sker via brev. Kommunikationen på dette trin kan understøttes af optimerede standardbreve vedlagt folderen Brug arkæologi skab merværdi. Det anbefales, at man på dette trin indbyder bygherre til et møde. På dette møde drøftes sagsgangen og planlægning af samarbejdsprojektet. Vores research viser, at bygherre har behov for at være godt orienteret om planlægning så tidligt i samarbejdet som muligt. 2. Møde. Her præsenteres bygherre for en plan og muligheder i forbindelse med at anvende arkæologiske historier som et redskab i såvel intern som ekstern kommunikation. Til dette møde anvender arkæologen værktøjskassen (bilag 11) og casebeskrivelser som planlægningsredskab. 3. Museet udfærdiger tilbud på eventuelle kommunikationsaktiviteter efter aftale med bygherre. Fremsendes særskilt. 4. Det aktuelle samarbejde effektueres, og museet involveres i det omfang, det er aftalt på mødet. Der afholdes jævnligt møder til gensidig information om, hvordan processen skrider frem. 5. Bygherre modtager valgfri afrapportering. Det er vores anbefaling, at bygherrerapporten kan udskiftes med nogle af de forslag til kommunikationsaktiviteter, der ligger i værktøjskassen, en pjece, en video eller andet. Arkæologer og museer får brugbare redskaber til at lette planlægning af kommunikationstiltag i samarbejde med bygherre. Opgaven bliver overskuelig, idet der foreligger en køreplan for samarbejdet. Da arkæologen selv kan vælge værktøjer ud af værktøjskassen, kan hun også selv vælge, hvor omfangsrig opgaven skal være. Ad. 3d: Materialerne stilles frit tilgængelige for alle. Til dette formål har vi udviklet hjemmesiden Her findes: Information om projektet. Tilbundsgående casebeskrivelser. Nyheder. Downloads herunder rapporter, materialer fra cases, materialer til bygherresamarbejde, faktabokse og illustrationer et. al. Links til samarbejdspartnere og relevante artikler (se bilag 16), uddannelser (se bilag 17) osv. Erfaringer fra udlandet. Afrapportering, resultater af kommunikationsanalyser et.al. Produkter og viden udviklet og opsamlet i projektet er nemt tilgængeligt for alle. Herudover kan arkæologer henvise bygherrer til siden, hvis der opstår et ønske fra bygherres side om, at han selv vil undersøge, hvad arkæologi kan bidrage med til hans projekt. Ad. 3e: Produkterne orienteres mod de enkelte målgrupper. Dette mål er sikret via : Kvalitative og kvanititative analyser, se bilag 7a-10b. Referencegruppe. Styregruppe. Produkterne, som er udviklet i projektet, er udarbejdet med udgangspunkt i brugernes behov, hvilket gør dem mere anvendelige og relevante for projektets målgrupper. Ad. 3f: Netværksdannelse målrettet museerne. Er varetaget ved oprettelse af: Referencegruppe. Afholdelse af kurser, se bilag 13. Afholdelse af konferencer, se bilag 14. Forelæsninger og oplægsholder, se bilag 3. Ad. 3g: Seminar på basis af de konkrete resultater. 16

17 Afholdt den deltagere fra diverse offentlige instanser og institutioner. Se bilag 14 for program samt De erfaringer som er opsamlet i projektet såvel nationalt som internationalt, er vidensdelt. Erfaringerne kommer hermed et bredt felt af danske museumsansatte og ansatte hos Kulturarvsstyrelsen til gode. Dette gavner udbredelsen af værktøjskassen samt ideer og tanker udviklet i arbejdet med projekt Kulturarv som værdi arkæologi som værdiskaber. Ad. 4: Evaluering I ansøgningen om midler til gennemførelse af projektet opstilledes følgende succeskriterier for projektet. Herunder beskrives i hvilken grad disse kan betegnes som værende opfyldt. Succeskriterier Gennemførelsen af projektets forskellige faser er en proces, der i sig selv udgør et meget væsentligt udviklingsarbejde, hvor såvel museet som de nedenstående målgrupper vil gennemgå en transformation internt og i de løbende samarbejdsrelationer. Det vurderes, at succeskriteriet er opfyldt via tiltag beskrevet i afsnittet Delmål i Trin 1 og Delmål i Trin 2. Udvikling af cases og samarbejdet om disse, surveys og research, vidensdeling via referenceog styregrupper, konferencer, forelæsninger, PR - indsats samt hjemmesiden dk har bidraget til øget opmærksomhed omkring arkæologis potentiale som værdiskaber blandt både museer og bygherrer. Fokus på målgrupper og de muligheder, der ligger i anvendelsen af målgruppefokuseret strategisk kommunikation, er ligeledes øget i vidt omfang hos museerne. Projektet sikrer, at de danske kulturarvsforvaltere får konkrete vejledninger og brugbare kommunikationsredskaber, der hjælper til nemmere at iscenesætte kulturarv, så kulturarvens rolle som værdiskaber synliggøres for projektets målgrupper. Det vurderes, at succeskriteriet er opfyldt jf. bilag 7a-10b, samt hjemmesiden Projektets resultater integreres som en del af de danske museers, og museernes samarbejdsparters, daglige virke og tænkning. Qua Kulturarvsstyrelsens aktive medvirken opnås en national vidensdeling, der giver alle museer adgang til den indhøstede viden om formidling og de konkrete værktøjer. Det vurderes, at succeskriteriet er delvis opfyldt jf. bilag 7a-10b, samt hjemmesiden kulturarvsomværdi.dk. Det må dog understreges, at der stadig er en del arbejde, der kan udføres for at forankre projektets resultater og de udviklede værktøjer mere solidt og for at sikre fremdrift i den proces, der er sat i gang. Se forslag til videre tiltag i afsnit 8 og 9. Den positive tilgang til kulturarven som en samfundsmæssig ressource betyder, at nye målgrupper vil opleve forhistorien og kulturarven som interessant og relevant. Projektet er derfor en del af strategien Kultur for alle. Det vurderes, at succeskriteriet er delvis opfyldt. Gennem arbejdet med især udvikling og samarbejde omkring cases er der skabt nye måder at anvende arkæologi som en ressource for bygherre og hans interessenter. Gennem bygherres anvendelse af arkæologi som en kommunikativ ressource skabes bredere formidlingsplatforme. Hermed anskueliggøres arkæologis økonomiske værdi for større befolkningsgrupper end før projektet. Dette fordi det i projektet er bevist, at arkæologi kan skabe opmærksomhed og være med til at brande og markedsføre virksomheder, og dermed direkte og indirekte skaber økonomisk vækstpotentiale for bygherre og borgere i samfundet. Processens nationale forankring sker gennem vidensdeling i workshops, seminarer etc. Det vurderes, at succeskriteriet er opfyldt jf. beskrivelse afsnit 4 punkt ad 3f. ERFARINGER FRA UDLANDET 17

18 Der er i løbet af projektet foretaget international erfaringsopsamling gennem rejser med deltagelse af repræsentanter fra hhv. projektgruppe og referencegruppe. Disse erfaringer beskrives i en særskilt rapport, se bilag 5. ANBEFALINGER Den research, der blev foretaget relateret til projektets primære målgrupper bygherre og museer viste, at der på en række væsentlige punkter er modsætninger mellem målgruppernes opfattelse af, hvordan arkæologi kan anvendes som en værdi og hvem, der ved, hvordan man skal give sig i kast med det. De væsentligste modsætninger opregnes her: Dette udmønter sig i følgende anbefalinger til Kulturarvsstyrelsen. Disse anbefalinger kan ses som værende fingerpeg i forhold til satsområder, som kan lette projektets forankring og videre fremdrift: Der er behov for nye pjecer og oplysning om museumsloven på relevante platforme. Det er i den forbindelse vigtigt at finde ud af, hvordan man kan give bygherre viden om museumsloven på et mere bredt felt. Opstil punkter der forklarer, hvorfor arkæologi er vigtig. Disse punkter skal være målrettet museerne, så de hurtigt kan fortælle nysgerrige, hvad vi skal bruge arkæologi til som samfund. Disse argumenter kan udfærdiges med udgangspunkt i tilbudsfolder fra projekt Kulturarv som værdi samt med udgangspunkt i Don Hensons og Cornelius Holtorfs arbejde som drejer sig om, hvorfor arkæologi er vigtigt for nutidens mennesker. Giv museerne mulighed for at tilbyde bygherre at erstatte bygherrerapporten med grundsalgspjecer, et åbent hus arrangement eller anden formidling. Arbejd for at få afskaffet frivillighedsprincippet ved forundersøgelser. Arbejd for at få lavet nye standardformuleringer til sagsbreve. Dem kan museerne nemt downloade og bruge. Få evt. en konsulent, eller en fra museumsverdenen med kommunikationsfærdigheder til at målrette dem til og tage udgangspunkt i bygherres behov. Sørg for efteruddannelse/workshops for arkæologer. Fokus på mediering og kommunikation samt brugen af de udviklede værktøjer. Ansæt en konsulent ved Kulturarvsstyrelsen evt. i en tidsbegrænset periode som kan hjælpe museer og bygherrer i processen med at anvende arkæologi som en ressource og med at anvende de redskaber som er udviklet i projektregi. Udfærdig en pressestrategi hos Kulturarvsstyrelsen, der sætter fokus på kulturarv som ressource. FORSLAG TIL FORANKRINGSTILTAG Vi foreslår nedenstående tiltag som udgangspunkt for videre arbejde med projekt Kulturarv som værdi Arkæologi som værdiskaber. Tiltagene skal være med til at sikre videre fremdrift i arbejdet med de resultater, erfaringer og produkter, der er udviklet i projektet og være med til at forankre ideer og arbejdsmetoder, der sikrer anvendelse af arkæologi som en ressource for bygherre og samfund. Forslagen er præsenteret for Ole Winther, Anne Nørgård Jørgensen samt Dorte Veien fra Kulturarvsstyrelsen på et møde afholdt i den : Efteruddannelse af arkæologer: Planlægning og effektuering af efteruddannelser for arkæologer i regi af Organisationen Danske Museer. Turnerende, landsdækkende café-seminarer mv. Netværksdannelse: Etablering af arkæologisk formidlingsnetværk under Organisationen Danske Museer. I første omgang som undernetværk til Formidlingsnetværket. National og tværfaglig forankring: Kulturarvsstyrelsen som partner i udviklingen af en national strategi. samt værktøjskassen overflyttes til KUAS-regi: 18

19 opdateres. Nationale og internationale eksempler tilføjes de allerede eksisterende eksempler (cases) på hjemmesiden. Publikation fra Kulturarvsstyrelsen. Publikationen sikrer forankring i museumsverdenen, idet Kulturarvsstyrelsens publikationer ofte anvendes som fælles referencepunkter i museumsverdenen. Herudover tjener publikationen som hand out til Kulturarvsstyrelsens og museernes samarbejdspartnere, hvilket sikrer bredt kendskab til og yderligere forankring af projektet. Herudover kan publikationen tjene som redskab til udbredelse af projektets erfaringer til anden kulturhistorie (nyere tid). Vidensdeling: Videreudvikling af kontaktnet i Sverige, England og evt. USA. Afsluttende evaluering af det samlede projekt: Slutrapport med metodedrøftelser og brugerundersøgelser. Indstillinger til fremtidige muligheder og arbejdsindsatser. BILAG Følgende bilag er vedlagt rapporten. 1. Organisationsskema 2. Statusrapport over projektets Trin 1 3. Liste over afholdte foredrag og forelæsninger samt deltagelse ved konferencer 4. Oversigt over Operates opgaver 5. Erfaringer fra udlandet 6. Evalueringsskema 7a. Bygherre survey 7b. Bygherre survey 8a. Bygherre dybdeinterviews 8b. Bygherre dybdeinterviews 9a. Museums survey 9b. Museums survey 10a. Museums dybdeinterviews 10b. Museums dybdeinterviews 11. Værktøjskasse inklusive cases 12. Brug arkæologi skab merværdi 13. Kursusprogram for Arkæologi en samfundsressource 14. Konferenceprogram for Arkæologi en samfundsressource 15. Rapport over check af 16. Relevant litteratur 17. Universiteter i udlandet med relevante uddannelsesprogrammer 19

Kulturarv som værdi. - Arkæologi som værdiskaber. Heldagsseminar - 22 september 2009 - Odense slot

Kulturarv som værdi. - Arkæologi som værdiskaber. Heldagsseminar - 22 september 2009 - Odense slot Kulturarv som værdi - Arkæologi som værdiskaber Heldagsseminar - 22 september 2009 - Odense slot Kære kolleger og samarbejdspartnere Du/I indbydes hermed til at deltage ved heldagsseminaret Kulturarven

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Kommunikationsplanen er opdelt i forhold til de kanaler, som nyheder, status og andre informationer spredes på.

Kommunikationsplanen er opdelt i forhold til de kanaler, som nyheder, status og andre informationer spredes på. Kommunikationsplan for projekt Viden og Innovation i SMV ere via Studerende (VIIS) vers. 2 (jan. 2013) Introduktion Kommunikationsplanen er opdelt i forhold til de kanaler, som nyheder, status og andre

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Vejledning til projektansvarlige kulturaktører - i forbindelse med ansøgning og bevilling af tilskud fra Kulturaftale Vadehavet 2015-2018

Vejledning til projektansvarlige kulturaktører - i forbindelse med ansøgning og bevilling af tilskud fra Kulturaftale Vadehavet 2015-2018 Vejledning til projektansvarlige kulturaktører - i forbindelse med ansøgning og bevilling af tilskud fra Kulturaftale Vadehavet 2015-2018 Kulturregion Vadehavet har et ønske om at være i løbende dialog

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. 28. april. Museumslandskabet i forandring

Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. 28. april. Museumslandskabet i forandring Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. Museumslandskabet i forandring KulturArVsstYrelsen 27. april Dagens moderator: Thomas Buch-Andersen, P1 9.30 Ankomst og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Proces for udarbejdelse af strategi for Albertslund Biblioteks arbejde med medborgerskab

Proces for udarbejdelse af strategi for Albertslund Biblioteks arbejde med medborgerskab Udviklingsforum: Medborgerskab og bibliotekerne Synopsis Albertslund Bibliotek Proces for udarbejdelse af strategi for Albertslund Biblioteks arbejde med medborgerskab Problemformulering: Hvad skal processen

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet Rethink Kulturturisme : Bistand til tilrettelæggelse og afvikling

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til Udvikling af håndbog

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

DELTAG I NYE MÅL 2014

DELTAG I NYE MÅL 2014 INVITATION TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER DELTAG I NYE MÅL 2014 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER FLÆSKETORVET 68, 1 DK-1711 KØBENHAVN V T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK

Læs mere

Anderledes. vejen til den gode mødeoplevelse. en videreudvikling. meetovater uddannelsen

Anderledes. vejen til den gode mødeoplevelse. en videreudvikling. meetovater uddannelsen Anderledes mødeoplevelser vejen til den gode mødeoplevelse en videreudvikling af meetovater uddannelsen ErhvervsturismeAkademiet for Midtjylland i samarbejde med Annhansen concept+competence anderledes

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

#JobInfo Criteria=KABside1#

#JobInfo Criteria=KABside1# Ny digital vejledning om boligsociale helhedsplaner KAB har fået bevilget midler af Landsbyggefonden til i samarbejde med BoligsocialNet at udvikle en ny digital vejledning om arbejdet med boligsociale

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Årsberetning og Regnskab 2010

Årsberetning og Regnskab 2010 Årsberetning og Regnskab 2010 1 Det er Kultursamarbejdets vision, at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets strategiske

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgave i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til udvikling af afslutningskonference

Læs mere

Projektbeskrivelse Borgermillionen

Projektbeskrivelse Borgermillionen Til: Teknik- og Miljøudvalget UDVIKLING OG KOMMUNIKATION Dato: 14. marts 2013 Tlf. dir.: 4477 3208 E-mail: eim@balk.dk Kontakt: Erik Sassersen Møller Sagsnr: 2013-6258 Dok.nr: 2013-44536 Projektbeskrivelse

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere