Unge og uddannelse i Brøndby. En analyse af den uddannelsesrettede indsats for unge årige i Brøndby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge og uddannelse i Brøndby. En analyse af den uddannelsesrettede indsats for unge 18 29 årige i Brøndby"

Transkript

1 Unge og uddannelse i Brøndby En analyse af den uddannelsesrettede indsats for unge årige i Brøndby Kirstine Tramm, Jobcenter Brøndby 2015

2

3 Unge og uddannelse i Brøndby En analyse af den uddannelsesrettede indsats for unge årige i Brøndby Af Kirstine Tramm Jobcenter Brøndby, april 2015 Forsidebillede: Fotolinjen, Produktionshøjskolen i Brøndby.

4

5 INDHOLD 1. Baggrund og relevans Hvem er de unge? Indsatsen: Tilbud og tilgang til de unge Samarbejdet om de unge Før uddannelse: Forestillinger og hindringer for uddannelse Under uddannelse: Uddannelsesvalg og frafald Opmærksomhedspunkter i den fremtidige ungeindsats Oversigt over bilag Litteratur... 59

6

7 1. BAGGRUND OG RELEVANS 1.1. UDDANNELSE SOM FORUDSÆTNING FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Uddannelse er drivkraften bag social og økonomisk udvikling. Personer med uddannelse har generelt større ansættelsesmuligheder, højere lønninger og bedre helbred end personer uden uddannelse. Samtidig er det et faktum, at en tidlig indsats i form af investeringer i uddannelse er mere effektiv, end interventioner senere i livet (Jensen & Jensen, 2005). Uddannelse for den nuværende generation er derfor en måde at sikre individuel og social velfærd i fremtiden. Regeringens mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en uddannelse 1, indeholder således en ambition om at hæve det generelle velfærdsniveau såvel som at forbedre de unges individuelle livssituation (Undervisningsministeriet, 2015b) UDDANNELSESNIVEAUET I BRØNDBY KOMMUNE Uddannelsesniveauet i Brøndby er lavt sammenlignet med resten af Danmark. Andelen af Brøndbyborgere, som kun har afsluttet grundskolen, er 36,7 procent, mens tallet på nationalt plan er 28,7 procent (Danmarks Statistik, 2014). Samtidig er antallet af unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, højt. I forhold til 95 procent målsætningen viser officielle nøgletal fra Undervisningsministeriet, at andelen af unge i Brøndby, som afsluttede folkeskolen i 2007 og har gennemført en uddannelse fem år efter, er 64,9 procent. Dette efterlader 35,1 procent af de unge uden uddannelse. På landsplan var det 30,9 procent af de unge fra samme årgang, som ikke havde afsluttet en uddannelse fem år efter, at de havde forladt skolen (Undervisningsministeriet, 2014b). Undervisningsministeriets fremskrivninger viser, at 89,5 procent af de unge i Brøndby forventes at opnå en ungdomsuddannelse 25 år efter, at de forlod grundskolen i Her er fremskrivningen på landsplan 92,9 procent (Undervisningsministeriet, 2015c). Som disse tal viser, er Brøndby stadig et godt stykke fra at nå 95 procent målsætningen REFORMER MED FOKUS PÅ UDDANNELSE Samtidig med, at Brøndby har en række udfordringer i forhold til at få unge til at gennemføre uddannelse, er der vedtaget reformer med indflydelse på den kommunale ungeindsats. Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, medfører et betydeligt større fokus på uddannelse end hidtil. En af grundtankerne i reformen er, at unge ledige ikke hører til i kontanthjælpssystemet, men i stedet skal i uddannelse. Unge mellem 18 og 29 får således som udgangspunkt et pålæg om at påbegynde en uddannelse, og de tildeles uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. BRØNDBY FACTS Indbyggere: Indbyggere i alderen år: Unge på uddannelseshjælp: 374 (december 2014) Kilde: Danmarks Statistik og Jobcenter Brøndby procent af 9. klasseårgangen fra 2015 skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 25 år (Undervisningsministeriet, 2014a). 7

8 Erhvervsuddannelsesreformen træder i kraft til august Formålet med reformen er at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse; det er ambitionen, at 25 procent af alle unge i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse. I dag er tallet 19 procent (Undervisningsministeriet, 2014a). 2 Et centralt element i reformen er, at der indføres karakterkrav på 02 i dansk og matematik samt differentierede optagelseskrav på hovedforløbene på de enkelte erhvervsuddannelser. Derudover kan et grundforløb i henhold til den nye reform maksimalt påbegyndes tre gange. Det er i denne reformkontekst, at Jobcenter Brøndby har iværksat en undersøgelse af den uddannelsesrettede indsats og af målgruppen af unge modtagere af uddannelseshjælp for at kunne forbedre indsatsen for den enkelte unge. Antagelsen er, at jobcentret kan udnytte sine ressourcer bedre og opnå bedre resultater på ungeområdet, hvis der arbejdes på et informeret grundlag. Undersøgelsen vil derfor munde ud i en række opmærksomhedspunkter, som danner baggrund for jobcentrets ungestrategi FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN Formålet med undersøgelsen er at kvalificere den uddannelsesrettede indsats, som skal hæve uddannelsesniveauet for unge ledige i Brøndby Kommune. Det vil sige, at undersøgelsen skal danne grundlag for etableringen af en indsats, som bevirker, at: de åbenlyst uddannelsesparate unge hurtigst muligt påbegynder og gennemfører uddannelse, og at de bliver selvforsørgende indtil uddannelsesstart, at de uddannelsesparate unge hurtigst muligt bliver afklarede og opkvalificerede til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, og at de aktivitetsparate unge får taget hånd om de barrierer, som gør, at de ikke på nuværende tidspunkt kan kategoriseres som uddannelsesparate. Målene med undersøgelsen er, at: analysere de nye målgrupper i ungeindsatsen med særligt fokus på de uddannelsesparate og de aktivitetsparate, da disse målgrupper har brug for mest støtte til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, analysere den nuværende uddannelsesrettede ungeindsats i Jobcenter Brøndby; herunder de nuværende tilbud, sammenfatte opmærksomhedspunkter for jobcentrets ungeindsats i fremtiden, jobcentrets interessenter på ungeområdet tager stilling til rapportens opmærksomhedspunkter og træffer afgørelse om, hvordan den fremtidige uddannelsesrettede ungeindsats skal tilrettelægges UNDERSØGELSENS METODER Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af kvantitative og kvalitative analysemetoder. 2 De centrale mål i Erhvervsuddannelsesreformen er: 1) Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. (Resultatmål 1.1: Mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025.) 2) Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse. (Resultatmål 2.1: Fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025.) 3) Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 4) Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes (Undervisningsministeriet, 2014a). 8

9 Den kvantitative afdækning giver et overblik over særlige mønstre og opmærksomhedspunkter i forhold til målgruppen af unge i Brøndby. Den er udarbejdet af konsulentfirmaet COWI og bygger på data fra Danmarks Statistik, DREAM databasen og på en sagsgennemgang, som er udført af medarbejdere i jobcentrets Ungeteam og Ungehuset. Denne del af analysen er sammenfattet i en rapport, som er vedhæftet som bilag til denne rapport (Bilag 1: Kvantitativ analyse). Den anden del af undersøgelsen tager udgangspunkt i antropologisk metode. Den er primært kvalitativt funderet, men suppleres med kvantitativt data indhentet fra UU: Center Syd, Vestegnens Sprog og Kompetencecenter og fra jobcentrets egne databaser. Hensigten med denne analyse er at sætte fokus på de unges perspektiver på vejen mod uddannelse og på fagpersoners vurdering af, hvad der skal til for at kvalificere indsatsen i forhold til uddannelse. Analysen er baseret på interviews (formelle og uformelle) med fagpersoner, der har med ungeområdet at gøre. Det drejer sig om fokusgruppeinterviews med medarbejdere fra Visitationens Ungeteam, Ungehuset og UU: Center Syd. Derudover er der gennemført uformelle interviews med nøglepersoner fra Vestegnens Sprog og Kompetencecenter, Produktionshøjskolen i Brøndby, eksterne afklaringsaktører og med uddannelsesinstitutionerne Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) og CPH West. Der er afholdt møder med uddannelsesenheder i Roskilde, Gladsaxe og Herlev kommuner. Endelig er der gennemført interviews med 11 unge (syv kvinder og fire mænd) modtagere og tidligere modtagere af uddannelseshjælp; heraf fem unge med tilknytning til Ungehuset, tre uddannelsesparate unge i gang med brobygningsforløb og to unge i uddannelse. Derudover anvendes dokumenter og deltagerobservation som datamateriale til at skabe indblik i den uddannelsesrettede indsats og tilgangen til de unge. Kvantitativ analyse Målgruppe: Karakteristik Barrierer Bevægelse Uddannelsesvalg Kvalitativ analyse Opmærksomhedspunkter: Grundlag for ungestrategi Indsats: Tilbud Organisering Samarbejde Den samlede undersøgelse giver et indblik i den aktuelle gruppe af uddannelseshjælpsmodtagere i Jobcenter Brøndby, deres barrierer i forhold til uddannelse, deres uddannelsesvalg og bevægelse mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner. Samtidig afdækker undersøgelsen jobcentrets indsats og samarbejdsrelationer. Hensigten er, at en analyse af nuværende forhold vil give et billede af, hvordan den fremtidige indsats kan forbedres. 9

10 1.6. RAPPORTENS STRUKTUR Unge og indsatser for unge er genstand for megen opmærksomhed, og der er lavet mange analyser og skrevet mange rapporter om emnet. Denne rapport er lokalt forankret med fokus på unge uddannelseshjælpsmodtagere i Brøndby og på den uddannelsesrettede indsats, som Jobcenter Brøndby leverer til dem. Rapporten er dermed først og fremmest målrettet de ledere og medarbejdere i Jobcenter Brøndby, som beskæftiger sig med den uddannelsesrettede ungeindsats, men den kan også have relevans for et bredere publikum af samarbejdspartnere med interesse i unge i Brøndby. Rapporten er udarbejdet sideløbende med den kvantitative rapport (bilag 1). Rapporten har til hensigt at gøre læseren klogere på, hvad der kan øge de unges muligheder for at påbegynde og ikke mindst gennemføre en uddannelse. Det er muligt, at de opmærksomhedspunkter, som fremføres i rapporten ikke er overraskende. Dog er det forhåbningen at den skriftlige sammenfatning heraf kan gøre det lettere at arbejde videre med dem i fremtiden, og at de kan danne grundlag for en endnu bedre uddannelsesrettet ungeindsats i Brøndby Kommune. Synspunkter, som fremføres i rapporten deles ikke nødvendigvis af alle parter i jobcentret, men er et udtryk for en sammenfatning og fortolkning af synspunkter, som kommer til udtryk i det indsamlede data. Andet afsnit omhandler målgruppen af uddannelseshjælpsmodtagere. Dette afsnit har en mere beskrivende karakter end målgruppeanalysen i den kvantitative analyse, og giver samtidig et rids af jobcentrets organisering omkring målgruppen. Tredje afsnit beskriver jobcentrets uddannelsesrettede indsats for de unge modtagere af uddannelseshjælp, dvs. de overordnede uddannelsesrettede tilbud og tilgangen til de unge. De enkelte tilbud er beskrevet nærmere i bilag 4, Oversigt over Jobcenter Brøndbys uddannelsesrettede tilbud til unge. I fjerde afsnit belyses samarbejdet omkring de unge. Ungeområdet involverer en lang række forskellige aktører fra jobcenter, kommunale samarbejdspartnere, uddannelsesinstitutioner og andre eksterne aktører. Karakteren af disse aktørers indbyrdes samarbejde behandles i dette afsnit. I femte og sjette afsnit sættes spot på de unges perspektiver på uddannelse og vejen dertil. Femte afsnit fokuserer på de unges forestillinger om uddannelse og på henholdsvis hindrende og fremmende elementer på vejen til uddannelse. Sjette afsnit handler om de unges uddannelsesvalg, afklaringsprocessen og om frafald. Syvende afsnit samler dels op på de generelle opmærksomhedspunkter og udfordringer i ungeindsatsen og præsenterer dels en række fokusområder, som kan danne grund for udarbejdelsen af en ungestrategi og for udformningen af nye initiativer i den uddannelsesrettede ungeindsats. Tak til Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og det Lokale Beskæftigelsesråd i Brøndby for at have støttet undersøgelsen økonomisk. Og ikke mindst tak til alle de medvirkende aktører i undersøgelsen fagpersoner og unge som beredvilligt har delt ud af deres synspunkter og idéer. 10

11 2. HVEM ER DE UNGE? 2.1. AFGRÆNSNING AF UNDERSØGELSENS MÅLGRUPPE Undersøgelsen omhandler unge modtagere af uddannelseshjælp i alderen år i Brøndby Kommune. Fra jobcentrets side er der udtrykt et ønske om som følge af kontanthjælpsreformen specifikt at vide mere om uddannelseshjælpsmodtagernes karakteristika og behov på den ene side og jobcentrets varetagelse af indsatsen på den anden side. Unge dagpengemodtagere uden uddannelse omfattes dermed ikke af undersøgelsen. Dagpengemodtagere uden uddannelse mellem 18 og 25 år er tilknyttet Ungeteamet og Ungehuset. I december 2014 var der én forsikret ledig i Ungeteamet og 10 i Ungehuset. I Ungehuset vurderes disse unge at have tilsvarende karakteristika og behov som de uddannelsesparate, og de får stort set samme indsats. Dagpengemodtagerne uden uddannelse mellem 25 og 29 år er tilknyttet Jobteamet. I december 2014 var der 149 forsikrede ledige mellem 25 og 29 år. Det er dog ikke muligt at få tal på, hvor mange af dem, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Fordi de unge forsikrede ledige har erhvervserfaring, vurderer Jobteamet, at deres karakteristika minder om dagpengemodtagerne over 30 år. Derfor er den indsats, de modtager, ikke differentieret fra den øvrige indsats i Jobteamet. På baggrund af disse forhold behandles de unge dagpengemodtagere ikke i denne rapport MÅLGRUPPEKATEGORIER Med kontanthjælpsreformen er der indført nye målgruppekategorier (åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat og aktivitetsparat i stedet for kontanthjælpskategorierne match 1, 2 og 3), en ny ydelsestype (uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp), nye krav om uddannelse (uddannelsespålæg for de uddannelsesparate) og aktivitet (for de aktivitetsparate). De åbenlyst uddannelsesparate er de unge, der vurderes umiddelbart at kunne påbegynde en uddannelse. De gives et pålæg om uddannelse, hvilket betyder, at de pålægges at afklare, hvilken uddannelse, de vil begynde på, at søge om optag og at gennemføre uddannelsen. Indtil uddannelsesstart skal de i videst muligt omfang forsørge sig selv. Til det formål bistår Ungeteamet med støtte til jobsøgning. Hvis de unge ikke kan forsørge sig selv, skal de arbejde for deres ydelse (Olsen, 2014). Det sker som regel i et nyttejob. De uddannelsesparate unge er de unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for et år. De unge i denne kategori har som regel brug for at blive afklaret i forhold til uddannelse og kan også have behov for opkvalificering for at kunne påbegynde en uddannelse. De unge, der ved første visitationssamtale ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate eller aktivitetsparate, skal mødes som uddannelsesparate og gennemgå en grundigere visitation (Olsen 2014). Uddannelsesparate unge skal indenfor få uger være i stand til at deltage aktivt i en indsats rettet mod uddannelse (STAR, ingen dato). I vurderingen af, om en ung er uddannelsesparat, lægges der vægt på, om den unge formår at: deltage i sociale sammenhænge og indgå i fællesskaber, f.eks. i forbindelse med uddannelse/job transportere sig til og fra uddannelsesrettede aktiviteter deltage i læse, skrive eller regnekurser deltage i virksomheds og snusepraktikker 11

12 tage småjobs/fritidsjobs i princippet kunne deltage i tilbud ugens 5 dage (STAR, ingen dato). De aktivitetsparate er de unge, der ikke vurderes at kunne påbegynde en uddannelse indenfor et år, fordi der er barrierer, som først skal tages hånd om, før det er muligt at påbegynde en uddannelse. Der kan være tale om helbredsmæssige, faglige og/eller sociale problemstillinger (se Bilag 1 for en uddybning af de unges barrierer i forhold til uddannelse) JOBCENTRETS ORGANISERING OMKRING DE UNGE Kontanthjælpsreformen ændrede vilkårene for ungeområdet, hvilket har medført en omorganisering af jobcentrets ungeindsats, som blev iværksat februar Ungeteamet Jobcentret vedtog at etablere en fremrykket ungeenhed, Ungeteamet, som en del af Visitationen. Ungeteamet tager sig af de nytilkomne unge, fra de melder sig ledige og i de første tre måneder (Bilag 2: Flowdiagram, Visitationen). Formålet med Ungeteamet er at mindske tilgangen af personer på offentlig forsørgelse ved at vende så mange i døren som muligt (Olsen, 2014). Mere konkret betyder det, at unge, som kategoriseres som åbenlyst uddannelsesparate, bliver selvforsørgende indtil uddannelsesstart. De unge, som af Ungeteamet kategoriseres aktivitetsparate, henvises direkte til Ungehuset, som har mere erfaring med denne målgruppe. Forud for overleveringen udarbejdes et resumé, som kan danne afsæt for den videre indsats (Olsen, 2014). For de uddannelsesparate er tilgangen en anden. I løbet af de første tre måneder visiteres de uddannelsesparate som regel til et eksternt afklarende tilbud eller får mulighed for at afprøve deres interesser og kompetencer gennem praktik. Derudover afholder jobcentrets fagprofessionelle samtaler med dem for at afklare deres uddannelsesønsker og kompetencer og vejlede dem om uddannelsesstart. Hvis den unge ikke et kommet videre i uddannelse eller selvforsørgelse i løbet af de første tre måneder, bliver vedkommende henvist til Ungehuset, som overtager den uddannelsesrettede indsats Ungehuset Ungehuset varetager indsatsen for de aktivitetsparate unge og de uddannelsesparate unge, som ikke er kommet ud af offentlig forsørgelse i løbet af tre måneder. Hvor Ungeteamet i høj grad benytter eksterne aktører til at afklare de unge mod uddannelse, gør Ungehuset i vid udstrækning brug af egne tilbud (se bilag 4: Oversigt over Jobcenter Brøndbys uddannelsesrettede tilbud til unge) KATEGORISERING AF UDDANNELSESHJÆLPSMODTAGERE Inden for tre måneder fra første henvendelse til jobcentret, skal den unge visiteres endeligt som aktivitetseller uddannelsesparat. Ifølge jobcentrets medarbejdere er det ikke altid ligetil at vurdere, om en ung bør kategoriseres som åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Det skyldes i høj 12

13 grad, at en del unge er gode til at skjule sig selv ved ikke umiddelbart at fortælle en fagperson om deres problemer. Der er rigtig mange unge, der kan det med at distanceblænde og føre en samtale på en halv time. Og det bliver først synligt, når vi har afprøvet dem ude eller har en længerevarende samtale. Det tager tid at opdage vanskelighederne. Når man møder op i jobcentret, og de stiller spørgsmål, så kommer de unge ikke og siger, ah, jeg kan ikke. De vil gerne være så velfungerende som muligt og svarer, ja det kan jeg sagtens. Hvis man ikke går dybere ned i lagene, så kan de sådan set godt det hele. (Fokusgruppeinterview, UU). I oktober 2013 blev de unge re visiteret fra matchkategorierne 1, 2 og 3 til kategorierne Åbenlyst Uddannelsesparat, Uddannelsesparat og Aktivitetsparat. Siden denne kategorisering har fordelingen mellem uddannelsesparate og aktivitetsparate ændret sig. Der er kommet flere aktivitetsparate. En forklaring på denne tendens er, at man ved den oprindelige kategorisering visiterede de unge ud fra en positiv forventning om, at de som udgangspunkt var uddannelsesparate. En del af disse unge er nu, efter en periode med de nye målgruppekategorier, blevet re visiteret som aktivitetsparate. Denne tendens kan aflæses i den kvantitative analyse, hvor der ses tegn på en nedjustering af de unges uddannelsesparathed mellem 1. og 3. kvartal 2014 (Anker, 2015). Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har, efter reformen trådte i kraft, udmeldt en række kriterier for, hvad det vil sige at være uddannelsesparat (se ovenstående, STAR, ingen dato). På trods af intentionen om at ensarte visitationen af de unge modtagere af uddannelseshjælp gennem centralt udmeldte retningslinjer, er der variation i kategoriseringen af de unge mellem de enheder, som har med de unge at gøre. Det er f.eks. de eksterne aktørers og uddannelsesinstitutionernes erfaring, at kategoriseringen varierer fra jobcenter til jobcenter, således, at de, der er uddannelsesparate i én kommune, kategoriseres aktivitetsparate i en anden. Derudover er der ifølge TEC og CPH West på nuværende tidspunkt en diskrepans mellem jobcentrenes og uddannelsesinstitutionernes forståelse af, hvad det vil sige at være uddannelsesparat. Det er disse aktørers opfattelse, at et tættere samarbejde på tværs af enhederne vil øge graden af overensstemmelse i kategoriseringen. Når det er sagt, er det en faglig og individuel vurdering, som ligger til grund for kategoriseringen af de unge som åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Særligt mellem kategorierne uddannelsesparat og aktivitetsparat er gråzoner, hvor fagpersonen må foretage en vurdering af den unge og den situation, vedkommende befinder sig i. Denne vurdering indeholder en refleksion over, om den unge er bedst stillet ved at blive kategoriseret som uddannelsesparat eller som aktivitetsparat med de forventninger, som følger af denne kategorisering. Derved vil vurderingen variere afhængigt af fagpersonen, der vurderer, og ikke mindst af den unge og den situation, han eller hun er i. Som et nyt tiltag har Ungeteamet indført, at der skal sidde to fagpersoner med ved den første visitationssamtale for netop at give mulighed for refleksion og sparring. Dette tiltag forventes at give en mere ensartet visitation og i højere grad at ramme rigtigt med vurderingen af den unge første gang, hvilket vil gøre det lettere at iværksætte en skræddersyet indsats for den unge. Udover faglig refleksion kræver det særligt for de aktivitetsparate tid og tillid mellem fagperson og ung at afdække de barrierer, som står i vejen for uddannelse. 13

14 14

15 3. INDSATSEN: TILBUD OG TILGANG TIL DE UNGE 3.1. UDDANNELSESRETTEDE TILBUD I dette afsnit beskrives de overordnede uddannelsesrettede tilbud, som jobcentret benytter sig af i ungeindsatsen, samt jobcentrets tilgang, som den kommer til udtryk i Ungeteamet og Ungehuset. Typen af tilbud til modtagere af uddannelseshjælp kan skitseres således: AKTIVITETSPARAT VEJLEDNING AFKLARING OPKVALIFICERING HELHEDSORIENTERET INDSATS UDDANNELSESPARAT VEJLEDNING AFKLARING OPKVALIFICERING ÅBENLYST UDD.PARAT (NYTTEINDSATS) UDDANNELSE Figuren illustrerer kompleksiteten i indsatsen overfor uddannelseshjælpsmodtagerne over tid. De aktivitetsparate unge vil, på baggrund af deres problemstillinger, som regel have brug for en længerevarende og mere omfattende indsats end de uddannelsesparate, og de uddannelsesparate unge vil have brug for længere tid og mere støtte end de åbenlyst uddannelsesparate, inden de er klar til at påbegynde uddannelse. Som det fremgår af ovenstående figur går nogle af de samme tilbud igen for de uddannelsesparate og de aktivitetsparate. Mens der for de aktivitetsparate er tilføjet en helhedsorienteret dimension, forventes de åbenlyst uddannelsesparate at være selvhjulpne, og denne forventning afspejles i indsatsen. Nedenfor beskrives erfaringerne med nogle af de generelle tilbud til unge på uddannelseshjælp fordelt på målgruppekategori. For en nærmere gennemgang af de enkelte tilbud, se bilag 3, Oversigt over Jobcenter Brøndbys uddannelsesrettede tilbud til unge Tilbud til de åbenlyst aktivitetsparate NYTTEINDSATS Til unge ledige mellem 18 og 30 år anvendes nytteindsatsen oftest som et instrument til at motivere de åbenlyst uddannelsesparate til at komme i selvforsørgelse, men kan også tilbydes uddannelsesparate som en smagsprøve på forskellige uddannelsesretninger. Det er Ungeteamets erfaring, at nytteindsatsen har en positiv effekt på de åbenlyst uddannelsesparate. Det skyldes, at motivationseffekten (også kaldet trusselseffekten), bevirker, at de unge, der venter på at påbegynde uddannelse, i stedet for at sige ja til et tilbud om nytteindsats, selv finder et arbejde i den mellemliggende periode. 15

16 Tilbud til de uddannelsesparate De tilbud, som beskrives her, anvendes også til de aktivitetsparate unge. FORBEREDENDE VOKSENUNDERVISNING (FVU) Screening i dansk og matematik er et lovkrav for alle unge uden en ungdomsuddannelse. Undtaget er dog de unge, der er i gang med STU eller HF enkeltfag. På baggrund af screeningen trinindplaceres de unge og tilbydes herefter undervisning, som matcher deres behov. Jobcenter Brøndby samarbejder med Vestegnens Sprog og Kompetencecenter (VSK), som udbyder screening og undervisning på sprogskolen i Glostrup for de unge, som er tilknyttet Ungeteamet. De unge med tilknytning til Ungehuset screenes og undervises i Ungehuset. FVU screening og undervisning udbydes også af brobygningsforløbet Way2Go på TEC. Både VSK og medarbejderne i jobcentret giver udtryk for, at det er vanskeligt at få de unge til møde til screening. De her unge drenge eller piger, det første vi så udfordrer dem med er at sige, nu skal du så have en FVU test. Og så lige så snart de ved, de skal på skole, så stejler de jo. Det er en rigtig dårlig start på et samarbejde, for så møder de ikke, og jeg sanktionerer dem og stiller krav til at de skal tage en test, som du ved du er dårlig til. [ ] så kan vi FVU teste senere, når vi har opbygget et eller andet tillidsforhold. (Fokusgruppeinterview, Ungeteamet) De unge, der bliver pålagt at gennemføre en FVU screening, associerer læsning, skrivning og matematik med nederlag og møder ifølge underviserne på VSK op med undskyldninger, modstand og forsvar. Derfor giver VSK udtryk for, at det er afgørende at skabe hyggelige rammer omkring screening og undervisning. Man er også bevidst om, at de unge ikke skal opleve nederlag, og derfor bliver de unge heller ikke tilmeldt trintest, med mindre man fra VSKs side vurderer, at de består. Den succesoplevelse, det er at bestå en trintest eller at lære noget nyt, giver de unge selvtillid, hvilket smitter af på andre fronter: Det giver lettelse og glæde for kursisterne, at få bevis for, at de rent faktisk kan noget, og at det ikke behøver at være slemt at lære. [ ] Og de unge, der har positive erfaringer med FVU får et boost på andre områder også. (Interview, VSK) På VSK arbejder man derfor bevidst med relationen mellem underviser og de unge og med at tilrettelægge undervisning, som støtter relationsdannelse på holdet, da man er bevidst om, at gode relationer er en forudsætning for at ville møde op og for at lære. Opgaven er naturligvis, at de unge lærer at læse, skrive og regne, men det er ikke det, der driver værket. [ ] Det skal være rart at møde, og kursisterne skal vide, at der er nogen, som regner med dem, og som de har aftaler med. Det giver fællesskab, og det giver fastholdelse. [ ] (Interview, VSK) I brobygningsforløbet Way2Go oplever man ikke samme problemer med at få de unge til at gennemføre screeningen, netop fordi FVU er en integreret del af et forløb, hvor de unge lærer hinanden og deres vejledere at kende. 16

17 EKSTERNE AFKLARINGSTILBUD De eksterne afklaringstilbud, som benyttes af jobcentret er primært Kursuscenter Vikon, UngeFocus, brobygningsforløbet Way2Go og Produktionshøjskolen i Brøndby. Afklaringstilbud dækker således over en bred vifte af tilbud. Fælles for dem er, at der arbejdes målrettet med de unges afklaring i forhold til uddannelse enten ved hjælp af afklarende praktikker, virksomhedsbesøg, besøg på uddannelsesinstitutioner eller gennem linjefag og vejledning. De afklarende tilbud anvendes typisk på unge, der tidligere er faldet fra en uddannelse, eller som har vanskeligt ved at orientere sig i tilgængelige uddannelsestilbud. Derudover er mentorstøtte som regel en del af de afklarende tilbud. Se bilag 4 for en nærmere beskrivelse af disse eksterne tilbud. MENTOR Formålet med at tildele unge en mentor er at yde støtte til at påbegynde og gennemføre uddannelse. En mentor kan f.eks. tildeles en ung ved overgangen til uddannelsesstart for at sikre, at den unge rent faktisk påbegynder uddannelse, eller ved overgang til læreplads på en erhvervsuddannelse. Det er især ved overgange, at der er risiko for, at den unge, på grund at dalende motivation eller opståede problemer, fraviger den oprindelige plan. En mentors funktioner kan være meget forskelligartede og vurderes ud fra, hvad det præcis er, den enkelte har særligt brug for støtte til. Støtten fra en mentor kan udover hjælp på uddannelsesinstitutionen også bestå i hjælp til at håndtere barrierer, der gør det vanskeligt for personen at fastholde uddannelse, f.eks. hjælp til at stå op om morgenen, eller støtte til at navigere i det offentlige system. Mentorer kan sikre kontinuitet i indsatsen ved overgange, hvor der ellers kan ske brud i forløbet mod uddannelse. Det, som går igen i evalueringer om mentorordningen er, at det er relationen mellem mentor og mentee, som er helt central, og det er afgørende, at målet med mentorstøtten er klart defineret så det sikres, at indsatsen har den ønskede effekt (Albek, Bach & Jensen, 2012; Region Hovedstaden, ingen dato). VIRKSOMHEDSPRAKTIK I Jobcenter Brøndby benyttes virksomhedspraktik i høj grad som et afklaringsredskab på vejen mod uddannelse. Både UU vejlederne og medarbejdere i Ungeteamet og Ungehuset anvender virksomhedspraktik for at afklare de unges uddannelsesønsker og deres sociale kompetencer; om de er i stand til at møde til tiden, at møde stabilt gennem en periode, og om de kan begå sig på en arbejdsplads. Virksomhedspraktik er således et nyttigt redskab for at finde ud af, om der skal sættes ind med støtte for at gøre den unge i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. UDDANNELSESVEJLEDNING Den generelle vejledning i forhold til uddannelse udbydes af medarbejdere i Ungehuset og Ungeteamet, mens den specialiserede uddannelsesvejledning foretages af UU: Center Syds vejledere. Tre vejledere arbejder til daglig i Ungehuset, men står også til rådighed for Ungeteamet. UU vejlederne har kontakt til unge mellem 15 og 25 år (men har også mulighed for at vejlede årige), der er faldet fra en uddannelse, som er frafaldstruede, eller som ikke er kommet i gang med uddannelse efter grundskolen. Det betyder, at UU vejlederne også har en vejledningsforpligtelse for de unge, som er uden ydelse. 17

18 Uddannelsesvejledning beskrives af de unge som et centralt element i afklaringsprocessen mod uddannelse. Ifølge de unge er det ikke tilstrækkeligt at søge information på uddannelsens hjemmeside, da der her ofte beskrives, hvilke typer jobs, man bliver uddannet til, men ikke altid giver indblik i, hvad uddannelsen kræver. En ung understreger også, at det er vigtigt, at der er tid nok til at blive vejledt, så den unge ikke får fornemmelsen af, at de bare vil have, at man kommer hurtigt i gang og, at samtalen skal overstås hurtigt Tilbud til de aktivitetsparate KOORDINERENDE SAGSBEHANDLER Udover de tilbud, som allerede er beskrevet i afsnittet om tilbud til de uddannelsesparate, har de aktivitetsparate ifølge kontanthjælpsreformen krav på en koordinerende sagsbehandler. Her er det vedtaget, at alle unge, som vurderes aktivitetsparate har krav på en koordinerende sagsbehandler til at koordinere indsatsen, som ofte er kendetegnet ved at involvere mange forskellige aktører fra forskellige instanser. Den koordinerende sagsbehandler er således den unges garant for ikke at blive tabt i systemet og for, at de tiltag, som igangsættes, har samme mål for øje. Derved undgås spildtid, og at systemerne modarbejder hinanden. I forbindelse med omorganiseringen af Jobcenter Brøndby i 2013 blev der nedsat et netværk, som skulle udstikke retningslinjerne for den koordinerende sagsbehandler. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet. Man kan argumentere for, at medarbejderne i Ungehuset allerede udfylder rollen som koordinerende sagsbehandler, da man her er vant til at samarbejde med mange forskellige instanser om den unges forløb. Men fra interviewet i Ungehuset fremsættes ønsket om, at man forholder sig aktivt til den koordinerende sagsbehandlers rolle i stedet for blot at fortsætte, som man plejer. Der er en forventning om, at arbejdet kan udføres bedre, hvis der er klare forventninger til den koordinerende sagsbehandlers rolle og opgaver, fordi det vil give et øget fokus på en koordineret tværfaglig opgavevaretagelse Sammenfatning Undersøgelsen af den uddannelsesrettede ungeindsats i jobcentret har givet anledning til at afdække resultaterne af udvalgte tilbud. Det drejer sig om både interne og eksterne tilbud. Denne resultatsammenfatning er i sin vorden og baseret på et relativt spinkelt datagrundlag, men forhåbningen er at man over tid vil kunne danne sig et billede af de enkelte tilbuds effekt JOBCENTRETS TILGANG TIL DE UNGE I dette afsnit beskrives jobcentrets tilgang til de unge. Betegnelsen tilgang er anvendt i stedet for metoder, da det gennem undersøgelsen stod klart, at medarbejderne ikke gør brug af fast definerede metoder i de enkelte teams. I stedet arbejder medarbejderne i jobcentret ud fra deres egne metoder, som er en kombination af metoder, de har lært gennem deres uddannelse, efteruddannelse og metoder, som er tillært gennem arbejdserfaring. Nogle anvender coaching som metode, andre bruger en narrativ og systemisk metode, nogle tager afsæt i appreciative inquiry, mens andre tager udgangspunkt i den motiverende samtale. I afsnittet beskrives dels medarbejdernes blik på de fælles tilgange, som anvendes i Ungeteamet og Ungehuset. I nogle afsnit tilføjes de unges perspektiver på jobcentrets tilgang. De nedenstående tilgange er 18

19 ikke en afsluttet liste, men er udtryk for en sammenfatning af perspektiver, som kom til udtryk gennem interviews med medarbejdere og unge Hurtigt i gang eller en omvej som genvej til uddannelse? I både Ungeteamet og Ungehuset mener man, at der er kommet et øget fokus på uddannelse gennem kontanthjælpsreformen, og at det smitter af på tilgangen til særligt de uddannelsesparate unge. Før kunne man godt sige god for en praktik, hvis det betød, at en ung var ude af systemet i en periode. Nu er der meget større krav til, at aktiviteten skal have et uddannelsessigte. (Fokusgruppeinterview, Ungeteamet). Ungeteamet giver udtryk for, at deres tilgang i høj grad bærer præg af, at de unge skal i gang med en uddannelse så hurtigt som muligt. En medarbejder fortæller om tilgangen nu efter kontanthjælpsreformen sammenlignet med tilgangen før: Første samtale kommer meget hurtigere og aktivering skal ske inden for fire uger. Det er kørt i stilling, at de virkelig skal presses fra starten og afklares. Og at de skal kategoriseres i de rigtige målgrupper så hurtigt som muligt. Samtidig ser Ungeteamets medarbejdere det som deres opgave at udfordre de unge, der udtrykker et behov for at vente med uddannelse: Jeg tror mange af dem er godt klar over, at uddannelse er vejen frem, men det er meget den her, jeg er ikke god nok til det, jeg kan ikke lige nu, jeg skal lige have en pause, og så kan der jo godt gå fem otte år. Og tiden går, og så må man jo snakke med dem om, hvad tror du, der er anderledes om tre måneder, om seks måneder? Hvor opstår det her behov for at vente henne? Overordnet set vurderer medarbejderne i Ungeteamet, at det er positivt, at de unge kommer hurtigt til første visitationssamtale, bliver vurderet af en medarbejder og kommer i gang med uddannelsesafklaring eller aktivitet. Dog mener medarbejderne, at det er vigtigt at få afklaret, hvilke unge, der er aktivitetsparate og hvilke der er uddannelsesparate, da de aktivitetsparate som regel ikke magter den meget uddannelsesfokuserede og hurtige tilgang. En medarbejder fra Ungeteamet siger: Det er enormt farligt at presse nogle, der ikke kan tåle at blive presset. Så det her med at få spottet, hvem er det der er uddannelsesparat, og hvem er aktivitetsparat er enormt vigtigt i de der tre måneder. Det er Produktionshøjskolens oplevelse, at indstillingen til uddannelse har ændret sig i samfundet. Før blev der talt om uddannelse eller job. Nu er der kun tale om uddannelse, og alle unge er klar over, at det er det, der forventes af dem. Men de unge, der har mange nederlag i baggagen lykkes ikke med at gå den lige vej i uddannelse. Der er et politisk signal om, at de unge skal hurtigt i gang med en uddannelse. Men den hurtigst mulige vej, for de unge, der har mange nederlag og svigt med i baggagen, kan være en omvej, fordi de ikke umiddelbart kan leve op til de krav, som stilles på uddannelsesinstitutionerne. (Interview, Produktionshøjskolens ledelse) For nogle unge kan et hurtigt uddannelsesvalg blive et pseudovalg (Koudahl, 2014). Et sådant pseudovalg øger risikoen for frafald, og dermed kan ambitionen om at komme hurtigt i gang med en uddannelse blive 19

20 en omvej. Holdningen på Produktionshøjskolen er, at disse unge har brug for at blive rustet til at kunne påbegynde og gennemføre uddannelse gennem et forløb, hvor deres sociale og personlige kompetencer styrkes. Dette synspunkt understøttes af medarbejderne i Ungehuset, som vurderer, at for nogle unge giver det ikke mening at tale om uddannelse fra starten; der er nogle andre barrierer, som skal håndteres, før det er relevant at tale om uddannelsesafklaring. Selvom uddannelse ikke er første skridt for de aktivitetsparate, så ser medarbejderne i Ungehuset det stadig som deres arbejde at sælge budskabet om uddannelse som en god investering til de unge: Jeg synes, at det jeg kan mærke er, at jeg får nogle unge, som føler sig marginaliseret. Det har de altid gjort, de har godt kunnet mærke, at de var kørt af sporet, og der havde de ikke lyst til at være. Og så prøver jeg at sige: Den position du er i, har du ikke lyst til at være i. Hvordan kan jeg støtte dig i, at du kommer et andet sted hen? Jeg prøver at sige til dem, at det er min overbevisning, at du er bedst stillet med på et tidspunkt at få nogle flere kompetencer og at få en uddannelse, for det giver dig en frihed i forhold til at kunne få et job med en vis Ja, jeg fortæller bare om, hvorfor jeg tror, at uddannelse er godt. (Fokusgruppeinterview, Ungehuset). Den primære opgave bliver også i Ungehuset formuleret som at få de unge videre i uddannelse, men vejen derhen vurderes at være forskellig fra person til person alt afhængig af den unge og den situation, vedkommende befinder sig i. Det understreges af medarbejderne, at for nogle unge, kan det være gavnligt at slå vejen forbi Produktionshøjskolen eller at få et arbejde, inden der sker en uddannelsesafklaring. For at lægge en realistisk uddannelsesplan kan det være godt at komme ud at få noget erhvervserfaring. Der er nogle, der er ekstremt umodne. Der slet ikke har ansvarsfølelse, der aldrig har lært at tage ejerskab over deres eget liv. (Fokusgruppeinterview, Ungehuset) Det kommer også an på, hvis der er en på 18 år, der kommer herned og gerne vil have et arbejde, så er det ikke nødvendigvis et uddannelsesrettet blik jeg kun har. Så tænker jeg også, at det kan være godt at komme ud og få noget erhvervserfaring. Det kan godt være det står i lovgivningen, men jeg har ikke kun uddannelsesfokus. Det er også lige så meget, at skolen nogle gange ikke rummer nogen målgrupper, som måske skal arbejde nogle år, så vil jeg gerne bakke op om det. (Fokusgruppeinterview, Ungeteamet) Jobcentrets medarbejdere understreger således, at unge, der har overskyggende barrierer, ikke skal presses i uddannelse, fordi det betyder, at de som regel vil falde fra uddannelsen kort tid efter. Her kan vejen til uddannelse være at tilegne sig kompetencer gennem erhvervserfaring. Af medarbejderne i jobcentret beskrives, at der anvendes forskellige tilgange, som afhænger af den unges situation og behov. For de uddannelsesparate lægges et mere snævert og tidsafgrænset uddannelsesfokus, mens tilgangen til de aktivitetsparate bærer præg af, at disse unge har nogle andre problemstillinger, som skal tages hånd om. Derfor er perspektivet på uddannelse langsigtet og med delmål, som skal opfyldes undervejs. 20

21 Relationen mellem fagperson og ung Det, som bliver understreget igen og igen både gennem interviews med de unge og fagpersonerne omkring dem og gennem litteratur om unge og uddannelse, er, at relationen mellem ung og fagperson er afgørende for hvilke resultater, det er muligt at nå sammen med den unge. Forudsætningen for at udvikle en tillidsfuld relation er indledningsvist at etablere en god kontakt ved at være lyttende og anerkendende i et forsøg på at opløse den mistillid, som en del unge møder kommunen med. Det tager tid at skabe denne relation. Derudover understreger jobcentrets medarbejdere, at det ikke er muligt at levere en standardløsning. I stedet er det afgørende at have en individuel tilgang i mødet med den unge: De er meget forskellige, og vi prøver at møde dem i deres forskellighed. At se, hvor er du henne, og hvad kunne være en god vej for dig og hjælpe med at finde den vej. (Fokusgruppeinterview, Ungehuset) Hver person er ikke ens. Jeg har haft tre samtaler i dag, og de er forskellige alle tre og har forskellige problematikker: Den ene har depression, den anden har store barrierer i forhold til økonomi, og den tredje har store problemer og har været i behandlingscenter og været væk derfra og er ikke særligt selvreflekterende. Det er tre forskellige samtaler og derfor også tre forskellige indgangsvinkler til personerne. (Fokusgruppeinterview, Ungehuset) Medarbejderne i jobcentret lægger vægt på vigtigheden af at selvstændiggøre de unge ved at ansvarliggøre dem og dermed give dem ejerskab over deres egen situation. En del af de interviewede medarbejdere giver udtryk for, at den unges følelse af ejerskab er en forudsætning for at skabe progression. Dette perspektiv gentages af en ung kvinde, som reflekterer over samspillet med fagpersonerne i hendes uddannelsesafklaringsforløb og over vigtigheden af at blive informeret i forløbet: Så hun sagde ikke bare nu skal du nu overdrager jeg dig bare. Jeg var med ind over alt, hvad der skete, hvilket jeg synes er fedt. For det er ligesom mit liv. Det er mig, det drejer sig om. Så jeg vil gerne være en del af det her. Andre fagpersoner udtaler, at de oplever det som en balancegang mellem at støtte de unge og give dem ansvar, og at de i deres støtte til de unge skal være opmærksomme på ikke at blive for nursende i deres tilgang. De mener, at det kan være svært at finde balancen mellem at bære den unge for meget rundt og at presse dem for meget. Dette perspektiv hænger i høj grad sammen med tilgangen, som er beskrevet ovenfor, til henholdsvis de uddannelsesparate og aktivitetsparate i forhold til at tvinge de unge hurtigt i gang med en uddannelse gennem et uddannelsespålæg, eller at give dem tid til at modne. Også disse medarbejdere beskriver, at tvang i forhold til uddannelsespålæg giver mening for nogle i forhold til at skabe progression, mens andre har brug for at stå stille i en periode for at finde sig selv. Et andet perspektiv i relationen mellem fagperson og ung, som er knyttet til temaet om selvstændiggørelse, fremføres af Ungeteamet. Medarbejderne beskriver, at man som professionel i jobcentret må forholde sig til sin rolle som myndighed på den ene side og den magt, det medfører, og rollen som vejleder eller coach på den anden side: Vi har en fantastisk magt. Og rigtig mange gange, så taler de [unge] os efter munden. Og vi skal tydeliggøre den magt vi har. Det er i hvert fald den strategi, jeg bruger; jeg fortæller meget hurtigt, det 21

22 her er spillereglerne, indenfor det her rum kan vi handle, ellers så koster det. OK, hvad er det, du gerne vil? Hvad er det, vi skal trække ud af dig? Hvad er dine kompetencer? Så hvis du skulle have en uddannelse, hvilken form for uddannelse skulle det så være? Og sådan er der jo et hav af dem, der ikke er blevet spurgt om før. Nogle unge, er ved at falde ned af stolen, og er overrasket over, at vi ikke er en større myndighed, end vi er. (Interview med Ungeteamet) De unges overraskelse over mødet med medarbejderne fra jobcentret hænger sammen med deres negative forestillinger om kommunen, hvad enten det er fra tidligere møder med kommunale instanser eller fra fordomme om kommunen. De unge giver udtryk for, at det er meget vigtigt for den oplevelse, de får af jobcentrets indsats, at de er tilknyttet en fast kontaktperson: Men altså jeg vil sige, Brøndby Kommune, det er blevet bedre nu. Fordi i starten af det her år [2014], var jeg også i Brøndby Kommune, men der blev jeg ved med at få forskellige sagsbehandlere. Det var sådan, at hver gang jeg kom derop, så var det en ny person, jeg snakkede med. Det, synes jeg også, var lidt forvirrende. For det var ligesom, at jeg skulle starte helt forfra med en ny person en gang til. Skulle sidde og fortælle hele historien én gang til, hver gang. Nu der har jeg så den samme hver gang, jeg har været deroppe, og det synes jeg er meget bedre. Så skaber man også noget sammen. Hun ved, hvad jeg har været igennem og sådan noget. Og hvad vi har aftalt. I stedet for at jeg skal fortælle en helt anden person, hvad vi egentlig har aftalt. Det, synes jeg, er blevet meget bedre. Jeg har virkelig følt mig som en kastebold, og jeg har været rigtig frustreret og sur, og det tager hårdt på én ikke bare, altså ens person, man går ned på det, man bliver træt og frustreret og kan ikke hænge sammen oppe i hovedet, for hvor står jeg i morgen? Det at have en fast kontaktperson i jobcentret gør det ifølge en ung lettere at blive hørt, at modtage information og at overholde aftaler undervejs i forløbet. Det bevirker, at kontakten mellem fagperson og ung bliver mere personlig, så den unge ikke føler sig som en journal med et CPR nummer, der ligger der i midten af bunken. REALITETSTJEK ELLER DEN DE MOTIVERENDE SAMTALE? I det forgående er det beskrevet, hvordan fagpersonerne oplever at skulle balancere mellem at få de unge hurtigt i gang eller give dem ro, at overdrage ansvaret eller nurse den unge, at have en rolle som myndighed eller coach. Et andet aspekt af denne balancegang illustreres gennem jobcentermedarbejdernes holdning til, i hvor høj grad de unge skal udfordres eller bakkes op i deres uddannelsesafklaringsproces. Særligt medarbejderne i Ungeteamet oplever, at det er deres opgave at udfordre de unge i forhold til det uddannelsesønske, de har. De første 800 unge er til dyr. Hvis de virkelig ville det, så havde de allerede bidt sig fast i haserne på en eller anden dyrepasser. Så var de ikke hos os. Og der synes jeg godt, at vi kan tillade os at sige, prøv at hør her, du må sgu lave om på din plan. Veterinærsygeplejerske det er kun et sted i Kolding. Men jeg vil ikke flytte. Ok, så lad os skrotte planen. Hvordan reagerer de unge på det? 22

23 Jeg synes, at de er lydhør overfor det. Det gælder om at gøre det på en respektfuld måde og tage udgangspunkt i deres ønske. Når man spørger ind til deres kendskab til andre jobfunktioner, så kender de ikke andet end børn og dyr. Jamen der findes andet ude i verden. For medarbejderne i Ungeteamet er det vigtigt, at man lægger en realistisk plan sammen med den unge bl.a. ved at sætte spørgsmålstegn til den unges ønsker på en fornuftig måde, så borgeren føler sig hørt, og at vi faktisk er i gang med en dialog. Her byder medarbejderen sig til som sparringspartner, som tager den unge alvorligt ved at kigge dem i øjnene og spørge om planen er realistisk. Medarbejderne i Ungeteamet udtaler, at de også skeler til arbejdsmarkedsbalancen i vejledningen af de unge for at øge sandsynligheden for, at den unge kan få et job efter endt uddannelse: Det gør vi ret meget, for det er ærgerligt at investere i en uddannelse og så banke hovedet ind i muren, når man er færdig. Mange vil gerne have HF enkeltfag. Her opfordrer vi til at tage den fulde HF for at få større udbytte. Til spørgsmålet om, hvorvidt UU vejlederne udfordrer de unge i deres uddannelsesvalg, lyder svaret: Det gør vi ikke. Vi kan vise dem vejen, og hvor svær vejen er. Og i og med, at vi viser, hvor svær vejen er, så giver de nogle gange op. Andre gange prøver de det af. Det er en længerevarende proces, men man skal jo ikke rive gulvtæppet væk under dem. En ekstern afklaringsaktør udtrykker det på en lidt anden måde ved at understrege, at deres mentorer og coaches ikke er drømmeknusere, men har fokus på succes. I hvor høj grad de professionelle udfordrer de unges uddannelsesønsker lader til at hænge sammen med den arbejdskultur, de er en del af, og særligt af målgruppen, de har med at gøre. Igen er tendensen, at medarbejdere, der har med de aktivitetsparate at gøre, går mere nænsomt til værks med at udfordre de unges uddannelsesønsker. I stedet udtrykker medarbejderne glæde over, at den unge overhovedet er motiveret for uddannelse, og at det gælder om at holde denne motivation i live. Medarbejdere, der tager sig af de uddannelsesparate, ser det i højere grad som deres rolle, at give de unges uddannelsesønsker et realitetstjek. Her gælder det igen for den professionelle om at kunne vurdere, om den unge kan holde til at blive udfordret. Antagelsen er, at relationen til en fast kontaktperson i jobcentret kan gøre det lettere at spørge ind til den unges uddannelsesvalg og at henlede opmærksomheden på alternativer. En ung beretter om sin negative oplevelse af, at blive demotiveret af uddannelsesafklarende samtaler med en ekstern aktør: Jeg har faktisk altid tænkt over at være pædagog, men jeg var så blevet fanget på et tidspunkt, hvor jeg havde været til nogle møder med én eller anden mand. [ ] Alt det han sagde, det var mere som om, han prøvede at tale mig fra det, end at styrke mig i, at det var det rigtige valg, jeg havde taget. [ ] Altså, jeg sad virkelig bare Jeg havde ikke lyst til at tage til de der møder, fordi jeg havde nok at tænke på i forvejen, syntes jeg. Han havde bare fået mine tanker til at køre omkring alt det negative, og så tænkte jeg bare, hvad skal jeg så? Altså nu ved jeg bare slet ikke, hvad jeg vil i mit liv med uddannelse og sådan noget. [ ] Og altså, det var faktisk så slemt, at jeg blev nødt til at sige til ham, at jeg ikke kunne gå til de møder mere, for han gjorde mig endnu mere forvirret, end han egentlig hjalp mig. Det, sagde han så også, var fint nok. Hvis jeg havde det sådan, så skulle vi selvfølgelig ikke snakke 23

24 sammen. [ ]Men så efter at jeg er startet herude og har snakket med min vejleder herude, så er jeg kommet tilbage på, at det er pædagog, jeg gerne vil igen. Hvor herude, der hjælper de mere sådan og siger det lyder spændende og spørger, om man har læst noget om skolerne og ringet til dem og snakket med dem og hørt. Ovenstående viser et eksempel på en ung, som er blevet motiveret af at blive støttet i sit uddannelsesvalg. For hende har det været vigtigt selv at træffe uddannelsesvalget og at nå til konklusionen, om valget er realistisk eller ej. Hvis en professionel udfordrer den unge, uden at den unge er klar til at blive udfordret, kan det virke som en demotiverende mavepuster. FYSISKE RAMMER Det er særligt i Ungehuset, at unge og medarbejdere lægger vægt på de fysiske rammer som vigtige for de unges oplevelse af jobcentret og for det videre arbejde med at opbygge en tillidsfuld relation. I Ungehuset er man enig om, at de unge skal føle sig velkomne, når de møder op: Det skal ikke være, så man kommer ind til en skranke, men så man bliver inviteret som menneske og ikke en eller anden, der skal ekspederes. Så det er mennesket, der kommer ind. Og bliver mødt som det ene menneske det nu er og ikke en kunde. Det, mener de adspurgte medarbejdere i Ungehuset, er et udtryk for respekt i mødet med den unge. De unge, der kommer i Ungehuset, oplever sig som marginaliserede, og det vil vi gerne understrege, at sådan ser vi dem ikke. Vi vil gerne møde dem med værdighed. De unge giver selv udtryk for, at de føler sig taget godt imod i Ungehuset, og sammenligner med følelsen af at være på kommunen. Ifølge de unge virker de fysiske rammer på Rådhuset mere distancerende, og det betyder, at man lettere kan føle sig som et CPR nummer på computeren : Her er dejligt varmt. Det er ikke som oppe på kommunen. Her er der mere hjemligt. Så føler man sig lidt mere velkommen. Denne følelse smitter, ifølge unge i Ungehuset, af på relationen til fagpersonen, og gør det lettere at opleve et tilhørsforhold til Ungehuset end til kommunen, hvor relationen pga. de fysiske rammer kan virke mere upersonlig og mistillidsskabende, og som ifølge de unge i højere grad tillægges et image som myndighed Sammenfatning Ovenstående afsnit viser, at mødet mellem jobcenter og ung og etableringen af en ligeværdig relation er bærende elementer i jobcentrets uddannelsesrettede indsats. Det er i høj grad relationen mellem fagperson og ung, som afgør, hvor hurtigt og i hvor høj grad den unge fremsætter sine behov og ønsker, og i hvor høj grad fagpersonen er i stand til at nuancere og arbejde videre med disse behov og ønsker. Kontinuitet i relationen har således indflydelse på, hvorvidt den unge oplever at skulle begynde forfra, eller at der er progression i forløbet. 24

25 4. SAMARBEJDET OM DE UNGE Følgende afsnit omhandler samarbejdet omkring unge på uddannelseshjælp. Ungeområdet er karakteriseret ved at involvere mange aktører fra mange forskellige institutioner. Nedenstående figur viser de hovedaktører, som er involveret samarbejdet i med jobcentret om at løfte indsatsen for de unge på uddannelseshjælp. Vestegnens Sprog og Kompetencecenter UU: Center Syd Produktionshøjskolen Lokale virksomheder** Uddannelsesinstitutioner* Jobcenter Brøndby Andre jobcentre Eksterne aktører*** Handicap Psykiatri Misbrug**** *Uddannelsesinstitutioner udgør bl.a.: CPH West, SOSU C, TEC, VUC, KTS, Restaurant og Hotelskolen. ** Samarbejde med lokale virksomheder om virksomhedspraktik og nyttejobs. ***Eksterne aktører skal her forstås primært som afklarende tilbud og brobygningsforløb; Way2Go, UngeFocus og Vikon. ****Samarbejdet om unge med komplekse behov sker blandt andet med afdelingen Handicap, Psykiatri og Misbrug men også med eksterne aktører, som for eksempel psykiatri, behandlingstilbud, kriminalforsorgen m.fl DET INTERNE SAMARBEJDE I JOBCENTRET Gennem interviews foretaget til undersøgelsen står det klart, at omorganiseringen som følge af kontanthjælpsreformen har givet anledning til drøftelse af interne procedurer i forhold til arbejdet med de unge. Indsatsen er tilrettelagt ud fra devisen om en tidlig intensiv indsats som foregår i Ungeteamet og derefter en mere socialt orienteret indsats i Ungehuset. Begge parter mener, at samarbejdet fungerer godt, netop fordi der er tæt opfølgning og løbende kontakt i forhold til procedurer og overlevering af sager. 25

26 Det, som påpeges i Ungehuset, er dog, at der i opgavevaretagelsen er behov for større grad af tværfaglighed. Holdingen er, at fagligheden på nuværende tidspunkt er meget snæver, og at dette i sidste ende kan betyde, at den unge får en forringet indsats. Særligt understreges behovet for tværfaglig sparring med en psykolog og for psykiatrisk sparring; et behov som sættes i perspektiv af den kvantitative analyse, som påviser, at psykiske barrierer er den primære hindring for, at de unge kan komme i uddannelse (bilag 1). For eksempel angiver jobcentrets medarbejdere, at 44 procent af de unge aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp er diagnosticeret med en psykisk sygdom, og i klyngeanalysen er den største klynge (24 procent) den, som omfatter unge med psykisk diagnose. Den fjerdestørste klynge, betegnet som psykiske problemer uden diagnose, omfatter 12 procent. I dette lys kan det være relevant at styrke det tværfaglige samarbejde om denne gruppe for at sætte flere faglige kompetencer i spil SAMARBEJDET MED EKSTERNE AKTØRER Det eksterne samarbejde deles her op i samarbejdet om unge med komplekse behov, afklaring og opkvalificering, samarbejde med andre jobcentre, samarbejdet om UU vejledning og samarbejdet om uddannelse og gennemførelse vel vidende at disse kategorier lapper over hinanden. Det sidstnævnte tema behandles mest indgående. Samarbejde om unge med komplekse behov varetages blandt andet i samarbejde med Handicap Psykiatri og Misbrug (HPM) men omfatter også samarbejde med bl.a. psykiatri, behandlingscentre og kriminalforsorgen. Der er oprettet et samarbejdsforum mellem HPM og jobcentret, hvor den fælles indsats drøftes. Endvidere er der bevilliget 20 timer ugentligt til en af Ungehusets medarbejdere, som varetager funktionen som EXIT koordinator. Samarbejdet om unge med komplekse behov er generelt set vanskeligt, fordi det som regel involverer mange forskellige aktører. Netop derfor bør den koordinerende sagsbehandler spille en central rolle i samarbejdet. Samarbejdet om afklaring og opkvalificering involverer aktører, som spiller en rolle forud for uddannelsesstart (VSK, Produktionshøjskolen, virksomheder, UngeFocus). Nogle af disse aktører har også mulighed for at følge den unge et stykke ind i uddannelse for at øge sandsynligheden for at den unge gennemfører uddannelse (Vikon og Way2Go). Overordnet set fungerer dette samarbejde tilfredsstillende i og med, at der løbende afholdes statusmøder, hvor parterne har mulighed for at tale sig tilrette om overleveringsprocedurer og tilbagemeldinger på de unges forløb. I Ungeteamet har man fordelt tovholderfunktionen ud på medarbejdere, så den eksterne aktør har en fast kontaktperson. I kontakten med virksomhederne er det jobkonsulenterne i de respektive teams, der er ansvarlige for at følge op på den unges forløb og at pleje samarbejdsrelationen. Samarbejdet med andre jobcentre eksisterer i kraft af det tværkommunale projekt: Udbredelse af brobygningsforløb. Her har Jobcenter Brøndby indgået en aftale med jobcentrene Vallensbæk/Ishøj, Glostrup og Albertslund om samarbejde. I projektet leverer hvert jobcenter unge til brobygningsforløb på TEC (Way2Go) og CPH West. Den umiddelbare fordel er, at man ved at gå sammen i projektet kan levere volumen til at få et forløb med løbende optag, og hvor der er mulighed for at udnytte synergieffekten af at have de unge i en gruppe. Derudover er håbet, at jobcentrene kan lade sig inspirere af hinanden i forhold til ungeindsatsen. Det vil vise sig, om projektet kan give afkast i et udbygget samarbejde om ungeindsatsen i andre sammenhænge også. 26

27 Samarbejdet om UU vejledning foregår med UU: Center Syd. I det daglige fungerer samarbejdet fint med UU vejlederne. Tre UU vejledere har deres base i Ungehuset, hvilket gør det lettere at overlevere og sparre om de unge. Ungeteamet, som i deres interview gav udtryk for, at de savnede mere viden om og samarbejde med UU vejlederne, fik efterfølgende aftalt et møde med UU. Her blev en fremtidig procedure for overlevering mellem UU og Ungeteamet aftalt. Hvad det øvrige mere overordnede og strategiske samarbejde angår, lader det til at være kendetegnet af at have manglende konsistens og være uklart defineret. Dette belyses nærmere i nedenstående afsnit Samarbejdet om uddannelse og gennemførsel Et helt centralt tema, som går igen i langt de fleste interviews med fagpersoner på ungeområdet, er samarbejdet om de frafaldstruede unge. Det er her, fagpersonerne ser mulighed for at gribe nogle af de unge, der er i risiko for at falde fra en uddannelse. Samarbejdet fungerer dog ikke optimalt. Uddannelsespålægget er et centralt redskab i kontanthjælpsreformen for at få unge under 30 år til at tage en uddannelse. Det er muligt for jobcentret at give et uddannelsespålæg med bekymring. Intentionen er, at jobcentret gør uddannelsesstedet opmærksom på, at der er nogle forhold i den unges situation, som kan stå i vejen for den unges uddannelsesmål, og som uddannelsesstedet derfor skal være opmærksom på. I Jobcenter Brøndby er det medarbejdernes oplevelse, at der ikke er nogen respons på denne bekymring fra uddannelsesinstitutionernes side: [Man bruger] uddannelsespålægget til at underrette uddannelsesinstitutionerne, når man vurderer at der er fare for frafald. Og det er det, man kalder uddannelsespålæg med bekymring? Ja. Hvordan fungerer det rent praktisk? Jeg har sendt to. Jeg har hørt ingenting. Jeg har ikke hørt, at det er modtaget, jeg har ikke hørt at de er droppet ud og kommet igen. Ikke noget som helst. Så jeg ved ikke, hvad det bliver brugt til. (Fokusgruppeinterview, Ungeteamet) Medarbejderne i jobcentret udtrykker frustration over, at jobcentret og uddannelsesinstitutionerne ikke arbejder sammen om de frafaldstruede. Det betyder, at den indsats, der er lagt i at få en ung til at påbegynde en uddannelse, let kan ende med at være spildt, fordi der ikke er klarhed over, hvem der gør hvad, når en ung er frafaldstruet. Jobcentrets medarbejdere giver udtryk for, at man formelt set ikke kan stille noget op, fordi den unge er ude af systemet. Vi kan kalde dem til en samtale, men vi kan ikke gøre noget, hvis de ikke kommer. De får ikke nogen penge. For sagen er lukket. Dermed har medarbejderne ikke samme mulighed for at sanktionere den unge og på den måde tvinge den unge til at møde op. Her lader den officielle holdning til at være, at så snart den unge er påbegyndt en uddannelse, og sagen er lukket, er den unge uddannelsesinstitutionens ansvar. Samtidig er det ikke altid, at man fra jobcentrets side ser meningen i at støtte de unge med en overgangsmentor, når de samme fastholdelsestiltag findes i uddannelsesregi. 27

28 Jobcentrets medarbejdere udtrykker forundring over, at der på uddannelsesinstitutionerne ikke bliver gjort mere for at vejlede og støtte de unge undervejs i uddannelsesforløbet. Denne undren bliver forklaret med, at uddannelsesinstitutionerne lader til at være glade for at slippe af med unge, der ikke umiddelbart passer ind i det etablerede uddannelsesmiljø. Samtidig udtaler medarbejderne, at de unge tilsyneladende ikke ved, hvor de skal henvende sig, når tvivlen om uddannelsen melder sig. De nye, som er sprunget fra, så har de ikke snakket med uddannelsesstedet eller vejledning om at droppe ud og om andre muligheder. De kaster sig ned på jobcentret, og så kan vi starte helt forfra. Og jeg ved ikke, om det er fordi, de ikke ved, hvor de skal henvende sig. (Fokusgruppeinterview, Ungeteamet). Omvendt giver uddannelsesinstitutionerne udtryk for, at de ikke får nogen tilbagemeldinger fra jobcentret, når de henvender sig enten ved første advarselsbrev eller inden vedrørende en ung, der ikke møder op eller på anden vis er frafaldstruet. Her er fornemmelsen, at henvendelserne ryger ned i et sort hul. UUs rolle om de frafaldstruede lader heller ikke til at være fast defineret, og der bliver også fra denne kant udtrykt tvivl om, hvem der gør hvad i forhold til fastholdelse på uddannelserne. UU meddeler, at de får manglende tilbagemeldinger fra uddannelsesinstitutionerne, og at de får advarselsbrevene uden forudgående kontakt, når problemerne allerede har vokset sig store, og det er for sent at sætte ind. Fra alle sider bliver der således ytret frustration over, at indsatsen ikke koordineres bedre først og fremmest for den unges skyld, men også på grund af den tid og de ressourcer, som bruges på en uhensigtsmæssig måde. Det er den udbredte opfattelse, at det ville være i alles interesse at lave en fast aftale om procedurer for frafaldstruede unge, og at det også kan være i de respektive interessenters interesse at strække sig i samarbejdet, hvis det kan forhindre frafald. På Produktionshøjskolen har man gode erfaringer med at have en klart defineret overdragelse til uddannelserne. Det foregår bl.a. ved at kigge den unge dybt i øjnene og lave en aftale om, at hvis vedkommende på noget tidspunkt kommer i tvivl om sit uddannelsesvalg, eller der opstår andre problemer undervejs, så skal den unge kontakte sin vejleder på studiet eller tage kontakt til Produktionshøjskolens vejleder. Den unge må under ingen omstændigheder droppe ud af uddannelsen uden først at have talt med en vejleder om sine tanker. Målet er, at man sammen med den unge kan finde en løsning på problemet, eller at den unge får mulighed for at påbegynde en anden uddannelse uden at skulle forbi jobcentret først. Det er i princippet den samme tanke, som gør sig gældende i garantiskolemodellen en model fra Silkeborg, hvor jobcentret, UU og uddannelsesinstitutionerne er gået sammen om at forhindre frafald (UU Silkeborg, ingen dato). I praksis betyder det, at unge, der er i risiko for at droppe ud, støttes hurtigst muligt, og at man i fællesskab finder frem til en løsning, hvor den unge kan fortsætte i et andet uddannelsesforløb. Her gør man op med silotænkningen og fokuserer på, at smidigheden mellem systemerne er afgørende for at sikre, at unge frafaldstruede kan fortsætte i uddannelse. GARANTISKOLE DEN GODE IDÉ, SOM IKKE KAN FÅ FODFÆSTE Også i Brøndby har man forsøgt sig med garantiskolemodellen. Her er det UU: Center Syd, som er ansvarlig for at koordinere samarbejdet omkring garantiskolen. Problemet er, at samarbejdet i praksis aldrig er løbet i gang. Interviews med professionelle på uddannelsesinstitutioner, UU og i jobcentret peger på, at det er 28

29 vanskeligt at få garantiskolemodellen til at fungere på Vestegnen, hvor institutionerne er fordelt over et relativt stort geografisk område, og hvor uddannelsesinstitutionerne dækker flere jobcentre. De mener, at garantiskolen kun kan fungere i en kommune, hvor alle uddannelsesinstitutioner ligger indenfor rækkevidde og er koblet til få jobcentre: Garantiskole er en fantastisk idé hvis man bor i Silkeborg. Det er bare ikke realistisk i praksis i et område, hvor alle instanser og institutioner er fysisk spredt og kompleksiteten er stor. Det er administrativt tungt at arbejde med. (Interview, TEC) Alt i alt mener fagpersonerne, at garantiskole er en god idé, men at den får svært ved at få fodfæste på Vestegnen. Der spores en vis opgivenhed blandt medarbejdere i jobcentret, når de taler om samarbejdet mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner. De henviser til lignende projekter, som har haft til formål et etablere faste samarbejdsaftaler for at øge sandsynligheden for, at flere unge gennemfører uddannelse. Ifølge medarbejderne har ingen af disse projekter formået at få intentionerne ført ud i praksis. Så selvom der er et stort ønske om at etablere et samarbejde på tværs, er der ikke tiltro til, at det kan lykkes, fordi området er uoverskueligt, komplekst og omskifteligt. Blandt fagpersoner i jobcentret, UU og uddannelsesinstitutionerne mener man, at den eneste reelle mulighed for at danne et samarbejde omkring de frafaldstruede er at investere i at etablere personlige relationer mellem enhederne. Der er enighed om at samarbejde i høj grad er personbåret, og at det er afgørende at få sat ansigt på hinanden og få kendskab til hinandens arbejde for at kunne arbejde i samme retning. Derfor er der nogle medarbejdere, som mener, at en model kunne være, at have faste kontaktpersoner til hver uddannelsesinstitution, så uddannelsesinstitutionen ved, hvor man skal henvende sig ved risiko for frafald. Det er dog afgørende at denne koordinering sker i samarbejde med UU for at forhindre overlap og dobbeltarbejde. En anden model, som har været fremsat, er at etablere en fremskudt ungeenhed ude i et uddannelsesmiljø. Fordelen af denne model skulle dels være at facilitere samarbejdet mellem UU, jobcenter og uddannelsesinstitution ved at være placeret på samme adresse, og dels at der skulle være en positiv effekt i at den uddannelsesrettede jobcenterindsats i højere grad blev associeret med uddannelse og i mindre grad med kommune. Idéen er dog blevet forkastet med den begrundelse, at Brøndby ikke alene kan levere nok unge til at løsningen er økonomisk holdbar. Samtidig har der blandt de øvrige jobcentre på Vestegnen ikke været politisk opbakning til at implementere en fælles ungeenhed SAMMENFATNING Ikke overraskende er det særligt samarbejdet med eksterne aktører som volder flest problemer, hvorimod det interne samarbejde i jobcentret fungerer. En velkendt problemstilling er, at jo længere væk en samarbejdspartner befinder sig, i organisatorisk og fysisk forstand, og jo flere partnere, som er involveret, desto vanskeligere er det at opretholde et velfungerende samarbejde. Jobcentrets medarbejdere og uddannelsesinstitutionerne udtrykker i særlig grad behov for et koordineret samarbejde i forhold til de frafaldstruede unge. Bekymringen er, at Erhvervsuddannelsesreformen kommer til at ramme de frafaldstruede unge ekstra hårdt, hvis man ikke går sammen om at understøtte de unge i 29

30 tide. Ved at fortsætte ad samme spor, risikerer man, at de unge opbruger deres muligheder for at påbegynde grundforløb. 30

31 5. FØR UDDANNELSE: FORESTILLINGER OG HINDRINGER FOR UDDANNELSE Følgende afsnit belyser de unges egne perspektiver på uddannelse og de barrierer, som kan stå i vejen for at komme i gang med og gennemføre uddannelse FORESTILLINGER OM UDDANNELSE Uddannelse eller ej? De unge, som er blevet interviewet i forbindelse med undersøgelsen, giver alle udtryk for, at uddannelse er grundlaget for en sikker fremtid, og at uddannelse derfor er værd at stræbe efter. Flere fagpersoner understreger, at der eksisterer en dominerende diskurs om uddannelse, som præger samfundet, og som giver genklang i folkeskolen, i den offentlige debat og i langt de fleste familier. Derfor er det også internaliseret i de fleste unge, at uddannelse er vejen frem. Et udpluk af de unges forventninger til en uddannelse er sammenfattet her: Et fast job, og at man ved, hvad man skal. Jeg tror bare, at det giver en ro indeni én, at man ligesom har noget, som man ved, at man kan falde tilbage på. [ ] Så det er meget rart at have i stedet for, at man bare render rundt og ikke ved, hvad man skal. Et godt job. En sikker fremtid. Et skridt videre kan man sige. Det giver noget stabilitet. Økonomi. Det giver, at man ligesom kan træde videre ud i samfundet. Ens varemærke. At man er med til at give samfundet noget. At man er et sted, hvor man hører til. Det bliver rart at få en uddannelse, som ligger bag mig, så jeg har noget at bakke op på. Så er jeg secure. Så det er dér, jeg har chancen for at komme videre. Til at blive noget stort. Der er så mange ting at lære, som du kun lærer, hvis du tager en uddannelse. Jeg synes det er vigtigt at have det. Ikke mindst for dig selv. Det er dit eget liv. Ovenstående udsagn viser, at de unge i deres forestillinger om uddannelse både er optaget af, hvordan uddannelse kan ruste dem til fremtiden, og af hvad uddannelse betyder for deres position i samfundet. En uddannelse er på den måde en nøgle til fremtiden, som fører til job og økonomisk sikkerhed. Men uddannelse er også et personligt varemærke og dermed et vigtigt element i dannelsen af den unges identitet. Følgende udsagn fra de unge understreger vigtigheden og den dobbelte betydning af uddannelse i de unges bevidsthed: Har du nogensinde været i tvivl, om du ville have en uddannelse? Nej, det har jeg faktisk ikke. Det har jeg altid sagt, at det skulle jeg. Jeg har altid været sådan meget, at jeg ville ikke vokse op og så ville have, at mine børn skulle rende rundt og sige, at deres mor var kassedame i Netto eller et eller andet. Det har jeg faktisk gået ret meget op i. Hvordan tror du, at det vil være for dig at være i gang med en uddannelse? 31

32 Altså, jeg tror, at jeg vil få det meget bedre med mig selv. I stedet for, at det bare er alle mine venner, der går på uddannelse eller har et arbejde, og jeg skal herind. Så jeg tror bare, at man får det meget bedre med sig selv. Jeg tror også, at det er en rar følelse, at nu er man i gang. Udover, at uddannelse har betydning for de unges selvforståelse, giver en del unge udtryk for, at deres familie spiller en vigtig rolle i forhold til deres syn på uddannelse: Jeg vil ikke sige, at jeg er tvunget, men mine forældre siger, at det bedste for dig er at have en uddannelse, og du kan nå meget længere. Også hvis vi kigger på den krise, der lige har været, det er altså de ufaglærte, der bliver fyret. Så vil de hellere havde dem, der har en uddannelse, så på den måde, så sikrer man sig selv bedre. Men det er ikke noget jeg har fået en kæmpe prædiken. Men du kan nå længere, og du har også noget at bygge ovenpå.. Men det har været mit eget valg. Min [store]søster spurgte mig, hvad havde du tænkt dig?. Du må komme i gang. Ellers får du aldrig tid til din familie. Og det er rigtigt. Min far [ ] arbejdede altid, da jeg var barn. Jeg så ham ikke så tit. Min søster spurgte, om jeg ville have sådan et liv i fremtiden, hvor jeg ikke havde tid til min familie. Hun har læst [en videregående uddannelse] og ville gerne have, at jeg gik i gang med gymnasiet eller HF. Men det var jeg ikke interesseret i. Min mor og søster var ikke så glade, da jeg sagde, at jeg ikke ville have en uddannelse. I forlængelse af, at de unge italesætter familiens betydning for deres egen holdning til uddannelse, reflekterer en del af de unge over, at bevidstheden om uddannelse som noget vigtigt, er tæt forbundet med deres familiemæssige baggrund, og om der er tradition for uddannelse i familien: Det [om man vil have en uddannelse] kommer nok an på, hvilken familie, man kommer fra. Hvis man kommer fra en familie, hvor de ikke er uddannede, ja så tænker man måske ikke lige så meget over det, end hvis ens forældre er uddannede. Altså, jeg har jo altid tænkt uddannelse. Det kan være at der er nogle andre, der tænker anderledes, at de gerne vil have job. Altså sådan noget ufaglært, det gider jeg ikke. Så hellere have noget uddannelse. Det er også sikrest ikk. Det var meget naturligt for mig at tage en uddannelse. Jeg har altid kunnet lide at læse. Jeg har altid været meget nysgerrig faktisk helt fra barnsben af, så det har ligget meget naturligt for mig at tage en uddannelse. Men jeg tror også at det har noget at gøre med, at mange ser deres forældre som et ideal; at jeg vil være som dem. Det vil jeg også, men jeg har også set dem som et skræmmeeksempel, fordi begge mine forældre er ufaglærte [ ] Jeg kan se på dem, at de knokler, og hvordan de slider deres krop op, og det vil jeg ikke. Så det har også været en motivationsfaktor for at tage en uddannelse. Det behøvede ikke at være en akademisk uddannelse. Det har mine forældre også altid sagt, at det er lige meget hvad du uddanner dig til, bare du uddanner dig. [ ] Hvis man ikke selv har en uddannelse, så synes man ikke nødvendigvis selv, at det [uddannelse] er så vigtig. At man så bare skal ud og tjene nogle penge. [ ] Der er jo mange, som er ufaglærte og som siger, hvad skal du bruge den uddannelse til? [ ] Kom ud og arbejd og tjen nogle penge. Men det har så ikke været sådan i mit tilfælde. De unge her sætter en finger på, det som er velkendt i jobcentret; nemlig, at der er en gruppe af unge modtagere af uddannelseshjælp, for hvem idéen om uddannelse fjern og uvirkelig. Det drejer sig om unge, 32

33 som i professionel tale har en uddannelsesfremmed baggrund ; unge hvis forældre er ufaglærte, og hvor værdien af uddannelse ikke er blevet tydeligt kommunikeret i familien. For disse unge vil det som regel være at komme ud og tjene penge, som har værdi. For en stor del af de unge på uddannelseshjælp, er det ikke spørgsmålet om de skal have en uddannelse, som er i fokus, men i stedet er de er i tvivl om, hvilken uddannelse, de skal vælge. For de aktivitetsparate unge tilføjes en yderligere dimension, idet disse unge har andre vanskeligheder end uddannelsesafklaring at forholde sig til. Nedenfor beskrives de unge uddannelseshjælpsmodtageres hindringer for at påbegynde en uddannelse HINDRINGER FOR UDDANNELSE Den kvantitative analyse (bilag 1) identificerer de primære barrierer for, at unge modtagere af uddannelseshjælp kan påbegynde en uddannelse, på baggrund af en vurdering foretaget af jobcentrets sagsbehandlere. Den viser en forskel i typen af barrierer mellem de uddannelses og aktivitetsparate unge. For de uddannelsesparate unge er de tre hyppigste barrierer manglende motivation, at den unge er uafklaret om uddannelsesvalget og kategorien andet, som dækker over manglende elevplads, barsel og skoletræthed. De uddannelsesparate unges barrierer er dermed i høj grad direkte koblet med uddannelse. De aktivitetsparate unges barrierer i forhold til uddannelse har i højere grad noget at gøre med andre forhold end snævert uddannelsesrettede faktorer. De tre hyppigste barrierer for de aktivitetsparate er psykisk sygdom (med diagnose), socialt belastet opvækst og manglende sociale kompetencer. Kompleksiteten af disse problemer illustreres gennem sagsbehandlernes vurdering af, hvor lang tid, der går, inden den unge kan påbegynde en uddannelse. Her vurderes 81 procent af de uddannelsesparate at kunne påbegynde en uddannelse inden for et år, imod 23 procent af de aktivitetsparate. 28 procent af de aktivitetsparate vurderes at være klar til uddannelse om mere end et år. Samtidig angiver sagsbehandlerne at for 49 procent af de aktivitetsparate er det uvist, hvornår de vil kunne påbegynde en uddannelse. (Anker, 2015) I nedenstående afsnit præsenteres de unges udsagn i forhold til de hindringer, som ligger i vejen for uddannelse. I de interviews, som blev gennemført med de unge, om deres perspektiver på uddannelse, blev billeder 3 anvendt til at åbne op for samtalen. De unge blev præsenteret for en et udvalg af forskellige billeder og blev bedt om at vælge et eller to, som de mente kunne illustrere den situation de befandt sig i, i forhold til uddannelse Manglende motivation og afklaring Som tidligere nævnt er det, for en stor del af de unge og særligt for de unge på uddannelseshjælp, selve uddannelsesvalget og afklaringen af, hvilken uddannelsesretning, de skal vælge, som er vanskeligt. Men har du været i tvivl, om du ville have en uddannelse? 3 Billederne er hentet fra 33

34 Nej. Aldrig. Men jeg har været i tvivl om, hvilken retning, jeg skulle vælge. Meget i tvivl. Og det var også derfor, at det var godt at komme herud [Way2Go] ikk. For her kan man finde ud af, hvad man vil, og hvad man ikke vil. Så på den måde, har det være fint at blive afklaret på den måde. Du har valgt den der knude? Ja, det er fordi, jeg er egentlig meget i tvivl om, hvad jeg vil. Jeg har været i praktik [ ]. Men jeg er egentlig meget forvirret om, hvad jeg vil. Og jeg synes ikke rigtig, at jeg får noget ud af det ved at være hernede med uddannelse og sådan. Der er jeg ikke rigtig klar over, hvad jeg vil. Jeg er stadig sådan lidt lost. Jeg synes stadig det er lidt kludret, jeg vil stadig rigtig gerne rigtig mange ting. De unge, giver udtryk for, at uddannelsesvalget har betydning for resten af deres liv, og at det derfor er et vanskeligt valg at træffe. Har du kunnet mærke et pres i forhold til at komme i gang med uddannelse? Altså, min mor har presset lidt på. Og sådan, jeg har været meget i tvivl om, hvad jeg skulle, og hun forstod ikke, at jeg ikke vidste hvad jeg ville. Hvor jeg tænkte, jeg er lige blevet 20, det er stadig hele mit liv, jeg skal planlægge fra den ene dag til den anden. Jeg synes bare, at det er en stor mundfuld på én gang at skulle tænke, hvad skal jeg lave resten af mit liv. Selvfølgelig kan man altid læse videre eller finde et andet arbejde, men jeg synes bare stadig, at det er en virkelig stor ting. Også tanken om, om man tager det rigtige valg eller vælger forkert. Jeg synes, det er lidt skræmmende faktisk. De unge, som har været uafklaret i forhold til uddannelsesvalget udtaler, at det er vigtigt at tage sig tid i processen og overveje det nøje, i stedet for at kaste sig hovedkulds over en uddannelse, som man så senere springer fra. Problemet har jo været, at jeg ikke har vidst hvilken retning. Og jeg har ikke gidet at gå i uddannelse for bare at prøve. Jeg er ikke klar til at starte for så at droppe ud senere. Så jeg har det sådan, at nu ville jeg bare gennemtænke det og give den gas ikke. Disse udsagn stemmer overens med Ungeteamets erfaring; nemlig at der er mange unge, som zapper sig gennem systemet. Dvs. at de påbegynder en uddannelse, falder fra og dukker op i jobcentret igen. Nærmere bestemt var det 35 procent af de unge som ophørte på uddannelseshjælp i 2014, og som vendte tilbage til en offentlig ydelse senere på året (se bilag 1). Et eksempel på disse unge er dem, der vælger en bilmekanikeruddannelse, fordi resten af vennegruppen skal i gang med det. De har ikke fundet deres egen motivation for uddannelse, og derfor risikerer de i højere grad at falde fra uddannelsen. (Frafaldsproblematikken beskrives nærmere i afsnit 6.2.) Komplekse problemer For de aktivitetsparate unge går tvivlen i forhold til uddannelse ofte på, om de kan gennemføre eller overhovedet blive optaget på en uddannelse, fordi den situation, de befinder sig i, skygger for uddannelsesperspektivet. Nedenstående udsagn er et udpluk af det, som blev sagt af de aktivitetsparate unge: 34

35 Jeg havde en periode i mit liv, hvor jeg tænkte jeg vil ikke noget, og jeg kan ikke noget. Og uddannelse og job det lå langt væk fra mig. Men efter jeg er kommet her, så synes jeg, at tankerne om uddannelse og job er kommet op igen. Men jeg havde også en periode, hvor jeg ikke havde det så godt, og jeg bare sov, og det var egentlig det eneste, jeg lavede. Så ved at komme herned, så synes jeg egentlig, at det er begyndt at blomstre lidt igen. Jeg har valgt en rutsjebane. Jeg [ ] har svært ved at vedligeholde, de ting, jeg begynder på, selvom jeg egentlig gerne vil. Så det betyder egentlig, at der er lang vej fra. Og jeg er også et sted i mit liv, hvor jeg ikke lige har overskud til uddannelse og job. Men jeg har en masse drømme og visioner og vil rigtig gerne, når jeg engang er klar til det. For gruppen af aktivitetsparate unge er det særligt psykiske problemstillinger, som står i vejen for uddannelse. Samtidig er det dog sjældent en enkelt problemstilling, som presser sig på, men flere forskellige barrierer, som lapper ind over hinanden, så som misbrug, ustabil boligsituation, manglende sociale kompetencer, fysiske begrænsninger, involvering i kriminalitet (se bilag 1). Her påpeger fagpersoner i jobcentret, at nogle af disse nævnte barrierer, f.eks. misbrug eller selvskade, mere er et symptom end den underliggende årsag. Udover en solid faglig indsats fra jobcentrets medarbejdere kræves der også et godt samarbejde og koordinering med de instanser som f.eks. HPM, som også bidrager med løsninger til de unge med komplekse behov Socialt belastet opvækst Ved en gennemlæsning af den kvantitative analyse af unge modtagere af uddannelseshjælp står det klart, at problemstillingen socialt belastet opvækst går igen, når fagpersonerne i jobcentret skal vurdere, hvad der udgør barrierer for at gennemføre en uddannelse. For de aktivitetsparate er det den næst hyppigste barriere og for de uddannelsesparate, den fjerde hyppigste barriere for uddannelse. Samtidig udgør socialt belastet opvækst en barriere i halvdelen af de 12 klynger, som er identificeret i den kvantitative analyse, og i de fem største klynger er socialt belastet opvækst en del af barriererne i fire ud af de fem klynger (kun i klynge 2, manglende motivation, er denne faktor udeladt) og med en høj placering blandt de øvrige barrierer; fra 34 til 56 procent (se bilag 1). Denne analyse illustrerer betydningen af en socialt belastet opvækst for, hvorvidt de unge er i stand til at gennemføre en uddannelse. Det er dermed nærliggende at fremhæve forebyggende og helhedsorienterede tiltag som afgørende for at kunne imødegå de problemer, som følger med en socialt belastet opvækst Manglende faglige og sociale kompetencer Det er i høj grad de unges mangel på faglige og sociale kompetencer, som bliver understreget af fagpersonerne i jobcentret, som generelle hindringer for uddannelse, dvs. som kendetegnende både for de uddannelsesparate og aktivitetsparate I nedenstående belyses de unges faglige niveau ved en gennemgang af karaktergennemsnit i Brøndby, gennemført grundskole, andelen af unge, der ikke kan leve op til erhvervsreformens krav om 02 i dansk og matematik, og resultaterne af FVU screening. Data stammer fra Vestegnens Sprog og Kompetencecenter, 35

36 fra Undervisningsministeriets databank 4 og fra den kvantitative analyse. Bemærk at der ikke nødvendigvis skelnes mellem uddannelseshjælpsmodtagere og unge i Brøndby generelt. Derudover har det ikke været muligt at sammenligne alle tal fra Brøndby med andre kommuner, og det giver naturligvis et mere uklart billede af de unges faglige niveau. Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag for unge afgangselever i Brøndby ligger under gennemsnittet for 9. klasseelever i Region Hovedstaden; et karaktergennemsnit på 5,9 i Brøndby mod 6,9 i Region Hovedstaden. Albertslund Kommune ligger i bunden med et samlet karaktergennemsnit på 5,7, mens Hørsholm Kommune ligger i toppen af gruppen af kommuner med et karaktergennemsnit på 8,1. Karaktergennemsnittet på landsplan ligger på 6,7 (Undervisningsministeriet, 2014b). Til gengæld har hovedparten af de unge på uddannelseshjælp i Brøndby gennemført grundskolens 9. eller 10. klasse, og niveauet ligger over Østdanmark som helhed. Således er det 3 procent af de unge modtagere af uddannelseshjælp, der udelukkende har gennemført klasse i Brøndby; 4 procent af de uddannelsesparate og 3 procent af de aktivitetsparate. Dette er en del lavere end den samlede andel i Østdanmark, hvor 9 procent har 8. klasse som højest gennemførte klasse. (Anker, 2015) Af de 228, som UU: Center Syd har karakteroplysninger på, har 12 elever fra 9. klasse i 2014 fået under 02 i dansk/ og eller matematik. Der er derved 5,5 procent af de unge, som ikke uden videre kan komme ind på en erhvervsuddannelse. 5 I 2014 er 194 unge blevet FVU screenet på Vestegnens Sprog og Kompetencecenter. Heraf ligger 155 (80 %) indenfor målgruppen for FVU, mens 39 (20 %) ligger udenfor målgruppen. De unge, der ligger udenfor målgruppen, ligger enten over niveauet for FVU, har ordblindeproblematikker eller vurderes på anden vis ikke at kunne profitere af FVU. Ovenstående oplysninger er en indikator på, at selvom langt de fleste gennemfører grundskolen i Brøndby, så har de ikke nødvendigvis de rette forudsætninger for at kunne påbegynde en uddannelse. Fagpersoner, som er interviewet i forbindelse med undersøgelsen, påpeger, at en del unge blokerer, når de præsenteres for undervisningslignende situationer, og tilskriver denne blokering, at de unge har negative erfaringer fra grundskolen. Udover at tilbyde forberedende voksenundervisning forud for uddannelse, har nogle fagpersoner udtalt behov for, at der i grundskolen i højere grad sættes ind over for de unge, som ikke i tilstrækkelig grad besidder de faglige kompetencer, der skal til for senere hen at tilegne sig en uddannelse. Samtidig udtrykkes behovet for at afprøve metoder, som giver de unge positive erfaringer med at lære. Udover behovet for et fagligt løft, er det i høj grad de sociale kompetencer, som fagpersonerne i jobcentret og uddannelsesmiljøet får øje på i deres arbejde med de unge på uddannelseshjælp. Sociale kompetencer forstås af fagpersonerne bredt som at kunne møde til tiden, at kunne indgå i grupper, at kunne samarbejde, at kunne tilsidesætte egne behov, evnen til empati, at kunne reflektere og at have tiltro til egne evner. De anser de unges manglende sociale kompetencer som en af de største forhindringer for at kunne påbegynde og gennemføre uddannelse. 4 c.dk/databanken/uvmdataweb/maincategories.aspx? 5 Dette tal er dog behæftet med usikkerhed, da nogle skoler, ifølge UU ikke har brugt korrekte placeringer i deres administrative system. 36

37 Jeg tror, at noget af det, der er vanskeligt for de unge, er at de mangler nogle sociale kompetencer. De kan ikke orientere sig i den der kontekst, som skolemiljøet udgør, og så giver de op. Så for nogle kan det handle om at ruste de unge i forhold til deres sociale kompetencer. Hvis de mangler selvtillid eller har svært ved at indgå i et samarbejde. Det er nogle af de ting man møder hele tiden, og det er jo vejen i livets dannelse. Hvis man er der, så er det svært at have uddannelsesfokus. (Interview med UU) Et konkret eksempel på, hvordan manglende sociale kompetencer her at være dårlig til at stå op om morgenen bliver en hindring for uddannelse, kommer fra en ung mand: Altså, [billedet] minder mig bare om, hvor dårlig jeg er til at stå op. For jeg har også været i gang med uddannelse før, hvor jeg ikke kunne passe det, netop fordi jeg ikke kunne komme op om morgenen. Sociale kompetencer indtager hermed en nøgleposition i forhold til at igangsætte en udvikling hos de unge DE UNGES BEHOV FORUD FOR UDDANNELSE Ovenstående gennemgang af hindringer for uddannelse indikerer, at selvom der er nogle barrierer som går igen mellem uddannelsesparate og aktivitetsparate, giver det mening at sætte ind med en forskelligartet indsats, som det også er tilfældet i dag. Derudover er der nogle fokusområder, som fortjener en ekstra opmærksomhed. Udover at blive skitseret her, sammenfattes de i rapportens sidste afsnit. Ungdommen er en særlig transitionsperiode, som er forbundet med udfordringer og skrøbelighed; en skrøbelighed som forstærkes af følelsen af ikke at kunne leve op til omverdenens krav om at komme hurtigt i gang med og gennemføre en uddannelse. De unge, som er interviewet i forbindelse med denne undersøgelse, giver udtryk for, at uddannelse er en vigtig brik i deres identitetsskabelsesproces, og samtidig er de i høj grad bevidste om, at de befinder sig i en marginaliseret position, og at det er op til dem selv at lykkes. Dette er i sig selv en stressende faktor, som kan føre til mistrivsel (Jørgensen, 2014). Uddannelsesinstitutionerne melder om, at en stor del af de unge har ondt i livet. Dette giver ud fra en generel betragtning anledning til at fokusere på unges mentale helbred, og hvordan man bedst muligt styrker de unges modstandskraft (Ungar, 2014). Den kvantitative rapport fastslår, at det først og fremmest er psykiske problemstillinger, som er en hindring for, at de aktivitetsparate unge kan påbegynde en uddannelse. Her er det naturligvis nødvendigt at forholde sig til, om Jobcenter Brøndby på nuværende tidspunkt kan yde den rette støtte til denne store gruppe af unge. Flere medarbejdere mener, at der er et stort behov for mere psykologisk støtte til de unge; for nogle som et forebyggende tiltag inden at problemerne vokser sig store, og for andre decideret psykologisk eller psykiatrisk behandling. Derudover påpeges behovet for faglig sparring med psykologer og eller psykiatere for at sikre, at de indsatser, som jobcentret sætter i værk, giver mening i forhold til den behandlingsplan, som lægges for at imødegå den unges psykiske problemstillinger For de aktivitetsparate handler det desuden om at tilpasse indsatsen til de unges komplekse behov. For de aktivitetsparate unge vil indsatsen som regel være mere kompleks og involvere flere forskellige aktører. Derfor er koordineringen af indsatsen også essentiel for at den unge ikke behøver at bruge unødig energi 37

38 på at navigere rundt i systemet, men i stedet kan fokusere på at forbedre sin egen situation. Undersøgelser viser, at det er afgørende for den unges progression, at indsatsen er så koordineret som muligt; det vil sige, at der er så få ansvarlige fagpersoner involveret som muligt og så få skift i indsatsen som muligt, da det både kan medføre ventetid i processen og sløre fokus fra det essentielle; nemlig at forbedre den unges situation (COWI, 2012; Ungar 2014). I nogle kommuner har man taget konsekvensen og tilpasset sin organisering efter den unges behov i stedet for at læne sig op ad den traditionelle måde at organisere sig på. I nogle kommuner har man f.eks. etableret én indgang, hvor den unge kan henvende sig med spørgsmål og mødes af to fagpersoner en socialrådgiver og en UU vejleder som kan nå frem til en løsning sammen med den unge (Roskilde Kommune, 2012). Det er disse fagpersoner, der følger den unge, og det giver en større kontinuitet i forløbet. Samtidig skal den unge ikke forholde sig til alt det, som foregår bag scenen. Som den kvantitative analyse viser, er det vigtigt at tilbyde uddannelsesafklarende og motiverende tiltag for de uddannelsesparate. Her er vejledningssamtaler et naturligt omdrejningspunkt. Samtidig lægger de unge vægt på, at samtaler om uddannelse ikke er tilstrækkeligt, fordi det ikke er nok at sidde og reflektere dig frem til, hvilke uddannelser der findes, og om de passer dig. Der er behov for at komme ud og prøve nogle forskellige ting af. Her får brobygningsforløb på erhvervsuddannelserne positive ord med på vejen af de unge, fordi forløbene kombinerer praktik, besøg på uddannelsesinstitutioner, opkvalificering i dansk og matematik gennem FVU undervisning, fysisk træning og socialt samvær. Der er et generelt behov hos begge grupper af uddannelseshjælpsmodtagere for at sikre faglig og social opkvalificering; faglig opkvalificering gennem nuværende FVU tiltag med også ved at tage stilling til at de unges opkvalificeres så tidligt som muligt og social opkvalificering gennem rummelige tiltag med fokus på socialt samvær, mestring af udfordringer og træning af mødestabilitet. I forbindelse med ønsket om at fokusere mere på de sociale kompetencer har der været fremsat en idé om at det for nogle vil være nyttigt at komme på et højskoleophold, hvor der i høj grad er fokus på udvikling af sociale kompetencer. For andre vil det være givende at komme på Produktionsskole, at indgå i gruppeforløb eller at afprøve sig selv i praktik. For de unge med psykiske problemstillinger er det ikke nødvendigvis kun et fokus på sociale og psykiske problemstillinger, som er vejen frem; her kan en kombineret indsats med uddannelsesfokus være gavnlig. De unge aktivitetsparate udtrykker for eksempel selv et ønske om mere fokuseret uddannelsesvejledning. Fagpersonerne i Ungehuset giver udtryk for, at der mangler uddannelsesrettede tilbud til de aktivitetsparate, og har tidligere fremsat ønske om en fremskudt ungeenhed på en uddannelsesinstitution, eller om at etablere et tilbud, som minder om de nuværende brobygningsforløb men med større fokus på tilegnelse af sociale kompetencer. Gennem interviews med fagpersoner og unge er det relationerne, som står frem som fundament for et frugtbart forløb. Det gælder relationen til en betydningsfuld voksen, som f.eks. en mentor eller en gennemgående sagsbehandler, men også relationen til andre unge. Relationen giver den unge den nødvendige støtte i forhold til uddannelse, som vedkommende måske ikke har med sig hjemmefra eller kan trække på fra andre netværk. En ung udtaler: Dem der har støttet mig er familie, [min vejleder] og de andre fra Way2Go. Det er vigtigt at nogle bakker én op. Nogle er stærke nok af sig selv. Men jeg skulle skubbes i gang. 38

39 De unge aktivitetsparate, som er interviewet til denne undersøgelse, giver også udtryk for at relationen til andre unge i samme situation er værdifuld og giver dem lysten til overhovedet at møde op. Og netop fremmødet, og at den unge ved, at der er nogle andre, der forventer noget af dem, er vigtigt. De unge mener, at gruppeforløb er en god måde at tilrettelægge tilbuddet på, fordi det kan give et tilhørsforhold, og netop tilhørsforholdet er vigtigt for de unges motivation. Fysisk træning er et vigtigt element, både fordi det er noget, man som ung kan være sammen om, og fordi fysisk træning giver energi. Nogle unge påpeger, at det giver dem ekstra motivation selv at kunne bestemme deres forløb. Andre kommuner har erfaringer med, at der er større sandsynlighed for at tiltag lykkes, når de unge føler ejerskab. Ventetid og mangelfulde tilbagemeldinger dæmper derimod de unges motivation. Fagpersoner i jobcentret udtaler, at det er vigtigt hurtigt at følge op på indgåede aftaler. Derudover mener de, at en intensiv tilgang kan betale sig i det lange løb, fordi det er vigtigt, at den unge holder motivationen oppe. 39

40 40

41 6. UNDER UDDANNELSE: UDDANNELSESVALG OG FRAFALD I forgående afsnit blev perioden op til uddannelse belyst med fokus på dels de unges holdninger til uddannelse og dels de unges barrierer for at kunne påbegynde uddannelse. Her beskrives de unges uddannelsesvalg og de faktorer, som påvirker de unges valg af uddannelse. Til sidst behandles frafaldsproblematikken UDDANNELSESVALG Hvilke uddannelser vælger de unge? I dette afsnit undersøges, hvilke uddannelsesretninger, de unge i Brøndby tilmelder sig efter grundskolen (tabel 1), og hvilke af disse uddannelser, de unge rent faktisk er påbegyndt et halvt år efter tilmeldingen (tabel 2) 6. Oplysningerne stammer fra UU: Center Syds opgørelser. Uoverensstemmelsen mellem tabel 1 og 2 i det totale antal afgangselever skyldes ifølge UU: Center Syd sandsynligvis mangelfuld indberetning. Tabel 1: Afgangselever fra grundskolen tilmeldt en ungdomsuddannelse marts 2014 Klassetrin 9. Klasse 10. Klasse I alt Gymnasiale uddannelser ,2 % ,9 % ,3 % 10. klasse 95 39,3 % 2 1,2 % 97 23,4 % Erhvervsuddannelse 19 7,9 % 50 28,9 % 69 16,6 % Andet 7 3 1,2 % 7 4,0 % 10 2,4 % Individuelt tilrettelagt 1 0,4 % 0 0 % 1 0,2 % ungdomsuddannelse 8 Afgangselever i alt: % % % Tabel 2: Afgangselevers placering tre måneder efter uddannelsesstart november 2014 Klassetrin 9. Klasse 10. Klasse I alt Gymnasiale uddannelser ,5 % 42 47,2 % ,1 % 10. klasse % ,3 % Erhvervsuddannelse 20 7,6 % 38 42,7 % 58 16,5 % Produktionsskole 1 0,4 % 6 6,7 % 7 2 % Arbejde 3 1,1 % 1 1,1 % 4 1,1 % VUC 2 2,2 % 2 0,6 % Lære og praktikplads (LOP) 1 0,4 % 1 0,3 % Afgangselever i alt: % % % 6 Specialklasseelever fra årgang 2014 er ikke omfattet af opgørelserne. 7 Produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde, andet og elever, der ikke har udfyldt tilmelding. 8 Erhvervsgrunduddannelse (EGU) og Særligt tilrettelagt uddannelse (STU). 41

42 Størstedelen af de unge, som afsluttede 9. og 10. klasse i 2014, valgte en gymnasial uddannelse. I marts 2014 var 57,3 procent tilmeldt en gymnasial uddannelse. I november 2014 var det 48,1 procent af de unge, der var i gang med en gymnasial uddannelse. Der er ligeledes en stor andel af de unge, som afslutter 9. klasse, som har valgt 10. klasse. 39,3 procent var tilmeldt 10.klasse i marts og 42 procent var påbegyndt i november Erhvervsuddannelserne indtager opgørelsens tredjeplads med 23,4 procent tilmeldte i marts måned og 16,5 procent, der var i gang et halvt år efter. Tallene viser, at det i højere grad er 10. klasseelever, der påbegynder EUD; 42,7 procent mod 7,6 procent fra 9. klasse i november Derudover viser det sig, at der er flere 10. klasseelever, der rent faktisk er påbegyndt en erhvervsuddannelse i november, end der var tilmeldt i marts måned; 42,7 procent mod 28, 9 procent i marts. Der er én ung (svarende til 0,2 procent), der i marts var tilmeldt individuelt tilrettelagt uddannelse, dvs. STU eller EGU. Individuelt tilrettelagt uddannelse fremgår dog ikke af opgørelsen fra november, hvorfor man må gå ud fra, at eleven enten er faldet fra eller har påbegyndt anden uddannelse. I marts måned var der 2,4 procent af afgangseleverne fra 2014, som ikke var tilmeldt uddannelse. Nogle af disse elever kan have valgt produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC eller uddannelse i udlandet; dette fremgår ikke nærmere af opgørelsen. Opgørelsen viser heller ikke, hvor mange, der enten var gået i arbejde eller ikke havde udfyldt tilmeldingen til uddannelse. De 18 specialklasseelever, der var en del af årgangen, er ikke indregnet. Dette skyldes ifølge UU, at de ikke umiddelbart påbegynder en ungdomsuddannelse. Det vil sige, at hvis specialklasseelverne udelades i betragtningen, havde 97,6 procent af de unge havde tilmeldt sig en ungdomsuddannelse i marts måned 2014; 2,4 var ikke tilmeldt en uddannelse. Hvis specialklasseeleverne derimod medregnes, er det 6,5 procent af den afgående årgang, som ikke var tilmeldt en uddannelse i marts Af tabel 2 fremgår det, at 1,1 procent var i arbejde i november Tabellen giver dog ikke oplysninger om de unge, som ikke var i gang med arbejde eller uddannelse. UU: Center Syd oplyser, at der i perioden 1. august 2014 til 1. november 2014 er seks unge fra 9. og 10. klasse, der har foretaget et omvalg af uddannelse, og de er således omfattet af ovenstående opgørelse Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Undersøgelser, som omhandler unges uddannelsesvalg, viser, at det i høj grad er forældrene, og nærmere bestemt mor, der har indflydelse på valget af uddannelse (Center for Ungdomsforskning, 2013; Region Hovedstaden, 2015). I en analyse udarbejdet af Region Hovedstaden angiver 36 procent af de unge, der har valgt en erhvervsuddannelse, at deres familie har haft betydning for deres valg af uddannelse. 25 procent svarer, at deres venner har haft betydning, 23 procent, at anden familie har haft indflydelse, og 14 procent siger at deres vejleder har haft betydning. 32 procent svarer, at ingen af ovenstående har påvirket deres uddannelsesvalg. Dermed kan andre faktorer have spillet en rolle i de unges uddannelsesvalg, eller det kan betyde, at det er en beslutning, de har stået alene med (Region Hovedstaden, 2015). Andre faktorer, der påvirker de unges uddannelsesvalg er først og fremmest, om der er et match mellem uddannelsen og den unges faglige interesser. Derudover har den fysiske afstand til uddannelsesstedet en 42

43 betydning. Ifølge analysen har 20 procent fravalgt en uddannelse på grund af for lang transporttid (Region Hovedstaden, 2015). Endelig viser analysen, at de unge og deres forældres holdninger er præget af fordomme, når det kommer til at vælge en uddannelse. Her bliver erhvervsuddannelserne ofte fravalgt på grund af forestillinger om uddannelsen eller uddannelsesstedet (Region Hovedstaden, 2015). Også i Brøndby fremhæver fagpersoner, som er involveret i ungeområdet, at familien og især forældrene har en meget stor indflydelse på de unges overvejelser i forhold til uddannelse. Særligt forældre med etnisk minoritetsbaggrund vurderes af fagpersonerne at spille en stor rolle i forhold til at påvirke deres børn til at gå i en bestemt uddannelsesretning. Der er dog stor forskel på, i hvor høj grad forældrene bliver inddraget i indsatsen om at uddannelsesafklare de unge. Skillelinjen for forældreinddragelse går som regel ved de 18 år, og flere fagpersoner giver udtryk for, at det er mere problematisk at inddrage forældrene, når de unge er over 18 år. Først og fremmest skal de unge være indstillet på, at forældrene skal involveres. I andre tilfælde er det, ifølge UU vejlederne, forældrenes opfattelse, at når den unge er fyldt 18 år, er vedkommende i stand til at klare sig selv, og så behøver de ikke at blive involveret. Både Produktionshøjskolen og UU fortæller, at de i høj grad tænker forældrene ind for de unge under 18 år, men at det er afgørende, at det er den unges ønsker og behov, der tages udgangspunkt i. I forældresamarbejdet er det særligt vigtigt at afstemme forældrenes forventninger til deres børns kompetencer og kvalifikationer: Der er mange forældre, der ikke har en erkendelse af, at deres børn ikke kan tage en gymnasial og senere hen en videregående uddannelse. Dette gælder især for forældre med etnisk minoritetsbaggrund, hvor en del forældre ønsker, at deres børn skal gennemføre helt bestemte uddannelser, f.eks. jura, medicin eller ingeniørstudiet. (Interview, Produktionshøjskolens ledelse) Forældrenes indflydelse på de unges uddannelsesvalg hænger i høj grad sammen med fordomme om særlige uddannelser. Derudover er den sprogbrug, som anvendes af både forældre og professionelle med til at placere uddannelser i et særligt hierarki. Ofte kategoriseres praktiske uddannelser som lavstatus, og eleverne på erhvervsuddannelserne omtales som bogligt svage i stedet for praktisk stærke (Roskilde Kommune, 2012). Ifølge CPH West søger under 10 procent af de unge på Vestegnen ind på en erhvervsuddannelse som førstevalg, og gennemsnitsalderen for elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse er 22 år. Det tyder på, at en erhvervsuddannelse er andet eller tredje valg for de unge. Her gælder det ifølge fagpersonerne om at åbne de unges og deres forældres øjne for, at der findes andre uddannelsesmuligheder, som kan lede til gode job og en sikker fremtid. CPH West holder derfor arrangementer, hvor unge og deres forældre, kan få et indblik i erhvervsuddannelserne og fortælle om potentialet i disse uddannelsesretninger. I et forsøg på at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne, bruges de positive fortællinger, bl.a. gennem konkurrencen Young Skills, hvor eleverne dyster i forskellige fagdiscipliner. Derudover har CPH West begyndt et samarbejde med 10. klasserne i Ishøj for at sælge ideen om erhvervsuddannelse til de uafklarede elever. Nogle af de unge, som er interviewet, giver udtryk for, at det særligt er koblingen mellem deres faglige interesser, kompetencer og uddannelsen, som påvirker deres uddannelsesvalg. Nogle unge, har haft en interesse i noget med børn eller computere, som har fulgt dem siden folkeskolen. Andre har fundet ud af, at de er gode til at arbejde med hænderne. Andre igen bruger udelukkelsesmetoden for at indsnævre valgmulighederne og derved finde ud af, hvilken uddannelse de vil forfølge. 43

44 Ifølge fagpersoner i jobcentret og UU handler valget af uddannelse rigtig meget om, hvad andre tænker. Udover at blive påvirket af deres familier, smitter både medier og deres omgangskreds holdninger af. Fagpersonerne fortæller om, at rigtig mange unge, gerne vil have en pædagogisk assistent uddannelse, eller om unge, der vil tage en mekanikeruddannelse, fordi resten af vennegruppen har valgt det. Her gælder det ifølge fagpersonerne om at spørge til de unges egen interesse og motivation i uddannelsen og gøre opmærksom på, hvad uddannelsen helt konkret kræver, og hvilke jobmuligheder uddannelsen giver mulighed for i fremtiden FRAFALD Ifølge tal fra UU: Center Syd var der 96,9 procent af de unge i Brøndby, der gik videre fra grundskole og i uddannelse 9 (se tabel 2 ovenfor). Til gengæld viser tal fra Undervisningsministeriet, at det kun er 89,5 procent af de unge i Brøndby, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse 25 år efter grundskolen 10 (2015c). I den kvantitative analyse af de unge uddannelseshjælpsmodtagere i Brøndby er der ikke fundet nogen signifikant forskel på andelen med dansk baggrund og andelen af indvandrere og efterkommere, der er blevet selvforsørgende (bilag 1). Dog viser nationale undersøgelser samt erfaringerne fra uddannelsesinstitutionerne, at de unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund generelt klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end de unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og end unge danske mænd og kvinder (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2014). Det er centralt at sætte ind flere steder for at få flere unge til at gennemføre deres uddannelse. Dels er det afgørende at støtte de unge ved uddannelsesstart og i overgangsperioderne i uddannelsen (f.eks. mellem grundforløb og praktik i erhvervsuddannelserne). Samtidig er det vigtigt, at de unge vælger den rigtige uddannelse fra starten og først påbegynder uddannelse, når de er klar Parat til uddannelse? Studievejlederen fortalte om en regel, som jeg ikke kendte om, at man max må bruge 60 uger på at tage et grundforløb indenfor et område. Jeg havde brug for minimum 30 uger, og havde kun 20 uger tilbage. Jeg gik hjem og tænkte over det. Hvis jeg ikke bestod, ville jeg spilde min tid. Efter det ville jeg ikke have en uddannelse. Jeg var træt af, at jeg først havde hørt om de regler, når det var for sent. Efter det tænkte jeg, at jeg kun ville have kontanthjælp. Jeg føler, at jeg har spildt min tid og har lavet noget, som ikke bliver brugt. Det er lidt nedtur. For de unge er det forbundet med nederlag at falde fra en uddannelse. Det kan, som ovenstående eksempel viser, betyde, at de mister modet. For de unge, der er faldet fra en uddannelse, kræver det ifølge dem selv, ekstra støtte at begynde på en ny uddannelse. Jeg mistede min læreplads. Så røg jeg ind i kommunesystemet igen, og så har jeg hoppet lidt frem og tilbage. For så skulle jeg finde ud af, hvad jeg så skulle. For [jobfunktion] var det eneste jeg ville. Jeg 9 Produktionsskole er ikke medregnet. 10 De nyeste tal er baseret på årgang

45 kunne ikke se mig selv andre steder. Så jeg skulle have hjælp til at se, hvor passer jeg så ind med den person, jeg er. Hvor vil jeg så fungere? De unge beskriver, at det er en hård læreproces at droppe ud af en uddannelse, og de anbefaler andre unge, at give sig tid til at overveje deres uddannelsesvalg grundigt, så de ikke bliver nødt til at droppe ud af uddannelsen senere hen. Hvis du skal give et råd til unge, der skal i gang med ud dannelse, hvad skal det så være? De skal tænke sig om. Tænk to gange over tingene i stedet for at springe på det første og det bedste. For det er ikke altid, at det er den vej, der er den rigtige vej at gå. Undersøg tingene; du kan altid komme ud og besøge skolen. Tænk over hvad du vil, og giv dig god tid. Tag ansvar. For nogle unge er det de faglige krav, der stilles på uddannelsen, som er for vanskelige. For andre er det uddannelsesmiljøet, som de ikke føler sig tilpas i, eller uddannelsen, som ikke er som forventet. Andre igen har brug for tid til at tillegne sig sociale kompetencer, før det lykkes dem at fastholde uddannelse. Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til fravær og frafald i forhold til sidste gang? Denne her gang skal jeg bare tage mig sammen og ikke lave den samme fejl to gange. Er der noget, der kan hjælpe dig i forhold til det? Det er bare mig selv, der skal stramme op og rette mig efter de ting, der skal ske. Jeg kunne jo sige, at det var én eller andens fejl, at jeg ikke kommer. Men det er jo i realiteten min egen skyld fordi dovenskab er en god følgesvend, men er synderen til mange forskellige situationer. Der er dermed flere dimensioner i at sikre fastholdelse af unge i uddannelse. Et vigtigt element er selve vejledningen af de unge ved at sikre, at vejledningen giver et realistisk billede af selve uddannelsen. Her er tidligere peget på nytten af rent praktisk at afprøve de jobfunktioner, som uddannelsen giver adgang til, at komme ud og se uddannelsesstedet, og at tale med vejleder og undervisere. En anden del handler om, at den unge skal være parat til uddannelse; det kan dels være fagligt kvalificeret til at varetage uddannelsen og dels at være socialt i stand til at leve op til de krav, som stilles på uddannelsesinstitutionen. Et gennemgående spørgsmål er, hvordan jobcentret gør de unge uddannelsesparate i uddannelsesinstitutionernes forstand. På nuværende tidspunkt er der en diskrepans mellem uddannelsernes og jobcentrets forståelse af, hvad det vil sige at være at være uddannelsesparat. Ifølge uddannelsesinstitutionerne gør FVU det ikke alene, der skal også nogle sociale kompetencer og den unge skal være motiveret til uddannelse. Det gælder også om at kunne begå sig i et uddannelsesmiljø og at kunne tage ansvar. Som disse unge udtrykker det: Alle skal være på og deltage, ellers gælder det som fravær. Man kan ikke bare sidde med sin telefon. Men man må bare tage sig sammen, hvis man vil have en uddannelse. Og hvis det så ikke går, så er det jo ens egen skyld. Så man skal ligesom tage ansvar for sin uddannelse. Det er jo også det her om man er klar til det. Det er noget helt andet end at folkeskole eller 10. klasse. Der er mange steder, hvor der ikke bliver ført fravær, hvor man ligesom selv skal sørge for at man kommer op om morgenen og kommer til timerne og laver sine lektier. [ ] Man skal være meget mere selvstændig. 45

46 Samtidig hilser fagpersoner på erhvervsuddannelserne TEC og CPH West Erhvervsuddannelsesreformen velkommen. Forventningen er, at man ved at højne kravene til optag på erhvervsuddannelserne gør det mere prestigefyldt for de unge at søge optag. Man forventer desuden, at karakterkravet vil medføre en større grad af homogenitet i klasserne. Uddannelsesinstitutionerne erkender dog, at det vil blive en udfordring at håndtere de unge, som ikke kan leve op til de nye krav, og at der er behov for kombinationsuddannelsen (KUU). En udfordring er imidlertid, at der tilsyneladende ikke er nok pladser på KUU; ifølge CPH West er der afsat 188 pladser til København og Vestegnen, mens det vurderes, at CPH WEST alene har behov for 600 pladser. Derudover mangler der viden om KUU, og hvad målgruppen bliver. Den eksterne afklaringsaktør Vikon har en tese om, at der i højere grad er tale om en push out effekt end en decideret drop out effekt. Her anslår man, at cirka en tredjedel oplever drop out effekten ved, at de har svært ved det faglige. De øvrige er de unge, der skubbes ud af en uddannelse. Det handler om unge, der har svært ved at indgå i sociale relationer, og som ikke kan behovsudsætte. De har ingen forståelse for uddannelse og der er en uoverensstemmelse mellem deres forventninger til uddannelse og den reelle uddannelse. Og så drejer det sig om unge, der har svært ved at navigere og at forholde sig til de mange valg. På erhvervsuddannelserne har man læsevejledere, vejledere og mentorer, der arbejder i teams om at forebygge frafald. Derudover er der også et tilbud om ung til ung mentorer for at løfte fagligt og socialt og dermed også løfte motivationen. Samtidig er der et ønske fra jobcentrets fagpersoner om i højere grad at skabe et rummeligt og trygt uddannelsesmiljø for de unge, der har svært ved at indgå på nuværende vilkår, og som bedre tiltrækker og fastholder de unge Overgang til uddannelse og fastholdelse Det er alment kendt at overgangsperioder fra jobcenter til uddannelse, og fra grundforløb til praktikforløb er forbundet med risiko for frafald. Brobygningstilbuddet Way2Go har sat ind med overgangsmentorer for at bevare kontakten til den unge og holde motivationen i live. De unge, der har været på Way2Go giver meget positive tilbagemeldinger af dette tiltag, fordi de ikke føler sig overladt til sig selv i de mellemliggende perioder. Derudover giver både jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner udtryk for at uddannelsesstarten har betydning for, om uddannelsesstedet formår at holde fast i en ung eller ej. Helt konkret er den første uge afgørende for deltagernes senere fremmøde. Her peger de professionelle igen på relationen som nøglen til at lykkes med uddannelse. Det gælder dels den individuelle relation til vejleder, underviser og/eller mentor og dels relationen til de andre elever. Det sociale sammenhold og klassetilknytningen er dermed afgørende for, at de unge føler et tilhørsforhold til deres uddannelse. En ung mand, som har været i gang med flere forskellige uddannelser fortæller: Jeg var lidt ligeglad med fravær de andre steder. Jeg kunne ikke så godt lide skolerne. Hvis det ikke var for [vens navn], var jeg ikke kommet helt til skolepraktikken. Han er 29 og ville tage sit liv seriøst. Han var også den ældste i klassen. Jeg fik et lavere fravær. Tidligere havde jeg et højt fravær. Men vi arbejdede meget to og to. Og [vens navn] sagde, at han ikke kunne lave sine ting, hvis jeg ikke kom og tog mig sammen. Vi fulgtes nogle gange derud [til skolen]. Han gav mig motivationen og lysten til at komme i skole. Ellers tog jeg det ikke så seriøst. 46

47 Som tidligere nævnt vil det være en fordel både for den frafaldstruede unge og for de instanser, som arbejder med de unge at give mulighed for et smidigere omvalg, hvor den unge ikke behøver at blive sendt tilbage til jobcentret. Som denne unge mand sagde: Hver gang man skal på kontanthjælp, er det et nederlag. Og man spilder sin tid indtil man kommer i gang igen. Manglen på lærepladser er stadig en udfordring for mange unge på erhvervsuddannelserne. Region Hovedstaden oprettede i 2012 den Regionale Praktikpladsenhed, som har til formål et skaffe flere lærepladser i samarbejde med virksomheder. Praktikpladsenheden er et projekt, som løber frem til (Region Hovedstaden, 2014) Derudover er der i efteråret 2014 oprettet et samarbejde på Vestegnen mellem Region Hovedstaden, erhvervsskoler og UU: Center Syd om at etablere flere praktikpladser til unge (Region Hovedstaden, 2014) SAMMENFATNING De unge er påvirket af deres omverden, når det kommer til at vælge en uddannelse, og især forældrene spiller en vigtig rolle i de unges valg af uddannelse. Særligt med Erhvervsuddannelsesreformen bliver det afgørende i højere grad at forholde sig til vejledning som et element, der kan have betydning for de unges valg af uddannelse, og hvorvidt den unge er forberedt til pågældende uddannelse. Endelig har en god overgang til uddannelse og støtte i kritiske perioder under uddannelsen indflydelse på, om den unge er i stand til at gennemføre. 47

48 48

49 7. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN FREMTIDIGE UNGEINDSATS Formålet med dette afsnit er at fremhæve særlige opmærksomhedspunkter, som er identificeret gennem undersøgelsen af den uddannelsesrettede ungeindsats i Jobcenter Brøndby. De overordnede opmærksomhedsområder omhandler: Perspektiver på progression udvikling af sociale kompetencer Unges mentale sundhed Tilhørsforhold Selvstændiggørelse og indflydelse Kontinuitet og ligeværdighed i relationen mellem fagperson og ung Tværfaglighed og refleksiv praksis Koordineret samarbejde Afklaring og vejledning Frafald og gengangere Forebyggelse, investering og effekt. Hvert punkt sammenfatter konkrete idéer og mere generelle betragtninger, som er fremsat af interviewpersoner eller baseret på erfaringer fra andre kommuner PERSPEKTIVER PÅ PROGRESSION UDVIKLING AF SOCIALE KOMPETENCER Kontanthjælpsreformen stiller i højere grad krav til de unge om at komme hurtigt i gang med en uddannelse ud fra en betragtning om, at uddannelse ruster de unge til fremtiden. Samtidig stiller Erhvervsuddannelsesreformen krav til de unge om et højere fagligt niveau og en større grad af målrettethed i uddannelsesvalget. I og med at de unge kun har tre forsøg til at påbegynde et grundforløb, bliver fejlmarginen mindre. Disse to reformer præsenterer et skisma for en del af de unge på uddannelseshjælp, som har vanskeligt ved at navigere i uddannelsessystemet, som har komplekse behov, eller som mangler de faglige og sociale kompetencer for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er derfor afgørende, at jobcentret i samarbejde med relevante aktører forholder sig til, hvordan de unge sættes i stand til at leve op til de højnede uddannelseskrav. Disse unge har brug for tid til at udvikle sig og at tilegne sig sociale kompetencer. Samtidig er det er vigtigt for de unge at have et mål for øje og at føle, at de bevæger sig henimod det mål (Görlich, 2015). I stedet for at stirre sig blind på målet om uddannelse vil det således for en del af de unge på uddannelseshjælp give mening at opstille nogle alternative pejlemærker for den unges progression. PROGRESSIONSMÅLING Implementering af progressionsværktøj, som kan fungere som en plan for den unge og et redskab til fagpersonerne Jobcentret må forholde sig til, hvilke delmål, som bør opstilles for de (aktivitetsparate) unge. 49

50 TILEGNELSE AF SOCIALE KOMPETENCER Opmærksomhed på tilbud til unge, der har brug for at finde deres egne ben i en periode med omvæltninger, et selvtillids boost eller tillære sig sociale kompetencer f.eks. i samarbejde med højskoler, produktionsskoler, fri fagskoler, daghøjskoler, VUC eller andre Fokus på konflikthåndtering for nogle unge UNGES MENTALE SUNDHED For de unge på uddannelseshjælp er der særligt grund til at forholde sig til mental sundhed. De unge befinder sig i en sårbar situation, og samtidig viser den kvantitative analyse, at psykiske problemer udgør en hovedbarriere for, at de unge kan påbegynde og gennemføre en uddannelse. Psykiske problemer spænder vidt; for nogle unges vedkommende drejer det sig om mistrivsel, mens det for andres vedkommende handler om diagnosticerede psykiske lidelser. Disse vanskeligheder kræver naturligvis forskellige indsatser. Overordnet set vil det være relevant at undersøge, om nogle af de unges psykiske vanskeligheder kan forebygges eller afbødes ved at sætte tidligt ind og ved at fokusere på, hvad der generelt kan understøtte de unges modstandskraft. Generelt øget fokus på unges mentale sundhed og på at understøtte de unges egen modstandskraft Udvikling af forebyggende tiltag til psykisk skrøbelige unge, f.eks. mulighed for psykologsamtaler Mulighed for tværfaglig sparring med psykolog om indsatser for psykisk skrøbelige unge Udbygget samarbejde med psykiatri om unge med psykiske lidelser TILHØRSFORHOLD De unge, der er involveret i denne undersøgelse, giver udtryk for, at de oplever at stå udenfor samfundet. Denne position kan i sig selv være skrøbeliggørende. Følelsen af at høre til og at være en del af et fællesskab er afgørende for, om den unge ser mening i at møde op. Den unges tilhørsforhold til det, som sættes i gang, er således et centralt element i at igangsætte motivation hos den unge. Fokus på gruppeforløb som motiverende faktor Overveje muligheden for at tilbyde de unge et sted, hvor de kan samles om kultur og fritidsaktiviteter, og hvor det er muligt for fagpersoner at opsøge de unge, f.eks. i samarbejde med Kulturhuset Pilegården Overveje muligheden for i højere grad at integrere FVU screening og undervisning i andre tilbud. 50

51 7.4. SELVSTÆNDIGGØRELSE OG INDFLYDELSE Borgerens rolle i velfærdsstaten er under forandring, og der ses flere og flere initiativer, også på jobcenterområdet, hvor borgerne selv spiller en central rolle i udformningen af tiltag. Grundtanken er, at jobcentret bedst lykkes med indsatsen, hvis borgeren føler et ejerskab for det, som sættes i værk (Det regionale Beskæftigelsesråd, 2014). Det kan lyde banalt, men alligevel er det en tilgang, som kun anvendes sporadisk i jobcentret, fordi systemkrav ofte tager fokus fra den unges perspektiv. Det kunne være interessant i højere grad at indgå i en dialog med de unge og tage afsæt i deres erfaringer og behov ved udformning af nye indsatser, i evalueringen af eksisterende indsatser og i de individuelle igangværende forløb. Fokus på at understøtte den unge til størst mulig grad af selvstændighed Fokus på at involvere de unge i udviklingen af nye løsninger og i evalueringen af igangværende indsatser Indhente erfaringer fra kommuner, som har afprøvet en empowerment tilgang Udbrede eksisterende kursus i økonomistyring, så flere unge får bedre greb om deres egen økonomi KONTINUITET OG LIGEVÆRDIGHED I RELATIONEN MELLEM FAGPERSON OG UNG Kategoriseringen i åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat og aktivitetsparat er et redskab i jobcentrets arbejde med de unge uddannelseshjælpsmodtagere, som har betydning for, hvordan den unge mødes; dvs. hvilke krav og forventninger, den unge mødes med, og hvilke indsatser, som iværksættes. Samtidig, beskriver jobcentrets fagpersoner, at den individuelle vurdering af den unge og etableringen af en tillidsfuld og ligeværdig relation, som bærende elementer i den videre indsats. Derudover vurderes kontinuiteten i relationen mellem fagperson og ung som vigtig for, at viden ikke går tabt i overleveringen mellem fagpersoner (Ungar, 2014). Fokus på de unges oplevelse af mødet med jobcentret som grobund for et godt samarbejde Fokus på de fysiske rammer som imødekommende og tillidsskabende Fokus på en ligeværdig dialog med og om den unge Kontinuitet i indsatsen med henblik på at opbygge en tillidsfuld relation mellem fagperson og ung TVÆRFAGLIGHED OG REFLEKSIV PRAKSIS I ungeindsatsen, som indbefatter mange forskellige fagretninger, er det vigtigt at holde fokus på tværfagligheden for at give mulighed for en større grad af refleksion og innovation. Ved at give mulighed for faglig refleksion er det muligt at udvikle viden og større grad af tydelighed omkring praksis til gavn for de unge. Afprøve fora for faglig refleksion, i praksis sammen med de unge eller i et internt fagligt forum 51

52 Fokus på at skabe bredere faglighed gennem inddragelse og sparring med fagpersoner fra andre afdelinger eller forvaltninger i kommunen eller samarbejdspartnere som f.eks. psykologer, misbrugsbehandlere m.v. Inddragelse af andre aktører, f.eks. frivillige organisationer, virksomheder eller forskningsinstitutioner i idégenerering eller opgaveløsningen KOORDINERET SAMARBEJDE Det er nødvendigt at jobcentret forholder sig til, hvordan et samarbejde både internt i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere kan etableres med henblik på, at de unge oplever den bedst mulige indsats. Det er blandt andet nødvendigt at tage stilling til, hvordan overgangene gøres så glidende som muligt f.eks. ved at der gives støtte undervejs, eller at organisationen tilrettelægger sig efter den unges behov. Kontinuitet er et vigtigt element i overgangsperioder, hvor den unge er særligt udsat i forhold til at afvige den plan, som er lagt. Dermed får den unges motivation og uddannelsesmål førsteprioritet, mens interne regler, procedurer, tidsfrister og sanktioner kommer i anden række. Der er flere måder at håndtere udfordringen omkring samarbejde på. I nogle kommuner er jobcentrets ungeenhed og UUvejledningen rykket ud på en uddannelsesinstitution. I andre kommuner har kommunen nedsat en ungeenhed, som går på tværs af sektorer. En mindre gennemgribende mulighed er at etablere et formaliseret samarbejde, som bygger på personlige relationer, og som forpligter til finde frem til fleksible løsninger, som rækker udover organisationer, til gavn for de unge. Udover at undersøge mulighederne for samarbejde mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner, er der behov for at tage højde for UU: Center Syds rolle i samarbejdet for at sikre den bedst mulige koordinering om de frafaldstruede unge. Det vil endvidere være relevant at tage stilling til, om der er behov for en decideret samarbejdsaftale (med mulighed for at bygge videre på tidligere erfaringer) med klart beskrevne procedurer for overlevering og tilbagemelding, når der opstår bekymringer om en ung, og hvilke opgaver jobcenter, UU og uddannelsesinstitutionerne varetager hver især. Herunder vil det være oplagt at drøfte, hvordan det sikres, at der skabes personlige relationer på tværs. INTERNT I BRØNDBY KOMMUNE Overblik over eksisterende tilbud til de unge, gennem udbredelse af jobcentrets interne tilbudskatalog eller gennem udbygning af vedhæftede tilbudsoversigt (bilag 3) Drøftelse og beskrivelse af den koordinerende sagsbehandlers funktion i indsatsen med unge med komplekse behov Videreudvikling af samarbejde med Børne, Kultur og Idrætsforvaltningen med fokus på overgangen fra grundskole og på familier med komplekse behov Videreudvikling af samarbejde med Handicap, Psykiatri og Misbrug med udgangspunkt i den unges behov Fokus på parallelle forløb, f.eks. sideløbende misbrugsbehandling og uddannelsesafklaring Udveksling af erfaring om unge uden ydelse mellem UU vejledere og jobcenter og evt. at gøre brug af mentor som forebyggende tilbud (tilbud efter LAB 2.10). 52

53 EKSTERNT MED SAMARBEJDSPARTNERE Forholde sig til potentialet i at etablere en fremskudt ungeindsats i et uddannelsesnært miljø eller en samlet ungeenhed på tværs af forvaltningerne Yderligere samarbejde med andre kommuner på Vestegnen med udgangspunkt i nuværende brobygningsprojekt Udbygge samarbejdet med erhvervsskolerne med udgangspunkt i nuværende brobygningsprojekt Afholdelse af netværksmøder mellem vejledere på uddannelsessteder og jobcentermedarbejdere for at etablere personligt kendskab og drøfte fælles udfordringer vedr. overlevering og frafaldstruede unge Etablere formaliseret samarbejdsaftale mellem jobcentret, UU og uddannelsesinstitutioner Anvende uddannelsespålæg med bekymring som aktivt redskab i samarbejdet mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner AFKLARING OG VEJLEDNING Med den nye erhvervsuddannelsesreform bliver det endnu mere aktuelt, at der vejledes til den rigtige uddannelse fra starten fremfor, at den unge påbegynder en hvilken som helst uddannelse hurtigst muligt. Dermed bliver det vigtigt at vejlede grundigt og nuanceret ved at gøre den unge klart, hvad der kræves i den pågældende uddannelse. Samtidig er det afgørende at vejledningen ikke virker demotiverende, men at den unges egen motivation holdes i live i afklaringsprocessen. Både de unge, jobcentermedarbejdere og UU vejledere påpeger, at det ikke altid er tilstrækkeligt at afholde vejledningssamtaler, men at det kan være nødvendigt at tage nogle visuelle og praktiske midler i brug. De unge giver udtryk for, at det er vanskeligt at vælge en uddannelse, når man ikke har mulighed for at se og opleve den. Ved at opleve uddannelser eller fagretninger får de unge også mulighed for at blive udfordret i de fordomme, de måtte have om uddannelserne. Fagpersonerne, der har med de unge at gøre, mener, at det har en særlig værdi, når uddannelsesafklaring sker ude på en uddannelsesinstitution. Holdningen er, at der finder en bedre uddannelsesafklaring sted, når den foregår i forbindelse med en uddannelsesinstitution, hvor de unge kan spejle sig i andre unge, der er i gang med en uddannelse og får et indblik i hvad det vil sige, at være i gang med en uddannelse. Derfor er der også flere gange blevet fremsat forslag om at etablere en fremskudt ungeenhed i et uddannelsesmiljø. De unge er ikke entydigt positive i forhold til afklaring i regi af en uddannelsesinstitution; nogle synes at det giver dem en bedre fornemmelse af, hvordan det er at være i gang med en uddannelse, mens andre unge svarer, at afklaringen kunne foregå hvor som helst, og at de ikke har noget med de andre studerende at gøre. Vejledning gennem brobygning Efterspørgsel på brobygning til mellemlange uddannelser Afprøve visuelle vejledningsmetoder Inddragelse af forældre i vejledningsindsatsen med udgangspunkt i den unges behov 53

54 Fokus på forældre med etnisk minoritetsbaggrund f.eks. gennem møder i boligforeninger, hvor der informeres om forskellige typer af uddannelse og mulighederne indenfor de forskellige uddannelsesretninger Etablering af virksomhedsskoler som afklarende og uddannelsesforberedende tilbud. En virksomhedsskole i forbindelse med renoveringen af boliger i Brøndbyøster er på tegnebrættet Undersøge potentialet for etablering af straks uddannelse, hvor nogle unge tilbydes korte kurser eller enkeltfag, som giver merit Samarbejde med stor virksomhed, hvor det er muligt at afprøve mange forskellige jobfunktioner. Udvikling af uddannelsesrettet tilbud til de aktivitetsparate med fokus på udvikling af sociale kompetencer. I samarbejde med en brobygningsaktør Etablering af praktikpladskorps, der udelukkende fokuserer på at etablere praktikpladser til de unge, evt. i samarbejde med den regionale praktikpladsenhed Undersøge muligheden for at tilknytte en UU vejleder til Vej B ved at tilbyde en ugentlig dag med vejledning, hvor de unge arbejder med egen uddannelsesplan De unge fra Vej B efterlyser større indblik i arbejdsliv f.eks. gennem virksomhedsbesøg Tilstedeværelse af jobcentermedarbejdere på uddannelsesinstitutioner eller brobygningstilbud FRAFALD OG GENGANGERE Den kvantitative rapport viser en relativt høj andel af unge, der afsluttes i jobcentret, men som vender tilbage igen efter en periode. 35 procent af de unge som ophørte på uddannelseshjælp frem mod uge 37 i 2014 vendte tilbage til en offentlig ydelse i perioden frem mod uge 40 (se bilag 1). Særligt de unges karakterer i dansk og matematik og mødrenes socioøkonomiske status spiller ind på, hvorvidt de unge vender tilbage i offentlig forsørgelse (Anker, 2015). Dette resultat understreger nødvendigheden af for det første at lægge nogle bæredygtige planer sammen med den unge og for det andet at understøtte de unge, når de er afsluttet på uddannelseshjælp, for at undgå at de vender tilbage. En del af nedenstående fokusområder er allerede beskrevet i ovenstående afsnit om vejledning og afklaring, kontinuitet i indsatsen og koordineret samarbejde. Fokus på at etablere bæredygtige planer sammen med den unge og at tage eksplicit stilling til, hvad der gøres, hvis den unge bliver i tvivl om planen eller begynder at fravige planen Følge op på Ungeteamets mål om at udvikle en særlig indsatsmodel for unge, der er frafaldet ungdomsuddannelser (Jobcenter Brøndby, 2015b) og tage stilling til, om det, der gøres for de unge, der er faldet fra, er tilstrækkeligt Fokus på unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund Fokus på overgange og mulighed for at give støtte og fleksibelt samarbejde, der sikrer, at den unge holder fast i sit uddannelsesvalg, eller støttes til at vælge rigtigt Kontinuerlig støtte til unge, som er afsluttet fra jobcentret, men hvor der er risiko for at vende tilbage. Mentorstøtte (frivillig eller professionel) og afsøge andre muligheder for opbakning Arbejde videre på model for regelmæssig dokumentation af effekten af jobcentrets indsats over tid. 54

55 7.10. FOREBYGGELSE GENNEM INVESTERINGER Godt syv procent af de unge i Brøndby mellem 18 og 29 år var på uddannelseshjælp i december Ifølge det regionale Beskæftigelsesråd for Region Hovedstaden & Sjælland er der stor risiko for, at gruppen af uddannelseshjælpsmodtagere ender som ufaglærte med svag tilknytning til arbejdsmarkedet eller på offentlig forsørgelse helt uden for arbejdsmarkedet, hvis de ikke får den nødvendige indsats til at komme videre (Det regionale Beskæftigelsesråd, 2014). En pointe er her, at de unge helst ikke skal begynde voksenlivet på offentlig forsørgelse, da der i så fald vil være en større risiko for, at de vedbliver med at være på offentlig forsørgelse. Den kvantitative analyse viser, at en stor del af de unge på uddannelseshjælp har haft en socialt belastet opvækst, og at sandsynligheden for at blive selvforsørgende falder i takt med varigheden af deres tilknytning til jobcentret (se bilag 1). Samtidig viser Det regionale Beskæftigelsesråds analyse, at 44 procent af de unge, der starter i uddannelse fra offentlig forsørgelse, falder fra uddannelsen inden for det første år (2014). Der bør derfor sættes ind med en tidlig, koordineret og kontinuerlig indsats, for at færrest muligt unge overhovedet viser sig i jobcentret (Ungar, 2014). Overveje brugen af revalidering for nogle unge som en vej til uddannelse Udbrede projekt Lommepengejob til flere af kommunens unge Videreudvikle samarbejdet med Børne, Kultur og Idrætsforvaltningen om forebyggende tiltag for familier med komplekse behov og med fokus på overgangen fra 17 til 18 år, hvor den unge skifter forvaltning SAMMENFATNING Dette afsnit har opsummeret de mange udfordringer, som er identificeret gennem undersøgelsen af den uddannelsesrettede indsats i Jobcenter Brøndby. Ovenstående opmærksomhedspunkter giver jobcentret mulighed for at videreudvikle konkrete løsningsforslag, som kan komme de unge til gode. I det efterfølgende arbejde med at udvikle jobcentrets ungestrategi tages stilling til, hvilke områder, som skal prioriteres i den fremtidige indsats. Derudover vil relevante aktører herunder ledere, medarbejdere, eksterne interessenter og de unge under processen komme med forslag til, hvordan konkrete tiltag kan føres ud i livet. 55

56 56

57 8. OVERSIGT OVER BILAG Bilag 1: Unge modtagere af uddannelseshjælp Kvantitativ analyse Bilag 2: Flowdiagram Visitationen Bilag 3: Oversigt over Jobcenter Brøndbys uddannelsesrettede tilbud til unge 57

58 58

59 LITTERATUR Albek, K.; Bach, H. B. & Jensen, S. (2012). Effekter af mentorstøtte for udsatte ledige En litteraturoversigt. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Albek, K.; Bach, H. B. et al. (2015) Evaluering af mentorordningen. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Anker, N. (2015). Unge modtagere af uddannelseshjælp Kvantitativ analyse. COWI. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2014). Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse. har svaerere ved atfaa en uddannelse.pdf Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (2013). Læringskatalog: Hvordan understøttes uddannelsespålæg. Læring fra udviklingsprojekter om Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (2014a). Inspirationsmagasin. Unge på vej i erhvervsuddannelse. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (2014b). Empowerment i den beskæftigelsesrettede indsats. Brown, R. et al. (2011). Ungdom på erhvervsuddannelserne Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber. Erhvervsskolernes Forlag. Center for Boligsocial Udvikling (ingen dato). Hele vejen rundt. Inspirationshæfte om mentorer og inddragende netværksmøder for udsatte unge. CEFU (2013). Mor bestemmer uddannelsen. i medierne/morbestemmer uddannelsen.aspx COWI (2012). Anbefalinger til ungeprojekt. CABI. CPH West (2014). Handlingsplan for øget gennemførelse. Erhvervsuddannelserne Uddannelsescenter København Vest. CPH West (2012). Årsrapport Uddannelsescenter København Vest. Danmarks Statistik (2014). Uddannelse og viden. Den Nationale Ungeenhed (2012). En styrket og aktiv ungeindsats. Aalborg: Den Nationale Ungeenhed. Det regionale beskæftigelsesråd Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (2014). Beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i Fokusområder og anbefalinger. Det regionale beskæftigelsesråd Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 59

60 Görlich, A. et al. (2011). Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune. CEFU & Faxe Kommune. Görlich, A. (2015). Effekter og forståelser af unge uden uddannelse og arbejde. Præsentation på FORSA gåhjem møde 8. april Greene, J. C.; Sommerfeld, P. & Haight, W. L. (2013). Mixing Methods in Social Work Research. In: Shaw, I.; Briar Lawson, K.; Orme, J. & Ruckdeschel, R. (eds.) The SAGE Handbook of Social Work Research. SAGE. Hansen et al. (2011). Samarbejde om unge. Inspirationskatalog med eksempler på samarbejdsmodeller og initiativer mellem jobcentre og UU centre. CABI. Jensen, U. H. & Jensen, T. P. (2005). Unge uden uddannelse. Hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang? København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Jobcenter Brøndby (2014). Stamdata alle målgrupper. Statusopgørelse per 11. december Jobcenter Brøndby (2015a). Ungehusets virksomhedsplan. Jobcenter Brøndby (2015b). Visitationens virksomhedsplan. Jørgensen, P. S. (2014). Sårbarhed set i lyset af karakterdannelse. Præsentation på CEFU konference Ungdomsliv på krykker 15. november Koudahl, P. (2014). Nye rammer for ungeindsatsen. Præsentation på konferencen Fælles ungeindsats i Østdanmark 5. november 2014, Køge. Region Hovedstaden, Region Sjælland, Kommune Kontaktråd Sjælland, Kommune Kontaktråd Hovedstaden og Det regionale Beskæftigelsesråd for Hovedstaden & Sjælland. Marselisborg (2013). Inspiration til organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. MPloy (2012). Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til en gruppe unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Olsen, T. (2014). Ny uddannelses og arbejdsmarkedsvisitation. Jobcenter Brøndby. Pedersen et al. (2014). Kortlægning af eksisterende og relevante indsatser med job og uddannelsesperspektiv for udsatte unge. CABI. Region Hovedstaden (ingen dato). Om Den regionale praktikpladsenhed. pladsenhed/ Region Hovedstaden (ingen dato). Særskilt projektrapport relationer der forpligter mentorordninger på erhvervsuddannelser. der forpligter.pdf 60

61 Region Hovedstaden (2014). Nyt praktiksamarbejde på vestegnen. Region Hovedstaden (2015). Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Tal om uddannelse. Nøgletal, viden og netværk. Region Hovedstaden. Roskilde Kommune (2012). Bilag til notat Èn indgang for alle unge. Ungeguiden. STAR (2014). Resultater i mentorforsøget. STAR (ingen dato). Om unge, kontaktforløb og indsats. Spørgsmål & svar. Her kan du få svar på ofte stillede spørgsmål om kontanthjælpsreformen. STAR. Sundhedsstyrelsen (2012). Forebyggelsespakke mental sundhed. TEC Teknisk Erhvervsskole Center (2014). Handlingsplan for øget gennemførelse. Erhvervsuddannelserne Thorsteinsson, H. G. et al.(2010). Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse. Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet (2014a). Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. % pdf Undervisningsministeriet (2014b). Statistik. Hentet fra: Undervisningsministeriet (2015a). Erhvervsuddannelserne. Reform Undervisningsministeriet (2015b). 95 procent målsætning. fokus/95 procent maalsaetning Undervisningsministeriet (2015c). Andel af ungdomsårgang 2013 som forventes at opnå mindst en ungdomsudd.efter 9. kl. c.dk/databanken/uvmdataweb/showreport.aspx?report=prqandel ungdomsudd 5 25 aar Ungar, M. (2014). Young People with Complex Needs: Designing Coordinated Interventions to Promote Resilience across Child Welfare, Juvenile Corrections, Mental Health and Education Services. British Journal of Social Work. 44. UU Silkeborg (ingen dato). Hvad tilbyder garantiskolen? 61

62

63 APRIL 2015 JOBCENTER BRØNDBY UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Bilag 1 RAPPORT

64

65 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk APRIL 2015 JOBCENTER BRØNDBY UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE RAPPORT UDGIVELSESDATO Den 10. april 2015 UDARBEJDET Niels Anker KONTROLLERET Helle Engelund GODKENDT Niels Anker

66

67 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 5 INDHOLD 1 Indledning Baggrund og formål Metode og datagrundlag Rapportens opbygning 9 2 Hovedresultater Karakteristik af de årige modtagere af uddannelseshjælp Hvem bliver især selvforsørgende eller kommer i gang med en uddannelse? Uddannelsesmål Barrierer for påbegyndelse og fastholdelse i uddannelse Bevægelsesmønstre 16 3 Karakteristik af de årige modtagere af uddannelseshjælp i Brøndby Kommune Hvem er de årige modtagere af uddannelseshjælp? Forskelle mellem de enkelte visitationsgrupper Uddannelsesparate Aktivitetsparate 34 4 Hvem bliver selvforsørgende eller kommer i gang med uddannelse? Forsørgelsesstatus to år senere Hvem bliver selvforsørgende eller kommer i gang med en uddannelse? Personlige karakteristika der har størst betydning 51

68 6 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 5 Barrierer for påbegyndelse og fastholdelse i uddannelse Målgruppen for sagsgennemgangen De unges uddannelsesmål Barrierer i forhold til uddannelse Typologier af unge Tilbud de sidste 12 måneder 62 6 Bevægelsesmønstre Udviklingen fra januar december Bevægelser mellem visitationsgrupperne Varigheden af de unges tilknytning til jobcenteret Hvad afsluttes de unge til og hvor mange kommer igen? 67

69 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 7 1 Indledning Baggrund 1.1 Baggrund og formål Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, medfører et betydeligt større fokus på uddannelse end hidtil. En af grundtankerne i reformen er, at ledige unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ikke hører til i kontanthjælpssystemet, men i stedet skal i uddannelse. Ledige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse mellem 18 og 29 år får således som udgangspunkt et pålæg om at begynde en uddannelse, og de tildeles uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. Uddannelseshjælpen svarer til niveauet for SU. Med dette øgede fokus på uddannelse har Jobcenter Brøndby iværksat en omorganisering, så den uddannelsesrettede indsats i dag varetages af Ungeteamet, som er en del af jobcentrets visitation på Rådhuset, og af Ungehuset i Brøndby Strand. Med kontanthjælpsreformen er de unge ydelsesmodtagere endvidere blevet kategoriseret i nye målgrupper. For at kunne målrette og kvalificere indsatsen over for de enkelte unge yderligere, har Jobcenter Brøndby behov for viden om dels den enkelte målgruppers karakteristika, deres uddannelsesvalg og deres bevægelsesmønstre, dels om de tilgængelige uddannelsesrettede tilbud. Derfor ønsker jobcentret at iværksætte en undersøgelse, som på den ene side består af en kvantitativ afdækning af målgruppen og den nuværende indsats, og på den anden side giver en kvalitativ belysning af fagpersoners og de unges perspektiver på de tilgængelige tilbud og barrierer for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Formål med det samlede projekt Formålet med projektet er at kvalificere den uddannelsesrettede indsats for unge ledige i Brøndby Kommune. Det vil sige, at undersøgelsen skal danne grundlag for etableringen af en indsats, som bevirker at: de åbenlyst uddannelsesparate unge hurtigst muligt påbegynder og gennemfører uddannelse, og at de bliver selvforsørgende indtil uddannelsesstart, at de uddannelsesparate unge hurtigst muligt bliver afklarede og opkvalificerede til at påbegynde og gennemføre en uddannelse,

70 8 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE og at de aktivitetsparate unge får taget hånd om de barrierer, som gør at de ikke på nuværende tidspunkt kan kategoriseres som uddannelsesparate. Opbygning Formål med undersøgelsens kvantitative del Emner i undersøgelsen Undersøgelsen består af en kvantitativ del og en kvalitativ del. Denne rapport udgør afrapporteringen fra undersøgelsens kvantitative del, der har til formål at give et overblik over mønstre og opmærksomhedspunkter på ungeområdet i Brøndby og skal spille ind til den videre udforskning af disse spørgsmål i undersøgelsens kvalitative del. Der sættes særligt fokus på følgende: Karakteristik af de unge Barrierer for påbegyndelse og fastholdelse i uddannelse De unges bevægelsesmønstre Undersøgelsens kvalitative del og de anbefalinger, som det samlede projekt giver anledning til, udarbejdes af Brøndby kommune. I denne kvantitative rapport præsenteres således ikke anbefalinger. Metode 1.2 Metode og datagrundlag Analysen er baseret på følgende fire delanalyser: Delanalyse 1: Hvad kendetegner de årige modtagere af uddannelseshjælp i Brøndby kommune? Delanalyse 2: Hvilke unge i målgruppen bliver især selvforsørgende eller kommer i gang med en uddannelse? Delanalyse 3: Hvilke barrierer står de årige modtagere af uddannelseshjælp i Brøndby kommune overfor? Delanalyse 4: Hvordan er de unges bevægelsesmønstre i jobcenteret, mellem jobcenteret og uddannelsesinstitutioner, og imellem de enkelte visitationskategorier? Datagrundlag Analysen er baseret på følgende datakilder: Udvalgte registre i Danmarks Statistik, dvs. Befolkningsstatistikregisteret, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik og Uddannelsesregistrene Beskæftigelsesministeriets DREAM-database En sagsgennemgang blandt de årige uddannelseshjælpsmodtagere, hvor de væsentligste barrierer for uddannelse hos den enkelte unge gennemgås.

71 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 9 Gennemgangen er foretaget af sagsbehandlere i Jobcenter Brøndby på baggrund af et elektronisk spørgeskema udarbejdet af COWI. Med mindre andet fremgår af teksten, nævnes alene forskelle, der er statistisk signifikante med et signifikansniveau på 95 %. Det kan forstås på den måde, at resultaterne med 95 % sandsynlighed ikke skyldes statistiske tilfældigheder. Opbygning 1.3 Rapportens opbygning Rapporten består foruden indeværende kapitel af yderligere fire kapitler: Kapitel 2 præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsens kvantitative del. Kapitel 3 indeholder en kortlægning af, hvad der kendetegner de ledige årige med bopæl i Brøndby kommune generelt, og af hvad der adskiller dem fra ledige årige i resten af Østdanmark. Kapitel 4 indeholder en analyse af, hvem blandt de årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og som modtager kontanthjælp, der især bliver selvforsørgende eller kommer i gang med en uddannelse. Kapitel 5 indeholder en analyse af, hvilke konkrete barrierer der især er for, at de unge kan starte på en uddannelse, og hvilke tilbud de unge har deltaget i inden for de sidste 12 måneder. Kapitel 6 indeholder en analyse af de unges bevægelsesmønstre imellem de enkelte visitationskategorier og af hvad de unge afsluttes til.

72 10 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 2 Hovedresultater 2.1 Karakteristik af de årige modtagere af uddannelseshjælp 447 unge mellem 18 og 29 år modtog uddannelseshjælp i Brøndby kommune i løbet af 2. kvartal Heraf var 5 % åbenlyst uddannelsesparate, 44 % uddannelsesparate og 51 % aktivitetsparate ultimo kvartalet. Brøndby og resten af Østdanmark I Brøndby kommune er en mindre del af de unge registreret som åbenlyst uddannelsesparate (5 %) end i resten af Østdanmark (11 %) og omvendt er en større del registreret som uddannelsesparate. Dermed skulle der være flere af de ledige årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke ville kunne starte på en uddannelse med det samme i Brøndby end i resten af Østdanmark. Der er ikke afgørende forskel på køns- og aldersfordelingen blandt modtagerne af uddannelseshjælp i Brøndby og resten af Østdanmark. Derimod er andelen af indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande noget større i Brøndby end i resten af Østdanmark i alle tre visitationskategorier. Langt hovedparten af de uddannelsesparate har gennemført grundskolens 9. eller 10. klasse i både Brøndby og Østdanmark. I Østdanmark står man imidlertid i alle visitationsgrupper med en større gruppe af unge, som udelukkende har fuldført 1-8. klasse, og ud fra en overordnet betragtning må uddannelseshjælpsmodtagernes uddannelsesbaggrund vurderes som lidt bedre i Brøndby end i Østdanmark. I resten af Østdanmark er de uddannelsesparate i højere grad flyttet hjemmefra end i Brøndby. Sammenlignet med resten af Østdanmark er der færre enlige uden børn i Brøndby og flere ægtepar/ samlevende med børn blandt de aktivitetsparate. Uddannelsesparate og aktivitetsparate I både Brøndby og Østdanmark er de uddannelsesparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp noget yngre end de aktivitetsparate. I Brøndby udgør de årige f.eks. en fjerdedel af de uddannelsesparate men kun knapt en tiendedel af de aktivitetsparate.

73 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 11 Der er ikke overraskende klar sammenhæng mellem de unges visitationsgruppe og forudgående ledighed. 58 % af de aktivitetsparate unge i Brøndby har f.eks. været ledige i mindst 80 % af ugerne i de sidste to år. Den tilsvarende andel er 23 % blandt de uddannelsesparate. Der er en også klar sammenhæng mellem de unges visitationskategori og deres uddannelsesbaggrund. Der er således en tendens til, at der er flest med en gymnasial uddannelse blandt de åbenlyst uddannelsesparate i Brøndby og færrest blandt de aktivitetsparate. De åbenlyst uddannelsesparate i Brøndby har i noget højere grad en mor eller far, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse end de uddannelsesparate og aktivitetsparate. Der er ikke umiddelbart en klar sammenhæng mellem de unges dansk og matematik-karakterer ved folkeskolens afgangsprøve og deres visitationsgruppe. Kun de åbenlyst uddannelsesparates gennemsnit er signifikant højere end karaktergennemsnittene i de to øvrige grupper. For de aktivitetsparate er gennemsnittet 4,1, for de uddannelsesparate er gennemsnittet 3,9 og for de åbenlyst uddannelsesparate er gennemsnittet 5,1. Det er antagelig udtryk for, at de uddannelsesparates uddannelsesmæssige forudsætninger som gruppe betragtet ikke var bedre end de aktivitetsparates, da de afsluttede grundskoleuddannelsen, hvilket formentlig igen er et udslag af, at de aktivitetsparate har andre problemer at slås med end de uddannelsesmæssige forudsætninger. Efterfølgende har flere uddannelses- end aktivitetsparate imidlertid gennemført en gymnasial uddannelse, hvilket må antages at have forbedret de uddannelsesparates uddannelsesmæssige forudsætninger for at begynde på en uddannelse. Langt de fleste aktivitetsparate i Brøndby, hvilket vil sige fire ud af fem er flyttet hjemmefra. Det er en større del end i gruppen af uddannelsesparate. Det hænger sammen med, at de aktivitetsparate mænd i væsentligt højere grad end de uddannelsesparate mænd er flyttet hjemmefra. Samtidig er der væsentligt flere aktivitetsparate end uddannelsesparate i Brøndby, der har børn, og blandt de der har børn er der en større del, der er enlige blandt de aktivitetsparate end blandt de uddannelsesparate. Og forekomsten af børn ser ud til at øge risikoen for langvarig eller hyppig ledighed. Både de uddannelsesparate og de aktivitetsparate med børn har været udsat for væsentligt større ledighed i de sidste to år end de unge uden børn. Set i forhold til de unges bopæl i kommunen kommer en væsentligt større del af de uddannelsesparate end af de aktivitetsparate fra Brøndby Strand. 38 % af de unge uddannelsesparate og 35 % af de unge aktivitetsparate har ikke en forælder med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det kan vanskeliggøre de unges muligheder for at påbegynde og gennemføre en uddannelse, fordi forældrenes muligheder for at vejlede og rådgive dermed normalt vil være mindre. Samtidig er en meget stor del af mødrene og fædrene til både de uddannelsesparate og de aktivitetsparate unge uden for arbejdsstyrken. Dette er i særlig grad tilfældet for unge med indvandrer/ efterkommer baggrund fra ikke-vestlige lande, men det er

74 12 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE gælder også for unge med dansk baggrund. Dette peger umiddelbart i retning af et stort behov for information, rådgivning og vejledning samt brug af rollemodeller som f.eks. mentorer. Hvem er især blevet selvforsørgende eller kommet i gang med uddannelse? 2.2 Hvem bliver især selvforsørgende eller kommer i gang med en uddannelse? Vi har analyseret, hvilke unge kontanthjælpsmodtagere i uge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der især var blevet selvforsørgende eller kommet i gang med en uddannelse i alle ugerne 23, 24, 25 og , dvs. to år efter vores første målepunkt. Disse unge betragter vi som selvforsørgende eller under uddannelse. De kontanthjælpsmodtagere, der var år i 2012 er ikke i samme grad blevet selvforsørgende eller kommet i gang med en uddannelse, som de var yngre. Kun 32 % af de årige var således selvforsørgende eller under uddannelse to år senere, mens den tilsvarende andel f.eks. var 50 % blandt de årige. Der er ikke fundet signifikant forskel på andelen med dansk baggrund og andelen af indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er blevet selvforsørgende eller kommet i gang med uddannelse. Derimod er der en klar sammenhæng mellem de unges matchkategori i 2012 og andelen, der er blevet selvforsørgende eller kommet i gang med en uddannelse i Blandt de unge i Brøndby, som sagsbehandlerne kategoriserede som midlertidigt passive i slutningen af 2. kvartal 2012 er en femtedel selvforsørgende eller i gang med uddannelse to år senere. Blandt de unge, der blev kategoriseret som indsatsklare i 2012, er en tredjedel selvforsørgende eller i gang med uddannelse, og blandt de, der blev kategoriseret som jobklare i 2012, er dette tilfældet for to tredjedele. Det er især de unge fra Brøndby Strand, der er blevet selvforsørgende eller er kommet i gang med en uddannelse. Jo mindre de unge havde været ledige i de foregående to år, dvs. i en toårig periode før uge , jo flere er blevet selvforsørgende eller kommet i gang med en uddannelse to år senere. 60 % af de unge, der havde en ledighedsgrad under 25 % var således selvforsørgende eller i gang med en uddannelse to år senere. Til sammenligning gjaldt dette kun for 30 % af de unge, der havde en ledighedsgrad på %. De unge modtagere af kontanthjælp i Brøndby, der havde gennemført en gymnasial uddannelse i oktober 2011, er i langt højere grad blevet selvforsørgende eller kommet i gang med uddannelse end de unge, der alene havde deres grundskoleuddannelse. 80 % af de unge med en gymnasial uddannelse, der modtog kontanthjælp i uge var således blevet selvforsørgende eller i gang med en uddannelse to år senere. Den tilsvarende andel var omkring halvt så stor (41 %) blandt de unge kontanthjælpsmodtagere, der gennemført grundskolens 9. eller 10. klasse. Samtidig klarede de unge med en gymnasial uddannelse i Brøndby sig en del bedre end i

75 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 13 resten af Østdanmark, hvor 66 % af de unge med en gymnasial uddannelse var selvforsørgende eller i gang med uddannelse to år senere. I Brøndby har de unge, hvis fædre har en videregående uddannelse klaret sig signifikant bedre end de unge, hvis fædre højst har en grundskole uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse eller som ikke lever eller bor i Danmark. Vi finder ikke tilsvarende forskelle på de unges overgang til selvforsørgelse eller uddannelse i Brøndby efter mødrenes uddannelse. Unge i Brøndby hvis fædre er lønmodtagere på højeste eller mellemste niveau, har derimod klaret sig bedre end de øvrige unge kontanthjælpsmodtagere. Den samme tendens finder vi resten af Østdanmark. De unge i Brøndby, der var kontanthjælpsmodtagere i uge , og som to år senere er selvforsørgende eller i gang med en uddannelse havde et højere gennemsnit i dansk og matematikfagene ved folkeskolens afgangsprøve end de unge, der ikke var blevet selvforsørgende/ kommet i gang med en uddannelse. Gennemsnittet i dansk og matematikfagene var således 4,4 blandt de, der var blevet selvforsørgende eller kommet i gang med en uddannelse i 2014 og 3,8 blandt de, der ikke var blevet selvforsørgende eller kommet i gang med en uddannelse. Hvad har størst betydning? Vi har gennemført en analyse af, hvilke personlige karakteristika, der ser ud til at have størst betydning for sandsynligheden for at blive selvforsørgende eller komme i gang med en uddannelse for de unge i Brøndby kommune, når vi tager hensyn til betydningen af alle de forhold, der indgår i analysen. Det drejer sig om de unges køn, aldersgruppe, etniske baggrund, om de har børn, karaktergennemsnit i fagene dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve, uddannelse, moderens uddannelse, faderens uddannelse og deres forudgående ledighed over en periode på to år. De forhold, der har størst betydning for chancen for at være selvforsørgende eller i gang med en uddannelse i alle ugerne 23, 24, 25 og er: De unges egen uddannelse unge kontanthjælpsmodtagere, der har en gymnasial uddannelse har større sandsynlighed for at blive selvforsørgende eller komme i gang med en uddannelse end unge, der alene har gennemført grundskolen. Faderens uddannelse unge kontanthjælpsmodtagere, hvis fædre har en videregående uddannelse har større sandsynlig for at blive selvforsørgende eller komme i gang med en uddannelse end unge, hvis fædre har en erhvervsfaglig uddannelse. De unges forudgående ledighed i de seneste to år, dvs. i perioden uge uge unge med en ledighedsgrad i denne periode på % har væsentlig mindre sandsynlighed for at blive selvforsørgende eller komme i gang med en uddannelse end unge, der ikke havde lige så høje ledighedsgrader i den pågældende periode. Dette er selvfølgelig udtryk for, at de unges ledighedsgrader i perioden afspejler nogle af de væsentlige barrierer for at få job eller komme i gang med en uddannelse, som de slås med.

76 14 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Uddannelsesmål 2.3 Uddannelsesmål Omkring halvdelen af de unge modtagere af uddannelseshjælp (48 %) har ikke et uddannelsesmål, der er kendt af Brøndby Kommune. Det er tilfældet for 31 % af de uddannelsesparate unge, og 58 % af de aktivitetsparate. Sagsbehandlerne oplyser i 35 % af sagerne, at de unge er uafklarede. I 13 % af sagerne har sagsbehandlerne enten oplyst at uddannelsesmålet er ukendt, eller undladt at besvare spørgsmålet, hvilket vi tolker som udtryk for, at de unge er uafklarede, eller at uddannelsesmålet er ukendt. Det hyppigste uddannelsesmål er pædagog eller en uddannelse inden for det pædagogiske området, der nævnes af 5 % af de unge i sagsgennemgangen. Herudover optræder de følgende uddannelsesmål hyppigst: butiksområdet (3 %), chauffør (3 %), It-området (3 %), Sosu-uddannelsen (2 %), mekaniker (2%) og kok mv. (2 %). Sagsbehandlerne vurderer, at 35 % af de uddannelsesparate vil kunne starte på en uddannelse inden for 6 måneder og 81 % inden for et år. Blandt de aktivitetsparate forventes 10 % at kunne starte på en uddannelse inden for 6 måneder og 23 % inden for et år, men ikke overraskende er der meget stor usikkerhed om, hvornår de aktivitetsparate vil kunne begynde på en uddannelse. I halvdelen af denne type sager ved ikke sagsbehandlerne ikke, hvornår den unge er i stand til at starte på en uddannelse. Blandt de uddannelsesparate unge er den tilsvarende andel 9 %. Barrierer 2.4 Barrierer for påbegyndelse og fastholdelse i uddannelse Sagsbehandlerne i Jobcenter Brøndby er blevet bedt om at angive de tre væsentligste barrierer, for at borgeren kan starte på en uddannelse. Barrierer markeret med rødt indgår både på listen over de ti hyppigste barrierer blandt de uddannelsesparate og de aktivitetsparate. Bemærk at andelene af de unge, der har de givne barrierer, ikke kan lægges sammen, da den enkelte unge kan have op til tre barrierer. Blandt de uddannelsesparate Blandt de uddannelsesparate unge er de ti hyppigste barrierer: manglende motivation (25 %) at den unge er uafklaret om uddannelsesvalget (23 %) kategorien 'andet' (18 %) 1 en socialt belastet opvækst (17 %) manglende tro på egne evner (12 %) psykisk sygdom (med diagnose) (11 %) manglende sociale kompetencer (10 %) økonomiske barrierer (9 %) 1 Andet dækker især over barrierer som manglende elevplads, barsel og skoletræthed.

77 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 15 faglige udfordringer på grund af negative erfaringer fra grundskolen (8 %) en plettet straffeattest (8 %) Blandt de aktivitetsparate Blandt de aktivitetsparate unge er de ti hyppigste barrierer: psykisk sygdom (med diagnose) (44 %) en socialt belastet opvækst (36 %) manglende sociale kompetencer (20 %) psykiske problemer (uden diagnose) (19 %) misbrug (16 %) fysiske helbredsproblemer (15 %) kategorien 'andet' (15 %) 2 faglige udfordringer på grund af negative erfaringer fra grundskolen (15 %) manglende tro på egne evner (15 %) plettet straffeattest (11 %) Klyngeanalyse På baggrund af oplysningerne om de unges barrierer, har vi identificeret klynger af unge, som står overfor stort set de samme typer af barrierer. I alt har vi identificeret 12 klynger. Den enkelte unge indgår alene i én klynge, hvorfor andelene i de enkelte klynger vil kunne lægges sammen som et mål for, hvor mange unge, der indgår i disse klynger. De fem største klynger er: Klynge 1: Psykisk sygdom med diagnose (24 %) Denne gruppe er den største og meget tyder på, at den også er den tungeste. Den omfatter en fjerdedel af samtlige modtagere af uddannelseshjælp og en tredjedel af de aktivitetsparate unge (33 %). 9 % af de uddannelsesparate indgår i denne klynge. Omfanget af psykiske lidelser og problemer er omfattende. 99 % af de unge i denne klynge har en psykisk sygdom med diagnose, og 8 % har psykiske problemer uden diagnose. Herudover har en stor del af de unge andre væsentlige sociale problemer: For 34 % er manglende sociale kompetencer en af de tre væsentligste barrierer for at starte på uddannelse, og ligeledes 34 % har haft en socialt belastet opvækst. Der er stor usikkerhed om, hvornår de unge i denne gruppe kan begynde på en uddannelse. Over halvdelen af sagsbehandlerne (55 %) svarer 'ved ikke' til spørgsmålet. Klynge 2: Socialt belastet opvækst (15 %) Denne klynge omfatter 15 % af de unge modtagere af uddannelseshjælp. 18 % af de aktivitetsparate og 9 % af de uddannelsesparate. 56 % af de unge i klyngen har haft en socialt belastet opvækst og har både fagligt (53 %) og socialt (43 %) negative erfaringer fra grundskolen. Her er der ligeledes stor usikkerhed om, hvornår de unge kan starte på en uddannelse. 38 % af sagsbehandlerne svarer 'ved ikke' til dette spørgsmål. 2 Andet dækker over barrierer som misbrug, sygdom eller handicap, angst og utryghed fordi den unge har været udsat for vold, og/ eller at den unge er udad reagerende og opfarende.

78 16 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Klynge 3: Manglende motivation (14 %) De unge i klynge 3 omfatter 14 % af modtagerne af uddannelseshjælp. Gruppen udgør en relativt stor del af de uddannelsesparate (25 %) og en mindre del af de aktivitetsparate unge (8 %). 64 % af de unge i denne gruppe er uafklarede om deres valg af uddannelse og for 62 % af de unge udgør manglende motivation en af de tre væsentligste barrierer for, at de unge kan starte på en uddannelse. Klynge 4: Psykiske problemer uden diagnose (12 %) De unge i klynge 4 omfatter 12 % af modtagerne af uddannelseshjælp. Gruppen udgør især en del af de aktivitetsparate (16 %). Gruppen udgør kun en mindre del af de uddannelsesparate (6 %). Klyngen er karakteriseret ved, at en meget stor del af gruppen har psykiske problemer uden diagnose (79 %). 40 % af de unge i klyngen har haft en socialt belastet opvækst, og mange af de unge mangler tro på egne evner (35 %). Der er stor usikkerhed om, hvornår de unge i denne gruppe kan begynde på en uddannelse. Over halvdelen af sagsbehandlerne (53 %) svarer 'ved ikke' til spørgsmålet. Klynge 5: Kriminalitet og/ eller misbrug (8 %) De unge i klynge 5 omfatter både 8 % af modtagerne af uddannelseshjælp, 8 % af de aktivitetsparate og 8 % af de uddannelsesparate. En meget stor del af de unge i denne klynge har en plettet straffeattest (89 %) og 46 % har misbrugsproblemer. Også her er der stor usikkerhed om, hvornår de unge kan starte på en uddannelse. 39 % af sagsbehandlerne svarer 'ved ikke' til spørgsmålet. Tilbud De tilbud som flest unge har deltaget i inden for de sidste 12 måneder er særligt tilrettelagte projekter (36 % af de uddannelsesparate og 42 % af de aktivitetsparate) og virksomhedspraktik (38 % af de uddannelsesparate og 33 % af de aktivitetsparate). Herudover afspejler de unges deltagelse i tilbuddene også deres visitationskategori. De uddannelsesparate har i højere grad deltaget i korte vejlednings- og afklaringsforløb og erhvervsuddannelse (32 % af de uddannelsesparate, 6 % af de aktivitetsparate), mens de aktivitetsparate i højere grad har haft mentorer (30 % af de aktivitetsparate, 4 % af de uddannelsesparate). Særligt tilrettelagte projekter og virksomhedspraktik er blevet anvendt bredt til de unge i alle de fem største klynger. Herudover er de væsentligste forskelle på brugen af tilbud til unge i de enkelte klynger, at kortere afklarings- og vejledningsforløb og læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser i højere grad blevet anvendt til unge i klyngerne 'socialt belastet opvækst' og 'manglende motivation' end til unge i klyngerne 'psykisk sygdom med diagnose' og 'psykiske problemer uden diagnose'. Mentorer er i højere grad blev anvendt til unge i klyngen 'psykisk sygdom med diagnose' end til unge i klyngen 'socialt belastet opvækst'. Personlig assistance er i højere grad blevet brugt til unge i klyngen 'manglende motivation' end til unge i klyngerne 'socialt belastet opvækst' og 'kriminalitet og/ eller misbrug'. Bevægelsesmønstre 2.5 Bevægelsesmønstre Antallet af modtagere af uddannelseshjælp i Brøndby Kommune faldt 10 % fra januar til december Faldet skyldes først og fremmest et fald i antallet af ud-

79 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 17 dannelsesparate på 37 %. Antallet af aktivitetsparate steg derimod med 20 % i perioden. Samlet set var 2 % af modtagerne af uddannelseshjælp i uge visiteret som åbenlyst uddannelsesparate, 42 % var visiteret som uddannelsesparate, og 56 % var visiteret som aktivitetsparate ultimo 1. kvartal Ultimo 3. kvartal 2014 var 1 % af disse unge åbenlyst uddannelsesparate, 21 % var uddannelsesparate og 49 % var aktivitetsparate. Herudover var 14 % selvforsørgende, 13 % var under uddannelse og 2 % modtog andre ydelser end uddannelseshjælp. Alt i alt var 27 % af de unge modtagere af uddannelseshjælp i 1. kvartal 2014 således selvforsørgende eller under uddannelse ultimo 3. kvartal Desuden var der sket en opjustering af de unges parathed til at gå i gang med en uddannelse blandt 3 % af de unge og en nedjustering blandt 4 % af de unge. Hvor længe har de unge været tilknyttet jobcenteret? Hvad afsluttes de unge til? Gengangere Vi har undersøgt, hvor længe de unge, der modtog uddannelseshjælp i uge , har været tilknyttet jobcenter Brøndby. Ikke overraskende er det specielt en væsentlig del af de aktivitetsparate, der har været tilknyttet jobcenteret meget længe. En tiendedel af de aktivitetsparate har været tilknyttet jobcenteret i mere end 4½ år, og godt en fjerdedel har været tilknyttet jobcenteret i mere end 2½ år. Omvendt har 90 % af de åbenlyst uddannelsesparate kun været tilknyttet jobcenteret i op til ½ år. Det samme er tilfældet for godt halvdelen af de uddannelsesparate. 4 % af de uddannelsesparate har været tilknyttet jobcenteret i mere end 2½ år. Hvad afsluttes de unge til, når de ophører med at få uddannelseshjælp? 225 unge ophørte med at modtage uddannelseshjælp i mindst tre uger i perioden fra 1. til 3. kvartal Vurderet ud fra deres forsørgelsesstatus tre uger senere afsluttes de fleste af de unge til arbejde eller uddannelse. Langt de fleste af disse unge (72 %) var selvforsørgende tre uger efter ophøret af uddannelseshjælp. Herudover var en femtedel (20 %) under uddannelse, 4 % modtog en anden midlertidig ydelse, 2 % modtog kontanthjælp og 3 % modtog igen uddannelseshjælp. Spørgsmål er så, hvor mange af de unge, der vender tilbage som gengangere til jobcenteret igen. Vi har undersøgt, hvor mange af de unge, der modtog uddannelseshjælp i 1. kvartal 2014 og ophørte hermed i mindst tre uger, som vendte tilbage og modtog uddannelseshjælp, kontanthjælp, en anden midlertidig ydelse eller en permanent ydelse på et tidspunkt inden 4. kvartal Umiddelbart virker andelen af gengangere relativt høj på dette forholdsvis korte sigt. 79 unge svarende til 35 % af disse ophørte modtagere af uddannelseshjælp kan således betegnes som gengangere. Med til billedet hører imidlertid, at 20 af disse unge svarende til 25 % af gengangerne igen blev afsluttet til selvforsørgelse eller uddannelse inden 4. kvartal Det samlede billede ved indgangen til 4. kvartal 2014 Vi har derfor også undersøgt det samlede billede ved indgangen til 4. kvartal 2014 for de unge, der modtog uddannelseshjælp i 1. kvartal 2014, og som ophørte hermed i mindst tre uger. Alt i alt var tre fjerdedele af disse unge selvforsørgende (39 3 For nogle af de selvforsørgendes vedkommende kan fraværet af ydelser i den pågældende uge eventuelt være udtryk for en pålagt sanktion.

80 18 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE %) eller i gang med en uddannelse (35 %) på dette tidspunkt. 22 % modtog atter uddannelseshjælp, 1 % modtog kontanthjælp og 3 % modtog anden midlertidig ydelse. Blandt de unge, der ophørte med at få uddannelseshjælp, var det især de åbenlyst uddannelsesparate, unge med mindst 7 i gennemsnit i fagene dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve og unge med mødre, der var lønmodtagere på højeste eller mellemste niveau, der var blevet selvforsørgende eller kommet i gang med en uddannelse. Hvem blev især gengangere? De unge, der især vendte tilbage til jobcenteret som gengangere, var unge med mindre end 4 i gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, unge hvis mødre var ledige eller uden for arbejdsstyrken, og unge hvis mødre var 'lønmodtagere i øvrigt'. Resultatet tyder på, at disse unge har behov for større opbakning, når de afsluttes fra jobcenterets side.

81 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 19 3 Karakteristik af de årige modtagere af uddannelseshjælp i Brøndby Kommune I begyndelsen af 3. kvartal 2014 boede der ifølge Danmarks Statistik knapt unge mellem 18 og 29 år i Brøndby kommune. Heraf var 12,4 % ledige i uge og blandt disse havde ca. 70 % af de unge ikke en ungdomsuddannelse 4. Dette kapitel indeholder en analyse af, hvad der kendetegner de årige modtagere af uddannelseshjælp i Brøndby og resten og Østdanmark. Hvem er de unge modtagere af uddannelseshjælp? Færre åbenlyst uddannelsesparate 3.1 Hvem er de årige modtagere af uddannelseshjælp? 447 unge mellem 18 og 29 år modtog uddannelseshjælp i Brøndby kommune i løbet af 2. kvartal Heraf var 5 % åbenlyst uddannelsesparate, 44 % uddannelsesparate og halvdelen (51 %) aktivitetsparate ultimo kvartalet (Figur 3-1). 5 Det er disse tre kategorier og i særlig grad de uddannelsesparate og de aktivitetsparate unge, der sættes fokus på i denne rapport. I Brøndby kommune er en mindre del af de unge registreret som åbenlyst uddannelsesparate (5 %) end i resten af Østdanmark (11 %) og omvendt er en større del registreret som uddannelsesparate (Figur 3-1). Ifølge registreringen af de unge er der dermed flere af de ledige årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i Brøndby end i resten af Østdanmark, som ikke ville kunne starte på en uddannelse med det samme. Hvorvidt der er tale om forskellig registreringspraksis eller reelle forskelle på de unges uddannelsesparathed i Brøndby og Østdanmark er vanskeligt at afgøre på grundlag af registeranalysen % havde ifølge Danmarks Statistiks uddannelsesregistre højst en grundskoleuddannelse og 5 % havde uoplyst uddannelse, hvilket normalt er indikation for, at personen har indvandrerbaggrund og ikke har en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelser omfatter dels gymnasiale uddannelser og dels erhvervsrettede uddannelser, som erhvervsfaglige uddannelser, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser. 5 2 personer havde uoplyst visitationskategori og 1 var kategoriseret som jobklar.

82 20 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Figur 3-1 Unge modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal 2014 fordelt efter visitationskategori ult. 2. kvartal 2014 i henholdsvis Brøndby kommune og resten af Østdanmark. Aktivitetsparat 51% 50% Uddannelsesparat 38% 44% Åbenlyst uddannelsesparat 5% 11% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Brøndby Resten af Østdanmark Resultaterne bygger på analyser af Beskæftigelsesministeriets DREAM-database, og vedrører unge modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal 2014 med bopæl i Østdanmark i uge , som var år ult. 2 kvartal 2014, og som var registreret som uddannelses- eller aktivitetsparate i slutningen af 2. kvartal Kønsfordeling 3.2 Forskelle mellem de enkelte visitationsgrupper Der var lidt flere mænd end kvinder, der modtog uddannelseshjælp i 2. kvartal Blandt de unge modtagere af uddannelseshjælp i Brøndby i 2. kvartal 2014 var 47 % kvinder og 53 % mænd. Kønsfordelingen var næsten den samme i resten af Østdanmark, hvor 46 % var kvinder og 54 % var mænd. I Brøndby er andelen af kvinder lidt større i gruppen af uddannelsesparate (57 %) end blandt de aktivitetsparate (51 %), men forskellen er ikke statistisk signifikant 6. I Østdanmark er billedet det samme: der er lidt flere kvinder blandt de uddannelsesparate end blandt de aktivitetsparate her er forskellen dog signifikant (Figur 3-2). Aldersprofil Alt i alt var 15 % af modtagerne af uddannelseshjælp i Brøndby i 2. kvartal år, 46 % var år og 39 % var år. Aldersfordelingen var nogenlunde den samme i resten af Østdanmark. 6 Det kan derfor ikke udelukkes med tilstrækkelig sikkerhed, at forskellen skyldes statistiske tilfældigheder.

83 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 21 Figur 3-2 Kønsfordelingen blandt de unge modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Opdelt efter visitationskategori ult. 2. kvartal Brøndby Resten af Østdanmark Aktivitetsparat Uddannelsesparat Åbenlyst uddannelsesparat Aktivitetsparat Uddannelsesparat Åbenlyst uddannelsesparat 49% 51% 43% 57% 55% 45% 49% 51% 44% 56% 42% 58% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kvinder Mænd Note: Datagrundlaget omfatter kun 22 åbenlyst uddannelsesparate i Brøndby. Procent-andelene vedr. denne gruppe er derfor behæftet med stor statistisk usikkerhed. De uddannelsesparate er noget yngre end de aktivitetsparate Større andel af indvandrere/ efterkommere i Brøndby I både Brøndby og Østdanmark er de uddannelsesparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp noget yngre end de aktivitetsparate. I Brøndby er en fjerdedel (23 %) af gruppen af uddannelsesparate således år, mens 29 % er år. I gruppen af aktivitetsparate er det kun knapt en tiendedel (8 %), der er år, mens næsten halvdelen (48 %) er år. I Østdanmark er der især forskel på andelen af årige. I gruppen af aktivitetsparate udgør de årige 39 %, blandt de uddannelsesparate udgør de 31 %, og blandt de åbenlyst uddannelsesparate udgør de 24 % (Figur 3-3). Andelen af indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande er noget større blandt modtagerne af uddannelseshjælp i Brøndby (28 %) end i resten af Østdanmark (18 %). Derimod er andelen indvandrere/ efterkommere fra vestlige lande den samme i de to områder (3 %). Indvandrere/ efterkommere udgør en større del af de uddannelsesparate end af de aktivitetsparate unge modtagere af uddannelseshjælp i Brøndby. 36 % af de uddannelsesparate og 28 % af de aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp er indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande jf. Figur 3-4.

84 22 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Figur 3-3 Aldersprofil blandt de unge modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Opdelt efter visitationskategori ult. 2. kvartal Brøndby Resten af Østdanmark Aktivitetsparat 8% 45% 48% Uddannelsesparat Åbenlyst uddannelsesparat 23% 29% 23% 32% 48% 45% Aktivitetsparat 15% 46% 39% Uddannelsesparat 18% 31% 52% Åbenlyst uddannelsesparat 17% 24% 59% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% år år år Note: Datagrundlaget omfatter kun 22 åbenlyst uddannelsesparate i Brøndby. Procent-andelene vedr. denne gruppe er derfor behæftet med stor statistisk usikkerhed. Figur 3-4 Etnisk baggrund blandt de unge modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Opdelt efter visitationskategori ult. 2. kvartal Brøndby Resten af Østdanmark Aktivitetsparat Uddannelsesparat Åbenlyst uddannelsesparat Aktivitetsparat Uddannelsesparat Åbenlyst uddannelsesparat 73% 26% 2% 64% 32% 4% 64% 27% 9% 81% 17% 2% 77% 20% 3% 80% 18% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Dansk Ikke-vestlige lande Vestlige lande Note: Datagrundlaget omfatter kun 22 åbenlyst uddannelsesparate i Brøndby. Procent-andelene vedr. denne gruppe er derfor behæftet med stor statistisk usikkerhed. Andelen af indvandrere/ efterkommere med ikke-vestlig baggrund er samtidig noget større i Brøndby end i Østdanmark i alle tre visitationskategorier. Blandt de uddannelsesparate er en tredjedel (32 %) således indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande og blandt de aktivitetsparate gælder det godt en fjerdedel (26 %) i Brøndby. I Østdanmark er de tilsvarende andele 20 % blandt de uddannelsesparate og 17 % blandt de aktivitetsparate.

85 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 23 Figur 3-5 Ledighedsgrad de sidste to år blandt de unge modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Opdelt efter visitationskategori ult. 2. kvartal Brøndby Resten af Østdanmark Aktivitetsparat Uddannelsesparat Åbenlyst uddannelsesparat Aktivitetsparat Uddannelsesparat Åbenlyst uddannelsesparat 6% 12% 24% 26% 25% 26% 23% 18% 18% 9% 9% 13% 20% 29% 24% 22% 25% 26% 16% 9% 48% 55% 58% 58% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% under 25% 25-49% 50-79% % Note: Datagrundlaget omfatter kun 22 åbenlyst uddannelsesparate i Brøndby. Procent-andelene vedr. denne gruppe er derfor behæftet med stor statistisk usikkerhed. Forudgående ledighed Uddannelsesbaggrund Der er ikke overraskende klar sammenhæng mellem de unges visitationsgruppe og forudgående ledighed. 58 % af de aktivitetsparate unge i Brøndby har f.eks. været ledige i mindst 80 % af ugerne i de sidste to år. Den tilsvarende andel er 23 % blandt de uddannelsesparate. Billedet er nogenlunde det samme i resten af Østdanmark. Figur 3-6 viser de unge modtagere af uddannelseshjælp fordelt efter uddannelsesbaggrund. Figuren afslører som forventet en klar sammenhæng mellem de unges visitationskategori og deres uddannelsesbaggrund. Der er en tendens til, at der er flest med en gymnasial uddannelse blandt de åbenlyst uddannelsesparate og færrest blandt de aktivitetsparate 7. Herudover fremgår det af figuren, at langt hovedparten af de uddannelsesparate har gennemført grundskolens 9. eller 10. klasse i både Brøndby og Østdanmark. I Østdanmark står man imidlertid i alle visitationsgrupper med en større gruppe af unge, som udelukkende har fuldført 1-8. klasse. Samlet set har 9 % af modtagerne af uddannelseshjælp udelukkende gennemført 1-8. klasse i resten af Østdanmark mod 3 % i Brøndby. Samtidig er andelen blandt modtagerne af uddannelseshjælp, der har en gymnasial uddannelse næsten den samme i Brøndby (10 %) og resten af Østdanmark (11 %), så ud fra en overordnet betragtning må uddannelseshjælpsmodtagernes uddannelsesbaggrund vurderes som lidt bedre i Brøndby end i Østdanmark. 7 For Brøndbys vedkommende er der dog ikke signifikant forskel på andelene med en gymnasial uddannelse blandt de åbenlyst uddannelsesparate (23 %) og de uddannelsesparate (14 %).

86 24 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Figur 3-6 Uddannelsesprofilen blandt de unge modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Opdelt efter visitationskategori ult. 2. kvartal Brøndby Resten af Østdanmark Aktivitetsparat Uddannelsesparat Åbenlyst uddannelsesparat Aktivitetsparat Uddannelsesparat Åbenlyst uddannelsesparat 3% 5% 1% 4% 14% 1% 0% 0% 10% 7% 2% 8% 12% 1% 4% 1% 23% 30% 65% 82% 77% 80% 79% 90% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Grundskole 1-8 kl. Grundskole 9-10 kl. Gymnasial uddannelse Erhvervkomp. udd. Note: Datagrundlaget omfatter kun 22 åbenlyst uddannelsesparate i Brøndby. Procent-andelene vedr. denne gruppe er derfor behæftet med stor statistisk usikkerhed. Fars og mors uddannelse Karakterniveauet ved folkeskolens afgangsprøve De åbenlyst uddannelsesparate i Brøndby har i noget højere grad en mor eller far, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (mor: 73 %, far 71 %), end de uddannelsesparate (mor: 45 %, far 48 %) og aktivitetsparate (mor: 53 %, far: 49 %). Der er ikke fundet signifikante forskelle på forældrenes uddannelsesbaggrund mellem de uddannelsesparate og aktivitetsparate i kommunen. Vi har undersøgt karakterniveauet i dansk og matematik blandt de unge i Brøndby, der har gennemført folkeskolens afgangsprøve i 9. eller 10. klasse fra og med skoleåret 2001/ 2002 for at få et indtryk af de unges standpunkt på dette tidspunkt. Karakterniveauet er beregnet som et gennemsnit af de enkelte unges gennemsnit i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i 9. eller 10. klasse, idet karaktererne i 10. klasse er anvendt, såfremt de unge har taget afgangsprøve i 10. klasse. Karakterne er omregnet til 7-skalaen. Der er ikke umiddelbart en klar sammenhæng mellem de unges dansk og matematik-karakterer ved folkeskolens afgangsprøve og deres visitationsgruppe. Kun de åbenlyst uddannelsesparates gennemsnit er signifikant højere end karaktergennemsnittene i de to øvrige grupper. For de aktivitetsparate var gennemsnittet af disse individuelle gennemsnit 4,1, for de uddannelsesparate var gennemsnittet 3,9 og for de åbenlyst uddannelsesparate var gennemsnittet 5,1. Der er heller ikke forskel på gennemsnittet mellem uddannelsesparate og aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp, når vi alene ser på unge med dansk baggrund eller unge med ikkevestlig baggrund. Resultatet kan således ikke forklares med, at der er flere unge med ikke-vestlig baggrund i gruppen af uddannelsesparate.

87 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 25 Resultatet kan antagelig være udtryk for, at de uddannelsesparates uddannelsesmæssige forudsætninger som gruppe betragtet ikke var bedre end de aktivitetsparates, da de afsluttede grundskoleuddannelsen. Det kan måske være et udslag af, at de aktivitetsparate har andre problemer at slås med end de uddannelsesmæssige forudsætninger. Efterfølgende har flere uddannelses- end aktivitetsparate imidlertid gennemført en gymnasial uddannelse, hvilket må antages at have forbedret de uddannelsesparates uddannelsesmæssige forudsætninger for at begynde på en uddannelse. Sogn 3.3 Uddannelsesparate 43 % af de unge uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp hører til i Brøndby Strand sogn, 9 % hører til i Brøndbyvester sogn og 33 % hører til i enten Brøndbyøster eller Nygårds sogn i denne rapport kaldet Brøndbyøster. For yderligere 4 % var sogne-tilhøret uoplyst den 1. januar 2014 og de resterende 11 % hørte til andre sogne i landet antagelig fordi de har løst sognebånd. Figur 3-7 Familieprofilen blandt uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal 2014 i Brøndby og resten af Østdanmark Hjemmeboende uden børn 23% 35% Enlig uden børn 34% 49% Ægtepar/samlevende uden børn Enlig med børn Ægtepar/samlevende med børn 13% 11% 6% 8% 12% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Brøndby Resten af Østdanmark Familieprofil Hovedparten af de uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp er hjemmeboende eller enlige uden børn. Det gælder både for Brøndby og for resten af Østdanmark. I resten af Østdanmark er de uddannelsesparate imidlertid i højere grad flyttet hjemmefra end i Brøndby. I Brøndby er 35 % af de uddannelsesparate unge således hjemmeboende og 34 % er enlige uden børn. I resten af Østdanmark er de tilsvarende andele 23 % hjemmeboende og 49 % enlige uden børn (Figur 3-7). 18 % af de unge uddannelsesparate har børn. Heraf er en tredjedel (6 % af de uddannelsesparate) enlige med børn. Andelen med børn i Brøndby svarer nogenlunde til andelen, der har børn i resten af Østdanmark.

88 26 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Figur 3-8 Familieprofilen blandt uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal 2014 opdelt efter køn. Brøndby Kvinder Mænd 0% 5% 16% 15% 14% 21% 12% 33% 34% 49% Resten af Østdanmark Kvinder Mænd 1% 4% 18% 14% 17% 14% 9% 27% 37% 59% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Hjemmeboende uden børn Enlig uden børn Ægtepar/samlevende uden børn Enlig med børn Ægtepar/samlevende med børn Mændene er i højere grad hjemmeboende end kvinderne. Det er både tilfældet i Brøndby og resten af Østdanmark. 49 % af de uddannelsesparate mænd i Brøndby var således hjemmeboende mod 16 % af kvinderne (Figur 3-8). Samtidig ses det af figuren, at forskellen på andelen af hjemmeboende i Brøndby og resten af Østdanmark især skyldes mændene, der i højere grad er hjemmeboende i Brøndby end i resten af Østdanmark. I såvel Brøndby som resten af Østdanmark er det først og fremmest de uddannelsesparate kvinder, der har børn. I Brøndby har 35 % af kvinderne børn og heraf er 40 % enlige med børn, svarende til 14 % af de uddannelsesparate kvinder mens kun 5 % af mændene har børn. Som tidligere nævnt er en tredjedel af de uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande. 28 % heraf har børn. Andelen med børn er dermed tæt på dobbelt så stor som blandt de danske uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp (15 %) jf. Figur 3-9. Den femtedel af de uddannelsesparate unge, der har børn, har i væsentlig større grad end de øvrige uddannelsesparate været ledige i mindst halvdelen af ugerne i de sidste 2 år. 83 % af de enlige med børn og 75 % af de uddannelsesparate med børn, der er gift eller samlevende, har således været ledige i mindst halvdelen af ugerne i de foregående to år. Den tilsvarende andel er 50 % blandt de enlige uden børn (Figur 3-10). Alt i alt har 78 % af de uddannelsesparate med børn og 43 % af de uddannelsesparate uden børn været ledige i mindst halvdelen af ugerne i de seneste to år. Dermed har de uddannelsesparate, der har børn, betydelig større risiko for at blive fastholdt i langvarig ledighed. I gennemsnit har de uddannelsesparate med børn været ledige i 71 uger inden for de sidste to år, mens de uddannelsesparate uden børn har været ledige i 48 uger.

89 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 27 Figur 3-9 Familieprofilen blandt uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal 2014 opdelt efter etnisk baggrund. Kun indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk baggrund. Brøndby Resten af Østdanmark Dansk Ikke vestlige lande Dansk 34% 37% 14% 5% 10% 37% 24% 11% 10% 18% 25% 48% 13% 7% 7% Ikke vestlige lande 6% 20% 53% 10% 11% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Hjemmeboende uden børn Ægtepar/samlevende uden børn Ægtepar/samlevende med børn Enlig uden børn Enlig med børn Figur 3-10 Ledighedsgrad de sidste to år blandt uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal 2014 i Brøndby. Opdelt efter familiebaggrund. Hjemmeboende uden børn 34% 66% Enlig uden børn Ægtepar/samlevende uden børn 50% 50% 53% 46% Enlig med børn 16% 83% Ægtepar/samlevende med børn 26% 75% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Under 50 % % Umiddelbart synes der at være en tendens til, at de uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp i Brøndby Strand i lidt større omfang har børn end i de øvrige områder af kommunen (Figur 3-11). Der er imidlertid ikke signifikant forskel på familieprofilen i de tre områder af Brøndby kommune. Det vil sige, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan udelukkes, at de viste forskelle skyldes statistiske tilfældigheder.

90 28 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Figur 3-11 Familieprofilen blandt uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Opdelt efter område i Brøndby. Brøndby Strand Brøndbyvester Brøndbyøster 38% 23% 15% 6% 18% 56% 28% 6% 6% 6% 29% 38% 15% 8% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Hjemmeboende uden børn Ægtepar/samlevende uden børn Ægtepar/samlevende med børn Enlig uden børn Enlig med børn Figuren omfatter 167 uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp med bopæl i Brøndby kommune opdelt efter sogn. Brøndbyøster omfatter både Brøndbyøster og Nygårds sogn. Personer i Brøndby kommune, der har løst sognebånd til sogne uden for kommunen, indgår ikke i figuren. Forældrenes uddannelsesbaggrund Tidligere så vi i Figur 3-6 at langt de fleste uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp i Brøndby (82 %) har taget folkeskolens afgangsprøve i 9. eller 10. klasse. Yderligere 14 % havde tillige gennemført en gymnasial uddannelse, og 4 % havde højst gennemført 8. klasse. Spørgsmålet er nu, hvordan uddannelsesprofilen ser ud blandt forældrene? Har man ikke selv gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse vil man ofte have sværere ved at hjælpe sine børn med konkrete spørgsmål i forbindelse med børnenes valg og fuldførelse af en uddannelse. Som det ses af Figur 3-12 og Figur 3-13, har omkring halvdelen af forældrene til de uddannelsesparate unge - 49 % af mødrene og 46 % af fædrene - ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Alt i alt har omkring 38 % af de unge uddannelsesparate ikke en forælder med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Godt en tredjedel af såvel mødrene som fædrene har en erhvervsfaglig uddannelse, og ca. en tiendedel af mødrene og fædrene har en videregående uddannelse. Der er desuden færre af mødrene i Brøndby (10 %) end i resten af Østdanmark (19 %), der har en videregående uddannelse.

91 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 29 Figur 3-12 Mødrenes uddannelsesprofil: Mødre til uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Mor lever ikke/ Ej i DK 5% 4% Grundskole 38% 45% Gymnasial uddannelse 4% 4% Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb 35% 35% Videregående uddannelse 10% 19% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Brøndby Resten af Østdanmark Figur 3-13 Fædrenes uddannelsesprofil: Fædre til uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Far lever ikke/ Ej i DK 6% 9% Grundskole 42% 37% Gymnasial uddannelse 4% 4% Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb 37% 36% Videregående uddannelse 11% 14% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Brøndby Resten af Østdanmark

92 30 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Figur 3-14 Mødrenes uddannelsesprofil: Mødre til uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal 2014i Brøndby. Opdelt efter etnisk baggrund. Kun indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk baggrund. Mor lever ikke/ Ej i DK 0% 11% Grundskole 44% 53% Gymnasial uddannelse 1% 11% Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb Videregående uddannelse 13% 10% 13% 45% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Dansk Ikke vestlige lande Figur 3-15 Fædrenes uddannelsesprofil: Fædre til uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Opdelt efter etnisk baggrund. Kun indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk baggrund. Far lever ikke/ Ej i DK 1% 6% Grundskole 44% 43% Gymnasial uddannelse 1% 9% Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb 26% 45% Videregående uddannelse 9% 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Dansk Ikke vestlige lande Herudover viser Figur 3-14 og Figur 3-15, at der er signifikant flere, hvis mor eller far har en erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de danske modtagere af uddannelseshjælp end blandt indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande. Blandt mødrene med dansk baggrund har 55 % således en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens andelen kun er 26 % blandt mødrene med ikke-vestlig baggrund. Og blandt fædrene er de tilsvarende andele 54 % blandt fædre med dansk baggrund og 43 % blandt fædre med ikke-vestlig baggrund. Det skyldes først og fremmest, der er væsentligt flere med dansk baggrund, der har en erhvervsfaglig uddannelse. Samtidig er der imidlertid flere såvel mødre som fædre med ikke-

93 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 31 vestlig baggrund end med dansk baggrund, der har en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Forældrenes socioøkonomiske baggrund Mødrene og fædrene til de uddannelsesparate unge er samtidig karakteriseret ved, at en meget stor del er uden for arbejdsstyrken. I Brøndby er det tilfældet for 45 % af mødrene og 31 % af fædrene, og andelene er nogenlunde de samme i resten af Østdanmark. Samtidig er 6 % af mødrene og 10 % af fædrene arbejdsløse (Figur 3-16 og Figur 3-17) 8. Figur 3-16 Mødrenes socioøkonomiske status ult. nov Mødre til uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Selvstændig Lønmodtager på højeste/ mellemste niveau 1% 2% 15% 18% Lønmodtagere i øvrigt 33% 35% Arbejdsløse 6% 6% Personer udenfor arb. styrken 45% 39% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Brøndby Resten af Østdanmark Blandt mødrene er en relativt stor del desuden lønmodtagere i øvrigt i både Brøndby (33 %) og resten af Østdanmark (35 %), mens relativt få er lønmodtagere på højeste eller mellemste niveau (15 % i Brøndby og 18 % i resten af Østdanmark). Blandt fædrene ses de tilsvarende tendenser, idet gruppen af lønmodtagere i øvrigt omfatter 42 % i Brøndby og 39 % i resten af Østdanmark, og lønmodtagere på højeste eller mellemste niveau omfatter 11 % i Brøndby og 14 % i resten af Østdanmark. Det er i særlig grad forældrene til de uddannelsesparate unge med indvandrer/ efterkommer baggrund fra ikke-vestlige lande, der er uden for arbejdsstyrken (Figur 3-18 og Figur 3-19). Blandt disse mødre er 69 % uden for arbejdsstyrken, og blandt fædrene er andelen 46 %. Til sammenligning er de tilsvarende andele 35 % blandt mødrene og 24 % blandt fædrene med dansk baggrund. 8 Grupperingen af den socioøkonomiske status er foretaget af Danmarks Statistik, og bygger bl.a. på oplysninger om de beskæftigedes arbejdsfunktion. Lønmodtagere på højeste/ mellemste niveau omfatter topledere samt lønmodtagere på højeste niveau og mellemniveau. Lønmodtagere i øvrigt omfatter lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere.

94 32 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Figur 3-17 Fædrenes socioøkonomiske status ult. nov Fædre til uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Selvstændig Lønmodtager på højeste/ mellemste niveau 5% 6% 11% 14% Lønmodtagere i øvrigt 42% 39% Arbejdsløse 10% 7% Personer udenfor arb. styrken 31% 34% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Brøndby Resten af Østdanmark Omvendt er en væsentligt større del af forældrene med dansk baggrund lønmodtagere. For mødrenes vedkommende er andelen, der er lønmodtagere eller selvstændige, 61 %, og for fædrenes vedkommende er den 70 %. Blandt mødre til de uddannelsesparate med ikke-vestlig baggrund er den tilsvarende andel 22 %, og blandt fædrene er den 36 %. Figur 3-18 Mødrenes socioøkonomiske status ult. nov Mødre til uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Opdelt efter etnisk baggrund. Kun indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk baggrund med bopæl i Brøndby. Selvstændig Lønmodtager på højeste/ mellemste niveau 1% 0% 0% 23% Lønmodtagere i øvrigt 22% 37% Arbejdsløse 4% 9% Personer udenfor arb. styrken 35% 69% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Dansk Ikke vestlige lande

95 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 33 Figur 3-19 Fædrenes socioøkonomiske status ult. nov Fædre til uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Opdelt efter etnisk baggrund. Kun indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk baggrund med bopæl i Brøndby. Selvstændig Lønmodtager på højeste/ mellemste niveau 2% 0% 13% 17% Lønmodtagere i øvrigt 23% 51% Arbejdsløse 7% 18% Personer udenfor arb. styrken 24% 46% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Dansk Ikke vestlige lande Karakterer i grundskolen Som tidligere nævnt var gennemsnittet af de unges dansk og matematikkarakterer ved folkeskolens afgangsprøve 3,9 for de uddannelsesparates vedkommende. Spørgsmålet er nu, i hvilket omfang der er forskel på karakterniveaet mellem de enkelte grupper af uddannelsesparate. Sådanne forskelle må antages at indikere forskelle i de oprindelige uddannelsesmæssige forudsætninger, som de kom til udtryk, da de enkelte unge forlod grundskolen. Analyserne viser, at de uddannelsesparate kvinder generelt har et højere gennemsnit end mændene (4,3 mod 3,5). Der er ikke signifikant forskel på karakterniveauet mellem de enkelte aldersgrupper. Unge med dansk baggrund har et højere gennemsnit end unge med ikke-vestlig baggrund (4,1 mod 3,2). Forskellen skyldes, at kvinder med dansk baggrund har et højere gennemsnit end kvinder med ikke-vestlige baggrund (4,7 mod 3,2). For mændenes vedkommende er der ikke signifikant forskel på unge med dansk og unge med ikke-vestlig baggrund. De unge uddannelsesparate med en gymnasial uddannelse har ikke uventet noget højere gennemsnitskarakterer end de unge, der alene har gennemført grundskolens 9. eller 10. klasse. For de unge uddannelsesparate med en gymnasial uddannelse er gennemsnittet af dansk og matematikkaraktererne ved folkeskolens afgangsprøve 4,8. For de unge, der alene har taget afgangsprøven fra grundskolens 9. eller 10. klasse, er gennemsnittet 3,7. Der er ikke klar forskel på karakterniveauet mellem de unge i de forskellige segmenter opdelt efter de sidste to års forudgående ledighed. Den sociale arv og herunder forældrenes uddannelsesbaggrund har ikke uventet også betydning for de unges dansk og matematik karakterer. De unge, der har en

96 34 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE far eller mor med en erhvervskompetencegivende uddannelse har således højere gennemsnitlige karakterer i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve (4,1) end de unge, der ikke har forældre med en erhvervskompetencegivende uddannelse (3,4). Sogn Familieprofil 3.4 Aktivitetsparate 28 % af de unge aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp hører til i Brøndby Strand sogn, 19 % hører til i Brøndbyvester sogn og 45 % hører til i enten Brøndbyøster eller Nygårds sogn, dvs. Brøndbyøster. For yderligere 6 % var sognetilhøret uoplyst den 1. januar Sammenlignet med de uddannelsesparate ser der altså ud til at være væsentligt færre af de aktivitetsparate, der kommer fra Brøndby Strand (43 % af de uddannelsesparate unge hører til Brøndby Strand sogn). Langt de fleste aktivitetsparate i Brøndby, hvilket vil sige fire ud af fem og en større del end i gruppen af uddannelsesparate er flyttet hjemmefra (Figur 3-20). Det hænger sammen med, at de aktivitetsparate mænd i væsentligt højere grad end de uddannelsesparate mænd er flyttet hjemmefra. 26 % af de aktivitetsparate mænd bor hjemme, mod 49 % af de uddannelsesparate mænd. Alligevel bor kun halvt så mange aktivitetsparate kvinder som mænd hjemme (Figur 3-21). 34 % af de aktivitetsparate i Brøndby har børn (Figur 3-20). Det er væsentligt flere end blandt de uddannelsesparate, hvor andelen var 18 %. Ca. en fjerdedel af de, der har børn (8 % af de uddannelsesparate), er enlige. Andelen, der har børn, er lidt større i Brøndby end i resten af Østdanmark. Figur 3-20 Familieprofilen blandt aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal 2014 i Brøndby og resten af Østdanmark Hjemmeboende uden børn 19% 18% Enlig uden børn 46% 56% Ægtepar/samlevende uden børn Enlig med børn Ægtepar/samlevende med børn 9% 9% 8% 8% 9% 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Brøndby Resten af Østdanmark Ligesom det er tilfældet for de uddannelsesparate, er hovedparten af de aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp enlige uden børn eller hjemmeboende i såvel Brøndby som resten af Østdanmark.

97 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 35 Sammenlignet med resten af Østdanmark er der færre enlige uden børn i Brøndby og flere ægtepar/ samlevende med børn blandt de aktivitetsparate. 46 % af de aktivitetsparate i Brøndby er således enlige uden børn, og 17 % er gift eller samlevende med børn. I resten af Østdanmark er de tilsvarende andele henholdsvis 56 % og 9 %. Figur 3-21 Familieprofilen blandt aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal 2014 opdelt efter køn. Brøndby Kvinder Mænd 0% 13% 10% 17% 8% 9% 25% 26% 35% 58% Resten af Østdanmark Kvinder Mænd 0% 6% 4% 14% 13% 16% 15% 22% 44% 67% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Hjemmeboende uden børn Enlig uden børn Ægtepar/samlevende uden børn Enlig med børn Ægtepar/samlevende med børn Ligesom det var tilfældet for de uddannelsesparate, er det først og fremmest de aktivitetsparate kvinder, der har børn. I Brøndby har 42 % af kvinderne børn og heraf er 40 % enlige, svarende til 17 % af de aktivitetsparate kvinder, mens kun 9 % af mændene har børn (Figur 3-21). Vi har tidligere set, at 26 % af de aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp er indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande. 28 % heraf har børn, som det ses af Figur Andelen er nogenlunde den samme blandt de aktivitetsparate med dansk baggrund (25 %).

98 36 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Figur 3-22 Familieprofilen blandt aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal 2014 opdelt efter etnisk baggrund. Kun indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk baggrund. Brøndby Resten af Østdanmark Dansk Ikke vestlige lande Dansk Ikke vestlige lande 21% 9% 9% 16% 17% 7% 9% 19% 19% 10% 7% 8% 14% 5% 11% 13% 46% 48% 55% 57% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Hjemmeboende uden børn Ægtepar/samlevende uden børn Ægtepar/samlevende med børn Enlig uden børn Enlig med børn Figur 3-23 Ledighedsgrad de sidste to år blandt aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Opdelt efter familiebaggrund. Hjemmeboende uden børn 43% 57% Enlig uden børn 14% 86% Ægtepar/samlevende uden børn 20% 80% Enlig med børn 5% 95% Ægtepar/samlevende med børn 3% 97% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% Ledighedsgrad under 50 % Ledighedsgrad % Ligesom det var tilfældet for de uddannelsesparate, har de aktivitetsparate med børn hvilket omfatter omkring en tredjedel af de aktivitetsparate været udsat for væsentligt større ledighed i de sidste to år end de aktivitetsparate uden børn. Børns betydning for ledighedserfaringerne er ikke lige så tydelig blandt de aktivitetsparate som blandt de uddannelsesparate, men 96 % af de aktivitetsparate med børn har været ledige i mindst halvdelene af ugerne i de sidste to år. Blandt de aktivitetsparate uden børn er den tilsvarende andel 78 % 9. De aktivitetsparate med børn har således i gennemsnit været ledige i 91 uger inden for de sidste to år, dvs. i stort set 9 Disse tal kan ikke direkte ses af figuren.

99 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 37 hele perioden, mens de aktivitetsparate uden børn i gennemsnit har været ledige i 77 uger i den samme periode. Som det ses af Figur 3-23, er det især de hjemmeboende uden børn, der i mindre grad har været ramt af ledighed i de sidste to år hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at 30 % af de hjemmeboende er år. Ligesom det var tilfældet for de uddannelsesparate, er der ikke signifikante forskelle på familieprofilen i de tre områder af Brøndby kommune: Brøndby Strand, Brøndbyvester og Brøndbyøster 10. Forældrenes uddannelsesbaggrund Vi har tidligere set, at stort set alle aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp i Brøndby (90 %) har taget folkeskolens afgangsprøve i 9. eller 10. klasse. Yderligere 5 % har taget en gymnasial uddannelse, og 3 % har højst gennemført 8. klasse. Nu sætter vi fokus på forældrenes uddannelsesbaggrund. Uddannelsesprofilen hos de aktivitetsparate unges forældre er ikke væsentligt forskellig fra uddannelsesprofilen hos forældrene til de uddannelsesparate unge i Brøndby (Figur 3-24 og Figur 3-25 samt Figur 3-12 og Figur 3-13). Figur 3-24 Mødrenes uddannelsesprofil. Mødre til aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Mor lever ikke/ Ej i DK 2% 4% Grundskole 40% 37% Gymnasial uddannelse 4% 4% Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb 37% 35% Videregående uddannelse 16% 21% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Brøndby Resten af Østdanmark Samtidig har en stor del af forældrene (44 % af mødrene og 45 % af fædrene) ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. 37 % af både mødrene og fædrene har en erhvervsfaglig uddannelse og 16 % af mødrene og 12 % af fædrene har en videregående uddannelse. Alt i alt har 35 % af de unge aktivitetsparate ikke en forælder med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det kan vanskeliggøre de unges motivation og muligheder for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. 10 Analysen er ikke vist i figuren, men omfatter 208 aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp med bopæl i Brøndby kommune opdelt efter sogn. Brøndbyøster omfatter både Brøndbyøster og Nygårds sogn. Personer i Brøndby kommune, der har løst sognebånd til sogne uden for kommunen, indgår ikke i analysen.

100 38 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Figur 3-25 Fædrenes uddannelsesprofil: Fædre til aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Far lever ikke/ Ej i DK 5% 7% Grundskole 36% 43% Gymnasial uddannelse 2% 4% Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb 37% 36% Videregående uddannelse 12% 16% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Brøndby Resten af Østdanmark Figur 3-26 Mødrenes uddannelsesprofil: Mødre til aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Opdelt efter etnisk baggrund. Kun indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk baggrund i Brøndby kommune. Mor lever ikke/ Ej i DK 0% 7% Grundskole 39% 49% Gymnasial uddannelse 3% 4% Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb 13% 45% Videregående uddannelse 13% 27% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Dansk Ikke vestlige lande Herudover fremgår det af Figur 3-26 og Figur 3-27, at der er flere, hvis mor eller far har en erhvervskompetencegivende uddannelse blandt aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp med dansk baggrund end blandt indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande. 58 % af mødrene og 55 % af fædrene med dansk baggrund har således en erhvervskompetencegivende uddannelse først og fremmest en erhvervsfaglig uddannelse mens den tilsvarende andel er 40 % blandt mødrene og 34 % blandt fædrene. Samtidig er der imidlertid signifikant flere unge, hvis mødre har en videregående uddannelse blandt aktivitetsparate med ikke-vestlig baggrund end med dansk baggrund. En lignende tendens ses blandt fædrene, men her er forskellen ikke statistisk signifikant.

101 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 39 Hertil kommer, at en relativt stor del af de aktivitetsparate unge med ikke-vestlig baggrund (14 %) ikke har deres far i Danmark enten fordi han ikke lever længere, eller fordi han ikke er i Danmark. Samtidig har 7 % af de aktivitetsparate unge med ikke-vestlig baggrund ikke deres mor i Danmark. Figur 3-27 Fædrenes uddannelsesprofil: Fædre til aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Opdelt efter etnisk baggrund. Kun indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk baggrund i Brøndby kommune. Far lever ikke/ Ej i DK 1% 14% Grundskole 43% 48% Gymnasial uddannelse 1% 5% Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb 16% 45% Videregående uddannelse 10% 18% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Dansk Ikke vestlige lande Forældrenes socioøkonomiske baggrund Ligesom blandt de uddannelsesparate unge er en meget stor del af de aktivitetsparate unges forældre uden for arbejdsstyrken. I Brøndby var 46 % af mødrene og 36 % af fædrene uden for arbejdsstyrken ult. nov I resten af Østdanmark er andelene nogenlunde de samme. Samtidig var 2 % af mødrene i Brøndby og 7 % af fædrene ledige ult. nov Desuden er en relativt stor del af de unges mødre og fædre lønmodtagere i øvrigt i både i Brøndby (mødre: 36 %; fædre: 40 %) og resten af Østdanmark (mødre: 33 %; fædre 37 %), mens relativt få er lønmodtagere på højeste eller mellemste niveau (Brøndby - mødre: 16 %; fædre 11 %).

102 40 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Figur 3-28 Mødrenes socioøkonomiske status ult. nov Mødre til aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Kun mødre, der levede i Danmark ult. nov Selvstændig Lønmodtager på højeste/ mellemste niveau 0% 2% 16% 19% Lønmodtagere i øvrigt 36% 33% Arbejdsløse 2% 5% Personer udenfor arb. styrken 46% 40% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Brøndby Øst-Danmark ekskl. Brøndby Figur 3-29 Fædrenes socioøkonomiske status ult. nov Fædre til aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Kun fædre, der levede i Danmark ult. nov Selvstændig Lønmodtager på højeste/ mellemste niveau 6% 6% 11% 15% Lønmodtagere i øvrigt 40% 37% Arbejdsløse 7% 6% Personer udenfor arb. styrken 36% 36% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Brøndby Øst-Danmark ekskl. Brøndby Ligesom for blandt de uddannelsesparate unge er det i særlig grad forældrene til de uddannelsesparate unge med indvandrer/ efterkommer baggrund fra ikke-vestlige lande, der er uden for arbejdsstyrken (Figur 3-30 og Figur 3-31). Blandt mødrene i denne gruppe var 64 % uden for arbejdsstyrken ult. nov. 2012, og blandt fædrene var 60 % uden for arbejdsstyrken. Til sammenligning var de tilsvarende andele 40 % blandt mødrene og 29 % blandt fædrene.

103 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 41 Figur 3-30 Mødrenes socioøkonomiske status ult. nov Mødre til aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Opdelt efter etnisk baggrund. Kun indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk baggrund med bopæl i Brøndby. Selvstændig Lønmodtager på højeste/ mellemste niveau 1% 0% 6% 19% Lønmodtagere i øvrigt 26% 40% Arbejdsløse 1% 4% Personer udenfor arb. styrken 40% 64% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Dansk Ikke vestlige lande Figur 3-31 Fædrenes socioøkonomiske status ult. nov Fædre til aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp i 2. kvartal Opdelt efter etnisk baggrund. Kun indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk baggrund med bopæl i Brøndby. Selvstændig Lønmodtager på højeste/ mellemste niveau 6% 5% 12% 5% Lønmodtagere i øvrigt 24% 45% Arbejdsløse 7% 7% Personer udenfor arb. styrken 29% 60% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Dansk Ikke vestlige lande Omvendt er ligesom blandt de uddannelsesparate unge - en væsentligt større del af forældrene med dansk baggrund lønmodtagere. Blandt mødrene var andelen, der var lønmodtagere 59 % blandt unge med dansk baggrund og 32 % blandt unge med ikke-vestlig baggrund. Blandt fædrene var andelen 57 % blandt unge med dansk baggrund og 29 % blandt unge med ikke-vestlig baggrund. Karakterer i grundskolen Blandt de aktivitetsparate har vi tidligere set, at gennemsnittet af de unges dansk og matematikkarakterer ved folkeskolens afgangsprøve var 4,1. Nu retter vi fokus mod forskelle mellem de enkelte grupper af aktivitetsparate.

104 42 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Ligesom blandt de uddannelsesparate unge, har kvinderne højere gennemsnit end mændene (4,5 mod 3,6). Der er derimod ikke signifikant forskel på karakterniveauet mellem de enkelte aldersgrupper. Der er heller ikke fundet signifikante forskelle på karaktergennemsnittet mellem aktivitetsparate unge med dansk og ikke-vestlig baggrund. 90 % af de aktivitetsparate unge i Brøndby har højst fuldført grundskolens 9. eller 10. klasse. Der er derfor kun meget få unge med en gymnasial uddannelse blandt de aktivitetsparate. En analyse af, om der er forskel på karakterniveauet mellem unge med og uden en gymnasial uddannelse giver derfor ikke signifikante resultater. Der er ikke klar forskel på karakterniveauet mellem de unge i de forskellige segmenter opdelt efter de sidste to års forudgående ledighed. Der er heller ikke fundet signifikant forskel på karakterniveauet mellem aktivitetsparate unge med en far eller mor med og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

105 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 43 4 Hvem bliver selvforsørgende eller kommer i gang med uddannelse? I dette kapitel sætter vi fokus på, hvem der bliver selvforsørgende eller kommer i gang med uddannelse. Vi tager udgangspunkt i de unge, der to år tidligere, dvs. i uge var18-29 år, ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse og modtog kontanthjælp 11 og undersøger de unges forsørgelsesstatus to år senere, dvs. i uge Forsørgelsesstatus to år senere 4.1 Forsørgelsesstatus to år senere 39 % af de unge med bopæl i Brøndby primo 2012 modtog uddannelseshjælp i uge og yderligere 11 % modtog kontanthjælp. Det ses af Figur 4-1, der viser de unge fordelt efter forsørgelsesstatus i uge , opdelt efter bopæl to år tidligere. 18 % af de unge var i gang med uddannelse to år senere, og 27 % var blevet selvforsørgende. Andelene var nogenlunde de samme i resten af Østdanmark. Andelen der var i uddannelse eller var selvforsørgende varierer alt efter om den unge flyttede til eller fra Brøndby kommune eller flyttede fra Resten af Østdanmark (uden at flytte til Brøndby). Det fremgår af den følgende tabel, der viser de unges forsørgelsesstatus i uge opdelt efter deres bopælsstatus henholdsvis primo 2012 og uge Tabellen afspejler antagelig, at en del af de unge flytter for at starte på en uddannelse. Andelen der er startet i uddannelse er signifikant højere blandt de unge, der boede i resten af Østdanmark i 2012 og som ikke længere boede i Østdanmark i Til gengæld er andelen, der er selvforsørgende, signifikant mindre blandt de der er flyttet fra Østdanmark. Der er dog ikke signifikante forskelle på andelene, der er selvforsørgende eller startet på en uddannelse, mellem de unge der boede i Brøndby både i 2012 og 2014 og de unge, der var til- eller fraflyttet kommunen i perioden. 11 Uddannelsesoplysningerne er dog opgjort ultimo oktober 2011.

106 44 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Figur 4-1 Forsørgelsesstatus uge blandt unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der var i alderen år og modtog kontanthjælp to år tidligere. Opdelt efter unge med bopæl i Brøndby og resten af Østdanmark primo Kontanthjælp 11% 9% Uddannelseshjælp 39% 40% Dagpenge 0% 1% Anden midlertidig ydelse Permanent ydelse Udland el. død 4% 4% 0% 1% 0% 0% Uddannelse 18% 20% Selvforsørgelse 27% 24% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Brøndby Resten af Østdanmark Tabel 4-1 Forsørgelsesstatus uge blandt unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der var i alderen år og modtog kontanthjælp to år tidligere. Opdelt efter bopælsstatus primo 2012 og uge Kontanthjælp Uddannelseshjælp Dagpenge Anden midlertidig ydelse Permanent ydelse Udland el. død Uddannelse Selvforsørgelse Procentgrundlag Brøndby 2012 og % 40% 0% 5% 0% 0% 17% 26% 326 Brøndby 2012 fraflyttet i % 37% 0% 0% 0% 1% 25% 29% 92 Resten af Østdanmark 2012 og % 40% 1% 4% 1% 0% 20% 24% Resten af Østdanmark 2012 og Brøndby % 38% 1% 3% 0% 0% 23% 31% 113 Resten af Østdanmark 2012 fraflyttet i % 39% 1% 3% 1% 1% 28% 19% 972

107 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 45 Hvem bliver især selvforsørgende eller kommer i gang med uddannelse? Køn 4.2 Hvem bliver selvforsørgende eller kommer i gang med en uddannelse? I resten af kapitlet retter vi nu opmærksomheden imod de unge kontanthjælpsmodtagere (uden erhvervskompetencegivende uddannelse), der var selvforsørgende eller i gang med en uddannelse i alle ugerne 23, 24, 25 og , dvs. to år efter vores første målepunkt. Disse unge betragter vi som selvforsørgende eller under uddannelse. Vi tager udgangspunkt i de unges bopæl primo 2012 uanset hvor de boede i Mændene er i lidt højere grad selvforsørgende i resten af Østdanmark end kvinderne. I Brøndby ses den samme tendens, men her er forskellen på mænd og kvinder ikke signifikant, fordi procentgrundlaget er for lavt. Figur 4-2 Andel af de unge kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der var selvforsørgende eller under uddannelse to år senere. Opdelt efter køn. Mænd 48% 46% Kvinder 41% 41% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Brøndby Resten af Østdanmark Alder De unge, der var år, da de modtog kontanthjælp i uge (og som tidligere nævnt ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse på dette tidspunkt) er ikke i samme grad blevet selvforsørgende som de årige og de årige. Kun 32 % af de årige var således selvforsørgende to år senere, mens den tilsvarende andel f.eks. var 50 % blandt de årige.

108 46 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Figur 4-3 Andel af de unge kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der var selvforsørgende eller under uddannelse to år senere. Opdelt efter alder to år tidligere år 48% 53% år 50% 48% år 32% 35% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Brøndby Resten af Østdanmark Etnisk baggrund Der er ikke fundet signifikant forskel på andelen med dansk baggrund og andelen indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er blevet selvforsørgende eller kommet i gang med uddannelse to år senere. Figur 4-4 Andel af de unge kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der var selvforsørgende eller under uddannelse to år senere. Opdelt efter matchkategori to år tidligere. Jobklar 64% 68% Indsatsklar 35% 32% Midlertidig passiv 19% 17% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Brøndby Resten af Østdanmark Matchkategori Derimod er der en klar sammenhæng mellem de unges matchkategori i 2012 og andelen, der er blevet selvforsørgende eller kommet i gang med en uddannelse i Blandt de unge i Brøndby, som sagsbehandlerne kategoriserede som midlertidigt passive i slutningen af 2. kvartal 2012 er en femtedel (19 %) selvforsørgende eller i gang med uddannelse to år senere. Blandt de unge, der blev kategoriseret som indsatsklare i 2012, er en tredjedel (35 %) selvforsørgende eller i gang med

109 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 47 uddannelse i 2014, og blandt de, der blev kategoriseret som jobklare i 2012, er dette tilfældet for to tredjedele (68 %). Omvendt er der imidlertid også en tredjedel, der ikke er hverken selvforsørgende eller i gang med uddannelse to år senere på trods af, at de blev kategoriseret som jobklare i 2012 og denne andel er ifølge sagens natur endnu højere blandt de indsatsklare (65 %) og de midlertidigt passive (81 %). De samme tendenser ses i resten af Østdanmark. Børn For Brøndbys vedkommende er der ikke fundet signifikant forskel på andelen af med og uden børn, der er blevet selvforsørgende eller kommet i gang med uddannelse. I resten af Østdanmark er andelen, der er blevet selvforsørgende, lidt større (42 %) blandt de unge kvinder, der ikke havde børn i 2012 end blandt de unge, der havde børn (38 %), mens der ikke er forskel på selvforsørgelses- og uddannelsesgraden for mændene med og uden børn. Figur 4-5 Andel af de unge kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der var selvforsørgende eller under uddannelse to år senere. Opdelt efter område i Brøndby to år tidligere. Brøndby Strand 53% Brøndbyvester 34% Brøndbyøster 41% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figuren omfatter i alt 400 modtagere af kontanthjælp uden erhvervskompetencegivende uddannelse med bopæl i Brøndby kommune primo 2012 opdelt efter sogn. Brøndbyøster omfatter både Brøndbyøster og Nygårds sogn. Personer i Brøndby kommune, der havde løst sognebånd til sogne uden for kommunen på dette tidspunkt og personer med uoplyst sogn, indgår ikke i figuren. Bopæl Forudgående ledighed Det er især de unge fra Brøndby Strand, der er blevet selvforsørgende eller er kommet i gang med en uddannelse. Andelen, der er selvforsørgende eller under uddannelse er således 53 % blandt de unge i Brøndby Strand, mens den er 41 % blandt de unge i Brøndbyøster og 34 % blandt de unge i Brøndbyvester. Der er ikke signifikant forskel på andelen af unge, der er selvforsørgende/ under uddannelse i Brøndbyøster og Brøndbyvester. Jo mindre de unge havde været ledige i de foregående to år, dvs. i en toårig periode før uge , jo flere er blevet selvforsørgende eller kommet i gang med en uddannelse to år senere, dvs. i ugerne 23, 24, 25 og % af de unge, der

110 48 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE havde en ledighedsgrad under 25 % i en toårig periode før uge var således selvforsørgende eller i gang med en uddannelse to år senere. Til sammenligning gjaldt dette kun for 30 % af de unge, der havde en ledighedsgrad på %. Figur 4-6 Andel af de unge kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der var selvforsørgende eller under uddannelse to år senere. Opdelt efter ledighedsgrad over en toårig periode to år tidligere. Ledighedsgrad under 25% Ledighedsgrad 25-49% 60% 62% 54% 52% Ledighedsgrad 50-79% 39% 43% Ledighedsgrad % 30% 26% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Brøndby Resten af Østdanmark Figur 4-7 Andel af de unge kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der var selvforsørgende eller under uddannelse to år senere. Opdelt efter uddannelse i oktober Grundskole 1-8 kl. 33% 37% Grundskole 9-10 kl. 41% 42% Gymnasial uddannelse 66% 80% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Brøndby Resten af Østdanmark Uddannelse De unge modtagere af kontanthjælp i Brøndby, der havde gennemført en gymnasial uddannelse i oktober 2011, er i langt højere grad blevet selvforsørgende eller kommet i gang med uddannelse end de unge, der alene havde deres grundskoleuddannelse. 80 % af de unge med en gymnasial uddannelse, der modtog kontanthjælp i uge var således blevet selvforsørgende eller i gang med en uddannelse to år senere. Den tilsvarende andel var omkring halvt så stor (41 %) blandt de unge

111 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 49 kontanthjælpsmodtagere, der gennemført grundskolens 9. eller 10. klasse. Samtidig klarede de unge med en gymnasial uddannelse i Brøndby sig en del bedre end i resten af Østdanmark, hvor 66 % af de unge med en gymnasial uddannelse var selvforsørgende eller i gang med uddannelse to år senere. Der var ikke afgørende forskel på de unge, der alene fuldført grundskolens 8. klasse og de unge, der havde gennemført 9. eller 10. klasse. Figur 4-8 Andel af de unge kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der var selvforsørgende eller under uddannelse to år senere. Opdelt efter faderens uddannelse. Far lever ikke/ Ej i DK Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb Videregående uddannelse Uoplyst 29% 42% 45% 41% 56% 47% 37% 46% 48% 40% 41% 71% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Brøndby Øst-Danmark ekskl. Brøndby Forældrenes uddannelse I resten af Østdanmark har de unge modtagere af kontanthjælp, hvor faderen har en videregående eller en erhvervsfaglig uddannelse klaret sig lidt bedre end de unge, hvor faderen højst har en grundskoleuddannelse eller ikke lever eller bor i Danmark. 48 % af de unge, hvor faderen har en videregående uddannelse og 46 % af de unge hvor faderen har en erhvervsfaglig uddannelse var således selvforsørgende eller under uddannelse to år senere, mens den tilsvarende andel var 41 % blandt unge, hvis far højst har en grundskoleuddannelse (Figur 4-8). I Brøndby har de unge, hvis fædre har en videregående uddannelse klaret sig signifikant bedre end de unge, hvis fædre højst har en grundskole uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse eller som ikke lever eller bor i Danmark. 71 % af de unge, hvis fædre har en videregående uddannelse, var således selvforsørgende eller under uddannelse to år senere, mens andelen var 37 %, blandt de unge hvis fædre har en erhvervsfaglig uddannelse, 45 % blandt de unge hvis fædre har en grundskoleuddannelse, og 29 % blandt de unge hvis fædre ikke lever eller ikke bor i Danmark. Vi finder ikke tilsvarende forskelle på de unges overgang til selvforsørgelse eller uddannelse i Brøndby efter mødrenes uddannelse. Socioøkonomisk status Unge kontanthjælpsmodtagere i resten af Østdanmark med mødre, der er lønmodtagere på højeste eller mellemste niveau, er i højere grad blevet selvforsørgende eller kommet i gang med en uddannelse (50 %) end unge, hvis mødre er lønmodta-

112 50 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE gere i øvrigt (46 %) eller arbejdsløse (45 %), der igen i højere grad selvforsørgende/ i gang med uddannelse end unge, hvis mødre er uden for arbejdsstyrken (39 %) (Figur 4-9). Den tilsvarende sammenhæng finder vi ikke i Brøndby, hvor der ikke er signifikant forskel på andelene af de unge, der er blevet selvforsørgende. Unge i Brøndby hvis fædre er lønmodtagere på højeste eller mellemste niveau, har derimod klaret sig bedre end de øvrige unge kontanthjælpsmodtagere. Den samme tendens finder vi resten af Østdanmark. Andelen af unge i Brøndby, der er blevet selvforsørgende/ kommet i gang med uddannelse er 66 % blandt unge, hvis fædre er lønmodtagere på højeste eller mellemste niveau, 45 % blandt unge, hvis fædre er selvstændige, 46 % blandt unge, hvis fædre er lønmodtagere i øvrigt, 47 % blandt unge hvis fædre er uden for arbejdsstyrken, og 31 % blandt hvis fædre er arbejdsløse (Figur 4-10). Figur 4-9 Andel af de unge kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der var selvforsørgende eller under uddannelse to år senere. Opdelt efter moderens socioøkonomiske status ult. nov Lønmodtager på højeste/ mellemste niveau Lønmodtagere i øvrigt Arbejdsløse Personer udenfor arb. styrken 53% 50% 43% 46% 50% 45% 45% 39% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Brøndby Resten af Østdanmark Note: Figuren omfatter alene unge med mødre i Danmark. Der er set bort unge med mødre, der var selvstændige eller medarbejdende ægtefælle, da antallet af unge i Brøndby i disse grupper er under 5. Karakterer i grundskolen De unge, der var kontanthjælpsmodtagere i uge , og som to år senere er selvforsørgende eller i gang med en uddannelse havde et højere gennemsnit i dansk og matematikfagene ved folkeskolens afgangsprøve end de unge, der ikke var blevet selvforsørgende/ kommet i gang med en uddannelse. Gennemsnittet i dansk og matematikfagene var således 4,4 blandt de, der var blevet selvforsørgende eller kommet i gang med en uddannelse i 2014 og 3,8 blandt de, der ikke var blevet selvforsørgende eller kommet i gang med en uddannelse.

113 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 51 Figur 4-10 Andel af de unge kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der var selvforsørgende eller under uddannelse to år senere. Opdelt efter faderens socioøkonomiske status. Selvstændig Lønmodtager på højeste/ mellemste niveau Lønmodtagere i øvrigt Arbejdsløse Personer udenfor arb. styrken 45% 46% 52% 46% 45% 31% 42% 47% 40% 66% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Brøndby Resten af Østdanmark Note: Figuren omfatter alene unge med fædre i Danmark. Der er set bort unge med fædre, der var medarbejdende ægtefælle, da antallet af unge i både Brøndby og Resten af Østdanmark i denne gruppe er under 5. Personlige karakteristika af størst betydning 4.3 Personlige karakteristika der har størst betydning Vi har gennemført en analyse af, hvilke personlige karakteristika, der ser ud til at have størst betydning for sandsynligheden for at blive selvforsørgende eller komme i gang med en uddannelse for de unge i Brøndby kommune. I analysen tager vi samtidig højde for betydningen af alle de forhold, der indgår i analysen. Det drejer sig om de unges køn, aldersgruppe, etniske baggrund, om de har børn, karaktergennemsnit i fagene dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve, uddannelse, moderens uddannelse, faderens uddannelse og deres forudgående ledighed over en periode på to år. Udgangspunktet er igen unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der modtog kontanthjælp i uge De forhold, der har størst betydning for chancen for at være selvforsørgende eller i gang med en uddannelse i alle ugerne 23, 24, 25 og er: De unges egen uddannelse unge kontanthjælpsmodtagere, der har en gymnasial uddannelse har større sandsynlighed for at blive selvforsørgende eller komme i gang med en uddannelse end unge, der alene har gennemført grundskolen. Faderens uddannelse unge kontanthjælpsmodtagere, hvis fædre har en videregående uddannelse har større sandsynlighed for at blive selvforsørgende eller komme i gang med en uddannelse end unge, hvis fædre har en erhvervsfaglig uddannelse.

114 52 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE De unges forudgående ledighed i de seneste to år, dvs. i perioden uge uge unge med en ledighedsgrad i denne periode på % har væsentlig mindre sandsynlighed for at blive selvforsørgende eller komme i gang med en uddannelse end unge, der ikke havde lige så høje ledighedsgrader i den pågældende periode.

115 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 53 Indhold Datagrundlag 5 Barrierer for påbegyndelse og fastholdelse i uddannelse Dette kapitel indeholder en analyse af de barrierer, som sagsbehandlerne vurderer, at de unge står over for i forhold til at starte på en opnå en fast tilknytning på arbejdsmarkedet. Analysen er baseret på informationer indhentet i forbindelse med en sagsgennemgang af næsten samtlige sager blandt unge modtagere af uddannelseshjælp i Brøndby. I alt indgår 351 sager i sagsgennemgangen. Sagsgennemgangen er blevet gennemført af sagsbehandlere i Jobcenter Brøndby på grundlag af et elektronisk spørgeskema udarbejdet af COWI. Resultaterne er efterfølgende blevet statistisk behandlet. Sagsgennemgangen er foretaget i løbet af december 2014 og januar Målgruppen for sagsgennemgangen 5.1 Målgruppen for sagsgennemgangen De unge, der indgår i sagsgennemgangen, omfatter 253 unge, der også modtog uddannelseshjælp i første halvår , og 77 unge der ikke modtog uddannelseshjælp i første halvår Hertil kommer 21 unge, som vi ikke har registerdata om, enten fordi de ikke var fyldt 17 år endnu den 1. januar 2014, eller fordi de ikke boede i Østdanmark på dette tidspunkt. 1 % af de unge i sagsgennemgangen var åbenlyst uddannelsesparate. 34 % var uddannelsesparate og 64 % var aktivitetsparate. Herudover viser Figur 5-1 de unge i sagsgennemgangen fordelt efter udvalgte kendetegn. Med en enkelt undtagelse afskiller de unges fordeling på disse kendetegn sig ikke signifikant fra fordelingen blandt de unge, der modtog uddannelseshjælp i 2. kvartal Den eneste undtagelse fra dette billede er, de unge modtagere af 12 Heraf boede 13 i resten af Østdanmark den 1. januar Heraf boede 6 i resten af Østdanmark den 1. januar 2014.

116 54 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE uddannelseshjælp ved årsskiftet 2014/ 2015 omfatter flere unge med kortere ledighedserfaring i de foregående to år. 26 % af de unge i sagsgennemgangen havde været ledige i mindre end 25 % af ugerne i de foregående to år. Den tilsvarende andel var 17 % blandt de unge, der modtog uddannelseshjælp i 2. kvartal Figur 5-1 De unge i sagsgennemgangen fordelt efter udvalgte kendetegn Køn: Mænd Kvinder 44% 56% Alder: år år år 19% 43% 38% Etnisk baggrund: Dansk Vestlige lande Ikke-vestlige lande 3% 26% 71% Familietype: Hjemmeboende uden børn Enlig uden børn Enlig med børn Ægtepar/ samlevende uden børn Ægtepar/ samlevende med børn 7% 11% 12% 31% 39% Bopæl: Brøndby Strand Brøndbyvester Brøndbyøster 14% 37% 49% Foregående to års ledighed: Ledighedsgrad under 25 % Ledighedsgrad 25 % - 49 % Ledighedsgrad under 50 % - 79 % Ledighedsgrad 80 % % 26% 15% 20% 39% Uddannelse: 8. klasse klasse Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse 4% 7% 1% 88% 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 Note: Figuren omfatter 330 unge, hvorom der findes registeroplysninger i datamaterialet jf. teksten. Bopæl omfatter alene personer i Brøndby kommune med kendt sognetilhørsforhold i Brøndby primo Herudover er gruppen fortsat ramt af massive ledighedsproblemer. 59 % af de unge i sagsgennemgangen har været ledige i mindst halvdelen af ugerne i de sidste to år, og 39 % af de unge har været ledige i mindst 80 % af tiden. Hertil kommer, at 6 %

117 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 55 af de unge ifølge sagsbehandlerne ikke havde en fast bopæl, da sagsgennemgangen blev gennemført. Uddannelsesmål 5.2 De unges uddannelsesmål En meget stor del af de unge er ifølge sagsbehandlerne uafklarede om deres uddannelsesmål. Det drejer sig om 35 % af de unge modtagere af uddannelseshjælp. Hertil kommer, at en stor del af sagsbehandlerne enten ikke har svaret på sagsgennemgangens spørgsmål om, hvad der er den unges uddannelsesmål, eller svaret at uddannelsesmålet er ukendt. Det er tilfældet for yderligere 13 % af de unge. Samlet set har omkring halvdelen af de unge modtagere af uddannelseshjælp (48 %) dermed ikke et uddannelsesmål, der er kendt af Brøndby Kommune. Det er tilfældet for 31 % af de uddannelsesparate unge, og 58 % af de aktivitetsparate. Det hyppigste uddannelsesmål er pædagog eller en uddannelse inden for det pædagogiske området, der nævnes af 5 % af de unge i sagsgennemgangen. Herudover er de følgende uddannelsesmål de hyppigste: butiksområdet (3 %), chauffør (3 %), It-området (3 %), Sosu-uddannelsen (2 %), mekaniker (2%) og kok mv. (2 %). Hvornår kan de unge forventes at starte på en uddannelse Spørgsmål er nu, hvornår sagsbehandlerne forventer, at de unge kommer i gang med en uddannelse. Det ses af Figur 5-2, der viser sagsbehandlernes vurdering for de uddannelsesparate og aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp. Det er åbenlyst, at der er væsentlig større usikkerhed om, hvornår gruppen af aktivitetsparate unge forventes at være i stand til at starte på en uddannelse. For 49 % af de aktivitetsparate ved sagsbehandlerne ikke, hvornår den unge kan forventes at starte. Blandt de uddannelsesparate unge er den tilsvarende andel 9 %. Figur 5-2 Uddannelsesparate og aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp fordelt efter, hvornår sagsbehandlerne forventer, de kommer i gang med en uddannelse Uddannelsesparat 7% 3% 9% 35% 46% Aktivitetsparat 10% 13% 16% 12% 49% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Inden for 6 md. Om 6 12 mdr. Om 1-2 år Om mere end 2 år Ved ikke Note: Åbenlyst uddannelsesparate er ikke vist i figuren, da der kun indgår 5 åbenlyst uddannelsesparate unge i sagsgennemgangen.

118 56 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Herudover er det vurderingen, at 35 % af de uddannelsesparate vil kunne starte på en uddannelse inden for 6 måneder og 81 % inden for et år. Blandt de aktivitetsparate forventes 10 % at kunne starte på en uddannelse inden for 6 måneder og 23 % inden for et år. Barrierer for uddannelse 5.3 Barrierer i forhold til uddannelse Sagsbehandlerne i Jobcenter Brøndby blev bedt om at angive de tre væsentligste barrierer, for at borgeren kan starte på en uddannelse. Antallet af barrierer, som de sagsbehandlerne angav for de enkelte unge afspejler tydeligt de unges visitationskategori. For 17 % af de unge uddannelsesparate angav sagsbehandlerne, at der ikke var nogen barrierer for den unge kunne gå i gang med en uddannelse. 19 % af uddannelsesparate vurderedes at have en barriere, 23 % vurderedes at have to barrierer, og 42 % havde ifølge sagsbehandlerne mindst tre barrierer. Tilsvarende vurderedes 1 % af de aktivitetsparate unge ikke at have nogen barrierer for at kunne gå i gang med en uddannelse. 7 % vurderedes at have en barriere, 15 % vurderedes at have to barrierer, og 78 % havde mindst tre barrierer. Uddannelsesparate Typer af barrierer De ti hyppigste barrierer blandt de uddannelsesparate er: manglende motivation (25 %) at den unge er uafklaret om uddannelsesvalget (23 %) kategorien 'andet' (18 %) 14 en socialt belastet opvækst (17 %) manglende tro på egne evner (12 %) psykisk sygdom (med diagnose) (11 %) manglende sociale kompetencer (10 %) økonomiske barrierer (9 %) faglige udfordringer på grund af negative erfaringer fra grundskolen (8 %) en plettet straffeattest (8 %) Herudover fremgår de uddannelsesparates øvrige barrierer af Figur Andet dækker over barrierer, der ikke indgik i spørgeskemaet, men er nævnt i kommentarfeltet, dvs. især barrierer som manglende elevplads, barsel og skoletræthed, der også er indsat i figuren.

119 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 57 Figur 5-3 Uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp fordelt efter hyppigheden af barrierer for, at de kan starte på en uddannelse Ingen barrierer Manglede motivation Uafklaret om uddannelsesvalg Andet Socialt belastet opvækst Manglende tro på egne evner/ selvtillid/ selvværd Psykisk sygdom (med diagnose) Manglende sociale kompetencer Økonomiske barrierer (gæld/ har ikke råd til uddannelse) Negative erfaringer fra grundskolen: Faglige udfordringer Plettet straffeattest Misbrug Negative erfaringer fra grundskolen: Sociale udfordringer Manglende læse-, skrive- og matematikkundskaber Eneforsørger Mangler elevplads Psykiske problemer (uden diagnose) Børnepasningsproblem Fysiske helbredsproblemer (dårlig ryg mv.) Mangel på danskkundskaber (sprog) Barsel Dårligt begavet Fysisk funktionsnedsættelse Personlig fremtræden (overvægt/manglende hygiejne mv.) Udsat for vold 12% 11% 10% 9% 8% 8% 8% 7% 7% 7% 7% 5% 4% 4% 4% 3% 2% 1% 1% 1% 17% 17% 18% 23% 25% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Aktivitetsparate De ti hyppigste barrierer blandt de aktivitetsparate er: psykisk sygdom (med diagnose) (44 %) en socialt belastet opvækst (36 %) manglende sociale kompetencer (20 %) psykiske problemer (uden diagnose) (19 %) misbrug (16 %) fysiske helbredsproblemer (15 %) kategorien 'andet' (15 %) 15 faglige udfordringer på grund af negative erfaringer fra grundskolen (15 %) manglende tro på egne evner (15 %) plettet straffeattest (11 %) Disse og de aktivitetsparates øvrige barrierer fremgår af Figur Andet dækker over barrierer som misbrug, sygdom eller handicap, angst og utryghed fordi den unge har været udsat for vold, og/ eller at den unge er udad reagerende og opfarende. Disse barrierer er indsat i figuren, hvor det har været muligt.

120 58 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Figur 5-4 Aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp fordelt efter hyppigheden af barrierer for, at de kan starte på en uddannelse Ingen barrierer Psykisk sygdom (med diagnose) Socialt belastet opvækst Manglende sociale kompetencer Psykiske problemer (uden diagnose) Misbrug Fysiske helbredsproblemer (dårlig ryg mv.) Andet Negative erfaringer fra grundskolen: Faglige udfordringer Manglende tro på egne evner/ selvtillid/ selvværd Plettet straffeattest Dårligt begavet Uafklaret om uddannelsesvalg Negative erfaringer fra grundskolen: Sociale udfordringer Manglende læse-, skrive- og matematikkundskaber Manglede motivation Børnepasningsproblem Eneforsørger Fysisk funktionsnedsættelse Personlig fremtræden (overvægt/manglende hygiejne mv.) Økonomiske barrierer (gæld/ har ikke råd til uddannelse) Udsat for vold Mangel på danskkundskaber (sprog) Mangler elevplads Barsel 1% 20% 19% 16% 15% 15% 15% 15% 11% 10% 10% 8% 6% 6% 5% 5% 3% 3% 3% 3% 2% 1% 0% 36% 44% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Klyngeanalyse 5.4 Typologier af unge På baggrund af oplysningerne om de unges barrierer, har vi forsøgt at identificere typologier af unge modtagere af uddannelseshjælp. Analysen er udført ved hjælp af en statistisk metode, der hedder klyngeanalyse. Det vi mere konkret har gjort er, at vi har forsøgt at identificere grupper af unge, som står overfor stort set de samme typer af barrierer. Analysen udpeger i alt 12 klynger af unge: Klynge 1: Psykisk sygdom med diagnose (24 %) Denne gruppe er den største. Den omfatter en fjerdedel af samtlige modtagere af uddannelseshjælp og en tredjedel af de aktivitetsparate unge (33 %). 9 % af de uddannelsesparate indgår i denne klynge. Flertallet af de unge i gruppen er mænd (61 %), og der er relativt mange unge (48 %) med en ledighedsgrad på % over de sidste to år. Omfanget af psykiske lidelser og problemer er omfattende. 99 % af de unge i klyngen har en psykisk sygdom med diagnose, og 8 % har psykiske problemer uden diagnose. Gruppen er samtidig præget af mangel på sociale kompetencer (34 %), en socialt belastet opvækst (34 %) og manglende tro på egne evner (21 %). Samtidig er en del af de unge i denne klynge også ramt af fysiske helbredsproblemer (14 %).

121 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 59 Klynge 2: Socialt belastet opvækst (15 %) Denne klynge omfatter 15 % af de unge modtagere af uddannelseshjælp. 18 % af de aktivitetsparate og 9 % af de uddannelsesparate. Flertallet af de unge i gruppen er mænd (61 %). 35 % af de unge i gruppen har en ledighedsgrad på % over de sidste to år. 56 % af de unge i klyngen har haft en socialt belastet opvækst og har både fagligt (53 %) og socialt (43 %) negative erfaringer fra grundskolen. 26 % af gruppen karakteriseres af sagsbehandlerne som dårligt begavede. Samtidig har en del af de unge i gruppen misbrugsproblemer (17 %) og/ eller en psykisk sygdom med diagnose (17 %). En tiendedel af de unge i klyngen mangler tro på egne evner (11 %). Klynge 3: Manglende motivation (14 %) De unge i klynge 3 omfatter 14 % af modtagerne af uddannelseshjælp. Gruppen udgør en relativt stor del af de uddannelsesparate (25 %) og en mindre del af de aktivitetsparate unge (8 %). Der er relativt mange mænd i denne gruppe (71 %). Andelen med en ledighedsgrad på % over de sidste to år er relativt lav (30 %). 64 % af de unge i denne gruppe er uafklarede om deres valg af uddannelse og for 62 % af de unge udgør manglende motivation en af de tre væsentligste barrierer for, at de unge kan starte på en uddannelse. Gruppen er samtidig præget af, at relativt mange i gruppen har en psykisk sygdom med diagnose (28 %) og/ eller manglende sociale kompetencer. (26 %). Misbrugsproblemer udgør også en væsentlig barriere for en del af de unge i denne klynge (16 %). Klynge 4: Psykiske problemer uden diagnose (12 %) De unge i klynge 4 omfatter 12 % af modtagerne af uddannelseshjælp. Gruppen udgør især en del af de aktivitetsparate (16 %). Gruppen udgør kun en mindre del af de uddannelsesparate (6 %). Der er relativt mange kvinder i denne gruppe (53 %). Andelen med en ledighedsgrad på % over de sidste to år er relativt høj (60 %). Klyngen er karakteriseret ved, at en meget stor del af gruppen har psykiske problemer uden diagnose (79 %). 40 % af de unge i klyngen har haft en socialt belastet opvækst, og mange af de unge mangler tro på egne evner (35 %). Samtidig mangler en stor del af de unge i gruppen sociale kompetencer (28 %). Misbrug (14 %) og fysiske helbredsproblemer (12 %) spiller også en rolle i denne klynge. Klynge 5: Kriminalitet og/ eller misbrug (8 %) De unge i klynge 5 omfatter både 8 % af modtagerne af uddannelseshjælp, 8 % af de aktivitetsparate og 8 % af de uddannelsesparate. Langt de fleste i denne gruppe er mænd (96 %). Andelen med en ledighedsgrad på % over de sidste to år er lav (25 %). En meget stor del af de unge i denne klynge har en plettet straffeattest (89 %) og 46 % har misbrugsproblemer. 36 % af de unge i klyngen har haft en socialt belastet opvækst, og manglende motivation udgør en væsentlig barriere for stor del af de unge (28 %). En del af de unge har samtidig negative erfaringer fra grundskolen i form af faglige udfordringer (14 %) og 11 % af de unge har psykiske problemer uden diagnose. Klynge 6: Ingen barrierer (7 %) De unge i klynge 6 omfatter 7 % af modtagerne af uddannelseshjælp, 17 % af de uddannelsesparate og 1 % af de aktivitetsparate. Ingen af de unge i denne gruppe vurderes at have nogen væsentlige barrierer for at kunne starte på en uddannelse.

122 60 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Klynge 7: Fysiske helbredsproblemer (5 %) De unge i klynge 7 omfatter 5 % af modtagerne af uddannelseshjælp, 8 % af de aktivitetsparate og 1 % af de uddannelsesparate. Alle de unge i denne klynge har fysiske helbredsproblemer. En meget stor del af de unge i klyngen har desuden haft en socialt belastet opvækst (42 %). 21 % af de unge i gruppen har psykisk sygdom med diagnose. Samtidig er 21 % af de unge uafklarede om deres valg af uddannelse. Klynge 8: Socialt belastet eneforsørger (4 %) De unge i klynge 8 omfatter 4 % af modtagerne af uddannelseshjælp, 3 % af de aktivitetsparate og 7 % af de uddannelsesparate. Alle de unge i denne klynge er eneforsørgere. En meget stor del af de unge i klyngen har desuden haft en socialt belastet opvækst (40 %). Samtidig udgør børnepasningsproblemer en væsentlig barriere for en del af de unge i gruppen (27 %), der også er præget af negative erfaringer fra grundskolen i form af faglige udfordringer (27 %). Klynge 9: Manglende elevplads (3 %) De unge i klynge 9 omfatter 3 % af modtagerne af uddannelseshjælp, 1 % af de aktivitetsparate og 7 % af de uddannelsesparate. For 90 % af de unge i denne klynge udgør en manglende elevplads en væsentlig barriere for at de unge kan starte på en uddannelse. Gruppen omfatter unge, som sagsbehandlerne alene vurderer har tre barrierer for at kunne starte på en uddannelse: Manglende elevplads, børnepasningsproblemer, og manglende tro på egne evner. Klynge 10: Manglende danskkundskaber (3 %) De unge i klynge 10 omfatter 3 % af modtagerne af uddannelseshjælp, 2 % af de aktivitetsparate og 5 % af de uddannelsesparate. For 90 % af de unge i denne klynge udgør manglende danskkundskaber en væsentlig barriere for, at de unge kan starte på en uddannelse. Manglende læse-, skrive- og matematikkundskaber spiller desuden en væsentlig rolle for en meget stor del af de unge i klyngen (60 %). Klynge 11: Økonomiske barrierer (3 %) De unge i klynge 11 omfatter 3 % af modtagerne af uddannelseshjælp, 2 % af de aktivitetsparate og 4 % af de uddannelsesparate. For alle de unge i denne klynge udgør økonomiske barrierer i form af gæld, eller at de ikke har råd til at uddanne sig en væsentligt barriere. Samtidig udgør børnepasningsproblemer en væsentlig barriere for 56 % af de unge i denne klynge. Klynge 12: Barsel (1 %) De unge i klynge 12 omfatter 1 % af modtagerne af uddannelseshjælp, 0 % af de aktivitetsparate og 3 % af de uddannelsesparate. For alle de unge i denne klynge udgør barsel den eneste væsentlige barriere for, at de unge kan starte på en uddannelse. Klyngernes betydning i form af andelen af de unge, der indgår i de enkelte klynger blandt de uddannelsesparate og aktivitetsparate unge, fremgår af Figur 5-5.

123 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 61 Figur 5-5 Andel af de unge der indgår i de enkelte klynger. Opdelt efter visitationskategori. Psykisk sygdom med diagnose 9% 33% Socialt belastet opvækst 9% 18% Manglende motivation 8% 25% Psykiske problemer uden diagnose 6% 16% Kriminalitet og/ eller misbrug 8% 8% Ingen barrierer 1% 17% Fysiske helbredsproblemer 1% 8% Socialt belastet eneforsørger 3% 7% Manglende elevplads Manglende dansk-kundskaber 1% 2% 7% 5% Økonomiske barrierer 4% 2% Barsel 0% 3% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Uddannelsesparat Aktivitetsparat Note: Åbenlyst uddannelsesparate er ikke vist i figuren, da der kun indgår 5 åbenlyst uddannelsesparate unge sagsgennemgangen. Figur 5-6 De unge modtagere af uddannelseshjælp fordelt efter, hvornår de forventes at kunne starte på en uddannelse. Opdelt efter klynge for unge i de fem største klynger. Psykisk sygdom med diagnose Socialt belastet opvækst Manglende motivation Psykiske problemer uden diagnose Kriminalitet og/ eller misbrug 19% 9% 16% 13% 9% 10% 6% 16% 21% 19% 7% 18% 7% 40% 38% 36% 39% 55% 53% 68% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Inden for 1 år Om 1-2 år Om mere end 2 år Ved ikke

124 62 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE En yderligere analyse viser, at kun få af de unge i klyngerne 'psykisk sygdom med diagnose' og 'psykisk sygdom uden diagnose' forventes at kunne starte på en uddannelse inden for et år. Det gælder således kun 19 % af de unge i klyngen 'psykisk sygdom med diagnose' og 21 % i klyngen 'psykisk sygdom uden diagnose' (Figur 5-6). Sagsbehandlernes svar tyder desuden på, at de er meget usikre om, hvornår de unge i disse to grupper kan starte på en uddannelse. For de unge i klyngen 'psykisk sygdom med diagnose' svarer 55 % af sagsbehandlerne 'ved ikke' til spørgsmålet om, hvornår de unge kan starte på en uddannelse, og for de unge i klyngen 'psykisk sygdom uden diagnose' er andelen 53 %. Usikkerheden om, hvornår de unge kan starte på en uddannelse er også relativt stor blandt de unge i klyngerne 'kriminalitet og/ eller misbrug' og 'socialt belastet opvækst', hvor henholdsvis 39 % og 38 % af sagsbehandlerne svarer 'ved ikke'. Der er ikke fundet signifikante forskelle på uddannelsesniveauet mellem de fem største klynger, bortset fra at ingen af de unge i klyngen 'kriminalitet og/ eller misbrug' har en gymnasial uddannelse. Tilbud 5.5 Tilbud de sidste 12 måneder De tilbud som flest unge har deltaget i inden for de sidste 12 måneder er særligt tilrettelagte projekter (36 % af de uddannelsesparate og 42 % af de aktivitetsparate), virksomhedspraktik (38 % af de uddannelsesparate og 33 % af de aktivitetsparate). Figur 5-7 Andel af de unge modtagere af uddannelseshjælp, der har deltaget i de viste tilbud inden for de sidste 12 måneder. Opdelt efter visitationskategori. Almen voksenuddannelse 4% 8% Ansættelse med løntilskud Erhvervsuddannelse 3% 2% 8% 9% Korte vejlednings- og afklaringsforløb 6% 32% Læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus 14% 10% Mentor 4% 30% Nytteindsats Personlig assistance 3% 0% 1% 2% Særligt tilrettelagt projekt 36% 42% Virksomhedspraktik 33% 38% Øvrige uddannelser og kurser 5% 5% Har ikke deltaget i nogen tilbud 12% 12% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Uddannelsesparat Aktivitetsparat Note: Åbenlyst uddannelsesparate er ikke vist i figuren, da der kun indgår 5 åbenlyst uddannelsesparate unge sagsgennemgangen. Herudover afspejler de unges deltagelse i tilbuddene også deres visitationskategori. De uddannelsesparate har i højere grad deltaget i korte vejlednings- og afklarings-

125 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 63 forløb og erhvervsuddannelse end de aktivitetsparate, der derimod i højere grad har fået tilbud om mentorer. 32 % af de uddannelsesparate har deltaget i korte vejlednings- og afklaringsforløb, og 9 % har været i gang med erhvervsuddannelse. Blandt de aktivitetsparate er disse andele henholdsvis 6 % og 2 %. Omvendt har 30 % af de aktivitetsparate haft en mentor, mens dette kun gælder for 4 % af de uddannelsesparate (Figur 5-7). Unge med ledighedsgrader under 50 % inden for de sidste to år har i større grad været i gang med erhvervsuddannelse (8 %) eller deltaget i kortere vejlednings- og afklaringsforløb (21 %) inden for de sidste 12 måneder end de unge med større ledighedsgrader (hhv. 3 % og 11 %), mens unge med højere ledighedsgrader, dvs. 50 % % i de sidste to år i større grad har haft en mentor (26 %) og været i virksomhedspraktik (42 %) end de unge med mindre ledighedsgrader (hhv. 14 % og 27 %). Figur 5-8 Andel af de unge modtagere af uddannelseshjælp, der har deltaget i de viste tilbud inden for de sidste 12 måneder. Opdelt efter forudgående ledighed i de sidste to år. Almen voksenuddannelse 6% 6% Ansættelse med løntilskud 3% 6% Erhvervsuddannelse 3% 8% Korte vejlednings- og afklaringsforløb 11% 21% Læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus 10% 11% Mentor 14% 26% Nytteindsats 1% 1% Personlig assistance 2% 2% Særligt tilrettelagt projekt 38% 44% Virksomhedspraktik 27% 42% Øvrige uddannelser og kurser 7% 4% Har ikke deltaget i nogen tilbud 9% 16% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Ledighedsgrad 0-49 % Ledighedsgrad 50 % % Note: Figuren omfatter alene unge, der var fyldt 17 år den 1. januar 2014 som boede i Østdanmark på dette tidspunkt. Tilbud i klyngerne Figur 5-9 viser hvilke tilbud de unge i de fem største klynger har deltaget i inden for de sidste 12 måneder. De vigtigste konklusioner er: Kortere afklarings- og vejledningsforløb og læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser er i højere grad blevet anvendt til unge i klyngerne 'socialt belastet opvækst' (23 %, 23 %) og 'manglende motivation' (26 %, 20 %) end til unge i klyngerne 'psykisk sygdom med diagnose' (8 %, 7 %) og 'psykiske problemer uden diagnose' (9 %, 5 %).

126 64 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Mentorer er i højere grad blev anvendt til unge i klyngen 'psykisk sygdom med diagnose' (35 %) end til unge i klyngen 'socialt belastet opvækst' (15 %). Personlig assistance er i højere grad blevet brugt til unge i klyngen 'manglende motivation' (8 %) end til unge i klyngerne 'socialt belastet opvækst' (0 %) og 'kriminalitet og/ eller misbrug' (0 %). Figur 5-9 Andel af de unge modtagere af uddannelseshjælp, der har deltaget i de viste tilbud inden for de sidste 12 måneder. Opdelt efter klynge for unge i de fem største klynger. Almen voksenuddannelse 0% 1% Ansættelse med løntilskud 2% 1% 2% Erhvervsuddannelse 2% Korte vejlednings- og afklaringsforløb Læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus Mentor Nytteindsats Personlig assistance Særligt tilrettelagt projekt Virksomhedspraktik Øvrige uddannelser og kurser Har ikke deltaget i nogen tilbud 8% 6% 6% 9% 8% 6% 11% 10% 7% 8% 9% 14% 7% 5% 11% 15% 1% 0% 4% 0% 0% 0% 2% 8% 2% 0% 23% 26% 23% 20% 35% 22% 30% 32% 38% 38% 36% 36% 32% 32% 30% 6% 4% 8% 2% 7% 8% 15% 6% 7% 18% 48% 44% 43% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Psykisk sygdom med diagnose Socialt belastet opvækst Manglende motivation Psykiske problemer uden diagnose Kriminalitet og/ eller misbrug

127 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 65 6 Bevægelsesmønstre Hvordan har udviklingen været i antallet af unge, der modtager uddannelseshjælp fra januar december 2014? Hvor længe har de unge modtagere af uddannelseshjælp været tilknyttet jobcenter Brøndby? Hvor mange har skiftet visitationsgruppe fra 1. kvartal til 3. kvartal? Hvad afsluttes de unge til, og hvor mange dukker op i jobcenteret igen som gengangere? Disse spørgsmål belyses i dette kapitel, der fokuserer på udvalgte bevægelsesmønstre blandt modtagerne af uddannelseshjælp. Januar december Udviklingen fra januar december 2014 Antallet af modtagere af uddannelseshjælp i Brøndby Kommune faldt 10 % fra januar til december Faldet skyldes først og fremmest et fald i antallet af uddannelsesparate på 37 %. Antallet af aktivitetsparate steg derimod med 20 % i perioden. Tabel 6-1 Udviklingen i antallet af modtagere af uddannelseshjælp i perioden januar december 2014 i Brøndby Kommune. Januar 2014 December 2014 Ændring fra jan. - dec. Åbenlyst uddannelsesparat % Uddannelsesparat % Aktivitetsparat % I alt % Kilde: Jobindsats.dk Bevægelser mellem visitationsgrupperne 6.2 Bevægelser mellem visitationsgrupperne Figur 6-2 viser hvilke ydelser og visitationsgrupper modtagerne af uddannelseshjælp i uge modtog og var visiteret til i henholdsvis 1. kvartal 2014 og 3. kvartal Procentgrundlaget i tabellen udgøres af de 378 unge, der modtog uddannelseshjælp i Brøndby i uge

128 66 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE Samlet set var 2 % af modtagerne af uddannelseshjælp i uge visiteret som åbenlyst uddannelsesparate, 42 % var visiteret som uddannelsesparate, og 56 % var visiteret som aktivitetsparate ultimo 1. kvartal Ultimo 3. kvartal 2014 var 1 % af disse unge åbenlyst uddannelsesparate, 21 % var uddannelsesparate og 49 % var aktivitetsparate. Herudover var 14 % selvforsørgende i uge , 13 % var under uddannelse og 2 % modtog andre ydelser end uddannelseshjælp. Alt i alt var 27 % af de unge modtagere af uddannelseshjælp i 1. kvartal 2014 således selvforsørgende eller under uddannelse ultimo 3. kvartal Desuden var der sket en opjustering af de unges parathed til at gå i gang med en uddannelse blandt 3 % af de unge og en nedjustering blandt 4 % af de unge. Tabel 6-2 Unge modtagere af uddannelseshjælp i uge i Brøndby Kommune fordelt efter visitationsgruppe ultimo 1. kvartal 2014 samt ydelse (uge ) og visitationsgruppe ultimo 3. kvartal kvartal 2014fffffffff Selvforsørgelse (ingen ydelse) Under uddannelse 3. kvartal 2014 Andre ydelser end uddannelseshjælp Uddannelseshjælp Åbenlyst uddannelsesparat Uddannelsesparat Aktivitetsparat Åbenlyst uddannel- 0% 2% 0% 0% 0% 0% Uddannelsesparat 9% 8% 1% 1% 19% 4% Aktivitetsparat 5% 3% 1% 0% 2% 45% NB! Bemærk at tabellens procentgrundlag er samtlige modtagere af uddannelseshjælp i uge Andre ydelser end uddannelseshjælp: Sygedagpenge, kontanthjælp, forrevalidering, revalidering, arbejdsmarkedsydelse eller ressourceforløb. Varigheden af de unges tilknytning 6.3 Varigheden af de unges tilknytning til jobcenteret Vi har undersøgt, hvor længe de unge, der modtog uddannelseshjælp i uge , har været tilknyttet jobcenter Brøndby. Ikke overraskende er det specielt en væsentlig del af de aktivitetsparate, der har været tilknyttet jobcenteret meget længe. En tiendedel af de aktivitetsparate har været tilknyttet jobcenteret i mere end 4½ år, og godt en fjerdedel har været tilknyttet jobcenteret i mere end 2½ år (Tabel 6-3). Omvendt har 90 % af de åbenlyst uddannelsesparate kun været tilknyttet jobcenteret i op til ½ år. Det samme er tilfældet for godt halvdelen af de uddannelsesparate (52 %). 12 % af de uddannelsesparate har været tilknyttet jobcenteret i mere end 1½ år og 4 % har været tilknyttet i mere end 2½ år. 16 For nogle af de selvforsørgendes vedkommende kan fraværet af ydelser i den pågældende uge eventuelt være udtryk for en pålagt sanktion.

129 UNGE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP - KVANTITATIV ANALYSE 67 Tabel 6-3 Unge modtagere af uddannelseshjælp i uge fordelt efter, hvor længe de har været tilknyttet jobcenter Brøndby. 0 ½ år ½ år - 1½ år 1½ år - 2½ år 2½ år - 4½ år Mere end 4½ år Procentgrundlag Åbenlyst uddannelsesparat 90% 10% 0% 0% 0% 10 Uddannelsesparat 52% 35% 8% 4% 0% 144 Aktivitetsparat 22% 36% 17% 17% 9% Hvad afsluttes de unge til og hvor mange kommer igen? Hvad afsluttes de unge til? Hvad afsluttes de unge til, når de ophører med at få uddannelseshjælp? Vi har undersøgt problemstillingen ved at tage udgangspunkt i de unge, der modtog uddannelseshjælp i 1. kvartal 2014, og som ophørte med at få det i mindst tre uger på et tidspunkt i perioden frem til uge Spørgsmålet er, hvilken forsørgelsesstatus disse unge har tre uger senere, dvs. fire uger efter seneste uge med uddannelseshjælp. Resultatet fremgår af Figur 6-1. Figur 6-1 Forsørgelsesstatus fire uger efter seneste uge med uddannelseshjælp. Unge modtagere af uddannelseshjælp i Brøndby i 1. kvartal 2014, der ophørte med at få uddannelseshjælp i mindst tre uger i perioden frem til uge Selvforsørgelse 72% Uddannelse 20% Anden midlertidig 4% Uddannelseshjælp 3% Kontanthjælp 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 225 unge ophørte med at modtage uddannelseshjælp i mindst tre uger i den pågældende periode. Vurderet ud fra deres forsørgelsesstatus tre uger senere afsluttes de fleste af de unge til arbejde eller uddannelse, når de afsluttes. Langt de fleste af

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

Tværgående indsats for ledige unge

Tværgående indsats for ledige unge Tværgående indsats for ledige unge 27. august 2015 Jakob Jensen, COK og Lone Englund Stjer, KL 27-08-2015 1 Hvad snakker vi om Udfordringen hvad siger analysen Det økonomiske potentiale i en effektiv forebyggende

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 28.10.13 Implementering af kontanthjælpsreformen Omsætning af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Referat af møde den 21. oktober 2014 med Jobcenter Vordingborg vedr. visitation af unge på uddannelseshjælp

Referat af møde den 21. oktober 2014 med Jobcenter Vordingborg vedr. visitation af unge på uddannelseshjælp Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 22. Oktober 2014 J.nr.: 2014-0031189 /MGR Referat af møde den 21. oktober 2014 med Jobcenter Vordingborg vedr. visitation af unge på uddannelseshjælp Mødedeltagere:

Læs mere

Ungeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten

Ungeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Ungeenheden Ringsted 2011 Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Aktører Ungeenheden i Ringsted, og flere samarbejdsparter end der var kasser til blandt andet børneområdet, det voksensociale

Læs mere

16-04-2015 UDKAST TIL UNGEAFTALE. Sagsnr. 2014-0263428

16-04-2015 UDKAST TIL UNGEAFTALE. Sagsnr. 2014-0263428 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 1. kontor - Jobparate og Unge NOTAT UDKAST TIL UNGEAFTALE Ungeaftale Københavns Kommune er landets yngste by. De mange unge udgør et enormt

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...

Læs mere

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,

Læs mere

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Bilag 1 - Resultat af borgerundersøgelse blandt borgere i nyttejob

Bilag 1 - Resultat af borgerundersøgelse blandt borgere i nyttejob Til Kopi til Fra Jobcentret Indtast Kopi til Heidi Mortensen Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro 12 9000 Aalborg Sagsnr. 2014-28951 Init.: HIM Bilag 1 - Resultat af borgerundersøgelse

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Horsens Kommune Formålet med UPV Undersøgelser viser, at personer

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 1. Halvår 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 3 Køn... 4 Alder... 4 Tilbud...

Læs mere

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet

Læs mere

Flere unge i uddannelse

Flere unge i uddannelse Flere unge i uddannelse Jobcenterchefseminar i Beskæftigelsesregion Syddanmark v/ seniormanager Andreas Nikolajsen Deloitte Consulting Vejle,14. marts 2013 Analyse af jobcentrenes brug af uddannelsespålæg

Læs mere

Strategi for en tværgående ungeindsats

Strategi for en tværgående ungeindsats Ringsted Kommune Arbejdsmarkedscenter Nørregade 100 Tlf. 57624000 2015 Arbejdsmarkeds-, skole- og børnecenter Strategi for en tværgående ungeindsats Indhold Resumé... 1 Strategiske pejlemærker for ungeindsatsen...

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Den Nationale Ungeenhed. Strategiplan 2010-2012

Den Nationale Ungeenhed. Strategiplan 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed Strategiplan 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken

Læs mere

Ungestrategi 2015-17. Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune

Ungestrategi 2015-17. Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune Ungestrategi 2015-17 Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 5 2 Strategiens opbygning vejen i arbejdet 6 3 Fælles værdigrundlag for og i arbejdet med

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Roskilde Kommune November 2010 Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik den 5. nov. 2009 en aftale om "Flere unge i

Læs mere

Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015

Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015 Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service RCT NOTATARK Hjørring, april 2015 Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015 Tilbud til de uddannelsesparate

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE NOTAT Ungeledighed i Herning Kommune Dette notat belyser; 1. fakta om unge ledige i Herning kommune og den relative udvikling 2. den eksisterende indsats for unge ledige

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg. Faxe Sociale Udviklingscenter. STU uddannelsen. maj 2013

Center for Beskæftigelse & Omsorg. Faxe Sociale Udviklingscenter. STU uddannelsen. maj 2013 Center for Beskæftigelse & Omsorg Faxe Sociale Udviklingscenter STU uddannelsen maj 2013 1 Indledning og formålserklæring... 3 Målgruppe... 3 Lovgrundlag... 4 Et lokalt tilbud om STU... 4 Afklaringsforløb...

Læs mere

Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed.

Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Jobcentret skal som udgangspunkt hjælpe unge ledige til at komme i selvforsørgelse via uddannelse. Dette gøres gennem

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra

Læs mere

Norddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1

Norddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1 Norddjurs Kommune 31. maj 2013 31-05-2013 1 KL s organisationsdiagram 31-05-2013 2 Danmarks udfordringer - Beskæftigelsespolitikken i centrum Den nationale udfordring Demografien Flere, der skal forsørges

Læs mere

Resultater fra HKI s hjerneskaderehabilitering

Resultater fra HKI s hjerneskaderehabilitering Se dette nyhedsbrev i en browser Resultater fra HKI s hjerneskaderehabilitering Efter to års arbejde inden for hjerneskaderehabilitering og knap 70 gennemførte forløb for borgere med erhvervet hjerneskade

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

R A P P O R T. Aktiveringstilbud til unge. Udarbejdet af Politisk Administrativt Sekretariat, april 2016.

R A P P O R T. Aktiveringstilbud til unge. Udarbejdet af Politisk Administrativt Sekretariat, april 2016. R A P P O R T Aktiveringstilbud til unge Udarbejdet af Politisk Administrativt Sekretariat, april 2016. A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e 2 1. Indledning... 3 2. Beskæftigelse...

Læs mere

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses

Læs mere

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast 1 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2013 Halsnæs Kommunen skal i 2012 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2013. Beskæftigelsesplanen er

Læs mere

Projekt Exit Fra barriere til karriere

Projekt Exit Fra barriere til karriere Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Projekt Exit Fra barriere til karriere Slutevaluering pr. 31. december 2010 1) Indskrevne deltagere Der er i projektperioden 1. januar 31. december 2010

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

Pkt.nr. 12. Evaluering af Jobcenter. Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

Pkt.nr. 12. Evaluering af Jobcenter. Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget Pkt.nr. 12 Evaluering af Jobcenter 521067 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at udvalget tager evalueringen til efterretning Politisk beslutning: Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 4 Tilbud... 4

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats. SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSMENTORKORPS PÅ FYN ERHVERVSMENTOR FRA SYD TIL ØST I januar 2014 har erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge afholdt møde med repræsentanter fra Jobcentrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse MARTS 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af en brugerundersøgelse blandt Jobcenter Svendborgs

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

Eksempel på uddannelsesplan 1

Eksempel på uddannelsesplan 1 Eksempel på uddannelsesplan 1 Uddannelsesplan Brobygning til uddannelse For unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelsesplanen har til formål at understøtte uddannelsessigtet

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse - Young Skills Baggrund og formål v./ Flemming Olsen, Børne- Kulturdirektør i Herlev Kommune - Unge Rollemodeller - Indslag af TV-Ishøj- introduceret

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: 15.04.2011, Version 2 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og

Læs mere

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 Program 1 Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 2 Ensomhed blandt ældre: myter og fakta 3 Redskaber

Læs mere

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø

Læs mere

Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer

Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer Det vil vi i 2015 I Randers Kommune er hovedopgaven på arbejdsmarkedsområdet at få nedbragt antallet af borgere på offentlig ydelse og øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Det betyder at vi skal

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre. Beskæftigelsesregion

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre. Beskæftigelsesregion Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Januar 2010 1 Visitation til virksomhedscentre En af de største

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg 2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

April 2016. Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune

April 2016. Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune April 2016 Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Center for Job og Uddannelse December 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De overordnede rammer... 3 Trin i den nye refusionsmodel... 3 Mål og indsatser overfor borgere og

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere