En guide til udvikling af projekter, der skaber nyt liv, nye mødesteder og lokal udvikling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En guide til udvikling af projekter, der skaber nyt liv, nye mødesteder og lokal udvikling."

Transkript

1 En guide til udvikling af projekter, der skaber nyt liv, nye mødesteder og lokal udvikling.

2 Håndbog i projektudvikling Realdania Jarmers Plads København V Udgivet 2014 Projekthåndbogen er udarbejdet af Dansk Bygningsarv i samarbejde med Realdania. REDAKTION Karen Skou, Kirstine Cool, Louise Work Havelund, Sara Line Bohn DESIGN & LAYOUT Hvid Hverdag TRYK Tarm Bogtryk OPLAG 2000 FOTOS Forside samt side 8, 16, 28, 36, 58 og 66: Anne Prytz Schaldemose Side 16: Louise Heebøll Side 22: Mathias Vejerslev Side 44: Lars Skaaning Side 52: Makvärket

3 En guide til udvikling af projekter, der skaber nyt liv, nye mødesteder og lokal udvikling.

4

5 5 Forord 6 Håndbog i projektudvikling 9 DEN GODE IDÉ 10 Projektets vision/formål 12 Projektets delmål og resultater 14 Projektets succeskriterier 17 INTERESSENTER 18 Identifikation af interessenter 19 Kategorisering af interessenter 20 Interessentmatrix 21 Interessentanalyse 23 PROCES 24 Milepælsplan 26 Fasetyper 29 ORGANISATION 30 Den gode projektgruppe 32 Den gode organisation 34 Samarbejde med frivillige 37 OMVERDEN 38 Samarbejde med kommune og andre myndigheder 40 Bruger- og kundeanalyse 41 Fra konkurrenter til samarbejdspartnere 42 Analyse af styrker, svagheder, mulighed og trusler (SWOT) 45 KOMMUNIKATION 46 Formidlingsplan 48 Pressehåndtering og pressemeddelelse gode råd til skrive en pressemeddelse 50 Skabelon for pressemeddelelse 53 BYGNINGER OG ANLÆG 54 Bygningsanalyse og program 56 Spørgsmål til din rådgiver 57 Håndtering af fredede eller bevaringsværdige bygninger 59 ØKONOMI 60 Budget for anlæg 62 Finansiering 63 Driftsbudget 64 Casestudier af lignende projekters økonomi 67 PROJEKTPLAN 68 Skabelon til projektplan DEN GODE IDE INTERESSENTER PROCES ORGANISATION OMVERDEN KOMMUNIKATION BYGNINGER/ANLÆG ØKONOMI PROJEKTPLAN

6

7 Forord Overalt i landet udvikles hver dag projekter, der skaber nyt liv, nye mødesteder og lokal udvikling. Idéerne er mange, og lysten til at komme i gang er stor. Men hvordan undersøger, tester og udvikler man sin idé, så den kan blive til et holdbart og bæredygtigt projekt? Det sætter denne håndbog i projektudvikling fokus på. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med mindre projekter i det byggede miljø og tilbyder viden og værktøjer til, hvordan man kommer i gang og kvalificerer sin idé, så den kan føres ud i virkeligheden. Håndbogen er udviklet i et samarbejde mellem Realdania og Dansk Bygningsarv og bygger på mere end 10 års erfaring med udvikling af store og små projekter i det byggede miljø. Lige fra det helt enkle projekt i den lille organisation til det store og komplekse projekt med mange forskellige deltagere og samarbejdspartnere. Håbet er, at denne projekthåndbog kan inspirere udviklingen af gode idéer og dermed bidrage til at sætte gang i ny udvikling og forbedring af livskvaliteten i det byggede miljø. God arbejdslyst! Karen Skou, programchef i Realdania 5

8 Håndbog i projektudvikling Håndbog i projektudvikling kan bruges både til at udvikle et projekt og til at udarbejde en grundig projektbeskrivelse. Projektbeskrivelsen er et uundværligt redskab i projektets dialog med omverdenen og til at planlægge og forventningsafstemme internt i projektgruppen. Figuren på næste side viser otte forskellige elementer i et projekt, der involverer det byggede miljø. De otte elementer er: Den gode idé, Interessenter, Organisation, Omverden, Proces, Bygninger og anlæg, Kommunikation og Økonomi. Og hvert enkelt projektelement er viet et kapitel i bogen. Den gode idé er fundamentet for et projekts eksistens og fremdrift. Den gode idé kan godt ændre sig undervejs, men det er den gode idé der i første omgang begejstrer og engagerer ildsjæle og samarbejdspartnere. Men for at en god idé kan udvikle sig til et solidt og bæredygtigt projekt, skal interessenter, økonomi, organisation, omverden, proces, bygninger og anlæg og kommunikation være på plads. De er alle elementer, som projekter i det byggede miljø må forholde sig til for at sikre kvalitet, forankring, opbakning - og ikke mindst en bæredygtig realisering og drift. Vejen fra den gode idé til det realiserede projekt er sjældent lige, men fuld af afstikkere og omveje. Sådan skal modellen også forstås. Et projekt er en dynamisk proces, og ethvert projekt vil have sin egen vej gennem de otte elementer. Fælles er dog, at grundig projektudvikling skaber værdi. Hvert projektelement er beskrevet efter samme skabelon gennem en indledning, samt viden, redskaber og gode råd: GODE RÅD REDSKAB VIDEN Håndbogen - og dermed de otte projektelementer - skal ikke nødvendigvis læses fra ende til anden, og viden, redskaber og gode råd kan plukkes efter behov. I nogle tilfælde vil enkelte redskaber være unødvendige, mens andre skal genbesøges flere gange undervejs i projektets udvikling, planlægning og realisering. Håndbogen afsluttes med en introduktion til, hvordan arbejdet med håndbogens redskaber og gode råd kan omsættes til en projektplan. Forslag til videre læsning: Bogen bygger dels på mere end 10 års erfaring med projekter i det byggede miljø og dels på litteratur om projektudvikling. Find forslag til videre læsning på side 72. 6

9 Figuren viser de otte projektelementer, der også optræder som kapitler i bogen. 7

10 Ved Nordborg på Als ligger den egnstypiske kroggård JOLLMANNS GÅRD. En gruppe lokale ildsjæle har restaureret den fredede gård og dermed bevaret et stykke alsisk landbokultur.

11 Håndbog i projektudvikling / DEN GODE IDÉ DEN GODE IDE Den gode idé Den gode idé er fundamentet for et godt projekt. Det er ofte én eller flere personers gode idé, der til at begynde med har skabt lysten til overhovedet at gå i gang med projektet, og det er den gode idé, der giver gejsten til at blive ved og få projektet helt i mål. Derfor er det vigtigt, at projektets bærende idé er på plads, og at projektgruppen er enige om, hvad projektets gode idé er, og hvordan idéen skal udstikke retning for projektet. Den gode idé udmøntes i første omgang i det konkrete realiseringsprojekt, men allerede i idéudviklingen bør det også overvejes, hvordan projektets efterfølgende drift skal hænge sammen. Formålsøvelse Formålsøvelsen er en metode til at udvikle, præcisere og udfolde den gode idé. Formålsøvelsen gennemføres i fællesskab med projektgruppen og giver mulighed for at at folde projektets gode idé ud. Formålsøvelsen skaber en fælles forståelse af projektets mål, og hvordan det nås. Formålsøvelsen er dermed første skridt på vej mod en præcisering af projektets indhold, aktiviteter og formål. Formålsøvelsen bidrager til at gøre vision/formål, delmål, resultater og succeskriterier for projektet klare og bidrager til en forventningsafstemning af projektets idé og indhold internt i projektgruppen. Tre trin i formålsøvelsen: Projektets vision/formål Projektets delmål og resultater Projektets succeskriterier Hvor vision og mål viser, hvorfor projektet er interessant eller vigtigt, beskriver resultaterne det man konkret står med, når projektet er slut. Succeskriterier er de konkrete, målbare parametre man bruger til at vurdere, om projektet har nået sine mål. 9

12 Håndbog i projektudvikling / DEN GODE IDÉ REDSKAB Projektets vision/formål Projektgruppen byder ind med projektformål. De formål, der formuleres i projektgruppen, skrives på sedler, som sættes op på væggen. Sedlerne placeres over hinanden på væggen ud fra reglen om, at det mest overordnede og udtømmende formål visionen! er øverst og de øvrige delformål nedenunder (se illustration på næste side). Visionen testes ved at spørge hvorfor? og se, om svaret gemmer på et endnu mere overordnet formål, der i så fald placeres over det eksisterende. Øvelsen er slut, når det ikke længere er meningsfuldt at svare på spørgsmålet hvorfor?, dvs. når svaret bliver så overordnet, at det ligger uden for projektets formåen. Visionen skal være ambitiøs, men ikke urealistisk for projektet at opnå med tiden. Fred i verden eller opbremsning af klimaforandringerne er fx noble formål, men ikke særlig realistiske at opnå for de fleste mindre projekter i det byggede miljø. VIDEN Hvad er et formål? Formålet siger noget om, hvorfor projektet er interessant og meningsfyldt eller hvilket behov, projektet skal dække. Formålet skal være ambitiøst, men klart, realistisk og ikke mindst accepteret i projektgruppen og blandt de næreste interessenter. 10

13 Håndbog i projektudvikling / DEN GODE IDÉ DEN GODE IDE FORMÅLSØVELSE: identificering af formål og delmål Sunde og aktive borgere og besøgende HVORFOR? Formidling af lokale muligheder for aktivitet Fremme Adgang til landskabet Nye informationspunkter Bedre skiltning Flere stiforbindelser Figuren med eksemplet ovenfor viser, hvordan formålet præciseres ved at arbejde opad i hierakiet. Øverst med grøn er projektets formål (der kan være flere) og herunder placeres projektets delmål, markeret med blå. 11

14 Håndbog i projektudvikling / DEN GODE IDÉ REDSKAB Projektets delmål og resultater Alle i gruppen byder ind med, hvordan projektet vil opnå sine delmål og dermed i sidste ende sit øverste formål. Ved at spørge hvordan konkretiseres formål og delmål. Svarene formuleres som de konkrete resultater, som projektet skal levere for at nå sine mål. Svarene skrives på sedler, som placeres under de relevante delmål (se illustration på næste side). Brug evt. en ny farve papir til resultaterne, så skellet mellem formål og konkrete resultater kommer til at fremstå tydeligere i modellen. Resultaterne formuleres som om, de allerede er opnået, dvs. i passiv form. Resultaterne formuleres desuden i så konkret et sprog som muligt, fx tre nye cykelruter anlagt eller ny udsigtspost etableret. Øvelsen fortsætter, indtil resultaterne er tilstrækkeligt konkrete og der ikke er flere, der kan komme på idéer til, hvordan projektets mål opnås. 12

15 Håndbog i projektudvikling / DEN GODE IDÉ DEN GODE IDE FORMÅLSØVELSE: identificering af resultater Sunde og aktive borgere og besøgende HVORFOR? Formidling af lokale muligheder for aktivitet Fremme Adgang til landskabet HVORDAN? Nye informationspunkter Bedre skiltning Flere stiforbindelser Nyt infohus etableret Skilte opsat på lokale cykelruter Nye stier langs markerne anlagt Ny sti mellem kyst og by anlagt Figuren med eksemplet ovenfor viser, hvordan man arbejder sig nedad i hierarkiet og bliver præcis på resultaterne ved at spørge hvordan. Resultaterne er markeret med lilla. 13

16 Håndbog i projektudvikling / DEN GODE IDÉ REDSKAB Projektets succeskriterier Et projekts succeskriterier skal gøre projektets formål målbart. Succeskriterierne knyttes derfor til de nederste delformål i formålsøvelsen med spørgsmålet: Hvornår er delmålet opnået? Alle i gruppen har mulighed for at byde ind med hvilke succeskriterier, der kan knyttes til de enkelte delmål. Succeskriterierne er de konkrete resultater, som projektet evalueres på baggrund af. Succeskriterierne skal være målbare, så det ikke kan diskuteres, om de er opnået eller ej. Hvis delmålet fx er at skabe bedre adgang til kysten, kan succeskriteriet være fx 5 km nye forbindelser mellem by og kyst inden Tænk over, at succeskriterierne for delmålene skal ligge indenfor projektets indflydelse (igen vær ambitiøs men realistisk!). Succeskriterierne skal også være konkrete og målbare, så man ved en evaluering af projektet klart kan vurdere, om succeskriterierne er nået eller ej. 14

17 Håndbog i projektudvikling / DEN GODE IDÉ DEN GODE IDE FORMÅLSØVELSEN: formulering af succeskriterier Sunde og aktive borgere og besøgende HVORFOR? Formidling af lokale muligheder for aktivitet Fremme Adgang til landskabet HVORDAN? Nye informationspunkter Bedre skiltning Flere stiforbindelser Infohus åbnet inden for to år 15 skilte opsat inden for to år Tre nye stier anlagt inden for to år. Nyt infohus etableret Skilte opsat på lokale cykelruter Nye stier langs markerne anlagt Ny sti mellem kyst og by anlagt Formulering af succeskriterier gør det muligt at måle, om projektet har nået sine mål. 15

18 URBANPLANEN er et alment boligområde på Amager i København. Da området blev bygget i 1970 erne, var Solvangcentret et levende forretningscentrum i Urbanplanen. I dag har centret få butikker tilbage og er nedslidt, og det er besluttet, at centret skal rives ned. Den lokale boligsociale indsats, Partnerskabet, har i samarbejde med arkitekterne i Open Air Neighborhood i mellemtiden mobiliseret lokale kræfter for at skabe midlertidige byrum omkring centret, så der kan blive liv i Solvangcenteret indtil nedrivningen.

19 Håndbog i projektudvikling / INTERESSENTER Interessenter Et projekts interessenter er en samlet betegnelse for alle, der kan tænkes at have en interesse i projektet eller kan forventes at blive påvirket af projektet. Interessenter kan fx være kommunen, potentielle brugere af projektet, en offentlig styrelse, interesseorganisationer, virksomheder, naboer til projektet eller en bestemt ekspert. Når kommunen er projektejer omtales dialog med og involvering af interessenter ofte som borgerinddragelse. Inddragelse og kommunikation med interessenter er med til at sikre opbakning til projektet og kan være afgørende for projektets forankring i lokalområdet. En god interessentanalyse kan også afdække ressourcer, idéer og synergier i forhold til projektet. I interessent analysen overvejes, hvem der kan have interesser i projektet, hvem projektet påvirker (positivt og negativt), hvem der har viden om netop denne type projekter, og hvem der har mulighed for at bidrage til realisering af projektet. INTERESSENTER Interessentanalysen er med til at klarlægge, hvordan interessenterne kan informeres om og/eller involveres i projektet, og den har dermed betydning for flere af elementerne i projektudviklingen. Blandt andet kan interessentanalysen have indflydelse på projektets organisation, målgruppeanalyse og kommunikationsplan. Når interessentanalysen er gennemført, kan det overvejes, om resultaterne har konsekvenser for projektets mål; er alle interessenters behov tilgodeset, eller skal formålsøvelsen justeres? I mange projekter er det en god idé at genbesøge interessentanalysen løbende i projektets levetid. Måske udvikler projektet sig undervejs og skaber ændringer ift. interessentanalysen? Tre veje til at få identificeret, kategoriseret og lagt en strategi for håndtering af projektets interessenter: Identifikation af interessenter Kategorisering af interessenter Analyse og håndtering 17

20 Håndbog i projektudvikling / INTERESSENTER REDSKAB Identifikation af interessenter Brug en åben brainstormsession i projektgruppen til at identificere projektets interessenter. Få alle mulige interessenter på bordet og ryd så op i listen bagefter om nødvendigt. Brug hjælpespørgsmålene nedenfor til at komme hele vejen rundt: Hvem kan bidrage til projektet (under både projektudvikling, realisering/anlægsfase og efter projektets realisering)? Hvem bliver påvirket af projektet (under både projektudvikling, realisering/anlægsfase og efter projektets realisering)? Hvem skal bruge projektets resultater? Hvem er centrale for, at projektet bliver udviklet, udført og realiseret? Hvilke ressourcepersoner eller eksperter kan bidrage til at udvikle og kvalitetssikre projektet? Hvem uden for projektgruppen ved noget om denne type af projekt (dets formål, udfordringer og resultater)? GODE RÅD Inviter interessenterne indenfor Gennem afholdelse af borgermøder, events eller åbent hus gives mulighed for at interessenter deler deres holdninger med hinanden og projektet. Det kan være vigtigt for at sikre lokal opbakning, men kan også være en mulighed for at få indblik i lokalområdets ressourcer. 18

21 Håndbog i projektudvikling / INTERESSENTER REDSKAB INTERESSENTER Kategorisering af interessenter Når projektets interessenter er identificeret, er næste skridt at kategorisere og prioritere dem. Dermed skabes overblik over, hvilken rolle de forskellige interessenter spiller i projektet, og er første skridt til at få lagt en plan for, hvordan samarbejdet med interessenter skal foregå. Interessentanalysen kan også være vigtig for organiseringen af projektet, da analysens konklusioner godt kan være, at visse vigtige interessenter bør involveres direkte i projektet, fx i styregruppe eller projektgruppe. Kategoriser interessenterne ved at spørge ind til følgende to kriterier: INDFLYDELSE PÅ BESLUTNINGER I PROJEKTET hvilken indflydelse har interessenten i forhold til at træffe vigtige beslutninger i projektet? Høj/lav? AKTIV MEDVIRKEN I PROJEKTET hvor vigtigt er det, at interessenter medvirker aktivt i projektet? Meget/lidt? Ud fra svarene på de to spørgsmål placeres interessenterne i matrixen (se illustration på næste side). Alt efter placeringen af interessenten, indeholder matrixen gode råd til, hvordan man skal inddrage og samarbejde med interessenten. 19

22 Håndbog i projektudvikling / INTERESSENTER MATRIX: Kategorisering af interessenter Overordnet set findes der fire måder at samarbejde med sine interessenter på: ORIENTERES: Interessenter modtager overordnet orientering om projektet. INFORMERES: Interessenter modtager specifik og detaljeret information om projektet. HØRES: Interessenter høres med det formål at handle på baggrund af deres synspunkter, vurderinger og beslutninger. INVOLVERES: Interessenter involveres aktivt i projektet, fx i form af specifikke arbejdsopgaver, i workshops eller som en del af projektorganisationen. AKTIV MEDVIRKEN I PROJEKTET ER VIGTIG SKAL INFORMERES Interessenter med lille indflydelse på beslutninger, men hvis opbakning eller aktive medvirken er vigtig. Fx lokalbefolkningen eller naboer til projektet. SKAL ORIENTERES Interessenter med lille indflydelse på beslutninger og hvis aktive medvirken ikke er nødvendig. Fx offentlige myndigheder eller organisationer for hvem projektet kunne være relevant. SKAL INVOLVERES Interessenter med stor indflydelse på beslutninger og hvis aktive medvirken og opbakning er vigtig. Interessenter i denne kategori bør oftest involveres direkte i projektorganisationen. Fx projektets styregruppe, frivillige eller følgegruppen. SKAL HØRES Interessenter med stor indflydelse på beslutninger, men hvis aktive medvirken ikke er vigtig/nødvendig. Fx eksperter eller interesseorganisationer. INDFLYDELSE PÅ BESLUTNINGER I PROJEKTET 20

23 Håndbog i projektudvikling / INTERESSENTER REDSKAB INTERESSENTER Interessentanalyse Når interessenterne er identificeret og kategoriseret, er det tid til at dykke lidt dybere ned i, hvordan de vigtigste interessenter vil forholde sig til projektet og hvordan samarbejdet skal gribes an. Brug planen for håndtering af interessenten til stikord, der senere kan bruges til kvalitetssikring af bl.a. projektets organisation og formidlingsplan. Skemaet kan også give et overblik over, hvordan forskellige interessenter kan bidrage til projektet. Navn på interessent Interessenten kan opleve følgende FORDELE ved projektet Interessenten kan opleve følgende ULEMPER ved projektet Samlet vurdering af interessentens bidrag / position Plan for håndtering af interessenten (hvad, hvornår, af hvem?) NAVN / ORGANISATION OPLEVEDE FORDELE OPLEVEDE ULEMPER SAMLET VURDERING PLAN Ole Olsen, nabo. Kan selv gøre brug af udsigtstårn til observation af fugle. Øget trafik på hans nabogrund. Er generelt positivt indstillet, men bekymret for øget trafik. Involveres tidligt i processen / Holdes løbende orienteret. Kan bidrage med stort lokalt kendskab. Skemaet opfordrer til, at man sætter sig i interessentens sted og planlægger en strategisk håndtering derefter. 21

24 M/S ILLUTRON ligger i Københavns Havn og er et frivilligt drevet flydende kulturhus og interaktivt kunstlaboratorium. Skibet fungerer som værksted for kreative, tekniske kræfter inden for bl.a. installationskunst, musik og lysteknologi.

25 Håndbog i projektudvikling / PROCES Proces Planlægning af projektets proces fra den første idé til anlægsfasen er slut giver overblik over, hvilke aktiviteter der er nødvendige for at nå projektets endelige mål. Procesplanlægningen bidrager også til at bryde projektet op i overskuelige bidder, så det bliver nemmere at planlægge, hvilke opgaver der skal løses af hvem og hvornår. Procesplanlægningen kan også forholde sig til, hvilke dele af økonomien, der skal være på plads hvornår. PROCES Projektets milepæle fungerer som pejlemærker for projektstyringen. En milepæl er et vigtigt delresultat, som fx første spadestik eller åbningen af en ny bygning. Ved at nedbryde projektet i en milepælsplan får man et detaljeret overblik over, hvad der skal til for at nå projektets endelige resultat. Milepælsplanen er også et godt grundlag for at lave formidlingsplanen (se senere i denne håndbog). To veje til at få planlagt projektets proces: Milepælsplan Fasetyper 23

26 Håndbog i projektudvikling / PROCES REDSKAB Milepælsplan Milepælsplanen bygges op ved at svare på tre spørgsmål: SPØRGSMÅL 1 Hvad er projektets resultater? (Markeret med lyserød) Projektets resultater er identificeret gennem formålsøvelsen, (se side 13). Alle resultaterne placeres lodret under hinanden på en væg eller opslagstavle (se illustration på næste side) SPØRGSMÅL 2 Hvad er projektets indsatsområder? (Markeret med gul) Et indsatsområde betegner et hovedspor eller en tematisk gruppering af resultaterne. Eksempler på indsatsområder kan være formidling eller ruter. Navnene på indsatsområderne noteres til venstre for resultaterne (se illustration på næste side). I nogle tilfælde kan projektet opdeles i indsatsområder svarende til de enkelte resultater, andre gange er det hensigtsmæssigt at slå flere resultater sammen til ét indsatsområde. SPØRGSMÅL 3 Hvad er projektets milepæle? (Markeret med lilla) Milepælene er konkrete delmål, som skal nås i løbet af projektet. Milepælene deler projektet op i mindre, overskuelige bidder med konkrete deadlines. Milepælene formuleres i før nutid for at vise, at milepælen er afslutningen på en proces, fx udbud offentliggjort eller rådgiver valgt. Dette er vigtigt, fordi milepæle kan være gensidigt afhængige af hinanden, og derfor skal milepælene have en klar slutning. Nogle processer kan måske ikke påbegyndes, før andre er gennemført? SPØRGSMÅL 4 Hvad er projektets faser? (Markeret med grøn) Når milepælene er defineret, kan der trækkes tidsmæssige grænser der, hvor projektet skifter karakter eller passerer større milepæle. Det er i disse grænser, eller faseovergange, at styregruppen ofte inddrages. Det er også her, der ofte vil være mulighed og behov for at kommunikere til presse, interessenter m.fl. I illustrationen på næste side er projektet inddelt i fire faser, men antallet af faser varierer selvfølgelig fra projekt til projekt. 24

27 Håndbog i projektudvikling / PROCES RESULTATER FASE 1 FASE 2 FASE 3 FASE 4 PLANLÆGNING OG PROJEKTUDVIKLING VALG AF RÅDGIVER PROJEKTERING ANLÆG PROCES Infohus MILEPÆL 1 For - under søgelse gennemført MILEPÆL 2 Finansiering tilvejebragt MILEPÆL 3 Udbud offentliggjort MILEPÆL 4 Rådgiver valgt MILEPÆL 5 Projekt godkendt Nyt infohus etableret Formidling Ruter Udfyld milepæle for hver leverance Nye stier langs markerne anlagt Ny sti mellem kyst og by anlagt Skilte opsat på lokale cykelruter 25

28 Håndbog i projektudvikling / PROCES REDSKAB Fasetyper De fleste projekter i det byggede miljø skal igennem faserne, som er beskrevet på næste side. Afhængig af projektets størrelse vil det være nødvendigt at få professionel hjælp til de fleste af faserne. HVAD NU HVIS... projektet bliver forsinket? Det er helt normalt, at projekters tidsplaner forandrer sig undervejs. Det er vigtigt at holde projektgruppe, sponsorer og samarbejdspartnere og ikke mindst lokalsamfundet orienteret om forandringerne. Kan I iværksætte midlertidige aktiviteter, der viser at projektet stadig lever, og som bidrager til at vedligeholde gejsten hos de involverede? VIDEN Udbud Offentlige opgaver over kr skal udbydes efter Tilbudsloven. Offentlige opgaver over EU s tærskelværdier for udbud er omfattet af EU lovgivning. Vær opmærksom på, at projektets finansieringskilder kan have krav til om og hvordan projektet skal udbydes. 26

29 Håndbog i projektudvikling / PROCES PLANLÆGNING & UDVIKLING / Udvikling af idé, vision og mål / Præcisering af koncept / Faser og milepæle / Indledende myndighedsdialog FORUNDERSØGELSE / Vurdering af projektets økonomiske bæredygtighed / Konceptpræcisering / Markedsanalyse / Bygningens tilstand, bevaringsværdier og tålegrænser PROCES FINANSIERING / Udvikling af finansieringsplan / Research på og dialog med potentielle sponsorer og partnere / Udarbejdelse af ansøgninger PROGRAMMERING / Afklaring af behov til den kommende bygning eller anlæg / Fordeling af kvadratmeter og beslutninger om stil og udtryk / Evt. udarbejdelse af program til arkitektkonkurrence VALG AF RÅDGIVER / Indhentning af tilbud / Valg af rådgiver på baggrund af udbud / Evt. afholdelse af arkitektkonkurrence PROJEKTERING / Byggemodning / Myndighedsbehandling / Høringer / Udarbejdelse af skitseforslag ANLÆG / Byggefase 27

30 Tomme bygninger er en oplagt ressource og ramme for kreativ byudvikling. På Prags Boulevard på Amager har netværket givrum.nu overbevist ejeren af en forladt Sadolinfabrik om at lade et midlertidigt arbejdsfællesskab af kunstnere og iværksættere rykke ind. Det er blandt andet blevet til PRAGS HAVE, der giver områdets beboere mulighed for at dyrke grønt midt i byen og deltage i fællesspisninger i haven.

31 Håndbog i projektudvikling / ORGANISATION Organisation De fleste projekter har behov for en formel organisation, der er juridisk afsender på projektet og ansvarlig for dets gennemførelse. I den forbindelse bør følgende overvejes: Hvem er med i projektgruppen? Skal vi bruge frivillig arbejdskraft og i så fald til hvilke opgaver? Skal der være en styregruppe? Hvem træffer beslutningerne? Hvem skal sidde i styregruppen? Hvem skal vi indgå partnerskab med? Er kommunen en del af vores projekt og på hvilken måde? Hvem er vores eksterne rådgivere? Hvem skal stå for driften, når projektet er realiseret? Organiseringen af projektet skal afspejle den kompetencesammensætning, som er nødvendig for at løse de mange forskellige typer opgaver på et projekt, der beskæftiger sig med det byggede miljø. Organiseringen skal også tage højde for den driftsopgave, der i mange projekter følger efter projektudviklings- og anlægsfasen. ORGANISATION Tre veje til at opbygge en projektorganisation: Den gode projektgruppe Den gode organisation Ledelse af frivillige 29

32 Håndbog i projektudvikling / ORGANISATION GODE RÅD Den gode projektgruppe Projektgruppen sikrer den daglige fremdrift i projektet. Det er selvfølgelig vigtigt, at gruppen har kompetencerne til at lede og gennemføre projektet i alle dets facetter, men omvendt skal projektgruppen have en størrelse, der gør den manøvredygtig og sikrer beslutningskraft. Overvej følgende råd når I sammensætter jeres egen projektgruppe. Den gode projektgruppe: Rummer de nødvendige kompetencer ift. at løse opgaven. Repræsenterer projektets nærmeste interessenter. Har en god forankring i de lokale foreninger og institutioner, der evt. deltager i projektet. Er tilstrækkelig stor til at arbejdsopgaverne kan fordeles og ingen står alene med hele ansvaret - men ikke større end at den samtidig er beslutningsdygtig. Er forankret ved de egentlige beslutningstagere i styregruppen. I nogle projekter kan der være fuldstændigt sammenfald mellem projektgruppe og styregruppe 30

33 Håndbog i projektudvikling / ORGANISATION VIDEN Moms og skat Den måde, projektet er organiseret på i anlægs- og driftsfasen kan have betydning for projektets moms og skatteforhold. Offentlige og private projektejere er forskelligt stillet ift. moms og skatteforhold. Kommuner skal fx være opmærksomme på, om der skal betales fondsskat af fondsbevillinger. Er projektejer en forening, kan det være værd at undersøge muligheder for, samt fordele og ulemper ved, at blive momsregistreret. I mange tilfælde er det en god idé at spørge en revisor eller jurist til råds om den bedste organisering af projektet. Læs mere om projekters økonomi i afsnittet om Økonomi s. 59. ORGANISATION VIDEN Det juridiske ansvar Som medlem af en bestyrelse eller styregruppe i et projekt har man også det endelige juridiske ansvar for projektets økonomi. Det bør overvejes, om der skal tegnes en bestyrelsesansvarsforsikring, der dækker berettigede såvel som uberettigede økonomiske krav mod styregruppens medlemmer. 31

34 Håndbog i projektudvikling / ORGANISATION REDSKAB Den gode organisation Projektorganisationer er meget forskellige. Små og enkle projekter har gavn af en lille og operativ organisation, mens større og mere komplekse projekter nødvendiggør en tilsvarende mere tung organisation. Elementer i en almindelig projektorganisation er: STYREGRUPPE: En tommelfingerregel for styregruppens sammensætning er, at den skal bestå af aktører, der har beslutningsret på projektet, og som har kompetencer ift. projektets karakter. Styregruppen er ansvarlig for at sikre finansiering af projektet og har bygherreansvaret. En for stor og mangfoldig styregruppe kan hæmme projektets beslutningsdygtighed og handlekraft. Deltagelse af en kommunal embedsmand i styregruppen kan sikre kommunal forankring. PROJEKTGRUPPE/ARBEJDSGRUPPE: Skal rumme et bredt kompetencefelt. Projektgruppen skal være stor nok til at opgaverne kan fordeles, men ikke større end at der kan ageres effektivt og beslutningsdygtigt. Énmandshæren viser sig sjældent at være effektiv i det lange løb. BYGHERRERÅDGIVER: En ekstern rådgiver, der ansættes af styregruppen, og som rådgiver styregruppen i planlægnings- og anlægsfasen og sikrer, at kontrakter, tidsplaner mv. overholdes. For mindre projekter er det ikke altid relevant at involvere en bygherrerådgiver, men husk at bygherrerådgiveren som regel har tegnet en ansvarsforsikring, der dækker mangelfuld eller fejlagtig projektering. Det kan være en god sikkerhed for projekt- og styregruppe. UDFØRENDE INGENIØR/ENTREPRENØR: De aktører, som skal løse anlægsopgaven. FRIVILLIGE: I nogle projekter kan anlæg, etablering og drift af projektet gennemføres ved frivillig arbejdskraft eller i en kombination mellem professionelle og lokale frivillige. Nogle frivillige er måske fast tilknyttede til projektet, mens andre kan indhentes til arbejdsdage på ad hoc basis. FØLGEGRUPPE: Nogle projekter kan have gavn af en følgegruppe. Følgegruppen har ikke beslutningskompetence på projektet som styregruppen, men består af udvalgte ìnteressenter og eksperter, der kan bidrage til projektet med viden og sparring. ARKITEKT: Den rådgiver, som skal sikre kvalitet i de fysiske løsninger og i programmet. Arkitekten ansættes formelt af styregruppen. 32

ANSØGNING TIL. Ansøgning om støtte til kystby-projekt. ANSØGNINGSSKEMA TIL STEDET TÆLLER Side 1/8

ANSØGNING TIL. Ansøgning om støtte til kystby-projekt. ANSØGNINGSSKEMA TIL STEDET TÆLLER Side 1/8 TIL STEDET TÆLLER Side 1/8 ANSØGNING TIL Ansøgning om støtte til kystby-projekt Dette skema baserer sig på Realdanias Håndbog i projektudvikling. Vi anbefaler, at I orienterer jer i håndbogen undervejs,

Læs mere

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Den gode projektbeskrivelse

Den gode projektbeskrivelse Den gode projektbeskrivelse Værktøjskasse Den gode projektbeskrivelse Udviklet af Dansk Bygningsarv, 2012. Figurerne i målhieraki, interessentanalyse og milepælsplan er udviklet med inspiration fra bogen

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. 2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller

Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller 13. marts 2012 Kampagnesekretariatet Borgergade 111 DK - 1300 København K T: +45 33 33 99 10 E: info@stedet-taeller.dk Baggrund www.stedet-taeller.dk Stedet Tæller

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Det er kun de kommuner og skoler, som har fået støtte til at udvikle deres visionsforslag, der kan indsende et forslag på

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Tjeklisten for bedre indtjening

Tjeklisten for bedre indtjening Tak fordi du har downloadet Den ultimative tjekliste for bedre indtjening. Manglende indtjening hænger ofte sammen med, at der er ting i dit workflow, du kan forbedre. En tjekliste er uvurderlig, for den

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune Frivillighedsguide - UDKAST En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune En guide for frivillige og medarbejdere Sæt gang i det gode samarbejde Har du evt. sammen med andre en idé

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009

Målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009 Målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009 Trin 1; Formål Drøft og beskriv formål (nyttemål) med en handleplan for jeres valgte udviklingsområde

Læs mere

VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema

VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

FRIVILLIGHEDSMODELLEN

FRIVILLIGHEDSMODELLEN BYFORNYELSE FRIVILLIGHEDSMODELLEN HÅNDBOG TIL BEDRE PROJEKTER FOR FRIVILLIGE OG PROFESSIONELLE MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER 1 FRIVILLIGHEDSMODELLEN Håndbog til bedre projekter for frivillige

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Formål. Brug. Fremgangsmåde

Formål. Brug. Fremgangsmåde Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som

Læs mere

Brandingproces kombineret med Vision 2021:

Brandingproces kombineret med Vision 2021: Vedrørende: branding proces version 3 Sagsnavn: Branding.Randers.2014 Sagsnummer: 00.13.02-G01-3-14 Skrevet af: Karen Balling Radmer E-mail: karen.balling.radmer@randers.dk Forvaltning: Kommunikation Dato:

Læs mere

Kommissorium for projekt Haslev Seminarium

Kommissorium for projekt Haslev Seminarium Kommissorium for projekt Haslev Seminarium Baggrund/formål Her beskrives, hvorfor projektet igangsættes. Der skal pustes nyt liv i Haslev Seminarium, som står tomt. Bygningerne og de smukke omgivelser

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Furesø Kommune 28. november 2012. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Furesø Kommune 28. november 2012. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Fondsansøgninger Furesø Kommune 28. november 2012 torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Værktøj til Ildsjæle www.foreningsforlaget.dk Bogens præmisser: Ingen liste over fonde Ingen analyser af fonde

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Skabelon til din bogmarketingplan

Skabelon til din bogmarketingplan Skabelon til din bogmarketingplan Bogsucces 2012 Kære forfatterspire Tak for din tilmelding til Bogsucces nyhedsbrev. Her er din gratis skabelon til en bogmarkedsføringsplan. Jeg håber, du finder planen

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 3 vejledning til Ansøgningsskema Projektrealisering Boligafdelinger kan søge om støtte til større, nytænkende projekter. Realdania-kampagnen DET GODE BOLIGLIV støtter udviklingen af fremtidens

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Tips og tricks til at søge fonde og puljer. FORA Fleksibel Workshopdag lørdag den 14. nov. 2015

Tips og tricks til at søge fonde og puljer. FORA Fleksibel Workshopdag lørdag den 14. nov. 2015 Tips og tricks til at søge fonde og puljer FORA Fleksibel Workshopdag lørdag den 14. nov. 2015 www.foreningsudviklerne.dk Helt ind til benet Fundraising handler om at vinde sympati og tillid Ansøgningen

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at:

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at: Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 plan@viborg.dk Tilgængelighed i historiske bykerner - nye veje til Viborgs kulturarv Dato: 10. februar 2014 Tilbudsindhentning Viborg Kommune

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Værktøj 2 - Milepælsplan

Værktøj 2 - Milepælsplan Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som

Læs mere

INTRODUKTION TIL INNOVATIONSRADAR.DK

INTRODUKTION TIL INNOVATIONSRADAR.DK INTRODUKTION TIL INNOVATIONSRADAR.DK Mie Wittenburg, Smith Innovation Målgrupper HVORFOR INNOVATIONSRADAR.DK? Et Realdania initiativ sat i verden for at øge byggeriets andel af offentlige og private fondsmidler.

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

1.1 Hvad er opgaven?

1.1 Hvad er opgaven? 1.1 Hvad er opgaven? Aktiviteten skal afklare, hvilket projekt man skal til at gå i gang med. Den skal skabe klarhed over udefrakommende krav og forventninger. Hvad skal vi? Skriv, hvad der er i fokus

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Velkommen til kick-off

Velkommen til kick-off Tøndermarsk Initiativet Velkommen til kick-off Marskhallen, Højer Onsdag den 28. september 2016 29-09-2016 www.toender.dk 2 Velkommen 29-09-2016 www.toender.dk 3 Kick-off 19.00-19.10 Velkommen v. borgmester

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring. Foreningsudvikling Foreningstesten Et værktøj til dialog og afklaring Foreningstesten Indholdsfortegnelse Testen. Ledelse og organisation. Frivillige. Medlemmer og målgrupper. Aktiviteter og tilbud 9.

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning forsamlingshuse I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City NOTAT Instant City Dato 13. juli 2015 Jnr. *** Marianne Stenberg Direkte 61201935 E-mail mast@bbbo.dk Projektbeskrivelse Instant One First step Instant City Instant City Instant City er første skridt på

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere