En guide til udvikling af projekter, der skaber nyt liv, nye mødesteder og lokal udvikling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En guide til udvikling af projekter, der skaber nyt liv, nye mødesteder og lokal udvikling."

Transkript

1 En guide til udvikling af projekter, der skaber nyt liv, nye mødesteder og lokal udvikling.

2 Håndbog i projektudvikling Realdania Jarmers Plads København V Udgivet 2014 Projekthåndbogen er udarbejdet af Dansk Bygningsarv i samarbejde med Realdania. REDAKTION Karen Skou, Kirstine Cool, Louise Work Havelund, Sara Line Bohn DESIGN & LAYOUT Hvid Hverdag TRYK Tarm Bogtryk OPLAG 2000 FOTOS Forside samt side 8, 16, 28, 36, 58 og 66: Anne Prytz Schaldemose Side 16: Louise Heebøll Side 22: Mathias Vejerslev Side 44: Lars Skaaning Side 52: Makvärket

3 En guide til udvikling af projekter, der skaber nyt liv, nye mødesteder og lokal udvikling.

4

5 5 Forord 6 Håndbog i projektudvikling 9 DEN GODE IDÉ 10 Projektets vision/formål 12 Projektets delmål og resultater 14 Projektets succeskriterier 17 INTERESSENTER 18 Identifikation af interessenter 19 Kategorisering af interessenter 20 Interessentmatrix 21 Interessentanalyse 23 PROCES 24 Milepælsplan 26 Fasetyper 29 ORGANISATION 30 Den gode projektgruppe 32 Den gode organisation 34 Samarbejde med frivillige 37 OMVERDEN 38 Samarbejde med kommune og andre myndigheder 40 Bruger- og kundeanalyse 41 Fra konkurrenter til samarbejdspartnere 42 Analyse af styrker, svagheder, mulighed og trusler (SWOT) 45 KOMMUNIKATION 46 Formidlingsplan 48 Pressehåndtering og pressemeddelelse gode råd til skrive en pressemeddelse 50 Skabelon for pressemeddelelse 53 BYGNINGER OG ANLÆG 54 Bygningsanalyse og program 56 Spørgsmål til din rådgiver 57 Håndtering af fredede eller bevaringsværdige bygninger 59 ØKONOMI 60 Budget for anlæg 62 Finansiering 63 Driftsbudget 64 Casestudier af lignende projekters økonomi 67 PROJEKTPLAN 68 Skabelon til projektplan DEN GODE IDE INTERESSENTER PROCES ORGANISATION OMVERDEN KOMMUNIKATION BYGNINGER/ANLÆG ØKONOMI PROJEKTPLAN

6

7 Forord Overalt i landet udvikles hver dag projekter, der skaber nyt liv, nye mødesteder og lokal udvikling. Idéerne er mange, og lysten til at komme i gang er stor. Men hvordan undersøger, tester og udvikler man sin idé, så den kan blive til et holdbart og bæredygtigt projekt? Det sætter denne håndbog i projektudvikling fokus på. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med mindre projekter i det byggede miljø og tilbyder viden og værktøjer til, hvordan man kommer i gang og kvalificerer sin idé, så den kan føres ud i virkeligheden. Håndbogen er udviklet i et samarbejde mellem Realdania og Dansk Bygningsarv og bygger på mere end 10 års erfaring med udvikling af store og små projekter i det byggede miljø. Lige fra det helt enkle projekt i den lille organisation til det store og komplekse projekt med mange forskellige deltagere og samarbejdspartnere. Håbet er, at denne projekthåndbog kan inspirere udviklingen af gode idéer og dermed bidrage til at sætte gang i ny udvikling og forbedring af livskvaliteten i det byggede miljø. God arbejdslyst! Karen Skou, programchef i Realdania 5

8 Håndbog i projektudvikling Håndbog i projektudvikling kan bruges både til at udvikle et projekt og til at udarbejde en grundig projektbeskrivelse. Projektbeskrivelsen er et uundværligt redskab i projektets dialog med omverdenen og til at planlægge og forventningsafstemme internt i projektgruppen. Figuren på næste side viser otte forskellige elementer i et projekt, der involverer det byggede miljø. De otte elementer er: Den gode idé, Interessenter, Organisation, Omverden, Proces, Bygninger og anlæg, Kommunikation og Økonomi. Og hvert enkelt projektelement er viet et kapitel i bogen. Den gode idé er fundamentet for et projekts eksistens og fremdrift. Den gode idé kan godt ændre sig undervejs, men det er den gode idé der i første omgang begejstrer og engagerer ildsjæle og samarbejdspartnere. Men for at en god idé kan udvikle sig til et solidt og bæredygtigt projekt, skal interessenter, økonomi, organisation, omverden, proces, bygninger og anlæg og kommunikation være på plads. De er alle elementer, som projekter i det byggede miljø må forholde sig til for at sikre kvalitet, forankring, opbakning - og ikke mindst en bæredygtig realisering og drift. Vejen fra den gode idé til det realiserede projekt er sjældent lige, men fuld af afstikkere og omveje. Sådan skal modellen også forstås. Et projekt er en dynamisk proces, og ethvert projekt vil have sin egen vej gennem de otte elementer. Fælles er dog, at grundig projektudvikling skaber værdi. Hvert projektelement er beskrevet efter samme skabelon gennem en indledning, samt viden, redskaber og gode råd: GODE RÅD REDSKAB VIDEN Håndbogen - og dermed de otte projektelementer - skal ikke nødvendigvis læses fra ende til anden, og viden, redskaber og gode råd kan plukkes efter behov. I nogle tilfælde vil enkelte redskaber være unødvendige, mens andre skal genbesøges flere gange undervejs i projektets udvikling, planlægning og realisering. Håndbogen afsluttes med en introduktion til, hvordan arbejdet med håndbogens redskaber og gode råd kan omsættes til en projektplan. Forslag til videre læsning: Bogen bygger dels på mere end 10 års erfaring med projekter i det byggede miljø og dels på litteratur om projektudvikling. Find forslag til videre læsning på side 72. 6

9 Figuren viser de otte projektelementer, der også optræder som kapitler i bogen. 7

10 Ved Nordborg på Als ligger den egnstypiske kroggård JOLLMANNS GÅRD. En gruppe lokale ildsjæle har restaureret den fredede gård og dermed bevaret et stykke alsisk landbokultur.

11 Håndbog i projektudvikling / DEN GODE IDÉ DEN GODE IDE Den gode idé Den gode idé er fundamentet for et godt projekt. Det er ofte én eller flere personers gode idé, der til at begynde med har skabt lysten til overhovedet at gå i gang med projektet, og det er den gode idé, der giver gejsten til at blive ved og få projektet helt i mål. Derfor er det vigtigt, at projektets bærende idé er på plads, og at projektgruppen er enige om, hvad projektets gode idé er, og hvordan idéen skal udstikke retning for projektet. Den gode idé udmøntes i første omgang i det konkrete realiseringsprojekt, men allerede i idéudviklingen bør det også overvejes, hvordan projektets efterfølgende drift skal hænge sammen. Formålsøvelse Formålsøvelsen er en metode til at udvikle, præcisere og udfolde den gode idé. Formålsøvelsen gennemføres i fællesskab med projektgruppen og giver mulighed for at at folde projektets gode idé ud. Formålsøvelsen skaber en fælles forståelse af projektets mål, og hvordan det nås. Formålsøvelsen er dermed første skridt på vej mod en præcisering af projektets indhold, aktiviteter og formål. Formålsøvelsen bidrager til at gøre vision/formål, delmål, resultater og succeskriterier for projektet klare og bidrager til en forventningsafstemning af projektets idé og indhold internt i projektgruppen. Tre trin i formålsøvelsen: Projektets vision/formål Projektets delmål og resultater Projektets succeskriterier Hvor vision og mål viser, hvorfor projektet er interessant eller vigtigt, beskriver resultaterne det man konkret står med, når projektet er slut. Succeskriterier er de konkrete, målbare parametre man bruger til at vurdere, om projektet har nået sine mål. 9

12 Håndbog i projektudvikling / DEN GODE IDÉ REDSKAB Projektets vision/formål Projektgruppen byder ind med projektformål. De formål, der formuleres i projektgruppen, skrives på sedler, som sættes op på væggen. Sedlerne placeres over hinanden på væggen ud fra reglen om, at det mest overordnede og udtømmende formål visionen! er øverst og de øvrige delformål nedenunder (se illustration på næste side). Visionen testes ved at spørge hvorfor? og se, om svaret gemmer på et endnu mere overordnet formål, der i så fald placeres over det eksisterende. Øvelsen er slut, når det ikke længere er meningsfuldt at svare på spørgsmålet hvorfor?, dvs. når svaret bliver så overordnet, at det ligger uden for projektets formåen. Visionen skal være ambitiøs, men ikke urealistisk for projektet at opnå med tiden. Fred i verden eller opbremsning af klimaforandringerne er fx noble formål, men ikke særlig realistiske at opnå for de fleste mindre projekter i det byggede miljø. VIDEN Hvad er et formål? Formålet siger noget om, hvorfor projektet er interessant og meningsfyldt eller hvilket behov, projektet skal dække. Formålet skal være ambitiøst, men klart, realistisk og ikke mindst accepteret i projektgruppen og blandt de næreste interessenter. 10

13 Håndbog i projektudvikling / DEN GODE IDÉ DEN GODE IDE FORMÅLSØVELSE: identificering af formål og delmål Sunde og aktive borgere og besøgende HVORFOR? Formidling af lokale muligheder for aktivitet Fremme Adgang til landskabet Nye informationspunkter Bedre skiltning Flere stiforbindelser Figuren med eksemplet ovenfor viser, hvordan formålet præciseres ved at arbejde opad i hierakiet. Øverst med grøn er projektets formål (der kan være flere) og herunder placeres projektets delmål, markeret med blå. 11

14 Håndbog i projektudvikling / DEN GODE IDÉ REDSKAB Projektets delmål og resultater Alle i gruppen byder ind med, hvordan projektet vil opnå sine delmål og dermed i sidste ende sit øverste formål. Ved at spørge hvordan konkretiseres formål og delmål. Svarene formuleres som de konkrete resultater, som projektet skal levere for at nå sine mål. Svarene skrives på sedler, som placeres under de relevante delmål (se illustration på næste side). Brug evt. en ny farve papir til resultaterne, så skellet mellem formål og konkrete resultater kommer til at fremstå tydeligere i modellen. Resultaterne formuleres som om, de allerede er opnået, dvs. i passiv form. Resultaterne formuleres desuden i så konkret et sprog som muligt, fx tre nye cykelruter anlagt eller ny udsigtspost etableret. Øvelsen fortsætter, indtil resultaterne er tilstrækkeligt konkrete og der ikke er flere, der kan komme på idéer til, hvordan projektets mål opnås. 12

15 Håndbog i projektudvikling / DEN GODE IDÉ DEN GODE IDE FORMÅLSØVELSE: identificering af resultater Sunde og aktive borgere og besøgende HVORFOR? Formidling af lokale muligheder for aktivitet Fremme Adgang til landskabet HVORDAN? Nye informationspunkter Bedre skiltning Flere stiforbindelser Nyt infohus etableret Skilte opsat på lokale cykelruter Nye stier langs markerne anlagt Ny sti mellem kyst og by anlagt Figuren med eksemplet ovenfor viser, hvordan man arbejder sig nedad i hierarkiet og bliver præcis på resultaterne ved at spørge hvordan. Resultaterne er markeret med lilla. 13

16 Håndbog i projektudvikling / DEN GODE IDÉ REDSKAB Projektets succeskriterier Et projekts succeskriterier skal gøre projektets formål målbart. Succeskriterierne knyttes derfor til de nederste delformål i formålsøvelsen med spørgsmålet: Hvornår er delmålet opnået? Alle i gruppen har mulighed for at byde ind med hvilke succeskriterier, der kan knyttes til de enkelte delmål. Succeskriterierne er de konkrete resultater, som projektet evalueres på baggrund af. Succeskriterierne skal være målbare, så det ikke kan diskuteres, om de er opnået eller ej. Hvis delmålet fx er at skabe bedre adgang til kysten, kan succeskriteriet være fx 5 km nye forbindelser mellem by og kyst inden Tænk over, at succeskriterierne for delmålene skal ligge indenfor projektets indflydelse (igen vær ambitiøs men realistisk!). Succeskriterierne skal også være konkrete og målbare, så man ved en evaluering af projektet klart kan vurdere, om succeskriterierne er nået eller ej. 14

17 Håndbog i projektudvikling / DEN GODE IDÉ DEN GODE IDE FORMÅLSØVELSEN: formulering af succeskriterier Sunde og aktive borgere og besøgende HVORFOR? Formidling af lokale muligheder for aktivitet Fremme Adgang til landskabet HVORDAN? Nye informationspunkter Bedre skiltning Flere stiforbindelser Infohus åbnet inden for to år 15 skilte opsat inden for to år Tre nye stier anlagt inden for to år. Nyt infohus etableret Skilte opsat på lokale cykelruter Nye stier langs markerne anlagt Ny sti mellem kyst og by anlagt Formulering af succeskriterier gør det muligt at måle, om projektet har nået sine mål. 15

18 URBANPLANEN er et alment boligområde på Amager i København. Da området blev bygget i 1970 erne, var Solvangcentret et levende forretningscentrum i Urbanplanen. I dag har centret få butikker tilbage og er nedslidt, og det er besluttet, at centret skal rives ned. Den lokale boligsociale indsats, Partnerskabet, har i samarbejde med arkitekterne i Open Air Neighborhood i mellemtiden mobiliseret lokale kræfter for at skabe midlertidige byrum omkring centret, så der kan blive liv i Solvangcenteret indtil nedrivningen.

19 Håndbog i projektudvikling / INTERESSENTER Interessenter Et projekts interessenter er en samlet betegnelse for alle, der kan tænkes at have en interesse i projektet eller kan forventes at blive påvirket af projektet. Interessenter kan fx være kommunen, potentielle brugere af projektet, en offentlig styrelse, interesseorganisationer, virksomheder, naboer til projektet eller en bestemt ekspert. Når kommunen er projektejer omtales dialog med og involvering af interessenter ofte som borgerinddragelse. Inddragelse og kommunikation med interessenter er med til at sikre opbakning til projektet og kan være afgørende for projektets forankring i lokalområdet. En god interessentanalyse kan også afdække ressourcer, idéer og synergier i forhold til projektet. I interessent analysen overvejes, hvem der kan have interesser i projektet, hvem projektet påvirker (positivt og negativt), hvem der har viden om netop denne type projekter, og hvem der har mulighed for at bidrage til realisering af projektet. INTERESSENTER Interessentanalysen er med til at klarlægge, hvordan interessenterne kan informeres om og/eller involveres i projektet, og den har dermed betydning for flere af elementerne i projektudviklingen. Blandt andet kan interessentanalysen have indflydelse på projektets organisation, målgruppeanalyse og kommunikationsplan. Når interessentanalysen er gennemført, kan det overvejes, om resultaterne har konsekvenser for projektets mål; er alle interessenters behov tilgodeset, eller skal formålsøvelsen justeres? I mange projekter er det en god idé at genbesøge interessentanalysen løbende i projektets levetid. Måske udvikler projektet sig undervejs og skaber ændringer ift. interessentanalysen? Tre veje til at få identificeret, kategoriseret og lagt en strategi for håndtering af projektets interessenter: Identifikation af interessenter Kategorisering af interessenter Analyse og håndtering 17

20 Håndbog i projektudvikling / INTERESSENTER REDSKAB Identifikation af interessenter Brug en åben brainstormsession i projektgruppen til at identificere projektets interessenter. Få alle mulige interessenter på bordet og ryd så op i listen bagefter om nødvendigt. Brug hjælpespørgsmålene nedenfor til at komme hele vejen rundt: Hvem kan bidrage til projektet (under både projektudvikling, realisering/anlægsfase og efter projektets realisering)? Hvem bliver påvirket af projektet (under både projektudvikling, realisering/anlægsfase og efter projektets realisering)? Hvem skal bruge projektets resultater? Hvem er centrale for, at projektet bliver udviklet, udført og realiseret? Hvilke ressourcepersoner eller eksperter kan bidrage til at udvikle og kvalitetssikre projektet? Hvem uden for projektgruppen ved noget om denne type af projekt (dets formål, udfordringer og resultater)? GODE RÅD Inviter interessenterne indenfor Gennem afholdelse af borgermøder, events eller åbent hus gives mulighed for at interessenter deler deres holdninger med hinanden og projektet. Det kan være vigtigt for at sikre lokal opbakning, men kan også være en mulighed for at få indblik i lokalområdets ressourcer. 18

21 Håndbog i projektudvikling / INTERESSENTER REDSKAB INTERESSENTER Kategorisering af interessenter Når projektets interessenter er identificeret, er næste skridt at kategorisere og prioritere dem. Dermed skabes overblik over, hvilken rolle de forskellige interessenter spiller i projektet, og er første skridt til at få lagt en plan for, hvordan samarbejdet med interessenter skal foregå. Interessentanalysen kan også være vigtig for organiseringen af projektet, da analysens konklusioner godt kan være, at visse vigtige interessenter bør involveres direkte i projektet, fx i styregruppe eller projektgruppe. Kategoriser interessenterne ved at spørge ind til følgende to kriterier: INDFLYDELSE PÅ BESLUTNINGER I PROJEKTET hvilken indflydelse har interessenten i forhold til at træffe vigtige beslutninger i projektet? Høj/lav? AKTIV MEDVIRKEN I PROJEKTET hvor vigtigt er det, at interessenter medvirker aktivt i projektet? Meget/lidt? Ud fra svarene på de to spørgsmål placeres interessenterne i matrixen (se illustration på næste side). Alt efter placeringen af interessenten, indeholder matrixen gode råd til, hvordan man skal inddrage og samarbejde med interessenten. 19

22 Håndbog i projektudvikling / INTERESSENTER MATRIX: Kategorisering af interessenter Overordnet set findes der fire måder at samarbejde med sine interessenter på: ORIENTERES: Interessenter modtager overordnet orientering om projektet. INFORMERES: Interessenter modtager specifik og detaljeret information om projektet. HØRES: Interessenter høres med det formål at handle på baggrund af deres synspunkter, vurderinger og beslutninger. INVOLVERES: Interessenter involveres aktivt i projektet, fx i form af specifikke arbejdsopgaver, i workshops eller som en del af projektorganisationen. AKTIV MEDVIRKEN I PROJEKTET ER VIGTIG SKAL INFORMERES Interessenter med lille indflydelse på beslutninger, men hvis opbakning eller aktive medvirken er vigtig. Fx lokalbefolkningen eller naboer til projektet. SKAL ORIENTERES Interessenter med lille indflydelse på beslutninger og hvis aktive medvirken ikke er nødvendig. Fx offentlige myndigheder eller organisationer for hvem projektet kunne være relevant. SKAL INVOLVERES Interessenter med stor indflydelse på beslutninger og hvis aktive medvirken og opbakning er vigtig. Interessenter i denne kategori bør oftest involveres direkte i projektorganisationen. Fx projektets styregruppe, frivillige eller følgegruppen. SKAL HØRES Interessenter med stor indflydelse på beslutninger, men hvis aktive medvirken ikke er vigtig/nødvendig. Fx eksperter eller interesseorganisationer. INDFLYDELSE PÅ BESLUTNINGER I PROJEKTET 20

23 Håndbog i projektudvikling / INTERESSENTER REDSKAB INTERESSENTER Interessentanalyse Når interessenterne er identificeret og kategoriseret, er det tid til at dykke lidt dybere ned i, hvordan de vigtigste interessenter vil forholde sig til projektet og hvordan samarbejdet skal gribes an. Brug planen for håndtering af interessenten til stikord, der senere kan bruges til kvalitetssikring af bl.a. projektets organisation og formidlingsplan. Skemaet kan også give et overblik over, hvordan forskellige interessenter kan bidrage til projektet. Navn på interessent Interessenten kan opleve følgende FORDELE ved projektet Interessenten kan opleve følgende ULEMPER ved projektet Samlet vurdering af interessentens bidrag / position Plan for håndtering af interessenten (hvad, hvornår, af hvem?) NAVN / ORGANISATION OPLEVEDE FORDELE OPLEVEDE ULEMPER SAMLET VURDERING PLAN Ole Olsen, nabo. Kan selv gøre brug af udsigtstårn til observation af fugle. Øget trafik på hans nabogrund. Er generelt positivt indstillet, men bekymret for øget trafik. Involveres tidligt i processen / Holdes løbende orienteret. Kan bidrage med stort lokalt kendskab. Skemaet opfordrer til, at man sætter sig i interessentens sted og planlægger en strategisk håndtering derefter. 21

24 M/S ILLUTRON ligger i Københavns Havn og er et frivilligt drevet flydende kulturhus og interaktivt kunstlaboratorium. Skibet fungerer som værksted for kreative, tekniske kræfter inden for bl.a. installationskunst, musik og lysteknologi.

25 Håndbog i projektudvikling / PROCES Proces Planlægning af projektets proces fra den første idé til anlægsfasen er slut giver overblik over, hvilke aktiviteter der er nødvendige for at nå projektets endelige mål. Procesplanlægningen bidrager også til at bryde projektet op i overskuelige bidder, så det bliver nemmere at planlægge, hvilke opgaver der skal løses af hvem og hvornår. Procesplanlægningen kan også forholde sig til, hvilke dele af økonomien, der skal være på plads hvornår. PROCES Projektets milepæle fungerer som pejlemærker for projektstyringen. En milepæl er et vigtigt delresultat, som fx første spadestik eller åbningen af en ny bygning. Ved at nedbryde projektet i en milepælsplan får man et detaljeret overblik over, hvad der skal til for at nå projektets endelige resultat. Milepælsplanen er også et godt grundlag for at lave formidlingsplanen (se senere i denne håndbog). To veje til at få planlagt projektets proces: Milepælsplan Fasetyper 23

26 Håndbog i projektudvikling / PROCES REDSKAB Milepælsplan Milepælsplanen bygges op ved at svare på tre spørgsmål: SPØRGSMÅL 1 Hvad er projektets resultater? (Markeret med lyserød) Projektets resultater er identificeret gennem formålsøvelsen, (se side 13). Alle resultaterne placeres lodret under hinanden på en væg eller opslagstavle (se illustration på næste side) SPØRGSMÅL 2 Hvad er projektets indsatsområder? (Markeret med gul) Et indsatsområde betegner et hovedspor eller en tematisk gruppering af resultaterne. Eksempler på indsatsområder kan være formidling eller ruter. Navnene på indsatsområderne noteres til venstre for resultaterne (se illustration på næste side). I nogle tilfælde kan projektet opdeles i indsatsområder svarende til de enkelte resultater, andre gange er det hensigtsmæssigt at slå flere resultater sammen til ét indsatsområde. SPØRGSMÅL 3 Hvad er projektets milepæle? (Markeret med lilla) Milepælene er konkrete delmål, som skal nås i løbet af projektet. Milepælene deler projektet op i mindre, overskuelige bidder med konkrete deadlines. Milepælene formuleres i før nutid for at vise, at milepælen er afslutningen på en proces, fx udbud offentliggjort eller rådgiver valgt. Dette er vigtigt, fordi milepæle kan være gensidigt afhængige af hinanden, og derfor skal milepælene have en klar slutning. Nogle processer kan måske ikke påbegyndes, før andre er gennemført? SPØRGSMÅL 4 Hvad er projektets faser? (Markeret med grøn) Når milepælene er defineret, kan der trækkes tidsmæssige grænser der, hvor projektet skifter karakter eller passerer større milepæle. Det er i disse grænser, eller faseovergange, at styregruppen ofte inddrages. Det er også her, der ofte vil være mulighed og behov for at kommunikere til presse, interessenter m.fl. I illustrationen på næste side er projektet inddelt i fire faser, men antallet af faser varierer selvfølgelig fra projekt til projekt. 24

27 Håndbog i projektudvikling / PROCES RESULTATER FASE 1 FASE 2 FASE 3 FASE 4 PLANLÆGNING OG PROJEKTUDVIKLING VALG AF RÅDGIVER PROJEKTERING ANLÆG PROCES Infohus MILEPÆL 1 For - under søgelse gennemført MILEPÆL 2 Finansiering tilvejebragt MILEPÆL 3 Udbud offentliggjort MILEPÆL 4 Rådgiver valgt MILEPÆL 5 Projekt godkendt Nyt infohus etableret Formidling Ruter Udfyld milepæle for hver leverance Nye stier langs markerne anlagt Ny sti mellem kyst og by anlagt Skilte opsat på lokale cykelruter 25

28 Håndbog i projektudvikling / PROCES REDSKAB Fasetyper De fleste projekter i det byggede miljø skal igennem faserne, som er beskrevet på næste side. Afhængig af projektets størrelse vil det være nødvendigt at få professionel hjælp til de fleste af faserne. HVAD NU HVIS... projektet bliver forsinket? Det er helt normalt, at projekters tidsplaner forandrer sig undervejs. Det er vigtigt at holde projektgruppe, sponsorer og samarbejdspartnere og ikke mindst lokalsamfundet orienteret om forandringerne. Kan I iværksætte midlertidige aktiviteter, der viser at projektet stadig lever, og som bidrager til at vedligeholde gejsten hos de involverede? VIDEN Udbud Offentlige opgaver over kr skal udbydes efter Tilbudsloven. Offentlige opgaver over EU s tærskelværdier for udbud er omfattet af EU lovgivning. Vær opmærksom på, at projektets finansieringskilder kan have krav til om og hvordan projektet skal udbydes. 26

29 Håndbog i projektudvikling / PROCES PLANLÆGNING & UDVIKLING / Udvikling af idé, vision og mål / Præcisering af koncept / Faser og milepæle / Indledende myndighedsdialog FORUNDERSØGELSE / Vurdering af projektets økonomiske bæredygtighed / Konceptpræcisering / Markedsanalyse / Bygningens tilstand, bevaringsværdier og tålegrænser PROCES FINANSIERING / Udvikling af finansieringsplan / Research på og dialog med potentielle sponsorer og partnere / Udarbejdelse af ansøgninger PROGRAMMERING / Afklaring af behov til den kommende bygning eller anlæg / Fordeling af kvadratmeter og beslutninger om stil og udtryk / Evt. udarbejdelse af program til arkitektkonkurrence VALG AF RÅDGIVER / Indhentning af tilbud / Valg af rådgiver på baggrund af udbud / Evt. afholdelse af arkitektkonkurrence PROJEKTERING / Byggemodning / Myndighedsbehandling / Høringer / Udarbejdelse af skitseforslag ANLÆG / Byggefase 27

30 Tomme bygninger er en oplagt ressource og ramme for kreativ byudvikling. På Prags Boulevard på Amager har netværket givrum.nu overbevist ejeren af en forladt Sadolinfabrik om at lade et midlertidigt arbejdsfællesskab af kunstnere og iværksættere rykke ind. Det er blandt andet blevet til PRAGS HAVE, der giver områdets beboere mulighed for at dyrke grønt midt i byen og deltage i fællesspisninger i haven.

31 Håndbog i projektudvikling / ORGANISATION Organisation De fleste projekter har behov for en formel organisation, der er juridisk afsender på projektet og ansvarlig for dets gennemførelse. I den forbindelse bør følgende overvejes: Hvem er med i projektgruppen? Skal vi bruge frivillig arbejdskraft og i så fald til hvilke opgaver? Skal der være en styregruppe? Hvem træffer beslutningerne? Hvem skal sidde i styregruppen? Hvem skal vi indgå partnerskab med? Er kommunen en del af vores projekt og på hvilken måde? Hvem er vores eksterne rådgivere? Hvem skal stå for driften, når projektet er realiseret? Organiseringen af projektet skal afspejle den kompetencesammensætning, som er nødvendig for at løse de mange forskellige typer opgaver på et projekt, der beskæftiger sig med det byggede miljø. Organiseringen skal også tage højde for den driftsopgave, der i mange projekter følger efter projektudviklings- og anlægsfasen. ORGANISATION Tre veje til at opbygge en projektorganisation: Den gode projektgruppe Den gode organisation Ledelse af frivillige 29

32 Håndbog i projektudvikling / ORGANISATION GODE RÅD Den gode projektgruppe Projektgruppen sikrer den daglige fremdrift i projektet. Det er selvfølgelig vigtigt, at gruppen har kompetencerne til at lede og gennemføre projektet i alle dets facetter, men omvendt skal projektgruppen have en størrelse, der gør den manøvredygtig og sikrer beslutningskraft. Overvej følgende råd når I sammensætter jeres egen projektgruppe. Den gode projektgruppe: Rummer de nødvendige kompetencer ift. at løse opgaven. Repræsenterer projektets nærmeste interessenter. Har en god forankring i de lokale foreninger og institutioner, der evt. deltager i projektet. Er tilstrækkelig stor til at arbejdsopgaverne kan fordeles og ingen står alene med hele ansvaret - men ikke større end at den samtidig er beslutningsdygtig. Er forankret ved de egentlige beslutningstagere i styregruppen. I nogle projekter kan der være fuldstændigt sammenfald mellem projektgruppe og styregruppe 30

33 Håndbog i projektudvikling / ORGANISATION VIDEN Moms og skat Den måde, projektet er organiseret på i anlægs- og driftsfasen kan have betydning for projektets moms og skatteforhold. Offentlige og private projektejere er forskelligt stillet ift. moms og skatteforhold. Kommuner skal fx være opmærksomme på, om der skal betales fondsskat af fondsbevillinger. Er projektejer en forening, kan det være værd at undersøge muligheder for, samt fordele og ulemper ved, at blive momsregistreret. I mange tilfælde er det en god idé at spørge en revisor eller jurist til råds om den bedste organisering af projektet. Læs mere om projekters økonomi i afsnittet om Økonomi s. 59. ORGANISATION VIDEN Det juridiske ansvar Som medlem af en bestyrelse eller styregruppe i et projekt har man også det endelige juridiske ansvar for projektets økonomi. Det bør overvejes, om der skal tegnes en bestyrelsesansvarsforsikring, der dækker berettigede såvel som uberettigede økonomiske krav mod styregruppens medlemmer. 31

34 Håndbog i projektudvikling / ORGANISATION REDSKAB Den gode organisation Projektorganisationer er meget forskellige. Små og enkle projekter har gavn af en lille og operativ organisation, mens større og mere komplekse projekter nødvendiggør en tilsvarende mere tung organisation. Elementer i en almindelig projektorganisation er: STYREGRUPPE: En tommelfingerregel for styregruppens sammensætning er, at den skal bestå af aktører, der har beslutningsret på projektet, og som har kompetencer ift. projektets karakter. Styregruppen er ansvarlig for at sikre finansiering af projektet og har bygherreansvaret. En for stor og mangfoldig styregruppe kan hæmme projektets beslutningsdygtighed og handlekraft. Deltagelse af en kommunal embedsmand i styregruppen kan sikre kommunal forankring. PROJEKTGRUPPE/ARBEJDSGRUPPE: Skal rumme et bredt kompetencefelt. Projektgruppen skal være stor nok til at opgaverne kan fordeles, men ikke større end at der kan ageres effektivt og beslutningsdygtigt. Énmandshæren viser sig sjældent at være effektiv i det lange løb. BYGHERRERÅDGIVER: En ekstern rådgiver, der ansættes af styregruppen, og som rådgiver styregruppen i planlægnings- og anlægsfasen og sikrer, at kontrakter, tidsplaner mv. overholdes. For mindre projekter er det ikke altid relevant at involvere en bygherrerådgiver, men husk at bygherrerådgiveren som regel har tegnet en ansvarsforsikring, der dækker mangelfuld eller fejlagtig projektering. Det kan være en god sikkerhed for projekt- og styregruppe. UDFØRENDE INGENIØR/ENTREPRENØR: De aktører, som skal løse anlægsopgaven. FRIVILLIGE: I nogle projekter kan anlæg, etablering og drift af projektet gennemføres ved frivillig arbejdskraft eller i en kombination mellem professionelle og lokale frivillige. Nogle frivillige er måske fast tilknyttede til projektet, mens andre kan indhentes til arbejdsdage på ad hoc basis. FØLGEGRUPPE: Nogle projekter kan have gavn af en følgegruppe. Følgegruppen har ikke beslutningskompetence på projektet som styregruppen, men består af udvalgte ìnteressenter og eksperter, der kan bidrage til projektet med viden og sparring. ARKITEKT: Den rådgiver, som skal sikre kvalitet i de fysiske løsninger og i programmet. Arkitekten ansættes formelt af styregruppen. 32

Den gode projektbeskrivelse

Den gode projektbeskrivelse Den gode projektbeskrivelse Værktøjskasse Den gode projektbeskrivelse Udviklet af Dansk Bygningsarv, 2012. Figurerne i målhieraki, interessentanalyse og milepælsplan er udviklet med inspiration fra bogen

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller

Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller 13. marts 2012 Kampagnesekretariatet Borgergade 111 DK - 1300 København K T: +45 33 33 99 10 E: info@stedet-taeller.dk Baggrund www.stedet-taeller.dk Stedet Tæller

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Tjeklisten for bedre indtjening

Tjeklisten for bedre indtjening Tak fordi du har downloadet Den ultimative tjekliste for bedre indtjening. Manglende indtjening hænger ofte sammen med, at der er ting i dit workflow, du kan forbedre. En tjekliste er uvurderlig, for den

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at:

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at: Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 plan@viborg.dk Tilgængelighed i historiske bykerner - nye veje til Viborgs kulturarv Dato: 10. februar 2014 Tilbudsindhentning Viborg Kommune

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til

Læs mere

#JobInfo Criteria=KABside1#

#JobInfo Criteria=KABside1# Ny digital vejledning om boligsociale helhedsplaner KAB har fået bevilget midler af Landsbyggefonden til i samarbejde med BoligsocialNet at udvikle en ny digital vejledning om arbejdet med boligsociale

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Kommunikationsstrategi for Region Hovedstadens større byggeprojekter Formålet med en fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation Etape 0 Kommunikationen er en del af jeres ansigt udadtil. Sørg derfor for at den stemmer overens med jeres foreningsstrategi. Mission: Hvorfor findes foreningen?

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Castberggård 23. januar 2014. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Castberggård 23. januar 2014. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Fondsansøgninger Castberggård 23. januar 2014 torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Værktøj til Ildsjæle www.foreningsforlaget.dk Bogens præmisser: Ingen liste over fonde Ingen analyser af fonde med

Læs mere

Kursus i projektarbejde. Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012

Kursus i projektarbejde. Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012 Kursus i projektarbejde Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt på til at: Arbejde projektorienteret i det daglige

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Få succés med projekter og projektledelse

Få succés med projekter og projektledelse Få succés med projekter og projektledelse Mikkel Lundstrøm, Unik Consult www.unikconsult.dk ml@unikconsult.dk +(45) 2163 1872 9. oktober 2014 Få succes med projekter og projektledelse 1 Introduktion til

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Nyborg Idræts Samvirke 17. april 2013. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Nyborg Idræts Samvirke 17. april 2013. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Fondsansøgninger Nyborg Idræts Samvirke 17. april 2013 torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Værktøj til Ildsjæle www.foreningsforlaget.dk Bogens præmisser: Ingen liste over fonde Ingen analyser af

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Vision, indsatsområder og værdier

Vision, indsatsområder og værdier Vision, indsatsområder og værdier vandre mod samme mål Visdomsord I en mands hjerte er der mange planer, men det er Herrens beslutning, der står fast. (Ordsp 19,21) At få en vision noget bliver lagt på

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring

Læs mere

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Program 11.00 Velkomst og præsentation 11.15 Projekternes verden 11.30 Sådan arbejder jeg

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Bibliotekerne som læringsrum 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Dagens program Kl.8.45-9.00: Kl.9.00-10.00: Kl.10.00-11.15: Kl.11.15-12.00: Kl.12.00-13.00: Kl.13.00-13:45: Kl.13.45-14:30:

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel UDKAST FORENINGEN LIV I LANDSBYEN - et socialøkonomisk projekt - ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Delprojekt Alken Købmandshandel Foreningen Liv i Landsbyen Foreningen Alken Mejeri Alken,

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

EPU. Projekt Hjemmeside

EPU. Projekt Hjemmeside Projekt Hjemmeside 30. november 2010 Af Mads Laursen Indstilling til beslutning Det indstilles at beslutter gå frem efter planen, herunder: at målgruppen primært er almindelige EL-medlemmer at de to succekriterier

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen 2013 Titel: Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Arealdrift, friluftsliv og partnerskab

Læs mere

Målformulering til kickstart og som første skridt mod god idriftsættelse

Målformulering til kickstart og som første skridt mod god idriftsættelse projektkonference 2012-24. maj Målformulering til kickstart og som første skridt mod god idriftsættelse Marcel Bigum, Slagelse Kommune Program Oplæg 30min - Workshop 45min - Opsummering 15min Hvem er jeg

Læs mere

Revideret projektbeskrivelse: Intern kommunikation og intranet i Kulturarvsstyrelsen

Revideret projektbeskrivelse: Intern kommunikation og intranet i Kulturarvsstyrelsen Revideret projektbeskrivelse: Intern kommunikation og intranet i Kulturarvsstyrelsen Projektets titel: Intern kommunikation, forbedrede HR-processer og intranet Dato for forelæggelse af projektbeskrivelse

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere