Sensus. Introduktion til webtilgængelighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sensus. Introduktion til webtilgængelighed"

Transkript

1 Introduktion til webtilgængelighed Tilgængelighed på Internettet er en forudsætning for, at alle har adgang til informationssamfundet. Formålet med denne artikel er at give en grundlæggende introduktion til tilgængelighed på Internettet til alle, som driver netsteder. Artiklen beskriver baggrunden for tilgængeligt webdesign og fordelene ved at udvikle tilgængelige netsteder. Desuden gennemgås de væsentligste årsager til tilgængelighedsproblemer på Internettet. Til slut præsenteres de væsentligste retningslinjer, vejledninger, metoder og værktøjer, som kan og bør anvendes til at sikre vedvarende tilgængelighed til netsteder på Internettet. Artiklen er skrevet med udgangspunkt i den internationale retningslinjer for tilgængeligt webdesign fra World Wide Consortium (W3C) og de erfaringer Sensus siden 1995 har gjort sig gennem analyser og vurderinger af et stort antal danske netsteder. T ilgængelighed på Internettet er et spørgsmål om at give flest mulige mennesker i flest mulige situationer og fra flest mulige browserteknologier adgang til webbaseret information. Informationen skal være tilgængelig for brugerne uanset eventuelle funktionsnedsættelser og uanset hvilken teknologi, brugerne anvender. Internettet er et dynamisk medium, og vi kan ikke gøre os særlig mange antagelser om målgruppen. Det eneste vi ved er, at den ikke er ensartet. Sandsynligvis anvender brugeren en computer med en af de mere end forskellige browsere og browserversioner, som er i omløb. Men det kan lige så vel være, at brugeren anvender en PDA eller en SmartPhone, ligesom vi ikke kan være sikre på, at brugeren har eller kan bruge en mus eller et andet pegeredskab. Hvis brugeren anvender en computer ved vi ikke om det er en Windows-PC, en Macintosh, en Linux-baseret computer eller noget helt fjerde, ligesom vi ikke ved om brugeren har en meget stor skærm med høj opløsning eller en mindre skærm med mindre opløsning. Vi ved ikke om brugeren har alle sine sanser i behold, om vedkommende har sin fulde førlighed, eller om brugeren befinder sig i en situation, som gør det umuligt at anvende visse sanser. Eksempelvis ved vi ikke om brugeren er blind, døv eller læsesvag. Vi ved heller ikke om brugeren kører bil, og bruger en talestyret browser for ikke at skulle flytte blikket fra trafikken. Vi ved ikke hvilke skrifttyper og skriftstørrelser brugeren foretrækker og vi ved ikke om kontrasterne på netstedet passer brugeren. Vi ved altså ikke særlig meget om målgruppen. Alligevel forudsætter langt de fleste netsteder, at brugerne er meget ensartede: Vi antager ofte at brugerne anvender en Windows-baseret computer med en af de seneste versioner af Microsoft Internet Explorer, at de bruger en mus og at deres skærm har en fast opløsning på fx 1280*800 pixels. Vi går ud fra, at et lækkert visuelt design med bittesmå bogstaver og små forskelle i farvenuancerne tilfredsstiller alle brugerne. Vi går også ud fra, at alle brugere har glæde af audio- og video-indhold, dokumenter i pdf-format, flash præsentationer og forskellige script-funktioner. En utilgængelig web Resultatet er et Internet, som er utilgængeligt for en meget stor del af de potentielle brugere. Et forsigtigt skøn er, at op imod 25% af alle brugere på nettet oplever tilgængelighedsproblemer af forskellig art. Værre er det, at problemerne vender den tunge ende nedad: Langt den overvejende del af de brugere, som i dag oplever tilgængelighedsproblemer, er brugere med funktionsnedsættelser. Utilgængelighed på Internettet er altså et stort problem. I dag er det snarere undtagelsen end»web ens styrke ligger i, at den er universel. Det er helt grundlæggende, at alle mennesker uanset funktionsnedsættelser har adgang«tim Berners-Lee Opfinder af WWW, direktør for W3C

2 reglen at et netsted er tilgængeligt, hvilket er blevet bekræftet af en lang række undersøgelser fra bl.a. EU Kommissionen, Center for Ligebehandling af Handicappede, Bedst på Nettet og Sensus. Dette på trods af, at der findes gode retningslinjer for tilgængeligt webdesign, at de skiftende regeringer siden 1996 har erkendt problemerne og ønsket at gøre noget ved dem, og ikke mindst at der synes at være meget få argumenter for og mange argumenter imod at udvikle utilgængelige netsteder. En undersøgelse fra det daværende britiske EU formandskab i november 2005 viste, at kun ca. 3% af de offentlige netsteder i EU overholder retningslinjerne for tilgængeligt webdesign. EU Kommissionen erkendte i november 2007, at man, trods massiv indsats, fortsat ikke er kommet over 5%. En tilsvarende undersøgelse, som Sensus foretog i efteråret 2008 på vegne af ITog telestyrelsen i forbindelse med kommunalreformen viste, at ingen af de offentlige danske netsteder overholdt retningslinjerne for tilgængeligt design. Undersøgelsen omfattede netstederne for alle kommuner og regioner, ministeriernes hjemmesider samt offentlige portaler. Med vedtagelsen af FNs standardregler om lige muligheder for handicappede, forpligtede det danske folketing sig allerede i 1993 til at sikre adgangen til information. Af standardreglerne fremgår det bl.a., at de nye edb styrede oplysnings- og servicesystemer, der tilbydes den almene befolkning, enten gøres umiddelbart tilgængelige eller tilpasses, så de er tilgængelige for mennesker med handicap. Beslutningen er blevet fulgt op af skiftende regeringer siden, senest i regeringens handlingsplan Handicap ingen hindring fra 2003, der bl.a. har som mål at styrke og systematisere indsatsen som fremmer it- og teletilgængeligheden generelt i det danske samfund. I 2006 vedtog FN tillige en konvention om handicappedes rettigheder. Foruden at sikre handicappede rettigheder på linje med alle andre mennesker, er de ratificerende lande forpligtet til at fjerne forhindringer, fx i form af lovgivning og systemer, som virker diskriminerende på mennesker med handicap. Danmark underskrev konventionen i 2007, men har endnu ikke ratificeret den. I EU blev webtilgængelighed en målsætning i regeringsbeslutningen om eeurope i 2000, og er siden blevet indarbejdet i de forskellige EUinitiativer e-accessibility, e-government og e- Inclusion. Det europæiske Råd vedtog i 2003 en resolution om forbedring af handicappedes adgang til videnssamfundet, hvori Rådet bl.a. opfordrer medlemsstaterne til at arbejde for at fremme anvendelsen af de internationale retningslinjer for tilgængeligt webdesign. Tilgængelighed og rummelighed i informationssamfundet er helt centrale elementer i i2010- initiativet, som fulgte ministermødet i Riga i Senest har Europakommissionen i 2008 iværksat en kampagne, som skal øge opmærksomheden om digital tilgængelighed og rummelighed. IT- og Telestyrelsen har i en årrække henstillet til offentlige myndigheder, at man overholder retningslinjerne for tilgængeligt design og tilgængelighed er blevet indarbejdet som et kriterium i den årlige Bedst-på-nettet vurdering. Den 1. januar 2008 blev det obligatorisk for alle offentlige myndigheder at overholde en række åbne standarder, herunder retningslinjerne for tilgængeligt webdesign. Det startede som en handicapforanstaltning Problemerne med (manglende) webtilgængelighed blev i første omgang synlige på handicapområdet. På den første primitive web var der ikke mange tilgængelighedsproblemer, da alle anvendte en tekstbaseret browser, navigerede ved hjælp af tastaturet, mulighederne for layout var begrænsede og siderne alene indeholdt tekst og links. I takt med, at web en blev grafisk og kom til at indeholde mere komplekse elementer (fx scripts, billeder, multimedie), oplevede stadig flere handicappede brugere problemer med at få adgang til indholdet på web en, og tilgængelighed blev sat på dagsordenen som en handicapforanstaltning. Problemerne var og er måske mest synlige blandt blinde brugere, der bl.a. har svært ved at orientere sig på en visuel grænseflade, ikke kan anvende en mus og ikke har adgang til eksempelvis billeder, som ikke er beskrevet med tekst. Samtidig er der en stærk tradition indenfor det blindepolitiske område, og det har betydet at webtilgængelighed i mange sammenhænge 2

3 bliver sat lig med blinde og svagsynedes muligheder for at kunne anvende web en. Problemet er dog langt større, det omfatter mange flere grupper og synshandicappede udgør reelt kun en meget lille minoritet af det samlede antal brugere med tilgængelighedsproblemer. Blandt mennesker med funktionsnedsættelser oplever eksempelvis også ordblinde, farveblinde, døve, døvblinde og motorisk handicappede brugere problemer. Fra at have været en problemstilling blandt enkelte handicapgrupper, er webtilgængelighed nu ved at udvikle sig til at blive et generelt problem. Mennesker, som ikke normalt opfatter sig som handicappede fx brugere med museskader og læsesvage brugere oplever problemer med tilgængeligheden på Internettet, ligesom mange mennesker oplever tilgængelighedsmæssige problemer i kraft af den teknologi de anvender (fx PDA, SmartPhone) eller den situation de befinder sig i (fx talestyring i bilen). Man kan naturligvis argumentere for, at problemer med manglende tilgængelighed er størst for mennesker med funktionsnedsættelser al den stund, at de ikke har noget alternativ. En bruger uden funktionsnedsættelser kan jo blot vælge at anvende en teknologi, som ikke giver anledning til problemer eller vente med at gå på nettet til vedkommende befinder sig i en situation, som ikke kræver eksempelvis talestyring. Tilgængeligt webdesign handler imidlertid ikke om at tage hensyn til eller prioritere den ene gruppe i forhold til den anden. Ved at følge de internationalt accepterede retningslinjer for tilgængeligt webdesign 1 sikrer man netop, at man tager hensyn til alle handicapgrupper og samtidig udvikler løsninger, som er til gavn for alle brugere. Eksempelvis vil kravet om, at netstedet følger et enkelt og konsistent design væ- 1 De internationale retningslinjer for tilgængeligt webdesign hedder officielt Web Content Accessibility Guidelines, forkortet WCAG. Retningslinjerne udgives af World Wide Web Consortium (W3C) af en afdeling med navnet Web Accessibility Initiative, forkortet WAI. De bliver ofte kaldt WAI-retningslinjerne eller W3C-retningslinjerne. Retningslinjerne er beskrevet senere i dette papir. re til gavn for alle. Og kravet om, at alle illustrationer er beskrevet med alternativ tekst vil bl.a. betyde at billeder også indekseres korrekt af søgemaskinerne. Kompenserende og ny teknologi Mange brugere med funktionsnedsættelser anvender kompenserende teknologi sammen med deres computer. Det gælder bl.a. mange blinde, svagsynede og ordblinde brugere. Samtidig deler de kompenserende teknologier karakteristika med en række almindelige teknologier som eksempelvis PDA ere, SmartPhones og talestyrede browsere: Små skærme, som giver begrænset overblik og dermed behov for ombrydning og linearisering af indholdet, og begrænsede netværkshastigheder. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at forstå brugen af de vigtigste kompenserende teknologier og de tilgængelighedsmæssige udfordringer, som disse teknologier afstedkommer. Skærmlæsere Især blinde og døvblinde anvender traditionelle skærmlæsere i dialogen med computeren. 2 En skærmlæser er et program, som støtter brugeren i dialogen med computeren og kompenserer i en vis udstrækning for, at brugeren ikke kan se den visuelle grænseflade og ikke kan anvende en mus. Brugeren kommunikerer typisk med skærmlæseren ved hjælp af et tastatur og modtager information tilbage fra skærmlæseren ved hjælp af syntetisk tale eller punktskrift på et punktskriftdisplay. Skærmlæseren forudsætter, at operativsystemets brugergrænseflade er tilgængelig, eksempelvis ved at overholde Microsoft Active Accessibility specifikationen for Microsoft Windows. Endvidere er det en forudsætning, at indholdet på eksempelvis netsteder er tilgængeligt i overensstemmelse med retningslinjerne for tilgængeligt webdesign: Skærmlæseren er således ikke i stand til at gengive utilgængeligt indhold på et netsted som eksempelvis et billede uden 2 Der findes også skærmlæsere for ordblinde, ligesom en række forstørrelsesprogrammer indeholder skærmlæser-funktionalitet. 3

4 alternativ tekst, frames i et frameset, som mangler titler eller fortløbende tekst, som er formateret i spalter ved hjælp af tabeller. Endelig kan det være vanskeligt at få overblik over et komplekst netsted ved hjælp af en skærmlæser. Dette stiller store krav om enkelthed og konsistens i designet, ligesom det kræver, at elementerne på siderne præsenteres i en logisk rækkefølge og med sigende beskrivelser. For at gøre det lettere at navigere på sider med mange links indeholder en skærmlæser oftest en funktion, der kan skabe en samlet liste over alle links på en side for at brugeren kan undgå at skulle tabulere sig gennem hele siden. Skærmlæseren har imidlertid ikke mulighed for at præsentere andet end linkteksten (eller URLadressen eller titlen) for brugeren, og derfor er det eksempelvis vigtigt, at linktekster kan læses uden for deres kontekst. En tabel med 20 links, som alle har linkteksten Læs mere er således ikke særlig anvendelig. Der findes en række kommercielle skærmlæsere på markedet, men i Danmark anvender de fleste blinde og døvblinde brugere JAWS fra Freedom Scientific. Endvidere anvender mange ordblinde ViTal fra ScanDis. Syntetisk tale Syntetisk tale er computer-genereret tale, som bliver skabt på grundlag af tekst. Teknologien kan enten være baseret på hardware eller software, og man kan anvende forskellige taleteknologiske metoder. Tidligere har dansk syntetisk tale været af meget ringe kvalitet, men ved regeringens mellemkomst er der i de senere år blevet udviklet dansk syntetisk tale af rimelig høj kvalitet. Når syntetisk tale anvendes sammen med en skærmlæser sker det som erstatning for (blinde) eller supplement til (svagsynede, ordblinde) den visuelle præsentation. Der er dog stor forskel på at skulle forstå indholdet på et netsted via høresansen i forhold til at bruge synet. For det første er den syntetiske tale flygtig: Når teksten er læst op er den væk. Man kan naturligvis bede om at få den læst op igen, men den bliver ikke stående på skærmen. For det andet giver høresansen ikke på samme måde som synssansen overblik. Hvor synet kan anvendes til at opnå et næsten øjeblikkeligt overblik over et komplekst netsted, formidler den syntetiske tale indholdet som detaljer i en sekvens. Dermed bliver det svært at få og bevare overblikket, ligesom indbyrdes sammenhænge og logiske grupperinger kan gå tabt. Som tidligere nævnt stiller dette store krav om enkelthed og konsistens i designet, ligesom det kræver, at elementerne på siderne præsenteres i en logisk rækkefølge. Hvis en side indeholder tekst på forskellige sprog er det endvidere vigtigt, at teksten er mærket korrekt så den rigtige talemaskine vælges. Ligeledes kan pop-up vinduer eller spring til andre netsteder give anledning til store problemer hvis brugeren ikke på forhånd er advaret. Punktskrift Punktskrift er en taktil gengivelse af tekstlig information, som kan læses ved hjælp af følesansen. Punktskrift anvendes næsten udelukkende af blinde og døvblinde. Det traditionelle medium for punktskrift er papir, men mange anvender i dag dynamiske punktskriftdisplays sammen med en computer. Et punktskriftdisplay kan enten være koblet direkte til computeren eller være integreret med et punktskriftbaseret noteapparat. I Danmark er især PacMate og BrailleLite fra Freedom Scientific og Pronto fra Baum populære noteapparater, men der anvendes endvidere en lang række andre produkter. De fleste punktskriftdisplays er meget begrænsede og rummer ofte kun mellem 18 og 40 tegn i en enkelt linje. Dette skyldes dels, at det ikke giver mening med flere tegn da man alligevel ikke kan overskue mange linjer, dels at de enkelte punktskriftceller er meget dyre i omegnen af kr pr punktskriftcelle. Ligesom den syntetiske tale erstatter punktskriften den visuelle grænseflade, men der er meget stor forskel på opfattelse via synssansen i forhold til opfattelse via følesansen. For det første er følesansen meget langsommere end synssansen, og de hurtigste punktskriftlæsere læser kun ca. halvt så hurtigt som en gennemsnitlig seende læser. Derfor kan der eksempelvis være behov for at kunne downloade indhold fra et netsted, så det kan læses uden at man er på nettet. For det andet giver følesansen 4

5 ikke som synet overblik. Ved hjælp af følesansen kan man læse tekst i sekvens, men har meget svært ved at danne sig overblik over komplekse sammenhænge og logiske grupperinger. Som tidligere nævnt stiller dette store krav om enkelthed og konsistens i designet, ligesom det kræver, at elementerne på siderne præsenteres i en logisk rækkefølge. Ligeledes kan pop-up vinduer eller spring til andre netsteder give anledning til store problemer hvis brugeren ikke på forhånd er advaret. Forstørrelse Forstørrelse anvendes af svagsynede brugere, som ikke kan se indholdet på en skærm i en almindelig opløsning. I forbindelse med computere anvendes oftest software-baserede forstørrelsesprogrammer, og i Danmark er især Zoom- Text fra AI Squared populært. Forstørrelsesprogrammerne indeholder ofte skærmlæserfunktionalitet og gør det desuden muligt at ændre forhold som kontrast, farvekombinationer (forgrundsfarver, baggrundsfarver) og ombrydning. Da man ved hjælp af forstørrelse kun ser en del af skærmen, er der stor risiko for at brugeren mister overblikket. Som tidligere nævnt stiller dette store krav om enkelthed og konsistens i designet. Man bør endvidere være opmærksom på, at mange brugere, som ikke opfatter sig selv som svagsynede, kan have problemer med at læse indholdet på en almindelig side. Der synes således at være en tendens til at anvende meget små skrifttyper, ringe kontraster og samtidig udnytte skærmens fysiske dimensioner dårligt (fx præsenteres mange netsteder i en fast opløsning på 800*600 eller 1024*768 pixels uanset hvilken skærm og skærmopløsning brugeren har). Derfor oplever mange almindelige brugere et behov for at kunne udnytte browserens indbyggede faciliteter til at ændre indholdets præsentation, fx skriftstørrelser, skrifttyper, forgrundsfarver og baggrundsfarver. Af samme grund er det vigtigt, at netsteder designes så de dels tilpasser sig brugernes aktuelle hardware (fx skærmstørrelse, skærmopløsning), dels lader det være op til brugeren at bestemme hvordan netstedet skal præsenteres. Det vi gør forkert Efter at have gennemgået baggrunden for webtilgængelighed og givet eksempler på hvorledes brugerne anvender web en, kan det være relevant at gennemgå nogle af de væsentligste faldgrupper. Nedenstående liste af hyppigt forekommende fejl er lavet på basis af Sensus kvalitative vurderinger af mere end 300 netsteder. Listen giver eksempler på de væsentligste tilgængelighedsmæssige fejl på et netsted: Anvendelse af strukturelementer til layout (fx tabeller, overskrifter). Struktur og indhold bør adskilles, og man bør ikke anvende strukturelementer som eksempelvis tabeller og overskrifter til at opnå bestemte visuelle effekter (fx tabeller for at få tekst i spalter), da det giver anledning til store problemer for bl.a. skærmlæsere, i den dynamiske ombrydning af indholdet og i forbindelse med linearisering. Visuelle effekter opnår man bedst ved hjælp af style sheets og man bør ikke anvende tabeller til layout. Illustrationer, interaktive kort, knapper og scripts uden beskrivelser (og andre medier uden alternativer). Alt visuelt indhold bør beskrives med alternative tekster af hensyn til brugere som ikke kan se eller ikke har adgang til den visuelle præsentation. Endvidere kan de alternative tekster anvendes som ledetekster for alle brugere og i forbindelse med indeksering i søgemaskiner. Frames og sider uden titler. Frames i et frameset og almindelige sider bør forsynes med titler, der beskriver deres indhold af hensyn til brugere, som ikke kan se eller ikke har adgang til den visuelle præsentation. Tabeller uden strukturbeskrivelse. Strukturen i tabeller bør beskrives med overskrifter på rækker og kolonner af hensyn til brugere, som ikke kan se eller ikke har adgang til den visuelle præsentation. Dermed bliver det muligt at linearisere indholdet og eksempelvis læse det op på en meningsfuld måde. Utilgængeligt indhold (fx PDF og Flash) uden alternativer. Man bør altid sikre, at indhold i særlige formater findes i alternative, tilgængelige formater, fx HTML. 5

6 Formater (fx PDF), som ikke er tilgængelige. Man bør sikre, at indholdet i særlige formater er tilgængeligt i overensstemmelse med retningslinjerne for det pågældende format. Det er eksempelvis muligt at lave tilgængelige versioner af PDF ved at følge retningslinjerne fra Adobe. Links, som ikke kan læses uden for deres kontekst. Links skal kunne læses uden for deres kontekst, og af hensyn til bl.a. brugere, som ikke kan overskue den visuelle kontekst, bør man undgå linktekster som læs mere og klik her. Pop-up uden advarsler. Pop-up vinduer og skift til andre netsteder giver anledning til forvirring blandt mange brugere og bør undgås. Hvis det ikke er muligt bør man advare brugeren før man skifter konteksten. Fejl i koden (fx HTML, XHTML, CSS, Java- Script). Man bør validere sin kode i forhold til de officielle specifikationer for de enkelte standarder. Fejl i koden giver ofte anledning til problemer i fx præsentation og tastaturnavigation, og Sensus erfaringer viser en klar sammenhæng mellem overholdelse af specifikationerne og konsistens i præsentation og tastaturnavigation på tværs af forskellige browserplatforme. Endvidere bevirker fejl i koden ofte forvirrende fejlmeddelelser. Sider, der ikke giver mening når stylesheet ignoreres. Af hensyn til brugere med browsere, som ikke understøtter style sheets og for brugere, som vælger at ignorere style sheets eller anvende deres eget style sheet, bør alle sider på et netsted præsenteres læseligt og logisk korrekt når style sheets ignoreres. Formularer hvor ledetekster og kontroller (fx indtastningsfelter, radioknapper, kombobokse) felter ikke er knyttet sammen. Af hensyn til skærmlæsere, bør ledetekster og felter i formularer knyttes sammen. Netsteder, som anvender absolutte angivelser af størrelser og placeringer, og forudsætter fx faste dimensioner/ombrydning (1280*800). Netsteder bør ombrydes dynamisk og tilpasse sig den aktuelle skærmopløsning i et flydende (liquid) design. Netstedet bør kunne forstørres op til minimum 200% uden at indhold bliver svært tilgængeligt eller umuligt at anvende. Faste farver, skrifttyper og skriftstørrelser. Man bør lade det være op til brugerne at bestemme hvorledes et netsted præsenteres og man bør ikke låse farver, skrifttyper og skriftstørrelser fast. Mangelfuld kontrast og for små skrifttyper. Generelt bør man anvende høj kontrast og store, letlæselige skrifttyper. Endvidere bør man lade det være op til brugerne at bestemme hvorledes et netsted præsenteres. Inkonsistent struktur (orientering, navigation, valg). Af hensyn til brugernes mulighed for at kunne orientere sig, navigere og foretage valg på netstedet bør netstedet have et enkelt og konsistent layout. Forudsætning om standard hardware (PC, mus, tastatur, skærm). Man bør ikke forudsætte, at brugeren anvender en bestemt teknologi, herunder at vedkommende anvender en skærm med en bestemt opløsning og en mus. Netstedet bør tilpasse sig den pågældende platform og man skal kunne anvende netstedet uden brug af en mus eller et andet pegeredskab. Forudsætning om bestemte features i browseren. Eksempelvis bør man ikke forudsætte, at brugerens browser understøtter Java- Script eller frames, og man bør derfor medtage alternativer ved hjælp af fx NOSCRIPT og NOFRAME. Retningslinjer Oftest er utilgængelighed et resultat af manglende viden. Heldigvis findes der en række anerkendte retningslinjer, som sikrer en meget høj grad af tilgængelighed. I bl.a. Danmark, EU, Canada og Australien er man enige om at følge retningslinjerne for tilgængeligt webdesign fra World Wide Web Consortium (W3C). Således har eksempelvis den danske IT- og Telestyrelse anvendt W3C retningslinjerne som grundlag for sit arbejde med at sikre tilgængeligheden til offentlige netsteder. Tilsvarende danner W3C retningslinjerne grundlaget for Sensus rådgivning og information om tilgængelighed på Internettet. 6

7 W3C er et bredt konsortium, der udvikler standarderne og teknologier til brug på Internettet (fx HTML, XML, CSS, HTTP). Som en af de eneste standardiseringsorganisationer har W3C dedikeret en del af sin organisation til tilgængelighed. Når W3C udvikler en standard eller en teknologi, deltager W3C's Web Accessibility Initiative (WAI) aktivt for at sikre, at den pågældende standard eller teknologi er tilgængelig. W3C har udviklet et sæt retningslinjer for tilgængeligt webdesign. Endvidere har W3C udviklet støttedokumenter til retningslinjerne, som giver eksempler på hvorledes man kan skrive sin kode for dermed at sikre tilgængeligheden. Der findes også støttedokumenter, som beskriver hvorledes man kan udnytte W3C teknologier til at opnå en højere grad af tilgængelighed, samt dokumenter med anbefalinger til udviklingsprocessen. W3C har udgivet to versioner af retningslinjerne for tilgængeligt webdesign: Den første version udkom i 1999; den anden version fulgte i Nye netsteder eller væsentlige opdateringer til eksisterende netsteder bør følge version 2 af retningslinjerne. Retningslinjerne indeholder en række succeskriterier, og hvert kriterium er forsynet med en prioritet. W3C har defineret disse prioriteter udfra punktets betydning for tilgængeligheden: Prioritet 1: En webforfatter skal opfylde dette succeskriterium. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det være umuligt for en eller flere grupper at få adgang til informationen i på netstedet. Opfyldelse af dette succeskriterium er en forudsætning for, at en lang række mennesker vil kunne anvende netstedet. Prioritet 2: En webforfatter bør opfylde dette succeskriterium. Hvis dette ikke er tilfældet, vil en eller flere grupper have besvær med at få adgang til informationen på netstedet. Opfyldelse af dette succeskriterium vil fjerne betydelige barrierer i forbindelse med tilgængelighed til netstedet. Prioritet 3: En webforfatter kan opfylde dette succeskriterium. Hvis dette ikke er tilfældet, kan en eller flere grupper have svært ved at få adgang til informationen på netstedet. Opfyldelse af dette succeskriterium vil øge tilgængeligheden til web-dokumenter. Det minimale krav til tilgængelighed er, at man overholder prioritet 1 succeskriterierne. Dette kaldes A-overholdelse eller A Compliance. I langt de fleste tilfælde bør man stile efter at overholde såvel prioritet 1 som prioritet 2 succeskriterierne. Dette kaldes AA-overholdelse eller Double-A Compliance. Overholder man samtlige succeskriterier kaldes det AAAoverholdelse eller Triple-A Compliance. Den generelle holdning indenfor EU er, at hjemmesider bør overholde samtlige prioritet 1 og 2 succeskriterier. Ifølge Sensus' erfaring skal et netsted som minimum overholde samtlige prioritet 1 og prioritet 2 succeskriterier for at kunne betegnes som tilgængeligt. De vigtigste W3C/WAI dokumenter er følgende (URL er fremgår af referencelisten bagest i dette dokument): Web Content Accessibility Guidelines (netsteder og deres indhold) Techniques for Web Content Accessibility Guidelines Authoring Tools Accessibility Guidelines (redigeringsværktøjer og content management systemer) Accessibility Features of CSS (style sheets) Accessibility Features of SMIL (multimedia) Accessibility Features of SVG (grafiske elementer) Accessibility improvements in HTML 4.0 W3C har endvidere udarbejdet retningslinjer for tilgængelige redigeringsværktøjer. Fra et brugersynspunkt er disse især relevante når man skal vælge værktøjer til udvikling af netsteder eller vælge et Content Management System (CMS). De vigtigste dokumenter vedrørende tilgængelige udviklingsværktøjer er følgende: Authoring Tool Accessibility Guidelines (redigeringsværktøjer, CMS løsninger) Techniques for Authoring Tool Accessibility Guidelines Bæredygtig tilgængelighed Retningslinjer alene er dog ikke nok. Som ejer af et netsted er man nødt til at have en proces, 7

8 som sikrer at netsteder udvikles i overensstemmelse med retningslinjerne og at de vedbliver med at være tilgængelige når de er i drift. I den sammenhæng er det langt fra nok, at man underkaster sit netsted en tilgængelighedstest umiddelbart inden netstedet sættes i drift. Med udgangspunkt i de internationale retningslinjer for tilgængeligt web-design fra World Wide Web Consortium (W3C), anbefaler Sensus, at man indarbejder webtilgængelighed så tidligt i et projekt som muligt, og helst allerede på idéstadiet. Samtidig anbefaler Sensus, at tilgængelighed integreres som et element og dermed et krav i organisationens service- og kommunikationsstrategi. Dette vil i mange tilfælde betyde, at den øverste ledelse bliver nødt til at forholde sig til webtilgængelighed og eksempelvis definere webtilgængelighed som et strategisk mål. Figuren nedenfor illustrerer de primære trin i processen med at sikre tilgængeligheden: Som udgangspunkt bør man formulere en tilgængelighedspolitik, som dækker organisationens netsteder og øvrige internetbaserede tjenester. Tilgængelighedspolitikken er generel, idet den ikke relaterer sig til et bestemt netsted eller en bestemt internettjeneste. Tilgængelighedspolitikken kan med fordel indeholde en sprogpolitik. Arbejdet med et nyt netsted eller en ny version af et netsted forløbet normalt i en række faser: Kravspecifikationen: Først udarbejdes en kravspecifikation, som definerer indhold og funktionalitet på det fremtidige netsted, herunder krav til navigationsstruktur, design, teknologi, integration, publicering, drift og vedligeholdelse. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt af hensyn til netstedets tilgængelighed - hvis denne kravspecifikation også indeholder krav til tilgængelighed med udgangspunkt i den generelle tilgængelighedspolitik. Herefter følger normalt en række faser hvor man eventuelt i samarbejde med en eller flere eksterne partnere lægger sig fast på design og teknologi. Rækkefølgen af de enkelte faser kan være forskellig, ligesom der kan være tale om forskellige typer og grader af afhængigheder. Teknologivalget kan eksempelvis være afhængigt af forhold som, at man ønsker at anvende en standardrammeløsning, at man ønsker at overlade driften til en ekstern hosting partner, at løsningen skal kunne samarbejde eller sameksistere med eksisterende løsninger i organisationen, at man ønsker at minimere behovet for uddannelse af medarbejderne ved at genbruge eksisterende publiceringsværktøjer og/eller at man ønsker at kunne decentralisere publicering af information på netstedet. Tilsvarende kan fastlæggelse af designkriterier og valg af design eksempelvis være afhængig af eksisterende designmanualer og anden branding. I forbindelse med teknologivalget bør man sikre sig, at den valgte basis-teknologi (web server, applikationsserver, content management system, portalløsning, standard rammesystem, publiceringsværktøjer) er tilgængelig, samt at eventuelle tilpasninger i form af eksempelvis scripts resulterer i tilgængelige løsninger. Sikringen af dette kan ske ved at konsultere en uvildig part og lade vedkommende vurdere de valgte teknologier. Tilsvarende bør man sikre, at netstedets design overholder retningslinjerne for tilgængeligt webdesign, herunder at det er enkelt og konsistent, at det er anvendeligt på flest mulige platforme, at det kan tilpasses den enkelte brugers krav og behov, at skrifttyper, skriftstørrelser og farve-kombinationer er tilgængelige, samt at de enkelte sider indeholder effektive og konsistente mekanismer til navigation og orientering (fx faste ankerpunkter, her-er-du funktion, sitemap). Sikringen af dette kan ske ved at lade en uvildig part vurdere det foreslåede design. Inden netstedet tages i brug bør det underkastes en tilgængelighedstest, som sikrer at det 8

9 overholder de internationale retningslinjer for tilgængeligt webdesign, samt at det er tilgængeligt for flest mulige brugere i flest mulige situationer og fra flest mulige browserplatforme. Rent juridisk kan tilgængelighedstesten endvidere anvendes til at sikre, at netstedets opfylder kravspecifikationens krav om tilgængelighed. Tilgængelighedstesten bør gennemføres af en uvildig part med dyb indsigt i tilgængeligt webdesign, webdesign i almindelighed, samt rådighed over et omfattende testmiljø og et testpanel. En tilgængelighedstest er normalt opdelt i tre: 1. En formel analyse og vurdering (ekspertvurdering), hvor netstedet testes i forhold til de internationale retningslinjer for tilgængeligt webdesign, samt valideres i forhold til specifikationerne for de anvendte implementeringsteknologier (fx HTML, XHTML, CSS, PDF) samt underkastes en omfattende browsertest. Ekspertvurderingen gennemføres normalt på grundlag af en fastlagt metode. 2. En brugertest, hvor netstedet udsættes for en test blandt brugere, som har særlige krav og behov, og som anvender forskellige former for kompenserende udstyr (fx skærmlæsere, forstørrelsesprogrammer, syntetisk tale, punktskriftdisplays). Brugertesten designes normalt individuelt udfra problemområder, som er blevet identificeret i ekspertvurderingen. 3. En browsertest, hvor netstedets funktionalitet, præsentation og mulighederne for tastaturnavigation afprøves på en bred vifte af browsere, browserversioner, operativsystemer og skærmopløsninger. Tilgængelighedstesten vil normalt identificere en række tilgængelighedsmæssige problemer og brud på retningslinjerne for tilgængeligt webdesign. Når disse er rettet, kan netstedet sættes i drift. I driftsfasen vil netstedet naturligt undergå større eller mindre forandringer i takt med at organisationens behov udvikles og netstedet ændres. Der vil derfor opstå behov for løbende at underkaste netstedet tilgængelighedstests, for at sikre, at det fortsat er tilgængeligt. Ligesom tilgængelighedstesten, som gennemføres ved afslutningen af et udviklingsforløb, bør periodiske tilgængelighedstests gennemføres af en uvildig part. Periodiske tilgængelighedstests kan fx gennemføres hvert halve eller hele år. Sensus støtte i projektets faser I sit rådgivende arbejde søger Sensus at understøtte hele processen fra den indledende fastlæggelse af tilgængelighedspolitikken over udarbejdelse af kravspecifikationer, til test for tilgængelighed i projektets forskellige faser. Figuren nedenfor illustrerer Sensus støtte i forhold til de enkelte faser. Sensus tilbyder telefonisk og mail-baseret rådgivning om tilgængelighed og tilgængeligt webdesign gennem hele forløbet. Formulering af tilgængelighedspolitik: Sensus bistår i de indledende faser med tilbud om en kombineret præsentation og workshop om tilgængeligt webdesign. Denne kan eventuelt tage udgangspunkt i et eksisterende netsted. Endvidere kan Sensus bidrage med et whitepaper (denne artikel), som beskriver de grundlæggende forudsætninger for og elementer i tilgængeligt webdesign. Endelig har Sensus udviklet skabeloner til tilgængelighedspolitik, som med fordel kan anvendes som udgangspunkt for en konkret formulering. Kravspecifikationen: I forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikationen til et netsted har Sensus udarbejdet et bilag som definerer krav, der bør opfyldes for at leve op til retningslinjerne for tilgængeligt webdesign. Test af design og navigation: Sensus gennemfører strukturerede analyser og vurderinger af netstedets foreslåede design og navigationsstruktur. Resultatet er en rapport, som identificerer potentielle tilgængelighedsmæssige problemer og beskriver forslag til forandringer. Test af teknologi og kode: Sensus gennemfører strukturerede analyser og vurderinger af de teknologier, som påtænkes anvendt i forbindelse med et netsted. I den forbindelse drager Sensus bl.a. nytte af sin omfattende erfaring fra test af en lang række udviklingsværktøjer og content management systemer. Resultatet er en rapport, som identificerer potentielle tilgængelighedsmæssige problemer og beskriver forslag til forandringer og alternativer. 9

10 Webprojektets faser Tilgængelighedspolitik Kravspecifikation Krav til tilgængelighed Vurdering af design og navigation for tilgængelighed Vurdering af teknologi og kode for tilgængelighed Ekspertvurdering Brugertest for tilgængelighed Netsted i drift Ad-hoc rådgivning via telefon og e-post Sensus støtte i projektets faser Præsentation og workshop: Tilgængeligt webdesign Whitepaper: Tilgængeligt webdesign Skabelon til tilgængelighedspolitik Skabelon til sprogpolitik Bilag til kravspecifikation: Sikring af tilgængelighed Vurdering: Analyse og vurdering af netstedets design og navigation Vurdering: Analyse og vurdering af teknologivalg (basisteknologi, markup-formater og scripts, layoutstyring, standardsystemer, udviklingsværktøjer) Vurdering: Ekspertvurdering Vurdering: Præsentation og tastaturnavigation på forskellige browser teknologier Validering: Kode, style sheets, retningslinjer for tilgængeligt webdesign Vurdering: Brugertest i testpanel Vurdering: Periodisk tilgængelighedstest Tilgængelighedstest før ibrugtagning: Sensus gennemfører strukturerede tilgængelighedstests, både i form af ekspertvurderinger og brugertests. Ekspertvurderingerne vurderer netsteder i forhold til de internationale retningslinjer for tilgængeligt webdesign, validerer den anvendte kode og tester netstedet på en bred vifte af browserteknologier. Resultatet er en rapport, som identificerer brud på retningslinjerne for tilgængeligt webdesign, syntaksfejl i koden samt problemer i præsentationen og/eller navigation på forskellige browserplatforme. Ekspertvurderingen anvendes som udgangspunkt for brugertesten, hvor udvalgte områder af netstedet testes af et panel af brugere med særlige krav og behov, hvoraf en række anvender kompenserende teknologier. Periodisk tilgængelighedstest: Sensus gennemfører periodiske tilgængelighedstests for at sikre, at netsteder vedbliver med at være tilgængelige i takt med, at de udvikles. Læs mere... Dokumenter på Internettet W3C Web Content Accessibility Guidelines 2.0: W3C Techniques for Web Content Accessibility Guidelines 2.0: W3C Authoring Tools Accessibility Guidelines 1.0: W3C Authoring Tools Accessibility Guidelines 2.0 Working Draft: W3C XML Accessibility Guidelines Working Draft: W3C Techniques for Accessibility Evaluation and Repair: W3C Accessibility Features of SMIL: W3C Accessibility Features of CSS: W3C Accessibility Features of SVG: W3C Accessibility improvements in HTML 4.0: W3C Techniques for Authoring Tool Accessibility Guidelines 1.0: TECHS Netsteder Sensus: World Wide Web Consortium: World Wide Web Consortium Web Accessibility Initiative: 10

11 IT- og Telestyrelsen, Kompetencecenter IT for Alle (KIA): Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: European Design for All e-accessibility Network: Microsoft og tilgængelighed: Adobe og tilgængelighed: access.adobe.com Freedom Scientific: AI Squared: ScanDis: Litteratur Building Accessible Websites, Joe Clark, 2002, New Riders; ISBN: X Constructing Accessible Web Sites, Jim Thatcher m.fl., 2002, Glasshaus; ISBN: Web Accessibility, Web Standards and Regulatory Compliance, Jim Thatcher m.fl., 2006, friendofed; ISBN: Web Accessibility for People with Disabilities, Michael Paciello, 2000, R & D; ISBN: Shaping Web Usability: Interaction Design in Context, Albert N. Badre, 2002, Addison Wesley; ISBN: Maximum Accessibility: Making Your Web Site More Usable for Everyone, John Slatin, Sharron Rush, 2002, Addison Wesley; ISBN: Cascading Style Sheets: Separating Content from Presentation (Tools of the Trade), Owen Briggs m.fl., 2002, glasshaus; ISBN: Om Sensus Sensus er en forskningsbaseret konsulentvirksomhed med speciale i tilgængelighed, rummelighed, informationsteknologi og handicap. Virksomheden blev grundlagt i 1987 og beskæftiger i dag række højtuddannede rådgivere og free-lancere. For bl.a. at kunne gennemføre brugerafprøvninger samarbejder Sensus med et større netværk af mennesker med særlige behov, herunder blinde, svagsynede, døvblinde, ordblinde, læsesvage, døve og motorisk handicappede. Virksomhedens værdier er professionalisme, uafhængighed og uhøjtidelighed. Siden midten af 1990 erne har Sensus rådgivet om tilgængelighed og tilgængeligt design i relation til netsteder og andre it-systemer. Sensus løser opgaver i forbindelse med sikring af tilgængelighed i konkrete projekter og teknologier, ligesom virksomheden gennemfører større kortlægninger som eksempelvis de nationale danske kortlægninger af tilgængeligheden til offentlige danske netsteder i 2006 og Endelig arbejder Sensus med udvikling af materialer i tilgængelige alternativer, herunder tekst, illustrationer, mærkning og skiltning. Sensus rådgivning på området er baseret på internationalt accepterede standarder, eksempelvis retningslinjerne for tilgængelighed fra W3C, som også danner grundlag for de officielle danske retningslinjer. Sensus deltager i standardiseringsarbejdet på områderne og tilbyder både åbne kurser og skræddersyede kurser i tilgængelighed. Sensus stod i 2006 og 2008 bag de to store landsdækkende undersøgelser af tilgængelighed i den offentlige sektor, som Videnskabsministeriet gennemførte som led i en kort-lægning af IT-tilgængeligheden i Danmark. Undersøgelserne omfattede både hjemmesider, software og hardware. Sensus har rådgivet en lang række myndigheder og virksomheder om tilgængelighed, brugervenlighed, IT og handicap, herunder bl.a.: Baxter Pharmaceuticals, Bedst på Nettet, Bysted, Carl Bro, Capacent Epinion, Center for ligebehandling af handicappede, Center for tegnsprog og tegnstøttet kommunikation, COWI, Dansk Bibliotekscenter, Dansk Blindesamfund (DBS), Dansk Center for Tilgængelighed, Danske Døves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer (tidligere De Samvirkende Invalideorganisationer), Design for Alle.dk, European Institute for Design and Disability (EIDD), Folketinget, Foreningen af Danske Døvblinde, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Fødevaredirektoratet, Geist, Headnet, Hjælpemiddelinstituttet, Institut for blinde og svagsynede, Instrulog, ITog Telestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Kø- 11

12 benhavns Universitet, Magenta, Medipack, Middelfart Kommune, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Motto, Nordjyske Sundhed. Novo Nordisk, Novo Nordisk IT, Paranova, Rambøll Management, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Rejsekortet, Schultz Grafisk, Sitecore, SKAT, Snitker og Co, Synscenter Refsnæs, Undervisningsministeriet, Vestsjællands Amt, Viborg Kommune, Videnscenter for DøvBlindeBlevne, Århus Amt, Århus Kommune, Århus Universitet og Aalborg Kommune Medarbejdere fra Sensus deltager bl.a. i IT- og Telestyrelsens ekspertudvalg om tilgængelighed i Kompetencecenter IT for Alle (KIA), og i Dansk Standards udvalg S-437 om ITtilgængelighed. Sensus ApS Torvet 3-5, 2. tv. DK-3400 Hillerød Telefon: Web: Indhold og layout: Sensus ApS. Indholdet kan anvendes frit mod fuldstændig kildeangivelse Sensus ApS. Alle rettigheder forbeholdes. Version 2.1/05/

Sensus. Grafisk design og tilgængelighed

Sensus. Grafisk design og tilgængelighed Grafisk design og tilgængelighed Mange tilgængelighedsproblemer bliver skabt allerede i forbindelse med udviklingen af netstedets grafiske udtryk. Tilgængelige netsteder er ikke nødvendigvis ensbetydende

Læs mere

Tilgængelighedsmanual til CMS et for Københavns Kommunes hjemmeside

Tilgængelighedsmanual til CMS et for Københavns Kommunes hjemmeside Sensus ApS Torvet 3-5, 2.tv. DK-3400 Hillerød Telefon: +45 48 22 10 03 CVR nr.: DK11130976 www.sensus.dk sensus@sensus.dk Tilgængelighedsmanual til CMS et for Københavns Kommunes hjemmeside Version 1.2

Læs mere

GUIDEN / TEST AF HJEMMESIDER

GUIDEN / TEST AF HJEMMESIDER GUIDEN / TEST AF HJEMMESIDER VÆRKTØJET TIL TILGÆNGELIG WEB CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION TIL TEST LINKS Medarbejderen som eksperten Automatiserede

Læs mere

Tilgængelighedsmanual Århus kommunes hjemmeside

Tilgængelighedsmanual Århus kommunes hjemmeside Sensus ApS Torvet 3-5, 2.tv. DK-3400 Hillerød Telefon: +45 48 22 10 03 CVR nr.: DK11130976 www.sensus.dk sensus@sensus.dk Tilgængelighedsmanual Århus kommunes hjemmeside Version 1.4 Indhold 1 GRUNDLÆGGENDE...

Læs mere

Århus Kommunes nye hjemmeside - en ny side af Århus Kommune! Århus Kommune Projekt Ny Hjemmeside Borgmesterens Afdeling

Århus Kommunes nye hjemmeside - en ny side af Århus Kommune! Århus Kommune Projekt Ny Hjemmeside Borgmesterens Afdeling Århus Kommunes nye hjemmeside - en ny side af Århus Kommune! Århus Kommune Projekt Ny Hjemmeside Borgmesterens Afdeling Projektplan Århus Kommune Projekt Ny Hjemmeside Borgmesterens Afdeling Opstart Konceptudvikling

Læs mere

Vedlagt er rapport med kortlægningens hovedkonklusioner samt bud på tiltag til fremme af it-tilgængeligheden.

Vedlagt er rapport med kortlægningens hovedkonklusioner samt bud på tiltag til fremme af it-tilgængeligheden. Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 75 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Til

Læs mere

GUIDEN / BAGGRUNDSVIDEN OM TILGÆNGELIG WEB

GUIDEN / BAGGRUNDSVIDEN OM TILGÆNGELIG WEB GUIDEN / BAGGRUNDSVIDEN OM TILGÆNGELIG WEB VÆRKTØJET TIL TILGÆNGELIG WEB CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET ARBEJDSPROCESSEN MOD TILGÆNGELIG WEB Introduktion

Læs mere

Sensus. Tilgængelighed i ESDH-systemer. Kortlægning. udarbejdet af Sensus ApS for Digitaliseringsstyrelsen. Specialister i tilgængelighed

Sensus. Tilgængelighed i ESDH-systemer. Kortlægning. udarbejdet af Sensus ApS for Digitaliseringsstyrelsen. Specialister i tilgængelighed Kortlægning Tilgængelighed i ESDH-systemer udarbejdet af Sensus ApS for Digitaliseringsstyrelsen Dato: 9. juli 2013 Sensus ApS Torvet 3-5, 2.tv. DK-3400 Hillerød Telefon: +45 48 22 10 03 Email: sensus@sensus.dk

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIG WEB FOR WEBUDVIKLERE

GUIDEN / TILGÆNGELIG WEB FOR WEBUDVIKLERE GUIDEN / TILGÆNGELIG WEB FOR WEBUDVIKLERE VÆRKTØJET TIL TILGÆNGELIG WEB CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET TILGÆNGELIGHED OG WEBDESIGN Brug CSS Brugen

Læs mere

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK Denne rapport indeholder en primær analyse af webstedet www.bilforhandler.dk. Vi har kigget på: Det vigtige førstehåndsindtryk af webstedet Brugervenlighed Anvendte

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

Brugervejledning til Design Manager Version 1.02

Brugervejledning til Design Manager Version 1.02 Brugervejledning til Design Manager Version 1.02 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 1.1 Det kan du med HostedShop Design Manager... 3 1.2 Feature list... 3 2. Design... 4 3. Filer og CSS... 4 3.1

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe Ide Designprocess I denne opgave har jeg udviklet et website for et feriehus. Kunden ønsker et site, som både fungere privat, men også som offentlig hjemmeside. Hele site skal være på dansk, tysk og engelsk.

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

På vej mod e2012: Har du en plan? Borgerkommunikation der gør en forskel (Aalborg Kommune & ProActive)

På vej mod e2012: Har du en plan? Borgerkommunikation der gør en forskel (Aalborg Kommune & ProActive) På vej mod e2012: Har du en plan? Borgerkommunikation der gør en forskel (Aalborg Kommune & ProActive) Agenda Indledning og velkomst Tilgængelighed på SharePoint for internet, introduktion Bedre borgerkommunikation.

Læs mere

1. SCREENING OG BAGGRUND

1. SCREENING OG BAGGRUND 1. SCREENING OG BAGGRUND BL Danmarks Almene Boliger har på forvaltningskonferencen d. 22. august 2012 lanceret konkurrencen Bedst til bolig på nettet. Bedst til bolig på nettet baserer sig på samme overordnede

Læs mere

Lundtofte skole 2007/08. Åbn FrontPageExpress og Explorer begge programmer skal være åbne når du laver hjemmesiden.

Lundtofte skole 2007/08. Åbn FrontPageExpress og Explorer begge programmer skal være åbne når du laver hjemmesiden. Det vigtigste Hjemmeside i FrontPageExpress Åbn FrontPageExpress og Explorer begge programmer skal være åbne når du laver hjemmesiden. Lav en mappe til din hjemmeside. Find først din mappe på skolens netværk,

Læs mere

TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI

TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI INTRO TILGÆNGELIGHED SKABER LIGE MULIGHEDER MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal fremme personer med handicaps muligheder for at anvende vores tilbud, produkter og

Læs mere

FØR DU TESTER TILGÆNGELIGHED PÅ HJEMMESIDER

FØR DU TESTER TILGÆNGELIGHED PÅ HJEMMESIDER FØR DU TESTER TILGÆNGELIGHED PÅ HJEMMESIDER VEJLEDNING Vejledning til tilgængelighedstest Digitaliseringsstyrelsen 2012 Design: www.kopilot.dk 1 Før du tester tilgængelighed på hjemmesider Det er ofte

Læs mere

2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING

2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING 2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING Baggrund Udgangspunktet er projekt 2, dvs. en blog om cupcakes, hvor målgruppe, afsender og modtager allerede er defineret. Du bliver nu bedt om at udvikle et

Læs mere

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Systemkrav For at kunne bruge Composite kræves: Windows 95 eller nyere (bemærk - kun Windows kan bruges) Browseren Internet Explorer 6.0 eller

Læs mere

Internet vs WWW. Internettet er IKKE det samme som www. Internettet Er et netværk af computere Gør det muligt af dele information

Internet vs WWW. Internettet er IKKE det samme som www. Internettet Er et netværk af computere Gør det muligt af dele information web som medie Internet vs WWW Internettet er IKKE det samme som www. Internettet Er et netværk af computere Gør det muligt af dele information Internet protokoller (forskellige måder at udveksle information

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

DIGITAL SELVBETJENING OG HANDICAP - vejledning til frontpersonale

DIGITAL SELVBETJENING OG HANDICAP - vejledning til frontpersonale DIGITAL SELVBETJENING OG HANDICAP - vejledning til frontpersonale Din kontakt med det offentlige starter på nettet INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 4 1. Synshandicap 6 Svagsynethed 6 Kompenserende hjælpemidler

Læs mere

Multimediedesigner. Vedvarende. energi

Multimediedesigner. Vedvarende. energi Multimediedesigner Vedvarende energi Eksamensprojekt 2. sem. maj. 2014 - jun. 2014 Problemstilling Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der

Læs mere

HTML5 fortsat: Underside, links og tekstelementer på din hjemmeside

HTML5 fortsat: Underside, links og tekstelementer på din hjemmeside Webdesign og webkommunikation, formiddagshold (hold 1), IT Universitetet, forår 2012. Øvelse 2, individuel øvelse HTML5 fortsat: Underside, links og tekstelementer på din hjemmeside 1. Lidt om hvad du

Læs mere

IBM IT Manager Konference 2006. John Leadbetter

IBM IT Manager Konference 2006. John Leadbetter John Leadbetter Soft Design A/S Soft Design kunder på IBM konferencer: Fra 2001-2006: SGS (nu DHL pioner i mobilløsninger) Dansk Shell (self service) Nomeco (Online apoteker) Sanistaal (Shop & varekatalog)

Læs mere

Manual for Synkron hjemmesider

Manual for Synkron hjemmesider Manual for Synkron hjemmesider Denne manual tilhører: Brugernavn: (username) Adgangskode: (password) 1 Start med sitetræet: Sitetræet er centralt. Det er her, dit website er. Det er her, du bygger dine

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIG WEB FOR WEBREDAKTØRER

GUIDEN / TILGÆNGELIG WEB FOR WEBREDAKTØRER GUIDEN / TILGÆNGELIG WEB FOR WEBREDAKTØRER VÆRKTØJET TIL TILGÆNGELIG WEB CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET Introduktion Fasthold navigationsstrukturen

Læs mere

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger. Hvilken skærmopløsning? OBS

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger. Hvilken skærmopløsning? OBS Generelle bemærkninger Programmet Dreamweaver har været på markedet i nogle år efterhånden. Den seneste version hedder Dreamweaver CS4, og programmet er på engelsk. Dreamweaver er en såkaldt grafisk editor,

Læs mere

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om...

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger Programmet Dreamweaver har været på markedet i nogle år efterhånden. Den seneste version hedder Dreamweaver CS5, og programmet er på engelsk. Dreamweaver er en såkaldt grafisk editor,

Læs mere

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl.

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl. Indledning Mit sidste projekt her på 1.semester gik ud på at jeg skulle lave et redesign af mit første portfolio, som jeg lavede i starten af semesteret. Formålet var at vise hvad jeg havde lært siden

Læs mere

Vejledning. En tilgængelig softwareløsning - softwareapplikationer og operativsystemer. Tilgængelighed

Vejledning. En tilgængelig softwareløsning - softwareapplikationer og operativsystemer. Tilgængelighed Vejledning En tilgængelig softwareløsning - softwareapplikationer og operativsystemer En softwareløsning dækker her såvel softwareapplikationer som operativsystemer. Softwareløsninger er kendetegnet ved,

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

SÅDAN TESTER DU HJEMMESIDER

SÅDAN TESTER DU HJEMMESIDER SÅDAN TESTER DU HJEMMESIDER VEJLEDNING Vejledning til tilgængelighedstest Digitaliseringsstyrelsen 2012 Design: www.kopilot.dk 1 SÅDAN TESTER DU HJEMMESIDER I det følgende finder du nogle anvisninger på,

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord

Indholdsfortegnelse. Forord Indholdsfortegnelse Forord i Indholdsfortegnelse iii Indledning ix 1. Introduktion til HTML 1 Websider laves med HTML 2 Websider læses med en browser 2 Browserspecifikke markører 3 HTML-dokumentet 4 Hvad

Læs mere

ELEMENTER Jeg vælger fonten Raleway, som er en af Googles mange gratis webfonte. Det er en grotesk skrift, som især bruges til websites, da de på

ELEMENTER Jeg vælger fonten Raleway, som er en af Googles mange gratis webfonte. Det er en grotesk skrift, som især bruges til websites, da de på Grafisk design Design af hjemmeside til indretningsarkitekt med firma navn enrico indret, som jeg tidligere har designet logo for. Firmaet laver udelukkende erhvervsindretning og målgruppen for sitet er

Læs mere

REDESIGN AF PORTFOLIO 16. jan. 2015

REDESIGN AF PORTFOLIO 16. jan. 2015 REDESIGN AF PORTFOLIO 16. jan. 2015 Christoffer Møller Jarolics CPH Business Lyngby Multimediedesign Udviklingsprocessen af tilblivelsen af dette projekt redesign af portfolio, vil på de følgende sider

Læs mere

Tilgængelige digitale undervisningsmaterialer

Tilgængelige digitale undervisningsmaterialer Tilgængelige digitale undervisningsmaterialer - en vejledning for undervisere Udarbejdet af Sensus ApS 24. juni 2014 Version 1.0 Denne vejledning er udarbejdet af Sensus ApS for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

BYFORNYELSE. IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse

BYFORNYELSE. IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse BYFORNYELSE IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse Socialministeriet 2007 Udarbejdet af Laura Larvig Andersen og Jonas Bjørn Whitehorn, Kvarterløft Nørrebro Park, Københavns Kommune Omslagsfoto

Læs mere

WORKFLOW & GRAFISK PRODUKTION

WORKFLOW & GRAFISK PRODUKTION Opgavebeskrivelse Kunde: Gorm Larsen & Zornig (GLZ) Websitet Social media cheat sheet er en oversigt over forskellige sociale mediers opsætning. Formålet er altså at gøre det nemt at finde de mål, der

Læs mere

KAPITEL 1 Introduktion

KAPITEL 1 Introduktion KAPITEL 1 Introduktion ZoomText 9.1 er et specialdesignet computer program der hjælper svagsynede med at se skærmbilledet på computeren. Ved at benytte både skærmforstørrelse og skærmlæsning giver ZoomText

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

TILGÆNGELIGHED PÅ WORLD WIDE WEB

TILGÆNGELIGHED PÅ WORLD WIDE WEB TILGÆNGELIGHED PÅ WORLD WIDE WEB - EN ANALYSE AF FIRE TILTAG - Af Michael Christoffersen og Lars Nyberg Bacheloropgave Vejleder: Lykke Kyllesbech Nielsen Danmarks Biblioteksskole 2001 Abstract Formålet

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. oktober, 2013 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 9 2. Sider...12 2.a. Opret side...13

Læs mere

Postervejledning. Indhold. Meningen med en poster

Postervejledning. Indhold. Meningen med en poster Postervejledning Meningen med en poster En plakat, eller det der på engelsk kaldes en poster, bruges i videnskabelige kredse til at præsentere forskningsresultater. I det følgende vil der blive givet en

Læs mere

ibooks Author Introduktion

ibooks Author Introduktion ibooks Author Introduktion Velkommen til ibooks Author, som giver dig en fantastisk måde at oprette flotte, interaktive Multi-Touch-bøger til ipad og Mac på. Du kan starte med de flotte skabeloner, der

Læs mere

Bilag 1. Kravspecifikation Annoncering af e-rekruttering som servicebureauløsning

Bilag 1. Kravspecifikation Annoncering af e-rekruttering som servicebureauløsning Click here to enter text. Koncernløsning udbud - Udbudsbetingelser «edocaddresscivilcode» Bilag 1. Kravspecifikation Annoncering af e-rekruttering som servicebureauløsning Aalborg Kommune rekrutterer til

Læs mere

har jeg hentet nedenstående anmeldelse af et godt program til

har jeg hentet nedenstående anmeldelse af et godt program til Software Fra design af hjemmesider: har jeg hentet nedenstående anmeldelse af et godt program til Wordpress er intet mindre end et genialt program til hjemmesider. For det første er det gratis, og for

Læs mere

startup.dk Multimediedesigner 1. års prøve Eksamensprojekt, 2. semester 2015

startup.dk Multimediedesigner 1. års prøve Eksamensprojekt, 2. semester 2015 startup.dk Multimediedesigner 1. års prøve Eksamensprojekt, 2. semester 2015 Opgaven I er en gruppe multimediedesignerstuderende, der har besluttet at starte jeres egen virksomhed. I kan frit vælge, hvilken

Læs mere

Visuelle guidelines for log-in og signering med NemID. Guide til udseende, sprog og struktur for tjenester der bruger NemID.

Visuelle guidelines for log-in og signering med NemID. Guide til udseende, sprog og struktur for tjenester der bruger NemID. Visuelle guidelines for log-in og signering med NemID Guide til udseende, sprog og struktur for tjenester der bruger NemID. Om dette dokument Indhold I dette dokument kan du finde anbefalinger og råd til

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 13. marts, 2014 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 9 2. Sider...12 2.a. Opret side...13 2.b.

Læs mere

CPH WEST, Kursusafdelingen 33 88 00 00 - kursus@cphwest.dk www.cphwest.dk

CPH WEST, Kursusafdelingen 33 88 00 00 - kursus@cphwest.dk www.cphwest.dk Praktiske oplysninger for ledige: Udfyld tilmeldingsskemaet "AR 45", som du finder under Tilbud til ledige / Links. Vigtigt at du læser vejledningen på side 3 i tilmeldingsskemaet. 1. Medbring skemaet

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse

Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse Webintegrator Thomas á Rógvi 221191-2505 Indholdsfortegnelse Opgaven... 3 Tidsplan... 4 Målgruppe... 5 Layout... 6 Design... 7 Fonte... 7 Browser... 7 Bilag... 8 Det

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Grafisk produktion & workflow: Alt til forfesten

Grafisk produktion & workflow: Alt til forfesten Grafisk produktion & workflow _ 33 / 23 Grafisk produktion & workflow: Alt til forfesten Produkt _ Jeg har i længere tid gerne ville opbygge min egen webshop. september 2014 tog jeg mig sammen og opbyggede

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

HJEMMESIDER OG avancerede WEBLØSNINGER

HJEMMESIDER OG avancerede WEBLØSNINGER Tilsted Web HJEMMESIDER OG avancerede WEBLØSNINGER Nye muligheder med Content Management Systemer (CMS) til vedligeholdelse af hjemmesider, web- og intranetløsninger. CMS betyder nem vedligeholdelse og

Læs mere

1. SCREENING OG BAGGRUND

1. SCREENING OG BAGGRUND 1. SCREENING OG BAGGRUND BL Danmarks Almene Boliger gennemfører i 2014 for andet år i træk konkurrencen Bedste boligorganisation på nettet. Bedste boligorganisation på nettet baserer sig på samme overordnede

Læs mere

Sensus. Reparation af pdf-filer i Acrobat Pro (9.0) Kursus for Synscenter Refsnæs. udarbejdet af Sensus ApS

Sensus. Reparation af pdf-filer i Acrobat Pro (9.0) Kursus for Synscenter Refsnæs. udarbejdet af Sensus ApS Kursus for Synscenter Refsnæs Reparation af pdf-filer i Acrobat Pro (9.0) udarbejdet af Sensus ApS Dato: 25. og 26. januar 2010 Version: 1 Status: endelig Ophavsret Sensus ApS. Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

HOLDNINGER TIL TILGÆNGELIGHED

HOLDNINGER TIL TILGÆNGELIGHED HOLDNINGER TIL TILGÆNGELIGHED En spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige webmastere Af Michael Christoffersen Cpr.nr. 04 11 75-2461 & Lars Nyberg Cpr.nr. 30 09 76-1577 16-ugersprojekt Vejleder: John

Læs mere

Silkeborg Review Mine sider

Silkeborg Review Mine sider Silkeborg Review Mine sider Datagrundlag Det er vigtigt, at de informationer man viser kan hentes let (hurtigt) fra bibliotekssystemet eller Brønden. Det vil betyde rigtig meget for hastighed i præsentationen

Læs mere

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Procesvejledningen har til formål, at skabe overblik over app-udviklingsprocessen, og skal sikre kvalitet og genkendelighed blandt apps ene

Læs mere

WHITEPAPER DokumentBroker

WHITEPAPER DokumentBroker WHITEPAPER DokumentBroker Copyright 2013 DokumentBrokeren er en selvstændig arkitekturkomponent, som uafhængigt af forretningsapplikation og kontorpakke, genererer dokumenter af forskellige typer og formater,

Læs mere

CURRICULUM VITAE. Hoda Al-Amood, 2014

CURRICULUM VITAE. Hoda Al-Amood, 2014 CURRICULUM VITAE Hoda Al-Amood, 2014 Kontakt info: Navn: Hoda Al-Amood Født: oktober-1974 Civil stand: Samlevende Adresse: Mellemengen 3, 1TV 2980 Kokkedal Telefon: 31 25 04 34 E-mail: hodaal@gmail.com

Læs mere

Indhold. Grafisk workflow 3 Procesbeskrivelse 4 Inspiration 5 Skitser 6 Flowchart 7 Typografi og farver 8 Skelet 9 Storyboard 12 Html, css og seo 16

Indhold. Grafisk workflow 3 Procesbeskrivelse 4 Inspiration 5 Skitser 6 Flowchart 7 Typografi og farver 8 Skelet 9 Storyboard 12 Html, css og seo 16 GRAFISK WORKFLOW Indhold Grafisk workflow Procesbeskrivelse Inspiration 5 Skitser 6 Flowchart Typografi og farver 8 Skelet 9 Storyboard 2 Html, css og seo 6 Grafisk workflow Opgaven At skabe et nyt og

Læs mere

Grafisk workflow. bl.udbudsnet.dk

Grafisk workflow. bl.udbudsnet.dk Grafisk workflow. bl.udbudsnet.dk Hvad går opgaven ud på? Opgaven gik ud på at lavet et præsentations website for Udbudsnet. Hjemmesiden skulle bruges til at sælge Udbudsnet, på en messe som hedder BL.

Læs mere

Nvu hjemmesider hurtigt og let

Nvu hjemmesider hurtigt og let Nvu hjemmesider hurtigt og let Brugervenlig og grafisk præsentation af textdokumenter var en af de store udfordringer indenfor softwareudvikling i slutningen af 1980erne. Tim Berners-Lee fra CERN udvikler

Læs mere

Hjemmeside redesign af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

Hjemmeside redesign af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Hjemmeside redesign af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Usability dokumentation Lavet af Sarina, Maria og René MulB-13 22.11.2013 I forbindelse med ekspertvurderingstests udarbejdes som hovedregel altid

Læs mere

Grafisk workflow. Hjemmeside til Bærkompagniet

Grafisk workflow. Hjemmeside til Bærkompagniet Grafisk workflow Hjemmeside til Bærkompagniet Dokumentation Opgaven Bærkompagniet skulle have designet og programmeret et website, hvor de kunne præsentere deres produkter samt mulige forhandlere kunne

Læs mere

MANUAL - Joomla! Version 1

MANUAL - Joomla! Version 1 MANUAL - Joomla! Version 1 Indhold Retningslinjer for hjemmesiden... 3 Log ind... 3 Ret i en artikel, der allerede er oprettet... 4 Opret ny artikel... 8 a) Skriv direkte i tekstfelt... 9 b) Indsæt tekst

Læs mere

SmartWeb Brugermanual

SmartWeb Brugermanual SmartWeb Brugermanual Table of Content Table of Content... 1 Best Practice SmartWeb:... 2 Implementering... 4 Egenskaber:... 5 Filer:... 7 Oprettelse af Kategori... 9 Sider og Tekster:... 11 Slideshow...

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Writer fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i tekstbehandling.

Læs mere

Sådan installeres og teste WordPress på en lokal server

Sådan installeres og teste WordPress på en lokal server Sådan installeres og teste WordPress på en lokal server Det gratis WordPress blog værktøj er vokset gennem årene til et fuldgyldigt CMS-system content management system). WordPress har forenklet processen

Læs mere

Drupal. Hvad er Drupal?

Drupal. Hvad er Drupal? Drupal Verdens bedste Content Management System Drupal er to år i træk blevet kåret som det bedste Open Source CMS i den såkaldte CMS Award, som årligt afholdes af det anerkendte IT-bogforlag Packt Publishing.

Læs mere

Rapport om myndigheders arbejde med webtilgængelighed. Rambøll Management Consulting

Rapport om myndigheders arbejde med webtilgængelighed. Rambøll Management Consulting Rapport om myndigheders arbejde med webtilgængelighed Rambøll Management Consulting April 2011 1 Indhold 1 Resume... 4 2 Indledning: Webtilgængelighed i den offentlige sektor... 7 3 Metode: Analyse af

Læs mere

Ondisplay - Digitalt informationssystem

Ondisplay - Digitalt informationssystem Ondisplay - Digitalt informationssystem Instore TV, Infoskærme eller digital skitning Instore TV blev fra den spæde begyndelse i USA introduceret som en ny mediekanal primært i detailforretninger. Et faktum

Læs mere

Google Søgninger side 1 af13

Google Søgninger side 1 af13 Google Søgninger side 1 af13 Indholdsfortegnelse Internetforkortelser og adresser m.m.... Side 2 Søgning i Google... Side 4 Nyhed erstatning for det sorte bånd... Side 7 Avanceret søgning... Side 10 Flere

Læs mere

CASE: Royal Copenhagen

CASE: Royal Copenhagen When Your Website Goes Shopping CASE: Royal Copenhagen v/mads Gustafsen & Line Ghisler, Creuna Sitecoreseminar 6. februar 2008 CASE Royal Copenhagen præsenteret af Creuna Royal Copenhagen Kongelig Hofleverandør

Læs mere

GRAFISK PRODUKTION PORTFOLIO DAN KLESSEN BOOSTING BUSINESS MEDIEGRAFIKER SVENDEPRØVE

GRAFISK PRODUKTION PORTFOLIO DAN KLESSEN BOOSTING BUSINESS MEDIEGRAFIKER SVENDEPRØVE GRAFISK PRODUKTION OG WORKFLOW PORTFOLIO DAN KLESSEN BOOSTING BUSINESS MEDIEGRAFIKER SVENDEPRØVE PORTFOLIO DAN KLESSEN BOOSTING BUSINESS MEDIEGRAFIKER SVENDEPRØVE 04 INDHOLDSFORTEGNELSE Dokumentation 05

Læs mere

RIGSPOLITIET. Vejledning i konvertering. fra. Word -dokument. til. PDF-fil. på politi.dk. Rigspolitiets websektion

RIGSPOLITIET. Vejledning i konvertering. fra. Word -dokument. til. PDF-fil. på politi.dk. Rigspolitiets websektion RIGSPOLITIET Vejledning i konvertering fra Word -dokument til PDF-fil på politi.dk Rigspolitiets websektion Indledning Da vi skal leve op til kravene om tilgængelighed på Internettet, skal alle tekster

Læs mere

PHP kode til hjemmeside menu.

PHP kode til hjemmeside menu. PHP kode til hjemmeside menu. Home Hovedmenu 1 Hovedmenu 2 Hovedmenu 3 Hovedmenu 4 Undermenu 1 Breadcrumb Her vises indholdet af den valgte side Undermenu 2 Undermenu 3 Undermenu 4 Evt. en mulighed for

Læs mere

Mindmapping med FreeMind. En Introduktion til programmet FreeMind

Mindmapping med FreeMind. En Introduktion til programmet FreeMind En Introduktion til programmet FreeMind Jan Leffers 2006 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Hvad er et mindmap...2 Mindmap guidelines...3 Download og installation...3 Kom hurtigt i gang...4 Det første

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Grafisk workflow. ipaper magasinet Subwoofer

Grafisk workflow. ipaper magasinet Subwoofer Grafisk workflow ipaper magasinet Subwoofer 25 Robbert Rysholt Svendeprøve Juni 2015 Opgaven Som beskrevet under typografi og ombrydning, ville jeg lave et ipaper magasin, som skulle indeholde en blanding

Læs mere

Kenn Römer-Bruhn. WordPress. - gør dig synlig på nettet

Kenn Römer-Bruhn. WordPress. - gør dig synlig på nettet Kenn Römer-Bruhn WordPress - gør dig synlig på nettet version 1.3 2. september 2013 Lidt om hvem Kenn er Arbejdsområder i dag: Forfatter, skribent, redaktør, forlægger, fotojournalist, blogger, grafisk

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE Synsafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION Center for Kommunikation drives af Herning Kommune, og er et tilbud til borgere i Lemvig Kommune, Struer

Læs mere

AUTOMATISK EVALUERING TILGÆNGELIGHED. Af Michael Christoffersen & Lars Nyberg. 4-ugersprojekt Vejleder: Martin Sønderlev Christensen

AUTOMATISK EVALUERING TILGÆNGELIGHED. Af Michael Christoffersen & Lars Nyberg. 4-ugersprojekt Vejleder: Martin Sønderlev Christensen AUTOMATISK EVALUERING AF TILGÆNGELIGHED Af Michael Christoffersen & Lars Nyberg 4-ugersprojekt Vejleder: Martin Sønderlev Christensen IT-højskolen Maj 2003 Resumé Rapporten består af en teori- og analysedel.

Læs mere

Advanced Sitecore Google Maps

Advanced Sitecore Google Maps Advanced Sitecore Google Maps WCAG Edition Version 2.2 Brugervejledning 1 / 49 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Forord... 4 2.1 Hvad er nyt?... 5 3 Oprettelse af kort... 6 3.1 Kort centrum

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. september, 2012 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 8 2. Sider... 10 2.a Opret side...

Læs mere

Skal du have nyt website?

Skal du have nyt website? Skal du have nyt website? Så kan Siteimprove hjælpe. 1. Research 2. Planlægning 3. Udvikling 4. Indhold 5. Test & lancering RAPPORT OVERBLIK Står din organisation overfor at skulle have en ny hjemmeside?

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Indhold. 1 Indledning... 3. 1.1 Kompatible browsere... 3. 2 Log ind i Umbraco... 3. 3 Content-delen... 4. 3.1 Indholdstræet... 4

Indhold. 1 Indledning... 3. 1.1 Kompatible browsere... 3. 2 Log ind i Umbraco... 3. 3 Content-delen... 4. 3.1 Indholdstræet... 4 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Kompatible browsere... 3 2 Log ind i Umbraco... 3 3 Content-delen... 4 3.1 Indholdstræet... 4 3.2 Ændring af indhold... 5 3.3 Tilføjelse af en side/sektion... 6 3.4. At arbejde

Læs mere

det færdige resultat

det færdige resultat grafisk design Under dette fagområde har jeg valgt at præsentere jer for en opgave, jeg har udarbejdet for virksomheden Breinholt. Breinholt er en nyopstartet virksomhed i Odense, der tilbyder spirituel

Læs mere