EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering og anbefalinger Projekt Nye Veje, april 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering og anbefalinger Projekt Nye Veje, april 2013"

Transkript

1 EVALUERINGSRAPPORT Evaluering og anbefalinger Projekt Nye Veje, april 2013

2 Forord I Danmark forventes der indenfor de næste 15 år en demografisk udvikling med mange flere ældre borgere og heraf pres på ressourcerne på ældreområdet. Færre økonomiske ressourcer, mange SOSU-medarbejdere, der går på pension og færre unge, der søger ind på SOSU-uddannelserne, vil alt andet lige sætte ældreområdet under pres hvis ikke der tænkes anderledes. På landsplan var Fredericia Kommune den første kommune, der kom med et bud på håndteringen af denne udfordring med gode resultater. Fredericia Kommune udviklede en model med tilbud om rehabilitering til borgerne, i stedet for hjemmehjælp. Samtlige 98 kommuner i Danmark har taget denne ide op, og arbejder nu med at udvikle rehabiliteringstilbud. I Svendborg Kommune er vores bud på udfordringen innovationsprojektet Nye Veje til aktivt liv. Den grundlæggende idé i projektet er, at ældreområdet arbejder med borgerne for at finde borgernes ressourcer i forhold til at blive mest mulig selvhjulpne. Fokus for hjælpen er således - hvad skal der til for, at borgeren kan klare sig selv? Vi italesætter, at formålet med hjælpen er, at borgerne i videst muligt omfang bliver selvhjulpne. Vi tilbyder borgerne hjælp via træning til at gøre tingene selv, og eventuelt også hjælpemidler, der kan understøtte dette. Vi opstiller mål for borgerne og arbejder med at rehabilitere, i stedet for at give pleje som kompenserende hjælp. I stillingsopslagene i foråret 2011 skrev vi: Vil du være med til at skabe fremtidens ældreområde? Det er vi stærkt i gang med! medarbejdere på ældreområdet arbejder i hverdagen med at få Projekt Nye Veje til at virke. Tak for det og tak for Jeres konstruktive tilgang og mange kreative løsninger. Uden Jer var der ikke noget projekt! Mange medarbejdere og borgere har bidraget med data til denne evaluering. Tak for disse bidrag! Alt kan ikke læses i rapporten, men vil efterfølgende blive brugt til videreudviklingen af arbejdet med at skabe fremtidens ældreområde. Projektet har været med til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad vi plejer at gøre på ældreområdet i Svendborg Kommune, og hvordan noget af det kan gøres anderledes med færre ressourcer og til glæde for borgerne i forhold til livskvalitet. Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra borgere, der har været med i projektet, og samtidig er der allerede fundet en besparelse på 3,2 mio. kr. (fra 2014) via projektet. God læselyst Kirsten Vie Formand for styregruppen 2

3 Projekt Nye Veje til aktivt liv Indledning I Svendborg Kommune besluttede Socialudvalget i februar 2011, at der på ældreområdet i Svendborg Kommune skulle skabes et to-årigt rehabiliteringsprojekt Projekt Nye Veje til aktivt liv med det formål: at gøre borgerne mere selvhjulpne og dermed give borgerne en bedre livskvalitet, og at skabe en økonomisk gevinst ved at borgerne har brug for mindre hjælp. Denne evalueringsrapport skal vurdere, i hvilket omfang Projekt Nye Veje til aktivt liv (fremover Projekt Nye Veje ) har levet op til formålene i projektet, og pege på anbefalinger for projektets fremtid. Projekt Nye Veje skal som nævnt imødegå den demografiske udvikling på ældreområdet. Dette kan skitseres i nedenstående figur. Figur 1 formål med Projekt Nye Veje Projekt Nye Veje er et stort og omfattende projekt, som involverer hele ældreområdet. Det har derfor været hensigtsmæssigt at starte projektet op i faser. Første fase omhandler borgere, der henvender sig med et behov for hjælp i hjemmet. Anden fase omhandler beboere på plejecentre, herunder både pleje- og demensboliger samt ældreboliger og gæsteboliger. Endelig omhandler fase 3 de borgere, der allerede modtager hjælp i hjemmeplejen. Se figur 2. Figur 2 faseopdelingen af Projekt Nye Veje 3

4 Projektets organisering Styregruppe, arbejdsgrupper m.v. Projektets organisering består af en styregruppe, en projektgruppe, en innovationsgruppe og en række arbejdsgrupper. Dette er skitseret nedenfor i figur 3. Figur 3 organisering af projektet Styregruppe Projektgruppe Uddannelse Formidling Plejecentre rehabilitering Innovationsgruppe Velfærdsteknologi Hjemmetræ ning Styregruppen Styregruppen er sammensat ud fra et ønske om at sikre en bred opbakning med både interne og eksterne interessenter. Der er repræsentanter fra ældrerådet, sosu-skolen, sundhedsafdelingen samt medarbejderog lederrepræsentanter og innovationskonsulenter med i styregruppen. Den brede sammensætning har været afgørende i forhold til at få mange konstruktive og forskelligartede perspektiver på projektet, og har samtidig været med til at skabe ejerskab såvel internt som eksternt. Projektgruppen Koordineringen mellem projektets forskellige faser og beslutninger omkring den daglige drift bliver taget i projektgruppen. I projektgruppen deltager formændene for arbejdsgrupperne og socialdirektøren. Det er desuden besluttet, at der sidder ældrechefer for bordenden i alle arbejdsgrupperne. Formålet er at sikre, at ledelsen er tæt på den daglige drift og således kan bruge den indhentede viden til at videreudvikle projektet. Det er vurderingen, at projektgruppen har fungeret efter hensigten, og at der på denne måde har været et vedholdende fokus på at tilrette projektet i løbet af projektperioden. 4

5 Innovationsgruppen Sammensætningen har i innovationsgruppen - ligesom i styregruppen - været bred. Dette har i sig selv givet nye vinkler på, hvordan man kan anlægge en rehabiliterende tilgang i ældreområdet og på de udfordringer, der kan følge heraf. Desuden har innovationsgruppen sikret et større og dybere kendskab til målgruppen, som har kunnet benyttes i udviklingen af projektet. Den opnåede viden fra innovationsgruppen har f.eks. givet inspiration til borgerundervisningen (omtales under formidlingsgruppen) samt deltagelse i tværkommunale projekter omkring ensomhed og aktivt ældreliv samt oprettelsen af en intern arbejdsgruppe, som arbejder med at etablere et tættere samarbejde med kommunens frivillige. Uddannelsesgruppen Størstedelen af uddannelsesgruppens arbejde lå før projektets faser startede op. Den primære opgave var at sammensætte en hjemmetræneruddannelse og etablere tre-dages kurser i rehabilitering samt arrangere temaeftermiddage for de øvrige medarbejdergrupper. Fra årsskiftet 2013 er der desuden blevet udviklet en merit-udddannelse, så det nu er muligt at supplere tre-dags kurserne med en merituddannelse på otte-dage, således at det svarer til en fuld hjemmetræneruddannelse. Der er i løbet af 2011, 2012 og 2013 færdiguddannet 286 hjemmetrænere. Der er i år yderligere planlagt et ordinært hjemmetrænerkursus og et merit kursus, så ældreområdet til efteråret i alt har uddannet 330 hjemmetrænere. Hertil kommer, at 572 medarbejdere har gennemført tre-dages kurserne. Endelig har uddannelsesgruppen stået for temadage særskilt for sygeplejerskegruppen og tværfaglige temadage for alle interessenter. Der vil fortsat være behov for efteruddannelse i rehabilitering. Eksempelvis er uddannelsesgruppen ved at planlægge et suppleringskursus for medarbejdere i gæsteboligerne. Velfærdsteknologi Denne arbejdsgruppe har tilrettelagt arbejdet som et innovationsforløb med det formål at klarlægge, hvordan ældreområdet kan hjælpe borgeren til selvhjælp. Desuden er en række velfærdsteknologiske hjælpemidler i drift eller under afprøvning i ældreområdet sideløbende med, at gruppen har iværksat forløb med fokus på udvalgte hjælpemidler, hvor formålet er at udbrede viden hos medarbejdergrupperne omkring konkrete hjælpemidler. Derudover har gruppen stået for udarbejdelsen af informationsmateriale om velfærdsteknologiske hjælpemidler til yngre demente, herunder at installere GPS på mobilen. 5

6 I en øget brug af hjælpemidler frem for personlig hjælp ligger der et stort økonomisk potentiale for ældreområdet. Nedenfor i figur 4 og 5 vises business cases for henholdsvis robotstøvsugere og vasketørretoiletter. Figur 4 robotstøvsuger En borger gøres selvhjulpen omkring støvsugning ved at få en robotstøvsuger. Robotstøvsugeren er tjent hjem på 12 uger Årlig besparelse: kr. Figur. 5 vasketørretoiletter En borger gøres selvhjulpen omkring toiletbesøg ved at få installeret et vasketørretoilet i hjemmet. Vaske/tørretoilettet er tjent hjem på 4 uger Herudover Årlig besparelse: er en række konkrete kr. velfærdsteknologiske projekter sat i gang og der er forsøgt samarbejde med interesserede partere fra det private erhvervsliv.. Hjælpemidler får en anden status i Projekt Nye Veje, da det i mange tilfælde er kombinationen af træning og et hjælpemiddel, som gør, at en borger kan blive selvhjulpen. Derfor er det også meget vigtigt, at projektets medarbejdere har en stor viden om udvalget af hjælpemidler, og at der er en let adgang til at få hjælpemidlerne ud til borgerne. Et af de tiltag, der er sket i den forbindelse, er, at visiteringen af diverse småhjælpemidler er gjort smidigere. Et andet eksempel er, at hjemmetrænersektionerne har små lagre af småhjælpemidler, som de selv administrerer. Udover at arbejde konkret med de enkelte borgere, er der i efteråret startet et fokusprojekt op. Ideen er, at der på skift sættes fokus på et udvalgt hjælpemiddel. SOSU-medarbejderne får en grundig introduktion til hjælpemidlet af en hjælpemiddelterapeut, og får således lettere ved at vurdere, om det er egnet i forhold til borgerne. Desuden skabes netværk sektionerne og hjælpemiddelterapeuterne imellem, som gør den daglige sparring lettere. Første hjælpemiddel i fokus har været redskaber, som gør, at borgerne selv kan tage kompressionsstrømper af og på. Der har fra uge 52 i 2012 til uge 10 i 2013 været et bruttofald på antallet af borgere, som modtager hjælp til kompressionsstrømper på 28 personer. Dog er der også kommet nye borgere til, som har behov for hjælp til kompressionsstrømper, således at ældreområdet samlet set har oplevet et fald på 8 borgere med behov for hjælp til påtagning og aftagning af kompressionsstrømper. Se figur 6. Figur 6 Kompressionsstrømper 6

7 Antal borgere med hjælp til kompressionsstrømper Uge Uge Uge Som det fremgår af nedenstående business case i figur 7 er der et væsentlig økonomisk potentiale i at gøre borgere selvhjulpne omkring kompressionsstrømper. Hertil kommer, at den ekstra opmærksomhed på hjælpemidler til kompressionsstrømper forventelig vil gøre, at medarbejderne fremadrettet har mere fokus på borgerens potentialer i forhold til at blive selvhjulpen omkring kompressionsstrømper. Endelig kan det for den enkelte borger give en øget livskvalitet at kunne klare kompressionsstrømperne selv, da det giver en langt større frihed for borgerne ikke at skulle være afhængig af at have hjælp til dette. Figur 7 kompressionsstrømper En borger gøres selvhjulpen omkring kompressionsstrømper. Årlig besparelse: Kr. Der er i de kommende måneder planlagt fokus på henholdsvis hjælpemidler til øjendrypning, hjælpemidler til madlavning og på hjælpemidler til at klare medicingivningen selv. Formidlingsgruppen I regi af formidlingsgruppen er projektets kommunikationsstrategi fastlagt. Hovedidéen har været at give projektet stor ledelsesmæssig fokus. Et eksempel på dette er, at afdelingscheferne på ældreområdet har deltaget i forbindelse med både opstart og afslutning af uddannelsesforløbene til hjemmetræner. Herved har ledelsen klart kunnet signalere Svendborg Kommunes konkrete mål og visioner med Projekt Nye Veje. Samtidig har medarbejderne haft mulighed for at stille spørgsmål direkte til ledelsen. Endelig er deltagelsen begrundet i et ønske om at anerkende medarbejdernes indsats på kurserne og være med til at skabe en begejstring og motivation for projektet og for den kulturforandring, der sættes i gang. Arbejdsgruppen har sideløbende leveret information om projektet direkte til medarbejdere og andre interesserede. Det er primært sket gennem spisesedler og hjemmesiden for Projekt Nye veje. Desuden har der været en konkurrence og en lille bog om fremtidens ældre til inspiration og dialog i sektionerne. Herudover arbejdes der på en folder omkring rengøring rettet til borgerne som inspiration og gode råd til, 7

8 hvordan man kan gribe rengøring mere hensigtsmæssig an. Endelig har gruppen fået udarbejdet en tegnefilm, som meget kort og præcist beskriver, hvad der ligger i Projekt Nye Veje. Projektet har vist, at mange borgere er interesseret i at lære, hvordan de bedst muligt kan klare sig selv. På Ældrerådets borgermøde i marts 2012 om fremtidens ældre, var der eksempelvis flere der efterspurgte, om vi ikke kunne etablere noget undervisning for borgerne omkring, hvordan man kan gøre tingene bedst muligt selv. Samtidig var der interesse for at få præsenteret hjælpemidler til rengøring og personlig pleje. Der er derfor planlagt borgerundervisning omkring Projekt Nye Veje og det at være selvhjulpen, både som undervisningstilbud for foreninger og som åbne arrangementer på kommunens aktivitetscentre. Det første forløb har været afviklet for ældresagens besøgsvenner. Opsamling organisering Samlet set vurderes det, at organiseringen af projektet har været hensigtsmæssig, både i forhold til at drifte og udvikle projektet. Der har været mange interessenter på ældreområdet involveret, hvilket har givet mange forskellige vinkler på projektet og ejerskab både internt og eksternt. Projektets organisering har fremmet en ledelsesmæssig forankring og fremdrift i projektet. Dette vurderes som værende meget relevant i lyset af, hvor omfattende projektet er. FASE 1 Nye borgere i hjemmeplejen Fase 1 omhandler de borgere, der ikke er tilknyttet hjemmeplejen i forvejen, men hvor der er opstået et behov for hjælp i hjemmet. Visitatorerne i Myndighedsafdelingen træffer beslutning, om den konkrete borger er berettiget til hjælp, og efterfølgende om vedkommende kan deltage i Projekt Nye Veje. Nogle borgere vurderes som værende uden for målgruppen, og nogle borgere fravælger selv hjælp eller træning. Visitatorerne har en afgørende rolle i forhold til borgerne i fase 1, idet de har den første kontakt med borgeren og er dem, der skal vurdere borgeren og formidle serviceniveauet i Projekt Nye Veje. På den måde er det også visitatorerne, der skal skabe motivationen hos borgerne i forhold til deltagelsen. En god visitation er afgørende for succesraten i projektet. De borgere, der starter et hjemmetræningsforløb, afsluttes enten som selvhjulpne eller bliver overdraget til en hjemmeplejesektion. Mens de er med i Projekt Nye Veje, trænes de af hjemmetrænere. 8

9 Hjemmetrænerne er organiseret i to hjemmetrænersektioner. En i område Øst og en i område Vest. Udover at være i kontakt med hjemmetrænerne er borgere ofte også i kontakt med både hjælpemiddelterapeut, trænende terapeut, aftenvagter, sygeplejerske og projektterapeut. Fase 1 er kendetegnet ved at være meget komprimerede forløb med mange tværfaglige indsatser. De to Projekt Nye Veje sektionsledere har haft et meget tæt fokus på indsatsen både i forhold til opstart, fastholdelse af fokus i indsatsen og afslutning af disse forløb. Resultater Data for nedenstående analyse er gældende fra den 1. januar 2012 til 15. januar Træningsforløb Hjemmetræningsforløbene har i gennemsnit en varighed på 44 dage. De korteste forløb afsluttes samme dag som de opstartes og det længste forløb har været på 346 dage. De borgere, der overføres til hjemmeplejen, har i gennemsnit været i projektet ca. 10 dage mere end de, der afsluttes som selvhjulpne. På nuværende tidspunkt har i alt 73 borgere henvendt sig igen efter at være afsluttet som selvhjulpne. Nogle få borgere har endda i perioden nået at være i 3-4 hjemmetræningsforløb. Samlet set er ca. 10 % af henvendelserne omkring på nuværende tidspunkt i projektet genhenvendelser. Henvendelser I perioden har der været henvendelser vedr. hjemmehjælp. 816 af henvendelserne - svarende til knap 80 % af henvendelserne - er vurderet inden for målgruppen for Projekt Nye Veje. Se figur 8. Figur 8 antal henvendelser 220 borgere er efter en konkret og individuel vurdering holdt uden for projektet. Afvisningsårsagerne og antal borgere i de enkelte kategorier er opgjort nedenfor i figur 9. Figur 9 afvisningsårsager Afvisningsårsag 9

10 Afslag Ej træningsegnede Demens Kognitive problemer Kompenserende hjælp Terminal syg Særlige årsager Gæsteplads 3 borgere 78 borgere 23 borgere 19 borgere 6 borgere 42 borgere 39 borgere 10 borgere Som det fremgår af ovenstående er blot 23 borgere vurderet uden for målgruppen pga. en demenssygdom. Mange borgere kommer således med i projektet på trods af en demenssygdom, og erfaringerne viser, at borgere med demenssygdom i høj grad også kan få gavn af et hjemmetræningsforløb. De 39 borgere, som er vurderet uden for målgruppen pga. særlige årsager kan f.eks. være feriegæster på besøg i kommunen. 42 borgere er vurderet som værende i projektets målgruppe, men har af forskellige årsager selv fravalgt deltagelse i projektet. De klarer sig i hjemmet, f.eks. fordi de selv har fundet en løsning enten ved egen, andres eller teknologisk hjælp og et fåtal har ikke ønsket at deltage i projektet. Se figur 6. Figur 6 borgere i målgruppen for Projekt Nye Veje Ud af de 772 borgere, som begyndt et hjemmetræningsforløb, er 656 borgere pr. den 15. januar 2013 afsluttet i projektet. Det vil sige, at datagrundlaget for at vurdere succesraten for fase 1 er på 656 borgerforløb. Se figur 7. Figur 7 borgere i træningsforløb 470 borgere ud af de 656 borgere, som har afsluttet et hjemmetræningsforløb bliver afsluttet som selvhjulpne. Dette svarer til 72 %. Ved sidste opgørelse i september 2012 viste tallet også 72 %, hvilket vidner om et stabilt niveau, og at medarbejderne i hjemmetrænersektionerne har formået at fastholde det flotte engagement fra først i forløbet. Ved at se på udviklingen i borgerantallet i hjemmeplejen efter projektets start er der mulighed for at dykke lidt dybere ned i konsekvenserne af, at så forholdsvis mange borgere gøres selvhjulpne. Herved kan der gives et bud på i hvor høj grad Projekt Nye Veje har påvirket det samlede antal borgere i ældreområdet. 10

11 I figur 8 sammenlignes: det reelle antal borgere i hjemmeplejen (rødt tal i figur 8), og et fremskrevet tal, der tager udgangspunkt i niveauet for hjælp i 2. kvartal 2011, altså før Projekt Nye Veje trådte i kraft i hjemmeplejen (blåt tal i figur 8). Det fremskrevne tal er det bedste bud på, hvor mange borgere, der ville have været i hjemmeplejen, hvis Projekt Nye Veje ikke var sat i gang. Det fremgår af figur 8, at det reelle antal borgere i hjemmeplejen er væsentligt lavere end det fremskrevne tal. I 1. kvartal 2012 var forskellen på det fremskrevne og det reelle tal på 56 borgere og i 4. kvartal 2012 var forskellen på 311 borgere. Figur 8 Antal brugere - private, hjemmepleje inkl. nye veje Det tyder således på, at Projekt Nye Veje har betydet, at antallet af borgere i ældreområdet er faldet. I den forbindelse er det også vigtigt at vide, hvilket omkostningsniveau Svendborg Kommunes ældreområde lå på i udgangspunktet i sammenligning med andre kommuner. Det er et udtryk for, om Svendborg Kommune så at sige har haft et for højt serviceniveau i udgangspunktet. Eco-tallene beskriver kommunernes omkostningsniveau, og hvis man sammenligner 2011, hvor Projekt Nye Veje kun var i gang de sidste 4 måneder, fremgår det, at Svendborgs Kommunes omkostningsniveau på ældreområdet i udgangspunktet lå under gruppen af sammenlignelige kommuner. Det vil alt andet lige sige, at ikke i forhold til sammenlignelige kommuner havde et dyrt ældreområde. Det har samtidig på landsplan de sidste par år samlet set været en tendens til et lavere forbrug på ældreområdet. Baggrunden herfor må forventes at være, at der i alle kommuner arbejdes med rehabiliteringsprojekter, og at der indføres nye behandlingsmetoder i sygehussektoren. Resultaterne af Projekt Nye Veje skal således også ses i dette lys. Endelig viser den demografiske udvikling for Svendborg Kommune, at andelen af ældre de næste mange år frem blot vil stige. Selv hvis man kun tager de +80 årige, vil der ske en fordobling af antallet af ældre. Se figur 9. Figur 9 udviklingen i antallet af +80 årige 11

12 Livskvalitet På borgerniveau er der i fase 1 blevet foretaget en række test for at vurdere, om borgernes livskvalitet ændres af at deltage i projektet. Der er foretaget fire forskellige målinger omhandlede borgerens livskvalitet. Se figur 10. Figur 10 målinger for livskvalitet Måling Barthel 20 EQ5D Egenvurdering 1: Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? Egenvurdering 2: Er du frisk nok? Antal gennemført Fremgang 50,2 % 69,4 % 31,7 % 30,3 % Nedgang 7,9 % 16,5 % 19,7 % 17,1 % Status quo 41,9 % 15,0 % 50,0 % 51,6 % Hvor Barthel-målingen går på borgerens objektive fysiske funktionsniveau, omhandler EQ5D målingen i højere grad borgerens selvoplevede og subjektive vurderede helbredstilstand. De to tillægsspørgsmål i egenvurderingen omhandler også borgerens subjektive oplevelse af helbredsstilstand. Især EQ5D og de to spørgsmål omkring borgerens egenvurdering af helbred siger noget om borgerens oplevede livskvalitet. Helbredet er selvfølgelig ikke det eneste parameter i en borgers livskvalitet, men det er af meget stor betydning og nok også et af de mest afgørende. Afhængig af måling ligger andelen af afsluttede borgere i Projekt Nye Veje, som har oplevet en fremgang i forhold til helbred mellem 30 og 70 %. Fælles for alle målingstyper er, at det er en meget lille andel af borgere, som har oplevet en nedgang i deres tilstand. Andelen ligger her mellem ca. 8 og 20 %. Endelig har mellem 15 og 52 % af borgerne oplevet en uændret helbredstilstand, også afhængig af måleredskab. 12

13 Nye veje Fase 1 set indefra Projektterapeuternes status Det opleves, at hjemmetrænerne i meget høj grad har forstået at udfylde deres rolle. De har opnået gode kompetencer omkring motivation og har taget den nye kultur til sig, bl.a. omkring fokus på træning som midlertidig foranstaltning. Projektterapeuterne oplever, at det stadig er en proces at inddrage andre faggrupper i arbejdet i hjemmetrænersektionerne. Der, hvor projektterapeuterne ser udviklingspotentialer, er primært i forhold til et fortsat fokus på kompetenceudvikling af hjemmetrænere, på brugen af borgerplaner som aktivt arbejdsredskab og et skærpet fokus på borgere med særlige vanskelligheder, herunder borgere med kroniske sygdomme og psykiatriske diagnoser. Hjemmetrænere og holdet omkring fase 1 De faggrupper, som er med til at få fase 1 til at fungere i det daglige er alle blevet interviewet omkring Projekt Nye Veje. Faggrupperne er: visitatorer, hjemmetrænersektionen (hjemmetrænere og sektionsledere), hjælpemiddelterapeuter, sygeplejersker, trænende terapeuter og aftenvagt. Der er generelt set stor begejstring omkring Projekt Nye Veje. Særligt omkring det øgede fokus, der kommer på den enkelte borger og den øgede faglighed/tværfaglighed, der er indbygget i projektet. Alle faggrupper føler, at de har en særlig viden og faglighed, som de kan bidrage med. Udfordringerne i Projekt Nye Veje omhandler kommunikation og motivation af borgere, samt rolleafklaringen mellem faggrupperne. Meget samarbejde går gennem projektterapeuterne, så der er potentiale i at sikre endnu tættere samarbejde direkte mellem de øvrige faggrupper. Den kulturforandring, der er ved at ske, handler i høj grad om, at den nærmeste medarbejder hjemmetræneren nu fungerer som konsulent for borgeren i stedet for at yde en service. Desuden er der nu et langt mere direkte fokus på borgerens muligheder. Som hjælpemiddelterapeuterne siger, regnes der nu en business case for hver enkelt borger. Skal Projekt Nye Veje gøres bedre peges der på, at faggrupperne skal gøre endnu mere af det de gør i dag. Flere faggrupper påpeger vigtigheden af at komme på banen tidligt og gerne tidligere end nu. Desuden nævnes mere viden om hjælpemidler og kompetencer omkring kommunikation og motivation. Ellers nævnes fokus på borgerens netværk og nye muligheder for at støtte op omkring dette, f.eks. i regi af dagcentrene. Projekt Nye Veje giver også medarbejdergrupperne nye udfordringer. F.eks. er pædagogiske kompetencer samt kommunikations- og samarbejdsevner kommet langt mere i højsæde. 13

14 Borgerne 11 borgere, der har været igennem en indsats i nye veje, er via et lille spørgeskema blevet spurgt om deres forløb. Gældende for alle er, at de har oplevet en fremgang i deres situation ud fra egen fortolkning af hvad der ligger i en fremgang. Fremgang betyder noget forskelligt afhængig af, hvilken borger man spørger. De fleste peger på en fysisk fremgang, hvor de nu kan udføre ting, de ikke kunne før. F.eks. beskriver en kvinde, at hun nu selv tager tøj på, går i bad og går ture. En anden fortæller, at han er blevet optimist og lever livet. Endelig fortæller nogle, at det er et hjælpemiddel, som har gjort forskellen for dem. Samlet set er der to forhold, der har ændret sig for borgere i løbet af indsatsen i Projekt Nye Veje. Det er den fysiske formåen og borgerens psykiske tilstand. Når borgerne skal beskrive, hvad der har gjort forskellen for dem, peger de enten på selve træningen, på opmuntringen/motivationen fra hjemmetræneren eller på hjælpemidler. En fortæller, at hun gennem hjemmetræneren er blevet beroliget og snakket med. En anden beskriver, at hun har fået en hel række hjælpemidler lige fra robotstøvsuger til kam med langt skaft. En borger sammenfatter indsatsen i tre ord - tålmodighed, træning og opmuntring, hvilke alle går direkte på hjemmetrænerens indsats. Borgerne har haft mulighed for at komme med yderligere kommentarer. De er alle positive for såvel indsatsen som hjemmetrænerne. Mange af borgerne har givet et indtryk af, at en stor del af ændringen for dem har handlet om den interesse, anerkendelse og fokus, der har været på deres specifikke situation. En borger sammenfatter ved at fortælle, at havde jeg ikke haft en hjemmetræner, var jeg aldrig kommet så langt som jeg er i dag. Opsamling FASE 1 80 % af borgerne, som henvender sig omkring et behov for hjælp i hjemmet, visiteres til et forløb i Projekt Nye Veje. Desuden er andelen af borgere, som bliver selvhjulpne, efter et træningsforløb, højt. Desuden falder antallet af borgere i hjemmeplejen på trods af at antallet af ældre i kommunen er stigende. Der er således et klart belæg for at sige, at Projekt Nye Veje giver en økonomisk gevinst for ældreområdet. Dette endda på trods af, at indsatsen i Projekt Nye Veje er dyrere end traditionel hjemmehjælp pga. bl.a. uddannelse af hjemmetrænere og ansættelse af projektterapeuter. Det er da også, som allerede nævnt, besluttet i Socialudvalget, at ældreområdets budget på den baggrund fra 2014 skal nedjusteres med 3,2 mio. kr. Fase 1 lever således op til formålet omkring selvhjulpenhed og økonomisk gevinst. Udover den økonomiske gevinst ved fase 1, er der samtidig også belæg for - på baggrund af såvel målinger som interviews - at sige, at Projekt Nye Veje også klart fremmer projektets andet mål omkring øget livskvalitet. 14

15 Anbefalinger Ledelsen vurderer, at organiseringen med projektterapeuter organiseret sammen med visitatorerne i Myndighedsafdelingen, og en rehabiliteringssektion i hver hjemmeplejeafdeling, har fungeret godt og hensigtsmæssigt, og har været medvirkende til projektets succes. Placeringen af rehabiliteringssektionerne i hjemmeplejen vurderes som optimal i forhold til at sikre daglig drift og fokus på rehabilitering i hele hjemmeplejen. Ledelsen på ældreområdet anbefaler derfor følgende: Fase 1 implementeres til daglig drift fra den 1. juli Serviceniveauet ændres, så alle borgere der henvender sig til Svendborg Kommune for at få personlig hjælp eller praktisk bistand, fremadrettet får et rehabiliteringstilbud efter Servicelovens 86, inden de eventuelt visiteres til Servicelovens 83. Der placeres rehabiliteringssektioner i såvel Hjemmepleje Øst som Hjemmepleje Vest. FASE 2 Borgere på plejecentre Projekt Nye Veje fase 2 omhandler borgere på plejecentrene. Plejecentrene består både af pleje- og demensboliger samt gæsteboliger og ældreboliger. Fase 2 er underopdelt i særskilte projekter for henholdsvis plejecentrene (pleje- og demensboliger), gæsteboliger og ældreboliger. Plejecenterprojektet har været i gang siden januar Gæsteboligprojektet startede op i januar 2013 og ældreboligprojektet er netop i sin opstartsfase. Desuden er der sideløbende pågået et generelt kulturforandringsforløb. Dette startede som et innovationsforløb, og er nu mundet ud i en række kulturforandrende tiltag på de enkelte plejecentre. Kendetegnede for de konkrete tiltag er, at de alle på forskellig vis i højere grad sætter borgere i centrum, bl.a. ved at borgere deltager i ansættelsesudvalg, bestemmer indretning i fællesrum er mentorer for hinanden osv. Metoden til at arbejde med Projekt Nye Veje på plejecentrene har bestået i give medarbejderne redskaber til selv at arbejde rehabiliterende med alle beboerne på plejecentrene. Projektterapeuterne har været primus motor i denne proces og har været på de forskellige plejecentre i en sammenhængende periode. Mens projektterapeuten har været på det enkelte plejecenter, er nogle borgere trukket ud som fokusborgere. Projektterapeuten og hjemmetrænere har så i samarbejde trænet med disse borgere. Sideløbende har projektterapeuten arbejdet med at påvirke kulturen på det enkelte plejecenter i en mere rehabiliterende retning. I januar 2013 startede et gæsteboligprojekt op, hvor projektterapeuterne fra fase 1 og 3 også inddrages i forløbet for at skabe sammenhæng for den enkelte borger. Omkring maj 2013 starter der desuden et ældreboligprojekt op udelukkende for borgere i ældreboligerne tilknyttet plejecentrene. 15

16 Resultater Når en borger påbegynder et forløb i Projekt Nye Veje fase 2 føres dette ind i borgerens borgerplan med en beskrivelse af, hvad der konkret trænes med den pågældende borger. Siden projektperiodens start for plejecentrene har 152 borgere haft eller er i gang med et forløb. Borgere på plejecentre er de svageste borgere på ældreområdet i Svendborg Kommune, og det er ikke realistisk at tro, at der er potentiale i forhold til generelt set at gøre disse borgere selvhjulpne. Men der er potentiale i at arbejde med rehabilitering og livskvalitet, og for nogle beboere vil blive tale om, at de opnår en højere grad af selvhjulpenhed. Her kommer der nogle eksempler på borgere, der har opnået øget selvhjulpenhed: 1) En ældre kvinde flytter ind på plejecenter og har et relativt lavt funktionsniveau. Hun skal have hjælp til det meste både omkring personlig pleje og dagligdagsaktiviteter. Første tiltag fra projektterapeuten er, at hun skal smøre sin morgenmad selv. Dette går hurtigt rigtig fint, og næste tiltag er at hun selv skal klare den personlige pleje. Her lykkes det hende at opnå selvstændighed i øvre pleje, men må stadig have hjælp til nedre. I badet klarer hun sig med lidt opsyn og hjælp til steder hun ikke kan nå. På fællesarealerne begynder hun at hjælpe til med borddækning mm. Hun henter f.eks. bestik, hvis hun opdager det mangler. Hun er blevet meget gladere og udadvendt, smiler og taler f.eks. til de øvrige beboere og spørger lidt til deres dag samt hjælper de andre beboere. 2) En kvinde havde fået indtryk af, at hun ikke måtte gå i bad uden hjælp. Efter indsatsen i Projekt Nye Veje klarer hun nu selv badet efter en aftale med medarbejderne om, at hun skal kalde på hjælp hvis nødvendigt. Kvinden fik desuden hjælp til at tage støttestrømper på, da det aldrig var afprøvet, hvorvidt hun kunne selv. Efter en instruktion og en afprøvning klarer kvinden det nu uden hjælp. 3) En yngre hjerneskadet kvinde med nedsat funktion i den ene arm er blevet selvhjulpen i forhold til at smøre aftensmad efter at have fået særlige smørebrætter. Kvinden skal ikke længere være hjemme på bestemte tidspunkter, og hun henvender sig kun til personalet, når hun har brug for hjælp til at åbne kartoner, pålægsbakker og lign. 4) En mand flyttede i en ældrebolig, og forventede at få smurt aftensmad, på trods af hans funktionsniveau ikke tilsagde dette. Med små skridt ad gangen så som at træne at lægge pålæg på brødet, smøre smør på brødet, hente tingene i køleskabet osv., har han nu opnået at være selvhjulpen i forhold til aftensmåltidet og får kun hjælp til medicin. Hans nye motto er blevet det kan og vil jeg selv. Udover at større selvhjulpen giver større livskvalitet, frigør det ofte også nogle personalemæssige ressourcer. Mere generelt kan man sige, at hvis en borger får hjælp til badet, bruger medarbejderne min. Hvis borgeren kan klare en eller flere delaktiviteter omkring badet og f.eks. kun skal have hjælp til igangsætning og afslutning af badet, bruger medarbejderne 5-10 min. Projekt Nye Veje på plejecentrene handler ikke kun om at gøre borgerne mere selvhjulpne, men også om at aktivere og inddrage borgeren i de daglige gøremål. Hvis medarbejderne samarbejder med borgere om f.eks. vasketøj, borddækning, rengøring frem for at overtage opgaven, spares der tid og samtidig bliver borgeren aktiveret og får derigennem opmærksomhed og socialt samvær. 16

17 Beboerne på plejecentrene er som tidligere nævnt generelt set fysisk meget dårlige og for at vurdere en eventuel ændring i den objektive fysiske tilstand, benytter projektterapeuterne et forholdsvis omfattende målingsredskab, kaldet Barthel 100. Til sammenligning bruges der i fase 1 og 3 Barthel 20. Barthel 20 er for grovmasket til at opfange de forholdsvise små fysiske forbedringer, der skabes i fase 2. For 37 borgere er der gennemført før- og eftermålinger i forhold til at vurdere indsatsens effekt. I 70 % af forløbene har indsatsen resulteret i en fremgang i borgerens fysiske niveau. Der er meget stor forskel på, hvor stor fremgangen er. Nogle borgere oplever en meget markant fremgang, hvorimod det for andre er tale om en mere marginal fremgang. 8 % af borgerne oplevede en tilbagegang i deres fysiske tilstand i løbet af indsatsen i Projekt Nye Veje. Endelig er 22 % af borgernes fysiske funktionsniveau vurderet som uændret efter indsatsen i Projekt Nye Veje. Se figur 11. Figur 11 Barthel 100 på plejecentrene Fase 2 - set indefra Projektterapeuternes status Projektterapeuterne vurderer, at der på plejecentrene eksisterer en udpræget plejekultur, hvor medarbejdernes fokus primært er på pleje og omsorg af borgeren. Projektterapeuternes opgave er således at bidrage til at vende kulturen til at tage udgangspunkt i en mere rehabiliterende tankegang. Status i forhold til kulturforandringen er fra projektterapeuterne, at der sker en udvikling. Medarbejderne på plejecentrene har større fokus på rehabilitering og på refleksion over tilgangen til den enkelte borger. Denne betragtning støttes af evalueringsredskabet hjemlighed og personalefokus. Langt flere medarbejdere svarer efter, at projektterapeuterne har været på deres afdeling, at de ser beboernes som deltagere, plejecentret som beboernes hjem, at medarbejderne taler om beboernes liv og oplevelser og tager sig tid. Se figur 12. Figur 12 hjemlighed og personalefokus 17

18 Ifølge projektterapeuterne ses en øget refleksion hos medarbejderne, f.eks. ved at medarbejderne i højere grad nu tænker - det jeg gjorde lige før, kunne borgeren måske selv gøre eller gøre med lidt støtte. Medarbejderne er desuden begyndt at se på projektterapeuterne som konsulenter både i forhold til fokusborgere, men også i forhold til andre borgere, der ikke direkte er med i Projekt Nye Veje. Status er således, at kulturforandringen er i gang, men er ikke naturligt implementeret i plejecentrenes kultur endnu. Borgere og pårørende Alle referater fra de dialogbaserede tilsyn på plejecentrene er gennemgået med henblik på at vurdere de pårørendes holdning til Projekt Nye Veje på plejecentrene. Der er på samtlige dialogmøder blevet orienteret om projektet og de tiltag, der er blevet implementeret i denne forbindelse, herunder uddannelse af hjemmetrænere og korte kurser i hverdagsrehabilitering. Der er desuden på dialogmøderne blevet sat fokus på, at Projekt Nye Veje fremadrettet er en del af den samlede indsats og at medarbejderne i højere grad søger efter borgeres ressourcer og motiverer dem til at varetage flere gøremål i dagligdagen, lige fra personlig pleje og praktiske daglige opgaver. Der blev endelig sat fokus på, at formålet med tiltagene er at skabe højere livskvalitet, selvværd og selvbestemmelse. De pårørende har kun givet positive tilbagemeldinger på informationerne. Borgerinterviews Projektterapeuterne har gennemført tre borgerinterviews om, hvad der gør dagen god og hvordan det har været at været fokusborger i Projekt Nye Veje. To af borgerne har været meget glade for at være såkaldte fokusborgere. Den ene på grund af den betydning, det har haft i forhold til niveauet for refleksion hos hende selv og medarbejderne. Den anden på grund af, at hun har fået træning. Den sidste borger kan ikke huske, at hun har været i fokus. Den ene borger skiller sig ud ved at være meget refleksiv, men de to andre accepterer tingenes tilstand, og som den ene siger, så blander jeg mig ikke i om medarbejderne kan gøre noget bedre og i forhold til at træne siger hun, at skal jeg gøre det [træne i at smøre mad selv], så gør jeg det. Den mere reflekterende borger beskriver, at medarbejderne igennem Projekt Nye Veje forløbet har fået langt mere blik og omtanke for hendes situation, og at hun og medarbejderne har fået større respekt og anerkendelse hinanden imellem. Anbefalinger Der er en række solstrålehistorier fra plejecentrene omkring borgere, som har fået mere livskvalitet i form af større selvhjulpenhed og livskvalitet. På baggrund af beboernes generelle fysiske svage tilstand på plejecentrene kan der ikke forventes et stort økonomisk potentiale. Potentialet handler i langt højere grad om at skabe en kulturforandring. Projektterapeuterne vurderes i høj grad at være primus motor for dette, meget fint understøttet af de mange kulturforandrende indsatser, der sideløbende er i gang på plejecentrene. 18

19 Idet Projekt Nye Veje stadig er midt i en proces i fase 2 er den overordnede anbefaling at forlænge denne del af Projekt Nye Veje til udgangen af 2014 med henblik på afprøvning og videreudvikling af nye metoder til at arbejde rehabiliterende på plejecentrene, samt implementering af nedenstående delprojekter: Kulturprojekt Fokusuger Ældreboligprojekt Gæsteboligprojekt 19

20 FASE 3 Borgere, der i forvejen har hjælp fra hjemmeplejen Fase 3 af Projekt Nye Veje omhandler de borgere, der allerede modtager hjælp i de eksisterende hjemmeplejesektioner. Der er ansat to projektterapeuter til denne del af projektet, og det er besluttet at Projekt Nye Veje rulles ud sektionsvis, og at tilgangen i de enkelte sektioner justeres undervejs. De to første sektioner var Munkevænget og Tåsinge. Pt. er Kobberbækken og Kogtved ved at være i drift, og medio april opstartes der i Høje Bøge og Gudme. I forhold til fase 1 har fase 3 at gøre med en helt anden type borgere. Nemlig borgere, som i kortere eller længere tid har modtaget fast hjælp fra hjemmeplejen. Det er ikke alle borgere i denne kategori, som er i målgruppen for et hjemmetræningsforløb. Eksklusionskriterierne i fase 3 svarer til dem, der er gældende i fase 1. Fælles for indsatsen i de forskellige sektioner er, at der oprettes rehabiliteringsteams bestående af sektionslederen, sygeplejerske, hjemmetrænere, hjælpemiddelterapeut, trænende terapeuter og projektterapeut. Der er et todelt formål med arbejdet i de enkelte sektioner. Dels arbejdet med de enkelte borgere og dels arbejdet med at skabe en tværfaglig og rehabiliterende tilgang i hele sektionen, som der selvstændigt kan arbejdes videre med, når projektterapeut ikke længere direkte er tilknyttet. Det vil sige, at der ligesom i fase 2 arbejdes både med de enkelte borgere og samtidig med kulturen. De tværfaglige rehabiliteringsteams gennemgår borgerne, og vurderer hvem der har potentiale til, at deltage i Projekt Nye Veje. Der har været forskellige tiltag i de sektioner, der indtil videre har oprettet rehabiliteringsteams, og er vil også blive afprøve nye tiltag i de to sektioner, der opstarter nu. I sektion Høje Bøge blive afprøvet at flytte borgere over i et forløb i regi af fase 1 og i Gudme vil der blive afprøvet at have en visitator tættere på indsatsen i sektionen. Resultater Pr 15. januar 2013 var 87 borgere opstartet i et forløb i fase 3, hvoraf 55 borgere er afsluttet i forløbet. Se figur 13. Figur 13 - opstartede borgere i fase 3 Borgerne har i gennemsnit været i Projekt Nye Veje forløbet i 64 dage. For 40 af de afsluttede borgere har det været muligt at sammenligne den tid, de får fra hjemmeplejen, før og efter indsatsen. Den tid, disse borgere modtager i hjemmehjælp er faldet fra 187 til 141 timers hjælp om ugen. Dette svarer til et fald på knap 20 %. Se figur 14. Figur 14 Leveret tid i hjemmeplejen før og efter Projekt Nye Veje indsats For 27 af borgerne har det desuden været muligt at lave en opfølgning på den tid, de får hjælp fra hjemmeplejen tre måneder efter at Projekt Nye Veje indsatsen er afsluttet. Se figur 15. Det har vist sig, at det umiddelbare resultat af et hjemmetræningsforløb er størst lige efter indsatsen er afsluttet. Det tyder således på, at der er brug for et stort fokus på at bevare resultaterne hos borgerne. Det 20

STATUSRAPPORT Projekt Nye Veje til aktivt liv, oktober 2012.

STATUSRAPPORT Projekt Nye Veje til aktivt liv, oktober 2012. STATUSRAPPORT Projekt Nye Veje til aktivt liv, oktober 2012. LIVSKVALITET SELVHJULPEN SAMARBEJDE ARBEJDSGLÆDE 1 Forord/indledning Formålet med projektet Nye veje til aktivt liv blev defineret af Socialudvalget

Læs mere

Nye veje til aktivt liv

Nye veje til aktivt liv Nye veje til aktivt liv For perioden september til december 2011 Status januar 2012 nye veje til aktivt liv Indledning Socialudvalget i Svendborg Kommune besluttede i februar 2011 at have rehabilitering

Læs mere

Nye veje til aktivt liv

Nye veje til aktivt liv Nye veje til aktivt liv For perioden september til december 2011 Status januar 2012 nye veje til aktivt liv Grafisk Layout: Ulrik Krog Larsen, Svendborg Kommune Tryk: Grafisk Afdeling, Svendborg Kommune

Læs mere

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014

Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014

Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014 93 Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014 Aktivt Seniorliv Sund aldring er tæt forbundet med en aktiv tilværelse. Alle mennesker har ønsker for deres liv og har ressourcer, der skal

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,

Læs mere

NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013

NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 Velfærdssekretariatet Sagsnr. 132716 Brevid. 1692446 NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 14. august 2013 Baggrund

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014

Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014 93 Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014 Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig danner grundlaget for at rehabilitering

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Projekt tidlig og målrettet indsats

Projekt tidlig og målrettet indsats Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag:

Læs mere

Sundhed og omsorg 2012

Sundhed og omsorg 2012 Evaluering af Sundhed og omsorg 2012 Denne rapport er udarbejdet i samarbejde mellem: HR og Kvalitet Udviklingsafdelingen Innovationscentret i Sundhed og Omsorg Indledning/formål Sundhed og Omsorg iværksatte

Læs mere

Horsens Kommune - 83a rehabilitering

Horsens Kommune - 83a rehabilitering Horsens Kommune - 83a rehabilitering Sundhedscenterleder Anne Sloth-Egholm Vital Horsens Træning og rehabilitering Aktiviteter og frivillige Den kommunale hjemmepleje Ca. 600 medarbejdere Distriktsterapeut

Læs mere

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet 8.198.000 kr. Indsatser Ansøgt 2014 Forventet forbrug 2014 Ressourcebehov

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016

Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016 Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016 Center for Omsorg og Sundhed Februar 2017 1 Generelt om tilsynet Tilsynet består af to besøg. Et besøg, hvor der foretages et generelt

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes fortsat ved at fastholde ansættelsen af flere ergoterapeuter. Besparelse på tid

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED gennem et aktivt seniorliv Tag hånd om en aktiv tilværelse Træning før Pleje er et nyt visitationskoncept fra Aalborg Kommune, hvor vi sammen med dig

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Puljemidler til løft på ældreområdet Vejen Kommune

Puljemidler til løft på ældreområdet Vejen Kommune Puljemidler til løft på ældreområdet Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet Indsatser Ressourcebehov 214 Ressourcebehov 215 Ressourcebehov 216 Styrket rehabiliterings-

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange

Læs mere

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK 2019-2022 Titel: Frederiksberg Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg December 2018 Foto: Grafisk design:

Læs mere

Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb

Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december 2015 Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb Sundheds-

Læs mere

Uanmeldt tilsyn Diakonhjemmet Enggården

Uanmeldt tilsyn Diakonhjemmet Enggården Uanmeldt tilsyn 2018 Diakonhjemmet Enggården Opsummering Diakonhjemmet Enggården Vurdering: Godkendt Sted: Engløkke 30, 6372 Bylderup-Bov Dato for tilsyn: 24.08.2018 Anmeldt/ej anmeldt: Ej anmeldt tilsyn

Læs mere

TILSYNSRAPPORT MIDDELFART KOMMUNE FÆNØSUNDVÆNGET PLEJECENTER

TILSYNSRAPPORT MIDDELFART KOMMUNE FÆNØSUNDVÆNGET PLEJECENTER TILSYNSRAPPORT MIDDELFART KOMMUNE FÆNØSUNDVÆNGET PLEJECENTER Uanmeldt socialfagligt tilsyn Oktober 2017 1. SOCIALFAGLIGT TILSYN 1.1 OVERORDNET VURDERING BDO har på vegne af Middelfart Kommune foretaget

Læs mere

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet December 2015 Indledning Fredensborg Kommune ønsker, at den ældrepolitik, som skal ligge til grund for at realisere kommunens vision om tilfredse

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav til alle

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK

VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2021 Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. XX. XXXXXXX 2018 1 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til seniorområdet. Siden

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik 2019-2021 Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den tredje alder. Ældre borgere

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune Torsdag den 23. februar 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Malmhøj. Generelt er formålet

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalgets Indsatsområder 2. kvartal 2016

Social- og Sundhedsudvalgets Indsatsområder 2. kvartal 2016 s Indsatsområder 2. kvartal s visioner og indsatsområder for perioden 2014 2018 følges, således at Udvalget har mulighed for at se udviklingen. Dette notat beskriver status på indsatserne og/eller nøgletal

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Værdighedspolitik FORORD

Værdighedspolitik FORORD VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014

Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014 Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014 Der er i forbindelse med finansloven for 2014 afsat en pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet. I henhold til denne søges der

Læs mere

Ældrepolitikken udkast

Ældrepolitikken udkast Ældrepolitikken 2019-2022 1. udkast Struktur forslag Forord Baggrund tendenser på ældreområdet Den demografiske udvikling, flere ældre Sund aldring Forandringer i sundhedsvæsenet, det nære sundhedsvæsen,

Læs mere

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Viborg Kommune Job & Velfærd Omsorgsområdet Prinsens Allé 5 8800 Viborg 1.1 Resume af Projekt DigiRehab - Digital understøttet

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Pleje- og sundhedschef: Lone V. Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktisk- og

Læs mere

Evaluering af Døgnrehabiliteringsafdelingen i Varde Kommune

Evaluering af Døgnrehabiliteringsafdelingen i Varde Kommune Evaluering af Døgnrehabiliteringsafdelingen i Varde Kommune Evalueringen er gennemført af praktikant Camilla Vraa Nielsen Varde Kommune, januar 2019 1 Baggrund Pr. 1. januar 2018 gennemførte Varde Kommune

Læs mere

Katalog med indsatser til Ældrepulje 2015

Katalog med indsatser til Ældrepulje 2015 Katalog med er til Ældrepulje 2015 Det er muligt at søge ift. følgende emner: 1. Styrket rehabiliterings- og genoptrænings 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje 3. Bedre forhold for de svageste ældre

Læs mere

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et godt og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde

Læs mere

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig

Læs mere

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til ældreområdet. På finansloven 2016 er

Læs mere

Morsø Hjemmepleje. December 2018

Morsø Hjemmepleje. December 2018 Morsø Hjemmepleje December 2018 1. TILSYNETS SAMLEDE RESULTAT 1.1 Overordnet vurdering På vegne af Morsø Kommune har Evidentia foretaget et tilsyn med Morsø Hjemmepleje. Det er vores vurdering, at Morsø

Læs mere