EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering og anbefalinger Projekt Nye Veje, april 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering og anbefalinger Projekt Nye Veje, april 2013"

Transkript

1 EVALUERINGSRAPPORT Evaluering og anbefalinger Projekt Nye Veje, april 2013

2 Forord I Danmark forventes der indenfor de næste 15 år en demografisk udvikling med mange flere ældre borgere og heraf pres på ressourcerne på ældreområdet. Færre økonomiske ressourcer, mange SOSU-medarbejdere, der går på pension og færre unge, der søger ind på SOSU-uddannelserne, vil alt andet lige sætte ældreområdet under pres hvis ikke der tænkes anderledes. På landsplan var Fredericia Kommune den første kommune, der kom med et bud på håndteringen af denne udfordring med gode resultater. Fredericia Kommune udviklede en model med tilbud om rehabilitering til borgerne, i stedet for hjemmehjælp. Samtlige 98 kommuner i Danmark har taget denne ide op, og arbejder nu med at udvikle rehabiliteringstilbud. I Svendborg Kommune er vores bud på udfordringen innovationsprojektet Nye Veje til aktivt liv. Den grundlæggende idé i projektet er, at ældreområdet arbejder med borgerne for at finde borgernes ressourcer i forhold til at blive mest mulig selvhjulpne. Fokus for hjælpen er således - hvad skal der til for, at borgeren kan klare sig selv? Vi italesætter, at formålet med hjælpen er, at borgerne i videst muligt omfang bliver selvhjulpne. Vi tilbyder borgerne hjælp via træning til at gøre tingene selv, og eventuelt også hjælpemidler, der kan understøtte dette. Vi opstiller mål for borgerne og arbejder med at rehabilitere, i stedet for at give pleje som kompenserende hjælp. I stillingsopslagene i foråret 2011 skrev vi: Vil du være med til at skabe fremtidens ældreområde? Det er vi stærkt i gang med! medarbejdere på ældreområdet arbejder i hverdagen med at få Projekt Nye Veje til at virke. Tak for det og tak for Jeres konstruktive tilgang og mange kreative løsninger. Uden Jer var der ikke noget projekt! Mange medarbejdere og borgere har bidraget med data til denne evaluering. Tak for disse bidrag! Alt kan ikke læses i rapporten, men vil efterfølgende blive brugt til videreudviklingen af arbejdet med at skabe fremtidens ældreområde. Projektet har været med til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad vi plejer at gøre på ældreområdet i Svendborg Kommune, og hvordan noget af det kan gøres anderledes med færre ressourcer og til glæde for borgerne i forhold til livskvalitet. Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra borgere, der har været med i projektet, og samtidig er der allerede fundet en besparelse på 3,2 mio. kr. (fra 2014) via projektet. God læselyst Kirsten Vie Formand for styregruppen 2

3 Projekt Nye Veje til aktivt liv Indledning I Svendborg Kommune besluttede Socialudvalget i februar 2011, at der på ældreområdet i Svendborg Kommune skulle skabes et to-årigt rehabiliteringsprojekt Projekt Nye Veje til aktivt liv med det formål: at gøre borgerne mere selvhjulpne og dermed give borgerne en bedre livskvalitet, og at skabe en økonomisk gevinst ved at borgerne har brug for mindre hjælp. Denne evalueringsrapport skal vurdere, i hvilket omfang Projekt Nye Veje til aktivt liv (fremover Projekt Nye Veje ) har levet op til formålene i projektet, og pege på anbefalinger for projektets fremtid. Projekt Nye Veje skal som nævnt imødegå den demografiske udvikling på ældreområdet. Dette kan skitseres i nedenstående figur. Figur 1 formål med Projekt Nye Veje Projekt Nye Veje er et stort og omfattende projekt, som involverer hele ældreområdet. Det har derfor været hensigtsmæssigt at starte projektet op i faser. Første fase omhandler borgere, der henvender sig med et behov for hjælp i hjemmet. Anden fase omhandler beboere på plejecentre, herunder både pleje- og demensboliger samt ældreboliger og gæsteboliger. Endelig omhandler fase 3 de borgere, der allerede modtager hjælp i hjemmeplejen. Se figur 2. Figur 2 faseopdelingen af Projekt Nye Veje 3

4 Projektets organisering Styregruppe, arbejdsgrupper m.v. Projektets organisering består af en styregruppe, en projektgruppe, en innovationsgruppe og en række arbejdsgrupper. Dette er skitseret nedenfor i figur 3. Figur 3 organisering af projektet Styregruppe Projektgruppe Uddannelse Formidling Plejecentre rehabilitering Innovationsgruppe Velfærdsteknologi Hjemmetræ ning Styregruppen Styregruppen er sammensat ud fra et ønske om at sikre en bred opbakning med både interne og eksterne interessenter. Der er repræsentanter fra ældrerådet, sosu-skolen, sundhedsafdelingen samt medarbejderog lederrepræsentanter og innovationskonsulenter med i styregruppen. Den brede sammensætning har været afgørende i forhold til at få mange konstruktive og forskelligartede perspektiver på projektet, og har samtidig været med til at skabe ejerskab såvel internt som eksternt. Projektgruppen Koordineringen mellem projektets forskellige faser og beslutninger omkring den daglige drift bliver taget i projektgruppen. I projektgruppen deltager formændene for arbejdsgrupperne og socialdirektøren. Det er desuden besluttet, at der sidder ældrechefer for bordenden i alle arbejdsgrupperne. Formålet er at sikre, at ledelsen er tæt på den daglige drift og således kan bruge den indhentede viden til at videreudvikle projektet. Det er vurderingen, at projektgruppen har fungeret efter hensigten, og at der på denne måde har været et vedholdende fokus på at tilrette projektet i løbet af projektperioden. 4

5 Innovationsgruppen Sammensætningen har i innovationsgruppen - ligesom i styregruppen - været bred. Dette har i sig selv givet nye vinkler på, hvordan man kan anlægge en rehabiliterende tilgang i ældreområdet og på de udfordringer, der kan følge heraf. Desuden har innovationsgruppen sikret et større og dybere kendskab til målgruppen, som har kunnet benyttes i udviklingen af projektet. Den opnåede viden fra innovationsgruppen har f.eks. givet inspiration til borgerundervisningen (omtales under formidlingsgruppen) samt deltagelse i tværkommunale projekter omkring ensomhed og aktivt ældreliv samt oprettelsen af en intern arbejdsgruppe, som arbejder med at etablere et tættere samarbejde med kommunens frivillige. Uddannelsesgruppen Størstedelen af uddannelsesgruppens arbejde lå før projektets faser startede op. Den primære opgave var at sammensætte en hjemmetræneruddannelse og etablere tre-dages kurser i rehabilitering samt arrangere temaeftermiddage for de øvrige medarbejdergrupper. Fra årsskiftet 2013 er der desuden blevet udviklet en merit-udddannelse, så det nu er muligt at supplere tre-dags kurserne med en merituddannelse på otte-dage, således at det svarer til en fuld hjemmetræneruddannelse. Der er i løbet af 2011, 2012 og 2013 færdiguddannet 286 hjemmetrænere. Der er i år yderligere planlagt et ordinært hjemmetrænerkursus og et merit kursus, så ældreområdet til efteråret i alt har uddannet 330 hjemmetrænere. Hertil kommer, at 572 medarbejdere har gennemført tre-dages kurserne. Endelig har uddannelsesgruppen stået for temadage særskilt for sygeplejerskegruppen og tværfaglige temadage for alle interessenter. Der vil fortsat være behov for efteruddannelse i rehabilitering. Eksempelvis er uddannelsesgruppen ved at planlægge et suppleringskursus for medarbejdere i gæsteboligerne. Velfærdsteknologi Denne arbejdsgruppe har tilrettelagt arbejdet som et innovationsforløb med det formål at klarlægge, hvordan ældreområdet kan hjælpe borgeren til selvhjælp. Desuden er en række velfærdsteknologiske hjælpemidler i drift eller under afprøvning i ældreområdet sideløbende med, at gruppen har iværksat forløb med fokus på udvalgte hjælpemidler, hvor formålet er at udbrede viden hos medarbejdergrupperne omkring konkrete hjælpemidler. Derudover har gruppen stået for udarbejdelsen af informationsmateriale om velfærdsteknologiske hjælpemidler til yngre demente, herunder at installere GPS på mobilen. 5

6 I en øget brug af hjælpemidler frem for personlig hjælp ligger der et stort økonomisk potentiale for ældreområdet. Nedenfor i figur 4 og 5 vises business cases for henholdsvis robotstøvsugere og vasketørretoiletter. Figur 4 robotstøvsuger En borger gøres selvhjulpen omkring støvsugning ved at få en robotstøvsuger. Robotstøvsugeren er tjent hjem på 12 uger Årlig besparelse: kr. Figur. 5 vasketørretoiletter En borger gøres selvhjulpen omkring toiletbesøg ved at få installeret et vasketørretoilet i hjemmet. Vaske/tørretoilettet er tjent hjem på 4 uger Herudover Årlig besparelse: er en række konkrete kr. velfærdsteknologiske projekter sat i gang og der er forsøgt samarbejde med interesserede partere fra det private erhvervsliv.. Hjælpemidler får en anden status i Projekt Nye Veje, da det i mange tilfælde er kombinationen af træning og et hjælpemiddel, som gør, at en borger kan blive selvhjulpen. Derfor er det også meget vigtigt, at projektets medarbejdere har en stor viden om udvalget af hjælpemidler, og at der er en let adgang til at få hjælpemidlerne ud til borgerne. Et af de tiltag, der er sket i den forbindelse, er, at visiteringen af diverse småhjælpemidler er gjort smidigere. Et andet eksempel er, at hjemmetrænersektionerne har små lagre af småhjælpemidler, som de selv administrerer. Udover at arbejde konkret med de enkelte borgere, er der i efteråret startet et fokusprojekt op. Ideen er, at der på skift sættes fokus på et udvalgt hjælpemiddel. SOSU-medarbejderne får en grundig introduktion til hjælpemidlet af en hjælpemiddelterapeut, og får således lettere ved at vurdere, om det er egnet i forhold til borgerne. Desuden skabes netværk sektionerne og hjælpemiddelterapeuterne imellem, som gør den daglige sparring lettere. Første hjælpemiddel i fokus har været redskaber, som gør, at borgerne selv kan tage kompressionsstrømper af og på. Der har fra uge 52 i 2012 til uge 10 i 2013 været et bruttofald på antallet af borgere, som modtager hjælp til kompressionsstrømper på 28 personer. Dog er der også kommet nye borgere til, som har behov for hjælp til kompressionsstrømper, således at ældreområdet samlet set har oplevet et fald på 8 borgere med behov for hjælp til påtagning og aftagning af kompressionsstrømper. Se figur 6. Figur 6 Kompressionsstrømper 6

7 Antal borgere med hjælp til kompressionsstrømper Uge Uge Uge Som det fremgår af nedenstående business case i figur 7 er der et væsentlig økonomisk potentiale i at gøre borgere selvhjulpne omkring kompressionsstrømper. Hertil kommer, at den ekstra opmærksomhed på hjælpemidler til kompressionsstrømper forventelig vil gøre, at medarbejderne fremadrettet har mere fokus på borgerens potentialer i forhold til at blive selvhjulpen omkring kompressionsstrømper. Endelig kan det for den enkelte borger give en øget livskvalitet at kunne klare kompressionsstrømperne selv, da det giver en langt større frihed for borgerne ikke at skulle være afhængig af at have hjælp til dette. Figur 7 kompressionsstrømper En borger gøres selvhjulpen omkring kompressionsstrømper. Årlig besparelse: Kr. Der er i de kommende måneder planlagt fokus på henholdsvis hjælpemidler til øjendrypning, hjælpemidler til madlavning og på hjælpemidler til at klare medicingivningen selv. Formidlingsgruppen I regi af formidlingsgruppen er projektets kommunikationsstrategi fastlagt. Hovedidéen har været at give projektet stor ledelsesmæssig fokus. Et eksempel på dette er, at afdelingscheferne på ældreområdet har deltaget i forbindelse med både opstart og afslutning af uddannelsesforløbene til hjemmetræner. Herved har ledelsen klart kunnet signalere Svendborg Kommunes konkrete mål og visioner med Projekt Nye Veje. Samtidig har medarbejderne haft mulighed for at stille spørgsmål direkte til ledelsen. Endelig er deltagelsen begrundet i et ønske om at anerkende medarbejdernes indsats på kurserne og være med til at skabe en begejstring og motivation for projektet og for den kulturforandring, der sættes i gang. Arbejdsgruppen har sideløbende leveret information om projektet direkte til medarbejdere og andre interesserede. Det er primært sket gennem spisesedler og hjemmesiden for Projekt Nye veje. Desuden har der været en konkurrence og en lille bog om fremtidens ældre til inspiration og dialog i sektionerne. Herudover arbejdes der på en folder omkring rengøring rettet til borgerne som inspiration og gode råd til, 7

8 hvordan man kan gribe rengøring mere hensigtsmæssig an. Endelig har gruppen fået udarbejdet en tegnefilm, som meget kort og præcist beskriver, hvad der ligger i Projekt Nye Veje. Projektet har vist, at mange borgere er interesseret i at lære, hvordan de bedst muligt kan klare sig selv. På Ældrerådets borgermøde i marts 2012 om fremtidens ældre, var der eksempelvis flere der efterspurgte, om vi ikke kunne etablere noget undervisning for borgerne omkring, hvordan man kan gøre tingene bedst muligt selv. Samtidig var der interesse for at få præsenteret hjælpemidler til rengøring og personlig pleje. Der er derfor planlagt borgerundervisning omkring Projekt Nye Veje og det at være selvhjulpen, både som undervisningstilbud for foreninger og som åbne arrangementer på kommunens aktivitetscentre. Det første forløb har været afviklet for ældresagens besøgsvenner. Opsamling organisering Samlet set vurderes det, at organiseringen af projektet har været hensigtsmæssig, både i forhold til at drifte og udvikle projektet. Der har været mange interessenter på ældreområdet involveret, hvilket har givet mange forskellige vinkler på projektet og ejerskab både internt og eksternt. Projektets organisering har fremmet en ledelsesmæssig forankring og fremdrift i projektet. Dette vurderes som værende meget relevant i lyset af, hvor omfattende projektet er. FASE 1 Nye borgere i hjemmeplejen Fase 1 omhandler de borgere, der ikke er tilknyttet hjemmeplejen i forvejen, men hvor der er opstået et behov for hjælp i hjemmet. Visitatorerne i Myndighedsafdelingen træffer beslutning, om den konkrete borger er berettiget til hjælp, og efterfølgende om vedkommende kan deltage i Projekt Nye Veje. Nogle borgere vurderes som værende uden for målgruppen, og nogle borgere fravælger selv hjælp eller træning. Visitatorerne har en afgørende rolle i forhold til borgerne i fase 1, idet de har den første kontakt med borgeren og er dem, der skal vurdere borgeren og formidle serviceniveauet i Projekt Nye Veje. På den måde er det også visitatorerne, der skal skabe motivationen hos borgerne i forhold til deltagelsen. En god visitation er afgørende for succesraten i projektet. De borgere, der starter et hjemmetræningsforløb, afsluttes enten som selvhjulpne eller bliver overdraget til en hjemmeplejesektion. Mens de er med i Projekt Nye Veje, trænes de af hjemmetrænere. 8

9 Hjemmetrænerne er organiseret i to hjemmetrænersektioner. En i område Øst og en i område Vest. Udover at være i kontakt med hjemmetrænerne er borgere ofte også i kontakt med både hjælpemiddelterapeut, trænende terapeut, aftenvagter, sygeplejerske og projektterapeut. Fase 1 er kendetegnet ved at være meget komprimerede forløb med mange tværfaglige indsatser. De to Projekt Nye Veje sektionsledere har haft et meget tæt fokus på indsatsen både i forhold til opstart, fastholdelse af fokus i indsatsen og afslutning af disse forløb. Resultater Data for nedenstående analyse er gældende fra den 1. januar 2012 til 15. januar Træningsforløb Hjemmetræningsforløbene har i gennemsnit en varighed på 44 dage. De korteste forløb afsluttes samme dag som de opstartes og det længste forløb har været på 346 dage. De borgere, der overføres til hjemmeplejen, har i gennemsnit været i projektet ca. 10 dage mere end de, der afsluttes som selvhjulpne. På nuværende tidspunkt har i alt 73 borgere henvendt sig igen efter at være afsluttet som selvhjulpne. Nogle få borgere har endda i perioden nået at være i 3-4 hjemmetræningsforløb. Samlet set er ca. 10 % af henvendelserne omkring på nuværende tidspunkt i projektet genhenvendelser. Henvendelser I perioden har der været henvendelser vedr. hjemmehjælp. 816 af henvendelserne - svarende til knap 80 % af henvendelserne - er vurderet inden for målgruppen for Projekt Nye Veje. Se figur 8. Figur 8 antal henvendelser 220 borgere er efter en konkret og individuel vurdering holdt uden for projektet. Afvisningsårsagerne og antal borgere i de enkelte kategorier er opgjort nedenfor i figur 9. Figur 9 afvisningsårsager Afvisningsårsag 9

10 Afslag Ej træningsegnede Demens Kognitive problemer Kompenserende hjælp Terminal syg Særlige årsager Gæsteplads 3 borgere 78 borgere 23 borgere 19 borgere 6 borgere 42 borgere 39 borgere 10 borgere Som det fremgår af ovenstående er blot 23 borgere vurderet uden for målgruppen pga. en demenssygdom. Mange borgere kommer således med i projektet på trods af en demenssygdom, og erfaringerne viser, at borgere med demenssygdom i høj grad også kan få gavn af et hjemmetræningsforløb. De 39 borgere, som er vurderet uden for målgruppen pga. særlige årsager kan f.eks. være feriegæster på besøg i kommunen. 42 borgere er vurderet som værende i projektets målgruppe, men har af forskellige årsager selv fravalgt deltagelse i projektet. De klarer sig i hjemmet, f.eks. fordi de selv har fundet en løsning enten ved egen, andres eller teknologisk hjælp og et fåtal har ikke ønsket at deltage i projektet. Se figur 6. Figur 6 borgere i målgruppen for Projekt Nye Veje Ud af de 772 borgere, som begyndt et hjemmetræningsforløb, er 656 borgere pr. den 15. januar 2013 afsluttet i projektet. Det vil sige, at datagrundlaget for at vurdere succesraten for fase 1 er på 656 borgerforløb. Se figur 7. Figur 7 borgere i træningsforløb 470 borgere ud af de 656 borgere, som har afsluttet et hjemmetræningsforløb bliver afsluttet som selvhjulpne. Dette svarer til 72 %. Ved sidste opgørelse i september 2012 viste tallet også 72 %, hvilket vidner om et stabilt niveau, og at medarbejderne i hjemmetrænersektionerne har formået at fastholde det flotte engagement fra først i forløbet. Ved at se på udviklingen i borgerantallet i hjemmeplejen efter projektets start er der mulighed for at dykke lidt dybere ned i konsekvenserne af, at så forholdsvis mange borgere gøres selvhjulpne. Herved kan der gives et bud på i hvor høj grad Projekt Nye Veje har påvirket det samlede antal borgere i ældreområdet. 10

11 I figur 8 sammenlignes: det reelle antal borgere i hjemmeplejen (rødt tal i figur 8), og et fremskrevet tal, der tager udgangspunkt i niveauet for hjælp i 2. kvartal 2011, altså før Projekt Nye Veje trådte i kraft i hjemmeplejen (blåt tal i figur 8). Det fremskrevne tal er det bedste bud på, hvor mange borgere, der ville have været i hjemmeplejen, hvis Projekt Nye Veje ikke var sat i gang. Det fremgår af figur 8, at det reelle antal borgere i hjemmeplejen er væsentligt lavere end det fremskrevne tal. I 1. kvartal 2012 var forskellen på det fremskrevne og det reelle tal på 56 borgere og i 4. kvartal 2012 var forskellen på 311 borgere. Figur 8 Antal brugere - private, hjemmepleje inkl. nye veje Det tyder således på, at Projekt Nye Veje har betydet, at antallet af borgere i ældreområdet er faldet. I den forbindelse er det også vigtigt at vide, hvilket omkostningsniveau Svendborg Kommunes ældreområde lå på i udgangspunktet i sammenligning med andre kommuner. Det er et udtryk for, om Svendborg Kommune så at sige har haft et for højt serviceniveau i udgangspunktet. Eco-tallene beskriver kommunernes omkostningsniveau, og hvis man sammenligner 2011, hvor Projekt Nye Veje kun var i gang de sidste 4 måneder, fremgår det, at Svendborgs Kommunes omkostningsniveau på ældreområdet i udgangspunktet lå under gruppen af sammenlignelige kommuner. Det vil alt andet lige sige, at ikke i forhold til sammenlignelige kommuner havde et dyrt ældreområde. Det har samtidig på landsplan de sidste par år samlet set været en tendens til et lavere forbrug på ældreområdet. Baggrunden herfor må forventes at være, at der i alle kommuner arbejdes med rehabiliteringsprojekter, og at der indføres nye behandlingsmetoder i sygehussektoren. Resultaterne af Projekt Nye Veje skal således også ses i dette lys. Endelig viser den demografiske udvikling for Svendborg Kommune, at andelen af ældre de næste mange år frem blot vil stige. Selv hvis man kun tager de +80 årige, vil der ske en fordobling af antallet af ældre. Se figur 9. Figur 9 udviklingen i antallet af +80 årige 11

12 Livskvalitet På borgerniveau er der i fase 1 blevet foretaget en række test for at vurdere, om borgernes livskvalitet ændres af at deltage i projektet. Der er foretaget fire forskellige målinger omhandlede borgerens livskvalitet. Se figur 10. Figur 10 målinger for livskvalitet Måling Barthel 20 EQ5D Egenvurdering 1: Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? Egenvurdering 2: Er du frisk nok? Antal gennemført Fremgang 50,2 % 69,4 % 31,7 % 30,3 % Nedgang 7,9 % 16,5 % 19,7 % 17,1 % Status quo 41,9 % 15,0 % 50,0 % 51,6 % Hvor Barthel-målingen går på borgerens objektive fysiske funktionsniveau, omhandler EQ5D målingen i højere grad borgerens selvoplevede og subjektive vurderede helbredstilstand. De to tillægsspørgsmål i egenvurderingen omhandler også borgerens subjektive oplevelse af helbredsstilstand. Især EQ5D og de to spørgsmål omkring borgerens egenvurdering af helbred siger noget om borgerens oplevede livskvalitet. Helbredet er selvfølgelig ikke det eneste parameter i en borgers livskvalitet, men det er af meget stor betydning og nok også et af de mest afgørende. Afhængig af måling ligger andelen af afsluttede borgere i Projekt Nye Veje, som har oplevet en fremgang i forhold til helbred mellem 30 og 70 %. Fælles for alle målingstyper er, at det er en meget lille andel af borgere, som har oplevet en nedgang i deres tilstand. Andelen ligger her mellem ca. 8 og 20 %. Endelig har mellem 15 og 52 % af borgerne oplevet en uændret helbredstilstand, også afhængig af måleredskab. 12

13 Nye veje Fase 1 set indefra Projektterapeuternes status Det opleves, at hjemmetrænerne i meget høj grad har forstået at udfylde deres rolle. De har opnået gode kompetencer omkring motivation og har taget den nye kultur til sig, bl.a. omkring fokus på træning som midlertidig foranstaltning. Projektterapeuterne oplever, at det stadig er en proces at inddrage andre faggrupper i arbejdet i hjemmetrænersektionerne. Der, hvor projektterapeuterne ser udviklingspotentialer, er primært i forhold til et fortsat fokus på kompetenceudvikling af hjemmetrænere, på brugen af borgerplaner som aktivt arbejdsredskab og et skærpet fokus på borgere med særlige vanskelligheder, herunder borgere med kroniske sygdomme og psykiatriske diagnoser. Hjemmetrænere og holdet omkring fase 1 De faggrupper, som er med til at få fase 1 til at fungere i det daglige er alle blevet interviewet omkring Projekt Nye Veje. Faggrupperne er: visitatorer, hjemmetrænersektionen (hjemmetrænere og sektionsledere), hjælpemiddelterapeuter, sygeplejersker, trænende terapeuter og aftenvagt. Der er generelt set stor begejstring omkring Projekt Nye Veje. Særligt omkring det øgede fokus, der kommer på den enkelte borger og den øgede faglighed/tværfaglighed, der er indbygget i projektet. Alle faggrupper føler, at de har en særlig viden og faglighed, som de kan bidrage med. Udfordringerne i Projekt Nye Veje omhandler kommunikation og motivation af borgere, samt rolleafklaringen mellem faggrupperne. Meget samarbejde går gennem projektterapeuterne, så der er potentiale i at sikre endnu tættere samarbejde direkte mellem de øvrige faggrupper. Den kulturforandring, der er ved at ske, handler i høj grad om, at den nærmeste medarbejder hjemmetræneren nu fungerer som konsulent for borgeren i stedet for at yde en service. Desuden er der nu et langt mere direkte fokus på borgerens muligheder. Som hjælpemiddelterapeuterne siger, regnes der nu en business case for hver enkelt borger. Skal Projekt Nye Veje gøres bedre peges der på, at faggrupperne skal gøre endnu mere af det de gør i dag. Flere faggrupper påpeger vigtigheden af at komme på banen tidligt og gerne tidligere end nu. Desuden nævnes mere viden om hjælpemidler og kompetencer omkring kommunikation og motivation. Ellers nævnes fokus på borgerens netværk og nye muligheder for at støtte op omkring dette, f.eks. i regi af dagcentrene. Projekt Nye Veje giver også medarbejdergrupperne nye udfordringer. F.eks. er pædagogiske kompetencer samt kommunikations- og samarbejdsevner kommet langt mere i højsæde. 13

14 Borgerne 11 borgere, der har været igennem en indsats i nye veje, er via et lille spørgeskema blevet spurgt om deres forløb. Gældende for alle er, at de har oplevet en fremgang i deres situation ud fra egen fortolkning af hvad der ligger i en fremgang. Fremgang betyder noget forskelligt afhængig af, hvilken borger man spørger. De fleste peger på en fysisk fremgang, hvor de nu kan udføre ting, de ikke kunne før. F.eks. beskriver en kvinde, at hun nu selv tager tøj på, går i bad og går ture. En anden fortæller, at han er blevet optimist og lever livet. Endelig fortæller nogle, at det er et hjælpemiddel, som har gjort forskellen for dem. Samlet set er der to forhold, der har ændret sig for borgere i løbet af indsatsen i Projekt Nye Veje. Det er den fysiske formåen og borgerens psykiske tilstand. Når borgerne skal beskrive, hvad der har gjort forskellen for dem, peger de enten på selve træningen, på opmuntringen/motivationen fra hjemmetræneren eller på hjælpemidler. En fortæller, at hun gennem hjemmetræneren er blevet beroliget og snakket med. En anden beskriver, at hun har fået en hel række hjælpemidler lige fra robotstøvsuger til kam med langt skaft. En borger sammenfatter indsatsen i tre ord - tålmodighed, træning og opmuntring, hvilke alle går direkte på hjemmetrænerens indsats. Borgerne har haft mulighed for at komme med yderligere kommentarer. De er alle positive for såvel indsatsen som hjemmetrænerne. Mange af borgerne har givet et indtryk af, at en stor del af ændringen for dem har handlet om den interesse, anerkendelse og fokus, der har været på deres specifikke situation. En borger sammenfatter ved at fortælle, at havde jeg ikke haft en hjemmetræner, var jeg aldrig kommet så langt som jeg er i dag. Opsamling FASE 1 80 % af borgerne, som henvender sig omkring et behov for hjælp i hjemmet, visiteres til et forløb i Projekt Nye Veje. Desuden er andelen af borgere, som bliver selvhjulpne, efter et træningsforløb, højt. Desuden falder antallet af borgere i hjemmeplejen på trods af at antallet af ældre i kommunen er stigende. Der er således et klart belæg for at sige, at Projekt Nye Veje giver en økonomisk gevinst for ældreområdet. Dette endda på trods af, at indsatsen i Projekt Nye Veje er dyrere end traditionel hjemmehjælp pga. bl.a. uddannelse af hjemmetrænere og ansættelse af projektterapeuter. Det er da også, som allerede nævnt, besluttet i Socialudvalget, at ældreområdets budget på den baggrund fra 2014 skal nedjusteres med 3,2 mio. kr. Fase 1 lever således op til formålet omkring selvhjulpenhed og økonomisk gevinst. Udover den økonomiske gevinst ved fase 1, er der samtidig også belæg for - på baggrund af såvel målinger som interviews - at sige, at Projekt Nye Veje også klart fremmer projektets andet mål omkring øget livskvalitet. 14

15 Anbefalinger Ledelsen vurderer, at organiseringen med projektterapeuter organiseret sammen med visitatorerne i Myndighedsafdelingen, og en rehabiliteringssektion i hver hjemmeplejeafdeling, har fungeret godt og hensigtsmæssigt, og har været medvirkende til projektets succes. Placeringen af rehabiliteringssektionerne i hjemmeplejen vurderes som optimal i forhold til at sikre daglig drift og fokus på rehabilitering i hele hjemmeplejen. Ledelsen på ældreområdet anbefaler derfor følgende: Fase 1 implementeres til daglig drift fra den 1. juli Serviceniveauet ændres, så alle borgere der henvender sig til Svendborg Kommune for at få personlig hjælp eller praktisk bistand, fremadrettet får et rehabiliteringstilbud efter Servicelovens 86, inden de eventuelt visiteres til Servicelovens 83. Der placeres rehabiliteringssektioner i såvel Hjemmepleje Øst som Hjemmepleje Vest. FASE 2 Borgere på plejecentre Projekt Nye Veje fase 2 omhandler borgere på plejecentrene. Plejecentrene består både af pleje- og demensboliger samt gæsteboliger og ældreboliger. Fase 2 er underopdelt i særskilte projekter for henholdsvis plejecentrene (pleje- og demensboliger), gæsteboliger og ældreboliger. Plejecenterprojektet har været i gang siden januar Gæsteboligprojektet startede op i januar 2013 og ældreboligprojektet er netop i sin opstartsfase. Desuden er der sideløbende pågået et generelt kulturforandringsforløb. Dette startede som et innovationsforløb, og er nu mundet ud i en række kulturforandrende tiltag på de enkelte plejecentre. Kendetegnede for de konkrete tiltag er, at de alle på forskellig vis i højere grad sætter borgere i centrum, bl.a. ved at borgere deltager i ansættelsesudvalg, bestemmer indretning i fællesrum er mentorer for hinanden osv. Metoden til at arbejde med Projekt Nye Veje på plejecentrene har bestået i give medarbejderne redskaber til selv at arbejde rehabiliterende med alle beboerne på plejecentrene. Projektterapeuterne har været primus motor i denne proces og har været på de forskellige plejecentre i en sammenhængende periode. Mens projektterapeuten har været på det enkelte plejecenter, er nogle borgere trukket ud som fokusborgere. Projektterapeuten og hjemmetrænere har så i samarbejde trænet med disse borgere. Sideløbende har projektterapeuten arbejdet med at påvirke kulturen på det enkelte plejecenter i en mere rehabiliterende retning. I januar 2013 startede et gæsteboligprojekt op, hvor projektterapeuterne fra fase 1 og 3 også inddrages i forløbet for at skabe sammenhæng for den enkelte borger. Omkring maj 2013 starter der desuden et ældreboligprojekt op udelukkende for borgere i ældreboligerne tilknyttet plejecentrene. 15

16 Resultater Når en borger påbegynder et forløb i Projekt Nye Veje fase 2 føres dette ind i borgerens borgerplan med en beskrivelse af, hvad der konkret trænes med den pågældende borger. Siden projektperiodens start for plejecentrene har 152 borgere haft eller er i gang med et forløb. Borgere på plejecentre er de svageste borgere på ældreområdet i Svendborg Kommune, og det er ikke realistisk at tro, at der er potentiale i forhold til generelt set at gøre disse borgere selvhjulpne. Men der er potentiale i at arbejde med rehabilitering og livskvalitet, og for nogle beboere vil blive tale om, at de opnår en højere grad af selvhjulpenhed. Her kommer der nogle eksempler på borgere, der har opnået øget selvhjulpenhed: 1) En ældre kvinde flytter ind på plejecenter og har et relativt lavt funktionsniveau. Hun skal have hjælp til det meste både omkring personlig pleje og dagligdagsaktiviteter. Første tiltag fra projektterapeuten er, at hun skal smøre sin morgenmad selv. Dette går hurtigt rigtig fint, og næste tiltag er at hun selv skal klare den personlige pleje. Her lykkes det hende at opnå selvstændighed i øvre pleje, men må stadig have hjælp til nedre. I badet klarer hun sig med lidt opsyn og hjælp til steder hun ikke kan nå. På fællesarealerne begynder hun at hjælpe til med borddækning mm. Hun henter f.eks. bestik, hvis hun opdager det mangler. Hun er blevet meget gladere og udadvendt, smiler og taler f.eks. til de øvrige beboere og spørger lidt til deres dag samt hjælper de andre beboere. 2) En kvinde havde fået indtryk af, at hun ikke måtte gå i bad uden hjælp. Efter indsatsen i Projekt Nye Veje klarer hun nu selv badet efter en aftale med medarbejderne om, at hun skal kalde på hjælp hvis nødvendigt. Kvinden fik desuden hjælp til at tage støttestrømper på, da det aldrig var afprøvet, hvorvidt hun kunne selv. Efter en instruktion og en afprøvning klarer kvinden det nu uden hjælp. 3) En yngre hjerneskadet kvinde med nedsat funktion i den ene arm er blevet selvhjulpen i forhold til at smøre aftensmad efter at have fået særlige smørebrætter. Kvinden skal ikke længere være hjemme på bestemte tidspunkter, og hun henvender sig kun til personalet, når hun har brug for hjælp til at åbne kartoner, pålægsbakker og lign. 4) En mand flyttede i en ældrebolig, og forventede at få smurt aftensmad, på trods af hans funktionsniveau ikke tilsagde dette. Med små skridt ad gangen så som at træne at lægge pålæg på brødet, smøre smør på brødet, hente tingene i køleskabet osv., har han nu opnået at være selvhjulpen i forhold til aftensmåltidet og får kun hjælp til medicin. Hans nye motto er blevet det kan og vil jeg selv. Udover at større selvhjulpen giver større livskvalitet, frigør det ofte også nogle personalemæssige ressourcer. Mere generelt kan man sige, at hvis en borger får hjælp til badet, bruger medarbejderne min. Hvis borgeren kan klare en eller flere delaktiviteter omkring badet og f.eks. kun skal have hjælp til igangsætning og afslutning af badet, bruger medarbejderne 5-10 min. Projekt Nye Veje på plejecentrene handler ikke kun om at gøre borgerne mere selvhjulpne, men også om at aktivere og inddrage borgeren i de daglige gøremål. Hvis medarbejderne samarbejder med borgere om f.eks. vasketøj, borddækning, rengøring frem for at overtage opgaven, spares der tid og samtidig bliver borgeren aktiveret og får derigennem opmærksomhed og socialt samvær. 16

17 Beboerne på plejecentrene er som tidligere nævnt generelt set fysisk meget dårlige og for at vurdere en eventuel ændring i den objektive fysiske tilstand, benytter projektterapeuterne et forholdsvis omfattende målingsredskab, kaldet Barthel 100. Til sammenligning bruges der i fase 1 og 3 Barthel 20. Barthel 20 er for grovmasket til at opfange de forholdsvise små fysiske forbedringer, der skabes i fase 2. For 37 borgere er der gennemført før- og eftermålinger i forhold til at vurdere indsatsens effekt. I 70 % af forløbene har indsatsen resulteret i en fremgang i borgerens fysiske niveau. Der er meget stor forskel på, hvor stor fremgangen er. Nogle borgere oplever en meget markant fremgang, hvorimod det for andre er tale om en mere marginal fremgang. 8 % af borgerne oplevede en tilbagegang i deres fysiske tilstand i løbet af indsatsen i Projekt Nye Veje. Endelig er 22 % af borgernes fysiske funktionsniveau vurderet som uændret efter indsatsen i Projekt Nye Veje. Se figur 11. Figur 11 Barthel 100 på plejecentrene Fase 2 - set indefra Projektterapeuternes status Projektterapeuterne vurderer, at der på plejecentrene eksisterer en udpræget plejekultur, hvor medarbejdernes fokus primært er på pleje og omsorg af borgeren. Projektterapeuternes opgave er således at bidrage til at vende kulturen til at tage udgangspunkt i en mere rehabiliterende tankegang. Status i forhold til kulturforandringen er fra projektterapeuterne, at der sker en udvikling. Medarbejderne på plejecentrene har større fokus på rehabilitering og på refleksion over tilgangen til den enkelte borger. Denne betragtning støttes af evalueringsredskabet hjemlighed og personalefokus. Langt flere medarbejdere svarer efter, at projektterapeuterne har været på deres afdeling, at de ser beboernes som deltagere, plejecentret som beboernes hjem, at medarbejderne taler om beboernes liv og oplevelser og tager sig tid. Se figur 12. Figur 12 hjemlighed og personalefokus 17

18 Ifølge projektterapeuterne ses en øget refleksion hos medarbejderne, f.eks. ved at medarbejderne i højere grad nu tænker - det jeg gjorde lige før, kunne borgeren måske selv gøre eller gøre med lidt støtte. Medarbejderne er desuden begyndt at se på projektterapeuterne som konsulenter både i forhold til fokusborgere, men også i forhold til andre borgere, der ikke direkte er med i Projekt Nye Veje. Status er således, at kulturforandringen er i gang, men er ikke naturligt implementeret i plejecentrenes kultur endnu. Borgere og pårørende Alle referater fra de dialogbaserede tilsyn på plejecentrene er gennemgået med henblik på at vurdere de pårørendes holdning til Projekt Nye Veje på plejecentrene. Der er på samtlige dialogmøder blevet orienteret om projektet og de tiltag, der er blevet implementeret i denne forbindelse, herunder uddannelse af hjemmetrænere og korte kurser i hverdagsrehabilitering. Der er desuden på dialogmøderne blevet sat fokus på, at Projekt Nye Veje fremadrettet er en del af den samlede indsats og at medarbejderne i højere grad søger efter borgeres ressourcer og motiverer dem til at varetage flere gøremål i dagligdagen, lige fra personlig pleje og praktiske daglige opgaver. Der blev endelig sat fokus på, at formålet med tiltagene er at skabe højere livskvalitet, selvværd og selvbestemmelse. De pårørende har kun givet positive tilbagemeldinger på informationerne. Borgerinterviews Projektterapeuterne har gennemført tre borgerinterviews om, hvad der gør dagen god og hvordan det har været at været fokusborger i Projekt Nye Veje. To af borgerne har været meget glade for at være såkaldte fokusborgere. Den ene på grund af den betydning, det har haft i forhold til niveauet for refleksion hos hende selv og medarbejderne. Den anden på grund af, at hun har fået træning. Den sidste borger kan ikke huske, at hun har været i fokus. Den ene borger skiller sig ud ved at være meget refleksiv, men de to andre accepterer tingenes tilstand, og som den ene siger, så blander jeg mig ikke i om medarbejderne kan gøre noget bedre og i forhold til at træne siger hun, at skal jeg gøre det [træne i at smøre mad selv], så gør jeg det. Den mere reflekterende borger beskriver, at medarbejderne igennem Projekt Nye Veje forløbet har fået langt mere blik og omtanke for hendes situation, og at hun og medarbejderne har fået større respekt og anerkendelse hinanden imellem. Anbefalinger Der er en række solstrålehistorier fra plejecentrene omkring borgere, som har fået mere livskvalitet i form af større selvhjulpenhed og livskvalitet. På baggrund af beboernes generelle fysiske svage tilstand på plejecentrene kan der ikke forventes et stort økonomisk potentiale. Potentialet handler i langt højere grad om at skabe en kulturforandring. Projektterapeuterne vurderes i høj grad at være primus motor for dette, meget fint understøttet af de mange kulturforandrende indsatser, der sideløbende er i gang på plejecentrene. 18

19 Idet Projekt Nye Veje stadig er midt i en proces i fase 2 er den overordnede anbefaling at forlænge denne del af Projekt Nye Veje til udgangen af 2014 med henblik på afprøvning og videreudvikling af nye metoder til at arbejde rehabiliterende på plejecentrene, samt implementering af nedenstående delprojekter: Kulturprojekt Fokusuger Ældreboligprojekt Gæsteboligprojekt 19

20 FASE 3 Borgere, der i forvejen har hjælp fra hjemmeplejen Fase 3 af Projekt Nye Veje omhandler de borgere, der allerede modtager hjælp i de eksisterende hjemmeplejesektioner. Der er ansat to projektterapeuter til denne del af projektet, og det er besluttet at Projekt Nye Veje rulles ud sektionsvis, og at tilgangen i de enkelte sektioner justeres undervejs. De to første sektioner var Munkevænget og Tåsinge. Pt. er Kobberbækken og Kogtved ved at være i drift, og medio april opstartes der i Høje Bøge og Gudme. I forhold til fase 1 har fase 3 at gøre med en helt anden type borgere. Nemlig borgere, som i kortere eller længere tid har modtaget fast hjælp fra hjemmeplejen. Det er ikke alle borgere i denne kategori, som er i målgruppen for et hjemmetræningsforløb. Eksklusionskriterierne i fase 3 svarer til dem, der er gældende i fase 1. Fælles for indsatsen i de forskellige sektioner er, at der oprettes rehabiliteringsteams bestående af sektionslederen, sygeplejerske, hjemmetrænere, hjælpemiddelterapeut, trænende terapeuter og projektterapeut. Der er et todelt formål med arbejdet i de enkelte sektioner. Dels arbejdet med de enkelte borgere og dels arbejdet med at skabe en tværfaglig og rehabiliterende tilgang i hele sektionen, som der selvstændigt kan arbejdes videre med, når projektterapeut ikke længere direkte er tilknyttet. Det vil sige, at der ligesom i fase 2 arbejdes både med de enkelte borgere og samtidig med kulturen. De tværfaglige rehabiliteringsteams gennemgår borgerne, og vurderer hvem der har potentiale til, at deltage i Projekt Nye Veje. Der har været forskellige tiltag i de sektioner, der indtil videre har oprettet rehabiliteringsteams, og er vil også blive afprøve nye tiltag i de to sektioner, der opstarter nu. I sektion Høje Bøge blive afprøvet at flytte borgere over i et forløb i regi af fase 1 og i Gudme vil der blive afprøvet at have en visitator tættere på indsatsen i sektionen. Resultater Pr 15. januar 2013 var 87 borgere opstartet i et forløb i fase 3, hvoraf 55 borgere er afsluttet i forløbet. Se figur 13. Figur 13 - opstartede borgere i fase 3 Borgerne har i gennemsnit været i Projekt Nye Veje forløbet i 64 dage. For 40 af de afsluttede borgere har det været muligt at sammenligne den tid, de får fra hjemmeplejen, før og efter indsatsen. Den tid, disse borgere modtager i hjemmehjælp er faldet fra 187 til 141 timers hjælp om ugen. Dette svarer til et fald på knap 20 %. Se figur 14. Figur 14 Leveret tid i hjemmeplejen før og efter Projekt Nye Veje indsats For 27 af borgerne har det desuden været muligt at lave en opfølgning på den tid, de får hjælp fra hjemmeplejen tre måneder efter at Projekt Nye Veje indsatsen er afsluttet. Se figur 15. Det har vist sig, at det umiddelbare resultat af et hjemmetræningsforløb er størst lige efter indsatsen er afsluttet. Det tyder således på, at der er brug for et stort fokus på at bevare resultaterne hos borgerne. Det 20

STATUSRAPPORT Projekt Nye Veje til aktivt liv, oktober 2012.

STATUSRAPPORT Projekt Nye Veje til aktivt liv, oktober 2012. STATUSRAPPORT Projekt Nye Veje til aktivt liv, oktober 2012. LIVSKVALITET SELVHJULPEN SAMARBEJDE ARBEJDSGLÆDE 1 Forord/indledning Formålet med projektet Nye veje til aktivt liv blev defineret af Socialudvalget

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Projekt. Træning som Hjælp

Projekt. Træning som Hjælp Projekt Træning som Hjælp 2011 Evalueringsrapport Center for Ældre og Handicap Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resume... 3 Baggrund... 4 Formål... 4 Succeskriterier... 5 Målgruppe... 5 Eksklusion...

Læs mere

Rehabilitering som velfærdsstrategi AFRAPPORTERING NYE VEJE TIL AKTIVT LIV. nye veje til aktivt liv

Rehabilitering som velfærdsstrategi AFRAPPORTERING NYE VEJE TIL AKTIVT LIV. nye veje til aktivt liv 1 Rehabilitering som velfærdsstrategi AFRAPPORTERING NYE VEJE TIL AKTIVT LIV Ældreområdet, Svendborg Kommune November 2014 nye veje til aktivt liv 3 Indhold Forord 5 1.0 Indledning 7 Projektet baggrund

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Bestillerfunktionen Hanne Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktiskog personlig hjælp, træning og

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen Projekttitel: Projekt Ældre Milliard. Projektleder: Ruth Siersbæk. Projektgruppe: Puljepigerne. Læsevejledning: SMTTE modellen er oprindeligt udviklet i Norge,

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2014 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: Marts 2014 Formålet

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2015 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: April 2015 2 Indhold

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Godt Liv - Hver Dag. Evaluering. Projekt Hverdagsrehabilitering i Faxe Midt. Februar 2013

Center for Sundhed & Pleje. Godt Liv - Hver Dag. Evaluering. Projekt Hverdagsrehabilitering i Faxe Midt. Februar 2013 Center for Sundhed & Pleje Godt Liv - Hver Dag Evaluering Projekt Hverdagsrehabilitering i Faxe Midt Februar 2013 Forord Dette notat er udarbejdet med henblik på en første evaluering af Faxe Kommunes hverdagsrehabiliteringsprojekt

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Orientering om Velfærdsteknologi

Orientering om Velfærdsteknologi Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn...3 3. Gennemførelse af det kommunale

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Glesborg plejecenter Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1.Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering...

Læs mere

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Status og disponering af ældrepuljen 2015 Baggrund Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et varigt

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Teknologiens muligheder og begrænsninger

Teknologiens muligheder og begrænsninger Teknologiens muligheder og begrænsninger Min indgang til mit eget liv, 25. oktober 2013 Inger Kirk Jordansen,, Velfærdsteknologi i botilbud Uafhængighed Livskvalitet Kontrol over eget liv Selvhjulpenhed

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE

VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato December 2012 VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

Læs mere

Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje

Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje 1. Genoptræning Et af de områder, der optog publikum ved debatmødet var genoptræning og behovet for at investere

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Bilag 2 Accept af kravspecifikation

Bilag 2 Accept af kravspecifikation Bilag 2 Accept af kravspecifikation De i kravspecifikationen beskrevne krav er mindstekrav, der alle skal accepteres. Hvis et krav ikke accepteres, anses tilbuddet for at være ukonditionsmæssigt og vil

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK?

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? 11. november 2014, journalnr.27.00.00ø34-0006 Puljen til permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde den såkaldte Ældrepulje har til formål at løfte

Læs mere

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 20. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 20. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning Sundhed & Omsorg Anmeldt Tilsyn Sønderjysk Pleje (privat leverandør af personlig og praktisk hjælp, SEL 83) Vurdering Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 20. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Søbo.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Søbo. Rapport vedr. anmeldt tilsyn Søbo. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 2 personalerepræsentanter og 1 gruppeleder, samt gennemført dialogmøde mellem beboere og bruger-

Læs mere

Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg

Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg Notatet indeholder: Baggrund for evaluering side 1 Resultat fra medarbejderinterview side 2 Forslag til fremtidig organisering side 4 Understøttelse

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Ordinært møde. Dato 26. juni 2014. Tid 09:00. Sted ML 2.77. NB. Gæst: kl. 11.30 deltager IT Projektleder Hanne Engholm under pkt. 10.

Ordinært møde. Dato 26. juni 2014. Tid 09:00. Sted ML 2.77. NB. Gæst: kl. 11.30 deltager IT Projektleder Hanne Engholm under pkt. 10. Referat Ældrerådet Ordinært møde Dato 26. juni 2014 Tid 09:00 Sted ML 2.77 NB. Gæst: kl. 11.30 deltager IT Projektleder Hanne Engholm under pkt. 10 Fraværende Poul-Erik Andersen Stedfortræder Medlemmer

Læs mere

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sagsnr. 2012-78503 Dokumentnr. 2012-439594 Dette notat beskriver erfaringerne med projekt Besøgsblokke i

Læs mere

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Lovgrundlag: Lundens Bofællesskab drives i henhold til 107 i Serviceloven. 107, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen Velfærdsteknologi Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014 Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Velfærdsteknologi? #1 Vi tager afsæt i borgerens behov, med fokus på øget selvhjulpenhed og livskvalitet.

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere