Første samt anden projektperiode
|
|
- Carl Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opsamlende afrapportering for det samlede projekt: Social kapital i boligområder, blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk Første samt anden projektperiode Rådgivende Sociologer ApS. Februar 2009
2 Tak Stor tak skal rettes til konsulent Marie Louise Widding, der stod for første del af projektet, samt bistod afgørende ved skalavalideringerne og tilretning af spørgeskemaerne. Og tak til Svend Kreiner der ligeledes bistod med assistance i forhold til at få skalaerne statistisk valideret. Tak skal rettes til de personer der har brugt tid i styregruppen, og inspireret og guidet projektet. Tak skal også rettes til de mange mennesker, der på forskellig tid har indgået i faglige følgegrupper eller ladet sig udspørge om relevant viden i forhold til projektet. Endelig skal der lyde en meget stor tak til de beboere og beboerforeninger, der rundt i landet har deltaget i udviklingen af spørgeskemaerne, ved at lade sig observere, interviewe og besvare spørgsmål omkring deres oplevelse af naboer, kontakter udenfor området, det sociale liv, de grønne områder med meget mere. 1
3 INDHOLDSFORTEGNELSE RAPPORTENS OPBYGNING... 3 FORMÅL MED PROJEKTET... 4 PROJEKTETS FASER OG TIDSLINJE... 5 Delprojekt Delprojekt PROJEKTETS RESULTATER... 8 SOCIAL KAPITAL - DET TEORETISKE AFSÆT UDVIKLING AF SPØRGESKEMAER TEST AF SPØRGESKEMAERNE SPROG Kontrol af oversættelse MEDVIRKENDE BOLIGOMRÅDER SVARPROCENTER METODE, DESIGN, INDSAMLING, MATERIALE OG PRÆMIER Metode Design Indsamling Materialer Præmier OPLÆSNINGSMODULET BØRNS DELTAGELSE I UNDERSØGELSEN SPØRGESKEMAVALIDERING HVAD ER EN SKALA? Skala 1. Tilfredshedskalaen Skala 2: Naboskab i boligområdet Skala 3. Kontakter udenfor boligområdet - den brobyggende sociale kapital Skala 4. Det fysiske miljø i boligområdet Skala 5. Tryghed i boligområdet Skala 6. Ressourcer i boligområdet Skala 7. Accept af forskellighed i boligområdet HVOR KAN DER DANNES SKALAER? SAMMENLIGNELIGHED MELLEM DET NYE OG DET GAMLE SPØRGESKEMA INSPIRATIONSKATALOGET FORVENTNINGER TIL DET FREMTIDIGE ARBEJDE MED NABOSKABET.DK BILAG 1 : SPØRGESKEMAER TIL PERSONER OVER 18 ÅR BILAG 2 SPØRGESKEMAER TIL PERSONER I ALDEREN ÅR BILAG 3 SPØRGESKEMAER TIL PERSONER I ALDEREN ÅR BILAG 4 SPØRGESKEMAER TIL PERSONER I ALDEREN 6-11 ÅR BILAG 5:DET OPRINDELIGE SPØRGESKEMA FRA FØRSTE PROJEKTFASE
4 RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten er opbygget således: Kort redegørelse for projektets formål. Kort redegørelse for projektets resultater. Oversigt over alle projektets faser. Beskrivelse af udvikling af de spørgeskemaer, der er anvendt i den kvantitative dataindsamling, til henholdsvis voksne, børn og unge. Beskrivelse af en række indsamlingsspecifikke emner såsom deltagende boligområder, udtræk af deltagere, oversættelser og den praktiske gennemførelse af undersøgelsen, samt svarprocenter på undersøgelsen. Skalavalideringer. Inspirationskataloget. Forventninger til det fremtidige arbejde med Naboskabet.dk BILAG: De endelige spørgeskemaer. 3
5 FORMÅL MED PROJEKTET Med naboskabet.dk har ethvert boligområde fået et redskab, med hvilket de gratis kan måle på områdets sociale kapital. Hvor man tidligere kun har inddraget de mere hårde data om et boligområde (fx oplysninger om alder, arbejdsstilling, bruttoindkomst, mm.), kan man med naboskabet.dk få et mål på de mere bløde data for et boligområde et mål på de menneskelige ressourcer. Fordelen ved at måle også på de bløde data er, at man derved kan afdække ressourcer, som ikke kan erkendes udelukkende ud fra socioøkonomiske forhold. Formålet med det samlede projekt om social kapital i boligområder er at: Skabe større indsigt i den sociale kapitals betydning generelt, i forhold til det at bo (fx adfærd og holdninger hertil, trivsel, oplevet boligværdi mv.) Udvikle et redskab, hvormed et boligområde, en boligforening m.m. løbende kan måle graden af social kapital. Redskabet gratis skal kunne benyttes af alle boligområder. Redskabet kan anvise praktiske handlemuligheder, som kan bidrage til at højne den sociale kapital. Projektet om social kapital i boligområder er i hele projektperioden fra 2004 til 2008 støttet af Realdania og KAB. I projektets anden del er der desuden givet støtte fra Velfærdsministeriet, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration samt Landsbyggefonden. Projektet er udført af medarbejdere i Boligselskabet KAB samt medarbejdere fra Rådgivende Sociologer (RSO) 1. Den tekniske udvikling af redskabet i anden projektdel er gennemført af Emil Sørensen. Anders Søndergaard har medvirket til udvikling af layout samt overførsel af data fra det gamle skema til det nye. 1 Rådgivende Sociologer hed i perioden 2007 samt halvdelen af 2008 Nørregård-Nielsen & Rosenmeier Aps. Dette navn fremgår derfor visse steder i tidligere rapporter. 4
6 PROJEKTETS FASER OG TIDSLINJE Projektet om social kapital i boligområder falder i to delprojekter. Hvert delprojekt er bygget op af 4 faser, idet faserne er meget forskellige i de to delprojekter. Hver fase er beskrevet i en rapport. Det er muligt at se samtlige tidligere rapporter på følgende hjemmeside: Her er rapporterne opdelt i henholdsvis rapporter vedrørende første delprojekt (naboskabet) og andet delprojekt (BUE-projektet). Delprojekt 1 Delprojekt 1 er gennemført i perioden For tidslinje og progression i projektet se figur 1. Projektet består af en udvikling af et spørgeskema til voksne over 18 år i boligområder rundt i Danmark samt et idékatalog der kan give inspiration til det videre arbejde med at styrke den sociale kapital i boligområdet. Spørgeskemaet er udviklet i løbet af en række test- og indsamlingsperioder. Spørgeskemaet i sin endelige version kan ses som bilag 5. Efter at spørgeskema og inspirationskatalog havde været i brug i en periode, blev der afdækket visse mangler og steder, der ganske vist fungerer efter hensigten, men alligevel med fordel kan opdateres og styrkes. Med skemaet: Nogle af spørgsmålene er for nærgående og vækker irritation. Med målgruppen: Boligområderne mangler både at kunne inddrage flere sproggrupper og børn og unge i undersøgelser af den sociale kapital i boligområdet. Med inspirationskataloget: Det indeholder væsentlige oplysninger men er svært at navigere rundt i, og opbygget lidt uhensigtsmæssigt. 5
7 RSO Figur 1: Tidslinje og indhold for delprojekt 1: Social kapital i boligområder Delprojekt 2 Delprojekt 2 er gennemført i perioden For tidslinje og progression i projektet se figur 2. På baggrund af det oprindelige spørgeskema er der udviklet et skema der omfatter voksne mere bredt uanset sprog. Visse spørgsmål er omformuleret, andre taget ud og nogle kommet til. Derudover er der udviklet spørgeskemaer til tre aldersgrupper: 6-11 år, år og år. Desuden er inspirationskataloget genovervejet og bygget op på en anden måde og endeligt er der arbejdet meget med layout og brugervenlighed af website, inspirationskatalog og spørgeskema på baggrund af de indhøstede erfaringer. Hvert delprojekt er bygget op af 4 faser, idet faserne er meget forskellige i de to delprojekter. Hver fase er beskrevet i en rapport. Det er muligt at se samtlige tidligere rapporter på følgende hjemmeside: Her er rapporterne opdelt i henholdsvis rapporter vedrørende første delprojekt og andet delprojekt. 6
8 NRO Figur 2: Tidslinje og indhold for delprojekt 2: Social kapital i boligområder blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk (BUE) 7
9 PROJEKTETS RESULTATER Resultatet af projektet Social Kapital i boligområder kan ses på hjemmesiden På denne side kan interesserede boligområder gratis oprette sig som brugere og få vejledning i, hvordan man gennemfører en undersøgelse af den sociale kapital i området. En undersøgelse består af en spørgeskemaundersøgelse, der enten kan gennemføres ved at: o udsende papirspørgeskemaer (oversat til en række sprog) o udsende koder til besvarelse på nettet (indeholder flere sprog samt højtlæsningsfunktion) o gennemføre telefoninterviews o en kombination af disse. En rapportmodul hvor man kan downloade: o En hovedrapport med alle resultater samt vejledning til læsning af rapport og det videre arbejde. Rapporten indeholder også svar på kønsforskelle i data o Delrapport omfattende grupper såfremt der er mere end 10 i gruppen o Sammenlignende rapporter, enten med tidligere undersøgelser fra samme område, eller med andre områder der bebyggelsesmæssigt minder om området. o Et bilag, hvor alle de kommentarer beboerne har skrevet fremgår o Et ark der indeholder alle trafiklys på et excelark til brug for sammenligninger. En mulighed for at forskere med behørig tilladelse fra datatilsynet kan downloade anonymiserede data Inspirationskataloget der indeholder gode råd til hvordan boligområderne kan arbejde med at udvikle og styrke områdets sociale kapital. Manualer til brug for boligområderne der i kort form gennemgår brugen af redskabet for at gøre det så let anvendeligt som muligt. Når en undersøgelse er gennemført, udskrives der en rapport, der indeholder besvarelser samt vejledning i hvordan man kan arbejde med de mange svar. Der er endvidere mulighed for at udskrive delrapporter indeholdende svar fra særlige grupper, såfremt der er min. 10 svar i den valgte gruppe. Endelig har man som nævnt - mulighed for at søge gode råd og ideer på hjemmesiden, hvor der er en række forslag og henvisninger til, hvordan man kommer videre. 8
10 Resultatet af projektet om social kapital i boligområder er således en meget lavpraktisk website indeholdende nogle veldokumenterede spørgeskemaer samt konkrete forslag, der gør det muligt ikke bare at måle den sociale kapital, men også at arbejde videre med resultaterne, selv når man er en forening baseret på frivillige kræfter. Hjemmesiden, som den fremtræder nu på har været igennem en længere udviklingsfase. Efter den første projektperiode fremstod hjemmesiden med mange af de samme grundfunktioner som det der ses i det færdige produkt, men både erfaringerne fra anden projektperiode og tilbagemeldingerne fra de boligområder, der gjorde brug af det første spørgeskema og hjemmesiden, har ført til ændringer og forbedringer samt et betydeligt layoutmæssigt løft. 9
11 SOCIAL KAPITAL - DET TEORETISKE AFSÆT Her gives en kort introduktion til den teori, som ligger til grund for naboskabet.dk både den mere grundlæggende teori og den videreudvikling og tilpasning, som er foretaget for at kunne anvende naboskabet.dk til at måle den sociale kapital i boligområder 2. Sociale netværk har værdi. Det er den centrale præmis indenfor teorierne om social kapital. Et menneske med et godt netværk vil fx have bedre adgang til social støtte eller have nemmere ved at få et godt arbejde, en god bolig osv. Regnestykket 2+2 = 5 illustrerer fint dette forhold; at indgåelsen i netværk vil have et oftest positivt afkast for det enkelte menneske i form af social kapital, samt at man som menneske, ved at indgå i sociale netværk, får lettere ved at forfølge både individuelle og kollektive mål. Den sociale kapital er et udtryk for en sammenhængskraft i fx nationer, samfund og organisationer. Ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, får mennesker adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed. Den sociale kapital udgør på denne måde en ressource, der rækker udover det blotte fællesskab: en produktiv kraft, der gør fx et boligområde til andet og mere end en samling mennesker, der hver især forfølger egne mål. At social kapital opstår i netværk af sociale relationer betyder, at social kapital skal forstås som en ressource, der findes mellem mennesker, og ikke i det enkelte menneske. Et menneske, der står alene i verden, har altså ingen tilgang til social kapital. Den sociale kapital har derfor også en potentiel skyggeside. Fx kan følgerne være stigmatisering og eksklusion for det menneske, der ikke er ordentligt integreret i et netværk, og som således oplever en ringe tilgang til social kapital. Afgrænsende og brobyggende social kapital Putnam opererer med to former for social kapital: den afgrænsende sociale kapital og den brobyggende sociale kapital. Afgrænsende social kapital bygger på stærke sociale bånd mellem de mennesker, der indgår i netværket, og som ligner hinanden i kraft af fx deres sociale status, stillingskategori eller etniske baggrund - altså homogene grupper. Sådanne grupper vil grundet deres fælles identitet typisk afgrænse 2 For mere uddybning af det teoretiske afsæt henviser vi til det indledende litteraturstudie samt rapport i fra februar Begge kan findes på 10
12 sig skarpt overfor omverdenen. Brobyggende social kapital derimod bygger på stærke sociale bånd udadtil og inkluderer mennesker med forskellig baggrund fra forskellige sociale lag. Denne form for social kapital går på tværs af de mere homogene fællesskaber, og danner på denne måde grobund for udvidede identiteter med adgang til en bred vifte af informationer og muligheder. Både den afgrænsende og den brobyggende sociale kapitals potentiale bør anerkendes. Den afgrænsende sociale kapital er nødvendig for skabe sammenhængskraft og solidaritet internt i gruppen, mens den brobyggende sociale kapital er helt afgørende for udvikling og fornyelse. Den sociale kapitals historie Begrebet social kapital blev introduceret første gang i 1916 af den amerikanske skolereformator L. J. Hanifan, hvis ærinde var at vise, hvordan menneskers engagement i deres lokalsamfund kan skabe grundlag for en øget mellemmenneskelig kontakt. Social kapital begrebet vandt dog først for alvor indpas i slutningen af det 20. århundrede, og i front for denne udvikling regnes teoretikere som Pierre Bourdieu ( ), James Coleman ( ) og Robert D. Putnam (1941-). Det var særligt i forbindelse med Putnams udgivelser af bøgerne: "Making Democracy Work: Civic Traditions in Modern Italy" (1993) og i særdeleshed "Bowling Alone: The Collapse and Revival of American Community" (2000) at der for alvor kom fart i udforskningen og populariseringen af begrebet. Social kapital og boligområder I en boligområde sammenhæng kan vi forstå den sociale kapital dels som den enkelte beboers afgrænsende netværk, dels den brobyggende kontakt der er mellem forskellige beboergrupper i området det være sig fx på tværs af alder og etnicitet, dels som de brobyggende forbindelser beboerne har ud af boligområdet det være sig fx gennem arbejde, foreningsengagement, frivilligt arbejde eller andet. Med andre ord kan både den afgrænsende og den brobyggende sociale kapital tænkes ind i et boligområde. Begge former for social kapital er af afgørende betydning for den enkelte beboers trivsel og for boligområdet som sådan. De tætte bånd (den afgrænsende sociale kapital) bibringer beboerne social støtte i hverdagen. De svagere bånd (brobyggende social kapital) mellem forskellige beboergrupper og i form af kontakter ud af området er betydningsfulde for udviklingen af generel tillid til andre mennesker, for udviklingen af fællesskabet i boligområdet og i forhold til i fællesskab at opnå ting i boligområdet til glæde for alle beboere. 11
13 Den sociale kapital i et boligområde kan ikke styres af fx en afdelingsbestyrelse, men kan forsøges påvirket gennem forskellige tiltag i boligområdet. Blandt andet kan den brobyggende sociale kapital søges højnet ved at tænke forskellige beboergrupper ind i boligområdets fælles arrangementer, eller boligområdets fysiske miljø kan gentænkes i forhold til, hvordan man bedst fremmer det spontane møde mellem beboere, der ikke kender hinanden i forvejen. Med naboskabet.dk kan man få viden om, hvad beboerne har og savner i området, og hvad der skal til for at styrke den sociale kapital og øge beboernes trivsel i boligområdet. Uanset at teorierne er fastlagt tidligt i projektet er teorierne hele tiden blevet udfordret og afprøvet. Såvel teoretisk som empirisk. Men vi har fundet det væsentligt at fastholde det teoretiske udgangspunkt. Dels er der tale om nogle gennemarbejdede teorier, dels finder vi det forkert og unødvendigt at røre for meget ved selve grundlaget for redskabet i den videreudvikling der er fundet sted i delprojekt 2. 12
14 UDVIKLING AF SPØRGESKEMAER Som nævnt er projektet om social kapital i boligområder bygget op af to delprojekter. Det unikke ved de udviklede spørgeskemaer er derfor, at der er først udviklet ét spørgeskema, der er testet grundigt såvel ved brug af kvantitative som kvalitative metoder samt relevante statistiske metoder. I forlængelse af resultaterne er skemaet tilpasset i flere omgange. Derefter er dette første gennemtestede spørgeskema endnu engang blevet hevet fra hinanden og indholdet på ny testet kvalitativt, kvantitativt og statistisk i forhold til en udvidet beboergruppe. Første delprojekt resulterede i Et spørgeskema. Dette var på dansk og henvendt til personer fra 18 år og ældre Det blev klarlagt at : Spørgeskemaet ikke kunne fungere i kollegier, da samværsformerne der er meget anderledes end i boligområderne sædvanligvis. Endvidere blev det klarlagt at spørgeskemaet ikke uden videre kunne oversættes til andre sprog eller bruges af personer yngre end 18 år. Andet delprojekt resulterede i Et spørgeskema 6-11 år (indlæst på nettet som talende spørgeskema) Et spørgeskema år Et spørgeskema år Et spørgeskema 18+. Dette skema er oversat til: Tyrkisk, bosnisk, arabisk, urdu, somali, farsi, engelsk (Alle voksenskemaerne er indtalt på nettet som talende spørgeskema) Resultatet af andet delprojekt var endvidere, at antallet af temaer blev begrænset fra 9 til 7. De 7 temaer er: 1. Tilfredshed med boligområdet 2. Naboskab i boligområdet 3. Kontakter ud af boligområdet 4. Det fysiske miljø i boligområdet 5. Tryghed i boligområdet, 6. Ressourcer i boligområdet 7. Accepten af forskellighed i boligområdet 13
15 Det blev klarlagt at: Det, der betyder mest for opfattelsen af boligområdet, er alderen, og dermed hvor meget og hvor tæt man er knyttet til boligområdet, og de der bor i dette inkl. familien. De yngste er således knyttet relativt tæt til området, og ofte meget tæt til blokken de bor i. De ældste, der har forladt skolen og står for at flytte hjemmefra, er ofte mere distante i forhold til området. Fra ca. 18 år sker der dog for mange et skift rettet mod videregående uddannelser og arbejde, hvilket betyder, at der er forskel på at være 16 år og 20 år. Alderen har derfor vist sig som nødvendig faktor at tage højde for i formuleringen af spørgsmålene. At etnicitet/kultur ikke har særskilt betydning, men at andre forhold har betydning for brugen af boligområdet. Det kan være at natarbejde medfører behov for ro til at sove om dagen hvilket betyder, at børn og deres venner ikke kan opholde sig i lejligheden i dagtimerne. Det oprindelige spørgeskema skulle derfor ændres også af hensyn til de danske familier. At spørgeskemaerne skulle have forskellig længde afhængig af alder At spørgsmålene i mange tilfælde skulle formuleres en anelse forskelligt for at indfange det samme hos de forskellige grupper. TEST AF SPØRGESKEMAERNE Spørgeskemaerne er testet i flere omgange i begge projekter (se tidligere tidslinjer). 1. Test af de enkelte spørgeskemaer, før en dataindsamling er sat i gang. I det tilfælde er en række personer blevet interviewet på baggrund af deres besvarelser, for at sikre, at der er overensstemmelse mellem det vi tror vi spørger om, og det den enkelte tror der spørges om. 2. Test af spørgeskemaerne i en række boligområder i tre omgange, med henblik på at afdække, hvor godt spørgeskemaerne indfanger den sociale kapital i boligområdet. På baggrund af svarene er der gennemført omfattende statistiske beregninger, der har været med til at afdække, hvilke spørgsmål der var væsentlige for at afdække den sociale kapital. På baggrund af testene er skemaerne blevet tilrettet i flere omgange. Skemaerne er gjort så korte som muligt, ved at fjerne hovedparten af de spørgsmål der ikke er væsentlige for at måle den sociale kapital. I visse tilfælde er der dog forblevet spørgsmål i spørgeskemaerne, fordi de af anden grund blev skønnet væsentlige for boligområderne. 14
16 SPROG Første delprojekt havde ikke en sproglig dimension, så dette aspekt vedrører kun anden projektperiode. Sprogene, der er tilgængelige, er bestemt ud fra to forhold: 1. Hvilke sprog, der er særligt fremherskende i netop de boligområder, der har deltaget i undersøgelsen i projektperioden. 2. Hvilke sprog som generelt er almindelige i boligområderne. Der er tale om næsten identiske forhold, men fx kom urdu til som sprog relativt sent i processen, fordi det ikke var et særligt udbredt sprog i de første mange boligområder vi inddrog. Somali var med på et tidspunkt, men forsvandt grundet lille behov. På et tidspunkt blev somali igen relevant, og det endelige spørgeskema findes derfor på dette sprog. Endelig skal det nævnes, at vietnamesisk på et tidspunkt indgik som sprog, uanset at relativt få talte det sprog i de medvirkende boligområder. Vietnameserne er dog for en stor dels vedkommende katolske, og da vi havde behov for at teste anvendeligheden af spørgeskemaet bredt, ønskede vi også at lade personer med forskellig religiøs baggrund indgå. De endelige spørgeskemaer er dog ikke oversat til vietnamesisk. Behovene vil ændre sig undervejs afhængig af, hvilke grupper der kommer til Danmark og slår sig ned i boligområderne. Meget tyder fx på, at polsk er et sprog, der vil blive væsentligt at oversætte redskabet til. Kontrol af oversættelse Vi har benyttet Dansk Flygtningehjælp - Flygtningehjælpens Tolkeservice til den indledende oversættelse, og tosprogede studerende til kontrol af oversættelsen. Oversættelsen er kontrolleret ved at sidde samlet med kontrollanterne for alle sprog, og spørgsmål for spørgsmål diskutere meningen med spørgsmålet. Formålet med denne kontrol var, at det ikke er nok at sikre en korrekt oversættelse. Det vigtige er at sikre en meningsfuld korrekt oversættelse. Det skal siges, at der er fundet mange rettelser på baggrund af denne kontrol, også rettelser der ikke kan karakteriseres som fejl, men blot meningsforstyrrelser eller upræcist valg af ord, samt ikke mindst forskelle i stil. En oversættelse skal også afspejle stilen i det oversatte, med mindre det giver meningsforstyrrelser. Fx er det danske skema holdt i duform. Det jugoslaviske skema var også holdt i du-form, men måtte ændres til de-form for ikke at virke stødende. 15
17 MEDVIRKENDE BOLIGOMRÅDER I løbet af projektperioden har en meget lang række boligområder stillet sig til rådighed for undersøgelsen. Sammenlagt drejer det sig om 41 boligområder. I første projektperiode deltog 25 områder, men her deltog kun de voksne fra 18 år og opefter og skemaerne blev ikke tilbudt på andre sprog end dansk. I anden delperiode deltog 16 områder. I visse boligområder er der i anden delperiode udtrukket en vis andel af beboerne til at deltage i undersøgelsen, i andre boligområder har alle beboere haft mulighed for at deltage. I anden projektperiode omfatter beboerne ikke blot personer fra 18 år, men personer fra og med 6 år. Skemaerne blev desuden tilbudt på flere forskellige sprog samt med en højtlæsningsfunktion. Spørgeskemaerne er primært testet i boligområder karakteriseret ved blokbyggeri og ved at være almennyttige. Testene omfatter dog også både parcelhusområder og andelsbyggeri samt ejerforeninger. I første projektdel var kun få boligområder fra Jylland. I anden projektperiode har der været boligområder fra alle områder af landet undtagen Fyn. Boligområderne er også fordelt i forhold til større og mindre byer. Dette har været et bevidst ønske, for at sikre at spørgeskemaerne kunne bruges bredt i Danmark. Udover de boligområder der har deltaget i selve udviklingen af spørgeskemaerne undersøgelser gennemført af Rådgivende Sociologer og KAB, har en række boligområder selv gennemført en undersøgelse. Der er tale om i alt mere end 100 afdelinger herunder også et større landdistrikt. Selvom resultaterne fra disse mange selvstændige undersøgelser i mindre grad er brugt i udviklingen, har de tilbagemeldinger, vi har fået fra boligområderne, haft meget stor betydning for det udviklingsarbejde, der er sket i anden del af projektet. Boligområderne har givet tilbagemelding om spørgsmål, der fungerede mindre godt samt vedrørende uklarheder på hjemmesiden, og disse tilbagemeldinger har haft betydning for både udviklingen af spørgeskemaerne og udviklingen af hjemmesiden 16
18 SVARPROCENTER Vi har styret undersøgelserne meget omhyggeligt, og haft tilladelse til at opnå adgang til oplysninger om hvem der boede de forskellige steder, alder, køn og etnicitet. Det betyder, at vi har meget grundig kendskab til hvem der boede i området, kunne fordele spørgeskemaer ret præcist på alder og sprog og følgelig også har god viden om svarprocenten. Generelt: Der er forskel på svarprocenterne fra boligområde til boligområde, uanset at der er gjort et stort stykke arbejde alle steder for at få svarprocenten op Beboere i alderen 6-11 år vil meget gerne svare Beboere i alderen år vil også gerne svare Beboere i alderen år er sværere at få til at deltage. Der er stor forskel på, hvorvidt personer med anden sproglig baggrund end dansk svarer på undersøgelsen. God information om undersøgelsens formål har stor betydning for lyst til at deltage De ældre (+60) vil gerne deltage Generelt har der dog været en jævn stor interesse, så ovenstående er blot grupper der skiller sig lidt ud. Svarprocenten kan gøres op på mange måder. I og med at vi har sendt spørgeskemaer ud til alle i husstanden, dvs. fx både far og mor, er der en del steder, hvor kun den ene har svaret og det påvirker svarprocenten. Tæller man derfor, hvor mange boliger i området der er repræsenteret i undersøgelsen, frem for hvorvidt alle de skemaer, der er uddelt, er besvaret, øges svarprocenten betydeligt. Vi har dog valgt ikke at medtage dette i opgørelserne. I denne rapport har vi valgt at medtage svarprocenter for den undersøgelse i andet delprojekt, der er den sidste egentlige test af spørgeskemaerne. Her blev der gennemført en total beboerundersøgelse i 4 beboelsesområder. Se tabel 1. Procenterne er opgjort således, at antallet af udsendte breve i forhold til antallet af svar giver svarprocenten. 17
19 NRO Tabel 1. Andel svar fordelt på de enkelte grupper, på tværs af boligområde Svar Ikke kontakt Afvisere I alt Procent 6-11 år % år % år % Arabisk % BKS % Engelsk % Farsi % Tyrkisk % Dansk % Det gennemgående er, at børn og unge har en relativ høj svarprocent, mens det svinger noget mere for personer med anden etnisk baggrund end dansk. Ser man på svarprocenten for sidstnævnte gruppe, fremgår det dog, at der er meget vundet ved, at man har spørgeskemaer målrettet til denne gruppe. Den lave svarprocent for sproget engelsk hænger sammen med, at dette skema er givet til alle de, der ikke taler dansk eller andre af de sprog, skemaet er oversat til. Ser man på svarprocenten i de enkelte områder, kan man af nedenstående tabel 2 se, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af beboerne der svarer, uanset at der er presset lige meget på for at få svar i alle fire boligområder. 18
20 NRO Tabel 2. Andel svar fordelt på de enkelte grupper, indenfor det enkelte boligområde Område 1 Område 2 Område 3 Område år 72% (23) 61% (25) 47% (41) 65% (55) år 57% (8) 69% (18) 58% (32) 60% (35) år 64% (9) 50% (9) 54% (20) 43% (16) Arabisk 50% (3) 35% (12) 45% (20) 61% (62) BKS 0 25% (2) 40% (23) 66% (27) Engelsk 14% (3) 30% (14) 46% (43) 32% (18) Farsi 66% (2) 79% (11) 22% (2) 42% (5) Tyrkisk 86% (6) 50% (5) 40% (14) 40% (17) Dansk 77% (205) 51% (130) 67% (205) 63% (207) I forhold til indsamlingsform kan det være relevant at se på, hvordan beboerne har valgt at svare. Og her viser det sig, at man alle steder foretrækker at svare på papir frem for over internettet eller i telefonen. Det skal dog tilføjes, at alle modtog et papirskema med en frankeret svarkuvert samt et brev om, at de enten kunne svare på papirskemaet, svare på nettet ved at bruge en kode eller vente på at blive ringet op. Det tilsendte spørgeskema, har uden tvivl haft betydning for, at mange har valgt at bruge dette frem for at bruge tid i telefonen eller starte computeren op. 19
21 METODE, DESIGN, INDSAMLING, MATERIALE OG PRÆMIER Metode Metodemæssigt er der brugt en række metoder til udvikling af de endelige spørgeskemaer. Det kvalitative materiale er indsamlet dels gennem interviews med personer i boligområderne samt observationer og fotomateriale, dels gennem følgegrupper og interviews med fagpersoner samt via litteraturen. Det kvantitative materiale omfatter svar på de udviklede spørgeskemaer fra sammenlagt 41 boligområder. 25 områder i første delprojekt og 16 boligområder i andet delprojekt. Da der er sket en udvikling af spørgeskemaet for hver fase dvs hver indsamling er der ikke tale om et sammenlagt materiale, men alt i alt er der indsamlet svar fra minimum 8000 personer. Svarene er i nogle tilfælde kun indsamlet telefonisk, i andre tilfælde indsamlet som en kombination af telefon, papir og net. Design Der er arbejdet meget med designet i projektets materialer. Dette har i særlig grad været tilfældet i anden del af projektet, da betydningen af design og tilgængelighed blev tydelig. Papirspørgeskemaerne: For spørgeskemaerne betyder det, at der er tænkt over, hvordan siderne er blevet udformet, hvor meget det enkelte spørgsmål må fylde og brug af skrifttype. Først og fremmest er der dog tænkt over forsiderne. Da man i nogle boligområder vil ønske at få flere i husstanden til at svare på spørgsmålene, og derfor vil aflevere flere spørgeskemaer i samme familie til forskellige aldersgrupper, er det vigtigt at spørgeskemaerne tydeligt adskiller sig fra hinanden, og at det tydeligt fremgår, hvem målgruppen for spørgeskemaerne er. Endelig var det særligt nødvendigt at tænke på designet af børnespørgeskemaerne indeni. En tidligere tanke om at benytte ikoner frem for skriftlige svarmuligheder fx en glad og en sur smiley - måtte ved nærmere afprøvning droppes. For det første viste det sig svært at finde brugbare ikoner, der på tilstrækkelig vis kunne illustrere de ønskede svarmuligheder. For det andet viste de ikoner, der blev fundet sig at være meget værdiladede. Dertil kommer, at det at man fx ikke har venner i et område, ikke behøver være noget, der skal have mærkatet sur smiley, såfremt det er et valg eller man bare har rigtigt mange venner udenfor området. I stedet valgte vi at gøre børneskemaet lidt mere børnevenligt ved at 20
Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)
Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par
Læs mereSpørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk)
Spørgeskema Unge 12-15 år (Dansk) Kære 12-15- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par
Læs mereNaboskabsundersøgelse for Brændgårdsparken 2013
Naboskabsundersøgelse for Brændgårdsparken 2013 Afsluttet april 2013 Valgte undersøgelser: Brændgårdsparken 2013 Hovedrapport Indhold: Denne rapport indeholder resultaterne fra naboskabsundersøgelsen Brændgårdsparken
Læs mereSpørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk)
Spørgeskema Voksne 19-100 (Dansk) Kære beboer Eksempel: 15. Hvor stor en del af et bor du i dit boligområde? Hele et Over halvdelen af et Under halvdelen af et 1 måned eller mindre www.naboskabet.dk
Læs mereNaboskabsundersøgelse for Stærmosegårds- og Rødegårdsparken
Naboskabsundersøgelse for Stærmosegårds- og Rødegårdsparken Afsluttet december 2011 Hovedrapport Valgte undersøgelser: Stærmosegårds- og Rødegårdsparken Indhold: Denne rapport indeholder resultaterne fra
Læs mereNaboskabsundersøgelse for Hvissinge 2013
Naboskabsundersøgelse for Hvissinge 2013 Afsluttet oktober 2013 Søgekriterier: Valgte undersøgelser: Hvissinge 2013 Delrapport - Voksne Indhold: Denne delrapport indeholder et deludtræk af naboskabsundersøgelsen
Læs mereNaboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011
Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011 Afsluttet oktober 2011 Hovedrapport Valgte undersøgelser: Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011
Læs mereNotat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit
Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit
Læs mereBilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012
Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012 Generelt I foråret 2009 og igen i foråret 2012 gennemførte ABC-medarbejderne sammen med afdelingsbestyrelserne Naboskabsundersøgelsen i de boligområder,
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion
Læs mereUNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Læs mereVoksne med Handicap 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus
Læs mereEtisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek
Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015
Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,
Læs mereAfrapportering for fase 2 første kvantitative test. i projektet
Afrapportering for fase 2 første kvantitative test. i projektet Social kapital i boligområder, blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk (BUE) Januar 2008 Nørregård-Nielsen
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mere1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.
1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereVEJLE KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG SFOII
VEJLE KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG SFOII 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Dagtilbudsresultater Side 09 Afsnit
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereAARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018
FAMILIEPLEJEN AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SOCIALFORVALTNINGEN FAMILIER, BØRN OG UNGE INDHOLD Introduktion Læsevejledning Side 02 Side 03 Sammenfatning Side
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereAARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018
DØGNTILBUD AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SOCIALFORVALTNINGEN FAMILIER, BØRN OG UNGE INDHOLD Introduktion Læsevejledning Side 02 Side 03 Sammenfatning Side 04
Læs mereKort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen
Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November 2014, 1.udgave I denne vejledning
Læs mereIndhold. Side 1 af 10
Indhold 1 Baggrund... 2 1.1 Undersøgelsens omfang... 2 2 Metode... 2 2.1 Spørgeskemaerne... 2 2.2 Mål for svarprocent og tilfredshed... 3 2.3 Opfyldelse af mål for svarprocent og tilfredshed... 3 3 Læsning
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE
FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden
Læs mereKendskabs- og læserundersøgelse
Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2017
Brugertilfredshedsundersøgelse 2017 Thorsager Skole Skole og Dagtilbud Side 0 af 11 Indhold 1 Baggrund... 2 1.1 Undersøgelsens omfang... 2 2 Metode... 2 2.1 Spørgeskemaerne... 2 2.2 Mål for svarprocent
Læs mereBeboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008
Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereAfrapportering for fase 3 anden kvantitative test. i projektet
Afrapportering for fase 3 anden kvantitative test. i projektet Social kapital i boligområder, blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk (BUE) August 2008 Nørregård-Nielsen
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse. Socialt Udsatte 2015
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialt Udsatte 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2017
Brugertilfredshedsundersøgelse 2017 Hornslet Skole Skole og Dagtilbud Side 0 af 11 Indhold 1 Baggrund... 2 1.1 Undersøgelsens omfang... 2 2 Metode... 2 2.1 Spørgeskemaerne... 2 2.2 Mål for svarprocent
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereHVORDAN DYRKES OG STYRKES SOCIAL SAMMENHÆNGSKRAFT? EKSEMPLER FRA VESTHIMMERLAND
HVORDAN DYRKES OG STYRKES SOCIAL SAMMENHÆNGSKRAFT? EKSEMPLER FRA VESTHIMMERLAND ELISABETH LAURIDSEN LOLLE POST.DOC. INSTITUT FOR L ÆRING OG FILOSOFI, AAU LANDDISTRIKTSKONFERENCE 2018 Ved stadion Jeg vil
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereDecember i ungdomsboliger
December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT - BORGERCENTER SYD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT - BORGERCENTER SYD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning
Læs mereDrejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere
Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke
Læs mereBilag 4. Beskrivelse af test og målinger af kvalitet (front end)
Bilag 4 Beskrivelse af test og målinger af kvalitet (front end) 1. Kvalitetsmålene Kunden ønsker, at websitet skal opfylde følgende kvaliteter, som vi kort uddyber vores tilgang til. Sjovt og originalt
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER VEST BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER VEST BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning
Læs mereBrugerundersøgelsen 2014
Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereFrederikssund Kommune
2015 Frederikssund Kommune RAPPORT OM KOMMUNIKATION OG KONTAKT BORGERUNDERSØGELSE 2015 PROMONITOR www.promonitor.net Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 4 Undersøgelsens sikkerhed... 5 Om indeks...
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 : Gennemgribende udv. Forstyrrelser, Aspergers, ADHD Svarprocent: 54% (13 besvarelser ud af 24 mulige) Områderapport Indhold og forord
Læs mereStatistisk oversigt Spørgeskema resultater
Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til
Læs mereDigitalt børne- og ungdomsliv anno 2009
Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Skoler. Skole og Dagtilbud
Brugertilfredshedsundersøgelse 2017 Skoler Skole og Dagtilbud Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for undersøgelsen... 2 1.1 Undersøgelsens omfang... 2 2 Metode... 2 2.1 Spørgeskemaerne... 2 2.2 Mål for svarprocent
Læs mereBrugerundersøgelsen 2013
Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2010
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 1 Svarprocent: 83% ( besvarelser ud af 24 mulige) Områderapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger Hvordan
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereBrugerundersøgelsen 2013
Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereRapporten er udarbejdet af KAB. - Direktionssekretariatet. CVR-nr Vester Voldgade København V.
1/48 Rapporten er udarbejdet af KAB - Direktionssekretariatet Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38 38 18 53 F 33 63 10 11 sti@kab-bolig.dk KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereDit barn bor i Danmark
Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de
Læs mereKøbenhavns Kommune. Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns kommune
Københavns Kommune Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns kommune April 2006 Københavns Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE IBOLIGSOCIA- LE PROJEKTER IKØBENHAVNS KOMMUNE April 2006 Åboulevarden
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mere2. Oversigt over de ældres trivsel på Kløvermarken... 10
Kløvermarken Indholdsfortegnelse 1. Overblik over de ældres trivsel i Thisted Kommune... 2 1.1 Tilfredshed fordelt på henholdsvis kvinder og mænd... 4 1.2 De ældres tilfredshed fordelt på aldersgrupper...
Læs mereFor Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,
Læs mereSamlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune
3505 Samlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune Introduktion Varde Kommune har i starten af gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever i Varde Kommunes folkeskoler
Læs mere1Unge sportudøveres prioritering og planlægning
1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereLÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST
LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet
Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Familier, Børn og Unge 2015 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Ungdomscentret UDGIVER Ressourcestyring Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E H o r n b æ k S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereCenter for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig
Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereLUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15
Læs mereIndhold. Udredning og Rehabilitering, SUF Total
Udredning og Rehabilitering, SUF Total 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede
Læs mereForældretilfredshed 2014
Antal svar: 22, svarprocent: 81% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede de gode erfaringer
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE
Læs mere23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på
Læs mereVoksne med Handicap 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Mette
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er
Læs mere