Første samt anden projektperiode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Første samt anden projektperiode"

Transkript

1 Opsamlende afrapportering for det samlede projekt: Social kapital i boligområder, blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk Første samt anden projektperiode Rådgivende Sociologer ApS. Februar 2009

2 Tak Stor tak skal rettes til konsulent Marie Louise Widding, der stod for første del af projektet, samt bistod afgørende ved skalavalideringerne og tilretning af spørgeskemaerne. Og tak til Svend Kreiner der ligeledes bistod med assistance i forhold til at få skalaerne statistisk valideret. Tak skal rettes til de personer der har brugt tid i styregruppen, og inspireret og guidet projektet. Tak skal også rettes til de mange mennesker, der på forskellig tid har indgået i faglige følgegrupper eller ladet sig udspørge om relevant viden i forhold til projektet. Endelig skal der lyde en meget stor tak til de beboere og beboerforeninger, der rundt i landet har deltaget i udviklingen af spørgeskemaerne, ved at lade sig observere, interviewe og besvare spørgsmål omkring deres oplevelse af naboer, kontakter udenfor området, det sociale liv, de grønne områder med meget mere. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE RAPPORTENS OPBYGNING... 3 FORMÅL MED PROJEKTET... 4 PROJEKTETS FASER OG TIDSLINJE... 5 Delprojekt Delprojekt PROJEKTETS RESULTATER... 8 SOCIAL KAPITAL - DET TEORETISKE AFSÆT UDVIKLING AF SPØRGESKEMAER TEST AF SPØRGESKEMAERNE SPROG Kontrol af oversættelse MEDVIRKENDE BOLIGOMRÅDER SVARPROCENTER METODE, DESIGN, INDSAMLING, MATERIALE OG PRÆMIER Metode Design Indsamling Materialer Præmier OPLÆSNINGSMODULET BØRNS DELTAGELSE I UNDERSØGELSEN SPØRGESKEMAVALIDERING HVAD ER EN SKALA? Skala 1. Tilfredshedskalaen Skala 2: Naboskab i boligområdet Skala 3. Kontakter udenfor boligområdet - den brobyggende sociale kapital Skala 4. Det fysiske miljø i boligområdet Skala 5. Tryghed i boligområdet Skala 6. Ressourcer i boligområdet Skala 7. Accept af forskellighed i boligområdet HVOR KAN DER DANNES SKALAER? SAMMENLIGNELIGHED MELLEM DET NYE OG DET GAMLE SPØRGESKEMA INSPIRATIONSKATALOGET FORVENTNINGER TIL DET FREMTIDIGE ARBEJDE MED NABOSKABET.DK BILAG 1 : SPØRGESKEMAER TIL PERSONER OVER 18 ÅR BILAG 2 SPØRGESKEMAER TIL PERSONER I ALDEREN ÅR BILAG 3 SPØRGESKEMAER TIL PERSONER I ALDEREN ÅR BILAG 4 SPØRGESKEMAER TIL PERSONER I ALDEREN 6-11 ÅR BILAG 5:DET OPRINDELIGE SPØRGESKEMA FRA FØRSTE PROJEKTFASE

4 RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten er opbygget således: Kort redegørelse for projektets formål. Kort redegørelse for projektets resultater. Oversigt over alle projektets faser. Beskrivelse af udvikling af de spørgeskemaer, der er anvendt i den kvantitative dataindsamling, til henholdsvis voksne, børn og unge. Beskrivelse af en række indsamlingsspecifikke emner såsom deltagende boligområder, udtræk af deltagere, oversættelser og den praktiske gennemførelse af undersøgelsen, samt svarprocenter på undersøgelsen. Skalavalideringer. Inspirationskataloget. Forventninger til det fremtidige arbejde med Naboskabet.dk BILAG: De endelige spørgeskemaer. 3

5 FORMÅL MED PROJEKTET Med naboskabet.dk har ethvert boligområde fået et redskab, med hvilket de gratis kan måle på områdets sociale kapital. Hvor man tidligere kun har inddraget de mere hårde data om et boligområde (fx oplysninger om alder, arbejdsstilling, bruttoindkomst, mm.), kan man med naboskabet.dk få et mål på de mere bløde data for et boligområde et mål på de menneskelige ressourcer. Fordelen ved at måle også på de bløde data er, at man derved kan afdække ressourcer, som ikke kan erkendes udelukkende ud fra socioøkonomiske forhold. Formålet med det samlede projekt om social kapital i boligområder er at: Skabe større indsigt i den sociale kapitals betydning generelt, i forhold til det at bo (fx adfærd og holdninger hertil, trivsel, oplevet boligværdi mv.) Udvikle et redskab, hvormed et boligområde, en boligforening m.m. løbende kan måle graden af social kapital. Redskabet gratis skal kunne benyttes af alle boligområder. Redskabet kan anvise praktiske handlemuligheder, som kan bidrage til at højne den sociale kapital. Projektet om social kapital i boligområder er i hele projektperioden fra 2004 til 2008 støttet af Realdania og KAB. I projektets anden del er der desuden givet støtte fra Velfærdsministeriet, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration samt Landsbyggefonden. Projektet er udført af medarbejdere i Boligselskabet KAB samt medarbejdere fra Rådgivende Sociologer (RSO) 1. Den tekniske udvikling af redskabet i anden projektdel er gennemført af Emil Sørensen. Anders Søndergaard har medvirket til udvikling af layout samt overførsel af data fra det gamle skema til det nye. 1 Rådgivende Sociologer hed i perioden 2007 samt halvdelen af 2008 Nørregård-Nielsen & Rosenmeier Aps. Dette navn fremgår derfor visse steder i tidligere rapporter. 4

6 PROJEKTETS FASER OG TIDSLINJE Projektet om social kapital i boligområder falder i to delprojekter. Hvert delprojekt er bygget op af 4 faser, idet faserne er meget forskellige i de to delprojekter. Hver fase er beskrevet i en rapport. Det er muligt at se samtlige tidligere rapporter på følgende hjemmeside: Her er rapporterne opdelt i henholdsvis rapporter vedrørende første delprojekt (naboskabet) og andet delprojekt (BUE-projektet). Delprojekt 1 Delprojekt 1 er gennemført i perioden For tidslinje og progression i projektet se figur 1. Projektet består af en udvikling af et spørgeskema til voksne over 18 år i boligområder rundt i Danmark samt et idékatalog der kan give inspiration til det videre arbejde med at styrke den sociale kapital i boligområdet. Spørgeskemaet er udviklet i løbet af en række test- og indsamlingsperioder. Spørgeskemaet i sin endelige version kan ses som bilag 5. Efter at spørgeskema og inspirationskatalog havde været i brug i en periode, blev der afdækket visse mangler og steder, der ganske vist fungerer efter hensigten, men alligevel med fordel kan opdateres og styrkes. Med skemaet: Nogle af spørgsmålene er for nærgående og vækker irritation. Med målgruppen: Boligområderne mangler både at kunne inddrage flere sproggrupper og børn og unge i undersøgelser af den sociale kapital i boligområdet. Med inspirationskataloget: Det indeholder væsentlige oplysninger men er svært at navigere rundt i, og opbygget lidt uhensigtsmæssigt. 5

7 RSO Figur 1: Tidslinje og indhold for delprojekt 1: Social kapital i boligområder Delprojekt 2 Delprojekt 2 er gennemført i perioden For tidslinje og progression i projektet se figur 2. På baggrund af det oprindelige spørgeskema er der udviklet et skema der omfatter voksne mere bredt uanset sprog. Visse spørgsmål er omformuleret, andre taget ud og nogle kommet til. Derudover er der udviklet spørgeskemaer til tre aldersgrupper: 6-11 år, år og år. Desuden er inspirationskataloget genovervejet og bygget op på en anden måde og endeligt er der arbejdet meget med layout og brugervenlighed af website, inspirationskatalog og spørgeskema på baggrund af de indhøstede erfaringer. Hvert delprojekt er bygget op af 4 faser, idet faserne er meget forskellige i de to delprojekter. Hver fase er beskrevet i en rapport. Det er muligt at se samtlige tidligere rapporter på følgende hjemmeside: Her er rapporterne opdelt i henholdsvis rapporter vedrørende første delprojekt og andet delprojekt. 6

8 NRO Figur 2: Tidslinje og indhold for delprojekt 2: Social kapital i boligområder blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk (BUE) 7

9 PROJEKTETS RESULTATER Resultatet af projektet Social Kapital i boligområder kan ses på hjemmesiden På denne side kan interesserede boligområder gratis oprette sig som brugere og få vejledning i, hvordan man gennemfører en undersøgelse af den sociale kapital i området. En undersøgelse består af en spørgeskemaundersøgelse, der enten kan gennemføres ved at: o udsende papirspørgeskemaer (oversat til en række sprog) o udsende koder til besvarelse på nettet (indeholder flere sprog samt højtlæsningsfunktion) o gennemføre telefoninterviews o en kombination af disse. En rapportmodul hvor man kan downloade: o En hovedrapport med alle resultater samt vejledning til læsning af rapport og det videre arbejde. Rapporten indeholder også svar på kønsforskelle i data o Delrapport omfattende grupper såfremt der er mere end 10 i gruppen o Sammenlignende rapporter, enten med tidligere undersøgelser fra samme område, eller med andre områder der bebyggelsesmæssigt minder om området. o Et bilag, hvor alle de kommentarer beboerne har skrevet fremgår o Et ark der indeholder alle trafiklys på et excelark til brug for sammenligninger. En mulighed for at forskere med behørig tilladelse fra datatilsynet kan downloade anonymiserede data Inspirationskataloget der indeholder gode råd til hvordan boligområderne kan arbejde med at udvikle og styrke områdets sociale kapital. Manualer til brug for boligområderne der i kort form gennemgår brugen af redskabet for at gøre det så let anvendeligt som muligt. Når en undersøgelse er gennemført, udskrives der en rapport, der indeholder besvarelser samt vejledning i hvordan man kan arbejde med de mange svar. Der er endvidere mulighed for at udskrive delrapporter indeholdende svar fra særlige grupper, såfremt der er min. 10 svar i den valgte gruppe. Endelig har man som nævnt - mulighed for at søge gode råd og ideer på hjemmesiden, hvor der er en række forslag og henvisninger til, hvordan man kommer videre. 8

10 Resultatet af projektet om social kapital i boligområder er således en meget lavpraktisk website indeholdende nogle veldokumenterede spørgeskemaer samt konkrete forslag, der gør det muligt ikke bare at måle den sociale kapital, men også at arbejde videre med resultaterne, selv når man er en forening baseret på frivillige kræfter. Hjemmesiden, som den fremtræder nu på har været igennem en længere udviklingsfase. Efter den første projektperiode fremstod hjemmesiden med mange af de samme grundfunktioner som det der ses i det færdige produkt, men både erfaringerne fra anden projektperiode og tilbagemeldingerne fra de boligområder, der gjorde brug af det første spørgeskema og hjemmesiden, har ført til ændringer og forbedringer samt et betydeligt layoutmæssigt løft. 9

11 SOCIAL KAPITAL - DET TEORETISKE AFSÆT Her gives en kort introduktion til den teori, som ligger til grund for naboskabet.dk både den mere grundlæggende teori og den videreudvikling og tilpasning, som er foretaget for at kunne anvende naboskabet.dk til at måle den sociale kapital i boligområder 2. Sociale netværk har værdi. Det er den centrale præmis indenfor teorierne om social kapital. Et menneske med et godt netværk vil fx have bedre adgang til social støtte eller have nemmere ved at få et godt arbejde, en god bolig osv. Regnestykket 2+2 = 5 illustrerer fint dette forhold; at indgåelsen i netværk vil have et oftest positivt afkast for det enkelte menneske i form af social kapital, samt at man som menneske, ved at indgå i sociale netværk, får lettere ved at forfølge både individuelle og kollektive mål. Den sociale kapital er et udtryk for en sammenhængskraft i fx nationer, samfund og organisationer. Ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, får mennesker adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed. Den sociale kapital udgør på denne måde en ressource, der rækker udover det blotte fællesskab: en produktiv kraft, der gør fx et boligområde til andet og mere end en samling mennesker, der hver især forfølger egne mål. At social kapital opstår i netværk af sociale relationer betyder, at social kapital skal forstås som en ressource, der findes mellem mennesker, og ikke i det enkelte menneske. Et menneske, der står alene i verden, har altså ingen tilgang til social kapital. Den sociale kapital har derfor også en potentiel skyggeside. Fx kan følgerne være stigmatisering og eksklusion for det menneske, der ikke er ordentligt integreret i et netværk, og som således oplever en ringe tilgang til social kapital. Afgrænsende og brobyggende social kapital Putnam opererer med to former for social kapital: den afgrænsende sociale kapital og den brobyggende sociale kapital. Afgrænsende social kapital bygger på stærke sociale bånd mellem de mennesker, der indgår i netværket, og som ligner hinanden i kraft af fx deres sociale status, stillingskategori eller etniske baggrund - altså homogene grupper. Sådanne grupper vil grundet deres fælles identitet typisk afgrænse 2 For mere uddybning af det teoretiske afsæt henviser vi til det indledende litteraturstudie samt rapport i fra februar Begge kan findes på 10

12 sig skarpt overfor omverdenen. Brobyggende social kapital derimod bygger på stærke sociale bånd udadtil og inkluderer mennesker med forskellig baggrund fra forskellige sociale lag. Denne form for social kapital går på tværs af de mere homogene fællesskaber, og danner på denne måde grobund for udvidede identiteter med adgang til en bred vifte af informationer og muligheder. Både den afgrænsende og den brobyggende sociale kapitals potentiale bør anerkendes. Den afgrænsende sociale kapital er nødvendig for skabe sammenhængskraft og solidaritet internt i gruppen, mens den brobyggende sociale kapital er helt afgørende for udvikling og fornyelse. Den sociale kapitals historie Begrebet social kapital blev introduceret første gang i 1916 af den amerikanske skolereformator L. J. Hanifan, hvis ærinde var at vise, hvordan menneskers engagement i deres lokalsamfund kan skabe grundlag for en øget mellemmenneskelig kontakt. Social kapital begrebet vandt dog først for alvor indpas i slutningen af det 20. århundrede, og i front for denne udvikling regnes teoretikere som Pierre Bourdieu ( ), James Coleman ( ) og Robert D. Putnam (1941-). Det var særligt i forbindelse med Putnams udgivelser af bøgerne: "Making Democracy Work: Civic Traditions in Modern Italy" (1993) og i særdeleshed "Bowling Alone: The Collapse and Revival of American Community" (2000) at der for alvor kom fart i udforskningen og populariseringen af begrebet. Social kapital og boligområder I en boligområde sammenhæng kan vi forstå den sociale kapital dels som den enkelte beboers afgrænsende netværk, dels den brobyggende kontakt der er mellem forskellige beboergrupper i området det være sig fx på tværs af alder og etnicitet, dels som de brobyggende forbindelser beboerne har ud af boligområdet det være sig fx gennem arbejde, foreningsengagement, frivilligt arbejde eller andet. Med andre ord kan både den afgrænsende og den brobyggende sociale kapital tænkes ind i et boligområde. Begge former for social kapital er af afgørende betydning for den enkelte beboers trivsel og for boligområdet som sådan. De tætte bånd (den afgrænsende sociale kapital) bibringer beboerne social støtte i hverdagen. De svagere bånd (brobyggende social kapital) mellem forskellige beboergrupper og i form af kontakter ud af området er betydningsfulde for udviklingen af generel tillid til andre mennesker, for udviklingen af fællesskabet i boligområdet og i forhold til i fællesskab at opnå ting i boligområdet til glæde for alle beboere. 11

13 Den sociale kapital i et boligområde kan ikke styres af fx en afdelingsbestyrelse, men kan forsøges påvirket gennem forskellige tiltag i boligområdet. Blandt andet kan den brobyggende sociale kapital søges højnet ved at tænke forskellige beboergrupper ind i boligområdets fælles arrangementer, eller boligområdets fysiske miljø kan gentænkes i forhold til, hvordan man bedst fremmer det spontane møde mellem beboere, der ikke kender hinanden i forvejen. Med naboskabet.dk kan man få viden om, hvad beboerne har og savner i området, og hvad der skal til for at styrke den sociale kapital og øge beboernes trivsel i boligområdet. Uanset at teorierne er fastlagt tidligt i projektet er teorierne hele tiden blevet udfordret og afprøvet. Såvel teoretisk som empirisk. Men vi har fundet det væsentligt at fastholde det teoretiske udgangspunkt. Dels er der tale om nogle gennemarbejdede teorier, dels finder vi det forkert og unødvendigt at røre for meget ved selve grundlaget for redskabet i den videreudvikling der er fundet sted i delprojekt 2. 12

14 UDVIKLING AF SPØRGESKEMAER Som nævnt er projektet om social kapital i boligområder bygget op af to delprojekter. Det unikke ved de udviklede spørgeskemaer er derfor, at der er først udviklet ét spørgeskema, der er testet grundigt såvel ved brug af kvantitative som kvalitative metoder samt relevante statistiske metoder. I forlængelse af resultaterne er skemaet tilpasset i flere omgange. Derefter er dette første gennemtestede spørgeskema endnu engang blevet hevet fra hinanden og indholdet på ny testet kvalitativt, kvantitativt og statistisk i forhold til en udvidet beboergruppe. Første delprojekt resulterede i Et spørgeskema. Dette var på dansk og henvendt til personer fra 18 år og ældre Det blev klarlagt at : Spørgeskemaet ikke kunne fungere i kollegier, da samværsformerne der er meget anderledes end i boligområderne sædvanligvis. Endvidere blev det klarlagt at spørgeskemaet ikke uden videre kunne oversættes til andre sprog eller bruges af personer yngre end 18 år. Andet delprojekt resulterede i Et spørgeskema 6-11 år (indlæst på nettet som talende spørgeskema) Et spørgeskema år Et spørgeskema år Et spørgeskema 18+. Dette skema er oversat til: Tyrkisk, bosnisk, arabisk, urdu, somali, farsi, engelsk (Alle voksenskemaerne er indtalt på nettet som talende spørgeskema) Resultatet af andet delprojekt var endvidere, at antallet af temaer blev begrænset fra 9 til 7. De 7 temaer er: 1. Tilfredshed med boligområdet 2. Naboskab i boligområdet 3. Kontakter ud af boligområdet 4. Det fysiske miljø i boligområdet 5. Tryghed i boligområdet, 6. Ressourcer i boligområdet 7. Accepten af forskellighed i boligområdet 13

15 Det blev klarlagt at: Det, der betyder mest for opfattelsen af boligområdet, er alderen, og dermed hvor meget og hvor tæt man er knyttet til boligområdet, og de der bor i dette inkl. familien. De yngste er således knyttet relativt tæt til området, og ofte meget tæt til blokken de bor i. De ældste, der har forladt skolen og står for at flytte hjemmefra, er ofte mere distante i forhold til området. Fra ca. 18 år sker der dog for mange et skift rettet mod videregående uddannelser og arbejde, hvilket betyder, at der er forskel på at være 16 år og 20 år. Alderen har derfor vist sig som nødvendig faktor at tage højde for i formuleringen af spørgsmålene. At etnicitet/kultur ikke har særskilt betydning, men at andre forhold har betydning for brugen af boligområdet. Det kan være at natarbejde medfører behov for ro til at sove om dagen hvilket betyder, at børn og deres venner ikke kan opholde sig i lejligheden i dagtimerne. Det oprindelige spørgeskema skulle derfor ændres også af hensyn til de danske familier. At spørgeskemaerne skulle have forskellig længde afhængig af alder At spørgsmålene i mange tilfælde skulle formuleres en anelse forskelligt for at indfange det samme hos de forskellige grupper. TEST AF SPØRGESKEMAERNE Spørgeskemaerne er testet i flere omgange i begge projekter (se tidligere tidslinjer). 1. Test af de enkelte spørgeskemaer, før en dataindsamling er sat i gang. I det tilfælde er en række personer blevet interviewet på baggrund af deres besvarelser, for at sikre, at der er overensstemmelse mellem det vi tror vi spørger om, og det den enkelte tror der spørges om. 2. Test af spørgeskemaerne i en række boligområder i tre omgange, med henblik på at afdække, hvor godt spørgeskemaerne indfanger den sociale kapital i boligområdet. På baggrund af svarene er der gennemført omfattende statistiske beregninger, der har været med til at afdække, hvilke spørgsmål der var væsentlige for at afdække den sociale kapital. På baggrund af testene er skemaerne blevet tilrettet i flere omgange. Skemaerne er gjort så korte som muligt, ved at fjerne hovedparten af de spørgsmål der ikke er væsentlige for at måle den sociale kapital. I visse tilfælde er der dog forblevet spørgsmål i spørgeskemaerne, fordi de af anden grund blev skønnet væsentlige for boligområderne. 14

16 SPROG Første delprojekt havde ikke en sproglig dimension, så dette aspekt vedrører kun anden projektperiode. Sprogene, der er tilgængelige, er bestemt ud fra to forhold: 1. Hvilke sprog, der er særligt fremherskende i netop de boligområder, der har deltaget i undersøgelsen i projektperioden. 2. Hvilke sprog som generelt er almindelige i boligområderne. Der er tale om næsten identiske forhold, men fx kom urdu til som sprog relativt sent i processen, fordi det ikke var et særligt udbredt sprog i de første mange boligområder vi inddrog. Somali var med på et tidspunkt, men forsvandt grundet lille behov. På et tidspunkt blev somali igen relevant, og det endelige spørgeskema findes derfor på dette sprog. Endelig skal det nævnes, at vietnamesisk på et tidspunkt indgik som sprog, uanset at relativt få talte det sprog i de medvirkende boligområder. Vietnameserne er dog for en stor dels vedkommende katolske, og da vi havde behov for at teste anvendeligheden af spørgeskemaet bredt, ønskede vi også at lade personer med forskellig religiøs baggrund indgå. De endelige spørgeskemaer er dog ikke oversat til vietnamesisk. Behovene vil ændre sig undervejs afhængig af, hvilke grupper der kommer til Danmark og slår sig ned i boligområderne. Meget tyder fx på, at polsk er et sprog, der vil blive væsentligt at oversætte redskabet til. Kontrol af oversættelse Vi har benyttet Dansk Flygtningehjælp - Flygtningehjælpens Tolkeservice til den indledende oversættelse, og tosprogede studerende til kontrol af oversættelsen. Oversættelsen er kontrolleret ved at sidde samlet med kontrollanterne for alle sprog, og spørgsmål for spørgsmål diskutere meningen med spørgsmålet. Formålet med denne kontrol var, at det ikke er nok at sikre en korrekt oversættelse. Det vigtige er at sikre en meningsfuld korrekt oversættelse. Det skal siges, at der er fundet mange rettelser på baggrund af denne kontrol, også rettelser der ikke kan karakteriseres som fejl, men blot meningsforstyrrelser eller upræcist valg af ord, samt ikke mindst forskelle i stil. En oversættelse skal også afspejle stilen i det oversatte, med mindre det giver meningsforstyrrelser. Fx er det danske skema holdt i duform. Det jugoslaviske skema var også holdt i du-form, men måtte ændres til de-form for ikke at virke stødende. 15

17 MEDVIRKENDE BOLIGOMRÅDER I løbet af projektperioden har en meget lang række boligområder stillet sig til rådighed for undersøgelsen. Sammenlagt drejer det sig om 41 boligområder. I første projektperiode deltog 25 områder, men her deltog kun de voksne fra 18 år og opefter og skemaerne blev ikke tilbudt på andre sprog end dansk. I anden delperiode deltog 16 områder. I visse boligområder er der i anden delperiode udtrukket en vis andel af beboerne til at deltage i undersøgelsen, i andre boligområder har alle beboere haft mulighed for at deltage. I anden projektperiode omfatter beboerne ikke blot personer fra 18 år, men personer fra og med 6 år. Skemaerne blev desuden tilbudt på flere forskellige sprog samt med en højtlæsningsfunktion. Spørgeskemaerne er primært testet i boligområder karakteriseret ved blokbyggeri og ved at være almennyttige. Testene omfatter dog også både parcelhusområder og andelsbyggeri samt ejerforeninger. I første projektdel var kun få boligområder fra Jylland. I anden projektperiode har der været boligområder fra alle områder af landet undtagen Fyn. Boligområderne er også fordelt i forhold til større og mindre byer. Dette har været et bevidst ønske, for at sikre at spørgeskemaerne kunne bruges bredt i Danmark. Udover de boligområder der har deltaget i selve udviklingen af spørgeskemaerne undersøgelser gennemført af Rådgivende Sociologer og KAB, har en række boligområder selv gennemført en undersøgelse. Der er tale om i alt mere end 100 afdelinger herunder også et større landdistrikt. Selvom resultaterne fra disse mange selvstændige undersøgelser i mindre grad er brugt i udviklingen, har de tilbagemeldinger, vi har fået fra boligområderne, haft meget stor betydning for det udviklingsarbejde, der er sket i anden del af projektet. Boligområderne har givet tilbagemelding om spørgsmål, der fungerede mindre godt samt vedrørende uklarheder på hjemmesiden, og disse tilbagemeldinger har haft betydning for både udviklingen af spørgeskemaerne og udviklingen af hjemmesiden 16

18 SVARPROCENTER Vi har styret undersøgelserne meget omhyggeligt, og haft tilladelse til at opnå adgang til oplysninger om hvem der boede de forskellige steder, alder, køn og etnicitet. Det betyder, at vi har meget grundig kendskab til hvem der boede i området, kunne fordele spørgeskemaer ret præcist på alder og sprog og følgelig også har god viden om svarprocenten. Generelt: Der er forskel på svarprocenterne fra boligområde til boligområde, uanset at der er gjort et stort stykke arbejde alle steder for at få svarprocenten op Beboere i alderen 6-11 år vil meget gerne svare Beboere i alderen år vil også gerne svare Beboere i alderen år er sværere at få til at deltage. Der er stor forskel på, hvorvidt personer med anden sproglig baggrund end dansk svarer på undersøgelsen. God information om undersøgelsens formål har stor betydning for lyst til at deltage De ældre (+60) vil gerne deltage Generelt har der dog været en jævn stor interesse, så ovenstående er blot grupper der skiller sig lidt ud. Svarprocenten kan gøres op på mange måder. I og med at vi har sendt spørgeskemaer ud til alle i husstanden, dvs. fx både far og mor, er der en del steder, hvor kun den ene har svaret og det påvirker svarprocenten. Tæller man derfor, hvor mange boliger i området der er repræsenteret i undersøgelsen, frem for hvorvidt alle de skemaer, der er uddelt, er besvaret, øges svarprocenten betydeligt. Vi har dog valgt ikke at medtage dette i opgørelserne. I denne rapport har vi valgt at medtage svarprocenter for den undersøgelse i andet delprojekt, der er den sidste egentlige test af spørgeskemaerne. Her blev der gennemført en total beboerundersøgelse i 4 beboelsesområder. Se tabel 1. Procenterne er opgjort således, at antallet af udsendte breve i forhold til antallet af svar giver svarprocenten. 17

19 NRO Tabel 1. Andel svar fordelt på de enkelte grupper, på tværs af boligområde Svar Ikke kontakt Afvisere I alt Procent 6-11 år % år % år % Arabisk % BKS % Engelsk % Farsi % Tyrkisk % Dansk % Det gennemgående er, at børn og unge har en relativ høj svarprocent, mens det svinger noget mere for personer med anden etnisk baggrund end dansk. Ser man på svarprocenten for sidstnævnte gruppe, fremgår det dog, at der er meget vundet ved, at man har spørgeskemaer målrettet til denne gruppe. Den lave svarprocent for sproget engelsk hænger sammen med, at dette skema er givet til alle de, der ikke taler dansk eller andre af de sprog, skemaet er oversat til. Ser man på svarprocenten i de enkelte områder, kan man af nedenstående tabel 2 se, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af beboerne der svarer, uanset at der er presset lige meget på for at få svar i alle fire boligområder. 18

20 NRO Tabel 2. Andel svar fordelt på de enkelte grupper, indenfor det enkelte boligområde Område 1 Område 2 Område 3 Område år 72% (23) 61% (25) 47% (41) 65% (55) år 57% (8) 69% (18) 58% (32) 60% (35) år 64% (9) 50% (9) 54% (20) 43% (16) Arabisk 50% (3) 35% (12) 45% (20) 61% (62) BKS 0 25% (2) 40% (23) 66% (27) Engelsk 14% (3) 30% (14) 46% (43) 32% (18) Farsi 66% (2) 79% (11) 22% (2) 42% (5) Tyrkisk 86% (6) 50% (5) 40% (14) 40% (17) Dansk 77% (205) 51% (130) 67% (205) 63% (207) I forhold til indsamlingsform kan det være relevant at se på, hvordan beboerne har valgt at svare. Og her viser det sig, at man alle steder foretrækker at svare på papir frem for over internettet eller i telefonen. Det skal dog tilføjes, at alle modtog et papirskema med en frankeret svarkuvert samt et brev om, at de enten kunne svare på papirskemaet, svare på nettet ved at bruge en kode eller vente på at blive ringet op. Det tilsendte spørgeskema, har uden tvivl haft betydning for, at mange har valgt at bruge dette frem for at bruge tid i telefonen eller starte computeren op. 19

21 METODE, DESIGN, INDSAMLING, MATERIALE OG PRÆMIER Metode Metodemæssigt er der brugt en række metoder til udvikling af de endelige spørgeskemaer. Det kvalitative materiale er indsamlet dels gennem interviews med personer i boligområderne samt observationer og fotomateriale, dels gennem følgegrupper og interviews med fagpersoner samt via litteraturen. Det kvantitative materiale omfatter svar på de udviklede spørgeskemaer fra sammenlagt 41 boligområder. 25 områder i første delprojekt og 16 boligområder i andet delprojekt. Da der er sket en udvikling af spørgeskemaet for hver fase dvs hver indsamling er der ikke tale om et sammenlagt materiale, men alt i alt er der indsamlet svar fra minimum 8000 personer. Svarene er i nogle tilfælde kun indsamlet telefonisk, i andre tilfælde indsamlet som en kombination af telefon, papir og net. Design Der er arbejdet meget med designet i projektets materialer. Dette har i særlig grad været tilfældet i anden del af projektet, da betydningen af design og tilgængelighed blev tydelig. Papirspørgeskemaerne: For spørgeskemaerne betyder det, at der er tænkt over, hvordan siderne er blevet udformet, hvor meget det enkelte spørgsmål må fylde og brug af skrifttype. Først og fremmest er der dog tænkt over forsiderne. Da man i nogle boligområder vil ønske at få flere i husstanden til at svare på spørgsmålene, og derfor vil aflevere flere spørgeskemaer i samme familie til forskellige aldersgrupper, er det vigtigt at spørgeskemaerne tydeligt adskiller sig fra hinanden, og at det tydeligt fremgår, hvem målgruppen for spørgeskemaerne er. Endelig var det særligt nødvendigt at tænke på designet af børnespørgeskemaerne indeni. En tidligere tanke om at benytte ikoner frem for skriftlige svarmuligheder fx en glad og en sur smiley - måtte ved nærmere afprøvning droppes. For det første viste det sig svært at finde brugbare ikoner, der på tilstrækkelig vis kunne illustrere de ønskede svarmuligheder. For det andet viste de ikoner, der blev fundet sig at være meget værdiladede. Dertil kommer, at det at man fx ikke har venner i et område, ikke behøver være noget, der skal have mærkatet sur smiley, såfremt det er et valg eller man bare har rigtigt mange venner udenfor området. I stedet valgte vi at gøre børneskemaet lidt mere børnevenligt ved at 20

Spørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 12-15 år (Dansk) Kære 12-15- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Naboskabsundersøgelse for Brændgårdsparken 2013

Naboskabsundersøgelse for Brændgårdsparken 2013 Naboskabsundersøgelse for Brændgårdsparken 2013 Afsluttet april 2013 Valgte undersøgelser: Brændgårdsparken 2013 Hovedrapport Indhold: Denne rapport indeholder resultaterne fra naboskabsundersøgelsen Brændgårdsparken

Læs mere

Naboskabsundersøgelse for Stærmosegårds- og Rødegårdsparken

Naboskabsundersøgelse for Stærmosegårds- og Rødegårdsparken Naboskabsundersøgelse for Stærmosegårds- og Rødegårdsparken Afsluttet december 2011 Hovedrapport Valgte undersøgelser: Stærmosegårds- og Rødegårdsparken Indhold: Denne rapport indeholder resultaterne fra

Læs mere

Spørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk)

Spørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk) Spørgeskema Voksne 19-100 (Dansk) Kære beboer Eksempel: 15. Hvor stor en del af et bor du i dit boligområde? Hele et Over halvdelen af et Under halvdelen af et 1 måned eller mindre www.naboskabet.dk

Læs mere

Naboskabsundersøgelse for Hvissinge 2013

Naboskabsundersøgelse for Hvissinge 2013 Naboskabsundersøgelse for Hvissinge 2013 Afsluttet oktober 2013 Søgekriterier: Valgte undersøgelser: Hvissinge 2013 Delrapport - Voksne Indhold: Denne delrapport indeholder et deludtræk af naboskabsundersøgelsen

Læs mere

Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011

Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011 Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011 Afsluttet oktober 2011 Hovedrapport Valgte undersøgelser: Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012

Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012 Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012 Generelt I foråret 2009 og igen i foråret 2012 gennemførte ABC-medarbejderne sammen med afdelingsbestyrelserne Naboskabsundersøgelsen i de boligområder,

Læs mere

Afrapportering for fase 2 første kvantitative test. i projektet

Afrapportering for fase 2 første kvantitative test. i projektet Afrapportering for fase 2 første kvantitative test. i projektet Social kapital i boligområder, blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk (BUE) Januar 2008 Nørregård-Nielsen

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Afrapportering for fase 3 anden kvantitative test. i projektet

Afrapportering for fase 3 anden kvantitative test. i projektet Afrapportering for fase 3 anden kvantitative test. i projektet Social kapital i boligområder, blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk (BUE) August 2008 Nørregård-Nielsen

Læs mere

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November 2014, 1.udgave I denne vejledning

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

December i ungdomsboliger

December i ungdomsboliger December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2010

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2010 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 1 Svarprocent: 83% ( besvarelser ud af 24 mulige) Områderapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger Hvordan

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 : Gennemgribende udv. Forstyrrelser, Aspergers, ADHD Svarprocent: 54% (13 besvarelser ud af 24 mulige) Områderapport Indhold og forord

Læs mere

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune 2015 Frederikssund Kommune RAPPORT OM KOMMUNIKATION OG KONTAKT BORGERUNDERSØGELSE 2015 PROMONITOR www.promonitor.net Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 4 Undersøgelsens sikkerhed... 5 Om indeks...

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15

Læs mere

Københavns Kommune. Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns kommune

Københavns Kommune. Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns kommune Københavns Kommune Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns kommune April 2006 Københavns Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE IBOLIGSOCIA- LE PROJEKTER IKØBENHAVNS KOMMUNE April 2006 Åboulevarden

Læs mere

Bilag 4. Beskrivelse af test og målinger af kvalitet (front end)

Bilag 4. Beskrivelse af test og målinger af kvalitet (front end) Bilag 4 Beskrivelse af test og målinger af kvalitet (front end) 1. Kvalitetsmålene Kunden ønsker, at websitet skal opfylde følgende kvaliteter, som vi kort uddyber vores tilgang til. Sjovt og originalt

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 1 Baggrund og formål med undersøgelsen 2 2 Sammenfatning: Skoleområdet 3 3 Sammenfatning: SFO-området 4 4 Om dataindsamlingen 5 5 Læsevejledning 6 6 Skoleområdet

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Mette

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Kom ind i naboskabet

Kom ind i naboskabet Kom ind i naboskabet 2 Velkommen til naboskabet.dk! At bo godt er vigtigt for os alle og forholdet til vores naboer, fællesskabet og den almindelige trivsel i boligområdet betyder meget for, om vi synes,

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 62 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 48% Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 78 PATIENTOPLEVETKVALITET 3 Svarprocent: 6% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 69 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 53% Patientoplevetkvalitet 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning og svarprocent Side 05 Afsnit 03 Dagplejen

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen. 8. kreds

Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen. 8. kreds Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen 8. kreds 2 Indledning Danmarks almene boliger har igennem tiden været en meget væsentlig del af løsningen, når borgere med en anden baggrund

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø 44% af lederne angiver, at de i høj eller meget høj kan løse deres arbejde som leder inden for de rammer de er givet.

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Indledning Om undersøgelsen Undersøgelsen er udsendt via e-mail, til Ringsted Kommunes Borgerpanel. Deltagernes

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere