Første samt anden projektperiode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Første samt anden projektperiode"

Transkript

1 Opsamlende afrapportering for det samlede projekt: Social kapital i boligområder, blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk Første samt anden projektperiode Rådgivende Sociologer ApS. Februar 2009

2 Tak Stor tak skal rettes til konsulent Marie Louise Widding, der stod for første del af projektet, samt bistod afgørende ved skalavalideringerne og tilretning af spørgeskemaerne. Og tak til Svend Kreiner der ligeledes bistod med assistance i forhold til at få skalaerne statistisk valideret. Tak skal rettes til de personer der har brugt tid i styregruppen, og inspireret og guidet projektet. Tak skal også rettes til de mange mennesker, der på forskellig tid har indgået i faglige følgegrupper eller ladet sig udspørge om relevant viden i forhold til projektet. Endelig skal der lyde en meget stor tak til de beboere og beboerforeninger, der rundt i landet har deltaget i udviklingen af spørgeskemaerne, ved at lade sig observere, interviewe og besvare spørgsmål omkring deres oplevelse af naboer, kontakter udenfor området, det sociale liv, de grønne områder med meget mere. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE RAPPORTENS OPBYGNING... 3 FORMÅL MED PROJEKTET... 4 PROJEKTETS FASER OG TIDSLINJE... 5 Delprojekt Delprojekt PROJEKTETS RESULTATER... 8 SOCIAL KAPITAL - DET TEORETISKE AFSÆT UDVIKLING AF SPØRGESKEMAER TEST AF SPØRGESKEMAERNE SPROG Kontrol af oversættelse MEDVIRKENDE BOLIGOMRÅDER SVARPROCENTER METODE, DESIGN, INDSAMLING, MATERIALE OG PRÆMIER Metode Design Indsamling Materialer Præmier OPLÆSNINGSMODULET BØRNS DELTAGELSE I UNDERSØGELSEN SPØRGESKEMAVALIDERING HVAD ER EN SKALA? Skala 1. Tilfredshedskalaen Skala 2: Naboskab i boligområdet Skala 3. Kontakter udenfor boligområdet - den brobyggende sociale kapital Skala 4. Det fysiske miljø i boligområdet Skala 5. Tryghed i boligområdet Skala 6. Ressourcer i boligområdet Skala 7. Accept af forskellighed i boligområdet HVOR KAN DER DANNES SKALAER? SAMMENLIGNELIGHED MELLEM DET NYE OG DET GAMLE SPØRGESKEMA INSPIRATIONSKATALOGET FORVENTNINGER TIL DET FREMTIDIGE ARBEJDE MED NABOSKABET.DK BILAG 1 : SPØRGESKEMAER TIL PERSONER OVER 18 ÅR BILAG 2 SPØRGESKEMAER TIL PERSONER I ALDEREN ÅR BILAG 3 SPØRGESKEMAER TIL PERSONER I ALDEREN ÅR BILAG 4 SPØRGESKEMAER TIL PERSONER I ALDEREN 6-11 ÅR BILAG 5:DET OPRINDELIGE SPØRGESKEMA FRA FØRSTE PROJEKTFASE

4 RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten er opbygget således: Kort redegørelse for projektets formål. Kort redegørelse for projektets resultater. Oversigt over alle projektets faser. Beskrivelse af udvikling af de spørgeskemaer, der er anvendt i den kvantitative dataindsamling, til henholdsvis voksne, børn og unge. Beskrivelse af en række indsamlingsspecifikke emner såsom deltagende boligområder, udtræk af deltagere, oversættelser og den praktiske gennemførelse af undersøgelsen, samt svarprocenter på undersøgelsen. Skalavalideringer. Inspirationskataloget. Forventninger til det fremtidige arbejde med Naboskabet.dk BILAG: De endelige spørgeskemaer. 3

5 FORMÅL MED PROJEKTET Med naboskabet.dk har ethvert boligområde fået et redskab, med hvilket de gratis kan måle på områdets sociale kapital. Hvor man tidligere kun har inddraget de mere hårde data om et boligområde (fx oplysninger om alder, arbejdsstilling, bruttoindkomst, mm.), kan man med naboskabet.dk få et mål på de mere bløde data for et boligområde et mål på de menneskelige ressourcer. Fordelen ved at måle også på de bløde data er, at man derved kan afdække ressourcer, som ikke kan erkendes udelukkende ud fra socioøkonomiske forhold. Formålet med det samlede projekt om social kapital i boligområder er at: Skabe større indsigt i den sociale kapitals betydning generelt, i forhold til det at bo (fx adfærd og holdninger hertil, trivsel, oplevet boligværdi mv.) Udvikle et redskab, hvormed et boligområde, en boligforening m.m. løbende kan måle graden af social kapital. Redskabet gratis skal kunne benyttes af alle boligområder. Redskabet kan anvise praktiske handlemuligheder, som kan bidrage til at højne den sociale kapital. Projektet om social kapital i boligområder er i hele projektperioden fra 2004 til 2008 støttet af Realdania og KAB. I projektets anden del er der desuden givet støtte fra Velfærdsministeriet, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration samt Landsbyggefonden. Projektet er udført af medarbejdere i Boligselskabet KAB samt medarbejdere fra Rådgivende Sociologer (RSO) 1. Den tekniske udvikling af redskabet i anden projektdel er gennemført af Emil Sørensen. Anders Søndergaard har medvirket til udvikling af layout samt overførsel af data fra det gamle skema til det nye. 1 Rådgivende Sociologer hed i perioden 2007 samt halvdelen af 2008 Nørregård-Nielsen & Rosenmeier Aps. Dette navn fremgår derfor visse steder i tidligere rapporter. 4

6 PROJEKTETS FASER OG TIDSLINJE Projektet om social kapital i boligområder falder i to delprojekter. Hvert delprojekt er bygget op af 4 faser, idet faserne er meget forskellige i de to delprojekter. Hver fase er beskrevet i en rapport. Det er muligt at se samtlige tidligere rapporter på følgende hjemmeside: Her er rapporterne opdelt i henholdsvis rapporter vedrørende første delprojekt (naboskabet) og andet delprojekt (BUE-projektet). Delprojekt 1 Delprojekt 1 er gennemført i perioden For tidslinje og progression i projektet se figur 1. Projektet består af en udvikling af et spørgeskema til voksne over 18 år i boligområder rundt i Danmark samt et idékatalog der kan give inspiration til det videre arbejde med at styrke den sociale kapital i boligområdet. Spørgeskemaet er udviklet i løbet af en række test- og indsamlingsperioder. Spørgeskemaet i sin endelige version kan ses som bilag 5. Efter at spørgeskema og inspirationskatalog havde været i brug i en periode, blev der afdækket visse mangler og steder, der ganske vist fungerer efter hensigten, men alligevel med fordel kan opdateres og styrkes. Med skemaet: Nogle af spørgsmålene er for nærgående og vækker irritation. Med målgruppen: Boligområderne mangler både at kunne inddrage flere sproggrupper og børn og unge i undersøgelser af den sociale kapital i boligområdet. Med inspirationskataloget: Det indeholder væsentlige oplysninger men er svært at navigere rundt i, og opbygget lidt uhensigtsmæssigt. 5

7 RSO Figur 1: Tidslinje og indhold for delprojekt 1: Social kapital i boligområder Delprojekt 2 Delprojekt 2 er gennemført i perioden For tidslinje og progression i projektet se figur 2. På baggrund af det oprindelige spørgeskema er der udviklet et skema der omfatter voksne mere bredt uanset sprog. Visse spørgsmål er omformuleret, andre taget ud og nogle kommet til. Derudover er der udviklet spørgeskemaer til tre aldersgrupper: 6-11 år, år og år. Desuden er inspirationskataloget genovervejet og bygget op på en anden måde og endeligt er der arbejdet meget med layout og brugervenlighed af website, inspirationskatalog og spørgeskema på baggrund af de indhøstede erfaringer. Hvert delprojekt er bygget op af 4 faser, idet faserne er meget forskellige i de to delprojekter. Hver fase er beskrevet i en rapport. Det er muligt at se samtlige tidligere rapporter på følgende hjemmeside: Her er rapporterne opdelt i henholdsvis rapporter vedrørende første delprojekt og andet delprojekt. 6

8 NRO Figur 2: Tidslinje og indhold for delprojekt 2: Social kapital i boligområder blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk (BUE) 7

9 PROJEKTETS RESULTATER Resultatet af projektet Social Kapital i boligområder kan ses på hjemmesiden På denne side kan interesserede boligområder gratis oprette sig som brugere og få vejledning i, hvordan man gennemfører en undersøgelse af den sociale kapital i området. En undersøgelse består af en spørgeskemaundersøgelse, der enten kan gennemføres ved at: o udsende papirspørgeskemaer (oversat til en række sprog) o udsende koder til besvarelse på nettet (indeholder flere sprog samt højtlæsningsfunktion) o gennemføre telefoninterviews o en kombination af disse. En rapportmodul hvor man kan downloade: o En hovedrapport med alle resultater samt vejledning til læsning af rapport og det videre arbejde. Rapporten indeholder også svar på kønsforskelle i data o Delrapport omfattende grupper såfremt der er mere end 10 i gruppen o Sammenlignende rapporter, enten med tidligere undersøgelser fra samme område, eller med andre områder der bebyggelsesmæssigt minder om området. o Et bilag, hvor alle de kommentarer beboerne har skrevet fremgår o Et ark der indeholder alle trafiklys på et excelark til brug for sammenligninger. En mulighed for at forskere med behørig tilladelse fra datatilsynet kan downloade anonymiserede data Inspirationskataloget der indeholder gode råd til hvordan boligområderne kan arbejde med at udvikle og styrke områdets sociale kapital. Manualer til brug for boligområderne der i kort form gennemgår brugen af redskabet for at gøre det så let anvendeligt som muligt. Når en undersøgelse er gennemført, udskrives der en rapport, der indeholder besvarelser samt vejledning i hvordan man kan arbejde med de mange svar. Der er endvidere mulighed for at udskrive delrapporter indeholdende svar fra særlige grupper, såfremt der er min. 10 svar i den valgte gruppe. Endelig har man som nævnt - mulighed for at søge gode råd og ideer på hjemmesiden, hvor der er en række forslag og henvisninger til, hvordan man kommer videre. 8

10 Resultatet af projektet om social kapital i boligområder er således en meget lavpraktisk website indeholdende nogle veldokumenterede spørgeskemaer samt konkrete forslag, der gør det muligt ikke bare at måle den sociale kapital, men også at arbejde videre med resultaterne, selv når man er en forening baseret på frivillige kræfter. Hjemmesiden, som den fremtræder nu på har været igennem en længere udviklingsfase. Efter den første projektperiode fremstod hjemmesiden med mange af de samme grundfunktioner som det der ses i det færdige produkt, men både erfaringerne fra anden projektperiode og tilbagemeldingerne fra de boligområder, der gjorde brug af det første spørgeskema og hjemmesiden, har ført til ændringer og forbedringer samt et betydeligt layoutmæssigt løft. 9

11 SOCIAL KAPITAL - DET TEORETISKE AFSÆT Her gives en kort introduktion til den teori, som ligger til grund for naboskabet.dk både den mere grundlæggende teori og den videreudvikling og tilpasning, som er foretaget for at kunne anvende naboskabet.dk til at måle den sociale kapital i boligområder 2. Sociale netværk har værdi. Det er den centrale præmis indenfor teorierne om social kapital. Et menneske med et godt netværk vil fx have bedre adgang til social støtte eller have nemmere ved at få et godt arbejde, en god bolig osv. Regnestykket 2+2 = 5 illustrerer fint dette forhold; at indgåelsen i netværk vil have et oftest positivt afkast for det enkelte menneske i form af social kapital, samt at man som menneske, ved at indgå i sociale netværk, får lettere ved at forfølge både individuelle og kollektive mål. Den sociale kapital er et udtryk for en sammenhængskraft i fx nationer, samfund og organisationer. Ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, får mennesker adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed. Den sociale kapital udgør på denne måde en ressource, der rækker udover det blotte fællesskab: en produktiv kraft, der gør fx et boligområde til andet og mere end en samling mennesker, der hver især forfølger egne mål. At social kapital opstår i netværk af sociale relationer betyder, at social kapital skal forstås som en ressource, der findes mellem mennesker, og ikke i det enkelte menneske. Et menneske, der står alene i verden, har altså ingen tilgang til social kapital. Den sociale kapital har derfor også en potentiel skyggeside. Fx kan følgerne være stigmatisering og eksklusion for det menneske, der ikke er ordentligt integreret i et netværk, og som således oplever en ringe tilgang til social kapital. Afgrænsende og brobyggende social kapital Putnam opererer med to former for social kapital: den afgrænsende sociale kapital og den brobyggende sociale kapital. Afgrænsende social kapital bygger på stærke sociale bånd mellem de mennesker, der indgår i netværket, og som ligner hinanden i kraft af fx deres sociale status, stillingskategori eller etniske baggrund - altså homogene grupper. Sådanne grupper vil grundet deres fælles identitet typisk afgrænse 2 For mere uddybning af det teoretiske afsæt henviser vi til det indledende litteraturstudie samt rapport i fra februar Begge kan findes på 10

12 sig skarpt overfor omverdenen. Brobyggende social kapital derimod bygger på stærke sociale bånd udadtil og inkluderer mennesker med forskellig baggrund fra forskellige sociale lag. Denne form for social kapital går på tværs af de mere homogene fællesskaber, og danner på denne måde grobund for udvidede identiteter med adgang til en bred vifte af informationer og muligheder. Både den afgrænsende og den brobyggende sociale kapitals potentiale bør anerkendes. Den afgrænsende sociale kapital er nødvendig for skabe sammenhængskraft og solidaritet internt i gruppen, mens den brobyggende sociale kapital er helt afgørende for udvikling og fornyelse. Den sociale kapitals historie Begrebet social kapital blev introduceret første gang i 1916 af den amerikanske skolereformator L. J. Hanifan, hvis ærinde var at vise, hvordan menneskers engagement i deres lokalsamfund kan skabe grundlag for en øget mellemmenneskelig kontakt. Social kapital begrebet vandt dog først for alvor indpas i slutningen af det 20. århundrede, og i front for denne udvikling regnes teoretikere som Pierre Bourdieu ( ), James Coleman ( ) og Robert D. Putnam (1941-). Det var særligt i forbindelse med Putnams udgivelser af bøgerne: "Making Democracy Work: Civic Traditions in Modern Italy" (1993) og i særdeleshed "Bowling Alone: The Collapse and Revival of American Community" (2000) at der for alvor kom fart i udforskningen og populariseringen af begrebet. Social kapital og boligområder I en boligområde sammenhæng kan vi forstå den sociale kapital dels som den enkelte beboers afgrænsende netværk, dels den brobyggende kontakt der er mellem forskellige beboergrupper i området det være sig fx på tværs af alder og etnicitet, dels som de brobyggende forbindelser beboerne har ud af boligområdet det være sig fx gennem arbejde, foreningsengagement, frivilligt arbejde eller andet. Med andre ord kan både den afgrænsende og den brobyggende sociale kapital tænkes ind i et boligområde. Begge former for social kapital er af afgørende betydning for den enkelte beboers trivsel og for boligområdet som sådan. De tætte bånd (den afgrænsende sociale kapital) bibringer beboerne social støtte i hverdagen. De svagere bånd (brobyggende social kapital) mellem forskellige beboergrupper og i form af kontakter ud af området er betydningsfulde for udviklingen af generel tillid til andre mennesker, for udviklingen af fællesskabet i boligområdet og i forhold til i fællesskab at opnå ting i boligområdet til glæde for alle beboere. 11

13 Den sociale kapital i et boligområde kan ikke styres af fx en afdelingsbestyrelse, men kan forsøges påvirket gennem forskellige tiltag i boligområdet. Blandt andet kan den brobyggende sociale kapital søges højnet ved at tænke forskellige beboergrupper ind i boligområdets fælles arrangementer, eller boligområdets fysiske miljø kan gentænkes i forhold til, hvordan man bedst fremmer det spontane møde mellem beboere, der ikke kender hinanden i forvejen. Med naboskabet.dk kan man få viden om, hvad beboerne har og savner i området, og hvad der skal til for at styrke den sociale kapital og øge beboernes trivsel i boligområdet. Uanset at teorierne er fastlagt tidligt i projektet er teorierne hele tiden blevet udfordret og afprøvet. Såvel teoretisk som empirisk. Men vi har fundet det væsentligt at fastholde det teoretiske udgangspunkt. Dels er der tale om nogle gennemarbejdede teorier, dels finder vi det forkert og unødvendigt at røre for meget ved selve grundlaget for redskabet i den videreudvikling der er fundet sted i delprojekt 2. 12

14 UDVIKLING AF SPØRGESKEMAER Som nævnt er projektet om social kapital i boligområder bygget op af to delprojekter. Det unikke ved de udviklede spørgeskemaer er derfor, at der er først udviklet ét spørgeskema, der er testet grundigt såvel ved brug af kvantitative som kvalitative metoder samt relevante statistiske metoder. I forlængelse af resultaterne er skemaet tilpasset i flere omgange. Derefter er dette første gennemtestede spørgeskema endnu engang blevet hevet fra hinanden og indholdet på ny testet kvalitativt, kvantitativt og statistisk i forhold til en udvidet beboergruppe. Første delprojekt resulterede i Et spørgeskema. Dette var på dansk og henvendt til personer fra 18 år og ældre Det blev klarlagt at : Spørgeskemaet ikke kunne fungere i kollegier, da samværsformerne der er meget anderledes end i boligområderne sædvanligvis. Endvidere blev det klarlagt at spørgeskemaet ikke uden videre kunne oversættes til andre sprog eller bruges af personer yngre end 18 år. Andet delprojekt resulterede i Et spørgeskema 6-11 år (indlæst på nettet som talende spørgeskema) Et spørgeskema år Et spørgeskema år Et spørgeskema 18+. Dette skema er oversat til: Tyrkisk, bosnisk, arabisk, urdu, somali, farsi, engelsk (Alle voksenskemaerne er indtalt på nettet som talende spørgeskema) Resultatet af andet delprojekt var endvidere, at antallet af temaer blev begrænset fra 9 til 7. De 7 temaer er: 1. Tilfredshed med boligområdet 2. Naboskab i boligområdet 3. Kontakter ud af boligområdet 4. Det fysiske miljø i boligområdet 5. Tryghed i boligområdet, 6. Ressourcer i boligområdet 7. Accepten af forskellighed i boligområdet 13

15 Det blev klarlagt at: Det, der betyder mest for opfattelsen af boligområdet, er alderen, og dermed hvor meget og hvor tæt man er knyttet til boligområdet, og de der bor i dette inkl. familien. De yngste er således knyttet relativt tæt til området, og ofte meget tæt til blokken de bor i. De ældste, der har forladt skolen og står for at flytte hjemmefra, er ofte mere distante i forhold til området. Fra ca. 18 år sker der dog for mange et skift rettet mod videregående uddannelser og arbejde, hvilket betyder, at der er forskel på at være 16 år og 20 år. Alderen har derfor vist sig som nødvendig faktor at tage højde for i formuleringen af spørgsmålene. At etnicitet/kultur ikke har særskilt betydning, men at andre forhold har betydning for brugen af boligområdet. Det kan være at natarbejde medfører behov for ro til at sove om dagen hvilket betyder, at børn og deres venner ikke kan opholde sig i lejligheden i dagtimerne. Det oprindelige spørgeskema skulle derfor ændres også af hensyn til de danske familier. At spørgeskemaerne skulle have forskellig længde afhængig af alder At spørgsmålene i mange tilfælde skulle formuleres en anelse forskelligt for at indfange det samme hos de forskellige grupper. TEST AF SPØRGESKEMAERNE Spørgeskemaerne er testet i flere omgange i begge projekter (se tidligere tidslinjer). 1. Test af de enkelte spørgeskemaer, før en dataindsamling er sat i gang. I det tilfælde er en række personer blevet interviewet på baggrund af deres besvarelser, for at sikre, at der er overensstemmelse mellem det vi tror vi spørger om, og det den enkelte tror der spørges om. 2. Test af spørgeskemaerne i en række boligområder i tre omgange, med henblik på at afdække, hvor godt spørgeskemaerne indfanger den sociale kapital i boligområdet. På baggrund af svarene er der gennemført omfattende statistiske beregninger, der har været med til at afdække, hvilke spørgsmål der var væsentlige for at afdække den sociale kapital. På baggrund af testene er skemaerne blevet tilrettet i flere omgange. Skemaerne er gjort så korte som muligt, ved at fjerne hovedparten af de spørgsmål der ikke er væsentlige for at måle den sociale kapital. I visse tilfælde er der dog forblevet spørgsmål i spørgeskemaerne, fordi de af anden grund blev skønnet væsentlige for boligområderne. 14

16 SPROG Første delprojekt havde ikke en sproglig dimension, så dette aspekt vedrører kun anden projektperiode. Sprogene, der er tilgængelige, er bestemt ud fra to forhold: 1. Hvilke sprog, der er særligt fremherskende i netop de boligområder, der har deltaget i undersøgelsen i projektperioden. 2. Hvilke sprog som generelt er almindelige i boligområderne. Der er tale om næsten identiske forhold, men fx kom urdu til som sprog relativt sent i processen, fordi det ikke var et særligt udbredt sprog i de første mange boligområder vi inddrog. Somali var med på et tidspunkt, men forsvandt grundet lille behov. På et tidspunkt blev somali igen relevant, og det endelige spørgeskema findes derfor på dette sprog. Endelig skal det nævnes, at vietnamesisk på et tidspunkt indgik som sprog, uanset at relativt få talte det sprog i de medvirkende boligområder. Vietnameserne er dog for en stor dels vedkommende katolske, og da vi havde behov for at teste anvendeligheden af spørgeskemaet bredt, ønskede vi også at lade personer med forskellig religiøs baggrund indgå. De endelige spørgeskemaer er dog ikke oversat til vietnamesisk. Behovene vil ændre sig undervejs afhængig af, hvilke grupper der kommer til Danmark og slår sig ned i boligområderne. Meget tyder fx på, at polsk er et sprog, der vil blive væsentligt at oversætte redskabet til. Kontrol af oversættelse Vi har benyttet Dansk Flygtningehjælp - Flygtningehjælpens Tolkeservice til den indledende oversættelse, og tosprogede studerende til kontrol af oversættelsen. Oversættelsen er kontrolleret ved at sidde samlet med kontrollanterne for alle sprog, og spørgsmål for spørgsmål diskutere meningen med spørgsmålet. Formålet med denne kontrol var, at det ikke er nok at sikre en korrekt oversættelse. Det vigtige er at sikre en meningsfuld korrekt oversættelse. Det skal siges, at der er fundet mange rettelser på baggrund af denne kontrol, også rettelser der ikke kan karakteriseres som fejl, men blot meningsforstyrrelser eller upræcist valg af ord, samt ikke mindst forskelle i stil. En oversættelse skal også afspejle stilen i det oversatte, med mindre det giver meningsforstyrrelser. Fx er det danske skema holdt i duform. Det jugoslaviske skema var også holdt i du-form, men måtte ændres til de-form for ikke at virke stødende. 15

17 MEDVIRKENDE BOLIGOMRÅDER I løbet af projektperioden har en meget lang række boligområder stillet sig til rådighed for undersøgelsen. Sammenlagt drejer det sig om 41 boligområder. I første projektperiode deltog 25 områder, men her deltog kun de voksne fra 18 år og opefter og skemaerne blev ikke tilbudt på andre sprog end dansk. I anden delperiode deltog 16 områder. I visse boligområder er der i anden delperiode udtrukket en vis andel af beboerne til at deltage i undersøgelsen, i andre boligområder har alle beboere haft mulighed for at deltage. I anden projektperiode omfatter beboerne ikke blot personer fra 18 år, men personer fra og med 6 år. Skemaerne blev desuden tilbudt på flere forskellige sprog samt med en højtlæsningsfunktion. Spørgeskemaerne er primært testet i boligområder karakteriseret ved blokbyggeri og ved at være almennyttige. Testene omfatter dog også både parcelhusområder og andelsbyggeri samt ejerforeninger. I første projektdel var kun få boligområder fra Jylland. I anden projektperiode har der været boligområder fra alle områder af landet undtagen Fyn. Boligområderne er også fordelt i forhold til større og mindre byer. Dette har været et bevidst ønske, for at sikre at spørgeskemaerne kunne bruges bredt i Danmark. Udover de boligområder der har deltaget i selve udviklingen af spørgeskemaerne undersøgelser gennemført af Rådgivende Sociologer og KAB, har en række boligområder selv gennemført en undersøgelse. Der er tale om i alt mere end 100 afdelinger herunder også et større landdistrikt. Selvom resultaterne fra disse mange selvstændige undersøgelser i mindre grad er brugt i udviklingen, har de tilbagemeldinger, vi har fået fra boligområderne, haft meget stor betydning for det udviklingsarbejde, der er sket i anden del af projektet. Boligområderne har givet tilbagemelding om spørgsmål, der fungerede mindre godt samt vedrørende uklarheder på hjemmesiden, og disse tilbagemeldinger har haft betydning for både udviklingen af spørgeskemaerne og udviklingen af hjemmesiden 16

18 SVARPROCENTER Vi har styret undersøgelserne meget omhyggeligt, og haft tilladelse til at opnå adgang til oplysninger om hvem der boede de forskellige steder, alder, køn og etnicitet. Det betyder, at vi har meget grundig kendskab til hvem der boede i området, kunne fordele spørgeskemaer ret præcist på alder og sprog og følgelig også har god viden om svarprocenten. Generelt: Der er forskel på svarprocenterne fra boligområde til boligområde, uanset at der er gjort et stort stykke arbejde alle steder for at få svarprocenten op Beboere i alderen 6-11 år vil meget gerne svare Beboere i alderen år vil også gerne svare Beboere i alderen år er sværere at få til at deltage. Der er stor forskel på, hvorvidt personer med anden sproglig baggrund end dansk svarer på undersøgelsen. God information om undersøgelsens formål har stor betydning for lyst til at deltage De ældre (+60) vil gerne deltage Generelt har der dog været en jævn stor interesse, så ovenstående er blot grupper der skiller sig lidt ud. Svarprocenten kan gøres op på mange måder. I og med at vi har sendt spørgeskemaer ud til alle i husstanden, dvs. fx både far og mor, er der en del steder, hvor kun den ene har svaret og det påvirker svarprocenten. Tæller man derfor, hvor mange boliger i området der er repræsenteret i undersøgelsen, frem for hvorvidt alle de skemaer, der er uddelt, er besvaret, øges svarprocenten betydeligt. Vi har dog valgt ikke at medtage dette i opgørelserne. I denne rapport har vi valgt at medtage svarprocenter for den undersøgelse i andet delprojekt, der er den sidste egentlige test af spørgeskemaerne. Her blev der gennemført en total beboerundersøgelse i 4 beboelsesområder. Se tabel 1. Procenterne er opgjort således, at antallet af udsendte breve i forhold til antallet af svar giver svarprocenten. 17

19 NRO Tabel 1. Andel svar fordelt på de enkelte grupper, på tværs af boligområde Svar Ikke kontakt Afvisere I alt Procent 6-11 år % år % år % Arabisk % BKS % Engelsk % Farsi % Tyrkisk % Dansk % Det gennemgående er, at børn og unge har en relativ høj svarprocent, mens det svinger noget mere for personer med anden etnisk baggrund end dansk. Ser man på svarprocenten for sidstnævnte gruppe, fremgår det dog, at der er meget vundet ved, at man har spørgeskemaer målrettet til denne gruppe. Den lave svarprocent for sproget engelsk hænger sammen med, at dette skema er givet til alle de, der ikke taler dansk eller andre af de sprog, skemaet er oversat til. Ser man på svarprocenten i de enkelte områder, kan man af nedenstående tabel 2 se, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af beboerne der svarer, uanset at der er presset lige meget på for at få svar i alle fire boligområder. 18

20 NRO Tabel 2. Andel svar fordelt på de enkelte grupper, indenfor det enkelte boligområde Område 1 Område 2 Område 3 Område år 72% (23) 61% (25) 47% (41) 65% (55) år 57% (8) 69% (18) 58% (32) 60% (35) år 64% (9) 50% (9) 54% (20) 43% (16) Arabisk 50% (3) 35% (12) 45% (20) 61% (62) BKS 0 25% (2) 40% (23) 66% (27) Engelsk 14% (3) 30% (14) 46% (43) 32% (18) Farsi 66% (2) 79% (11) 22% (2) 42% (5) Tyrkisk 86% (6) 50% (5) 40% (14) 40% (17) Dansk 77% (205) 51% (130) 67% (205) 63% (207) I forhold til indsamlingsform kan det være relevant at se på, hvordan beboerne har valgt at svare. Og her viser det sig, at man alle steder foretrækker at svare på papir frem for over internettet eller i telefonen. Det skal dog tilføjes, at alle modtog et papirskema med en frankeret svarkuvert samt et brev om, at de enten kunne svare på papirskemaet, svare på nettet ved at bruge en kode eller vente på at blive ringet op. Det tilsendte spørgeskema, har uden tvivl haft betydning for, at mange har valgt at bruge dette frem for at bruge tid i telefonen eller starte computeren op. 19

21 METODE, DESIGN, INDSAMLING, MATERIALE OG PRÆMIER Metode Metodemæssigt er der brugt en række metoder til udvikling af de endelige spørgeskemaer. Det kvalitative materiale er indsamlet dels gennem interviews med personer i boligområderne samt observationer og fotomateriale, dels gennem følgegrupper og interviews med fagpersoner samt via litteraturen. Det kvantitative materiale omfatter svar på de udviklede spørgeskemaer fra sammenlagt 41 boligområder. 25 områder i første delprojekt og 16 boligområder i andet delprojekt. Da der er sket en udvikling af spørgeskemaet for hver fase dvs hver indsamling er der ikke tale om et sammenlagt materiale, men alt i alt er der indsamlet svar fra minimum 8000 personer. Svarene er i nogle tilfælde kun indsamlet telefonisk, i andre tilfælde indsamlet som en kombination af telefon, papir og net. Design Der er arbejdet meget med designet i projektets materialer. Dette har i særlig grad været tilfældet i anden del af projektet, da betydningen af design og tilgængelighed blev tydelig. Papirspørgeskemaerne: For spørgeskemaerne betyder det, at der er tænkt over, hvordan siderne er blevet udformet, hvor meget det enkelte spørgsmål må fylde og brug af skrifttype. Først og fremmest er der dog tænkt over forsiderne. Da man i nogle boligområder vil ønske at få flere i husstanden til at svare på spørgsmålene, og derfor vil aflevere flere spørgeskemaer i samme familie til forskellige aldersgrupper, er det vigtigt at spørgeskemaerne tydeligt adskiller sig fra hinanden, og at det tydeligt fremgår, hvem målgruppen for spørgeskemaerne er. Endelig var det særligt nødvendigt at tænke på designet af børnespørgeskemaerne indeni. En tidligere tanke om at benytte ikoner frem for skriftlige svarmuligheder fx en glad og en sur smiley - måtte ved nærmere afprøvning droppes. For det første viste det sig svært at finde brugbare ikoner, der på tilstrækkelig vis kunne illustrere de ønskede svarmuligheder. For det andet viste de ikoner, der blev fundet sig at være meget værdiladede. Dertil kommer, at det at man fx ikke har venner i et område, ikke behøver være noget, der skal have mærkatet sur smiley, såfremt det er et valg eller man bare har rigtigt mange venner udenfor området. I stedet valgte vi at gøre børneskemaet lidt mere børnevenligt ved at 20

Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011

Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011 Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011 Afsluttet oktober 2011 Hovedrapport Valgte undersøgelser: Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Afrapportering for fase 3 anden kvantitative test. i projektet

Afrapportering for fase 3 anden kvantitative test. i projektet Afrapportering for fase 3 anden kvantitative test. i projektet Social kapital i boligområder, blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk (BUE) August 2008 Nørregård-Nielsen

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken Aalborg Universitet Sociologi 6. semester 2013 Skrevet af: Camilla Neve Lieknins, Christina Lissa Jakobsen, Mathilde Gammelgaard,

Læs mere

Resultater spørgeskemaundersøgelse:

Resultater spørgeskemaundersøgelse: Resultater spørgeskemaundersøgelse: Status opgjort 4. dec. 2013: 43 besvarelser + 6 eksterne besvarelser (de eksterne besvarelser vil i det nedenstående være angivet med rødt og er ikke regnet med i evt.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Unge i surveyundersøgelser

Unge i surveyundersøgelser Unge i surveyundersøgelser Om svarprocenter og svar Af Esther Nørregård-Nielsen Indhold RSO s erfaringer med dataindsamling Hvad kan motivere Nummerberigelse eller hvordan får man fat i respondenten Er

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Beboerundersøgelse i to boligområder Gl. Jennumparken og boligområdet omkring Glarbjergvej

Beboerundersøgelse i to boligområder Gl. Jennumparken og boligområdet omkring Glarbjergvej RAPPORT 2012 Beboerundersøgelse i to boligområder Gl. Jennumparken og boligområdet omkring Glarbjergvej RAPPORT FRA BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 AB GUDENAA

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger

Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger Teresa Friis-Holmberg Nanna Ahlmark Selskab for Surveyforskning: Bortfaldet stiger men falder betydningen? 27. november 2013 Jeg ville

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

1. INDLEDNING. AAB Vejle Side 1 Trivselsundersøgelse November 2007. fastholde denne aldersgruppe i undersøgelsen. NIRAS Konsulenterne A/S

1. INDLEDNING. AAB Vejle Side 1 Trivselsundersøgelse November 2007. fastholde denne aldersgruppe i undersøgelsen. NIRAS Konsulenterne A/S AAB Vejle Side 1 1. INDLEDNING NIRAS Konsulenterne har for Boligforeningen AAB - Vejle gennemført en trivselsundersøgelse blandt beboerne i Finlandsparken. Resultaterne af undersøgelsen præsenteres i denne

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 # METODE METODE NEMID 2012 MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 15 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING Dataindsamlingerne

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2014 2. halvår - København/Odense/Aarhus

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2014 2. halvår - København/Odense/Aarhus Kursusbeskrivelser Kursuskalender 2014 2. halvår - København/Odense/Aarhus Kalender Kursusdage i 2014 2. halvår Trin 1 Trin 2 Trin 3 Webinars August 13. København 15. Aarhus 27. København 10. København

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

start guide kom GODT IGANG Conference Manager Advanced and easy PANTONE 382 U

start guide kom GODT IGANG Conference Manager Advanced and easy PANTONE 382 U Conference Manager start guide Fra oprettelse TIL AKTIVERING AF DIT TILMELDINGSWEBSITE kom GODT IGANG PANTONE 382 U Conference Manager Advanced and easy 1 Indholdsfortegnelse velkommen Vi håber, at denne

Læs mere