MØLLEBAKKEN LÆREPLANER

Transkript

1 MØLLEBAKKEN LÆREPLANER

2 Indholdsfortegnelse Indledning/Forord... 3 Børnehaven Møllebakken, Profil 4 Læringsforståelse - læringsmiljø 5-6 Læreplanstemaer 7 Barnets alsidige personlige udvikling 7-9 Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Børn med særlige behov 23 Overgange Sprog 26 Forældreansvar 27 2

3 Indledning. Et markant højere børnetal gennem de sidste godt to år, har betydet et særligt højt pres på den daglige drift. Ud over dette har de sidste to år bl.a. budt på et intensiveret samarbejde internt i SDI n og en fusionsproces omkring skolefællesskabet Skals/Ulbjerg skoler. Sidst har indførelsen af den nye skolereform fyldt på dagsordenen i kraft af SDI konstruktionen. Selvom vi i perioder har været nødt til at prioritere den sikre drift har et fagligt, stabilt og dygtigt personale alligevel formået, at skabe en god og omsorgsfuld hverdag med pædagogisk indhold. Vi kunne ønske os, at medarbejderinddragelsen ifht. denne version af læreplanen havde haft mere plads, men forhold og vilkår har ikke gjort det muligt. Forord. Det er overvejende vi voksne der bærer ansvaret for institutionskulturen. Hvis vi bestræber os på, at se det positive frem for det negative i livet - hvis vi viser åbenhed overfor hinanden, varme og forståelse vil det smitte og få stor betydning for det sociale liv i institutionen. Vi er modeller for børnene og den særlige stemning betyder meget for hvordan børnene ser på - møder, snakker, respekterer og viser omsorg for hinanden. Vi kan ikke planlægge venskaber, men vi kan skabe forudsætninger for, at de kan trives. Børn får meget ud af at være sammen med nogle større/mindre end dem selv og det kan udvikle en kontakt der varer i flere år. En kontakt der kan få stor betydning f.eks. i forbindelse med mødet med skolen. Store børn opdager i samværet med de små, at de har nogle evner som bliver værdsat af de yngre. I praksis betyder det, at en af Den Samdrevne Institutions fornemmeste opgaver er, at udnytte de unikke samarbejdsmuligheder mellem lærer og pædagoger i en pædagogisk praksis der skaber trivsel, udvikling og helhed for det enkelte barn. Vi er meget opmærksomme på, at Møllebakken er det trygge hjem, mens mor og far er på arbejde. Omsorg, tryghed og nærvær er grundlæggende for udvikling og læring og derfor er vi bevidste om, at dette stiller bestemte krav til os voksne. Kravene er bl.a.: Lyst til at være sammen med børn Møder barnet med en anerkendende tilgang Seende, lyttende og nærværende voksne Viden om børn - fagligt velfunderet Respekt for forskelligheder Give barnet noget, det selv tror på Troværdige voksne Aktive, opdagende, oplevende og undersøgende voksne 3

4 BØRNEHAVEN MØLLEBAKKEN -en del af Den Samdrevne Institution (skole, bh, sfo) Ågade 8, Ulbjerg 8832 Skals. tlf (link) Profil Møllebakken s børnehave har siden den 1. januar 2009 været en del af Den Samdrevne Institution (BH,SFO,Skole). Ulbjerg SDI som den også kaldes er nu pr blevet en del af skolefællesskabet Skals/Ulbjerg med Skals skole s leder som øverste leder. Ledelsesteamet består af to skoleledere, viceskoleleder og afd. ledere i bh. og sfo. Børnehaven har til huse i en tidligere lærerbolig beliggende på skolens matrikelnummer. Den logistiske nærhed til skolen er en afgørende faktor, når vi taler om lettere skolestart, overgange, fagligt og kollegialt samarbejde. En smuk og varieret natur omkranser os og giver rige muligheder for udfoldelser i det fri. Ulbjerg Kultur- og fritidscenter s indbydende faciliteter benyttes fast i de pædagogiske aktiviteter og til sociale arrangementer. Institutionen betragter sig som en vigtig brik i det lille, men driftige lokalsamfund. Der er tale om et nærmest symbiotisk forhold mellem skole og børnehave. Personalegruppen der består af 4 pæd. og 3 pæd. medhj. dækker bh. og sfo samt skole. Denne spredning hen over børnegruppen kædet sammen med et fint samarbejde med den lokale dagpleje skaber den røde tråd fra dagplejen til udgangen af 3. kl. Fysiske rammer ved børnehavehuset: Bygningsareal ca. 250 m2. Velholdte indendørsfaciliteter. Indhegnet legeplads rundt om huset med køreareal, gynger, rutchebane og stor sandkasse. Varieret beplantning med bl.a. frugttræer og spiselige bærbuske giver mange sjove og spændende legemuligheder. Åbningstid: Mandag til torsdag: Fredag: Normering: 29 Ansatte: (til både bh. og sfo) 7 Institutionsleder: Jens K. Thomsen 4

5 Læringsforståelse - Læringsmiljø Det skal være kendetegnende for Møllebakken, at der fra både børn og voksne er opmærksomhed, virksomhed og kreativitet og at hvert enkelt barn mødes på dets udviklingstrin. Vi definerer læring som det, der er sket, når barnet kan mestre noget, som det ikke har kunnet før. Vi opfatter læring som en dynamisk proces der foregår i et dialektisk samspil med det eller dem der omgiver barnet. Vores anskuelse og pædagogiske praksis kan defineres ved hjælp af nedenstående 3 læringsrum. Læringsrum 1 Voksenskabt læring -den voksne går foran barnet Aktiviteter med et fastlagt indhold Læringsrum 2 Voksenstøttet læring - den voksne går ved siden af barnet Børnenes ideer, forslag og handlinger former projektet Læringsrum 3 Leg og spontane oplevelser - den voksne går bagved barnet Den voksne er usynligt tilstede. Barnet bestemmer selv indhold og form indenfor udstukne rammer 5

6 PRAKSISEKSEMPLER: Læringsrum 1. Vi har til hensigt, at lære barnet noget bestemt, som eks.vis leg og bevægelse, natur og dyreliv, skolerelaterede aktiviteter, traditioner m.m. Børnene inddrages i praktiske opgaver som f.eks. borddækning hvor der tælles børn og service, vente på tur. Træne gode manere ved bordet som eks.vis at blive siddende på stolen under spisningen, bruge kniv og gaffel, tygge af munden inden man taler m.v. Træne sociale samspilsregler- være opmærksom på de andre i gruppen, Læringsrum 2. Vi griber børnenes motivation og initiativ ved at støtte og udvikle deres ideer, forslag og handlinger. Børnenes læring støttes af den voksne gennem samtale og involvering. Med og selvbestemmelse spiller en væsentlig rolle idet det giver mulighed for at udtrykke egne behov, følelser og interesser. Det giver barnet en føling med sig selv - styrkelse af selvbevidstheden. Barnet støttes i, at med/selvbestemmelse ikke kun er retten til at stille forslag, men også retten til at sige fra. Vi kan støtte barnet i med/selvbestemmelse ved At vise tillid At vise, at vi kan lide at være sammen At give sejre, så glæden mærkes og lysten til at overskride grænser fremmes At lære hinanden, at vi også har et socialt ansvar. Vi skal tage hensyn til hinanden og behandle hinanden ordentligt. At vi voksne er villige til at udfordre børnene og hjælpe dem til at overskride grænser, når de er parate. Læringsrum 3. Den voksne er tilstede og kan observere hvad der sker i legen, men motivation, initiativ og ideer til lege og læringsmuligheder er i overvejende grad styret af barnet selv. Den voksne kan blive inviteret med i legen, men det er barnet der bestemmer præmissen. Miljøet eller det fysiske læringsrum søges indrettet således, at det kan udfordre og inspirere til leg og læring. Der må være fornødne materialer til rådighed som eks. vis papir, farver og legetøj. Gennem det fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljø vil vi vække deres potentielle muligheder. Dvs. børnene får hovedrollen. De bliver deres egne skabere. Dette frie læringsrum giver mulighed for at afprøve nye erfaringer og roller. Her afprøves der grænser i forhold til sig selv og andre børn. Et læringsrum for det sociale samspil. 6

7 Tema Barnets alsidige personlige udvikling Læringsmål Børnemiljøperspektivet/ miljøet Tegn på læring Der skal i vid udstrækning tages udgangspunkt i børnenes egne udspil - egne initiativer - og dermed dyrke øjeblikkets motivation. Børnene lærer at tage en udfordring op både personligt, socialt og læringsmæssigt. Børnene skal lære at se og forstå samspillet samt lære at løse egne konflikter Vi vil skabe et trygt og omsorgsfuldt miljø som fundament for det enkelte barns trivsel og udvikling, selvværd og selvtillid. Vi vil arbejde på, at skabe gode børnefællesskaber således at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet. Vi vil skabe rammer ude og inde som inspirerer til kreativitet, leg og legerelationer for det enkelte barn og for fællesskabet. At børnene er initiativrige At vi ser børnene fordybe sig på eget initiativ Børnene går åbent ind i ny læring - tør udfordre sig selv At de selv kan løse konflikter At antallet af konflikter mindskes At vi ser nye legerelationer Tiltag Der skal være plads og mulighed til fordybelse Mindre grupper til samling - niveau deling Vi anvender Trin for Trin materialet Vi anvender metoden Den rare stol fra DCUM. *) Vi bruger Venskabsbøgerne At vi alle bevidst bruger vores konfliktløsningsmodel Konflikt uden tabere Teater og musikforestilling på skolen 7

8 *) Den rare stol (psykisk børnemiljø) Kontekst: Samværet i gruppen er præget af mangel på respekt og accept af hinandens forskelligheder, krav og behov. Mål: o Styrke og udvikle barnets selvtillid og selvværd o Øve barnets i at være i centrum og modtage ros o Øve barnet i at være lyttende og have respekt for den som sidder i stolen o Styrke barnet i at være anerkendende og sige gode ting til hinanden o Styrke børnegruppens fællesskabsfølelse og relationsdannelse Forældrene til gruppens børn fik på forhånd en detailleret information om indhold og form. Børnene i gruppen sidder på skift i den rare stol. De andre børn skal fortælle hvad det pågældende barn er god til. Spørgsmålene støttes af den voksne efter behov. Der blev planlagt to forløb med en gang/et barn pr. uge. Første forløb blev afviklet fra uge Andet forløb afvikles til april 15 8

9 Evaluering Tekst og billeddokumentation på Børnenettet Praksisfortællinger Observationer Ecers "Se lige hvad jeg har lavet..." Førskolebørnene til "112-dag" 9

10 Tema Sociale kompetencer Læringsmål Børneperspektivet/ miljøet Børnene skal blive godt til at vise hensyn og respekt overfor hinanden og de voksne Børnene skal lære at vise omsorg og empati overfor hinanden Børnene skal blive gode til at give udtryk for egne meninger og behov med særligt fokus på børn med særlige vanskeligheder. Vi arrangerer fællesskaber, hvor alle børn får mulighed for at øve sig i at stå frem for andre og give plads til andre. Vi taler med børnene om det, at tale ordentligt til hinanden. Vi støtter børnene i at vise hjælpsomhed, omsorg og medfølelse overfor hinanden. Tegn på læring Børnene bliver gode til at løse egne konflikter gennem eks. vis forhandling Færre konflikter At børnene i højere grad viser hjælpsomhed overfor hinanden. At børnegruppen bliver bedre til at inkludere børn med særlige behov. At børnene giver rum og plads til hinanden At børn med særlige behov tør være i fokus Ved fælles hjælp. 10

11 Tiltag Trin for trin De ugentlige samlinger benyttes til at snakke om det med at behandle hinanden ligeværdigt. Snakken kan med fordel tage udgangspunkt i konkrete situationer. De voksne skaber rammerne for at børnene er i et trygt miljø både fysisk og psykisk. Trafikprop i Ulbjerg kræver overskud og tålmodighed 11

12 Evaluering Tekst og billeddokumentation på Børnenettet Praksisfortællinger Børnetegninger Ecers Tema Sprog Læringsmål Børneperspektivet/ miljøet Børnene tilegner sig et godt og nuanceret ordforråd Børnene får kendskab til bogstaver, tal, begreber og former. Børnene skal lære det vigtige i at bruge sproget. Udsmykning og indretning af rum ude og inde skal inspirere til at lege med sprog, bogstaver og tal. Vi vil gennem bl.a. Dialogisk læsning udvikle børnenes sprog og sprogforståelse Vi vil støtte det enkelte barn i at bruge sproget til at udtrykke ønsker, behov og følelser. Vil vil især ifht. tosprogede bevidst bruge enhver situation til at sætte ord på. Tegn på læring Børnene taler et forståeligt og nuanceret sprog inden de forlader børnehaven. Børnene leger med sproget, former og begreber Børnene bruger bogstaver og tal i praksis Børnene bliver gode til at give udtryk for egne meninger og behov. Tiltag Fokuseret sprogindsats Sprogpakken Målrettet arbejde med førskolebørn Kommunal sproggruppe til de sprogligt svageste børn Dialogisk læsning, rim, remser og sang Skuespil og drama Børn med sproglige vanskeligheder tages ud i små grupper 12

13 Visualisering af ord Dialogisk læsning 13

14 Evaluering Tekst og billeddokumentation på Børnenettet Praksis fortællinger Tras Sprogscreening Ecers 14

15 Tema Krop og bevægelse Læringsmål Børneperspektivet/ miljøet Børnene bevidstgøres om deres egen krop Børnene har mulighed for, at udfolde sig fysisk og opleve glæden ved at bruge kroppen. Børnene tilegner sig viden om sund livsstil - søvn, kost og motion Der skal være rum ude og inde der skaber motivation og glæde ved at bruge kroppen. Tegn på læring Børn med særlige behov udvikler sig positivt Børnene kan benævne de forskellige legemsdele At børnene på eget initiativ inddrager børnemassage i legen At børnene selv igangsætter bevægelseslege Motoriske udfordringer med tungen lige i munden Tiltag Bevægelseslege på flere niveauer Børne/pædagogisk massage 1 ugentlig dag i hallen (vinterperioden) 1 ugentlig dag ud af huset (skov og nærmiljø) Emneuger om krop,kost og bevægelse 15

16 16

17 Evaluering Tekst og billeddokumentation på Børnenettet Børnetegninger Ecers 17

18 Tema Naturen og naturfænomener Læringsmål Børneperspektivet/ miljøet Børnene øger kendskabet til dyre og plantelivet Børnene oplever glæden ved at færdes i naturen med dens omskiftelighed Børnene tilegner sig respekt for natur og dyreliv Vi vil skabe spontane og tilrettelagte rammer og forløb, der kan fremme motivation, interesse og glæde ved natur og dyreliv. Tegn på læring Børnene udviser interesse og glæde ved at opholde sig i naturen Børnene udviser kendskab, forståelse og respekt for dyr og planter På bondegårdsbesøg/høstemne 18

19 Tiltag Studere smådyr og fugle Samle blomster og blade Kigge, snuse og lege i naturen Vi udnytter årstidernes skiften Børnene er med til at samle affald 19

20 Evaluering Tekst og billeddokumentation på Børnenettet Lave små billedbøger Børnetegning Ecer Kollager fra høstemne 20

21 Tema Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål Børneperspektivet/ miljøet Børnene lærer om almindelige danske traditioner Børnene lærer sange og sanglege fra den gamle danske sangskat Børnene præsenteres for mindst 1 teaterforestilling Børnene skal have mulighed for at dyrke egen inspiration og motivation ved at der til enhver tid er materialer (papir, farver m.m.) til rådighed. Børn med særlige behov tør stå frem og optræde for de andre i gruppen Børnene skal have mulighed for at dyrke egen inspiration og motivation ved, at der til enhver tid er materialer (papir, farver m.m.) til rådighed. De voksne støtter barnet og går med på barnets ideer. Tegn på læring Børnene kan fortælle noget om baggrund og indhold i de forskellige højtider og traditioner Børnene vil gerne synge og lege - også på eget initiativ Børnene laver deres egne skuespil og teaterforestillinger Børnene bruger div. Materialer lystbetonet. Vi ser børn med særlige behov blive inkluderede i legen omkring drama og skuespil. Børnene udviser nysgerrighed ifht. forskellige kulturer. Tiltag Vi følger årets forskellige højtider som fastelavn, påske, høst og jul. Deltagelse i særlig tilrettelagt børne-julegudstjeneste Gennem året vil vi i samlingsstunde og spontant synge sange og sanglege. Et planlagt kunst-projekt (sammen med den lokale dagpleje) Deltage i teaterforestilling på skolen Bamsebiblioteket Kunstprojekt Tusindben 21

22 Projekt "musik og farver" Tusindbenet 22

23 Evaluering Praksisfortællinger Video/foto Fernisering af kunstprojekt Ecers Fernisering Kunstprojekt Tusindben 23

24 Tema Børn med særlige behov Kan defineres som: Børn med medfødte- eller erhvervede handicaps som eks.vis mindre hjerneskader, fysiske handicaps, diabetes, epilepsi. Børn med forbigående kriser som eks.vis skilsmisse, dødsfald. Børn fra familier som har det svært. Læringsmål At yde den optimale støtte til barnets udvikling i samarbejde med forældrene Tegn på læring At barnet udviser trivsel og glæde At barnet er inkluderet i fællesskabet At barnet udvikler sig ifht. handleplanen At forældrene oplever, at der er sket en forskel Tiltag TOPI I samarbejde med forældre og evt. fagpersoner som eks.vis psykolog, talepæd, fysioterapeut, støtteteam udarbejdes handleplan der følges. Personalegruppen holdes hele tiden informeret om tiltag og udvikling for at sikre, at barnet får en optimal hverdag. Evaluering Fagpersonalet drøfter barnets situation og udvikling. Konklusioner herfra medtages i det videre arbejde- og samarbejde med forældre og relevante fagpersoner. I samarbejde med forældre og evt. tilknyttede fagpersoner udarbejdes der statusrapporter. 24

25 Tema Overgange Læringsmål At skabe en god og tryg overgang fra dagpleje til børnehave for børn og forældre. At skabe en god og tryg overgang fra børnehave til skole/sfo for børn og forældre. Tegn på læring Fra Dagpleje til Børnehave: At dagplejebarnet gennem legen udviser fortrolighed, tryghed og tillid til børnehavens omgivelser, børn og voksne At barnet ved børnehavestart udviser glæde, tryghed, tillid og fortrolighed - har let ved at omstille sig til den nye hverdag med andre børn og voksne. Fra Børnehave til Skole/SFO: At børnene udviser fortrolighed med skolens omgivelser ude og inde samt børn og voksne. At børnene med glæde og forventning taler om den kommende skolestart. At børnene med glæde og forventning taler om det at skulle gå i fritter At skolen føler sig velinformeret om de kommende skolebørn. At forældrene gennem dialog og møder udviser tryghed og tillid ifht. skolestart og start i SFO. Tiltag Fra Dagpleje til Børnehave: Dagplejemødrene i Ulbjerg by er fast hver uge på besøg i børnehaven. Herudover har vi haft samarbejde omkring fællesprojekter. Der afholdes overleveringssamtale jf. TOPI. Der udsendes forældrefolder og invitation til forbesøg. Ved forbesøget bliver barn og forældre vist rundt i institutionen og der udveksles relevante informationer som tilsammen kan være med til at skabe et grundlæggende kendskab til børnehaven henholdsvis barnet. Åbenhed og tillid er nøgleord for os. Vi lægger derfor stor vægt på den daglige dialog med forældrene. 25

26 Tiltag (fortsat) Fra Børnehave til Skole/SFO: i Efter sommerferien samles de kommende skolebørn i en Førskolegruppe, hvor der til den daglige samling planlægges målrettede pædagogiske aktiviteter, der tager sigte mod den kommende skolegang. Det er her børnene bl.a. begynder, at træne bogstaver, ord og små sætninger. Der trænes i at lytte til andre og række hånden op og vente til man bliver spurgt. Børnene stilles over for små opgaver, hvor der stiller krav til koncentration og fordybelse. Førskolebørnene har 1-2 lektioner på skolen sammen med bh-kl. lærer og en pæd. hver uge med start umiddelbart efter jul og frem til sommerferien Fra omkring maj måned og frem til sommerferien går Førskolebørnene, i SFO om eftermiddagen - Mini-fritter. Der afvikles Børnebyttedag i maj hvor Førskolebørnene har en hel rigtig skoledag, medens 0.kl. børnene rykker ud af klassen og har en hel dag i deres gamle børnehave. Børnehaveklasselæreren besøger Førskolegruppen i Børnehaven nogle ca. 10 gange inden skolestart. Der afholdes forældresamtaler forud for skoleindskrivning. Der afholdes 2 forældremøder i skoleregi for kommende skoleforældre (efterår og forår), hvor SFO også er repræsenteret. Ved efterårsmødet er børnene inviteret med for at se skole og SFO sammen med forældrene. I foråret afholdes der overleveringssamtaler. SFO personalet har timer i børnehaven, hvilket giver et indgående gensidigt kendskab og fortrolighed. Børnehave og skole samarbejder om emneforløb/aktiviteter hen over året. Det kommende emne-samarbejde knyttes sammen med børnehavens Tusindbens projekt Krop-bevægelse og sundhed Fokusgruppe-Kompetencecentermøder Som følge af ændringer i PPR med bl.a. færre psykologtimer har vi SDI n fundet det rationelt at koble bh s Fokusgruppemøde og skolen s Kompetencecentermøde sammen til et fælles møde. En nødvendig konstruktion, der umiddelbart giver god mening ikke bare i forhold til samdriften generelt, men også ifht. at fremme forhåndsskabet til de kommende skolebørn og hermed overgangen til skole og SFO. 26

27 Decentrale mål Institutionens arbejde med egne mål og indsatser Evaluering SPROG I tråd med Viborg Kommune s sprogindsats har vi særligt fokus på børnenes sproglige udvikling. Vi har to pædagoger, der hele tiden har fingeren på pulsen ifht. det enkelte barns sproglige niveau og udfører arbejdet med de systematiske Sprogvurderinger. Gennem kurser og efteruddannelse er disse to personer hele tiden opdaterede ihft. centralt besluttede tiltag og den seneste udvikling inden for området. Vi har inden for det sidste halve år modtaget 4 børn fra østeuropæiske lande som har behov for en fokuseret dansksproglig indsats. Siden årsskiftet har vi konkret arbejdet med: Fokuseret indsat med særligt tilrettelagte sprogtimer 6x1 timer om ugen for henholdsvis o o Danske børn To-sprogede Dialogisk læsning er et af de værktøjer der bruges for børnegruppen generelt, og i den fokuserede indsats specielt. 27

28 Forældreansvar Forældremøde i april: Med fokus på forældreansvaret havde vi SSP konsulent fra Viborg til at sætte fokus på forældrerolle og ansvar omkring et inkluderende børnefællesskab. Oplæggets overskrift var: For at kunne skabe en homogen og inkluderende børneflok, må man først skabe en homogen og inkluderende forældreflok. Gruppedrøftelserne viste stor vilje og idèrigdom ifht. at blive bedre til at inkludere gamle såvel som nye forældre. Forældrerådet besluttede efterfølgende på møde, at være opsøgende ifht. nye forældre bl.a. ved at byde velkommen på opslag i børnehaven. Oplæg og gruppedrøftelse vedr. forældreansvar 28

29 29