Lavere skat på arbejde skal være retfærdig og finansieret
|
|
- Laurits Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 /DYHUHVNDWSnDUEHMGHVNDOY UHUHWI UGLJRJ ILQDQVLHUHW
2 .RORIRQ Titel: Undertitel: Udgivelsesdato: December 2008 Version: Redaktion/forfatter: Udgivet af: LO-sagsnr.: Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse. Lavere skat på arbejde skal være retfærdig og finansieret LO s Skattetekniske Arbejdsgruppe LO Side 2
3 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH,1'/('1,1* 6.$77(/(77(/6(51( ),1$16,(5,1* %,/$*$/7(51$7,9(02'(//(5 %,/$*'((1.(/7(),1$16,(5,1*6)256/$* %,/$*)25'(/,1*$)6.$77(/(77(/6(53c. 12*)$0,/,(7<3(5 Side 3
4 ,QGOHGQLQJ LO anerkender, at skattesystemet skal ændres og moderniseres, så det følger med tiden og passer til de udfordringer, som en fortsat mere global verden skaber. Det helt overordnede mål for LO er, at skattesystemet er robust nok til at finansiere et ordentligt velfærdssamfund, der kan levere tjenesteydelser af høj kvalitet og samtidig sikre de svageste grupper i samfundet et rimeligt forsørgelsesgrundlag. I den nuværende situation betyder dette, at skattesystemet bør justeres, således at arbejdsindkomst beskattes lidt mindre, end det er tilfældet i dag, men samtidig at den lavere beskatning af arbejdsindkomst finansieres fuldt ud. Finansieringen skal i videst mulig udstrækning ske ved, at skattehuller lukkes og ved at tilskynde til gavnlige adfærdsændringer, fx i forhold til miljøet. Hertil kommer, at finansieringen som udgangspunkt bør fokusere på de grupper, som vil mærke mest til de lavere indkomstskatter, så der samlet set er en retfærdig fordeling af de foreslåede ændringer. Af samme årsag prioriterer LO lettelser for almindelige lønmodtagere frem for nedsættelser af marginalskatterne for de rigeste personer. Det er ikke en prioritet for LO at sænke den øverste marginalskat. Det vigtige er, at færre skal betale topskat. Det skyldes også, at der blandt den sidstnævnte gruppe kun er meget begrænsede muligheder for at øge arbejdsudbuddet. Arbejdsudbudseffekterne må formodes at være størst blandt de grupper, der ikke arbejder over 40 timer om ugen i forvejen. Det er positivt, at der er nedsat en skattekommission, der skal fremsætte forslag til en skattereform i februar Kommissoriet for skattekommissionen er desværre forholdsvist snævert: Stigninger i ejendomsværdiskatten er således udelukket Derudover hedder det i kommissoriet, at skatten på den sidst tjente krone skal sænkes mærkbart, og det anføres, at forslaget skal være fordelingspolitisk afbalanceret. LO anser det umiddelbart for rigtigt at forhøje ejendomsværdiskatterne og øvrige skatter på jord og fast ejendom, ved at føre niveauerne tilbage til tiden før skattestoppet. Sådanne immobile skattekilder vil kunne give et robust og retfærdigt finansieringsgrundlag til at sikre finansieringen af offentlige serviceydelser eller til et løft af de offentlige overførsler til pensionister, arbejdsløse og andre uden for arbejdsmarkedet. På den anden side er det vigtigt for LO at anvise veje til et bedre skattesystem, som bør kunne få bred støtte. Derfor undlader LO i dette udspil at foreslå en stigning i ejendomsværdiskatten, men i det omfang, der er huller i beskatningen af jord og fast ejendom, skal de naturligvis lukkes. LO vil dog fortsat arbejde for at få reetableret ejendomsværdiskatten. LO s forslag vil formentlig indebære et stigende arbejdsudbud og færre forvridninger af økonomien, fordi der lukkes skattehuller. Den samlede effekt på arbejdsudbuddet er begrænset, men over tid kan der være tale om personer. Provenuet Side 4
5 herfra er LNNH indregnet og kan når det realiseres anvendes til andre formål, end nedsatte skatter på arbejdsindkomst, fx til at løfte den offentlige service, investeringer i infrastruktur og/eller et løft i levestandarden for overførselsmodtagere. Side 5
6 6NDWWHOHWWHOVHUQH I dette afsnit præsenteres først en realistisk skattelettelse realistisk i den forstand at den kan finansieres fuldt ud af initiativer, der bør kunne opnås forståelse for blandt hovedparten af befolkningen. For at sikre mærkbare skattelettelser til lønmodtagere med lave indkomster er der som udgangspunkt lagt en forholdsvis stor skattelettelse ind gennem en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Beskæftigelsesfradraget foreslås således fordoblet fra 4,25 pct. af indkomsten til 8,5 pct. af indkomsten. Det maksimale beskæftigelsesfradrag øges samtidig til det dobbelte fra kr. til kr. Det giver et tabt provenu på 9,3 mia. kr., MIWDEHO. Derudover forhøjes grænserne for, hvornår der betales mellem- og topskat med hver kr. Det giver et tabt provenu på mellemskatten på 1,9 mia. kr. og et tabt provenu for topskatten på 5,4 mia. kr. Den samlede skattelettelse udgør dermed 16,6 mia. kr. Ændringen i grænsen for betaling af topskat medfører, at ca færre vil skulle betale topskat. Efter de gældende grænser betaler ca topskat, det vil efter regelændringen dreje sig om ca personer. 7DEHO6NDWWHOHWWHOVHU 6NDWWHOHWWHOVH 0LDNU Beskæftigelsesfradraget øges fra 4,25 til 8,5 pct. 9,3 Grænse for topskat hæves med kr. 5,4 Grænse for mellemskat hæves med kr. 1,9,DOW Kilde: AErådet Den ny skatteskala er afbildet i ILJXU. Det ses, at marginalskatterne sænkes for alle lønmodtagere med en årsløn på under kroner. I hele intervallet mellem personfradraget på kr. og op til kr. sænkes marginalskatten med 1,4 pct.point. Derefter sker der en forholdsvis stor reduktion i intervallet mellem og kr. Side 6
7 )LJXU Marginal skatteprocent Gældende regler LO's forslag Indkomst Forhøjelserne af grænserne for betaling af mellem- og topskat vil naturligvis give de største skattelettelser til de lønmodtagere, der har en indkomst over det nuværende grænseniveau. En fordel ved at hæve grænsen frem for at sænke skatteprocenten er, at alle, der ligger over grænsen, får samme beløb i skattelettelse. Hvis man i stedet sænkede beskatningsprocenten, ville de højst lønnede få en meget større gevinst, end personer der har en indkomst lige over grænsen. 7DEHO viser fordelingen af skattelettelser i pct. af indkomsten. Den største skattelettelse i kroner går til de bedst lønnede grupper under AC. Årsagen er, at der blandt AC erne er flest personer, der opnår en lettelse af topskatten. Når ændringen sættes i forhold til indkomsten, er det medlemmer af FTF, der får den største skattelettelse. Der er dog ikke stor forskel mellem hovedgrupperne på arbejdsmarkedet. Side 7
8 7DEHO)RUGHOLQJDIVNDWWHOHWWHOVHU$NDVVHU %HVN IUDGU 0HOOHPVNDW 7RSVNDW,DOW 3FWDILQGN NU 3FW HK 3,3 0,5 1,6 5,5 1,8 3F 3,0 0,2 0,8 4,0 1,4 FOA 3,1 0,2 0,9 4,3 1,6 Metal 3,4 0,4 1,3 5,1 1,5 TIB 3,3 0,2 0,8 4,3 1,4 Rest LO 3,4 0,4 1,4 5,2 1,6 FTF 3,6 0,9 2,4 6,8 1,9 AC 3,6 1,6 3,9 9,2 1,8 Lederne 3,6 1,2 3,2 8,0 1,7 Uden for hovedorg. 3,2 0,6 1,7 5,4 1,7 Selvstændige 2,9 0,6 1,8 5,2 1,4 Øvrige bef. 1,0 0,2 0,6 1,8 0,8 *HQQHPVQLW Kilde: AErådet Anm.: Et ægtepar, hvor den ene får kr. i skattelettelse og den anden får 100 kr., vil derfor begge blive tilskrevet en gevinst på kr. Vi antager dermed, at der er fuld omfordeling inden for familien. Gevinsten ved skattelettelsen er i sidste søjle sat i forhold til den husstandsækvivalerede disponible indkomst. Det er summen af familiens indtægter holdt op imod et mål, der udtrykker husstandens størrelse og stordriftsfordele. Ækvivaleringen udgøres af (antallet af voksne og antallet af børn) opløftet i 0,6. Man antager altså samme udgifter for voksne og børn. Denne ækvivalering er udviklet i Finansministeriet og benyttes også af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 7DEHO viser fordelingen af skattelettelser på indkomstdeciler, hvor de 10 pct. fattigste er i 1. decil, og de 10 pct. rigeste er i 10. decil. Skattelettelser, der sigter mod en nedsættelse af skatten på den sidst tjente krone, vil kun i begrænset omfang berøre de laveste indkomstgrupper, benævnt Øvrige befolkning, som især består af studerende og pensionister. Den kraftige vægt på at øge beskæftigelsesfradraget sikrer dog, at de beskæftigede med lav løn også får en pæn lettelse i pct. af indkomsten. En fuldtidsbeskæftiget på lav løn med en samlet indkomst på ca kr. vil typisk befinde sig i 5. decil. Skattelettelsen er for denne gruppe forholdsvist begrænset, når der bliver målt i kroner, hvilket er en naturlig konsekvens af kravene om en markant sænkning af marginalskatten for store grupper. Det er derfor vigtigt, at der i finansieringen fokuseres på elementer, der hverken rammer de lavest lønnede lønmodtagere eller personer på overførselsindkomst. Side 8
9 7DEHO)RUGHOLQJDIVNDWWHOHWWHOVHULQGNRPVWGHFLOHU %HVNIUDGU 0HOOHPVNDW 7RSVNDW,DOW 3FWDILQGN NU 3FW 1. decil 0,6 0,1 0,3 0,9 1,5 2. decil 0,8 0,0 0,2 1,1 0,8 3. decil 0,9 0,1 0,3 1,2 0,7 4. decil 1,3 0,1 0,3 1,7 0,9 5. decil 2,0 0,1 0,5 2,6 1,1 6. decil 2,8 0,2 0,5 3,5 1,3 7. decil 3,3 0,3 0,8 4,4 1,4 8. decil 3,5 0,6 1,8 5,9 1,6 9. decil 3,6 1,2 3,5 8,2 1,9 10. decil 3,4 2,0 4,7 10,2 1,4 Gennemsnit 2,3 0,4 1,3 4,0 1,4 Kilde: AErådet Anm.: Placeringen i indkomstfordelingen sker med udgangspunkt i den husstandsækvivalerede disponible indkomst. Det er summen af familiens indtægter holdt op imod et mål, der udtrykker husstandens størrelse og stordriftsfordele. Der præsenteres i ELODJ også tre alternative forslag, hvor vægten mellem de enkelte elementer justeres lidt, og hvor beskæftigelsesfradraget skrues sammen på en lidt anden måde. 1 1 I forhold til ovenstående skattelettelser eksisterer der et problem med søfolk under DIS-ordningen. De får beregnet en fiktiv nettoindkomst, de får udbetalt som løn. Denne fiktive nettoindkomst er kun i meget begrænset omfang, og med en væsentlig forsinkelse, blevet reguleret i forbindelse med de to seneste skattereformer, hvor beskatningen af lønindkomst er blevet reduceret. Det er et problem, fordi søfolk under DIS-ordningen vil bidrage til finansieringen af skattelettelserne. En løsning kunne være en henstilling til overenskomstparterne, om at tilpasse reglerne, så søfolk blev sikret samme fremgang i købekraften som sammenlignelige lønmodtagergrupper. Hvis det ikke lykkes parterne at nå til enighed, skal problemet løses ved en voldgift. Side 9
10 )LQDQVLHULQJ LO s finansieringsforslag har fokus på, at de personer, som opnår den største skattelettelse, også bidrager mest til finansieringen. Derudover har det været vigtigt at lukke skattehuller og medtage finansiering, der kan forbedre adfærdsmønstre. Fx i forhold til miljøet. /2DQEHIDOHULNNHIUDGUDJVVDQHULQJ Fra flere politikere har der været fremsat ønsker om en sanering af fradrag. Det drejer sig primært om rentefradragets værdi, der i dag udgør 33 pct., men også værdien af fradraget for fagligt kontingent, befordringsfradrag mm. har været nævnt. LO s forslag indeholder ikke nogen beskæringer af rentefradragets værdi. Det skyldes, at en beskæring af rentefradragets værdi vil ramme unge boligejere meget hårdt. De sidder nemlig med en meget høj gæld i en bolig, der kan være købt til en markant højere pris, end den nuværende. En højere ejendomsværdibeskatning vil ramme boligejere mere retfærdigt, men den kan være politisk urealistisk. En nedsættelse af værdien af de ligningsmæssige fradrag vil betyde et lavere transportfradrag, en højere udgift til arbejdsløshedsforsikring og dyrere fagforeningskontingent. Alle elementer vil modvirke fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og mindske arbejdsudbuddet, og de (undtaget transportfradraget) vender samtidig den tunge ende nedad. /2DQEHIDOHU LO kan anbefale finansieringsforslag, der giver et samlet provenu på knap 17 mia.kr. MIWDEHO. 7DEHO)RUVODJWLOILQDQVLHULQJ 3URYHQX PLDNU Udskrivningsgrundlag for mellemskat som topskat 1, kr. grænse for fradrag i pensionsindbetalinger 1,5 Normal beskatning af medarbejderobligationer 0,5 Sundhedsforsikringer skal være skattepligtige 0,7 Progressiv skat på arv 3,0 CO-2-kvoter skal ikke være gratis 2,1 Overdrevne erhvervsskattelettelser tilbagerulles 2,2 Strammere afskrivning på bygninger 1,0 Almindelig grundskyld på brugsjord til landejendomme 1,4 Skat på metangasser og sprøjtemidler, landbruget 0,5 Højere afgift ved utidig ophævelse af pension Ubetydeligt Afgift på andelsværdi i andelsboliger 1,5 Hyrevogne, fuld registreringsafgift 0,3,DOW Kilde: Egne beregninger og skøn samt AErådet Side 10
11 Den samlede effekt på fordelingen af alle finansieringsforslagene kan ikke beregnes nøjagtigt. Det har derfor været nødvendigt at gøre en række antagelser i forhold til virkningen af de enkelte forslag. Fordelingen på indkomster af de enkelte forslag og antagelserne bag fordelingen af provenu er vist i ELODJ. En grundigere præsentation af forslagene er vist i ELODJ. Med de anvendte forudsætninger ses imidlertid af WDEHO neden for, at den overordnede effekt på fordelingen er således, at personer i det øverste decil bidrager mest til at finansiere lavere skatter på arbejdskraft. Bidraget til finansieringen overskygger således klart skattelettelsen til denne gruppe. Der er en tendens til mindre tab i de laveste indkomstdeciler. Det skyldes effekten på landbrugets skattebetaling. Der befinder sig således en del selvstændige landmænd i de nederste indkomstdeciler. Det vil typisk dreje sig om landmænd, der har haft et enkelt dårligt år, hvilket kan skævvride konklusionerne. Hvis der ses bort fra skat på metangas og øget grundskyld på stuehusjord i fordelingsberegningerne, oplever personer i 1. decil i gennemsnit en gevinst på 100 kr. Ydermere er der også tab på andelsafgiften til nogle af disse grupper. Det vil i nogen udstrækning ramme studerende, der dog må formodes at bevæge sig op i indkomstfordelingen efter, at studierne er afsluttet. 7DEHO6DPOHWYXUGHULQJDIIRUGHOLQJVYLUNQLQJHU 6NDWWHOHWWHOVHU )LQDQVLHULQJ *HYLQVW *HYLQVW NU 3FW 1. decil 0,9 1,1-0,2-0,3 2. decil 1,1 1,1 0,0 0,0 3. decil 1,2 1,3-0,1-0,1 4. decil 1,7 1,7-0,0 0,0 5. decil 2,6 2,0 0,6 0,3 6. decil 3,5 2,4 1,1 0,4 7. decil 4,4 2,8 1,6 0,5 8. decil 5,9 4,0 1,9 0,5 9. decil 8,2 5,6 2,6 0,6 10. decil 10,2 17,6-7,4-1,0 Kilde: AErådet og egne beregninger I ELODJ er der vist beregninger over skattereformens virkning på køn og familietyper. %LODJW%LODJ Side 11
12 %LODJ$OWHUQDWLYHPRGHOOHU I den skattetekniske arbejdsgruppe har der været diskuteret alternative forslag til ovenstående skattelettelser. Det drejer sig om tre alternative modeller, der giver en skattereduktion på lønindkomst i nogenlunde samme niveau. Model 1: Som præsenteret i LO s skattepolitik. Beskæftigelsesfradrag fordobles, mens grænsen for betaling af mellem- og topskat forhøjes med kr. Model 2: Beskæftigelsesfradrag øges med 120 pct. Grænsen for betaling af mellem- og topskat forhøjes med kr. Model 3: Beskæftigelsesfradrag øges med 80 pct. Grænsen for betaling af mellemog topskat forhøjes med kr. Model 4: Procenten i beskæftigelsesfradraget tredobles, mens grænsen kun hæves til lidt under det dobbelte. Grænsen for betaling af mellem- og topskat forhøjes med kr. 7DEHO viser de alternative lettelser fordelt på A-kasser. Blandt de større medlemsforbund i LO er HK nogenlunde neutral i forhold til de forskellige modeller. De fleste af LO s forbund vinder ved at benytte model 2. De fleste vil tabe på model 3. Fordelen ved model 1 er, at grænserne for mellem- og topskat øges lidt mere. Det vil sandsynligvis give anledning til et stigende arbejdsudbud og dermed stigende indtægter blandt LO s medlemmer. Taberne i model 2 i forhold til model 2 bliver medlemmer af lederne og AC. Model 4 giver ikke anledning til store forskelle i forhold til model 1. HK, Metal og resten af LO s medlemmer taber en smule, mens 3F s medlemmer vinder. 7DEHO)RUGHOLQJDIVNDWWHOHWWHOVHU$NDVVHU 0RGHO 0RGHO 0RGHO 0RGHO NU HK 5,5 5,6 5,5 5,3 3F 4,0 4,4 3,7 4,1 FOA 4,3 4,6 4,0 4,3 Metal 5,1 5,4 4,9 4,9 TIB 4,3 4,8 3,9 4,3 Rest LO 5,2 5,5 5,1 5,0 FTF 6,8 6,8 7,1 6,4 AC 9,2 8,4 10,6 8,7 Lederne 8,0 7,6 8,9 7,5 Uden for hovedorg. 5,4 5,5 5,5 5,4 Selvstændige 5,2 5,2 5,5 5,3 Øvrige bef. 1,8 1,8 1,9 2,0 *HQQHPVQLW Kilde: AErådet Side 12
13 Gruppen uden for hovedorganisationerne består af forsikrede, der ikke er medlemmer af LO, FTF, AC eller lederne. Den øvrige befolkning er ikke-forsikrede lønmodtagere, studerende og pensionister. Side 13
14 %LODJ,QGNRPVWIRUGHOLQJ Beregningen af virkningen på indkomstfordelingen for finansieringen af LO s skattelettelser er vanskelig. Der er på mange af områderne kun sporadisk eller ingen information af fordelingen af de aktiver, der foreslås beskattet. I fordelingen af finansieringen er der taget udgangspunkt i oplysninger om indkomst, aktieformue, andelen af andelsboligejere og landmænd i de enkelte deciler. 7DEHO viser fordelingen af de enkelte finansieringselementer. I anmærkningen til tabellen er det angivet hvilke baggrundsoplysninger, der ligger til grund for fordelingen af de enkelte finansieringselementer. 7DEHO )RUGHOW HIWHU D E F F D ' G G H H I J *UXQG *U QVH ODJIRU IRUSHQ (U 0HOOHP VLRQVLQG 0HGDUE 6XQG KYHUYV $IJLIW 5HJLVWU )LQDQ 6NDWWH VNDWVRP.U REOLJD KHGVIRU &2 EHVNDW $IVNULY *UXQG 0HWDQV DQGHOV K\UH VLHULQJL OHWWHOVHU 1HWWR )RUVODJ WRSVNDW WLRQHU VLNU $UY NYRWHU QLQJ %\JQ VN\OG SU MWHP ERO YRJQH DOW LDOW JHYLQVW 3URYHQX GHFLO GHFLO GHFLO GHFLO GHFLO GHFLO GHFLO GHFLO GHFLO GHFLO *QVW Kilde: AErådet og egne beregninger. Anm.: a) Beregnet af AErådet med udgangspunkt i lovmodellen. b) skønnet på baggrund af oplysninger fra AErådet omkring fordelingen af overskydende indbetaling af pension. c) skønnet på baggrund af oplysninger omkring udbredelse af medarbejderobligationer og sundhedsforsikringer. d) Hovedparten af provenuet er fordelt med udgangspunkt i fordelingen af aktier, en mindre del af aktierne tilhører pensionskasserne, der er fordelt på deciler efter indkomst. e) Fordelt med udgangspunkt i bruttoindkomst og andelen af landmænd i de enkelte deciler. f) fordelt efter andelen af andelsboligejere samt indkomst i de enkelte deciler. g) Antager at merbeskatningen slår igennem på prisen. Provenuet fordeles derfor efter indkomsten i det enkelte decil. Side 14
15 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQH IRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under gældende regler kan et uudnyttet fradrag for mellemskat overføres til ægtefællen. Det betyder, at rigtigt mange højtlønnede betaler topskat men ikke mellemskat. Denne regel bliver typisk udnyttet af personer med en høj indkomst og med en hjemmegående ægtefælle eller en ægtefælle på nedsat tid. En ophævelse af denne mulighed vil sikre et merprovenu på 1,9 mia. kr., ELODJ præsenteres fordelingen på indkomster af den ekstra skattebyrde. Det er alene personer i de fire øverste indkomstdeciler, der bliver berørt. Særligt for øverste decil bliver tabet forholdsvist stor. De taber i gennemsnit kr. pr. person. /RIWSnNUSnSHQVLRQVLQGEHWDOLQJHU I dag er der ikke noget loft over de fradragsberettigede pensionsindbetalinger. Det betyder, at personer med en meget høj indkomst helt kan undgå at betale topskat ved at lade hele den overskydende indkomst gå ind på en pensionsopsparing. LO anbefaler at fjerne denne spekulationsmulighed og indføre et loft på kr. for fradrag for indbetalinger til pensionsordninger. I de oprindelige beregninger fra AErådet var der tale om en ny grænse for betalinger på kr. Dette beløb er ikke blevet hævet med lønstigningstakten i en del år. Derfor hæves grænsen til kr. Denne lovændring vil primært berøre de bedst lønnede, MI WDEHO. Personer med en indkomst på over 1 mio. kr. vil tabe mere end kr. i gennemsnit. 7DEHO)RUGHOLQJDIILQDQVLHULQJPD[NUWLOSHQVLRQ,QGNRPVW 3HQVLRQVEHJU QVQLQJ NU Under kr. 0, kr. 0, kr. 0, kr. 0, kr. 0, kr. 0, kr. 1, kr. 3, kr. 5, mio. kr. 6,7 Over 1 mio. kr. 31,7 Kilde: AErådet Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på kr. En grænse på kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Side 15
16 I de oprindelige beregninger blev det antaget, at opsparingen blev placeret i opsparing i frie midler og dermed beskattet til en rimelig høj beskatning. For at sikre reel finansiering af den offentlige sektor er det besluttet at udvise forsigtighed i beregninger af provenu. Provenuet fra denne skatteændring er derfor sat til 1,5 mia. kr. 0HGDUEHMGHUREOLJDWLRQHU Medarbejderobligationer indebærer en lempeligere beskatning af indkomst, der ellers burde blive beskattet med op til 63 pct. Beskatningen på medarbejderobligationer udgør omkring 28 pct. LO foreslår ordningen nedlagt, og al indkomst fremover beskattet som almindelig lønindkomst. Der findes ikke nogen opgørelser af fordelingen af skattesubsidiet på forskellige indkomstgrupper. Der kan dog tages udgangspunkt i opgørelser af frynsegoder, hvoraf enkelte fremgår af oplysningssedlen. De viser en meget stor ulighed i frynsegoder. Blandt personer med en indkomst over kr. har således op imod 50 pct. frynsegoder, mens det kun gælder for omkring 5 pct. af lønmodtagerne med en indkomst op til kr. Værdien af frynsegoder er også meget forskellig. De allerrigeste modtagere således frynsegoder for omkring kr., mens personer med en indkomst op til har frynsegoder for en værdi af under kr. Det må formodes at medarbejderobligationer er mere ulige fordelt, end de frynsegoder, der er oplysninger om. Skatteministeriet vurderer provenuet til 0,4 mia. kr. LO mener, at dette skøn er for lavt, og fastsætter det fremadrettet til 0,5 mia. kr., hvilket stadig er et forsigtigt skøn. 6XQGKHGVIRUVLNULQJHU I dag sker der ikke nogen beskatning af bidrag til sundhedsforsikringer. Det kan være problematisk at skattesubsidiere ordninger, der i sidste ende kan indebære nedskæringer i det offentlige sundhedssystem. Derudover skævvrider ordningen i dag løndannelsen på grund af den ulige beskatning. LO foreslår derfor, at bidrag til sundhedsforsikringer beskattes på samme måde som anden lønindkomst. Sundhedsforsikringer er noget mindre ulige fordelt, end andre frynsegoder. Der er dog stadig en betydelig skævvridning. Kun meget få i den offentlige sektor har sundhedsforsikringer, ca. 6 pct. 2 Samtidig er der for de privatansatte en overrepræsentation blandt de højst lønnede. For privatansatte har 65 pct. af personer med en bruttoindkomst over ½ mio. kr. en sundhedsforsikring. Blandt personer med en indkomst under har kun 50 pct. en sundhedsforsikring. + MHUHVNDWSnDUY I øjeblikket betales der en arveskat på 15 pct. af dødsboet med et fradrag på kr. LO foreslår at der indføres en progressiv arveskat. Der skal således stadig betales 2 Tallene i dette afsnit stammer fra en spørgeskemaundersøgelse som ugebrevet A4 har gennemført. Side 16
17 15 pct. af dødsboet på beløb mellem kr. og 1,5 mio. kr., mens der skal betales 30 pct. af den resterende arv. Den højere arveafgift vil skulle betales af alle indkomstdeciler, men der er en klar fordelingsmæssig profil til fordel for de fattigste. De rigeste vil således betale 6-10 gange mere end personer i 1-3 indkomstdecil, MIELODJ. 6DOJDI&2 NYRWHU CO 2 -kvoterne bliver for nuværende uddelt gratis til producenterne af El og fjernvarme. Som udgangspunkt vil en gratis tildeling af kvoter give samme prisstigning på El, som en bortauktionering af kvoter vil give. Producenterne kan således videresælge de tildelte gratis kvoter. Denne ekstra indtjeningsmulighed ved at nedlægge produktion vil i sig selv indebære et krav om et højere provenu fra el-produktionen. Ved at nedlægge produktionen helt og sælge kvoterne kan virksomheden sikre sig en ren profit uden omkostninger til produktion. Det betyder, at virksomheder, der får gratis kvoter, på længere sigt vil lade prisen på el stige med den pris, som kvoterne kan indbringe ved et videresalg Denne sammenhæng gælder ikke for fjernvarmeproduktionen. Selskaberne i denne sektor er pålagt et hvile i sig selv princip. Det betyder, at de ikke kan lægge en alternativ pris på kvoterne oven i prisen på fjernvarme. LO foreslår på denne baggrund, at kvoterne bortauktioneres frem for at blive uddelt gratis. Producenterne af fjernvarme skal dog stadig have tildelt gratiskvoter. Der er enkelte store industrivirksomheder, der også får tildelt gratis kvoter. I den udstrækning disse virksomheder er konkurrenceudsatte, skal der være mulighed for fortsat at tildele gratis kvoter. Denne ændring afventer initiativer på EU-niveau, og der kan derfor gå nogle år, før der bliver åbnet mulighed for at bortauktionere kvoterne. Et salg af kvoter vil give et merprovenu på 3,0 mia. kr. En del af dette provenu bliver pålagt offentligt ejede selskaber. En ekstra indtægt fra salg af kvoter vil således give sig udslag til en lavere værdi af de offentlige selskaber ved et frasalg, og vil derfor give mindre indtægter til staten. Forsigtighed i provenuskønnene tilsiger, at der ses bort fra dette pseudoprovenu, hvorfor LO skønner det faktiske provenu til 2,1 mia. kr. Eftersom en bortauktionering af kvoterne alene vil påvirke virksomhedernes overskud, må det formodes, at afgiften slår igennem på aktiekursen. Aktierne er meget skævt fordelt hen over indkomstdeciler. De rigeste 10 pct. havde i 2005 således aktier for kr. i gennemsnit, og holdt knap 60 pct. af den privatejede aktiebeholdning. I gennemsnit har den halvdel af befolkningen med de laveste indkomster en aktiebeholdning på blot kr. I forhold til LO s medlemmer vil nogen blive berørt gennem opsparing i pensionskasserne, der også holder en vis mængde aktier. Forsikringsselskaber og pensionskasser ejer dog kun knap 10 pct. af de danske aktier, hvorfor gennemslaget fra denne afgift vil være begrænset. Side 17
18 (UKYHUYVVNDWWHU I forbindelse med indførelsen af ændrede regler for international sambeskatning i 2005 og med indførelsen af de nye regler for at bekæmpe skattetænkningen i kapitalfonde blev selskabsskatten nedsat først fra 30 til 28 pct. og derefter til 25 pct. Skattesænkningen vurderes at overkompensere erhvervslivet med 2,2 mia. kr. LO foreslår, at denne overkompensation fjernes igen. Selskabsskatterne varierer kraftigt med konjunkturerne, og det er derfor vanskeligt at fastsætte den nødvendige procentvise stigning. Det forventes at være nødvendigt at hæve selskabsskatten fra 25 til 26½ pct. for at sikre et merprovenu på 2,2 mia. kr. Der bør for øvrigt arbejdes på at sikre fælles EU-regler for selskabsbeskatningen. Hvis det ikke sker, vil de enkelte regeringer i EU konkurrere selskabsskatten ned på et niveau, der ikke er hensigtsmæssigt. En højere selskabsskat vil give sig udslag i faldende aktiekurser og dermed påvirke indtægten hos aktionærer. Effekten på indkomstfordelingen vurderes derfor på samme måde som for CO 2 -kvoterne, jf. ovenfor. Den stigende erhvervsskat kan suppleres med en fjernelse af DIS-undtagelsen. Der er usikkerhed på provenuvirkningen. $IVNULYQLQJSnE\JQLQJHU Erhvervslivets bygninger afskrives med en årlig rate på 4 pct. Bygninger er dermed fuldt afskrevet efter 25 år. Det er en meget kort levetid for langt de fleste bygninger. LO foreslår en årlig afskrivning på 3 pct., hvormed bygningens forventede levetid vil være 33 år. Denne lovændring forventes at give et provenu på 1 mia. kr. Det forventes også her, at den langsommere afskrivning vil ramme aktiekurserne og dermed vil fordelingsvirkningerne svare til salg af CO 2 -kvoter og højere erhvervsskatter. *UXQGVN\OGSnMRUGWLOVWXHKXVERQGHJnUGVUHJOHQ I øjeblikket betales der ikke fuld grundskyld på den jord, der ligger i forbindelse med beboelse på landbrug. Denne jord beskattes efter særlige gunstige regler. Det virker ikke rigtigt, at der ikke skal betales alm. grundskyld på haver mv. alene, fordi de ligger i tilknytning til en gård. En almindelig beskatning forventes at give 1,4 mia. kr. i provenu. 6NDWSnPHWDQJDVVHUODQGEUXJHW Landbrugets husdyrhold udleder metangas, som slet ikke beskattes. Det virker urimeligt, at et klimabelastende udslip er helt fritaget for afgifter. LO foreslår derfor indført en afgift på husdyrhold modsvarende CO 2 -kvoteprisen. I øjeblikket sker der en for lempelig beskatning af landbrugets brug af sprøjtegifte. LO foreslår en øget beskatning på sprøjtegifte modsvarende et provenu på 100 mio. kr. Side 18
19 De to forslag forventes at give et provenu på omkring ½ mia. kr. $IJLIWSnDQGHOVEROLJHU I dag kan man fratrække renteudgifter til at finansiere køb af andelsboligbevis. Der bliver til gengæld ikke betalt skat af den løbende formuegevinst, som andelen giver anledning til. Det er et skattehul, og der bør indføres en andelsafgift modsvarende niveauet for den nuværende ejendomsværdiafgift på omkring 0,7 pct. af andelens værdi. En sådan afgift vil medføre et provenu på omkring 1½ mia. kr. Analyser viser, at ca. 10 pct. af de årige bor i andelsbolig. Det må formodes, at mange er studerende. Omvendt er der en underrepræsentation blandt LO s medlemmer. Kun 4,8 pct. bor i andelsbolig, mens det gælder for 6,1 pct. af hele befolkningen. %HVNDWQLQJYHGRSK YHOVHDISHQVLRQ I øjeblikket betales en strafafgift på 60 pct. ved ophævelse af pension i utide. Med en fradragsret på 59 pct. er den faktiske straf ikke særligt stor. Der kan spekuleres i disse ordninger fordi skatten på det løbende afgift i pensionsordningerne kun er på 15 pct. Der foreslås en opstramning, således at udbetalinger før tid beskattes med 70 pct. Forslaget har ubetydelige provenukonsekvenser. +\UHYRJQHVUHJLVWUHULQJVDIJLIW På hyrevogne betales der kun 20 af registreringsafgiften, og der pålægges ingen ekstra registreringsafgift ved videresalg. Det anbefales at fjerne dette skattesubsidie. Det vil give et merprovenu på 300 mio. kr. Afgiften vil formentligt blive søgt overvæltet i prisen på taxakørsel. 2PO JQLQJDIHQHUJLDIJLIWHUQH LO vil have undersøgt konsekvenserne af en grøn omlægning af energiafgifterne. Det skal i højere grad blive synligt for den enkelte forbruger, hvornår der benyttes energi fra vedvarende energikilder. Forbrugerne skal således belønnes, hvis de bruger strøm om natten eller energi fra vindmøller. Skatteomlægningen skal være provenuneutral, og den skal alene have et grønt sigte. Side 19
20 %LODJ)RUGHOLQJDIVNDWWHOHWWHOVHUSnN QRJIDPL OLHW\SHU AErådet har gennemført beregninger af skattelettelserne fordelt på køn og familietyper. 7DEHO viser skattelettelsen fordelt på køn, hvor der bliver taget hensyn til hele familiens indkomst. I denne beregning antages det dermed, at en skattelettelse tildelt den ene ægtefælle også har betydning for den anden ægtefælle. Kvinderne får i denne beregning en samlet skattelettelse på kr., mens mænd opnår en skattelettelse på kr. Kvinderne får den højeste skattelettelse, når den sættes i forhold til bruttoindkomsten. For kvinder udgør den procentvise skattelettelse 1,5 pct., mens mændene opnår en skattelettelse på 1,3 pct. 7DEHO)RUGHOLQJDIVNDWWHOHWWHOVHUN Q JWHI OOHNRUUHNWLRQ. Q %HVNIUDGUDJ 0HOOHPVNDW 7RSVNDW,DOW,SFWDIEUXWWRLQGNRPVW kr. Pct. Mænd 2,4 0,5 1,4 4,2 1,3 Kvinder 2,1 0,4 1,2 3,7 1,5 0LGGHO Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Hvis der alene ses på den faktiske skattelettelse til den enkelte person, får mændene både den højeste skattelettelse i kroner og i pct. af indkomsten, MIWDEHO. Beregningerne viser kun selve skattelettelsen. De progressive elementer i finansieringen indebærer, at mænd vil skulle betale en større del af skattelettelserne. 7DEHO)RUGHOLQJDIVNDWWHOHWWHOVHUN QLQGLYLGQLYHDX. Q %HVNIUDGUDJ 0HOOHPVNDW 7RSVNDW,DOW,SFWDIEUXWWRLQGNRPVW kr. Pct. Mænd 2,5 0,7 1,9 5,0 1,5 Kvinder 2,0 0,2 0,7 2,9 1,2 0LGGHO Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. )DPLOLHW\SHEHUHJQLQJHU 7DEHO viser nettogevinsten af LO s skattereform for flere forskellige familietyper. For lønmodtagerne er der set bort fra virkningen af skatter på landbrug og taget hensyn til boligform. Personerne i den ufaglærte familie og den faglærte familie vil få en gevinst fra skattelettelserne på mellem kr. og kr. per voksen. Fordeles finansieringen af skattereformen efter fordelingsnøglen i ELODJ, vil disse familier få en samlet nettogevinst på omkring kr. Dette svarer til omkring ¾ pct. af bruttoindkomsten. Side 20
21 Akademikere vil få en gevinst på knap kr. fra skattelettelsen. Da de samtidig tilhører 10. decil, får de et tab på omkring kr. fra finansieringen, hvilket giver et samlet nettotab på kr. Det svarer til 0,3 procent af bruttoindkomsten. Typiske personer, der står udenfor arbejdsmarkedet i løbet af et helt skatteår, får ikke gavn af skattelettelserne i LO s skattereform, da den kun vedrører mellem- og topskattegrænsen samt beskæftigelsesfradraget. I de klassiske familietypeberegninger bor overførselsindkomstmodtagere til leje og har hverken landbrug, udsigt til betydelig arv (over 1½ mio.kr.) eller aktieindkomst. Disse typer vil derfor alene berøres af finansieringen, i det omfang strammere hyrevognsbeskatning overvæltes på forbrugerne i form af højere køretakster. En enlig pensionist vil typisk befinde sig i 3. decil, mens en langtidsledig typisk vil være i 4. decil. 7DEHO1HWWRJHYLQVWSHUYRNVHQIDPLOLHPHGOHP JWHI OOHNRUULJHUHW 1HWWRJHYLQVW *HYLQVWDI 7DEYHG LSFWDI %UXWWRLQG VNDWWHOHW ILQDQVLH 1HWWR EUXWWRLQG 3HQVLRQLVWOHMHU (enlig) $UEHMGVO VOHMHU (enlig) NRPVW WHOVHU ULQJ JHYLQVW NRPVW kr. (2008-niveau) Procent , ,0 8IDJO UWODYLQGNRPVWOHMHU ,7 (to voksne, to børn) 8IDJO UWHMHU ,8 (to voksne, to børn) )DJO UWOHMHU ,7 (to voksne, to børn) )DJO UWHMHU ,7 (to voksne, to børn) $NDGHPLNHUHMHU ,3 (to voksne, to børn) 6HOYVW QGLJHMHU ,5 (to voksne, to børn) Anm.: Tabellen angiver familiernes gevinst ved LO s skattereform på personniveau. Beregningerne er foretaget i 2008-prisniveau med skattelovgivning fra Der er afrundet til nærmeste 50 kr. Kilde: AErådet på baggrund af Finansministeriets Familietypemodel. LO anbefaler i øvrigt stigende dagpenge og afskaffelse af kontanthjælpsloft samt en omlægning til gavn for de fattigste pensionister. Disse forslag vil samlet set løfte overførselsindkomsterne og levestandarden for disse grupper også, uanset om de måtte bo i andelsbolig eller have store aktiebeholdninger. Side 21
22 %RNV%HUHJQLQJVPHWRGH LO s skatteforslag om at hæve grænserne for mellem- og topskat med kr. samt at fordoble beskæftigelsesfradraget er analyseret i papiret. Beregningerne er lavet i Finansministeriets familietypemodel i 2008-prisniveau med skattelovgivning fra Finansministeriets familietypemodel er brugt til at finde familiernes gevinst af skattereformen. Den arbejdsløse og pensionisten ligger som standard i modellen, og befinder sig i henholdsvis 4, og 3. decil. For familierne er indsat følgende bruttolønninger: ƒ ƒ ƒ ƒ ƒ Ufaglært familie med lav indkomst i lejebolig tjener kr., 5 decil. Ufaglært familie i ejerbolig tjener kr., 6. decil. Faglært familie i både leje- og ejerbolig tjener kr., 7. decil. Akademiker familie tjener kr., 10. decil. Selvstændig familie tjener kr., 7. decil. Lønindkomster er fundet på baggrund af lønudtræk fra IDA-registeret fremskrevet med lønudviklingen. Forskellen mellem lønindkomst og bruttoindkomst er bl.a. overførsler og kapitalindkomst. Familiernes tab i forbindelse med finansieringen af skattereformen er fundet ud fra LO s beregninger af finansieringsomkostningerne på deciler, MIELODJ. For lønmodtagere er der set bort fra virkningerne af skatter fra landbrug og taget hensyn til boligform. For den enlige pensionist er der tillige set bort fra aktieindkomst og arv. Side 22
Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.
Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG
20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereFordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0
6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereÆndring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken
i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks
Læs mereDe umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereFordelingseffekter af S-SF skatteudspil
Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets fordelingsberegninger af S-SF s skatteudspil Fair Forandring på de områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem AE s
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereSiden krisen: Fem gode år for direktørerne
Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn
Læs mereRegeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.
Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken
Læs mereFINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE
5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereBilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010
Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereLavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform
07-1300 - liba - 03.02.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereFordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde
Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske
Læs mereEKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER
15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et
Læs mereFAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE
7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereTOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-
23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereVLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Læs mereProgressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Læs mereHANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST
i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og
Læs mereSkatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereREGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN
15. januar 2007 af Lars Andersen direkte tlf. 3355 7717 Resumé: REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN Den skattepolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti har ført siden 2001, har øget uligheden
Læs mereKUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE
10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereSinglerne vinder mest på skatteudspillet!
21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk
Læs mereAlmindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst
Almindelige lønmodtagere får op til 5.000 kr. i gevinst Denne analyse gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a- kasser. Analysen viser, at almindelige lønmodtagere får en
Læs mereSkattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier
i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereRegeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereTabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode
Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereFordelingseffekt af skattereform på a-kasser
Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016
Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereLave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereTabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen
Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står
Læs mereSkatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!
Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereSkattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi
Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange
Læs mereINDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE
9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne
Læs mereLejerne taber til boligejerne
Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere
Læs mereAnalyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift
Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereSundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1
F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter
Læs mereAE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.
i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge
Læs mereSkattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Læs mereIndledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.
Læs mereMetodenotat. Rentefradrag 1980-2012
JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereRegeringens skatteudspil rammer skævt
Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereÆldres økonomiske vilkår Nyt kapitel
Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereFAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER
1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2
Læs merekr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter
8. kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter Regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer indeholder en række tiltag, der letter skatten på aktier og investeringer. Disse tiltag
Læs mereFremrykket provenu ved pensionsloft
Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereFordeling og levevilkår
Fordeling og levevilkår 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereFordelingseffekter af skattelettelser
d. 12.06.2019 AMR 1. udkast Fordelingseffekter af skattelettelser I kapitel II om kapitalindkomstbeskatning i Dansk Økonomi, forår 2019 indgår beregninger af de fordelingsmæssige konsekvenser af en skattelettelse
Læs mereTabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.
25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,
Læs mereRegeringens udspil om skatteændringer 2007
22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereMange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop
Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.
Læs mere