Afsluttende rapport. Finanstilsynets undersøgelse af pengeinstitutters rådgivning vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsluttende rapport. Finanstilsynets undersøgelse af pengeinstitutters rådgivning vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom 2010"

Transkript

1 Afsluttende rapport Finanstilsynets undersøgelse af pengeinstitutters rådgivning vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom 2010

2 Indhold 1. Resumé og konklusion Baggrund Finanstilsynets inspektioner Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder Rådgivernes værktøjer, viden og uddannelse Rådgivningsværktøjer Rådgivernes uddannelse Forudsætninger for rådgivningen Økonomitjek Krav om rådighedsbeløb Indhold af rådgivning Brug af standardanbefalinger Sammensætning af lånetilbud Vejledning om valg af lånetype Vejledning om brug af afdragsfrihed Pengeinstituttets egne lånetyper Kurssikring og fastlåsning af renten på rentetilpasninglån Konvertering af lån Ændring af rentetilpasningsfrekvens Forskudsopgørelser og skat Information om omkostninger Håndtering af restancer Filialernes kunder, samarbejdsaftaler og salgsmål

3 1. Resumé og konklusion Finanstilsynet har været på undersøgelse i filialer af 12 udvalgte danske pengeinstitutter 1. Undersøgelserne blev foretaget med udgangspunkt i bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 965 af 30. september 2009 om god skik for finansielle virksomheder. Formålet var at undersøge rådgivningen i forbindelse med lån med sikkerhed i fast ejendom hos privatkunderådgivere i danske pengeinstitutter. Pengeinstitutternes hovedsæder var orienteret om, at Finanstilsynet ville aflægge besøg i en tilfældig unavngiven filial. Dagen før besøget blev filialen kontaktet for at aftale tidspunktet for undersøgelsen. I den forbindelse anmodede Finanstilsynet om at komme til at tale med en privatkunderådgiver. Undersøgelserne blev foretaget ved, at Finanstilsynet gennemførte en samtale om den rådgivning, der ydes i det pågældende pengeinstitut i forbindelse med lån med sikkerhed i fast ejendom. Samtalen blev gennemført med en medarbejder, som var udpeget af pengeinstituttet og tog udgangspunkt i en række spørgsmål, som dels relaterede sig til rådgivningen og dels specifikke lånetyper, som blev udbudt eller formidlet via det pågældende pengeinstitut. Derudover blev der stillet et antal generelle spørgsmål til den filialansvarlige. Undersøgelserne i de 12 pengeinstitutter gav et overordnet billede af, at de undersøgte pengeinstitutter generelt yder god og fyldestgørende rådgivning, når det drejer sig om lån med sikkerhed i fast ejendom. Det er Finanstilsynets opfattelse, at denne rådgivning er i overensstemmelse med kravene til rådgivning efter bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Det er Finanstilsynets indtryk, at der i de besøgte pengeinstitutter er fokus på at rådgiverne har gennemgået en uddannelse, så de, der rådgiver om lån med pant i fast ejendom, har de nødvendige kompetencer. Dette blev understøttet af Finanstilsynets undersøgelser, som generelt viste et højt vidensniveau blandt rådgiverne. I alle de besøgte pengeinstitutter foretages der som udgangspunkt et økonomitjek af kundens økonomi. Økonomitjekket fungerer dels som en undersøgelse af de konsekvenser, 1 Der er tale om følgende pengeinstitutter: Arbejdernes Landsbank, Danske Bank, Handelsbanken, Jyske Bank, Lån og Spar Bank, Nordea, Nykredit, Ringkøbing Landbobank, Spar Nord Bank, Sparekassen Faaborg, Svendborg Sparekasse og Sydbank 3

4 der følger af låneoptagelsen, dels bruges økonomtjekket til kreditvurderingen af kunden i pengeinstituttet. Undersøgelserne viste desuden, at uanset hvilken præference for lån en kunde måtte have, forudsætter alle pengeinstitutter på undersøgelsestidspunktet, at kunden har råd til at afholde udgifterne ved et fastforrentet obligationslån med afdrag. Tilsynet er dog opmærksomt på, at inspektioner tidligere har vist, at ikke alle pengeinstitutter levede op til denne forudsætning. Den i denne rapport beskrevne undersøgelse tyder derfor på, at den økonomiske krise og den lave rente har medført en strengere kreditvurdering. Langt størstedelen af de undersøgte pengeinstitutter stiller desuden krav om, at kunden har et bestemt rådighedsbeløb efter, at alle faste omkostninger er betalt. De fastsatte rådighedsbeløb varierer dog relativt meget. På baggrund af undersøgelserne er det Finanstilsynets opfattelse, at det ofte enten er rådgiverens egne præferencer eller standardanbefalinger i pengeinstituttet, der er afgørende for sammensætningen af et tilbud til den enkelte kunde. Ifølge bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder skal rådgiveren præsentere kunden for en alternativ lånetype, før rådgiveren giver et tilbud til kunden. Af vejledningen til bekendtgørelsen fremgår det desuden, at den alternative lånetype, som skal belyses i forbindelse med rådgivningen, skal være et reelt alternativ til den lånetype, som kunden har valgt. Herved forstås et lån, som vil kunne opfylde kundens lånebehov og er hensigtsmæssigt i forhold til kundens økonomiske forhold, risikovillighed og forventninger til løbetid. Alternativet til et fastforrentet lån vil derfor ofte være et lån med renteloft. Det er Finanstilsynets opfattelse, at disse kriterier ikke altid følges i forbindelse med afgivelsen af tilbud i de besøgte pengeinstitutter. Samtidig skal det dog også bemærkes, at det er Finanstilsynets opfattelse, at rådgivernes valg af den alternative lånetype ofte illustrerer spændvidden mellem de forskellige lånetyper. Dermed kan den alternative lånetype anvendes til at give kunden en fornemmelse af de økonomiske valg, som kunden står over for. Dette giver Finanstilsynet anledning til at tilpasse vejledningen til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, således at den alternative lånetype kan være en lånetype, som ligger tæt op af den lånetype, som der gives tilbud på, ligesom den alternative lånetype også kan være en lånetype, som illustrerer spændvidden i de lånemuligheder, der er på markedet. Det er Finanstilsynets indtryk, på baggrund af undersøgelserne, at det kun er få rådgivere, der sørger for at tale med kunderne om omkostningerne ved de forskellige lånetyper og de til- og fravalg, som kunden kan foretage i forbindelse med et lån. Typisk tales der kun om 4

5 omkostninger, når rådgiverne gennemgår det endelige tilbud med kunden. Ønsker kunderne at få informationer om omkostninger, er det dermed kunden selv, der skal tage initiativ til at få oplysningerne. Det er Finanstilsynet opfattelse, at rådgiverne generelt bør have mere fokus på omkostninger i forbindelse med rådgivningen om lån med pant i fast ejendom. Det er Finanstilsynets opfattelse, at salg spiller en central rolle i samtlige pengeinstitutter, som Finanstilsynet har besøgt. Der bliver løbende holdt et skarpt øje med, om pengeinstituttet lever op til årets budget for salget i afdelingen, og rådgivningen vil altid tage udgangspunkt i muligheden for et mersalg i afdelingen, selvom også kundetilfredshed flere steder tillægges stor betydning. Der er dog også forskel på hvor stort et fokus, der er på mersalg i de enkelte afdelinger, og det er tydeligt, at nogle steder er afdelingens og den enkelte rådgivers salgsmål et mere centralt omdrejningspunkt end andre steder. Det er Finanstilsynets opfattelse, at det er væsentligt, at salgsmål ikke fjerner fokus fra, at kunderne får den rådgivning, som de har krav på i henhold til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. 2. Baggrund 2.1. Finanstilsynets undersøgelser Finanstilsynet har i perioden fra den 13. september oktober 2010 været på undersøgelse i filialer af 12 udvalgte danske pengeinstitutter. Undersøgelserne havde til formål at undersøge rådgivningen i forbindelse med lån med sikkerhed i fast ejendom hos privatkunderådgivere i danske pengeinstitutter. Finanstilsynet var på besøg i følgende pengeinstitutter: Arbejdernes Landsbank Danske Bank Handelsbanken Jyske Bank A/S Lån og Spar Bank A/S Nordea Bank Danmark A/S Nykredit Bank A/S Ringkøbing Landbobank Spar Nord Bank A/S Sparekassen Faaborg A/S 5

6 Svendborg Sparekasse Sydbank A/S Finanstilsynet gennemførte undersøgelserne ved besøg i en tilfældig udvalgt filial i hvert af de 12 pengeinstitutter, der er listet ovenfor. Pengeinstitutternes hovedsæder var orienterede om, at Finanstilsynet ville aflægge besøg i en tilfældig unavngiven filial. Dagen før besøget blev filialen kontaktet for at aftale tidspunktet for undersøgelsen. I den forbindelse anmodede Finanstilsynet om at komme til at tale med en privatkunderådgiver. Undersøgelserne blev foretaget ved, at Finanstilsynet gennemførte en samtale med en privatkunderådgiver udpeget af pengeinstituttet om rådgivningen i det pågældende pengeinstitut i forbindelse med lån med sikkerhed i fast ejendom. Samtalen tog udgangspunkt i en række spørgsmål, som dels relaterede sig til rådgivningen og dels de specifikke lånetyper, som blev udbudt eller formidlet via det pågældende pengeinstitut. Disse spørgsmål angik: Forberedelse af rådgivningen Anvendelsen af standardanbefalinger i forbindelse med rådgivningen Tilbudsgivning på lån Oplysninger om fordele og ulemper ved forskellige lånetyper Betingelser for at optage lån Opsigelse, indfrielse og omlægning af lån eller ændring af rentetilpasningsfrekvensen Omkostninger ved realkreditlån Skat og fradragsret Prioritetslån og andre lånetyper i pengeinstituttet Håndteringen af restancer Endelig blev der stillet et antal generelle spørgsmål til den filialansvarlige. Disse spørgsmål angik: Kundetilgang og videreformidling af kunder fra samarbejdspartnere Salgsmål Uddannelse af rådgivere om boliglånsprodukter Forud for undersøgelsen blev pengeinstitutterne anmodet om at indsende følgende: 6

7 Forretningsgange for rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom Eventuelt materiale om krav til rådighedsbeløb for ydelse af lån med og uden afdrag samt fast og variabelt forrentede lån Oplysninger om hvilke lån med sikkerhed i fast ejendom, der udbydes af pengeinstituttet Oplysning om eventuel provision, som pengeinstituttet modtager ved formidling af realkreditlån Oplysning om provision i forbindelse med modtagelse af kunder fra eksterne samarbejdspartnere (fx ejendomsmæglere) og Oplysninger om uddannelse af boligrådgivere og hvordan medarbejderne får nødvendig viden om de forskellige typer af lån med sikkerhed i fast ejendom. I det følgende gennemgås de emner, som er blevet belyst i forbindelse med de 12 undersøgelser. 2.2 Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder Bekendtgørelse nr. 965 af 30. september 2009 om god skik for finansielle virksomheder indeholder regler om pengeinstitutternes pligt til at yde rådgivning i forbindelse med, at de yder lån med pant i fast ejendom. Det fremgår af bekendtgørelsens 14, at pengeinstitutter i sådanne tilfælde er forpligtet til at yde rådgivning. Rådgivningen skal jf. 7, stk. 3, tilgodese kundens interesser og give kunden et godt grundlag for at træffe sin beslutning. Rådgivningen skal være relevant, retvisende og fyldestgørende. Den finansielle virksomhed skal orientere kunden om de risici, der er relevante for kunden. Rådgivningen skal være baseret på kend-din-kunde-princippet. I forbindelse med rådgivningen skal den finansielle virksomhed derfor anmode kunden om at oplyse om sin økonomiske situation, sin erfaring med de relevante finansielle ydelser, sit formål med ydelsen og sin risikovillighed jf. 8. Omfanget og karakteren af disse oplysninger kan afpasses efter den viden, som kunden besidder og de oplysninger, som den finansielle virksomhed allerede har modtaget. En finansiel virksomhed skal give tilstrækkelig information om egne produkter og ydelser, herunder om forskelle i priser og vilkår for alternative produkter, der kan dække kundens 7

8 behov jf. 10, stk. 1. En finansiel virksomhed skal endvidere på grundlag af sit generelle markedskendskab informere kunden om relevante produkttyper på markedet samt fordele og ulemper ved disse jf. 14, stk. 1. Hertil kommer, at det fremgår udtrykkeligt af god skik bekendtgørelsens 14 hvilke typer oplysninger, som kunden skal have oplyst i forbindelse med rådgivningen. Der er tale om følgende oplysninger: De væsentligste egenskaber ved de lån, instituttet udbyder eller formidler, herunder fordele og ulemper i forhold til kunden ÅOP for de relevante lån Opsigelses- og indfrielsesvilkår Mulighederne for og omkostninger ved låneomlægning eller førtidig indfrielse De normale prismæssige vilkår for de relevante lån. For lån, der er finansieret ved obligationsudstedelse, skal kunden bl.a. oplyses om muligheden for kurssikring jf. 14. stk. 3. Hertil kommer, at rådgivningen skal dokumenteres ved hjælp af et skema, der er optrykt som bilag 2 til god skik bekendtgørelsen. Skemaet skal indeholde oplysning om ÅOP for det valgte lån og for et alternativt lån. Ved et alternativt lån forstås et lån, som vil kunne opfylde kundens lånebehov og er hensigtsmæssigt i forhold til kundens økonomiske forhold, risikovillighed og forventninger til løbetid. En finansiel virksomhed skal endelig som led i sin rådgivning inddrage konsekvenserne af relevante skatteretlige regler, fx reglerne om rentefradrag, ligesom en finansiel virksomhed skal oplyse om provision i forbindelse med formidling jf. 12 og Rådgivernes værktøjer, viden og uddannelse 3.1 Rådgivningsværktøjer Finanstilsynet gennemførte en inspektionsrække med fokus på lån med sikkerhed i fast ejendom i Dengang viste undersøgelserne, at samtlige pengeinstitutter benytter ITbaserede rådgivningsværktøjer, som en central del af deres rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom. Dette billede gentages i 2010, hvor rådgiverne i samtlige 12 pengeinsti- 8

9 tutter fortalte, at de benytter IT-baserede rådgivningsværktøjer i forbindelse med den almindelige rådgivningssituation. I 11 ud af 12 pengeinstitutter fungerer rådgivningsværktøjet som et generelt hjælpemiddel, hvor de informationer, som rådgivningsværktøjet stiller til rådighed, danner udgangspunktet for rådgiverens drøftelser med kunden. I den forbindelse nævnte flere rådgivere også, at rådgivningsværktøjet er et godt redskab til at indsamle og bearbejde data om kunden med henblik på valg af lån og opstilling af risikoprofil. I modsætning hertil er der 1 pengeinstitut, hvor rådgiveren nævnte, at rådgivningsværktøjet i høj grad styrer rådgivningsmødet og udfaldet heraf. Fx nævnte rådgiveren, at udvælgelsen af boliglån til brug for tilbuddet udelukkende foretages på baggrund af det foreslåede lån fra det IT-baserede rådgivningsværktøj. 3.2 Rådgivernes uddannelse Et fællestræk for de fleste undersøgte pengeinstitutter har været, at der i hver af filialerne eller for en gruppe af filialer findes en person, der har særlig fokus på boligrådgivning. Denne omtales i det følgende som nøglemedarbejderen. Nøglemedarbejderen deltager i erfaringsudvekslingsmøder og kurser med deltagelse af nøglemedarbejdere fra andre filialer, hvor vedkommende modtager nyheder og får opdateret sin generelle viden om boliglånsprodukter i pengeinstituttet og det realkreditinstitut, som pengeinstituttet formidler lån for. Herefter videreformidler nøglemedarbejderen oplysningerne fra kurserne og erfaringsudvekslingsmøderne til sine kolleger i filialen. Det sker typisk på morgenmøder af ½ times varighed. De øvrige rådgivere i filialen vil også løbende kunne søge hjælp hos nøglemedarbejderen, hvis der skulle være behov herfor. Udover kurser for nøglemedarbejderne, uddannes rådgiverne også ved hjælp af e-learning værktøjer, som gør det muligt for den enkelte medarbejder at forbedre sit vidensniveau. E- learning redskabet anvendes ofte i forlængelse af medarbejderudviklingssamtaler (MUS) eller i forbindelse med den almindelige løbende videreuddannelse af de enkelte medarbejdere. Det er Finanstilsynets vurdering, at rådgiverne i de 12 pengeinstitutter generelt befinder sig på et højt vidensniveau, når det drejer sig om lån med sikkerhed i fast ejendom. Men da der er tale om et begrænset antal undersøgelser, kan Finanstilsynet ikke konkludere, at dette er det generelle billede. Det er dog Finanstilsynets indtryk, at netop rådgivning om 9

10 boliglån betragtes som en kerneydelse i pengeinstitutterne, og at der derfor gøres meget ud af at sikre, at rådgiverne har de nødvendige kompetencer. Finanstilsynet finder på den baggrund ikke anledning til at fastsætte egentlige kompetencekrav til boligrådgivere. 4. Forudsætninger for rådgivningen 4.1 Økonomitjek I samtlige 12 pengeinstitutter gennemgår rådgiveren kundens økonomi som det første forud for selve rådgivningsmødet. Økonomitjekket tjener to grundlæggende formål. Dels anskueliggør økonomitjekket de konsekvenser, der følger af låneoptagelsen, dels bruges økonomtjekket til kreditvurderingen af kunden i pengeinstituttet. Der er dog stor forskel på, hvor omfattende økonomitjekket er. Typisk foretages der i forbindelse med økonomitjekket en gennemgang af kundens økonomi med udgangspunkt i kundens budget, lønsedler, årsopgørelse samt opgørelse af gæld i banken. Dette gøres for at få afdækket kundens nuværende rådighedsbeløb og forbrug samt for at få afdækket hvor store boligudgifter, der kan afholdes af den pågældende kunde. I flere pengeinstitutter kan reglen om, at rådgiveren altid skal foretage et økonomitjek af kunden, godt fraviges. Dette gælder typisk, hvis der er tale om en økonomisk solid kunde, som pengeinstituttet kender godt. Reglen om at foretage et økonomitjek kan også fraviges, hvis der fx er tale om en omlægning af eksisterende lån, som vil give en besparelse, eller hvis der er tale om meget små lån. Men selvom rådgiveren kan fravige reglen om at foretage en gennemgang af kundens økonomi, er der ingen tvivl om, at det er det helt klare udgangspunkt hos samtlige besøgte pengeinstitutter, at der foretages et økonomitjek af kunden, hvilket svarer til Finanstilsynets forventninger. I 8 ud af 12 pengeinstitutter nævnte rådgiveren, at han/hun indledningsvis også taler med kunden om vedkommendes præferencer for lån samt om kundens fremtidsplaner og baggrunden for låneoptagelsen. Dette gøres i nogle tilfælde allerede inden gennemgangen af kundens økonomi, mens det i andre tilfælde gøres i forlængelse af økonomitjekket. I de 10

11 resterende pengeinstitutter er det Finanstilsynets klare indtryk, at kundens præferencer og behov afdækkes i løbet af selve rådgivningssessionen. I 2 pengeinstitutter nævnte rådgiveren, at der foretages en stresstest af kundens økonomi for at få afdækket, hvordan kunden er stillet, hvis fx kunden selv eller kundens ægtefælle mister sit job, eller den ene part i en periode er på barselsdagpenge. Stresstesten er med til at synliggøre overfor kunden, hvilke konsekvenser forskellige udviklinger i kundens liv kan have for familiens boligøkonomi. I 1 pengeinstitut fremhævede rådgiveren, at kundens gæld beregnes med udgangspunkt i, at alle kreditfaciliteter i pengeinstituttet er fuldt udnyttet. Det gælder fx kassekreditter, kreditkort osv. også selvom hverken kassekredit eller kreditkort er udnyttet på tidspunktet for optagelse af lånet. I de fleste pengeinstitutter tales der primært om boliglån, når det indledende kundemøde afholdes, mens øvrige emner typisk vil blive behandlet på et efterfølgende møde. I 2 pengeinstitutter fremhævede rådgiveren, at vedkommende i forbindelse med rådgivningen ville nævne behovet for ændringer af forsikringer og eventuelt pension. Begge rådgivere fremhævede dog også, at hvis kunden gerne ville have mere fyldestgørende rådgivning om de to emner, så ville rådgiverne arrangere et nyt møde, hvor både pension og forsikring kunne drøftes nærmere. I 1 af de undersøgte pengeinstitutter nævnte rådgiveren, at der i forbindelse med det indledende økonomitjek straks tages fat på alle aspekter af kundens økonomi det vil sige både bolig, pension, investeringer, opsparing og forsikring. Det sker, selvom mødet er kommet i stand udelukkende med henblik på optagelsen/indhentning af et tilbud på et boliglån. Dette omfattende økonomitjek foretages altid, med mindre kunden direkte frabeder sig at tale om andet end boliglån. Endelig foretages der i et enkelt pengeinstitut indledningsvis en screening af kunderne, inden der overhovedet afholdes et møde med en potentiel kunde. Dette gøres for at afdække salgspotentialet i forbindelse med den pågældende kunde, således at der ikke afholdes kundemøder uden at dette med stor sandsynlighed kan medføre et salg af et eller flere af pengeinstituttets produkter. Tilsynet skal påpege, at det er væsentligt, at pengeinstitutterne har fokus på at yde en forsvarlig rådgivning om de produkter, som kunderne efterspørger uanset virksomheden kan afdække et salgspotentiale. 11

12 Det er Finanstilsynets opfattelse, at der i de undersøgte filialer foretages en forsvarlig vurdering af kundernes økonomi før der optages i et boliglån. Tilsynet vil særligt fremhæve den stresstest, der blev foretaget i to pengeinstitutter, som et godt eksempel på, hvordan det kan synliggøres overfor kunden, hvilke konsekvenser forskellige udviklinger i kundens liv kan have for familiens boligøkonomi. 4.2 Krav om rådighedsbeløb Samtlige 12 pengeinstitutter forudsætter, at kunden har råd til at afholde udgifterne ved et lån, hvis det optages som et fastforrentet obligationslån med afdrag. Tilsynet er dog opmærksomt på, at inspektioner tidligere har vist, at ikke alle pengeinstitutter levede op til denne forudsætning. Den i denne rapport beskrevne undersøgelse tyder derfor på, at den økonomiske krise og den lave rente har medført en strengere kreditvurdering. Som en del af økonomitjekket stiller 10 af de undersøgte 12 pengeinstitutter desuden krav om, at kunden har et bestemt rådighedsbeløb efter, at alle faste omkostninger er betalt. I de pengeinstitutter, hvor der anvendes rådighedsbeløb som en indikator for, hvornår en kunde kan tilbydes et lån, kan rådighedsbeløbet som oftest afviges. Dette sker dog udelukkende i tilfælde, hvor kunderne har vist, at de i en længere periode har kunnet leve for et mindre beløb end pengeinstituttets fastsatte rådighedsbeløb. Hvis en kundes eksisterende rådighedsbeløb reduceres ved en låneoptagelse, kræver de fleste pengeinstitutter, at den pågældende kunde har vist, at vedkommende i en længere periode kan leve for det nye rådighedsbeløb. Flere rådgivere nævnte, at det hænder, at kunder får nej til et lån, hvis ikke de kan bevise, at de er i stand til at skrue deres forbrug ned. Det gælder også, selvom kunden efter låneoptagelsen har et større rådighedsbeløb end pengeinstituttets minimumskrav. De fastsatte rådighedsbeløb i pengeinstitutterne varierer relativt meget for en familie med 2 voksne og 2 børn. Der kræves mellem kr. i rådighedsbeløb, efter alle faste udgifter, herunder udgifter til det nye lån, er betalt. For et par uden børn kræves der mellem kr. i rådighedsbeløb, mens der for en enlig kræves mellem kr. for at et lånetilbud kan afgives til kunden. 12

13 I 2 af pengeinstitutterne anførte rådgiveren, at de ikke arbejder med et fast rådighedsbeløb, som skal være opfyldt for, at der kan gives et lånetilbud. I stedet foretager rådgiveren en konkret vurdering af kundens økonomi i hvert enkelt tilfælde. Finanstilsynet finder, at vurderingen af hvilket rådighedsbeløb en kunde bør have for, at et lån kan ydes, kan foretages forsvarligt, uanset om dette sker efter en konkret vurdering eller på baggrund af faste retningslinjer. Der er dog særlig grund til at påpege, at der bør udvises særlig forsigtighed ved fravigelse af fastsatte grænser for rådighedsbeløb i nedadgående retning. 5. Indhold af rådgivning 5.1 Brug af standardanbefalinger Størstedelen af de 12 pengeinstitutter, som Finanstilsynet besøgte i forbindelse med undersøgelserne, angav at de benytter sig af såkaldte standardanbefalinger fra pengeinstituttets hovedsæde eller det realkreditinstitut, som det pågældende pengeinstitut samarbejder med. Standardanbefalingerne består typisk i en række anbefalinger i forbindelse med omlægninger af lån og optagelse af nyt lån. Standardanbefalingerne bliver løbende opdateret. Nogle steder sker det dagligt, mens budskaberne andre steder opdateres en gang ugentligt eller efter behov. Standardanbefalingerne er typisk tilgængelige på pengeinstituttets hjemmeside, eller hos rådgiveren via det IT-baserede rådgivningsværktøj. Standardanbefalingerne varierer i indhold, fra meget detaljerede budskaber, til mere overordnede anbefalinger, som typisk ledsages af et eller flere mere udførlige faktaark. Et eksempel på overordnede standardanbefalinger kan ses i boksen nedenfor. Boks 1: Eksempel på overordnede standardanbefalinger Vi anbefaler 4 % obligationslånet. Ønskes afdragsfrihed, anbefales ligeledes det afdragsfrie 4 % lån Vi anbefaler at nedkonvertere obligationslån med en kuponrente på 6 % eller mere til et 4 % obligationslån Vi anbefaler kurssikring ved udbetaling af fastforrentede lån Ønskes Tilpasningslån, anbefaler vi, at du overvejer et F5 lån. Vi anbefaler ikke lån i euro til private 13

14 Men selvom formen på anbefalingerne var meget ens, så viste undersøgelserne et meget forskelligt billede af, hvordan standardanbefalingerne anvendes i det enkelte pengeinstitut. Nogle steder var standardanbefalingerne indarbejdet som en del af rådgivningssystemet. Anbefalingerne var dermed en af de ting, som rådgiveren skulle berøre i løbet af rådgivningsmødet. Andre steder var det op til rådgiveren selv at holde sig orienteret om den sidste nye anbefaling og inddrage den i forbindelse med sin rådgivning. I 4 pengeinstitutter angav rådgiverne, at man i deres pengeinstitut ikke benytter standardanbefalinger. Det skyldes typisk en holdning om, at alle kunder er forskellige og derfor bør få individuel rådgivning. I flere af disse pengeinstitutter stiller realkreditinstituttet, som pengeinstituttet har en samarbejdsaftale med, imidlertid en række rådgivningsbudskaber til rådighed for rådgiveren. Rådgivningsbudskaberne er enkle og omhandler lånetyper og kurser samt hvilke lånetyper, der er favorable at optage lige nu. Budskaberne er målrettet rådgiveren, og rådgiveren kan vælge løbende at orientere sig i materialet via realkreditinstituttets informationsmateriale. Der er med andre ord de facto tale om standardanbefalinger, som rådgiveren dog selv kan vælge at følge. Det er Finanstilsynets vurdering, at rådgiverne i langt de fleste tilfælde typisk vil knytte deres rådgivning op på en række standardanbefalinger eller rådgivningsbudskaber fra realkreditinstituttet eller pengeinstituttets hovedsæde. På baggrund heraf vil rådgiveren typisk i løbet af rådgivningsmødet via samtalen med kunden finde ud af, hvilket af de lån, som er rentable at optage lige nu, og som vil være den bedste lånetype for kunden. Da Finanstilsynet gennemførte undersøgelserne var det generelle billede, at pengeinstitutterne primært anbefalede optagelsen af fastforrentede obligationslån med afdrag. Dette skyldes dels det lave renteniveau på undersøgelsestidspunktet og dels også den friværdibeskyttelse, der er i et fastforrentet obligationslån frem for et rentetilpasningslån. Flere rådgivere nævnte dog, at hvis der er tale om mere risikovillige kunder, så ville i de i stedet for et fastforrentet obligationslån anbefale kunderne at optage variabelt forrentede obligationslån med renteloft. Generelt viste undersøgelserne dog at denne lånetype er knap så hyppigt anvendt som henholdsvis rentetilpasningslån eller fastforrentede obligationslån, hvilket primært skyldes de omkostninger, som er forbundet med lånet, samt den lave rente for et fastforrentet obligationslån, der på undersøgelsestidspunktet var 4 pct. Disse anbefalinger er udtryk for et øjebliksbillede, der vil ændre sig over tid afhængigt af renteniveauet. 14

15 Undersøgelserne viste dog også, at rådgiverne afviger fra de generelle anbefalinger, som stilles til rådighed af realkreditinstituttet eller pengeinstituttet. Det gælder fx når der er tale om en situation, hvor de generelle anbefalinger ikke passer til kundernes livssituation, og kunden derfor har brug for en lånetype, der ikke er omfattet af pengeinstituttets standardanbefalinger. Det er tilsynets opfattelse, at standardanbefalinger kan være et udmærket udgangspunkt for rådgivningen af pengeinstituttets kunder, så længe rådgiveren til stadighed har fokus på den enkelte kundes individuelle behov. 5.2 Sammensætning af lånetilbud Ifølge bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder skal rådgiveren i forbindelse med sin rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom give kunden oplysninger om flere lånetyper. Dels skal der gives oplysninger om det lån, som kunden har valgt, og dels skal der gives oplysninger om ÅOP for et alternativt lån. Det alternative lån skal kunne opfylde kundens lånebehov, ligesom lånet også skal afspejle kundens økonomiske forhold, risikovillighed og forventninger til løbetid. I størstedelen af de besøgte pengeinstitutter angav rådgiverne, at det typisk er pengeinstituttets standardanbefalinger, der baseret på kundens interesser danner udgangspunktet for samtalen med kunden. Hvis kunden har præference for rentetilpasningslån, vil tilbuddet således som oftest bliver sammensat med udgangspunkt i den standardanbefaling, som knytter sig til rentetilpasningslån fx anbefalingen af et rentetilpasningslån med rentetilpasning hver 5. år, som er nævnt i boks 1. Hvis det i forbindelse med rådgivningen afdækkes, at kunden foretrækker variabel rente, nævner flere af rådgiverne i undersøgelsen, at de har en fast præference for, hvilken type variabelt forrentede lån, der medtages i tilbuddet. Præferencen kan dels være affødt af pengeinstituttets standardanbefalinger, dels af rådgiverens egne personlige præferencer. I 1 pengeinstitut nævnte rådgiveren, at såfremt en kunde ønsker et variabelt forrentet lån, så vil det altid være pengeinstituttets egne boliglånsprodukter (prioritetslån), der vil blive medtaget i tilbuddet og ikke realkreditinstituttets rentetilpasningslån. Dette skyldes, at pengeinstituttets egne boliglån blev betragtet som reelle alternativer til realkreditinstituttets rentetilpasningslån både i forhold til omkostninger og vilkår. 15

16 Derudover nævnte langt størstedelen af rådgiverne, at de som oftest altid vil lade tilbuddet tage udgangspunkt i et fastforrentet obligationslån med afdrag. Hvis et fastforrentet obligationslån med afdrag ikke er kundens præference, vil denne lånetype alligevel ofte blive medtaget i lånetilbuddet som en alternativ lånetype. I 6 ud af 12 pengeinstitutter nævner rådgiverne, at de typisk vil medtage et fastforrentet obligationslån i tilbuddet, også selvom kunden har fremhævet, at vedkommende har en klar præference for rentetilpasningslån. I de øvrige pengeinstitutter fremhæver rådgiverne, at de som oftest vil vælge en lånetype, som minder om den lånetype, som kunden har præference for. Fx vil den alternative lånetype til et fastforrentet obligationslån med afdrag kunne være et rentetilpasningslån med renteloft ligesom alternativet til et rentetilpasningslån med årlig rentetilpasning kunne være et rentetilpasningslån med en længere rentetilpasningsperiode. I vejledningen til bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder fremgår det, at den alternative lånetype, som skal belyses i forbindelse med rådgivningen, skal være et reelt alternativ til den valgte lånetype. Herved forstås et lån, som vil kunne opfylde kundens lånebehov og er hensigtsmæssigt i forhold til kundens økonomiske forhold, risikovillighed og forventninger til løbetid. Alternativet til et fastforrentet lån vil derfor ofte være et lån med renteloft. Efter undersøgelserne er det imidlertid Finanstilsynets opfattelse, at disse kriterier ikke altid afspejles i rådgivningen. I stedet for kundens præferencer er det ofte enten rådgiverens præferencer eller pengeinstituttets standardanbefalinger, der er afgørende for sammensætningen af tilbuddet. Samtidig skal det dog også bemærkes, at det er Finanstilsynets opfattelse, at rådgivernes valg af den alternative lånetype ofte illustrerer spændvidden mellem de forskellige lånetyper. Dermed kan den alternative lånetype anvendes til at give kunden en fornemmelse af de økonomiske valg, som kunden står over for. Dette giver Finanstilsynet anledning til at tilpasse vejledningen til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, således at den alternative lånetype kan være en lånetype, som ligger tæt op af den lånetype, som der gives tilbud på, ligesom den alternative lånetype også kan være en lånetype, som illustrerer spændvidden i de lånemuligheder, der er på markedet. 5.3 Vejledning om valg af lånetype Rådgiverne i pengeinstitutterne har generelt godt styr på, hvordan de skal forklare kunderne om fordele og ulemper ved de forskellige lånetyper på markedet. Især gør rådgiverne meget ud af, at kunderne skal have forstået de risici, som er forbundet med at optage et rentetilpasningslån frem for et fastforrentet obligationslån. Desuden kan rådgiverne i langt 16

17 de fleste tilfælde svare fyldestgørende, når der spørges ind til egenskaberne ved de forskellige lånetyper på markedet. 5.4 Vejledning om brug af afdragsfrihed Når det gælder rådgivning om brug af afdragsfrihed, står det klart, at pengeinstitutterne som udgangspunkt kun råder kunderne til brug af afdragsfrihed, hvis den afdragsfrie periode bruges til at nedbringe anden og dyrere gæld end realkreditlånet. Rådgiverne råder generelt heller ikke kunderne til at benytte sig af afdragsfrihed på deres realkreditlån, hvis de i en periode har brug for et større rådighedsbeløb fx i forbindelse med en barsel eller en orlov. Samtidig er det dog også klart, at kunderne kan få afdragsfrihed, som kan benyttes til andet end afdrag på dyr gæld, hvis de selv tager initiativ til det. Men det er ikke noget, som den enkelte rådgiver vil anbefale. Undersøgelserne efterlader med andre ord et tydeligt billede af, at de enkelte pengeinstitutter, som Finanstilsynet besøgte, så vidt muligt tilskynder deres kunder til at benytte sig af afdragsfrihed til at konsolidere deres økonomi. Finanstilsynet finder, at denne brug af afdragsfrie lån er hensigtsmæssig. 5.5 Pengeinstituttets egne lånetyper Det er kun muligt at finansiere 80 pct. af en ejendoms kontantværdi med realkreditlån, hvis der er tale om helårsbebyggelse. Pengeinstitutterne stiller samme krav til prioritetslån, som ligeledes er oprettet med pant i ejendommen. Der er reducerede grænser for realkreditlån til både sommerhuse og byggegrunde, hvor kun henholdsvis 60 pct. og 40 pct. af værdien kan finansieres som realkreditlån. Det resterende beløb kan finansieres i pengeinstituttet. Men der er stor forskel på, hvor stor en del af restfinansieringen over de 80 pct. af ejendommens kontantværdi, som de enkelte pengeinstitutter tilbyder deres kunder at låne til. Nogle steder kan man maksimalt låne op til 95 pct. af ejendommens værdi, hvilket betyder, at kunden selv skulle have opsparet de resterende 5 pct. af ejendommens værdi forud for optagelsen af lån. Andre steder var pengeinstitutterne åbne for at låne 100 pct. af ejendommens værdi til kunden, mens nogle få steder også gav mulighed for at overskride lånegrænsen på 100 pct. til dækning af omkostninger i forbindelse med låneoptagelse og flytning. I et enkelt pengeinstitut kunne kunderne få lov til både at låne til køb af ejendommen, omkostninger ved låneoptagelse og flytning samt til omkostninger ved istandsættelse af ejendommen. 17

18 Der er stor forskel på, hvor meget den enkelte rådgiver taler om pengeinstituttets låneprodukter sammenlignet med produkterne i det tilknyttede realkreditinstitut. Generelt anbefales pengeinstituttets lånetyper typisk til finansiering af det beløb, som ligger over de 80 pct., som kan lånes i realkreditinstituttet. Flere af de pengeinstitutter, som blev besøgt i forbindelse med undersøgelserne havde såkaldte prioritetslån på produkthylden. Et prioritetslån er et banklån, som optages med pant i ejendommen, og som udelukkende kan benyttes til finansiering indenfor 80 pct. af ejendommens værdi. Et prioritetslån fungerer ligesom en kassekredit. Pengene fra lånet bliver sat ind på en konto, som man frit kan hæve fra og sætte penge ind på. Man betaler kun rente for differencen mellem indeståendet på indlånskontoen og det lånte beløb. Dermed opnår man som kunde en fleksibel lånemulighed. Prioritetslån anbefales typisk som et alternativ til realkreditlån, når der er tale om meget små lån indenfor 80 pct. belåning af ejendommen, eller hvis der er behov for fleksibilitet i forhold til afdragene på lånet. I 1 pengeinstitut, anbefalede pengeinstituttet deres prioritetslån, som et reelt alternativ til realkreditinstituttets rentetilpasningslån både i forhold til omkostninger og vilkår. I dette pengeinstitut vil hele lånet indenfor 80 pct. belåning, typisk blive optaget som prioritetslån. Den resterende finansiering vil herefter blive finansieret med et almindeligt boliglån i pengeinstituttet. Dette skal ses i modsætning til den typiske situation, hvor hovedlånet vil blive optaget hos realkreditinstituttet, mens pengeinstituttet vil varetage restfinansieringen samt eventuel efterfølgende finansiering af istandsættelser, nedsparingslån mv Kurssikring og fastlåsning af renten på rentetilpasninglån Ved en kurssikring betaler man for at fastlåse kursen på sit fastforrentede obligationslån, så lånet ikke ændrer værdi i perioden mellem tilbudsgivningen og optagelsen uanset rentens udvikling. Kursen ændres i takt med renteniveauet. Hvis ikke der kurssikres, kan kursen ændre sig fra det tidspunkt, hvor tilbuddet gives, til lånet optages. Dette kan fx betyde, at lånet falder i værdi, så man får udbetalt mindre end forventet, hvis kursen falder. Modsat gælder det dog også, at hvis kursen stiger efter tilbudsgivningen, så kan man få mere udbetalt end forventet på tidspunktet for låneoptagelsen. Flertallet af rådgiverne fremhævede, at de altid vil anbefale kurssikring. Flere af rådgiverne fremhævede dog også, at de altid vil foretage en beregning for kunden, så vedkommende 18

19 kan se, hvad en kurssikring betyder for den samlede låntagning. Nogle få rådgivere fremhævede, at de aldrig giver kunden anbefalinger om at kurssikre eller ej, men at de i stedet typisk præsenterer kunden for en beregning, mens de fortæller kunden om fordele og ulemper ved kurssikring. Herefter lader de kunden selv tage stilling til spørgsmålet. I modsætning til fastforrentede obligationslån kan man ikke kurssikre rentetilpasningslån. I stedet er der mulighed for at fastlåse renten, så renten ikke ændrer sig i perioden mellem tilbudsgivningen og optagelsen af lånet. I forbindelse med anbefalingerne for rentetilpasningslån fremhævede størstedelen af rådgiverne, at de fortæller kunden om muligheden for at låse renten fast på rentetilpasningslån. Men hvor nogle af rådgiverne altid anbefaler kunderne at fastlåse renten, nævner andre rådgivere, at de altid vil bede kunderne om at overveje deres valg af rentetilpasningslån, hvis de ønsker at fastlåse renten. Dette forklares med, at såfremt en kunde ønsker at fastlåse renten på rentetilpasningslånet, så er vedkommende sandsynligvis ikke i stand til at leve med den usikkerhed, der er forbundet med et rentetilpasningslån, hvor kunden jo ikke kender renten for lånet efter den næste rentetilpasning. Finanstilsynet deler den opfattelse, at hvis en kunde ønsker at fastlåse renten på et rentetilpasningslån, så bør rådgiveren drøfte med kunden om valget af et rentetilpasningslån passer til kundens risikoprofil. 5.7 Konvertering af lån Et fastforrentet obligationslån kan konverteres både op og ned. Man nedkonverterer, når man skifter et realkreditlån med en høj rente (for eksempel 7 procent) ud med et lån, der har lavere rente (for eksempel 5 procent). Når man nedkonverterer, bliver ydelsen på lånet lavere, men samtidig bliver restgælden større. Det skyldes kurstab, da kursen på det nye lån er under kurs 100, og omkostninger ved konverteringen. Man opkonverterer, når man skifter et realkreditlån med lav rente (fx 5 %) ud med et nyt lån, der har en højere rente (fx 7 %). Hvis renten stiger, vil kursen på lånet falde, og man vil have mulighed for at indfri lånet til færre penge. Hvis kursen fx falder til kurs 85, vil et lån med en restgæld på kr. optaget til kurs 100 kunne indfris for kr. Med den nye højere rente kommer man til at betale mere for sit lån. Til gengæld får man sikkerhed for, at man ikke kan komme til at skylde mere end de kr. heller ikke selv om renten begynder at falde igen. Det kan være en fordel, hvis man forventer at sælge sin bo- 19

20 lig inden for en overskuelig fremtid. Set med mere spekulative briller kan en opkonvertering også være en fordel, hvis renten efterfølgende falder, og man får mulighed for at nedkonvertere lånet. Pengeinstitutterne anbefaler generelt konvertering af fastforrentede obligationslån, når renteforskellen er 2 procentpoint mellem det eksisterende lån og det lån, som der i givet fald skal omlægges til. Men flere af de rådgivere, som Finanstilsynet talte med i forbindelse med undersøgelsen fremhævede også, at de i nogle tilfælde anbefaler konvertering, hvis forskellen kun er 1 procentpoint. Dette sker som oftest kun, hvis der er tale om et meget stort lånebeløb. I 6 ud af 12 af de pengeinstitutter, som Finanstilsynet besøgte i forbindelse med undersøgelsen, nævnte rådgiveren at de anvender et elektronisk varselssystem, som sikrer, at der gives besked til kunderne, så snart en række kriterier er opfyldt. Disse kriterier fastsættes af den enkelte rådgiver sammen med kunden, samt eventuelt af pengeinstituttets hovedsæde. I nogle pengeinstitutter vil der automatisk blive sendt et brev til kunden, hvori der opfordres til konvertering af lånet, mens det i andre tilfælde er op til den enkelte rådgiver at kontakte sine kunder med henblik på en eventuel konvertering. Finanstilsynet finder det hensigtsmæssigt at anvende standardanbefalinger til at screene kunder i forbindelse med konvertering, men rådgivning om konvertering skal altid tage udgangspunkt i kundernes lån og økonomiske situation samt omkostningerne forbundet hermed. 5.8 Ændring af rentetilpasningsfrekvens I henhold til bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder skal kunden efter rådgivningen skriftligt bekræfte, at vedkommende har fået de oplysninger, som ifølge bekendtgørelsen skal indgå i rådgivningen. Dette gøres på et såkaldt god skik tjekskema. Skemaet skal altid anvendes i forbindelse med indgåelse af en låneaftale. Derudover skal skemaet også udfyldes, hvis der sker væsentlige ændringer af kundens forhold fra tidspunktet fra skemaets underskrift og frem til indgåelse af låneaftalen. Det kan fx være, at kunden vælger at optage et andet lån, at kunden forhøjer lånebeløbet eller at instituttet ændrer i vilkårene for lånet, som er beskrevet i god skik skemaet. I forbindelse med undersøgelsen spurgte Finanstilsynet, hvorvidt god skik tjekskemaet anvendes i pengeinstitutterne, når en kunde ønsker at ændre sin rentetilpasningsfrekvens fx 20

21 fra et rentetilpasningslån med årlig rentetilpasning til et rentetilpasningslån med rentetilpasning hvert femte år. Der var ingen klar tendens i de besøgte pengeinstitutter. Mens nogle pengeinstitutter har forretningsgange, som foreskriver at god skik tjekskemaet altid skal anvendes i forbindelse med en ændring af rentetilpasningsfrekvensen, er det andre steder op til rådgiverens egen vurdering, hvorvidt skemaet udfyldes eller ej. I de pengeinstitutter, hvor der ikke er fastlagt en praksis på området fra hovedsædet, vil ca. halvdelen af rådgiverne udfylde god skik tjekskema i forbindelse med en ændring af rentetilpasningsfrekvensen, mens den anden halvdel vil undlade at udfylde tjekskemaet. Det er Finanstilsynets opfattelse, at en ændring af rentetilpasningsfrekvensen for et rentetilpasningslån ikke er at opfatte som en væsentlig ændring af kundens låneforhold, der kan sidestilles med optagelsen af et nyt lån. Det skyldes, at kunden tidligere har gennemgået god skik tjekskemaet i forbindelse med kundens valg af rentetilpasningslån. Rådgiveren har derfor i forbindelse med gennemgangen af egenskaberne ved lånet også gennemgået muligheden for at fastsætte en anden rentetilpasningsfrekvens i forbindelse med en rentetilpasning. Det er derfor Finanstilsynets vurdering, at det ikke er nødvendigt at udfylde et god skik tjekskema i forbindelse med en ændring af rentetilpasningsfrekvensen for rentetilpasningslån. 5.9 Forskudsopgørelser og skat Det er meget forskelligt, hvad rådgiverne oplyser om skat og fradragsret for renteudgifter. Nogle rådgivere hjælper kunden med at udfylde forskudsopgørelsen og sende den til SKAT i forbindelse med låneoptagelsen. Andre rådgivere opfordrer mundtligt kunden til at huske at se på forskudsopgørelsen efter låneoptagelsen. Endelig sender nogle pengeinstitutter en skriftlig opfordring til se nærmere på forskudsopgørelsen efter låneoptagelsen. Generelt er de eksisterende skatteregler og indholdet heraf dog ikke noget, som rådgiverne bruger meget tid på, når de rådgiver om boliglån. Der bliver heller ikke talt meget om konsekvenserne af reduceringen af rentefradraget i forbindelse med den nye skattereform. Dette blev af nogle af rådgiverne begrundet med, at de lave renter betyder, at rentefradraget er af mindre betydning end det tidligere har været. Disse rådgivere fremhævede, at de i stedet ville bruge mere tid på at tale med kunderne om andre omkostninger ved det enkelte lån. 21

22 5.10 Information om omkostninger Som nævnt ovenfor har rådgiverne generelt godt styr på fordele og ulemper ved forskellige boliglån. Men når det gælder de mere tekniske elementer ved de forskellige lånetyper som opsigelse, indfrielse eller omlægning af lån, så er oplysningerne mere sparsomme. Nogle rådgivere er kendetegnede ved at have en meget omfattende viden om de udbudte boliglån og samspillet mellem lånet og realkreditobligationerne ved både udstedelse og salg. Dette kommer til udtryk ved større fokus på betydningen af kurs, handelsomkostninger osv. i forbindelse med opsigelse, indfrielse eller omlægning af lån. Dette betyder også, at disse rådgivere er bedre end de øvrige rådgivere til at sikre sig, at kunderne har forstået de omkostninger, der er forbundet med deres lån. Generelt er det dog Finanstilsynets indtryk, at rådgiverne ikke har meget fokus på omkostninger, når de rådgiver kunderne om valg af boliglån. Dette kommer specielt til udtryk hos de rådgivere, som har et mindre dybdegående kendskab til den tekniske sammensætning af det enkelte lån. Det anføres, at kunderne ikke efterspørger denne type oplysninger. Det er Finanstilsynets indtryk, at rådgiverne primært taler om muligheden for omlægning i forbindelse med de fordele, der er forbundet med fastforrentede obligationslån set i forbindelse med muligheden for friværdibeskyttelse, mens omkostningen ved omlægningen ikke er noget, der bliver brugt meget tid på. Ligeledes taler rådgiverne generelt ikke meget om omkostninger ved at indfri et lån før tid eller andre omkostninger ved det pågældende lån. Samtlige rådgivere gav udtryk for, at de altid vil gennemgå omkostningerne med kunden, men typisk vil det først ske i forbindelse med en kort gennemgang af tilbuddet, som typisk vil blive givet til kunden i forlængelse af rådgivningen. Dette betyder også at omkostningerne ikke altid vil blive gennemgået lige grundigt. Fx nævnte en rådgiver, at vedkommende altid vil fortælle, hvad det koster at kurssikre. Samtidig stod det dog også klart, at vedkommende ikke var i stand til at redegøre for den nærmere sammensætning af omkostningerne ved kurssikring. Dette er generelt en svaghed hos flere rådgivere. Rådgiverne kan generelt godt fortælle, hvad ydelserne koster, men de kan ikke alle redegøre for, hvorfor den pågældende ydelse koster det, den gør. I flere tilfælde, er det også tydeligt, at en kunde selv skal spørge grundigt ind til alle omkostningerne, for at rådgiveren i forbindelse med en almindelig rådgivningssituation vil gennemgå omkostningerne og redegøre for dem. Generelt er det Finanstilsynets indtryk, at det kun er få rådgivere, der sørger for at tale med kunderne om omkostningerne ved de forskellige lånetyper og de til- og fravalg (fx kurssikring), som kunden kan foretage i forbindelse med et lån. Disse rådgivere gennemgår som 22

23 oftest de forskellige valg, som kunden står overfor og viser kunden en beregning på, hvad låneoptagelsen koster i forbindelse med henholdsvis et til- eller et fravalg af en ydelse. På undersøgelsestidspunktet havde bidragssatsen til realkreditinstituttet relativ stor betydning for de samlede omkostninger ved det enkelte lån. Men på baggrund af undersøgelserne er det Finanstilsynets indtryk, at det kun er få rådgivere, der taler med kunderne om bidragssatsen ved det enkelte lån, og betydningen heraf. Derudover er det Finanstilsynets indtryk, at muligheden for at bidraget kan ændres af realkreditinstituttet, ikke omtales meget af rådgiverne. Finanstilsynet er opmærksomt på, at muligheden for at bidraget kan ændres kun anvendes yderst sjældent. Det er Finanstilsynet opfattelse, at rådgiverne generelt bør have mere fokus på omkostninger i forbindelse med rådgivningen om lån med pant i fast ejendom. 6. Håndtering af restancer Som et særligt fokusområde blev der i forbindelse med undersøgelserne spurgt ind til håndteringen af restancer i pengeinstituttet. Samtlige rådgivere angiver, at de i tilfælde af, at en kunde kommer i restance med sit boliglån, vil tage kontakt til kunden via telefonen for at afklare, hvad årsagen er til restancen. Er der fx tale om en forglemmelse, vil kunden typisk blive opfordret til at tilmelde betalingen til betalingsservice. Har den manglende betaling dybere rod i kundens økonomi, vil kunden typisk blive indkaldt til et møde i banken, hvor der søges en løsning på problemet. Hvordan problemstillingen håndteres herfra er dog i høj grad afhængig af, hvor god en kunde, der er tale om, samt hvor store økonomiske problemer kunden oplever. Hvis de økonomiske problemer er overkommelige, vil pengeinstituttet typisk hjælpe kunden med at lave en handlingsplan, der giver kunden styr på sin økonomi igen. Men er der tale om en dårlig kunde, som gentagne gange har problemer med betalingen, og som efter pengeinstituttets vurdering ikke er i stand til at ændre sin adfærd, vil pengeinstituttet typisk sørge for, at der gennemføres et salg af ejendommen eller en tvangsauktion. Flere rådgivere nævner, at de godt kan finde på at tilbyde en kunde at omlægge sit lån til et billigere lån, hvis det kan hjælpe kunden tilbage på fode igen. Der skal dog være tale om, at omlægningen fungerer som en del af en større handlingsplan. 23

Rapport om viden om investeringsforeningsbeviser. hos rådgivere. i danske pengeinstitutter

Rapport om viden om investeringsforeningsbeviser. hos rådgivere. i danske pengeinstitutter Rapport om viden om investeringsforeningsbeviser hos rådgivere i danske pengeinstitutter Finanstilsynet, februar 2010 1 1. Resume og konklusion Finanstilsynet har været på inspektion i filialer af 12 udvalgte

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008 PRESSEBRIEFING: TORSDAG, DEN 16. APRIL 2009 Synovate-undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008 Hovedkonklusioner Opsparing og investering frem for forbrug

Læs mere

LÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015

LÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015 LÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015 OBLIGATIONSLÅN MED FAST RENTE Kort beskrivelse Rente Løbetid Obligationslån med fast rente. Lånets rente er lig med renten på obligationerne og er fast i hele lånets

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om god skik for finansielle virksomheder

Bekendtgørelse for Færøerne om god skik for finansielle virksomheder Givið út 13. november 2015 5. november 2015. Nr. 1239. Bekendtgørelse for Færøerne om god skik for finansielle virksomheder I medfør af 43, stk. 2, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som sat

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel

Læs mere

Realkredit til byerhverv

Realkredit til byerhverv Side 1 af 6 Realkredit til byerhverv Marts 2016 DLR Kredit er realkredit Realkreditfinansiering af fast ejendom er altid en vigtig del af den samlede finansiering. I DLR koncentrerer vi os kun om realkreditbelåning.

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter VEJ nr 9540 af 16/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juli 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin. Finanstilsynet, j.nr. 122-0027 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde 14427 April 2007 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater

Læs mere

PublikationSynovate2008. boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån

PublikationSynovate2008. boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån PublikationSynovate boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån Hovedresultater fra en repræsentativ undersøgelse i foretaget af Synovate Analyseinstituttet Synovate har på vegne

Læs mere

Analyse af markedet for realkredit Appendiks: Spørgeskema og svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse. forbrugere

Analyse af markedet for realkredit Appendiks: Spørgeskema og svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse. forbrugere Analyse af markedet for realkredit Appendiks: Spørgeskema og svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse blandt forbrugere Maj 2017 Appendiks: Spørgeskema og svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder

Læs mere

DEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN

DEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN DEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN DEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN BLIV KLAR TIL DIT BOLIGKØB 2 HVORDAN LÅNER JEG PENGE TIL MIN BOLIG 3 Realkreditlån - 80% 4 Banklån - 15% 5 Udbetaling - 5% 5 HVILKEN TYPE BOLIGLÅN

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån - hovedresultater fra en repræsentativ undersøgelse i 00 foretaget af Synovate side 0 Realkreditrådet har hvert år siden 00 fået gennemført

Læs mere

Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder 1)

Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder 1) BEK nr 928 af 28/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 9. september 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 142-0003 Senere ændringer til

Læs mere

D O M. afsagt den 24. marts 2014 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Lisbeth Parbo, Annette Dellgren og Mai-Britt Bæk Johansen (kst.

D O M. afsagt den 24. marts 2014 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Lisbeth Parbo, Annette Dellgren og Mai-Britt Bæk Johansen (kst. D O M afsagt den 24. marts 2014 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Lisbeth Parbo, Annette Dellgren og Mai-Britt Bæk Johansen (kst.)) i ankesag V.L. B 2903 12 Maren Holding ApS (advokat Jeppe Wedel

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering den 10. februar 2011, version 2 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 10. februar 2011 Side 1 af 10 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti

Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti KommuneKredit 1. Medlemsejet forening siden 1899. 2. Medlemmer: 98 Kommuner og 5 Regioner 3. Markedsandel

Læs mere

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012 LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om god skik for boligkredit

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om god skik for boligkredit Til organisationer og myndigheder anført på vedlagte høringsliste 27. oktober 2017 Ref. hbj J.nr. 1912-0013 Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om god skik for boligkredit

Læs mere

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,

Læs mere

Boligejernes brug af afdragsfrie lån

Boligejernes brug af afdragsfrie lån Boligejernes brug af afdragsfrie lån Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække boligejernes brug af realkreditlån med en afdragsfri

Læs mere

Skat af negative renter

Skat af negative renter - 1 Skat af negative renter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har udarbejdet et udkast til et lovforslag om beskatningen af det særegne fænomen negative renter. Gennem de

Læs mere

Aktieindekseret obligation knyttet til

Aktieindekseret obligation knyttet til Aktieindekseret obligation Danske Aktier Aktieindekseret obligation knyttet til kursudviklingen i 15 førende, danske aktieselskaber Notering på Københavns Fondsbørs 100 % hovedstolsgaranti Danske Aktier

Læs mere

KØB AF BOLIG. Akademiuddannelsen

KØB AF BOLIG. Akademiuddannelsen KØB AF BOLIG Akademiuddannelsen Afgangsprojekt Forår 2014 Niels Vestergaard Nielsen Vejleder: Ejner Munk Svendsen Afleveringsdato 26.05.2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4

Læs mere

Spar tusindvis af kroner på de nye boliglån

Spar tusindvis af kroner på de nye boliglån Spar tusindvis af kroner på de nye boliglån Den 9. januar 2012 sendte realkreditinstitutterne nye 3,5 procent lån på markedet. Og boligejere kan tjene 6.000 kroner efter skat om året, hvis de vælger det

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 1.1 Indledning Ved indgangen til 2014 vil Midtjylland have en langfristet gæld på 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Den langfristede gæld bliver

Læs mere

Horisontberegninger for boliglån

Horisontberegninger for boliglån 1 Horisontberegninger for boliglån Svend Jakobsen, partner, ph.d., Scanrate Financial Systems 7. juni 2013 1 Baggrund Denne rapport er udarbejdet på baggrund af et kommissorium fra Boligfinansieringsudvalget

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Fortolkningsmeddelelse om pengeinstitutters adgang til modregning

Fortolkningsmeddelelse om pengeinstitutters adgang til modregning Finanstilsynet 4. februar 2013 Fortolkningsmeddelelse om pengeinstitutters adgang til modregning 1. Baggrund Penge- og Pensionspanelet har i maj 2011 offentliggjort en rapport om initiativer for gældsatte.

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 15. august 2011 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 16. august 2011 Side 1 af 8 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant

Læs mere

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på:

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: Rådgiveransvar Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: mulighederne for at søge erstatning i de tilfælde, hvor mangelfuld rådgivning om finansielle

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010 PRESSEBRIEFING: MANDAG, DEN 9. MAJ 2011 Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010 2 Hovedkonklusioner 239.000 låntagere omlagde og/eller optog tillægslån i 2010 Opsparing,

Læs mere

Ny Normal 2015 Kenneth Kjeldgaard SEGES Finans & Formue ApS FINANSIERINGSSYSTEM TIL ÅRSRAPPORT, BUDGET OG RÅDGIVNING

Ny Normal 2015 Kenneth Kjeldgaard SEGES Finans & Formue ApS FINANSIERINGSSYSTEM TIL ÅRSRAPPORT, BUDGET OG RÅDGIVNING Ny Normal 2015 Kenneth Kjeldgaard SEGES Finans & Formue ApS FINANSIERINGSSYSTEM TIL ÅRSRAPPORT, BUDGET OG RÅDGIVNING DISPOSITION Baggrund og status Konklusioner på horisontrapport samt besøg på centre

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1.

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1. Kendelse af 7. oktober 2004. J.nr. 03-176.255. Tiltrådt, at elektroniske penge kun kan udstedes af pengeinstitutter eller af virksomheder, der har tilladelse i henhold til lov om elektroniske penge. Lov

Læs mere

Finansiering af køb af SG&HF

Finansiering af køb af SG&HF 1 Finansiering af køb af SG&HF Svendborg Gymnasium & HF januar 2010 Finansiering af køb af SG&HF Gymnasiet har nu indhentet tilbud fra 4 realkreditinstitutter. De 4 institutter er Realkredit Danmark (Danske

Læs mere

Bekendtgørelse om god skik for boligkredit 1)

Bekendtgørelse om god skik for boligkredit 1) BEK nr 332 af 07/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0029 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

2011 Udgivet den 30. juni 2011. 27. juni 2011. Nr. 769. Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger mv.

2011 Udgivet den 30. juni 2011. 27. juni 2011. Nr. 769. Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger mv. Lovtidende A 2011 Udgivet den 30. juni 2011 27. juni 2011. Nr. 769. Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger mv. 1) I medfør af 43, stk. 2, og 373, stk. 4, i lov

Læs mere

ASE ANALYSE November 2012

ASE ANALYSE November 2012 Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,

Læs mere

I denne vejledning kan du læse om, hvordan du i HR-Løn med løntjek straks kan se en beregning af lønnen i kroner og ører.

I denne vejledning kan du læse om, hvordan du i HR-Løn med løntjek straks kan se en beregning af lønnen i kroner og ører. Løntjek i HR-Løn Side 1 af 7 I denne vejledning kan du læse om, hvordan du i HR-Løn med løntjek straks kan se en beregning af lønnen i kroner og ører. Indhold 1. Formål med løntjek... 2 2. Sådan finder

Læs mere

kapital og kompetence til iværksættere Generelle vilkår pr. januar 2010 (erstatter tidligere version pr jan.08 og jan09)

kapital og kompetence til iværksættere Generelle vilkår pr. januar 2010 (erstatter tidligere version pr jan.08 og jan09) Side 1/5 kapital og kompetence til iværksættere Generelle vilkår pr. januar 2010 (erstatter tidligere version pr jan.08 og jan09) Kort om organisering af Concept Mariagerfjord Concept Mariagerfjord består

Læs mere

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold I korte træk.... 4 Praktiske dele af boskiftet.... 5 Boudlæg... 9 Ægtefælleudlæg...10 Uskiftet bo...12 Privat skifte....14 Forenklet privat

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Privatøkonomi Pension 15. november 2013

Privatøkonomi Pension 15. november 2013 Privatøkonomi Pension 15. november 213 Relaterede publikationer Privatøkonomi Vi bliver ældre og ældre sparer du nok op? Det har stor betydning for din pensionsopsparing, at du kommer i gang med at spare

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S

Lynettefællesskabet I/S Lynettefællesskabet I/S Bilag til pkt. 4 19. februar 2007 Lånepolitik Med henvisning til mødet 13. december 2006 har direktionen udarbejdet et udkast til en lånepolitik for Lynettefællesskabet. Udkast

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang

Læs mere

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet. København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med

Læs mere

Kommuninvest Kort Valuta 2008

Kommuninvest Kort Valuta 2008 Kommuninvest Kort Valuta 2008 Obligationen arrangeres af Nordea og udstedes af svenske Kommuninvest. Udstedelseskursen er 100. Obligationen har tegningsperiode fra 24. september til 12. oktober 2007. Investering

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dansk Landbrug LandboUngdom Vesterbrogade 4A Udkærsvej 15, Skejby 1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dato 24. april 2007 Folketingets

Læs mere

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Finanstilsynet 3. november 2015 BANK1 J.nr. 123-0014 /aia Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Denne vejledning anviser, hvordan penge- og realkreditinstitutter

Læs mere

Definition af kunder med karakteren 3 og 2a

Definition af kunder med karakteren 3 og 2a Finanstilsynet 30. september 2011 Definition af kunder med karakteren 3 og 2a Karakteren 3 gives til kunder med utvivlsom god bonitet. Ved disse kunder er det helt usandsynligt, at pengeinstituttet vil

Læs mere

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus 15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 89 Bilag 7 Offentligt (01) Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlan og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Overordnede regler for kommunens finansielle styring Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab

Læs mere

Nørre Allé 13G, 4.tv. 2200 København N

Nørre Allé 13G, 4.tv. 2200 København N Sags nr. 10243689 Nørre Allé 13G, 4.tv. 2200 København N Ejendomsmæglerens oplysning til parterne Er ejendomsmægleren tilknyttet eller har ejendomsmægleren samarbejdsaftaler med realkreditinstitut, pengeinstitut,

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Termin nr. Renter, kr. Afdrag, kr. Ydelse, kr. Restgæld, kr.

Termin nr. Renter, kr. Afdrag, kr. Ydelse, kr. Restgæld, kr. 137 15. Finansiering Opgave 15.1. Lån til traktor En landmand låner penge i banken til køb af en ny traktor. Lånebetingelserne: Lånebeløb 480.000 Løbetid 5 år 4 terminer pr. år. Nominel rente 8 % p.a.

Læs mere

Holmbladsgade 12, 3. 2300 København S

Holmbladsgade 12, 3. 2300 København S Sags nr. 10144075 Holmbladsgade 12, 3. 2300 København S Ejendomsmæglerens oplysning til parterne Er ejendomsmægleren tilknyttet eller har ejendomsmægleren samarbejdsaftaler med realkreditinstitut, pengeinstitut,

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) 2006-2014 Februar 2014 BEDSTpension Finansiel Rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Overordnede resultater

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST Gælder fra den 1. november 2014 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København 1. Generelt Banken investerer efter eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Valutaindekseret obligation knyttet

Valutaindekseret obligation knyttet Hvem står bag? Afkasttabel et kreditinstitut, som er underlagt tilsyn af det svenske finanstilsyn, Finansinspektionen, og Udsteder af obligationerne er Kommuninvest i Sverige AB. Kommuninvest i Sverige

Læs mere

BANKERNE STRAMMER GREBET

BANKERNE STRAMMER GREBET BANKERNE STRAMMER GREBET Denne analyse af knap 1.000 mindre virksomheders kassekreditrente omkring 1. maj 2008 viser, at der er store forskelle på, hvad virksomhederne betaler for kassekreditten. Kassekreditrenten

Læs mere

Asiatiske AKTIER 2007/2012. Aktieindekseret obligation

Asiatiske AKTIER 2007/2012. Aktieindekseret obligation Asiatiske AKTIER 2007/2012 Aktieindekseret obligation Asiatiske AKTIER 2007/2012 - aktieinvestering med hovedstolsgaranti Garantiobligationen Asiatiske AKTIER 2007/2012 er en ny aktieindekseret obligation,

Læs mere

Rosenørns Allé 10C, 2.th. 1634 København V

Rosenørns Allé 10C, 2.th. 1634 København V Sags nr. 10843835 Rosenørns Allé 10C, 2.th. 1634 København V Ejendomsmæglerens oplysning til parterne Er ejendomsmægleren tilknyttet eller har ejendomsmægleren samarbejdsaftaler med realkreditinstitut,

Læs mere

Du har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene.

Du har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene. Du har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene. Side 2 Indhold Side 3...Drop opsparingen og investér i stedet pengene Side 4...Hyppigst stillede

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Stabil udvikling i 2010 ramt af faldende obligationskurser i fjerde kvartal Alligevel

Læs mere

Guide. Se hvilket lån du skal bruge. Det nye superlån. sider. - F1-lånets afløser - Så meget koster det at låne en million

Guide. Se hvilket lån du skal bruge. Det nye superlån. sider. - F1-lånets afløser - Så meget koster det at låne en million Foto: Iris Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Det nye superlån Se hvilket lån du skal bruge 14 sider - F1-lånets afløser - Så meget koster det at låne en million Det nye superlån

Læs mere

Få et overblik over din økonomi

Få et overblik over din økonomi Uanset om det er første gang eller du har prøvet det før, er der mange ting at holde styr på. Til at begynde med kan det være en god ide at gøre sig nogle overvejelser omkring økonomisk råderum og reelle

Læs mere

Kvalitetsstandard for servicelovens 95 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for servicelovens 95 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Udkast til: Kvalitetsstandard for servicelovens 95 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service 95 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen

Læs mere

Drejebog for omplacering og afskedigelser ved strukturændringer og besparelser i Psykiatri og Social

Drejebog for omplacering og afskedigelser ved strukturændringer og besparelser i Psykiatri og Social Psykiatri og Social Administrationen HR Tingvej 15A, 2. tv. DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 PsykiatriSocial@rm.dk www.rm.dk Drejebog for omplacering og afskedigelser ved strukturændringer og besparelser

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Havkatten og realkreditten. v/erhvervscenterdirektør Kaj Andersen

Havkatten og realkreditten. v/erhvervscenterdirektør Kaj Andersen Havkatten og realkreditten. v/erhvervscenterdirektør Kaj Andersen Den nye koncern BRF Renteforventninger Danske pengeinstitutter 2008 Egenkap. *) 1 Danske Bank 104.355 2 Jyske Bank 9.704 3 FIH Erhvervsbank

Læs mere

NDEN PRØV OS AF BOOK ET MØDE FÅ ET SOLIDT SVAR KOM INDEN FOR I EN SOLID BANK SIDE 4-5 SIDE BOLIG PENSION 6-7 SIDE SIDE 2-3 SOLID BANK SOLIDE SVAR

NDEN PRØV OS AF BOOK ET MØDE FÅ ET SOLIDT SVAR KOM INDEN FOR I EN SOLID BANK SIDE 4-5 SIDE BOLIG PENSION 6-7 SIDE SIDE 2-3 SOLID BANK SOLIDE SVAR OM NDEN OR PRØV OS AF BOOK ET MØDE FÅ ET SOLIDT SVAR BOLIG SIDE 4-5 SIDE 6-7 PENSION KOM INDEN FOR I EN SOLID BANK SOLID BANK SIDE 2-3 SIDE 11 SOLIDE SVAR INVESTERING SIDE 8-9 SIDE 10 ERHVERV EN SOLID

Læs mere

ABAF NYT 18/2011 november 2011. Hvem kan få refusion og hvor fra? Alle virksomheder på det private

ABAF NYT 18/2011 november 2011. Hvem kan få refusion og hvor fra? Alle virksomheder på det private ABAF NYT 18/2011 november 2011 Hvem kan få refusion og hvor fra? Alle virksomheder på det private HUSK AT SØGE OM REFUSION FRA DA-BARSEL DER ER PENGE AT HENTE En undersøgelse viser, at mange virksomheder

Læs mere

Undersøgelse om bilfinansiering

Undersøgelse om bilfinansiering Servicemind A/S Undersøgelse om bilfinansiering Udarbejdet på vegne Penge- og Pensionspanelet November 2010 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Definition... 3 Resumé... 3 Metode... 4 Hvordan blev testen gennemført?...

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

Endelige vilkår til prospekt for udbud af realkreditobligationer. kapitalcenter. D, G og I af 24. maj 2012, i serie 91D

Endelige vilkår til prospekt for udbud af realkreditobligationer. kapitalcenter. D, G og I af 24. maj 2012, i serie 91D Endelige vilkår til prospekt for udbud af realkreditobligationer udstedt ud af kapitalcenter D, G og I af 24. maj 2012, i serie 91D (inkonverterbare stående obligationer i DKK) Obligationsvilkår Udsteder

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Påtale for overtrædelse af 8 i bekendtgørelse om overtagelsestilbud

Påtale for overtrædelse af 8 i bekendtgørelse om overtagelsestilbud Nordjyske Bank A/S c/o Plesner Att.: Advokat Thomas Holst Laursen Amerika Plads 37 2100 København Ø 12. november 2015 Ref. mbd J.nr. 6373-0051 Påtale for overtrædelse af 8 i bekendtgørelse om overtagelsestilbud

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

I. G. Smiths Alle 31, st. 2650 Hvidovre

I. G. Smiths Alle 31, st. 2650 Hvidovre Sags nr. 10643256 I. G. Smiths Alle 31, st. 2650 Hvidovre Ejendomsmæglerens oplysning til parterne Er ejendomsmægleren tilknyttet eller har ejendomsmægleren samarbejdsaftaler med realkreditinstitut, pengeinstitut,

Læs mere

Bilag 4: Supplerende informationsforpligtelser og principper for foreningernes kommunikation

Bilag 4: Supplerende informationsforpligtelser og principper for foreningernes kommunikation Bilag 4: Supplerende informationsforpligtelser og principper for foreningernes kommunikation 1) Formålet Bilaget definerer: Vedtaget af generalforsamlingen 10. december 2013 generelt branchekodeks for

Læs mere

Mere robust ejendomsfinansiering

Mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet 11. september 2014 Mere robust ejendomsfinansiering Tilsynsdiamanten opstiller en række pejlemærker for, hvad Finanstilsynet som udgangspunkt anser for realkreditvirksomhed med forhøjet

Læs mere

Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse

Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Michael Friis Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse om store engagementer Generelle bemærkninger Finansrådet vil gerne indledningsvist

Læs mere

Rentefolder. - Rentesatser gældende fra 1. februar 2016 - 28-01-2016. Fanø Sparekasse, Tinghustorvet 51, 6720 Fanø, CVR nr.

Rentefolder. - Rentesatser gældende fra 1. februar 2016 - 28-01-2016. Fanø Sparekasse, Tinghustorvet 51, 6720 Fanø, CVR nr. 28-01-2016 Rentefolder - Rentesatser gældende fra 1. februar 2016 - Design: Jean Marc Wolf Fanø Sparekasse, Tinghustorvet 51, 6720 Fanø, CVR nr. 32285015 Indholdsfortegnelse Rentesatser Indlån Ansvarlig

Læs mere