Hverdagsliv før og nu

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hverdagsliv før og nu"

Transkript

1 Hverdagsliv før og nu fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum Lærervejledning Hverdagsliv før og nu fortalt gennem Arbejdermuseets Børnemuseum, Skoletjenesten Arbejdermuseet, Tekst og redaktion: Susanne Arne-Hansen, Linda Nørgaard Andersen, Ane Riis Svendsen. Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten. Foto: Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Arkiv og Bibliotek. Hvis ophavdsretten skulle være krænket, er det utilsigtet. Retmæssige dokumenterede krav vil blive honoreret efter de samme retningslinjer, som hvis der på forhånd var indhentet tilladelse. En særlig tak til alle de elever og lærere der med deres ideer, nysgerrighed og engagement har været med til at forme materialet og forløbet på museet. 1

2 Indhold Lektionsplan 4 Hvad er historie? 5 Hvad kan vi lære på Børnenes Arbejdermuseum? 5 Mål for forløbet 6 Materialet 6 Differentieringsmuligheder 8 Principper bag forløbet 9 Kilde, kildeværdier og kildekritik 9 Leg og læring som middel til forståelse af historien 9 Faglig læsning en vej til viden 10 Udstillingen 10 Læseforståelse og læseforståelsesstrategier 10 Teksttypekendskab læsning og skrivning i et samspil 11 Undervisning og materiale 12 Vejledning til forløbet Erindringer som kilde 13 Lærere og elevers erindringer 13 Erindringer om hverdagsliv i gamle dage 16 Erindringer berettende tekster 16 Teksterne og forståelsesstrategier til læsning af dem 16 Progression i arbejdet med teksterne 17 Læsning af historiske fagtekster 20 2

3 2. Besøg på Arbejdermuseet 21 Intro 21 Tabsrejsen 21 Torvet 21 Fokusgrupper 21 Matrixgrupper 22 Evaluering 22 Tranfer Beskrivende tekster som kilde 23 Genrekendskab og tilegnelse af det faglige indhold 23 Progression i arbejdet med teksterne 24 Nærlæsning 25 Tjek af forståelse 25 Perspektivering Fotos som kilder 27 Beskrive og analysere fotos Forklarende tekster som kilder Evaluering 31 Fotos til brug i undervisningen og en detaljeret lektionsplan finder du på Arbejdermuseets hjemmeside under skoletjenesten og Læs, leg og lær med historien. 3

4 Lektionsplan lektion: Lærer og elever skriver erindringer lektion: Erindringer som kilde: Læsning af erindringer Strategierne: Forudsig-stil spørgsmål-opklar-opsummer Ekskursion: Besøg på Arbejdermuseet lektion: Opsamling fra besøg lektion: Beskrivende tekster som kilde: Læsning af beskrivende tekster Strategierne: Læs-stop-fortæl-læs igen-skriv Illustrerer tekster og skriver fagtekster om hverdagsliv i gamle dage Skriver tekst om eget hverdagsliv lektion: Billeder som kilde Beskriver billede for en blind Kollaborativ skrivning lektion: Forklarende tekster Alle strategier Lektion: Skriver fortællende tekst om hverdagsliv i gamle dage Udfylder Venn-diagram med forskelle og ligheder på hverdagsliv før og nu 4

5 Hvad er historie? Et af de vigtigste læringspotentialer, som vi ønsker at repræsentere, er muligheden for, at elever oplever, at historie ikke kun omhandler fortiden og dens begivenheder, men at fortiden, og det at lære om den, også kan hjælpe os til at forstå vores nutid. Derfor arbejder vi fagdidaktisk med begrebet historiebevidsthed i vores definition af, hvad historie er. I dette begreb ligger en forståelse af historie som et fag, der omhandler fortid, nutid og fremtid på en gang. Eleverne skal gennem historieundervisningen på museet møde viden om fortiden og lære at sætte den i relation til nutiden, så de kan lære at stille forventninger til fremtiden. De er på en gang historieskabte og historieskabende, og historie er et dynamisk fag, der kan hjælpe os til at forstå os selv i tid. Historiefaget bliver således både en måde at tænke og agere på og kan give eleverne en række kompetencer og holdninger. Hvad kan vi lære på Børnenes Arbejdermuseum? Undervisningen på museet bygger på et socialkonstruktivistisk læringssyn, idet vi mener, at eleverne skal arbejde aktivt med stoffet for selv og i fællesskab at kunne lære mere. Samtidig ønsker vi, at eleverne skal blive kvalificerede brugere af historie og kulturarv, og de må derfor kunne se, at det, de beskæftiger sig med, har en relevans for deres egen livsverden. Derfor har vi i dette forløb valgt, at indholdet skal centrere sig om udstillingen Børnenes Arbejderhistorie, hvor vi fokuserer på det at være barn i skiftende perioder i danmarkshistorien. Valget af tematikken barndom sikrer samtidig, at alle elever uanset sociale og faglige forudsætninger vil have personlige erfaringer, som de kan inddrage. Undervisningen på Arbejdermuseet foregår i udstillingen Børnenes Arbejdermuseum. Udstillingen handler om arbejderbørnenes og arbejderfamiliernes liv og vilkår fra slutningen af 1800-tallet til omkring 1980 med særligt fokus på forholdene i 1930 erne. I undervisningsforløbet og i arbejdet med erindringer vil eleverne hovedsageligt arbejde med perioden fra slutningen af 1800-tallet til 1930 erne. 5

6 Udstillingen og undervisningen lægger vægt på en legende tilgang til historien og til viden. Eleverne oplever for eksempel, hvordan arbejderbørn har boet, levet, arbejdet og leget i gamle dage, når de agerer familie i en lillebitte lejlighed anno 1930 erne og går ned ad den stejle køkkentrappe til lokummerne i baggården. I Den store by bugner hylderne i købmandsbutikken af alle de gode varer, som kan købes for penge hvis man da har råd. Ellers må der knokles som flaskesorterer på bryggeriet eller trampes i pedalerne som cykelbud. Er lommen fuldstændig tom, er der nok ingen anden udvej end at pantsætte den gode frakke, brillerne eller mors guldring hos pantelåneren. Mål for forløbet Det er målet, at eleverne kan redegøre for arbejderfamiliens hverdagsliv omkring år 1900 og kan forklare årsagerne til vandringen fra land til by at eleverne kan anvende funktionelle læseforståelsesstrategier med henblik på at tilegne sig viden fra historiefaglige tekster at eleverne kan vurdere kildeværdien af forskellige kilder at eleverne kan etablere historiske scenarier og formidle deres viden om tiden mundtligt og i selvproducerede fag- og fiktionstekster at eleverne kan drage sammenligninger mellem nutidens og fortidens hverdagsliv Materialet Materialet Hverdagsliv før og nu fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum er tænkt som et tværfagligt forløb mellem dansk og historie. Det er bygget op, så det tager udgangspunkt i det nære og genkendelige, og via besøget på Arbejdermuseet og forskellige tekster sammenlignes datidens forhold med nutidens. Det er et tematisk forløb, og der arbejdes ud fra det løse tidsbegreb, som da mine tipoldeforældre var børn. Det er således ikke en eksakt tid, der er 6

7 omdrejningspunkt i forløbet, men udstillingen skildrer tiden fra ca og 30 år frem. De forhold, arbejderfamilierne levede under omkring år 1900, varer ved i tiden efter. Tiderne skifter ikke fra den ene dag til den anden. Da mange elever på mellemtrinnet har svært ved at se forskel på en tid hhv. 20 år og 200 år tilbage i tiden, er det derfor materialets hensigt at skabe historiebevidsthed og en forståelse for, at der har været en tid før den, eleverne lever i, og herigennem at skabe forudsætninger for, at eleverne på sigt forstår begrebet kronologi. Materialet henvender sig til klasse og kan kombineres på forskellig vis, alt efter hvor mange lektioner man tænker at bruge på temaet, hvilke forudsætninger eleverne har, og hvilket klassetrin det drejer sig om. Forløbet er bygget op omkring fem undertemaer: arbejde, økonomi, bolig, mad, leg. Der arbejdes med disse på forskellig vis: 1. Erindringer som kilde Eleverne skriver egne erindringer og læser ældre menneskers med brug af strategierne: at forudsige, at stille spørgsmål, at opklare, at opsummere Eleverne sammenligner erindringer før og nu med henblik på at se sammenhænge mellem fortid og nutid 2. Besøg på Arbejdermuseet museet som kilde Eleverne undersøger og udforsker artefakter fra tiden i fem grupper ud fra temaerne: arbejde, økonomi, bolig, mad og leg Eleverne formidler viden om de fem undertemaer for hinanden 3. Beskrivende tekster som kilde Eleverne læser og skriver beskrivende fagtekster om temaerne fra besøget på Arbejdermuseet. De nærlæser tekster ved at bruge læseguides til forståelse og strategierne: læs, stop, fortæl, læs igen, skriv De illustrerer fagtekster De skriver om hverdagsliv i dag med henblik på en sammenligning af før og nu 4. Fotos som kilde Eleverne beskriver fotos og fortæller historien i billederne 7

8 5. Forklarende tekster som kilde Eleverne læser om årsager til og virkninger af vandringen fra land til by (industrialisering og urbanisering) De bruger læseguides og skriver forklaringer 6. Evaluering Eleverne inddrager deres viden om perioden og skriver en fortællende tekst De sammenligner forhold før og nu i et Venn-diagram Der er hele tiden fokus på at sammenligne fortid og nutid og gøre sig tanker om fremtiden. Differentieringsmuligheder Man kan arbejde med materialet i kronologisk rækkefølge, men der kan også plukkes i materialet. Her er nogle forslag, som jo afhænger af, hvad man ellers har arbejdet med, hvilke elevgrupper man har, og hvor mange lektioner man vil afsætte til forløbet. Her er tre muligheder: A punkt 1, 2, 4, 6 og udvalgte temaer under punkt 3 Man kan arbejde med alle erindringer inden for alle temaerne og besøget på Arbejdermuseet. Desuden kan der suppleres med udvalgte temaer inden for de beskrivende tekster og fotos som kilder. B punkt 1, 2, 3, 4 og 6 Man kan arbejde med erindringer, besøget på Arbejdermuseet, beskrivende tekster og fotos som kilder. 8

9 Principper bag forløbet Kilde, kildeværdier og kildekritik Forløbet er tænkt som en del af elevernes introduktion til faget historie og dets metode. Målet er, at eleverne øger deres begyndende genrekendskab i faget historie, og vi har derfor valgt en kombinationen af erindringer, billeder, arkivalier og genstande, som eleverne skal møde i materialet og på museet. Kombinationen skal derudover også være med til at give eleverne et indtryk af de forskellige historier, som forskellige kilder kan være med til at fortælle os. Kilderne er valgt ud fra et ønske om at give eleverne et nuanceret billede af arbejderbørns forhold gennem forskellige tider og dermed udfordre den forforståelse, mange elever har om fortiden. Nøglespørgsmålene er således hele tiden: Hvor ved vi det, vi ved, fra? Hvilke spørgsmål kan og skal vi stille til kilden? Og hvad kan de forskellige kilder så fortælle os? Leg og læring som middel til forståelse af historien Gennem en legende tilgang arbejder vi med elevernes forestillingsevne og identifikation med arbejderbørn fra andre perioder i danmarkshistorien. Disse forestillinger og identifikationer giver dem styrkede forudsætninger for at kunne skabe deres egne historiske fortællinger på baggrund af den viden, de har tilegnet sig undervejs i forløbet og i arbejdet med materialet. Samtidig åbner det legende element for, at eleverne præsenteres for fortidens børneliv gennem visuelle, auditive, taktile og kinæstetiske tilgange. Tilgange, der på hver deres måde styrker elevernes nysgerrighed om fortiden. Vores mål er således, at museumsbesøget giver eleverne en anderledes unik oplevelse, som skaber motivation og lyst til at lære og vide mere. 9

10 Faglig læsning en vej til viden At lære et fag handler om at kunne tale, læse og skrive relevant inden for faget, siger den norske forsker Lars Berge. Med undervisningsforløbet Hverdagsliv før og nu fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum sætter vi handling bag ordene. Forløbet har som formål, at eleverne udvikler viden om den historiske periode, der omhandler industrialiseringen og urbaniseringen, og opnår kompetencer til at se sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv før og nu, samtidig med at de lærer, hvordan de tilegner sig det faglige stof. Sproget er kilde til refleksion, og refleksion er nødvendig for læring. Tanken forløber i ordet, siger Vygotsky. Derfor skal eleverne bruge sproget på mange forskellige måder i dette forløb. De skal lege, tale, lytte, læse, skrive og formidle deres oplevelser og tanker for at udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Eleverne må selv bruge sproget, for at ordene kan lagres i hukommelsen og blive til læring. Det er ikke nok, at læreren fortæller, selv om det også er meget vigtigt at lytte til lærerens fortælling. Udstillingen Forløbet er bygget op omkring udstillingen i Børnenes Arbejdermuseum, og det er tanken, at eleverne ved at gå på opdagelse og udforske rummene i udstillingen samtidig med at de læser tekster om det, de ser lærer, hvordan teksterne refererer til forhold i virkeligheden. Eleverne får her helt konkret mulighed for at koble forestillinger om det læste med konkrete forhold. Når de fx læser ordet ildtændere, ved de måske ikke, hvad det er, men på museet kan de se ildtændere, og de kan prøve at lave en ildtænder. Når de næste gang møder ordet i en tekst, forstår de måske teksten bedre, fordi de nu har en forestilling om, hvad ildtændere er. Tanken er, at eleverne gennem besøget erfarer, at faglig læsning ikke handler om at læse en tekst hurtigst muligt, men at det drejer sig om at forstå og reflektere over tekstens indhold med henblik på at sammenligne forhold dengang og nu. Læseforståelse og læseforståelsesstrategier Hvad vil det sige at forstå en tekst? For at forstå en tekst må den afkodes korrekt og med en vis hastighed, men dette er ikke tilstrækkeligt. Det læste må kobles med baggrundsviden om emnet, ord og begreber i teksten må forstås præcist og må kobles med viden om genrens særlige måde at formulere indholdet på. Løbende må der desuden hele tiden drages følgeslutninger mellem forskellige forhold i teksten og mellem for- 10

11 hold i teksten og viden uden for teksten. For at forstå det læste må læseren derfor have forståelsesstrategier. I dette forløb støtter vi eleverne i at udvikle læseforståelsesstrategier, således at de selv bliver i stand til at tilegne sig viden fra tekst. En forståelsesstrategi definerer vi som den norske forsker Ivar Bråten: En mental aktivitet, som læseren vælger at benytte for at tilegne sig, organisere og uddybe information fra en tekst, og som anvendes for at overvåge og styre sin egen tekstforståelse. Valg af strategier er derfor hele tiden tydeliggjort, når eleverne skal læse. De skal således ikke kun tilegne sig faglig viden. De skal også lære, hvordan de tilegner sig viden fra tekst. Derfor læser de hele tiden ud fra et defineret læseformål, dvs. et spørgsmål, de skal have i hovedet som deres overordnede fokus, når de læser teksten. I forløbet præsenteres eleverne for læseforståelsesstrategierne at forudsige, at stille spørgsmål, at opklare og at opsummere og læsemåden læs-stop-fortæl-læs igen-skriv, og hele tiden med fokus på at se det for sig. Teksttypekendskab læsning og skrivning i et samspil I forløbet bliver eleverne præsenteret for forskellige typer tekster, og der er fokus på, at de forstår, at tekster kan have forskellige hensigter, således at de herigennem kan udvikle kildekritisk sans. At have teksttypekendskab har betydning i forhold til forventninger til teksten, og samtidig giver teksttypekendskab rammer for elevernes egne tekster. Man bliver nemlig bedre til at læse ved at skrive og bedre til at skrive ved at læse. I historiefaget møder eleverne på mellemtrinnet typisk berettende tekster i form af erindringer, beskrivende og forklarende tekster. Derudover møder de andre tekster som fx fotos. Det er disse fire typer, vi har fokus på i forløbet. Der lægges ikke bare op til, at eleverne læser disse teksttyper, men også at de skriver i disse, og at de lærer de særlige karakteristika, der kendetegner teksttyperne. Hensigten med dette er, at de efterhånden udvikler viden om teksttyperne, og at de bruger den viden strategisk, når de læser, fx når de skal forudsige, hvilken tekst det er, hvilken type informationer de kan forvente at finde i teksten og værdien af informationerne. Her spiller opmærksomhed på billederne også ind. Det kan være en god strategi at orientere sig i billederne før læsning, fordi billeder kan udvide eller uddybe teksten. Når billeder uddyber, er de et billedligt udtryk for det, som den skrevne tekst handler om. Når billeder udvider, fortæller de noget andet og mere om det, som den skrevne tekst handler om. 11

12 Fagteksterne giver konkrete informationer om, hvordan det var at leve engang, men også den historiske fiktionstekst er en vigtig kilde for eleven til at skabe historiske scenarier og forstå sammenhænge mellem tid og vilkår. Den historiske fiktionstekst tager afsæt i virkelige hændelser, og for at eleverne kan udvikle bevidsthed herom, og som evaluering af deres viden om tiden, afsluttes forløbet med, at eleverne skriver en fortællende tekst om en fiktiv arbejderfamilies hverdagsliv for ca. 100 år siden. Undervisning og materiale Arbejdet med de forskellige tekster er bygget op efter denne model: 1. Læreren er rollemodel, dvs. hun viser og tænker højt om, hvordan hun gør, når hun læser en tekst 2. Klassen arbejder i fællesskab læreren skriver på tavlen, og eleverne skriver med 3. Eleverne arbejder i makkerpar på samme måde, som det er vist 4. Eleverne arbejder selvstændigt Undervejs i forløbet bliver eleverne hele tiden stilladseret. Dvs. der bygges stilladser om dem, indtil de kan arbejde selv. Stilladsering eller scaffolding, som det også kaldes, er ikke et andet ord for hjælp. Det er en speciel form for hjælp, der støtter eleverne i at bevæge sig mod nye færdigheder eller til nye lag af forståelse, sådan at eleven senere bliver i stand til at gøre noget tilsvarende alene. I forløbet sker det fx ved at: læreren er rollemodel og viser, hvordan hun gør, når hun læser og forstår en tekst eller skriver i en bestemt teksttype det i teksten tydeliggøres, hvilke strategier eleverne skal benytte der er særlige notatark, eleverne skal notere i det angives, hvilke sproglige forhold eleverne kan kigge efter, når de læser, eller bruge, når de skriver. Opmærksomhed på sprogets nuancer har særlig betydning i forhold til at udvikle kildekritisk sans. 12

13 Gentagelse er vigtigt, således at eleverne bliver så fortrolige med arbejdsmåderne, at de kan udvikle forståelsesstrategier til læsning af fagtekster og dermed kan læse for at lære. Sideløbende med dette arbejde er det tanken, at læreren udfolder den historiske tid gennem fortællinger og eksempler, og at dette medvirker til, at eleverne etablerer historiske scenarier. Formålet med forløbet er jo netop at gøre historie vedkommende, og at eleverne oplever, at de selv er medskabere af historien. Til inspiration i den forbindelse kan det foreslås at læse kapitel 1 i Cecil Bødkers roman Hungerbarnet og et uddrag af Maria Andersens roman Tudemarie. I Hungerbarnet kan man høre om, hvordan livet på landet har udspillet sig for en dreng i denne periode, og i Tudemarie er det et arbejderbarns oplevelser i København, der er i spil. Vejledning til forløbet 1. Erindringer som kilde Lærere og elevers erindringer Erindringer er en primær kilde til viden om, hvordan det har været engang. Man kan dog ikke forvente, at alt i en erindring er korrekt. Mange mennesker har (heldigvis) en tendens til kun at kunne huske det gode, så derfor kan man ikke tro på alt i en erindring, men må koble viden fra erindringer med viden fra andre kilder. Som forforståelse til besøget på Arbejdermuseet skal eleverne arbejde med erindringer. For at eleverne kan forstå, hvad en erindring er, og at tiden ændrer sig, skal de først høre læreren fortælle om sin barndom. Dernæst er det en rigtig god ide, at læreren også har skrevet en del af sine erindringer ned. Denne tekst kan derefter tjene som model for de erindringer, eleverne skal skrive efterfølgende. I lærerens erindring viser hun, hvordan hun benytter kronologi, og hun udpeger de eksakte ord, der skaber kronologien, fx årstal, forbindere som først, senere, da, derefter verber i datid, der har med handlinger at gøre, fx legede, skjulte, løb, købte verber i datid, der har med stemninger og følelser at gøre, fx huske, føle, se, ane, høre, tænke osv. 13

14 Herefter er det elevernes tur til at prøve kræfter med genren erindringer. For at få sat tankerne i gang kan eleverne tale i grupper på tre om, hvad de kan huske fra deres barndom. Derefter planlægger de deres erindring. Det sker ved at skrive stikord i notatarket på side 6 i arbejdshæftet. På side 7 er der en tørresnor, hvori eleverne derefter kan strukturere deres oplevelser. Tørresnoren er valgt som en grafisk model, der kan understøtte elevernes forståelse af, hvordan en erindring er bygget op: Præsentation af, hvem teksten handler om, hvor den foregår og hvornår. Herefter følger en række begivenheder i kronologisk rækkefølge, og til sidst en afslutning. Støt eleverne i at benytte punktum og afsnit. Det letter det både for dem selv, når de skal læse, hvad de har skrevet, og for andre, der skal læse erindringen. Når teksten er skrevet, læser eleverne deres tekster op for hinanden, og de tjekker, at de har opfyldt kriterierne beskrevet på side 6 i arbejdshæftet. Hæng teksterne op, og afslut arbejdet med at tale om, hvad erindringerne fortæller om at være barn i nutiden: Er der forhold, der går igen? Er der forhold, der ikke skrives om? Hvad? Og hvorfor mon der ikke skrives om disse? Sammenlign med lærerens erindringer. Hvilke ligheder og forskelle er der på elevernes og lærerens erindringer og hvorfor? Her er et eksempel på en erindring skrevet af en elev i 3. klasse på Nørrebro Park Skole: 14

15 15

16 Erindringer om hverdagsliv i gamle dage Erindringer berettende tekster På side 9-26 kan eleverne læse ældre menneskers erindringer fra deres barndom. Erindringer er berettende tekster. De har til hensigt at berette om et forløb, dvs. hvordan noget er foregået engang, og hvordan folk fra den tid har oplevet det. Det karakteristiske ved sådanne tekster er, at de veksler mellem at beskrive, hvordan vilkårene var, og at berette om konkrete hændelser. For at forstå teksten må eleverne derfor hele tiden have for øje, hvilke konkrete hændelser der sker, og hvordan de er betinget af tidens vilkår. Her er et eksempel: Da jeg var feriebarn, havde jeg ikke andet tøj med end mit rejsetøj et par møre bukser og en skjorte. Mor havde lovet at indløse nogle skjorter fra pantelåneren og sende dem over. Et par dage efter kom en lille pakke og et brev til mig fra mor. I pakken lå der to skjorter og en bluse. Jeg vidste, at det havde været dyrt for min mor at få skjorterne hjem. Derfor flygtede jeg ud til jernbanen, hvor ingen kunne se mig. Og her sad den hårde rabarberdreng og tudede over, hvad min mor havde betalt, for at jeg kunne få skjorterne. I begyndelsen af teksten beskrives drengens vilkår: Da jeg var feriebarn, havde jeg ikke andet tøj med end mit rejsetøj et par møre bukser og en skjorte. Mor havde lovet at indløse nogle skjorter fra pantelåneren og sende dem over. Herefter kommer der en konkret hændelse om en pakke, som feriebarnet modtager, og hvilken reaktion det medfører. Hændelsen indledes med tidsangivelsen Et par dage efter og reaktionen ses i disse vendinger: vidste det havde været dyrt, flygtede, sad og tudede over, hvad min mor havde betalt. Teksterne og forståelsesstrategier til læsning af dem Teksterne er struktureret i temaerne Arbejde, Økonomi, Bolig, Leg og Mad. I forbindelse med læsning af teksterne er det tanken, at eleverne samtidig lærer at arbejde ud fra et læseformål og at benytte forståelsesstrategierne: at forudsige, at stille spørgsmål, at opklare, at opsummere. Se arbejdshæftet side 9. Nogle af teksterne kan være lidt svære for elever i 3. klasse. Det skyldes, at det jo er originaltekster. Alle fagtekster indeholder ord og begreber, der knytter sig til det emne eller fag, som de er en del af, og som eleverne må lære for at lære om emnet eller faget. Eleverne kan hente støtte til forståelse i billederne. Dette under- 16

17 visningsforløb har dog den særlige fordel, at det knytter sig til en udstilling, som eleverne bagefter oplever, og her kan de se og røre ved mange af de svære ord og begreber, der optræder i teksterne. Herved får de mulighed for helt konkret at udvikle deres ordforråd, deres viden om emnet og at skabe transfer mellem deres viden i skolen og på museet. Desuden vil de på udstillingen møde uddrag af de erindringer, de har læst i elevhæftet, og dermed vil genkendelsens glæde måske vækkes? Progression i arbejdet med teksterne De første tekster om Arbejde og Økonomi er indholdsmæssigt og sprogligt de sværeste. Derfor har vi valgt at begynde med dem. Teksten Arbejde læses op af læreren. Læreren er rollemodel og viser, hvordan hun bruger strategierne at forudsige, at stille spørgsmål, at opklare, at opsummere, mens hun læser, og hvordan hun tænker højt undervejs. Et eksempel på, hvordan det kan gøres, ses herunder. Teksten med rød skrift er udtryk for lærerens højttænkning: før Strategi: at forudsige Jeg ser på overskriften og tænker over, hvad jeg tror, teksten handler om. Arbejde Mange børn arbejdede hver dag for at tjene penge til deres familie. Kristian fortæller om at hjælpe sin familie her: mens Strategi: at stille spørgsmål og at opklare Til de første to linjer kan jeg fx stille spørgsmålet: Hvorfor arbejdede mange børn for at tjene penge? Hvem er Kristian? Jeg kan ikke finde svar på det første spørgsmål i teksten, men må prøve at læse videre. Hvem Kristian er, kan jeg derimod slutte mig til ved at koble til den første linje i den indledende tekst, hvor der står: Nu skal du læse om, hvad nogle gamle mennesker husker om deres barndom Herved kan jeg slutte mig til, at Kristian må være en af de gamle, der fortæller om sin barndom. Det er altså hans erindringer, jeg skal læse. Mor fandt hurtigt ud af, at vi ikke ville overleve med fars løn alene. Ildtændere blev vores redning. Hver dag hentede mor en sæk høvlspåner på et savskæreri. I stuen satte vi børn os sammen med hende og snoede høvlspånerne sammen, til vi nåede de magiske 500 ildtændere om dagen, der gav 25 øre. 17

18 Mor fandt hurtigt ud af, at vi ikke ville overleve med fars løn alene. Her får jeg svar på mit spørgsmål om, hvorfor børn arbejdede. Faren tjente ikke nok til at kunne sørge for mad til hele familien. Børnene måtte hjælpe til. Ildtændere blev vores redning. Hvad er ildtændere? Hvis jeg ikke ved, hvad en ildtænder er, kan jeg prøve at dele ordet op i ild + tændere. Hvad kan det mon være? Noget, der tænder ild, måske en slags tændstik? Jeg kigger på billedet. Mon det er en ildtænder? Hver dag hentede mor en sæk høvlspåner på et savskæreri. Hvad er høvlspåner og et savskæreri? Jeg kender ordet spåner som det, der kommer, når man høvler sådan en slags træstrimler. Hvis jeg deler savskæreri op, bliver det til sav + skæreri. Altså noget med at skære med en sav. Måske som et tømmerværksted? Men hvad har det med ildtændere at gøre? Jeg læser lidt videre. Måske får jeg mere at vide? I stuen satte vi børn os sammen med hende og snoede høvlspånerne sammen, til vi nåede de magiske 500 ildtændere om dagen, der gav 25 øre. Ja, høvlspåner er træstrimler, der bliver snoet sammen. Det er nok tændstikker i gamle dage. Moren henter åbenbart høvlspånerne og laver dem til ildtændere. De får 25 øre for 500 ildtændere. Men hvorfor står der magiske? Det kan jeg ikke finde svar på i teksten, men jeg kan slutte mig til, at det nok hentyder til det antal, de kunne få 25 øre for. Når de havde nået de 500, var de meget glade. Mon 25 øre var meget dengang? efter Strategi: at opsummere Nu opsummerer jeg lige, hvad jeg ved: Kristian fortæller, at da han var barn, tjente hans far ikke nok penge, til at en familie kunne leve for dem. Det er de vilkår, Kristian lever under, og derfor måtte børnene hjælpe til. Herefter fortæller Kristian om en hændelse, nemlig at han, selv om han var meget lille, hjalp sin mor med at lave ildtændere, og at moren solgte dem for at få penge til at leve for. Ildtændere er en slags tændstikker. De fik 25 øre for 500 ildtændere. De 25 øre betød meget for dem. Hvordan passede mine forudsigelser med teksten? De næste tekster i dette afsnit læser læreren fortsat op, men nu kan eleverne inddrages i at bruge strategierne. På baggrund af den indledende tekst gør de sig tanker om, hvad den mon kommer til at handle om. Når læreren læser selve teksten op, opfordres eleverne til at sige stop, når de har et spørgsmål til noget, de ikke forstår. Spørgsmålene kan gå på forståelse af bestemte ord, men det kan også være sammenhængen, der volder vanskeligheder. Er 18

19 det et ord, der ikke kendes, kan man prøve at læse lidt videre og se, om man kan forstå betydningen ud fra den sammenhæng, ordet optræder i. Eller man kan prøve at dele ordet op i mindre dele for at se, om det kan give et hint om, hvad det kan betyde. Fx ordet mælkedreng i denne sætning: Jeg var mælkedreng. Jeg var kun 6 år og lille og spinkel. Jeg skulle op kl. 5 om morgenen og bære de kolde flasker. Et sammensat ord som mælkedreng kan deles op i mælk og dreng. Sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Det er altså en dreng, der har noget med mælk at gøre. Det giver måske ikke tilstrækkelig mening i forhold til nutiden, men hvis man læser videre, står der til sidst i den tredje sætning vendingen bære de kolde flasker. På den baggrund kan man udlede, at en mælkedreng er en dreng, der bærer flasker, og så må man slutte sig til, at mælk åbenbart var i flasker dengang. Som støtte for denne antagelse kan eleven kigge på fotoet ved siden af teksten. Fotoet uddyber teksten ved at vise en dreng, der bærer en kasse med flasker. Det står ikke direkte i teksten, hvor han bærer flaskerne hen. Her må man drage følgeslutninger og bruge sin viden uden for teksten for at forstå sammenhængen mere nøjagtigt. Når man læser med forståelse, kobler man enten forhold i teksten med hinanden, eller man kobler en viden uden for teksten med noget i teksten. Og endelig kan man kigge på billedet for at sammenholde ideerne om, hvad en mælkedreng kan være, med det, man ser på billedet. De mange stop kan gøre, at man mister overblikket over teksten. Derfor må den læses igen. Sådan er det med fagtekster. De skal læses mere end én gang, og de skal nærlæses. Det giver de mange korte tekster rig lejlighed til at praktisere. Teksten Økonomi læses på samme måde som teksten Arbejde, men nu lærer eleverne også at stille spørgsmål til tekstens indhold. Der kommer flere tekster, hvor eleverne skal skrive spørgsmål, så vær rollemodel, og vis eleverne, hvordan de formulerer spørgsmål, der begynder med korrekt stavede hv-ord og har et spørgsmålstegn efter. Det er altid nemmere at lære i en kontekst. De følgende tekster Bolig, Leg og Mad er indholdsmæssigt lettere, fordi indholdet knytter sig til forhold, som er tættere på elevernes verden, og derfor vil mange elever kunne læse disse sammen i makkerpar. 19

20 Der optræder stadig svære ord, men har man arbejdet som beskrevet ovenfor, har eleverne herigennem fået en viden om, hvilke strategier de kan benytte for selv at finde frem til betydningen af ord og vendinger. Læsning af historiske fagtekster Denne måde at læse på er selvfølgelig langsom. Men det er tanken, at dette forløb og den grundige gennemgang af, hvordan man læser historiske fagtekster, både kan give eleverne viden om arbejderfamiliens hverdagsliv i gamle dage, samtidig med at den lærer eleverne at læse historietekster, således at de hurtigere bliver selvhjulpne og kan læse for at lære. Fælles samtale Undervejs i teksterne er der oplæg til fælles samtaler om indholdet, om hvordan de fandt frem til betydningen af indholdet, og der sluttes af med, at eleverne opsummerer deres samlede viden om de forskellige emner, de har læst om. Til allersidst er der også oplæg til en løbeild, hvor eleverne på skift siger en sætning om at være barn i gamle dage. Denne øvelse er oplæg til at drage sammenligninger mellem dengang og nu. I den fælles samtale er det også meget vigtigt, at læreren folder teksterne ud. Det kan gøres ved at inddrage andre eksempler end dem, der er i teksterne, ved at uddybe historierne eller ved at sammenligne med forhold i nutiden. Her kan fx inddrages samtaler om børnearbejde og boligforhold i den 3. verden, sociale forhold før og nu i Danmark, fortællinger om, hvordan landsbyer også i dag lægges øde, fordi folk flytter til byen, og hvilken betydning det har for boligforhold, trafik m.m. Endelig kan læreren stille spørgsmål, der kan få eleverne til at reflektere over, hvordan forholdene dengang og nu har ændret sig, og hvordan de mon vil ændre sig i fremtiden. 20

21 2. Besøg på Arbejdermuseet Intro Besøget varer 90 minutter og indledes med, at alle elever samles i butikken til en fælles kort samtale om, hvad man lærer i historie, og hvad man kan lære på et museum. Herefter får eleverne 10 min. til at gå på jagt i museet og finde ud af, hvad det er for en historie, museet vil fortælle. Eleverne samles derefter og fortæller, hvad de fandt ud af. Tabsrejse Via en tabsrejse føres eleverne nu tilbage til den tid, hvor deres tipoldeforældre var børn, omkring år Tabsrejsen slutter med at sætte fokus på Erik Henningsens maleri Bønder i hovedstaden. Ud fra dette maleri tales der om vandringen fra land til by, hvad der fik bønderne til at komme til byen, hvad de havde med osv. Torvet Herefter samles alle på torvet. Eleverne inddeles i fem fokusgrupper med hver sit undertema: arbejde, økonomi, bolig, leg og mad. Hver fokusgruppe får tildelt rum i forhold til deres tema og en kasse indeholdende: brudstykker af erindringer, der knytter sig til temaet ting, der illustrerer indholdet i erindringerne oplæg til aktiviteter såsom rollespil eller ting, eleverne skal producere Inden eleverne går til deres respektive rum, vises det, hvordan der skal arbejdes med kassernes indhold, og eleverne får træsko på. Desuden får pigerne tørklæder og drengene kasketter på. Så er de klar til at leve sig ind i et arbejderbarns hverdag omkring år 1900 og frem. Fokusgrupper Eleverne har herefter 30 min. i deres fokusgruppe til i fællesskab at undersøge deres tema. En elev læser kassens erindringsbidder op, og i fællesskab ser de på tingene i kassen, kobler dem til det, der står i teksterne, spiller rollespil, løser opgaver m.m. Til sidst aftaler de, hvordan de vil formidle deres viden om temaet til de øvrige elever. Alle elever må vide, hvad de skal sige og gøre, for de får hver især ansvar for at formidle stoffet videre til eleverne i de andre grupper. 21

22 Matrixgrupper Efter 30 min. fordeles eleverne i nye grupper, således at alle temaer nu er repræsenteret i hver gruppe. Grupperne går herefter på skift til de forskellige rum, og den elev, der har haft fokus på rummets tema, fortæller de øvrige, hvad de har lært. Eleverne prøver evt. udvalgte opgaver. Der afsættes 5 min. pr. tema, så det er vigtigt, at eleverne har aftalt på forhånd, hvad de vil formidle, og hvad de øvrige elever skal prøve. En klokke ringer, når der skiftes til et nyt temarum. Evaluering Når alle elever har besøgt alle temarum, samles eleverne igen på torvet til evaluering af deres læring. Transfer Tilbage på skolen arbejdes der med at skabe transfer mellem den viden, som eleverne har erhvervet på Arbejdermuseet og det videre arbejde på skolen. I materialet er der oplæg til at anvende CL-strukturen Mødet på midten til dette. Det kan gøres på denne måde: 1. Inddel klassen i grupper på fire. 2. Læg et stykke A3-papir mellem de fire elever, således at hver elev har et hjørne. Lad dem folde deres hjørne ind, som vist på tegningen. 3. Lad eleverne få 3 min. til hver især at skrive i deres hjørne, hvad de har fundet ud af om hverdagslivet i gamle dage. 22

23 4. Herefter fortæller eleverne på skift bordet rundt om, hvad de har skrevet. Først når alle har fortalt, er ordet frit. 5. Eleverne skriver herefter i fællesskab stikord i midten af papiret om det, de har fundet frem til. Fælles samtale Herefter samler læreren op på den fælles viden ved at notere elevernes udsagn som stikord på fem tavler med overskrifterne: Arbejde, Økonomi, Bolig, Leg, Mad. Disse kan bruges løbende, efterhånden som eleverne tilegner sig mere viden om de respektive temaer. I den forbindelse kan der tales om følgende spørgsmål: Hvad kan vi lære af besøget på museet? Hvad ved vi nu om livet i gamle dage? Hvorfra ved vi det? Fokus på erindring og museum som kilder og kildekritik Hvilke forskelle er der på elevernes erindringer og de læste? Supplerende fortællinger 3. Beskrivende tekster som kilde Kapitlet indledes med oplæg til en samtale om forskellen på primære og sekundære kilder. Se side 27 i arbejdshæftet Genrekendskab og tilegnelse af det faglige indhold Kendskab til teksttypers karakteristika er med til at udvikle elevernes genrekendskab, og det har vist sig, at genrekendskab har stor betydning for, hvor nemt eleverne har ved at tilegne sig stoffet. Kender man genren, er det nemmere at tilegne sig stoffet, fordi genrekendskab skaber forventninger til teksten. Samtidig giver genrekendskab rammer for de tekster, eleverne efterfølgende selv skriver. Der er således tæt sammenhæng mellem at læse og skrive. Man bliver bedre til at læse forskellige genrer ved at skrive i dem, og omvendt. De beskrivende tekster i dette kapitel er skrevet på baggrund af de erindringer, eleverne har læst i første kapitel, og andre, og er således sekundære kilder. Teksterne generaliserer den viden, eleverne 23

24 har fået gennem erindringerne, og de ligner nogle af de tekster, som de møder i deres lærebøger. Dog har vi i dette kapitel bestræbt os på at skrive i én teksttype, således at kendskabet til denne teksttypes karakteristika og hensigt efterhånden kan udvikle sig til en forståelsesstrategi, som eleverne kan anvende, når de læser. Tanken er, at eleverne herigennem lærer at se forskelle på typen af informationer, hvilket er en viden, de har brug for, når de fx skal afgøre en kildes værdi i en given situation. I andre tekster vil man opleve, at teksttyperne står side om side, fx kan en beskrivende tekst være efterfulgt af en erindring og en forklaring. Den beskrivende tekst har til hensigt at beskrive, hvordan noget er eller ser ud. Når det drejer sig om en historisk tekst, er hensigten at beskrive, hvordan noget så ud eller var på et tidspunkt. De beskrivende tekster her står derfor i datid. Teksttypen begynder ofte med en præsentation af det, som efterfølgende beskrives mere indgående. Fx indledes afsnittet Arbejde og skole på denne måde: Folk, der arbejder på fabrik, kaldes arbejdere. I gamle dage arbejdede arbejderne fra mandag til lørdag fra kl De havde kun fri om søndagen, og de havde aldrig ferie. Her får vi som læsere præsenteret nogle generelle vilkår. Herefter udfoldes arbejdernes vilkår i en række afsnit, der ikke har noget kronologisk forløb: Arbejdet på fabrikkerne, Børnearbejde, Børnearbejde og skolegang, Børns arbejde i hjemmet. Afsnittene kommer i en rækkefølge, som skribenten finder logisk i forhold til emnet. Tankekortet, som eleverne noterer i, understøtter den beskrivende teksts opbygning. Modsat erindringerne, som eleverne tidligere har læst, refereres der i de beskrivende tekster ikke til konkrete menneskers oplevelser af hændelser, og hvordan de påvirkede den enkelte. Her drejer det sig om at kunne forestille sig de generelle vilkår for arbejdernes liv. Verber som var og havde forekommer ofte i den beskrivende teksttype, fx Arbejdet var hårdt og ensformigt. Sådanne verber får teksten til at stå stille. Der er ikke noget forløb. I beskrivende tekster vil der være mange ord, der farver teksten og beskriver, hvordan det var, fx beskrives arbejdet som hårdt og ensformigt. I erindringer vil man desuden finde konkrete folks oplevelser af det hårde og ensformige arbejde. Progression i arbejdet med teksterne Som i det foregående kapitel behandler teksterne de samme emner, men under lidt andre overskrifter: Arbejde og skole, Økonomi, Bo- 24

25 lig, Leg og fritid, Mad og drikke. Også i dette kapitel er de to første tekster de sværeste, og derfor er den første tekst tænkt som den, læreren læser op og er rollemodel på (jf. side 11-12). Hun tænker højt og viser, hvordan hun læser teksten med hjælp fra læseguiden. Teksten Økonomi arbejder lærer og elever sammen om, og de sidste tre tekster, der er lettere, læser eleverne i makkerpar. Nærlæsning I dette kapitel lærer eleverne at nærlæse. De lærer læsemåden læsstop-fortæl-læs igen-skriv. Det er ofte ikke nok at læse fagtekster én gang. Der er meget at holde styr på. De må studeres nærmere, for at eleven kan tilegne sig indholdet. Som led i den proces skriver eleverne stikord, som de bagefter genfortæller teksten ud fra. Skrivning er et vigtigt led i tilegnelsesprocessen, fordi eleverne herved får mulighed for at reflektere over indholdet. I udformningen af læseguiden er der en progression i den måde, eleverne stilladseres på. I de tre første tekster er der overskrifter i notatarket, der relaterer til teksternes indhold. I den fjerde og femte tekst skal eleverne selv skrive overskrifter i notatarket. Fælles samtale Efter arbejdet med at læse teksten og skrive noter er der oplæg til fælles samtale om indholdet i teksterne. Spørgsmålene kan eleverne ikke umiddelbart hente svar på i teksten. De må drage følgeslutninger/læse mellem linjerne og bruge deres viden fra besøget på Arbejdermuseet eller deres sunde fornuft. Her er der også lejlighed til, at læreren folder de historiske fakta ud og giver eksempler. Tjek af forståelse Eleverne opfordres her til at tjekke deres forståelse på tre måder. Ved at 1. genfortælle tekstens indhold ud fra stikordene til en makker (dialog) 2. tegne en tegning, der illustrerer det, teksten drejer sig om (tid til refleksion) 3. skrive en fagtekst på baggrund af notaterne (konsolidere sin viden) 25

26 Ad 1 Dialogen sikrer, at eleverne øver sig i selv at formulere sig om stoffet, således at de opdager, om de har forstået indholdet. Ad 2 Det er tanken, at elevernes illustrationer efterfølgende sammenlignes med de fotos, de arbejder med i næste kapitel, og at de vurderer kildeværdien af henholdsvis illustrationer og fotos. Ad 3 De første gange, eleverne skriver fagtekster, kan læreren med fordel inddrage sætninger fra elevernes tekster til at skabe fælles fagtekster på tavlen. Herved kan eleverne lære forskellen på fiktions- og fagtekster at kende, og dette kan medvirke til, at de udvikler kildekritisk sans. Mange historiebøger for elever på mellemtrinnet anvender en kombination af fiktions- og fagtekster, og elever kan have svært ved at skelne faktuelle oplysninger fra fiktive. Her er et eksempel på en fagtekst/faktaboks fra en elev i 4. klasse: Husenes beliggenhed: De lå tæt og var bygget langs gaderne. Der var bygget små huse i baggården. Lejlighedernes indretning: De var små og havde et eller to værelser og et køkken. Børnenes sovepladser: De sov i kommodeskuffer. De lå på halmmadrasser eller sov i fodenden. Lokummerne: De lå i gården og var fælles for alle der boede der. De lugtede grimt. Perspektivering Til sidst lægges der op til en samtale om at se sammenhænge mellem dengang og nu. Denne munder ud i, at eleverne skriver en fagtekst om hverdagsliv i dag. De planlægger den først ud fra stilladseringsarket se arbejdshæftet side 68, giver hinanden respons, læser den op for klassen og prøver på denne baggrund at forklare, hvilke forskelle og ligheder der er på dengang og nu. 26

27 4. Fotos som kilder Beskrive og analysere fotos Fotos er en vigtig kilde til at få viden om, hvordan der har set ud i gamle dage. I dette kapitel er der derfor fokus på at læse fotos. Der er udvalgt fem fotos, der på forskellig vis fortæller om tiden. Det er tanken, at læreren i første omgang viser eleverne, hvordan man kan beskrive et foto, og hvor mange detaljer man kan opdage i et foto. Herefter fordeles klassen i makkerpar. Halvdelen af eleverne får et foto, som de beskriver så detaljeret, at deres makker kan tegne fotoet uden at have set det. Herefter inddrages et nyt foto, og eleverne bytter roller, så den, der før tegnede, nu beskriver og omvendt. Efter denne øvelse er der oplæg til en lidt større øvelse, hvor eleverne først beskriver fotoet og dernæst fortolker den historie, der kan ligge i billedet. Derefter nærlæser de hinandens tekster og stiller og svarer på spørgsmål fra hinanden. Det foregår sådan: Brug arket side 52 i arbejdshæftet. Kopier det evt. på A3 papir. Hvis man vælger at kopiere på A3 papir, kan man lade eleverne folde papiret, så de kun ser en kolonne ad gangen. Fordel forskellige fotos i klassen, sådan at to elever, der sidder ved siden af hinanden, ikke har det samme foto. Begynd øvelsen samtidig, og lad eleverne skrive på tid, fx 3-5 minutter til hver kolonne: 1. Eleverne beskriver fotoet i første kolonne. De beskriver det, de kan se. Vær opmærksom på, at eleverne skriver i hele sætninger, ellers er det svært for andre at læse og forstå teksten. 2. Efter 3-5 minutter flytter eleverne blikket til næste kolonne. Her skriver de den historie, fotoet fortæller. Hvad tror de, der foregår? 3. Efter 3-5 minutter bytter eleverne papir/hæfte. Makkeren læser teksten i de to første kolonner, og i tredje kolonne stiller hun spørgsmål til indholdet. 4. Efter 3-5 minutter giver eleverne hinanden papiret/ hæftet tilbage og svarer på de stillede spørgsmål. Herefter går eleverne sammen i grupper på fire. I grupperne skal begge fotos være repræsenteret, og de to, der allerede har læst hinandens tekster, skal ikke være sammen. På denne måde får eleverne indblik i flere forskellige tolkninger af billederne. 27

28 Eleverne læser på skift alle kolonner op for hinanden og udvælger en tekst til oplæsning i klassen. Eleverne viser fotos for hinanden, læser teksterne op og begrunder, hvorfor de valgte den pågældende tekst. Hvad var fx særligt godt i denne? I den førstekolonne arbejder eleverne med den beskrivende teksttype. I den anden kolonne reflekterer eleverne over fotoet, og de benytter den fortællende teksttype til det. Ved at læse makkerens to første kolonner og at skulle stille spørgsmål hertil praktiserer de læsning mellem linjerne, og når de efterfølgende i sidste kolonne skal svare på spørgsmålene, er de i gang med at argumentere. Det er således en øvelse, der har som formål at få eleverne til at praktisere de strategier, de tidligere har lært i en sammenhæng. Fælles samtale På baggrund af øvelsen samtales om kildeværdien af de illustrationer, eleverne lavede til de beskrivende tekster, og de fotos, som de netop har arbejdet med. Sammenhold også med kildeværdien af artefakter fra museet, erindringer og beskrivende tekster. 28

29 5. Forklarende tekster som kilder Som afslutning på forløbet bringes der i dette kapitel en forklarende tekst, som forklarer årsagerne til, at folk flyttede til byen, og den virkning, det fik for folkene. Teksten består af fire afsnit: I de tre første afsnit er der fokus på, hvordan det har været at bo på landet for forskellige klasser: godsejere og bønder, husmænd, landarbejdere og tyende. Der er særligt fokus på forholdet til ejendom, arbejde og bolig. I det sidste afsnit er der fokus på de ændringer, industrialiseringen fik for livet på landet, vandringen fra land til by og de ændrede vilkår, der skabte den nye arbejderklasse. Før læsning af teksterne arbejder eleverne med førlæse-aktiviteten Mødet i midten (se side 21). I denne øvelse har eleverne mulighed for at gøre sig tanker om, hvad der kan være årsagen til den tiltagende urbanisering. Tanker, som sammen med læseformålet skal få eleverne til at læse mere aktivt, når de efterfølgende selv læser teksten. Her er et eksempel: 29

30 30

31 Eleverne arbejder med læseguiden, og de opfordres til at lægge mærke til de ord og vendinger, der signalerer årsag/virkning, fx fordi, derfor, for at, på den måde, det betød. Også her lægges der op til, at eleverne efter endt læsning deler deres viden med hinanden ved at genfortælle teksten ud fra deres stikord, og ved at de stiller og finder svar på eventuelle spørgsmål til forhold i teksten. Til sidst er der oplæg til, at eleverne selv undersøger nogle af de forhold, der blot nævnes om fagforeningernes betydning. 6. Evaluering Som evaluering på forløbet er der oplæg til at skrive en fortællende tekst om hverdagslivet omkring år Formålet med dette er at give eleverne lejlighed til at leve sig ind i og forstå datidens vilkår, samtidig med at de jo vil trække på viden om deres eget liv. Herved får de mulighed for at se sammenhænge mellem dengang og nu ud fra et mere følelsesmæssigt perspektiv. Da det kan være svært for eleverne at leve sig ind i en anden tid end deres egen, kan læreren læse uddrag fra to historiske romaner op, da den historiske roman i højere grad end fagtekster giver mulighed for indlevelse. Det kan fx være det første kapitel af Hungerbarnet af Cecil Bødker og uddrag af Marie Anderens roman Tudemarie. Det første uddrag handler om en dreng, der bor på landet og for første gang skal ud at tjene. Det andet handler om en pige, der bor i København, og hendes oplevelser her. Herefter opfordres eleverne til at planlægge teksten ud fra stilladseringsarket side 68, før de skriver. Arket har også den fordel, at eleverne dermed får kriterier til en vurdering af, om de har opfyldt rammerne. Her er et eksempel på en elevtekst: Fra landet til byen Jeg hedder Svend, og jeg var 13 år da vi boede på landet. Jeg boede sammen med min mor, tre brødre og to søstre. Min far døde af tuberkulose, da jeg var 10 år. Mine søskende og jeg blev nød til at arbejde hos en bonde, fordi vores mor havde svært ved at klare sig efter min 31

32 fars død. Hun havde ikke nok penge til at forsørge familien. Den bonde, vi arbejdede hos, var en af det sidste der fik maskiner til at gøre arbejdet i marken, så vi var heldige, at vi alle kunne arbejde hos ham i nogle år. En dag overtog maskinerne vores job hos bonden. Vores mor mente, at det var bedre at flytte til byen, fordi der var kommet mange fabrikker, og hun havde hørt, at de havde brug for folk. Vi rejste med et tog til byen. Da vi ankom til byen, skulle vi finde en lejlighed så hurtigt som muligt. Det var svært, fordi vi ikke vidste hvordan byen fungerede. Til sidst fandt vi en etværelses lejlighed i et skummelt kvarter, hvor vi alle skulle være. Den første uge i lejlighed havde vi ikke fundet noget job, så vi spiste ikke så tit. Vi blev nød til at gå rundt på torvet og tigge efter mad eller penge. En dag var der en mand på torvet, som spurgte efter folk, der vil have arbejde på en fabrik. Jeg blev rigtig glad, og sagde hurtigt ja tak til jobbet. Heldigvis havde de brug for flere, og min bror kunne også få arbejde. Første dag på fabrikken fandt vi ud af, at det var hårdere end vi havde troede, men vi blev nød til at fortsætte, fordi vi havde brug for pengene. På fabrikken lavede de svovlstikker. Vi skulle dyppe små tynde træpinde ned i gult svovlsyre. Det gik fint, og vi var hurtige til at lære det. Efter nogle dage klagede min bror over, at hans kæber gjorde ondt. Jeg sagde til ham, at han bare skulle ignorer det, og at det ville gå over. Men jeg tog fejl. Hans smerter blev værre, hans kæbe begyndte at smuldre og han blev rigtig svag. Vi tog til lægen, og spurgte om han kunne hjælpe. Lægen sagde, det eneste man kunne gøre var, at skære kæben væk ellers vil han dø. Vi sagde ja til operationen, og min bror fik skåret kæben af. Han så ud til at have det fint, men efter nogle dage fik han smerte igen og døde. Det var en lang smertefuld død, og vi var alle meget ulykkelige over at miste ham. Vi havde ikke råd til at holde en rigtig begravelse, så det blev meget simpelt. Efter min bror døde blev jeg nød til at arbejde videre på fabrikken. Min anden bror begyndte også, at arbejde på fabrikken sammen med mig. Mine andre søskende og min mor arbejdede på andre fabrikker. Det var et hårdt liv, men vi klarede os nogenlunde. Vi gik næsten aldrig sultne i seng, men måtte blive boende i den et værelses lejlighed i mange år. 32

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,

Læs mere

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

6. klasse. Børnearbejde

6. klasse. Børnearbejde 6. klasse Børnearbejde Børnearbejde Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Introduktion til børnearbejde Skole og arbejde Baggårdens børnearbejdere Børnearbejde Børnearbejde før og nu Modul 1

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.

Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune FORLAG Undervisningsforløb til 6. -10. klasse Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til læreren Randulf er den ene af de to første udgivelser i en ny

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Familiens liv og hverdag år 1900 Vælg selv opgaver. Skoletjenesten, Arbejdermuseet

Familiens liv og hverdag år 1900 Vælg selv opgaver. Skoletjenesten, Arbejdermuseet Familiens liv og hverdag år 1900 Vælg selv opgaver Skoletjenesten, Arbejdermuseet Se godt på billedet på side 2. Billedet hedder Bønder i hovedstaden" og er malet af Erik Henningsen i 1887. Vælg en af

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Om skriftlig fremstilling. Skrivningens funktioner

Om skriftlig fremstilling. Skrivningens funktioner Om skriftlig fremstilling Indhold Skrivningens funktioner Teksttypekendskab som baggrund for skriftlig fremstilling o Forholdet mellem teksttyper og genrer o Teksttyper i Fandango Vinkler på dansk o Australsk

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Skolevejens Børnehave Målgruppe: 4-6

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Lærervejledning - udskoling. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser)

Lærervejledning - udskoling. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser) Lærervejledning - udskoling Familien Sørensen (ungdomsuddannelser) Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

et undervisningsforløb

et undervisningsforløb et undervisningsforløb Her skal du arbejde med en af tidens helt store fortællinger, nemlig Lene Kaaberbøls Skammerens datter. Forløbet er som en tretrinsraket: Først skal du læse begyndelsen af romanen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster

Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster Det er tirsdag sidst i november. Klokken er 10.45. Klassen skal have dansk. Klasselokalet er småt, og de 21 elever sidder tæt. Denne dag er én elev

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Hverdagslæsning Vejledning til læreren

Hverdagslæsning Vejledning til læreren Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Eksempler på hurtige uformelle evalueringer

Eksempler på hurtige uformelle evalueringer Eksempler på hurtige uformelle evalueringer Tommelfinger-evaluering Tommelfinger op betyder ja, jeg forstår/er enig. Tommelfinger ned = jeg forstår ikke/er uenig. Tommelfingervip = Jeg er ikke sikker på

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige

Læs mere

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder: Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Lærervejledning - ungdomsuddannelser. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser)

Lærervejledning - ungdomsuddannelser. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser) Lærervejledning - ungdomsuddannelser Familien Sørensen (ungdomsuddannelser) Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

8500 Undervisningsteori

8500 Undervisningsteori Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 3 HVS 8500-003-43 FEB 2011 Lektion 3: Kontrol og prøver Lektionsplanens opbygning Din første lektionsplan Har du forslag til ændringer i dette

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Familien Sørensen. Mit navn. Klasse

Familien Sørensen. Mit navn. Klasse Familien Sørensen Mit navn Klasse Familiealbum Skriv, hvad du kan huske om de forskellige personer. 2 Familiealbum 3 Velkommen tilbage På Arbejdermuseet besøgte du familien Sørensen landarbejderfamilien,

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE DEN KONKRETE FREMGANGSMÅDE Tekstliggørelse er med vilje en meget enkel metode, som ikke kræver specielle indkøb eller nye færdigheder. Det er vigtigt, fordi dagligdagen

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge. I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere