Stud labo. Erhvervsakad. August 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stud labo. Erhvervsakad. August 2012"

Transkript

1 Stud dieordning for labo orantuddannelsen 2012 Erhvervsakad demiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Sciencee August 2012

2 Indhold INDHOLD... 2 DEL 1: FÆLLES DEL UDDANNELSEN Formål Omfang Mål for læringsudbytte Titel UDDANNELSENS INDHOLD OG STRUKTUR LÆRINGSMÅL FOR KERNEOMRÅDERNE Laboratorieteknik og forståelse (30 ECTS) Bioteknologi (25 ECTS) Kemiteknologi (25 ECTS) UDDANNELSENS OBLIGATORISKE UDDANNELSESELEMENTER Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på semester Kemi og biokemi (10 ETCS) Laboratorieteknik og beregninger (10 ETCS) Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø (10 ETCS) Mikrobiologi (5 ECTS) Fermentering, proteinoprensning og karakterisering samt immunkemi (10 ECTS) Spektrofotometriske og potentiometriske metoder (5 ECTS) Kromatografiske metoder (10 ECTS) Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 3. semester Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) PRAKTIK (50 ECTS) Mål for læringsudbyttet Arbejdspladsens organisering og kultur: Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø: Kvalitetssystemer: Laboratorietekniske metoder: PRØVER Laborantuddannelsen Side 2 af 37 August 2012

3 6.1 Oversigt over prøver og eksaminer Rammer for prøver og eksaminer ADGANG TIL EKSAMEN DEL 2: INSTITUTIONSDEL VALGFRI UDDANNELSESELEMENTER Læringsmål og indhold for det valgfri uddannelseselement REGLER FOR PRAKTIKKENS GENNEMFØRELSE Krav til de involverede parter Uddannelsesdokumenter: INTERNATIONALISERING ANVENDTE UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER RETNINGSLINJER FOR DIFFERENTIERET UNDERVISNING REGLER OM MERIT REGLER OM DE STUDERENDES PLIGT TIL AT DELTAGE I UNDERVISNINGSFORLØBET OG REGLER OM EKSAMEN Studerendes pligt til at deltage i undervisningsforløbet Konsekvenser af ikke overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for at gå til prøve års prøven (ekstern bedømmelse) Prøvegrundlag: Der stilles opgaver indenfor alle temaer i 1. studieår Prøveform Hjælpemidler Semesterprøven (intern prøve) Prøvegrundlag Prøveform Krav til individualisering Specialeprøven (Ekstern prøve) Prøvegrundlag Prøveform Formkrav Krav til individualisering Praktikprøven (intern bedømmelse) Afsluttende projekteksamen (ekstern bedømmelse) Prøvegrundlag Bedømmelsesgrundlag Prøveform Laborantuddannelsen Side 3 af 37 August 2012

4 formkrav Beståelseskriterier Afmelding til prøver KRAV OM LÆSNING AF TEKSTER PÅ FREMMEDSPROG OG HVILKET KENDSKAB TIL FREMMEDSPROG DETTE FORUDSÆTTER DISPENSATIONSREGLER IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER Overgangsordninger Alle studerende der går på uddannelsen pr. 01/09/2012 er efter aftale med studerende under tidligere studieordninger, omfattet af denne studieordning HENVISNINGER TIL GÆLDENDE RETSREGLER Laborantuddannelsen Side 4 af 37 August 2012

5 DEL 1: FÆLLES DEL 1. Uddannelsen 1.1. Formål Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne planlægge og løse arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorieområdet i forbindelse med produktion, udvikling, rådgivning og kontrol i såvel private som offentlige virksomheders tekniske laboratorier Omfang Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 150 ECTS-point. 60 ECTSpoint svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4½ år efter start Mål for læringsudbytte Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal opnås i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen BEK nr. 976 af 19/10/2009. Viden Den uddannede har viden om de generelle arbejdsprincipper i laboratoriet og principperne for et godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter, viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet, viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug, vedligeholdelse og fejlfinding, viden om mikroorganismers struktur, patogenicitet og funktion i naturlige og menneskeskabte miljøer, viden om geners struktur og funktion, viden om proteiner relateret til laboratoriearbejde herunder især enzymer og immunglobuliner, viden om og forståelse af principperne for dokumentation af laboratoriearbejde og har kendskab til kvalitetssikring på laboratorieområdet og viden om arbejdspladsens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen. Færdigheder Den uddannede kan udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder, foretage valg, betjening, kontrol og vedligehold af almindeligt forekommende laboratorieudstyr samt foretage elementær fejlfinding, udvælge og anvende relevante laboratorietekniske metoder og teknikker, forberede og gennemføre simple kemiske synteser og karakterisere produkterne samt vurdere resultaterne, Laborantuddannelsen Side 5 af 37 August 2012

6 foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater, anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer, anvende it i forbindelse med laboratoriearbejde og rapportering, formidle resultater og problemstillinger fra laboratoriet til kolleger og andre samarbejdspartnere samt foretage simpel metodeudvikling og metodevalidering, vurdere laboratorieobservationer samt dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler. Kompetencer Den uddannede kan: planlægge, udføre og dokumentere laboratorieopgaver, herunder foreslå ændringer, foretage optimeringer og lokalisere fejl, håndtere laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt, samarbejde fagligt og tværfagligt, herunder indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forskning og i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til laboratorieområdet Titel Den, der har gennemført og bestået uddannelsen, opnår titlen Laborant (AK). Den engelske betegnelse er AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science. Laborantuddannelsen Side 6 af 37 August 2012

7 2. Uddannelsens indhold og struktur Uddannelsens struktur fremgår af nedenstående modeller semester ECTS 3. semester ECTS semester ECTS Kerneområder - obligatoriske Laboratorieteknik og forståelse 30 Bioteknologi Kemiteknologi Valgfrie uddannelseselementer 10 Praktik 50 Afsluttende eksamensprojekt semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Kemi og biokemi, 10 ECTS Laboratorieteknik og beregninger, 10 ECTS Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø, 10 ECTS Mikrobiologi, 5 ECTS Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi, 10 ECTS Spektrofotometriske og potentiometriske metoder, 5 ECTS Kromatografiske metoder, 10 ECTS 3. semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker, 10 ECTS Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker, 10 ECTS Valgfrie uddannelseselementer: 10 ECTS semester: Praktik : 50 ECTS Afsluttende eksamensprojekt : 10 ECTS Laborantuddannelsen Side 7 af 37 August 2012

8 3. Læringsmål for kerneområderne 3.1. Laboratorieteknik og -forståelse (30 ECTS) Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer : kemi og biokemi, laboratorieteknik og beregninger, kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø Læringsmål Viden Den studerende har: viden om og forståelse for de generelle arbejdsteknikker i laboratoriet viden om principperne for opretholdelse af et godt arbejdsmiljø viden om principperne for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug viden om kvalitetssikring på laboratorieområdet viden om forskellige samarbejdsformer Færdigheder : udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder foretage valg, betjening og kontrol af basalt laboratorieudstyr forberede og gennemføre simple kemiske synteser og karakterisere produkterne, samt vurdere resultaterne foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater. anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering Kompetencer : tilrettelægge og udføre basalt laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt dokumentere og fremlægge eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler vælge statistiske metoder ved vurdering af resultater indgå i samarbejde med studerende på tilsvarende uddannelsesniveau Laborantuddannelsen Side 8 af 37 August 2012

9 3.2. Bioteknologi (25 ECTS) Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer : mikrobiologi, fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi, molekylærbiologiske teknikker, celledyrkning samt metodeoptimering Læringsmål Viden Den studerende har viden om mikrobiologiske processer og metoder viden om bioteknologiske og molekylærbiologiske metoder viden om lovgivning inden for mikrobiologisk og bioteknologisk arbejde Færdigheder udvælge og anvende grundlæggende mikrobiologiske teknikker anvende bioteknologiske og molekylærbiologiske teknikker udføre metodeoptimering af udvalgte bioteknologiske teknikker kvalitetssikre og vurdere mikrobiologiske og bioteknologiske analyseresultater tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium Laborantuddannelsen Side 9 af 37 August 2012

10 3.3. Kemiteknologi (25 ECTS) Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer : spektrofotometriske og potentiometriske metoder, kromatografiske metoder, laboratoriemetodik og avancerede teknikker Læringsmål Viden Den studerende har viden om metoder og teknikker i kemiske analyser viden om kvalitetssikring af udstyr, metoder og resultater i det kemiske laboratorium Færdigheder udvælge og anvende basalt analyseudstyr udføre kemiske analyser kvalitetssikre og vurdere kemiske analyseresultater foretage metodeoptimering og metodevalidering tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det kemiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det kemiske laboratorium Laborantuddannelsen Side 10 af 37 August 2012

11 4. Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsen omfatter obligatoriske uddannelseselementer, der har et samlet omfang på 80 ECTS-point Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på semester Kemi og biokemi (10 ETCS) Indhold Salte og molekyler, intermolekylære kræfter og polaritet, tilstandsformer og -overgange, reaktionstyper, ligevægte, opløselighed, ph-beregninger, kemiske enhedsoperationer Kulbrinter, halogen-, hydroxyl- og aminosubstitutter af kulbrinter, oxoforbindelser, carboxylsyrer og derivater heraf, lipider, kulhydrater, aminosyrer og peptider. Læringsmål Viden Den studerende har grundlæggende viden om kemi og kemiske reaktioner i relation til brug af stoffer i laboratoriet grundlæggende viden om biokemi og biokemiske reaktioner i relation til brug i laboratoriet Færdigheder opstille og afstemme kemiske reaktionsskemaer anvende elementært stofkendskab i forbindelse med fremstilling af substrater og reagenser anvende elementært stofkendskab i relation til analyseprincipper Kompetencer tilegne sig viden og færdigheder indenfor kemiteknologi og bioteknologi Laborantuddannelsen Side 11 af 37 August 2012

12 Laboratorieteknik og beregninger (10 ETCS) Indhold Sterilisation og desinfektion, aseptiske arbejdsprocedurer, substratfremstilling, dyrkning, rendyrkning og tælling af mikroorganismer samt mikroskopi. SI-systemet, enheder, atom- og molarmasse, støkiometriske beregninger, betydende cifre. Syre-base-, fældnings-, redox- og kompleksometriske titreringer, renhedsbestemmelser, reagensfremstillinger, fortyndinger samt synteseteknik og beregninger. Brug af vægte og volumetrisk udstyr, basale metoder til karakterisering af rene stoffer og opløsninger, ph og potentiometriske bestemmelser Læringsmål Viden Den studerende har viden om og forståelse for de generelle arbejdsteknikker i laboratoriet, herunder omhu, ensartethed, objektivitet og basal sikkerhed viden om de basale teknikker på laboratoriet, herunder prøvebehandling, aseptiske teknikker, reagens- og substratfremstilling og brug af almindeligt laboratorieudstyr viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindelig brug Færdigheder foretage valg og betjening af basalt laboratorieudstyr fremstille reagenser og substrater udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder på såvel det mikrobiologiske, som det kemiske laboratorium anvende laboratorieberegninger i forbindelse med substrat- og reagensfremstilling samt resultatbehandling. anvende forskellige enhedsoperationer til at udføre simple kemiske synteser og oprensninger karakterisere synteseprodukter og vurdere resultaterne af kemiske synteser anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Kompetencer tilrettelægge og udføre basale arbejdsopgaver i det kemiske og mikrobiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde foretage beregninger på basale arbejdsopgaver i det kemiske og mikrobiologiske laboratorium Laborantuddannelsen Side 12 af 37 August 2012

13 Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø (10 ETCS) Indhold Introduktion til internationale standarder, kvalitetssikring af analyseresultater, sporbarhed og kontrolkort. Laboratorierelevant statistik, normalfordelingen, konfidensinterval, tests på én eller flere variable. Anvendelse af regnearksfunktioner og -grafer. Generelle sikkerhedsregler i laboratoriet, laboratoriets sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler, førstehjælp, klassificering og mærkning af stoffer og produkter, affaldshåndtering, arbejdsmiljøloven og arbejdspladsbrugsanvisninger. Udarbejdelse af laboratoriejournaler og rapporter, projekt- og gruppearbejde, litteratursøgning og teknisk engelsk Læringsmål Viden Den studerende har viden om og forståelse for principperne for et godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af stoffer og produkter viden om og forståelse for principperne for dokumentation af laboratoriearbejde viden om gældende kvalitetssikringsregler viden om statistik og simple statistiske metoder viden om forskellige samarbejdsformer Færdigheder klassificere og mærke laboratoriereagenser i henhold til gældende regler foretage affaldshåndtering i henhold til gældende regler foretage kvalitetssikring af analyseresultater med fyldestgørende dokumentation og kontrol kontrollere basalt laboratorieudstyr anvende statistik, statistiske metoder og simple tests ved vurdering af resultater rapportere laboratorieresultater anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering indgå i samarbejde Kompetencer dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler fremlægge egne data og indgå i en diskussion af disse tilrettelægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt Laborantuddannelsen Side 13 af 37 August 2012

14 Mikrobiologi (5 ECTS) Indhold Eu- og prokaryote celler, ernæring og metabolisme samt vækst. Systematisk bakteriologi, svampe og virus, bakteriers forekomst, betydning og anvendelse, dyrknings- og identifikationsprincipper. Standardforskrifter, statistik, risikovurdering, kvalitetssikring af mikrobiologisk arbejde Læringsmål Viden Den studerende har viden om arbejde og sikkerhed i det mikrobiologiske laboratorium viden om mikroorganismers struktur, metabolisme, vækstbetingelser og betydning viden om bakteriers og svampes systematik viden om patogene mikroorganismers forekomst og betydning viden om substratprincipper viden om anvendelse af hurtigmetoder Færdigheder udvælge og anvende mikrobiologiske dyrkningsteknikker til påvisning og identifikation af mikroorganismer. udføre mikrobiologiske analyser efter standardforskrifter foretage kvalitetssikring og vurdering af mikrobiologiske analyseresultater Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det mikrobiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det mikrobiologiske laboratorium Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi (10 ECTS) Indhold Propagering, fermenteringstyper og -udstyr samt produktisolering. Proteiners struktur, funktion samt proteinbestemmelse. Enzymkatalyse, -aktivitet, -kinetik, -hæmning samt enzymassays. Metoder til proteinoprensning samt karakterisering af proteinernes egenskaber fx saltfældning, dialyse, søjlekromatografi samt gelelektroforese. Immunsystemet og antistofproduktion, antigener, immunglobuliner, samt immunkemiske analysemetoder fx ELISA, agglutinationstest, præcipitations-teknikker og immunoblotting Laborantuddannelsen Side 14 af 37 August 2012

15 Læringsmål Viden Den studerende har viden om fermenteringstyper samt tilhørende up- og downstreamprocesser viden om proteiner, herunder enzymer, relateret til karakterisering og anvendelse i laboratoriet viden om metoder til oprensning og karakterisering af proteiner viden om immunsystemet, immunglobuliner samt immunkemiske metoder Færdigheder udføre fermentering og kvantificere produktet udføre enzymkinetiske målinger foretage oprensning og karakterisering af proteiner samt vurdere resultaterne anvende immunkemiske metoder, vurdere resultaterne og foretage elementær fejlfinding Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det bioteknologiske laboratorium dokumentere, vurdere og formidle resultater i det bioteknologiske laboratorium Laborantuddannelsen Side 15 af 37 August 2012

16 Spektrofotometriske og potentiometriske metoder (5 ECTS) Indhold UV/VIS, AAS og IR udstyr samt elektroder: instrumentering, anvendelse, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation Læringsmål Viden Den studerende har grundlæggende viden om elektromagnetisk stråling viden om udstyr og analyseprincipper i spektrofotometri viden om udstyr og analyseprincipper i potentiometri Færdigheder foretage og kvalitetssikre kvantitative bestemmelser klargøre, betjene, vedligeholde spektrofotometre, ph-metre og elektroder og foretage elementær fejlfinding anvende spektrofotometriske metoder til identifikation foretage simpel kvalificering af apparatur Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre spektrofotometriske og potentiometriske analyser dokumentere, vurdere og formidle spektrofotometriske og potentiometriske analyser Kromatografiske metoder (10 ECTS) Indhold LC og GC udstyr: instrumentering, anvendelse, optimering, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation Læringsmål Viden Den studerende har viden om princippet i kromatografi grundlæggende viden om LC- og GC-udstyrs opbygning og funktion grundlæggende viden om principperne for styring af selektiviteten i kromatografi : stationære og mobile fasers kemi og selektivitet, ph og temp. viden om integrationssoftware Laborantuddannelsen Side 16 af 37 August 2012

17 Færdigheder foretage og kvalitetssikre kvalitative og kvantitative bestemmelser klargøre, betjene og optimere kromatografiudstyr og foretage elementær fejlfinding foretage basal metodeudvikling Kompetencer planlægge, kvalitetssikre, udføre og optimere kromatografiske metoder dokumentere, vurdere og formidle kromatografiske resultater Laborantuddannelsen Side 17 af 37 August 2012

18 4.2. Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 3. semester Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) Indhold DNA, RNA, opbygning og funktion, DNA/RNA-teknikker. DNA-polymeraser, restriktionsenzymer og ligaser - forekomst og anvendelse. Standard PCR, detektion af PCR produkt. Kloning, genetisk analyse, hybridisering og sekventering. Celledyrkning. Bekendtgørelse vedr. arbejde med GMO, op- og nedklassificerings procedurer. Etik Læringsmål Viden Den studerende har viden om struktur og funktion af DNA og RNA samt proteinsyntese viden om molekylærbiologiske teknikker viden om op- og nedklassificering af laboratorier til genteknologisk arbejde i henhold til gældende lovgivning viden om simple celledyrkningsteknikker Færdigheder anvende bioteknologiske/molekylærbiologiske teknikker og eventuelt celledyrkningsteknikker udføre kloning af DNA i en mikroorganisme foretage metodeoptimering foretage kvalitetssikring af molekylærbiologiske analyseresultater planlægge og organisere eget arbejde i et længere forløb under hensyntagen til materialer, udstyr, kvalitetssikring, sikkerhed og tidsforbrug Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det molekylærbiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater og foreslå ændringer til kolleger og andre samarbejdspartnere anvende viden og metoder i nye sammenhænge tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng Laborantuddannelsen Side 18 af 37 August 2012

19 Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) Indhold Kvalificering af udstyr, validering af metoder, metodetilpasning og udvikling, planlægning af længere forløb, kendskab til udvalgte avancerede teknikker, f.eks. ICP, MS, NMR Læringsmål Viden Den studerende har viden om udvalgte avancerede laboratorieteknikker grundlæggende viden om kvalificering af laboratorieudstyr viden om validering af analysemetoder Færdigheder vælge, anvende og optimere udvalgte avancerede analyseteknikker planlægge og organisere eget arbejde i et længere forløb under hensyntagen til materialer, udstyr, kvalitetssikring, sikkerhed og tidsforbrug Kompetencer planlægge og udføre komplekse laboratorieopgaver deltage i kvalificerings- og valideringsopgaver dokumentere, vurdere og formidle resultater og foreslå ændringer til kolleger og andre samarbejdspartnere anvende viden og metoder i nye sammenhænge tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng Laborantuddannelsen Side 19 af 37 August 2012

20 5. Praktik (50 ECTS) Laborantuddannelsens praktik foregår i en virksomhed. Praktikken udgør 50 ECTSpoint og skal tidsmæssigt placeres i semester og inden det afsluttende eksamensprojekt. Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i en eller flere danske eller udenlandske virksomheder, jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Indhold: Uddannelseselement Arbejdspladsens organisering og kultur ECTSpoint Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø 5 5 Kvalitetssystemer 5 Laboratorietekniske metoder Mål for læringsudbyttet Arbejdspladsens organisering og kultur: Viden Den studerende har viden om virksomhedens kerneområder og mission viden om virksomhedens organisation viden om laboratoriets kommunikations- og beslutningsprocesser viden om arbejdspladsens procedurer for indkøb og bestilling af interne ydelser Færdigheder Tilpasse sig arbejdspladsens normer, adfærdsmønstre og værdier. Kompetencer Samarbejde og kommunikere med de forskellige faggrupper, der er tilknyttet laboratoriet Laborantuddannelsen Side 20 af 37 August 2012

21 Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø: Viden Den studerende har: viden om virksomhedens sikkerhedsorganisation viden om brug og udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger viden om arbejdspladsvurdering viden om procedurer for håndtering af affald Færdigheder : foretage valg af personlige værnemidler Kompetencer : planlægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt medvirke ved udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisninger og arbejdspladsvurderinger Kvalitetssystemer: Viden den studerende har: viden om virksomhedens kvalitetssikringsprocedurer, herunder procedurer som sikrer pålidelige resultater og procedurer for dokumentation Færdigheder : dokumentere eget arbejde i henhold til kvalitetssikringsprocedurer, herunder registrering og journalisering efter de stillede krav Kompetencer : medvirke ved vedligeholdelsen/udbygningen af virksomhedens kvalitetssikringsprocedure medvirke ved virksomhedens validering af apparater og metoder Laborantuddannelsen Side 21 af 37 August 2012

22 Laboratorietekniske metoder: Viden Den studerende har viden om de væsentligste metoder, der anvendes på arbejdspladsen; herunder metodernes princip og anvendelse Færdigheder : anvende et bredt udsnit af arbejdspladsens analyser og metoder Kompetencer : planlægge, gennemføre og vurdere eget arbejde Laborantuddannelsen Side 22 af 37 August 2012

23 6. Prøver Uddannelsens læringsudbytte dokumenteres undervejs ved prøver, der kan bestå i mundtlige og skriftlige eksaminer, bedømmelse af opgaver og projekter, deltagelse i seminarer, øvelsesrækker m.v. Prøverne er enten eksterne eller interne. Ved de eksterne prøver medvirker en censor beskikket af undervisningsministeriet. Ved de interne prøver foretages bedømmelsen af én eller flere undervisere, udpeget af uddannelsesinstitutionen. Af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver fremgår, hvorvidt prøven er intern eller ekstern. Deltagelse i prøverne på studiet kan forudsætte, at den studerende har fået godkendt én eller flere obligatoriske opgaver/aktiviteter i de enkelte fag og projekter. 6.1 Oversigt over prøver og eksaminer Uddannelsen omfatter følgende prøver fordelt på semestre. Prøve 2. semester - 60 ECTS - skriftlig 3. semester Bedømmelse - 7-trinsskala - ekstern - 20 ECTS - 7-trinsskala - ekstern - 10 ECTS - 7-trinsskala - intern 5. semester - 50 ECTS - skriftlig - 10 ECTS - afsluttende projekt - Bestået / ikke bestået - intern - 7-trinsskala - ekstern Samtlige prøver skal bestås Laborantuddannelsen Side 23 af 37 August 2012

24 6.2. Rammer for prøver og eksaminer Prøver på 2. semester og 3. semester Uddannelsesinstitutionen fastsætter betingelserne for prøven se institutionsdelen i denne studieordning. Praktikprøve Praktikperiodens skriftlige rapport skal være afleveret og prøven bestået inden den studerende kan aflevere rapporten for det afsluttende eksamensprojekt. Den studerende skal udforme en rapport, hvor der bredt redegøres for, hvorledes læringsmålene for praktikperioden er opnået. Den enkelte institution vejleder den studerende m.h.t. rapportens opbygning, omfang m.v. se institutionsdelen i denne studieordning. Seneste aflevering af praktikrapport er onsdag i h..v. uge 44, 5, 15 og 25. Indenfor en periode på 2 uger efter aflevering af rapporten, skal der afholdes bedømmelse. Afsluttende projekteksamen Uddannelsesinstitutionen afholder mundtlig eksamination med ekstern censur i henhold til gældende eksamensbekendtgørelse. Der er fastlagt 4 eksamensterminer pr. år. : Uge 3-4, uge 15-16, uge og uge Bedømmelsen er en helhedsvurdering af projektet og den mundtlige fremstilling. 7. Adgang til eksamen Det er en forudsætning, at alle prøver, den studerende efter bekendtgørelsen eller studieordningen skal deltage i inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart, er bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår efter studiestart. Endelig skal alle prøver på uddannelsens 1., 2. og 3. semester, samt prøve i praktikforløb været bestået, for at kunne aflevere rapport over det afsluttende eksamensprojekt. Laborantuddannelsen Side 24 af 37 August 2012

25 DEL 2: INSTITUTIONSDEL Denne del af Studieordning for Laborantuddannelsen er gældende for Professionshøjskolen University College Nordjylland, Teknologi & Business (UCN T&B). Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse er, foruden i denne studieordning, beskrevet i semesterplaner og temabeskrivelser som udleveres i forbindelse med undervisningen, samt findes på uddannelsesinstitutionens intranet. 8. Valgfri uddannelseselementer På uddannelsen er der 10 ECTS valgfri uddannelseselementer. Disse 10 ECTS er placeret som 1 uddannelseselement på 3. semester Læringsmål og indhold for det valgfri uddannelseselement Speciale (10 ECTS) Indhold Selvstændig fordybelse i en eller flere metoder/teknikker af mere kompleks karakter i det kemiske og/eller det bioteknologiske/mikrobiologiske laboratorium. Læringsmål Viden Den studerende har dybere viden om et specifikt emne, der relaterer sig til ét eller flere af uddannelsens kerneområder viden om litteratursøgning Færdigheder selvstændigt søge litteratur selvstændigt tilegne sig ny viden selvstændigt tilegne sig dybere færdigheder indenfor et specifikt emne, der relaterer sig til ét eller flere af uddannelsens kerneområder selvstændigt inddrage kvalitetssikring selvstændigt inddrage sikkerhedsmæssige aspekter Kompetencer afgrænse projektet selvstændigt planlægge, kvalitetssikre og gennemføre det praktiske laboratoriearbejde dokumentere det praktiske laboratoriearbejde afrapportere det udførte arbejde, både skriftligt i en rapport, og mundtligt i eksamenssituationen Laborantuddannelsen Side 25 af 37 August 2012

26 9. Regler for praktikkens gennemførelse Praktik er uddannelse i virksomhed: Ved uddannelse i virksomhed forstås, at den studerende arbejder med virksomhedens opgaver og herigennem opfylder læringsmålene. Ved tilrettelæggelsen af praktikken skal der tages hensyn til den studerendes forudsætninger og forkundskaber. Undervisningen foregår primært ved instruktion og ved at integrere læringsmålene i arbejdet. Den studerende deltager i virksomhedens opgaver med sikkerhed, arbejdsmiljø og kvalitetsstyring. Ved virksomheden forstås enten hele virksomheden eller en delmængde af en virksomhed eller offentlig institution Krav til de involverede parter Kontaktpersoner: Uddannelsesinstitutionen udpeger en kontaktperson, som rådgiver virksomheden om praktikken. Virksomheden udpeger en person, der er ansvarlig for den studerendes uddannelse og kontakten med uddannelsesinstitutionen. Den uddannelsesansvarlige skal have kompetence indenfor uddannelsens emneområder. Uddannelsesplan: Ved praktikperiodens start udarbejder virksomheden og den studerende i fællesskab en uddannelsesplan, der sikrer at målene for praktikken nås. Uddannelsesinstitutionen kan inddrages som konsulent ved tilrettelæggelse af planen, hvis der er behov for dette. I løbet af den første uge fremsender virksomheden planen til godkendelse på uddannelsesinstitutionen. Hvis der opstår problemer med godkendelsen, revideres planen efter rådgivning fra uddannelsesinstitutionen. Planen skal være endeligt godkendt i løbet af de første 4 uger af praktikperioden. Omfang: Praktikperioden har et omfang på 50 ECTS-point, svarende til 5/6 - års studium. Evaluering : Den studerendes udbytte af praktikken evalueres via en skriftlig rapport, hvor den studerende kort beskriver, hvorledes læringsmålene for praktikperioden er opnået. Laborantuddannelsen Side 26 af 37 August 2012

27 9.2. Uddannelsesdokumenter: Uddannelsesinstitutionen udleverer uddannelsesdokumenter, som skal anvendes til dokumentation af den studerendes uddannelse. Alle uddannelsesdokumenter foreligger også elektronisk. Dokumenterne består af: A. Aftaleparter B. Uddannelsesplan C. Ugejournal D. Evaluering af praktikforløbet Ad A) Oplysninger om aftaleparterne i praktikforløbet studerende, virksomhed, uddannelsesinstitution. Blankettens 3 øverste rubrikker udfyldes af virksomheden og sendes til uddannelsesinstitutionen senest en uge inde i praktikforløbet. Uddannelsesinstitutionen udfylder nederste rubrik og returnerer en kopi til virksomheden og den studerende. Ad B) I forbindelse med praktikperiodens start skal virksomheden og den studerende i fællesskab udarbejde en uddannelsesplan. Der beskrives, hvilke opgaver i henhold til læringsmålene den studerende vil være beskæftiget med. For laboratorietekniske metoder gives en uddybende forklaring. Uddannelsesplanen skrives i et fortrykt skema. Det er uddannelsesinstitutionens opgave at tilse, at planen er sammensat, så praktikken får den krævede sammensætning m.h.t. emner og deres tidsmæssige fordeling. Uddannelsesinstitutionen kan inddrages som konsulent ved tilrettelæggelse af planen. I uddannelsesplanen skal der afsættes tid til, at den studerende kan sætte sig ind i principper og teoretisk baggrund for alle anvendte uddannelseselementer i praktik-perioden, samt tid til udfærdigelse af rapport til praktikprøve. Uddannelsesinstitutionen skal godkende uddannelsesplanen i løbet af de første 4 uger af praktikperioden og returnere en kopi af den godkendte plan til virksomheden og den studerende. Ad C) Den studerende skal føre en ugejournal over praktikperioden, hvoraf det skal fremgå, hvilke arbejdsopgaver, analyser m.m. der er gennemført i hver uge, og hvilke emner, der er arbejdet med. Eksempler på ugejournaler kan udleveres af uddannelsesinstitutionen. Ugejournalen skal være tilgængelig ved skolevejleders besøg på virksomheden. Ugejournalen indsendes til skolen sammen med eller som en del af den skriftlige rapport for praktikperioden. Laborantuddannelsen Side 27 af 37 August 2012

28 Ad D) For løbende at kunne forbedre laborantuddannelsen og det tilhørende praktikforløb beder vi virksomheden og den studerende udfylde et evalueringsskema ved afslutningen af praktikforløbet. Evalueringerne sendes til uddannelsesinstitutionen og vil være fortrolig mellem virksomheden, h.h.v. den studerende og uddannelsesinstitutionen. Vurderingen vil dog indgå i en statistik for uddannelsen. Originaldokumenterne A og B opbevares af uddannelsesinstitutionen. Fravær: Ved fravær på grund af graviditets-, barsels- eller anden orlov, forlænges uddannelsestiden svarende til fraværsperioden. Dialog med uddannelsesinstitutionen: Uddannelsesinstitutionen vil i praktikperioden have kontakt såvel til den studerende som til virksomheden. Dialogen kan omfatte: Rådgivning i forbindelse med fastlæggelse af tidsplan og udformning af uddannelsesdokumenter. Rådgivning om læringsmål. Aftale om evt. forlængelse af uddannelsesforløbet ved sygdom, barsel eller orlov. Vejledning i forbindelse med gennemførelse af det afsluttende eksamensprojekt i virksomheden herunder udformning af problemformulering. Laborantuddannelsen Side 28 af 37 August 2012

29 10. Internationalisering Studerende kan gennemføre praktikken i såvel danske som udenlandske virksomheder og institutioner. Studerende kan gennemføre det afsluttende eksamensprojekt i såvel danske som udenlandske virksomheder og institutioner. Hvis der ønskes gennemført praktik i udlandet, opfordres den studerende til tidligst muligt i sit uddannelsesforløb, at meddele institutionen dette, med henblik på at kunne støtte bedst muligt op om etableringen af praktikken. Uddannelsesinstitutionen er behjælpelig med informationer om uddannelsen, regler og vejledning m.v. 11. Anvendte undervisnings- og arbejdsformer UCN T&B har én tilgang til læring og pædagogik, og målsætningen er at opnå Det Hele Menneske med både hoved, hjerte og ben. Det er vigtigt, at Det Hele Menneske har en god balance mellem faglig og personlig udvikling. Med Hoved menes Viden, færdigheder, refleksion og evne til at få ideer Med Hjerte menes Personlig indsigt og udvikling, kompetencer, relationer og samarbejde Med Ben menes Færdigheder, kompetencer, handlekraft og ansvarlighed På laborantuddannelsen er undervisningen tilrettelagt i tværfaglige temaer, og der veksles mellem teori og praktisk laboratoriearbejde. De enkelte temaer indledes med teori efterfulgt af forberedelse til praktiske analyser og eksperimenter med tilhørende afrapportering. Der lægges stor vægt på, at den enkelte studerende erhverver sig de basale færdigheder i laboratoriet, og at teori kædes tæt sammen med det praktiske laboratoriearbejde. Laborantuddannelsen Side 29 af 37 August 2012

30 Samtidig tilstræbes der en styrkelse af den personlige udvikling af den studerende, idet undervisningens tilrettelæggelse tilgodeser, at den studerende udvikler sine samarbejdsevner i større og mindre grupper og sin selvstændighed ved studier og laboratoriearbejde. Der lægges endvidere vægt på selve arbejdsprocessen, således at arbejdsprocessen og de opnåede analyseresultater vægtes ligeligt. Arbejdsformen er fra studiestart overvejende lærerstyret. Arbejdsformen ændrer gennem studiet karakter og bliver mere deltagerstyret med projektformen som endeligt mål på 3. semester. Ved gruppearbejde på 1. semester sammensætter underviserne grupper. På 2. og 3. semester sammensætter studerende selv grupper under hensyntagen til eventuelle begrænsninger af gruppernes størrelse og antal. En vigtig forudsætning for gennemførelse af studiet er den enkelte studerendes aktive deltagelse i undervisningen. Det forventes at den studerende tager medansvar for egen læring, hvilket kræver motivation, engagement, selvstændighed, initiativ samt kritisk stillingtagen. 12. Retningslinjer for differentieret undervisning Undervisningen justeres løbende under hensyntagen til de studerendes faglige niveau. 13. Regler om merit Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i nærværende studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7- trins-skalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt element i nærværende studieordning, overføres karakteren. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som "bestået" og indgår ikke i beregning af karaktergennemsnittet. Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som "bestået". Laborantuddannelsen Side 30 af 37 August 2012

31 14. Regler om de studerendes pligt til at deltage i undervisningsforløbet og regler om eksamen 14.1 Studerendes pligt til at deltage i undervisningsforløbet Som afslutning på et tema, evalueres den studerende gennem enten en skriftlig eller en mundtlig evaluering. Ved vurderingen lægges vægt på: Afleverede temarapporter og journaler Resultatet af skriftligt arbejde, Laboratoriefærdigheder Fremmøde, se nedenfor 14.2 Konsekvenser af ikke overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for at gå til prøve. For at uddannelsens læringsmål/-udbytte kan opnås og dertil hørende undervisningsformer kan fungere, er der til visse studieelementer deltagelsespligt, i form af aflevering/fremlæggelse af opgaver/projekter/journaler og mødepligt i form af fysisk tilstedeværelse samt deltagelse i og gennemførelse af laboratoriearbejder Deltagelses- herunder mødepligten kan være et forudsætningskrav for at gå til uddannelsens prøver. Deltagelsespligt hhv. mødepligt fremgår af studieordningen for den enkelte prøve. Ligesom det vil fremgå, om det er forudsætningskrav til prøven. Ikke rettidig og korrekt overholdelse af formelle krav, så som afleveringsfrist, afleveringsform ikke opfyldelse af formkrav til en skriftlig opgave, samt manglende opfyldelse af mødepligten vil, hvis aktiviteterne er forudsætningskrav til prøven ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har hermed brugt et prøveforsøg. Der er pligt til at følge laboratorieundervisningen, og dette medfører at forsømmelser registreres uanset årsagen til fraværet. Der gennemføres deltagelsesregistrering både for undervisningslektioner og aflevering af skriftligt arbejde. Hvis fraværet af skolen, eller afleveringer af journaler/rapporter m.v. vurderes til at være for stort, har skolen denne procedure: 10 % fravær er retningsgivende for, hvad der anses for stort. Først indkaldes til en samtale med studievejleder, hvis deltagelsen ikke forbedres væsentligt gives en skriftlig advarsel, og hvis deltagelsespligten fortsat tilsidesættes (og den studerende dermed ikke er studieaktiv) registreres den studerende som ikke studieaktiv, hvilket først og fremmest vil have konsekvenser for retten til SU. Laborantuddannelsen Side 31 af 37 August 2012

32 års prøven (ekstern bedømmelse) Prøven er placeret som afslutning på 1. studieår. Prøven er en individuel skriftlig prøve, med ekstern bedømmelse Prøvegrundlag: Ved prøven vurderes den studerendes opfyldelse af læringsmålene for 1. og 2. semester. Der stilles opgaver indenfor alle temaer i 1. studieår Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget for prøven er svarende til de til prøven udleverede opgaver, der dækker 1. og 2. semester bredt (svarende til prøvegrundlaget), samt den studerendes besvarelse af disse opgaver Prøveform Prøveformen er en 4-timers skriftlig prøve. 1. Årsprøve Prøve områder Apparatteknik Kemi Kemiske beregninger Mikrobiologi og bioteknologi Statistik Sikkerhed Hjælpemidler Ved prøven er alle hjælpemidler tilladt. Brug af PC er tilladt, idet der henvises til regler angivet i Eksamensreglement for UCN T&B Semesterprøven (intern prøve) Prøven er placeret efter 2. tema på 3. semester. Prøven er en individuel prøve, med intern bedømmelse Prøvegrundlag Prøvegrundlaget er opfyldelse af læringsmålene for 3. semesters obligatoriske uddannelseselementer Bedømmelsesgrundlag Den studerende bedømmes som en helhedsvurdering af den studerendes bidrag til journaler, og den studerendes mundtlige fremstilling. Ved prøven skal der gives 1 samlet karakter for den mundtlige og skriftlige præstation efter 7 trins skalaen. Der bedømmes i forhold til de læringsmål der er opstillet som viden, færdigheder og kompetencer for de obligatoriske uddannelseselementer. Laborantuddannelsen Side 32 af 37 August 2012

33 For at bestå eksamen skal den samlede karakter være mindst 02. Såfremt der ikke opnås en samlet karakter på 02, forbedres den til mindst 02 ved at tage en reeksamen Prøveform Prøven er en 20 minutters mundtlig prøve, inklusiv votering. Ved afslutningen på det forud for prøvens afholdelse gennemførte laboratoriearbejde, trækker den studerende lod om hvilket emne de skal gå til prøve i Krav til individualisering I den gruppefremstillede journal skal hver studerendes bidrag tydeligt angives/individualiseres. Journalen kan bestå af individuelle dele og kollektive dele. Den individuelle del kan være et eller flere af journalens afsnit, som den enkelte studerende er ansvarlig for med angivelse af navn. Afsnittene deles ligeligt mellem gruppens studerende Specialeprøven (Ekstern prøve) Prøven er placeret som afslutning på 3. semester. Prøven er en individuel prøve, med ekstern bedømmelse Prøvegrundlag Prøvegrundlaget er opfyldelse af læringsmålene for 3. semesters valgfrie uddannelseselementer Bedømmelsesgrundlag Den studerende bedømmes som en helhedsvurdering af den studerendes bidrag til en skriftlig rapport, og den studerendes mundtlige fremstilling. Ved prøven skal der gives 1 samlet karakter for den mundtlige og skriftlige præstation efter 7 trins skalaen. Der bedømmes i forhold til de læringsmål der er opstillet som viden, færdigheder og kompetencer for de valgfrie uddannelseselementer. For at bestå eksamen skal den samlede karakter være mindst 02. Såfremt der ikke opnås en samlet karakter på 02, forbedres den til mindst 02 ved at tage en reeksamen Prøveform Prøven er en 35 minutters mundtlig prøve, inklusiv votering Formkrav I specialet skal der arbejdes individuelt eller i mindre grupper. Der afleveres 3 eksemplarer af den udskrevne projektrapport. Laborantuddannelsen Side 33 af 37 August 2012

34 Projektets nærmere rammer udgives i form af en temabeskrivelse, der udgives inden projektets begyndelse Krav til individualisering I et eventuelt gruppefremstillet projekt skal hver studerendes bidrag tydeligt angives/individualiseres. Rapporten kan bestå af individuelle dele og kollektive dele. Den individuelle del kan være et eller flere af journalens afsnit, som den enkelte studerende er ansvarlig for med angivelse af navn. Afsnittene deles ligeligt mellem gruppens studerende Praktikprøven (intern bedømmelse) Prøven er placeret som afslutning på praktikken, og skal være bestået inden den studerende kan indstilles til afsluttende projekteksamen. Prøveformen er en skriftlig rapport. Den studerende udarbejder en kortfattet rapport (5-10 sider) som dokumenterer opfyldelse af læringsmålene for praktikken, ved at gøre rede for arbejdsopgaver der er udført indenfor praktikkens fire uddannelseselementer (se side 19). Rapporten skal afleveres senest 1 uge efter praktikperiodens ophør. Der afleveres 3 eksemplarer af rapporten. Prøven bedømmes med karaktererne bestået / ikke bestået Afsluttende projekteksamen (ekstern bedømmelse) Det afsluttende eksamensprojekt er placeret efter praktikperioden. Prøven er en individuel prøve, med ekstern bedømmelse Prøvegrundlag Det afsluttende eksamensprojekt danner grundlaget for en mundtlig prøve. Målopfyldelse for det afsluttende eksamensprojekt, hvor den studerende skal dokumentere evnen til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle komplekse problemstillinger i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål (se side 4) Bedømmelsesgrundlag Projektrapporten er både eksaminations- og bedømmelsesgrundlag, og der gives én karakter beroende på en helhedsvurdering af rapporten og den mundtlige fremlæggelse. Bedømmelsen omfatter blandt andet en vurdering af de vedlagte bilags relevans og nødvendighed som dokumentation, og der lægges vægt på, at den studerende inddrager arbejdsmiljø og kvalitetssikring. Og den studerende skal i samråd med en vejleder fra virksomheden udarbejde en problemformulering. Problemformuleringen sendes herefter til godkendelse af en vejleder fra uddannelsesinstitutionen. Laborantuddannelsen Side 34 af 37 August 2012

35 Prøveform Prøven er en 30 minutters mundtlig prøve inklusiv votering formkrav. Der afholdes eksamen i fire årlige eksamensperioder. Seneste indsendelse af problemformulering er 4 uger før praktikperiodens ophør. Seneste aflevering af projektrapport er 2 uger før den mundtlige prøve. Der afleveres 3 eksemplarer af rapporten. Opgaven skal have et omfang svarende til mindst 10 ECTS. Projektrapportens hoveddel må maximalt have et omfang på 25 normalsider, bilagsdelen bør ikke overstige 25 sider. En normalside svarer til 2000 tegn optalt uden mellemrum. Rapportens forside skal bære titlen på projektet på dansk og på engelsk (en direkte oversættelse). Hver titel må fylde max 70 typeenheder Beståelseskriterier 1. årsprøven skal være bestået inden der kan indstilles til de efterfølgende prøver og senest 2 år efter studiestart. 1. årsprøven, 3. semesterprøven, specialeprøven og praktikprøven skal være bestået inden der kan indstilles til afsluttende projekteksamen. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4½ år efter studiestart Afmelding til prøver Sidste frist for rettidig afmelding til en prøve er 14 (kalender)dage før prøven fysisk afvikles hhv. afleveringsfristen for en skriftlig opgave, når opgaven indgår som enten eksaminations og/eller bedømmelsesgrundlag. Afmelding indgives til uddannelsen. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt, jf. eksamensbekendtgørelsens 6. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af (dokumenteret) sygdom, jf. eksamensbekendtgørelsens 7. Afmelding til den/de prøver, som er placeret umiddelbart i forlængelse af undervisningen og som efter bekendtgørelsen/studieordningen er placeret på 1. studieår kan ikke ske, idet den studerende skal deltage i disse prøver inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart. Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste Laborantuddannelsen Side 35 af 37 August 2012

36 eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring. Afmelding fra sygeprøve Afmelding fra sygeprøve sker efter samme regler, som afmelding ved andre prøver. Institutionen kan fravige afmeldingsfristerne, hvis det er begrundet i udsædvanlige forhold. 16. Krav om læsning af tekster på fremmedsprog og hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter. På studiet anvendes ud over dansksprogede tekster også forskrifter, standarder, manualer og lignende på engelsk. Det forudsættes, at den studerende besidder engelskkundskaber svarende til C-niveau. 17. Dispensationsregler Uddannelsesinstitutionen kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra reglerne i studieordningen, der er fastsat af institutionerne. 18. Ikrafttrædelsesbestemmelser Studieordningen træder i kraft med virkning for studerende, der påbegynder studiet pr. 1. september 2011 eller senere Overgangsordninger Alle studerende der går på uddannelsen pr. 01/09/2012 er efter aftale med studerende under tidligere studieordninger, omfattet af denne studieordning. Laborantuddannelsen Side 36 af 37 August 2012

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK). AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science. Laborant Side 1 af 23 Fællesdel Laborantskolen

Læs mere

Studieordning 2014-2015 Fællesdel

Studieordning 2014-2015 Fællesdel Studieordning 2014-2015 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Laborant AK AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Version 1.0 e Side 0 af 24 Indhold Fælles del 1. Studieordningens

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2012 FÆLLES DEL Indhold INDHOLD...

Læs mere

Studieordning Laborantuddannelsen. Fællesdel

Studieordning Laborantuddannelsen. Fællesdel Studieordning Laborantuddannelsen Fællesdel 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Studieordningens rammer... 4 2.1 Indledning... 4 2.2 Uddannelse og titel... 4 2.3 Formål... 4 2.4 Omfang...

Læs mere

Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 8 OBS: Nedenstående retningslinjer er tilpasset studerende fra Cphbusiness. Ændringer vil være skrevet med rødt. Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2011

Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science September 2011 Indhold INDHOLD... 2 DEL

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Version 2: Målene for 3.semesterprøven (15.3.2)

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science FÆLLES DEL Gældende fra februar 2010 Indhold

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Gældende fra september 2013 INSTITUTIONSDEL Side

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Rammer Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science 1.1. Formål... 4 1.2. Omfang... 4 1.3. Mål

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2012 INDHOLD DEL 1: FÆLLES DEL...

Læs mere

ErhvervsAkademi Sjælland. EASJ retningslinier Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

ErhvervsAkademi Sjælland. EASJ retningslinier Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Rammer Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet (Laborant AK)

Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet (Laborant AK) Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet [Skriv undertitlen på dokumentet] ] DEL 1. FÆLLESDELEN 5 ens rammer... 5 Indledning... 5 Uddannelse

Læs mere

Studieordning for laborant

Studieordning for laborant Studieordning for laborant Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) Academy Profession Degree Programme in Chemical and Biotechnical Science Godkendt 25. august 2014, beskrivelse

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2014

Studieordning for laborantuddannelsen 2014 Studieordning for laborantuddannelsen 2014 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2014 Foreløbig Indhold 1. Studieordningens

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED udarbejdet 15.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 5 4. Beskrivelser

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 udarbejdet 15.01.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7 BEKENDTGØRELSE OM ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE (AK)INDEN FOR LABORATORIEOMRÅDET (laborant AK) BEK nr. 636 af

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED udarbejdet 15.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 5 4. Beskrivelser

Læs mere

1. Studieordningens rammer Studieordningens ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger Optagelse på uddannelsen 6

1. Studieordningens rammer Studieordningens ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger Optagelse på uddannelsen 6 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 5 1.1 Studieordningens ikrafttrædelsesdato 5 1.2 Overgangsordninger 6 2. Optagelse på uddannelsen 6 2.1 Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2010

Studieordning for laborantuddannelsen 2010 Studieordning for laborantuddannelsen 2010 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Februar 2010 ErhvervsAkademi Sjælland Indhold

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2013

Studieordning for laborantuddannelsen 2013 Studieordning for laborantuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2013 INDHOLD DEL 1: FÆLLES DEL...

Læs mere

Studieordning for Laborantuddannelsen. ved. Professionshøjskolen University College Nordjylland Teknologi og Business

Studieordning for Laborantuddannelsen. ved. Professionshøjskolen University College Nordjylland Teknologi og Business Studieordning for Laborantuddannelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Teknologi og Business August 2009 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for studieordningen... 4 1)

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2016

Studieordning for laborantuddannelsen 2016 Studieordning for laborantuddannelsen 2016 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and BiotechnicalScience - August 2016 Indhold 1. Studieordningens

Læs mere

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK.

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Side 1 af 5 Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Laborantuddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres på

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2017

Studieordning for laborantuddannelsen 2017 Studieordning for laborantuddannelsen 2017 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Godkendt den 8/8-2017 Underskrift Uddannelseschef

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2015

Studieordning for laborantuddannelsen 2015 Studieordning for laborantuddannelsen 2015 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2015 Foreløbig! Indhold 1. Studieordningens

Læs mere

DEL 1. FÆLLESDELEN 5. Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Studieordning 3/31

DEL 1. FÆLLESDELEN 5. Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Studieordning 3/31 DEL 1. FÆLLESDELEN 5 ens rammer... 5 Indledning... 5 Uddannelse og titel... 5 Formål... 5 Omfang... 5 Love og bekendtgørelser... 5 Optagelse på uddannelsen... 6 Uddannelsens mål for læringsudbytte... 6

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Institutionsdel

Studieordning 2015-2016 Institutionsdel Studieordning 2015-2016 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Version 1.2 Revideret 20. august 2015 Side 0 af 35 Indhold

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse Et modul fra PD i Læsevejledning i grundskolen Februar 2015-1 - 1. Indledning

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Gældende fra september 2014 INSTITUTIONSDEL Side

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016 Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1638 af 15/12/2015

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle version 1 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

Informationsmøde. Infomøde for laborant praktikanter og deres vejledere Onsdag den 14. september Charlotte Yttesen

Informationsmøde. Infomøde for laborant praktikanter og deres vejledere Onsdag den 14. september Charlotte Yttesen Informationsmøde Infomøde for laborant praktikanter og deres vejledere Onsdag den 14. september 2016 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Program PraktikPortal Praktikprøven (Rapport) Afsluttende

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen 2010 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet. AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science. Laborant Side 1 af 22 Institutionsdel Laborantskolen

Læs mere

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi,

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Anføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen

Anføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen Eksamenskatalog for OPBLF17ED Udarbejdet 1-08-2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser af udprøvning

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Studieordning del 2-2015

Studieordning del 2-2015 Studieordning del 2-2015 Institutionsdel Professionsbachelor i Webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 13 1. Indhold - Institutionsdel 1. Indhold - Institutionsdel...1

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen udgave

Studieordning for laborantuddannelsen udgave Studieordning for laborantuddannelsen 2013 1.udgave Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet. AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science. Laborant Side 1 af 25 Institutionsdel Cphbusiness

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser Modulbeskrivelse Modul 10: Immunkemiske analyser Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med grundlæggende immunologi og immunkemiske

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse

Læs mere

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv. Modulbeskrivelse Modul 14: Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Professionsbachelorprojekt (herefter PBP) 2. Beskrivelse I dette modul arbejder du i en gruppe

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Prøver og anvendte bedømmelsesformer

Sygeplejerskeuddannelsen. Prøver og anvendte bedømmelsesformer Sygeplejerskeuddannelsen Prøver og anvendte bedømmelsesformer 2 Bestemmelser og formål med uddannelsens bedømmelser... 3 Prøveformer og anden bedømmelse i sygeplejerskeuddannelsen... 3 Interne og eksterne

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5 PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fredericia Periode 5 Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Maj 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen Obligatorisk Modulbeskrivelse præsenterer de studerende til bioanalytikerprofessionen og har fokus på basale laboratoriefærdigheder herunder den til grundlæggende naturvidenskabelige teori. Undervisningen

Læs mere

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Indhold Skriftlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Mundtlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Tilhørere... 2 I øvrigt... 3 Bachelor... 3 Retningslinjer for individuel

Læs mere

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017 Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017 Gældende for efterårs-/forårssemestret 2017/2018 og efterårs/forårssemestret 2018/2019 01-09-2017

Læs mere

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Hvad kan du bruge et projektorienteret forløb til? Studieordningen giver mulighed for at tage et

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Studieordning 2014-2016

Studieordning 2014-2016 Studieordning 2014-2016 Byggekoordinator AK AP Graduate in Construction and Business, Construction Coordinator Revideret maj 2015. Indhold Institutionsdel Indhold Institutionsdel... 1 1. Studieordningens

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse 1. Regelgrundlag... 2 2. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen... 2 2.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2.2 Prøveformer i studieordningens fællesdel... 2 2.3. Individuel

Læs mere

Studieordningen gælder for studerende, der optages august 2004. Sidst opdateret August 2004. Laborantuddannelsen 2

Studieordningen gælder for studerende, der optages august 2004. Sidst opdateret August 2004. Laborantuddannelsen 2 6WXGLHRUGQLQJ IRU /DERUDQW XGGDQQHOVHQ UHYLGHUHWDXJXVW 6WXGLHRUGQLQJIRU/DERUDQW$. Studieordningen beskriver overordnet hvordan laborantuddannelsen er sammensat på Erhvervsakademiet. Den er udarbejdet med

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Udfyldende regler på matematik

Udfyldende regler på matematik Studienævnet for matematik 4. september 2008 Udfyldende regler på matematik Studienævnet udarbejder en række udfyldende regler der uddyber og supplerer studieordningens bestemmelser. De udfyldende regler

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed

Læs mere

Konstituering På det første møde i udvalget vælges en formand. Formanden vælges blandt de udefrakommende medlemmer.

Konstituering På det første møde i udvalget vælges en formand. Formanden vælges blandt de udefrakommende medlemmer. Kommissorium Bilag 1. Formål Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet, og relevans for samfundet og

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015 for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE UDDANNELSEN REGULERES AF FØLGENDE LOVE OG REGLER...

Læs mere

Studieordning for Laborantuddannelsen

Studieordning for Laborantuddannelsen Studieordning for Laborantuddannelsen revideret januar 2009 Studieordning for Laborant (AK) Studieordningen beskriver overordnet hvordan laborantuddannelsen er sammensat på Erhvervsakademiet på Selandia-ceu,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Ny eksamensbekendtgørelse for HD

Ny eksamensbekendtgørelse for HD Ny eksamensbekendtgørelse for HD Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet) har i juni 2012 udstedt en ny bekendtgørelse om prøver og eksamen for erhvervsrettede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

Administrationsbacheloruddannelsen

Administrationsbacheloruddannelsen Studieretninger 5. semester Januar 2015 Skriftlig og mundtlig del Ekstern censur 7-trins-skalaen Opgavesættet består af i alt 5 sider. Eksamen Form Skriftlig opgave og mundtlig eksamen. Eksamenen kan gennemføres

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring Vejledning for modulet Voksenliv og læring Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Voksenliv og læring på PD i Voksenlæring, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere