Målrettet støtte til det grønlandske landbrug

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målrettet støtte til det grønlandske landbrug"

Transkript

1 Målrettet støtte til det grønlandske landbrug Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 25. april 2016

2 Forfattere: Christian Jervelund Niels Christian Fredslund Kristoffer Jensen

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 1 Det grønlandske landbrug 5 2 Tildel efter politiske målsætninger Resultater på tværs af de seks investeringstyper Investeringer der øger produktionen Omkostningsbesparende investeringer 11 3 Ny 3-parts-proces Ny måde at give støtten på Ny rolle for Departementet Udfordringer med få ansøgninger 15 4 Gentænk landbrugets struktur Landbrugets bidrag til selvforsyningen Gentænk landbrugets struktur 19

4 Oversigt over tabeller Tabel 1 Målsætninger og støttetyper... 7

5 Oversigt over figurer Figur 1 Resultat efter skat Figur 2 Tilskud og omkostninger Figur 3 Effekter af støtten... 8 Figur 4 Samfundsøkonomisk afkast... 9 Figur 5 Effekt af 9 nye stalde Figur 6 Effekt af nye stalde Figur 7 Gennemsnitlig besparelse med vandingsanlæg Figur 8 Vores forlag til ny 3-parts-proces Figur 9 Departementets proces for tildeling af støtte Figur 10 andel import og produktion af kød i kilo, Figur 11 Værdi af produktion og import,

6 Sammenfatning Det grønlandske landbrug består af fåreholdere, der primært producerer lam og erhvervet modtager betydelig økonomisk støtte fra Selvstyret. I dag gives den direkte støtte til landbruget løbende henover året på baggrund af de indkomne ansøgninger fra landmændene. Støtten gives ikke for at fremme bestemte politiske målsætninger; fx øget produktion af lammekød eller bedre økonomi for alle landmænd. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (Departementet) har bedt Copenhagen Economics om at foreslå en ny måde at give direkte støtte på. Mere specifikt de ekstra 6 mio. kr. om året over de næste tre år, som Naalakkersuisut har bevilliget til seks typer investeringer: stalde, vandingsanlæg, markarealer, moderfår, veje eller drivhuse. Vores analyser er foretaget på baggrund af regnskabsdata fra Departementet, data fra Grønlands Statistik og en række interviews med eksperter i Departementet og Konsulenttjenesten for Landbrug. Vi foreslår følgende nye måde at give de ekstra 6 mio. kr. på: Vi anbefaler at give støtten så den fremmer politiske målsætninger. Vi anbefaler at Naalakkersuisut gør sig dets målsætninger med landbruget mere klart, og at Departementet får hjeml til at give støtten til dem af de seks investeringstyper, der bedst fremmer målsætningerne. Vi anbefaler at Departementet anvender en ny 3-parts-proces til at give støtten. Vi har udviklet en proces, der i praksis gør det muligt for Departementet at give støtten, så den fremmer de politiske målsætninger. Processen kombinerer en ansøgning fra landmanden med et nyudviklet beregningsværktøj og ekspertvurderinger. Vi anbefaler at styrke landmændenes mulighed for at modtage støtte. Vi anbefaler, at Departementet får mulighed for at fremme antallet af ansøgninger gennem fx dispensation fra kravet om ti pct. egenfinansiering af investeringer og gældsanering for landbrug, der tynges af gammel gæld. Hertil også en målrettet markedsføringsindsats. Vi er ikke blevet bedt om at komme med anbefalinger af denne slags. Årsagen til at vi så alligevel gør det er, at vi kan se, at der i dag ikke er nok landmænd, der efterspørger støtten. Og måske især støtte til større investeringer, der vil kunne effektivisere landbruget. Det gør det umuligt at prioritere: Uden flere ansøgere end der er midler, kan støtten ikke prioriteres. Vi har i nærværende rapport ikke set på de samfundsøkonomiske konsekvenser af mere grundlæggende ændringer af de rammevilkår, det grønlandske landbrug drives under. Vi anbefaler, at der igangsættes en bredere analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af den samlede direkte og indirekte støtte til det grønlandske landbrug. Formålet bør være at anbefale 3 scenarier for den fremtidige indretning af landbruget.

7

8 Kapitel 1 Det grønlandske landbrug Det grønlandske landbrug består af ca. 40 landbrug, der primært producerer lam, men der er også en mindre produktion af en række andre landbrugsprodukter primært grøntsager. Landbruget er formelt set et liberalt erhverv med den undtagelse, at der er ejerskabsbegrænsninger således, at landbrugene fx skal ejes af personer med tilknytning til Grønland. Det grønlandske landbrug modtager imidlertid ganske meget støtte både direkte via Finansloven til investeringer og som tilskud til salgsprisen på deres produkter, og indirekte gennem lån under markedsrenten. Støtten er afgørende for det grønlandske landbrug, idet stort set alle de grønlandske landbrug giver underskud når tilskuddene trækkes fra, jf. Figur 1. Figur 1 Resultat efter skat Resultat Resultat (eksl. tilskud) Note: Baseret på 27 regnskaber for grønlandske landmænd i 2014 Kilde: CE beregninger på data fra Departementet Med den store afhængighed af offentlig støtte kan det grønlandske landbrug når vi snakker samfundsøkonomi ses som værende et offentligt foretagende, hvor den enkelte landmand opererer på en slags uformel servicekontrakt med Selvstyret snarere end som et egentligt liberalt erhverv. Landmændene leverer er serviceydelse i form af lam og andre landbrugsprodukter produceret i Grønland, og Selvstyret betaler i form af direkte og indirekte tilskud, der sikrer landmændene en rimelig levestandard ved at dække en stor del af deres omkostninger, jf. Figur 2.

9 Figur 2 Tilskud og omkostninger pct Gennemsnitlige omkostninger Direkte tilskud på FL pr. landmand Note: De gennemsnitlige omkostninger er beregnet for 27 tilgængelige regnskaber for 2014 Kilde: Finanslov 2015 og data fra Departementet Det er således Naalakkersuisut, der gennem beslutningen om at støtte landbruget vælger, at der skal være et landbrug i Grønland. Uden støtten vurderer vi, at stort set alle landbrug vil lukke.

10 Kapitel 2 Tildel efter politiske målsætninger Vi anbefaler at give støtten så den fremmer politiske målsætninger. Vi anbefaler at Naalakkersuisut gør sig dets målsætninger med landbruget klart, og at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (Departementet) får hjeml til at give støtten til dem af dem af de seks investeringstyper, der bedst fremmer Naalakkersuisuts målsætninger. Naalakkersuisut har afsat 6 mio. kr. årligt fra 2016 i ekstra støttemidler til landbruget, så det kan foretage investeringer. Disse midler kommer oveni den eksisterende støtte og udgør en forøgelse af den direkte støtte på ca. en tredjedel. Støttemidlerne er afgrænset til nedenstående seks typer af investeringer: Anlæg af nye stalde til får og lam Vandingsanlæg til dyrkning af marker Udvidelse af landmændenes markarealer Køb af nye moderfår Anlæggelse af veje i forbindelse med et landbrug Anlæg af nye drivhuse Fordi landbruget grundlæggende set er et fuldt ud støttet erhverv, må støtte tjene én eller flere politiske målsætninger. Vi har i Tabel 1 sammenfattet de mest direkte sammenhænge mellem mulige politiske målsætninger og mest oplagte støttetyper, der understøtter de politiske målsætninger. Tabel 1 Målsætninger og støttetyper Politisk målsætning Øget produktion af fåre- og lammekød Mindsket import af foder Øget produktion af grøntsager Miljømæssig bæredygtighed i landbruget Bedre økonomi i eksisterende landbrug Kilde: Copenhagen Economics. Mest oplagt støttetype Nybyggeri af stalde Markudvidelser Drivhuse Grøn energi Grøn energi eller vandingsanlæg Vi har udviklet et værktøj, der kan beregne en cirka-effekt på landbruget og samfundsøkonomien af de seks støttetyper og typen af landbrug. Værktøjet har vi udviklet på baggrund af data for landmændenes regnskaber, beholdning af bygninger, maskiner, etc. og en række input fra Konsulenttjenesten for Landbrug. I resten af dette kapitel viser vi beregningseksempler af at støtte landbruget afhængigt af, hvad der støttes og hvordan støttes fordeles mellem landbrugene.

11 2.1 Resultater på tværs af de seks investeringstyper Vore beregninger viser, at den optimale fordeling af støttemidlerne afhænger af de politiske målsætninger. Fx vil en ligelig fordeling af midlerne til alle landbrug bidrage til, at flere landmænd får et acceptabelt indtægtsgrundlag end det er tilfældet i dag. Omvendt er det ikke den samfundsøkonomisk bedste måde at give støtte på. Årsagen er, at produktiviteten i landbruget samlet set ikke stiger så meget, som hvis man fx gav støtten til de i forvejen mest produktive landmænd. Vore beregninger sætter på den måde en pris på at vælge en politisk målsætning frem for en anden. Dvs. fx prisen i form af tabt produktion ved at fordele støtten lige til alle landbrug i stedet for at tildele støtten til de landbrug, der vil kunne opnå mest ekstraproduktion ved hjælp af støtten. I det tilfælde er det altså tabt produktion holdt op imod et lighedsprincip som muligvis også betyder at færre landmænd vil gå konkurs. Vi finder, at hvis støtten fokuseres på de mest effektive landbrug, så stiger landbrugenes produktion og indkomst med op til 50 pct. i forhold til at fordele støtten bredt til alle landmænd, jf. Figur 3. Dette er baseret på en forventning om, at de landmænd, der er bedst til at udnytte de ressourcer de har i dag, også vil være bedst til at udnytte nye ressourcer. Figur 3 Effekter af støtten Landbrugenes indkomst, mio. kr. +1,0 +0,8 +0,6-50% +0,4 +0,2 +0,0 4 mest effektive 10 mest effektive Alle landbrug Kilde: CE s beregningsværktøj baseret på data om landbrugene fra Departementet.

12 Der er en anden samfundsøkonomisk negativ effekt af at give støtten til alle, som endda bliver endnu mere negativ, hvis man giver den til de økonomisk set mest trængte landmænd: Det vil få flere lavproduktive landmænd vil blive i erhvervet fremfor at blive tvunget til at finde anden og mere produktiv beskæftigelse. Det reducerer den samfundsøkonomiske effekt af støttemidlerne her beregnet som afkastet i form af den såkaldte interne rente af støtten, jf. Figur 4. Figur 4 Samfundsøkonomisk afkast Intern rente 5% Selvstyrets krav til et rentabelt projekt 1% 0% -5% -6% -10% Hvis man fastholder beskæftigelse i erhvervet Hvis man ikke fastholder beskæftigelse i erhvervet Kilde: CE beregninger på data fra Departementet 2.2 Investeringer der øger produktionen Det er naturligvis vigtigt at give støtten klogt. Hvis der fx bygges stalde til landmænd, der allerede har ledig kapacitet, har det således ingen effekt. Tilsvarende reduceres effekten af at bygge nye stalde, hvis de bygges hos landmænd, der ikke har tilstrækkelig ledig græsningskapacitet. Koncentreres investeringerne i nye stalde (og til de mest produktive landmænd), med mangel på staldkapacitet, vil det derimod give den største stigning i produktionen af får og lam, jf. Figur 5.

13 Figur 5 Effekt af 9 nye stalde Tons per år Landbrug med ledig staldkapacitet De mindst effektive landbrug / landbrug med mindst ledig græsningskapacitet De mest effektive landbrug / landbrug med mest ledig græsningskapacitet Kilde: CE beregninger på data fra Departementet Stigningen i produktionen stiger i takt med at investeringerne koncentreres på færre, men større stalde, jf. Figur 6. Dette skyldes at færre, men større stalde tillader, at investeringen koncentreres yderligere på de mest produktive med ledig græsningskapacitet i forhold til eksemplet ovenfor med 9 mindre stalde.

14 Figur 6 Effekt af nye stalde Tons per år ekstra stalde til de mest effektive 3 ekstra store stalde til de mest effektive Kilde: CE beregninger på data fra Departementet Større stalde er formentligt sjældent muligt for de nuværende landbrug. En koncentration af produktionen med fx større stalde kræver derfor en konsolidering i landbruget: Altså at én landmand overtager naboens gård. Det kan muligvis betyde et mindre fald i produktionen på kort sigt, men en stigning i produktionen kort efter. Øget produktion af lam vil forbedre forsyningen til Neqi som har overskudskapacitet i dag. Det kan være svært rent følelsesmæssigt at beslutte sig for at lade sin gård overtage af naboen. Mange gårde har været i familiens eje i generationer. Derudover kan det være økonomisk svært. Det kan fx skyldes, at landmanden er forgældet. Derfor kan han ikke uden videre udtræde af landbruget med de nuværende regler for gældssanering. 2.3 Omkostningsbesparende investeringer Nogle investeringer påvirker ikke produktionen af lam direkte, da de ikke ændrer de forhold, der bestemmer det maksimale antal moderfår en landmand kan have (græsningsog staldkapacitet). Den direkte effekt af disse investeringer er derimod primært, at de reducerer landmandens omkostninger. Et eksempel på sådanne omkostningsbesparende investeringer er støtten til vandingsanlæg, der forøger afkastet i landmændenes egenproduktion af foder, og dermed reducerer

15 behovet for omkostningsfuld import af foder. Fordeles støtten til vandingsanlæg ligeligt mellem alle de landmænd, der ikke har et vandingsanlæg i dag, så er den gennemsnitlige effekt på foderproduktionen, og dermed besparelsen, kun halvt så stor som hvis der kun gives vandingsanlæg til de fem landmænd (uden vandingsanlæg), der har den største foderproduktion, jf. Figur 7. Figur 7 Gennemsnitlig besparelse med vandingsanlæg % største 10 største Alle Kilde: CE beregninger på data fra Departementet Dette kapitel har vist eksempler på hvordan støtte givet til forskellige af de seks investeringstyper og til forskellige landmænd giver forskellige effekt på fx produktion af kød. På den måde kan man altså styre støtten hen til de investeringstyper, er bedst fremmer et givent politisk formål. Beregningerne er udført på CE s beregningsværktøj udviklet til denne analyse. Beregningsværktøjet er dog i sagens natur et koldt værktøj, der ikke kan tage højde for lokale nuancer og forhold. Derfor foreslår vi i næste kapitel, at beregningsværktøjet suppleres med landmændenes indsigt i egne forhold samt landbrugseksperter i Departementet og konsulenttjenesten, når støtten helt konkret skal uddeles.

16 Kapitel 3 Ny 3-parts-proces Vi anbefaler, at Departementet anvender en ny 3-parts-proces til at give støtten. Vi har udviklet en proces, der i praksis gør det muligt for Departementet at give støtten, så den fremmer de politiske målsætninger. Processen kombinerer en ansøgning fra landmanden med et nyudviklet beregningsværktøj og ekspertvurderinger. Vi anbefaler at styrke landmændenes mulighed for at modtage støtte. Vi anbefaler, at Departementet får mulighed for at fremme antallet af ansøgninger gennem fx dispensation fra kravet om ti pct. egenfinansiering af investeringer og gældsanering for landbrug der tynges af gammel gæld. Hertil også en målrettet markedsføringsindsats. Vi er ikke blevet bedt om at komme med anbefalinger af denne slags. Men vi gør det alligevel, fordi vi kan se, at der i dag ikke er nok landmænd, der efterspørger støtten, hvilket gør det det umuligt at prioritere støttekronerne som vi foreslår: Uden flere ansøgere end der er midler, kan støtten ikke prioriteres. 3.1 Ny måde at give støtten på Vi foreslår, at den direkte støtte fremadrettet tildeles på en ny måde. Vi foreslår en 3- parts-proces, der kombinerer en ansøgning og argumentation fra landmanden selv med Copenhagen Economics beregningsværktøj og Departementets og konsulenttjenestens eksperter, der kender til de politiske målsætninger, som støtten skal fremme samt lokale forhold. Ved at kombinere disse tre elementer er det vores vurdering, at der tilvejebringes et bedre beslutningsgrundlag for at give støtten end det er tilfældet i dag. Processen er illustreret i Figur 8.

17 Figur 8 Vores forlag til ny 3-parts-proces Kilde: Copenhagen Economics. Ved at starte med landmændenes egen ansøgninger får landmændene mulighed for at argumentere og forklare værdien af støtten. Dermed inddrages den mest vidende part fra starten: landmanden selv. I ansøgningen kan flere landmænd også gå sammen om at forklare hvorfor en investering i fx en vej kan komme dem alle til gavn. Måske ved at den giver bedre adgang til marker for dem alle, eller fordi de ser muligheder for turisme. Som noget nyt skal stillingtagen til ansøgningerne samles til én gang årligt. Dette muliggør, at støtten rent faktisk kan prioriteres til de investeringer, som afspejler de politiske målsætning for det grønlandske landbrug. Hvis ansøgningerne kommer ind i en løbende strøm, som det er tilfældet i dag, kan Departementet ikke holde dem op over for hinanden og vælge dem, der bedst understøtter den politiske målsætning. 3.2 Ny rolle for Departementet Eftersom denne nye model flytter beslutningsoplægget til støtte ind i Departementet, skal Departementet udvikle og følge en ny proces. Vores forslag til proces er vist i Figur 9.

18 Figur 9 Departementets proces for tildeling af støtte 1. Forbered Sæt ansøgningsfrist én gang hvert år Modtag ansøgninger i nyt ansøgningsskema; send dem retur, hvis de ikke er korrekt udfyldte Få mandat fra Nalakkersuisut til politiske målsætninger for landbruget 2. Behandl ansøgninger 3. Udvælg ansøgninger Indtast data fra landmændenes ansøgninger og de vedlagte regnskaber i beregningsværktøjet Sammenlign de angivne effekter af støtten med modellens beregnede effekter. Inddrag lokal indsigt i de konkrete landbrug Afvis ansøgninger, hvis den angivne effekt afviger markant fra den beregnede effekt, og landmanden ikke kan retfærdiggøre afvigelsen Udvælg de ansøgninger, der bedst understøtte de politiske målsætninger Skriv notat om én eller flere muligheder for tildeling af støttemidlerne, der opfylder de politiske målsætninger, og få Nalakkersuisut til at godkende en tildeling Kilde: Copenhagen Economics 3.3 Udfordringer med få ansøgninger For nuværende kommer der relativt få ansøgninger om støtte til investeringer fra de grønlandske landmænd. Dette gælder særligt de omkostningstunge investeringer som fx nyanlæg af stalde, hvor egenfinansieringen på ti procent kan være en stor udfordring for mange landmænd. Dette er uhensigtsmæssigt, da det fx begrænser muligheden for at øge produktionen af lam, hvis der ikke kan anlægges nye stalde. For at sikre en bred vifte af ansøgninger at vælge i mellem anbefaler vi, at der gives mulighed for at dispensere fra kravet om ti procent egenfinansiering således, at større investeringer kan komme på tale. Disse større investeringer kan være nødvendig i en konsolideringsproces, som på længere sigt kan forbedre landbrugenes produktivitet og økonomi. Når kravene til egenfinansiering bliver reduceret, bør fokus på at investeringerne understøtter politiske målsætninger. Årsagen er, at hvis egenfinansiering bortfalder, har landmanden ikke selv noget på spil, og kan derfor i princippet ønske sig tilskud til investeringer, der er rare, men uden at have stor effekt på politiske målsætninger. Vores forslag til 3-parts-proces vurderer vi netop understøtter kravet om øget fokus på effekten af landmændenes investeringsønsker. Derudover anbefaler vi, at der ses på mulighederne for at eftergive gæld for landbrug, der tynges af gammel gæld, fx gæld fra tidligere ejere af landbruget som den nuværende ejer har overtaget. En sådan gældsanering kan give lavproduktive landmænd med dårlig økonomi en mulighed for at forlade erhvervet til fordel for pension eller anden beskæftigelse,

19 uden at de står tilbage med en ubetalelig gæld. På den måde åbnes op for en konsolidering i landbruget som kan medvirke til at øge produktiviteten og forbedre de tilbageværende landbrugs økonomi.

20 Kapitel 4 Gentænk landbrugets struktur Vi har i nærværende rapport ikke set på de samfundsøkonomiske konsekvenser af mere grundlæggende ændringer af de rammevilkår, det grønlandske landbrug drives under. Vi anbefaler, at der igangsættes en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af den samlede direkte og indirekte støtte til det grønlandske landbrug. Formålet vil være at anbefale 3 scenarier for den fremtidige struktur i landbruget. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug stillede os en opgave, der gik ud på at anbefale en bedre måde at give ekstra 6 mio. kr. om året til landbruget. Opgaven var derimod ikke at analysere konsekvenserne af mere grundlæggende ændringer af de rammevilkår, det grønlandske landbrug drives under. Vi mener imidlertid af en sådan analyse er påtrængende og kan fungere som en opfølgning på Landbrugskommissionens rapport fra Heri påpeger Kommissionen et omfattende investeringsbehov på knap 200 mio. kr. I det lys batter de 6 mio. kr. om året i ekstra støtte ikke meget, og det i sig selv illustrerer behovet for at gentænke tilgangen til landbruget. 4.1 Landbrugets bidrag til selvforsyningen Før så store beløb eventuelt bevilges til landbruget mener vi, at det er afgørende at klarlægge det politiske målsætninger med støtten til landbruget og undersøge om støtten faktisk fremmer disse målsætninger. En målsætninger der ofte nævnes i forbindelse med støtten til landbruget er at gøre Grønland mere selvforsynende. Hvis man ser bort fra importen af varer, yder landbruget et bidrag til den grønlandske selvforsyning af kød. Der er dog tale om et beskedent bidrag idet den samlede produktion af lammekød svarer til otte pct. af kødforbrugets samlede mængde, jf. Figur 11.

21 Figur 10 Værdi af produktion og import, Mio. kr Tilskud Neqi Landbrugene Produktion af kød +17 mio. Kalk, frø etc. Gødningsstoffer Korn og foderstoffer Import af varer til landbruget Note: Kilde: Direkte tilskud består af posterne indhandlingstilskud, tilskud til etablering og udviklingsprojekter, andre tilskud, rente- og afdragsfri lån og rentetilskud. CE baseret på data fra Departementet, Grønlands Statistik, FL 2013 og Konsulenttjenesten for Landbrug. Bidraget til selvforsyning for hele Grønland afhænger i midlertidig også af hvor meget der importeres i forbindelse med produktionen i landbruget. Dette skyldes at øget selvforsyning af en type vare (fx kød) gennem import til produktionen kan medføre reduceret selvforsyning af andre varer (fx gødning, foderstoffer osv.). Grønlands Statistik opgør importen på en række varegrupper, men det er ikke muligt at udskille den samlede import til landbruget fra importen til de øvrige erhverv og husholdningerne. Konsulenttjenesten for landbrug opgør dog importen af en række varegrupper til landbruget, herunder fx foder- og gødningsstoffer. Konsulenttjenestens opgørelse peger på, at det grønlandske landbrug bidrager til selvforsyningen idet den samlede produktion når tilskuddene trækkes fra overstiger værdien af importen med ca. 17 mio. kr., jf. Figur 10. Konsulenttjenestens opgørelse indeholder dog kun en del af importen, da varegrupper som fx landbrugsmaskiner, byggematerialer og brændstoffer ikke indgår. Dette peger på, at bidraget til selvforsyning fra landbruget i realiteten er betydeligt mindre end de 17 mio. kr. og det kan ikke udelukkes at bidraget er negativt. Dette skal ses i lyset af de betydelige tilskud erhvervet modtager.

22 Figur 11 andel import og produktion af kød i kilo, % 92% Import af alle slags kød Grønlandsk produktion af lammekød Note: Kilde: Grønlandsk kødproduktion ud over lammekød indgår ikke CE-beregninger på data fra Grønlands Statistik og Landbrugskommissionen 4.2 Gentænk landbrugets struktur På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at det er et godt tidspunkt at gentænke hele strukturen omkring landbruget. Vi anbefaler, at overvejelserne om en ny struktur for det grønlandske landbrug understøttes af en grundig analyse af tre scenarier med henblik på en sammenligning af de budgetmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Analysens formål vil være at klarlægge den samlede pris som det grønlandske samfund betaler for at opretholde landbruget med den nuværende struktur. Dette kan hjælpe politikkerne med at træffe et mere informeret valg, hvor gevinsterne vejes op mod omkostningerne. I en sådan analyse kan man også inddrage de samlede anbefalinger fra Landbrugskommissionens rapport fra Fx kan Kommissionens tanker om en såkaldt Idealmodel for landbrugene udgøre ét af scenarierne for fremtidens landbrug. Det ville være relevant at kende konsekvenserne af at gå målrettet efter idealmodellen.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Notits om afvikling af lån bevilliget af Arbejdsmarkedets

Notits om afvikling af lån bevilliget af Arbejdsmarkedets 7512545 HED/RVS Notits om afvikling af lån bevilliget af Arbejdsmarkedets Feriefond 1. INDLEDNING Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Arbejdsmarkedets Feriefond (herefter AFF ) har anmodet

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Plan for Dagplejens fremtid - analyse

Plan for Dagplejens fremtid - analyse Børn og Kultur Daginstitutioner Sagsnr. 229411 Brevid. 1634337 Ref. HEMC Dir. tlf. 46 31 40 68 hellemc@roskilde.dk Plan for Dagplejens fremtid - analyse 14. marts 2013 1. Indledning Notatet indeholder

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

ANALYSE. Revisorbranchen i tal. www.fsr.dk

ANALYSE. Revisorbranchen i tal. www.fsr.dk Revisorbranchen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk. OM FSR ANALYSE

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 1.1 Indledning Ved indgangen til 2014 vil Midtjylland have en langfristet gæld på 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Den langfristede gæld bliver

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

25. juli 2011 EM 2011/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

25. juli 2011 EM 2011/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 25. juli 2011 EM 2011/103 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Landsstyret nedsatte i 1993 Landbrugsrådet med det formål, at rådet skulle være rådgivende for Landsstyret

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Notat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune

Notat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune Børn og Unge December 2015 Notat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune Notatets opbygning: 1. Formål og indledning 2. Beskrivelse af de nuværende forhold a. Den kommunale

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015 NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008 Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice

Læs mere

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2012

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2012 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2012 Malerfagets konjunkturundersøgelse 2012 Resume Pæn vækst i malervirksomhederne i (side 2) Malervirksomhederne oplevede en pæn vækst

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 166 Offentligt 12. april 2016 J.nr. 15-0694798 Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skriftlig redegørelse Skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Læs mere

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Socialstatistik Sociale ydelser Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af midlertidige

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

1. Hvordan er de midler, der er afsat på Finanslov 2016 til landbrug prioriteret og fordelt?

1. Hvordan er de midler, der er afsat på Finanslov 2016 til landbrug prioriteret og fordelt? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut, Suka Frederiksen Her/ Svar på 37-spørgsmål nr. 155 om Landbrugserhvervet

Læs mere

I denne vejledning kan du se mulighederne for at behandle skattetræk og skattekort i HR-Løn.

I denne vejledning kan du se mulighederne for at behandle skattetræk og skattekort i HR-Løn. Skat i HR-Løn Side 1 af 6 I denne vejledning kan du se mulighederne for at behandle skattetræk og skattekort i HR-Løn. Indhold 1. Indberetning af skat i HR-Løn... 2 2. Bestil skattekort i HR-Løn... 3 3.

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Andersen & Martini leverede et overskud før skat på godt 2 mio. kr. for 2011

Andersen & Martini leverede et overskud før skat på godt 2 mio. kr. for 2011 Nasdaq OMX Copenhagen A/S Meddelelse nr. 4 /2012 Nikolaj Plads 6 Fondskode DK 10283597 1067 København K CVR nummer 15313714 Den 29. marts 2012 Andersen & Martini leverede et overskud før skat på godt 2

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights:

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights: 13. januar 2012 Dyre dråber Highlights: Spildevandsudvalgets rapport er nu blevet offentliggjort. Det fremgår heraf, at de store danske virksomheder betaler alt for meget for at komme af med spildevandet

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Allan C. Malmberg. Terningkast

Allan C. Malmberg. Terningkast Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketingets økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

OPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00

OPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00 OPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00 Del: De korte og mellemlange tekniske uddannelser er åbne for både studenter

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Næsten fire ud af fem pensionsopsparere (79%) ved ikke, hvad de betaler i lige omkostninger, mens knap hver tiende (9%) slet ikke mener, at de ikke betaler noget for

Læs mere

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og

Læs mere

Det forventes, at en eventuel frokostordning vil kunne træde i kraft tidligst den 1.april 2013.

Det forventes, at en eventuel frokostordning vil kunne træde i kraft tidligst den 1.april 2013. Fleksible frokostordninger i Nordkaperen Det er inden udgangen af november, at der skal afholdes valg om der ønskes eller ikke ønskes etableret en frokostordning i dit barns/børns børnehus. Forældrebestyrelsen

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) 2006-2014 Februar 2014 BEDSTpension Finansiel Rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Overordnede resultater

Læs mere

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Øvelse 10. Tobias Markeprand. 11. november 2008

Øvelse 10. Tobias Markeprand. 11. november 2008 Øvelse 10 Tobias Markeprand 11. november 2008 Kapitel 10 i Blanchard omhandler vækst, dvs. økonomien på det lange sigt. For at kunne foretage analyser af vækst og dets årsager må man kunne sammenligne

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Ankestyrelsens undersøgelser Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 September 2009 Titel Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere