2. Boldleg for begyndere
|
|
- Emma Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2. Boldleg for begyndere Af Lene Terp Seminarielektor i Idræt og konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter, CVU Sønderjylland Cand. Scient i Idræt & Sundhed, SDU Elitetræner i fodbold Indledning At kunne aflevere, modtage og drible med en bold er forudsætningen for at kunne indgå i de fleste boldlege og boldspil. At kaste og gribe er ligesom at gå, løbe, hoppe, springe, rulle og klatre en del af børns basale motoriske færdigheder, men for at udvikle og forfine disse bevægelser må de trænes og øves. Erfaringsmæssigt ved man, at motorisk kontrol og koordination lettest indlæres under opvæksten, og forskningsresultater begynder at understøtte empirien. Den nervøse styring af musklerne er forudsætningen for al fysisk aktivitet. En god motorik kan gøre bevægelsen mere kontrolleret og lystbetonet, og den reducerer risikoen for skader. Der foreligger også en tæt relation mellem god motorisk aktivering og muskelstyrke, og muskelstyrke og brug af musklerne har betydning for knogle-mineraliseringen i ungdomsårene.1 Under opvæksten sker en motorisk plasticitet i nervesystemet. Denne manifesterer sig i, at flere motoriske enheder kan aktiveres viljemæssigt. Dette relaterer sig til en forøget hastighed ved udledning af nerveimpulser, hvilket medfører en reducering af den tid, det tager at aktivere en muskel. Tilsvarende må det antages, at ledningshastigheden i de sensoriske nerver forøges, hvilket samlet giver en hurtigere og sikrere motorisk kontrol. Denne udvikling kan i børne- og ungdomsårene forstærkes med træning. Det ubesvarede spørgsmål er, om den plasticitet, der synes at være i nervesystemet under opvæksten, specielt hos børnene (< år), tillige udgør basis for en lettere indlæring af koordination og godt synkroniserede bevægelser. 2 Selvom børn er specielt modtagelige for udvikling af motoriske færdigheder i alderen 6-12 år, må der tages hensyn til, at finkoordinationsevnen ikke er optimalt udviklet før 8-10-års-alderen, og udførelsen af mere komplicerede boldøvelser vil derfor også først kunne finde sted fra denne alder. Når de fysiologiske forudsætninger endnu ikke er til stede, vil der kun opleves en ringe - eller ingen - fremgang efter træning af mere komplicerede bevægelser. I indskolingen skal fokus i stedet rettes mod at udvikle børnenes koordinationsevner optimalt ved at give dem alsidige bevægelsesopgaver, hvor den grovmotoriske boldleg er i centrum. Tabel 1 er en oversigt over, hvilke boldmotoriske færdigheder børn mellem 2 og 11 år kan forventes at have, men man bør altid huske, at hvert enkelt barns udvikling er unikt, og der vil således også opleves færdighedsmæssig spredning i en given gruppe børn på samme alder, men i tilrettelæggelsen af aktiviteter og i vurderingen af det enkelte barns færdigheder er oversigten ganske anvendelig. Generelt bør den overvejende del af idrætsundervisningen i den præpubertære periode være af koordinativ eller teknisk karakter med fokus på udvikling af et alsidigt bevægelsesrepertoire, det vil sige mange former for balancer (statisk og dynamisk), sjove løbeformer samt forskellige spring- og kasteformer. I princippet er de fundamentale færdigheder mere basale kropslige færdigheder, end de egentlig er idrætsspecifikke færdigheder. 3 Fællesmål Dette afsnit om boldleg for indskolingen er tilrettelagt, så det vil berøre området Bevægelse og Motorik i børnehaveklassen og trinmål (undervisningsmål) jf. Fælles mål i idræt for 2. klassetrin 4 Børnehaveklassen I børnehaveklassen skal børnene opøve mange forskellige bevægelsesmønstre i leg og planlagte aktiviteter, så de udvikler styrke, behændighed, udholdenhed, balance og retningssans. Sideløbende med selve den kropslige udfoldelse skal krops- og sansebevidstheden styrkes. De skal lære at sætte ord på både krop og sanser, så de kan benævne de enkelte kropsdele og udtrykke, hvad de sanser. At kunne koordinere sine sanser, herunder øjehåndkoordination, er væsentligt at kunne mestre i løbet af børnehaveklassen, fordi det giver barnet muligheder for at deltage i mange forskellige slags boldspil og præcisionslege. Det kan anbefales at begynde med kendte og forholdsvis lette bevægelsesaktiviteter og så gradvis øge sværhedsgrad og udfordringer i takt med børnenes udvikling. I lege, danse, spil og aktiviteter indgår aftaler og regler, som børnene skal lære at overholde, samtidig med at de selv bliver inddraget i at opstille og udvikle enkle regler og aftaler for de fælles aktiviteter og lege. Bevægelseslege og aktiviteter skal omfatte muligheder for, at børnene kan rulle, krybe, kravle, gå, løbe, hoppe, hinke, balancere, springe, klatre, bøje, strække og rotere samt kaste, gribe og sparke med brug af bolde i forskellige størrelser og materialer. 1 Børn og unge fysisk aktivitet, fitness og sundhed 2 Børn og unge fysisk aktivitet, fitness og sundhed 3 Aldersrelateret træning 4 Fælles mål i idræt (Faghæfte 6), Undervisningsministeriet 2004 og Folkeskoleloven om børnehaveklasse
2 Kroppen og dens muligheder, 2. klassetrin Undervisningen i dette afsnit leder frem mod, at eleverne har tilegnet eller tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje udføre simple balancer og krydsfunktioner udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper spille enkle boldspil med få regler deltage i og forstå enkle idrætslige lege deltage i lege og lege-lignende opvarmningsformer udføre enkle grundtræningselementer vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber Idrættens værdier, 2. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samarbejde med en eller flere om at lege kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre overholde enkle spilleregler Tabel 1: Oversigt over motorisk udvikling 3 Alder Kaste Gribe Gribe og kaste Drible og studse Sparke 2-årige Barnet står stille og kaster kun med armen i bevægelse Barnet kan ikke følge en flyvende bold med øjnene og derfor kun tilfældigt gribe en stor bold inde ved kroppen Barnet kan gå rundt og sparke lidt til forskellige genstande. Derefter laves sparkebevægelsen med tilbagesving af underbenet 3-4-årige Ryggens muskler bruges også lidt og armen strækkes i kastet Når en 3-årig begynder at kunne gribe, røres bolden først med hænderne og trækkes i den egentlige gribning ind til kroppen Kombinationen af at kaste og gribe en bold er hos 4-årige opdelt i to færdigheder Den 4-årige slår bolden i gulvet med begge hænder og griber igen med begge hænder Når barnet kan stå på et ben, bliver sparket mere sikkert 4-5-årige Der kastes med rotation af overkroppen og kastet efterfølges måske af et lille skridt fremad Bolden gribes med hænderne alene, uden at bolden føres ind til kroppen Kastet forberedes allerede lidt under gribningen. Den 5-årige behersker dog ikke kast med tilløb, og gribning under løb Sparket udføres med begyndende afbalancering af armene 6-årige Der kastes med vægtforskydning fra kastesidens fod til den anden fod Magter bedst en holdstørrelse på 2-3 spillere i kaste/gribe og fodboldlignende spil En del børn kan studse en stor bold vedvarende med en hånd 7-8-årige Kastet bliver udviklet til et kast, hvor man bruger hele kroppen. Evnen til at kaste hårdt/blødt og præcist udvikles. Magter grovmotoriske aktiviteter sammen med kastet, fx løbe og kaste årige Klarer finere motoriske færdigheder sammen med at kaste, fx hoppe og kaste, klappe og sige remser Kan overskue spil med større hold end 5 spillere 17
3 Øvelser Formålet med øvelserne beskrevet i dette kapitel er, at eleverne får mulighed for at røre bolden så mange gange i løbet af en undervisningslektion, at de øver sig i at aflevere og modtage en bold, samtidig med at de eksperimenterer med bolden på eget niveau. Øvelserne kan udgøre en undervisningslektion eller være del af fx opvarmning. Jo flere gange øvelserne benyttes, jo mere fantasifulde bliver elevernes boldberøringer og bevægelser. Alle med bold. Brug store og små bolde prøv også med balloner. Aflevering og modtagning til sig selv. Brug forskellige kropsdele. Grib bolden mellem berøringer af forskellige kropsdele. Kast til sig selv spil bolden med en kropsdel grib bolden Få eleverne til at spille med en ny kropsdel hver gang Stående, gående og liggende på gulvet Sørg for at eleverne bruger hele rummet. 1-2 kropsdele grib bolden Stående og gående omkring til et nyt område, skift position knælende, stående, liggende Trille bolden på kroppen Spille/trille bolden under egen krop Byt bold når to elever møder hinanden Aflevering og modtagning efter spil op ad væg, dør, bande, loft, målstolpe, græs, hæk, andre elever.. Sørg for, at eleverne kigger op og orienterer sig i rummet Spil bolden på en flade (gulv, væg, loft, andre elever..) og grib returbolden Spil bolden på to flader og grib returbolden Skift kropsposition mellem aflevering og modtagning Hop inden modtagning fra flade Spil bolden gennem dig. Dette kan ske ved, at eleven hopper over bolden, spiller bolden gennem ben, under arm, under kroppen med arme og ben i gulvet Kast bolden op i luften, hvor mange gange kan du komme under den? 18
4 Parvis med bold A kaster til sig selv og spiller B med en ny kropsdel hver gang. B forsøger, at gribe bolden inden den rammer jorden - Skift kropsposition mellem aflevering og modtagning - Spejl, hvad den anden gør A ligger ned. B løber rundt om A kaster bolden. B samler op eller griber - Lig i tre forskellige positioner A sidder og kaster bolden. B skal hente og gribe A og B triller bolden til hinanden. Med hænder og fødder. Tæt sammen og fødderne flyttes hurtigt fra side til side A er foran B, mens de holder hinanden i hænderne. B spiller bolden gennem benene på A, mens de bevæger sig fremad. Bolden spilles med fødderne, og så snart A har kontrol over bolden med fødderne, slipper A og B hinandens hænder, og B løber op foran A. Nu er det B, der spiller bolden gennem A s ben A og B står overfor hinanden på alle fire med vægten på armene (se billede) og triller bolden til hinanden De kombinerede løbe- og boldøvelser beskrevet nedenstående, er alle relateret til de løb, der foretages i boldspil. Orientering efter redskab (bold), medspiller, modspiller, skifte tempo mm.. Løbe væk fra noget og hen imod noget andet, bevæge sig i forhold til medspiller og modspiller og med front imod modspiller. Eleverne starter med at jogge rundt i salen. Dette kan gøres uden bold i starten og derefter med bold ved enten hænder eller fødder. Skift tempo, når læreren fløjter Fyld hele salen så tømmerflåden ikke kæntrer Giv high-five og/eller anden hilsen, når to elever møder hinanden Parvis sammen I de følgende øvelser løber to elever ved siden af hinanden, da man kommunikerer bedre end foran og bagved hinanden. A dribler med bolden med enten hænder eller fødder (begge elever løber evt. uden bold). B løber ved siden af uden bold. Når A siger enten farvel eller ses, løber B væk og kommer tilbage. Ved farvel løber B længere væk, end hvis der siges ses. Når B kommer tilbage, bytter de roller A siger nu farvel og en farve. B løber væk og finder farven i lokalet, som skal røres, inden B må løbe tilbage til A A siger farvel, farve og en aktivitet fx englehop, som skal udføres, inden B returnerer A og B står med front mod hinanden. A bestemmer, hvorhen de skal bevæge sig. B skal hele tiden forsøge at holde samme afstand og position foran A. Denne øvelse kan udføres med og uden bold og evt. tre i en gruppe 3-4 elever på række med bolde Trille til venstre, en af spillerne må løbe hele vejen rundt Eleven yderst til højre, siger skift og alle triller bolden mod venstre, og A må hurtigt løbe i den anden ende af rækken, så han/hun kan modtage bolden fra eleven yderst til venstre. Kan også laves med underhåndskast op i luften eller evt. med dribling Øvelsen starter stående, og efterhånden bevæger hele gruppen sig rundt i salen 19
5 Stafetter Eleverne deles i hold på fire til fem. De enkelte hold grupperes, så der placeres to og tre elever over for hinanden. På denne måde vil der hele tiden være en, som man kan indhente fra den anden gruppe, uden at det ser ud som om, at man er håbløs bagud Ligesom tiden i kø er ganske kort. A løber over til B i rækken overfor og afleverer bolden. B løber til C og så fremdeles. Bolden kan trilles/skubbes med hænder, fødder, næse, øre, baller.. (find selv på flere) Bolden kan dribles eller kastes op i luften Spilles gennem egne ben Balanceres på maven eller nakke/ryg Differentiering Alle øvelser opfordrer mere eller mindre til, at eleverne selv bestemmer, hvilke bevægelser de udfører, og måder de modtager og afleverer bolden på. De skal bruge fantasien og prøve sig selv af. I starten vil man opleve, at nogle elever har lidt svært ved at komme i gang, men vær med som lærer og vis, at der hverken er en rigtig eller forkert måde at udføre øvelsen på. Man kan evt. differentiere i udleveringen af forskellige boldtyper, men arbejd både med store, små, hårde og bløde bolde. Evaluering Hos børn er det vanskeligt at adskille, hvorvidt de fysiologiske ændringer, man kan måle, er et resultat af den træning, de udsættes for, eller om en fremgang skyldes den vækst og modning, der sker samtidig. Der vil, sideløbende med træningen, ske en forandring af børnene som følge af den almindelige vækst og udvikling. De fysiologiske forandringer kan således lige så godt være forårsaget af en forandring af dimensionerne, en udvikling af funktioner eller en integration af de fysiologiske systemer (lunger, hjerte, muskler, nervesystem m.m.). 1 Dette, at selve væksten influerer på ydeevnen, betyder, at det er meget svært at evaluere på, hvorvidt og hvor meget forskellige aktiviteter påvirker børnene. Men det er ganske vist, at hvis evner af den ene eller anden slags skal forbedres eller vedligeholdes, så skal de trænes, og hvis børns boldkontrol og evnen til at modtage og aflevere en bold skal forbedres, så skal det trænes og øves, og en måde at evaluere boldaktiviteter på kunne evt. bestå i at: Tælle, hvor mange gange hver enkelt elev rører bolden per minut? Hvor mange muligheder og tid (sekunder, minutter, timer) har hver enkelt elev for at røre bolden? Er der mulighed for at eksperimentere for eleven? Hvem rører bolden mest? Er der lige muligheder for den øvede som for den uøvede? Teste evne til præcisions- og længdekast Se efter tegn på, at deres kreativitet med bolden øges Se efter tegn på (glade børn), at de har det sjovt og udfordrer sig selv og hinanden Litteratur BØRN OG UNGE FYSISK AKTIVITET, FITNESS OG SUNDHED Af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 2005 Aldersrelateret træning målrettet og forsvarlig træning af børn og unge, Team Danmark, 2005 Fælles mål i idræt (Faghæfte 6), Undervisningsministeriet 2004 Børns motoriske udvikling, Temahæfte 5, DGI 1 Aldersrelateret træning 20
6 21
5. Håndbold kan sagtens spilles i skolen
5. Håndbold kan sagtens spilles i skolen Katrine Thoe Nielsen Breddekonsulent i DHF Søren Simonsen Udviklingschef i DHF Rigtig mange børn og voksne kender til håndbold. Vi ser det i fjernsynet og rigtig
Læs mereForeløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret
Læs mereFysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne
Fysisk Aktivitet Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Indholdsfortegnelse CIRKELTRÆNINGSPROGRAMMER... 1 INSTRUKTØRKORT HELE KROPPEN... 3 INSTRUKTØRKORT PAR... 4 INSTRUKTØRKORT
Læs mereBRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn
BRUG BOLDEN 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til
Læs mereHej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver
Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen
Læs merePlacering for en målmand: Ny og uerfaren.
MÅLMANDS ØVELSER Placering for en målmand: Ny og uerfaren. Stå i udgangsstilling med arme oppe hele tiden mens modstander kører bolden rundt. Arme skal falde naturligt med ned med spændte håndled (når
Læs mereMateriale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4
Motorisk træning Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Hermed inspiration til motorisk træning og forskellige rammer, man kan
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING
Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.
Læs mereBørn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.
Børn i bevægelse Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling og kan gøre bevægelse til det lette valg i hverdagen for professionelle, der arbejder med udvikling af børns motorik.
Læs mere1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til idræt i 1. klasse Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen vil især omfatte:
Læs mereBarnet udvikles med kroppen i centrum
Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin
Læs mereMotorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Læs mereSorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.
Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om
Læs mereRøde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3
Læs mereSOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med
1 2 SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med forslag til træningsøvelser og planlægning af lektioner
Læs mereflyt fødderne og løb let!
Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som
Læs mereFingerslagskast og baggerslagskast
Fingerslagskast og baggerslagskast Fingerslagskast og baggerslagskast er begge forøvelser til det færdige finger- og baggerslag. Her under følger en række øvelser, hvor fokus er lagt på netop disse to
Læs mereForslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS
OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en
Læs mereÅrsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema
Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.
Læs mereÅrsplan for idræt i 4. klasse 2011-2012
Årsplan for idræt i 4. klasse 2011-2012 Skoleåret igennem vil eleverne møde idrætsformer, som er anderledes end de færdige spil, de ofte møder i idrætsklubberne. Det grundlæggende i hele idrætsundervisningen
Læs mereForsvarstræning med 5 stationer
Forsvarstræning med 5 stationer Intervaltræning arbejde 30 sek / hvile 30 sek. Sammen 2 og 2. God i forbindelse med opvarmning. Ved alle øvelser arbejdes der med mindst én fod i gulvet ( slæbende ), lidt
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK
Nr.1605 Alder: 10-12 år - Tid: 6 min. Nr.1603 Flamingoen spiller kaster bolden til makkerens hoved. Spilleren, som står på et ben, header tilbage. Drillepinden med en bold mellem knæene. Den anden spiller
Læs mereBoldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer
Læs mereTræningsøvelser Hammel GF Mindre øvede spillere fra U10 Senior.
Hammel d. 18. februar 2012 Træningsøvelser Hammel GF Mindre øvede spillere fra U10 Senior. Her er forslag til et træningsprogram for de mindre øvede spillere fra 10 års alderen og op i senior rækkerne.
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereForslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at
Læs mereSnejbjerg Skole - En idrætsskole
Snejbjerg Skole - En idrætsskole Idrætsskolen gør det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge sig, og danner fundamentet for, at eleverne udvikler livslange sunde vaner! Hvad er en idrætsskole?
Læs mereÅrsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16
Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
Læs mereTræning i praksis U-8. Træning i praksis 1
i praksis U-8 4 i praksis 1 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige, men
Læs mereNYT FOR VINTEREN 10/11.
NYT FOR VINTEREN 10/11. Hundelev Ungdoms- og Idrætsforening byder velkommen til en ny vintersæson, som foregår på Hundelev Skole. Tlf. liste over bestyrelsen i HUI: Mette Sørensen Vennebjergvej 12 98 99
Læs mereKoordinationsøvelser med bold
Krdinatinsøvelser med bld Gribe, kaste g drible er i høj grad med til at udvikle barnets øje/håndkrdinatin g bldbanegenkendelse. At have en gd øje/håndkrdinatin g at kunne genkende bldens bane er grundlaget
Læs mereSunde og smukke fødder
Sunde og smukke fødder med Franklin Balls af Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP Indledning til øvelser Alle bør træne fødderne Alle har stor gavn af at træne fodens muskler. Det fodtøj og underlag, vi
Læs mereBU - Kreds 8 Inspirationsaften 2007 BØRNETRÆNERMANUAL
BØRNETRÆNERMANUAL Motorisk træning Bold og leg TOTALHÅNDBOLD DHF's BUDSKABER OM BØRNETRÆNING Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg. Undgå for tidlig specialisering.
Læs mereINDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7
til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i
Læs mereBrug bolden - fra 6 til 66
Brug bolden - fra 6 til 66 1 Brug Bolden -Fra 6 til 66 er udgivet af DGI i forbindelse med Boldens Arena ved Landsstævne 2009. Idé: Bente O. Larsen, Per Baltzer, Kaj Mathiesen, Henning Olsen og Thomas
Læs mereFind vej gennem tunnelen
Grundmotorisk bevægelse: Krybe Find vej gennem tunnelen Træne motoriske færdigheder som at krybe og koordinere på en sjov måde. Skabe bevægelsesglæde gennem udfoldelse og leg uden fokus på konkurrence
Læs mereHÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold
HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6 Begyndelsen på et liv med fodbold Træningen skal tilpasses så alle kan være med og føler at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd SLAGELSE B&I Slagelse
Læs mereForslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at
Læs mereForslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at
Læs mereFælles Mål 2009. Idræt. Faghæfte 6
Fælles Mål 2009 Idræt Faghæfte 6 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 8 2009 Fælles Mål 2009 Idræt Faghæfte 6 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 8 2009 Indhold Formål for faget idræt 3
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereIndhold. Kære træner. 7 anbefalinger til øvelserne s. 3 Introøvelser s. 4 Samarbejdsøvelser s. 12
ØVELSER Indhold 7 anbefalinger til øvelserne s. 3 Introøvelser s. 4 Samarbejdsøvelser s. 12 Kære træner Her får du 30 øvelser, som træner trivslen. Øvelserne er udarbejdet til børn på 6-12 år og er inddelt
Læs mereUdspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)
Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,
Læs mereTalentfulde fodboldpiger
Talentfulde fodboldpiger Årgang 2001 >>Sin egen bedste stjernespiller
Læs mereIndividuelle kompetencer med bold (læringsmål)
Individuelle kompetencer med bold (læringsmål) 1. Løbe med bold (drible) 2. Retningsskift med bold 3. Rulle med bolden under fodsålen. 4. Korte rytmer med bold 5. Trække bold baglæns med fodsål 6. Sparke
Læs mereKidsvolley-lektioner med fuld fart på kl.
Kidsvolley-lektioner med fuld fart på 0.-3. kl. Kaste og gribe 10 min. Eleverne fordeles rundt i gymnastiksalen/hallen. Parvis om en bold. Alle bolde kan bruges. Studs bolden til makker, som griber den.
Læs mereStafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).
Motorik - aktiviteter Her er forskellige udfordrende og sjove øvelser/aktiviteter, som også kan bruges til at krydre andre aktitviteter med. f.eks. gøre dem sjovere eller sværere. De er gode og kan bruges
Læs mereØLSTYKKE FODBOLD CLUB AF
Den Gule Linie Målet og Vejen Tekniktræning og talentudvikling i ØFC ØLSTYKKE FODBOLD CLUB AF 1918 Egedal Teknikmærke Egedal Teknikmærke er et begyndermærke, der i sin grundstruktur svarer til DBU s Bronzemærke,
Læs mereFormål Forøvelser til kolbøtter, salto, vejrmålle, Formål Træne styrke i arme og skuldre. kraftspring, flikflak Materiale Materiale
Nr.5623 Alder: 2-80 år - Tid: 10 min. Nr.5487 Alder: 6-80 år - Tid: 5 min. Skråtstillet springbord Forøvelser til kolbøtter, salto, vejrmålle, Abegang i bomme Træne styrke i arme og skuldre. kraftspring,
Læs mereÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt
Læs mereSilkeborg Svømmeklub
Silkeborg Svømmeklub Undervisningsafdelingen Lektionsplaner: Begynder 1 Undervisningsmaterialet bygger på ideer, øvelser og overvejelser fra Dansk Svømmeunions bog Moderne Svømning, samt trænere i Silkeborg
Læs mereÅrsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe
Årsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe Generelt for klassen: 0.-1.c består af 5 elever, 2 piger og 3 drenge. Heraf går 3 elever
Læs mereAktiv Rundt. i Danmark. 0.-2. klasse
Aktiv Rundt i Danmark 2007 0.-2. klasse 3 Indledning Hæftet du nu har i hånden er et inspirationshæfte lavet til lærerne i 1. -2. klasse i forbindelse med aktivitetskampagnen Aktiv rundt i Danmark. Hæftet
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks
Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling vol. 2 Brain breaks Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 SOCIALE BODY TWIST... 3 GRUPPE-JONGELERING... 5 SEND DEN RUNDT... 6 KOORDINATION TÆL TIL ABC...
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Læs mereTeknisk træning. inspiration til træningsøvelser i din fodboldklub
Teknisk træning inspiration til træningsøvelser i din fodboldklub Boldmestring Europa udvikler færre fodboldtalenter end fx Sydamerika. Efter flere eksperters mening skyldes det blandt andet, at træningen
Læs mereIsvaffel Banen kan være 8 x 8 meter, som er markeret med kegler
Øvelserne Alle øvelserne er fundet på www.sbu.dbu.dk/exercise/default.aspx. Station 1 Isvaffel Banen kan være 8 x 8 meter, som er markeret med kegler Øvelsens navn: Isvaffel Koordination, motorisk træning
Læs mereFYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON
FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON KOM I GANG KOM I GANG! Motorisk udvikling sker over et helt livsforløb. I børneårene op til puberteten er den motoriske udvikling essentiel, da indlæring af bevægelser
Læs mereTræningsmanual. Pasningsøvelser: Kim-A pasningsøvelse. Øvelsebeskrivelse:
Træningsmanual Pasningsøvelser: Kim-A pasningsøvelse Se billedet Nr. 2 sætter i gang, spiller nr. 3 på fjerneste fod, som vender og spiller op på nr. 4 der lægger den af, imens kommer nr. 5 ned i banen
Læs mereKoordinationsøvelser uden bold
Koordinationsøvelser uden bold Det er helt afgørende at arbejde bevidst med koordination og bevægelsestræning for at give børnene det motoriske grundlag, der gør dem i stand til at udføre teknikkerne og
Læs mereÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse 2012-2013 Henrik Stougaard PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 33
Læs mereMotionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014
Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen
Læs mereBRUGSANVISNING. Flexaball Classic
BRUGSANVISNING Flexaball Classic Generel introduktion: Body-træningsgymnastikboldene giver mulighed for at lave en alsidig træning af kroppen. Spændinger/kramper løsnes, mave-og rygmusklerne styrkes og
Læs mereForslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at
Læs mereD H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Ungdom
D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E Fysisk træning Ungdom Indhold Udgiver Dansk Håndbold Forbund Faglig bearbejdelse Ulrik Jørgensen Anders Poulsen Benny Nielsen Klaus Larsen Martin Christiansen Niels
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereVi glæder os til at være aktive sammen med dig! Med venlig hilsen Bestyrelsen for Fanø Gymnastik & Idræt.
Fanø Gymnastik & Idræt glæder sig til at byde hjertelig velkommen til sæsonen 2014 2015. Vi kan tilbyde en spændende sæson med både kendte og nye aktiviteter! Vores engagerede instruktører og hjælpetrænere
Læs mere1. Når bolden er rund!
1. Når bolden er rund! Af Lene B. Terp Seminarielektor i Idræt og konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter, CVU Sønderjylland Cand. Scient i Idræt & Sundhed, SDU Elitetræner i fodbold Boldspil er noget
Læs mereTræningsmateriale sprint
Træningsmateriale sprint Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Generelt om sprint... 2 Lektion 1 løbeteknik... 4 Lektion 2 start og acceleration... 5
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereVelkommen til gymnastik sæson 2015-2016
Velkommen til gymnastik sæson 2015-2016 Vi lukker dørene op i uge 36 på Kværkeby Friskole med et nyt program for gymnastikken i Kværkeby. Her kan vi tilbyde hold for både børn og voksne. Vi glæder os til
Læs mereUdtalelser og elevplaner i idræt
Udtalelser og elevplaner i idræt Indhold, form og metode Jesper Lykkegaard Fagkonsulent for idræt Undervisningsministeriet Udtalelser i idræt Lovstof! 13, stk.6: Der gives standpunktskarakter mindst 2
Læs mereØvelsesprogram NEMEX. (neuromuskulær exercises) Knæ og hofteøvelser
Øvelsesprogram NEMEX (neuromuskulær exercises) Knæ og hofteøvelser Opvarmning: 10 minutters opvarmning. Individuel belastning. Du skal blive forpustet hvis smerten tillader det. Sikkert Acceptabelt Ikke
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.
Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var
Læs mereKan ikke Kan. Sig: "Jeg skal bede dig om at lægge hænderne i skødet og sidde opret uden at støtte dig til ryglæn eller armlæn i 10 sekunder"
ACCESS spørgeskema dag 7 funktionstest Sønderborg 1. DEMMI 2. OMC 3. REJSE-SÆTTE-SIG 4. HÅNDTRYKSKRAFT Patientens CPR-nummer: Samtykke til deltagelse i patienttest Borgeren ønsker at deltage Borgerens
Læs mere2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
Lærer: Morten Bojesen Forord til faget i klassen Vi vil i idræt arbejde med emner som bl.a. er med til at skabe bedre socialisering imellem eleverne. Temaer som fairplay, taber- og vinder mentalitet og
Læs mere1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne
1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.
Læs mereHer kommer vi. Kan du imitere en frugt? Af Frits Ahlefeldt
Her kommer vi Børnene deles i to lige store hold og de stiller sig overfor hinanden i hver sin ende af et afgrænset område. Hold 1 aftaler et dyr de vil imitere. Derefter tager børnene hinanden i hånden
Læs mereØvelser til større børn
som bedrer bevægelse, styrke, balance og stabilitet i fødderne. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Tlf. 97 66 42 10 SÅDAN GØR DU ØVELSE
Læs mereTrænermanual Kjellerup Håndboldklub
Trænermanual Kjellerup Håndboldklub For U8, U10, U12 og U14-1 - Juni 2011, Leo Jespersen Indholdsfortegnelse: Indledning:.. Side 3 U8:. Side 5 U10:.. Side 7 U12:.. Side 10 U14:.. Side 13 Krav til træner:..
Læs mereMed kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereFå dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave
24 JULE PLANKER Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave Plejer din mave også at få en ekstra delle eller to i december? Bare rolig, i år kommer I FORM dig til hjælp. Redningen hedder PLANKEN
Læs mereIdræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier
Idræt Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Læs mereGrovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe
Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget
Læs mereHåndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her
Læs merePige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer
Læs mereIF Lyseng Børnetræning. Øvelseskatalog til børnetræning
Øvelseskatalog til børnetræning Indholdsfortegnelse Forord... 3 Opvarmning... 5 Finter, vendinger og teknik... 10 Tæmninger og 1. berøring... 16 1v1... 19 2v2... 24 3v0, 3v2 & 3v3... 25 Overtal og undertal...
Læs mereOpvarmning og træningsøvelser
Opvarmning og træningsøvelser U-10 U-12 6 Opvarmning og træningsøvelser 1 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for
Læs mereSådan træner du ved fodlidelser
Du skal træne på grund af dine fodlidelser. Her finder du en række øvelser, hvor fysioterapeuten udvælger de øvelser, som passer til dit træningsbehov. Formålet med træningen er at: smidiggøre fodleddet
Læs mereLæreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:
Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: Kravler op og ned af stole/borde osv. Spiser selv: bruger kniv, gaffel, fingre, drikker
Læs mereTræning til klatring i klubben.
Træning til klatring i klubben. En måde at opnå nye resultater i din klatring. Af Thomas Palmkvist Jørgensen. 1. udgave 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE. Junior program / for dig der gerne vil i gang med at klatre
Læs mereFysisk træning og leg
Fysisk træning og leg Koordination, styrke og kondition er afgørende for at blive en god sejler Fysisk træning for børn og unge skal først og fremmest handle om leg, udfordringer og konkurrence Sørøverleg
Læs mereUge Dag Dato Materialer Tema Opvarmning Træner Station 1 Træner Station 2 Træner Station 3 Træner
Træningsplan Trænere Ung trænere Forældre hjælp Efterår 2015 (10 uger) Smedsgaard Rasmus Levin Pedersen Jørgen Hansen Borbjergaard U9 Drenge - Mejrup GU Sørensen Mathias Høy Troelsen Claus Gedved Flemming
Læs mere01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereForslag til træningsøvelser for U7 U8
Forslag til træningsøvelser for U7 U8 Driblinger Alle 1 bold pr. spiller Der laves en firkant hvor hver spiller har en bold, træneren tager også en bold så spiller kan se hvad der skal laves. Man starter
Læs mereTræningsmateriale - Stafetløb
Træningsmateriale - Indhold Generelt om stafet... 2 Lektion 1 løbeteknik... 3 Træningsøvelser og lege... 5 Konkurrencen... 6 1 Generelt om stafet I atletik løber man typisk 4x100m eller 4x400m, men stafetter
Læs mereFormål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.
Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Læs mere