Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART"

Transkript

1 Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

2 Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier, når de bliver voksne? Det handler dette hæfte om. BUPL har bedt SFI undersøge, hvordan børn fra lavindkomstfamilier klarer sig som voksne, fx når det gælder deres indkomst og valg af uddannelse. Resultatet er udkommet i rapporten Børn i lavindkomstfamilier (SFIrapport 15:22), som dette hæfte bygger på. Lavindkomst og fattigdom Hæftet fokuserer på det, vi har valgt at kalde familier i "lavindkomst". Det er et bredere begreb end fattigdom (se definitioner side 5). Mange af de familier, der omtales her, er altså ikke direkte fattige, men er det, man kunne kalde i risiko for fattigdom. Det er familier, hvor økonomien sætter nogle konkrete begrænsninger i familiens hverdag, fx når det gælder kost, fritidsaktiviteter og lægehjælp (se også side 3). Tydelige sammenhænge SFI s analyse viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem en økonomisk trængt barndom og vilkårene i voksenlivet (se boks). Det er dog vigtigt at understrege, at man ikke af den grund kan sige med sikkerhed, at det også er økonomien i barndomshjemmet, som er direkte årsag til vilkårene i voksenlivet. Der kan være mange andre faktorer på spil, som har påvirket både familiens økonomi og barnets udvikling. Ikke desto mindre er sammenhængene tydelige og konsekvente.

3 FATTIGDOM SOM BARN, DÅRLIGE LEVEVILKÅR SOM VOKSEN 30-årige danskere, der har levet hele deres barndom i lavindkomst, har i gennemsnit taget 13 års uddannelse og har nu en højere indkomst, end deres forældre havde. Men på en række områder klarer de sig dårligere end børn fra den mere velstillede del af befolkningen, viser analysen: De påbegynder sjældnere en ungdomsuddannelse De uddanner sig generelt mindre De får en lavere indkomst som voksne De har højere risiko for at blive arbejdsløse De har højere risiko for at komme på førtidspension 3 Disse resultater bygger på en analyse af, hvordan børn født mellem 1980 og 1982 klarer sig som 30-årige, set i forhold til de økonomiske vilkår, de er vokset op under. Du kan læse mere på side 10. Børn, der er vokset op i lavindkomstfamilier, får også dårligere karakterer ved folkeskolens afslutning. Denne del af analysen bygger på registerdata om alle årige, der afsluttede folkeskolen mellem 2001/2002 og 2012/2013. Du kan læse mere på side 16.

4 Lavindkomst og fattigdom i Danmark 4 Lavindkomst er ikke det samme som fattigdom, men nogle af de familier, dette hæfte handler om, kan også siges at være egentlig fattige. I Danmark er den officielle definition af fattigdom, at husstanden i mindst tre år i træk har en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten, at man ikke har en formue på over kr. pr. voksen i husstanden og at der ikke bor studerende i husstanden. Lavindkomstfamilier er derimod her alle husstande, der blot et enkelt år har haft en disponibel indkomst på under 60 pct. af medianindkomsten. Denne definition svarer til det, der i EU kaldes 'at-risk-of-poverty' (i risiko for fattigdom). Der er altså tale om en større gruppe, hvoraf mange ikke kan siges at være egentlig fattige, men stadig er meget økonomisk trængte. Hvilke følger har lavindkomst i Danmark? I flere europæiske lande er det iflg. tal fra Red Barnet op mod hvert andet barn, der lever i en familie med lav indkomst, og selv i de nordiske lande er det mere end hvert tiende barn, hvis familie har en lav indkomst. Man kan spørge, hvorfor det er vigtigt at undersøge følgerne af en økonomisk trængt barndom i et land som Danmark, hvor der blandt andet er gratis skolegang, lægehjælp og uddannelse. Forskningen viser dog, at lavindkomst også i Danmark betyder noget for børnenes hverdag. Det kan fx påvirke familiens madvaner, sociale aktiviteter og forbruget af medicin og lægehjælp. Der er derfor grund til at tro, at lavindkomst også påvirker børnene på langt sigt.

5 BØRN OG LAVINDKOMST: VIGTIGE BEGREBER BØRN er her 0-14-årige. FAMILIEN er en husstand bestående af en enlig eller et par (gift, registreret, samlevende eller samboende) og den/de hjemmeboende børn. DEN DISPONIBLE INDKOMST er det beløb, familien modtager i løn og/eller overførselsindkomst efter skat. Der er taget højde for familiens størrelse, så indkomster fra forskellige typer familier kan sammenlignes. LAVINDKOMSTFAMILIER er familier, hvis disponible indkomst ligger under 60 pct. af medianindkomsten i Danmark det givne år. MEDIANINDKOMSTEN er den indkomst, der ligger i midten af skalaen, sådan at halvdelen af alle danske hussstande ligger over medianindkomsten, og halvdelen ligger under medianindkomsten. 5 REGISTERDATA er data indberettet til Danmarks Statistik fra forskellige forvaltninger, her fx SKAT og Undervisningsministeriet. Analyserne i rapporten og i dette hæfte bygger på registerdata.

6 Børn i lavindkomst fra 1980 til 2012 Siden starten af 1980 erne er andelen af danske børn, der lever i lavindkomstfamilier, faldet drastisk. I midten af 1990 erne var andelen meget lav, mens der er sket en svag stigning i det nye årtusinde. I de seneste godt 30 år er antallet af børn i Danmark gået op og ned i takt med størrelsen på de enkelte børneårgange. Det påvirker også antallet af børn i lavindkomst: Jo færre eller flere, der fødes, jo 6 Figur 1: Antal børn i lavindkomst Antal børn (i tusinde) årige 6-10 årige årige De grå områder angiver økonomiske lavkonjunkturer

7 7

8 færre eller flere lever alt andet lige også i lavindkomst. For at tage højde for dette er børn i lavindkomst her både opgjort i antal (figur 1) og andel (figur 2). Antallet Figur 1 viser antallet af børn i lavindkomst mellem 1980 og For hvert år er medtaget de børn, hvis familie netop det år havde en indkomst på under 60 pct. af medianindkomsten. Tallene viser, at der skete et drastisk fald i antallet af børn i lavindkomst i starten af 1980 erne. I 1980 levede knap børn i lavindkomst, men midt i 1980 erne var tallet faldet til under børn, og her forblev det indtil var det år 8 Figur 2: Andele børn i lavindkomst Andel i pct Indkomst i pct. af medianindkomsten Under 40 pct. Under 50 pct. Under 60 pct.

9 med færrest børn i lavindkomst, med under børn. Andelen Figur 2 viser andelen af børn i lavindkomst mellem 1980 og 2012 opdelt på dem, hvis familie det år havde en indkomst på henholdsvis 40, 50 og 60 pct. af medianindkomsten. I 1980 boede omkring hvert syvende barn under 15 år i en lavindkomstfamilie. I 1994 var omkring hver syttende barn i denne aldersgruppe berørt af lavindkomst. Ved starten af den økonomiske krise i 2008 var det knap hver tiende barn. stabilt på omkring 2 pct. Herefter steg medianindkomsten som følge af et økonomisk opsving, hvilket også fik andelen af børn i lavindkomstfamilier til at stige. I 2012 var andelen 3 pct. Gode og dårlige tider betyder kun lidt Siden starten af 1980 erne har Danmark oplevet fire perioder med økonomisk krise (markeret med gråt i figur 1). Hvordan har det påvirket lavindkomstfamilierne? Overraskende lidt, viser analysen. Der er kun en meget svag sammenhæng mellem de økonomiske konjunkturer i Danmark og antallet af børn, der lever i lavindkomst. 9 Længerevarende lavindkomst Figur 1 og 2 viser som nævnt antallet og andele af børn, der har levet i lavindkomst mindst et år af deres barndom. Ser man i stedet på, hvor mange børn, der har levet mindst tre år af deres barndom i lavindkomstfamilier, har det tal siden begyndelsen af 1990 erne og indtil 2005 ligget Det kan være et tegn på, at det sociale sikkerhedsnet virker, men det kan også skyldes rent tekniske forhold: I krisetider stiger medianindkomsten mindre, og der skal derfor en lavere indkomst til, før man bliver betegnet som en lavindkomstfamilie. Med andre ord kan en familie rykke fra den ene gruppe til den anden, fordi tiderne skifter uden at deres indkomst ændrer sig.

10 Årgang som voksne 10 Hvordan går det børn i lavindkomst som voksne? Er der en sammenhæng mellem barndommens økonomiske rammer og voksenlivets vilkår? For at få svar på dette, stilles her skarpt på alle de børn, der blev født i Danmark i 1980, 1981 og Ved at sammenligne økonomien i deres barndomshjem med deres egen indkomst, uddannelse og arbejdssituation som 30-årige er det muligt at vurdere, hvordan børn fra lavindkomstfamilier klarer sig som voksne, sammenlignet med børn fra den mere velstillede del af befolkningen. Indkomst som voksen Der er en tydelig sammenhæng mellem, hvor høj indkomsten var i barndomshjemmet, og hvor høj børnenes egen indkomst er nu, hvor de er fyldt 30 år: Jo højere forældrenes indkomst, des højere barnets indkomst som voksen (se figur 3). Jo lavere, indkomsten i barndomshjemmet har været, og jo længere tid, den dårlige økonomi har stået på, jo mindre er også børnenes indkomst som 30-årige. Børn, der har levet hele deres barndom i lavindkomst, har en relativindkomst som voksne dvs. indkomst set i forhold til medianindkomsten der er 23 procentpoint lavere end hos dem, der slet ikke har oplevet lavindkomst. Børnenes indkomst ligger dog stadig markant højere end deres forældres. Børn, der i de første 10 år af deres barndom boede i en husstand med en disponibel indkomst på 60 pct. af medianindkomsten, har som voksne en indkomst, der ligger over medianindkomsten.

11 Jo flere år, børnene har levet i lavindkomst og jo dårligere, økonomien i barndomshjemmet har været, jo lavere indkomst har børnene også selv, når de er fyldt 30 år. 11 Figur 3: Husstandsindkomst i barndomshjemmet og som voksen Husstandsindkomst som 30-årig i pct. af medicanen leveår 15. leveår Husstandsindkomst i barndomshjemmet som pct. af medianen

12 Uddannelse Jo højere forældrenes indkomst, jo højere er sandsynligheden for at starte og gennemføre en ungdomsuddannelse. Blandt de børn, der tilbragte deres første leveår i en familie med lavindkomst, har 87 pct. gennemført en ungdomsuddannelse 30 år senere. For børn fra velhavende hjem dvs. med en indkomst på 160 pct. af medianindkomsten gælder det 96 pct. Forskellene slår også tydeligt igennem, når man ser på sandsynligheden for at afbryde en ungdomsuddannelse. Har man levet bare et år af sin barndom i lavindkomst, har man en 9 procentpoint højere sandsynlighed for at have en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig, når man fylder 30 år, sammenlignet med den mere velstillede del af befolkningen (se figur 4). 12 Figur 4: Lavindkomst og afbrudt ungdomsuddannelse Andel, der har afbrudt en ungdomsuddannelse (i pct.) leveår 15. leveår Husstandsindkomst som pct. af medianen

13 Hver fjerde af dem, der har levet hele deres barndom i lavindkomst, gennemfører ikke en ungdomsuddannelse. 13

14 Blandt dem, der har levet hele deres barndom i lavindkomst, har hver fjerde slet ingen ungdomsuddannelse. De i denne gruppe, der begynder på en ungdomsuddannelse, har 21 procentpoint lavere sandsynlighed for at gennemføre den end dem, der aldrig har oplevet lavindkomst. Det samme mønster går igen, når man ser på antal års gennemført uddannelse. De, der startede tilværelsen i lavindkomst, har i gennemsnit gennemført 14 års uddannelse. Blandt børn fra hjem, hvor indkomsten lå på det dobbelte af medianindkomsten, er det tilsvarende tal 16 år. Dog har selv børn, der har levet hele deres barndom i lavindkomst, gennemført omkring 13 års uddannelse i gennemsnit. 14 Figur 5: Lavindkomst og førtidspension Andel på førtidspension som 30-årig ( i pct.) leveår 15. leveår Husstandsindkomst som pct. af medianen

15 Blandt dem, der har levet bare et enkelt år i lavindkomst som børn, er andelen på førtidspension som 30-årige 60 pct. højere end blandt dem, der aldrig har oplevet lavindkomst i barndommen. Ledighed Jo lavere indkomsten var i barndomshjemmet, jo højere er sandsynligheden for, at børnene har oplevet at være arbejdsløse, efter at de fyldte 20 år. Har man bare levet et enkelt år i lavindkomst som barn, har man 7 procentpoint større sandsynlighed for ledighed som voksen, sammenlignet med dem, der ikke har oplevet lavindkomst som børn. Førtidspension En høj indkomst i barndomshjemmet giver en lav sandsynlighed for at være på førtidspension som 30-årig, viser tallene (se figur 5). Blandt dem, der har levet bare et enkelt år af deres barndom i lavindkomst, er andelen på førtidspension mere end 60 pct. højere end blandt dem, der slet ikke har oplevet en dårlig økonomi i barndomshjemmet. Sammenhæng og årsag? Tallene viser altså en tydelig sammenhæng mellem en økonomisk trængt barndom og en øget risiko for lavere indkomst, kortere uddannelse, højere ledighed og hyppigere førtidspension sammenlignet med børn fra mere velstillede hjem. 15 Man kan dog ikke med sikkerhed sige, om det nu også er økonomien i barndomshjemmet, der er skyld i den øgede risiko. Der kan være mange andre faktorer på spil, som har påvirket både familiens økonomi og barnets udvikling. Ikke desto mindre er sammenhængene tydelige og konsekvente.

16 Lavindkomst og skoleresultater 16 Klarer børn fra økonomisk trange kår sig dårligere i folkeskolen, end børn fra mere velstillede hjem? Det spørgsmål er fokus for denne del af analysen, som bygger på informationer om alle de årige, der har taget folkeskolens afgangsprøve mellem skoleårene 2001/2002 og 2012/2013. Tallene viser, at der er en klar sammenhæng mellem økonomien i barndomshjemmet og de karakterer, den unge får i dansk og matematik ved folkeskolens afslutning: Jo højere indkomsten er, desto højere er karaktergennemsnittet (se figur 6). Figur 6: Lavindkomst og skoleresultater Gennemsnitskarakter i dansk og matematik (standpunkt og eksamen) 8,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4, leveår 15. leveår Husstandsindkomst som pct. af medianen

17 De børn, der har oplevet lavindkomst, får altså lavere karakterer end de, der kommer fra velstillede hjem. Det har også en betydning, hvor lang tid, den dårlige økonomi stod på, og hvor alvorlig den var (se figur 7). Børn, der bare i et år af deres barndom har levet i lavindkomst, får i gennemsnit 0,6 karakterpoint lavere i dansk og 0,9 karakterpoint lavere i matematik ved folkeskoleprøverne end børn fra den mere velstillede del af befolkningen. For dem, der har levet hele deres barndom i en lavindkomstfamilie, er forskellen 1,2 karakterpoint i dansk og 1,4 karakterpoint i matematik. Tilsvarende er der også en højere sandsynlighed for at få karakteren 2 eller lavere i dansk og matematik, når man afslutter folkeskolen, hvis økonomien i barndomshjemmet var dårlig. 17 Figur 7: Varighed og grad af lavindkomst i forhold til skoleresultater Gennemsnit i dansk og matematik (standpunkt og eksamen) 7 6,5 6 5,5 5 4, Antal år i lavindkomst Under 40 pct. Under 60 pct.

18 Forskning i børn og lavindkomst 18 Resultaterne i dette hæfte viser, at der er en sammenhæng mellem en økonomisk trængt barndom og et voksenliv på sværere vilkår end gennemsnittet. Men hvorfor er det sådan? Hvilke forhold i hjemmet er det helt præcis, der skaber de konsekvenser, vi kan se? Figur viser mulige sammenhænge Figuren på side 19 giver et eksempel på de mekanismer, der kan være på spil i sammenhængen mellem familiens indkomst og barnets udvikling. De øverste bokse viser egenskaber ved forældrene, der kan påvirke deres indkomst og derigennem barnet (pil A og C), men også kan påvirke barnet direkte (pil B). De sammenhænge, som SFI s undersøgelse viser, kan både være gennem A og B i figuren, og det er derfor ikke muligt at sige, om det er indkomsten i sig selv, der skaber de konsekvenser, vi ser. Spørgsmålet om årsager er ikke kun et spørgsmål for forskningen, men har også politisk betydning. Hvis ikke man kender mekanismerne bag sammenhængen, er det svært at vide, hvilke politiske tiltag der vil virke. Sagt med andre ord: Gør det en forskel for børnene, hvis man giver familien en stor pose penge? Eller er der andre faktorer på spil? Børn, hvis forældre har en kronisk eller alvorlig sygdom, vil fx ofte klare sig dårligere i skolen. Sådan en sygdom ville også påvirke familiens økonomi, og i så fald ville

19 Mulige sammenhænge mellem forældres karakteristika, familieindkomst, og barnets udvikling Held Fysisk og psykisk helbred Evner og karaktertræk Social kapital Forældrenes uddannelse C D FAMILIENS INDKOMST B 19 A Mentalt pres på forældrene Råd til investering i børnenes udd. Læringsgenstande i hjemmet Risiko for skilsmisse og flytning Forældres adfærd BARNETS UDVIKLING

20 20

21 økonomisk hjælp til familien ikke afhjælpe det egentlige problem, nemlig sygdommen og dens følger for barnet. Forskning i disse mekanismer er derfor afgørende. International forskning Der findes en del international forskning om børn og lavindkomst, men flere forskere peger på, at vi stadig ikke har sikker viden om årsagssammenhængene mellem familiens indkomst og børnenes voksenliv. Det skyldes, at det rent videnskabeligt er meget vanskeligt at afgøre, hvornår det er mekanismerne i pil A, og hvornår mekanismerne i pil B (se figur), der er på spil i et barns opvækst. At sammenhængen findes, bekræfter forskningen dog. Flere studier viser, at forældres ressourcer fx påvirker, hvordan børn klarer sig i prøver i skolen, sandsynligheden for at tage en videregående uddannelse, antal års gennemført uddannelse som voksen, sandsynligheden for at begå kriminalitet og indkomsten senere i livet. Forskningen tyder også på, at sammenhængen viser sig forskelligt i forskellige lande. Nogle studier peger på, at den er svagere i de nordiske lande end i lande som USA og Canada, da der er en stor forskel på, hvad det vil sige at være fattig her og der. Nordisk forskning viser dog, at der også her er en sammenhæng mellem forældrenes ressourcer og barnets udvikling. Et norsk studie fra 2011 viser fx, at børn klarer sig dårligere i skolen, når deres forældre mister arbejdet men at det formodentlig ikke er ændringerne i indkomsten, der direkte er skyld i den effekt. Et andet norsk studie fra 2012 viser, at når familiens indkomst stiger, har den en positiv virkning på børnenes skolegang men kun, hvis familien før havde en dårlig økonomi. Brug for mere dansk forskning Der er meget lidt dansk forskning i grundene til sammenhængen mellem forældrenes indkomst og fx barnets indkomst som 21

22 22 voksen. Den forskning, som er gennemført, viser at en sådan sammenhæng findes, men at de konkrete mekanismer bag den stadig er et åbent spørgsmål. En undersøgelse fra Økonomisk Råd pegede i 2011 på, at børn fra de laveste indkomstgrupper er 41 pct. overrepræsenterede i samme gruppe som voksne, mens børn fra højeste indkomstgruppe er 57 pct. overrepræsenterede i dén gruppe som voksne. I den internationale forskning peger flere teorier på, at tidspunktet for lavindkomsten lader til at spille en rolle. Nogle faser i barnets liv typisk i førskolealderen er afgørende for at udvikle bestemte evner, og meget tyder derfor på, at lavindkomst påvirker barnet forskelligt på forskellige tidspunkter i opvæksten. Det er derfor oplagt at forske mere i betydning af familiens ressourcer i en dansk sammenhæng og herunder særligt interessere sig for, hvornår i barnets liv, familiens økonomi har den største indflydelse.

23 KORT OM BØRN I LAVINDKOMSTFAMILIER Børn, der er opvokset i lavindkomstfamilier, har typisk en højere indkomst, end deres forældre havde, og har gennemført flere års uddannelse end de obligatoriske grundskoleår. Sammenlignet med børn, der ikke har oplevet lavindkomst som børn dvs. børn fra den mere velstillede del af befolkningen klarer de sig dog dårligere som voksne på en række områder: De tager sjældnere en ungdomsuddannelse, de uddanner sig generelt mindre, de får en lavere indkomst som voksne, og de har højere risiko for at blive arbejdsløse og for at komme på førtidspension. 23 Børn, der har oplevet lavindkomst i løbet af deres opvækst, får også lavere karakterer ved folkeskolens afslutning end dem, der kommer fra mere velstillede hjem. Forskellen bliver større, jo længere den dårlige økonomi i barndomshjemmet har stået på, og jo dårligere økonomien har været. Lavindkomst er et bredere begreb end fattigdom og omfatter flere familier. Lavindkomst betyder, at familiens indkomst ligger på under 60 pct. af medianindkomsten (se boks side 5). Mange af de familier, der omtales her, er altså ikke direkte fattige, men er det, man kunne kalde i risiko for fattigdom.

24 Pjecen er forfattet af: Hans Henrik Sievertsen, forsker, SFI Christopher J. de Montgomery, videnskabelig assistent, SFI Trine Jørgensen, kommunikationsmedarbejder, SFI Mere viden om emnet: Hans Henrik Sievertsen og Christopher J. de Montgomery Børn i lavindkomstfamilier (SFI-rapport 15:22) Udgiver: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2015 Foto: Ole Bo Jensen Design: heddabank.dk Tryk: Rosendahls a/s ISBN: e-isbn:

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier

Børn i lavindkomstfamilier Børn i lavindkomstfamilier 3. oktober - 2016 Ved Hans Henrik Sievertsen, SFI. E-mail: hhs@sfi.dk 2 I dag 1 Hvad vi gerne vil vide og hvorfor? 2 Rapportens resultater 3 Hvad betyder resultaterne? 4 Det

Læs mere

BØRN I LAVINDKOMSTFAMILIER

BØRN I LAVINDKOMSTFAMILIER BØRN I LAVINDKOMSTFAMILIER 15:22 HANS HENRIK SIEVERTSEN CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY 15:22 BØRN I LAVINDKOMSTFAMILIER HANS HENRIK SIEVERTSEN CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY KØBENHAVN 2015 SFI DET NATIONALE

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvorfor vælger henholdsvis højtuddannede og socialt udsatte

Læs mere

Danskernes udespisevaner i 2012

Danskernes udespisevaner i 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI

Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI Mette Lausten, Rikke Fuglsang Olsen & Signe Frederiksen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Kolding den 9. november 2015

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Notat 3. juli 2014 FORFATTER: METTE HJORT-MADSEN I dette notat gennemgås udmøntningen

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder

Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, 31. december 2011 03 03 02 Procent 02 01 01 00 0 1 2

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes 10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Programbaserede indsatser for par i krise

Programbaserede indsatser for par i krise Programbaserede indsatser for par i krise En forskningsoversigt KORT & KLART Om dette hæfte 2 Det har store personlige, sociale og økonomiske omkostninger, når et par afslutter deres forhold og flytter

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 Undervisningsministeriet 2004 1 Kolofon Titel: De studerendes indtjening Undertitel: En analyse af de studerendes indkomster

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere