Kompetence og rekruttering. Notat

Transkript

1 Kompetence og rekruttering Notat Temagruppen Kompetence Januar 2012

2 Forord Kompetence og rekruttering Dette notat er en beskrivelse af resultaterne af temagruppes arbejde. Det er materiale som er behandlet på møder og workshops, dels med gæster, dels på workshops med andre NVF grupper og dels fra vores almindelige møder. Det generelle indtryk i de fire deltagende nordiske lande er, at de forudser at der bliver ingeniørmangel inden for vej- og trafiksektoren. Det vil også gælde andre fagområder. Det skyldes dels en relativ stor andel af ældre medarbejdere, ikke mindste i den offentlige sektor og dels at der ikke er så mange unge, der inden for ingeniørområdet vælger at uddanne sig inden for vej- og/eller trafikområdet. Lige i øjeblikket ser det ud til, at der er tilstrækkeligt mange ansøgere til ledige jobs i sektoren. Det skyldes den økonomiske afmatning; men alle forventer, at når der kommer gang i økonomien igen, så vil der igen være mangel på kvalificerede ingeniører i sektoren. Fra Danmark ved vi, at der især kommer til at mangle anlægsingeniører, da der er besluttet en lang række større anlægsarbejder de næste 6-10 år, bl.a. broer, metro og motorveje. I notater er der forslag til, hvad der kan gøres for at få flere til at vælge ingeniøruddannelsen, hvilke muligheder er der for rekrutring og eksempler på samarbejde i sektoren. Notatet er udarbejdet af temagruppen. Jens E. Pedersen Formand Temagruppen Kompetence 2

3 Indholdsfortegnelse Forord side 2 Hvor stor er manglen på ingeniører i vejsektoren? side 3 Hvad kan der gøres side 6 Hvilke kvalifikationer mangler sektoren side 8 Efteruddannelse side 11 Rekruttering side 15 Rekruttering til ingeniøruddannelserne side 16 3

4 Hvor stor er manglen på ingeniører i vejsektoren? Danmark Ingeniørmangel diskuteres som et generelt problem i det danske samfund, da det udgør en trussel for at kunne fastholde Danmarks vidensudvikling og vækst. Det vurderes, at der kan komme til at mangle ingeniører totalt set i Danmark om 15 år, hvilket svarer til 10 pct. af behovet. En lignende vurdering er ikke specifikt gjort op for vejsektoren, men alt tyder på at sektoren er i samme situation og måske værre. Som et eksempel fra Danmark kan nævnes, at gennemsnitsalderen for menige ingeniører i Vejdirektoratet (VD) er omkring 50 år og at 70 % af cheferne er over 55 år. For andre akademiske faggrupper i VD er gennemsnitsalderen lavere. Det skyldes, at VD i mange år var en ingeniørarbejdsplads, men fra 80 erne er begyndt at tage flere og flere ikke ingeniører ind bl.a. cand. mag er. Der tegner sig et tilsvarende billede i de tekniske forvaltninger i kommunerne. Sverige I Sverige er der ansat ingeniører og arbejder i anlægsbranchen. Der vil fra 2006 til 2015 gå ca på pension. Disse forventes erstattet af nyuddannede medarbejdere, udenlandsk arbejdskraft og nye uddannelsesindsatser. Det giver alligevel et forventet underskud i arbejdskraft på ca medarbejdere. Se fig. 1. Derfor er Sverige interesseret i nye tiltag, der kan bringe flere til sektoren. Om vi bygger og anlægger på niveau med dagens indsats i Sverige, har vi en mangel på ca.400 civilingeniører/diplomingeniører (högskoleingenjörer) i 2012 som følger af medarbejdere, som går på pension. Entreprenørbranchen satser en hel del i dag på rekruttering af nye medarbejdere for at klare kommende behov. Fig. 1 4

5 Norge I Norge har man, som i Danmark, set på aldersfordelingen på de ansatte i Statens vegvesen. Blandt ca ingeniører er der ca. 850 i aldersgruppen år, mens der i aldersgruppen år kun er ansat ca. 350 ingeniører. Af fig. 2 kan man se, at tekniske sagsbehandlere - med anden med akademisk baggrund end ingeniør - i aldersgruppen år er større end antallet af ingeniører. Tallene er 350 mod 220. Gruppe år er næsten lige store, mens gruppe fra år er meget mindre, der er ansat ca. 350 mod de 850 ingeniører. Se fig. 2. Flere (og flere) ingeniøropgaver overtages af andre faggrupper. Det er vel ikke nødvendigvis dårligt, vel snarere nødvendigt, hvis vi skal have ingeniører nok til de rigtige ingeniøropgaver. Eksempelvis kan økonomiopgaver på et projekt, udføres af økonomer. Fig. 2 Finland I Finland ses samme tendens. Her bekræftet i et citat fra en finsk præsentation af problemstillingen: Behovet av ingenjörer inom väg- och trafiksektorn: Utexaminerade ingenjörer anställs främst av planeringskonsulter och byggnadsentreprenörer. En liten del får anställning vid kommuner och bara några få vid statliga verk och ministerier. Många experter med långvarig erfarenhet går i pension årligen. Dessa år svåra att ersätta. Särskilt den offentliga sektorn nyanställer bara en del av den mängd som slutar. Det börjar finnas kritiska brister inom alla kompetensområden. Det är svårt att peka på något särskilt område. Förvaltningarna har det redan i detta nu svårt att som upp- 5

6 handlare hänga med i utvecklingen, i och med att kompetensen har flyttat över till konsulter och entreprenörer. I Finland er alle civilingeniører i job. Det betyder at der er for få af dem. Kun to sektorer med tekniske universitetsbaggrund i Finland har ingen arbejdsløshed. Det er vej/trafik- og miljøingeniører. Et forsøg på at rekruttere bro- og jernbaneingeniører Finlands Transportministerium har vist sig at være svært bare at få en ansøger. Uddannelse inden for disse områder har været næsten ikke eksisterende i omkring 20 år på de tekniske universiteter og teknika. Destia (entreprenør) har fortalt at de har svært ved at få folk til formandsjob på byggepladserne. Hvad kan der gøres? Temagruppe har på en række møder og workshops diskuteret, hvad der kan gøres, dels for at få flere til at søge ind til sektoren, og dels hvad der kan gøres for at få flere til at søge ind til de relevante studier på de tekniske universiteter og højskoler. Vores fokus har meget været på medarbejdere med akademisk baggrund med en bachelor eller master. Vi har opstillet en række senarier for hvad der kan gøres og hvem der bør gør det. Men vi har også beskrevet, hvad der allerede gøres af gode initiativer i de enkelte lande. Dette kan bruges som inspiration af de andre lande. Det har ikke været muligt for temagruppen at kvantificere alle initiativer. Vi har delt temaet op i hovedområder Rekruttering til jobs i sektoren Rekruttering til universiteterne Efteruddannelse/omskoling Rekruttering til jobs i sektoren. Emnet kan deles i to områder. Hvem rekrutterer vi generelt og hvordan rekruttere vi til det enkelte job? En række af de opgaver, der i dag løses af ingeniører, kan også løses af andre faggrupper. Dels kan andre faggrupper omskoles til at løse ingeniøropgaver, (se afsnittet efteruddannelse) herunder også andre ingeniører. Det kunne f.eks. være bygningsingeniører med anden baggrund end veje og trafik, ingeniører med en udenlandsk uddannelse, som ikke helt matcher nordiske forhold. De faggrupper vi har nævnt er bl.a.: Jurister til lovgivning, udbud og kontrakter. Arkitekter og landskabsarkitekter til design og landskabspleje Kommunikation og markedsføring Geologer Landinspektører Dataloger Cand Sceint er 6

7 Rigtig mange har i dag job som ikke er i overensstemmelse med den uddannelse, som de en gang har gennemført. Det vigtigste er at man har en solid faglig platform, som man kan videreudvikle sig fra. Allerede i dag er der ansat en lang række akademikere i vejsektoren med en akademisk ikke ingeniørmæssig baggrund. Måske kunne endnu flere varetage opgaver i vejsektoren og dels kunne nogle af disse omskoles til at løse mere ingeniørmæssige opgaver. I Norge er der flere vellykkede eksempler på, at det er ansatt ledere på køretøjssektionen uden at vedkommende er køretøjspecialist/-ingeniør. Lederjobber blir mere og mere 100 % stillinger. Nogen faglig indsigt er nødvendig, men ikke afgørende hvis lederen har dygtige fagfolk ansat. Kompetenceudvikling Temagruppen har prøvet at undersøge, hvilke kompetencer der er brug for i sektoren og hvilke af dem, der kun er noget, man kan lære på de tekniske universiteter og højskoler. Ud over at tiltrække flere ny studerende til de tekniske universiteters fag inden for vejsektoren, så vil den forventede manglen på ingeniører kræve andre aktiviteter, for at få opfyldt behovet for ingeniører. Vi har delt mulighederne op i tre grupper: Andre faggrupper Andre ingeniører Udenlandske ingeniører Andre faggrupper Her skal man måske først se på, hvilke opgaver ingeniører løser, og som oplagt ikke er traditionelle ingeniøropgaver og kunne de opgaver overtages af andre faggrupper. Der er i dag i de offentlige forvaltninger ansat jurister til at arbejde med det lovteknisk i sagsbehandlingen. Der er ansat markedsføringsmedarbejdere med en baggrund som ikke er ingeniørmæssigt. De er med til at omsætte det tekniske sprog til et mere alment forståeligt sprog for bl.a. borgere og politikere. Dette er blot eksempler på ikke ingeniørmæssige ansættelser. Der vil være behov for en efteruddannelse af landinspektører, arkitekter, jurister, geologer og andre til at arbejde i vejsektoren. Andre ingeniører Hvis vi ser på den ingeniørbeskæftigelse i øjeblikket, så ser det ud til, at der er en kraftig nedgang i husbyggeriet og der med i bygningsingeniørernes beskæftigelse. I Danmark er anlægsarbejderne inden for broer, veje, metro og jernbane i kraftig vækst. Der er også andre ingeniøruddannelser, som med fordel kunne efteruddannes til f.eks. anlægsingeniører. 7

8 Som arbejdsmarked ud lige nu, skulle der derfor være en mulighed for at motivere husbygningsingeniører til at lade sig omskole til anlægsingeniører. Det vil sige, at der skal tilrettelægges en efteruddannelse, som kunne kvalificere disse ingeniører til at arbejde som anlægsingeniører. Udenlandske ingeniører Denne gruppe kan deles i 2, dels de udlændinge som allerede er bosiddende i vores lande og som har en ingeniørmæssig baggrund fra deres hjemland, men som aldrig har fået mulighed for at arbejde inden for deres fag, og dels hvervning af ingeniører fra udlandet med den rette ingeniørmæssige baggrund. Den første gruppe kender vi næppe omfanget af, men skal den gruppe nås, må der tilbydes en opkvalificering af deres viden, så den matcher et nordisk niveau. Sprogmæssigt er problemet måske ikke så stort, men der kan dog stadigvæk være et sprogproblem som skal løses. Den anden gruppe er direkte hvervning af udenlandske ingeniører, der stort set har de rette kvalifikationer. De skal blot introduceres til nordiske regler og normer. Der vil helt sikkert være en sprogmæssig barriere. Det betyder at de skal have en sprogmæssig uddannelse også. Erfaringer fra andre faggrupper (læger) viser at der er et stort behov for efteruddannelse i social adfærd. Eks. Nord Norge: aftale om russere som kan tage ingeniøruddannelse i Narvik. Generelt viser det sig, at indvandrer selvom de har gennemført deres uddannelse i et af de nordiske lande, også har svært ved at få arbejde. Mange virksomheder og ikke mindst offentlige institutioner skriver i deres stillingsannoncer, at etnisk mangfoldighed er en del af firmapolitikken, så kan det knibe med at det tages alvorligt. Det er vigtigt at indkalde indvandre til samtale også selvom de ikke vil få jobbet. Alene det signaler, at man er interesseret i indvandrer og at de ikke per automatik sorteres fra. Det kunne jo vise sig, at man bliver positivt overrasket, når de først er til samtale. Firmapolitikken kan også indgå, at indvandre, på linje med julehilsen fra direktøren, modtager en hilsen i forbindelse med deres religiøse fester. Det er gratis, men et vigtigt signal om, at alle respekteres. Hvilke kvalifikationer mangler sektoren Vi har hold 2 workshops med NVF udvalg, bl.a. drift og vedligehold fra Norge og hele det nordiske ITS-udvalg. Desuden har det danske Vejdirektorat lavet en undersøgelse af hvilke kompetencer de mangler i de enkelte fagområder. I 2006 gennemførte det tidligere kompetenceudvalg en undersøgelse af emnet. Resultatet herfra bringes her i en svensk version. Drift- og vedligehold, det norske udvalg 8

9 Resultatet af workshoppen i 2010 med drift og vedligeholdsudvalget viser, at en række efterspurgte kompetencer ikke kan erhverves på de tekniske uddannelser. Økonomi Juridisk Kundehåndtering Information HMS Miljøviden Lokalkendskab Trafiksikkerhed Teknisk faglig kompetence; Metoder, udstyr, effekter, lokal kundskab, kende vejnettet, naboer, metrologi. Bred og varieret kompetence, meget baseret på erfaring. Men det er kortsigtet og basere sig på erfaring, må have et system som varetager kompetensen. Drift vs. Vedligehold; indenfor vedligehold kræves mere spidskompetence, - brug, vejafmærkning, asfalt, bæreevne, projektering etc. Fagoplæring indenfor drift; der er en opgave at udføre indenfor fagoplæring for en vejarbejder. SVV kan lave et oplæg for fagoplæring i samarbejd med branchen. Arbejdstid; udfordring at man skal være tilgængelig nat og dag. Synliggørelse af drift og vedligehold, krævende opgaver og store forventninger fra publikum. Etatsprojektet ; - bedre fag kompetence og status Etablere fremtidige rutiner og systemer for kompetenceudvikling. Satse mere på FoU indenfor drift og vedligehold. Certificering højner statussen. Skal de have lov til at jobbe på væg, må de have certificering Uddannede instruktører som skal holde kurser. Mange som skal have oplæring og som skal certificeres. I Finland er det krav i kontrakten om at rekruttere en ung ingeniør ind på funktionskontrakten. Vejvæsenet betaler for den ekstra person. Dette er en god måde at rekruttere fremtidige kandidater indenfor drift og vedligehold. ITS- området Udvalget gav først og fremmeste udtryk for, at fagområdet stort set ikke indgik i ingeniøruddannelserne. Der var lidt tvivl om, der i Sverige var enkelte steder, hvor der var nogen uddannelse. Så meget af uddannelsen er sidemandsoplæring. En række fagdiscipliner kan dog være baggrund for ITS ansatte. Der blev nævnt trafiksikker, fremkommelighed, trafikafvikling. En nyttig viden er noget om trafikanternes muligheder for at opfange og forstå informationer. Andre nyttige kompetencer omfatter drift og vedligehold af udstyr. Kompetensen skal formaliseres i metodedokument og håndbøger, således som det forekommer i praksis. 9

10 Der er stort set ingen ansøger med relevante kvalifikationer til ledige jobs inden for fagområdet. Der blev efterlyst muligheden for en form for uddannelse. Det danske Vejdirektorat Forventer mangel i fremtiden i de klassiske vejbygningsdiscipliner, vejmaterialer, Trafiksikkerhed, trafikteknik og ITS. Ønsker til øvrige kompetencer hos ingeniører: Beslutningsevne Gennemslagskraft Ansvarlighed Projektledelse Viden om økonomi og tidsstyring Forhandlingsevne Formidlingsevne Samarbejdsevner Sprog Jura Der mangler medarbejdere og kompetence både internt og hos rådgivere især til de klassiske vejbygningsdiscipliner. Sammanfattning av resultat av enkät till NVF utskott om utmaningar i framtiden Inledning NVF 12 har under 2006 genomfört en enkätundersökning bland övriga utskott och temagrupper inom NVF i syfte att identifiera utmaningar/förändringar som branschen står inför och som ställer ändrade krav på kompetens. Nedan redovisas en sammanställning över respektive utskotts svar samt NVF12 slutsatser utifrån undersökningens resultat. Temagrupp A, Information och kommunikation Hur megatrenderna globalt kommer att påverka väghållningen i framtiden. Väbyggarna skulle behöva identifiera sig som kyrkobyggare istället för stenhuggare Förmåga att leda organisationer Sociala kunskaper och språk Sammanfattningsvis efterfrågas civiliserade vägingenjörer ej fackidioter. Temagrupp B, Handikappfrågor De nämner sitt eget område och speciellt tillgänglig kollektivtrafik Utskott 21, Transport och planläggning Man nämner informationsteknik, miljöfrågor och logistik Utskott 23, Trafik i städer Designutbildade planeringsmetoder Bred planerarutbildning 10

11 Projektledare för stora komplexa projekt Utskott 32, Broar och tunnlar Saknar uppgifter. Utskott 33, Beläggning Inköpskompetens (beställarkompetens och kontrakt) Teknisk kompetens- driftledning, produktionsteknik och logistik Kompetens behövs både på hantverksmässig nivå som på civ. ing. nivå Beställarna måste bedriva FoU för att utveckla branschen, gärna på nordisk/eu-nivå. Utskott 34, Vägens konstruktion Hur man formulerar funktionskrav. I övrigt väldigt specifika, kortsiktiga synpunkter. Utskott 41, Drift och underhåll Utföraren: Krav på egen FoU och kompetensutveckling och upprättande av egna databaser. Bort från regelverk och långsiktiga planer. Kunskap om material, utförandemetoder och kostnadsnivåer som ger bäst resultat. Beställare: Fokus på funktion och livstidskostnader. Mer fokus på uppföljning. Utskott 53, Transportinformatik Utskottet framhåller behovet av ITS kompetens både regionalt och centralt i Vägverken. Kompetensen bör omfatta både anskaffning och drift och underhåll. Kompetensen skall formaliseras i metoddokument och handböcker så att den kommer till uttryck i arbetspraxis, val av lösningar och i utvärderingar. ITS måste in i grundutbildningen och myndigheterna måste få in det i vidareutbildningen. Slutsatser Följande lite mer generella områden har tagits upp av de olika utskotten: Miljö Den civiliserade ingenjören (språk, etik, social kompetens) Projektledare Logistik Inköpskompetens, juridik, funktionskrav Teknisk kompetens bl.a. ITS Efteruddannelse De fleste af de ovennævnte faggrupper inklusive ingeniørerne har behov for en efteruddannelse for at få den nødvendige omskoling til vej- og trafikingeniører. Der er flere muligheder for efteruddannelse og behovet kan være forskelligt. 11

12 Udgangspunktet er, at de pågældende personer har en akademisk baggrund som bachelor eller master fra et universitet eller højskole. Dog kan der være tekniske designer som kan opgraderes til en bestem disciplin ved at deltage i decideret disciplinkursus. Efteruddannelse er tilrettelagt forskelligt i de enkelte nordiske lande. I Danmark er overvejende en udbyder af efteruddannelse inden for sektoren, nemlig Vejsektorens Efteruddannelse, som er en uddannelsesforening etableret for 30 år siden af sektoren selv. Det er en selvstændig enhed, som alene lever af indtægter ved salg af kurser og konferencer. Der er ingen tilskud fra sektoren eller staten. Det er også muligt for at følge enkeltkurser på universiteterne og højskoler. I de andre lande står dels Vejdirektoraterne for en del af efteruddannelsen og dels private firmaer og universiteterne for efteruddannelse. I Norge sættes der nu i gang efter- og videreuddannelse, hvor Statens vejvæsen samarbejder med andre statlige etater (Jernbaneverket) og entreprenør- og konsulentbranchen om fælles uddannelser for eksempel Samfærdselsskolen, Tunnelskolen. Der er etableret en efteruddannelsesorganisation per 1. maj 2011 efter inspiration fra den danske måde at organisere efteruddannelsen på. Den enkeltes behov må vurderes. Det vil være muligt at sammensætte et efteruddannelsesforløb ud fra de efteruddannelseskurser der udbydes i sektoren. Men der kunne være behov for en mere dybdegående efteruddannelse, som samtidigt kunne være meriterende. Da dette, at få nok kvalificerede deltagere til sektoren er et fælles sektoransvar, kan der tilrettelægges en efteruddannelse, som sikre deltagerne et grundigt fundament for at arbejde i sektoren. Traineeuddannelse Der kan etableres en traineeuddannelse for sektoren. Et eksempel kunne være: Uddannelse er toårig. Den består af 3 virksomhedsophold og nogle moduler på universitet eller højskole. Deltagerne skal knyttes til tre private eller offentlige virksomheder, mindst en af hver. Desuden skal der tilrettelægges, at deltagerne deltager i 4-6 kurser på enten et universitet eller en højskole. Det skal være overvejende grundfag inden for vej- og trafikområdet. Det kan være forskelligt inden for de enkelte hold. Det vil sige hold, hvor der er lagt vægt på vejbygning og projektering, hold hvor der er lagt vægt på trafikale forhold og hold, hvor det er mere blandet. Der bør indgå kursus i projektledelse i uddannelsen. Uddannelsen kunne evt. afsluttes med et projekt. Forløbet skulle give 30 point. Deltagerne som har anden akademisk baggrund kun få titel af vej- eller trafikingeniør. De virksomheder som arbejder inden for vejsektoren med bl.a. anlæg og drift af veje kunne indgå. Det er f.eks. entreprenører, rådgivere, vejdirektorater, regioner (fylker, len) og kommuner. 12

13 Uddannelsen kunne tilrettelægges som et samarbejde mellem de forskellige organisationer, vejdirektoratet og evt. ingeniørforeningerne. Uddannelsen kunne måske ske på tværs af landene. En traineeuddannelse har ofte et ledelsesmæssigt perspektiv, men det er også relevant at etablere traineeuddannelser med et mere fagligt perspektiv. I Norge er der via. Næringslivsringen organiseret en række trainee ansættelser. Det danske Vejdirektorat har i samarbejde med Grontmij og NCC etableret 2 trainees stillinger, men det er tanke, at det skal udvides. I Hamar i Norge er der etableret en trainee-ordning mellem firmaer (ikke vejsektoren), hvor der hvert år ansættes 10 nye trainees. Formålet er bl.a. at tiltrække unge akademikere til området, hvor der ikke er nogen universiteter. Det lykkes at fast holde en stor del af trainees efter det 2-årige forløb. Det har kørt i 10 år. 13

14 Rekruttering Rekruttering til det enkelte job Det er jo ikke nok, at vi har jobs. Det er vigtigt at arbejde med, hvordan man få besat de enkelte job. Hvad er det, der er attraktiv ved at arbejde i vej- og trafiksektoren? Vi hører ofte sektoren virker så kedeligt, men når folk så har arbejdet der, bliver de positivt overrasket. Sektoren er sikkert været for dårligt til at sælge sig selv. Der bør gøres en mere samlet indsat for at markedsføre sektoren over for de studerende. Det kunne gøres i et samarbejde a la den norske Næringslivsring.. Med unge er det lettest at rekruttere, hvis de har haft et studenterjob i virksomheden. Vil man have et godt rygte, så ansæt nogle unge, det vil hurtigt rygtes, at her tager man unge ind uden erfaring. Ofte skrives der i annoncerne, at man ønsker et bredt spekter af ansøgerne og der nævne kulturelle baggrund, alder og køn m.m. Som virksomhed er man nød til at bevise, at man mener noget med det. Kald også indvandrerne til samtale, ansæt dem. Der findes i nogle virksomheder i vist usikkerhed omkring indvandre. Vi må give dem en chance. Det er muligt, at man internt i virksomhederne har et behov for at få bearbejde medarbejderne usikkerhed over for de fremmede. Usikkerheden skyldes ukendskab. Som virksomhed er man nød til at behandle alle ens. Hvad vil det sige? Ja, måske at behandle dem forskelligt. I mange virksomheder sender chefen en jule- og nytårshilsen, men bliver det sendt en hilsen i forbindelse med muslimernes store helligdag? Sørg for at indvandrere også får praktikpladser og studenterjobs. Det er vigtig at udnytte hele befolkningen. Vi bør vise, at vi sætter pris på mangfoldighed og med det mener vi ikke bare indvandrere, men også udnytte den resurser personer med nedsat funktionsevne repræsenterer. Langsigtet rekruttering Det er målet at få flere til at vælge ingeniøruddannelserne, så skal der arbejdes på flere niveauer. Rekruttering til ingeniøruddannelserne Rekruttering til vej- og trafiksektoren Hvordan tiltrækker vi flere studerende til ingeniøruddannelser inden for vejsektoren? 14

15 Rekruttering til ingeniøruddannelserne Vi ved at valget af uddannelse er meget forældre og familie relateret. Men der er dog mange mønsterbryder, så børn og unge kan påvirkes til at vælge uddannelse ud fra andre erfaringer end familiens. Vi tror, at det er vigtigt at påvirke børn og unge i hele deres skole- og uddannelsesforløb. Jo mere og bedre et fag er omtalt, desto flere vælger det. Der kan drages en parallel til sportens verden, når en idrætsgren har fremgang vinder OL eller VM guld, så er der straks flere der melder sig til den pågældende sportsgren i sportsklubberne. NVF temagruppen kan ikke gå direkte ud og påvirke de unge, men vores formål er at give ideer til andre om, hvad de kan gøre. Vi har delt børn og unge før universitet op i tre grupper (aldersgrupper) De yngste (0.-6. klasse) De mellemste klasser (7.-9. klasser) Gymnasiet ( klasser) adgangsgivende til universitetet Især Norge har og fokus på de aller yngste børn. De øvrige lande har ikke arbejdet så meget med de yngste klasser i skolen. Mulighederne for at påvirke de 3 grupper er forskellige. Det er vigtigt først og fremmeste at påvirke dem, som underviser på de forskellige klassetrin, med ideer til aktiviteter, og desuden påvirke firmaer, kommuner og vejdirektorater til at igangsætte aktiviteter, som gør opmærksom på ingeniørarbejde og de opgaver som vej- og trafikområdet dækker, samt pege på hvilke uddannelserne der er. Det er gruppens opfattelse, at det er vigtigt at nå børn og unge direkte og med medier, som de er vant til at bruge. Det vil sige direkte kontakt mellem skoler og virksomheder og anvendelse af de elektroniske medier. Pjecer, artikler og lignende gør det ikke. De yngste klasser For de yngste klassetrin, tror vi, at TV er et stærkt medie. Hvad med en vejnørd? Der kunne laves udsendelser, som viser ingeniøren arbejde. Det kunne være store projekter brobygning, tunneler m.m. Vi kan selvfølge drømme om, at der var mere undervisning i matematik, fysik og kemi og så er det måske undervisningsministeriet, der skal påvirke. Men alle grupper peger på behovet for mere undervisning lige netop i deres fag. Så det er næppe en farbar vej. Hvordan øges børnenes interesse for det tekniske på disse klassetrin? Det kunne være besøg på udstillinger med tekniske aktiviteter, som børnene selv kan afprøve f.eks. Eksperimentariet (i København), og virksomhedsbesøg f.eks. en stor anlægsbyggeplads, en trafikcentral m.m. 15

16 De mellemste klasser (7.-9. skoleår) Her står vi over for den gruppe elever, som skal vælge gymnasieretning (i Danmark er gymnasiet skoleår). Gymnasiet giver adgang til universiteterne. Det er oplagt, at her skal undervisningen også styrkes på matematisk/fysiske fag. Men igen, det er svært at komme igennem med det. I denne aldersgruppe er der ofte en eller anden form for erhvervspraktik, normalt en uges varighed. Det vil være vigtigt at relevante firmaer og myndigheder inden for sektoren tilbyder attraktive erhvervspraktikpladser. Skoler og virksomheder kan her med fordel samarbejde. Der er eksempler fra bl.a. Danmark på, at virksomheder ligefrem adopterer en klasse, således at klassen og virksomheden følges ad i nogle år. Det kan de gøre på mange måder, men det kan typisk ske ved erhvervspraktik eller virksomhedsbesøg. Der er også gæsteundervisere fra virksomhederne. Det kan for eksempel være en ung ingeniør, som fortæller opgaver i virksomheden og/eller om sit eget uddannelsesforløb. Derved får eleverne et indblik i, hvad der foregår i en virksomhed og hvilke uddannelser, der giver adgang til de spændende job. Vores muligheder for at fremme dette, er at påvirke erhvervsorganisationerne som f.eks. Entreprenørforeningen og Rådgivende ingeniører samt Vejmyndighederne til at tage initiativ til et sådant samarbejde. De tekniske universiteter og højskoler kunne tilbyde et samarbejde med folkeskolerne. Det kunne være efteruddannelse af lærerne, timer med eleverne, hvor de får set noget af den verden, som åbner sig, hvis man arbejder med matematik og fysik, Dette skulle være for, at de unge kunne se en fremtid i at vælge matematisk/fysiske retninger i gymnasiet. NB! Vigtig at aktørerne i branchen samarbejder og profilerer os, offentlig entreprenører rådgivende ingeniører konsulenter. Da viser vi bredden i vores store virksomhed. Det gir ikke mening for en åring, om vi siger, at de bør tage uddannelse for at begynde i vejvæsenet eller hos en bestemt privat entreprenør. Gymnasieklasserne ( skoleår) Når eleverne først har valgt gymnasieretning, så er slaget næsten tabt over for dem, som har valgt den sproglige retning. Med for de andre er det vigtigt at få fortalt, at der er noget som hedder ingeniøruddannelser. Et stærkt kort ville være, at få de tekniske universiteter til at samarbejde med gymnasierne. Det kunne være udveksling af undervisere, undervisning på universitetet i praktiske ingeniøropgaver. De kan også lave eksperimenter i laboratorierne. Efteruddannelse af gymnasielærerne. Deltage i forskningsprojekter m.m. 16

17 Jo større viden gymnasielærerne har om ingeniøruddannelserne, jo mere vil de fortælle om dem til de studerende. Lærerne vil kunne nyder godt af efteruddannelse og faglige dage på universiteterne. Det er vigtigt at få formidlet at begge parter kan have glæde af det. Universiteterne ville kunne få flere studerende og gymnasierne nogle bedre lærere og mere motiveret elever. En anden mulighed for at påvirke gymnasieeleverne, er at de kommer ud på nogle store byggepladser og ser hvad det er for opgaver en ingeniør beskæftiger sig med. Eleverne skal have mere hands on på ingeniørarbejde, så de får en fornemmelse af, hvad de en ingeniør beskæftiger sig med. Erfaringen siger, at man ofte vælger uddannelse ud fra forældrene eller andre familien medlemmers erhverv. Det er det de kender bedst. Det er den cirkel, der kan brydes. De tekniske universiteter og højskoler Når de studerende først har valgt retning på de tekniske universitetet, så er det mest dem, der har valgt bygningsretningen, der kan påvirkes til at vælge fag inden for vejog trafiksektoren. Her kunne strategien være at få sektorens virksomheder og vejmyndigheder til at samarbejde tæt med de tekniske universiteter og højskoler. Det kunne være i form af gæsteundervisere, erhvervspraktik, forskning og udviklingsprojekter inden for fagområderne samt relevante studenterjob i virksomhederne og hos vejmyndighederne. Fra Trondheim, Norge er der gode erfaringer med det de kalder Næringslivsringen. Her går en række virksomheder ind og garanterer, at deres er relevante praktikpladser og studenter jobs til alle der vælger vej- og trafiksektoren. Der betales også for forskere og undervisere på NTTU. I Sverige og Finland arbejder man i øjeblikket på noget af det samme. Bl.a. omkring universitetet i Luleå. Erfaringerne fra Danmark viser, at muligheder for at få job når uddannelses er slut hænger meget sammen med, at de studerende har haft relevant studenter job, praktikplads, måske endda mere end selve eksamensresultatet. En kort beskrivelse af Næringslivsringen i Norge I Norge er der 50 medlemmer i Næringslivsringen, som hver betaler et kontingent mellem og kr. årligt afhængigt af virksomhedernes størrelse. Det samlede budget er i størrelsesordenen 2.0 mio. Nkr. Næringslivsringen ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Der er etableret et sekretariat med en ansat sekretariatsleder (den eneste lønnede). Højeste besluttende organ er en årlig samling. 17

18 Meget af arbejdet foregår i projektgrupper, hvor deltagerne er ulønnede. Projekteksempler: Rekruttering til studiet Støtte til sommerjob Billige bærbare PC ere til alle studerende Næringslivsringen har også arbejdet med en beskrivelse af fremtidens studium, studiebesøg, eksamensprojekter, ph.d. studier m.m. Med udgangspunkt i de norske erfaringer, er det ikke nogen stor organisation der skal opbygges. Kontingentpengene bruges mest til udadvendte aktiviteter bl.a. en faglig dag, hvor over 300 studerende deltager gratis, kampagner, brochurer, hjemmesider m.m. Der er stor tilfredshed med dette samarbejde i Norge. Noget tilsvarende er under etablering i Sverige kaldet KIA. En kort beskrivelse af KIA i Sverige I Sverige bedrivs ett samarbete mellan Svenska Teknik och Designföretagen, Sveriges Byggindustrier och Trafikverket inom ramen för KIA, kompetensförsörjning i anläggningsbranschen. Syftet KIA är att Attrahera fler duktiga ungdomar att utbilda sig inom branschens arbetsfält Attrahera fler av dem som sökt till samhällsbyggnad/väg- och vatten att välja anläggningsinriktning Bättre stödja undervisning och studenter Arbetet i KIA är organiserat i en nationell grupp och fem regionala grupper. De företagen i KIA-grupperna arbetar exempelvis med skolor genom att delta i programråd, erbjuda studiebesök, praktikplatser, examensarbeten, ställa upp som gästföreläsarem m.m. KIA har utvecklats efter den norska modellen med den s.k. Näringslivsringen. Rekruteringsarbejdet ved Luleås Universitet Luleå Tekniska Universitet (LTU) har tre heltidstjänster inom rekrytering centralt som ska locka studenter att börja vid LTU:s utbildningar. Institutionen för Samhällsbyggnad (SHB) har en person anställd till 50 % för att sköta rekryteringen av presumtiva studenter till de utbildningar som SHB ger. SHB är idag ansvarig för två civilingenjörsprogram (väg och vatten och arkitektur), brandingenjör (3 år)högskoleexamen Samhällsbyggnad (2 år) och Bygg & Anläggning (2 år) samt påbyggnadsutbildningen Master och Science inom jord och bergbyggnad (2 år). LTU arbetar dels med att vara ute och möta potentiella studenter och informera om utbildningar vid mässor, genom besök vid gymnasieskolor, handledning av projektarbeten m.m. LTU bjuder också in potentiella studenter till LTU och genomför aktiviteter i form av Öppet hus, sök-besök, Skugga en student m.m. En särskild aktivitet genomförs för högstadieelever, LTU-jakten, vid vilken eleverna löser olika uppgifter enligt fångarna på fortet koncept. 18

19 En av de aktiviteter som SHB institutionen ger bäst utdelning är att besöka gymnasieskolor och ge dem en gästföreläsning, alternativt att studenter besöker skolorna och berättar om hur det är att vara student vid LTU. Institutionen tar helt enkelt hjälp av SHB-studenter som fungerar som ambassadörer för utbildningarna. Därutöver genomförs särskilda åtgärder, ex välkomstmiddag, företagskväller, branschkvällar, valfrihet i studier, gästföreläsare, för att försöka behålla studenter som finns inne i systemet och få dem att må bra och ha en bra studieperiod. Flertalet studenter säger att de har blivit påverkade av kamrat eller släkting som berättat om hur bra de trivs på LTU. Danmark På baggrund af erfaringerne i kompetencegruppen er der nu i Danmark ved at blive et tilsvarende samarbejde i vejsektoren. VEJ-EU bliver sekretariat for projektet. Der vil blive tale om opgaver som praktikpladser, eksamensprojekter, gæsteforelæsninger, trainee-ordninger m.m. Udenlandsk studerende Vi har berørt emnet, men ikke indtil nu nogen forslag til om det er et område, som vi skal gøre mere ved. Det er klart en mulighed, at få udenlandske studerende til de nordiske universiteter. Men hvad med betaling. Hvilken moral er der i at få dem til at blive? Er det ikke tanke, at de skal tilbage til deres hjemland og bruge den viden, som de har fået her. 19