Bryd Barriererne. En repræsentativ undersøgelse af barrierer og muligheder for elevog lærlingepladser i Århus Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bryd Barriererne. En repræsentativ undersøgelse af barrierer og muligheder for elevog lærlingepladser i Århus Amt"

Transkript

1 Bryd Barriererne En repræsentativ undersøgelse af barrierer og muligheder for elevog lærlingepladser i Århus Amt Rapport - Epinion A/S 2. november 2006

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Kampagne for at skaffe flere praktikpladser Resume Holdninger blandt virksomheder og elever Handlingsanvisninger Myter og faktiske barrierer for praktikpladser Virksomhedernes opfattelser af barrierer Jo mindre virksomhed, jo mere opleves forholdene som barrierer Virksomheder med lærlinge oplever i mindre forholdene som barrierer end virksomheder uden lærlinge Virksomheder uden elever/lærlinge: Mange barrierer opleves især blandt virksomheder med tidligere erfaring med elever/lærlinge Analyse af de enkelte barrierer Administration er en ubetydelig barriere Omfanget af det administrative arbejde overvurderes af virksomheder uden elever/lærlinge Eksempel på omfanget af administrative opgaver Økonomiske forklaringer: Tilskudsmuligheder og elev/lærlingelønninger Hver fjerde virksomhed: Det giver underskud at have en elev/lærling ansat Virksomheder, der vurderer, at det giver underskud, tillægger ikke økonomien betydning Den økonomiske vurdering er vigtigst for virksomheder, som har erfaringer med elever/lærlinge men ikke har ansat nogen på nuværende tidspunkt Flertallet af virksomheder kender ikke tilskudsmuligheder Tre fjerdedele af virksomhederne synes ikke, at elev/lærlingelønningerne er for høje Travlhed i virksomheden: Positiv eller negativ betydning for incitament til at ansætte elever/lærlinge? Generelt oplever virksomhederne ikke pres fra medarbejdere om ikke at ansætte elever/lærlinge Er virksomhederne fagligt rustet til at tage elever/lærlinge? Hver fjerde virksomhed: Oplærings- og instruktionsopgaver er en barriere Side 2

3 4.5 Skoleperiodens længde og placering opleves som barriere uanset faktisk varighed og fleksibilitet Mangler eleverne faglige kvalifikationer og personlige egenskaber? Jord til bord oplever størst problemer med elevernes kvalifikationer kontoruddannelse oplever mindst problemer Immobile elever? Dansk eller ikke-dansk? Opsamling: Hvad er myter, og hvad er faktiske barrierer? Virksomhedernes selvkritik Elevernes ønsker og overvejelser om uddannelse, praktik og job Har elever uden praktikplads gjort nok at for at finde en praktikplads? Ufleksible elever? Fire ud af fem søger kun indenfor favoritområdet Elever uden praktikplads har søgt flere steder end elever med praktikplads Baggrund af elevernes valg af uddannelse: Faglig interesse eller middel til at få job? Vilkår i uddannelsen og på arbejdsmarkedet ikke afgørende for uddannelsesvalg Elever, der har været i praktik, er generelt tilfredse med praktikforløbet Størst tilfredshed blandt elever, som har arbejdet på stedet forud for praktikaftalen Eleverne ønsker i høj ansættelse i samme virksomhed eller samme branche, som de har været i praktik Handlingsanvisninger til at bryde barriererne Hvad kan erhvervsskolerne gøre? Information, synlighed og opsøgende arbejde Stort behov for information til virksomhederne Behov for opsøgende arbejde En fjerdel af virksomhederne ønsker fast kontaktperson fra uddannelsesstederne Eleverne: Erhvervsskolerne har gjort nok for at klæde dem på til at søge en praktikplads Hvad kan det offentlige gøre? Lettelse af administrative byrder ikke afgørende løsningsforslag til at bryde barriererne Økonomiske forhold: Tilskud og lønninger Hvad kan eleverne gøre? Side 3

4 7.3.1 Nogle virksomheder vil gerne ansætte elever/lærlinge men har ingen ansøgninger modtaget Råd til elever, som mangler praktikplads Hvad kan virksomhederne gøre? Virksomheder til andre virksomheder: Det bedste match sikres ved prøveperiode eller forpraktik Mismatch mellem de steder, hvor elever og virksomheder søger efter hinanden Andre handlingsanvisninger Metode Kvalitative interview/fokusgruppeinterview Telefoninterview blandt virksomheder og elever Behandling af data i rapporten Side 4

5 1 Indledning Denne rapport undersøger forskellige forklaringsmuligheder og barrierer for elev- og lærlingeforløb. Rapporten bygger på telefoninterview med virksomheder og telefoninterview med elever på erhvervsuddannelser. I forbindelse med telefoninterviewene med virksomhederne har der ligeledes været igangsat en kampagne for at skaffe flere praktikpladser. Virksomhederne og eleverne i undersøgelsen er stillet spørgsmål, hvorfor der foreligger et meget omfattende datamateriale. I denne afrapportering er vist de frekvens- og krydstabeller, som vurderes at være de vigtigste for rapportens problemstilling. Andre tabeller er vedlagt som bilag. Praktikpladssituationen for unge på erhvervsuddannelser er for øjeblikket ikke så kritisk, som det var tilfældet, da projektet blev igangsat. Praktikpladssituationen ændrer sig således løbende, og et mere varieret og bredt udvalg af praktikmuligheder er ønskeligt for alle parter. Ud over at indeholde en analyse af mulige barrierer og handlingsanvisninger til at bryde disse barrierer afdækker rapporten ligeledes retningslinier for et bedre match mellem virksomhed og elev, og der peges på områder, hvor der kan sættes ind for at gøre elev- og lærlingeforløbene mere fleksible. Fokus for rapporten er således ikke blot, hvorledes der kan skabes flere praktikpladser, men også hvordan det mest optimale praktikforløb for virksomheder og elev kan sikres. Det er i rapporten undersøgt, hvorvidt der er forskel på de syv indgange i deres opfattelse af barrierer. Hovedreglen er, at alle hovedforløb under hver indgang analyseres under ét. Der er dog enkelte hovedforløb, som af forskellige årsager 1 er vurderet at være særligt interessante. Disse hovedforløb er analyseret for sig. Således undersøges følgende 14 brancher 2 i rapporten: 1. Teknologi og kommunikation 2. herunder analyseres data og kommunikation særskilt 3. Bygge og anlæg 4. herunder analyseres træfagene særskilt 5. og herunder analyseres struktører særskilt 6. Håndværk og teknik 7. herunder analyseres smedeuddannelsen særskilt 8. Jord til bord 9. herunder analyseres detailslagterne særskilt 1 Til kampagneudvalget: Begrundelse for valg af enkelte hovedforløb 2 I bilag 2 gives en oversigt over indgange og hovedforløb Side 5

6 10. Mekanik 11. Service 12. herunder analyseres frisør særskilt 13. Merkantil, herunder undersøges kun henholdsvis detailhandel med specialer 14. og kontoruddannelse med specialer Rapporten er opbygget således, at der i afsnit 3 og 4 vil blive diskuteret vigtigheden af forskellige barrierer hvilke barrierer for elev- og lærlingeforløb er blot myter, og hvilke barrierer oplever virksomhederne og eleverne rent faktisk. I afsnit 3 bliver betydningen af de forskellige barrierer sammenlignet med hinanden, og i afsnit 4 bliver hver mulig barriere nærmere analyseret. I afsnit 5 præsenteres virksomhedernes holdning til henholdsvis deres eget og det offentliges ansvar for uddannelse af faglært arbejdskraft. Elevernes ønsker og overvejelser belyses i afsnit 6. Endelig foreslås der i afsnit 7 mulige handlinger og tiltag til at bryde barriererne. 1.1 Kampagne for at skaffe flere praktikpladser Den repræsentative undersøgelse indikerer et stort potentiale for et mere varieret udbud af praktikpladser, idet 84 % af virksomhederne i amtet angav, at de ikke havde haft besøg af en repræsentant fra erhvervsskolerne i løbet af det sidste halve år. Ligeledes angav 7 % (svarende til ca virksomheder i alt i amtet) af virksomhederne, at de er interesseret i at ansætte en elev/lærling, men at de hverken mundtligt, skriftligt eller personligt er blevet kontaktet unge, der ønsker en praktikplads. I forbindelse med telefonundersøgelsen blandt amtets virksomheder blev der gennemført en kampagne for at få flere virksomheder til at ansætte elever/lærlinge. Kampagnen bestod i, at alle interviewede virksomheder blev spurgt, om de kunne forestille sig at ansætte en lærling/elev, og om de ville være interesseret i at blive kontaktet af en repræsentant fra erhvervsskolerne. De blev ligeledes spurgt, om de ville kontaktes til en uformel samtale om muligheden for at ansætte en elev/lærling, og man fik navn, telefonnummer og mailadresse på en kontaktperson i virksomheden. Derefter blev virksomheder med positiv respons samlet på en liste, og listen over potentielle læresteder blev udleveret til erhvervsskolerne til videre kontakt. Procentfordelingen over resultatet af kampagnen ses af nedenstående tabel. Det fremgår af tabellen, at ud af de virksomheder, der ikke er registreret i easy, er der 9 pct., der har overvejet at ansætte en eller flere elever/lærlinge, mens tallene er 16 pct. for virksomheder med lærlinge/elever og 11 pct. for virksomheder registreret i Easy uden lærlinge/elever. At være registreret i Easy vil sige, at en repræsentant fra en erhvervsskole har godkendt virksomheden som praktiksted. Side 6

7 Virksomheder uden erfaringer med elever/lærlinge er altså mere tilbageholdende, men stadig er der 1 virksomhed ud af 10, der viser positiv interesse for at blive praktikvirksomhed. Der er således ret stort uopdyrket potentiale her. Tabel 1: Resultater fra kampagnen Pct. der gerne vil ansætte elver/lærlinge Virksomheder ikke registreret i easy Registrerede virksomheder m. elever/lærlinge Registrerede virksomheder u. elever/lærlinge Total Antal virksomheder % (45) % (79) (58) (182) Pct. der gerne vil kontaktes til uformel samtale (74) 23 % (111) 18 % (96) 18 % (281) Side 7

8 2 Resume Første del af rapporten beskæftiger sig med, hvilke forhold virksomhederne især oplever som barrierer for elev/lærlingeforløb. Virksomhederne i undersøgelsen er således spurgt om, i hvilket omfang de oplever forskellige forhold som betydningsfulde for deres incitament til at ansætte elever/lærlinge. Mellem 5 pct. og 27 pct. af virksomhederne vurderer, at nedenstående forhold er betydningsfulde barrierer. Det overordnede billede er således, at over halvdelen af virksomhederne enten er neutrale eller ikke oplever de pågældende forhold som barrierer. Nedenfor følger en oversigt over de barrierer, der er spurgt til, samt hvor udbredte de er. Det forhold, som flest virksomheder vurderer, har betydning for deres incitament til at ansætte elever/lærlinge, er skoleperiodernes længde. Tredjeflest virksomheder oplever, at skoleperiodernes placering er et væsentligt problem. Det viser sig dog, at der ingen sammenhæng er mellem, hvilke brancher som har de længste og mest ufleksible skoleperioder, og hvilke brancher der især vurderer, at disse forhold udgør barrierer. Den forklaring, som næst flest virksomheder er enige i, er, at virksomhedens oplærings- og instruktionsopgaver forbundet med at have en elev/lærling er afgørende for deres vurdering af, hvorvidt de skal ansætte (flere) elever/lærlinge. Dette forhold vedrører således forhold internt i virksomheden, hvorimod skoleperiodernes længde og placering er noget, der fastsættes gennem lovgivningen samt af erhvervsskolerne. Dernæst har også elevernes faglige kvalifikationer, personlige egenskaber samt arbejdsmoral og generelle indstilling til livet betydning for virksomhedernes incitament til at ansætte elever/lærlinge. Der er dog stor forskel på hvilke brancher, der især opfatter disse forhold som barrierer. Eksempelvis opfatter brancher indenfor indgangen jord til bord i høj disse forhold som barrierer, hvorimod det har mindre betydning for virksomheder indenfor kontoruddannelsen. Eleverne opleves som immobile af nogle virksomheder, og dette er den sjette mest betydningsfulde af de forklaringer, der her skal fremhæves. Det er primært brancher indenfor bygge og anlæg, jord til bord, træfagene og smedeuddannelsen, der oplever eleverne som immobile, hvorimod data og kommunikation samt kontoruddannelse med specialer i større omfang end øvrige virksomheder er uenige i denne påstand. Virksomheder indenfor førstnævnte brancher må forventes at ligge mere spredt, hvorimod virksomheder indenfor sidstnævnte brancher især er knyttet til de større byområder. Dernæst har også den økonomiske vurdering betydning for virksomhedernes incitament til at ansætte elever/lærlinge. Det viser sig dog, at virksomheder, der tillægger økonomiske forhold betydning, i høj er de virksomheder, der vurderer, at det giver overskud at have en elev/lærling ansat. Dette mindsker betydningen af dette forhold som barriere. Side 8

9 Næsten lige så vigtig opleves typen af mulige arbejdsopgaver at være for virksomhedernes vurdering af, hvorvidt de skal ansætte (flere) elever/lærlinge. Elevernes etniske baggrund synes i et vist omfang at udgøre en barriere for elev-/lærlingeforhold. Næsten en tredjedel af virksomhederne ønsker således en elev/lærling med dansk baggrund. Disse otte forhold er dem, som virksomhederne især tillægger vægt i deres vurdering af, om de skal ansætte elever/lærlinge. Mellem 19 og 27 pct. af virksomhederne vurderer således ovenstående som værende betydningsfulde forhold med betydning for deres incitament til at ansætte elever/lærlinge. To forhold, som kun har meget lille betydning for virksomhederne, er tidsmæssige forhold og administrative byrder. Kun hhv. 6 pct. og 5 pct. tillægger således disse forhold betydning. Endvidere synes virksomheder uden elever/lærlinge at overvurdere omfanget af det administrative arbejde for virksomheden forbundet med et elev-/lærlingeforløb. Et hovedresultat fra rapporten er ligeledes, at der er få branchespecifikke forskelle på, i hvor høj forholdene opleves som barrierer. Forklaringer på, hvad der opleves som barrierer, skal således ikke primært findes i forskel mellem brancher men derimod snarere i forskelle mellem virksomheder med og uden erfaring med elever/lærlinge samt i forskelle mellem virksomheder af forskellig størrelse. Der er således forskel mellem virksomheder med og uden erfaring med elever/lærlinge på hvilke forhold, der opleves som barrierer. Virksomheder, der ikke har erfaring med elever/lærlinge, peger i høj på forhold internt i virksomheden som manglende fagligt relevante opgaver og mangel på medarbejdere med tilstrækkelig fagkundskab til oplæring på et fagligt forsvarligt niveau. Virksomheder med erfaring med elever/lærlinge, som ikke havde ansat elever/lærlinge, da undersøgelsen blev foretaget, peger især på forhold uden for virksomheden som skoleperiodernes længde og placering samt elevernes faglige og personlige kompetencer. 2.1 Holdninger blandt virksomheder og elever Det er også undersøgt, hvordan elever, som har en praktikplads, oplever praktikforløbet. Analysen viser, at elever, som har en praktikplads, generelt er glade og tilfredse med modtagelsen i virksomheden og med selve praktikforløbet. Ligeledes er det undersøgt, hvorvidt virksomhederne primært ser det som deres egen eller som det offentliges opgave at sørge for uddannelsen af faglært arbejdskraft. Det viser sig, at virksomhederne generelt ser det som deres forpligtigelse at være med til at uddanne faglært arbejdskraft. Side 9

10 2.2 Handlingsanvisninger Anden del af rapporten beskæftiger sig med handlingsanvisninger til erhvervsskoler, virksomheder og elever. Det forhold, at kun mellem 5 pct. og 27 pct. af virksomhederne oplever de adspurgte forhold som barrierer, tyder samlet set på, at løsningen på problemstillingen skal findes i tilpasning, servicering, dialog og information snarere end omstrukturering og nybrud. Nedenfor gennemgås handlingsanvisninger til erhvervsskolerne, det offentlige, eleverne og virksomhederne. Hvad kan erhvervsskolerne gøre? Et vigtigt resultat er, at mange virksomheder efterlyser information, synlighed og opsøgende arbejde. De ved ikke, hvad der kræves af dem for at kunne ansætte en elev/lærling, og de ved ikke, hvordan de skal indhente oplysninger. Mange virksomheder udtrykker ønske om at få tilknyttet en fast kontaktperson fra erhvervsskolerne. Ligeledes svarer 84 pct. af virksomhederne, at de ikke har haft besøg af en erhvervsrepræsentant indenfor det seneste halve år. To tredjedele af eleverne mener, at erhvervsskolerne har gjort nok for at klæde dem på til at søge en praktikplads. Det tyder således ikke på, at eleverne har samme behov for yderligere information som virksomhederne. Hvad kan eleverne gøre? For det første er der et potentiale for at søge praktikplads ved virksomheder, der ikke har modtaget ansøgninger, men som gerne vil ansætte elever/lærlinge. Således er der 7 pct. af virksomhederne, som hverken har modtaget skriftlige ansøgninger, telefoniske henvendelser eller personlige fremmøder fra elever og som gerne vil ansætte en elev/lærling. Der er virksomheder i Århus Amt, og de 7 pct. svarer derfor til virksomheder, som ikke har modtaget nogen henvendelser, og som ønsker at ansætte en elev/lærling. Derudover lyder de mest almindelige råd fra virksomheder og elever til andre elever, der skal søge, at de skal møde op personligt med en god ansøgning. Hvad kan det offentlige gøre? Kun få virksomheder er af den opfattelse, at et øget tilskud vil påvirke deres incitament til at ansætte elever/lærlinge. Derimod vurderer en forholdsvis stor del af virksomhederne, at lavere lønninger kan påvirke deres incitament til at ansætte elever/lærlinge. Hvad kan virksomhederne gøre? Endelig er en vigtig erfaring fra nogle virksomheder, som andre virksomheder kan drage nytte af, at forpraktik og prøveperioder kan være med til at sikre et succesfuldt praktikforløb, og at det rette match mellem virksomhed og elev eksisterer. Dette er den mest udbredte og den mest succesfulde metode for virksomhederne til at finde ud af, om eleven passer til dem. Side 10

11 3 Myter og faktiske barrierer for praktikpladser Via kvalitative interview med repræsentanter fra virksomheder indenfor forskellige brancher, faglige organisationer og almindelig avislæsning er en række mulige forklaringer på de manglende praktikpladser klarlagt. Nogle af disse forklaringsmuligheder er muligvis myter, hvorimod andre forhold faktisk opleves som barrierer for virksomheder, der potentielt kunne ansætte (flere) elever/lærlinge. Nedenfor kategoriseres tre hovedgrupper af forklaringsmuligheder, som er blevet opfattet som barrierer: Elever/lærlinge udgør en byrde for virksomheden. Det er en økonomisk byrde, da der er et økonomisk tab ved at have en elev/lærling. Det er en administrativ byrde, hvor det især er omkostningsfuldt for små virksomheder, og det er en tidsmæssig byrde, hvor oplæring og opdragelse af elever/lærlinge kræver for mange ressourcer. Skoleperioderne udgør et problem for virksomheden. Skoleperioderne er et problem, da de enten er for lange, for hyppige og for dårligt placeret, dvs. ligger i perioder med travlhed, så virksomheden ikke kan undvære eleven/lærlingen. Ligeledes er skoleperioderne er en gene, da kvaliteten af dem er for dårlig, og de er irrelevante. Elever/lærlinge er for dårligt kvalificerede. Det skyldes både, at de ikke er fagligt dygtige nok men også grundet deres personlige egenskaber, da de er umodne, udisciplinerede og umotiverede. Epinion har foretaget systematiske interview af et stort antal virksomheder og elever for på en solid baggrund at kunne fastslå, hvor udbredte disse forskellige forklaringsmuligheder opleves at være blandt virksomheder i Århus Amt. I denne rapport vil Epinion søge at klargøre, hvor betydningsfulde de enkelte forklaringsmuligheder er. 3.1 Virksomhedernes opfattelser af barrierer Virksomhederne er blevet spurgt, i hvor høj de forhold, som kom frem under de kvalitative interview, har betydning for deres beslutning om enten ikke at ansætte elever/lærlinge eller ikke at ansætte flere elever/lærlinge. Hvor stor en andel af virksomhederne, som opfatter forskellige forhold som barrierer, fremgår af nedenstående tabel. I afsnit 4 bliver hver af de ti forhold, der er spurgt til i tabellen, uddybet og diskuteret. I tabellen er rækkefølgen af barriererne ordnet efter, hvor stor en andel af virksomhederne, der i meget høj eller i høj opfatter det pågældende forhold som en barriere. Side 11

12 Tabel 2: Væsentligste barrierer for praktikpladser Barriere I hvor høj påvirker skoleperiodens længde virksomhedens beslutning om ikke at ansætte (flere) elever/lærlinge? I hvilken har oplærings- og instruktionsopgaver indflydelse på, at I ikke har ansat (flere) elever/lærlinge? I hvor høj påvirker skoleperiodens placeringer virksomhedens beslutning om ikke at ansætte (flere) elever/lærlinge? Har I oplevet problemer med at finde elever med faglige kvalifikationer, der matcher jeres behov Har I oplevet problemer med at finde elever med de rette personlige egenskaber og indstilling til arbejdskulturen, der matcher jeres behov? Mener du, at unge generelt er for uvillige til at transportere sig over længere afstande for at komme på arbejde? Er den økonomiske vurdering afgørende for, om I ansætter (flere) elever/lærlinge? Har typen af mulige arbejdsopgaver/mangel på fagligt relevante opgaver til elever/lærlinge indflydelse på, om I ansætter (flere) elever/lærlinge? Oplever I et pres fra medarbejdere om ikke at ansætte elever/lærlinge, fordi de opfattes som tidsrøvere? I hvilken har administrative opgaver indflydelse på, at I ikke har ansat (flere) elever/lærlinge? I meget høj /i høj 27 % (276) 26 % (278) 24 % (243) 23 % (199) 22 % (188) (184) (173) (197) 6 % (63) 5 % (49) I nogen 22 % (226) (180) (141) (122) (157) (176) (176) (130) 8 % (87) 6 % (66) min- I alt I dre /sl et ikke 51 % (531) 56 % (585) 62 % (617) 62 % (525) 58 % (490) 60 % (557) 61 % (557) 68 % (707) 85 % (881) 89 % (952) (1033) (1043) (1001) (848) (835) (917) (906) (1034) (1031) (1067) Overordnet set fremgår det af tabellen, at mellem 5 pct. og 27 pct. af virksomhederne vurderer, at ovenstående forhold er barrierer. Det fremgår ligeledes af tabellen, at forhold, som størstedelen virksomhederne oplever som værende barrierer med betydning for, at de ikke har ansat (flere) elever/lærlinge, er skoleperiodens længde samt oplærings- og instruktionsopgaver i det daglige. Henholdsvis 27 pct. og 26 pct. af virksomhederne opfatter i meget høj eller i høj disse forhold som værende vigtige barrierer for ansættelsen af elever/lærlinge. Mellem 19 pct. og 24 pct. opfatter skoleperiodens placeringer, elevernes faglige kvalifikationer, elevernes personlige egenskaber, immobilitet, økonomiske forhold samt mangel på fagligt relevante opgaver som værende forhold, der har betydning for deres ansættelse af elever/lærlinge. Side 12

13 Forhold, som kun en meget lille andel af virksomhederne mener, har betydning for deres beslutning om at ansætte elever/lærlinge, er pres fra medarbejdere om ikke at ansætte elever/lærlinge, fordi de opfattes som tidsrøvere samt omfanget af de administrative opgaver. Kun henholdsvis 6 pct. og 5 pct. af virksomhederne er således af den opfattelse, at disse forhold i meget høj eller i høj har betydning. Hver af disse mulige barrierer for elev- og lærlingeforløb vil blive diskuteret i afsnit Jo mindre virksomhed, jo mere opleves forholdene som barrierer Størrelsen af virksomheden har betydning for nogle af de ovenfor fremførte forhold. Det har for det første betydning for, hvor stor en barriere skoleperiodens længde og placering opleves at være. Jo mindre virksomheden er, jo større betydning har disse forhold for ansættelsen af elever/lærlinge. Blandt de mindste virksomheder med 0-5 ansatte er der således hhv. 32 og 30 pct., som vurderer, at skoleperiodens længde og placering i meget høj eller høj påvirker deres beslutning om at ansætte elever/lærlinge. Henholdsvis 26 og 24 pct. af virksomheder med 6-19 ansatte og 17 og 12 pct. af de største virksomheder med mere end 20 ansatte vurderer i høj eller meget høj, at skoleperiodens længe og placering har betydning. Antallet af ansatte har ligeledes betydning for, hvor vigtig den økonomiske vurdering opfattes at være. Jo større virksomheden er, jo mindre vigtig er den økonomiske vurdering, når virksomheden skal beslutte, om de vil ansætte (flere) elever/lærlinge. Der er ligeledes forskel mellem virksomhederne på, hvor stor betydning de tillægger administrative forhold. 7 pct. af de mindste virksomheder med 0-5 ansatte, 4 pct. af virksomhederne med 6-19 ansatte og 3 pct. af de største virksomheder med mere end 20 ansatte tillægger dette meget stor eller stor betydning. Det overordnede billede er dog, at administrative forhold kun i meget lille omfang opleves som barrierer blandt virksomheder. Der er ikke forskel mellem virksomheder af forskellig størrelse i forhold til betydningen af oplærings- og instruktionsopgaver, elevernes faglige kvalifikationer, elevernes personlige egenskaber, tidsmæssige forhold samt opfattelsen af elevernes villighed til at transportere sig over længere afstande. Sammenhængen mellem de forskellige barrierer og antallet af ansatte i virksomheden kan desuden ses i afsnit 3.3. i bilag Virksomheder med lærlinge oplever i mindre forholdene som barrierer end virksomheder uden lærlinge Der er forskel mellem virksomheder, der har ansat elever/lærlinge og virksomheder, der ikke har, i forhold til hvilken betydning, de tillægger hver af de ovenstående barrierer. Alle forholdene opfattes således i mindre som barrierer af virksomheder, der har ansat elever/lærlinge sammenlignet med øvrige virksomheder. Side 13

14 3.1.3 Virksomheder uden elever/lærlinge: Mange barrierer opleves især blandt virksomheder med tidligere erfaring med elever/lærlinge Ser man dernæst på virksomheder, der ikke har ansat elever/lærlinge, adskiller virksomheder, der ikke er registreret i Easy, sig fra godkente virksomheder. Godkendte virksomheder uden elever/lærlinge har for manges vedkommende tidligere haft elever/lærlinge ansat, hvorimod virksomheder, der ikke er registreret i Easy, ingen erfaringer har med elever/lærlinge. Godkendte virksomheder uden elever/lærlinge mener i højere end virksomheder, der ikke er registreret i Easy, at den økonomiske vurdering er vigtig for deres beslutning om ikke at ansætte elever/lærlinge. Ligeledes mener de i højere, at en barriere for ansættelse af elever/lærlinge er skoleperiodens længde og placering, immobile elever, samt problemer med at finde elever med faglige og personlige egenskaber, der matcher virksomhedernes behov Disse barrierer, som i højere opleves af virksomheder med erfaring med elever/lærlinge end af virksomheder uden denne erfaring, vedrører primært forhold uden for virksomheden selv, dvs. eleverne og skoleperioderne. Det kunne således tyde på, at disse virksomheder, som har erfaringer med elever/lærlinge men ikke har ansat nogen på nuværende tidspunkt, har oplevet nogle forhindringer, som har haft betydning for deres beslutning om ikke at ansætte elever/lærlinge. Virksomheder, der ikke er registreret i Easy, mener derimod i højere end godkente virksomheder, som ikke har elever/lærlinge, at oplærings- og instruktionsopgaver samt faglige krav og mangel på arbejdsopgaver er problemer, der påvirker deres beslutning om ikke at ansætte (flere) elever/lærlinge. Faktorer, der vedrører forhold internt i virksomheden, opleves således i højere som problemer af virksomheder, der ikke har erfaring med elever/lærlinge. Det kunne altså tyde på, at det i højere er overvejelser om, hvorvidt virksomheden er i stand til at fungere som uddannelsessted for elever, der ligger til grund for, at disse virksomheder slet ikke er registreret i Easy. Spørgsmålet er så, om virksomhederne rent faktisk mangler fagligt relevante arbejdsopgaver og medarbejdere med tilstrækkeligt fagkundskab, eller om virksomhederne derimod har et forkert billede af, hvad der kræves af medarbejderne. Hvis sidstnævnte er tilfældet, kan flere praktikpladser muligvis skabes ved yderligere information om, hvad der kræves. Dette forhold vil blive belyst yderligere i afsnit 9.4. nedenfor. Sammenhængen mellem de forskellige barrierer, og hvorvidt virksomheden er registreret i Easy, samt hvorvidt virksomheden har ansat elever/lærlinge fremgår af afsnit 3.2 i bilag 3. Side 14

15 4 Analyse af de enkelte barrierer I dette afsnit vil hver forklaringsmulighed blive diskuteret og sammenlignet på tværs af forskellige typer af virksomheder. Således vil virksomhedernes oplevelse af forskellige mulige barrierer blive sammenlignet på tværs af branche, størrelse, registrering i Easy, samt hvorvidt man har ansat elev/lærling eller ej. Analysen af de enkelte barrierer skal ses i lyset af deres relative betydning. Dette er der er redegjort for i ovenstående afsnit. 4.1 Administration er en ubetydelig barriere Virksomhederne har en række administrative opgaver forbundet med at have en elev/lærling. Det er eksempelvis rekvirering og udfyldelse af kontrakt, løn, arbejdsgivernes elevrefusion, dagpengeforsikring, befordringsgodtgørelse mv. Som det fremgik af tabel 1 ovenfor, betragter virksomhederne generelt ikke administrative opgaver som værende en væsentlig årsag til ikke at ansætte elever/lærlinge sammenlignet med de øvrige forhold, der er spurgt til. Således svarer kun 5 pct. af virksomhederne, at omfanget af de administrative opgaver i meget høj eller i høj har betydning for, at de ikke har ansat (flere) elever/lærlinge, hvorimod 89 pct. er af den opfattelse, at det i mindre eller slet ikke har indflydelse på beslutningen om, hvorvidt virksomheden skal ansætte elever/lærlinge, eller hvor mange der skal ansættes. Der er ingen forskel mellem de undersøgte brancher i forhold til, om administrative forhold opfattes som en hindring for at ansætte (flere) elever/lærlinge. Derimod opleves det som en større barriere, jo mindre virksomheden er Omfanget af det administrative arbejde overvurderes af virksomheder uden elever/lærlinge Virksomhederne i undersøgelsen er ligeledes blevet spurgt om, henholdsvis hvor mange timer de bruger på administrativt arbejde om måneden (virksomheder, som har ansat en elev/lærling), og hvor mange timer de tror, de skulle bruge på administrative opgaver, hvis de havde ansat en elev/lærling (virksomheder, som ikke har ansat en elev/lærling). Svarene fremgår af nedenstående tabel. Side 15

16 Tabel 3: Hvis I havde én eller flere elever/lærlinge ansat, hvor mange timer tror du så, at I skulle bruge på administrativt arbejde pr. måned? / Hvor mange timer bruger I på administrativt arbejde pr. måned? 0-1 time 8-10 timer Ikke registreret i Ea- 49 % (148) sy Registreret i 61 % Easy - med (285) lærlinge Registreret i 56 % Easy - uden (160) lærlinge Total 56 % (593) 2-3 timer 35 % (106) 30 % (138) 30 % (87) 32 % (331) 4-7 timer 9 % (28) 7 % (31) 8 % (24) 8 % (83) 3 % 1 % 2 % (7) 2 % (23) Mere end 10 timer 2 % (7) 1 % 3 % 2 % (20) Total (299) (464) (287) (1050) Det fremgår af tabellen, at langt størstedelen af virksomhederne (88 pct.) vurderer det administrative arbejde forbundet med at have elever/lærlinge til at fylde mindre end 3 timer om måneden. Der er ingen forskel mellem brancherne i forhold til deres vurdering af omfanget af det administrative arbejde. Derimod betyder det noget, hvorvidt virksomheden har elever/lærlinge. Virksomheder, som har elever/lærlinge, vurderer administrationen til at være mindre omfattende end virksomheder, der ikke har elever/lærlinge. Det kunne således tyde på, at virksomheder, som ikke har ansat elever/lærlinge, overvurderer omfanget af det administrative arbejde Eksempel på omfanget af administrative opgaver For at få et indblik i arten og omfanget af de administrative opgaver forbundet med at have en elev/lærling, er der foretaget en systematisk undersøgelse af en lille virksomheds administrative opgaver i forbindelse med at have en lærling/elev. Den udvalgte virksomhed er et slagteri med flere års erfaring i at have elever/lærlinge. Virksomheden er blevet bedt om over en periode at nedskrive alle administrative opgaver. Her har de noteret opgavens art, varighed, hyppighed og omkostninger forbundet med opgaven. De administrative opgaver kan inddeles i opgaver, der knytter sig til ansættelsen, til den løbende lønadministration og til de periodevise skoleophold. Ligeledes kan der være administrative opgaver i forbindelse med sygdom. De administrative opgaver, der knytter sig til ansættelsen af lærlinge i virksomheden, sker kun én gang i et lærlingeforløb. Ansættelsen inkluderer annoncering og ansættelsessamtale. Annonceringen har varierende pris, ligesom ansættelsessamtalen har varierende varighed. Når lærlingen er valgt, skal lærlingekontrakt rekvireres, og denne skal udfyldes. Virksomheden bedømmer rekvireringen til at Side 16

17 vare ca. 5 minutter, mens udfyldelsen af lærlingekontrakten varer omkring 2 timer. Opgaver i forbindelse med lønadministration sker løbende. Hver 14. dag bruges der ca. ½ time til at udfærdige lønbilag. Hver måned skal der indbetales a-skat og AM-bidrag, og hvert kvartal indbetales ATP. Begge opgaver er ca. af ½ times varighed. En gang årligt skal virksomheden sørge for, at den er orienteret om lønudviklingen i de årlige overenskomstforhandlinger, hvilket noteres for en varighed på omkring 15 minutter. I forbindelse med skoleperioder skal der efter hvert ophold udfyldes et af AER(Arbejdsgivernes Elevrefusion) fremsendt brev med oplysninger om udbetalt løn og befordring. Løn under skoleophold refunderes af AER, ligesom 75% af befordringsomkostningerne til og fra fagskole refunderes. De resterende 25% betaler virksomheden. Udfyldelse af disse oplysning noterer virksomheden for ½ time ved hvert af de 6 skoleophold, der er i slagteruddannelsen. Virksomheden har tegnet en frivillig dagpengeforsikring i tilfælde af lærlinges sygdom. Prisen på forsikringen er 1,5% af årslønnen. Ved sygdom skal virksomheden rekvirere formular, der udfyldes og returneres til kommunen. Dette tager ca. ½ time og forekommer med varierende hyppighed. Havde virksomheden ikke tegnet forsikring, skulle den betale lærlingen løn under sygdom. Hvis man beregner tidsforbruget ved de rutinemæssige opgaver og antager 4 dages sygdom, udgør de administrative opgaver ved en elev/lærling 26 ½ time årligt, hvilket svarer til 2 timer og et kvarter pr måned. Dette er, når der ses bort fra engangsopgaver som forældredage, svendedage og ansættelse. Tidsforbruget ligger lidt over, hvad virksomhederne angiver i tabel 2. Dette kan skyldes, at testvirksomheden er en lille virksomhed. Undersøgelsen er ikke er repræsentativ, og der kan derfor ikke drages konklusioner om de administrative opgavers størrelse. Men eksemplet her understøtter konklusionerne ovenfor, at omfanget af de administrative opgaver ikke er en afgørende forklaring på manglende elev-/lærlingepladser. Side 17

18 4.2 Økonomiske forklaringer: Tilskudsmuligheder og elev/lærlingelønninger Et andet forhold, der kan påvirke virksomhedernes incitament til at ansætte elever/lærlinge, kan være økonomiske forhold. I dette afsnit vil blive belyst betydningen af tilskudsmuligheder og elev/lærlingelønninger. Først vil virksomhedernes overordnede syn på økonomiske konsekvenser af at have ansat en elev/lærling dog blive diskuteret Hver fjerde virksomhed: Det giver underskud at have en elev/lærling ansat Virksomhederne er blevet spurgt, hvorvidt de vurderer, at det giver overeller underskud at have én eller flere elever/lærlinge ansat. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4: Vurderer du, at det generelt set over hele ansættelsesforløbet giver økonomisk over eller underskud at have én eller flere elever/lærlinge? Ikke registreret i Easy Registreret i Easy - med lærlinge Registreret i Easy - uden lærlinge (63) 24 % (83) Total (188) Økonomisk overskud (42) Økonomisk underskud 25 % (74) 29 % (134) 21 % (74) 25 % (282) Det går lige op 34 % (102) 46 % (215) 38 % (135) 41 % (452) Ved ikke 27 % (81) (52) (61) (194) Total (299) (464) (353) (1116) Det fremgår af tabellen, at 41 pct. af virksomhederne vurderer, at det går lige op, således at virksomheden ikke tjener penge på at have en elev/lærling men på den anden side heller ikke mister penge på det. Sammenlignes dernæst andelen af virksomheder, som vurderer, at det giver overskud at have en elev/lærling med andelen af virksomheder, som vurderer, at det giver underskud, fremgår det, at flest virksomheder mener, at det giver underskud. Dette er således tilfældet for 25 pct., hvorimod 17 pct. svarer, at det giver overskud. Virksomheder, der især vurderer, at det giver økonomisk overskud at have en elev/lærling ansat, er virksomheder, der har ansat elever/lærlinge. Virksomheder, der især vurderer, at det giver underskud, er virksomheder, der er registreret i Easy, men ikke har ansat elever/lærlinge. En stor andel af de virksomheder, der ikke er registreret Easy, ved ikke, om det giver økonomisk over- eller underskud. Side 18

19 Ses der på forskellen mellem forskellige brancher, er der ingen forskelle udover, hvad der kan forklares med, at nogle brancher i højere end andre har ansat elever/lærlinge, samt at nogle brancher i højere end andre er registret i Easy. Eksempelvis vurderer frisørvirksomheder i høj sammenlignet med øvrige virksomheder, at det giver økonomisk overskud at have en elev/lærling ansat. Dette kan dog forklares med, at virksomheder i frisørbranchen i vidt omfang har ansat elever/lærlinge, samt at det, som nævnt, er virksomheder, der har ansat elever/lærlinge, der i størst omfang vurderer, at det giver økonomisk overskud. Ligeledes vurderer brancher indenfor bygge- og anlæg i høj, at det giver økonomisk overskud at have ansat en elev/lærling. Derimod vurderer især virksomheder indenfor data og kommunikation samt kontoruddannelse, at det giver underskud at have en elev/lærling ansat. Brancher, som især vurderer, at det går lige op, er træfagene og jord til bord. Sammenlignes virksomheder af forskellige størrelse, viser det sig, at det i høj er mellemstore virksomheder med 6-19 ansatte, der vurderer, at det giver overskud at have en elev/lærling ansat. Store virksomheder med mere end 20 ansatte vurderer i høj, at det går lige op, og små virksomheder med under 6 ansatte har en tendens til at vurdere, at det giver økonomisk underskud at have en elev/lærling ansat. Forskel mellem virksomheder indenfor forskellige brancher og størrelse fremgår af bilag Virksomheder, der vurderer, at det giver underskud, tillægger ikke økonomien betydning Det forhold, at en fjerdedel af virksomhederne vurderer, at det giver underskud at have en elev/lærling ansat, leder naturligt over i spørgsmålet om, hvorvidt denne vurdering påvirker virksomhedernes beslutning om at ansætte én eller flere elever/lærlinge. Af tabellen nedenfor fremgår sammenhængen mellem, om man vurderer, at det giver overskud, underskud eller går lige op at have en elev/lærling ansat, og om den økonomiske vurdering er afgørende for, om man ansætter (flere) elever/lærlinge. Side 19

20 Tabel 5: Er den økonomiske vurdering afgørende for, om I ansætter (flere) elever/lærlinge? Vurderer, at det giver overskud Vurderer, at det går lige op Vurderer, at det giver underskud I meget I høj 18 % (33) 3 % (14) 6 % (17) Total 7 % (64) 16 % (30) 10 % (43) (36) (109) høj I nogen I mindre 23 % (42) (83) 18 % (51) (176) (24) 16 % (71) 16 % (43) (138) Slet ikke Total 31 % (57) 52 % (233) 47 % (129) 46 % (419) (186) (444) (276) (906) Tabellen viser, at virksomheder, som anser den økonomiske vurdering som væsentlig, ligeledes er virksomheder, som vurderer, at det giver overskud at have en elev/lærling ansat. Denne sammenhæng genfindes såvel blandt virksomheder, der ikke har en elev/lærling ansat, som blandt virksomheder, der har en elev/lærling ansat (ikke vist her). Betydningen af, at en fjerdedel af virksomhederne vurderer, at det giver underskud at have ansat en elev/lærling, formindskes således af, at en stor del af disse virksomheder ikke tillægger dette forhold betydning i beslutningen om, hvorvidt de skal ansætte en elev eller lærling Den økonomiske vurdering er vigtigst for virksomheder, som har erfaringer med elever/lærlinge men ikke har ansat nogen på nuværende tidspunkt Forskellen mellem virksomhederne på, i hvor høj de finder den økonomiske vurdering afgørende for, om de ansætter (flere) elever/lærlinge, fremgår af nedenstående tabel. Det fremgår af tabellen, at knap en femtedel af virksomhederne i meget høj eller i høj finder den økonomiske vurdering afgørende. 63 pct. finder i mindre eller slet ikke den økonomiske vurdering afgørende. Økonomiske overvejelser er den syvende vigtigste barriere ud af de ti, som er nævnt i afsnit 3.1. Virksomhederne tillægger således overordnet set ikke dette forhold stor betydning. Side 20

21 Tabel 6: Er den økonomiske vurdering afgørende for, om I ansætter (flere) elever/lærlinge? Ikke registreret i Easy Registreret i Easy - med lærlinge Registreret i Easy - uden lærlinge I meget høj 8 % (20) 4 % (20) 10 % (34) Total 7 % (74) I høj 10 % (25) (51) (48) (124) I nogen (39) (93) (68) (200) I mindre 10 % (25) (70) (60) (155) Slet ikke 57 % (146) 49 % (225) 39 % (135) 48 % (506) Total (255) (459) (345) (1059) Skal der alligevel peges på, hvilke typer af virksomheder der tillægger økonomiske forhold størst betydning, er det især virksomheder, der er registreret i Easy men ikke har ansat elever/lærlinge. Det er således virksomheder, som har erfaring med elever/lærlinge men ikke har ansat nogen på nuværende tidspunkt, som især har lagt økonomiske overvejelser til grund for deres beslutning om ikke at ansætte elever/lærlinge. Der er kun små forskelle mellem brancherne, når der tages højde for forskelle på, i hvor høj virksomhederne har ansat elever/lærlinge samt er registeret i Easy. Eksempelvis finder frisørvirksomheder sammenlignet med øvrige brancher i højere den økonomiske vurdering afgørende. Disse virksomheder har dog i vidt omfang ansat elever/lærlinge, hvorfor dette forhold ikke kan forklare, at disse virksomheder i så høj finder den økonomiske vurdering afgørende. Ligeledes finder detailhandelsvirksomheder i høj sammenlignet med øvrige virksomheder den økonomiske vurdering afgørende. Disse virksomheder tilhører dog i høj den gruppe af virksomheder, der har erfaringer med elever/lærlinge men ikke har ansat nogen på nuværende tidspunkt, hvilket kan forklare, at disse virksomheder i høj finder den økonomiske vurdering afgørende. Mindre væsentligt finder især virksomheder indenfor struktør samt håndværk og teknik, herunder smede, den økonomiske vurdering Flertallet af virksomheder kender ikke tilskudsmuligheder Virksomheder kan opnå økonomisk tilskud på kr., hvis de tager en ekstra elev/lærling ind. Det er undersøgt, i hvor høj virksomhederne kender til denne tilskudsmulighed. Det er der 39 pct. af virksomhederne, der gør, hvorimod 61 pct. ikke kender tilskudsmuligheden. Side 21

22 Tabel 7: Virksomheder kan opnå økonomisk tilskud på kr., hvis de tager en ekstra elev/lærling ind. Har du kendskab til denne tilskudsmulighed? Ja Nej Total Ikke registreret i Easy Registreret i Easy - med lærlinge Registreret i Easy - uden lærlinge 27 % (82) 52 % (239) 33 % (117) Total 39 % (438) 73 % (217) 48 % (225) 67 % (236) 61 % (678) (299) (464) (353) (1116) Der er ingen forskel på brancherne i deres kendskab til denne tilskudsmulighed. Derimod er der en væsentlig forskel mellem virksomheder, som har ansat elever/lærlinge, og virksomheder der ikke har. Således kender 52 pct. af virksomheder med elever/lærlinge denne tilskudsmulighed, hvorimod der blandt virksomheder uden elever/lærlinge er henholdsvis 33 pct. (registreret i Easy) og 27 pct. (ikke registreret i Easy), der kender til denne tilskudsmulighed. Ligeledes kender virksomheder med over 6 ansatte i højere denne tilskudsmulighed sammenlignet med mindre virksomheder. Således kender 43 pct. af førstnævnte og 34 pct. af sidstnævnte til tilskuddet Tre fjerdedele af virksomhederne synes ikke, at elev/lærlingelønningerne er for høje Virksomhederne er endvidere blevet spurgt til deres holdning til elev- /lærlingelønningerne. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. Tabel 8: Mener du, at elev-/lærlingelønningerne set fra virksomhedens perspektiv er for høje? Ikke registreret i Easy Registreret i Easy - med lærlinge Registreret i Easy - uden lærlinge I meget høj 1 % 2 % 3 % Total 2 % (21) I høj 7 % (13) 7 % (31) (32) 8 % (76) I nogen 7 % (14) (49) (57) (120) I mindre 27 % (50) 29 % (130) 31 % (91) 29 % (271) Slet ikke 58 % (108) 52 % (234) 37 % (109) 48 % (451) Total (187) (454) (298) (939) Side 22

23 10 pct. af virksomhederne mener, at lønningerne set fra virksomhedens perspektiv i meget høj eller i høj er for høje. 77 pct. mener derimod, at lønningerne slet ikke eller i mindre er for høje. Der er ikke forskel mellem brancherne i deres vurdering af, om lønningerne er for høje. Der er ikke forskel mellem virksomheder, der har lærlinge, og virksomheder, der ikke er registreret i Easy. Derimod vurderer virksomheder, der er registreret i Easy men som ikke har elever/lærlinge i højere end øvrige virksomheder, at lønningerne er for høje. Endvidere er der sammenhæng mellem virksomhedens størrelse, og i hvilket omfang man vurderer, at lønningerne er for høje, således at jo mindre virksomheden er, i jo større vurderer de, at lønningerne er for høje. 4.3 Travlhed i virksomheden: Positiv eller negativ betydning for incitament til at ansætte elever/lærlinge? Virksomhederne er blevet spurgt, hvorvidt et højt produktionspres og generel travlhed i virksomheden har en positiv indflydelse på, om de ansætter elever/lærlinge. 23 pct. af virksomhederne vurderer, at det i meget høj eller i høj er tilfældet. 59 pct. af virksomhederne er af den opfattelse, at travlhed i virksomheden i mindre eller slet ikke har positiv indflydelse på deres incitament til at ansætte (flere) elever/lærlinge. Virksomheder, som i størst omfang vurderer, at travlhed i virksomheden har positiv indflydelse, er virksomheder indenfor træfagene, frisør samt detailhandel med specialer. Virksomheder, som i mindst omfang vurderer dette, er virksomheder indenfor data og kommunikation samt bygge og anlæg. Dette fremgår af nedenstående tabel. Side 23

24 Tabel 9: Har et højt produktionspres og generel travlhed i virksomheden en positiv indflydelse på, om I ansætter elever/lærlinge? I meget I høj I nogen høj Teknologi og 5 % 26 % 7 % Kommunikation (31) Data og Kommunikation Bygge og Anlæg 3 % 1 % Træfagene 5 % Struktører 8 % Håndværk og 3 % Teknik 3 % Jord til Bord 3 % Detailslagtere 5 % Mekanik 6 % Service 3 % Frisør 7 % Smedeuddannelsen Detailhandel med specialer Kontoruddannelse med specialer 9 % (12) 1 % Total 4 % (42) 8 % (13) 26 % (27) 23 % (14) 16 % (14) 41 % (18) 16 % (21) (28) (194) 26 % (26) 23 % (23) 23 % (20) 37 % (7) 18 % (11) 9 % 18 % (24) 22 % (36) 18 % (191) I mindre 18 % (22) 10 % (15) 22 % (7) 18 % (18) 16 % (7) (19) (24) (152) Slet ikke Total 44 % (53) 63 % (25) 50 % (50) 31 % (32) 31 % 44 % (14) 53 % (21) 44 % (43) 26 % 51 % (37) 50 % (30) 30 % (13) 44 % (59) 47 % (78) 44 % (464) (121) (40) (100) (102) (13) (32) (40) (98) (19) (72) (60) (44) (135) (167) (1043) En del af denne forskel mellem brancherne skyldes, at virksomheder, der har ansat elever/lærlinge, i højere vurderer, at travlhed og produktionspres har positiv indflydelse sammenlignet med øvrige virksomheder. Virksomheder, som har svaret, at travlhed ikke har positiv indflydelse, er efterfølgende blevet spurgt, hvorvidt det så har negativ indflydelse på, om de ansætter elever/lærlinge. Det er der 22 pct., som mener, at det i meget høj eller i høj har. Derimod mener 69 pct. i mindre eller slet ikke, at travlhed i virksomheden har betydning for deres beslutning om at ansætte (flere) elever/lærlinge. Virksomheder fra brancherne teknologi og kommunikation, herunder data og kommunikation, mener i størst omfang, at travlhed har negativ betydning for deres beslutning om at ansætte elever/lærlinge. Derimod er træfa- Side 24

25 gene, bygge og anlæg og frisør i højere end øvrige virksomheder af den opfattelse, at dette ikke er tilfældet. Der er ligeledes en tendens til, at virksomheder, der er registreret i Easy men ikke har ansat elever/lærlinge, i højere end øvrige virksomheder er af den opfattelse, at det har negativ indflydelse. Endvidere er mellemstore virksomheder med 6-19 ansatte i højere end både større og mindre virksomheder af den opfattelse, at produktionspres og travlhed har negativ indflydelse på deres beslutning om at ansætte elever/lærlinge. Samlet set er der således en stor del af virksomhederne, som er af den opfattelse, at produktionspres og travlhed i virksomheden hverken har positiv eller negativ indflydelse på deres incitament til at ansætte elever/lærlinge Generelt oplever virksomhederne ikke pres fra medarbejdere om ikke at ansætte elever/lærlinge Virksomhederne er blevet spurgt, hvorvidt de oplever pres fra medarbejderne om ikke at ansætte elever/lærlinge, idet disse opfattes som tidsrøvere. Resultaterne fremgår af tabellen nedenfor. Side 25

26 Tabel 10: Oplever I et pres fra medarbejdere om ikke at ansætte elever/lærlinge, fordi de opfattes som tidsrøvere? Teknologi og Kommunikation Data og Kommunikation Bygge og Anlæg I meget høj 0 % (0) 2 % 2 % Træfagene 3 % Struktører 0 % (0) Håndværk og 0 % Teknik (0) 0 % (0) Jord til Bord 0 % (0) Detailslagtere 5 % Mekanik 4 % Service 0 % (0) Frisør 3 % Smedeuddannelsen Detailhandel med specialer Kontoruddannelse med specialer 3 % 1 % Total 2 % (17) I høj 1 % 2 % (11) 6 % 9 % 6 % 0 % (0) 7 % (7) 0 % (0) 3 % 5 % 1 % 2 % 4 % (46) I nogen 8 % (14) 5 % 18 % 9 % 4 % 0 % (0) 7 % 5 % 5 % (7) 9 % (15) 8 % (87) I mindre (16) 10 % 10 % (15) 18 % 25 % 10 % (14) (13) 10 % (16) 18 % (29) (146) Slet ikke 78 % (93) 71 % (29) 63 % (62) 71 % (70) 55 % 59 % (19) 78 % (32) 75 % (74) 84 % (16) 57 % (38) 67 % (41) 77 % (30) 80 % (110) 70 % (115) 71 % (735) Total (120) (41) (99) (99) (11) (32) (41) (99) (19) (67) (61) (39) (138) (165) (1031) Generelt er der ikke mange virksomheder, som oplever et pres fra medarbejdere om ikke at ansætte elever/lærlinge, fordi de opfattes som tidsrøvere. Således svarer 71 pct. af virksomhederne, at de slet ikke oplever et sådant pres, og yderligere 14 pct. svarer, at de i mindre oplever dette pres. 6 pct. af virksomhederne oplever i meget høj eller i høj et sådant pres fra medarbejderne. Således fremgik det af afsnit 3.1, at denne barriere sammen med administrative forhold er den mest ubetydelige af de undersøgte barrierer. Brancher, som i størst omfang oplever et sådant pres fra medarbejderne, er bygge og anlæg (13 pct. svarer i meget høj eller høj ) og mekanik (14 pct. svarer i meget høj eller høj ). Virksomheder, som i mindst omfang oplever dette pres, er teknologi og kommunikation (0,8 pct. svarer i meget Side 26

Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre. Evaluering af praktikcentre, del 3

Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre. Evaluering af praktikcentre, del 3 Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre Evaluering af praktikcentre, del 3 Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre Evaluering af praktikcentre, del 3 2015 Det

Læs mere

Virksomheder i vækst har brug for lærlinge se her hvordan

Virksomheder i vækst har brug for lærlinge se her hvordan Virksomheder i vækst har brug for lærlinge se her hvordan - Information til virksomheder om lærlinge Positive tendenser i erhvervsuddannelsen Stigning i lærlinge/elever fra 2005-2006 I løbet af det sidste

Læs mere

Gennemgang af søgekøen

Gennemgang af søgekøen Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE

SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser I Danmark har vi en lang tradition for erhvervsuddannelser, der består af en kombination af skoleuddannelse og oplæring

Læs mere

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Juni 21 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

Sammenfatning. Virksomhedernes opfattelse og vurdering af Aalborg Kommunes virksomhedsservice og fremtidige samarbejdsmuligheder

Sammenfatning. Virksomhedernes opfattelse og vurdering af Aalborg Kommunes virksomhedsservice og fremtidige samarbejdsmuligheder Sammenfatning Virksomhedernes opfattelse og vurdering af Aalborg Kommunes virksomhedsservice og fremtidige samarbejdsmuligheder Udarbejdet for Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Marts, 2013 Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Udarbejdet af DAMVAD til Fritidsafdelingen i Odense Kommune Indhold 1 Indledning og metode

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Presserende behov for en kvalitetsreform. Skoletilfredshedsundersøgelse, september 2013 Kvaliteten halter på erhvervsskolerne

Presserende behov for en kvalitetsreform. Skoletilfredshedsundersøgelse, september 2013 Kvaliteten halter på erhvervsskolerne Skoletilfredshedsundersøgelse, september 2013 Kvaliteten halter på erhvervsskolerne Landets erhvervsskoler har store problemer med kvaliteten. Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse af virksomhedernes

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Danske professionshøjskoleog

Danske professionshøjskoleog Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

KORT OG GODT OM LØN VED ANSÆTTELSE AF EN FLYGTNING

KORT OG GODT OM LØN VED ANSÆTTELSE AF EN FLYGTNING KORT OG GODT OM LØN VED ANSÆTTELSE AF EN FLYGTNING LÆS MERE PÅ REGNSKABSSPECIALISTEN.DK ELLER FACEBOOK.COM/REGNSKABSSPECIALISTEN Indhold Gratis råd og vejledning til den administrative håndtering af ansættelsen...

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt Bilag 1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S Svar på samrådsspørgsmål

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne overordnet set har et positivt syn på kvaliteten af

Læs mere

BANKERNE STRAMMER GREBET

BANKERNE STRAMMER GREBET BANKERNE STRAMMER GREBET Denne analyse af knap 1.000 mindre virksomheders kassekreditrente omkring 1. maj 2008 viser, at der er store forskelle på, hvad virksomhederne betaler for kassekreditten. Kassekreditrenten

Læs mere

Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads

Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads INDHOLD 6 4 Gode råd til dig i jagten på en praktikplads Bygge og anlæg 8 Fra jord til bord 10 Håndværk og teknik 12 Teknologi og kommunikation

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge?

Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge? Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge? Dansk Byggeri uddannelsesudvalg sætter fokus på, hvorfor en del af medlemsvirksomhederne ikke har lærlinge. I den forbindelse er medlemsvirksomheder,

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN

MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN Myte 1: De danske rådighedsregler er for slappe, og derfor får de ledige, mulighed for at sige nej til relevant arbejde. I Danmark, skal alle ledige stå til rådighed fra første

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund.

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. R a pport Kompetencer i jobcentrene 1. Indledning Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Hvilken

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008 Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice

Læs mere

Lobbyismen boomer i Danmark

Lobbyismen boomer i Danmark N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Referat af møde i Dialogforum Holstebro onsdag den 28. oktober 2015 kl. 16.15 på Job og Kompetencecenter Vest, Harald Leths Vej 4, Holstebro.

Referat af møde i Dialogforum Holstebro onsdag den 28. oktober 2015 kl. 16.15 på Job og Kompetencecenter Vest, Harald Leths Vej 4, Holstebro. Referat af møde i Holstebro onsdag den kl. 16.15 på Job og Kompetencecenter Vest, Harald Leths Vej 4, Holstebro Tema Arbejdskraftmangel som vækstbarriere Indhold 1. Godkendelse af dagsorden.... 2 2. Formålet

Læs mere

Bilag 13. Hvordan er opstartsperioden forløbet?

Bilag 13. Hvordan er opstartsperioden forløbet? Om ungerådgiveren i headspace+ Vil du fortælle lidt om dig selv? - Hvor længe har du været i Headspace og headspace+? - Har du altid arbejdet indenfor den frivillige sektor? - Uddannelses/beskæftigelsesbaggrund?

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID HK MEDLEMMERNES VALGOPLÆG 2015 INDLEDNING I løbet af 2015 skal der være folketingsvalg i Danmark. HK støtter ikke bestemte partier eller politikere. Vi samarbejder

Læs mere

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. oktober 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne (besvarelse af

Læs mere

Kundekontaktcenter (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kundekontaktcenter (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kundekontaktcenter (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

VTU 2012 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2012 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 12 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse HANSENBERG Svarprocent: 38% (338 besvarelser ud af af 89 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed og Loyalitet

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske 4. januar 2008 Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Færre små og mellemstore virksomheder i region midtjylland forventer vækst og flere ansatte nu end i august måned 2007.

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Instruktion til interviewerne på spørgeskemaundersøgelsen af voksne beboere i de udsatte boligområder 1 1. Indledning Det overordnede mål for spørgeskema-interviewene

Læs mere

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1. Bilag 3. Forstærket indsats for flere praktikpladser I maj 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftale om en praktikpladspakke, som blandt andet indeholdt en

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2

Læs mere

Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009

Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009 Notat Kreative borgere i Region Syddanmark Borgerpanelet om innovation og kreativitet. Næsten 8 ud af 10 borgere synes, at de bruger deres kreative evner på jobbet. 18 procent er mest kreative uden for

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om job i udlandet

Det siger medlemmer af FOA om job i udlandet FOA Kampagne og Analyse Januar 2013 Det siger medlemmer af FOA om job i udlandet FOA har i perioden i perioden 6.-13. november 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om

Læs mere

Til Praktikcentre / Erhvervsskoler. Orientering om praktikpladsinitiativerne i Vækstpakken. 1. december 2014 Sags nr.: 083.83S.541

Til Praktikcentre / Erhvervsskoler. Orientering om praktikpladsinitiativerne i Vækstpakken. 1. december 2014 Sags nr.: 083.83S.541 Til Praktikcentre / Erhvervsskoler Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Orientering om praktikpladsinitiativerne

Læs mere

Lederforeningens forhandlingslogbog. - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling

Lederforeningens forhandlingslogbog. - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling Lederforeningens forhandlingslogbog - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling Årlig lønforhandling en mulighed for dig, men bruger du den? Lederforeningen i DSR ønsker, at ledende sygeplejersker

Læs mere

Dette digt af unge for unge om fremtidens valg og et godt arbejde er samlet af LO Skolekontakt.

Dette digt af unge for unge om fremtidens valg og et godt arbejde er samlet af LO Skolekontakt. (QGHOLJRSGDWHULQJVHSWHPEHU -RESDWUXOMHQVDUEHMGVSODGVEHV JVRPPHUHQ.DPSHQPHOOHPGHWJRGHRJGHWGnUOLJHDUEHMGH,ODQJWLGHUGHWJRGH %OHYHWWUnGWXQGHUIRGH )ULVWHOVHUQHIRUDWWMHQHSHQJH )nue UQRJXQJHWLODWDUEHMGHO QJH,NNHDOWDUEHMGHHUOLJHVXQGW

Læs mere

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed Danmarks Apotekerforening Analyse 9. april 2014 MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed Ni ud af ti danskere er tilfredse eller meget tilfredse med apoteket,

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER Frivilligrådet Juni 2010 Copyright Frivilligrådet 2010 Udarbejdet af Frivilligrådet Udviklingskonsulent Sofie Billekop sb@frivilligraadet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger

Læs mere

Hvordan køber danskerne på nettet?

Hvordan køber danskerne på nettet? Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Iværksætter noget for dig? Elevopgaver langt forløb

Iværksætter noget for dig? Elevopgaver langt forløb Indledning Hvis du har et job i din fritid, er du sikkert lønmodtager. Du kommer på en arbejdsplads et antal gange om ugen og får løn for arbejdet. Hvis du derimod starter din egen virksomhed, er du iværksætter.

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.

Læs mere

Når en virksomhed afskediger medarbejdere i større omfang, bliver den omfattet af varslingslovens regler.

Når en virksomhed afskediger medarbejdere i større omfang, bliver den omfattet af varslingslovens regler. Information til jobcentre: Varslingssager Når en virksomhed afskediger medarbejdere i større omfang, bliver den omfattet af varslingslovens regler. Ansvaret for indsatsen er delt mellem landets jobcentre

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Forældres muligheder for at passe syge børn

Forældres muligheder for at passe syge børn 19.9.2006 Notat 13007 MELA/kiak Forældres muligheder for at passe syge børn Der er store forskelle på forældres muligheder for at passe deres børn, når de bliver syge. Det viser en undersøgelse som FTF

Læs mere

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og

Læs mere

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration Elevbrochure Kontoruddannelsen med speciale i Offentlig Administration 1 Intro Side 3 Hvorfor blive kontorelev i Region Syddanmark i Vejle Side 4 Elevernes egne historier Side 5-9 Bonus info Side 10 job.regionsyddanmark.dk/wm307147

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Hansenberg Svarprocent: 38% (31 besvarelser ud af 786 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed og Det fremtidige

Læs mere