Brønnum miljøcertificering. >> side 2 Toyota med miljødiplomer. >> side 3 Forsink regnvandet >> side 10. Miljøtilsyn >> side 4

Transkript

1 Tomgangsregulativ >> side 9 Miljøtilsyn >> side 4 NR. 2 I årgang 13 I juni 2011 TIL VIRKSOMHEDER I HERLEV KOMMUNE Brønnum miljøcertificering >> side 2 Toyota med miljødiplomer >> side 3 Forsink regnvandet >> side 10

2 2 3 Brønnum miljøcertificering viser ansvar for omgivelserne Oluf Brønnum & Co. A/S har ingen produktion af varer, men føler alligevel et ansvar over for miljøet og er derfor både ISO og EMAS-certificeret. Miljøet er på dagsordenen både internt i virksomheden og overfor kunderne, der tilbydes miljørigtig kunderådgivning. Det har nedsat behovet for nedkøling om sommeren, og vinduerne holder bedre på varmen om vinteren. Virksomheden bruger stadig naturgas til opvarmning. Hvad angår elforbrug følger virksomheden elforbruget hver time og sporede på den måde et for højt natforbrug. Alle skærme er udskiftet til fladskærme og antallet af maskiner i serverrummet er mindsket - med et mindre elforbrug til følge. På transportområdet betyder planlægning med brug af WPA Mobile-kørselssystemet gode besparelser på kørslen. Udskiftning af bilparken på ca. 35 biler til dieselbiler med filtre har betydet en bedre brændstoføkonomi. Foto: Brønnum Affald håndteres og bortskaffes så miljørigtigt som muligt samtidig med, at der er fokus på genbrug. Af Jesper Toft, Natur og Miljø Oluf Brønnum & Co. A/S har i flere år haft fokus på miljøet med et erklæret mål om at gøre mere for miljøet, end lovgivningen kræver. Derfor har virksomheden fokuseret på de områder i virksomhedens drift, hvor en indsats gør en forskel for miljøet: Energi og råvarer samt miljørigtig affaldshåndtering. Virksomheden ønsker også at gå videre og på længere sigt påvirke omgivelserne i samme retning. Oluf Brønnum & Co. har brugt miljøledelse i flere år, dels ISO 14001, dels EMAS (som det eneste storkøkkenfirma i Danmark) og føler, at de går godt i spænd sammen. EMAS-certificeringen kræver en offentlig miljøredegørelse som også fungerer som et grønt regnskab og findes på virksomhedens hjemmeside. Virksomheden har haft stor gavn af miljøredegørelsen både internt og eksternt. Siden 1979 har virksomheden ligget i Herlev med kontorer, lagerbygninger og et showroom og beskæftiger mere end 100 medarbejdere. Oluf Brønnum & Co. A/S er en af Danmarks største virksomheder inden for storkøkkenbranchen og leverer maskiner, storkøkken- og kantineudstyr, porcelæn, bestik, glas samt køkkengrej til offentlige og private kantiner, hospitaler, plejehjem, hoteller, restauranter m.m. Endvidere projekteres og indrettes nøglefærdige storkøkkener og kantiner. Miljøredegørelsen Oluf Brønnum & Co. har foretaget en række initiativer: Hvad angår varmeforbrug er vinduerne på de vestvendte facader udskiftet samtidig med, at der er opsat markiser på syd- og vestvendte facader. Virksomheden har en del træaffald, der bliver afleveret som brændbart affald. Træ kan jo genbruges i mange tilfælde, og virksomheden hører gerne ideer hertil fra andre virksomheder. Virksomhedens kunderådgivning peger gerne på miljø- og energirigtige løsninger for på den måde at tydeliggøre det for kunderne, at det er en god investering at købe lidt dyrere produkter, der sparer sig selv hjem på driften i løbet af nogle få år. Læs mere på hvor du også kan finde den ny miljøredegørelse fra 2011.

3 Toyota med miljødiplomer Toyota i Herlev har i flere år haft miljøet på dagsordenen. Toyota er således både miljøcertificeret efter internationale standarder og har fået miljødiplomet Grøn Auto i Af Jesper Toft, Miljøafdelingen Toyota i Herlev - eller rettere Krogsgaard-Jensen A/S, Herlev - beskæftiger 26 personer. Afdelingen er en del af de 5 afdelinger under Krogsgaard-Jensen A/S, der alle lever af at sælge og servicere biler af mærket Toyota. I 2008 blev Krogsgaard-Jensen A/S i Herlev miljøcertificeret efter reglerne i ISO Certificeringen skyldtes et krav fra den internationale Toyota-koncern om, at alle Toyota-afdelinger skulle få overblik over energi- og ressourceforbruget og mængden af det affald, der produceres. Et sådant overblik gør det lettere at finde ud af, hvor virksomheden skal sætte ind for at spare på forbruget af ressourcer og dermed reducere miljøpåvirkningerne. Miljøcertificeringen betød, at Krogsgaard-Jensen A/S i Herlev fik en miljøpolitik, hvor der bl.a. skal tages ekstra hensyn til miljøet, hvor alle medarbejderne skal inddrages i miljøstyringen, og hvor alle kunder ved salg og service af biler skal informeres om, hvorledes de anvender en bil mest energiøkonomisk og effektivt. Grøn Auto Miljøcertificeringen fulgte Krogsgaard-Jensen A/S, Herlev op i 2009 ved (sammen med 2 andre autoværksteder) at tilmelde sig Herlev Kommunes projekt Grøn Auto. Formålet med projektet var at få værkstederne til at spare energi, vand og CO 2, at blive en del af et netværk med andre autoværksteder og at kunne markedsføre virksomheden som miljørigtig. Energigennemgang Et tilbud i Grøn Auto-projektet bestod i en energigennemgang af virksomheden for at give virksomheden indsigt i energiforbruget og komme med forslag til rentable energieffektiviseringer. Gennemgangen blev foretaget af Trefor i 2010 og pegede på flere områder, hvor der kunne ske en energieffektivisering: - Overgang fra naturgas til fjernvarme ville give en stor energibesparelse, fordi det eksisterende varmeanlæg var meget gammelt. - Kompressorerne var af en type, der havde et alt for stort energiforbrug. - Belysningen kunne på en række områder med fordel udskiftes med LED-belysning, både i værkstedet og i kundeområdet. - Den påkrævede ventilation ville med fordel kunne etableres med varmegenvinding. Styringen af ventilationen kunne med fordel ske manuelt, da ventilationen ikke opererer optimalt, når portene er åbne - Værkstedsportene kunne med fordel nøjes med at blive åbnet halvt og dermed være med til at spare på elforbruget. Krogsgaard-Jensen A/S valgte efterfølgende også at lade Trefor gennemføre en energigennemgang af virksomhedens øvrige 4 afdelinger. Flere af forslagene til energieffektiviseringer er gennemført på de enkelte afdelinger. Fx er belysningen i værkstedet i Rødovre udskiftet med LED for på den måde at indhøste erfaringer fra medarbejderne inden et totalt skift i alle værksteder. Læs mere om Krogsgaard-Jensen A/S på www. krogsgaard-biler.dk

4 4 5 Miljøtilsyn 2010 I 2010 var der specielt fokus på virksomhedernes belægninger, når vi kom på miljøtilsyn for at forebygge jord- og grundvandsforurening. Hvorfor er det så vigtig at belægningerne er tætte? Af Bodil Lund Bøcker, Natur og Miljø Både for miljøet og virksomheden er der store gevinster ved at have fokus på tætte belægninger: For det første er det vigtigt at forebygge uheld ved at opbevare kemikalier og olie korrekt, og for det andet er det vigtigt at sørge for at belægningen egner sig til de stoffer, der håndteres. Selv ganske små spild over længere tid af olie eller kemikalier kan skabe store forureninger under selve belægningen. Hvis belægningen er med revner og sprækker fra dårlig vedligeholdelse, eller belægningen ikke egner sig til håndtering af de kemikalier, man bruger, giver det risiko for forurening af jord og grundvand. Det kan blive en dyr udgift: Hvis der findes forurening på din grund, og grunden bliver kortlagt som forurenet, er det forureneren som skal betale for oprydningen, hvis det kan bevises, at størstedelen af forureningen er sket efter 2001, og at forureningen skyldes virksomhedens aktiviteter. Hvis virksomheden ikke ønsker at rydde op vil grundværdien falde som følge af kortlægningen. Få håndhævelser I 2010 var det overordnede formål at sætte ekstra fokus på belægninger for at sikre forebyggelse af jord- og grundvandsforurening. Som det ses i skemaet nedenunder, er der ikke givet mange håndhævelser og kun få af dem har været for dårlig belægning. Som virksomhed kan du med fordel benytte dig af miljøtilsynsbesøget af en sagsbehandler fra kommunen til også at få en dialog med om nye miljøtiltag i virksomheden. Det kunne fx være om: - der er muligheder for reduktion af ressourcer, affald, energi og vand? - andre alternativer af farlige stoffer er overvejet? - der er mulighed for bedre sortering af affaldet? - der er udpeget en miljøansvarlig? - der findes en miljøpolitik? - kunderne stiller miljøkrav? - hvilke fordele indførelse af miljøstyring kunne give virksomheden? - Benyt dig af at vi kommer på tilsyn. Vi er altid åbne over for en god dialog om bedre miljøtiltag for netop din virksomhed. I 2011 er årets tema at sætte ekstra fokus på håndtering og opbevaring af farligt affald. Antal Antal til- Besøgte virk- Henstilling Ind- Påbud/ Politivirksomheder synsbesøg somheder skærpelser forbud anmeldelse Listevirksomhed IPPC listevirksomhed Bilag 1-virksomheder Autoværksteder Landbrug virksomheder SUM

5 Grænseværdier for kemikalier i jord, vand og luft En grænseværdi fortæller, hvilken mængde af et kemiske stof, der er acceptabelt i bestemte sammenhænge. Af Dorte Nejrup Det er Miljøstyrelsen, der fastsætter grænseværdier for kemikalier i jord og drikkevand samt for udledninger til luft og spildevand. Miljøstyrelsen har på deres hjemmeside en række fakta om grænseværdier for kemikalier, der kort gennemgås her. Der er langt mere at læse om, hvordan grænseværdier fastsættes på under virksomhed & myndighed og grænseværdier. Grænseværdier for jord Grænseværdier for kemikalier i jord bruges, når forurenet jord skal vurderes, når der skal ryddes op på forurenede grunde, og når mennesker, der bor på lettere forurenede grunde, skal rådgives. Miljøstyrelsen har udarbejdet kvalitetskriterier for en række kemiske forureninger, der kan forekomme i jorden. For hver kemisk forurening er der fastsat op til tre kvalitetskriterier: - Jordkvalitetskriteriet er det niveau, hvor jorden frit kan anvendes. - Grundvandskvalitetskriteriet gælder for grundvandsmagasiner, der bruges eller kan bruges til at hente drikkevand fra. - Afdampningskriteriet er et tal, der fortæller, hvor meget forurening, dampe fra jorden må afgive til udeluften eller til den indendørs luft, og dermed påvirke indeklimaet. Forurenet jord skal vurderes i forhold til alle tre kvalitetskriterier. Det betyder, at selvom jordkvalitetskriteriet er overholdt, kan der stadig være problemer med, at jorden afgiver forurenede dampe til luften indendørs eller siver ned til grundvandet. Der findes herudover et fjerde kriterium for jord, nemlig afskæringskriteriet. Afskæringskriteriet er det forureningsniveau, hvor man bør rydde op eller dække med fast belægning, som for eksempel fliser, så mennesker ikke kommer i kontakt med jorden, hvis grunden bruges til boliger, børneinstitutioner eller legepladser. Grænseværdier for luft Grænseværdier for kemikalier i luft bruges som forebyggende grænseværdier til at begrænse forurening fra virksomheder, energiproduktion og affaldsforbrænding. De bruges også til at begrænse udslippet af de dampe, der opstår, når man oplagrer og distribuerer benzin. Der skelnes mellem; - Luftkvalitetskriterier, der skal forebygge skader på mennesker og miljø, der vedvarende er udsat for et kemisk stof i luften. Luftkvalitetskriteriet for de forskellige stoffer bruges til at fastsætte B-værdien. - B-værdier (bidragsværdier) fortæller virksomheder, hvor meget de højst må bidrage med af et bestemt stof til luften. B-værdier er til for at beskytte befolkningen mod skadelige effekter fra luftforurening. Derfor tages der højde for, at særligt følsomme grupper (børn, ældre, syge) bliver beskyttet, og at borgerne ikke vedvarende udsættes for forureningen. B-værdier skal derfor betragtes som sikkerhedsgrænser og ikke faregrænser. Grænseværdier for vand Miljøstyrelsen fastsætter kvalitetskriterier for drikkevand og grundvand for By- og Landskabsstyrelsen, sådan at drikkevandet er sundhedsmæssigt forsvarligt, ser rent ud og er uden farve, smag eller lugt. Kvalitetskriterier for drikkevand fastsættes af hensyn til borgernes sundhed. Normalt fastsættes kriteriet for det enkelte stof ud fra en tolerabel daglig indtagelse (TDI), hvor kun 10 % af denne må stamme fra drikkevandet, hvis stoffet også kan forekomme i fødevarer og luften. For eksempel kan der findes rester af pesticid i både fødevarer og i drikkevand. Grundvandskvalitetskriteriet gælder for grundvandsmagasiner, der bruges eller kan bruges til at hente drikkevand fra. Kvalitetskriterier for grundvand fastsætter myndighederne ud fra, at grundvandet skal kunne opfylde kravene til drikkevand efter en simpel vandbehandling.

6 6 7 Projekter til reduktion af CO 2 Energistyrelsen har udpeget to pilotprojekter fra ARLA Foods A.m.b.a. og BioNorden A/S, der samlet kan reducere Danmarks drivhusgasudledning uden for den kvotebelagte sektor med ton CO 2. Energistyrelsen og ARLA Foods a.m.b.a. vil indgå et samarbejde om udvikling af et stort biogasanlæg i Nr. Vium ved Videbæk. BioNorden A/S behandler spildevandsslam på Lolland på en ny og innovativ måde. Den nye behandlingsmetode omdanner spildevandsslam til et lugtfrit slutprodukt, der kan bruges til blandt andet jordrensning. Grøn Kirke Danske kirker er gennem de sidste år blevet bevidste og mere udadvendte med hensyn til miljøforhold og klima. Danske Kirkers Råd har taget initiativ til Grøn Kirke, en betegnelse kirker kan anvende, hvis de beslutter at tage en række initiativer på miljøområdet. Staten vil købe CO 2 reduktioner fra de to projekter inden for en samlet ramme på 8 mio. kr. nyheder 17. maj 2011 Ulovligt freon i Danmark Miljøstyrelsen har i samarbejde med SKAT og Østjyllands Politi beslaglagt 326 kg freon. Beholderne med freon blev fundet på et bulgarsk skib i Århus Havn. Regnvand i haver og parker Miljøministeriet og Haveselskabet igangsætter et projekt for at forebygge oversvømmelser efter ekstrem regn. Projektet skal udvikle redskaber til kommuner og borgere, der kan fremme boligområders afkobling af regnvand fra kloakken. Projektet skal bringe kommuner, forsyningsvirksomheder og anlægsgartnere sammen med henblik på at afdække, hvilke planter der både kan tåle tørke og meget regn. Projektet forventes at vare et år april 2011 Af Ole Lützen Danske Kirkers Råd, der er et nationalt råd af kristne kirker og organisationer i Danmark, har nedsat en klimagruppe, der står bag initiativet til grønne kirker i Danmark. Der er i alt ca. 85 grønne kirker i Danmark på nuværende tidspunkt. Betingelserne for at kunne kalde sig Grøn Kirke er, at den pågældende kirke kan tilslutte sig en række forpligtelser i form af initiativer inden for 6 områder. Områderne omfatter Gudstjenesteliv, Information, undervisning og diakoni, Kirkens indkøb, Kirkens transport, Kirkens anvendelse af energi samt Behandling af kirkens affald (reduktion og håndtering). Inden for disse 6 områder er der opstillet i alt 48 tiltag. Hvis kirken kan tilslutte sig 25 af disse tiltag, med mindst 2 tiltag i hvert område, kan kirken kalde sig for Grøn Kirke. De første grønne kirker i Danmark kom i marts I marts 2011 var der 85 grønne kirker, og flere er på vej. Der er tilsvarende initiativer i andre lande, blandt andet i Norge, Sverige, Finland og Tyskland. Initiativet til Grøn Kirke kan omfatte, at kirkerne udarbejder handlingsplaner på forskellige områder, fx på energiområdet, hvor der kan opstilles en målsætning for, hvor meget og hvordan energiforbruget skal reduceres. Især energi kan være en stor post på miljøregnskabet for især ældre kirker, og samtidig kan det være en stor post på budgettet. Der er endnu ikke systematisk indsamlet materiale fra de grønne kirker om resultaterne af deres tilslutning til Grøn Kirke. På nuværende tidspunkt skal initiativet også ses som en inspirationskilde til at komme i gang med miljø- og klimaarbejdet. Der er gennemført nogle få ana-

7 Kort nyt Arbejdstilsynet tjekkede byggepladser 5. maj gennemførte Arbejdstilsynet den første af to aktioner på byggepladser over hele landet. Farligt arbejde i højden, fx på tage, stilladser og fra stiger, er blandt de hyppigst forekommende sikkerhedsproblemer, når Arbejdstilsynet fører tilsyn på byggepladserne. Samtidigt fører arbejde i højden hvert år til mange alvorlige ulykker blandt byggeriets medarbejdere, herunder også dødsulykker. Alligevel oplever Arbejdstilsynet ofte, at man på byggepladserne ikke får rettet ordentligt op på problemerne, heller ikke selv om Arbejdstilsynet netop har været forbi og givet påbud. De byggepladser, hvor der blev konstateret alvorlige sikkerhedsproblemer, eller hvor Arbejdstilsynet vurderede forholdene kaotiske og uoverskuelige, kan regne med snart igen at få besøg af Arbejdstilsynets tilsynsførende maj 2011 lyser af arbejdet i nogle af kirkerne, for at få en idé om initiativets betydning og omfang, siger Hanna Shmidt, der er Grøn kirkemedarbejder i Danske Kirkers Råd. På et senere tidspunkt kan det blive aktuelt at monitere mere systematisk for at justere og tilpasse tiltagene. De 48 punkter eller initiativer, som kirken skal have tilsluttet sig mindst 25 af, for at kunne kalde sig en Grøn kirke, omfatter fx punkter om at formidle stof om miljø og retfærdighed i kirkebladet, begrænse indkøbene samt at vælge miljømærkede varer ved indkøb. Dertil kommer, at der skal tænkes miljø og retfærdighed med i gudstjenesten, hvor dette vil være naturligt. På energiområdet er der forslag til tiltag som at få foretaget en energiøkonomisk gennemgang af kirken, samt i det hele taget at gennemføre initiativer, der kan reducere energiforbruget, fx ved anvendelse af lavenergipærer, huske at slukke for lys og kontormaskiner, samt kun tænde for opvaskemaskinen, når den er helt fyldt. Der er også foreslået initiativer med hensyn til transport; fx at bruge cykler i større omfang, samt undgå fly og i stedet bruge tog. Med hensyn til affald, kan kirkerne bl.a. anvende genbrugspapir, kopiere på begge sider af papiret, sortere affaldet korrekt, så så meget som muligt kan genanvendes, samt kompostere småt organisk affald. I hovedstadsområdet er der 16 kirker, der kan kalde sig grønne. Strandmarkskirken i Hvidovre er en af dem. Som en del af kirkens mål vedtog menighedsrådet i 2009, at der skulle skabes en grøn miljøprofil for kirken. Strandmarkskirken har tilslutttet sig 30 af de 48 punkter. På hjemmesiden www. gronkirke.dk findes de 48 punkter, samt bl.a. en omtale af de kirker, der har tilsluttet sig initiativet. Kemi og frisører Frisører arbejder kun lidt over otte år i faget. Smerter, håndeksem og allergi er årsager til, at frisørerne forlader branchen. Det viser en ny undersøgelse fra Videncenter for Frisører og Kosmetikere. Det fremgår af arbejdsmiljøreglerne, at frisørerne ikke må udsættes for påvirkninger fra farlige kemikalier i produkterne. Frisørerne skal undgå kontakt med produkterne ved altid at anvende beskyttelseshandsker og udsugning, når de arbejder med farlige produkter. Frisørbranchen mødtes i starten af maj med Arbejdstilsynet. Målet med mødet var at fortsætte arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet for frisørerne april 2011

8 8 9 Madspild Der bliver hver dag smidt rigtig meget mad ud, som i stedet kunne være spist af andre eller dig selv på en senere tidspunkt. Fødevarevirksomheder kan med fordel indgå en aftale om at donere overskudsfødevarer til andre. Af Dorte Nejrup Et skøn siger, at hver dansker i gennemsnit smider 125 kg mad i skraldespanden om året. Dertil kommer fødevarer, der kasseres af restauranter, kantiner, supermarkeder og i fødevareindustrien. Samlet set vurderes det, at der kasseres omkring tons fødevarer årligt. Flere organisationer prøver på forskellig vis at begrænse udsmidning af madvarer. Kampagner, der er bl.a. er rettet mod forbrugere, fødevareproducenter og supermarkeder. Stop spild af mad Er en non-profit forbrugerbevægelse, som kæmper mod madspild og har sat fokus på madspild. Stop spild af mad står bl.a. bag en kampagne, hvor restauranter o.l. opfordres til systematisk at give mulighed for, at deres gæster kan tage deres madrester med hjem enten til et måltid til dagen efter eller til deres kæledyr. Såkaldte Doggybags. Der er først og fremmest tale om en forbrugerbevægelse med over medlemmer. På organisationens hjemmeside er der desuden vejledning til, hvordan man kan hjælpe ved donationer hjemløse og fattige med madoverskud. Læs mere på fødevarebanken Er en organisation, der først og fremmest er rettet mod fødevarerproducenter. fødevarebanken er en frivillig, velgørende organisation, der er finansieret gennem Socialministeriets satspuljemidler. Ideen med organisationen er at bygge bro mellem dem, som har mad i overskud og dem, som ikke har nok. fødevarebanken modtager og indsamler overskydende mad af høj kvalitet, som ikke længere har en salgsmæssig værdi. Der kan fx være tale om trykfejl på etiketten, kampagnevarer som ikke sælger, udgående produkter, beskadiget emballage eller kort salgstid. Organisationen er autoriserede til at håndtere alle former for mad friske, kølede og frosne, og samarbejder med virksomheder såsom grossister, detailhandel, cateringvirksomheder og fødevareproducenter. Udgangspunktet er, at fødevarevirksomheder hjælpes af med overskudsfødevarer, og dermed sparer penge på renovation. Varerne distribueres til brugerorganisationer for socialt udsatte. Ved at organisere fordelingen af fødevarerne sikres det, at varer, som ellers ville blive for gamle, kommer flere udsatte grupper til gavn, og at disse organisationerne samtidig kan spare på deres madbudgetter og i stedet bruge penge på projekter. fødevarebanken, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, har et netværk af frivillige chauffører, assistenter m.fl. Det betyder, at de kan indgå faste aftaler med fødevareproducenter, hvor overskudsfødevarer kan afhentes dagligt eller ugentligt alt efter behov. Som udgangspunkt er organisationen interesseret i at modtage alle slags varer fx frugt og grønt, brød, mælkeprodukter, alle varer, som har en ubrudt emballage, fx glas, dåser eller i poser, varer, som ikke har overskredet sidste holdbarhedsdato (men er tæt på). Generelt varer, som du selv ville spise. fødevarebanken kan kontaktes på tlf , info@foedevarebanken.dk. Læs mere på I 2010 videreformidlede fødevarebanken 115 tons fødevarer til brugerorganisationer for socialt udsatte i Hovedstadsområdet. I 2011 forventer fødevarebanken at kunne fordoble denne mængde og derved nå ud til endnu flere madfattige danskere.

9 Stop motoren ved tomgang og skån miljøet Din bil forurener mere i tomgang end ved kørsel! Derfor har Herlev Kommune et tomgangsregulativ med henblik på at forbedre luft- og støjkvaliteten. Af Jesper Toft, Natur og Miljø Tomgang er det laveste omdrejningstal, en bilmotor roterer med, når den holder sig selv i gang altså uden du trykker på speederen. Bilen forurener mere, når den er i tomgang, end når den er i fart. Det skyldes, at en motor er bygget til at forbrænde optimalt under kørsel. Når bilen holder i tomgang, kan motoren derfor ikke udnytte brændstoffet optimalt, og det betyder, at der bliver ledt giftige gasser og flere partikler ud i luften via udstødningen. I Herlev Kommune er det ikke er tilladt at lade et køretøj holde i tomgang i mere end 1 minut. Køretøjet kan være en personbil, en taxa, en varevogn, en bus eller en motorcykel. Tomgang koster en liter brændstof i timen Tomgang er spild af benzin og penge til ingen verdens nytte samtidig med, at du udsætter dine medborgere for både støjgener og giftige udstødningsgasser: Undersøgelser viser, at en moderne bil, der holder stille, bruger mellem en halv og en hel liter benzin i timen svarende til at køre 9-15 kilometer. Så selv for moderne biler med mindre udslip gør det en stor forskel for lokalmiljøet at slukke for motoren og ikke bare lade den stå i tomgang. Sluk motoren på din bil - når du læsser varer eller passagerer af eller på - når du holder ind til siden for at ringe, tjekke kort eller lignende - når du som taxachauffør venter foran gadedøre, ved taxaholdeplads, på stationen m.v. - når du som buschauffør holder og venter på passagerer på opsamlingssteder m.v. - når du holder pause - når du venter på en ledig parkeringsplads En slukket motor er sund økonomi - både for transportbranchen og for privatbilister. Reglen Reglen gælder alle motordrevne køretøjer - personbiler, taxaer, busser, varevogne, lastvogne, motorcyklister på alle offentlige områder, og hver gang man standser. Det gælder også busser, som holder pause på ruten eller holder ved endestationen. Undtagelsen Eneste undtagelser er ved trafikkøer, eller hvis du holder for rødt lys. Køretøjer, der til helt specielle formål har brug for motorkraften, mens de holder stille - renovationsbiler, udrykningskøretøjer og enkelte andre arbejdskøretøjer - er også undtaget tomgangsregulativet. Du risikerer at få en bøde på 500 kr., hvis overtræder forbuddet mod at lade motoren gå i tomgang i mere end et minut. Anmeldelse af overtrædelse af Tomgangsregulativet skal ske til Politiet. Find tomgangsregulativet her herlev.dk/pdf/miljoog-forsyning/tomgangsregulativ.pdf Foto: Colourbox

10 10 11 Forsink regnvandet på egen grund Når du i fremtiden skal bygge om eller lave en tilbygning, vil du blive mødt med et krav fra kommunen om, at afløbskoefficienten skal overholdes for din ejendom. Af Lise Jacobsen, Natur og Miljø Inden for de senere år har regnmønstret ændret sig til flere kraftige regnskyl med en forøget risiko for oversvømmelser af kældre mv. For at mindske risikoen for sådanne oversvømmelser vil kommunen fremover håndhæve de såkaldte afløbskoefficienter, som hver grundejer har fået tildelt, så der ikke ledes mere regnvand til kloaksystemerne end fastlagt. Kloakkerne i Herlev Kommune er etableret i perioden fra 1940 og til 1970, og er dimensioneret efter datidens regnintensitet. Derfor har kloakkerne heller ikke kunnet klare de store regnskyl i både 2007, 2009 og 2010: Når det regner kraftigt, bliver afløbssystemet overbelastet, og vandet stiger op over rørene og giver anledning til oversvømmelser af bl.a. kældre. Derfor er det nødvendigt, at grundejere i kommunen sørger for ikke at overbelaste afløbssystemet ved at tilbageholde regnvandet på egen ejendom, indtil der er plads i kloakken. Spildevandsplan I spildevandsplanen for Herlev Kommune er der angivet nogle afløbskoefficienter, som beskriver, hvor meget regnvand den enkelte ejendom har ret til at lede til kloaksystemet. Afløbskoefficienterne kan være forskellige fra område til område, og er afhængige af, hvad kloakkerne er dimensioneret til i det enkelte opland. Afløbskoefficienten er et udtryk for hvor meget regnvand, der maksimalt må udledes til kloaksystemet fra matriklens samlede areal uden forsinkelse. Afløbskoefficienten er en faktor med værdier fra 0,0 til 1,0 fx er den 1,0 for tagflader og tætte overfladebelægninger og 0,1 for havearealer og arealer uden belægninger. Afløbskoefficienten kan omregnes til antal liter/s: Ved megen regn vil der ofte udledes mere vand end det tilladte antal l/s til kloakken, og ved tørvejr løber der ikke noget vand til kloakken. Afløbskoefficienter angives som en faktor: En afløbskoefficient på 0 svarer til, at

11 intet regnvand må afledes til kloaksystemet, mens en afløbskoefficient på 0,5 svarer til, at regnvand fra halvdelen af matriklens samlede areal må afledes til kloaksystemet uden forsinkelse med en given regnintensitet. Grundejerens ansvar Det er grundejerens ansvar at sørge for at udjævne afstrømningen af regnvand, så det fastsatte antal liter/s ikke overskrides. Hvis der sker en overskridelse heraf, skal grundejeren for egen regning sørge for håndtere regnvandet på egen grund i det mindste i en periode. Det kan gøres ved fx at mindske arealer med tætte overfladebelægninger som fx asfalt og fliser, ved at nedsive tag- og overfladevand på egen grund eller ved at etablere et forsinkelsesbassin på grunden. Herlev Kommune vil fremover have fokus på, at afløbskoefficienterne for ejendomme overholdes, når der søges om byggetilladelser i forbindelse med ombygninger eller tilbygninger. Det betyder, at hvis en stor del af en ejendom er befæstet med bygninger, fliser og asfalt, vil der komme mere vand end fastsat, der hurtigt strømmer til kloakken. Derfor skal der ske en forsinkelse af det vand, så der ikke ledes mere vand til kloakken, end der er fastlagt. Kun på den måde kan oversvømmelser undgås i fremtiden. Rekreative gevinster Der er mange metoder til at håndtere regnvand på egen grund, det bliver ofte kaldt Lokal Afledning af Regnvand (LAR). Ideer til nedsivning kan være gennem jordoverfladen/ græsarealer, render og grøfter, regnbede, brug af permeable (gennemtrængelige) belægninger med nedsivning, eller nedsivning i faskiner. Der kan etableres grønne tage, der giver en større fordampning, eller regnvandet kan forsinkes i bassiner/ damme. Nogle af de nævnte løsninger til at håndtere regnvand kan dermed også bruges til at give et flot grønt indtryk af ejendommen. I miljøavisen nr. 4/2010 er der beskrevet eksempler på brug af regnvand til toiletter og etablering af grønne tage. Find metodekataloger med inspiration på LAR-løsninger her: AnsogningOmByggearbejde/NyttigInformation/ LokalAfledningAfRegnvand/Metodekatalog.aspx LAR_Metodeguide%202010%201%20udgave%20SCA_ rwt%2011jan_web.pdf Find spildevandsplanen med afløbskoefficienter på Spildevandsrapport_indhold_low.pdf

12 B Har du tjek på din store olietank? Herlev Kommune igangsætter en indsats overfor store olietanke på liter eller derover, da lækager kan forårsage alvorlige jord- og grundvandsforureninger. Tankejere har pligt til at føre egenkontrol med disse. Endvidere vil indsatsen fokusere på, hvorvidt tankene er for gamle og skal tages ud af drift. Af Charlotte Sedlacek, Natur og Miljø Alle nedgravede olietanke mellem og liter og overjordiske olietanke mellem og liter er omfattet af olietankbekendtgørelsen og dermed af krav om egenkontrol, inspektion og tæthedsprøvning. Det betyder, at det er ejeren og brugeren af et anlæg på liter eller derover, der skal kontrollere, at anlægget er tæt: - Dobbeltvæggede tanke skal kontrolleres ved overvågning af trykket mellem de dobbelte vægge enten ved manuel aflæsning af manometer eller lignende hver uge eller ved automatisk overvågning. - Enkeltvæggede tanke kontrolleres ved beholdningskontrol. - Enkeltvæggede tanke uden elektronisk pejleudstyr Find oliebekendtgørelsen her aspx?id= og Miljøstyrelsens tip her mst.dk/virksomhed_og_ myndighed/jord/miljoeregl er+for+olietanke/ skal have installeret volumenmåler eller timetæller, og på aftapningsanlæg skal anvendes volumenmåler. Inspektion og tæthedsprøvning Ejer og bruger af store olietanke skal sikre, at disse tæthedsprøves og inspiceres mindst hvert 10. år for tanke, der har indvendig korrosionsbeskyttelse, eller hvert 5. år for tanke uden indvendig korrosionsbeskyttelse. Det skal udføres af en særlig sagkyndig, se nærmere i bekendtgørelsen. Har din tank nedgravede rør, der ikke er galvaniserede eller omfattet af effektiv katodisk beskyttelse, skal de udskiftes, se bekendtgørelsen. Hjælp kommunen med at indberette din store olietank med oplysning om størrelse og type m.m. på tf@herlev.dk Miljøavisen udgives 4 gange om året og er rettet mod virksomheder i Herlev. Redaktion: Jesper Toft, Natur og Miljø, Herlev Kommune Ansvarshavende redaktør: Jesper Raad Petersen Miljøavisens indhold planlægges i samarbejde med Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre og Roskilde kommuner. Redaktionen modtager gerne ideer og indlæg til avisen. tf@herlev.dk Tryk: Kailow Graphic, miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS Opsætning: Mette Holm. Oplag: 1000 stk.