Forslag til Indsatsplan TUNØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Indsatsplan TUNØ"

Transkript

1 Forslag til Indsatsplan TUNØ En plan for sikring af drikkevandsinteresser Stenkalven Revet Båker Vinddam Færge Sønderklint MAJ 2011 ODDER KOMMUNE MILJØ

2 Udgiver: Odder Kommune, oprindeligt tilrettelagt af Århus Amt Miljø Rådhusgade Odder Tlf Udgivelsesår: 2011 Titel: Forslag til Indsatsplan TUNØ ISBN Elektronisk udgave: Redaktion: Lay-out: Sideantal: Oplag: Kort: Nikolaj Ludvigsen, Lærke Thorling, Per V. Misser Thomas Nyholm, Johannes Engsig, Birgit Damgaard Kristensen. Inge Østergaard 32 sider + bilag A Trykkes efter behov Grundmateriale: KMS Copyright

3 Forord Tunø Indsatsplan er en handlingsplan for, hvorledes nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser i Tunø Indsatsområde sikres ved beskyttelse af grundvandsressourcen. Grundlaget er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse samt opgørelser over nuværende og mulige forureningskilder. Forslaget til Tunø Indsatsplan er udarbejdet i henhold til lov om vandforsyning. Grundlaget for indsatsplanen, dokumentationen herfor samt inddragelse af interessenter og berørte parter er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i lovgivningen. Udarbejdelse af forslaget til indsatsplanen er foregået i tæt samarbejde mellem Århus Amt, Odder Kommuner og Tunø Vandværk. Områdets landmand samt Samsø Landboforening har endvidere været inddraget i arbejdet med kortlægningen af landbrugsdriften. Herudover har forslaget til indsatsplanen været forelagt Århus Amts Koordinationsforum for vandressourceplanlægning. Regionplanens målsætning, at grundvandet skal beskyttes mod menneskelig aktivitet og være upåvirket eller kun svagt påvirket, er den overordnede målsætning for grundvandsbeskyttelsen gennem indsatsplanlægningen. De lovgivningsmæssige, økonomiske og faglige muligheder definerer imidlertid til dels de rammer og begrænsninger hvorunder beskyttelsestiltag til sikring af drikkevandsressourcen kan iværksættes. Indsatsen, der sikrer drikkevandsinteresserne i det aktuelle Indsatsområde, vil derfor kunne afvige fra Regionplanens målsætning. Da vandforsyningsforholdene mv. kan ændres gennem tiden, må planen nødvendigvis være en dynamisk plan under udvikling. Der vil således være behov for en opfølgning af planen og om nødvendigt at revidere denne f.eks. ved vidtgående ændringer i indvindingsstrategi og/eller markante ændringer af beskyttelsesinitiativer. Beskyttelse af grundvandsressourcen til et niveau der sikrer, at krav til drikkevandskvaliteten overholdes, er ingen garanti for at vandkvalitetskrav i vandets kredsløb kan overholdes. Dette gælder både i forhold til de nuværende krav, og de krav der kan komme i forbindelse med vedtagelse af Vandplanen i henhold til Miljømålsloven. Derfor kan det komme på tale at supplere de foranstaltninger/retningslinjer, der anføres i indsatsplanen. Eksempel herpå kunne være opstilling af vilkår i forbindelse med konkrete miljøgodkendelser som, i forhold til indsatsplanens retningslinjer for beskyttelse af drikkevandsinteresserne, er mere vidtgående. Forslaget til Tunø Indsatsplan blev videregivet til Odder Kommune i forbindelse med myndighedsoverdragelsen, jf. Kommunalreformen. Odder Kommune behandler forslaget til indsatsplanen videre til vedtagelse og udsending i offentlig høring.

4

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Tunø Indsatsområde samlet vurdering og indsats, resumé Samlet vurdering Oversigt over indsats i Tunø Indsatsområde Opfølgning af indsatsplanen Kapitel 3 Vandforsyningsstruktur Kapitel 4 Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Resultater af undersøgelserne Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Overvågning og anbefalinger Kapitel 5 Arealanvendelse Kortlægning af arealanvendelsen Byområder og øvrige fladekilder Kapitel 6 Punkt- og linjekilder Punktkilder Andre forureningskilder Linjekilder Spildevandsafledning Kapitel 7 Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb Forhold til planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv Planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv Beskyttelsesniveauer Grundvandets kvalitet og tilstanden i vådområder Overfladevandsforhold i Tunø Indsatsområde Bilag A : Indsatsplan Tunø nedsatte samarbejdsfora

6 1. Indledning Baggrund Grundvandsbeskyttelsen på Tunø er den første af sin art i dansk vandforsyningshistorie, hvor man i et gennemført projekt i praksis har opnået at beskytte grundvandet over for uønsket landbrugspåvirkning. Hovedtanken i projektet var brugen af beskyttelseszoner omkring vandværket. Tættest på vandværket blev der etableret vedvarende græs i 1989, der hverken gødes eller sprøjtes. Uden for beskyttelseszonen fortsatte landbrugsproduktionen, hvor målet var at nedbringe udvaskningen ved at styre gødningstildelingen nøje efter afgrødernes behov. Samtidig skulle de valgte virkemidler løbende evalueres gennem systematiske effektmålinger. Da erfaringerne med beskyttelseszoner på daværende tidspunkt var meget begrænsede, er der gennemført omfattende overvågning af vandkvaliteten for at kunne måle effekten af beskyttelseszonerne. Etablering af vedvarende græs nedbragte hurtigt og effektivt nitratudvaskningen, mens markstyringen kun havde en begrænset effekt, især pga. den særlige afgrødesammensætning på Tunø samt en meget lille nettonedbør. Resultaterne fra projektet var positive. Januar 1994 havde nitratfattigt vand fra beskyttelseszonen nået grundvandsspejlet, og ved nytår 2000 indeholdt de øverste knap 2 meter af grundvandet rent og godt drikkevand. I 2010 ligger nitratindholdet på vandværket på 21 mg/l, mod mere end 125 mg/l, da det så værst ud. Tunø Vandværk blev pr. 1. januar 1994 privatiseret. Vandværket overtog ved den lejlighed græsarealerne i den udlagte beskyttelseszone omkring vandværket. Tunø Vandværk har siden udtrykt et ønske om øget indvindingstilladelse som kunne opfylde et øget vandforbrug. Da grundvandsressourcen er meget begrænset, blev Tunø Indsatsplan igangsat med specielt henblik på at vurdere grundvandsressourcens omfang og udstrækning i forhold til en bæredygtig indvinding på Tunø. Indsatsplanlægning Indsatsplan Tunø er en handlingsplan for, hvorledes drikkevandsinteresserne i indsatsområdet sikres. Planen er udarbejdet på baggrund af en detaljeret kortlægning af indsatsområdets vandforsyningsforhold, grundvandsforhold og forureningskilder. Indsatsområde Tunø er et ca. 32 ha. stort område udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) i regionplan Indsatsplan Tunø er udarbejdet i samarbejde mellem Århus Amt, Odder Kommune og Tunø Vandværk som de direkte involverede parter med kompetenceområder i relation til grundvandsbeskyttelsen. Herudover har områdets jorddyrker og Samsø Landboforening indgået i tæt samarbejde med amtet bl.a. om beskrivelse af landbrugets arealanvendelse med henblik på beregning af nitratudvaskningen. Nedsatte samarbejdsfora er anført i bilag A. Indsatsplanens opbygning I kapitel 2 foretages en samlet opstilling og resume af de indsatser, der anføres i indsatsplanen for at sikre indsatsområdets drikkevandsinteresser. Indsatserne relateres til myndigheder og andre ansvarlige parter. Indsatser vil sammen med den angivne overvågning danne grundlaget for det opfølgende arbejde med planen efter dennes vedtagelse. Dette arbejde og organiseringen heraf beskrives. Endelig foretages en overordnet vurdering af indsatsen og indsatsområdet. I kapitel 3 resumeres beskrivelsen af indsatsområdets vandforsyning og forsyningsstruktur samt den kommunale vandforsyningsplanlægning. I kapitel 4 resumeres grundvandskortlægningen og resultaterne heraf, dvs. udpegningen af sårbare områder og grundvandsdannende oplande. På baggrund heraf angives og opstilles i kapitlet et anbefalet overvågningsprogram og tiltag for at sikre drikkevandsressourcen for de forhold der alene vedrører grundvandsressourcen. I kapitel 5 resumeres områdets arealanvendelse dels eksisterende forhold, dels planmæssige forhold i det omfang disse er relevante for grundvandsbeskyttelsen. På baggrund heraf og de udlagte sårbare områder i kapitel 4, angives tiltag for at sikre drikkevandsressourcen overfor fladeforurening. Specielt er kortlægningen af landbrugets arealanvendelse samt den detaljerede beregnede nitratudvaskning indenfor det udpegede Indsatsområde med hensyn til nitrat beskrevet i kapitlet. Kortlægningen og den nødvendige indsats overfor forurenede grunde omfattet af Lov om Forurenet Jord samt øvrige forureningskilder herunder spildevandsforhold er resumeret i kapitel 6. Kapitel 7 beskriver de overordnede planmæssige forhold herunder Miljømålsloven og målsætninger for vandkredsløbet samt betydningen af grundvandets kvalitet for vandløb, søer, kystvande mv. samt 4

7 baggrunden for, at det kan være nødvendigt at skærpe de krav, der sættes i forhold til drikkevandsbeskyttelsen for at opnå en beskyttelse af disse overfladevandssystemer. Endelig redegør kapitlet for de vandområder, hvortil der sker afstrømning fra indsatsområdet. 1990: Det rene vand findes i de øverste jordlag Grundvandsspejl Kontrolboringer Kontrolboringer Rent vand Sand Boring 3 For meget nitrat Ler 2000: Det rene vand er i det øverste grundvand Rent vand Grundvandsspejl Sand Boring 3 For meget nitrat Ler 2010: En varig løsning er etableret rent vand til forbrugerne Kontrolboringer Rent vand Grundvandsspejl Sand Ler Boring 3 For meget nitrat Figur 1.1 Det rene vand er på vej. 5

8 2. Tunø Indsatsområde samlet vurdering og indsats, resumé 2.1 Samlet vurdering Tunø Indsatsområde er i regionplanlægningen udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-område). Indsatsområdet er derfor vigtigt i forhold til nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser, hvorfor grundvandet i særlig grad skal beskyttes overfor nuværende og mulige forureningskilder. Indsatsområdet udgør den vigtigste grundvandsressource for Tunø s befolkning samt sommerhusgæster og turister. Grundvandets naturlige beskyttelse er kortlagt, der er således udpeget nitratfølsomme vandindvindingsområder og andre sårbare områder. Området hvorfra grundvandet dannes til vandværket er ligeledes beregnet. Disse sårbare og grundvandsdannende områder skal i særlig grad beskyttes. Forureningskilder som flade-, linjeog punktkilder (fx virksomheder, jordforurening, spildevand) er kortlagt og sammenholdt med grundvandets naturlige beskyttelse er den nødvendige eller mulige indsats for en sikring af drikkevandsinteresserne angivet. Kortlægningen vurderes udført på et fuldt og tilstrækkeligt niveau, og sammenholdt med opfyldelse af de lovgivningsmæssige krav, der stilles til indsatsplanlægningen, vurderes Tunø Indsatsplan at kunne udgøre grundlaget for iværksættelse af de angivne indsatser. Omfanget af indsatser for sikring af drikkevandsforsyningen i området vurderes at være billigere og mindre omfattende end det ville være at udføre alternative løsninger til den nuværende forsyningssituation, hvis man ikke længere kunne opretholde en forsyning fra Tunø Indsatsområdet De nødvendige eller mulige indsatser vurderes derfor at stå mål med de vigtige drikkevandsinteresser, der er knyttet til indsatsområdet. 2.2 Oversigt over indsats i Indsatsområde Tunø I Tunø Indsatsplanen fokuseres primært på selve indsatsen. Grundlaget for indsatsplanen de detaljerede kortlægninger og undersøgelser af en lang række forhold, er således refereret i indsatsplanen med de vurderinger og konklusioner, som har indflydelse på den konkrete indsats. De detaljerede undersøgelser kan ses i Redegørelse Tunø Indsatsområde på Odder Kommunes hjemmeside. Den konkrete indsats er opgjort i planændringer, retningslinjer, aftalte forhold samt anbefalinger. I tabellen på næste side er der givet en samlet oversigt over den indsats, som er angivet i Tunø Indsatsplan. For nærmere beskrivelse heraf henvises til kapitel 3 til 6. Indsatser Med planændringer menes indsatser, som skal indgå i den kommende statslige vandplanlægning førend de kan implementeres, f.eks. justering af OSD-områder/indsatsområder. Anførte planændringer i indsatsplanen vil derfor ved kommende vandplaner indgå i planprocessen, som en del af vandressourceplanlægningen/ vandplanlægningen. Retningslinjer anføres for de forhold, som vil være retningsgivende for myndighedernes administration, f.eks. skærpet opmærksomhed på grundvandsforhold i sårbare zoner. Aftalte forhold anføres for frivillige grundvandsbeskyttende initiativer, der er aftalt i Følgegruppen, tidligere har været gennemført eller planlagt af en eller flere af parterne i Følgegruppen på eget initiativ. Eksempel herpå, er kampagner for ophør med pesticidanvendelse på private grunde og vandbesparelser. Endelig anføres anbefalinger for de grundvandsbeskyttende og vandforsyningsmæssige initiativer, som der ud fra en faglig vurdering anbefales kommuner og/eller vandværker at iværksætte. Anbefalingerne vil udgøre en del af grundlaget for det opfølgende arbejde med Indsatsplanen. 6

9 Emne Problemstillinger Planændring Retningslinje Indsats Aftale Anbefaling Forventet tidspunkt for indsats Ansvarlig: Stat, Region, Kommune, Relevant myndighed, Vandværk Forsyningsforhold/ Vand ressource Knaphed på grundvandsressource/overudnyttelse Det anbefales, at Tunø Vandværk inddrager boring B2 som fremtidig indvindingsboring V Forsyningsforhold Knaphed på grundvandsressource/overudnyttelse Etablering af en nødforsyning for perioder med lav grundvandsstand V og K Vand ressource Grundvandsdannende oplande udenfor OSD/ Indsatsområde Regulering af OSD/ Indsatsområde S Vand ressource Nitratfølsomme områder Udpeges som indsatsområder mht. nitrat S Vand ressource Knaphed på grundvandsressource/overudnyttelse Indsamling af yderligere geologiske/hydrogeologiske viden er afsluttet - Århus Amt/S Forsyningsstruktur/ Vandressource Beskyttelseszoner Skærpet iagttagelse af grundvandsbeskyttelseshensyn Rm Forsyningsstruktur/ Vandressource Beskyttelseszoner Angivelse af beskyttelseszoner i den kommunale planlægning K Forsyningsstruktur/ Vandressource Råvandsanalyser /frekvenser Opretholdelse af krav om årlige nitratanalyser af råvandet i indvindingsboringer, indtil nitratkoncentrationen er under 37,5 mg/l nitrat i en 5 års periode K Forsyningsstruktur/ Vandressource Grundvandsovervågning Overordnet overvågning og vidensindsamling - er afsluttet - S Forsyningsstruktur/ Vandressource Knaphed på grundvandsressource/overudnyttelse Retningslinier for meddelelser af tilladelser efter vandforsyningsloven K Arealanvendelse Nuværende generelle nitratbelastning Generel begrænsning af nitratbelastning i Indsatsområde mht. nitrat K, V Arealanvendelse Nuværende nitratbelastning Ingen aktuelle tiltag nødvendige - V Arealanvendelse Fremtidig nitratbelastning Generel begrænsning af nitratbelastning i Indsatsområde mht. nitrat K, V Arealanvendelse Generel nitratbelastning Drift af vandværkets areal - V Arealanvendelse Pesticidbelastning - fremtidig Ej fagligt / retsligt grundlag for påbudt regulering af regelret pesticidanvendelse frivillig regulering og kampagner af forsigtighedshensyn K, V Arealanvendelse Overvågning - Nitratudvaskning Drift og indsamling af data fra jordvandsstationer (undersøges) 2011 K Arealanvendelse Byvækst Inddragelse af grundvandsbeskyttelseshensyn i planlægningen K Arealanvendelse SFL-områder Udpegning og revision af SFL-områder i forhold til indsats området K Arealanvendelse/ Punktkilder Nedsivning spredt bebyggelse Inddragelse af grundvandsbeskyttelseshensyn i planlægningen K Punktkilder Nedsivning enkeltejendomme Kontrol af anlæg i 300 m s zone K Øvrige punktkilder Eksisterende borin ger på kildepladser Vandværksboringer er undersøgt for hensigtsmæssig boringsindretning - V Øvrige punktkilder Ubenyttede borin ger og brønde Der er ingen ubenyttede boringer eller brønde - K, V Øvrige punktkilder Pesticider, nedgravede pesticidrester mv Konstatering af eventuelle punktkildeforurening behandles i Lov om Forurenet Jord R, K Liniekilder Veje, jernbane Ingen - Alle Opfølgning af Indsatsplanen Opfølgning Rm, V Tabel 2.1 Oversigt over den samlede indsats i Tunø Indsatsområde, hvor indsatserne er fordelt på ansvarlige parter. Rm angives for Relevante myndighed, enten fordi det p.t. er usikkert, hvortil indsatsen kan relateres, eller fordi indsatsen kan relateres til flere myndigheder. 7

10 2.3 Opfølgning af Indsatsplanen Der vil være et behov for at følge op på indsatsplanen, fordi de fleste af de beskyttelsestiltag/indsatser, som er beskrevet i indsatsplanen, rækker tidsmæssigt udover planens vedtagelse. Tiltag og indsatser er vurderet ud fra en række forudsætninger, som i mange tilfælde vil være under fortsat udvikling. Heraf kan f.eks. nævnes væsentlige ændringer: Drikkevands- og grundvandskvalitet Vandforsyningsstruktur Arealanvendelsen herunder ændret landbrugspraksis Forureningskilder Hertil kommer generelle forhold som lovgivningsmæssige, økonomiske og faglige muligheder som også kan ændre forudsætningerne for iværksættelse af beskyttelsestiltag. Specielt mht. til pesticidproblematikken kan der forventes ændrede forudsætninger. Endelig er der i Tunø Indsatsplan anført en række anbefalinger for de grundvandsbeskyttende og vandforsyningsmæssige initiativer, som der ud fra en faglig vurdering anbefales iværksat, hvor disse enten ikke har kunnet iværksættes eller ikke har været relevant at iværksætte p.t. Opfølgningen på forudsætningerne for de konkrete indsatser vil primært tage udgangspunkt i vurderinger af udviklingen i ovenstående punkter. Odder Kommune skal med bistand fra andre myndigheder, Tunø Vandværk og områdets jordejere være ansvarlig for vurderingen af udviklingen og præsentation af væsentligt ændrede forudsætninger. Endelig er Kommunen ansvarlig for orientering om evt. nye generelle muligheder/pligter for iværksættelse af beskyttelsestiltag. På baggrund af en samlet vurdering af ovenstående vurderes behovet for justeringer af indsatser. Mindre justeringer og justeringer, hvor der er enighed mellem involverede parter, forventes som udgangspunkt ikke at udløse revision af planen. Organisering af Indsatsplanens opfølgning Til arbejdet med indsatsplanens opfølgning etablerer. og organiserer Odder Kommune den nødvendige opfølgning. Indsatsplanens opfølgning Opfølgningen af implementeringen af de konkrete indsatser angivet i indsatsplanen vil tage udgangspunkt i tabel 2.1, hvor der er angivet en samlet oversigt over indsatsen. De enkelte ansvarlige parter vil i opfølgningsfasen i Følgegruppen skulle redegøre for stadet for implementering af indsatsen og evt. resultat af indsatsen. 8

11 3. Vandforsyningsstruktur I Indsatsområde Tunø ligger Tunø Vandværk. Vandværket blev i 1994 privatiseret og forsyner i dag ca. 115 fastboende. Herudover er der i sommermånederne en betydelig tilstrømning af sommerhusbeboere og turister til sommerhuse, lystbådehavnen og teltpladsen ikke mindst under afholdelsen af Tunø Festival. Ud over vandværket findes der ikke enkeltindvindere eller indvindingsboringer til markvanding i indsatsområdet. Tunø Vandværks indvindingsboringer fremgår af figur 3.1. I tabel 3.1 er Tunø Vandværks tilladelse, aktuelle vandindvinding og aktuelle vandkvalitet for en række nøgleparametre vist. Tilladelse m 3 /år Oppumpning i m 3 /år * Tunø Indsatsområde!A Indvindingsboring Meter!A A!A! B2 B1 B3 Figur 3.1 Tunø Indsatsområde og indvindingsboringer til Tunø Vandværk. $ Nitrat mg/l ** Sulfat Jern Nitrit Klorid Arsen, Nikkel, Bor og Barium Pesticider og BAM mg/l <0,01-0,3 mg/l <0,01-0,3 mg/l mg/l Naturligt niveau Ikke påvist blev derfor ikke taget i brug. Fra 1987 til 2004 har B3 fungeret som indvindingsboring og B1 som reserveboring. På grund af det forbedrede nitratindhold i B1 i de seneste år har både B1 og B3 været anvendt som indvindingsboringer siden Vandforbruget har siden 1990 ligget stabilt på omkring m 3 /år, med en svagt stigende tendens siden 2000, se figur 3.2. Den tilladte indvinding er på m 3 /år. Ud over to år med særlig højt forbrug svinger vandforbruget under 10 % fra år til år. Der har dog fra vandværkets Øvrige miljøfremmede stoffer Ikke påvist *Se figur 3.2, **Se figur 3.3. Tabel 3.1 Nøgleoplysninger for Tunø Vandværk. Udviklingen i vandindvinding Som det fremgår af Figur 3.1. har Tunø Vandværk tre indvindingsboringer benævnt B1, B2, og B3. Boring B1 fungerede som indvindingsboring indtil ca. 1987, hvor B3 blev taget i brug. I 1978 blev B2 etableret med det formål at aflaste B1. B2 havde dog en relativ dårligere vandkvalitet (se figur 3.3) og m 3 /år Tunø Vandværks indvinding Figur 3.2 Indvinding af grundvand ved Tunø Vandværk fra 1986 til Der er ikke indberettet data fra

12 side været udtrykt behov for at øge indvindingen, bl.a. af hensyn til øget forbrug fra sommerturister, hvor der i højsæsonen forbruges mellem m 3 /år ved havnen og teltpladsen. Idet grundvandsressourcen er knapt i området og i høj grad er afhængig af nedbørsmængden i området (se kapitel 4), vil det i tørre perioder kunne være nødvendigt med en nødforsyning, af hensyn til forsyningssikkerheden, som beskrevet i Odder Kommunes Vandforsyningsplan , evt. med tilknytning til Stenkalven Vandværk. Forholdene om vandressourcens knaphed beskrives nærmere i kapitel 4. mg nitrat/l mg nitrat/l Udviklingen i vandkvaliteten De tre indvindingsboringer indeholder alle nitrat som konsekvens af en tidligere høj dyrkningsintensitet i området. Siden starten af 1990 erne har vandkvaliteten i boringerne udviklet sig positivt i takt med at nitratfattigt vand fra de dengang nyetablerede vedvarende græsarealer trængte igennem til grundvandet. Fremtrængning af nitratfattigt vand i grundvandmagasinet er mest udtalt ved boringer, hvor der indvindes grundvand (B1 og B3), idet oppumpningen øger cirkuleringen af vand fra overfladen og nedad mod de dybere dele af grundvandsmagasinet. B1 B3 B2 Figur 3.3 Nitrat i råvandet på Tunø Vandværks indvindingsboringer. Drikkevandskvalitetskravet er på 50 mg nitrat/l. Som det fremgår af figur 3.3, har der tidligere været problemer med nitrat indholdet i drikkevandet ved Tunø Vandværk. I slutningen af 1980 erne søgte man derfor alternative løsninger for vandforsyningen på øen herunder nye fremtidige kildepladser på Tunø. Efterhånden som undersøgelserne skred frem, blev det klart, at de naturgivne betingelser for indvinding af rent drikkevand gjorde, at den eneste reelle mulighed for en fremtidssikret drikkevandsforsyning på Tunø var indvindingen fra det nuværende oplandsområde ved Tunø Vandværk. I slutningen af 1980 erne blev de første arealer med vedvarende græs etableret som beskyttelsesforanstaltning af grundvandsressourcen. Effekten af disse var umiddelbar målelig (se kapitel 5), og er således kommet til udtryk i en udmærket vandkvalitet i Tunø Vandværks råvand, som igennem de sidste 10 år har stabiliseret sig under drikkevandskvalitetskravet. Også drikkevandskvaliteten i boring B2 er i dag acceptabel. Inddragelse af B2 som indvindingsboring vil sandsynligvis give anledning til et yderligere fald og efterfølgende stabilisering også i denne boring. Idet B2 ligger mere centralt i forhold til de vedvarende græsarealer, vurderes en inddragelse af B2 dels at give en øget forsyningssikkerhed, og dels på sigt at medvirke til at sikre et fortsat lavt nitratindhold i drikkevandet. Vurdering En forudsætning for, at vandforsyningen på Tunø kan opretholdes med en tilfredsstillende vandkvalitet, er, at de vedvarende græsarealer, som allerede tidligt har vist sig at bidrage til en effektiv grundvandsbeskyttelse mht. drikkevandskvaliteten, opretholdes. I tilknytning hertil bør der opstilles en tilstrækkelig grundvandsovervågning. De nødvendige og mulige indsatser 10

13 herfor er beskrevet i kapitel 4 til kapitel 6. Ud fra en ressource- og beskyttelsesmæssig betragtning vil det være fordelagtigt for Tunø Vandværk at søge en spredning af indvindingen i indsatsområdet. Den forbedrede vandkvalitet i B2 samt et forbedret kendskabet til grundvandsmagasinernes beliggenhed, har åbnet mulighed for en sådan spredning ved at tage B2 i drift som fremtidig indvindingsboring for Tunø Vandværk. Fordelene ved inddragelse af B2, som fremtidig indvindingsboring vil desuden fremgå af kapitel 4 og kapitel 5. Indsats Tunø Vandværk etablerer en nødforsyning i overensstemmelse med den kommunale vandforsyningsplan i tilfælde af perioder med lav grundvandsstand. Tunø Vandværk inddrager boring B2 som fremtidig indvindingsboring. 11

14 4. Grundvandsressourcen I dette kapitel resumeres grundvandskortlægningen og resultaterne heraf bl.a. udpegningen af sårbare områder og grundvandsdannende oplande i Tunø Indsatsområde. Herudover angives behovet for overvågning i forhold til grundvandsressourcen. På baggrund heraf opstilles de nødvendige foranstaltninger eller indsatser for sikring af drikkevandsressourcen. Undersøgelserne og resultaterne af grundvandskortlægningen er detaljeret beskrevet i Redegørelse for Grundvandsressourcerne på Tunø. I rapporten er der opstillet et detaljeret grundvandsovervågningsprogram og anbefalinger for Tunø Vandværk og myndighederne på området. Landskabsdannelse og grundvandsforhold på Tunø Grundvandet på Tunø findes i sandlag, som er afsat af smeltevand fra istidens gletchere. Det nuværende landskab på Tunø er især præget af isfremstød, som skete i den sidste del af istiden for år siden. De materialer, som aflejres af selve isen, er en blanding af sten, grus, sand og ler, også kendt som moræneaflejringer. Moræneaflejringer er dårligt sorterede materialer, som vandet løber langsomt i, og som derfor ikke er egnede til vandindvinding. Derimod udgør sandede og grusede aflejringer fra gletchernes smeltevand grundvandsmagasinerne på Tunø. Jo flere af istidens gletchere, der har overskredet et område, jo mere kompliceret bliver geologien som oftest. Tryk fra nye isfremstød kan f.eks. medføre, at eksisterende, uforstyrrede lag bliver skubbet op og måske foldet, medens andet materiale transporteres væk af den overskridende is. Endvidere vil også smeltevandet normalt flytte og omlejre materiale til nye steder. På trods af istidernes komplekse landskabsdannelse findes der i Tunø Indsatsområde et mere eller mindre sammenhængende grundvandsmagasin bestående af sandede aflejringer. Ind i mellem findes lerede aflejringer, hvis udstrækning og sammenhæng er kompleks og har stor indflydelse på strømningsmønstret både over og nede i selve grundvandsmagasinet. Grundvandsmagasinet afgrænses i dybden af et meget lerholdigt jordlag som beskytter det ferske grundvand mod optrængning af saltvand fra dybere saltvandholdige sandlag. Indtrængning af salt havvand kan dog forekomme fra siderne i grundvandsmagasinet i situationer med eksempelvis for kraftig oppumpning af drikkevand fra vandværket. I visse områder er forudsætningerne for at indvinde rent grundvand i indsatsområdet derfor bedre end andre specielt i forhold til områdets begrænsede grundvandsressource. Det er derfor vigtigt at opnå et detaljeret kendskab til områdets grundvandsforhold, for at sikre den mest hensigtsmæssige måde at indvinde den udnyttelige grundvandsressource på. Kendskabet til grundvandsforholdene er en forudsætning for, at man kan lokalisere de områder hvorfra grundvandet dannes, som i særlig grad skal beskyttes over for forurening. På den måde sikres grundlaget for en fremtidig grundvandsindvinding med drikkevand af god kvalitet. Som nævnt er grundvandsressourcen meget begrænset på Tunø og findes kun i et dybdeinterval fra omkring havniveau og ned til meter under havniveau. Pejlinger af vandstanden i boringer har nemlig vist, at grundvandsstanden gennemgående ligger under kote +1 meter og de fleste steder endda lavere. Den sparsomme ressource øger kravet til vidensniveauet. Viden om grundvandsforholdene bygger i høj grad på kendskabet til de geologiske forhold baseret på beskrivelsen af de gennemborede jordlag og længere tids observationer af grundvandsstand og vandkvalitet i områdets boringer. Dertil kommer viden fra geofysiske målinger samt et for nyligt foretaget renpumpningsforsøg. 4.1 Gennemførte undersøgelser I indsatsområdet er der gennemført en række forskellige undersøgelser og beregninger for at kunne vurdere grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse, opbygning og naturlige beskyttelse. På baggrund af denne viden er der beregnet grundvandsdannende oplande til Tunø Vandværks indvindingsboringer. De fleste undersøgelser blev allerede igangsat i 1980 erne og i starten af 1990 erne. Der har siden de første undersøgelser været et klart billede af, at der på Tunø er nogle meget væsentlige begrænsninger for vandforsyningen, hvad angår den mængde ferskvand, der er til rådighed, og den dertil knyttede risiko for at trække saltvand ind i grundvandsmagasinerne. Derved blev der allerede tidligt fastsat begrænsende rammer for indvindingens størrelse. Boringer, geofysiske målinger samt sammenstillinger af kemiske undersøgelser fra de dybere jordlag viste tydeligt, at området manglede et naturligt beskyttende jordlag, som kunne forhindre nitrat i at trænge frem til grundvandsmagasinet. Der blev derfor udlagt arealer med vedvarende græs til beskyttelse 12

15 af grundvandet mod nitratudvaskning. I sammenhæng hertil blev der opstillet et moniteringsprogram med henblik på at vurdere effekten af omlægningen fra omdrift til vedvarende græs. Dette har været centralt i arbejdet med at sikre en hensigtsmæssig vandindvinding på Tunø. Geologiske undersøgelser I foråret 1989 blev der udført geoelektriske linjeprofilmålinger i området. Målingerne havde til formål at give oplysninger om karakteren af dæklagene oven over grundvandsmagasinet og om de øvre dele af selve grundvandsmagasinet. I udførtes 5 boringer med en speciel på daværende tidspunkt nyudviklet boremetode kaldet ellog-boremetoden. Ved anvendelsen af denne boremetode måles bl.a. de uforstyrrede jordlags elektriske modstand under selve nedboringen, og på den baggrund kan der indsamles oplysninger om variationen i de gennemborede jordlags sammensætning. Beskyttelseszoner og monitering af nitratudvaskning på Tunø I løbet af 1989 blev etableringen af beskyttelseszonen med vedvarende græs iværksat. På dette tidspunkt var det grundvandsdannende opland ikke kendt, hvorfor beskyttelseszonen, så vidt muligt, blev placeret inden for en radius af 300 meter fra vandværkets hovedboring (Boring 3 på figur 4.1). På figur 4.1 ses placeringen af de aktiviteter som blev iværksat til beskyttelse og monitering af nitratudvaskningen. Boring 2 Vedvarende græs Boring 1 Boring 3 Tunø by Måling af jordvand 20-årig udtagning fra drift (MVJ) Vandværksboring Måling af vandbalance Boring Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) 200 m Figur 4.1 Lokalisering af overvågningsaktiviteter i Tunø Indsatsområde. Overvågning af udvaskningen fra rodzonen 6 steder er der installeret sugeceller, der benyttes til overvågningen af nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen og siver ned mod grundvandet. Heraf ligger tre inden for de vedvarende græsarealer og de sidste tre på de dyrkede arealer. Overvågning af grundvandets kvalitet Grundvandets kvalitet følges i 9 overvågningsboringer. Heraf er to boringer udstyret til overvågning af vandkvaliteten i den mættede zone over grundvandsspejlet. De kemiske analyser af grundvand og jordlag har givet mulighed for at vurdere grundvandets naturlige sammensætning og sårbarhed. Kontrol af drikkevandet Drikkevandskvaliteten på vandværket og hos forbrugerne følges som en central del af hele overvågningen. Overvågning af vandbalance 2 steder måles nettonedbøren, som er den del af nedbøren, der udgør grundvandsdannelsen. Supplerende indsamlet viden I forbindelse med indsatsplanlægningen har der desuden været foretaget yderligere undersøgelser specielt med henblik på at fremskaffe bedre viden om strømningsforholdene for derigennem at opnå mere præcis viden om det grundvandsdannende opland. Der er således foretaget en sammenstilling af pejledata fra 14 boringer, hvor de seneste data er fra en større undersøgelse i foråret I denne undersøgelse blev der desuden udført et renpumpningsforsøg af en vandværksboring (B2) samt foretaget en vurdering af tidevandets påvirkning på pejledata. Undersøgelsesresultaterne er sammenstillet og har givet det fornødne grundlag for vurdering af bl.a. grundvandets strømningsveje og beregning af det grundvandsdannende opland for den nuværende indvinding samt størrelsen af grundvandsdannelsen i området. 4.2 Resultater af undersøgelserne Undersøgelserne og beregningerne har givet megen ny viden om grundvandsforholdene på Tunø. I det følgende nævnes de vigtigste resultater. På figur 4.2 er vist et forenklet, geologisk snit gennem Tunø Indsatsområde fra vest mod øst. Det fremgår heraf, at grundvandsmagasinet, der kan udnyttes til drikkevandsformål, i dette område, begrænser sig til et forholdsvis snævert interval. Som det fremgår af figur 4.2, findes der lerlag, der opdeler grundvandsmagasinet i en vestlig del og en østlig del. De lerede aflejringers udstrækning og sammenhæng er kompleks og har stor indflydelse på strømningsmønstret. Udover ovennævnte lerlag, kan der være mindre horisonter af ler og silt, der også bevirker, at der kan være forskel på, hvor lang tid der går, inden nedsivende regnvand 13

16 VEST Meter over havniveau Sandlag Grundvandsmagasin Lerlag Lerbund under grundvandsmagasin Møllebakke Tunø Vandværk ØST 10 Mosen B2 B1 B3 Tunø Havn m Figur 4.2 Forenklet, geologisk tværsnitsprofil gennem Tunø Indsatsområde fra øst mod vest, med angivelse af vandværksboringer samt placering af øvrige boringer. Lokaliseringen af tværsnitsprofilet ses på figur 4.3. med f.eks. et relativt lavt nitratindhold når ned til bestemte dybder forskellige steder i grundvandsmagasinet. På trods af kompleksiteten af de glaciale aflejringer peger resultaterne fra den hydrogeologiske tolkning på, at grundvandsmagasinet er til stede i stort set hele indsatsområdet. Af figur 4.2 fremgår endvidere, at den naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinet i form af lerlag er Sønderklint Båker Færge Vinddam Revet Figur 4.3 Lokalisering af det geologiske tværsnitsprofil på figur 4.2. yderst begrænset. Dette forhold er desuden bekræftet af geofysiske undersøgelser. Vandkvalitet, nitrat- og pesticidforhold I det følgende gives en kortfattet status for vandkvalitet mv. i indsatsområdet. Udvikling i tid For at se hvornår det nitratfattige vand fra beskyttelseszonen med vedvarende græs ville nå grundvandet, blev der i efteråret 1993 udført to boringer filtersat med sugeceller ned gennem den umættede zone og øverst i grundvandet. På figur 4.4 ses målinger fra boringerne fra forskellige år efter omlægningen til vedvarende græs. De tre nederste prøver er udtaget under grundvandsspejlet. Det fremgår af figuren, at det nitratfattige vand fra beskyttelseszonen er nået ned gennem hele 0 5 Dybde - m.u.t Nitrat mg/l Nitrat i øvre jordlag/grundvand 14 år 11 år 9 år 7 år Grundvandsspejl 3 år 5 år 4 år Figur 4.4 Udviklingen i nitratkoncentrationen ned gennem den umættede zone efter omlægning til vedvarende græs. 14

17 Nitrat (mg/l) Vedvarende græs Tunø by Figur 4.5 Kort over nitratindhold i grundvandet ved Tunø Vandværk. De grundvandsdannende oplande er beregnet for fire forskellige scenarier baseret på forskellige forudsætninger. I figur 4.6 er de grundvandsdannende oplande til Tunø Vandværks indvindingsboringer vist for to af scenarierne (Scenarium 1 og 2). Scenarium 1 er baseret på den aktuelle vandindvinding og den aktuelle nettonedbør (200 mm/år), mens scenarium 2 er baseret på den aktuelle indvindingsmængde og et tørt klima med 50 % nettonedbør. I figur 4.7 er de grundvandsdannende oplande vist, hvor indvindingsboring B2 er inddraget og yder 50 % af den samlede indvinding. (Scenarium 3 og 4). Scenarium 3 er baseret på den aktuelle nettonedbør, medens scenarium 4 er baseret på et tørt klima med 50 % nettonedbør. Forudsætningerne i de fire scenarier er skematiseret i tabel 4.1. den umættede zone og til den øverste meter af grundvandet. Det har taget det nitratfattige vand ca. 5 år at nå grundvandet. Nitratindholdet 1 meter nede i grund vandet er faldet fra over 150 mg/l til omkring 5 mg/l. I dybden svarende til ca. 5 meter under grundvandsspejlet er der også sket et meget betydeligt fald i nitratindholdet idet nitratindholdet her ligger tæt ved 50 mg/l med en stadig faldende tendens. Dette er i god overensstemmelse med målinger fra andre boringer, herunder vandværkets indvindingsboringer, se figur 3.3. På figur 4.5 ses et kort med nitratindholdet i boringerne omkring Tunø Vandværk i Det fremgår, at alle boringerne inden for vandværkets beskyttelseszone med vedvarende græs nu har opnået et nitratindhold omkring eller under 50 mg/l, mens nitratindholdet i grundvandet fortsat er højt uden for beskyttelseszonen. Selv om påvisning af nitrit og sulfat viser, at der sker en reduktion af nitrat i den nederste del af magasinet, er reaktionshastigheden alt for lav til at omsætte nitrat nævneværdigt. 200 Den m eneste måde at få nitratfattigt grundvand i magasinet ved Tunø Vandværk er derfor at sikre tilførsel af rent vand fra oven, således som det sker i beskyttelseszonen med vedvarende græs. Grundvandsdannende oplande Undersøgelsesresultaterne er sammenholdt med øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb for at beregne grundvandets strømningsveje, herunder de områder hvor grundvandet dannes til indvindingsboringerne til Tunø Vandværk. Ved sammenligning af figur 4.6 og figur 4.7 ses, at de grundvandsdannende arealer forskydes betydeligt ved inddragelse af B2 som indvindingsboring. Ud over, at de grundvandsdannende oplande med B2 (scenarium 3 og 4) indeholder et relativt større areal med vedvarende græs, har inddragelsen af B2 den positive effekt, at der i periode med lav nedbør er relativ lavere risiko for saltvandsindtrængning fra nord, idet oplandet trækkes længere mod vest. Årsagen til de relative store forskelle i de grundvandsdannende oplande, ved inddragelse af B2 som indvindingsboring, skyldes i høj grad de lerlag som delvist opdeler grundvandsmagasinet i indsatsom- Indvindingsmængde Nettonedbør Indvindingsboringer Scenarium m 3 /år 200 mm B1 og B3 Scenarium m 3 /år 100 mm B1 og B3 Scenarium m 3 /år 200 mm B1, B2 og B3 Scenarium m 3 /år 100 mm B1, B2 og B3 Tabel 4.1 Scenarier hvor der er beregnet grundvandsdannende oplande. 15

18 Tunø Indsatsområde Scenario 1 - Normalt klima Scenario 2 - Tørt klima!a B1 A! B3 store udsving i grundvandsdannelse inden for et år (årstidsvariation) og mellem de enkelte år, grundet de klimatiske svingninger og variationer. Dette ses i figur 4.8 hvor målinger af nettonedbøren på Tunø er vist fra Da den udnyttelige del af grundvandsmagasinet udgør et meget begrænset dybdeinterval, vil tørre perioder, hvor grundvandsdannelsen er lav, give anledning til risiko for saltvandsindtrængning. 100 Meter Figur 4.6 Grundvandsdannende oplande baseret på den aktuelle vandindvinding (B1 og B3), for aktuel nettonedbør (Scenarium 1), og i forhold til et tørt klima med 50 % nettonedbør (scenarium 2). 100 Tunø Indsatsområde Scenario 3 - Normalt klima Scenario 4 - Tørt klima Meter rådet jf. figur 4.2. I både figur 4.6 og figur 4.7 ses, at det grundvandsdannende opland især afhænger af nettonedbøren.! B1! B3 Figur 4.7 Grundvandsdannende oplande baseret på den aktuelle vandindvinding med inddragelse af B2 med 50 % ydelse, for aktuel nettonedbør (Scenarium 3), og i forhold til et tørt klima med 50 % nettonedbør (scenarium 4). B2 Middeltal for vandbalancerne fra målinger peger på, at der dannes tilstrækkeligt med grundvand inden for indsatsområdet til at opfylde den nuværende vandindvindingstilladelse. Vurderingen af ressourcen viser desuden, at der kan indvindes yderligere m 3 /år under normale nedbørsforhold. Der er dog De foretagne målinger og modelberegninger af vandbalancerne og grundvandspejlets beliggenhed peger tilsammen på, at der i situationer med lav nettonedbør kan opstå kritiske situationer i forhold til saltvandsindtrængning særligt i scenarium 1 og 2, jf. figur 4.6. En naturlig foranstaltning mod dette vil være inddragelse af B2 således, at vandindvindingen spredes på 3 boringer for dermed at nedsætte risikoen for saltvandsindtrængning. Yderligere viden omkring de geologiske og hydrogeologiske forhold, i specielt yderområderne af indsatsområdet, vil formodentlig føre til, at der kan foretages en mere præcis vurdering af risikoen for saltvandsindtrængning. Indsamlingen af denne viden blev igangsat i efteråret Det forventes, at denne viden vil kunne afdække risikoen for indtrængning af saltholdigt havvand i henhold til en vurdering af forøget fremtidig indvinding ved Tunø Vandværk. 4.3 Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Magasinsårbarhed og vandværkssårbarhed Den geologiske kortlægning resulterer bl.a. i en udpegning af områder med sårbart grundvand. Sårbarheden klassificeres efter Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning. Denne udpeg- 16

19 mm- nettonedbør For Tunø Vandværks tre indvindingsboringer vurderes vandværkssårbarheden ligeledes stor overfor nitrat. Baggrunden herfor er de samme forhold som ovenfor beskrevet for magasinsårbarheden, samt at der ikke er konstateret specielle forhold i forbindelse med vandindvindingen, der bevirker, at nitrat ikke vil nå frem til indvindingsboringerne ning foretages uden hensyn til den eksisterende vandforsyningsstruktur, idet sårbarheden er et udtryk for magasinernes iboende geologiske egenskaber. Denne sårbarhed kaldes Magasinsårbarheden. Udover magasinsårbarheden fastlægges om de enkelte vandværker/ kildepladser har en aktuel sårbarhed overfor nitrat den såkaldte Vandværkssårbarhed. Nogle vandværker/kildepladser indvinder nitratfrit vand fra magasiner, hvor de øverste mange meter af grundvandsmagasinet har stor sårbarhed over for nitrat, og der kan for eksempel være truffet nitrat i koncentrationer langt over grænseværdien for drikkevand i dette øvre grundvand. Hvis det vurderes, at der er en meget lille sandsynlighed for, at nitrat vil nå frem til de nuværende indvindingsboringer med den nuværende indvinding, fastlægges, at det aktuelle vandværk ikke har vandværkssårbarhed overfor nitrat i den aktuelle situation. Det er således udelukkende vandværkssårbarheden, der får umiddelbare, administrative konsekvenser for det enkelte vandværk i forhold til opstilling af bindende retningslinjer i forbindelse med en eventuel reduktion af nitratbelastningen i vandværkets grundvandsdannende Gml. indre zone Nye indre zone Årstal Figur 4.8 Målt årlig nettonedbør fra de to lysimetre i Tunø Indsatsområde opgjort i hydrologiske år (1/7-31/6) opland. Dette betyder imidlertid samtidig, at hvis der sker ændringer i boringsplaceringen, boringsudbygningen, forsyningsforpligtelserne/ indvindingsmængden, eller andre forhold, der påvirker vandværkssårbarheden, skal vandværkets situation tages op til ny vurdering, og det skal vurderes, om omlægningen skal medføre nye overvågningsforpligtelser eller anden indsats fra vandværkets side. For Tunø Vandværk er der i denne indsatsplanlægning taget hensyn til tilladelsen på m 3 /år. Vandværkssårbarheden er vurderet i forhold til Tunø Vandværks nuværende 3 indvindingsboringer. Områder hvor grundvandet er sårbart Magasinsårbarheden Århus Amt foretog en omfattende vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed i Tunø Indsatsområde. En nærmere beskrivelse af kriterier for udpegningen og den anvendte sårbarhedsklassifikation er nærmere beskrevet i Redegørelse for grundvandsressourcerne på Tunø. Ved vurderingen er der taget hensyn til tykkelsen af de lerlag, der findes tættest på jordoverfladen (0-30 m under terræn), jordlagenes evne til at rense vandet for uønskede stoffer (de geokemiske forhold) og de nuværende og formodede, fremtidige indvindingsforhold. Derudover er oplysningerne fra en lang række boringer detailundersøgt med henblik på at give en fyldestgørende beskrivelse af de lokale geologiske og kemiske forhold. Hele Tunø Indsatsområde betegnes som havende stor sårbarhed over for nitrat. Der er fundet nitrat overalt i grundvandsmagasinet og der er ikke fundet beskyttende lerlag i oplandet til Tunø Vandværk. Magasinsårbarheden er med andre ord stor. Bestemmelse af Vandværkssårbarhed Vurdering I Tunø Indsatsområde er grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse og naturlige beskyttelse samt grundvandskemiske forhold detailkortlagt. Denne kortlægning vurderes udført på et fagligt og tilstrækkeligt niveau. Derfor kan udpegningen af følsomme områder overfor forurening sammenholdt med beregnede grundvandsdannende oplande udgøre grundlaget for initiativer til beskyttelse af grundvandsressourcen for sikring af de nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser. 17

20 Detailkortlægningen og beregninger af grundvandsdannende oplande har dokumenteret et behov for justering af Tunø Indsatsområde i forhold til udpegningen i Regionplan Området udvides, i den vestlige del af indsatsområdet af hensyn til inddragelse af B2 som fremtidig indvindingsboring, og de hér tilknyttende grundvandsdannende oplande. Udvidelsen er vist i figur 4.9. Tunø Indsatsområde Tilføjes Tunø Indsatsområde Detailkortlægningen har identificeret nitratfølsomme vandindvindingsområder. Det vurderes, at disse områder skal udpeges som indsatsområder med hensyn til nitrat i den kommende statslige vandplanlægning. Baggrunden herfor er dels at angive, at der i disse områder iværksættes indsatser overfor nitratudvaskningen, dels at tage højde for evt. kommende regler i miljøbeskyttelsesloven til begrænsning af eller forbud mod tilførsel af husdyrgødning og affaldsprodukter til jordbrugsformål til områder, der i Regionplanen er udpeget som indsatsområder med hensyn til nitrat. Omfanget af vandkvalitetsproblemer forventes ikke at medføre behov for avanceret rensning eller umuliggøre normal vandforsyning i området. Men for at Tunø Vandværk fortsat skal kunne levere rent drikkevand, der overholder kvalitetskravene, vurderes at ovennævnte problemstillinger skal imødegås ved at en række initiativer eller indsatser forfølges i forbindelse med myndighedernes administration og i forbindelse med vandværkets løbende drift. Disse indsatser er beskrevet nedenfor. 4.4 Overvågning og anbefalinger Kortlægningen har dokumenteret et behov for en samlet overvågning af grundvandets mængde og kvalitet, dels i forhold til den nuværende indvindingssituation, dels i forhold til eventuelle ændringer i indvindingsstrukturen. Et samlet optimalt overvågningsprogram vil i Tunø Indsatsområdet udgøres af en overvågning udført af Tunø Vandværk. Det vurderes hvorledes en overvågning udenfor vandværkets umiddelbare interesseområde skal fortsætte. Vandværkets overvågning udgøres af de nuværende lovpligtige og supplerende kontrolanalyser af grundvand og drikkevand samt indberetninger af oppumpede vandmængder og pejlinger. De supplerende kontrolanalyser udgør i øjeblikket ekstra prøvetagning i forhold til drikkevandsbekendtgørelsen, der følger af den høje nitratkoncentration i det oppumpede vand. En redegørelse for rammerne af overvågning samt beskrivelse af de fremtidige opgaver fremgår af Redegørelse for grundvandsressourcerne på Tunø, og er i hovedtræk gengivet i Boks 4.1. I forhold til eventuelle nye tilladelser efter vandforsyningsloven og fornyelse af eksisterende, vil der i henhold til vandforsyningsloven blive fastsat vilkår om overvågning, der opfylder ovennævnte behov. 100 Meter Figur 4.9 Kortlægningen af grundvandsforholdene har dokumenteret et behov for justering af OSD-område/ Tunø Indsatsområde. 18

Redegørelse for grundvandsressourcerne på TUNØ. Indsatsplan TUNØ. En plan for sikring af drikkevandsinteresser ODDER KOMMUNE MILJØ AUGUST 2012

Redegørelse for grundvandsressourcerne på TUNØ. Indsatsplan TUNØ. En plan for sikring af drikkevandsinteresser ODDER KOMMUNE MILJØ AUGUST 2012 Indsatsplan TUNØ En plan for sikring af drikkevandsinteresser AUGUST 2012 ODDER KOMMUNE MILJØ Udgiver: Odder Kommune, oprindeligt tilrettelagt af Århus Amt Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Indsatsplan Elsted. Indsatsplan ELSTED. En plan for sikring af drikkevandsinteresser ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ NOVEMBER 2006

Indsatsplan Elsted. Indsatsplan ELSTED. En plan for sikring af drikkevandsinteresser ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ NOVEMBER 2006 Indsatsplan ELSTED En plan for sikring af drikkevandsinteresser NOVEMBER 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april 2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 KOMMUNENS OPGAVER INDENFOR

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde: Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Projekt under Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Liselotte Ludvigsen,

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Indsatsplan for Hobro området

Indsatsplan for Hobro området Indsatsplan for Hobro området En plan for beskyttelse af drikkevandet i Hobro indsatsområde December 2013 Indsatsplan for Hobroområdet 1 Indhold DEL 1 Forord... 3 Læsevejledning... 3 Indledning... 4 Screening

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune December 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...4 1.1. Lovgrundlag...4 1.2 Indholdsmæssige krav...5 1.3. Opbygning...5

Læs mere

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker J. nr. 8-52-2-783-1-03 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af drikkevand ved Breum-,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Søndersø Indsatsområde

Søndersø Indsatsområde INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Søndersø Indsatsområde Oktober 2009 Udarbejdet i samarbejde mellem: Furesø, Ballerup og Herlev Kommuner Rekvirenter Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur, e-mail: Benpost@furesoe.dk

Læs mere

Indsatsplan KASTED En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan KASTED En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan KASTED En plan for sikring af drikkevandsinteresser JUNI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006 Titel:

Læs mere

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk

Læs mere

ODDER KOMMUNES Plan for rent drikkevand

ODDER KOMMUNES Plan for rent drikkevand ODDER KOMMUNES Plan for rent drikkevand Version 4 revideret den 27.05.2015 Godkendt af Byrådet den 11. marts 2013 Dokumentnr.: 727-2015-61161 side 1 Indhold Indledning... 3 Byrådet vil sikre fortsat rent

Læs mere

Indsatsplan STAUTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan STAUTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan STAUTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser NOVEMBER 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND APRIL 2016 Revision 2 Dato April 2015 Udarbejdet af Lolland Kommune Politisk behandling: Udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven Udgiver Bornholms

Læs mere

Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring.

Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring. Dato: 6. marts 2015 Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring. Du har den 15. januar 2015, indsendt ansøgning om tilladelse til etablering af boring og indvinding af grundvand til drikkevandsboring

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Viborg Nord. Dagsorden. Offentligt møde. D. 5. august 2014

Viborg Nord. Dagsorden. Offentligt møde. D. 5. august 2014 Offentligt møde D. 5. august 2014 Dagsorden Velkomst Indsatsplaner Indsatsplan Landbrugets syn Vandværkets syn - Pause - Debat Afslutning Offentligt møde Indsatsplan d. 5. august 2014 side 1 Dagsorden:

Læs mere

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bjerge Vandværk Tilladelse Indvinding Boringer Magasin Råvandkvalitet Vandtype Nitratsårbarhed BNBO-areal, i alt Potientielle forureningskilder Anbefalinger og

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Løkken Vandværk 12 Kildepladser 13 Vandkvalitet 14 Boringsdata 15 Om indsatsplanen 16 Statens kortlægning 17 Grundvandsressourcen

Læs mere

Vandindvindingstilladelse efter vandforsyningsloven gældende indtil den 26. november 2043.

Vandindvindingstilladelse efter vandforsyningsloven gældende indtil den 26. november 2043. TEKNIK OG MILJØ GLADE GROENSAGER A/S Søndergade 61 5450 Otterup Sendt pr. mail: mk@gladegroensager.dk Dato: 4. december 2013 Sagsnr. 480-2013-12130 Dok.nr. 480-2013-165935 8217 Indvinding af grundvand

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

samt afgørelse om ingen VVM-pligt. Kodallundvej

samt afgørelse om ingen VVM-pligt. Kodallundvej Verner Sørensen Kodallundvej 6 8763 Rask Mølle Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sune Mikkelsen Dir: 79755659 Mob: e-mail: Sune.Mikkelsen @Hedensted.dk Sagsnr. 13.02.01-P19-11-14 3.7.2014

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

2025 eller indtil dambrugets miljøgodkendelse. eller revideres, hvor der skal søges igen, hvis tilladelsen ønskes opretholdt.

2025 eller indtil dambrugets miljøgodkendelse. eller revideres, hvor der skal søges igen, hvis tilladelsen ønskes opretholdt. Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest 8766 Nørre Snede 18. december 2015 Tilladelse til indvinding af overfladevand og grundvand til dambrug fra

Læs mere

Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser JUNI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006 Titel:

Læs mere

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune

Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune August 2015 Indhold 1 Resumé... 3 2 Indledning... 3 3 Hvorfor en indsats?... 5 3.1 Godkendelsesordning og varslingssystemet

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Thorup/Ellidsbøl. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Thorup/Ellidsbøl. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Thorup/Ellidsbøl Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Thorup/Ellidsbøl Udgivet af Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Toftevej 43, 9440 Aabybro

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker November 2010 Miljøsekretariatet Vandgruppen Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby,

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10

Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10 4.2 Oversigt - Fokusområder, mål, virkemidler og indsatser Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Indvinding 1 Vandindvinding og forsyning At sikre en

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Sønderby Sønderby

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Sønderby Sønderby Skibby Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Østby/Sønderby Skuldelev Copyright KMS Torp Mark Hyllingeriis Vandværk Hyllingeris Skt. Olavs Kilde Hovenge Østby Mark Duemose Østby Østby Vandværk

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Bilag 1 Vandværksskemaer

Bilag 1 Vandværksskemaer Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016 Møde med vandværkerne på Helgenæs 7. marts 2016 Dagsorden 1. Velkomst: 2. Resultatet af grundvandskortlægningen. 3. Udfordringer på grundvandsområdet. - Korte boringer - Pesticider/nitrat mv. 4. Forsyningsstruktur.

Læs mere

Efter velkomsten var der en kort præsentationsrunde af medlemmerne. På mødet deltog 20 ud af 27 inviterede repræsentanter. Se vedlagte deltagerliste.

Efter velkomsten var der en kort præsentationsrunde af medlemmerne. På mødet deltog 20 ud af 27 inviterede repræsentanter. Se vedlagte deltagerliste. Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Kære KOVA-medlem Jord og Grundvand Sagsbehandler: Gitte Bjørnholdt Brok Direkte: 7629 2507 www.horsens.dk Sagsnr. 09.08.00-A21-1-14 Dato: 12.9.2014 Telefontid:

Læs mere

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Indsatsplan for Løkken Vandværk Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 11 Om Løkken Vandværk 13 Kildepladser 14 Vandkvalitet 15 Boringsdata 16 Om indsatsplanen

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0001 / 116916 Navn: Adresse: Elmevej 39 Kontaktperson: Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26.

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Forslag til Indsatsplan Boulstrup Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

Torben Søgård Eva Kirstine Kristensen Søgårdvej 115 Mejerigården 42,2 7250 Hejnsvig 7200 Grindsted

Torben Søgård Eva Kirstine Kristensen Søgårdvej 115 Mejerigården 42,2 7250 Hejnsvig 7200 Grindsted Torben Søgård Eva Kirstine Kristensen Søgårdvej 115 Mejerigården 42,2 7250 Hejnsvig 7200 Grindsted Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 4. juli 2014 Tilladelse og vilkår Billund Kommune

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som

Læs mere