F.A.Hayek som velfærdsliberalist Om forholdet mellem frihed og statsmagt i Hayeks tænkning. af Mogens Lilleør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "F.A.Hayek som velfærdsliberalist Om forholdet mellem frihed og statsmagt i Hayeks tænkning. af Mogens Lilleør"

Transkript

1 F.A.Hayek som velfærdsliberalist Om forholdet mellem frihed og statsmagt i Hayeks tænkning. af Mogens Lilleør Friedrich August von Hayek ( ) efterlod sig ved sin død et omfangsrigt samfundsfilosofisk og økonomisk værk (han modtog nobelprisen i økonomi i 1974). Værket læses ofte som et opgør med det noget blandede idegrundlag bag de moderne vesteuropæiske velfærdsstater, dvs. markedssocialisme, keynesiansk inspireret økonomisk filosofi, ideen om socialretfærdighed og retspositivismen, og så selvfølgelig den sovjetiske planøkonomi. Hayek er på denne baggrund blevet hyldet og dyrket som neoliberalismens 'grand old man', hvilket også er begrundet med den vægt han lægger på det enkelte individs frihed. I diskussionen om fordelingsretfærdighed karakteriseres han ofte som libertarianer. Men han peger selv på et vist slægtskab med egalitaristen John Rawls 1. Selvom der ikke skal herske tvivl om, at Hayeks filosofi adskiller sig væsentligt fra de nævnte ideer, og at han eksplicit afviser samfundsplanlægning der er direkte utilitaristisk konciperet, såvel som han afviser fortjenstbaserede fordelinger, så er det alligevel misvisende at gøre ham til modstander af enhver form for velfærdsstat. Det er mit formål med nærværende artikel, dels at vise, at Hayeks kritik af velfærdsstaterne først og fremmest er en kritik af den måde, som staterne har søgt at fremme og sikre velfærden på, men ikke en kritik af at staten medvirker til at sikre borgernes velfærd, dels at vise at forudsætningen for Hayeks position, hans opfattelse af frihed, også konstituerer en afgørende svaghed i hans politiske filosofi. Jeg vil i det følgende fremhæve Hayeks slægtskab med velfærdsstaten frem for, som det er den almindelige læsning, at betone modsætningen mellem dem. Hayek ønskede ikke så meget at afskaffe velfærdsstaten som at reformere den: "... the services which the government can render beyond the enforcement of rules of just conduct are not only supplementary or subsidiary to the basic needs which the spontaneous order provides for. They are services which will grow in volume as wealth and the density of population increase, but they are services which must be fitted into that more comprehensive order of private efforts which government neither does nor can determine, and which ought to be rendered under the restrictions of the same rules of law to which the private efforts are subject." 2 Hayeks 'velfærdsliberalisme' indebærer ligesom rettighedsliberalismen og den økonomiske liberalisme skepsis overfor statslige indgreb i privatsfære og økonomi, men accepterer samtidig modsat disse staten som en vægtig aktør i samfund og marked. Det kunne ligne en umulig opgave at forene disse synspunkter, men hvis statens indgreb er i overensstemmelse med markedsmaskineriet, så mener Hayek det kan lade sig gøre. Med en lettere omskrivning af en 'Adam Smith'-metafor gælder det, at lovgiveren aldrig må dirigere de forskellige medlemmer i et samfund sådan som hånden dirigerer brikkerne på et skakbræt. Hver enkelt brik på det store skakbræt, det menneskelige samfund, har sit eget bevægelsesprincip. Hvis 1 F.A.Hayek, 1976, s.100, s.183 n.44: Hayek mener den 'socialistiske læsning' af Rawls er fejlagtig. se også s.38, s.166 n F.A.Hayek, 1976, s.7. 1

2 lovgivningen og brikkernes principper falder sammen og virker i samme retning, vil det menneskelige samliv glide let og harmonisk og ende lykkeligt og succesfuldt 3. Frihed - fundament eller instrument? Det er velkendt, at frihed er en helt central værdi for Hayeks liberalisme. Men spørgsmålet er hvilken status den har. Svaret er ikke entydigt. Flertydigheden vedrør dels frihedens status, dels frihedsbegrebet som sådan. Hvad det første angår synes Hayek at mene, at friheden både er en intrinsisk værdi og kilde til mange andre værdier. Hayek ser sig selv som en dogmatisk forkæmper for en absolut og ubetinget individuel frihed. "A successful defence of freedom must (...) be dogmatic...", fastslår han, og videre: Det fri og åbne markedssamfund kræver afvisning af alle konkrete "concessions to expediency" 4. Hvis der opstår en konflikt mellem frihed som intrinsisk værdi og andre værdier, f.eks. velfærd, ja, så er det sidstnævnte der må vige. Friheden som ubetinget værdi står over velfærd 5. Der må ikke sælges ud af frihed til fordel for velfærd. Her er der muligvis et vist slægtskab med John Rawls, for så vidt dennes ide om retfærdighed som fairness indebærer en prioritering således, at en lige fordeling af frihedsrettigheder altid er vigtigere end lige karrieremuligheder og hensynet til de dårligst stillede. Hayeks tankegang er på en måde også egalitaristisk: Udfra idealet om solidaritet er det vigtigere at være f.eks. materielt lige end materielt ulige og bedrestillet. Hayek synes analogt hermed at mene, at det er bedre, at alle er stillet lige med hensyn til frihed end at frihed er forskelligt fordelt og de bedrestillet; eller udtrykt på anden måde: Det er bedre at alles chancer er begrænsede, hvis blot alle har de samme, end at der hersker ulighed med hensyn til fordelingen af chancer samtidig med at alle har bedre velfærd. At frihed har intrinsisk værdi betyder, at den har værdi uafhængig af individets synsvinkel og oplevelse. Den er altså ikke god for en person i betydningen at øge dennes velfærd eller fremme hendes interesser. Den er snarere et gode i personens liv. Frihed skal da forstås som det menneskelige gode par excellence, som på en eller anden måde er sig selv nok analogt med tilstande som venskab eller indsigt, som de klassiske perfektionister fremhæver som intrinsiske værdier. Skulle Hayek da være en slags perfektionist analogt med Aristoteles eller Hegel, men med fokus på frihed alene, dvs. mene at frihed er det eneste menneskelige mål som udtryk for menneskelig perfektion? Denne konklusion er vanskeligt at acceptere, når man sammenholder den med, at Hayek samtidig hævder, at frihedsbegrebet skal forstås negativt 6. Når frihed traditionelt har været forfægtet på perfektionistisk vis, har begrebet typisk været forstået positivt som en tilstand eller evne, f.eks. Thomas Green der taler om en magt til at skabe sit liv eller Bradley til at realisere sit sande selv 7. Men Hayek afviser eksplicit alle såkaldt positive frihedsbegreber 8. Jeg finder det svært at forstå, hvordan frihed skulle kunne have værdi uafhængigt af den person, der har den, eller uafhængigt af dem, der iøvrigt måtte nyde godt af den, dvs. uafhængigt af subjekter med oplevelser og velfærd 9. Og når Hayek argumenterer for 3 Adam Smith, The Theory of Moral Sentiments, 1759, part 6, kap.2. 4 F.A.Hayek, 1973, s.61.; F.A.Hayek, 1976, s.71. Desuden: Friheden er "...desirable for itself on ethical grounds.", F.A.Hayek, 1960, s.6. 5 F.A.Hayek, 1973, s.61; F.A.Hayek, 1960, s.6. 6 Imodsætning til det positive frihedsbegreb, jf. Isaiah Berlin i Miller, 1991, s.33 ff. 7 Henholdsvis Green, s.372; Bradley s Selvom han dog ikke kan undgå et vist substantielt indhold i sit negative frihedsbegreb. Det er ikke rent formelt, som Gray fremhæver, Gray 1990, kap.6. Desuden er det et spørgsmål om denne distinktion mellem negativ og positiv frihed egentlig drejer sig om frihedsbegrebet som sådan og ikke snarere om målet for eller indholdet i friheden, Gray 1990, kap.6, og som Maccullum påpeger i Miller, 1991, kap.5. 9 Sumner 2

3 frihedens berettigelse, så er det da også med dens gode konsekvenser for velfærd i fokus. Hayek præciserer mig bekendt ikke nærmere, hvad der skal forstås ved individuel velfærd. Men man kan få et fingerpeg udfra, at Hayek afviser den almindeligt praktiserede statslige intervention med den begrundelse, at markedet dermed kommer til at allokere goder der ikke følger af individernes præferencer. Måske er det rimeligt at antage at han, som det er almindeligt blandt økonomer, tilslutter sig en variant af præferenceutilitarismen eller ønskeopfyldelsesteorien i forhold til, hvad der konstituerer velfærd. Selvom Hayek altså hævder friheden som en absolut værdi, så er det friheden som kilde til andre værdier, der spiller hovedrollen samfundsøkonomisk. Hayek søger at vise, at friheden som en alment anerkendt værdi er kilde og betingelse for mange værdier herunder moralværdier. Han beskriver f.eks. friheden som "..the source and condition of most moral values." eller ligefrem "..the source of all values." 10. Friheden spiller nemlig den helt afgørende rolle for markedssamfundets effektivitet. Tankegangen er velkendt: Markedssamfundet bygger på udvikling, dvs. på en vedvarende vækst i ideer, viden og udvikling af ny teknologi. Dette forudsætter konkurrence mellem aktørerne på markedet og dermed en høj grad af frihed. Når alle konkret hævder og praktiserer frihed viser den sig at være et alment samfundsgode. Hensynet til samfundet eller civilisationen er således (måske) den væsentligste grund til at friheden skal forsvares som en absolut værdi 11. Denne instrumentelle begrundelse har et dybere lag: Forklaringen på hvorfor der er behov for frihed, hviler på hvad man kunne kalde Hayeks uvidenhedstese 12. Denne kan sammenfattes således: Den menneskelige viden og forståelse er begrænset, hvorfor mennesket er fejlbarligt. Uvidenheden er uundgåelig, fordi al indsigt eller viden er betinget af en forventning eller et problem. Det enkelte menneske løser problemer udfra sin synsvinkel og udvider dermed sin erkendelse, men udvider dermed også omfanget af sin uvidenhed. Dette beror på at besvarelsen af ét spørgsmål altid afføder nye spørgsmål, dvs. en række af ubesvarede spørgsmål. Altså med løsningen på ét problem viser der sig altid en række nye uløste problemer. Det paradoksale er derfor at den der ved mest, også er den der er i 'berøring' med størst uvidenhed. Fremskridt på samfundsplan forudsætter en effektiv tilpasning til de stadige forandringer, der finder sted i den omgivende verden. Derfor kunne man tænke sig, at nogen ville forsøge at udnytte den viden, som er tilstede i samfundet mere effektivt, f.eks. ved at samle den på færre hænder for at skabe overblik. Problemet ifølge Hayek forbundet med denne videnscentralisering er, at man dermed risikerer økonomisk stagnation eller tilbagegang og dermed faldende velfærd. Begrundelsen er den enkle, at mens det nok er muligt at centralisere den relevante magt, så er det ikke muligt at centralisere den relevante viden. Dette hænger sammen med at viden ikke kun er sprogliggjort viden som f.eks. information. Viden består også i 'know how' eller ikke-artikulerede færdigheder, evner og handlemåder. Med andre ord: Viden indbefatter også dette at vide hvordan man gør noget uden at man kan redegøre for principperne. En sådan 'tavs viden' lader sig ikke på forhånd centralisere, fordi den er bundet til færdigheder i konkrete situationer 13. Så hvis et samfunds udvikling kun skal bestemmes af artikuleret viden, så vil man reelt kun udnytte en meget lille del af den viden, der faktisk er 10 F.A.Hayek, 1960, s.6, 420 n.6. og F.A.Hayek, 1967, s F.A.Hayek, 1960, kap.2; 1976, s F.A.Hayek, 1960, s.22ff; 1973, s.12ff; 1976, s.2,8. Hayek tilslutter sig i øvrigt Karl Poppers fallibilistiske, evolutionistiske erkendelsesteori. 13 Polanyi, 1958, kap.5, 6, og 1966; Ryle, 1949, kap.2. 3

4 tilstede og betyder noget i samfundet. Og dette vil alt andet lige begrænse nytænkning og kreativitet hvilket direkte skaber ineffektivitet. Dette er kernen i Hayeks kritik af totalitær social- og økonomisk planlægning. En kritik rettet mod planøkonomien i det hedengangne Sovjet, men også mod Oskar Langes marginalistiske socialisme. Om man tilstræber kontrol med efterspørgsel og udbud eller blot med udbud vil komme ud på et, hvis målet er effektiv koordination af efterspørgsel og udbud. Den totale kontrol sætter markedets prisdannelse helt ud af funktion, således at priserne mister forbindelsen med det de skulle være mål for, nemlig den relative knaphed på ressourcer og varer. Den delvise kontrol forsinker prisdannelsen unødigt, så den strøm af information som er nødvendig for optimal tilpasning til knappe ressourcer sløves 14. Hayeks pointe er, at tilpasning foregår bedst ved at lade forskellige grupper eller individer tilpasse sig forskelligt alt efter deres specifikke 'know-how' - både forbruger og producent. Og derfor er det alt andet lige nyttigere, at ethvert individ er frit til at anvende den viden han eller hun er i besiddelse af i den konkrete situation, dvs. frit til at eksperimentere. Derfor bør vi antage eller tilpasse os den samfundsform i hvilken frihed er sikret bedst muligt. Denne er ifølge Hayek markedssamfundet (katallaxen) med fri prisdannelse 15. Et frit samfund kan tilbyde en person meget mere end hun kunne opnå alene, fordi den enkelte kan udnytte de andres hitte-på-som-hed, hvad enten det gælder mobiltelefoner, omfangsdræn eller prisvariationer som følger af andres dispositioner. Hayek udtrykker det på den måde at jo flere opgaver et menneske kan påtage sig at løse uden selv at ligge inde med den nødvendige viden og indsigt, jo mere fremskreden er civilisationen, dvs. jo mindre hver enkelt ved samtidig med at adgangen til anvendelse af den totale mængde viden i samfundet øges, jo større civilisation er der tale om. Pointen er, at i en høj civilisation vil alle individer være uvidende om det meste af den viden, de faktisk betjener sig af, men alle vil samtidig have gavn af den viden, de ikke besidder. Betingelsen for at friheden kan løse denne opgave, dvs. fungere som katalysator for vækst, er at den skaber plads omkring den enkelte person. Hayek forstår derfor som nævnt frihed først og fremmest som negativ frihed. Men frihedsbegrebet er som nævnt ikke entydigt. Frihedsbegrebet er ikke entydigt Frihedsbegrebet optræder med forskellige formuleringer i forskellige værker 16. Frihed er: a) "The state in which a man is not subject to coercion by the arbitrary will of another or others."; b) "...independence of the arbitrary will of another." Eller c); "...the possibility of a person's acting according to his own decisions and plans."; d) "...a state in which each can use his knowledge for his own purposes.". Der er forskel på (a) ikke at være tvunget af en andens vilkårlige vilje og så (b) at være uafhængig af en andens vilkårlige vilje. Altså der er forskel på vilkårlig tvang og vilkårlig påvirkning. At frihed kun består hvis man er uafhængig af andres vilkårlige vilje forlanger for meget. Det ville gøre frihed uforenelig med almindeligt samfundsliv, hvor menneskenes liv er forviklet med hinanden gennem mangfoldige intenderede og uintenderede konsekvenser af viljeshandlinger. Desuden er det jo netop en pointe hos Hayek, at individuel succes beror på afhængighed og udnyttelse af andres viden og gennem indirekte eller direkte påvirkning fra denne viden f.eks. via prisdannelsen. Denne påvirkning kan næppe undgå til 14 F.A.Hayek, 1960, s F.A.Hayek, 1960, s.29, 1984, s F.A.Hayek henholdsvis 1960, s.11-12; 1967, s.229; 1973, s.55-56; 1979, s

5 tider at være vilkårlig, dels for så vidt den er uintenderet, dels for så vidt de præferencer, der styrer individers valg, næppe kan siges altid at være autonome, velovervejede præferencer. Man vil på Hayeks vegne kunne afvise, at uintenderede konsekvenser per se skulle være vilkårlige, for hvis påvirkningen finder sted i overensstemmelse med god lov, som jeg vender tilbage til nedenfor, så er den pr. definition ikke-vilkårlig, dvs. principielt ordnet og forudsigelig på en rationel måde - og det uanset dens motivering eller oprindelse. Med fokus på oprindelsen til præferencer er det rimeligt at skelne mellem tre typer præferencer: Præferencer der er autonome, socialiserede og indoktrinerede. Autonome præferencer forudsætter en distinktion mellem 1.ordens ønsker og 2.ordens ønsker, hvor sidstnævnte muliggør autonomi, dvs. dannelse af præferencer via kritisk refleksion. Socialiserede præferencer er præferencer som jeg bare har, dvs. har modtaget fra mine omgivelser. Jeg agerer på et 1.ordens niveau. Jeg er i stand til at forholde mig kritisk til mine ønsker dersom situationen gør det påkrævet, men forløber mit liv smidigt uden skuffede forventninger vil der ikke være nogen anledning til at forholde sig kritisk til præferencer overhovedet. Indoktrinerede præferencer er ligeledes præferencer som jeg har modtaget fra andre. Det afgørende er, at jeg slet ikke er i stand til at forholde mig kritisk til mine præferencer, hvis jeg er indoktrineret. Jeg vil nemlig ikke kunne se nogen grund til at forholde mig kritisk til dem. Igen kunne Hayek hævde, at det afgørende for om der er tale om vilkårlig påvirkning eller ej er ikke præferencernes oprindelse, dvs. om de er autonome, socialiserede eller indoktrinerede, men måden hvorpå præferencer føres ud i livet på. Hvis det sker i overensstemmelse med god lov, sker det pr. definition på en ikke-vilkårlig måde. Der er også forskel på (c) at handle efter egen beslutning og plan og (d) at bruge egen viden til egne formål. Sidstnævnte er forenelig med tvang, for så vidt man kan tvinges til at realisere et formål man har ved hjælp af den viden man har, men på et tidspunkt man ikke ønsker at realisere det. Helt analogt med bemærkningerne til præferencer gælder det, at viden kan være autonom, socialiseret eller indoktrineret. Hayek præciserer ikke nærmere, hvornår en viden er ens egen og hvornår ikke. Er det en nødvendig betingelse, at den er kritisk tilegnet, eller er det tilstrækkeligt, at man bare har den, når man anvender den? Frihedsbegrebet er, som det er fremgået, ikke entydigt, men hvis jeg alligevel skal forsøge at bestemme et frihedsbegreb i Hayeks ånd, lyder det som følger: En fri person er 'en person der kan handle efter egen plan og formål på grundlag af egen viden og beslutning' 17. For hvis man kan dette, er man ikke underlagt vilkårlig tvang, selvom man måske samtidig påvirkes vilkårligt og er underlagt en ikke-vilkårlig form for tvang. Men udtrykt således forudsætter frihedsbegrebet ikke, at en præference eller en indsigt er autonom, eftersom det er muligt at forfølge både socialiserede og systematisk indoktrinerede præferencer på grundlag af den viden, socialiseret eller indoktrineret, man nu engang har, og de beslutninger man træffer undervejs. Det mærkværdige er da at en person på en gang kan være offer for systematisk indoktrinering og dog fri. Frihedsbegrebet er relevant Frihedsbegrebet er altså ganske problematisk, som det vil blive yderligere uddybet nedenfor, og dog plausibelt. Samtidig er det en nødvendig betingelse for, at libertarianeren Hayeks negative frihed kan forenes med en omfattende velfærdsstat. Når jeg finder frihedsbegrebet 17 Formuleringen at enhver skal tillades at 'anvende sin egen viden til egne formål' er ifølge Hayek tænkt som en forbedring af Adam Smiths formulering i Wealth of Nations, at enhver skal være 'fri til at forfølge sine egne interesser på sin egen måde'. Hayek vil undgå, at frihed kædes sammen med selvviskhed, se F.A. Hayek, 1976, s.153 n.7. 5

6 relevant, så er det fordi det indebærer at frihed kun eksisterer som beskyttet af lov der udelukker vilkårlige overgreb. Det betyder at frihed skal opfattes som konkretiseret frihed, dvs. frihed fra noget bestemt som specificeres nærmere af loven. Det tror jeg er væsentligt. Negativ frihed er ofte blevet formuleret som fravær af ydre tvang overhovedet, men dermed også fravær af lov. Det er klart at ydre tvang er en mulig årsag til ufrihed, f.eks. i form af fysisk tvang, men dels tager det negative frihedsbegreb i denne betydning for meget med, som er irrelevant, f.eks. den nødvendighed der ligger i naturlove, dels er det næppe den form for ufrihed, der truer velfærden i velfærdsstaten. Den væsentligste trussel mod velfærd, er fravær af forudsigelighed. Uforudsigelighed gør det umuligt at planlægge og disponere for sit liv, så man er i stand til at håndtere det. Det kunne meget vel være denne intuition, der er den afgørende motivering for Hayek til at fokusere på 'fravær af vilkårlighed'. Selvom en lov kan tvinge og dermed gøre ufri, så mener Hayek, at hvis loven ikke udelukker forudsigelighed, så reducerer den friheden mindre end hvis den resulterede i vilkårlighed. Frihed gøres betinget af regelmæssighed. Regelmæssighed synes endda ikke blot at være en nødvendig betingelse for frihed, men slet og ret tilstrækkelig betingelse. Det er dette Hayek peger på, når han hævder, at frihed konstitueres af lov, der opfylder visse bestemte retslige betingelser. Disse betingelser er den klassiske liberalismes kriterier på god lov, som jeg her kort vil antyde: God lov (nomos) er kendetegnet ved at gælde for alle, hvilket den gør når den ikke henviser til specifikke grupper af personer, enkeltpersoner eller geografiske områder, dvs. lov skal henvise til anonyme individer, nulevende såvel som endnu ikke levende. God lov er formålsuafhængig i betydningen, at den undlader henvisning til specifikke konsekvenser, der kun kan være kendt af et endeligt og begrænset antal individer. Men det er afgørende, at disse krav ikke opfattes som blot formelle krav. Hayeks forfatningsforslag 18 tager sigte på at etablere institutionelle organer, der formår at artikulere rettens substans i forhold til indholdet af konkrete politiske beslutninger. Lad mig illustrere denne pointe med sagen om Tvind-særloven fra Formålet med denne var at standse statsstøtten til alle såkaldte Tvindskoler, fordi disse angiveligt misbrugte støtten til andre formål indenfor Tvind-imperiet. Der var med få undtagelser enighed blandt lovgiverne om at støtten skulle fratages Tvind, men en del tilhængere udtrykte betænkeligheder ved måden man påtænkte at gøre det på, nemlig gennem vedtagelse af en særlov for Tvind. Kritikerne var som nævnt enige i hensigten med loven, nemlig at stoppe Tvind, men krævede at det skete på en måde, som var i overensstemmelse med Grundloven 19, hvilket for dem betød, at loven skulle formuleres som en almen lov. Særlove er et onde som bør undgås fremførtes det i klassisk liberalistisk ånd. Kunne loven formuleres uden at nævne skolerne ved navn, så ville den imidlertid ikke være en særlov, men i overensstemmelse med retten. Dette skulle så svare til idealet om lighed for loven, og alle frie skoler skulle netop ifølge kritikerne stilles lige for loven. Man lagde således tilsyneladende vægt på, at retten skulle gælde, men der har næppe været tale om ret i den substantielle betydning, som Hayek har i tankerne. Intentionen var at stoppe 32 skoler og loven blev udformet, så den fik denne virkning. Men Hayek kunne med rette indvende, at hvis hensigten med loven utvetydigt er at udelukke Tvindskolerne, og dette fuldt ud accepteres også af kritikerne af loven, og opgaven til juristerne i Justitsministeriet direkte er at udforme loven, så dette sker, så vil det være hykleri at tillægge lovens bogstav, dvs. navnsnævnelse nogen betydning. Det retslige spørgsmål er nemlig allerede med opgavens formulering reduceret til et spørgsmål om juridisk håndelag 18 F.A.Hayek, 1979, s Hvormed antageligvis mentes retten. 6

7 eller teknik. Hvor vidt en lov lever op til retten er ifølge Hayek ikke et spørgsmål om form, men om substans, dvs. intentionen med loven. Fokus er med andre ord på lovens ånd, ikke dens bogstav. Hayeks kritik af retspositivismen følger denne linie. Frihed eksisterer således kun som beskyttet frihed, dvs. som et beskyttet råderum. I denne forstand er frihed relativ. Friheden opstår først i og med den artikuleres gennem loven, dvs. defineres og afgrænses af denne. Den tradition, Hayek dermed skriver sig ind i, er 'Rule of Law'-traditionen. Den minder om retsstats-traditionen bortset fra, at retsopfattelsen ikke er naturretslig, men evolutionistisk. Statsidealet svarer til retsstatstraditionens 'Rechtstaat'. Som modsætning hertil skal man se retspositivismens statsretsprincip ('Staatsrecht'), hvor lov betragtes som bemyndigelses-love, dvs. vedtægter som en magtfuld forsamling beslutter sig til for at realisere et konkret mål, f.eks. en konkret fordeling af samfundets goder eller en bestemt adfærd. Den logiske forskel på god og dårlig lov er, at god lov principielt er universel og bemyndigelseslove er singulære eller numerisk universelle. Strengt taget skulle Hayek mene, at de eneste tilladte love er love, der gælder for hele verden i nutid og al fremtid, dvs. love der er strengt universelle. Lovidealet, hvis formål er at beskytte frihed, kan beskrives som et lighedsideal. Som Aristoteles har bemærket det, så kan alle blive enige om at lige skal behandles lige, men striden opstår, når man skal afgøre hvem der er lige 20. Retspositivisten Alf Ross viser i tråd hermed, at det afgørende ikke er lighedsidealet som sådan, men kriterierne 21. Man kan roligt sige, at Hayek bekræfter både Aristoteles' bemærkning og Alf Ross' pointe. I forlængelse af 'Rule of Law'-idealet tilslutter han sig lighedsprincippet (lighed for loven), men er kritisk overfor kriteriernes antal (hvilket, som det vil fremgå, strengt taget ikke er helt konsekvent), og især deres tilblivelse. Der er for mange kriterier og de er frugter af en problematisk politisk praksis. Man kan tentativt beskrive den moderne velfærdsstat som et komplekst, statsligt kontrolleret system af ydelser og tjenester, som er tilgængelige for personer og grupper der opfylder de relevante kriterier. Groft sagt ligner systemet et forsøg på at bortrationalisere det personlige skøn, dvs. erstatte det med mekanisk regelfølge. Som yderste konsekvens kunne man tænke sig et system med et kriterium for enhver tænkelig situation, således at enhver borgers liv er regelstyret til fuldkommenhed, dvs. opfylder det sæt af relevante kriterier, der skal til for at staten kan sikre ham eller hende et godt liv. Dette ville være et eksempel på en totalitær stat af demokratisk tilsnit. Denne problemstilling er ikke ny, allerede Platon og Aristoteles diskuterede og afviste muligheden for at en regel eller et regelsæt udtømmende kunne 'dække' en person 22. Men hvor de, alle forskelle til trods, anbefalede en kombination af indsigt og skøn til at kompensere for reglernes mangler, er Hayek grundlæggende skeptisk overfor ideen om, at der skal reguleres i detaljer med henblik på en retfærdig stat. Men hvis der skal reguleres, så skal det ske i overensstemmelse med god lov. Selvom det var teoretisk muligt udtømmende at beskrive en person ved hjælp af et omfattende sæt regler, ville det være forkert at omsætte reglerne i lov medmindre loven opfyldte de førnævnte betingelser. Alt andet ville reducere frihed og dermed velfærd. Problemet med den moderne velfærdsstat er, at lovgiverne betjener sig af 'ad hoc'- kriterier, dvs. kriterier hvis gyldighed udelukkende beror på accepten af den konkrete sag med dens særlige mål som kriterierne er designet til. Kriteriernes gyldighed er sagsafhængig. Deres berettigelse er vilkårlig set udefra, dvs. set fra en borger-synsvinkel, for borgeren har 20 Aristoteles, 1900, bog V.1131a ff. og Aristoteles, 1946, 3.bog, X,3-6, s Ross, 1953, kap Platon, Statsmanden, 293a-295b, s Aristoteles, Statslæren, V, 8-10, s

8 normalt hverken indsigt i sagen eller andel i kriteriernes tilblivelse og vil opleve dem som flygtige. At der er mange kriterier skyldes først og fremmest oprindelsen til kriterierne: De beror på den magt, der konstituerer sig i situationen, dvs. de afhænger af hvad der på et givet tidspunkt er politisk muligt. Det politisk mulige manifesterer sig for det meste gennem hvad man kunne kalde den politiske studehandel, dvs. nogle grupper sikrer sig hinandens støtte på bekostning af andre grupper. Den politiske praksis reduceres til at sikre det tilstrækkelige flertal bag en sag. Denne praksis blomstrer i et demokratisk system, hvor flertalsprincippet er det afgørende princip, for der behøver man alt andet lige kun at tage hensyn til hvad der kræves for at få et flertal. Og da det politisk mulige ikke er statisk, det flytter sig med behovet for tilpasning til den omskiftelige omverden, så skifter også studehandlens parter over tid, nye kriterier besluttes, føjes til eller erstatter tidligere alt efter sagernes karakter. Konsekvensen er en høj grad af tilfældighed (uforudsigelighed). I forlængelse af sit synspunkt at frihed og dermed velfærd beror på lovfæstet regelmæssighed, ønsker Hayek præcedensprincippet indført på lovgivningsområdet. Hvis lovgivere er forpligtede til kun at beslutte kriterier, der kan gælde i en lang periode fremover, og dermed gør kriteriernes gyldighed uafhængig af den konkrete sag, der udgør problemet eller anledningen, så er det muligt at begrænse 'ad hoc'- eller 'sag til sag'-praksis. Han foreslår selv en ny forfatningstype med henblik på at hæmme denne praksis. Pointen er ikke at afvise realpolitik som sådan, men at afvise, at den bør stå alene. Hayek mener selv, at præcedensprincippet faktisk vil begrænse mængden af kriterier. Men antog man nu, at aktørerne vænnede sig til denne tænkemåde og udviklede mange præcedensbaserede indgreb, ja så måtte Hayek dog mene, at det er rimeligt med mange kriterier og de tilhørende indgreb. Det er denne konsekvens der forpligter Hayek på en måske omfattende velfærdsstat. Frihedsbegrebet er inadækvat Hayeks frihedsbegreb er på trods af en vis plausibilitet som nævnt også ganske problematisk. Hvis et frihedsbegreb medfører, at man på éngang kan være fri og systematisk indoktrineret, så er der grund til skepsis. Lad mig prøve at uddybe dette. Der er to former for tvang, vilkårlig og regelbundet. Det er nødvendigt at anvende regelbundet tvang for at forhindre vilkårlig tvang 23. Skadelig tvang er utvetydigt forbundet med vilkårlighed, hvorimod tvang der er forbundet med regelmæssighed og forudsigelighed er frugtbar, ja egentlig slet ikke er tvang. Denne 'snæverhed' i begrebet tvang og følgelig begrebet frihed er som antydet flere gange central for Hayeks velfærdsliberalisme. Det afgørende bliver nemlig dermed måden, hvorpå indgreb finder sted, ikke om de finder sted og hvad deres formål er. Denne opfattelse af frihed har med rette givet anledning til kritik 24. God lov hævdes at konstituere frihed og kan derfor pr. definition ikke krænke frihed, men spørgsmålet er om dette frihedsbegreb er adækvat? Man kunne f.eks. tænke sig et markedsbaseret samfund, hvor staten ikke ejer produktionsmidlerne og skatteopkrævning finder sted i overensstemmelse med god lov. I dette samfund ønsker staten at tilgodese alle borgere og vil derfor gribe ind i den økonomiske proces med henblik på at dreje produktionen væk fra luksusvarer til basisvarer, så ingen sulter. Staten vælger indkomstudjævning til indirekte at kontrollere anvendelsen af produktionsmidlerne. Dette sker ved, at staten fastsætter en meget høj, almen og ensartet skatteprocent, således at markedet indskrænkes til en smal stribe. Uden for markedet lader staten så distribuere spisebilletter eller mærker på bestemte varegrupper, som ombyttes for varerne. 23 F.A.Hayek, 1960, s Calvin M. Hoy, Tankegangen gengives i det følgende. 8

9 Man kunne så spørge, hvilken type stat er mest fri: Den beskrevne markedsstat med meget høje skattesatser og stor grad af omfordeling, som bygger på universelle, ikke-vilkårlige indgreb (god lov), eller en egentlig interventionist-stat med lave skattesatser, som sjældent blander sig i markedet, men hvor de indgreb, der finder sted, dog er vilkårlige? Det følger af Hayeks frihedsbegreb, at markedsstaten er mest fri, fordi alle indgreb er i overensstemmelse med god lov. Men intuitivt forekommer dette forkert. Markedsstaten forekommer klart mere restriktiv end interventioniststaten, når man tager i betragtning at de almengyldige indgreb har permanent karakter, mens interventioniststatens indgreb er sjældne, og dette indikerer at tvang og dermed frihed skal forstås bredere end hvad Hayek gør den til. Selvom om han har fat i et væsentligt træk ved frihed, mener jeg han fokuserer vel meget på typen af tvang (at den er regelbundet) og for lidt på mængden af tvang, som jo både kan gøres op efter intensitet og varighed. Pointen er, at frihed ikke blot er et spørgsmål om fravær af en bestemt type af tvang. Regelmæssige ind- eller overgreb kan også krænke frihed. De er nemmere at tilpasse sig end vilkårlige overgreb, fordi de er forudsigelige, men selvom forudsigeligheden gør dem håndterbare i en væsentlig forstand er de ikke dermed harmløse 25. En væsentlig trussel mod velfærd er reduceret, nemlig vilkårlig tvang, men spørgsmålet er om ikke Hayek samtidig lukker en anden væsentlig trussel ind, regelmæssig tvang, når han lader regelfølge konstituere frihed. Undertrykkelse camoufleret som frihed. En trussel, det oven i købet ville være vanskeligt at kritisere, fordi det ville svare til at kritisere, at man er fri. For at sætte frihedsbegrebet i relief kan man analogt med aktøren i diverse computerspil tænke sig en person, hvis handlemuligheder gennem almene regler er begrænset til tre valg: Han kan enten blive stående, gå tilbage eller gå frem. Det er de muligheder, han har. Hvis disse forhold gælder alle personer, så er de alle frie. Dette, ikke at kunne handle nøjagtig som man måtte have lyst til, er ikke det samme som at være underlagt skadelig tvang, hvis blot alle er omfattet af begrænsningen, er Hayeks position. Også selv om reglerne er skabt af lovgivere. Den enkelte aktør kan nemlig anvende sin egen viden til at bevæge sig i retning af det mål han har. Der er f.eks. gode grunde der peger i én retning, mindre gode i den modsatte retning, og dårlige der anbefaler ham at blive stående. Selv om alle underlagt de almene rammer ville vælge de samme gode grunde og handle på samme måde, er de ikke ufri. Hayek må så vidt jeg kan se endda acceptere, at selv hvis der på grund af gældende regler kun var givet én mulig (type) vej ud af en konkret situation, så valget eller beslutningen måtte dreje sig om at opretholde status quo eller gå videre, ville der ikke være tale om tvang, hvis blot det gjaldt for alle, at der kun var én tilladelig handlingstype udover status quo, ja endda også hvis det ikke var en mulighed at opretholde status quo, for dette ville egentlig blot svare til, at alle adlød den samme naturlov. Altså selvom enhver uden videre ville kunne forudsige deres valg er de frie i kraft af at de rammer, der gælder, er almengyldige. Konsekvensen af denne opfattelse er, at man må tilskrive en elev fuld handlefrihed i et højt kontrolleret læringsmiljø alá den type B.F.Skinner anbefaler, hvor der eksempelvis kun er én mulighed for at komme videre i systemet. Eleven er fri, når hun beslutter sig for den eneste mulige vej videre i systemet. Konsekvensen af Hayeks frihedsbegreb er dermed, at en endog meget omfattende velfærdsstat baseret på 'god lov' er fuldt overensstemmende med frihed og derfor acceptabel. Endda også selvom alle præferencer og anvendt viden er produkt af systematisk indoktrinering, hvis blot denne finder sted efter god lov. 25 Det er ikke tilstrækkeligt at betone, at skoen trykker på en bestemt måde, når det også betyder noget, hvor hårdt og hvor længe ad gangen den trykker. 9

10 Staten må alt - undtagen diskriminere Det er klart, at for at man med rimelighed kan opfatte en menneskeskabt lov analogt med en naturlov, må dens form, substans og tilblivelse opfylde visse krav, lignende dem som er udtrykt i den klassiske liberalismes kriterier på god lov. Hayeks forfatningsforslag indebærer en folkevalgt forsamling med opgaven at sikre, at enhver lovgivning uanset dens motivering lever op til sådanne krav. I eksemplet ovenfor foretager staten sit indgreb i overensstemmelse med god lov i og med den fastsætter en meget høj, almen og ensartet skatteprocent. Denne type indgreb er tilladelig statslig intervention, fordi statens handlinger ikke diskriminerer mellem individer. Normalt vil man sige, at diskrimination er, når f.eks. to personer, der har krav på samme behandling fordi de falder under samme regel, ikke får samme behandling. Men jf. ovenfor synes Hayek at mene, at diskriminering ikke så meget finder sted på trods af gældende kriterier, men snarere ved hjælp af kriterier. Hvad der synes rimelig forskelsbehandling er i egentlig forstand urimelig diskrimination: De tilfældige flertal i den politiske praksis anvender kriterierne til at fremme særinteresser, dvs. kriterierne fungerer som et formelt dække for særinteresser (eksempelvis tilhængerne af en lovgivning mod Tvind som samtidig var imod Tvind-særloven pga. dens bogstav ). Da Hayek som nævnt mener at denne lovgivningspraksis truer frihed og velfærd, mener han at al lovgivning i stedet bør have et generelt formål. Hvis alt hvad staten foretager sig er i overensstemmelse med generelle, forudsigelige og ikke-partiske regler, er dens handlinger legitime; og så er der egentlig slet ikke tale om intervention 26. "We would not call it interference if we oiled a clockwork, or in any other way secured the conditions that a going mechanism required for its proper functioning. Only if we changed the position of any particular part in a manner which is not in accord with the generel principle of its operation, (...), can it properly be said that we have interfered. The aim of interference thus is always to bring about a particular result which is different from that which would have been produced if the mechanism had been allowed unaided to follow its inherent principles" 27 Staten kan legitimt gribe ind i økonomisk aktivitet, når blot den lever op til lovidealet. Men dette sidste er til gengæld påkrævet, fordi markedssamfundets succes beror på, at hvert individ i samfundet kan fungere på den måde, at det tilpasser sig alle de forskellige faktorer, lokale, regionale såvel som nationale og internationale, der indvirker på det; en tilpasning der foregår ved, at individet afstemmer sine forventninger, hensigter og handlinger efter dem. Dette kan kun ske ved, at det har mulighed for at anvende sin egen private viden (jf. frihedsbegrebet). Resultatet er ideelt set en dynamisk, situationsbundet og i princippet flygtig ligevægt i den forstand, at hvert enkelt individs forventninger gennem en fortsat proces stemmer overens med de faktiske konsekvenser. Men denne forventningsopfyldelse, denne dynamiske 'tilstand', er særdeles sårbar. Den kan tentativt beskrives analogt med den aristoteliske midte mellem for meget og for lidt. Den er et situationsbestemt 'lige tilpas'. Betragtet over tid er ligevægten dynamisk, for hvad der er 'lige tilpas' skifter fra situation til situation, og samfundslivet består af mange situationer der afløser hinanden, således at midten skal realiseres igen og igen. 26 F.A.Hayek, 1960, s ; se også 1973, s F.A.Hayek, 1976, s

11 Når Hayek afviser neoklassikens generelle ligevægtsteori, er det fordi den er ude af stand til at håndtere virkelighedens marked, idet den egentlig blot viser, at en generel ligevægt er logisk mulig givet visse aktørforudsætninger, men ikke fortæller noget om hvordan ligevægte bliver til i virkelighedens verden. Den er statisk og derfor praktisk uanvendelig. Når den så alligevel har en vis appel, skyldes det ifølge Hayek, at den giver næring til illusionen om, at et socialt optimum findes (f.eks. en pareto optimal fordeling af samfundets ressourcer), som man ved en blanding af politisk behændighed og social ingeniørkunst kunne realisere. Dette er en fatal misforståelse ifølge Hayek, og den har skabt nogle af de mest undertrykkende samfund i det 20. århundrede. Hayek forsøger alternativt at indfange markedets dynamiske karakter, de mange skiftende situationer som kræver tilpasning. Problemet er, at ensidige eller singulære, målrationelle indgreb fra en 'blind' og mægtig aktør som staten forrykker balancen og dermed muligheden for ligevægt. Priserne mister forbindelsen med det, de skal være mål for, ressourceknaphed, de formidler falsk information: De afspejler statens indgreb og hensigt, men ikke den faktiske ressource-tilstand. Dette er jo faktisk meningen med et ensidigt, statsligt indgreb, f.eks. udfra en ide om et socialt optimum, der ønskes realiseret. Staten kan ligesom enhver anden markedsaktør kun handle med et begrænset perspektiv, men dens indgreb har normalt langt større potentiale og rækkevidde end nogen anden aktørs, både økonomisk og i kraft af indgrebenes lovkarakter, som ofte indebærer tvang og mulighed for sanktion. Og medtager man samtidig den almindelige politiske praksis, som bevirker, at indgreb bygger på studehandlens relativt tilfældige interesseafvejning, forstærkes vilkårligheden. Derfor er statslig indgriben ofte skadelig. Indgrebene "...refer to a part of a system of interdependent actions determined by information and guided by purposes known only to the several acting persons but not to the directing authority." 28 Indgreb i overensstemmelse med god lov, svarende til at lade præcedens råde, mener Hayek derimod svarer til 'at smøre urværket', dvs. er at ligne med et indgreb, der er med og ikke imod mekanismen. Går staten ud over, hvad god lov dikterer, er den en trussel mod markedssamfundet og dets borgere. Hayek definerer på denne baggrund intervention som en "...isolated act of coercion, undertaken for the purpose of achieving a particular result, and without committing oneself to do the same in all instances where some circumstances defined by a rule are the same" 29 Intervention i denne betydning hæmmer individernes mulighed for at tilpasse deres forventninger til hinanden og til de faktiske konsekvenser, dvs. forhindrer markedssamfundet som helhed i at maksimere chancerne for et vilkårlig valgt individ, hvilket er det afgørende kriterium på det bedste samfund 30. Hvad der er det bedste samfund skal således måles på 'den mængde af chancer, som det tilstår alle sine medlemmer'. Bemærk at kriteriet rummer to elementer: Et indirekte 28 F.A.Hayek, 1973, s F.A.Hayek, 1976, s F.A.Hayek, 1976, s

12 princip for social velfærd baseret på handlefrihed, hvad jeg vil kalde 'chancemaksimering', og et fordelingsprincip som fastslår at chancerne skal fordeles ligeligt i den betydning, at hvem som helst skal have samme mulighed udfra lovgivning og marked. De to principper kunne tænkes at komme i konflikt med hinanden, men Hayek vil givetvis mene at markedet er i stand til at samordne de to hensyn, dvs. ramme en situationsbestemt midte eller ligevægt. Betingelsen for denne lige fordelte chancemaksimering må være, at staten sikrer, at friheden er indskrænket eller udvidet til et punkt, et socialt optimum, hvor alle har samme mængde af en og samme type frihed: Frihed konstitueret af lov. Når det drejer sig om vurderingen af lovene, så bekender Hayek sig til en variant af utilitarismen, man kunne beskrive som en indirekte utilitarisme 31, dvs. en variant der hverken er en handlings- eller regelutilitarisme, men snarere en systemutilitarisme 32. Pointen er at den eneste nytte, det er muligt at vurdere, er nytten af et regelsystem som helhed, hverken den enkelte handling, hvis virkning spiller sammen med virkningerne af mange andre handlinger; ej heller den enkelte regel, hvis virkning, når nogen følger den, afhænger af virkningen af andre fungerende regler. Nytten af f.eks. et retssystem skal altså ikke vurderes på enkeltsager eller retsregler taget for sig, men på systemet som helhed. Det kan dog være vanskeligt at forstå, hvordan dette nærmere skulle gribes an, især fordi det må være vanskeligt at holde systemer eller kulturer i et samfund ude fra hinanden. Grænserne er næppe særligt skarpe. Men tænkte man sig at dette problem var løst, hvordan skulle den enkelte kultur etablere den fornødne refleksive distance? Altså, hvordan afgør en kultur nytten af sine institutioner, egne normer og regler, når det er selv samme institutioner, normer og regler, der konstituerer kulturen og dens medlemmers tankeindhold? Et muligt svar kunne være en strategi, der anlægger en ekstern synsvinkel og f.eks. vurderer kulturen på, hvor vidt den lever op til en anden, måske overordnet kulturs standarder; eller alternativt blot registrerer, hvor vidt kulturen er eksempel til efterfølgelse, dvs. i hvilket omfang andre kulturer efterligner og dermed gradvist assimileres i dens praksis. Et eksempel kunne være markedet, hvis logik gradvist vinder indpas i andre kulturer eller systemer, f.eks. indenfor uddannelsessystemet. Kriterier i en sådan vurdering kunne være vækst og ekspansion. Men dette ville bla. indebære det helt uacceptable, at en kultur med vækst er en nyttig kultur uanset dens følger for sig selv på lang sigt, og for andre mindre nyttige eller levedygtige kulturer, der fungerer i fredelig sameksistens. En anden mulighed er en såkaldt system-intern evaluering, som går på mængden og karakteren af konflikter og måden man løser dem på. Dette er Hayeks opfattelse: Dersom regelsystemet resulterer i en konfliktfri handlingsorden, er det et frugtbart system uanset om det måtte rumme regler, der er logisk uforenelige. Hayek hævder, at en sådan kultur alt andet lige vil resultere i vækst og ekspansion. Men samtidig indebærer dette svar selvfølgelig mulighed for, at en nyttig kultur skrumper ind som følge af konkurrencen med andre som efter definitionen er mindre nyttige kulturer. Det er således ikke givet, at det er den mest nyttige kultur der dominerer; og en dominerende kultur kan befinde sig i den paradoksale situation at den på en række områder har pligt til at afvikle sig selv til fordel for en mere nyttig, men svagere kultur. Hayek vil hævde, at markedssamfundet repræsenterer den mest nyttige kultur - baseret på frihed til gavn for velfærd. Regelsystemets vigtigste funktion er handlingskoordination, dvs. at fremme individers handlemuligheder og præferenceopfyldelse. Det er reglers 31 Gray, 1989, kap.8; Hayek, 1976, s.18, Hayek, 1976, s.5,23,24ff. 12

13 primære funktion, at lette den gensidige tilpasning af forventninger til hinanden og dermed maksimere chancerne for i princippet anonyme individer, hvilket alt andet lige må betyde maksimering af enhvers chancer for at få opfyldt sine ønsker. Afsluttende bemærkninger Skal jeg kort sammenfatte den rolle staten tildeles i Hayeks politiske filosofi, så er den begrænset til to hovedfunktioner 33. Den første er at underbygge og understøtte god lov og dermed på engang frihed og velfærd. Den anden funktion er en egentlig servicefunktion, hvor staten bidrager med almennyttige tjenesteydelser, der ikke følger af markedets egen allokering (når markedet svigter). Det kan være internalisering af eksterne effekter eller det kan dreje sig om tilvejebringelse af kollektive goder. Når det f.eks. gælder eksterne effekter, så skal de så vidt mulig internaliseres gennem frivillig overenskomst 34, dvs. indenfor en af staten garanteret retslig-politisk ramme svarende til god lov. Dette kunne være et eksempel på smidig konfliktløsning. I denne funktion skal staten betragtes som én (service-) organisation blandt andre. I begge funktioner skal al indgriben begrænse sig til at have et alment sigte. Men der synes ikke at være nogen principielle begrænsninger på antallet af servicefunktioner, som staten kunne påtage sig 35. Så vidt jeg kan se giver Hayeks politiske filosofi derfor plads til en bred vifte af liberale positioner: Fra den omsorgsorienterede socialliberale til den kynisk, egocentrerede individualist. Det afgørende er som beskrevet måden, hvorpå indgreb finder sted. Den logiske konsekvens er, at Hayek fuldt og helt skulle gå ind for en omfattende velfærdsstat, hvis blot den bygger på god lov. Spørgsmålet er i anden omgang, i hvilket omfang det er praktisk muligt at lave en velfærdsstat på Hayeks præmisser. Her tænker jeg på om 'regelfølge'-tankengangen er adækvat. Selvom mennesket er et regelfølgende dyr, når det stræber efter at realisere sine mål, er det et spørgsmål om det politisk er i stand til at begrænse sig til kun at træffe beslutninger, som det er rationelt at lade danne præcedens. Man kan med Jeremy Bentham have sine tvivl "... in principle and in practice, in a right track and in a wrong one, the rarest of all human qualities is consistency" 36. Desuden kan man have sine tvivl om hvor effektiv en politik man kan gennemføre på basis af almen lovgivning, som hverken eksplicit eller implicit må henvise til egenavne eller geografiske lokaliteter. Selv en miljøregulering ved hjælp af salgbare forureningsrettigheder, der altså i et vist omfang foregår på markedets præmisser, må forudsætte lokalt funderede standarder for acceptabel emission. Hvad miljøet kan tåle af miljøfremmede stoffer er ikke jævnt fordelt, men afhænger af mange lokale forhold. Dertil kommer så, at frihedsbegrebet er inadækvat; Hayeks velfærdsstat kan krænke frihed. Men på trods af denne skepsis er der efter min mening en væsentlig ting i præcedenstankegangen som bør fremhæves. Hvis de grundlæggende værdier er frihed og velfærd, hvis tryghed er en nødvendig betingelse for velfærd, og hvis en basal regelfølge er nødvendig betingelse (men ikke tilstrækkelig betingelse) for handlefrihed, så forudsætter både velfærd og frihed grundlæggende basal forudsigelighed. Dette taler for at lægge øget vægt på præce- 33 F.A.Hayek, 1973, s F.A.Hayek, 1979, s Jf. citatet fra side 1, Hayek, 1996, s Jf. Jeremy Bentham, 1970 (1789), s

14 denstankegangen i forfatningspolitisk sammenhæng. I denne forbindelse er det måske interessant, at Højesteret siden har underkendt den føromtalte Tvind-særlov med den begrundelse at lovindgrebet, fordi det afskar Tvindskolerne for en domstolsprøvelse af deres tilskudsberettigelse, reelt er en afgørelse på en retstvist og dermed et indgreb i borgernes retssikkerhed. Højesteret har således afvist en særlov. Og hvis denne retsafgørelse på det politiske område danner præcedens, så retten også fremover tager politiske afgørelser op til overvejelse, svarer det til, at retten i Hayeks ånd er værn mod vilkårlige politiske lovindgreb. 14

15 1 Litteratur Aristoteles 1900, Den Nicomachæiske Etik i John Burnett The Ethics of Aristotle, Methuen & Co, London. Aristoteles 1946, Statslæren, Gyldendals Boghandel, Nordisk Forlag. Jeremy Bentham 1970, An Introduction to the Principles of Morals and Legislation, Clarendon Press, Oxford, (1789) John Gray 1990, Liberalisms, Routledge, London. (1989) F.A.Hayek 1960, The Constitution og Liberty, Routledge and Kegan Paul, London. F.A.Hayek 1967, Studies in Philosophy, Politics and Economics, Routledge and Kegan Paul, London. F.A.Hayek 1984, 1980s Unemployment and the Unions, Hobart Paper 87. F.A.Hayek 1985, New Studies in Philosophy, Politics, Economics and the History of Ideas, Routledge and Kegan Paul, London. (1978) F.A.Hayek 1973, Law, Legislation and Liberty, Routledge and Kegan Paul, London, vol.1. F.A.Hayek 1976, Law, Legislation and Liberty, Routledge and Kegan Paul, London, vol.2. F.A.Hayek 1979, Law, Legislation and Liberty, Routledge and Kegan Paul, London, vol.3. (Vol.1-3 samlet 1982). Calvin M.Hoy 1984, A Philosophy of Individuel Freedom, Greenwood Press, London. D.Miller (ed) 1991, Liberty, Oxford University Press. Robert Nozick 1991, Anarchy, State and Utopia, Blackwell, Oxford. (1974) Platon 1995, Statsmanden, Hans Reitzels Forlag. M.Polanyi 1958, Personal Knowledge, London. M.Polanyi 1983, The Tacit Dimension, Library of Congress, Gloucester, Mass, Peter Smith. (1966) Alf Ross 1971, Om Ret og Retfærdighed, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, Kbh. (1953) Gilbert Ryle 1990, The Concept of Mind, Penguin Books, London. (1949) 15

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

Lokalitetsprincippet i den danske kommunalfuldmagt set i forhold til forsyningsvirksomhed

Lokalitetsprincippet i den danske kommunalfuldmagt set i forhold til forsyningsvirksomhed Lokalitetsprincippet i den danske kommunalfuldmagt set i forhold til forsyningsvirksomhed Nordisk forvaltningsrettslig seminar 2012 Emnets relevans Mangeårig tradition for kommunal forsyningsvirksomhed

Læs mere

Etiske principper for nordiske psykologer

Etiske principper for nordiske psykologer Etiske principper for nordiske psykologer 0. Forord Fagetiske principper er en præcisering af den almene etik, der gælder såvel for psykologer som for alle andre mennesker. Gennem deres arbejde kommer

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Replique, 1. årgang 2011. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov. Skriftet er sat med Book antiqua, Myriad pro

Replique, 1. årgang 2011. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov. Skriftet er sat med Book antiqua, Myriad pro R E P L I Q U E Replique, 1. årgang 2011 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov. Skriftet er sat med Book antiqua, Myriad pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer:

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer: NOTAT 27. marts 2014 J.nr.: 1303669 Dok. nr.: 1423787 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18)

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Bilag 2 Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Sagen skitseret fra ABs synspunkt Afdelingsbestyrelsen (AB) for beboerforeningen

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere