Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016"

Transkript

1 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget med en vækst fra på ca. 10,1 % på et korrigeret udskrivningsgrundlag fra 2013, som teknisk korrigerer for større lovændringer som indfases frem mod og i De tekniske korrektioner vedrører følgende skattelovsændringer: Skattereform 2012: Beskæftigelsesfradrag: Beskæftigelsesfradraget hæves gradvist fra Ændringen sænker kommunernes udskrivningsgrundlag med ca. 17 mia. kr. i Effekten vokser frem mod 2022 hvor ændringerne er fuldt indfaset. Enliges beskæftigelsesfradrag: Fra 2014 indføres et nyt særligt beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, som sænker udskrivningsgrundlaget yderligere.. Kapitalpensioner: Beskatningen af kapitalpensioner omlægges så pensionen beskattes ved indbetalingen frem for ved udbetalingen. Samtidig bortfalder fradragsretten for indbetalinger..ændringen øger kommunernes udskrivningsgrundlag med 14,6 mia. kr. fra Andre ændringer: Bl.a. øget beskatning af fri bil, lavere loft over rejsefradrag og højere pensionstillæg. Den samlede effekt af Skattereform 2012 skønnes at udgøre et tab i kommunernes udskrivningsgrundlag på ca. 1 mia. kr. i 2013 og 2014 voksende til et provenutab på hele 5 mia. kr. i Afskaffelsen af grundforbedringsfradrag modvirker i begrænset grad provenutabet ved at øge indtægterne fra kommunal grundskyld. Finanslov 2013: Personfradragene er sat ned fra 2013 som en del af Finansloven for 2013 til finansiering ved afskaffelse af fedt- og sukkerafgiften.. Ændringen øger kommunernes skatteprovenu med ca. 2,3 mia. kr. i 2013 og frem. Vækstplan 2013: BoligJobplanen med forlængelse af servicefradragene til 2013 og 2014 udløber i Ændringen reducerer kommunernes skatteprovenu med skønsmæssigt 1,3 mia. kr. i Finanslov 2014: Beskæftigelsesfradrag: Fremrykning af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget og det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige. fra Skattereform 2012, skønnes at mindske kommunernes skatteprovenu med 865 mio. kr. i 2014, faldende til 300 mio. kr. i Fra 2018 vurderes ikke længere nogen effekt.

2 Vækstpakke 2014: Forskerordningen lempes: Vederlagskravet der giver adgang til beskatningen under forskerskatteordningen nedsættes. Derved kan flere benytte sig af forskerskatteordningen, hvor af nogle i dag betaler almindelig indkomstskat. Udskrivningsgrundlaget for kommuner forventes at sænkes med 1,9 mia. kr. fra 2015 og frem, som følge af ændringen. Selskabsskatten lempes: Selskabsskatten ændres gradvist fra 25% i 2013 til 22% i 2017, men samtidig hæves modsat den kommunale andel af selskabsskatten fra 13,41% til 15,24% i Provenutabene i kommunerne neutraliseres samlet med denne forøgelse af den kommunale andel, men samtidig er der også foretaget en individuel kompensation på kommuneniveau. Finanslov 2015: Fagforeningskontingent: Loftet hæves for fradrag for fagforeningskontingent. Ændringen skønnes at reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med 2,5 mia. kr. fra og med Efter ny regeringsdannelse: BoligJobordning: Genindførelse af servicefradraget (BoligJobordningen) skønnes at reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med 5,4 mia. i Grøn BoligJobordning: Der er indgået politisk aftale om en grøn BoligJobordning i 2016 og 2017, men da der endnu ikke er fremlagt lovforslag, så er skønnet heller ikke indarbejdet i de skønnede udskrivningsgrundlag her i budgetlægning Den Økonomiske Redegørelse fra august 2015 giver ikke anledning til markant ændrede skøn. Udviklingen i den økonomiske vækst i 2. kvartal 2015 har været lidt mere afdæmpet, og på den baggrund nedjusteres skønnet over væksten i BNP fra 1,7% til 1,5% i 2015 og fra 2,0% til 1,9% i Overordnet set fastholdes dog de positive prognoser for dansk økonomi i forhold den Økonomiske Redegørelse fra maj Det gælder både i forhold til udviklingen på eksportmarkederne, den høje beskæftigelse og forventningen om stigende indenlands efterspørgsel. KL skønner nu udviklingen i udskrivningsgrundlaget 2013/2014-0,2% lavere end ved skønnet fra juli, hvilket skyldes de faktiske konstaterede skatteindtægter fra slutligning af indkomstår 2014 hen over de sidste par måneder. Udskrivningsgrundlaget 2014/2015 forventes at falde med -0,6% fra tidligere 3,5% til 2,9%, hvorimod 2015/2016 forventes at stige med 0,8% siden sidste skøn, fra 3,6% til 4,4%. I begge tilfælde er det indarbejdelsen af virkningen fra BoligJobordningen der er den primære faktor. Antal skattepligtige: I KL s samlede vækstskøn udgør en del af væksten en indarbejdet forventelig landsgennemsnitlig stigning i antal skattepligtige på årligt hhv. 0,7%, 0,7% og 0,8% i perioden Næstved Kommunes egne skattepligtige (defineret som 18+ årige) steg til sammenligning med 0,81% fra 2013 til 2014 og med 0,77% fra I den nye befolkningsprognose forventes en stigning i udviklingen i de skattepligtige fra 2015 til 2016 på 0,63%.

3 Ovennævnte forskel er derfor ikke en forklaring på hvorfor udskrivningsgrundlaget i Næstved generelt har udvikler sig dårligere end gennemsnittet for resten af landet. Kun isoleret i væksten fra 2015 til 2016 kan umiddelbart ses en direkte sammenhæng. Det samlede skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan forventes fra indkomstår 2013 til 2016 at stige årligt med hhv. 2,3%, 3,6% og 3,2%, hvorimod den tilsvarende stigning i Næstved kun kommer til at udgøre hhv. 2,1 %, 3,2% og 3,0% Så forskellen er desværre større end alene forklaringen fra folketallets difference. Næstved Kommune har i skatte- og tilskudsmodellen benyttet folketal fra egen befolkningsprognose til skatteberegningen, men har af hensyn til valg af statsgaranti i tilskuds- og udligningsordningen måtte vælge det lavere garanterede betalingskommunefolketal, hvormed udligningsordningens provenu vil blive noget mindre. Samlet betyder ovenstående en væsentlig forskel imellem statsgaranti og selvbudgettering for den del der vedrører udskrivningsgrundlaget. Det indarbejdede budgetforslag indeholder derfor allerede valg af statsgaranti i I Næstved Kommune kan efterfølgende opstilles følgende sammenligning mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2016: Udskrivningsgrundlag Provenu 25,0% Statsgaranti Selvbudgettering Forskel Forskel % 0,56% 0,56% Det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag 2016 er beregnet på baggrund af slutligningsår 2014 og skal stadig tages med forbehold, da ikke alle er slutlignet (ca. 99,31 % ved 25. kørsel pr. 22/9-2015) Hvis der vælges selvbudgettering udgør mindreprovenuet på indkomstskat 17,603 mio. kr. i Modsat vil valg af selvbudgettering medføre 24,251 mio. kr. mere i tilskud /udligning i Provenuforskellen udgør herefter 6,649 mio. kr. i 2016 i selvbudgetteringens favør. I tilskudsmodellen indgår dog endvidere en negativ efterregulering på -14,042 mio. kr. i 2019 ved valg af selvbudgettering. Indregnes med forbehold den skønnede efterregulering i 2019, så udgør den samlede provenuforskel vedr ca. 7,393 mio. kr. i statsgarantiens favør, når den forventede effekt i 2016 og 2019 lægges sammen. Provenuforskellen er væsentlig til fordel for valg af statsgaranti, og når dette sammenkædes med at stort set alle vækstskøn på landsplan i den seneste årrække løbende har vist sig at være for positive, og der også er tvivl om det seneste skøn, så er beslutningen endnu mere sikker. Samtidig har Næstved Kommunes vækst i udskrivningsgrundlaget vist at udvikle sig svagere end for hele landet generelt. Derfor må der alt i alt ikke være tvivl om valget af statsgaranti. Næstved Kommune har tidligere været begunstiget af at det statsgaranterede befolkningstal i en årrække traditionelt har ligget højere end kommunens eget befolkningstal. Dette er ikke længere gældende da det statsgaranterede befolkningstal pr. 1/ er fastsat til hvilket er 153 personer lavere end i kommunens egen prognose. Det betyder desværre at Næstveds

4 udligningsbeløb falder, da udskrivningsgrundlaget pr. indbygger dermed fastsættes teoretisk for højt. Udskrivningsgrundlag Udskrivningsgrundlagets beregninger bygger også i overslagsårene på egne folketal, men da der samtidig er valgt en KL-metode hvor der kan indarbejdes forventning om fortsat valg af statsgaranti, så får folketallet reelt ikke nogen indvirkning på udskrivningsgrundlaget før i årene , da statsgarantien fremskiver 3 år frem. Da ændrede folketal ikke længere har påvirkning på indkomstår 2014, som er fremskrivningsgrundlag til fastlæggelse af udskrivningsgrundlag 2017, så har folketallet altså ingen påvirkning på 2017 ved fortsat valg af statsgaranti. Efterreguleringer af indkomstskatten Næstved Kommune har valgt statsgaranti i alle budgetårene fra , hvorfor der ikke vil være nogen efterregulering 3 år efter i årene På samme måde lægges der nu op til valg af statsgaranti for 2016, hvilket betyder at der heller ikke vil være nogen efterregulering for Næstved Kommune i Opgørelsen vedr. indkomstår 2013 er nu opgjort endeligt. Gevinsten ved valg af statsgaranti kan nu opgøres endeligt til 96,0 mio. kr. i Næstved Kommune. Den foreløbige opgørelse vedr. indkomstår 2014 udgør en samlet gevinst på 76,1 mio. kr. ved valg af statsgaranti. Usikkerheden er stor fra indkomstår 2015 og fremefter. Det skyldes de mange politiske love eller reformer som er vedtaget inden for en ganske kort periode, som er omtalt ovenfor under de enkelte års ændrede skatteregler, og som man ikke kender den lokale effekt af endnu. På samme måde kan den faktiske vækstudvikling fortsat få stor indflydelse på Den meget foreløbige opgørelse af 2015 viser en forventet gevinst på netto 30,0 mio. kr. ved valg af statsgaranti. Opgørelsen af 2015 viser isoleret set i 2015 en forventet gevinst på 45,9 mio. kr., som dog skal korrigeres for en på nuværende tidspunkt forventet modregning i 2018 på negativt -15,9 mio. kr., hvis Næstved Kommune havde valgt selvbudgettering. Nedenfor er vist de årlige opgørelser og over nettogevinst eller nettotab ved valg af selvbudgettering eller statsgaranti. Endelig 2007 Endelig 2008 Endelig 2009 Endelig 2010 Endelig 2011 Endelig 2012 Endelig 2013 Foreløbig 2014 Foreløbig 2015 Foreløbig 2016 Tab/Gevinst i forhold til valg af selvbudgettering Gevinst 153,0 mio. kr. Gevinst 38,5 mio. kr. Gevinst 46,1 mio. kr. Gevinst 22,6 mio. kr. Gevinst 96,0 mio. kr. Gevinst 76,1 mio. kr. Gevinst 30,0 mio. kr. Gevinst 7,4 mio. kr. Tab/gevinst i forhold til valg af statsgaranti Gevinst 29,7 mio. kr. Tab -18,5 mio. kr.

5 Indstilling. De foreløbige beregninger viser et forventet tab i 2016 på 6,6 mio. kr. ved valg af statsgaranti. Medtages med forbehold den på nuværende tidspunkt skønnede negative efterregulering i 2019 på -14,0 mio. kr. ved selvbudgettering, så udgør nettogevinsten vedr ved valg af statsgaranti 7,4 mio. kr. De senere års generelle vækstskøn for hele landet har konstant vist sig at være for optimistiske, ikke mindst lokalt i Næstved, hvorfor den reelle gevinst ved at vælge statsgaranti ud fra et historisk tilbageblik, aktuelt er det mest sandsynlige scenarie. Gevinsten ved valg af statsgaranti har i en årrække vist sig kun at blive større, jo længere væk fra budgetlægningstidspunktet opgørelsen foretages. På trods af den store usikkerhed som skønnene bygger på, så taler alt fortsat for at vælge statsgarantien, fordi forskellen for 2016 entydigt er til fordel for statsgarantien. Administrationen indstiller derfor, at der vælges statsgaranti for 2016.

6 Det historiske valg i perioden I både budget 2007 og 2008 valgte Næstved Kommune selvbudgettering, da kommunens eget skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget på daværende tidspunkt lå 0,5% over KL s skøn, som en naturlig konsekvens af at have en befolkningstilvækst over landsgennemsnittet. Til budget 2009 blev situationen en anden. Afledt af finanskrisen kunne tidligere befolkningsprognosers forventede befolkningstilvækst ikke holde, og også fremadrettet måtte der kalkuleres med en lavere befolkningstilvækst. Finanskrisens betydning var en svær størrelse. KL og Finansministeriet aftalte i juni 2008 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget med en vækst fra på ca. 8,3%. Ultimo august 2008 sendte Finansministeriet så en ny økonomisk redegørelse der kraftigt nedjusterede vækstskønnet fra Statsgarantiskønnet på 8,3% lå fast og blev ikke ændret, men til sammenligning var det nye skøn hele 2,4% lavere. KL forventede på den baggrund at størstedelen af kommunerne ville vælge statsgaranti. For Næstved var valget af statsgaranti i 2009 derfor også meget naturligt. Til budget 2010 blev befolkningsprognosens befolkningstilvækst endnu en gang nedjusteret, og derfor blev der ikke længere kalkuleret med en vækst over KL s landsgennemsnit. Beregningen af udskrivningsgrundlaget for 2010 blev vanskeliggjort af at indkomstårene 2008, 2009 og 2010 alle havde forskellige skatteregler, og betydningen af de enkelte skatteregler kunne have varierende betydning fra kommune til kommune. Betydningen isoleret i Næstved kendtes naturligt ikke på daværende tidspunkt, hvorfor det blev besluttet at foretage beregningerne primært på baggrund af KL s skønnede fremskrivningsprocenter gældende for hele landet. Næsten identisk med året før fremsendte Finansministeriet primo september 2009 så en ny økonomisk redegørelse der nedjusterede det samlede vækstskøn fra med -0,5% fra 9,0% til 8,5%. Statsgarantiskønnet på 9,0% lå fast og ville ikke blive ændret. På samme måde anbefalede KL efterfølgende kommunerne til kraftigt at genoverveje statsgaranti i stedet for selvbudgettering. I Næstved var der på den baggrund heller ikke tvivl om valget af statsgaranti i Til Budget 2011 aftalte KL og Finansministeriet i juni 2010 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget med en vækst fra på ca. 11,1%. På aftaletidspunktet for kommuneaftalen skulle der vedr. den kommunale udskrivning for 2011 tages højde for følgende ændringer i skatteomlægningen Genopretningsaftalen for dansk økonomi : 1) Suspension af den automatiske regulering af beløbsgrænser for skatter i ) Loft over fradrag for faglige kontingenter på kr. I det samlede garantiskøn indgår endvidere effekten af de senere års ændrede skatteregler fra hhv. Lavere skat på arbejde og Forårspakke august 2010 fremsendte Finansministeriet så en ny økonomisk redegørelse der opjusterede det samlede vækstskøn fra med ca. 0,7% fra 11,1% til ca. 11,8%. Statsgarantiskønnet på ca. 11,1% lå dog fast og blev ikke ændret.

7 KL opjusterede på samme baggrund deres vækstskøn, og KL mente at det nye skøn ville medføre at der ville være kommuner som burde genoverveje valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. I KL s samlede vækstskøn udgjorde en del af væksten en forventelig landsgennemsnitlig stigning i antal skattepligtige på årligt 0,6% fra både 2009 til 2010 og igen fra 2010 til Næstved Kommunes eget folketal steg til sammenligning samlet kun ca. 0,2% fra 2009 til 2010 og i den nye befolkningsprognose forventedes ligefrem en negativ udvikling i folketallet fra 2010 til Derfor var Næstved Kommune med dette udgangspunkt nødt til at foretage en tilsvarende betydelig reduktion i det samlede vækstskøn ved den fremadrettede beregning af det forventede udskrivningsgrundlag I Næstved var der på den baggrund heller ikke tvivl om valget af statsgaranti i Til budget 2012 aftalte KL og Finansministeriet i juni 2011 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget med en vækst fra på ca. 14,5%. Skønnet blev ikke efterfølgende ændret af nogen af parterne. På aftaletidspunktet for kommuneaftalen skulle der vedr. den kommunale udskrivning for 2012 tages højde for Boligjobplanen med skattemæssige fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Endvidere skulle der indarbejdes en forventet effekt af Tilbagetrækningsreformen, hvor det fra 2012 bliver muligt at få det indbetalte efterlønsbidrag udbetalt skattefrit, hvis man træder ud af efterlønsordningen. I det samlede garantiskøn indgik endvidere effekten af de senere års ændrede skatteregler fra hhv. Lavere skat på arbejde, Forårspakke 2.0 og Genopretningsaftalen. I KL s samlede vækstskøn udgør en del af væksten en indarbejdet forventelig landsgennemsnitlig stigning i antal skattepligtige på årligt 0,5% i perioden Næstved Kommunes eget folketal faldt til sammenligning med -0,18% fra 2010 til 2011 og i den nye befolkningsprognose var forventningen igen en negativ udvikling i folketallet fra 2011 til 2012 på -0,16%. Derfor var Næstved Kommune med dette udgangspunkt nødt til at foretage en tilsvarende betydelig reduktion i det samlede vækstskøn ved den fremadrettede beregning af det forventede udskrivningsgrundlag I Næstved var der på den baggrund heller ikke tvivl om valget af statsgaranti i Til budget 2013 aftalte KL og Finansministeriet i juni 2012 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget med en vækst fra på ca. 12,5%. Skønnet blev ikke efterfølgende ændret af nogen af parterne. På aftaletidspunktet for kommuneaftalen skulle der vedr. den kommunale udskrivning for 2013 særskilt tages højde for skattelovsændringer i finansloven for Det gjaldt dels L28 vedr. nedsættelse af loft for indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension, og dels L31 vedr. bl.a. afskaffelse af multimediebeskatning og boligjobordningen.

8 Til gengæld var det ikke tidsmæssigt muligt at indregne effekten i statsgarantien, af den indgåede aftalte skattereform fra den 22. juni 2012, omhandlende højere beskæftigelsesfradrag med indfasning fra og lavere regulering af indkomstoverførslerne med indfasning først fra Endelig indeholdt denne aftale også en afskaffelse af fradragsretten for grundforbedringer med indfasning fra I KL s samlede vækstskøn udgjorde en del af væksten en indarbejdet forventelig landsgennemsnitlig stigning i antal skattepligtige på årligt hhv. 0,7%, 0,4% og 0,6% i perioden Næstved Kommunes eget folketal steg til sammenligning med 0,06% fra 2011 til 2012 og i den daværende befolkningsprognose var forventningen en minimal udvikling i folketallet fra 2011 til 2012 på 0,05%. Derfor måtte Næstved Kommune med dette udgangspunkt foretage en tilsvarende betydelig reduktion i det samlede vækstskøn ved den fremadrettede beregning af det forventede udskrivningsgrundlag På baggrund af den økonomiske redegørelse i august 2012 udtrykte flere økonomer skepsis over for regeringens skøn, både hvad angik økonomisk vækst og udviklingen i ledigheden. Nationalbanken nedjusterede også samtidig kraftigt deres vækstskøn. KL lod det være op til et individuelt skøn i de enkelte kommuner, men anbefalingen pegede naturligt i retning af statsgaranti. På den baggrund var der i Næstved heller ikke tvivl om valget af statsgaranti i Til budget 2014 aftalte KL og Finansministeriet i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget med en vækst fra på ca. 11,4 % på et korrigeret udskrivningsgrundlag fra 2011, som teknisk korrigerer for større lovændringer som indfases frem mod og i De tekniske korrektioner vedrører følgende skattelovsændringer: Ratepensioner: Loftet over indbetalinger til ratepension med fradragsret blev nedsat fra kr. til kr. årligt med finansloven for Ændringen har virkning fra og med 2012 og øger kommunernes udskrivningsgrundlag med skønsmæssigt 1,2 mia. kr. Beskæftigelsesfradrag: Beskæftigelsesfradraget hæves gradvist fra 2013 med skattereformen fra juni Ændringen sænker kommunernes udskrivningsgrundlag med skønsmæssigt 4,1 mia. kr. Enliges beskæftigelsesfradrag: Et nyt særligt beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere skønnes at reducere kommunernes udskrivningsgrundlag med 150 mio. kr. fra Kapitalpensioner: Fradragsretten for indbetalinger til kapitalpensioner er afskaffet fra 2013 som led i skattereformen. Ændringen øger kommunernes udskrivningsgrundlag med skønsmæssigt 3,4 mia. kr. Personfradragene er sat ned fra 2013 som en del af Finansloven for Ændringen øger kommunernes udskrivningsgrundlag med skønsmæssigt 900 mio. kr.

9 I KL s samlede vækstskøn udgjorde en del af væksten en indarbejdet forventelig landsgennemsnitlig stigning i antal skattepligtige på årligt hhv. 0,7%, 0,8% og 0,7% i perioden Næstved Kommunes eget folketal steg til sammenligning med 0,18% fra 2012 til 2013 og i den daværende befolkningsprognose var forventningen et minimalt fald i udviklingen i folketallet fra 2013 til 2014 på -0,01%. Derfor måtte Næstved Kommune med dette udgangspunkt foretage en tilsvarende betydelig reduktion i det samlede vækstskøn ved den fremadrettede beregning af det forventede udskrivningsgrundlag Den økonomiske redegørelse i august 2013 gav ikke anledning til at ændre det samlede skøn, så ved oplægget var der kun en samlet forventet gevinst ved valg af statsgaranti på 0,1 mio. kr.! Argumentet for at vælge statsgaranti gik derfor på at de senere års generelle vækstskøn for hele landet konstant har vist sig at være for optimistiske, og ikke mindst i forhold til de lokale forhold i Næstved. Så derfor blev statsgarantien reelt valgt ud fra både et historisk tilbageblik og en mavefornemmelse for de økonomiske skøn og de lokale forhold. Derfor kan det nu virke grotesk at den foreløbige opgørelse ved valg af statsgaranti for 2014 viser en gevinst på hele 76,1 mio. kr.! Til budget 2015 aftalte KL og Finansministeriet i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget med en vækst fra på ca. 10,0 % på et korrigeret udskrivningsgrundlag fra 2012, som teknisk korrigerer for større lovændringer som indfases frem mod og i De tekniske korrektioner vedrører følgende skattelovsændringer: Boligjobplanen og forlængelsen af servicefradragene til 2013 og 2014 udløber i Ændringen reducerer kommunernes skatteprovenu med skønsmæssigt 1,3 mia. kr. i Beskæftigelsesfradrag: Fremrykning af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget og det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige. fra Skattereform 2012, skønnes at mindske kommunernes skatteprovenu med 865 mio. kr. i 2014, faldende til 300 mio. kr. i Fra 2018 vurderes ikke længere nogen effekt. I KL s samlede vækstskøn udgjorde en del af væksten en indarbejdet forventelig landsgennemsnitlig stigning i antal skattepligtige på årligt hhv. 0,7% og 0,6% i perioden Næstved Kommunes eget folketal steg til sammenligning med 0,62% fra 2013 til 2014 og i den daværende befolkningsprognose var forventningen en lidt lavere udvikling i folketallet fra 2014 til 2015 på 0,43%. Derfor måtte Næstved Kommune med dette udgangspunkt foretage en tilsvarende betydelig reduktion i det samlede vækstskøn ved den fremadrettede beregning af det forventede udskrivningsgrundlag Den økonomiske redegørelse i august 2014 giver anledning til en betydelig nedskrivning af udskrivningsgrundlaget på landsplan på -0,4% svarende til ca. 4 mia. kr. KL forventer på den baggrund at alle landets kommuner vil vælge statsgaranti.

10 Den samlede gevinst ved valg af statsgaranti opgøres i Næstved herefter til 19,7 mio. kr. Et år senere kan denne gevinst nu foreløbigt opgøres til hele 30,0 mio. kr.

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2017

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2017 Bilag 6 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2017 Forudsætninger for budget 2017 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2016 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2016-2019 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2016-19. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2017-2020 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2017-20. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

Indtægtsprognose for budgetperioden 2014 2017

Indtægtsprognose for budgetperioden 2014 2017 Indtægtsprognose for budgetperioden 2014 2017 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2014, dvs. det er indtægter kommunen

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Notat Side 1 af 8 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Til Drøftelse Kopi til Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2017 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Byrådet

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016. Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 5 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen N O TAT Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen Tilskudsmodellen er nu tilpasset det beregningsgrundlag, Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventes at anvende for tilskudsåret 2011. Det skal dog understreges,

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets nomiske redegørelse fra maj 2012 24. juli 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-3

Læs mere

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2

Læs mere

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen N O TAT Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen Tilskudsmodellen er nu tilpasset det beregningsgrundlag, Indenrigs- og Socialministeriet forventes at anvende for tilskudsåret 2010. Det skal dog understreges,

Læs mere

Notat. Budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Indledning

Notat. Budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Indledning Notat Budget 2011 - Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Økonomidirektørens område Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg 6. oktober 2010 Indledning Notatet er en uddybning af de forudsætninger, som

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget N O TAT Opdatering september 2010 Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til 2014. De nye skøn har konsekvenser for KL s skøn for balancetilskuddet

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Finansiering. (side 28-35)

Finansiering. (side 28-35) Finansiering (side 28-35) 28 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Indtægtsskøn for

Indtægtsskøn for Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for

Læs mere

Notat. Budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Indledning. 19. september 2007

Notat. Budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Indledning. 19. september 2007 Notat Budget 2008 - Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Kommunaldirektørens område Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Indledning Notatet er en uddybning af de forudsætninger, som ligger bag Økonomiafdelingens

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Byrådet BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat redegøres for tering af Furesø Kommunes skatteindtægter for 2015-2018, som indgår i Totaltet 2015-2018 til tets 2. behandling

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015.

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015. HVIDOVRE KOMMUNE 1. BEHANDLING AF BUDGETFORSLAG 2015-18 Oplæg vedrørende finansieringsmulighederne 1. Baggrund Med udgangspunkt i budgetforslaget for 2015-2018, samt Økonomiaftalen mellem Regeringen og

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter i budgetoplægget for 2013-2016. Furesø

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Underbilag til Budgetbilag IV Kommunens indtægter 2014-2017 Siden Budgetbilag III fra juni 2013 er økonomiaftalen mellem KL og regeringen

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI KOMMUNAL INDKOMSTSKAT

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI KOMMUNAL INDKOMSTSKAT OPGAVEOMRÅDER Indtægtssiden: Kommunal indkomstskat Kommunal grundskyld Anden skat på fast ejendom Selskabsskatter Dødsboskat ØKONOMI Finansiering: Budget BO1 BO2 BO3 Løbende priser 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Bilag 1B. Økonomiske nøgletal budgetforslag 2015-2018

Bilag 1B. Økonomiske nøgletal budgetforslag 2015-2018 Bilag 1B. Økonomiske nøgletal budgetforslag 2015-2018 24. april 2014 Sagsbeh: LFM Økonomiafdelingen Beregning af økonomiske nøgletal til budgetforslag 2015 2018 I dette bilag gennemgås de økonomiske nøgletal

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Vedtaget budget 2011-14

Vedtaget budget 2011-14 Budget 2011-2014 Vedtaget budget 2011-14 Side 1 DRIFT Serviceområder i alt 1.443.052 1.446.680 1.455.622 1.464.662 1. Overførselsområder i alt 420.300 414.586 408.968 404.112 2. DUT-områder iflg. aktstykket

Læs mere

Estimat 2, 2011 tages til efterretning og godkendes som gældende forventning til resultat

Estimat 2, 2011 tages til efterretning og godkendes som gældende forventning til resultat Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 23. juni Mads Lund Larsen 04 Økonomirapport 2. (Estimat 2, ) Indstilling: Administrationen indstiller, at Estimat 2, tages til efterretning og godkendes

Læs mere

Indtægtsprognose Sagsnr

Indtægtsprognose Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Indtægtsprognose 2015 Den økonomiske udvikling ECBs rentesænkning i september blev begrundet med den seneste tids aftagende vækst i eurolandene.

Læs mere

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen REFERAT BYRÅDET den 27.08.2012 i Byrådssalen Afbud: Ingen Orlov: Anders Kronborg (A) Stedfortræder: Rut Sydbøge (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Budgetrevision pr. 30. juni 2012 - Alle

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 15. september 2014 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2015 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget 2016-2019 20. august

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Økonomiaftalens elementer, for så vidt angår finansiering gennemgås og elementernes konsekvenser for Hvidovre Kommune beskrives.

Økonomiaftalens elementer, for så vidt angår finansiering gennemgås og elementernes konsekvenser for Hvidovre Kommune beskrives. HVIDOVRE KOMMUNE 2. BEHANDLING AF BUDGETFORSLAG 2015-18 BilagKB_141007_pkt.03.01 Oplæg vedrørende finansieringsmulighederne 1. Baggrund Med udgangspunkt i budgetforslaget for 2015-2018, samt Økonomiaftalen

Læs mere

Bilag 4. Skøn for skatteindtægter 2015-18

Bilag 4. Skøn for skatteindtægter 2015-18 Bilag 4 Skøn for skatteindtægter 2015-18 8. april 2014 Sagsbeh: JTP Sag: 2014/0012483 Dokument: 11 Økonomiafdelingen Notatet opgør det seneste skøn for skatteindtægter til brug for 1. finansielle orientering

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

I alt

I alt Til borgmesteren 9. august 2012 Økonomi Økonomi Vedr. likviditeten i budgetforslaget 2013-16 I det administrative budgetforslag udgør likviditeten ultimo 2016-86 mio. kr. og opfylder derfor ikke kommunalbestyrelsens

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning Budget 2009 og overslagsårene 2010-12 Økonomiafdelingen Analysegruppen 20. august 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Furesø Kommunes skatter, tilskud

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Finanslov for finansåret 2015. Tekst og anmærkninger 38. Skatter og afgifter

Finanslov for finansåret 2015. Tekst og anmærkninger 38. Skatter og afgifter Finanslov for finansåret 2015 Tekst og anmærkninger 38. Skatter og afgifter 38. Skatter og afgifter Tekst 3 38. Skatter og afgifter Flerårsbudget: Mio. kr. 2012 2013 2014 F 2016 2017 2018 Udgifter under

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :!" # $$ $ %& '() *%&%&

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :! # $$ $ %& '() *%&%& Side 1 af 32 Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende : # $$ $ %& '() *%&%& + '$ $$*&! "!#,%&#-.%/,%+..*&0 $" 1,%2* $*3 ',45! $ 43$.,6!0! 86,%91$6,%) $*$ 0$0)$- "3.0 #$,%-) $*$ 0$0)$& "3.0 #$,%%$.4.0,&:3

Læs mere

7.32.27.4 Deponerede beløb for lån mv. -72.000-96.000-119.000-119.000 7.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager

7.32.27.4 Deponerede beløb for lån mv. -72.000-96.000-119.000-119.000 7.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Foreløbige skøn for finansposter 2012-2015 Skønnene for Økonomiudvalgets finansposter i budget 2012 blev udarbejdet i december 2010 af Økonomiforvaltningen

Læs mere

Kommunens samlede langfristede gæld udgør pr. 31. juli 2016 i alt 1.230,8 mio. kr. fordelt således: Færge lån 12,9 514,3 25,0 199,6 479,0 1.

Kommunens samlede langfristede gæld udgør pr. 31. juli 2016 i alt 1.230,8 mio. kr. fordelt således: Færge lån 12,9 514,3 25,0 199,6 479,0 1. et beskriver kort nogle overordnede forhold vedr. finansieringen af budget 2017-20, hvor Byrådet har muligheder for at træffe beslutninger i budgetlægningen. Det drejer sig dels om gæld, afdrag og renter

Læs mere