Nr. 51. Partiel byplan. for et område af SVOGERSLEV BY. i Roskilde kommune ROSKILDE. Felix Møllers Bogtrykkeri vi S. & V.

Transkript

1 Nr. 51 Partiel byplan for et område af SVOGERSLEV BY i Roskilde kommune ROSKILDE Felix Møllers Bogtrykkeri vi S. & V. Pedersen 1977

2 Indledning. Svogerslev landsby bestod oprindelig af en 'bebyggelse af mindre kalkede og stråtækte huse beliggende omkring den gamle kirke o*g kroen, som tidligere har været kongelig priviligeret og som sandsynligvis er ligeså gammel som selve landsby kirken. Herudover lå der i Svogerslev flere store gårde langs med den gamle landevej fra Ros'kilde til Holbæk. Flere af disse gårde er imidlertid nu borte, revet ned i forbindelse med jordens overgang til bymæssige formål. Tilbage er den rest af landsbyen, som i dag består af simå beskedne huse, som vel hver især ikke er fredningsværdige,»men som i samspil med de andre varierende elementer, hegn og beplantning, kro og kirke, og den gamle smedie ved gadekæret, gør, at der er en hensigt med at bevare dette stykke dans'k landsbykultur. Udbygningen af Svogerslev, som forstadsområde til Roskilde, har i de seneste år taget fart, og Svogerslevs indbyggertal er vokset fra ca. 600 personer omkring år 1960 til ca personer i dag. Denne udvikling har forårsaget,»at der uden om det oprindelige landsbysamfund har udviklet sig et parcelhusområde, som miljømæssigt kan blive en belastning for landsbyen. Roskilde byråds planlægnings- og miljøudvalg har derfor besluttet at lade udarbejde en byplanvedtægt for området omkring kirken og gade'kæret. Hensigten med byplanen er således at bevare det, der er karakteristisk for Svogerslev, uden dog at hindre den omdannelse, der er nødvendig for at gøre boligerne tidssvarende. Forhold til anden planlægning. Dispositionsplanen for Svogerslev udlægger området omkring kirken til offentligt formål og den resterende del af det af nærværende byplanvedtægt omfattede område til boligbebyggelse. Den l

3 sydlige del af Nordgårdsvej er i dispositionsplanen rettet ud og løber ind over ejendommene matr. nre. 5 c og 46 e. Endvidere er der i dispositionsplanen udlagt en nord-sydgående hovedsti, der løber langs Nordgårdsvejs østside. Tillæg nr. l til byplanvedtægten for Svogerslev udlægger, ligesom dispositionsplanen, området omkring kirken til offentligt formål og den resterende del af det af byplanvedtægten omfattede område til boligbebyggelse. Hovedtræk i byplanvedtægten. Nærværende byplanvedtægt udlægger arealet omkring kirken og gadekæret til offentligt formål og den resterende del af vedtægtsområdet til boligbebyggelse. Den del af den i dispositionsplanen udlagte nord-sydgående hovedsti, der er beliggende Indenfor vedtægtsoimrådet, består af Nordgårdsvej og fortovet langs denne. Vedtægten ændrer ikke ved områdets vej- og stiforbindelser, idet man ønsker at bevare disse med deres nuværende udformning. Vedtægtens bestemmelser for område A, der er udlagt til boligformål, har til hensigt at sikre, at den fremtidige modernisering af eksisterende bebyggelse og ny bebyggelse indenfor området får en sådan karakter og udformning, at den er med til at bevare det, der i dag er karakteristis'k for den gamle landsby. Bestemmelserne for område F, der er udlagt til offentligt formål, har ligeledes til hensigt at bevare områdets nuværende 'karakter.

4 b 6-

5 I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar 1970) fastsættes følgende bestemmelser for det i l nævnte område i Roskilde kommune. i. Byplanvedtægtens område. Området begrænses som vist på vedhæftede kortbilag og omfatter følgende ejendomme: Det umatrikulerede areal omkring gadekæret, og et umatrikuleret areal omkring kirken samt ejendommene matr. nre. la, le, 5 b, 5 c, 6 c, 131, 14 b, 14 p, 15 i, 16ae, 17 b, 22 b, 23 d,»6 a, 27 b, 28 a, 30 a, 31 a, 32 b, 33 b, 37 a, 37 b, 38, 39, 40, 42, 43 a, 43 b, 43 c, 43 d, 44 a, 44 b, 45 a, 45 b, 46 a, 46 b, 46 e, 48 samt del af matr. nre. 17 g, 17 ø, 18 d og 35 a, alle af Svogerslev by og sogn, samt alle parceller, der efter den 4. marts 1975 er udstykket eller udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2. A,.,,, Områdets anvendelse. A. Boligbebyggelse. 1. Områderne må med nedennævnte undtagelser kun anvendes til boligformål, og der må kun opføres lav bebyggelse i form af parcelhuse eller lignende. Der må indenfor områderne ikke udøves nogen art af virksomhed, som ved støv, røg, lugt, støj, rystelser, sit udseende eller på anden måde efter byrådets skøn er til ulempe for de omboende. 2. På hver ejendom må kun opføres eller Indrettes en bolig for en familie. 3. Det er tilladt, at der på ejendommene drives sådan virksomhed, som almindeligvis udføres i 'beboelseslejligheder eller beboelseshuse, når virksornlieden drives af den, der bebor den pågældende bolig, og når virksomheden efter byrådets skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af

6 beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning o. lign.) kvarterets præg af boligkvarter ikke brydes, eller virksomheden ikke fremkalder ulemper for de omboende eller beihov for parkeringsmuligheder, som ikke er til stede på den pågældende ejendom. Ejendommene må iøvrigt ikke benyttes til nogen anden form for erhvervsvirksomhed. Medmindre virksomheden omfattes af det foranstående, må der således ikke indrettes bebyggelse til eller udøves erhvervsvirksomhed, såsom (handels-, vognmands-, fabriks-, værksteds- eller oplagsvir'ksomhed, ligesom der ikke må indrettes pensionater eller 'klu'ble j ligheder eller drives anden lignende form for erhvervsmæssig udlejning. Der kan dog med byrådets særlige tilladelse indrettes mindre handels- og værksteds virksomheder, f. eiks. til kunsthåndvænk samt reparationsvirksomhed m. m., når disse virksomheder kan indrettes, uden at bygningernes udseende ændres. 4. Undtaget fra stk. l, 2 og 3 er dog ejendommen matr. nr. l a og '32 b, der fortsat må anvendes til kro. F. Offentlige formål. 5. Område F l forbeholdes til offentligt formål og udlægges til kirke og parkeringsplads Område F 2 forbeholdes til offentlig formål og udlægges til grønt område med gadekær. Bebyggelse på matr. nr. 40 forbeholdes til smedie eller lignende anvendelse efter byrådets nærmere godkendelse. 3. Vejformål* 1. De bestående veje og stier bibeholdes med den beliggenhed og bredde, hvori de forefindes. 4. Udstykning. Der må ikke ske nogen udstykning fra eksisterende grunde i område A. * Opmærksomheden henledes på, at den langs Svogerslev Hovedgade tinglyste byggelinie vil blive søgt aflyst. Opmærksomheden henledes på, at Bygadens tilslutning til Nordgårdsvej evt. vil blive ændret til overkørsel over fortov.

7 Undtaget herfra er dog følgende ejendomme: Del af m at r. nr 18 d, der udstykkes som vist på kortbilag nr. 2 og sammenlægges med mat r. nrc. 28 a, 22 b, 23 d, 27 b, 26 a og 30 a. Matr. nr. 28 a får endvidere tillagt areal fra Strædet, som vist på kortbilaget. Ejendommene matr. nre. 35 a og 17 g forudsættes på langt sigt sammenlagt, således som vist på kortbilag nr. 3 (illustrationsplanen). Mindre skelforandringer herudover kan med byrådets særlige tilladelse i hvert enkelt tilfælde finde sted. 5.* Bebyggelsens omfang og placering. 1. For ubebyggede grunde gælder, at bygninger skal opføres indenfor de på vedhæftede kortbilag nr. 2 med grå tone viste byggefelter, og således at bebyggelsen skal placeres med facaden i forkanten af byggefeltet. Bebyggelsen kan opføres sluttet fra skel til skel eller kædes sammen ved hjælp af 'mure eller hegn. 2. Bebyggelsen må 'kun nedrives, ombygges eller på anden måde ændres med 'byrådets tilladelse. På den enkelte grund må om-, til- og nybygning kun ske indenfor de nuværende 'bygningers arealer eller i umiddelbar tilknytning til disse, idet det dog for ejendommen matr. nr. 27! b gælder, at fremtidig bebyggelse kun må opføres inden for det viste byggefelt. Dette medfører at den på ejendommen beliggende garage må nedrives. 3. Garager, udhuse o. lign. kan kun efter byrådets særlige tilladelse opføres fritliggende og må maximalt gives et areal på 35 m Bygnmgs'højden må ikke overstige 3,20 m målt fra terræn (niveauplan) til den linie, hvor ydervæg og tagflade mødes (bortset fra gavltrekanter). Bygningsdybden må ikke overstige 7,0 m fra ydermur til ydermur. 5. Tagets vinkel med det vandrette plan skal ligger mellem 40 og 50. * Opmærksomheden henledes på de på ejendommene matr. nr. 5 b og 43 b tinglyste fredningsdeklarationer.

8 6. Udhæng langs facaden må højst være 20 cm målt vandret fra mur til yderside af spær. Ved tagdækning af strå tillades dog 30 cm udhæng langs facaden, målt vandret fra mur til yderside af spær eller s'kalk. 'Der må ikke være udhæng i gavle. Gavltrekanter kan udføres af sortmalet eller tjæret træværk. 7. Mindre udhuse, garager o. lign. kan dog tillades opført med mindre hældning efter byrådets godkendelse. 8. Kirken er dog undtaget fra ovennævnte bestemmelser. 6. Bebyggelsens ydre fremtræden. 1. Ingen form for skiltning eller reklamering på ejendommene må finde sted. Denne bestemmelse gælder ikke for ejendomme, hvorpå der af byrådet er meddelt tilladelse til udøvelse af enhvervsvirksomhed, idet der på sådanne ejendomme med hyrådets særlige tilladelse i hvert enkelt tilfælde må finde Skiltning og reklamering sted l det efter byrådets s'køn nødvendige omfang for virksomheder af den pågældende art. Skiltning skal i øv rigt fremtræde på en i forhold til dens omgivelser og den øvrige bebyggelse på stedet rimelig og iforsvarlig måde. 2. Som tagmateriale skal anvendes enten strå, røde tagsten eller 'blådæmpet sillconehehandlet hølgeeternlt. 3 Såfremt der ved nybygning, ombygning eller tilbygning på bygninger med tag af strå udføres en sikring af stråtaget i dettes fulde udstrækning, kan kravene vedrørende afstand til nabos'kel og bygninger på egen grund som anført i byggelovgivningen (BR 1972, kap. 3.3) nedsættes til at være lig med de 'krav, der er stillet til bygninger med fast tag. Sikring af stråtagets underside skal ske ved en tæt konstruktion, der mindst svarer til BD-60 D.S. nr med en indvendig overflade, der i brandteknisk henseende mindst svarer til rør og puds jvf. byggelovgivningen (BR 1972, kap ). 4. Til udvendige bygningssider skal anvendes røde murtegl eller hvidtet, vandskuret eller pudset murværk. Der må iøvrigt ikke anvendes materialer eller farver, som efter byrådets skøn virke skæmmende,

9 5. Hegn imod vej og i naboskel må kun udføres som (mur eller levende 'hegn eller (hæik, eventuelt i forbindelse med et stengærde af natursten. I n ab o s kel og i ve j s kel samt i tilknytning til bebyggelsen kan dog opsættes tætte plankeværker, når forholdene efter byrådets skøn taler 'herfor. 6. Fjernelse af hegn, ændringer heraf og opsætning af nye hegn skal godkendes af 'byrådet. 7. Der må ikke anbringes hegn mellem ejendommen matr. 40 og det under 2, stk. 5, 2. afsnit, udlagte areal til grønt område og gadeskær. 8. Ubebyggede arealer, der ikke anvendes til gårdsplads, skal anlægges og vedligeholdes som have. 9. En ændring af udformningen af parkeringspladsen syd for kirken må kun 'foretages på grundlag af en af byrådet godkendt plan. 10. Den langs den sydlige kirkemur eksisterende trærække samt den i krohaven eksisterende beplantning skal bevares <og vedligeholdes, ligesom haverne i området skal bevares som beplantede områder. Fældning af større træer må herefter kun ske med byrådets godkendelse og må i almindelighed påregnes at skulle erstattes med genplantning. 7. Byplanvedtægtens overholdelse. Før noget byggeri påbegyndes eller en ejendoms hidtidige anvendelse ændres, skal der forelægges byrådet tegninger, der viser grunden og dens omgivelser, samt bygningernes beliggenhed på grunden og deres størrelse, form og indretning, ligesom den påtænkte anvendelse af bygningerne og grunden samt terrænets regulering skal oplyses, således at byrådet kan påse overensstemmelsen med byplanvedtægten. Eksisterende bebyggelse. Nærværende byplanvedtægt er ikke til hinder for 'bibeholdelse af eksisterende lovlig bebyggelse eller for fortsættelse af den hidtil lovligt gjorte brug af en ejendom. Udvidelse ved om- eller til-

10 bygning eller i'b rugtagen til anden anvendelse i strid med byplanvedtægtens bestemmelser må ikke finde sted. 9. Påtaleret. Påtaleret ifølge nærværende byplanvedtægt har alene Roskilde byråd. 10. Dispensationer fra og ændringer i byplanvedtægten. Mindre betydende lempelser af bestemmelserne i nærværende byplanvedtægt kan indrømmes af byrådet, såfremt 'karakteren af det kvarter, som byplanen søger at skabe eller fastholde, ikke derved ændres. Ændringer i byplanvedtægten kan ske efter byrådets vedtagelse O'g med miljøministeriets godkendelse efter reglerne om vedtagelse og godkendelse af nye byplaner. H. Ophævelse af ældre byplanvedtægt. Den under 17/ af boligministeriet godkendte byplanvedtægt n r. l for Svogerslev ophæves for de af nærværende byplanvedtægt omfattede ejendommes vedkommende. l ff^. Således vedtaget af Roskilde byråd. Roskilde, den 5. januar P. b. v. JOHN IVERSEN / N. Borchersen. 8. kt. j. nr. P WO/ Foranstående byplanvedtægt godkendes i medfør af 57, stk. l, i lov nr. 287 af 26. juni 1975 om 'kommuneplanlægning, jfr. 17, stk. 2, i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 28 af 21. januar 1977 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til planstyrelsen. Planstyrelsen, den 9. marts p. D. v. IB HØJ JENSEN arkitekt.

11

12 b 6- &,/" \