Dansk Cardiologisk Selskab
|
|
- Merete Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Cardiologisk Selskab Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til DCS vejledning 009 nr. 1
2 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 Vejledning fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS vejledning 009 Nr. 1 Udgivet januar 009 af: Dansk Cardiologisk Selskab & Dansk Endokrinologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab Hauser Plads København K dcs@dadlnet.dk Copyright : Dansk Cardiologisk Selskab. Indholdet af denne vejledning må anvendes, herunder kopieres i forsknings, undervisnings, planlægnings- og informationsøjemed. Dette forudsætter, at Dansk Cardiologisk Selskab & Dansk Selskab for Klinisk Biokemi nævnes som kilde, samt at der ikke i forbindelse med brugen tages afgifter eller gebyrer. Anden mangfoldiggørelse, herunder specielt anvendelse af vejledningens tekst og data i markedsføringsøjemed samt kopiering eller elektronisk mangfoldiggørelse, kræver forudgående skriftlig tilladelse fra selskaberne. ISBN: XX-X Layout: Birger Gregers mdd, Frederiksberg Tryk: AKA-PRINT A/S
3 Indholdsfortegnelse Redaktion: Lia E. Bang a Gudrun Boysen b Bo Christensen c Hanne K. Rasmusen (formand) d Ole Snorgaard e Henrik Sillesen f a Dansk Hypertensionsselskab b Dansk Neurologisk Selskab c Dansk Selskab for Almen Medicin d Dansk Cardiologisk Selskab e Dansk Endokrinologisk Selskab f Dansk Karkirurgisk Selskab Væsentligste ændringer siden 00 For alle uden kardiovaskulær sygdom og med lav risiko for at få en kardiovaskulær hændelse (vurderet til < 5% ved SCORE) anbefales uændret: For personer uden kardiovaskulær sygdom men med øget risiko for at udvikle kardiovaskulær sygdom er idealmålene mere differentierede: 5 For patienter uden kardiovaskulær sygdom med diabetes: 5 For patienter med kardiovaskulær sygdom og diabetes anbefales: 5 For patienter med kardiovaskulær sygdom og uden diabetes anbefales: 5 Reference List 5 Delelementer i hjerterehabilitering samt mål for enkelte elementer ved fase rehabilitering af IHD 6 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009 nr. 1
4 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 I september 007 udkom den. reviderede udgave af de europæiske anbefalinger for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom (CVD).(Graham et al.) Anbefalingerne er i lighed med de forrige fra 00 (De Bacher et al.) udarbejdet af en udvidet tværfaglig gruppe med repræsentanter fra European Society of Cardiology (inklusive European Association for Cardiovascular Prevention and Rehabilitation og Council on Cardiovascular Nursing), European Society of Hypertension, European Atherosclerosis Society, European Society of General Practice/Family Medicine, European Heart Network, International Society of Behavioural Medicine, European Association for the Study of Diabetes og International Diabetes Federation Europe samt European Stroke Initiative. Målet med de europæiske retningslinjer er, at de implementeres nationalt tillempet de enkelte landes muligheder. Styrken er at retningslinjerne er opnået på basis af en bred tværfaglig arbejdsgruppe forankret i europæiske/internationale selskaber med særligt fokus på at involvere de faggrupper, der foretager forebyggelsessamtaler og initierer livsstilsændringer, sygeplejersker og praktiserende læger. Den tværfaglige danske arbejdsgruppe er nedsat på initiativ af Dansk Cardiologisk Selskab. Den. reviderede udgave af de europæiske anbefalinger(de Bacher et al.) blev fuldt oversat til dansk og udkom i 00.( dk) Den danske arbejdsgruppe har denne gang valgt kun at fokusere på de væsentligste ændringer og tilpasset disse ændringer til danske forhold. Væsentligste ændringer siden 00 1) Til vurdering af risiko for at få kardiovaskulær sygdom anbefales fortsat SCORE systemet til individuel risikovurdering, men systemet er revurderet og forbedret på en række punkter. SCO- RE systemet beregner 10 års risiko for en fatal kardiovaskulær hændelse. En estimeret 10 års risiko for kardiovaskulær død over 5 % betegnes som øget risiko, hvor intervention i forhold til livsstilsfaktorer bør øges og medicinsk behandling overvejes. Enhver risikoberegning vil overestimere risikoen i lande hvor dødeligheden er faldet og underestimere den i lande med stigende dødelighed. Der er endnu ikke kommet en dansk version af HeartScore men indtil denne findes anbefales det at bruge HeartScore for lande med høj risiko ( En svaghed ved SCORE systemet er at den absolutte risiko kan være lav samtidig med at den relative risiko kan være høj f.eks. blandt yngre og specielt kvinder. For at have et mere pædagogisk værktøj har man derfor tilføjet en relativ risikotabel hvor man kan aflæse hvor meget den enkelte persons risiko er forhøjet i forhold til en optimal risikoprofil. Denne relative risiko er uafhængig af alder og vil især være nyttig at beregne for personer i de yngre aldersklasser. Således vil en kvinde på 0 år, der ryger og har et systolisk blodtryk på 180 mmhg og et kolesteroltal på 8 mmol/l have en absolut risiko for at dø af hjertekarsygdom på under 1 %. Hendes relative risiko vil derimod være 1 gange højere end hvad den egentlig burde være. Figur 1 Beregning af relativ risiko for død af hjertekarsygdom. B l o d t r y k I k k e r y g e r R y g e r ) Kardiovaskulær sygdom er hyppigere dødsårsag hos kvinder end hos mænd i Europa (hhv. 55 vs. %) og i Danmark. Ikke desto mindre kommer kvinder ofte senere til læge med symptomer og får pga.»atypiske«brystsmerter sjældnere udført diagnostiske test. Der er derfor behov for at kvinder får øget viden om hjertesygdom og sundhedsfagligt personale har øget fokus på kvinder og kardiovaskulær sygdom. Dette gælder både i forhold til primær og sekundær forebyggelse men også videnskabeligt, hvor viden i høj grad baseres på erfaringer med mænd. Der er kønsspecifikke forskelle i fordelingen af risikofaktorer. Isoleret systolisk hypertension er hyppigere blandt ældre kvinder. Faldet i tobaksforbrug er større blandt mænd end kvinder. Overvægt er hyppigere blandt kvinder end mænd. ) Kronisk nyresygdom (CKD) er forbundet med betydelig øget risiko for udvikling af CVD. Den øgede risiko ses allerede ved mikroalbuminuri trods normal glomerulær filtrations hastighed og stiger kontinuerligt til 0-0 gange over baggrundsbefolkningen. Ved kendt CVD har CKD også stor prognostisk betydning. CKD er associeret med samme risikofaktorer som ved CVD specielt alder, hypertension, hyperlipidæmi og insulinresistens. Pga. tidlig aterosklerose anbefales tæt kontrol af patienter med CKD for kardiovaskulære risikofaktorer samt behandling af disse. ) Der er opstillet en række nye idealmål for behandling af patienter med erkendt CVD samt diabetespatienter. For alle uden kardiovaskulær sygdom og med lav risiko for at få en kardiovaskulær hændelse (vurderet til < 5% ved SCORE) anbefales uændret: Ingen rygning Sund kost Fysisk aktivitet: mindst 0 min moderat aktivitet/dag BMI < 5 kg/m og undgå abdominal fedme (abdominal omfang < 88 cm for kvinder og < 10 cm for mænd) Blodtryk < 10/90 mmhg Total kolesterol < 5 mmol/l LDL < mmol/l Faste plasma glucose < 6 mmol/l Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009 nr. 1
5 For personer uden kardiovaskulær sygdom men med øget risiko for at udvikle kardiovaskulær sygdom er idealmålene mere differentierede: Generelt anbefales intensiveret livsstilsfaktor kontrol (som ovenfor anført) ved flere risikofaktorer, der samlet giver CVD risiko > 5 % og ved CVD risiko > 10 % er medicinsk behandling ofte nødvendigt. Men for de + 60 årige anbefales grænserne anvendt mindre rigidt specielt, hvis alderen er den væsentligste risikofaktor, hvorfor medicinsk behandling i denne aldersgruppe kun undtagelsesvist er indiceret ved CVD risiko < 10 %. Reference List DeBacker G., et al.»european guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice. Third Joint Task Force of European and Other Societies on Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice.«Eur.Heart J..17 (00): Graham, I., et al.»european guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice: full text. Fourth Joint Task Force of the European Society of Cardiology and other societies on cardiovascular disease prevention in clinical practice (constituted by representatives of nine societies and by invited experts).«eur.j.cardiovasc.prev.rehabil. 1 Suppl (007): S1-11. Gruppen med øget risiko omfatter også personer med markant forhøjelse af en enkelt risikofaktor (total kolesterol > 8 mmol/l, LDL > 6 mmol/l eller blodtryk 180/110 mmhg) specielt, hvis det er associeret med samtidig organpåvirkning. Generelt anbefales mere strikse behandlingsmål samt hurtigere opnåelse af behandlingsmål evt. med kombinationsbehandling. For patienter uden kardiovaskulær sygdom med diabetes: Patienter med type diabetes eller type 1 med risikofaktorer hører uændret til gruppen med øget risiko, men behandlingsmålene er ændret og modificeret i henhold til den nationale konsensus i»diabetes og hjertesygdom«, DCS og DES 008: Blodtryk < 10/80 mmhg Total kolesterol <,5 mmol/l LDL <,5 mmol/l Faste plasma glucose < 6 mmol/l og HbA1c < 6,5 % hvis muligt For patienter med kardiovaskulær sygdom og diabetes anbefales: Udover ovennævnte: Total kolesterol <,0 mmol/l LDL <,0 mmol/l For patienter med kardiovaskulær sygdom og uden diabetes anbefales: Blodtryk < 10/80 mmhg Total kolesterol <,5 mmol/l (hvis muligt <,0 mmol/l) LDL <,5 mmol/l (hvis muligt <,0 mmol/l) Faste plasma glucose < 6 mmol/l og HbA1c < 6,5 % hvis muligt Ved dokumenteret iskæmisk hjertesygdom og type diabetes anbefales generelt at alle patienter behandles med statiner. Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009 nr. 1
6 Delelementer i hjerterehabilitering samt mål for enkelte elementer ved fase rehabilitering af IHD Opgaven varetages i Danmark af et tværfagligt team bestående af speciallæge, sygeplejerske, fysioterapeut, diætist og rygestopinstruktør. Initial vurdering af modtageafdeling for kardiologiske patienter (oftest hjemsygehus) Optage anamnese og objektiv undersøgelse. Vurdering af risikofaktorer 1 afledningers hvile-ekg. Vurdering af arbejdskapacitet (symptomlimiteret arbejdstest anbefales enten på cykel eller løbebånd, evt. 6 min gangtest). Patientvejledning Tilrettelægge et individuelt rehabiliteringsforløb (inkl. plan for optitrering af medicinsk behandling i henhold til behandlingsvejledningen) med angivelse af mål for forløbet samt i hvilket regi det skal foregå og udfærdige genoptræningsplan Anbefale restriktion af kalorieindtag og daglig fysisk aktivitet samt henvisning til diætist. BMI < 5 kg/m og modifikation af associerede risikofaktorer Plan for behandling af diabetes Identificer patienter med diabetes udfra faste-blodsukker/oral glucose belastning Henvis til praktiserende læge eller endokrinologisk klinik, hvis nydiagnosticeret ikke-insulin krævende diabetes Udvikle regimer til behandling af kostændring, vægtkontrol og fysisk træning kombineret med oral antidiabetika og evt. insulin behandling Normalisering af faste blodsukker (HbA1c < 6,5%) og kontrol af associeret hypertension, hyperlipidæmi og adipositas Plan for behandling af hyperlipidæmi Vurdering af og rådgivning om kost, fysisk aktivitet og medicinsk behandling Tilbyd henvisning til diætist. Alle patienter bør behandles med statin. Tiglycerid<1,7 mmol/l og HDL>1,mmol/l for kvinder/>1.0 mmol/l for mænd er markør for øget risiko men ikke defineret som behandlingsmål. For medicinsk behandling i øvrigt henvises til behandlingsvejledning. Total kolesterol: <,5 mmol/l (,0), LDL <,5 (.0) mmol/l. Plan for behandling af hypertension Gentagne hvile BT målinger Rådgivning om vægt, fysisk aktivitet, salt og alkoholindtag. BT < 10/80 Plan for rygestop Dokumenter rygestatus (aldrig ryger, nyligt stoppet, tidligere rygestop, pakkeår, nuværende ryger) Vurder patients villighed til rygestop, hvis motiveret find dato for stop Tilbyd nikotin substitution og evt bupropion eller vareniclin Tilbyd støtte til rygestop og vejledning, henvisning til rygestop klinik vedvarende rygestop Plan for vægt reduktion Overvejes hvis BMI > 5 kg/m eller taljemål mænd/kvinder hhv. > 9/80 cm Anbefales hvis BMI > 0 kg/m eller taljemål mænd/kvinder hhv. > 10/88 cm Vurdering af psykosociale problemer Screening for depression Identificer evt. psykiske problemer som angst, seksuelle problemer, søvnbesvær Identificer evt. sociale problemer f.eks. arbejde, sygemelding, forsikring, økonomi, medicinudgifter Diskuter relevans med patient i forhold til livskvalitet og behandling Tilbyd henvisning til psykolog/psykiater eller socialrådgiver Fravær af klinisk betydningsfulde psykosociale problemer Rådgivning af fysisk aktivitet og træning Eventuelt vurdering af nuværende fysiske aktivitet samt arbejdskapacitet udfra arbejdstest. Identificer barrierer til øgning af fysisk aktivitet. Tilbyd træning på hjertehold med individuelt tilrettelagt træningsprogram. Træningsprogram bør indeholde aerob og dynamisk styrketræning med belastning svarende til 60-80% af præsteret VOmax. Træningsvarighed: optimalt træningssessioner. Øgning af VO max med min 15%. Øgning af den fysiske aktivitet til min 0 min moderat fysisk aktivitet 5 af ugens 7 dage. Patientundervisning Individuelt og holdbaseret undervisning med inddragelse af pårørende anbefales for at sikre patienten indsigt i egen sygdom, betydningen af livsstilsfaktorer samt hensigtsmæssig adfærd ved hjertesymptomer og forståelse af medicinsk behandling. Ved afslutning af patient fra hospitals regi til primærsektor angives behandlingsmål samt hvis disse ikke er opnået behandlingsforslag. Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til DCS vejledning 009 nr. 1
7
8 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009 nr. 1 ISBN: xx-x
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereScreening for hjerte-kar-sygdomme
Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINE VEDRØRENDE PRÆVENTIV KARDIOLOGI Kristian Korsgaard Thomsen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereLitteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013
Litteraturforslag SIG-lipid, maj 2013 Apps. NBV (DCS) Cardio Calc Qx Calculate Thrombosis Cardiovascular Medicine Simon Broome (et redskab til diag. af FH) Information til patienter (pjecer og foldere):
Læs mereINSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs merePsykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser
2015 Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser Michael Thinggaard Juhl Region Hovedstaden 04-11-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Opdragsholder til audit... 2 1.2 Baggrund for audit...
Læs mereMidtvejsevaluering af kostvejledning til borgere
Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...
Læs mereAarhus Universitetshospital
125 I MEA ambulatorium afprøver vi i øjeblikket en ny samarbejdsform i forhold til vores samtaler/aftaler med personer med Type 1 diabetes. Vi kalder den nye samarbejdsform DiaFlex. Formålet med DiaFlex
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereKLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab
Nr. 7 2000 KLARINGSRAPPORT Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab ISSN: 1398 1560 KLARINGSRAPPORT 1 Klaringsrapport nr. 7,
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereDansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD
Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden
Læs mereRisikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.
Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereSund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan
Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Gedevasevang 1. april 2014 Fra Furesø Kommunes diabetesteam: Fysioterapeut Christina H. Leerhøj & Ernæringsvejleder Christina E. Mørk Har du diabetes, eller
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereTværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs mereForslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde
Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Frederikshavn den 29/10-2007 Hjertekarsygdomme / hjertekar-rehabilitering. Der afsættes 500.000 kroner til udvikling og igangsætning
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs merePersonlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:
Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering
Læs mereNyretransplantation i Danmark
Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereHypertension er der noget nyt?
K ARDIOLOGI 657 Hypertension er der noget nyt? Jesper Mehlsen Dansk Hypertensionsselskab har udgivet vejledende retningslinjer for behandling af hypertension. De er baseret på de nyeste retningslinjer
Læs mereOverdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse
Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereForebyggelse af livsstilssygdomme
Epidemiologi Forebyggelse af livsstilssygdomme Hvem skal behandles, for at det virker? Af Torben Jørgensen Biografi Torben Jørgensen er uddannet speciallæge i kirurgi. Siden 1997 enhedschef ved det der
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereHvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at
Læs mereI 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.
Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereVurdering af risiko for kardiovaskulær sygdom hos patienter med psoriasis i almen praksis. Følges guidelines?
Aarhus 2015 16 Vurdering af risiko for kardiovaskulær sygdom hos patienter med psoriasis i almen praksis. Følges guidelines? Opgave i forskningstræning - Hold 27, Forskningsenheden for almen praksis Forfattere:
Læs mereResultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft
Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereFREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER
FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereDette dokument indeholder beskrivelse af inddata- og uddatamodulet i HjerteKomMidt.
DEFACTUM Regionshuset Aarhus Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N www.defactum.dk Dette dokument indeholder beskrivelse af inddata- og uddatamodulet i HjerteKomMidt. Dato 29.08.2019 Hanne Søndergaard Tlf.
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mere45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin.
Sygehistorie 1 45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin. Risikoprofil/livsstil/komplikationer Hypertension (140/90), overvægtig
Læs merePraksisevaluering af kommunalt sundhedscenter
767 Praksisevaluering af kommunalt sundhedscenter Jens Chr. Pedersen Formålet med Sundhedscenter Nordborg var at etablere et tilbud om øget sygdomsforståelse, træning, rehabilitering og forebyggelse for
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereSystematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Læs mereProgram Træning som behandling af hjertepatienter
Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale
Læs mereDit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Læs merePrioriteringskoncept version 1.0, April 2014
Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereKontrol af svært psykisk syge i almen praksis
Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge
Læs mereForebyggelsesaktiviteter kan være underlagt det videnskabsetiske
Information til kommunale forebyggelsesenheder Af Susanne Pihl Jakobsen, specialkonsulent i sekretariatet for Den Nationale Videnskabsetiske Komité og Malene Størup, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen
Læs mereHÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.
HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type 1 og type 2) Hypotyreose
Læs mereHvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer?
Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer? LIF D. 3/9 2014 Thomas Drivsholm praktiserende læge, ph.d. og lektor ved Afdeling for Almen Medicin, Institut
Læs mereKORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter
KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk
Læs mereDet fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:
Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede
Læs mere31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune
Læs mereKortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk
Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler
MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler
Læs mereOptimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS
Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereHøjrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.
Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital
Læs mereDet sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereKlinik for Multisygdom og Polyfarmaci
Hospitalsenhed Midt Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Diagnostisk Center Mon ikke du kender en patient der er multisyge eller en med polyfarmaci? Ugeskrift for læger PROBLEMER Stigende forekomst, også
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereSekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk
Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereDrKOL, standardrapport, 28. august 2013
1 DrKOL, standardrapport, 28. august 2013 Patienter med amb. besøgsdato/udskrevet primo august 2012 til ultimo juni 2013, som fremgår af LPR-udtræk fra medio august2013 af patientforløb i DrKOL: Ambulante
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereKOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER
KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter
Læs mereFravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereBarrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet
Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Er diabetes og kørsel et reelt problem? Hyppig sygdom Behandles med medicin, der kan inducere hypoglykæmi,
Læs mereFOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN?
FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET 50.000 KM EFTERSYN? Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 Risikovurdering Motivation Risikokommunikation Behandlingsplan Risikovurdering Værktøj
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereVEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mere