Referat Børne- og Ungeudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Ungeudvalget Mødedato: Torsdag den 21. november 2013 Mødetidspunkt: Kl. 16:30 Sluttidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte Kondrup (A) Betina Svinggaard (A) Morten Westergaard (C) Birgitte Ljunggreen Rasmussen (F) Katrine Vendelbo Dencker (O) Jan Ryberg (L) William Leedgaard (V) Fraværende: Morten Westergaard Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Årsrapport fra UU-Øresund - orientering Kvalitetsrapport for skoleårene 11/12 og 12/ Ansøgning om frigivelse af bevilgede midler til Dialogportalen Det vedtagne budget for Børne- og Ungeudvalget - orientering Mad- og måltidspolitik i dagtilbud Høring vedrørende fælleskommunal politisk vision og målsætninger for Sundhedsaftale III Lukket - Høring - Placering af fælles byggeri for plejehjem og daginstitution i Hornbæk herunder forhandlingsresultat om evt. køb af delareal ved Stenstrupgaard Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Ungeudvalget Meddelelser Eventuelt...27 Bilagsliste...28

2 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Børne- og Ungeudvalget Beslutninger Børne- og Ungeudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard, Jan Ryberg Dagsorden godkendt.

3 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side Årsrapport fra UU-Øresund - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/22578 Børne- og Ungeudvalget UU-Øresund Årsberetning 2013.pdf Præsentation af UU-Øresunds årsrapport 2013 Indledning/Baggrund Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU-Øresund, er et tværkommunalt samarbejde med Fredensborg Kommune. UU-Øresund havde frem til 2011 en selvstændig bestyrelse med politisk deltagelse, som løbende blev informeret om udviklingen på ungdomsuddannelsesområdet. Da denne styregruppe blev nedlagt, blev det samtidig besluttet, at UU skulle deltage i udvalgsmøder i relevante udvalg mindst 1 gang årligt om udviklingen på området. UU har for at imødekomme dette udarbejdet en årsrapport. Årsrapporten er tænkt som en fast udgivelse fremover tilrettet efter de mulige ønsker, de forskellige udvalg måtte have. Jens Christy, centerleder UU-Øresund, deltager under punktet. Retsgrundlag Vejledningsloven (LBK 671 af 21/06/2010). Relation til vision og tværgående politikker Indsatserne i UU-Øresund relaterer sig til Vision 2020 Livslang Læring. I Center for Børn, Unge og Familiers strategikort arbejdes der konkret med Børn, Unge og Familier og Dagtilbud og Skoler intensiverer kendskab og samarbejde mellem skole og ungdomsuddannelse, så flere bliver uddannelsesparate. Sagsfremstilling Årsrapporten indeholder oplysninger om UU-Øresund og vores indsats, herunder det tværfaglige samarbejde. Årsrapporten indeholder ligeledes oplysninger om de unges uddannelsesveje og resultater. Det centrale spørgsmål er naturligvis opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, inden de fylder 40 år. Med tal fra Undervisningsministeriet kan vi sige, at Helsingør fra 2006 til 2011 er rykket fra 85,9 % til 91,5 %. Det går derfor klart den rigtige vej, men vi er ikke i mål endnu. Udviklingen svarer til landsgennemsnittet. Ved overgangen til ungdomsuddannelse direkte fra grundskolerne ser vi på andre tendenser. Søgningen til gymnasiet er stigende i Helsingør, som i resten af landet. Men søgningen til erhvervsuddannelserne fra 9. klasse, der har været svagt stigende i Helsingør fra 2006 til 2011, faldt markant i 2012 og Forklaringen skal formodentlig findes i usikkerhed på baggrund af den økonomiske krise. Flere unge har valgt de nye erhvervsrettede 10. klassetilbud, der er etableret i samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland. En særlig opmærksomhed bør rettes mod søgningen til de erhvervsrettede gymnasiale tilbud HHX og HTX. Her ligger Helsingør markant under landsgennemsnittet. Det område vil derfor være et indsatsområde i vejledningen fremover. Erhvervsgrunduddannelsen, EGU, har fungeret gennem mange år i Helsingør. Den retter sig mod unge, der ikke kan følge en ordinær ungdomsuddannelse og foregår hovedsagelig som

4 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side 4 praktik i en virksomhed. Vi udvider langsomt antallet, men har særligt på det område været påvirket af konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, STU, henvender sig til unge med komplekse udfordringer og særlige behov. Aktuelt er 31 forløb i gang i Helsingør. Samarbejdet med grundskolerne er omfattende. Ikke mindst fordi UU-Øresund altid har varetaget undervisningen i Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering, UEA. Fra klasse får alle elever 69 skemalagte lektioner. I den sammenhæng har Helsingør Kommune gennem mange år været forud for den kommende folkeskolereform. Med ungepakke 1 og 2 i 2011 fulgte pligten til uddannelse for unge mellem 15 og 17 år. Kommunen fik samtidig en forpligtelse til at stille relevante tilbud til rådighed for de unge. Denne opgave varetages af Helsingør Ungdomsskole i samarbejde med UU-Øresund. Resultaterne findes i en selvstændig rapport fra Helsingør Ungdomsskole. I fremtiden vil et styrket samarbejde med ungeindsatsen i jobcenteret også få positiv indflydelse på denne opgave i forhold til praktikmuligheder mm. Indsatsen for unge over 18 har to spor: 1. Den generelle opsøgende vejledningsindsats for alle, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. For en udvalgt årgang (1992) drejer det sig om 22 % af de unge. 2. Samarbejdet med jobcenteret om unge, der søger kontanthjælp, og mangler en ungdomsuddannelse. Byrådets nylige beslutning om en styrket ungeindsats retter sig mod det sidste spor. Fra årsskiftet udvider vi indsatsen for unge mellem 25 og 30 år. Det har ikke tidligere været en målgruppe for UU. UU-Øresund er involveret i to mentorordninger: 1. Vores egen med overgangsmentorer fra grundskolen til ungdomsuddannelse. Den bygger på frivillige mentorer og fungerer godt. 2. En erhvervsmentorordning, der drives af Foreningen Nydansker på opdrag af Nordsjællands Håndbold. Målgruppen er ældre og ret selvkørende. Uddannelse og vejledning er centrale områder i disse år. UU-Øresund deltager derfor løbende i udviklingsprojekter af forskellig slags. De aktuelle er omtalt i rapporten. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen forelægges også til orientering i Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget samt relevante udvalg i Fredensborg Kommune. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Børne- og Ungeudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard, Jan Ryberg Orientering foretaget.

5 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side 5

6 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side Kvalitetsrapport for skoleårene 11/12 og 12/13 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/6081 Byrådet Den samlede kvalitetsrapport Den samlede kvalitetsrapport Bilag 1: Skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter Kvalitetsrapport 2011/ Rettelsesark Høringssvar Hellebækskolen - Kvalitetsrapport Høringssvar Hornbæk Skole - Kvalitetsrapport 2011/2013 Høringssvar Tikøb Skole - Kvalitetsrapport 2011/2013 Høringssvar skolebestyrelsen Espergærde Skole - Kvalitetsrapport 2011/2013 Høringssvar A-MED Espergærde Skole - Kvalitetsrapport 2011/2013 Høringssvar skolebestyrelsen 10. Klasse Øresund - Kvalitetsrapport 2011/2013 Høringssvar MED-udvalget 10. Klasse Øresund - Kvalitetsrapport 2011/2013 Høringssvar Snekkersten Skole - Kvalitetsrapport 2011/2013 Høringssvar Helsingør Skole - Kvalitetsrapport 2011/2013 Pressemeddelelse Kvalitetsrapport fra skolerne i Indledning/Baggrund Kvalitetsrapport for skoleområdet for årene 2011/2012 og 2012/2013 har været i høring i skolebestyrelserne og sendes nu til politisk behandling. Kvalitetsrapportens resultater præsenteres på mødet, med deltagelse af Gudrun Hammer, skolekonsulent i Center for Dagtilbud og Skoler. Retsgrundlag Folkeskolelovens 40a Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Den samlede kvalitetsrapport er udarbejdet af Center for Dagtilbud og Skole på baggrund af folkeskolernes lokale kvalitetsrapporter. Den samlede rapport er blevet behandlet i skolebestyrelserne, inden den nu sendes til politisk behandling i Børne- og Ungeudvalget og endeligt i Byrådet den 16. december Bestyrelsernes udtalelser er vedlagt sagen. Bestyrelserne forholder sig primært til deres egen skoles resultater i rapporten. Samtidig peger de fleste skolebestyrelser på udviklingspotentialer i kvalitetsrapportens form, indhold og anvendelse. Dette hænger godt sammen med det udviklingsarbejde, som den forventede skolereform også kalder på i forhold til målsætning og målopfølgning på skoleområdet fremadrettet. Skolerne og skolebestyrelserne forventes at blive inddraget i det forestående udviklingsarbejde med Kvalitetsrapporten. Undervejs er der fremkommet mindre rettelser til rapporten rettelserne er vedlagt på et

7 Børne- og Ungeudvalget rettelsesark. Mødedato Side 7 Helsingør Byråd besluttede på mødet den 14. december 2009 at benytte udfordringsretten med henblik på, at kvalitetsrapporten skal være toårig. Undervisningsministeriet gav tilsagn om toårige kvalitetsrapporter frem til den 31. december Denne kvalitetsrapport er således den sidste, der er omfattet af udfordringsretten. Forsøget med den toårige kvalitetsrapport skal derfor evalueres. Evalueringen vil blive udarbejdet af Center for Dagtilbud og Skole og sendt til de relevante ministerielle myndigheder. Den kommende folkeskolereform, som forventes at træde i kraft i august 2014, forventes også at indeholde nye retningslinjer for udarbejdelse og opfølgning af de kommunale kvalitetsrapporter på skoleområdet. Derfor foreslås det, at Helsingør Kommune afventer Undervisningsministeriets retningslinjer, før det besluttes, hvordan en ny skabelon for kvalitetsrapporter i skolen skal se ud. På grund af den forestående reform af folkeskolen foreslås det, at den nærværende rapport godkendes og resultaterne tages til efterretning, og at der ikke udarbejdes handleplaner. Resultaterne fra rapporten tages dog med videre og drøftes i kvalitetssamtaler mellem DS og skoleledelserne for de enkelte skoler. Dermed danner resultaterne også afsæt for skolerne, når den nye reform træder i kraft. I forslag til fremtidens folkeskole, der p.t. er i høring, fremgår det, at nye mål på skoleområdet fremlægges sammen med godkendelse af kvalitetsrapporten på Byrådets møde den 16. december Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Skolebestyrelserne Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/2012 og 2012/2013 godkendes. 2. at forslag til nye mål for skoleområdet fra 1. august 2014 fremlægges sammen med forslag til fremtidens folkeskole på udvalgets møde den 6. december. Beslutninger Børne- og Ungeudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard Indstillingerne anbefales.

8 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side Ansøgning om frigivelse af bevilgede midler til Dialogportalen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/23764 Byrådet Indledning/Baggrund Byrådet har med vedtagelse af budget besluttet, at der afsættes et beløb på 2,25 mio. kr. til udvikling af Dialogportalen til Børne og Ungeområdet og 1,35 mio. til drift og projektledelse af Dialogportalen, begge dele i Der ansøges herved om frigivelse af det fulde rådighedsbeløb. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Dialogportalen har relation til den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik og planen for inklusion, Inklusion2016. Sagsfremstilling Samarbejdet om indholdet af Dialogportalen med leverandøren har fundet sted over en længere periode, og leverandøren er den samme, der har udviklet kommunens Børnelineal. Da leverandøren er nået langt i udførelsen af portalen, og allerede har leveret den første leverance, i form af adgange til at den foreløbige portal, så er det hensigtsmæssigt, at Helsingør Kommune kvitterer for denne leverance, jf. Betalingsplanen allerede i Det afsatte beløb på 2,25 mio. kr. til udvikling af Dialogportalen søges derfor frigivet. Økonomi/Personaleforhold Det bevilgede beløb der søges frigivet er 2,25 mio. kr. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at rådighedsbeløb på i 2,25 mio. kr. til projektet Dialogportalen frigives. Beslutninger Børne- og Ungeudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard Indstillingen anbefales.

9 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side 9

10 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side Det vedtagne budget for Børne- og Ungeudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/22325 Børne- og Ungeudvalget Indledning/Baggrund Med budgetprocessen for budget er det besluttet, at udvalgene skal forelægges en sag, der beskriver de væsentligste elementer i budgettet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I nedenstående tabeller er vist ændringerne i budgettet på de enkelte budgetområder siden sidste forelæggelse i fagudvalget. Der er udarbejdet en tabel per budgetområde på drift og en samlet tabel på anlæg. Tabel 1: Drift på budgetområde 512 Forebyggelse I kr Budgetforslag 2014 ved fagudvalgets 2. behandling i juni ring PL-ændring juni ring Lov- og Cirkulæreprogram Tekniske ændringer efter fagudvalgsbehandlingen Budgetaftale i alt (sum af nedenstående): Ring 2 eksisterende opgaver PL-ændring juni Ring Ændringer til eksisterende Ring 2-opgaver - Ring 2 nye opgaver: Lønnet praktik i sundhedstjenesten Yderligere forslag drift: - Værested i indre by EGU-elever Ungeindsats (et permanent løft) Generel besparelse på servicedrift Vedtaget budget 2014 på budgetområde I budgetaftalen er alle eksisterende Ring 2-opgaver tilvalgt. I forbindelse med budgetaftalen er følgende opgaver blevet vedtaget.

11 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side 11 Lønnet praktik i sundhedstjenesten med 0,1 mio. kr. Et permanent løft af ungeindsatsen med 0,4 mio. kr. Erhvervsgrundelever løftes i 2014 med 0,3 mio. kr. Generel besparelse på Servicedrift for 2014 på 0,3 mio. kr. stigende til 1,7 mio. kr. i Besparelsen er placeret forholdsmæssigt på budgetområdets totalrammer. Tabel 2: Drift på budgetområde 513 Skoler I kr Budgetforslag 2014 ved fagudvalgets 2. behandling i juni ring 1 PL-ændring juni Ring Lov- og Cirkulæreprogram Tekniske ændringer efter fagudvalgsbehandlingen Budgetaftale i alt (sum af nedenstående): Ring 2 eksisterende opgaver PL-ændring juni Ring Ændringer til eksisterende Ring 2-opgaver - Ring 2 nye opgaver: Opkvalificering af ikke uddannelsesparate unge (ungepakken II) Yderligere forslag drift: - Værested i Tikøb - Udvidet morgenpasningstilbud på skolerne - Afledt drift dialogportalen - Helhed og sammenhæng på skolerne - Generel besparelse på servicedrift Vedtaget budget 2014 på budgetområde I budgetaftalen er alle eksisterende Ring 2-opgaver tilvalgt. I forbindelse med budgetaftalen er følgende opgaver blevet vedtaget. Værested i Tikøb med 0,5 mio. kr. i 2014 og En forsøgsordning med udvidet morgenpasningstilbud på skolerne, 2,0 mio. kr. i 2014 og Afledt drift til dialogportalen (fælles projekt på Børne- og Ungeudvalget), 1,4 mio. kr. i 2014 og 0,9 mio. kr. i 2015 og fremover. Budget til Helhed og Sammenhæng udgår fra 2015 og fremover 3,4 mio. kr. Generel besparelse på Servicedrift for 2014 på 4,5 mio. kr. stigende til 23,5 mio. kr. i Besparelsen er fordelt forholdsmæssigt på budgetområdets totalrammer. Tabel 3: Drift på budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner I kr Budgetforslag 2014 ved fagudvalgets 2. behandling i juni ring 1 PL-ændring juni ring Lov- og Cirkulæreprogram Tekniske ændringer efter fagudvalgsbehandlingen Budgetaftale i alt (sum af nedenstående): - Ring 2 eksisterende opgaver PL-ændring juni Ring

12 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side 12 - Ændringer til eksisterende Ring 2-opgaver - Ring 2 nye opgaver: Yderligere forslag drift: - Afledt drift fælles byggeri Hornbæk - Generel besparelse på servicedrift Vedtaget budget 2014 på budgetområde I budgetaftalen er alle eksisterende Ring 2-opgaver tilvalgt. I forbindelse med budgetaftalen er følgende opgaver blevet vedtaget. Generel besparelse på Servicedrift for 2014 på 1,9 mio. kr. stigende til 9,4 mio. kr. i Besparelsen er fordelt forholdsmæssigt på budgetområdets totalrammer. Tabel 4: Drift på budgetområde 516 Børne- og Ungerådgivningen I kr Budgetforslag 2014 ved fagudvalgets 2. behandling i juni ring 1 PL-ændring juni ring Lov- og Cirkulæreprogram Tekniske ændringer efter fagudvalgsbehandlingen Budgetaftale i alt (sum af nedenstående): - Ring 2 eksisterende opgaver PL-ændring juni Ring Ændringer til eksisterende Ring 2-opgaver - Ring 2 nye opgaver: Yderligere forslag drift: - Generel besparelse på servicedrift Vedtaget budget 2014 på budgetområde I budgetaftalen er alle eksisterende Ring 2-opgaver tilvalgt. I forbindelse med budgetaftalen er følgende opgaver blevet vedtaget. Generel besparelse på Servicedrift for 2014 på 0,3 mio. kr. stigende til 1,4 mio. kr. i Besparelsen er fordelt forholdsmæssigt på budgetområdets totalrammer. Tabel 5: Drift på budgetområde 517 Udsatte børn I kr Budgetforslag 2014 ved fagudvalgets 2. behandling i juni ring 1 PL-ændring juni Ring Lov- og Cirkulæreprogram Tekniske ændringer efter fagudvalgsbehandlingen Budgetaftale i alt (sum af nedenstående): - Ring 2 eksisterende opgaver PL-ændring juni Ring Ændringer til eksisterende Ring 2-opgaver Ring 2 nye opgaver: Yderligere forslag drift:

13 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side 13 - TUBA - indsats for børn af forældre med misbrug - Generel besparelse på servicedrift Vedtaget budget 2014 på budgetområde I budgetaftalen er alle eksisterende Ring 2-opgaver tilvalgt. I forbindelse med budgetaftalen er følgende opgaver blevet vedtaget. Varigt budget til TUBA (Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere) som er til indsats for børn af forældre med misbrug 0,3 mio. kr. Generel besparelse på Servicedrift for 2014 på 1,2 mio. kr. stigende til 6,4 mio. kr. i Besparelsen er fordelt forholdsmæssigt på budgetområdets totalrammer. Tabel 6: Børne- og Ungeudvalgets samlede budget på udvalgets 5 budgetområder I kr Budgetområde Budgetområde Budgetområde Budgetområde Budgetområde Børne- og Ungeudvalget i alt Udvalget vil senere få forelagt en sag vedrørende den konkrete udmøntning af de besluttede besparelser på driften. I forbindelse med budgetforliget blev der foretaget en række ændringer til den eksisterende anlægsplan og samtidig blev der vedtaget en række nye anlæg. I nedenstående tabel er vist en oversigt over de vedtagne anlæg på Børne- og Ungeudvalgets område. Tabel 7 Anlægsplanen ved 1. behandlingen i ØK og BY Ændringer i anlægsplan: Nye anlægsønsker: Dialogportal på hele Børne- og Ungeudvalgets område Yderligere forslag anlæg: Vedtaget budget 2014 på Børne- og Ungeudvalgets område I 1000 kr Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Børn, Unge og Familier og Center for Økonomi og Styring indstiller,

14 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side 14 at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Børne- og Ungeudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard Orientering foretaget.

15 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side Mad- og måltidspolitik i dagtilbud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/15289 Børne- og Ungeudvalget Høringssvar pdf Revideret Mad- og måltidspolitik 2013.pdf Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har en ernæringspolitik af ældre dato (slut 90 erne). Ernæringspolitikken refererer ikke til de officielle anbefalinger til madens ernæringsmæssige kvalitet i de kommunale dagtilbud. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Sundhedstjenesten, Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab og Center for Dagtilbud og Skoler, har udarbejdet en ny kommunal Politik for mad og måltider i dagtilbud børn 0 til 5 år, som tager afsæt i de officielle kostanbefalinger. I forebyggelsespakken mad og måltider fra Sundhedsstyrelsen anbefales det, som en indsats i grundniveau (G), at kommunerne udarbejder politikker for mad og måltider. Grundniveauet indeholder basale indsatser på den aktuelt bedste viden. Retsgrundlag Dagtilbudsloven, lovbekendtgørelse nr. 668, definerer en ramme for indsatser, for tilbud om madordninger for daginstitutioner og for sundhedspædagogiske aktiviteter igennem de pædagogiske læreplaner. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision om tidlig indsats. Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune, 2012 har som målsætning at sikre, at idræt og bevægelse har en central rolle i daginstitutioner, skoler/sfo og fritidsklubber. Fysisk aktivitet er det ottende kostråd. På denne måde spiller Politik for mad og måltider sammen med Idræts- og fritidspolitikken. Sagsfremstilling Sagen genoptages fra Børne- og Ungeudvalgets møde den 22. august Sagen har været sendt i høring i bestyrelserne i samtlige dagtilbud. Der er kommet 13 høringssvar, hvoraf der er følgende kommentarer: Det er en god og brugbar mad- og måltidspolitik, som kan danne et godt udgangspunkt til drøftelser i den enkelte institution Økonomien hænger ikke sammen med, at så meget som muligt skal være økologisk Flere bemærker, at den er i overensstemmelse med den politik, som institutionen allerede følger

16 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side 16 Der efterspørges råd til morgen- og eftermiddagsmåltidet Det er positivt, at børnene kan være med i køkkenet I den mellemliggende periode er der officielt tilføjet et par nye kostråd, som er tilføjet madog måltidspolitikken, men da der er tale om råd, skal sagen ikke sendes i høring på ny. Madog måltidspolitikken er redigeret i forhold til de nye råd (markeret med rødt i den vedhæftede). Mad- og måltidspolitikken erstatter Ernæringspolitikken, som blev godkendt i Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Samtlige bestyrelser og ledelser i dagtilbuddene. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at høringssvarene forelægges til orientering. 2. at Politik for mad- og måltider i dagtilbud børn fra 0 til 5 år redigeres med de nyeste kostråd. 3. at Politik for mad- og måltider godkendes, og træder i kraft den 1. januar Beslutninger Børne- og Ungeudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard Ad 1: Orientering foretaget. Ad 2: Indstillingen godkendt. Ad 3: Et flertal, Gitte Kondrup (A), Betina Svinggaard (A), Birgitte Ljunggreen Rasmussen (F), Jan Ryberg (L) og William Leedgaard (V), godkendte indstillingen. Katrine Vendelbo Dencker (O) godkendte indstillingen, med undtagelse af 4. afsnit, side 3: Det er op til dagtilbuddet sammen med forældrebestyrelsen at beslutte, hvordan der tages hensyn til behov, som udspringer af forskellig etnisk baggrund, og andre forældreønsker.

17 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side Høring vedrørende fælleskommunal politisk vision og målsætninger for Sundhedsaftale III Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/22240 Børne- og Ungeudvalget Oplæg om sundhedsaftale III somatik høring i kommunerne.pdf Oplæg om sundhedaftale III psykiatri høring i kommunerne.pdf Tidsplan og procesplan sundhedsaftalerne III høring i kommunerne.pdf Indledning/Baggrund Der skal inden udgangen af 2014 indgås en ny sundhedsaftale for perioden Regeringen har besluttet, at der fremover kun skal være én sundhedsaftale pr. region. Det betyder, at kommunerne i hovedstadsregionen har en fælles opgave i at indgå aftalen med regionen, ud fra fælles politiske visioner og målsætninger. Sundhedsaftalen bliver et slankere og mere politisk dokument med få, fælles mål, der afspejler den fælles vision mellem kommunerne og regionen. Det er ønsket, at sundhedsaftalen fremover bliver et mindre statisk dokument, der kan følge udviklingen på sundhedsområdet. Det betyder, at der eventuelt skal være mulighed for revision/justering af aftalen i aftaleperioden. Kommune Kontakt Rådets Embedsmandsudvalg for Sundhed har i dialog med kommuner politisk og administrativt udarbejdet udkast til kommunale visioner og målsætninger til brug for drøftelser med regionen om udformningen af Sundhedsaftale III. Udgangspunktet for vision og målsætninger er det fælleskommunale rammepapir Kommunernes fælles opgave udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Rammepapiret fastlægger en række fælles kommunale målsætninger for det somatiske område. Det forventes, at psykiatrien skal spille en central rolle i den nye sundhedsaftale på lige fod med det somatiske område, hvorfor der også arbejdes på at afklare fælleskommunal vision og målsætninger for dette område. Der arbejdes derfor indledningsvist i to spor, hvorfor der er vedlagt to notater med forslag til fælleskommunal vision og målsætninger på henholdsvis det somatiske og psykiatriske område. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision Tidlig indsats Helsingør kommunes Sundhedspolitik et fælles anliggende for hele kommunen KKR s notat kommunernes fælles opgave udvikling af det nære sundhedsvæsen Sagsfremstilling 1. Forslag til fælleskommunal vision og målsætninger for den somatiske del af sundhedsaftale III 1.1. Vision

18 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side 18 Vi tager udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region 1.2. Strategiske målsætninger Patientrettet forebyggelse allerede opstået sygdom skal håndteres, så der så vidt muligt ikke sker yderligere forværring Pleje og behandling skabe sammenhængende og effektive pleje- og behandlingsforløb for borgere der modtager indsatser på tværs af kommuner, almen praksis og regionen Rehabilitering og træning skabe sammenhængende indsatser af høj faglig kvalitet med henblik på rehabilitering til alle borgere der oplever nedsat funktionsevne som følge af sygdom. Samt bidrage til at sikre genoptræning til de borgere som har behov for det. 2. Forslag til fælleskommunal vision og målsætninger for den psykiatriske del af sundhedsaftale III 2.1. Vision Vi fremmer mental sundhed og recovery (Recovery handler om at opdage - eller genopdage - fornemmelsen af en personlig identitet, der ikke er knyttet til sygdom eller handicap) Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region 2.2. Strategiske målsætninger Tidlig indsats opdage psykisk sårbarhed i tide og sætte ind med den rette forebyggende indsats Støtte og behandling sikre implementering af de samarbejdsaftaler mellem region, almen praksis og kommunen, der allerede eksisterer, og tænke behandling og støtte på en ny måde Rehabilitering i samarbejdet mellem region, almen praksis og kommuner kan et fælles fokus på rehabilitering, fra begyndelsen og fastholdt gennem hele forløbet medvirke til at understøtte visionen om personlig recovery 3. Fælles strategisk målsætning for både den somatiske og psykiatriske del Kvalitet og dokumentation fælles tværgående udviklingsområde mellem region, almen praksis og kommuner, som har relevans for alle dele af borgerens forløb. Kommune Kontakt Rådet anbefaler kommunerne politisk at drøfte visioner og målsætninger for sundhedsaftale III og give en tilbagemelding om, hvorvidt kommunen ser dem som et godt grundlag for det videre arbejde. Det er ønsket, at udkastene (vedlagt) behandles på politisk niveau i de enkelte kommuner med udgangspunkt i følgende spørgsmål. Kan kommunen tilslutte sig visionerne for henholdsvis somatik og psykiatri? Kan kommunen tilslutte sig de strategiske målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri? Har kommunen input til konkrete målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri?

19 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side 19 Fristen for tilbagemelding til Det fælleskommunale sundhedssekretariat er den 13. december Proces- og tidsplan for udarbejdelse af Sundhedsaftale III er vedlagt sagen. Forslag til konkrete målsætninger på det somatiske område vil blive præsenteret på udvalgsmødet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring De fælleskommunale politiske visioner og målsætninger for Sundhedsaftale III er sendt i høring i følgende råd og fagudvalg: Socialudvalget Idræt- og Sundhedsudvalget Ældrerådet Handicaprådet Udsatterådet Børne- og Ungeudvalget Indstilling Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab indstiller, 1. at der tages stilling til, om kommunen kan tilslutte sig visioner for henholdsvis somatik og psykiatri. 2. at der tages stilling til, om kommunen kan tilslutte sig de strategiske målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri. 3. at der tages stilling til, om der er input til konkrete målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri. Beslutninger Idræts- og Sundhedsudvalget den Ad 1-3 Sagen drøftet. Centret arbejder videre med forslag til høringssvar. Yderligere input fra udvalgets medlemmer sendes til Koordinator Ida Kock Møller. Sagen genoptages på mødet den 3. december Beslutninger Børne- og Ungeudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard Ad 1-3 Sagen drøftet. Udvalget har ingen bemærkninger.

20 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side 20

21 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side Lukket - Høring - Placering af fælles byggeri for plejehjem og daginstitution i Hornbæk herunder forhandlingsresultat om evt. køb af delareal ved Stenstrupgaard Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/21227 Børne- og Ungeudvalget

22 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Ungeudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/414 Børne- og Ungeudvalget Indledning/Baggrund Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Sager til behandling på kommende udvalgsmøder fremgår af oversigten - kvartalsvis: Kvartal Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato Genoptagelse af sag 13/2852 Evaluering af besparelse på specialundervisningsområdet orientering Dagtilbud og Skoler 19. december Fremtidige tilsyn i private dagtilbud Dagtilbud og Skoler 19. december Inklusion2016 ressourcetildeling orientering Forslag til fremtidens folkeskole (efter høring) Genoptagelse af sag 13/4404 Konfirmandundervisning indgår i punktet Forslag til fremtidens folkeskole Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler 19. december 6. december 6. december Folkeskolereformen, løbende Dagtilbud og Skoler KL-Børnetopmøde januar januar Introforløb af nyt udvalg Orientering om politisk tidsplan for udvalgets budgetarbejde Budget budgetmøde; forslag til driftsønsker Økonomi og Styring Økonomi og Styring marts marts Indledende behandling af anlægsønsker Økonomi og Styring marts

23 Børne- og Ungeudvalget til budget Mødedato Side 23 Folkeskolereformen, løbende Dagtilbud og Skoler Strategiseminar april Fordeling af klasser og elever - indskrivning 13/14 - orientering april Regnskab 2013 orientering Økonomi og Styring april Driftsoverførsler fra regnskab 2013 til 2014 Budget budgetmøde 2 i Børne- og Ungeudvalget Økonomi og Styring Økonomi og Styring april maj Skoleprognose 2014 orientering Dagtilbud og Skoler maj Pladsprognose vedr. førskoleområdet for årene ?? orientering Budgetrevision pr. 30. april 2014 for Børne- og Ungeudvalget Dagtilbud og Skoler Økonomi og Styring maj juni Folkeskolereformen, løbende Dagtilbud og Skoler Budgetseminar september Sundhedsprofil skoleåret orientering september Evaluering af tidligt barselsbesøg Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Politik og Organisation indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Børne- og Ungeudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard Orientering foretaget.

24 Børne- og Ungeudvalget Nye sager: Mødedato Side december 2013 Status og statistik fra Tandplejen Status for ikkebevilgede budgetønsker kvartal 2014 Fremtidig struktur på daginstitutionsområdet

25 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/16942 Børne- og Ungeudvalget Beslutninger Børne- og Ungeudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard 1. Helsingør Kommune er med it-værktøjet Dialogportalen nomineret til KL s Innovationspris. Der er prisoverrækkelse den 25. november. 2. H.K.H. Kronprinsesse Mary kommer fra MaryFonden og besøger Troldehøj for at se Læse-Leg den 26. november. 3. Der oprettes en ny småbørnsgruppe i Børnehaven Nyrup

26 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/16942 Børne- og Ungeudvalget Indstilling Intet at bemærke. Beslutninger Børne- og Ungeudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard Intet at bemærke.

27 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side 27 Bilagsliste 2. Årsrapport fra UU-Øresund - orientering 1. UU-Øresund Årsberetning 2013.pdf (108816/13) 2. Præsentation af UU-Øresunds årsrapport 2013 (115986/13) 3. Kvalitetsrapport for skoleårene 11/12 og 12/13 1. Den samlede kvalitetsrapport (99102/13) 2. Den samlede kvalitetsrapport Bilag 1: Skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter (99002/13) 3. Kvalitetsrapport 2011/ Rettelsesark (100633/13) 4. Høringssvar Hellebækskolen - Kvalitetsrapport (109603/13) 5. Høringssvar Hornbæk Skole - Kvalitetsrapport 2011/2013 (109605/13) 6. Høringssvar Tikøb Skole - Kvalitetsrapport 2011/2013 (109607/13) 7. Høringssvar skolebestyrelsen Espergærde Skole - Kvalitetsrapport 2011/2013 (109618/13) 8. Høringssvar A-MED Espergærde Skole - Kvalitetsrapport 2011/2013 (109620/13) 9. Høringssvar skolebestyrelsen 10. Klasse Øresund - Kvalitetsrapport 2011/2013 (109614/13) 10. Høringssvar MED-udvalget 10. Klasse Øresund - Kvalitetsrapport 2011/2013 (109610/13) 11. Høringssvar Snekkersten Skole - Kvalitetsrapport 2011/2013 (109829/13) 12. Høringssvar Helsingør Skole - Kvalitetsrapport 2011/2013 (110912/13) 13. Pressemeddelelse Kvalitetsrapport fra skolerne i (112268/13) 6. Mad- og måltidspolitik i dagtilbud 1. Høringssvar pdf (111804/13) 2. Revideret Mad- og måltidspolitik 2013.pdf (112917/13) 7. Høring vedrørende fælleskommunal politisk vision og målsætninger for Sundhedsaftale III 1. Oplæg om sundhedsaftale III somatik høring i kommunerne.pdf (103810/13) 2. Oplæg om sundhedaftale III psykiatri høring i kommunerne.pdf (103808/13) 3. Tidsplan og procesplan sundhedsaftalerne III høring i kommunerne.pdf (103835/13)

28 Bilag: 2.1. UU-Øresund Årsberetning 2013.pdf Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Mødedato: 21. november Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

29 ÅRET DER GIK Status på uddannelse og vejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning UU-Øresund Fredensborg og Helsingør Kommuner

30 2 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Lidt data om UU-Øresund... 3 Data om de unge % målsætningen... 4 Søgemønster efter 9. og 10. klasse... 6 Den gymnasiale søgning fra 9. klasse... 7 Uddannelsesparathed... 9 Særlige uddannelsesveje - EGU & STU... 9 Vejledningsindsatsen Grundskole klasse klasse tilbud Overgangsmentorer årige Ungevejledningen Produktionsskole Specialvejledning Erhvervsmentorer Hvad har vi gang i? en projektoversigt Sæt skub i EGU WATCH - gruppevejledning Hotline for virksomheder Uddannelsesbazar Projekt Ungdomsuddannelse Projekt Fremtidens Valg og Vejledning Yderligere oplysninger... 16

31 3 Forord Dette er først udgave af en ny samling information fra UU-Øresund. Tidligere fik bestyrelsen tilsvarende informationer i forskellig form, men siden vores bestyrelse afskaffede sig selv med udgangen af 2011, har vi set et behov for at give et mere samlet billede af UU-Øresunds virke, som kan udbredes til en bredere målgruppe. Derfor dette skrift. Vi favner ikke alle spørgsmål og detaljer i denne første udgave der skal også være plads til udvikling men håber at give et billede af de vigtigste spørgsmål, når det handler om Vejledning af unge fra 7. klasse til 25 (29) år i forbindelse med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse i Fredensborg og Helsingør Kommuner Lidt data om UU-Øresund Jens Christy Centerleder Vi er samlet 29 vejledere, hvoraf 21 har fuldført mindst diplomuddannelsen i vejledning. 7 er i fuld gang og de fleste tæt på at afslutte. En enkelt stilling er i skrivende stund vakant. I administrationen arbejder 3 medarbejdere og ledelsen varetages af en centerleder og en souschef, som også udfører vejledningsopgaver. Vi har organiseret vejledningen i 6 team, hvoraf de fem dækker de to kommuner efter en geografisk opdeling. Det 6. team tager sig af en række specialopgaver i forbindelse med EGU (Erhvervsgrunduddannelsen), STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse også kaldet Ungdomsuddannelse for unge med Særlige Behov) samt specialskoler i vores område. De 5 geografisk opdelte team varetager den samlede vejlednings- og undervisningsopgave i det område de dækker: UEA-undervisning (Uddannelse- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) på kommunernes skoler fra klasse Vejledning i grundskolen fra kl på alle kommunale og på de private skoler, der ønsker det Vejledning og opfølgning af unge ml år, der ikke er i gang med en ordinær ungdomsuddannelse Vejledning af unge over 18, der ønsker vores hjælp og ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Uddannelsesvejledning af unge på offentlig forsørgelse i tæt samarbejde med kommunens jobcenter fra 2013 op til 29 år i Fredensborg Kommune. For at sikre den vejledningsfaglige udvikling i organisationen er den enkelte vejleder samtidig tilknyttet en af 3 faggrupper alt efter hvilke opgaver den enkelte varetager i sit team. Det drejer sig om grundskolevejledning og UEA-undervisning, unge og jobcentersamarbejde, samt specialområdet. Fysisk er vejlederne placeret på en folkeskole i området, på Ungecenteret i Fredensborg, eller på UU-Øresunds kontor i Helsingør. Vi er i stor udstrækning en virtuel organisation, hvor det fysiske møde kan være begrænset til vores fælles månedlige vejledermøde.

32 4 Data om de unge 95 % målsætningen UU s centrale opgave er at bidrage til opfyldelsen af visionen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, inden de fylder 40 år. Det bedste bud på, hvor tæt vi er på målet, findes i den såkaldte profilmodel fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Modellen er en prognosemodel, hvor flowet i det samlede uddannelsessystem et givet år, bruges til at fremskrive resultatet for de unge, der samme år forlader 9. klasse. Kilden er Danmarks Statistik, som først har valide tal efter 1½-2 år. Det senest behandlede år er derfor På grund af persondataloven har UU-centrene ikke adgang til data på unge, der er flyttet fra kommunen, og derfor kan vi ikke lave en lokal og retvisende statistik selv. [Kilde: MBU, profilmodel] Vi er ikke i mål endnu, men det går klart den rigtige vej i forhold til ungdomsuddannelser. I jagten på lokale og mere aktuelle tal for udviklingen har vi valgt at se på en udvalgt årgang (de 20 årige) og deres aktuelle uddannelsesstatus i januar. Baggrunden er at en del 20 årige faktisk har gennemført en ungdomsuddannelse og at fraflytningen endnu ikke er så massiv at vores egne tal bliver for misvisende. Udgangsmålingen er årgang 1992, der alle rundede 20 år i Diagrammerne på næste side viser disse unges uddannelsesstatus pr

33 5 [Kilde: UU-Øresund] Profilmodellen behandler også et andet element, som forventeligt får et større fokus fremover: Andelen af unge der får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Denne side af modellen favner således både de unge der ikke får en ungdomsuddannelse og de unge der kun får en studieforberedende ungdomsuddannelse. Kurven følger 95 % kurven, men niveauet er omkring 10 % lavere ifølge profilmodellen. [Kilde: MBU, profilmodel] Set i det perspektiv er Helsingør Kommunes udfordring lidt større end det fremgår af profilmodellens grundlæggende tal vedr. gennemført ungdomsuddannelse.

34 6 Søgemønster efter 9. og 10. klasse I 2013 søgte 1271 unge i kommunerne videre fra 9. klasse og 311 søgte fra 10.klasse. På de næste sider findes grafiske oversigter for søgemønsteret i perioden med indlagte tendenslinjer. For 9. klasse præsenteres både en samlet graf og en for hver kommune. For 10.klasse har vi kun en samlet oversigt. De lokale søgemønstre følger i store træk de landsdækkende tendenser med den gennemgående forskel at gymnasiefrekvensen ligger højere lokalt. I 2012 skete et markant fald i søgning til erhvervsuddannelserne (EUD) fra 9. klasse i Helsingør, som tidligere har ligget relativt højt. Til gengæld har de sidste 3 år budt på en stigende søgning til EUD fra 10. klasse. [Kilde: UU-Øresund og UNI-C] [Kilde: UU-Øresund og UNI-C]

35 7 [Kilde: UU-Øresund og UNI-C] [Kilde: UU-Øresund og UNI-C] Den gymnasiale søgning fra 9. klasse Nedenstående diagrammer viser hvilken gymnasial retning de unge, der går fra 9. klasse direkte i gymnasiet vælger. Som det fremgår, er det almene gymnasium (STX) aldeles dominerende i vores område. Til sammenligning er elevfordelingen mellem de 3 nævnte gymnasiale uddannelser for hele landet medtaget. Helsingør er en kommune med alle gymnasiale retninger tilstede indenfor kommunegrænsen. I Fredensborg skal de unge ud af kommunen for at finde et gymnasialt tilbud, hvis de ikke søger ind på det private almene gymnasium, Nordsjællands Gymnasium og Grundskole. Det er bemærkelsesværdigt at Helsingør ligger højere end Fredensborg, selv om Erhvervsskolen Nordsjælland tilbyder såvel handelsgymnasium (HHX) og teknisk gymnasium (HTX). Der er ingen forandring sket mellem de to år, vi har opgjort i UU-Øresund.

36 8

37 9 Uddannelsesparathed Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) blev indført første gang i 2011 i forbindelse med Ungepakke 2. Det er uddannelsesvejlederen i UU-Øresund, der vurderer den unges uddannelsesparathed på 3 parametre: De faglige, personlige og sociale forudsætninger hos den unge. UU-vejlederen skal foretage vurderingen i de tilfælde, hvor den unge søger en ordinær ungdomsuddannelse (EUD eller gymnasial) i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse. I de tilfælde, hvor uddannelsesvejlederen vurderer at den unge ikke er parat til den ønskede uddannelse, kan den unge bede den ønskede uddannelsesinstitution foretage en revurdering. Det er kun i de tilfælde, hvor såvel UU som ungdomsuddannelse siger nej, at den unge ikke kan starte. Når det sker laves en plan B i samarbejde med den unges vejleder. Tabellen nedenfor viser andelen af en årgang, der er vurderet ikke-uddannelsesparat til en ungdomsuddannelse i marts, det pågældende år. Det samlede antal unge i tabellen er omkring 100 ud af en population på ca. 1800, der er blevet vurderet. Tallene siger i sig selv intet om forskellene fra år til år eller kommune til kommune eller om årsagerne. Særlige uddannelsesveje - EGU & STU Erhvervsgrunduddannelsen, EGU UU-Øresund driver EGU for begge kommuner og omfanget fremgår af nedenstående tabel. Alle tal er opgjort pr Erhvervsgrunduddannelsen, EGU Fredensborg Helsingør UU-Øresund A Antal i gang pr B Tilgang i perioden Ansøgere Optagne / nystartede C Afgang i perioden Gennemført Afbrud / Omvalg 2 6 8

38 10 Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, STU UU-Øresund er ansvarlig for indstilling og gennemførselsvejledning for unge på STU i begge kommuner. Omfanget fremgår af nedenstående tabel. Alle tal er opgjort pr Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Fredensborg Helsingør UU-Øresund A Antal i gang pr B Tilgang i perioden Ansøgere Optagne / nystartede C Afgang i perioden Gennemført Afbrud / Omvalg Vejledningsindsatsen Nedenfor er omtalt et udvalg af de opgaver, indsatser og udfordringer UU-Øresunds vejledere har arbejdet med i årets løb. Det er ifølge sagens natur ikke en fuldstændig oversigt over vores virksomhed. Grundskole klasse Det centrale omdrejningspunkt er en unges uddannelsesplan, som der arbejdes med fra 8. klasse. Når vejlederen skal vurdere den unges uddannelsesparathed sker det på grundlag af uddannelsesplanen, der indeholder den unges uddannelsesønske. Det grundlæggende arbejde er vejledningssamtaler med de unge. Det sker i 7. klasse, oftest i grupper. 2 vejledningssamtaler i 8. klasse og 1 i 9. klasse for samtlige unge. Elever med særlige vejledningsbehov får flere samtaler. Den nye skolestruktur i begge kommuner har betydet en tilpasning af vores indsats og for at styrke kontakten har vi oprettet et udskolingsforum for begge kommuner, hvor ledere og vejledere sammen drøfter overgangen til ungdomsuddannelse. Af centrale vejledningsaktiviteter skal nævnes intro-kurser i 8. klasse, hvor de unge er på besøg på flere ungdomsuddannelser efter eget valg. Det kombineres med en intens opfølgning fra vejlederne. Efterfølgende vurderes den unges uddannelsesparathed på baggrund af det foreløbige uddannelsesønske og der afholdes klassekonferencer med skolen. Her lægges en fælles plan for indsatsen i 9. klasse for de unge, der anses for ikke at være uddannelsesparate endnu. I 9. klasse gennemføres erhvervspraktik og brobygningskurser på ungdomsuddannelserne for udvalgte elever. Der arbejdes videre med uddannelsesplanen og i februar foretages den endelige parathedsvurdering, hvorefter den unge sender sin ansøgning. Som en særlig indsats underviser vejlederne fra 6. klasse i det obligatoriske emne, Uddannelses-, Erhvervs og Arbejdsmarkedsorientering, UEA, i folkeskolerne. En almindelig klasse modtager i den periode 72 lektioner fordelt over de 4 år.

39 11 Frederiksborgcenteret afholder hvert år i begyndelsen af oktober uddannelsesmessen Scor Fremtiden. De 5 nordsjællandske UU-centre er aktive medarrangører. Vores årlige uddannelsesaften blev af holdt i november på Kulturværftet i Helsingør. Forældre og unge i 9. og 10. klasse var inviteret. Ungdomsuddannelserne havde info-stande og der var mulighed for at tale med en UU-vejleder. Rapperen Hardeep indledte med et show om valgkompetencer og betydningen af uddannelse. Godt 500 unge med forældre deltog. En fyldt sal på Kulturværftet lytter til Hardeep Ministeriet for Børn og Undervisning gennemfører hvert år en brugerundersøgelse blandt afgangseleverne. I 2013 desværre midt i lockouten på skoleområdet. Undersøgelsen benchmarker UU-centrene i hele landet. (Kilde MBU)

40 12 (Kilde MBU) 10. klasse tilbud Fra august 2012 var 10.Klasseskolen Øresund ikke længere det eneste lokale tilbud. Ny lovgivning har åbnet muligheden for at 10. klasse kan gennemføres i tilknytning til en erhvervsuddannelse og Erhvervsskolen Nordsjælland åbnede i august et tilbud i tilknytning til den merkantile indgang. Forløbet har været en succes og fra august 2013 er yderligere åbnet et tilbud i tilknytning til bygge- og anlægsområdet. Samtidig åbnede nye tilsvarende tilbud i Hillerød, hvor også SOPU, Sundhed-Omsorg-Pædagogik, har åbnet 10. klasse tilbud. Set med vejledningsfaglige øjne er den stigende mangfoldighed en velkommen ny mulighed. Overgangsmentorer UU har en selvstændig forpligtelse til at støtte udsatte unge i selve overgangen til ungdomsuddannelse. I UU-Øresund løfter vi opgaven ved hjælp af frivillige mentorer. Den unges vejleder indstiller den unge og et udvalg bevilliger støtten. Vi har til vores store glæde aldrig savnet frivillige, der vil løfte opgaven. Det er normalt fordelt over ½ år placeret både før og efter starten på ungdomsuddannelsen. Vi har i 2013 iværksat omkring 30 forløb årige I 2010 besluttede folketinget, at unge under 18 har pligt til at være i uddannelse eller anden fornuftig aktivitet. Det er UU-centrene der følger de unge og hjælper med at komme i gang. Kommunerne har til gengæld pligt til at stille tilbud til rådighed for de unge, der ikke umiddelbart kan gå i gang med en uddannelse eller finde et arbejde. Begge kommuner har derfor oprettet særlige tilbud målrettet unge, der endnu ikke er uddannelsesparate. I Fredensborg SUPERTANKER, der er organiseret under Jobhuset; i Helsingør KUP (Kommende- Uddannelses-Parat), der er organiseret under Helsingør Ungdomsskole. Der er UU-vejlederne, der fungerer som visitation til begge tilbud, når de møder unge i målgruppen. Vi kan samtidig se at et stigende antal unge under 18 begynder på almen voksenuddannelse, for at få samlet op på manglende skolekundskaber. Vi følger aldersgruppen meget tæt med månedlig statistik over aktuel uddannelsesplacering. Vi holder begge kommuner orienteret og det er med til at sikre et fast fokus på de relativt få mellem 3% og 6% - der ikke er i ordinær uddannelse. Alle der falder fra kontaktes indenfor 5 dage og har om muligt et nyt tilbud inden for den første måned. Ungevejledningen For unge mellem er uddannelsesvejledning et tilbud. Vi følger alle unge, der ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse og tilbyder jævnligt vejledning. Alle unge der falder fra på en ungdomsuddannelse kontaktes ligeledes umiddelbart efter afbrud. Vi arbejder

41 13 kraftigt på at få besked fra ungdomsuddannelserne inden den unge falder fra, så vi kan fokusere på omvalg i stedet for frafald. I begge kommuner bliver unge, der søger om offentlig forsørgelse i jobcenteret og endnu ikke har en ungdomsuddannelse også mødt af en UU-vejleder. I det seneste år er denne indsats udvidet på flere måder og i forbindelse med den kommende kontanthjælpsreform, bliver dette yderligere forstærket. I Fredensborg er etableringen af den nye ungeenhed i jobcenteret og jobhuset sket i meget tæt samarbejde med UU-Øresund. Vi har samtidig fået ressourcer til at vejleder unge op til 30 år. Vi har netop taget skridtet til at der på daglig basis er UU-vejledning til rådighed i jobhuset. I Helsingør har 3 politiske udvalg i fællesskab drøftet at samle og styrke vores eksisterende, mangeårige samarbejde mellem UU og jobcenteret, ved at etablere en samlet indsats i lejede lokaler på Erhvervsskolen Nordsjælland. Samtidig indstilles til byrådet, at UU også leverer vejledning op til 30 år i Helsingør. Ved siden af denne fælles indsats leverer UU-Øresunds vejledere også vejledning ude i flere boligområder i begge kommuner. Vi møder de unge på biblioteker o.a. i nærområdet. Produktionsskole For at blive optaget på en produktionsskole skal den unge målgruppevurderes af en uuvejleder. I UU-Øresund har vi et nært samarbejde med vores lokale produktionsskole Sundet. Vi samarbejder også med en lang række andre produktionsskoler i Region Hovedstaden. Specialvejledning Et stærkt prioriteret område, hvor kompleksiteten i vejledningen og nødvendigheden af individuelle og kreative løsninger er vigtig. På EGU-området er udfordringen i høj grad de samfundsmæssige konjunkturer, hvor kampen om praktikpladser er hård. Det er ikke blevet lettere at finde arbejdsgivere i den private sektor, der vil og kan løfte denne opgave og nedsættelse af det statslige tilskud fra 30,- til 14,- kr./ time i de første 7 måneder har ikke gjort det lettere. Vi finder i øjeblikket primært pladserne indenfor 2 fagområder det pædagogiske og det grønne. Begge steder med overvægt af offentlige arbejdsgivere. På STU-området har ny lovgivning fra august 2013 givet kommunerne flere muligheder for at styre optag og tilbud. Det er dog i praksis ikke væsentligt anderledes end de procedurer og visitationsformer, der hidtil har eksisteret i vores område. UU-vejledernes udgangspunkt er altid den unges behov og det kræver ofte at flere muligheder undersøges før det rigtige tilbud findes. Det sker naturligvis i samarbejde med den unge, forældre og de visiterende myndigheder. Erhvervsmentorer UU-Øresund har ekstraordinært i 2012 og 2013 finansieret en mentorordning, som udspringer fra Nordsjællands Håndbold. Et forsøgsprojekt under navnet Dygtige Unge er sat i ordinær drift fra juli Foreningen Nydansker fungerer som sekretariat og tanken er, at den unge mødes med en erhvervsmentor i 2-4 timer om måneden i en periode på 2-4 måneder. Målet er at den unge gennem mentorens netværk opnår praktikplads eller anden beskæftigelse. I de første 7 måneder af 2013 er 15 unge henvist til ordningen og 9 er kommet i gang med et mentorforløb.

42 14 Hvad har vi gang i? en projektoversigt Denne oversigt beskriver meget kort de særlige projekter store som små - vejledere fra UU- Øresund har været involveret i det forgangne år. En række udviklingsopgaver f.eks. skabelsen af nye ungeenheder i samarbejde med jobcentrene, eller deltagelse i udviklingsprojekter på de enkelte skoler - er ikke medtaget. Sæt skub i EGU 2.0 Gennem to år deltog UU-Øresund og Helsingør Kommune i et udviklingsprojekt finansieret og styret af KL og Ministeriet for Børn og Undervisning. Projektet afsluttedes med udgangen af Vores lokale mål var koncentreret om 2 områder: 1. At styrke uddannelses- og opkvalificeringselementet i vores EGU-forløb 2. At styrke det sociale netværk for de unge på EGU Projektet medførte et øget samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland om faglige kurser i tilknytning til uddannelsen. Vores egne undervisningsdele blev også udviklet, så de samtidig medvirkede til at opfylde det sociale formål. Vi havde ikke held til at opfylde et delmål, der handlede om at et forbedret tilbud på EGU, også kunne udnyttes til andre målgrupper og sker i nært samarbejde med andre aktører, som ungdomsskolen og produktionsskolen. Ideen lever dog videre også efter projektafslutning. WATCH - gruppevejledning Med inspiration fra Island udviklede to af vores vejledere i forbindelse med deres uddannelse et projekt, der havde til formål at styrke og udvikle gruppevejledningen i UU-Øresund. Der arbejdes med en udvalgt gruppe unge i et forløb over ca. 8 sessions. De vejledere, der har arbejdet med metoden er meget begejstrede og de deltagende unge har også for en stor dels vedkommende udtrykt meget positive vurderinger. Metoden indgår i den videre vejledningsfaglige udvikling i UU-Øresund. Hotline for virksomheder I samarbejde med Industriforeningen i Helsingør forsøgte vi at etablere en hot-line for virksomheder, der har unge i uddannelse. Projektet var udviklet i samarbejde med Håndværksrådet og var ganske simpelt. Hvis din virksomhed uddanner unge (typisk uddannelsesaftaler) og hvis du støder ind i problemer, som du eller erhvervsskolen ikke kan løse, er der hjælp at hente i kommunen. Kontakt UU-Øresund, så sikrer vi at du kommer den rigtige vej gennem det kommunale system og får den optimale hjælp vi kan tilbyde. Efter et lille år må vi konstatere at ingen virksomheder har haft brug for ordningen. Forklaringen ligger efter al sandsynlighed i for ringe indsats med kommunikationen ud til de berørte arbejdsgivere. Vi vil forsøge igen. Uddannelsesbazar I samarbejde med Integrationsrådet i Helsingør har vi for andet år i træk gennemført en meget vellykket uddannelsesbazar. De etniske foreninger og lokale grupper indgår i forberedelserne og sikrer at forældre med udenlandsk baggrund inviteres til bazaren. UU-Øresund har i samarbejde med andre UU-centre engageret UU-vejledere, der taler tyrkisk og arabisk. Det er det sproglige fællesskab, der er den afgørende succesfaktor. Forældrene kan få information om uddannelse i en fortrolig ramme, hvor alle kan forstå hvad der bliver sagt. Ungdomsuddannelserne har ligeledes deltaget, men det er mødet med de to-sprogede vejledere der har været afgørende. Vi gentager succesen i januar 2014 og håber at få tilbuddet bredt ud til forældre i Fredensborg Kommune.

43 15 Ministeren besøgt Uddannelsesbazaren i december 2012 Projekt Ungdomsuddannelse I samarbejde med Gribskov Kommune, KL og 23 andre kommuner i landet er UU-Øresund og vores to kommuner med i at udviklingsprojekt, der skal styrke samarbejdet mellem kommunerne og de lokale ungdomsuddannelser. I styregruppen for ungeindsatsen i Fredensborg og Helsingør blev fokus sat på erhvervsuddannelserne og de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser, HHX & HTX. Projektet arbejder i 4 spor, hvoraf det konkrete samarbejde omkring undervisning mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser er et af de centrale. Såvel ESNORD som SOPU har udviklet konkrete forløb, som folkeskolerne i vores område kan benytte. Et andet central spor bliver implementeringen af Garantiskole Nordsjælland, hvor vores område også bliver inddraget i de forsøg, der allerede er udviklet i Hillerød sammen med ungdomsuddannelserne der. Jobcentrene deltager i projektet, fordi vi også ser et behov for at styrke samarbejdet for de unge voksne i forhold til ungdomsuddannelserne og de lokale aktører. Projektet afsluttes med udgangen af 2013 Projekt Fremtidens Valg og Vejledning I samarbejde med Region Hovedstaden, Center for Ungdomsforskning, UU-København og UU- Tårnby har vi netop startet et 3 årigt forsøgsprojekt om udvikling af vejledning og udskoling. 3 skoler i vores område har meldt sig til at deltage. Der skal arbejdes med 3 forskellige undervisnings- og vejledningsforsøg i samarbejde med forskere fra CEFU. Projektet afsluttes i 2016.

44 16 Yderligere oplysninger Kontakt UU-Øresund Rasmus Knudsens Vej Helsingør Mail: Web: September 2013

45 Bilag: 2.2. Præsentation af UU-Øresunds årsrapport 2013 Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Mødedato: 21. november Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

46 Præsentation af UU-Øresunds årsrapport 2013 Evaluation only. Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile De vigtigste tal Copyright Aspose Ltd. tilbud Om ungepakker, reformer Pty og særlige 3. Et forslag 4. Vi skal også prale Helsingør Kommune, Børne- og Ungeudvalget Jens Christy, Centerleder, UU-Øresund

47 De vigtigste tal 95% målsætningen det går støt og roligt den rigtige vej, men vi ligger svagt under landsgennemsnittet med 91,5% - side 4 Erhvervskompetence samme billede, men længere fra landsgennemsnittet med 83,0% - side 5 only.tal årgang 92) = 55% UngdomsuddannelseEvaluation som 20 årig (egne Fredensborg (69%) - side 5 Created- klart withunder Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Men. Copyright årgang 93, 2013: 61,5% gennemført, 18,5% gang, 20% nej Aspose Ptyi Ltd. Søgemønster efter grundskolen: Faldende søgning til EUD (erhvervsuddannelserne) side 6 Lav søgning til erhvervsgymnasiale (HHX, HTX, [og EUX]) side 8 Tal for hver folkeskole med i næste rapport: Egne unge ½ og 1½ år efter 9. klasse

48 Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd

49 Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd

50 Ungepakker, reformer og særlige tilbud EGU det kører! - trods konjunkturerne tak for i 2014 STU det kører! (fejl i rapporten antallet er kun 31 i gang, ikke 71 side 10) KUP, Kommende UddannelsesParate, på HU det kører! tak for til HU 2 mentorordninger via UU Evaluation only. Ny samlet indsats med jobcenteret på Erhvervsskolen fra jan. 14 Created for.net 3.5 Client Profile helt with op til Aspose.Slides 30 år Copyright Aspose Pty Ltd. Folkeskolereform: Vi er foran med UEA-undervisningen! Gruppevejledning kan oplagt indgå i den understøttende undervisning Høringssvar på vej fra UU-Øresund Erhvervsuddannelsesreform med ny fleksuddannelse, og justeringer af vejledningsloven

51 Et forslag Skal vi samle kommunens undervisningsindsats for de udsatte grupper? Den nye Fleksuddannelse kan forankres i ungdomsskolen Evaluation only.en ny rolle Folkeskolereformen giver ungdomsskolen Created for.net i 3.5 Profile KUPwith køreraspose.slides rigtig godt i ungdomsskolen tæt Client samarbejde med A Copyright klasser og IU-klasser Aspose Pty Ltd. EGU drives af UU-Øresund Kommunen medfinansierer Produktionsskolen Erhvervsskolen laver Campus på Rasmus Knudsensvej med nye 10.klassetilbud nye krav i EUD-reformen

52 Vi skal også prale KuLturværftet 5. november 2013 Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd

53 Bilag: 3.1. Den samlede kvalitetsrapport Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Mødedato: 21. november Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 99102/13

54 KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRENE 2011/2012 & 2012/2013 HELSINGØR KOMMUNE CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLER Arkiv: Acadre 13/6081

55 INDHOLD FORORD...4 KAPITEL 1 - OPFØLGNING PÅ HANDLEPLAN FRA SIDSTE KVALITETSRAPPORT...5 KAPITEL 2 - SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN...7 KAPITEL 3 - OM KOMMUNENS SKOLER...10 KAPITEL 4 - SKOLERNES DRIFT & PLANLÆGNING Skolevæsenet i tal Medindflydelse og samarbejde på skolerne Nøgletal der vedrører selve undervisningen...16 KAPITEL 5 - SKOLERNES PÆDAGOGISKE ARBEJDE De politisk udmeldte indsatsområder Selvvalgte indsatsområder Evalueringskultur og kvalitetssikring...22 KAPITEL 6 - MILJØ, TRIVSEL & SUNDHED Tandsundhed Sundhed Undervisningsmiljø Elevadfærd Arbejdsmiljø Medarbejderadfærd...29 KAPITEL 7 - SÆRLIGE INDSATSER Specialpædagogisk bistand og supplerende undervisning Elever med dansk som andetsprog...31 KAPITEL 8 - SKOLERNES RESULTATER Folkeskolens afgangsprøver for alle elever Folkeskolens afgangsprøver for elever der har modtaget specialundervisning eller undervisning i dansk som andetsprog Trinmål for 2, 3, 6 og 7. klasse Læseprøver og udviklingen i læsningen Nationale tests Elevernes valg efter folkeskolen...54 KAPITEL 9 - SKOLERNES LEDELSER FÅR ORDET Skolernes samlede vurderinger af deres resultater Opfølgning på handleplaner og byrådets beslutning om at styrke fagligheden Skolernes ønsker eller forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser Skolernes opfattelse af deres udfordringer i de kommende år Skolernes selvvalgte indsatsområder i det kommende skoleår Hvad har projekt Forbedring af skolernes læringsmiljø indtil videre betydet for skolen? Skolernes side til politikerne...63 KAPITEL 10 - SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERINGER FOR SKOLERNE /74

56 Sammenfattende helhedsvurdering for Hornbæk Skole...65 Sammenfattende helhedsvurdering for Hellebækskolen...65 Sammenfattende helhedsvurdering for Tikøb Skole...66 Sammenfattende helhedsvurdering for Snekkersten Skole...67 Sammenfattende helhedsvurdering for Espergærde Skole...67 Sammenfattende helhedsvurdering for Helsingør Skole...68 Sammenfattende helhedsvurdering for 10. klasseskolen Øresund...69 Sammenfattende helhedsvurdering for Alternativklasserne og De Internationale Ungdomsklasser ved Helsingør Ungdomsskole...69 Sammenfattende helhedsvurdering for Behandlingsskolen Bregnehøj og Familiecentret Løvdal/Løvdalsskolen...70 BILAG Bilag 1: Skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter Bilag: Kvalitetsrapport for Helsingør Skole, afd. Gurrevej Bilag: Kvalitetsrapport for Helsingør Skole, afd. Kongevej Bilag: Kvalitetsrapport for Helsingør Skole, afd. Nordvest Bilag: Kvalitetsrapport for Helsingør Skole, afd. Marienlyst Bilag: Kvalitetsrapport for Espergærde Skole, alle afdelinger Bilag: Kvalitetsrapport for Snekkersten Skole, alle afdelinger Bilag: Kvalitetsrapport for Hornbæk Skole Bilag: Kvalitetsrapport for Tikøb Skole Bilag: Kvalitetsrapport for Hellebækskolen Bilag: Kvalitetsrapport for 10. klasseskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Familiecenteret Løvdal og Den lokale behandlingsskole Bregnehøj Bilag: Kvalitetsrapport for Helsingør Ungdomsskole 3/74

57 FORORD Kvalitetsrapporten sætter spot på kvaliteten på skolerne i Helsingør Kommune, i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013. Rapportens fokus er bagudrettet, da den handler om kvaliteten i to skoleår der har fundet sted. Det primære formål med rapporten er, at orientere Byrådet i Helsingør Kommune om status i kommunens skolevæsen, herunder udviklingen i elevernes faglighed. Byrådet opfylder herefter sin tilsynsforpligtelse med folkeskolen, og sætter retning for folkeskolens videre udvikling ved at beslutte, om der skal igangsættes handleplaner på udvalgte områder. Rapporten er et kvalitetsudviklingsværktøj, der forener de lovpligtige krav med de kommunale krav til skolernes virksomhed, og her samles alle oplysninger i et dokument, der afspejler udviklingen og målene på den enkelte skole, og for skolevæsenet som helhed. Rapporten bygger overvejende på informationer fra skolernes kvalitetsrapporter, som kan læses på skolernes hjemmesider. Rapporten behandler kvaliteten på kommunens 10 skoler som fordeler sig på: 6 folkeskoler med tilhørende 11 skoleafdelinger, 10. klasseskolen, Heldagsskolen på Familiecentret Løvdal, Den lokale behandlingsskole Bregnehøj, samt Alternativklasserne på Helsingør Ungdomsskole. Denne rapport tog sin begyndelse sidst i august måned 2013, hvor skolerne sendte deres kvalitetsrapporter til Center for Dagtilbud og Skoler. Centeret skrev på dette grundlag denne rapport for hele skolevæsenet, som alle skolebestyrelser efterfølgende skal udtale sig om. Rapporten og skolebestyrelsernes udtalelser forelægges begge Byrådet, som behandler kvalitetsrapporten på byrådsmødet den 16. december Center for Dagtilbud og Skoler vil, på baggrund af rapportens resultater, afholde kvalitetssamtaler med skolernes ledelser med henblik på at drøfte skolens udviklingsplaner, den samlede vurdering af skolen, samt evt. Byrådets handleplan. Alle drøftelser vil tage udgangspunkt i ledelsens rolle i og betydning for kvaliteten i undervisningen og i fritidstilbud. Helsingør Kommune har i de senere år arbejdet intensivt med kvalitetsudvikling af folkeskolen. Byrådet har i årene 2010 og 2011 afsat 80 mio. kr. til udviklingen af det fysiske læringsmiljø på skolerne. Der er i den forbindelse skabte en række fysiske forandringer i skolernes læringsmiljøer. Arbejdet med det pædagogiske læringsmiljø blev afsluttet med udgangen af 2012, og i rapportens afsnit 9.6 fortæller skolerne hvad de nye læringsmiljøer har betydet for skolen. For yderligere at kvalificere de indre såvel som de ydre læringsmiljøer, iværksatte Børne- og Ungeudvalget i foråret 2011 en videre drøftelse af skolens anliggender med en bred debat om en mulig kommende skolestruktur, med vægt på indholdsmæssige aspekter. Et af målene med den nye skolestruktur var også en bedre ressourceudnyttelse i folkeskolen. Byrådet vedtog i starten af 2012 en ny skolestruktur, hvor kommunes 14 skoledistrikter blev reduceret til 6, med virkning fra skoleåret 2012/2013. Den nye skolestruktur trådte i kraft i det sidste år, som denne rapport afrapporterer. For at gøre rapportens indhold sammenligneligt over de to år, så indeholder rapporten delvis afrapportering på de nye skolers overordnede niveau, og delvis afrapportering på afdelingsniveau. Den nye skolestruktur betyder, at det nogle steder ikke har været muligt, eller er blevet vurderet rimeligt, at sammenligne tal med tidligere års kvalitetsrapporter. Rapporten gør det klart, hvor dette har været en udfordring. I Helsingør Kommune behandles Reformen af folkeskolen, som vi kalder "Fremtidens Folkeskole", politisk i Byrådet samtidig med denne kvalitetsrapport, og fra næste skoleår 2014/2015 vil det være en ny og anderledes skole eleverne skal gå i. I forbindelse med reformen, så fremgår det af aftaleteksten, at der på kommuneniveau skal udvikles en kvalitetsrapport "version 2.0", bl.a. på baggrund af et ledelsesinformationsredskab, som Ministeriet for Børn og Undervisning vil iværksætte udviklingen af. Kvalitetsrapporten forventes derfor fremover at få en anden form end nu. 4/74

58 KAPITEL 1 - OPFØLGNING PÅ HANDLEPLAN FRA SIDSTE KVALITETSRAPPORT I forbindelse med handleplanen for sidste kvalitetsrapport fra 2011, besluttede Børne- og Ungeudvalget 3 handleplanspunkter, som skolerne skulle arbejde for at forbedre. Alle tre punkter blev til til mål- og resultatkrav for skolerne i De 3 handleplanspunkter er: 1. Punktet om økonomi. Der er indgået aftale mellem DS og den enkelte skole med henblik på afvikling af gæld over en fastlagt periode. Skolerne er forpligtet på at udarbejde økonomiske handleplaner, der sikrer, at gæld er afviklet inden for den aftalte periode. Opfølgning og konklusion: Skolernes kvalitetsrapporter viser, at skolernes økonomiske situation gennem de seneste to skoleår er blevet væsentligt forbedret. Det samlede underskud er nedbragt med ca. 7 mio. kr., fra 20,1 mio. kr. til et underskud på ca. 13,2 mio. kr. 6 af de 15 skoler og skoleafdelinger har positive årsresultater, mens resten arbejder med underskud, men et væsentligt reduceret underskud i forhold til regnskabsåret Centeret anser denne udvikling for at være meget tilfredsstillende, og skolerne arbejder fortsat på at følge gældsafviklingen. 2. Punktet om, at elevernes udbytte af undervisningen i særligt matematik og dansk skal øges. Målet er, at afgangsprøveresultaterne på kommuneplan skal ligge over landsgennemsnittet. Opfølgning og konklusion: Kommunens afgangsresultater ligger generelt på linje med landsgennemsnittet. Målsætningen om at afgangskaraktererne i dansk og matematik skal ligge over landsgennemsnittet ved afgangsprøverne i 2012/2013 er i nogen udstrækning opnået. I faget dansk som rummer læsning, retskrivning, skriftlige fremstilling og mundtlig dansk ligger kommunens gennemsnit i mundtlig dansk og retskrivning over landsgennemsnittet med 0,4 og 0,2 karakterpoint. I skriftlig fremstilling ligger kommunens gennemsnit på landsgennemsnittet og som det eneste fag i dansk, ligger læsning 0,2 karakterpoint under landsgennemsnittet. Danskresultaterne er fine og er i god tråd med den indsats der er gjort i kommunen de sidste 14 år, for at øge elevernes læsefærdigheder. Målsætningen om at matematikkaraktererne skal ligge over landsgennemsnittet er endnu ikke nået, men karaktererne i færdighedsregning og problemløsning er bedret væsentligt siden sidste kvalitetsrapport, hvor de lå mellem 0,8 og 1,3 under landsgennemsnittet. Karakteren i færdighedsregning ligger præcis på landsgennemsnittet på 6,9, mens landsgennemsnittet for matematisk problemløsning for 4. år i træk placerer sig under landsgennemsnittet. Det er dog væsentlig at være opmærksom på, at afstanden mellem kommunesnittet og landsgennemsnittet siden sidste kvalitetsrapport er mindsket med 0,9 karakterpoint, og at afvigelsen på 0,4 til landsgennemsnittet ligger indenfor den signifikans, man kan forvente. Fagligheden er således klart steget i matematik, men ikke så meget som Byrådet havde forventet. 3. Punktet om, at de tosprogede elevers udbytte af undervisningen skal øges. Frem til næste kvalitetsrapport fokuseres der på to områder med en særlig indsats på Helsingør Skole. Resultaterne i læsning på alle klassetrin, hvor målet er, at forskellen mellem sikre og delvist sikre etsprogede og tosprogede læsere formindskes. Afgangsprøveresultaterne i dansk læsning og i matematik problemløsning forbedres med gennemsnitligt 0,5 karakterpoint. 5/74

59 Opfølgning og konklusion: Byrådet satte som målsætning, at mindske forskellen mellem de tosprogede elevers resultater sammenlignet med de øvrige elever. Det har vist sig, at stigningen i andelen af sikre læsere kommunen siden 10/11 også er slået igennem i forhold til de tosprogede elever, hvor "gabet" mellem de to grupper er mindsket på samtlige klassetrin, med undtagelse af 0. og 1. klasse. De to yngste klassetrin er de eneste klassetrin, hvor andelen af sikre tosprogede læsere ikke er steget på kommuneplan. Især er forskellen mellem elevgrupperne mindsket på 6. og 9. klassetrin, hvor tallene tyder på, at de tosprogede elevers resultater er steget mere end den øvrige elevgruppes. I forhold til folkeskolens afgangsprøver er alle de tosprogedes elevers resultater forbedret ved den seneste afgangsprøve, og den gennemsnitlige afvigelse mellem de tosprogede elevers resultater og alle elever set under et, er reduceret med 0,8 karakterpoint, fra 3,4 til 2,6 karakterpoints. De tosprogede elever klarer sig således fagligt væsentligt bedre en det tidligere er set, og skolernes har levet op til Byrådets forventninger til at øge de tosprogedes udbytte af undervisningen. Skolerne må samlet set siges, at have levet ganske fint op til Byrådets opstillede mål- og handleplan. 6/74

60 KAPITEL 2 - SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN Som nævnt i kapitel 1, så besluttede Byrådet en handleplan, og denne kvalitetsrapport viser grundlæggende, at skolerne har levet fint op til deres forpligtelser i planen. Skolernes økonomi er forbedret, fagligheden i dansk og matematik er forbedret, omend der er plads til endnu mere forbedring, og de tosprogedes faglige resultater er blevet bedre. Centeret vurderer, at skolerne har klaret udfordringerne i handleplanen ganske flot. Nu sammenfattes de øvrige dele af kvalitetsrapportens hovedelementer med fokus på: elevernes faglige udvikling, elevernes adfærd, It og det pædagogiske læringsmiljø, samt skolernes drift og udvikling. Elevernes faglige udvikling 1. Karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøver: Det generelle billede af afgangskaraktererne ved Folkeskolens Afgangseksamen i de 19 fag viser, at eleverne i Helsingør Kommunes skoler samlet set klarer sig godt. Matematisk problemløsning placerer sig for 4. år i træk under landsgennemsnittet, hvilket må siges at være bekymrende, da det efterhånden kan ses som et mønster. Afstanden mellem kommunesnittet og landsgennemsnittet siden sidste kvalitetsrapport er dog mindsket med 0,9 karakterpoint, og afvigelsen på 0,4 ligger til landsgennemsnittet ligger indenfor den signifikans man kan forvente, så fagligheden er steget i faget. Centeret vurderer midlertidig stadig, at der er brug for fortsat fokus på at højne elevernes faglighed i matematisk problemløsning. Elevernes resultater på kommuneplan anses for at være på linje med landsgennemsnittet i stort set alle fag. Afgangskaraktererne på skoleniveau viste nogle steder en tendens til en forbedring af de faglige resultater i de enkelte fag, mens der andre steder ses en tendens til en faldende faglighed. Belysningen af, om der bør handles lokalt for at forbedre elevernes faglige udbytte vil ske i dialog mellem centeret og skolernes ledelser, ved den kommende kvalitetssamtale. I forhold til de tosprogede elever, så har der fundet en større efteruddannelsesindsats sted hvor lærere har fået linjefag i dansk som andetsprog, og har været et netværk for lærere i faget. Målet har været at styrke den samlede faglige indsats for de tosprogede elever, og dermed styrke deres faglighed. Disse to forhold må forventes at være medvirkende til, at de tosprogede børn har klaret sig bedre end tidligere i Folkeskolens Afgangsprøver. Centeret vurderer at denne udvikling er overordentlig positiv og finder at medarbejderne på skolerne skal have ros for, at de er lykkedes med at forbedre de tosprogedes resultater. Afgangskaraktererne på 10. klasseskolen forventes ikke at kunne matche landsgennemsnittet, da langt færre elever i Helsingør Kommune end andre kommuner vælger 10. klasse. Det skyldes en tendens til at langt flere elever starter direkte på en ungdomsuddannelse i Helsingør. Fagligheden på 10. klasseskolen har derfor vist sig over tid at være under landsresultatet, og også denne gang ligger de under landsresultatet, bortset fra i faget fysik/kemi. Her er sket en positiv udvikling, idet faget nu ligger over landsgennemsnittet. 2. Læseresultaterne på de enkelte klassetrin: Læseresultaterne for eleverne viser i år, at andelen af sikre læsere ligger over landsgennemsnittet på de fleste klassetrin, undtagen på 6. og 10. klassetrin. Sammenlignet med tilsvarende resultater i sidste kvalitetsrapport, er der dog fremgang at spore i forhold til 6. klassetrin. I de yngre klasser, dvs. 2., 3. og 4. klasse er der i de sidste 14 år sket en stigning i andelen af sikre læsere fra 79,3 % i 1998, til 93,2%. Fra 2010 til 2012 er andelen steget fra 90,9% til 93,2% sikre læsere. Denne udvikling i læseresultaterne er ret flot og vidner om at skolerne i Helsingør Kommune er på ret vej med læseindsatsen. 7/74

61 I forhold til de tosprogede elever, så var det en målsætning, at mindske forskellen mellem de tosprogede elevers resultater sammenlignet med de øvrige elever. Det har vist sig, at stigningen i andelen af sikre læsere kommunen siden 10/11 også er slået igennem i forhold til de tosprogede elever, hvor "gabet" mellem de to grupper er mindsket på samtlige klassetrin, med undtagelse af 0. og 1. klasse. Disse resultater er overordentlig positive og vidner om, at både læseindsatsen og tosprogsindsatsen er begyndt at vise deres værdi for elevernes faglighed. 3. Resultaterne af de Nationale tests: I forhold til de nationale tests, så placerer Helsingør Kommunes resultater sig meget tæt på landsgennemsnittet. De fleste skoler i Helsingør Kommune ligger i samtlige fag omkring middel, mens enkelte ligger over middel, især i faget læsning. I de fleste fag og klassetrin kendetegnes resultaterne af at der er forholdsvis mange elever, der præsterer omkring middel. Der er således en bred midtergruppe af elever, der klarer sig godt, mens der er forholdsvis få elever, der ligger i den nederste og i den øverste ende af trinskalaen. Centeret vurderer at resultaterne af de nationale test er tilfredsstillende, og de vil blive bragt videre i dialog med de relevante ledere og i fagudviklingsregi. Samlet set vurderer Centeret, at elevernes faglighed i stor udstrækning placerer sig omkring landsgennemsnittet, og at der generelt synes at være sket en faglig udvikling i elevernes udbytte af undervisningen, herunder i særlig grad for de tosprogede elever. Elevernes adfærd Centeret opfordrede i sidste kvalitetsrapport skolebestyrelserne på 5 skoler, hvor elevfraværet var 9% eller højere, til at gøre en indsats for at nedbringe fraværet. Denne indsats må siges at være lykkedes på de 4 almene skoler, og med skoleåret 2012/2013 som målestok, men endnu ikke på 10. klasseskolen. På alle almene skoler er elevfraværsprocenten nu under 8% i skoleåret 2012/2013. Elevfraværet fordeler sig nu mere jævnt på skolerne, end det tidligere er set. Centeret vurderer at denne udvikling er yderst positiv, men at der skal fokuseres på at nedbringe elevfraværet på 10. klasseskolen. Andelen af elever der bliver bedt fri fra skole for at holde ferie, er i skoleåret 2012/2013 det laveste der hidtil er set, på 17,8% af eleverne. I forhold til sidste kvalitetsrapport, så er der tale om et fald på 4,3%. Ferie udgør dog stadig en stor andel i elevernes fravær fra skolen, da det næsten er hvert femte barn der holder mindst en uges ekstra ferie fra skolen. Centeret finder denne udvikling positiv, men anbefaler fortsat skolebestyrelserne at have fokus på dette elevfravær. IT og det pædagogiske læringsmiljø Ved sidste kvalitetsrapport ved udgangen af skoleåret 2010/2011 sås bl.a. et skolevæsen, med stort fokus på og forståelse for både nationale og lokale krav om større faglighed, samt et forstærket fokus på brugen af IT i folkeskolen. Denne udvikling er fortsat. Efteruddannelsesindsatsen i IT har givet den enkelte lærer et løft på videns- og didaktiksiden, og dannelsen af stærkere faglige netværk har styrket den faglige udvikling. De faglige netværk er generelt velfungerende, og har bl.a. haft stor betydning for den store digitaliseringsindsats der har fundet sted på skolerne i Helsingør Kommune de senere år. IT indsatsen startede allerede i begyndelsen af skoleåret 2009/10 med opsætning af interaktive tavler, efterfulgt af opsætningen af et stort centralt overvåget trådløst netværk, som gav skolerne helt nye muligheder i undervisningen. Siden skoleåret 2011/2012 har elever op til og med 7. klasse, samt lærere og pædagoger fået en netbook-computer, og på flere af skolerne har alle elever fået netbooks til brug i undervisningen. Opkvalificeringsindsatsen i IT udvikler sig videre i samspillet i klasselokalerne. I forhold til den fysiske forbedring af det pædagogiske læringsmiljø, er effekten af den store kommunale indsats, at skolerne oplever en meget bedre udnyttelse af lokaler og udendørs faciliteter. 8/74

62 Forbedringerne har givet rum til bedre og mere varierede samarbejds- og undervisningsformer, og har i høj grad klædt skolerne på til fremtidens læring. Skolens drift og udvikling Skolernes kvalitetsrapporter viser, at skolernes økonomiske situation gennem de seneste to skoleår er blevet væsentligt forbedret, idet det samlede underskud er væsentligt nedbragt. 6 af de 15 skoler og skoleafdelinger har positive årsresultater, mens resten arbejder med underskud, men et væsentligt reduceret underskud i forhold til regnskabsåret Centeret anser denne udvikling for at være meget tilfredsstillende, og skolerne arbejder fortsat på at nedbringe deres underskud. På specialundervisningsområdet er det glædeligt at se, at varetagelsen af opgaven med at inkludere elever, der tidligere fik tildelt enkeltintegrerede timer fungerer. De enkeltintegrerede timer kaldes nu for supplerende undervisning. Denne udvikling med, at flere børn skal inkluderes i almenskolen vil fortsætte i de kommende skoleår, når planen for inklusion, kaldet Inklusion2016 implementeres fra skoleåret 2014/2015. Samlet set finder Center for Dagtilbud og Skole grund til at konstatere, at Helsingør kommune har et generelt velfungerende og udviklingsorienteret skolevæsen, med dygtige og veluddannede medarbejdere, både i undervisnings- og fritidsdelen. 9/74

63 KAPITEL 3 - OM KOMMUNENS SKOLER I Helsingør Kommune er der ved udgangen af skoleåret 2012/ folkeskoler, et familiecenter med et heldagstilbud og en behandlingsskole. Der er i alt 7315 elever. Der er 7 folkeskoler i kommunen. Folkeskolerne er forskelligt organiseret nogle af flere undervisningssteder af varierende sammensætning: - Hornbæk Skole har én afdeling og går fra klasse. Skolen er 3 sporet. - Hellebækskolen har to afdelinger, en indskolingsafdeling, afd. Apperup, for klasse og en udskolingsafdeling, afd. Hellebæk, for klasse. Skolen er 3-4 sporet. - Tikøb Skole har én afdeling og går fra klasse. Skolen er 1 sporet. - Espergærde Skole har 4 afdelinger. Afdelingerne Tibberup, Mørdrup og Grydemose går fra klasse mens afdelingen Gl. Espergærde går fra klassetrin. Skolen har mellem 7 og 9 spor. - Snekkersten skole har 3 afdelinger. Afdelingerne Egevænget og Smakkevej går fra klasse og afdelingen Klostermosevej går fra klasse. Skolen har mellem 5 og 7 spor. - Helsingør Skole har 5 afdelinger, hvoraf den ene er Nygård, der huser kommunes Autismeklasser. Afdelingerne Nordvest, Marienlyst, Kongevejen og Gurrevej går alle fra klasse. Skolen har mellem 8 og 10 spor klasseskolen Øresund er kommunens 10. klassetilbud. Ud over den almindelige folkeskole, har kommunen desuden en række andre tilbud fordelt på skolerne: A-klasserne, som er en afdeling for elever med ADHD. A-klasserne er placeret på Snekkersten Skole, Afd. Smakkevej H-klasserne, som er en afdeling for elever med autisme. H-klasserne er, som nævnt, placeret på Helsingør Skole, afd. Nygård Team V, som er en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder er placeret på Espergærde Skole, afd. Grydemose Espergærde Skole, afd. Tibberup og Helsingør Skole, afd. Kongevej, Nordvest og Marienlyst har specialklasser Helsingør Skole, afd. Nordvest er hjemsted for O-huset Helsingør Skole, afd. Nordvest har modtageklasser 10. klasseskolen har en ITO-klasse (O-hus klasse) og en specialklasse. Familiecentret Løvdal er både en heldagsskole og et familiecenter med familieklasser og familiestuer. I denne rapport behandles heldagsskolen, som er et tilbud til elever med adfærd, kontakt og trivselsproblemer, som vurderes ikke at kunne løses i familieklassen. Førskoleprojektet Hip-Hop har endvidere sin base på centeret. Den lokale behandlingsskole Bregnehøj er for normaltbegavede elever med alvorlige emotionelle og sociale vanskeligheder, som har en åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling. Bregnehøj adskiller sig i praksis på en lang række områder væsentligt fra en kommunal folkeskole, og det medfører, at Bregnehøj i langt de fleste sammenhænge i denne rapport ikke kan indgå på lige fod med de øvrige skoler. Alternativklasserne ved Helsingør Ungdomsskole er etableret efter lov om heltidsundervisning, hvilket medfører, at undervisningen ikke er bundet af folkeskolelovens regler om deling på klassetrin, fag, læseplaner og timeopdeling; dog skal undervisningen i de prøveforberedende fag tilrettelægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. De internationale Ungdomsklasser er kommunens modtageklasse for eleverne i overbygningen. Klasserne er beliggende på Helsingør Ungdomsskole, og der er et intensivt samarbejde med Alternativklasserne. I kvalitetsrapporten omtales begge typer klasser som Ungdomsskolen. 10/74

64 KAPITEL 4 - SKOLERNES DRIFT & PLANLÆGNING 4.1 Skolevæsenet i tal (Bilag 1, punkt 6, 8, 10 og 11) Elever og ansatte på skolerne elever blev undervist på kommunens skoler i skoleåret 2012/2013. Eleverne fordeler sig på 307 almene klasser, 18 specialklasser og 1 modtageklasse, der modtager elever, der ikke taler dansk. Elever, der modtager vidtgående specialundervisning, dvs. går på specialskoler, er ikke med i denne opgørelse. Cirka 12,9 % af eleverne er tosprogede, dvs. at deres modersmål er et andet end dansk. Af de tosprogede elever modtager 45,3% undervisning i dansk som andetsprog på deres skole. Der har i skoleårets andet halvår været fastansat medarbejdere på almenområdet. På grund af indførelsen af et nyt IT-system, og udfordringer med at danne sammenlignelige data fra det tidligere ITsystem, så opgøres antallet af medarbejdere kun for andet halvår af skoleåret. Disse tal kan således ikke sammenlignes med samme tal for sidste kvalitetsrapport. Hertil kommer cirka 99 tilknyttede vikarer. I nedenstående nøgletalsoversigt ses fordelingen af elever på de enkelte klassetrin i kommunen. Andelen af elever pr. klassetrin fra 0. til 9. klasse ligger mellem 604, som det laveste og 781 som det højeste. Tabel 1: Nøgletal for antal elever og klasser i hele kommunen - skoleåret 2012/2013 Hele kommunen Skoleåret 2012/2013 Klasser Elever på alle skoler fordelt på klasser Samlet antal elever, der ikke går i skole i eget skoledistrikt Elever fra andre distrikter/ kommuner pr. klassetrin Antal Klasser Gennemsnitlig klassekvotient Elever tilmeldt SFO Elever ikke tilmeldt SFO 0. kl , kl , kl , kl , kl ,3 5. kl ,6 6. kl ,5 7. kl ,8 8. kl ,9 9. kl ,0 10. kl ,3 Almenklasser , Specialklasser ,0 Modtageklasser ,0 Total antal elever i klasserne Heraf tosprogede elever i alt Tosprogede elever der undervises i dansk som andetsprog /74

65 Elevernes valg af folkeskole Kommunens geografiske område var i skoleåret 2011/2012 opdelt i 14 skoledistrikter, og blev fra skoleåret 2012/2013 blev omlagt til 6 skoledistrikter. Det frie skolevalg medfører fortsat, at eleverne, såfremt der er plads på en skole, kan vælge at gå på en anden skole end distriktsskolen. På grund af den nye skolestruktur, som gjorde flere af skoledistrikterne væsentlig større, så vil andelen af elever der vælger en anden skole indenfor kommunen falde væsentligt, da det der tidligere blev betragtet som en skole, nu er en afdeling i en distriktsskole. Hvor der før var 31 % af eleverne i kommunen der valgte en anden kommunal skole end distriktsskolen, så er dette tal nu 12%. Der er forskel på i hvor stor udstrækning forældre og elever vælger at bruge det frie skolevalg og dermed fravælger distriktsskolen. Andelen af elever i de enkelte skoledistrikter der ikke går på distriktsskolen ligger mellem 7% for Hornbæk Skole og 15% for Snekkersten Skole. De enkelte skoledistrikters andele ses i tabel 2. Tabel 2: Andel af distriktselever der ikke går på skolen Skole Antal børn der ikke går i distriktet Antal børn pr. 1/9 Andelen af distriktselever, der ikke går i skole i skolens distrikt, men går i skole i kommunen Espergærde Skole % Hellebækskolen % Hornbæk Skole % Tikøb Skole % Snekkersten Skole % Helsingør Skole % Kommunen samlet set % Der kan være flere årsager til forskellen i brugen af distriktets skole. En faktor, der kan spille ind, er skolens beliggenhed, og om den ligger tæt på andre folkeskoler og privatskoler. Der kan også være andre faktorer der spiller ind, f.eks. om forældregruppen til eleverne har tradition for at vælge bestemte skoler, eller det kan være et bevidst fravalg af distriktsskolen til fordel for en anden skole. Det er sjældent at skolerne må afvise elever, der ønsker at går på en anden skole. Enhver afvisning sker på baggrund af Byrådets vedtagne regler om frit skolevalg. De kan ses på kommunens hjemmeside. Elevernes valg af privatskole Privatskolefrekvensen er et udtryk for, hvor stor en andel af de bosiddende elever i kommunen, der går på privat skole. Frekvensen var i skoleåret 2011/2012 på 11,5% og faldt i det efterfølgende skoleår til 11,1% af eleverne. Helsingør Kommunes privatskolefrekvens ligger typisk cirka 3% lavere end landsgennemsnittet på ca. 14%. Baggrunden for den forholdsvis lave privatskolefrekvens kan være en grundlæggende tilfredshed med kommunens skoletilbud, eller det kan være fordi der er få privatskoler i selve kommunen og langt til alternative skoler. 12/74

66 Antal elever i klasserne (Bilag 1, punkt 6) Den gennemsnitlige klassekvotient er et udtryk for, hvor mange elever der ville være i en klasse, hvis man tager alle elever på samme klassetrin og fordeler dem ligeligt på antal klasser på klassetrinnet. Den gennemsnitlige klassekvotient for skoleåret 2012/2011 er 23,1 elever. Ved sidste kvalitetsrapport var gennemsnittet 22,8 elever i klassen, så der var gennemsnitligt 0,3 flere elever i en klasse i skoleåret 2012/2013 end 2 år tidligere. Da Byrådet i Helsingør Kommune har besluttet at den maksimale klassestørrelse fra 13/14 skal være 24 elever, må den gennemsnitlige klassekvotient år forventes at falde år for år. I skoleåret 2012/2013 rummer spændvidden i klassekvotienten fra gennemsnitligt 21,6 elever på 5. klassetrin og til 29,3 på 10. klasseskolen. SFO erne (Bilag 1, punkt 8) SFO erne indgår som en naturlig del af skolernes virksomhed. På kommuneplan går 97,6% af børnene fra børnehaveklasse til og med 3. klasse i SFO. For kommunen som helhed er der i SFO erne et pænt gennemsnitligt fremmøde, set over hele året på omkring 77%. I dette tal indgår også sommerperioden. Skolernes SFO har lektiecafé for de elever, der gerne vil eller skal lave lektier, mens de er i SFO. Lektiecafeen giver eleverne mulighed for at få hjælp og vejledning. Der er store variationer på hvor mange børn der anvender lektieordningen, spændet er fra 0 til 16 børn i dagligt gennemsnit. Hvis man ser på antallet af børn pr. pædagog/medhjælper i SFO erne, så er gennemsnittet siden sidste kvalitetsrapport steget fra 12,2 til 14. Dette gennemsnit spænder fra et gennemsnit på Hornbæk Skole på 10,8 elever pr. pædagog og til et gennemsnit på Helsingør Skole, afdeling Gurrevej på 16,2 elever pr. pædagog eller medhjælper. Da SFO en er en integreret del af skolen, så indgår beslutninger omkring antal børn pr. pædagog i skolens almindelige prioritering. Centeret har tillid til, at skolernes prioritering på dette område er velbegrundet. Drift af normalområdet på skolerne (Bilag 1, punkt 8.) Kommunens skoler brugte i regnskabsåret 2011 i alt 335,5 mio. til drift af almenområdet, og det efterfølgende år 341 mio. Forbruget på skolerne har således været ca. 5,5 mio. højere i 2012 end året før. Skolernes tildeling af ressourcer til den normale drift baserer sig på en ensartet ressourcetildelingsmodel, der ligestiller alle skoler og tager udgangspunkt i antal elever og antal klasser, der kan dannes pr. skole. I skolernes forbrug indgår skolernes drift af de almindelige klasser, herunder midler til den understøttende undervisning på skolernes eget støttecenter. Skolernes anvendte midler ses på Bilag 1, punkt 8. De tre skoler, der fungerer under særlige vilkår, er ikke med i beregningen. Skolernes forbrug skal ses som et resultat af årets økonomiske dispositioner lokalt. Skolerne har fuld råderet over tildelte midler, da kommunen anvender totalrammestyring, og det medfører, at man ikke 13/74

67 kan sammenligne en skoles forbrug med en anden skoles. Opsparing og senere brug af opsparede midler giver udsving i forbruget. En anden ting, der giver udsving i forbruget, er, at del af skolens forbrug ikke ligger i skolens egne hænder, idet skolernes tal for anvendte midler også rummer udgifter til den supplerende undervisning og andre særlige opgaver, der ligger udenfor den normale drift. Desuden påvirkes beregningen af skolens udgift pr. elev af antallet af elever pr. klassetrin. En skole med flere høje klassekvotienter kan således have en lavere udgift pr. elev, end en skole med overvejende lave klassekvotienter og omvendt. Skolernes fulde råderet over økonomien medfører desuden, at skolens gennemsnitsudgift pr. elev er afhængig af de økonomiske prioriteringer, som skolens ledelse og skolebestyrelsen har foretaget i det enkelte regnskabsår. Nedenfor ses skolernes udgift pr. elev i regnskabsårene 2011 og Tabel 3: Skolernes udgifter pr. elev på normalområdet Helsingør Skole, afd. Marienlyst Helsingør Skole, afd. Nordvest Helsingør Skole, afd. Gurrevej Helsingør Skole, afd. Kongevej Espergærde Skole, afd. Grydemose Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde Espergærde Skole, afd. Mørdrup Espergærde Skole, afd. Tibberup Snekkersten Skole, afd. Smakkevej Snekkersten Skole, afd. Egevænget Tikøb Skole Hellebækskolen Hornbæk Skole Familiecentret Løvdal * Ungdomsskolen Bregnehøj * klasseskolen *Skolen fungerer under særlige vilkår Kommunens gennemsnitlige udgift pr. elev var i regnskabsåret 2011 kr og året efter, i regnskabsåret 2012 var udgiften kr Det svarer til en stigning på 0,8%. Tallene for den gennemsnitlige udgift pr. elev rummer naturligt større forskelle skolerne i mellem. Skolernes årsresultater (Bilag 1, punkt 8) Skolernes årsresultater angiver om skolen har afsluttet et regnskabsår med over- eller underskud. I kraft af at skolerne har et udstrakt økonomisk råderum over de tildelte midler, kan de spare op til større investeringer eller låne til nye. Da skolerne har forskellige behov, historie og prioriteringer, så kan tallene for årsresultaterne ikke stå alene, men må analyseres i lyset af skolens konkrete situation og prioriteringer. Der henvises til punkt 8 i skolernes egne kvalitetsrapporter for de lokale forklaringer på skolens årsresultat. Nedenfor ses årsresultaterne. Tabel 4: Skolernes årsresultater Helsingør Skole, afd. Marienlyst Helsingør Skole, afd. Nordvest Helsingør Skole, afd. Gurrevej Helsingør Skole, afd. Kongevej Espergærde Skole, afd. Grydemose Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde Skolens Skolens 14/74

68 Espergærde Skole, afd. Mørdrup Espergærde Skole, afd. Tibberup resultat ses under afd. Grydemose resultat ses under afd. Grydemose Snekkersten Skole, afd. Egevænget Snekkersten Skole, afd. Smakkevej Hellebækskolen Tikøb Skole Hornbæk Skole Ungdomsskolen klasseskolen Skoleområdet samlet set Helsingør Skole: tal for 2012 er estimerede Tallene viser, at 6 af de 15 skoler og afdelinger har positive årsresultater, mens resten arbejder med underskud. Tallene viser, at skoleområdets samlede underskud i de senere regnskabsår er faldet væsentligt. Centeret anser denne udvikling for at være meget positiv og tilfredsstillende, og skolerne arbejder fortsat på at nedbringe underskud og følge gældsafviklingen. Undervisningsmidler I skolernes tildelte ressourcer indgår undervisningsrelaterede udgifter, som skolen tildeles pr. elev. Skolernes forbrug af disse undervisningsmidler var pr. elev gennemsnitligt kr i regnskabsåret 2010, et tal der i 2012 steg til kr Midlerne disponeres af skolernes ledelser og skolebestyrelsen som skolens øvrige økonomi. Klager Kommunen har i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 haft i alt 4 klager til Nævnet for Vidtgående Specialundervisning. Der er ikke indgivet klager stilet til Byråd eller Borgmester Johannes Hecht-Nielsen over afgørelser, der er truffet af de enkelte skoler i de to skoleår. 4.2 Medindflydelse og samarbejde på skolerne Skolebestyrelser Skolebestyrelsernes opgave er at føre tilsyn med skolens samlede virksomhed og at fastsætte principper for skolens virke. Bestyrelserne udøver deres virksomhed indenfor de mål og rammer, der er fastsat af folkeskoleloven og af Byrådet. Skolebestyrelsen godkender bl.a. undervisningsmidler og skolens budget inden for de økonomiske rammer, der er fastsat for skolen. I forbindelse med kommunens nye skolestruktur, der trådte i kraft fra skoleåret 2012, fik Helsingør Kommune dispensation til at udskyde nyvalg til skolebestyrelserne til foråret Dispensationen betød også, at det blev muligt at udpege 2 skolebestyrelsesmedlemmer og en specialklasserepræsentant fra de skoler der blev til afdelinger på de nye større distriktsskoler. De nye skolebestyrelser blev således sikret geografisk repræsentation. Herudover kan der vælges en medarbejderrepræsentant og en elevrepræsentant pr. afdeling. Bestyrelserne kan desuden anmode om, at en repræsentant fra Byrådet deltager i skolebestyrelsen. På Tikøb Skole virker bestyrelsen både for skole- og dagområdet. Bregnehøj og Familiecentret Løvdal har ikke skolebestyrelser, men derimod begge en styregruppe. Skolelederen og viceinspektøren deltager i møderne og varetager sekretariatsfunktionen for skolebestyrelsen. 15/74

69 Alle skolebestyrelser har udarbejdet principper for forskellige områder af skolens virke. Principperne er retningslinjer for skolens arbejde. Netop fordi skolebestyrelserne beslutter principperne, er de tilpasset de ønsker og behov som den enkelte skole har, men der er stor forskel på, hvor mange principper skolebestyrelserne arbejder med. De principper, der gælder på de enkelte skoler, kan ses i afsnit 5 i skolernes kvalitetsrapporter, som altid kan findes på skolernes hjemmeside. Principperne vedrører bl.a.: Tilrettelæggelsen af undervisningen (eksempelvis: holddannelse, fagfordeling, vikar, aflysning af undervisning og fritagelse for undervisning) Adfærd i skolen (eksempelvis mobiltelefon, sikker chat og mobning) Samarbejde mellem skole og forældre Elevernes sundhed og bevægelse Aktiviteter med eleverne (lejrskoler, hytteture m.m..) Centeret vurderer, at samarbejdet med skolebestyrelserne generelt fungerer godt og konstruktivt, og at de opståede problematikker håndteres i et ansvarligt samarbejde. Medarbejdere I nedenstående tabel ses medarbejderfordelingen på skolerne i 2. halvår af skoleåret 2012/2013, dvs. det antal medarbejdere der har været fastansat i perioden. Når det ikke er hele skoleåret der vises denne gang, så skyldes det indførelsen af et nyt IT-system der bl.a. rummer personaleadministration, og hvor personaledata fra det tidligere system ikke umiddelbart kan anvendes som sammenligningsgrundlag. Disse tal kan således ikke sammenlignes med tilsvarende tal fra sidste kvalitetsrapport i 2009/2011. Tabel 5: Personale på skolerne i 2. halvår af skoleåret 2012/2013 Skole Lærere Pædagogisk personale Adm. og drift Andre fagområder Helsingør Skole Espergærde Skole Snekkersten Skole Hornbæk Skole Tikøb Skole Hellebækskolen klasseskolen Ungdomsskolen Bregnehøj og Løvdalsskolen I alt på kommuneplan I alt Tabellen viser, at der i perioden har der været ansat 562 lærere, 391 pædagoger og pædagogmedhjælpere, 105 kontoransatte og ledere, samt 60 med en anden faglig baggrund, som f.eks. ergoterapeuter eller tekniske medarbejdere. 4.3 Nøgletal der vedrører selve undervisningen Planlagte timetal (Bilag 1, punkt 7) Byrådet i Helsingør Kommune har vedtaget, at eleverne mindst skal have Undervisningsministeriets vejledende timetal hvert skoleår. Skolerne kan frit indenfor deres økonomiske rammer tildele eleverne flere timer, og det er der flere skoler, der gør. Skolerne kan inden for de enkelte 3-års perioder tilrettelægge timerne fleksibelt, så længe det vejledende timetal opnås inden for perioden. 16/74

70 På bilag 1, punkt 7 ses de enkelte skolers planlagte timetal for skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, set i forhold til det minimumstimetal skolerne skal tildele eleverne i hhv. indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Andel af de planlagte undervisningstimer der blev gennemført (Bilag 1, punkt 8) Skolerne afrapporterer i deres kvalitetsrapporter, at de i skoleåret 2011/2012 i har gennemført mellem 95 og 100 % af alle timer, hvor de fleste skoler ligger omkring 99%. I ordet gennemførelse ligger der det faktum, at eleverne har arbejdet fagligt i disse timer. I skoleåret 2012/2013 var variansen i skolernes gennemførsel af undervisningen stor, idet skolernes mulighed for at gennemføre undervisningen var afhængig af lærernes ansættelsesforhold. Her er den laveste gennemførelsesprocent 73,2% af undervisningen, mens den på de fleste skoler var på 90% eller derover. På grund af den nationale lockout af skolelærerene i april måned 2013, så er antallet af afholdte timer mindre end det timetal, som skolernes planlagde eleverne skulle have. For at følge op på elevernes manglende timer i skoleåret har Byrådet har besluttet, at skolerne i pågældende skoleår skal afholde antallet af timer der svarer til ministeriets minimumstimetal. Normalt har eleverne i kommunen det antal timer der svarer til ministeriets vejledende timetal, et tal der er lidt højere end minimumstimetallet. Byrådet har samtidig sikret, at eleverne får de manglende timer. Ved lærerfravær kan en klasse enten få en vikar, eller en lærer i et tilstødende klasselokale kan holde opsyn med, at eleverne arbejder selvstændigt med en faglig opgave. Læreren eller vikaren fører i den nævnte situation opsyn med egen klasse og tilstødende klasse, og støtter eleverne i deres arbejde. Centeret vurderer det som positivt, at skolerne generelt tilstræber at gennemføre undervisningen, også ved ikke planlagt lærerfravær. Antal elever pr. lærer (Bilag 1, punkt 8) Når der ses på antallet af elever pr. lærer, så er det et udtryk for, hvor store lærerressourcer der er til stede på en skole pr. elev. Skolerne tildeles ressourcer efter en model, der er ens for alle. Derudover kan skolerne til enkelte elever med særlige behov få tildelt enkeltintegrerede lærer- eller pædagogtimer. I disse tilfælde ansætter skolen personale til at dække disse timer, og skolen har således på papiret flere ressourcer pr. elev, men i praksis går de ekstra ressourcer til enkelte elever med særlige behov. Sidstnævnte kan forhøje elev-lærer andelen på skolerne. Antal elever pr. lærer siger i sig selv ikke noget om, hvordan lærerressourcerne disponeres på skolen, eller hvorfor der er flere lærerressourcer til stede på én skole frem for på en anden. Ved sidste kvalitetsrapport var antallet af elever pr. lærer i normalklasserne for hele kommunen 15,7 for skoleåret 2011/2012. Skoleåret efter var forholdet 15,8. Kommunens gennemsnitstal er i de sidste 4 år steget fra 14,1 elever pr. lærer til 15,8, et forhold som vidner om en ændret prioritering af ressourcerne på skolerne. Hvis man ser på de enkelte skoler, så er der større forskelle mellem skolerne i antallet af elever pr. lærer, således har Tikøb Skole det laveste antal i 2012/2013 på 12,5 elever pr. lærer, mens Espergærde Skole, afd. Tibberup ligger tæt på med 13,2 elever pr. lærer. Helsingør skole, afdeling Kongevej har modsat 21,5 elever pr. lærer. 17/74

71 For specialklasserne var antallet af elever pr. lærer i skoleåret 2011/2012 på 6,0 et tal der siden sidste kvalitetsrapport er steget med 1,1. Der vil naturligt finde variationer sted i opgørelsen af dette tal, da det bl.a. afhænger af antallet af elever, der på den eksakte dato 5/9 i det pågældende skoleår er indmeldt i en specialklasse. Det er dog en tendens til en stigende elev-lærer andel også for specialklasserne. Læreres uddannelsesmæssige baggrund (Bilag 1, punkt 9) Lærernes uddannelse er opgjort skolevis, og her er tale om medarbejdere, der er fast ansat som lærere. Der skelnes mellem 7 forskellige kategorier for faglige baggrund, som lærerne kan være ansat på baggrund af: 1. En læreruddannelse 2. En kort videregående uddannelse 3. En Mellemlang videregående uddannelse 4. En lang videregående uddannelse 5. En faglært uddannelse 6. En studentereksamen 7. Andet, f.eks. lærerstuderende Skolernes opgørelser over antallet af lærerudannede lærere viser et skolevæsen, hvor 86,5% er uddannede lærere, og hvor andelen af læreruddannede er steget med 4,2% siden sidste kvalitetsrapport for 2 år siden. 3,3% af lærerne er i gang med en læreruddannelse, samtidig med deres arbejde på skolerne og samlet set er 89,8% af lærerne enten lærere eller lærerstuderende. Det er en større stigning på 5,1% siden sidste kvalitetsrapport. Den øvrige del af lærerkorpset består af 0,4% lærere med en kort videregående uddannelse, 5,6% med en mellemlang videregående uddannelse, 3,1% med en lang videregående uddannelse, 1% med en faglig uddannelse bag sig, og 2,2% der er ansat som lærere på baggrund af en studentereksamen. Centeret finder det positivt at andelen af anordningsmæssigt uddannelse lærere i kommunen er steget med 4,2% i de sidste to år. Andel af undervisningen der blev varetaget af liniefagsuddannede lærere (Bilag 1, punkt 9) Helsingør Kommune uddanner løbende lærere til linjefagsniveau, da det antages, at en opkvalificering til linjefagsniveau kvalificerer elevernes faglige udbytte af undervisningen yderligere. Eleverne forventes dermed vil få en højere faglighed. Kommunen har i en årrække haft fokus på en højere faglighed i fagene dansk som andetsprog, matematik, fysik/kemi og de øvrige naturfag, og der har i Uddannelseshusets regi været afholdt fælles linjefagskurser. Den kommende reform af folkeskolen, Fremtidens folkeskole indeholder krav om at den undervisning der gennemføres i folkeskolens fag-faglige fag skal afholdes af lærere der er fuldt kompetencedækket, for 2020 vil andelen være 95% af undervisningen. Arbejdet med at opkvalificere kommunens lærere indgår i Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune. Det er skolens leder, der vurderer, hvorvidt en lærer har kompetencer, der svarer til linjefag. Diagrammet nedenunder viser andelen af undervisningen på kommuneplan, der varetages af 18/74

72 linjefagsuddannede, eller af lærere med kompetencer svarende til linjefag. Fremover kaldes dette blot for kompetencedækningen i de enkelte fag. Disse tal er dugfriske og gælder for indeværende skoleår, da det blev vurderet mest relevant at medtage disse nye tal, som anvendes ifm. planlægningen af Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune. Kompetencedækningen i de enkelte fag i skoleåret 2013/2014 På kommuneplan varetages i oktober 2013 mere end 90% af undervisningen i dansk, 2. fremmedsprog, biologi og Fysik/kemi fuldt kompetencedækket. For fagene engelsk, samfundsfag, matematik, geografi, musik, specialundervisning og dansk som andetsprog varetages mellem 82% (samfundsfag) og 89% (musik) af undervisningen fuldt kompetencedækket. I forhold til Fremtidens Folkeskole, så forventes uddannelsesindsatsen i de kommende år at blive stor. Der vil derfor ikke her blive konkluderet yderligere på status for skoleårene 2011/2012 og 2012/2013. Vikardækning og vikarernes uddannelsesmæssige baggrund (Bilag 1, punkt 11) I alt er der på skolerne 99 ansatte vikarer. På kommuneplan er 53% af disse vikarer ansat på baggrund af at de har en studentereksamen. Af resten er 12% er læreruddannede, 9% har en mellemlang videregående uddannelse, 9% har en anden baggrund, 5% har en kort videregående uddannelse, 7% er pædagoger, 3 % er faglærte og 2% har alene afsluttet folkeskolen. Antal elever pr. computer (Bilag 1, punkt 8) På trods af Helsingør Kommunes store IT-satsning, som bl.a. indebærer at alle elever i 0. til 7. klasse fra skoleåret 2011/2012 har fået en bærbar pc stillet til rådighed, så skal tallene for hvor mange pc er kommunens skoler hver især har haft i de sidste to skoleår medtages i kvalitetsrapporten. Kriteriet for om en computer skal tælles med i opgørelsen er, hvorvidt den er under 5 år og har internetforbindelse. På de fleste skoler har alle elever en pc stillet til rådighed. Bortset fra på Hellebækskolen og 10. klasseskolen 1 computer pr. elev. På Hellebækskolen er det 1,2 pr. elev, men det på 10. klasseskolen, hvis elever ikke indgår i kommunens IT-satsning er 1,9. Da skolerne godt kan råde over velfungerende 19/74

73 computere der er mere end 5 år gamle, så kan tallet ikke betragtes som retvisende for det reelle antal elever pr. computer 20/74

74 KAPITEL 5 - SKOLERNES PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 De politisk udmeldte indsatsområder Byrådet har hidtil vedtaget årlige mål- og resultatkrav for de enkelte budgetområder. I denne kvalitetsrapport medtages således mål- og resultatkrav for årene 2011, 2012 og De følgende afsnit er uddrag af skolernes tilbagemeldinger på de enkelte mål- og resultatkrav. Tilbagemeldingerne kan læses i deres fulde længde i skolernes kvalitetsrapporter Mål Det pædagogiske læringsmiljø skal udvikles Skolerne beskriver en lang række forbedringer af det pædagogiske læringsmiljø, der primært består i en bedre udnyttelse og opdatering af skolerne lokaler og udendørs faciliteter. Forbedringerne har givet rum til bedre og mere varierede samarbejds- og undervisningsformer. Mål IT skal indgå som fast del i undervisningen i alle fag Skolerne vurderer, at IT-løsninger, især Smartboards og netbooks, nu er blevet en grundlæggende del af skolernes hverdag. Både elevers og læreres brug af IT i undervisningen er styrket væsentligt, og det stiller også krav til at teknik og trådløst net fungerer. Mål Det pædagogiske personales kompetencer skal opgraderes Alle skoler oplyser, at lærerne har fulgt den kommunale efteruddannelsesindsats i IT og didaktik. Udbyttet har generelt været godt, om end enkelte skoler mener at udbyttet har været svingende. Flere skoler peger på behovet for at dele af de kompetenceudviklingsmidler, som i de sidste par år har været bundet til centrale indsatsområder, fremadrettet stilles til rådighed for skolerne, så den lokale kompetenceudvikling kan målrettes skolens og medarbejdergruppens konkrete behov Mål Færre unge ryger og drikker alkohol Resultatkrav 1 Antallet af unge i 9. klasse, som ryger er faldet med 10 % Antallet af unge i 9. klasse, der har prøvet at være fulde mere end 0-3 gange er faldet med 10 % Skolerne arbejder målrettet med at forberede elevernes sundhed. De fleste skoler har et tæt samarbejde med SSPK om forebyggelse af rygning og alkoholindtag. Desuden er der også etableret tværgående samarbejder med fx hjemmene og Sundhedstjenesten, der anvendes forskellige undervisningsforløb og der udbydes rygestopkurser. 21/74

75 Ifølge Udskolingsundersøgelsen, som Sundhedstjenesten har udarbejdet fremgår det at udviklingen i antallet af unge, der har prøvet at drikke alkohol er faldet. Det samme gælder for rygning her er udviklingen dog ikke så tydelig, og andelen af unge der ryger dagligt eller ugentligt er faldet med 1,1% fra 2011 til 2012 og ligger nu på 9,9%, hvilket kalder på fortsat arbejde med området (se undersøgelsesresultaterne i Kap. 6.2). Mål Flere børn og unge årige dyrker motion i foreningslivet Resultatkrav børn/unge har taget imod tilbud om fritidspas og holdt ved i 6 måneder. Motion og bevægelse er i fokus i skolernes hverdag. Flere af skolerne har haft stor glæde af deltagelse i SundSkoleNettet og eleverne har været flittige brugere af Skolesport. På nogle skoler sikrer forældrene, at børnene dyrker sport og deltager i foreningsliv, og på andre skoler er der iværksat lokale initiativer for at skabe mere bevægelse og sport. Fritidspasset er primært blevet introduceret af SSPK-medarbejdere, og er blevet tilbudt i det omfang, det er blevet vurderet relevant. Der synes ikke have været en stor øgning i anvendelsen af fritidspasset Mål Færre fraværsdage i dagtilbud og skoler grundet sygdom. Resultatkrav 1 Fraværet reduceres med 10 %. Skolerne har arbejdet med at nedbringe fraværet. Nogle har fokuseret på eleverne og andre på medarbejderne. Skolerne har iværksat forskellige initiativer for at nedbringe elevfraværet, hvor der har været fokus på at højne trivslen, følge tæt op på fravær og indføre elektroniske løsninger, der kan styrke fremmødet, fx sms til elever. Samlet set er elevfraværet nogenlunde stabilt, det svingede fra 6,2% i 10/11 til 6,5% i 11/12 og tilbage til 6,2% i skoleåret 12/13. Der er en positiv tendens i udviklingen idet, de fleste skoler, der havde et fravær over 9% og derfor blev bedt om at iværksætte særlige indsatser for at mindske fraværet, har nået målsætningen om at reducere elevernes fravær. 10. klasse udfordres stadig af højt fravær i en elevgruppe, der hele tiden skifter. Skolen har en tæt opfølgning på fravær og afprøver forskellige tiltag og peger på ønske om at styrke trivselsarbejdet fremadrettet, ved at tilknytte en socialrådgiver til elever med fravær. (se evt. mere i afsnit 6.4.). De skoler, der har fokuseret på medarbejdernes fravær, er det især arbejdet med trivslen og den tætte opfølgning, der giver resultater. Mål Færre børn og unge ekskluderes til særlige tilbud. Resultatkrav 2 Antallet af børn og unge som ekskluderes til særlige tilbud, reduceres med 10 %. Der har de sidste år været et stort fokus på inklusionsopgaven på de fleste skoler. Der arbejdes ihærdigt med at finde nye veje i undervisningen og i forskellige former for støtte, så flere elever kan trives og rummes i almenområdet. Indsatsen vil blive intensiveret i kraft af vedtagelsen af Inklusion2016, som fremadrettet rammesætter arbejdet. Mål /74

76 Økonomi i balance. Resultatkrav 3 Der er indgået aftale om afdrag på gæld. På de skoler, hvor det har været relevant, er der indgået aftaler om at afdrage på gæld. Som det også fremgår i kapitel 4.1, så er skolernes økonomi forbedret, og der er gjort en stor indsats for at afdrage på gæld og underskuddet er betragteligt mindsket. Mål Udbytte af undervisning i dansk og matematik stiger. Resultatkrav 4 Dansk, læsning og matematisk problemløsning stiger med ½ karakter i gennemsnit. Skolerne fokuserer alle på at styrke elevernes faglige udbytte. Der er mange forskellige tiltag på skolerne for at styrke fagligheden; ekstra timer, konsulentbistand, evalueringsindsatser, faglige projekter osv.. På flere skoler er karateren, som tidligere beskrevet, hævet i det ene af de målsatte fag og på enkelte skoler/afdelinger er lykkedes med at hæve gennemsnitskarakteren i både dansk læsning og matematik, problemløsning. Snekkersten Skole, Afd. Smakkevej og Helsingør Skole, afd. Kongevejen har opnået en ½ karakterstigning i begge de målsatte fag. Mål Højere gennemsnit på afgangsprøver på Helsingør Kommunes skoler. Resultatkrav 5 Ligger i 2013 over landsgennemsnittet. Kommunens samlede faglige resultater ligger generelt på linje med landsgennemsnittet, som nævnt tidligere. Der er dog nogen variation skolerne imellem, og udfordringen er derfor også meget varierende for skolerne. Lokalt arbejder skolerne med tiltag, der retter sig mod skolens konkrete elevgruppe. En tese er også, at de elevgrupper, der er mest udsatte, er også dem, hvis resultater påvirkes mest negativt af lockouten, da disse elever er mere følsomme over for udslag i skoledagen og den faglige rutine. 5.2 Selvvalgte indsatsområder Skolerne i Helsingør Kommune er i rivende udvikling. Der lægges mange kræfter i at sikre en god implementering af den nye skolestruktur et arbejde som allerede er godt på vej, men som også forventes fylde i det kommende år. De selvvalgte indsatser på skolerne vidner om er skolevæsen, der stræber mod fælles mål og proaktivt er med til at tegne vejen for de kommunale og nationale indsatser. De fleste skoler har et fremadrettet blik for inklusionsfeltet og der er flere indsatser i gang og under opsejling, bl.a. flexklasser, AKTindsatser, lokale vistitationsfora og indsatser målrettet elevernes motivation. Der er også mange der arbejder med at forbedre elevernes sundhed gennem bevægelse og kost. Desuden arbejdes der med innovation, entreprenørskab og Espergærde Skole deltager i Ny Nordisk Skole. 5.3 Evalueringskultur og kvalitetssikring Skolerne arbejder alle med forskellige former for evaluering. Det synes være en prioriteret del af skolernes arbejde med at styrke elevernes læring. Skolerne bruger en bred vifte af evalueringsredskaber, heriblandt eksperimenteres der med elevsamtaler, der anvendes elev- og årsplaner, de nationale test og læsetest og nogle har også inddraget mere systematiske matematiktest. 23/74

77 Desuden bruges målinger af undervisningseffekten også til løbende ledelsesrefleksion på Snekkersten Skole. 24/74

78 KAPITEL 6 - MILJØ, TRIVSEL & SUNDHED 6.1 Tandsundhed Hvert år opgør Tandplejen i Helsingør Kommune antallet af huller i tænderne hos børnene i kommunen. Da nogle af tandklinikkerne betjener flere skoler, så kan tallene ikke ses som et udtryk for skolernes egne tal, men et udtryk for de samlede resultater i de distrikter der betjenes. Nedenstående figurer viser den fundne cariesmængde på tandklinikkerne for de 3-6 årige og de 7-18 årige, set i forhold til kommunens gennemsnit, Danmarks landsgennemsnit og gennemsnittet for Region Hovedstaden. Den vandrette streg ved 0,00 viser gennemsnittet for Helsingør Kommune og er udgangspunktet for placeringen af skolernes resultater. Figuren for de 3-6 årige viser, at der er store forskelle i antal af huller i mælketænderne på tværs af klinikdistrikterne, hvilket primært skyldes demografiske forskelle. I forhold til kommunegennemsnittet har Nordvestskolen og Rønnebær Allé hhv. 17% og 168% mere caries, hvorimod eleverne på Hornbæk, Hellebæk, Tibberup og har fra 38% til 43% mindre caries end gennemsnittet i kommunen. 25/74

79 Figuren for de 7-18 årige viser, at der også her er store forskelle i antal af huller i tænderne på tværs af klinikdistrikterne. I forhold til kommunegennemsnittet har Nordvestskolen Gurrevej og Rønnebær Allé hhv. 46%, 53% og 120% mere caries gennemsnittet i kommunen. Det er dog værd at bemærke, at vi i Helsingør kommune har 24% mindre caries på de 7-18 årige end landsgennemsnittet. Ud fra de baggrundsvariable faktorer der påvirker antallet af huller var det forventet at vi i Helsingør Kommune skulle ligge over landsgennemsnittet. Det er den mangeårige forebyggende indsats der gør, at vi ligger under landsgennemsnittet. 6.2 Sundhed Sundhedstjenesten udarbejder ved udskolingsundersøgelsen i 9. kl. en mindre sundhedsprofil, hvor der spørges ind til: elevernes vurdering af eget helbred/sundhedstilstand, hvad de synes om at gå i skole, hvor ofte de dyrker motion i fritiden som gør dem svedige og forpustede, hvor ofte de har været fulde og om de ryger. Det er elevernes egne udsagn der danner grundlag for tallene. Derudover måles og vejes alle elever. I denne rapport fremlægges både tal fra sidste skoleår og dette skoleår, så der er et sammenligningsgrundlag. Rapporten kan bruges til at blive opmærksom på, om der er nogle områder vi skal være særlig opmærksomme overfor, men uddyber ikke i detaljer hvad der ligger bag tallene. Generelt kan vi sige, at eleverne har det godt og trives i deres skole, set ud fra hvad de svarer på spørgsmålet, om de kan lide at gå i skole. 96,2 % var glade for skolen sidste år og 96,7 % i år. Disse tal ser ud til at ligge rimeligt stabilt. Synes eleverne om at gå i skole? Skoleår Procent Skoleår Procent Synes ganske godt om det 67,9 Synes ganske godt om det 70,5 Synes det er nogenlunde 28,3 Synes det er nogenlunde 26,2 Synes ikke særlig godt om det 3,9 Synes ikke særlig godt om det 3,3 Ser vi på hvordan eleverne vurderer deres eget helbred/sundhedstilstand, scorer de højt i og med at 98,6 % mener, at de har et godt eller nogenlunde helbred/sundhedstilstand i dette skoleår og sidste skoleår svarede 98,1 % også dette. Det står lidt i kontrast til den høje procent for antal overvægtige elever på samme årgang. Hvordan vurderer eleverne deres eget helbred/sundhedstilstand? Skoleår Procent Skoleår Procent Godt 84,9 Godt 78,7 Nogenlunde 13,2 Nogenlunde 19,9 Dårligt 1,9 Dårligt 1,4 Rigtig mange elever dyrker regelmæssig motion uden for skoletiden 92,9 % sidste skoleår og 91,9 % i dette skoleår. Det står ligeledes lidt i kontrast til den høje procent for overvægtige elever på samme årgang. Hvor ofte dyrker eleverne motion i fritiden, så de bliver svedige eller forpustede? Skoleår Procent Skoleår Procent Dagligt/næsten dagligt 27,6 Dagligt/næsten dagligt 26,7 2-4 gange om ugentligt 49,6 2-4 gange om ugentligt 46,2 1 gang om ugen 15,7 1 gang om ugen 19,0 Ca. 1 gang om måneden 3,1 Ca. 1 gang om måneden 4,0 Aldrig 4,1 Aldrig 4,1 26/74

80 Der er et fald på 4,9 % i forhold til hvor mange der har prøvet at drikke alkohol i 9. kl. fra 65,1 % i sidste skoleår til 60,2 % i dette skoleår, ligeledes er andelen af eleverne der aldrig har prøvet at drikke alkohol steget fra 34,8 % til 39,9 % i år, det vil sige en stigning på 5,1 %. Der er noget som tyder på at de mange indsatser som er sat i gang har en virkning. Alkohol: Har eleverne nogensinde været fulde? Skoleår Procent Skoleår Procent Hver uge 4,9 Hver uge 4,1 Mindst hver måned 18,6 Mindst hver måned 12, gange 17, gange 16,3 2-3 gange 14,2 2-3 gange 18,5 1 gang 10,1 1 gang 9,1 Aldrig 34,9 Aldrig 39,9 Andelen af ikke rygere ligger næsten stabilt, 83 % i sidste skoleår og 83,5 % i dette skoleår. Til gengæld er andelen af daglige rygere faldet med 1,3 % fra 8,2 % til 6,9 % i dette skoleår. Antallet af rygere både dagligt og ugentligt er 9,9 %. Til sammenligning er ca. 20 % af befolkningen over 15 år daglige rygere og ca. 5 % ryger lejlighedsvis. Ryger eleverne? Skoleår Procent Skoleår Procent Nej, har aldrig røget 75,5 Nej, har aldrig røget 75,5 Nej, jeg er holdt op 7,5 Nej, jeg er holdt op 7,9 Sjældnere end hver uge 5,9 Sjældnere end hver uge 6,7 Ikke dagligt - ugentligt 2,9 Ikke dagligt - ugentligt 3,0 Ja, dagligt 8,2 Ja, dagligt 6,9 Når vi ser på elevernes vægtprofil, var 22,8 % overvægtige i sidste skoleår og 20,2 % i dette skoleår. Det viser et lille fald, men stadig er tallet for antal overvægtige elever for højt. Elevernes vægtrapport beregnet på BMI-kurver fra Dansk Pædiatrisk Selskab Skoleår Procent Skoleår Procent Ekstrem overvægtig 5,6 Ekstrem overvægtig 5,2 Svær overvægtig 4,6 Svær overvægtig 4,5 Overvægtig 12,6 Overvægtig 10,5 Normal 72,2 Normal 74,6 Undervægtig 5 Undervægtig 6,3 Samlet set trives eleverne i 9. kl. rigtig godt og de er glade for deres skole, hvilket vi ved også har stor betydning for deres sundhed. Andelen af elever der har prøvet at drikke alkohol er faldet med 4,9 %, hvilket viser, at vi er på rette vej, men andelen skal længere ned, så vi skal fortsat have et tværfagligt og tværsektorielt fokus på dette område. SSPK tilbyder undervisning om Sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser på 6. klassetrin, der retter sig mod at mindske risikoadfærd. Antallet af daglige rygere er faldet med 1,3 %, antallet af rygere i alt, inklusiv de som ikke ryger dagligt men ugentligt, er 9,9 %, hvilket stadig er et for højt et tal for så unge mennesker. Vi ved fra undersøgelser, at både de daglige rygere og dem som ryger lejlighedsvist, ofte bliver daglige rygere senere i livet. I Sundhedstjenesten har vi i år fået uddannet 3 sundhedsplejersker til rygestopinstruktører. Langt størstedelen af 9. klasserne dyrker motion efter skoletid og oplever selv, at de har et godt helbred. Det står som sagt lidt i kontrast til den store andel af overvægtige elever og her har vi en stor udfordring 27/74

81 som vi må tage yderligere fat på og prøve nye veje, både tværfagligt og på tværs af sektorer og ved inddragelse af borgerne osv. Vi arbejder med flere tiltag: Helsingør kommune er med i et overvægtsprojekt med Hillerød Sygehus og Rudersdal kommune, hvor vi har nogle af vores meget overvægtige børn med. Indsatsen startes op i Hospitalets regi, hvor børnene følger et helt fast koncept, der fortsætter ud til kommunes Sundhedstjeneste. Vores erfaring indtil videre er, at halvdelen af børnene er faldet fra undervejs 12 ud af 25 og til sammenligning faldt 3 ud af 25 fra i Ruderdal kommune. I samarbejde med Sundhed, Idræt og Medborgerskab har vi et projekt der hedder Livsstil for familier som starter op august 2013, her er tilbuddet til hele familien og med konkrete ideer til livsstilsforandringer. Vores erfaring indtil videre er, at det er svært at rekruttere familier til projektet, trods stor indsats. Endvidere tilbyder sundhedsplejerskerne individuelle forløb til de børn og familier som de møder skolen. I august sidste år, opstod der et lille mountainbike hold, til børn med overvægtsproblematikker. Det består af en lærer fra Løvdalskolen, en fysioterapeut og en sundhedsplejerske fra sundhedstjenesten. Erfaringerne indtil videre viser, at det er den rigtige målgruppe der kommer, men at vi ikke kan rekruttere nok børn. Sundhedstjenesten vil gerne i fremtiden, kunne medvirke til at forebygge overvægt i større grad, da det er meget vanskeligt, at hjælpe når børnene først er blevet overvægtige. Det arbejdes der videre med. 6.3 Undervisningsmiljø Alle skoler skal mindst hvert 3 år gennemføre en undervisningsmiljøvurdering, hvor eleverne bliver hørt om det miljø, de oplever på skolerne. Skolens ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene, samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på skolen. Skolernes kvalitetsrapporter viser, at skolerne er forskellige steder i deres cyklus omkring undervisningsmiljøvurderingerne, hvor nogle netop har gennemført undersøgelsen og andre står for at skulle i gang med det i indeværende skoleår. Nogle gennemfører undersøgelserne i papirform og med skriftlig udfyldelse, mens 3 skoleafdelinger har for nylig taget elektroniske undervisningsmiljøvurderinger i brug, i form af Dansk Center for Undervisningsmiljøs spørgeskemaprogram temometeret.dk eller programmet klassetrivsel.dk. Det er Centerets opfattelse, at skolerne generelt lever op til de indholdsmæssige krav, og samarbejder med eleverne om at sikre et godt undervisningsmiljø. Der kan være forskelle på, hvordan processen om undersøgelsen gennemføres i den forstand, at den medinddragelse, der finder sted kan variere. Generelt viser vurderingerne, at eleverne er tilfredse med undervisningsmiljøet, og at der lokalt arbejdes på at medinddrage eleverne og finde fælles løsninger på de problemer der identificeres. Hver skole har sin historie, sine fysiske rammer og sine prioriteringer, og en undervisningsmiljøundersøgelse skal forstås i sammenhæng med skolens konkrete situation og prioriteringer. Resultaterne af en undervisningsmiljøvurdering skal være offentlig tilgængelig på skolens hjemmeside, hvor de kan læses i deres fulde længde. Der henvises derfor til skolernes hjemmesider for beskrivelser af status for undervisningsmiljøet, og til skolernes handleplaner med konkrete udviklingsområder for et bedre undervisningsmiljø. 28/74

82 6.4 Elevadfærd (Bilag 1, punkt 12) Elevernes fravær Elevernes fravær kan være både lovligt og ulovligt fravær. Lovligt fravær er fravær, hvor der er givet tilbagemelding fra en af forældrene om accept af fraværet, eller givet tilladelse til det fra skolens side. Det gennemsnitlige elevfravær i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 var på kommuneplan hhv. 6,5 og 6,2%. Fraværet lå første år lidt højere end ved den seneste kvalitetsrapport, hvor andelen var 6,2%, men i skoleåret var det gennemsnitlige elevfravær igen 6,2%. Der er stor forskel på skolernes elevfravær. Det laveste elevfravær er 3,5% og er fra Espergærde skole, afd. Gl. Espergærde. I modsætning til det ligger elevfraværet på 10. klasseskolen, som begge år er omkring 10%, på hhv. 10% i skoleåret 2011/2012 og på 10,1% skoleåret efter. De to skoler har henholdsvis de yngste og de ældste elever, så fraværet er klart også aldersafhængigt. Elevfraværet ses i nedenstående diagram, hvor fraværs-procentsatsen vises over søjlerne. Centeret opfordrede i sidste kvalitetsrapport skolebestyrelserne på de 5 skoler, hvor elevfraværet var 9% eller højere, til at gøre en indsats for at nedbringe fraværet. Denne indsats må siges at være lykkedes på de 4 almene skoler, hvor elevfraværet nu er under 8%. Det er derimod endnu ikke lykkedes på 10. klasseskolen. At de højeste elevfraværsprocenter nu er udjævnet betyder, at elevfraværet nu fordeler sig mere jævnt på skolerne, end det tidligere er set. Hvis man sammenholder elevfraværet i de to skoleår på hhv. Helsingør Skole, afd. Nordvest, Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde og på Snekkersten Skole, afd. Egevænget, så er der sket et markant fald i elevfraværet på disse 3 skoler. For Helsingør Skole, afd. Nordvest er faldet på 1,5%, afd. Gl. Espergærde på 1,7% og for afd. Egevænget på 2,4%. Centeret vurderer at denne udvikling er yderst positiv. 29/74

83 Elever der er bedt fritaget for undervisning i en uge eller mere for at tage på ferie (Bilag 1, punkt 12) Andelen af elever der bliver bedt fri fra skole for at holde ferie, er i skoleåret 2012/2013 det laveste der hidtil er set, på 17,8% af eleverne. I forhold til sidste kvalitetsrapport, så er der tale om et fald på 4,3%. Ferie udgør dog stadig en stor andel i elevernes fravær fra skolen, da det næsten er hvert femte barn der holder mindst en uges ekstra ferie fra skolen. Der er større forskelle på andelen af elever, der holder ferie i skoleåret. På 4 skoler er det næsten hvert 3. barn der holder ekstra ferie, det gælder Hornbæk Skole, Espergærde Skole afd. Gl. Espergærde, Espergærde Skole afd. Mørdrup, og Helsingør Skole, afd. Kongevej. Mens det er under 5% af eleverne på Ungdomsskolen, Snekkersten skole, afd. Egevænget og afd. Smakkevej, der holder ekstra fri for at tage på ferie. Centeret finder det meget positivt, at andelen af elever der holder ekstra ferie er faldet med 4,3%, men som ved tidligere kvalitetsrapporter så vil centeret fastholde, at det grundlæggende er et forældreansvar at sikre, at barnet får sin undervisning. Elever der er drop-out truede og ikke opfylder undervisningspligten (Bilag 1, punkt 12) En del af elevfraværet skyldes, at enkelte elever har et meget stort ulovligt fravær, som ofte bunder i væsentlige personlige og sociale forhold i elevens liv. Disse elever kaldes i skolernes kvalitetsrapporter for drop-out truede elever, da de er truede af at droppe ud af skolesystemet. En elev vurderes som drop-out truet, når elevens situation er kendetegnet ved: 1. At eleven er ophørt med at møde i skole eller har haft mere en 20 ulovlige fraværsdage i skoleåret 2. At eleven ikke har modtaget et andet undervisningstilbud fra den skole, hvor eleven hører til. Skolen skal sikre, at eleven får den lovpligtige undervisning. Samlet set var der 13 flere drop-out truede elever i skoleåret 2012/2013, end i skoleåret 2010/2011, idet antallet er steget til 46. Stigningen i antallet af elever har især fundet sted på Snekkersten Skole, afd. Egevænget, og afd. Smakkevej, samt på Espergærde Skole, afd. Tibberup, hvor antallet alle tre steder er steget med 7 elever i perioden. På de øvrige skoler er antallet af drop-out truede elever ikke ændret væsentligt ændret, bortset fra på Helsingør Skole, afd. Kongevej, hvor tallet er faldet fra 5 til 0 siden sidste kvalitetsrapport. På 5 skoler og skoleafdelinger er der ingen drop-out truede elever. Skolerne har fokus på disse børns velfærd, trivsel og læring, og hvor det er nødvendigt, så er der lavet handlingsplaner for børnenes undervisning, herunder også evt. underretninger. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har også fokus på de drop-out truede elever og deres trivsel. 6.5 Arbejdsmiljø Skolerne gennemfører den lovpligtige arbejdspladsmiljøvurdering (APV) af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø hvert 3. år. Skolerne er forskellige steder i processen med at gennemførelse arbejdspladsmiljøvurderingerne. Nogle skoler har således gennemført gennemfør vurderingen i skoleåret 2012/2013, mens andre skal i gang i indeværende skoleår. 30/74

84 Der er steder hvor det psykiske arbejdsmiljø ikke er tilfredsstillende for medarbejderne. Der er konkret 3 afdelinger hvor skolernes ledelser i samarbejde med tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, og i et enkelt tilfælde arbejdstilsynet, arbejder på at forbedre medarbejdernes trivsel via konkrete indsatser og handleplaner. Resultatet af Arbejdstilsynets og samarbejdet med Helsingør Skole, afd. Nordvest er nu så frugtbart, at Tilsynet ikke længere har skolen i fokus. Centeret vurderer, at der generelt er et godt arbejdsmiljø på skolerne i Helsingør Kommune, og at personalet grundlæggende trives, på trods af de udfordringer der er, når man skal finde på plads i en ny skolestruktur. Centeret vurderer desuden, at der er det nødvendige fokus på løbende at forbedre arbejdsmiljøet. 6.6 Medarbejderadfærd (Bilag 1, punkt 10) Medarbejdernes fravær indgår som et del af skolernes kvalitetsafrapportering, og i de tidligere samlede kvalitetsrapporter for skolevæsenet har medarbejderfraværet været vurderet over et skoleår. På grund af indførelsen af et nyt centralt IT-system pr. 1. januar 2013, har det ikke været muligt at danne et samlet billede af medarbejderens fravær, for hele skoleåret 2012/2013. Baggrunden er, at tal fra det tidligere IT-system ikke umiddelbart kan sammenlignes med data fra det nye system. Det har derfor kun været muligt at fokusere på medarbejderfraværet i årets første 6 måneder. Da den nationale lockout af lærerne fandt sted i hele april måned, så er april måned ikke med i måleperioden. Det har således ikke været muligt, at skabe et samlet billede af medarbejdernes fravær der kan sammenlignes med tidligere års fravær. Centeret har i stedet besluttet, at medarbejdernes korttidsfravær opgøres i månederne januar til marts, samt maj og juni måned 2013, og at dette billede skal opfattes som en pejling på medarbejderfraværet på de enkelte skoler og skoleafdelinger. Langtidssygdom kan af tekniske årsager ikke medtages, da det naturligt vil have bindinger til andre måneder end det er muligt at danne tal på. Det er væsentlig at betragte tallene som en pejling, og ikke tillægge den en høj validitet, idet tallene dækker en relativ kort periode, og fordi det ikke kan udelukkes at lockouten, som en engangsbegivenhed, har påvirket medarbejdernes sygefravær i perioden. I opgørelsen skelnes der mellem personalegrupperne lærere, pædagogisk personale, administration og drift samt andre faggrupper. Blandt kommunens lærere er fraværet mellem 1,1% og 5,7%, hvor Hellebækskolens lærere har et korttidsfravær på 1,1% og Helsingør Skole, afd. Marienlyst har et lærerfravær på 5,7%. På 10 ud af 15 skoler og afdelinger er medarbejderfraværet under de 4,0%, der ved sidste kvalitetsrapport var kommunens gennemsnitlige korttidsfravær for lærerne. Blandt det pædagogiske personale er fraværet mellem 1,4% og 10%, for hhv. Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde og Tikøb Skole. Det er vigtigt at være opmærksom på, at enheder med få ansatte er sårbare overfor udsving, det gælder i denne situation for Tikøb Skole. 9 ud af 14 enheder har et korttidsfravær på eller under kommunens gennemsnitlige fravær på 4,9% ved sidste kvalitetsrapport. Blandt det teknisk administrative personale er fraværet mellem 0% for Tikøb Skole og 22,3% på 10. klasseskolen. Igen her er det væsentligt at være opmærksom på at 10. klasseskolens administration er lille, og derfor er sårbar overfor udsving i de enkelte medarbejderes fravær. 10 ud af 14 enheders medarbejderfravær har et lavere korttidsfravær i denne opgørelse, end det gennemsnitlige medarbejderfravær ved sidste kvalitetsrapport på 2,7%. Medarbejderfraværet blandt de resterende faggrupper ligger mellem 0% og 10,5%. Det kan være "en joker" her, at nogle skoler har angivet 0% fordi de ingen medarbejdere har i denne kategori, andre fordi fraværet blandt medarbejderne er 0%. Derfor opsamles der ikke på skolernes samlede svar her. Det 31/74

85 gennemsnitlige fravær for denne gruppe ved seneste kvalitetsrapport var 4,1% 32/74

86 KAPITEL 7 - SÆRLIGE INDSATSER 7.1 Specialpædagogisk bistand og supplerende undervisning (Bilag 1, punkt 9 og 13) Specialpædagogisk bistand og supplerende undervisning gives til elever på forskellige måder, afhængig af den enkelte elevs behov. Skolerne får i den årlige ressourcetildeling tildelt et bestemt antal timer til supplerende undervisning i skolens eget støttecenter. Disse timer gives til normaltbegavede elever, der har brug for et tilbud på skolen i en kortere periode og det er skolen der afgør fordelingen af ressourcerne. Derudover kan skolen, via Det Centrale Visitationsudvalg, tildeles lægeordinerede timer til hjælp til handicappede elever. Skolen kan også tildele støtte og supplerende undervisning til elever med generelle indlæringsvanskeligheder, idet midlerne til denne støtte er udlagt til skolernes prioritering. I det følgende redegøres kort for antallet af elever, der får specialpædagogisk bistand og supplerende undervisning og for forbruget til det. Antal elever i specialklasser Kommunens specialklasser er placeret på de skoler, som har den fornødne fysiske og faglige kapacitet. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder forsøges placeret i kommunens egne specialklasser, eller integreret i de almene klasser. I alt gik 216 elever i skoleåret 2012/2013 i specialklasse i kommunen, mens 16 børn gik i specialklasser og specialtilbud i andre kommuner. Antallet af elever, der gik i specialklasse i regionens tilbud, i dagbehandlingstilbud eller på anbringelsessteder er 28. Samlet set så varetages 84% af specialundervisningen på kommunens skoler af linjefagsuddannede lærere. Denne andel er faldet med 5,2% siden sidste kvalitetsrapport. Udgifter til specialpædagogisk bistand og supplerende undervisning til elever Der kan være forskel på om de midler skolerne får tildelt til skolens eget støttecenter, er de eneste der anvendes her, eller om skolerne prioriterer at bruge flere eller færre midler på støttecenteret. Således er der tre skoler, som bruger mere end den tildelte ressource, og tillægger timer fra skolens øvrige virke til støttecenteret. De tre skoler er Helsingør Skole, afd. Gurrevej, Snekkersten Skole, afd. Smakkevej og Hellebækskolen, som samlet set i skoleåret 2012/2013 har anvendt timer mere end de har fået tildelt midler til. I tabel 6 ses en oversigt over udgifterne til supplerende undervisning af elever med særlige behov. Tallene viser udgifterne i regnskabsåret Tabel 6: Anvendte midler til Supplerende undervisning (specialpædagogisk bistand) Midler til Beløb Supplerende undervisning; Enkeltintegrerede timer Lægeordinerede timer Specialklasser i og udenfor kommunen Anbringelsessteder O-hus Dagbehandlingstilbud Undervisning af anbragte børn Kørsel Almindelig supplerende undervisning der finder sted i skolernes egne støttecentre Familiecentret Løvdal Bregnehøj Kr kr Kr Kr. 33/74

87 Skolerne vurderer, at der løbende sker positiv udvikling i organisering og samarbejde omkring den specialpædagogiske bistand og den supplerende undervisning, og at der er en god effekt af undervisningen. Vurdering af effekten af skolernes familieklasser og Familiecentret Løvdal På baggrund af skolernes tilbagemeldinger, vurderer Centeret at der generelt er en rigtig god effekt af kommunens familieklasser. Nogle skoler opdeler effekten i den målbare effekt der viser forbedring her og nu, og proceseffekten der over tid gør arbejdet med det enkelte barn mere indsigtsfuld og målrettet. Det er ikke alle skoler der har egen familieklasse, men de samarbejder i så fald med andre skoler og med Familiecentret Løvdal. Skolerne oplever en hurtig og ubureaukratisk visitation til Familiecenter Løvdal, og en god supervisering og hjælp til de lokale familieklasser fra Familiecentrets side. 7.2 Elever med dansk som andetsprog (Bilag 1, punkt 6) Elever betragtes som tosprogede når de har et andet modersmål end dansk, og når de først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt via sprogstøtte i daginstitutionen, lærer dansk. Bekendtgørelsen vedr. folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog fastlægger, at elever, der optagelsen har behov for støtte, men er i stand til at deltage i den almindelige undervisning, henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen i klassen, på hold eller lignende. Omfanget af undervisningen og den forventede varighed fastsættes ud fra elevens behov. I Helsingør Kommune er midlerne til tosprogsundervisningen lagt ud til skolerne, som på basis af behov tildeler eleverne timer i dansk. Denne udlægning er sket efter flere års forberedelse, hvor lærere og børnehaveklasseledere er blevet efteruddannet i linjefag i dansk som andetsprog, og der er indført vejledere i dansk som andetsprog på skolerne. Sent ankomne elever, som f.eks. flygtningebørn, starter i en af kommunens modtageklasser eller i den internationale ungdomsklasse. Elever i kommunens modtageklasser undervises intensivt i dansk, og når de er sprogligt parate kommer de i en almen klasse. I Helsingør Kommune var der i skoleåret 2012/2013 i alt 947 tosprogede elever. Som nævnt i afsnit 4.1, så er 12,9 % af eleverne i kommunens skoler tosprogede. I forhold til sidste kvalitetsrapport er der tale om en stigning på 0,7%, i alt 39 elever. Forklaringen på stigningen i antal tosprogede ligger ikke indenfor kvalitetsrapportens rækkevidde. Af de tosprogede elever modtager 45,3% undervisning i dansk som andetsprog. Hvis man sammenholder andelen af elever der ved sidste kvalitetsrapport modtog undervisning i dansk som andetsprog med skoleåret 2012/2013, så er der tale om et fald på 9,3%. Der er altså færre elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Midlerne til tosprogsundervisningen er udlagt til skolernes prioritering, og er ikke blevet færre, men skolerne arbejder anderledes end tidligere med i højere grad at koble indsatserne, og gør undervisningen mere helhedsorienteret. Det betyder, at det på sigt og i modellen for en ny kommende kvalitetsrapport ikke er relevant at måle, hvor mange elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Tabel 7 viser fordelingen af de tosprogede elever på de skoler der har flest tosprogede, og hvor stor en andel de tosprogede udgør af skolens samlede elevtal. 34/74

88 Tabel 7: Fordelingen af kommunens tosprogede elever på skolerne og skolernes andele af tosprogede elever Procentdel af kommunens tosprogede elever på skolen Tosprogede elever på skolen i procent af skolens elevtal 2010/ / / /2013 Snekkersten Skole, afd. Smakkevej 13,3% 13,2% 12,5% 13,0% Snekkersten Skole, afd. Egevænget 17,1% 16,1% 34,8% 44,0% Helsingør Skole, afd. Gurrevej 16,2% 12,9% 23,1% 22,0% Helsingør Skole, afd. Marienlyst 3,6% 8,7% 4,3% 10,7% Helsingør Skole, afd. Nordvest 18,8% 16,2% 30,6% 30,2% Espergærde Skole, afd. Mørdrup 8,9% 8,7% 13,8% 13,8% Hovedparten af de tosprogede elever fordeler sig på 6 skoleafdelinger. Siden sidste kvalitetsrapport har afd. Marienlyst under Helsingør Skole fået 5% flere af kommunens tosprogede elever, og afd. Gurrevej har oplevet et fald i andelen af tosprogede elever på 3,3%. Afd. Nordvest og afd. Egevænget har begge en lidt mindre andel af kommunens tosprogede end tidligere, der er tale om et fald for Nordvest på 2,6%, og Egevænget på 1%. Når fokus rettes mod hvor stor en andel skolens tosprogede elever udgør af den samlede elevgruppe, bemærkes to ting særligt. Den første er at de tosprogede elevers andel af elevgruppen på afd. Egevænget er steget med 9,2%, og skolens andel af kommunens tosprogede elever er faldet, kan dette tolkes som et tegn på, at der enten er startet færre etprogede elever på skolen i de seneste to år, eller at elever er flyttet til andre skoler. Den anden ting er, at afd. Marienlyst i dag har 6,4% flere tosprogede elever i sin elevgruppe end ved sidste kvalitetsrapport. Centeret vurderer, at der gøres et stort stykke arbejde for at højne kvaliteten af undervisningen i dansk som andetsprog, herunder at tosprogsvejledernes indsats for at styrke de elevernes udbytte i alle fag. I år ses der for første gang både en faglig fremgang i de tosprogede elevers afgangseksamenerne (se afsnit 8.2) og i de årlige læseresultater (se afsnit 8.4). Således tyder det på, at kommunens satsning på at opkvalificere indsatsen for de tosprogedes elever med efteruddannelse og etablering af vejledere på skolerne, for alvor bærer frugt. 35/74

89 KAPITEL 8 - SKOLERNES RESULTATER 8.1 Folkeskolens afgangsprøver for alle elever (Bilag 1, punkt 23) Folkeskolens 9. klasse afgangsprøve er en obligatorisk prøve for alle elever, og elever kan kun fritages, hvis særlige forhold gør sig gældende. Prøverne i 10. klasse er frivillige, og elever vælger selv hvilke fag de vil aflægge prøver i. Op til 636 elever har været til Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse i skoleåret 2012/2013 og omkring 177 elever har været til prøve i 10. klasses afgangseksamen, med variationer indenfor de enkelte fag. Ifølge Undervisningsministeriet kan en sammenligning af afgangsresultaterne fra år til år anvendes til en vurdering af, om der sker en faglig fremgang eller tilbagegang inden for de enkelte fag. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at der er en usikkerhed i tallene, da der kan være sket ændringer i prøveformer, i prøveoplæg, i anvendte hjælpemidler eller i de faglige mål, og at disse ændringer kan medføre "karakterspring" op eller ned. Udover de ændringer i formelle forhold omkring et fag, så kan klasser være forskellige, og oftest er der tale om forklarlige forhold når karakterer i et fag på en skole varierer fra år til år. En mindre dygtig klasse ét år, kan således blive målt op imod en meget dygtig klasse året efter. En anden faktor er at få elever i en klasse, eller på en årgang medfører, at den enkelte elevs resultat vægter mere i skolens gennemsnit. Et tredje og sidste forhold der påvirker karaktergennemsnittene er, at 7-trinsskalaen indeholder forholdsvis store spring, eksempelvis at næste karakter efter 7 er karakteren 10, det kan medføre større udsving i gennemsnitskaraktererne år for år. Det således helt naturligt, at skolernes gennemsnitskarakterer varierer fra år til år. For at sætte resultaterne i perspektiv, så er fokus på udsving i karakterer der overstiger 1 karakterpoint. Det vil sige, at afvigelser i karakterer der er under eller på 1 point, anses for at være en almindelig usikkerhedsafvigelse. Hvis stigningen i en gennemsnitskarakter er højere end 1, så vurderes det at der er en tendens til en stigende faglighed, mens et fald med over 1 karakterpoint medfører vurderingen, at der er tendens til en faldende faglighed. Ved afgangsprøverne anvendes 7 trins-skalaen, som går fra -3 til 12. Karakteren -3 og 00 står for den henholdsvis ringe og utilstrækkelige præstation, 2-tallet for en tilstrækkelig præstation, 4-tallet for den jævne præstation, mens karakteren 7 gives for den gode præstation, der opfylder fagets mål med en del mangler. 10-tallet gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål med nogle mindre væsentlige mangler og endelig karakteren 12, som gives for den fremragende præstation med ingen eller uvæsentlige mangler. I de følgende redegøres for resultaterne af prøverne i de seneste to skoleår 2011/2012 og 2012/2013, holdt op imod landsgennemsnittet for sidste skoleår 2011/2012. Landsgennemsnittet for i år offentliggøres først i foråret 2014, så det kan ikke anvendes som sammenligningsgrundlag. Talmaterialet for karaktererne findes på bilag 1, punkt /74

90 9. klasses afgangsprøver prøvekarakterer i de 8 faste fag Der redegøres nu kort for prøveresultater af de 8 bundne fag og de 10 udtræksfag i Folkeskolens Afgangsprøve. Resultaterne på skoleniveau viser, som i alle tidligere sammenligninger, større karakterforskelle skolerne imellem. Skolerne har forskellige udfordringer, da elevgrundlaget er forskelligt. Nogle skoler har mange tosprogede elever, som ofte klarer sig lidt dårligere til Folkeskolens Afgangsprøver end ikke tosprogede elever, fordi deres faglige udfordringer er større (se afsnit 7.2). Andre skoler har specialklasser, hvis elever har større faglige udfordringer end andre elever, og disse to grupper trækker naturligt skolens karaktergennemsnit nedad. Det er derfor relevant at se på tendenserne i afgangskaraktererne inden for den enkelte skole, og ikke på om en skoles elever klarer sig bedre end en anden skole. Når Ungdomsskolen omtales i dette afsnit, så er der tale om alternativklasserne, de såkaldte A-klasser, som er et alternativ til den almene folkeskole, hvor elever med væsentlige personlige problematikker undervises på en anderledes måde i et andet miljø og med flere praktiske elementer i hverdagen. Her afholdes der ikke afgangsprøver i faget fysik/kemi. Der anlægges to kriterier for vurderingen af elevernes afgangsresultater: Hvordan har eleverne på kommuneplan klaret sig, set i forhold til landsresultatet for sidste skoleår? Hvordan har elevernes på de enkelte skoler klaret sig de to skoleår? Fokus er her variationerne større eller mindre end 1 karakterpoint, når luppen sættes på skolernes egne resultater. Dansk, læsning I nedenstående diagram ses elevernes afgangskarakterer i læsning de sidste to prøveår, set i forhold til kommunesnittene og landsgennemsnittet for sidste år. Diagrammet viser, at elevernes faglige resultater begge år lå tæt på landsresultatets niveau på 6,5 (se de mørkeblå søjler), så de faglige resultater i dansk læsning må siges at være "landsgennemsnitlige". 37/74

91 Udviklingen i karaktererne over de to skoleår viser, at Helsingør Skole, afd. Kongevej har forbedret resultaterne i dansk læsning med 1,2 point, der er således tendens til en stigende faglighed i dansk læsning på afdelingen. Eleverne på to andre afdelinger under Helsingør Skole, afd. Nordvest og afd. Gurrevej har begge i skoleåret 2012/2013 opnået resultater i dansk læsning der er mere end 1 karakterpoint under sidste års resultat, hhv. for afd. Nordvest 1,1 og for afd. Gurrevej 1,8. Resultaterne kan tolkes som en tendens til en faldende faglighed i dansk læsning på de to afdelinger. Alt i alt er det centerets vurdering at kommuneresultaterne i dansk læsning er tilfredsstillende, da de placerer sig omkring landsresultatet. Centeret vil drøfte resultaterne af dette års prøve i læsning, med ledelsen på Helsingør Skole ved den kommende kvalitetssamtale. Fokus er at afklare om der, alt taget i betragtning, er tale om en faldende faglighed der bør handles på, eller om der er en naturlig forklaring på tendensen til faglig tilbagegang i dansk læsning på de to skoleafdelinger. Dansk, retskrivning I nedenstående diagram ses elevernes afgangskarakterer i dansk, retskrivning de sidste to prøveår, set i forhold til kommunesnittene og landsgennemsnittet for sidste år. Diagrammet viser, at elevernes faglige resultater begge år lå lidt over landsresultatet på 6,4 (mørkeblå søjler), så elevernes faglige resultater i retskrivning må også siges at være landsgennemsnitlige. Udviklingen i karaktererne over de to skoleår viser, at Snekkersten Skole, afd. Smakkevej har forbedret resultaterne i dansk, retskrivning med 1,3 point, der ses således en tendens til en stigende faglighed i retskrivning på afdelingen. Eleverne på Helsingør Skole, afd. Gurrevej har i skoleåret 2012/2013 opnået resultater i retskrivning der er 2,2 karakterpoint under sidste års resultat. Der er tale om et større fald, der kan tolkes som en tendens til en faldende faglighed i dansk retskrivning på afdelingen. 38/74

92 Det centerets vurdering at kommuneresultaterne i dansk retskrivning er tilfredsstillende, da de placerer sig omkring landsresultatet. Centeret vil drøfte resultaterne af dette års prøve i retskrivning, med ledelsen på Helsingør Skole Centeret ved den kommende kvalitetssamtale. Fokus er at afklare om der, alt taget i betragtning, er tale om en faldende faglighed der bør handles på, eller om der er en naturlig forklaring på tendensen til faglig tilbagegang i dansk retskrivning på afd. Gurrevej. Dansk, skr. fremstilling I nedenstående diagram ses elevernes afgangskarakterer i dansk, skriftlig fremstilling de sidste to prøveår, set i forhold til kommunesnittene og landsgennemsnittet for sidste år. Diagrammet viser, at elevernes faglige resultater det ene år lå 0,4 under og det efterfølgende år lå 0,3 over landsresultatet på 6,3. På baggrund af, at det vil være normalt at karaktererne kan svinge med op til 1 point, så må det konkluderes at elevernes faglige resultater i skriftlig fremstilling er landsgennemsnitlige. Udviklingen i karaktererne over de to skoleår viser, at eleverne på Hellebækskolen, Helsingør Skole, afd. Kongevej og Espergærde Skole, afd. Tibberup har forbedret skolernes resultater i dansk, skr. fremstilling med hhv. 1,1 for Hellebækskolen, 2,0 for Helsingør Skole, afd. Kongevej og 1,9 for Espergærde Skole, afd. Tibberup. På de 3 skoler og deres afdelinger ses der således en tendens til en stigende faglighed i skriftlig fremstilling. Eleverne på Helsingør Skole, afd. Gurrevej har i skoleåret 2012/2013 opnået resultater i retskrivning, der er 1,3 karakterpoint under sidste års resultat. Der er tale om et fald, der kan tolkes som en tendens til en faldende faglighed i dansk skriftlig fremstilling på afdelingen. Det centerets vurdering at kommuneresultaterne i skriftlig fremstilling er tilfredsstillende, da de placerer sig omkring landsresultatet. 39/74

93 Centeret vil drøfte resultaterne af dette års prøve i skriftlig fremstilling, med ledelsen på Helsingør Skole ved den kommende kvalitetssamtale. Opgaven er at afklare om der, alt taget i betragtning, er tale om en faldende faglighed der bør handles på, eller om der er en naturlig forklaring på tendensen til faglig tilbagegang i dansk skriftlig fremstilling på afd. Gurrevej. Dansk, mundtlig I nedenstående diagram ses elevernes afgangskarakterer i mundtlig dansk de sidste to prøveår, set i forhold til kommunesnittene og landsgennemsnittet for sidste år. Diagrammet viser, at elevernes faglige resultater begge år lå over landsresultatet på 7,4. På baggrund af, at det vil være normalt at karaktererne kan svinge med op til 1 point, så må det konkluderes at elevernes faglige resultater i mundtlig dansk også her er landsgennemsnitlige. Udviklingen i karaktererne over de to skoleår viser, at eleverne på Helsingør Skole, afd. Kongevej og Snekkersten Skole, afd. Smakkevej har forbedret skolernes resultater i mundtlig dansk med hhv. 2,4 for afd. Kongevej og 1,3 for afd. Smakkevej. På de 2 afdelinger ses der således en tendens til en stigende faglighed i mundtlig dansk. Eleverne på 3 skoler har opnået resultater i mundtlig dansk der er mere end 1 karakterpoint under sidste års resultat, hhv. for afd. Helsingør Skole, afd. Gurrevej 1,3, Ungdomsskolen med 2,3 og Espergærde Skole, afd. Grydemose med 1,4. Resultaterne kan tolkes som en tendens til en faldende faglighed i mundtlig dansk, på de tre skoleafdelinger. Det centerets vurdering at kommuneresultaterne i mundtlig dansk er tilfredsstillende, da de begge år placerer sig over landsresultatet. Centeret vil drøfte resultaterne af dette års prøve i mundtlig dansk, med ledelsen på Helsingør Skole, med Ungdomsskolen og med Espergærde Skole ved de kommende kvalitetssamtaler. Det skal afklares om der, alt taget i betragtning, er tale om en faldende faglighed der bør handles på, eller om der er en naturlig forklaring på tendensen til faglig tilbagegang i mundtlig dansk på de 3 skoler. 40/74

94 Matematik, færdighed I nedenstående diagram ses elevernes afgangskarakterer i Matematik, færdighedsregning de sidste to prøveår, set i forhold til kommunesnittene og landsgennemsnittet for sidste år. Diagrammet viser, at elevernes faglige resultater det ene år lå 0,1 over landsresultatet på 6,9, og det andet år lå præcis på landsresultatet. På baggrund af det må det konkluderes, at elevernes faglige resultater i færdighedsregning er landsgennemsnitlige. Udviklingen i karaktererne over de to skoleår viser, at eleverne på Helsingør Skole, afd. Kongevej, og Espergærde Skole, afd. Grydemose og Tibberup har forbedret skolernes resultater i mundtlig dansk med hhv. 1,2 for afd. Kongevej, 1,2 for afd. Grydemose og 1,3 for afd. Tibberup. På de 3 afdelinger ses der således en tendens til en stigende faglighed i færdighedsregning Eleverne på 3 skoler har opnået resultater i færdighedsregning der er mere end 1 karakterpoint under sidste års resultat, hhv. for afd. Helsingør Skole, afd. Gurrevej 1,3, og afd. Nordvest med 1,2, samt Snekkersten Skole, afd. Egevænget med 2,0. Resultaterne kan tolkes som en tendens til en faldende faglighed i færdighedsregning på de tre skoleafdelinger. Det centerets vurdering at kommuneresultaterne i færdighedsregning er tilfredsstillende, da de placerer sig tæt på eller præcis på landsresultatet. Centeret vil drøfte resultaterne af dette års prøve færdighedsregning, med ledelsen på Helsingør Skole og Snekkersten Skole ved de kommende kvalitetssamtaler. Det skal afklares om der, alt taget i betragtning, er tale om en faldende faglighed der bør handles på, eller om der er en naturlig forklaring på tendensen til faglig tilbagegang i færdighedsregning på de 2 skolers afdelinger. Matematik, problemløsning I nedenstående diagram ses elevernes afgangskarakterer i matematik, problemløsning de sidste to prøveår, set i forhold til kommunesnittene og landsgennemsnittet for sidste år. 41/74

95 Diagrammet viser, at elevernes faglige resultater begge år lå 0,4 under landsresultatet på 6,2. På baggrund af, at det vil være normalt at karaktererne kan svinge med op til 1 point, så kunne det konkluderes at elevernes faglige resultater i matematisk problemløsning er landsgennemsnitlige. Men da der er tale om at kommunens gennemsnit i matematik for 4. år i træk ligger under landsgennemsnittet, må det konkluderes, at eleverne i Helsingør Kommune fortsat klarer sig lidt dårligere end landsgennemsnittet i matematisk problemløsning. Udviklingen i karaktererne over de to skoleår viser, at eleverne på Helsingør Skole, afd. Kongevej og Espergærde Skole, afd. Grydemose og Tibberup har forbedret skolernes resultater i matematisk problemløsning med hhv. 1,9 for afd. Kongevej, 1,2 for afd. Grydemose og 1,3 for afd. Tibberup. På de 3 afdelinger ses der således en tendens til en stigende faglighed i matematik, problemløsning. Eleverne på 2 af Helsingør Skoles afdelinger, har opnået resultater i matematisk problemløsning der er mere end 1 karakterpoint under sidste års resultat, hhv. for afd. Gurrevej på 1,4 og afd. Nordvest på 1,7. Resultaterne kan tolkes som en tendens til en faldende faglighed i matematisk problemløsning på de to afdelinger. Det centerets vurdering at kommuneresultaterne i matematisk problemløsning er tilfredsstillende, da de placerer indenfor normalområdet, som er en karakterafvigelse på 1 point i forhold til landsresultatet. Centeret vil drøfte resultaterne af dette års prøve i matematisk problemløsning med ledelsen på Helsingør Skole ved den kommende kvalitetssamtale. Det skal afklares om der, alt taget i betragtning, er tale om en faldende faglighed der bør handles på, eller om der er en naturlig forklaring på tendensen til faglig tilbagegang i faget på de 2 afdelinger. Engelsk, mundtlig I nedenstående diagram ses elevernes afgangskarakterer i mundtlig engelsk de sidste to prøveår, set i forhold til kommunesnittene og landsgennemsnittet for sidste år. 42/74

96 Diagrammet viser, at elevernes faglige resultater begge år lå 0,4 over landsresultatet på 7,3. På baggrund af det, må de faglige resultater i mundtlig engelsk betegnes som landsgennemsnitlige. Udviklingen i karaktererne over de to skoleår viser, at eleverne på Snekkersten Skole, afd. Smakkevej og på Ungdomsskolen har forbedret skolernes resultater i mundtlig engelsk med hhv. 1,4 for afd. Smakkevej og 1,5 for Ungdomsskolen. På de 2 skoler ses der således en tendens til en stigende faglighed i mundtlig engelsk. Eleverne på Helsingør Skole, afd. Gurrevej har i skoleåret 2012/2013 opnået resultater i retskrivning, der er 1,4 karakterpoint under sidste års resultat. Resultaterne kan tolkes som en tendens til en faldende faglighed i mundtlig engelsk på afdelingen. Det centerets vurdering at kommuneresultaterne i mundtlig engelsk er tilfredsstillende, da de ligger lidt over landsresultatet. Centeret vil drøfte resultaterne af dette års prøve i mundtlig engelsk med ledelsen på Helsingør Skole ved den kommende kvalitetssamtale. Det skal afklares om der, alt taget i betragtning, er tale om en faldende faglighed der bør handles på, eller om der er en naturlig forklaring på tendensen til faglig tilbagegang i faget på afdelingen. Fysik/kemi I nedenstående diagram ses elevernes afgangskarakterer i fysik og kemi de sidste to prøveår, set i forhold til kommunesnittene og landsgennemsnittet for sidste år. Diagrammet viser, at elevernes faglige resultater begge år lå over landsresultatet på 6,2. På kommuneplan er elevernes faglige resultater i fysik og kemi således landsgennemsnitlige. 43/74

97 Udviklingen i karaktererne over de to skoleår viser, at eleverne på Snekkersten Skole, afd. Smakkevej og Espergærde Skole, afd. Tibberup har forbedret skolernes resultater i fysik og kemi med hhv. 2,8 for afd. Smakkevej og 1,7 for afd. Tibberup. På de 2 afdelinger ses der således en tendens til en stigende faglighed i faget. Eleverne på 2 af Helsingør Skoles afdelinger, har opnået resultater i fysik og kemi der er mere end 1 karakterpoint under sidste års resultat, hhv. for afd. Marienlyst på 1,6 og afd. Nordvest på 1,4. Resultaterne kan tolkes som en tendens til en faldende faglighed i faget på de to afdelinger. Det centerets vurdering at kommuneresultaterne i fysik og kemi er tilfredsstillende, da de ligger lidt højere end landsresultatet. Centeret vil drøfte resultaterne af dette års prøve i fysik og kemi med ledelsen på Helsingør Skole ved den kommende kvalitetssamtale. Det skal afklares om der, alt taget i betragtning, er tale om en faldende faglighed der bør handles på, eller om der er en naturlig forklaring på tendensen til faglig tilbagegang i faget på de 2 afdelinger. 9. klasses afgangsprøve prøveresultater i de 11 udtræksfag Udtræksprøverne gennemføres for udvalgte klasser og antallet af elever der gennemfører disse prøver er væsentlig mindre end for de 8 faste fag. På grund af det forholdsvis lille antal elever til udtræksprøverne, er det ikke muligt at sammenholde resultaterne på skoleniveau. På kommuneplan kan afvigelser større end 1 point godt være normale afvigelser, da usikkerheden i tallene er større end for de faste fag. I det følgende sammenholdes elevernes resultater i udtræksfagene på kommuneplan. Faget mundtlig matematik er fra 2013 et nyt udtræksfag, og der findes derfor ikke noget sammenligningsgrundlag. Alle elevernes afgangskarakterer ses på bilag 1, punkt /74

98 Biologi, skriftlig Kommuneresultaterne i skriftlig biologi sidste år var 6,8 og placerede eleverne lige præcis på landsresultatet. Det seneste skoleårs resultater ligger 0,3 højere end landsgennemsnittet. Da elevernes resultater i skriftlig biologi placerer sig forholdsvis tæt på landsgennemsnittet, må de siges at være landsgennemsnitlige. Geografi, skriftlig Kommuneresultaterne i skriftlig geografi lå begge skoleår over landsgennemsnittet på 6,7, med hhv. 0,2 og 0,3 over. Da elevernes resultater i skriftlig geografi placerer sig forholdsvis tæt på landsgennemsnittet, må de siges at være landsgennemsnitlige. Engelsk, skriftlig Kommuneresultaterne i skriftlig engelsk lå begge skoleår under landsgennemsnittet på 7,0, med hhv. 0,5 og 0,6 under. Da elevernes resultater i skriftlig engelsk placerer sig forholdsvis tæt på landsgennemsnittet, må de anses for at være landsgennemsnitlige med en naturlig variation. Fransk, skriftlig Kommuneresultaterne i skriftlig fransk sidste år var 7,9 og dette år 6,9. Dette års resultat svarer til landsresultatet. Da elevernes resultater i skriftlig fransk placerer sig forholdsvis tæt på landsgennemsnittet, må de siges at være landsgennemsnitlige. Tysk, skriftlig Kommuneresultaterne i skriftlig tysk var sidste år 5,6 og dette år 7,0. Landsresultatet er 7,3 og kommunens gennemsnit placerer sig således begge år under dette, endog sidste skoleår 1,7 under. På grund af det få antal elever der går til prøve i skriftlig tysk, så må en variation på 1,7 point vurderes som værende en normal variation. Elevernes resultater i skriftlig tysk derfor siges at være landsgennemsnitlige. Tysk, mundtlig Kommuneresultaterne i mundtlig tysk var sidste år 4,4 og dette år 6,3. Dette års resultat placerer sig 0,5 point over landsresultatet. Elevernes resultater i mundtlig tysk må derfor anses for at være landsgennemsnitlige. Fransk, mundtlig Kommuneresultaterne i mundtlig fransk lå begge skoleår over landsgennemsnittet på 7,0, med hhv. 2,2 og 0,9 over. Da elevernes resultater i skriftlig geografi placerer sig over landsgennemsnittet og sidste år endog mere end 2 point over, må de stadig anses for at være landsgennemsnitlige. Historie, mundtlig Kommuneresultaterne i mundtlig historie lå begge skoleår over landsgennemsnittet på 6,9, med hhv. 0,4 og 0,2 over. Da elevernes resultater i mundtlig historie placerer omkring landsgennemsnittet, må de anses for at være landsgennemsnitlige. Samfundsfag, mundtlig Kommuneresultaterne i mundtlig samfundsfag sidste var sidste år 7,6 og dette år 6,7. Resultaterne er hhv. 0,5 over og 0,4 under landsresultatet. Da elevernes resultater i mundtlig samfundsfag placerer sig forholdsvis tæt på landsgennemsnittet, må de siges at være landsgennemsnitlige. Kristendom, mundtlig Kommuneresultaterne i mundtlig kristendom lå begge skoleår under landsgennemsnittet på 7,3, med hhv. 1,0 og 0,1 under. Da elevernes resultater i mundtlig kristendom placerer sig forholdsvis tæt på landsgennemsnittet, må de anses for at være landsgennemsnitlige. 45/74

99 Matematik, mundtlig Kommuneresultatet i dette års afvikling af det nye fag mundtlig matematik blev 6,5. Når landsgennemsnittet for skoleåret kommer i foråret 2014, får vi et sammenligningsgrundlag at holde elevernes resultater op imod. Afsluttende opsamling på Folkeskolens Afgangsprøver for 9. klasse Det generelle billede af afgangskaraktererne i de 19 fag viser, at eleverne i Helsingør Kommunes skoler samlet set klarer sig godt. Dog ligger matematisk problemløsning for 4. år lidt under landsgennemsnittet, hvilket må siges at være bekymrende. Selvom afstanden mellem kommunesnittet og landsgennemsnittet siden sidste kvalitetsrapport er mindsket med 0,9 karakterpoint, og at afvigelsen på 0,4 ligger indenfor normalområdet, så er der stadig brug for at øge elevernes faglighed i matematisk problemløsning. Elevernes resultater er landsgennemsnitlige, og det vurderer centeret er et tilfredsstillende resultat. Hvor tæt på landsgennemsnittet de kommunale resultater ligger ses på nedenstående diagram, der viser de sidste to års karakterer på kommuneplan, holdt op imod landsgennemsnittet for 11/12. Afgangsprøveresultater for 2011/2012 og 2012/2013 holdt op imod landsgennemsnittet Resultaterne på skoleniveau viste nogle steder en tendens til en forbedring af de faglige resultater i de enkelte fag, mens der andre steder ses en tendens til en faldende faglighed. Som skrevet i indledningen så vil belysningen af, om der bør handles for at forbedre elevernes faglige udbytte i fagene, ske i dialog mellem centeret og skolernes ledelser. Først skal det afklares, om der kan være baggrundsforhold der kan være årsag til de faldende faglige resultater. Baggrundsforholdene kan f.eks. være klasseflytninger fra en afdeling til en anden, væsentlig færre elever til prøve eller større faglige forskelle mellem årgange, der kan forklare ændringerne i de faglige resultater. På de skoler hvor der ses en tendens til en stigende faglighed, vil fokus for dialogen mellem centeret og skolens ledelse være om skolevæsenet som helhed, dvs. alle skoler, kan lære af det skolen har gjort, for at højne de faglige resultater. 46/74

100 10. klasses afgangsprøve prøveresultater i alle fag (Bilag 1, punkt 23) Prøverne på 10. klasseniveau er frivillige. Forudsætningen for at gå til prøver er, at eleven har fulgt undervisningen i skoleåret. Eleverne på 10. klasseskolen kommer fra Fredensborg og Helsingør kommuner, og resultaterne kan derfor ikke udelukkende ses som et resultat af 11 års skolegang i Helsingør Kommune. Da prøverne er frivillige, så varierer antallet af elever der har været til prøve i de enkelte fag en del. Variationen spænder fra 4 elever der har været oppe i tilbudsfaget mundtlig fransk, til 34 der har været til prøve i fysik/kemi, og 177 der har været til prøve i skriftlig dansk. Det har traditionelt været sådan, at færre elever i Helsingør Kommune vælger at gå i 10. klasse end i de fleste andre kommuner. Ved sidste kvalitetsrapport var der tale om at 12% flere elever i Helsingør startede på en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse direkte fra 9. klasse, dermed sprang 10. klasse over. Når en større del af eleverne starter direkte i ungdomsuddannelse efter folkeskolen, så udgør de elever der ikke er klar til at starte på en ungdomsuddannelse, en større andel af eleverne på skolen. De elever der starter i 10. klasse i Helsingør derfor samlet set en lavere faglighed, end andre 10. klasseskoler i landet. Det kan derfor ikke forventes at 10. klasseeleverne matcher landsgennemsnittet ved prøverne. Da der er relativt få elever på 10. klasseskolen, er karaktererne behæftet med en større usikkerhed end for 9. klasserne, da én 10. klasse elevs karakter tæller mere end en 9. klasse elev. Usikkerheden gør, at der lettere kan ske variationer i karaktererne i opad- eller nedadgående retning. Derfor konkluderes der i det følgende kun på de tendenser som karaktererne for de to skoleår viser. 47/74

101 Resultaterne for sidste år og dette års 10. klasseprøver vises i nedenstående diagram sammen med seneste landsresultat for sidste år. Når gennemsnittet i de 11 prøvefag sammenholdes i de to skoleår, så er der i 5 af fagene sket en mindre karakterfremgang på mellem 0,2 og 1,1. I 3 fag er der sket en tilbagegang på mellem 0,1 og 1,0 karakterer. Der har i 2013 ikke været afholdt prøver i fransk. Højest er fremgangen i fysik/kemi, hvor gennemsnittet er steget fra 5,8 til 6,9, en fremgang på 1,1 point. Også mundtlig tysk har eleverne præsenteret en pæn karakterfremgang med 0,9 og i skriftlig tysk med 0,5. De 3 fag hvor eleverne har haft karaktertilbagegang er: skriftlig matematik med 1,0, skriftlig og mundtlig engelsk med tilbagegang på hhv. 0,4 og 0,1. Hvis man holder elevernes prøvegennemsnit op imod landsresultatet forventes de, som sagt, ikke at kunne matche landsresultatet. 10. klasseskolens gennemsnitsresultater ligger også under landsresultatet, bortset fra i faget fysik/kemi, hvor det ligger 0,7 over landsgennemsnittet. Faget fysik/kemi har ikke alene haft en pæn fremgang på 1,1, men også en fremgang der placerer elevernes resultater rigtig flot. Centeret vil ved kvalitetssamtalen med følge de faglige resultater, når landsresultaterne for i år er offentliggjort. 8.2 Folkeskolens afgangsprøver for elever der har modtaget specialundervisning eller undervisning i dansk som andetsprog (Bilag 1, punkt 13 og 24) Helsingør Kommune arbejder målrettet på at sikre, at elever med særlige behov får den undervisning, de har brug for med et højt fagligt og personligt udbytte. Her er fokus på hvordan eleverne klarer sig ved Folkeskolens Afgangsprøve. I afsnit 8.6 ses på hvad disse elever vælger, når de forlader folkeskolen. Hvis man ser på hvilken form for særlige indsatser der ydes for disse elever, så arbejdes der med varianter af specialpædagogisk bistand med fokus på faglig læring, samt undervisning i dansk som andetsprog. Undervisning i dansk som andetsprog gives for at styrke elevernes danskfærdigheder. Specialpædagogisk bistand kan være fuldtidsspecialklasse, læseklasse, O-huset eller supplerende undervisning der tildeles på grundlag af individuelle behovsvurderinger. Her er tale om elever, der har indlæringsvanskeligheder, og hvis behov ikke kan dækkes af kortere kurser på skolens eget støttecenter. Som nævnt i kapitel 2, så anvendes af forståelseshensyn termen specialundervisning, og ikke det nye ord for det samme; understøttende undervisning. Kriterierne for hvornår eleverne betragtes som special- og/eller tosprogselever er, om de fra 7. klasse og op har modtaget en af de to former for hjælp. I kvalitetsrapportens kriterier indgår således ikke, om eleven har modtaget særlig hjælp i indskolingen eller på mellemtrinnet. Da det er relativt få elever resultater der indgår i karakterberegningen, så kan der kun konkluderes på de tendenser der kan spores i elevernes faglighed. Rent antalsmæssigt, så er det indenfor de enkelte grupper mellem 16 og 56 elevkarakterer, der ligger til grund for gennemsnittet. I nedenstående tabel ses elevernes prøveresultater ved Folkeskolens Afgangsprøver for sommeren 2012/ /74

102 Tabel 9: Folkeskolens 9. klasses afgangsprøve for elever der har modtaget særlige indsatser Elever der har modtaget specialundervisning (understøttende undervisning) Elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog Elever der har modtaget specialundervisning og undervisning i dansk som andetsprog Karaktergennemsnit Dansk, mundtlig 3,8 Dansk, skriftlig fremstilling 2,5 Dansk læsning 3,8 Dansk retskrivning 3,2 Matematik, færdighed 3,1 Matematik, problemløsning 2,4 Engelsk, mundtlig 5,5 Fysik/kemi 3,8 Karaktergennemsnit Dansk, mundtlig 5,4 Dansk, skriftlig fremstilling 3,4 Dansk læsning 3,6 Dansk retskrivning 4,0 Matematik, færdighed 3,9 Matematik, problemløsning 3,4 Engelsk, mundtlig 4,9 Fysik/kemi 4,1 Karaktergennemsnit Dansk, mundtlig 5,3 Dansk, skriftlig fremstilling 3,1 Dansk læsning 2,8 Dansk retskrivning 2,7 Matematik, færdighed 3,3 Matematik, problemløsning 3,0 Engelsk, mundtlig 3,4 Fysik/kemi 4,1 Undersøgelsen i sidste kvalitetsrapport viste en tendens til, at elever der har modtaget særlige indsatser klarer sig mellem 2 og 3 karakterer dårligere ved Folkeskolens Afgangsprøve, end kommunens elever samlet set. Dette forhold er stadig gældende, når der sammenlignes med den samlede elevgruppes resultater. Diagrammet nedenunder viser tendensen til, at disse 3 grupper af elevers gennemsnitlige afgangskarakterer i alle fag ligger under kommunegennemsnittet. 49/74

103 Elever der har modtaget specialundervisning (understøttende undervisning), og både specialundervisning og undervisning i dansk som andetsprog klarer sig gennemsnitligt cirka 3,3 karakterpoints dårligere end kommunesnittet. Ved sidste kvalitetsrapport var der en klar tendens til, at elever der har modtaget specialundervisning klarede sig fagligt meget bedre end tidligere, da elevernes gennemsnitlige karakterer lå cirka 1,1 karakterpoint lavere end kommunens gennemsnit. I år er tendensen modsatrettet, idet eleverne har klaret sig 3,3 karakterpoint dårligere. Da talmaterialet er spinkelt, så er det kun muligt at konkludere at tendensen er der, men der kan ikke findes årsagsforklaringer. I sammenligning med sidste kvalitetsrapport, så har elever der både har modtaget specialundervisning og undervisning i dansk som andetsprog klaret sig 0,6 karakterpoint dårligere end ved den seneste afgangseksamen. Ved sidste kvalitetsrapport lå gennemsnittet for gruppen 2,7 karakterpoint under kommunegennemsnittet, nu er det 3,3 points under. Tendensen er således modsat i år. Elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog klarer sig lidt bedre end tidligere, da deres karakterer gennemsnitligt ligger 2,6 karakterpoints under kommunesnittet. Tosprogselevernes faglighed lå ved sidste kvalitetsrapport 3,4 karakterpoint under kommunens gennemsnit, så det tyder på at der er sket en faglig fremgang i disse elevers resultater. Da udviklingen i de tosprogede elevers faglighed er et fokusområde for handleplanen i forbindelse med sidste kvalitetsrapport, så vil vi her undersøge denne gruppes resultater nærmere, og holdt op imod resultaterne for sidste kvalitetsrapport. Udviklingen er vist i nedenstående diagram. Samlet set viser afgangskaraktererne i år en tendens til en faglig fremgang i alle fag. Fremgangen ligger på mellem 0,3 og 1,6 karakterpoints. Selvom vurderingen af elevernes afgangskarakterer kun kan ske på tendensniveau, grundet det spinkle talgrundlag, så er det ganske overraskende, at afgangsresultaterne for kommunens tosprogselever er forbedret i alle fag. Den faglige udvikling, der tilsyneladende har fundet sted for tosprogseleverne er yderst positiv, og Centeret er tilfreds med den. 50/74

104 Centeret vil følge de kommende års udvikling i afgangsresultaterne for specialelever, og for elever der både har modtaget specialundervisning og undervisning i dansk som andetsprog. Dette års karaktertilbagegang finder sted efter et år med stor fremgang, og disse variationer kan være naturlige, men Centeret vil følge udviklingen. 8.3 Trinmål for 2, 3, 6 og 7. klasse (Bilag 1, punkt 20) Undervisningsministeriet har fastsat trinmål for hvad eleverne skal kunne i de forskellige fag på klassetrinnene. Trinmålene er et udtryk for lærernes vurdering af elevernes faglighed, og udgør de kortsigtede mål, som lærere bl.a. planlægger og evaluerer undervisningen i klasserne på basis af. Målene anvendes både som dialogredskab mellem lærere og forældre. Opfyldelsen af trinmålene følges på 2., 3., 6. og 7. klassetrin og baserer sig på lærernes skøn over, hvor mange elever, der opfylder hhv %, % og % af trinmålene. Da lærernes skøn ikke baserer sig på faste formelle tests og dermed indebærer et stort subjektivt element, kan tallene ikke sammenlignes på tværs af skolerne. Undersøgelsen mister dog ikke sin troværdighed af den grund, da det stadig er relevant at følge med i hvordan lærerne vurderer elevernes faglighed på enkelte klassetrin, da disse vurderinger kan danne afsæt for den løbende kvalitetssikring af undervisningen på skolerne. Tabel 10: Andelen af elever på kommuneplan, der opfylder trinmålene Antal af elever der opfylder: 26-50% 51-75% % Over 50% 2. klassetrin Billedkunst ,8% Dansk ,5% Dansk som andetsprog ,5% Idræt ,9% Musik ,5% Natur/teknik ,5% 3. klassetrin Kristendomskundskab ,5% Matematik ,8% 6. klassetrin Dansk ,7% Historie ,1% Hjemkundskab ,7% Håndarbejde ,3% Kristendomskundskab ,9% Matematik ,2% Musik ,1% Natur/teknik ,8% Sløjd ,1% 7. klassetrin Dansk som andetsprog ,9% Engelsk ,2% Fransk ,6% Hjemkundskab ,0% Håndarbejde ,3% Idræt ,1% Sløjd ,1% Tysk ,1% 51/74

105 Af tabellen ses, at lærerne i alle fag, undtagen dansk som andetsprog på 2. klassetrin, vurderer, at de fleste elever ligger på en trinmålsopfyldelse mellem 76 og 100 %. Dog er andelen af elever, der opfylder over 50% af de fastsatte mål i dansk som andetsprog, steget fra 90,2% i 10/11 til 94,5% i 12/13, hvorfor vurderingen i 12/13 ikke vækker yderligere bekymring. Opgørelsen over hvor stor en andel af eleverne, der vurderes til at opfylde mellem 51 og 100 % af de fastsatte trinmål er i de fleste fag på over 90 %. Kun i musik på 6. klassetrin vurderes under 80% af eleverne at leve op til over 50% af de faglige trinmål. I forhold til kvalitetsrapporten for skoleåret 2010/2011 er der udsving i de forskellige fag, men Centeret vurderer, at det ikke er muligt at konkludere, hvorvidt elevernes faglighed er steget eller faldet, eller om lærernes har anlagt et andet skøn end sidste gang. Derfor vil emnet blive drøftet med skoleledelserne ved de kommende kvalitetssamtaler. 8.4 Læseprøver og udviklingen i læsningen (Bilag 1, punkt 21) Ifølge Helsingør Kommunes Politik for Sprog- og Læselæring skal der hvert år tages læseprøver på samtlige klassetrin. Der har gennemflere år været fokus på at styrke læsningen og øge antallet af elever, der er sikre læsere. Helsingør Kommune har valgt at opgøre læseresultaterne for alle kommunens elever på lignende måde som ved afgangsprøverne. Da indsamlingen af læseresultaterne blev påbegyndt, valgte man samtidig at betragte både sikre og delvist sikre læsere som sikre læsere. Læserprøverne på de enkelte klassetrin består af flere delprøver, hvor elevernes testes i forskellige discipliner indenfor læsning. I denne rapport valgt at opgøre den del af læseprøverne, der tester indholdslæsning. Det er væsentligt at understrege, at der er stor forskel på antallet af elever på de enkelte klassetrin, og at det derfor på en lille skole kan betyde store udsving i resultaterne, hvis der i et skoleår er blot en enkelt eller to usikre læsere blandt eleverne. Indledende præsenteres læseresultater på alle klassetrin for skoleåret 2012/2013, med udgangspunkt i, hvor stor del af eleverne, der er sikre læsere. Dernæst præsenteres læseresultaterne på 2., 3. og 4. klassetrin, som i tråd med læsepolitikken, har været fulgt siden 1995 og giver en indikation af hvordan elevernes læsekompetencer har udviklet sig i den årrække, hvor skolerne har arbejdet målrettet med læsningen. I handleplanen der udsprang af kvalitetsrapporten for skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 blev det bl.a. vedtaget, at kommunens skoler primært skulle arbejde for at hæve niveauet for de usikre læsere generelt, og dernæst også mindske forskellen mellem de tosprogede elevers og de etsprogede elevers resultater i læsning. Der skulle i den forbindelse iværksættes en særlig indsats på Helsingør Skole for at øge de tosprogede elevers udbytte af undervisningen. Resultaterne af læseprøverne for de tosprogede elever medtages i det omfang det er relevant, i tråd med handleplanen. Læseresultaterne vil blive forelagt og drøftet med kommunens læsevejledernetværk, da d et er en god kilde til videndeling. Opfølgning på resultaterne finder desuden sted ved Centerets kvalitetssamtaler med skolernes ledelser. 52/74

106 Antallet af sikre/delvist sikre læsere 12/13 I skoleåret 2012/2013 ser andelen af sikre læsere og delvist sikre læsere således ud på skolerne: Andel af sikre og delvis sikre læsere i skoleåret 2012/2013 Angives i % Snekkersten Skole, afd. Smakkevej og Klostermosevej Snekkersten Skole, afd. Egevænget Espergærde Skole, afd. Tibberup Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde Espergærde Skole, afd. Grydemosen Espergærde Skole, afd. Mørdrupskolen Helsingør Skole, afd. Nordvest Helsingør Skole, afd. Gurrevej Helsingør Skole, afd. Kongevej Helsingør Skole, afd. Marienlyst 0. klasse efterår 0. klasse forår 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 94,1 92,2 89,3 96,7 91,7 90,6 92,3 85,9 75,0 100,0 98,9 77,1 74,2 85,7 97,0 84,8 92,3 80,0 58,8 75,9 96,8 96,7 96,6 88,0 92,7 97,7 98,0 96,3 90,9 89,7 78,3 94,5 100, ,3 100,0 100,0 90,2 93,6 85, ,8 98,4 97,7 92,3 96,1 79,5 78,0 100,0 100,0 98,1 98, ,0 100,0 85,1 92,5 84,6 85,9 100,0 100,0 95,70 95,7 84,8 95,8 90,9 76,6 73,3 83,1 60,0 100,0 97, ,3 98,3 80,8 91,8 80,8 64,0 80,0 96,0 94,0 92,3 88,9 100,0 100,0 88,0 75,0 84,2 93,8 66,7 100,0 100, ,9 95,5 88,7 93,0 64,9 69,8 97,1 93,5 10. klasse Hellebækskolen 92,5 97,4 98,6 98,9 92,6 94,2 95,2 86,2 80,8 100,0 98,5 Hornbæk Skole 98, ,3 93,2 91,4 93,9 78,5 83,0 97,3 98,4 Tikøb Skole 95 95, ,7 94,1 93,3 100,0 100,0 10. klasseskolen 77,4 Kommunens gennemsnit 94,9 94,8 94,3 97,1 93,0 89,4 90,1 80,3 77,0 97,9 97,4 Landsgennemsnit * Landsgennemsnit for 10. klassesprøven 89,0 86,0 68,0 84,0 62,0 93,0 97,0 91,0* Som det fremgår af tabellen ovenfor, ligger kommunens gennemsnitlige andel sikre læsere over landsgennemsnittet på de fleste klassetrin - med undtagelse af 6. og 10. klassetrin. Sammenlignet med tilsvarende resultater i sidste kvalitetsrapport, er der dog fremgang at spore i forhold til 6. klassetrin. Resultatet for 6. klassetrin er steget fra 77,4% sikre læsere i 10/11 til 80,3% i 12/13. På 10. klassetrin er der store variationer fra år til år i en forholdsvis lille elevgruppe og resultatet indikerer, at de elever, der vælger 10. klasse i Helsingør Kommune ikke er lige sikre læsere, som dem der vælger 10. klasse i andre kommuner. Sikre læsere i 2., 3. og 4. klasse i Helsingør Kommune udviklingen fra 1998 til 2013 Helsingør kommune har siden 1998 indsamlet læseresultater på 2., 3. og 4. klassetrin. Resultaterne er samlet i nedenstående diagram. 53/74

107 Andel af sikre og delvis sikre læsere i Helsingør Kommune i 2., 3. og 4. klasse fra 1998 til *Der har de seneste år været ændringer i prøvetermin og prøveformen på 2. klassetrin, således at resultaterne ikke direkte kan sammenlignes, men dog buges til at angive en tendens Diagrammet viser en fortsat stigning i andelen af sikre læsere. På 2., 3. og 4. klassetrin er der gennemsnitlig 93,2% sikre læsere i 2012 og der er, siden sidste kvalitetsrapport, sket en stigning fra 90,9% i 2010 til 93,2 i Over de sidste 14 år er der sket en stigning i andelen af sikre læsere fra 79,3 % i 1998 til de aktuelle 93,2% - en udvikling, der tyder på, at skolerne i Helsingør Kommune er på ret vej med deres læseindsats. Andelen af sikre læsere og forskellen mellem tosprogede og øvrige elevers læsekompetence Som opfølgning på handleplanen fra sidste kvalitetsrapport, hvor målet dels er at der skal være flere sikre læsere generelt, er andelen af sikre læsere i hhv. 10/11 og 12/13 sammenholdt i nedenstående diagram. 54/74

108 Diagrammet viser, at andelen af sikre læsere generelt er steget siden 10/11, kun med undtagelse af 8. klassetrin, hvor der har været et lille fald. Den viser også, at det især er eleverne på mellemtrinnet, der er blevet sikrere læsere og således tyder det også på, at skolerne har levet op til målet i handleplanen fra forrige kvalitetsrapport, hvor fokus blev sat på at løfte mellemtrinnet. Ud over at øge antallet af sikre læsere generelt, var det også en målsætning, at mindske forskellen mellem de tosprogede elevers resultater sammenlignet med de øvrige elever. Diagrammet nedenfor illustrerer, at den generelle stigning, der har været i andelen af sikre læsere i kommunen siden 10/11 også er slået igennem i forhold til de tosprogede elever Andelen af tosprogede sikre læsere 10/11 og 12/ Tosprogede sikre læsere 12/13 Tosprogede sikre læsere 10/ kl. efterår 0. kl. forår 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Tabellen nedenfor sammenholder forskellen mellem de tosprogede elever og de øvrige elever i 10/11 og 12/13. Kommunalt gennemsnit - Andel sikre tosprogede læsere 12/13 i % 0. kl. efterår 0. kl. forår 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 83,3 79,6 88, ,5 78,7 71,1 63,5 61,5 97,7 90,2 Kommunens gennemsnit 12/13 94,9 94,8 94,3 97,1 93,0 89,4 90,1 80,3 77,0 97,9 97,4 Forskel ml. tosprogede og øvrige 12/13-11,6-15,2-6,0-0,1-16,5-10,7-19,0-16,8-15,5-0,2-7,2 Kommunalt gennemsnit - Andel sikre tosprogede læsere 10/11 i % 91,4 86,8 91,8 90,5 69,5 50,6 68,1 58,1 61,2 95,9 77 Kommunens gennemsnit 10/11 94,7 92,5 94,2 97,3 91,1 84,3 87,3 77,4 74,8 99,0 96,1 Forskel ml. tosprogede og øvrige 10/11-3,3-5,7-2,4-6,8-21,6-33,7-19,2-19,3-13,6-3,1-19,1 Fokuseres der på forskellen mellem de tosprogede elever og de øvrige elever, er forskellen mellem elevgrupperne mindsket på samtlige klassetrin, med undtagelse af 0. og 1. klassetrin. De to yngste klassetrin er også, som de ses på grafen, de eneste klassetrin, hvor andelen af sikre tosprogede læsere ikke er steget. Især er forskellen mellem elevgrupperne mindsket på 4. og 9. klassetrin, hvor tallene 55/74

109 tyder på, at de tosprogede elevers resultater er steget mere en den øvrige elevgruppes og forskellen dermed mindsket. Der har været en særlig indsats omkring læsningen på Helsingør Skole, afd. Gurrevej hvor ledelsen deltager ved læsekonferencer, og der gennemføres dels læsekurser, dels køres projekterne Minilæsehuset og "luk læsegabet", der er en struktur om elevernes sommerferielæsning og dels arbejdes der med læsning i bånd i indskolingen. 8.5 Nationale tests De nationale tests er obligatoriske og anvendes til den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Testene gennemføres i følgende fag; dansk læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin, engelsk på 7. klassetrin, matematik på 3. og 8. klassetrin, geografi, biologi og fysik/kemi på 8. klassetrin. Oplysninger om testopgaver og testresultater er fortrolige, jf. folkeskolelovens 55 b, og det omfatter både på elev-, klasse-, skole- og kommuneplan. Derfor medtages de specifikke resultater ikke i denne kvalitetsrapport. Testene belyser flere forskellige elementer i elevernes kunnen i det enkelte fag. Det giver underviseren et godt afsæt for en målrettet styrkelse af undervisningen, for hver enkelt elev og klasse. På skole- og kommuneniveau giver denne viden et godt afsæt for målrettet udvikling af fagene. Testene opererer med en 5-trinskala, der belyser hvordan elevernes resultater fordeler sig. Et kommunalt gennemsnit kan fx være udtryk for, at der er mange elever i en bred midtergruppe, eller at der er en stor spredning/polarisering i elevernes resultater. Denne viden er også afgørende, når undervisere og andre skal arbejde med udvikling af fagundervisningen. Skolerne forholder sig til egne resultater og til fordeling af resultaterne i deres egne kvalitetsrapporter. I denne rapport tages der afsæt i testresultaterne fra 12/13. Her ligger de fleste skoler i Helsingør Kommune i samtlige fag omkring middel, mens enkelte ligger over middel især i læsning. Kommunes resultater samlet placerer sig meget tæt på landsgennemsnittet. I de fleste fag og klassetrin kendetegnes resultaterne af, at der forholdsvis mange elever der præsterer omkring middel, dvs. at der er en bred midtergruppe af elever, der klarer sig godt, mens der er forholdsvis få elever, der ligger i den nederste og i den øverste del af trinskalaen. Skolernes resultater opgøres også i forhold til elevgruppens socioøkonomiske forudsætninger. Dette giver en indikation af om skolerne formår at løfte alle vores elever tilstrækkeligt, uanset deres socioøkonomiske forudsætninger. De socioøkonomiske beregninger for 12/13 er ikke tilgængelige endnu derfor inddrages beregningerne for 11/12 i den sammenhæng her. Generelt ligger de fleste skolers resultater i tråd med forventningerne, hvis der tages afsæt i elevernes socioøkonomiske forudsætninger. Enkelte skolers resultater afviger fra det forventede, men der synes ikke være en klar tendens til at præstere over eller under det socioøkonomisk forventede felt. Fremadrettet forventes de nationale test være et afgørende værktøj, der bruges af alle i styrkelsen og udviklingen af elevernes faglige kunnen, lige som de forventes spille en afgørende rolle i den nye skolereforms intentioner om at arbejde med færre og tydeligere mål. Overordnet er resultaterne af de nationale test tilfredsstillende. En nærmere analyse af resultaterne inddrages i kvalitetssamtalerne med skolerne. Desuden inddrages de i en dialog med relevante fagkonsulenter, med henblik på at styrke og målrette de kommunale faglige indsatser. 56/74

110 8.6 Elevernes valg efter folkeskolen (Bilag 1, punkt 12) Ungdommens Uddannelsesvejledningens (UU Øresund) opgørelser danner grundlag for undersøgelsen af elevernes valg efter folkeskolen. UU Øresund har opgjort elevernes valg ved skolens afslutning. Det er på baggrund af disse valg undersøgelsen foreligger. Der undersøges således i det følgende, hvad Helsingørs Kommunes elever fra 9. og 10. klasse vælger efter folkeskolen. Det undersøges også hvad de unge, som siden 7. klasse og op har modtaget særlig bistand, vælger efter folkeskolen. Undersøgelsen omfatter ikke hvorvidt eleverne påbegynder og gennemfører den valgte ungdomsuddannelse. Disse statistikker har kommunerne ikke adgang til. I forhold til 9. klasseeleverne, fokuserer undersøgelsen på Helsingørs elevers valg efter folkeskolen, set i forhold til landsgennemsnittet. Da 10. klasseeleverne både kommer fra Helsingør og Fredensborg Kommune, fokuserer denne del af undersøgelsen fortsat på de årlige lokale udsving, fremfor at sammenligne med landsgennemsnittet. For de elever, der har modtaget særlig bistand, ses valgene efter 9. klasse i forhold til gennemsnittet for Helsingørs Kommunes elever. Der anvendes følgende 4 kategorier i undersøgelsen: 10. klasse Folkeskole herunder et 10. klassecenter Ungdomsskole Efterskole 10. kl. på husholdningsskole Friskole/privat grundskole Erhvervsuddannelser - EUD Dyr, planter og natur Produktion og udvikling Strøm, styring og it Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Transport og logistik Merkantil Medieproduktion Mad til mennesker Sundhed, omsorg og pædagogik Krop og stil EGU erhvervsgrunduddannelse Gymnasiale uddannelser GYM Studentereksamen Højere forberedelseseksamen Højere handelseksamen Højere teknisk eksamen Andet: midlertidige, forberedende og udviklende aktiviteter, samt andre ungdomsuddannelser. F.eks. Produktionsskole VUC, AVU niveau & HF enkeltfag Udlandsophold Arbejde Ungdomshøjskole UU vejledningsforløb Håndarbejdsskole Husholdningsskole 57/74

111 Elevernes valg efter 9. klasse Helsingørs 9. klasseelever bliver i nedenstående diagram præsenteret i forhold til landsresultatet. 9. klasseelevernes valg efter folkeskolen i skoleåret 2012/13 Der er væsentlig færre elever, der vælger at gå i 10. klasse i Helsingør Kommune, end der er på landsplan. På landsplan er der 10,1 % flere elever, der vælger 10. klasse end der er i Helsingør. Til gengæld er der i Helsingør Kommune 12,5 % flere elever, der vælger en gymnasial uddannelse direkte efter 9. klasse. På landsplan er der i år 1,5 % flere elever, der vælger en erhvervsuddannelse, end der er i Helsingør Kommune. I modsætning til skoleåret 2010/2011, hvor 5 % flere af Helsingørs elever, set i forhold til landsgennemsnittet, valgte en erhvervsuddannelse. I Helsingør Kommune er der 0,9 % færre elever end på landsplan, der har valgt en anden uddannelsesmulighed indenfor kategorien andet. Det kan f.eks. være en ungdomshøjskole, husholdningsskole eller en produktionsskole. Da tallene for elevernes reelle gennemførsel af ungdomsuddannelserne stadig ikke foreligger, har Helsingør Kommune ikke mulighed for at undersøge, hvorvidt eleverne rustes godt nok i folkeskolen til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Elevernes valg efter 10. klasse Da 10. klasseskolen i Helsingør drives i fællesskab af både Helsingør Kommune og Fredensborg Kommune, kommer eleverne fra begge kommuner. Følgende illustration viser, hvordan 10. klasseelevernes valg har varieret de seneste år. Da tallene fra 2009/2010 ikke har vist sig valide, er disse udeladt. 10. klasseelevernes valg efter folkeskolen 58/74

112 Ifølge optegnelserne i år er der ikke så stor forskel på, hvor mange elever der vælger henholdsvis en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse. Illustrationen viser, på trods af årlige udsving, en udligning af disse to elevgrupper. Andelen af elever, der vælger erhvervsuddannelserne efter 10. klasse, er mærkbart større end i forhenværende år. Ifølge UU Øresunds optegnelser er der 17,5 % flere af årgangens elever, der vælger en erhvervsuddannelse end i skoleåret 2010/2011. Til gengæld er der 21,9 % færre elever i år, der vælger en gymnasial uddannelse end i skoleåret 2010/2011. Af 10. klasseeleverne er der i år 4 % flere, der vælger indenfor en uddannelse såsom en ungdomsuddannelse eller en produktionsskole, end der var i 2010/2011. Centeret finder udligningen imellem andelen af elever, der efter 10. klasse vælger en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, interessant. En af forklaringerne kunne være, et øget fokus på erhvervsskolerne og oprettelsen af en erhvervsskoletilknyttet 10. klasse (ESNORD) i skoleåret 2012/2013. Valg efter 9. klasse for elever der har modtaget specialundervisning og undervisning i dansk som andetsprog I forhold til de elever, der har modtaget specialundervisning og/eller undervisning i dansk som andetsprog fra 7. klasse og op, opgøres både deres resultater ved Folkeskolens Afgangseksamen, såvel som deres valg efter 9.klasse i Kvalitetsrapporten. Deres valg efter 9. klasse illustreres på følgende diagram. Valg efter folkeskolen for elever der har modtaget særlig bistand 59/74

113 Det viser sig, at de elever der har modtaget særlig bistand: I højere grad vælger 10. klasse. Ifølge opgørelserne er der, alt efter hvilken særlige indsats eleverne har modtaget, imellem 17,5 % - 28,5 % flere, der vælger 10. klasse end kommunens gennemsnit. I betydelig mindre grad end andre vælger en gymnasial uddannelse. I forhold til det kommunale gennemsnit viser opgørelserne, at der er mellem 34,2 % - 49,9 % færre elever, der vælger en gymnasial uddannelse. Også her er forskellen betinget af, hvilken af de særlige indsatser eleven har modtaget. Specifikt for elever der har modtaget specialundervisning, gør følgende sig gældende: At andelen af de elever der vælger en erhvervsuddannelse er væsentlig højere, både i forhold til Helsingørs Kommunale gennemsnit generelt, såvel som i forhold til de elever, der modtager anden særlig indsats. Måles forskellen for valg af en erhvervsuddannelse mellem elever der har modtaget specialundervisning og årgangen generelt i kommunen, er der 19 % flere af eleverne der modtager specialundervisning der vælger en erhvervsuddannelse Kun 3,1 % af de elever, der har modtaget specialundervisning, vælger en gymnasial uddannelse. Eleverne i denne gruppe vælger oftere en anden uddannelse f.eks. en ungdomshøjskole, produktionsskole eller VUC. Det viser sig, for de elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog: At de, i højere grad end de andre elevgrupper, der har modtaget særlige indsatser, koncentrerer deres valg omkring 10. klasse og en gymnasial uddannelse. Derudover vælger denne gruppe elever, i langt højere grad end andre at fortsætte i grundskolen efter 9. klasse. Der er 28,5 % flere af denne gruppe elever, der vælger 10. klasse, end der gør sig gældende for årgangen i Helsingør Kommune. Samtidig er der 4,7 % flere af denne elevgruppe, der vælger en erhvervsuddannelse end der er gennemsnitligt i kommunen. At gruppen af elever, der vælger en anden uddannelse f.eks. husholdningsskole eller VUC, er helt nede på 4,2. Følgende gør sig gældende for den elevgruppe, der både har modtaget specialundervisning og undervisning i dansk som andetsprog: 60/74

114 At eleverne i høj grad vælger at fortsætte i grundskolen efter 9. klasse. Andelen af denne gruppe elever opgøres til 66,6 %. Andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse i denne gruppe, er i forhold til gennemsnittet i Helsingør kommune mere end dobbelt så stor. Med en andel på 12,5 % i forhold til en gennemsnitlig andel på 5,7 %, er der 6,8 % flere af eleverne i denne gruppe der vælger en erhvervsuddannelse. Til gengæld fordeler resten af elevgruppen sig rimeligt jævnt over de andre valgkategorier. Andelen af elever, der vælger en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, ligger begge på 12,5 %. Andelen af elever, der vælger en anden form for uddannelse, er på 8,4 %. Samlet set gør følgende sig gældende, for de elever der modtager særlig bistand: Generelt er andelen af elever, der vælger at fortsætte i grundskolen efter 9. klasse, meget større end gennemsnittet for alle elever i kommunen. Mens gruppen af elever, der vælger en gymnasial uddannelse, er væsentligt lavere end gennemsnittet. I forhold til valget af en erhvervsuddannelse og andre uddannelsesmuligheder, kan der registreres en noget højere andel indenfor gruppen af elever, der har modtaget særlig bistand. 61/74

115 KAPITEL 9 - SKOLERNES LEDELSER FÅR ORDET 9.1 Skolernes samlede vurderinger af deres resultater Hornbæk Skole Der er fremgang i de fleste af elevernes resultater især i fysik/kemi og i læsning ligger skolens elever alle over kommunens gennemsnit. Den tilbagegang, der har været i engelsk, vækker ikke bekymring, da den hænger sammen med at elevgrundlaget på årgangen ikke er repræsentativ. Hellebæk Skolen Skolens resultater ligger generelt over landsgennemsnittet og der har været markant fremgang i fysik/kemi, tysk og fransk. Skolen ser det største forbedringspotentiale i matematik, som de vil fokusere på at hæve fremadrettet. Tikøb Skole Skolen har ikke afgangsprøver. De faglige resultater vurderes være gode også når der tages hensyn til, at en forholdsvis stor del af skolens elevgrundlag har søgt skolen fordi de ikke trives i større skoler og disse elevers manglende trivsel betyder også, at de ofte har et fagligt efterslæb, som skole skal indhente. Snekkersten Skole Generelt er der tilfredshed med skolens resultater. Der er en faglig udvikling i gang og brugen af IT er øget. Skolen vurderer, at de nationale tests kalder på fokus på at styrke i læsning på mellemtrin og udskoling, matematik på 3. klasse og på øget polarisering af eleverne i naturfag. Espergærde Skole Skolen er tilfreds med de faglige resultater, som generelt ligger på eller over middel. Helsingør Skole Der anes fremgang i de faglige resultater, men afdelingerne skal stadig fokusere på at styrke fagligheden nogle især i forhold til matematik og nogen især i forhold til tosprogsundervisning. 10. Klasseskolen Øresund Skolen vurderer at resultaterne i de fleste fag er tilfredsstillende. Skolen peger dog på at der er behov for at de sætter fokus på faglig læsning. Resultaterne i matematik har ikke været så gode som forventet det vurderes bl.a. skyldes den forstyrrelse i forløbet, som konflikten på lærerområdet i foråret medførte. Ungdomsskolen Der er stor tilfredshed med de internationale klassers resultater, der ligger pænt over det gennemsnitlige. Resultaterne i A-klasserne ligger i tråd med elevgruppens forudsætninger, og der stor tilfredshed med at så mange elever vælger at gå til afgangsprøve. Bregnehøj, den lokale Behandlingsskole og Familiecenteret Løvdal Alle elever undervises ud fra et skræddersyet tilbud, tilpasset hver enkelt elev/familie med øje for en inkluderende og social kontekst. 9.2 Opfølgning på handleplaner og byrådets beslutning om at styrke fagligheden 62/74

116 Hornbæk Skole Økonomi; Skolens økonomi er stabil og sund. Elevernes udbytte af undervisningen; Elevernes resultater er forbedrede og der arbejdes målrettet med at fastholde og styrke læringsmiljøet. Hellebæk Skolen Økonomi; Skolen har en sund økonomi og fokuserer på at undgå at opbygge gæld. Elevernes udbytte af undervisningen; I dansk ligger skolens elever langt over gennemsnittet. Derfor fokuseres der primært på at løfte elevernes resultater i matematik, hvor eleverne pt. ligger på landsgennemsnittet. Tikøb Skole Skolen følger elevernes resultater nøje og bruger elevhandleplanerne sikre klarhed over målene. Desuden er der kommet større fokus på at lærerne har linjefag i de fag, som de underviser i. Snekkersten Skole For at bedre resultaterne, overgangen til ungdomsuddannelserne og styrke motivation og læring i udskolingen har skolen indført en ny struktur, hvor alle elever ved starten af 7. klassetrin vælger sig ind på en klasse med et særligt indholdsmæssigt fokus, fx kunst/design eller science. Espergærde Skole Der har været en stor indsats for at højne fagligheden og skabe synergi mellem fagpersoner, og det vurderes være et godt fundament for yderligere styrkelse af læringen fremadrettet. Helsingør Skole Økonomi; Der er stram styring af udgifter, for at få fod på skolens økonomi. Elevernes udbytte af undervisningen; Der arbejdes på mange forskellige planer med at styrke fagligheden gennem forskellige projekter og generelt ved at styrke samarbejdet og teamstrukturen blandt de ansatte. 10. Klasseskolen Øresund For at styrke fagligheden fremadrettet arbejder skolen med at indføre tvunget valgfag i allerede eksisterende fag, for ad den vej at udvide mulighederne for at arbejde med fagene i nye kontekster. Dertil vil skolen sætte fokus på at hæve matematikresultaterne og arbejde med faglige handleplaner. Ungdomsskolen Det vurderes, at fagligheden er styrket, idet lærerne arbejder tæt sammen i fagteams om udvikling og tilpasning af undervisningen. De faglige netværk og IT-uddannelse har styrket lærernes faglighed. 9.3 Skolernes ønsker eller forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser Hornbæk Skole Der er ønske om et styrket samarbejde mellem ledere og mellem pædagogisk personale fremad for at kunne løfte inklusionsopgaven og skabe fremtidens skole. Hellebækskolen En klar vision, fælles planlægningsrammer, tydelige linjer for SFO ens arbejde ind i teams og en udbygning af netværket mellem distrikterne, der kan opstå videndeling, ses som veje der skal gås i forhold til reformen. I forhold til inklusion opfordres centeret til at indgå i samarbejde med eksterne, fx ministeriet, om videndeling og kompetenceudvikling. Skolen ønsker større lokal råderet i forhold til kompetenceudviklingen. Tikøb Skole 63/74

117 Der efterlyses en fælles integrationsindsats. Skolen søger også afklaring på fælles udmelding om tolkning af skolereformen og herunder lærerarbejdspladser. Der er en bekymring om hvordan små skoler skal overkomme de nye krav. Snekkersten Skole Skolereform og inklusion er de store fælles opgaver fremadrettet. Espergærde Skole Ingen kommentar. Helsingør Skole Ud over en god implementering af inklusionsplanen og skolereformen, peges der på et fortsat løft af inklusionskompetencer, dertil fokus på IT-kompetencer og på en forbedring af rammerne om de praksismusiske fag. Ungdomsskolen Skolen vil fremadrettet gerne være en fælles kommunal platform for arbejdet med unge, der kræver en ekstra indsats for at blive uddannelsesparate, hvilket bl.a. også er fokus for det nuværende KUP -forløb. Skolen gør sig tanker om at være et ungehus, der arbejder tæt sammen med bl.a. UU. Bregnehøj, den lokale Behandlingsskole og Familiecenteret Løvdal Der er ønske om at opretholde de central visitationsudvalg, DCV, da det anses som en forudsætning for at sikre korrekt og ensartet visitation i kommunen. 9.4 Skolernes opfattelse af deres udfordringer i de kommende år Hornbæk Skole At skabe nye rammer om sammenhængende dage for eleverne for at nå de nye mål i reform og inklusionsplanen, samtidig med at sikre en styrkelse af kompetenceudviklingen og et godt arbejdsmiljø inden for de nye arbejdstidsaftaler. I tråd med reformen vil der også være vægt på at åbne skolen og indgå i mere samarbejde med det omkringliggende samfund. Hellebæk Skolen Skolens udfordringer ses især i implementering af inklusionsplanen, skolereformen og udvikling af SFO ens afdeling, hvor der som noget nyt kun er elever på 3. klassetrin. Generelt udfordres skolen også i at fastholde elever, idet der er åbnet en ny privatskole tæt på. Tikøb Skole Udfordringen består, fra skolens synspunkt, i at håndtere integration, ny reform og ny arbejdstid inden for de givne økonomiske rammer. Snekkersten Skole Implementering af reform og inklusionsplan ses som skolens største udfordringer. Espergærde Skole Arbejdet med værdigrundlag og mål på skolen er blandt udfordringerne, lige som skolereformen, lærernes nye arbejdstidsregler og inklusionsprocessen også er det. Helsingør Skole Ønske om at sikre sammenhæng mellem inklusionen, skolereformen og nye arbejdstidsregler. Desuden er der fokus på skolens pædagogiske indehold, da det sidste år har budt på meget fokus på strukturer og rammer. Skolen i Bymidten er også en af Helsingør Skoles fokuspunkter i de kommende år. 64/74

118 10. Klasseskolen Øresund Der forventes komme nye lov og overenskomstrammer for 10. klasse i løbet af efteråret, som vil kræve skolens opmærksomhed. Ungdomsskolen Der skal arbejdes med A-klassernes optimale indretning og placering i de nye rammer, som skolereform og Inklusion2016 giver. Bregnehøj, den lokale Behandlingsskole og Familiecenteret Løvdal Implementering af LØFT samt ny organisering af specialområdet. 9.5 Skolernes selvvalgte indsatsområder i det kommende skoleår Hornbæk Skole Skolen vil have fokus på at skabe en ny og mere sammenhængende struktur i elevernes dag, med samarbejde mellem fritid og undervisningsdel og med et øget samarbejde uden for skolen. Der vil være fokus på at styrke evalueringskulturen og styrke kompetenceudviklingen på nye måder og i samarbejde med Hellebæk Skolen, som også er samarbejdspartner i arbejdet med at skabe rammer for inklusion. Hellebæk Skolen Skolen har fokus på det nye udskolingsprojekt og inklusionsopgaven, hvor skolen har iværksat forskellige initiativer. Afd. Apperup tænkes fremad som indskolingsafdeling og i tråd hermed arbejdes der generelt på overgange og på at etablere en mini-klub for SFO-børn på 3. klassetrin på afd. Hellebæk. Tikøb Skole Skole vil fortsætte igangværende indsatser, herunder samarbejdet med Familiehuset, fremad vil man se på mulighederne for udeskole. Generelt forventes inklusion, skolereform og økonomi ellers at være i fokus i den kommende årrække. Snekkersten Skole Der arbejdes med at udvikle flexklasse, ressourceteams og skolens kantine. Espergærde Skole Skolen arbejder med det fælles værdigrundlag, styrket samarbejde mellem fagpersoner og samarbejde med Espergærde Gymnasium og Børnehuset Elverhøj i Ny Nordisk Skole kontekst. Desuden er der fokus på udvikling af AKT-området samt skolens sundhedsindsats. Helsingør Skole Fokus på fortsat at udvikle den fælles skole og skabe entreprenante og innovative læringsmiljøer, styrke den pædagogiske praksis - og sikre en god proces om Skolen i Bymidten. 10. Klasseskolen Øresund Der er fokus på at tegne en ny profil for skolen, lige som det internationale samarbejde er i spil. Skolen vil afprøve et inklusionsforløb. Ungdomsskolen Skolen arbejde fokuseres på elevernes sundhed og trivsel med bl.a. kost, fysiske aktiviteter og samvær. Desuden arbejder skolen særlig med læsning og med at styrke kommunikationen mellem skolen og UU om den unge. Bregnehøj, den lokale Behandlingsskole og Familiecenteret Løvdal 65/74

119 Den plastiske hjerne. 9.6 Hvad har projekt Forbedring af skolernes læringsmiljø indtil videre betydet for skolen? Hornbæk Skole Der er brugt midler til møbler på elevgangene og til ny faciliteter for lærere, som har øget mulighederne for at skabe aktive læringsmiljøer for elever og lærere. Desuden er der opsat udendørs fitness stationer, der skaber bedre rammer for bevægelse i skolen. Hellebæk Skolen Indendørs har der været en forbedring af faglokalerne. Der er også fokuseret på at skabe sammenhænge mellem læringsrum ude og inde på afd. Hellebæk og det har ført til bedre muligheder for bevægelse i undervisningen. Ligeledes er de udendørs faciliteter på afd. Apperup også opdaterede bl.a. med henblik på at aktivere elevernes brug af digitale værktøjer. Tikøb Skole Forbedringerne og moderniseringerne af skolens lokaler, som skolen qua sin størrelse ikke kunne finansiere egenhændigt, har været afgørende positivt for læringsmiljøet og har givet inspiration til undervisningen. Snekkersten Skole Der er flere forbedringer, som har styrket læringsmiljøerne på skolen. Eksempelvis har ombygningerne på afd. Egevænget og afd. Smakkevej givet mulighed for inddragelse af gangarealerne i undervisningen. På afd. Smakkevej og Klostermose er udendørsfaciliteterne forbedret og har skabt nye læringsrum. Generelt er IT-kompetencerne også forbedret med opsætning af Smartboards og netbooks til alle elever. Espergærde Skole Ændringerne har ført til store forbedringer i skolens læringsmiljø, der opleves mere motiverende og indbydende. Helsingør Skole Der er mange positive erfaringer - især satsningen på IT-området har haft en positiv effekt og givet nye kærkomne muligheder. Dertil har optimeringen af gangarealer og udearealer været et løft for læringsmiljøet. 10. Klasseskolen Øresund Skolen har fået nyt køkken og nyt kantinekøkken og sammen med renoveringen af Ungdomsskolen, som har muliggjort 10. klasseskolens kunstlinje, har disse forbedringer haft stor betydning og givet helt nye pædagogiske muligheder. Ungdomsskolen Det er især forbedringer i forhold til køkkenfaciliteter, der har forbedret læringsmiljøet på skolen. Bregnehøj, den lokale Behandlingsskole og Familiecenteret Løvdal De nye rammer har gjort det muligt at udvide elevtallet med 50% på begge institutioner. 9.7 Skolernes side til politikerne Hornbæk Skole 66/74

120 På skolen er der bekymring om faldende elevtal og om de omkostninger der er forbundet med at være en lille skole, når det bl.a. kommer til administration. I forhold til udlægning af midler til specialundervisning, peges der på en fordeling baseret på socioøkonomiske faktorer frem for historiske forudsætninger. I forhold til fremtidens skole ønskes den nye understøttende undervisning friholdt for kommunale krav om fagopdeling, lige som der peges på muligheden for at udvide antallet af skoledage og bl.a. øge mulighederne for at lave fleksibel ferieplanlægning for eleverne. Skolen efterlyser mulighed for, at gentænke UEA undervisningens placering i UU. Hellebæk Skolen Der er fysiske forhold, som skolen mener trænger til udbedring, herunder peges på trafikforholdene, manglende idrætsfaciliteter og opdatering af de eksisterende, samt på behov for solafskærmning på afd. Apperup og på IT-området ønskes en ny og tidssvarende kommunikationsplatform. For at sikre den pædagogiske udvikling ønsker skolen i højere grad at få lokal råderet over kompetenceudviklingsmidlerne. I forhold til skolereformen peges der især på behovet for inddragelse og afklaring i forhold til SFO ens personale. Skolebestyrelsen henleder opmærksomheden på en aktiv IT-politik, behovet for at specialundervisningsmidler udlægges med en realistisk ramme i tråd med forbruget, muligheden for lokal prioritering af kompetenceudviklingen og en stærkere og mere proaktiv støtte til ledelserne fra centerets side i forhold til den forestående reform. Tikøb Skole Tikøb Skole har gang i flere interessante pædagogiske udviklingsprojekter, bl.a. matematikskibet (evaluering af projektet vedlagt i skolens rapport), lige som de arbejder med udeskole. Skolen er en vigtig og aktiv del af lokalsamfundet og har et tæt samarbejde med Familiehuset, hvor der er et ønske om at oprette en vuggestuedel, til byens yngste. Der ønskes fokus på alle disse positive aspekter frem for den virkelighed, hvor skolens økonomi hele tiden udfordres af det forholdsvis lave elevtal, en stor søgning af elever med særlige behov for at være i små miljøer og samtidig med at der er mange driftsomkostninger, som ikke nødvendigvis hænger sammen med elevtallet. Snekkersten Skole Der er behov for at sikre sammenhæng mellem de store forandringer, der er i gang, bl.a. skolereform, sammenlægninger, inklusion, ny ressourcetildeling osv. Espergærde Skole Der peges på skolernes begrænsede ressourcer, som ikke vurderes slå til i forhold til det ønskede kommunale timetal. I tråd hermed beskriver skolen de ressourcemæssige bindinger, der fører til, at men ser sig nødsaget til at mindske ressourcerne til den almindelige undervisning samt skære ned på vedligeholdelse, lige som der ikke er lønsum til at iværksætte lokale initiativer. Skolen udtrykker også ønske om, at kompetenceudviklingsmidlerne i højere grad bliver decentraliserede til målrettet brug på skolerne. 10. Klasseskolen Øresund Fremadrettet vil skolen styrke det internationale samarbejde i dag modtager de bl.a. gæstelærere fra flere lande og det primære ønske er nu at skabe mulighed for at elever besøger og modtager besøg af unge fra andre lande. Skolen vil gerne i dialog med centeret og politikere om dette projekt. Ungdomsskolen Ud over at skolen fortsat vil tage hånd om de unge, der falder ned mellem to stole i et fælleskommunalt perspektiv, peges der også på et stort behov for tværgående samarbejde om de 0-25 årige hvor alle interessenter inden for kultur, fritid, sundhed, familierådgivning, skole osv. arbejder sammen om de unge og derved undgås en tendens til at arbejde i selvstændige søjler. Bregnehøj, den lokale Behandlingsskole og Familiecenteret Løvdal 67/74

121 Der ønskes midler til at udvide HippHopp og der ønskes ressourcer til at udvikle kompetencecenter. Desuden ønskes Familieklassen bevaret som et fælles velvirkende inklusionstiltag. 68/74

122 KAPITEL 10 - SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERINGER FOR SKOLERNE Dette afsnit er Center for Dagtilbud og Skolers samlede vurdering af den enkelte skole ud fra en række delelementer. Center inddrager skolens opfølgning på Byrådets handleplan, udmøntning af mål- og resultatkrav, egne indsatsområder, skolens resultater og pædagogiske processer i vurderingen, der både er baseret på oplysninger i skolens kvalitetsrapport og øvrig viden om skolen. Sammenfattende helhedsvurdering for Hornbæk Skole Hornbæk Skole er en velfungerende skole i gode fysiske rammer og med balance i økonomien. Hornbæk Skoles opgave i forbindelse med ændringerne i kommunens skolestruktur har været at etablere et forpligtende samarbejde med Hellebæk Skolen. Dette har været et fokus for skolen, som sammen med Hellebæk Skolen i indeværende skoleår lancerer en ny udskoling og afholder fælles kompetenceudvikling på tværs af skolernes medarbejdergrupper. Skolen har fulgt op på de kommunalt fastsatte mål og især bemærkes det, at elevfraværet på Hornbæk Skole, som i sidste kvalitetsrapport var højt, er faldet fra 9,6% i 09/10 til 6,9% i 12/13, og nu nærmer sig kommunens gennemsnit på 6,2%. Hornbæk skole har arbejdet med inklusion og med at udvikle fleksible undervisningstilbud, der kan give alle elever den fornødne faglige og sociale støtte, hvorfor skolen har forholdsvis få elever, der er ekskluderede. Fra 11/12 til 12/13 har der været fremgang i næsten alle fag ved afgangsprøverne og skolen har opnået målet om en ½ karakters stigning i matematik. I dansk læsning har der dog været et fald i afgangsprøveresultaterne. Dette stemmer dog ikke overens med de kommunale læseresultater på skolens 9. klasse, hvor 98,4% af skolens elever er sikre læsere. Ser man på de kommunale læsetests generelt, klarer skolens elever sig godt: Samtlige elever i 0. og 1. klasse er blevet sikre læsere og på 5., 6. og 7. klassetrin har der været en fin stigning i andelen af sikre læsere - på 7. klasse er andelen af sikre læsere fra 10/11 til 12/13 steget fra 64,8% til 83,0% - en fremgang som tyder på, at den bekymring, der blev udtryk i sidste kvalitetsrapport omkring disse årganges læseresultater, ikke længere er relevant. I de nationale tests ligger skolens elever generelt omkring middel om end resultaterne i de naturvidenskabelige fag ligger en anelse under landsgennemsnittet. Skolen arbejder målrettet med at forbedre resultaterne og den store indsats med at etablere den nye udskolingsstruktur har også til hensigt at sikre at eleverne får undervisning, der er målrettet den enkelte elevs afsæt og behov. Skolen ser også en styrkelse af evalueringskulturen som et indsatsområde, der skal give en bedre opfølgning og udvikling i elevernes læring. Sammenfattende har der være en god udvikling i Hornbæk Skoles resultater, og der er solid platform at stå på i det videre arbejde med inklusion og skolereformen. Sammenfattende helhedsvurdering for Hellebækskolen Hellebæk Skolen er en veldrevet, udviklingsorienteret skole med en sund økonomi. Skolen har fokuseret på at styrke samarbejdet med Hornbæk Skole, og som beskrevet i afsnit om Hornbæk Skole ovenfor er den nye udskoling resultatet af skolernes gode og stigende samarbejde. På Hellebæk skolen arbejdes der med at samle indskolingen på Apperup afdelingen og de øvrige klasser på Hellebæk afdelingen. Desuden arbejdes der målrettet med inklusion, ledelsesudvikling og forskellige projekter, der skal styrke elevernes læring, heriblandt kan nævnes nye musiktilbud, talentudvikling og styrkelse af evalueringskulturen i SFO en. 69/74

123 I forlængelse af de kommunale mål, har skolen også arbejdet fokuseret på at nedbringe medarbejderfraværet, og gennem trivselstiltag og styrket opfølgning, er det lykkedes at nedbringe fraværet betydeligt. Skolen når ikke en helt op på en ½ karakters forbedring i dansk læsning og matematik, som var fastsat som kommunalt mål. Der er dog en tydelig forbedring i elevernes resultater både i dansk læsning og matematik siden sidste kvalitetsrapport, og sammenholdt med skolens faglige resultater i øvrigt, har skolens elever et solidt fagligt fundament. I folkeskolen afgangsprøver ligger skolens elever over landsgennemsnittet i alle fag. Ud over matematik og dansk, er der fremgang i tysk og fransk og i fysik/kemi. Fremadrettet holder skolen fortsat fokus på matematik, da der her er et fagligt udviklingsbehov og -potentiale. Ifølge læseresultaterne, har skolen, lige som de fleste andre skoler, størst udfordringer på mellemtrinnet og derfor er det også primært her fokus skal ligge fremadrettet. De nationale test resultater for Hellebæk Skolen er generelt gode og de ligger over landsgennemsnittet. Sammenfattende er der på Hellebæk Skolen gang i mange spændende udviklinger, der ligger godt i tråd med de kommunale mål om samarbejde med Hornbæk Skole og i inklusionsplanen. Ligeledes er der et stærkt fagligt afsæt for det fremadrettede arbejde med skolereformen. Sammenfattende helhedsvurdering for Tikøb Skole Tikøb Skole blev 100 år i januar Det er en moderne lille skole i gode fysiske rammer, aktive forældre og med en stærk tilknytning til det omgivende lokalsamfund og Familiehuset. Ud over de lokale børn, søges skolen også i høj grad af elever udefra, der er sårbare og har behov for et mindre miljø. Derfor har skolen også en forholdsvis stor andel sårbare børn, der har behov for særlig støtte. Skolen har indgået aftale om afvikling af gæld og har over de sidste tre år støt nedbragt gælden fra til kr.. Skolen arbejder med inkluderende miljøer og det lykkes i høj grad det påpeges af skolens ledelse dog, at arbejdet med inklusion og andre tiltag generelt udfordres af skolens trange økonomiske rammer. Ud over at styrke samarbejdet med Familiehuset og læreres og pædagogers samarbejde om eleverne, arbejder Tikøb Skole fremadrettet mod at udvikle en udeskole. Håbet er, at udeskolen vil øge elevernes sundhed og trivsel og dermed også nedbringe elevfraværet, som er steget og fra at ligge under, til nu ligge over det kommunale snit. I den forudgående kvalitetsrapport var der opmærksomhed på læsningen på 6. klassetrin og i 12/13 var samtlige elever på både 5. og 6. klasse sikre læsere. Generelt ligger skolens elever over lands- og kommunegennemsnittet i læsning, med undtagelse af et enkelt klassetrin. Da skolens elevgrundlag er så lille, og dette ene klassetrin har nogle særlige vilkår, kalder dette resultat ikke på bekymring om det faglige niveau generelt. I de nationale test ligger skolens elever i øvrigt også godt i matematik. For at løfte det faglige niveau, har skolen primært to projekter i gang, Læsetoget og Matematiktoget. Tikøb Skole udfordres af at være en lille skole, med de økonomiske udfordringer, det giver. Samtidig er det en skole i god faglig udvikling, der i tæt samarbejde med eksterne parter har en god platform for arbejdet med inklusion og implementeringen af skolereformen. 70/74

124 Sammenfattende helhedsvurdering for Snekkersten Skole Skolen er blevet etableret i tråd med ændringer i kommunens skolestruktur og har nu afdelingerne Egevænget, Klostermosevej og Smakkevej, hvoraf de sidste to har fungeret som én enhed inden skolesammenlægningen. Skolens økonomi er gået fra to afdelinger i forholdsvis stor gæld til en samlet økonomi, der støt nærmer sig en sund balance. Skolen arbejder med udvikling af undervisningen og med at styrke elevernes motivation og overgang til ungdomsuddannelserne ved at udvikle linjetilbud i udskolingen. Der arbejdes også med inklusion, bl.a. ved at udvikle flexklassen et projekt, som er værd at følge fremad. Der er fokus på at styrke elevernes sundhed og sport og elevernes fravær er faldet på begge afdelinger og især er fraværet på afdeling Egevænget, som tidligere var kommunes højeste, faldet og har nærmet sig det kommunale gennemsnit. Afdeling Smakkevej har haft en positiv udvikling i flere afgangsprøvefag. I læsning er der også fremgang på de fleste klassetrin, især på mellemtrin og udskolingen. Der sker stadig, som på de fleste skoler, et fald fra indskoling til mellemtrinnet. Denne udvikling går igen i de nationale tests, og det tyder på at afdelingen bør holde fast i, fortsat at udvikle læsningen på mellemtrinnet. Afdelingens resultater i de nationale test i øvrigt ligger omkring det kommunale snit. I dansk retskrivning er resultaterne i Afd. Egevængets afgangsprøver steget over de sidste par år i afgangsprøverne i de øvrige fag er de faldet og ligger for det meste under kommunens gennemsnit. Især henledes opmærksomheden på faldende resultater i færdighedsregning. Læseresultaterne er varierende. Andelen af sikre læsere er på nogle årgange faldet og er på andre steget. Især i udskolingen har der været en stigende andel af sikre læsere på alle klassetrin. I de nationale test ligger afdelingens resultater tæt på eller lige under kommune- og landsgennemsnittet. Andelen af tosprogede elever er steget især på afd. Egevænget, hvor andelen af tosprogede fra 11/12 til 12/13 stiger fra 34,8% til 44%. Holdes dette sammen med afdelingens resultater og de tosprogede elevers resultater generelt, kan denne ændring i elevgrundlaget give nogle uhensigtsmæssige pædagogiske udfordringer fremadrettet det er en udvikling, der kunne kalde på en analyse af elevernes søgemønster i distriktet og en indsats for at sikre et bredt sammensat elevgrundlag på skolen og i kommunen generelt. Sammenfattende er Snekkersten Skole på mange måder i en sund og rivende udvikling økonomisk og pædagogisk og den kommende skolereform indebærer, at der åbnes nye veje til at styrke de elever, der har særlige faglige udfordringer og det er vigtigt, at skolen griber disse muligheder og får styrket alle elevers faglige udbytte. Sammenfattende helhedsvurdering for Espergærde Skole Espergærde Skole blev etableret i 12/13 i forbindelse med kommunens nye skolestruktur. Den nye sammensatte skolebestyrelse har haft meget forskellige tilgang til etableringen af den nye skole og fremadrettet er det vigtigt at finde fælles fodslag med fokus på at skabe gode rammer om Espergærde Skole. Blandt medarbejdere og elever er der iværksat en proces med mål om at formulere fælles værdier og tegne én samlet skole med en fælles kultur mellem skolens fire afdelinger. Denne indsats er vigtig for skolens sammenhængskraft. Skolens økonomi er præget af sammenlægningen, hvor de forhenværende skolers afsæt var forskelligt. Der er indgået de nødvendige aftaler og skolen overholder stort set budgettet. 71/74

125 Der er gang i mange indsatser i forhold til sundhed, inklusion, hvor der er etableret et lokalt visitationsudvalg og AKT-arbejdet er i fokus, styrket faglighed via mere samarbejde og større videndeling på hele skolen og så deltager skolen også i Ny Nordisk Skole. Skolens faglige resultater vidner om et stærkt fagligt fundament. I afgangsprøverne er resultaterne forbedret især på afdelingerne Grydemosen og Tibberup, som bl.a. har forbedret resultaterne i matematik, problemløsning og færdighedsregning. På afdeling Grydemose har der været et fald i resultatet i mundtligt dansk, som der fremadrettet bør holdes øje med. Læseresultaterne er gode, og i 9. klasse er andelen af sikre læsere tæt på 100%. Der er et par årgange, hvor andelen af sikre læsere på enkelte afdelinger er under landsgennemsnittet. Det er dog ikke en tendens der går igen i de nationale læsetest, hvor skolens resultater generelt, og især i læsning, er gode. Sammenfattende er Espergærde Skole på vej med at skabe én fælles skole, der er fagligt godt rustet til at løfte inklusionsopgaven og den kommende reform. Sammenfattende helhedsvurdering for Helsingør Skole Helsingør Skole er etableret i tråd med kommunens nye skolestruktur. Den består af 4 almene afdelinger, samt afdeling Nygård, der huser kommunens H-klasser, som er et skoletilbud for autister. Ved skolens etablering medbragte alle afdelinger gæld. Gælden er nedbragt, men der er stadig uafklarede forhold, som er under udredning. Skolens ledelse arbejder med at etablere og styrke samarbejde på tværs af afdelingerne både med ledelsesopgaver på tværs og med fælles pædagogiske dage for alle ansatte. Forudsætningerne og udfordringerne på skolens afdelinger er dog meget forskellige og er også beskrevet i separate kvalitetsrapporter for hver afdeling. Derfor opsamles skolens resultater også afdelingsvis her. I tråd med opmærksomhedspunkter fra sidste kvalitetsrapport vedr. afdeling Nordvests elevfravær, er elevernes fravær nedbragt, lige som det også er faldet på afdeling Kongevejen og nu er under kommunens gennemsnit. På afdeling Nordvest er resultaterne i afgangsprøverne faldet i de fleste fag især i dansk. Ser man på de nationale test ligger afdelingens resultater inden for middelområdet, om end under landsgennemsnittet og i nogle tilfælde også lavere end det forventelige i forhold til elevgruppens socioøkonomiske forudsætninger. Der er dog fremgang at spore i afdelingens læseresultater, hvor resultaterne er forbedret på de fleste klassetrin. På afdeling Marienlyst er de faglige resultater faldet i de fleste fag i afgangsprøverne. Det samme gør sig gældende i læseresultaterne, hvor andelen af sikre læsere er faldet på de fleste klassetrin og på 9. klassetrin er under landsgennemsnittet. I de nationale test ligger skolen omkring eller lige under middel. Afdelingens faldende faglige resultater kan hænge sammen med, at afdelingens elevsammensætning har ændret sig og at andelen af tosprogede elever er steget med ca. 6%. Det er dog ikke nødvendigvis en tilstrækkelig forklaring, da de tosprogede elever i kommunen har opnået bedre resultater, og generelt er blevet sikrere læsere. Derfor er der behov for at holde fokus på at styrke fagligheden på afdelingen. Det vil blive drøftet med skolens ledelse ved kvalitetssamtalerne. På afdeling Gurrevej er der også behov for at holde fokus på det faglige niveau fremadrettet og der er behov for fortsat særlig opmærksomhed på det faglige niveau i matematik. Resultaterne fra afgangsprøverne er faldet i samtlige fag. I de nationale test ligger resultaterne for det meste under landsgennemsnittet. I læsning er der fremgang at spore. Resultaterne ligger på enkelte årgange fortsat under landsgennemsnittet, men andelen af sikre læsere på de fleste klassetrin er blevet større. 72/74

126 Sidste kvalitetsrapport satte mål om forbedring af de tosprogede elevers resultater, med særlig indsats på Helsingør Skole, Afd. Gurrevej. Der er iværksat forskellige indsatser på afdelingen og læseresultaterne viser, at andelen af sikre læsere blandt de tosprogede elever er steget, hvilket er tilfredsstillende. Afdeling Kongevejens resultater i afgangsprøverne viser forbedring i alle fag undtagen fysik/kemi. Resultaterne nærmer sig det kommunale gennemsnit, om end de for det meste stadig ligger under det kommunale snit. I læsning er resultaterne forbedret i indskolingen. På enkelte andre årgange er der brug for særlig opmærksomhed, men på 6. klassetrin er der en flot fremgang. Denne tendens går igen i afdelingens nationale test, hvor resultaterne ligger tæt på landsgennemsnittet med enkelte særdeles gode resultater. Der er fremgang i de faglige resultater og det giver et godt afsæt for en fortsat indsats for a styrke fagligheden. Sammenfattende, er der gang i mange processer og spændende udviklinger på den nye skole og fremadrettet er der behov for at holde fokus på de faglige resultater. Sammenfattende helhedsvurdering for 10. klasseskolen Øresund Af skolens kvalitetsrapport fremgår hvordan skolen arbejder for at øge elevernes faglige udbytte. Centeret anerkender, at nå eleverne kun er på skolen i et år, så er der er kort tid til at ændre deres studievaner og dermed forøge det faglige udbytte selv om det uophørligt må være skolens mål. 10. Klasseskolen Øresund er en udviklingsorienteret organisation, der fået skabt balance i økonomien. I afgangsprøverne ligger 10. klasseskolens resultater i alle fag under landsgennemsnittet. Der har dog været fremgang i de fleste fag, dog ikke matematik, hvor der over de sidste par år har været faldende resultater og derfor skal der især opmærksomhed på matematik. I læsning ligger skolens resultater under landsgennemsnittet. Læseresultatet varierer fra år til år i skoleåret 2009/2010 var andelen af sikre læsere på 65,5 %, i 2010/2011 var det på 86,2 % og er i 2012/2013 er det på 77,4%. Centeret anerkender, at læseresultaterne er en status på eleverne, når de starter på 10.klasseskolen og ikke et udtryk for det store arbejde, som lærerne udfører i løbet af året. Skolens elevfravær er højere end i det øvrige skolevæsen og det er det stadig, og ligger stadig over 10% og bør derfor stadig være et særligt indsatsområde. Der er en variation i hvilke uddannelsesvalg eleverne fra 10 klasse foretager. Der er i øjeblikket en tendens til færre går videre til gymnasiet end tidligere og samtidig er der flere, der vælger erhvervsuddannelserne efter 10. klasse. Denne udvikling, kan hænge sammen med det styrkede samarbejde mellem 10. klasse og erhvervsskolerne i de senere år. Sammenfattende helhedsvurdering for Alternativklasserne og De Internationale Ungdomsklasser ved Helsingør Ungdomsskole Ungdomsskolen har det sidste skoleår været genhuset i alternative lokaler, mens skolens egne lokaler blev akut renoverede. Ungdomsskolens økonomi er i balance. Centeret noterer sig desuden, at de økonomiske forhold i De internationale Ungdomsklasser er usikre, fordi normeringen er elevtalsstyret, og denne svinger henover året. På Ungdomsskolen arbejdes der målrettet med elevernes sundhed, kost og bevægelse. 73/74

127 Ungdomsskolens elevgruppe har ofte andre problemstillinger ud over skolegangen og mange af eleverne i Alternativklasserne har haft stort fravær i løbet af deres skolegang med deraf følgende faglige huller. Afgangsprøveresultaterne i dansk er faldet over de sidste par år mens der er forbedring i engelsk og matematik. Resultaterne skal ses i lyset af de særlige problemstillinger, som eleverne har og vurderes som tilfredsstillende især også fordi, at næsten alle elever går op til afgangsprøve. Sammenfattende helhedsvurdering for Behandlingsskolen Bregnehøj og Familiecentret Løvdal/Løvdalsskolen Både Bregnehøj og Løvdal har udvidet kapaciteten inden for de senere år, en udvidelse der er sket inden for de eksisterende rammer og i kraft af forbedringerne i undervisningsmiljøet. Af kvalitetsrapport fremgår det, Bregnehøj/Løvdal er en pædagogisk udviklingsorienterede steder, der arbejder med børnene og deres læring i et helhedsorienteret perspektiv, hvor der er fokus på den enkeltes trivsel og nærmeste udviklingszone. Folkeskolens almindelige faglige krav er ikke det primære sigte i arbejdet på Bregnehøj og Løvdal, hvor elever ofte har andre og mere komplicerede udfordringer, som kræver andre indsatser. Eleverne har til dels deltaget i de nationale test og resultaterne viser også, at der er tale om en fagligt udfordret elevgruppe, der placerer sig under og i enkelte tilfælde omkring middel. Centerets vurdering er, at der fortsat skal være fokus på elevernes udbytte af undervisningen, men anerkender, at netop disse elever er i andre problemstillinger, der skal finde sin løsning, før udbyttet af undervisningen stiger. 74/74

128 Bilag: 3.2. Den samlede kvalitetsrapport Bilag 1: Skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Mødedato: 21. november Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 99002/13

129 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes: HS/MA HS/NV HS/KO HS/GU SN -SM/KL SN/EG ES/ GLES ES/ GR ES/MØ ES/TB HO HE TK LØ BR US Helsingør Skole, afdeling Marienlyst Helsingør Skole, afdeling Nordvest Helsingør Skole, afdeling Gurrevej Helsingør Skole, afdeling Kongevej Snekkersten Skole afd. Smakkevej og Klostermosevej Snekkersten Skole afd. Egevænget Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde Espergærde Skole, afd. Grydemose Espergærde Skole, afd. Mørdrup Espergærde Skole, afd. Tibberup Hornbæk Skole Hellebækskolen Tikøb Skole Løvdalsskolen Behandlingsskolen Bregnehøj Ungdomsskolen

130 Punkt 6. Fordeling af elever Hele kommunen Skoleåret 2012/2013 Klasser Elever på alle skoler fordelt på klasser Samlet antal elever, der ikke går i skole i eget skoledistrikt Elever fra andre distrikter/ kommuner pr. klassetrin Antal Klasser Gennems nitlig klassekv otient Elever tilmeldt SFO Elever ikke tilmeldt SFO 0. kl , kl , kl , kl , kl ,3 5. kl ,6 6. kl ,5 7. kl ,8 8. kl ,9 9. kl ,0 10. kl ,3 Norm. Klasser , Special klasser ,0 Modtage klasser ,0 Total antal elever i klasserne Heraf tosprogede elever i alt 947 Tosprogede elever der undervises i dansk som andetsprog 419 Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt6/side 2 af 27

131 7. Timetal Minimumtimetallet i Helsingør Kommune er undervisningsministeriets Skoleåret 2011/2012 Klassetrin 1 3 Timetal: Minimum SN/ SM/KL ES/ GLES ES/ GR HE Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid * Skolen fungerer under særlige vilkår. Timetal tælles ikke med i opgørelsen over antal skoler der har et timetal som ligger over minimum Planlagt på skolen i skoleår 2011/2012 HS/ MA HO ES /MØ HS/ NV HS/ GU. HS/ KO SN/EG ES/ TB TK Klassetrin 4 6 Planlagt på skolen i skoleår 2011/2012 Timetal: Minimum SN SM/KL ES/ GLES ES/ GR HE HS/ MA HO ES /MØ HS/ NV HS/ GU. HS/ KO SN/EG ES/ TB TK Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Klassetrin 7 9 Timetal: Minimum SN SM/KL ES/ GLES ES/ GR HE Planlagt på skolen i skoleår 2011/2012 Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid HS/ MA HO ES /MØ HS/ NV HS/ GU. HS/ KO SN/EG ES/ TB TK 10. Klassetrin 11/12 Timetal: Minimum Planlagt Dansk Humanistiske fag Matematik Praktisk/musiske fag Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt7/side 3 af 27

132 Skoleåret 2012/2013 Klassetrin 1 3 Timetal: Minimum SN SM/KL ES/ GLES ES/ GR HE Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid * Skolen fungerer under særlige vilkår. Timetal tælles ikke med i opgørelsen over antal skoler der har et timetal som ligger over minimum Planlagt på skolen i skoleår 2012/2013 HS/ MA HO ES /MØ HS/ NV HS/ GU. HS/ KO SN/EG ES/ TB TK Klassetrin 4 6 Planlagt på skolen i skoleår 2012/2013 Timetal: Minimum SN SM/KL ES/ GLES ES/ GR HE HS/ MA HO ES /MØ HS/ NV HS/ GU. HS/ KO SN/EG ES/ TB TK Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Klassetrin 7 9 Timetal: Minimum SN SM/KL ES/ GLES ES/ GR HE Planlagt på skolen i skoleår 2012/2013 Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid HS/ MA HO ES /MØ HS/ NV HS/ GU. HS/ KO SN/EG ES/ TB TK 10. Klassetrin 12/13 Timetal: Minimum Planlagt Dansk Humanistiske fag Matematik Praktisk/musiske fag Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt7/side 4 af 27

133 Punkt 8. Økonomi og ressourceanvendelse Andel af de planlagte undervisningstimer der blev gennemført i % 10/11 11/12 12/13* Helsingør Skole, afd. Marienlyst 98,5 99,5 90,0 Helsingør Skole, afd. Nordvest 99,0 99,1 90,8 Helsingør Skole, afd. Gurrevej 99,8 99,0 90,7 Helsingør Skole, afd. Kongevej 99,8 98,0 90,5 Espergærde Skole, afd. Grydemose 98,9 99,5 97,9 Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde 98,8 99,5 89,6 Espergærde Skole, afd. Mørdrup 99,6 99,8 92,1 Espergærde Skole, afd. Tibberup 99,0 99,0 89,0 Snekkersten Skole, afd. Egevænget 98,7 99,1 90,9 Snekkersten Skole, afd. Smakkevej 99,2 99,1 91,3 Hornbæk Skole 99,7 99,6 73,2 Tikøb Skole 100,0 100,0 92,5 Hellebækskolen 98,3 98,6 97,9 Familiecentret Løvdal 100,0 100,0 100,0 Ungdomsskolen 99,0 95,0 82,0 10. klasseskolen 100,0 100,0 100,0 *NB: Lærerlockout april 2013 Andel af lærernes nettoarbejdstid, der anvendes til undervisning i % 10/11 11/12 12/13 Helsingør Skole, afd. Marienlyst 36,0 39,0 40,6 Helsingør Skole, afd. Nordvest 37,5 46,0 48,0 Helsingør Skole, afd. Gurrevej 35,9 37,9 40,7 Helsingør Skole, afd. Kongevej 37,7 38,9 39,0 Espergærde Skole, afd. Grydemose 37,3 43,4 46,7 Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde 47,1 41,0 43,7 Espergærde Skole, afd. Mørdrup 37,0 43,2 42,2 Espergærde Skole, afd. Tibberup 37,2 37,0 38,0 Snekkersten Skole, afd. Egevænget 39,0 39,3 41,1 Snekkersten Skole, afd. Smakkevej 38,3 40,2 42,9 Hornbæk Skole 47,3 39,9 41,7 Tikøb Skole 34,7 44,5 44,0 Hellebækskolen 34,0 43,1 42,6 Ungdomsskolen 41,9 45,1 45,0 10. klasseskolen 32,0 39,0 39,0 Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt8/side 5 af 27

134 Antal elever pr. computer under 5 år, med internet opkobling 10/11 11/12 12/13 Helsingør Skole, afd. Marienlyst 15,9 1,0 1,0 Helsingør Skole, afd. Nordvest 10,0 1,0 1,0 Helsingør Skole, afd. Gurrevej 4,4 1,5 1,0 Helsingør Skole, afd. Kongevej 12,5 1,0 1,0 Espergærde Skole, afd. Grydemose 3,0 1,0 1,0 Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde 10,8 1,0 1,0 Espergærde Skole, afd. Mørdrup 100,0 1,0 1,0 Espergærde Skole, afd. Tibberup 50,0 1,0 1,0 Snekkersten Skole, afd. Egevænget 2,0 1,0 1,0 Snekkersten Skole, afd. Smakkevej 8,8 1,0 1,0 Hornbæk Skole 2,1 1,3 1,0 Tikøb Skole 9,5 1,0 1,0 Hellebækskolen 4,1 1,4 1,2 Familiecentret Løvdal 1,0 1,0 1,0 10. klasseskolen 3,3 1,9 1,9 Skolernes forbrug til normalområdet Helsingør Skole, afd. Marienlyst Helsingør Skole, afd. Nordvest Helsingør Skole, afd. Gurrevej Helsingør Skole, afd. Kongevej Espergærde Skole, afd. Grydemose Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde Espergærde Skole, afd. Mørdrup Espergærde Skole, afd. Tibberup Snekkersten Skole, afd. Egevænget Snekkersten Skole, afd. Smakkevej Hellebækskolen Tikøb Skole Hornbæk Skole Familiecentret Løvdal Ungdomsskolen Bregnehøj klasseskolen I alt Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt8/side 6 af 27

135 Skolernes forbrug pr. elev - normalområdet Helsingør Skole, afd. Marienlyst Helsingør Skole, afd. Nordvest Helsingør Skole, afd. Gurrevej Helsingør Skole, afd. Kongevej Espergærde Skole, afd. Grydemose Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde Espergærde Skole, afd. Mørdrup Espergærde Skole, afd. Tibberup Snekkersten Skole, afd. Smakkevej Snekkersten Skole, afd. Egevænget Tikøb Skole Hellebækskolen Hornbæk Skole Familiecentret Løvdal Ungdomsskolen Bregnehøj klasseskolen * Skolen fungerer under særlige vilkår Skolernes årsresultater Helsingør Skole, afd. Marienlyst Helsingør Skole, afd. Nordvest Helsingør Skole, afd. Gurrevej Helsingør Skole, afd. Kongevej Espergærde Skole, afd. Grydemose Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde Espergærde Skole, afd. Mørdrup Espergærde Skole, afd. Tibberup Skolens resultat ses under afd. Grydemose Skolens resultat ses under afd. Grydemose Snekkersten Skole, afd. Egevænget Snekkersten Skole, afd. Smakkevej Hellebækskolen Tikøb Skole Hornbæk Skole Ungdomsskolen klasseskolen Skoleområdet samlet set Helsingør Skole: tal for 2012 er estimerede Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt8/side 7 af 27

136 Anvendelse af skolernes SFO Gennemsnitligt fremmøde i SFO i% i 2012/2013 Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Marts Apr. Maj Juni Helsingør Skole, afd. Marienlyst 29% 63% 82% 54% 84% 83% 78% 62% 81% 22% 93% 86% Helsingør Skole, afd. Nordvest 24% 66% 64% 68% 72% 61% 79% 64% 79% 43% 89% 78% Helsingør Skole, afd. Gurrevej 44% 68% 92% 79% 84% 78% 81% 68% 86% 22% 86% 90% Helsingør Skole, afd. Kongevej 24% 55% 88% 77% 89% 82% 84% 73% 87% 59% 78% 81% Espergærde Skole, afd. Grydemose 32% 84% 86% 84% 82% 89% 82% 78% 81% 38% 83% 82% Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde 29% 59% 94% 82% 96% 82% 90% 94% 94% 95% 87% 86% Espergærde Skole, afd. Mørdrup 43% 68% 87% 88% 84% 83% 82% 83% 82% 49% 84% IO Espergærde Skole, afd. Tibberup 27% 62% 99% 99% 100% 80% 98% 83% 98% 84% 99% 99% Snekkersten Skole, afd. Egevænget 26% 92% 96% 94% 98% 83% 95% 90% 92% 50% 88% 98% Snekkersten Skole, afd. Smakkevej 32% 78% 87% 71% 88% 81% 84% 68% 86% 50% 90% 86% Tikøb Skole 34% 86% 90% 79% 83% 68% 85% 66% 81% 81% 83% 85% Hornbæk Skole 28% 78% 85% 64% 82% 57% 77% 69% 81% 83% 83% 88% Hellebækskolen 29% 96% 95% 94% 92% 91% 93% 92% 95% 96% 93% 96% Anvendelse af skolernes lektieordningstilbud Antal elever der anvendte skolernes lektieordninger i gennemsnit pr. skoledag Aug. Sept. Nov. Nov. Dec. Jan. Feb. Marts Apr. Maj Juni Helsingør Skole, afd. Marienlyst IO Helsingør Skole, afd. Nordvest Helsingør Skole, afd. Gurrevej Helsingør Skole, afd. Kongevej IO Espergærde Skole, afd. Grydemose Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde Espergærde Skole, afd. Mørdrup Espergærde Skole, afd. Tibberup Snekkersten Skole, afd. Egevænget Snekkersten Skole, afd. Smakkevej Tikøb Skole Hornbæk Skole Hellebækskolen Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt8/side 8 af 27

137 SFO'ernes dækningsgrad (antal børn pr. pædagog/medhjælper) 08/09 10/11 12/13 Helsingør Skole, afd. Marienlyst 13,1 14,1 15,2 Gennemsnit 08/09 12,3 Helsingør Skole, afd. Nordvest 7,0 9,9 14,1 Gennemsnit 10/11 12,2 Helsingør Skole, afd. Gurrevej 11,8 13,0 16,2 Gennemsnit 12/13 14,0 Helsingør Skole, afd. Kongevej 13,2 13,2 13,3 Espergærde Skole, afd. Grydemose 14,0 12,0 14,4 Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde 11,7 12,1 15,9 Espergærde Skole, afd. Mørdrup 16,7 12,6 13,2 Espergærde Skole, afd. Tibberup 12,9 11,3 15,1 Snekkersten Skole, afd. Egevænget 13,0 12,5 11,8 Snekkersten Skole, afd. Smakkevej 11,8 12,2 12,2 Hornbæk Skole 13,0 10,3 10,8 Tikøb Skole 10,3 12,8 13,2 Hellebækskolen 11,4 13,0 16,0 Ressourceforbrug - antal fuldtidsstillinger Antal stillinger i normalklasser Antal stillinger i specialklasser Antal stillinger til undervisning i dansk som andetsprog 10/11 11/12 12/13 10/11 11/12 12/13 10/11 11/12 12/13 Helsingør Skole, afd. Marienlyst 44,6 45,0 43,5 7,0 7,0 7,0 0,5 0,5 0,5 Helsingør Skole, afd. Nordvest 26,8 31,2 33,8 6,7 5,7 3,8 1,5 1,3 1,3 Helsingør Skole, afd. Gurrevej 45,1 42,5 36,4 0,0 0,0 0,0 3,1 3,1 3,1 Helsingør Skole, afd. Kongevej 14,2 20,5 16,0 4,8 3,0 3,0 0,0 Espergærde Skole, afd. Grydemose 31,5 34,5 32,5 0,0 0,0 0,1 0,1 Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde 19,1 18,4 18,7 Espergærde Skole, afd. Mørdrup 36,0 34,0 33,0 1,0 1,0 1,3 Espergærde Skole, afd. Tibberup 37,4 40,0 41,0 1,8 2,0 2,0 0,1 Snekkersten Skole, afd. Egevænget 35,1 13,0 Snekkersten Skole, afd. Smakkevej 46,8 3,5 1,2 Hornbæk Skole 45,8 41,6 44,5 Tikøb Skole 11,2 10,6 10,3 Hellebækskolen 49,9 47,1 46,5 0,2 0,2 0,2 10. klasseskolen 13,39 15,18 14, ,18 0,35 0,35 Ungdomsskolen 8 8 Samlet for kommunen 456,9 380,5 370,9 40,8 27,7 26,8 7,7 6,6 6,8 Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt8/side 9 af 27

138 Ressourceforbrug - antal elever pr. lærer Antal elever pr. lærer i normalklasser Antal elever pr. lærer i specialklasser 10/11 11/12 12/13 10/11 11/12 12/13 Helsingør Skole, afd. Marienlyst 16,4 17,0 17,9 5,7 5,0 5,7 Helsingør Skole, afd. Nordvest 19,1 15,8 14,3 6,1 6,8 6,1 Helsingør Skole, afd. Gurrevej 13,2 14,5 15,3 0,0 0,0 0,0 Helsingør Skole, afd. Kongevej 12,8 21,6 21,5 5,1 9,0 11,6 Espergærde Skole, afd. Grydemose 13,8 13,5 15,0 0,0 0,0 Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde 17,1 16,7 15,9 Espergærde Skole, afd. Mørdrup 16,3 17,4 17,5 Espergærde Skole, afd. Tibberup 14,3 132,0 13,2 8,3 9,5 10,5 Snekkersten Skole, afd. Egevænget 11,6 3,0 Snekkersten Skole, afd. Smakkevej 19,4 3,3 Hornbæk Skole 13,8 16,1 15,2 Tikøb Skole 10,1 12,1 12,5 Hellebækskolen 16,4 17,7 17,5 Ungdomssklolen 3,75 3, klasseskolen 13,2 12,3 13,7 7,8 9,0 10,7 Gennemsnit for kommunen 14,8 25,6 15,8 4,9 5,4 6,0 Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt8/side 10 af 27

139 Punkt 9. Lærerkompetencer Andel af undervisningen der blev varetaget af lærere med liniefagsuddannelse, eller tilsvarende kompetencer Hele Kommunen Dansk 96% Engelsk 88% 2. fremmedsprog 91% Historie 72% Kristendom 55% Samfundsfag 82% Matematik 84% Natur/teknik - naturfag 66% Geografi 83% Biologi 91% Fysik/kemi 97% Idræt 75% Musik 89% Billedkunst 79% I specialundervisningen 84% I faget dansk som andetsprog 88% * Tallene er de nyeste tal på kommuneplan og ikke fra skolernes rapporter Lærernes uddannelsesmæssige baggrund Opgives i % US 10-kl. LØ BR HS/MA HS/NV HS/GU HS/KO ES/GLES ES/GR ES/MØ ES/TB SN/EG SN- SM/KL HE HO TK Kommunen samlet set Folkeskolelærer 75% 68% 100% 100% 94% 85% 84% 73% 95% 94% 97% 78% 85% 81% 91% 94% 75% 86% Kort videreg. uddannelse 0% 5% 0% 0% 0% 0% 0% 4% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Mellemlang videreg. udd. 13% 0% 0% 0% 4% 8% 11% 23% 0% 3% 0% 17% 7% 0% 7% 0% 0% 6% Lang videreg. udd. 0% 16% 0% 0% 2% 8% 0% 0% 0% 0% 0% 5% 7% 0% 0% 6% 17% 3% Faglært 13% 0% 0% 0% 0% 0% 5% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 2% 0% 0% 1% Student 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 8% 0% Lærerstuderende 0% 11% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 5% 3% 3% 0% 0% 19% 0% 0% 0% 3% Samlet andel; lærer & lærerstud 75% 79% 100% 100% 94% 85% 84% 73% 100% 97% 100% 78% 85% 100% 91% 94% 75% 90% Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt9/side 11 af 27

140 Andel af skolens lærere der har modtaget efteruddannelse, der svarer til opkvalificering til liniefagsuddannelse Opgives i % 08/09 10/11 12/13 Helsingør Skole, afd. Marienlyst 7,1 1,7 0,0 Helsingør Skole, afd. Nordvest 4,2 3,0 10,0 Helsingør Skole, afd. Gurrevej 3,7 6,3 0,0 Helsingør Skole, afd. Kongevej 14,2 10,0 11,5 Espergærde Skole, afd. Grydemose 7,0 6,9 0,0 Espergærde Skole, afd. Gl. 10,0 0,0 0,0 Espergærde Skole, afd. Mørdrup 10,0 3,0 0,0 Espergærde Skole, afd. Tibberup 4,0 5,0 0,0 Snekkersten Skole, afd. Egevænget 18,0 14,0 0,0 Snekkersten Skole, afd. Smakkevej 12,9 0,0 0,0 Tikøb Skole 14,3 8,3 8,3 Hornbæk Skole 6,0 2,0 0,0 Hellebækskolen 8,5 2,9 0,0 Familiecentret Løvdal 0,0 0,0 0,0 Ungdomsskolen 0,0 0,0 0,0 Bregnehøj 33,3 0,0 0,0 10. klasseskolen 2,0 5,0 0,0 For kommunen samlet set 8,8 6,0 2,0 Andel af skolens lærere der har modtaget anden efteruddannelse Opgives i % 08/09 10/11 12/13 Helsingør Skole, afd. Marienlyst 3,6 0,0 100,0 Helsingør Skole, afd. Nordvest 100,0 100,0 100,0 Helsingør Skole, afd. Gurrevej 13,0 48,0 100,0 Helsingør Skole, afd. Kongevej 47,6 100,0 100,0 Espergærde Skole, afd. Grydemose 100,0 100,0 94,0 Espergærde Skole, afd. Gl. 15,0 100,0 100,0 Espergærde Skole, afd. Mørdrup 74,0 100,0 100,0 Espergærde Skole, afd. Tibberup 100,0 100,0 5,0 Snekkersten Skole, afd. Egevænget 50,0 100,0 100,0 Snekkersten Skole, afd. Smakkevej 25,7 18,0 100,0 Hornbæk Skole 50,0 100,0 9,3 Tikøb Skole 100,0 100,0 100,0 Hellebækskolen 29,0 100,0 100,0 Familiecentret Løvdal 100,0 100,0 100,0 Ungdomsskolen 100,0 100,0 0,0 Bregnehøj 0,0 100,0 100,0 10. klasseskolen 20,0 100,0 100,0 For kommunen samlet 54,7 86,9 84,0 Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt9/side 12 af 27

141 Punkt 10. Fravær - personale Korttidssygefravær i perioden jan. - marts, samt maj og juni 2013 Lærere & bh.kl. ledere Pædagogisk Personale Adm. & drift Andet Helsingør Skole, afd. Marienlyst 5,7% 3,6% 1,1% 0,0% Helsingør Skole, afd. Nordvest 5,6% 4,0% 0,8% 0,0% Helsingør Skole, afd. Gurrevej 4,1% 2,2% 6,3% 7,6% Helsingør Skole, afd. Kongevej 2,9% 3,0% 3,7% 0,0% Espergærde Skole, afd. Grydemose 3,7% 1,6% 0,2% - Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde 5,4% 1,4% 2,6% - Espergærde Skole, afd. Mørdrup 3,9% 7,0% 1,1% 1,1% Espergærde Skole, afd. Tibberup 2,7% 3,7% 0,5% - Snekkersten Skole, afd. Egevænget 5,2% 2,6% 1,1% 10,5% Snekkersten Skole, afd. Smakkevej 3,9% 4,9% 2,2% 0,0% Hornbæk Skole 3,5% 6,1% 4,2% 0,0% Tikøb Skole 3,0% 10,0% 0,0% 0,0% Hellebækskolen 1,1% 5,0% 1,6% 0,0% Ungdomsskolen 3,1% klasseskolen 2,9% 0,0% 22,3% 5,3% Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt10/side 13 af 27

142 Punkt 11. Vikardækning Antal vikarer 08/09 10/11 12/13 Helsingør Skole, afd. Marienlyst Helsingør Skole, afd. Nordvest Helsingør Skole, afd. Gurrevej Helsingør Skole, afd. Kongevej Espergærde Skole, afd. Grydemose Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde Espergærde Skole, afd. Mørdrup Espergærde Skole, afd. Tibberup Snekkersten Skole, afd. Egevænget Snekkersten Skole, afd. Smakkevej Hornbæk Skole Hellebækskolen Tikøb Skole klasseskolen I alt Vikarers uddannelsesmæssige baggrund Opgøres i % HS/MA HS/NV HS/GU HS/KO ES/GLE S ES/GR ES/MØ ES/TB SN/EG SN- SM/KL HE HO TK Kommunen samlet set Lærere 6% 0% 0% 0% 14% 9% 43% 0% 20% 0% 8% 36% 0% 12% Pædagoger 11% 0% 0% 33% 14% 0% 0% 0% 0% 0% 17% 10% 0% 7% Afsluttet folkeskolen 0% 0% 0% 33% 0% 10% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 2% Faglært 0% 0% 0% 0% 0% 9% 0% 0% 0% 0% 17% 0% 0% 3% Student 50% 100% 75% 0% 57% 54% 57% 60% 80% 57% 34% 36% 100% 53% Kort videreg. udd. 0% 0% 0% 0% 14% 0% 0% 20% 0% 14% 8% 0% 0% 5% Mellemlang udd. 11% 0% 25% 0% 0% 0% 0% 20% 0% 0% 17% 18% 0% 9% Lang videreg. Udd. uddannelse 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Anden baggrund 22% 0% 0% 33% 0% 18% 0% 0% 0% 28% 0% 0% 0% 9% Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt11/side 14 af 27

143 Punkt 12. Elevadfærd Elevfravær jf. klasselisterne Opgøres i % 10/11 11/12 12/13 Helsingør Skole, afd. Marienlyst 3,0 4,5 5,4 Helsingør Skole, afd. Nordvest 7,0 9,1 7,6 Helsingør Skole, afd. Gurrevej 9,5 7,9 7,6 Helsingør Skole, afd. Kongevej 1,8 7,3 5,9 Espergærde Skole, afd. Grydemose 9,1 5,8 6,0 Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde 6,1 5,2 3,5 Espergærde Skole, afd. Mørdrup 6,6 6,0 6,0 Espergærde Skole, afd. Tibberup 2,9 5,0 5,0 Snekkersten Skole, afd. Egevænget 9,0 9,7 7,3 Snekkersten Skole, afd. Smakkevej 7,0 6,7 6,3 Hellebækskolen 6,0 4,8 6,1 Hornbæk Skole 9,6 6,9 6,9 Tikøb Skole 4,7 5,7 6,5 10. klasseskolen 9,2 10,0 10,1 Kommunens gennemsnit 6,2 6,5 6,2 Andel af elever der er blevet bedt fritaget for undervisning i en uge eller mere, for at tage på ferie Opgøres i % 10/11 11/12 12/13 Helsingør Skole, afd. Marienlyst 35,0 14,6 16,1 Helsingør Skole, afd. Nordvest 10,0 14,6 13,8 Helsingør Skole, afd. Gurrevej 18,6 14,2 15,8 Helsingør Skole, afd. Kongevej 21,6 33,0 33,0 Espergærde Skole, afd. Grydemose 21,0 22,0 24,0 Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde 37,9 32,0 32,0 Espergærde Skole, afd. Mørdrup 17,0 27,0 27,0 Espergærde Skole, afd. Tibberup 28,6 19,0 23,0 Snekkersten Skole, afd. Egevænget 8,0 3,9 3,9 Snekkersten Skole, afd. Smakkevej 26,0 1,9 1,9 Hornbæk Skole 23,0 27,9 33,1 Tikøb Skole 33,3 20,2 19,0 Hellebækskolen 6,0 15,8 14,0 Ungdomsskolen 34,0 4,0 3,0 10. klasseskolen 1,9 3,9 8,0 Kommunens gennemsnit 22,1 16,7% 17,8% Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt12/side 15 af 27

144 Antal distriktselever der ikke opfylder undervisningspligten (drop-out truede) elever 10/11 11/12 12/13 Helsingør Skole, afd. Marienlyst Helsingør Skole, afd. Nordvest Helsingør Skole, afd. Gurrevej Helsingør Skole, afd. Kongevej Espergærde Skole, afd. Grydemose Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde Espergærde Skole, afd. Mørdrup Espergærde Skole, afd. Tibberup Snekkersten Skole, afd. Egevænget Snekkersten Skole, afd. Smakkevej Hellebækskolen Tikøb Skole Hornbæk Skole Samlet for hele kommunen Elevernes valg efter 9/10 klasse efter skoleåret 2012/2013. Disse tal anvendes ikke i den samlede kvalitetsrapport. Her anvendes UU's tal Antal US 10-kl. HS/MA HS/NV HS/GU HS/KO ES/GR ES/MØ ES/TB SN/EG SN-SM HE HO Samlet antal På kommuneplan Efterskole ,3% 10. klasse ,1% Gymnasiale uddannelser ,5% Erhvervsuddannelser ,0% Andre uddannelser ,0% Erhvervsarbejde ,3% Andet ,8% Total % Elevernes valg efter 9/10 klasse efter skoleåret 2012/2013, for de elever som har modtaget specialundervisning; i specialklasse/læseklasse, i O- huset eller har fået enkeltintegrerede timer fra 7. klasse og op Antal US 10-kl. HS/MA HS/NV HS/GU HS/KO ES/GR ES/MØ ES/TB SN/EG SN-SM HE HO Samlet antal På kommuneplan Efterskole ,6% 10. klasse ,1% Gymnasiale uddannelser ,1% Erhvervsuddannelser ,7% Andre uddannelser ,0% Erhvervsarbejde ,1% Andet ,4% Total % Andet er f.eks produktionsskole eller udlandsophold For 10. klasses elever gælder ovenstående elever der har fået specialundervisning, mens de har gået i 10. klasse. Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt12/side 16 af 27

145 Elevernes valg efter 9/10 klasse efter skoleåret 2012/2013, for de elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog i 7, 8, 9 eller 10. klasse Antal US 10-kl. HS/MA HS/NV HS/GU HS/KO ES/GR ES/MØ ES/TB SN/EG SN-SM HE HO Samlet antal På kommuneplan Efterskole Ikke ,2% 10. klasse oplyst ,5% Gymnasiale uddannelser ,8% Erhvervsuddannelser ,4% Andre uddannelser ,1% Erhvervsarbejde ,0% Andet ,1% Total % For 10. klasses elever gælder ovenstående elever der har fået specialundervisning i dansk som andetsprog, mens de har gået i 10. klasse. Elevernes valg efter 9/10 klasse efter skoleåret 2012/2013, for de elever der både har: 1. Modtaget specialundervisning; i specialklasse/læseklasse, i O-huset eller har fået enkeltintegrerede timer fra 7. klasse og op og 2. Modtaget undervisning i dansk som andetsprog i 7, 8, 9 eller 10. klasse Antal US 10-kl. HS/MA HS/NV HS/GU HS/KO ES/GR ES/MØ ES/TB SN/EG SN-SM HE HO Samlet antal På kommuneplan Efterskole Ikke ,3% 10. klasse oplyst ,3% Gymnasiale uddannelser ,5% Erhvervsuddannelser ,5% Andre uddannelser ,2% Erhvervsarbejde ,0% Andet ,2% Total % For 10. klasses elever gælder ovenstående elever der har fået specialundervisning i dansk som andetsprog, mens de har gået i 10. klasse. Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt12/side 17 af 27

146 Punkt 13. Specialpædagogisk indsats Skolens tildeling og forbrug af timer til specialpædagogisk bistand Antal timer skolen har fået tildelt til specialp æd. 2008/2009 Antal timer skolen har brugt til specialp æd. Antal timer skolen har fået tildelt til specialpæ d. bistand 2010/2011 Antal timer skolen har brugt til specialpæ d. Merforb rugt Antal timer skolen har fået tildelt til specialp æd. 2012/2013 Antal timer skolen har brugt til specialpæd. bistand Merforbrugt Helsingør Skole, afd. Marienlyst Helsingør Skole, afd. Nordvest Helsingør Skole, afd. Gurrevej Helsingør Skole, afd. Kongevej Espergærde Skole, afd. Grydemose Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde Espergærde Skole, afd. Mørdrup Espergærde Skole, afd. Tibberup Snekkersten Skole, afd. Egevænget Snekkersten Skole, afd. Smakkevej Hornbæk Skole Hellebækskolen Tikøb Skole I alt Fordeling af specialpædagogiske bistand på skolens eget støttecenter Opgøres i % HS/MA HS/NV HS/GU HS/KO ES/GLES ES/GR ES/MØ ES/TB SN/EG Merforbrugt SN- SM/KL HE HO TK Andel af eleverne der har fået 0-20 timer i skoleåret Andel af eleverne der har fået timer i skoleåret Andel af eleverne har fået mere 100 timer i skoleåret Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt13/side 18 af 27

147 Antal elever som skolen har været nødt til at tildele 10 ugentlige timer eller mere, fordi eleverne ellers ikke ville kunne rummes i den almene undervisning Antal elever 2008/2009 Gns. antal uger pr. elev Antal elever 2010/2011 Gns. antal uger pr. elev Antal elever 2012/2013 Gns. antal uger pr. elev Helsingør Skole, afd. Marienlyst Helsingør Skole, afd. Nordvest 5 13, /09 Antal elever 32 Helsingør Skole, afd. Gurrevej , Antal uger i gennemsnit 13,9 Helsingør Skole, afd. Kongevej /11 Antal elever 36 Espergærde Skole, afd. Grydemose ,5 1 7 Antal uger i gennemsnit 13,4 Espergærde Skole, afd. Gl. Espergærde /13 Antal elever 34 Espergærde Skole, afd. Mørdrup ,8 Antal uger i gennemsnit 22,1 Espergærde Skole, afd. Tibberup Snekkersten Skole, afd. Egevænget Snekkersten Skole, afd. Smakkevej Hornbæk Skole Tikøb Skole Hellebækskolen ,2 Enkeltintegrerede timer på skolerne (Antal timer anvendt til specundervisning, udover de timer der anvendes i skolens eget støttecenter) HS/MA HS/NV HS/GU HS/KO ES/GLES ES/GR ES/MØ ES/TB SN/EG SN- SM/KL HE HO TK Kommunen samlet set Antal elever der er visiteret til at modtage enkeltintegrerede pædagogtimer Antal elever der er visiteret til at modtage enkeltintegrerede lærertimer Antal enkeltintegrerede pædagogtimer i alt på skolen Antal enkeltintegrerede lærertimer i alt på skolen Andel af enkeltintegrerede pædagogtimer på skolen set ifht. skolens samlede timetal - % 9% 1% 10% 10% 7% 25% 8% 14% 53% 16% 9% 14,6% 12,6% - Andel af enkeltintegrerede lærertimer på skolen set ifht. skolens samlede timetal i % 3% 0% 6% 4% 0% 0% 3% 400% 0% 0% 2,5% 1,7% 0,0% - Samlet antal timer anv. til specunv. udover skolens eget støttecenter Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt13/side 19 af 27

148 Punkt 20. Trinmål for 2, 3, 6 og 7. klasse Skønnet andel af elever der opfylder mere end halvdelen af de fastsatte trinmål 2. klassetrin 3. klassetrin 6. klassetrin Opgøres i % Billedkunst Dansk Idræt Musik Natur/ teknik Dansk Histori e Hånd arbejd e Dansk som andetsprog Kristendomskundskab Matematik Hjemkundskab Kristendomskundskab Matematik Musik Natur/ teknik Sløjd Helsingør Skole, afd. Marienlyst IO IO IO Helsingør Skole, afd. Nordvest Helsingør Skole, afd. Gurrevej IO IO IO 67 Helsingør Skole, afd. Kongevej Espergærde Skole, afd. Grydemose IO IO Espergærde Skole, afd. Gl. Esp IO IO Espergærde Skole, afd. Mørdrup IO Espergærde Skole, afd. Tibberup IO Snekkersten Skole, afd. Egevænget IO IO Snekkersten Skole, afd. Smakkevej IO Hornbæk Skole IO IO IO Hellebækskolen IT Tikøb Skole IT IO = Ikke Oplyst/IT= Ingen Timer Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt20/side 20 af 27

149 7. klassetrin Opgøres i % Engels k Fransk Dansk som andetsprog Hjemkundskab Håndarbejde Idræt Sløjd Tysk Helsingør Skole, afd. Marienlyst IO IO 100 IO 67 Helsingør Skole, afd. Nordvest IO 100 IO Helsingør Skole, afd. Gurrevej IO IO 100 IO 74 Helsingør Skole, afd. Kongevej IO IO IO 100 IO 75 Espergærde Skole, afd. Grydemose IO 73 IO 92 Espergærde Skole, afd. Mørdrup IO 100 IO 96 Espergærde Skole, afd. Tibberup IO IO IO 100 IO 87 Snekkersten Skole, afd. Egevænget IO IO 86 IO 82 Snekkersten Skole, afd. Smakkevej IO Hornbæk Skole IO IO IO 94 IO 92 Hellebækskolen IO IT 99 IT 100 Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt20/side 21 af 27

150 Kommuneplan: skønnet andel af elever der opfylder mere end halvdelen af de fastsatte trinmål Antal af elever der opfylder: 26-50% 51-75% % Over 50% 2. klassetrin Billedkunst Dansk Dansk som andetsprog Idræt Musik Natur/teknik klassetrin Kristendomskundskab Matematik klassetrin Dansk Historie Hjemkundskab Håndarbejde Kristendomskundskab Matematik Musik Natur/teknik Sløjd klassetrin Dansk som andetsprog Engelsk Fransk Hjemkundskab Håndarbejde Idræt Sløjd Tysk ,8% 94,5% 94,5% 98,9% 96,5% 95,5% 96,5% 93,8% 93,7% 94,1% 96,7% 92,3% 90,9% 89,2% 78,1% 93,8% 95,1% 87,9% 87,2% 96,6% 99,0% 99,3% 97,1% 99,1% 87,1% Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt20/side 22 af 27

151 Punkt 21. Læseprøver og udviklingen i læsningen Andel af sikre og delvis sikre læsere i skoleåret 2012/ klasse efterår 0. klasse forår 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Angives i % Helsingør Skole, afd. Marienlyst 97,3 94,7 97,0 97,6 100,0 95,3 96,2 66,2 72,2 98,4 94,2 Helsingør Skole, afd. Nordvest 97,4 100,0 84,0 94,7 97,1 86,1 83,9 84,8 66,7 100,0 100,0 Helsingør Skole, afd. Gurrevej ,8 97,9 85,7 100,0 97,6 75,8 81,8 95,1 100,0 Helsingør Skole, afd. Kongevej 94,1 94,4 100,0 100,0 90,5 85,7 84,2 92,9 66,7 100,0 100,0 Espergærde Skole, afd. Grydemose 100,0 100,0 95,0 98,2 97,6 91,7 95,8 78,6 78,9 100,0 100,0 Espergærde Skole, afd. Gl. Esperg. 100,0 100,0 96,3 100,0 100,0 89,5 93,5 85,0 Espergærde Skole, afd. Mørdrup 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 83,8 93,8 87,5 89,2 100,0 100,0 Espergærde Skole, afd. Tibberup 96,3 87,0 92,1 97,4 97,9 96,3 95,0 90,9 77,6 94,2 100,0 Snekkersten Skole, afd. Egevænget 88,9 81,3 92,3 100,0 94,4 92,9 81,3 80,0 80,5 100,0 100,0 Snekkersten Skole, afd. Smakkevej og Klostermosevej 94,7 92,6 88,5 98,7 95,5 92,1 94,2 86,6 83,1 100,0 100,0 10. klasse Hornbæk Skole 98,6 100,0 100,0 97,3 93,2 91,2 93,8 79,7 82,6 98,6 98,4 Tikøb Skole 95,0 95,5 100,0 91,7 94,1 100,0 93,3 88,5 Hellebækskolen 92,5 97,4 98,6 98,9 92,6 97,4 96,2 86,3 86,2 100,0 100,0 Ungdomsskolen 100,0 83,3 10. klasseskolen 77,6 Kommunens gennemsnit 94,9 94,8 94,3 97,0 93,0 89,4 90,2 80,3 77,0 98,0 97,4 - betyder at tal mangler Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt21/side 23 af 27

152 Punkt 23. Folkeskolens afgangsprøver - Helsingør Kommune Landsresultater for 2012/2013 er ikke offentliggjort inden deadline for denne rapport den 2. oktober klasse Dansk, læsning Dansk, retskrivning Dansk, skriftlig fremstilling Dansk, mundtlig Matematik, færdighed 10/11 11/12 12/13 Ændr. 10/11 11/12 12/13 Ændr. 10/11 11/12 12/13 Ændr. 10/11 11/12 12/13 Ændr. 10/11 11/12 12/13 Ændr. 10/11 11/12 12/13 Ændr. Helsingør Skole, afd. Marienlyst 6,8 7,2 7,0-0,2 6,5 7,0 7,4 0,4 7,5 7,3 6,8-0,5 7,8 7,4 9,0 1,6 7,6 7,3 6,6-0,7 5,8 6,7 6,1-0,6 Helsingør Skole, afd. Nordvest 4,9 5,5 4,4-1,1 4,6 4,9 4,3-0,6 6,0 5,6 5,4-0,2 5,5 6,4 6,6 0,2 5,8 6,3 5,1-1,2 5,1 6,1 4,4-1,7 Helsingør Skole, afd. Gurrevej 4,1 7,1 5,3-1,8 4,9 7,3 5,1-2,2 4,1 6,3 5,0-1,3 5,9 7,1 5,8-1,3 4,8 7,7 5,6-2,1 3,8 5,6 4,2-1,4 Helsingør Skole, afd. Kongevej 5,6 5,7 6,9 1,2 5,3 4,6 5,5 0,9 5,8 3,5 5,5 2,0 6,6 3,0 5,4 2,4 5,4 5,1 6,3 1,2 4,9 4,0 5,9 1,9 Espergærde Skole, afd. Grydemose 6,9 6,0 5,8-0,2 7,3 6,9 6,9 0,0 6,6 5,8 6,8 1,0 6,8 8,3 6,9-1,4 7,6 6,6 7,8 1,2 7,1 5,7 6,9 1,2 Espergærde Skole, afd. Mørdrup 7,4 6,8 6,7-0,1 6,9 7,1 7,1 0,0 7,2 6,3 6,7 0,4 7,8 7,8 8,2 0,4 6,9 7,4 7,1-0,3 5,4 6,0 5,9-0,1 Espergærde Skole, afd. Tibberup 6,9 7,2 7,5 0,3 7,0 6,9 7,7 0,8 6,6 6,1 8,0 1,9 7,7 8,9 8,7-0,2 6,4 7,5 8,8 1,3 5,8 6,7 8,0 1,3 Snekkersten skole, afd. Egevænget 5,5 5,8 5,1-0,7 4,7 5,6 6,3 0,7 6,0 4,6 3,9-0,7 6,3 6,2 5,9-0,3 7,1 6,6 4,6-2,0 4,0 4,4 3,9-0,5 Snekkersten Skole, afd. Smakkevej 6,5 6,2 6,9 0,7 6,4 5,9 7,2 1,3 6,9 5,8 6,3 0,5 7,6 8,2 8,6 0,4 7,0 7,0 7,7 0,7 6,7 6,1 6,6 0,5 Hellebækskolen 7,6 7,3 7,7 0,4 7,5 7,7 8,2 0,5 7,6 6,5 7,6 1,1 8,9 8,9 9,6 0,7 7,6 7,5 7,8 0,3 5,9 7,1 6,2-0,9 Ungdomsskolen 4,6 5,0 4,3-0,7 2,9 3,7 3,0-0,7 2,8 2,1 2,1 0,0 4,8 5,5 3,2-2,3 3,9 3,7 2,9-0,8 1,7 1,1 1,7 0,6 Hornbæk Skole 7,0 6,9 6,3-0,6 6,5 6,3 6,7 0,4 7,2 6,2 6,3 0,1 7,3 7,4 7,8 0,4 8,0 7,2 7,4 0,2 6,4 5,8 6,3 0,5 Hele kommunen 6,5 6,6 6,4-0,2 6,2 6,5 6,6 0,1 6,6 5,9 6,3 0,4 7,3 7,6 7,8 0,2 6,7 7,0 6,9-0,1 5,4 5,8 5,8 0,0 Landsresultat 6,1 6,5 6,2 6,4 6,1 6,3 7,2 7,4 7,5 6,9 6,7 6,2 Matematik, problemløsning 9. klasse Engelsk, skriftlig (udtræk) 10/11 11/12 Tysk, skriftlig (udtræk) Tysk, mundtlig (udtræk) Fransk, skriftlig (udtræk) Engelsk, mundtlig 12/1 3 Ændr. 10/11 11/12 12/13 Ændr. 10/11 11/12 12/13 Ændr. 10/11 11/12 12/13 Ændr. 10/11 11/12 12/13 Ændr. 10/11 11/12 12/13 Ændr. Helsingør Skole, afd. Marienlyst 6,6 4,0 4,0 6,9 7,8 7,7-0,1 0,0 7,4 3,1-3,1 0,0 7,8 8,9-8,9 Helsingør Skole, afd. Nordvest 5,5-5,5 6,0 6,5 6,8 0,3 0,0 4,3 0,0 0,0 0,0 Helsingør Skole, afd. Gurrevej 0,0 6,2 8,0 6,6-1,4 5,3-5,3 4,8 4,8 7,6-7,6 5,8 5,8 Helsingør Skole, afd. Kongevej 0,0 4,5 4,4 5,3 0,9 4,6 4,6 0,0 0,0 0,0 Espergærde Skole, afd. Grydemose 7,3 7,3 8,1 7,4 8,0 0,6 6,1-6,1 0,0 0,0 0,0 Espergærde Skole, afd. Mørdrup 8,7 6,5 6,5 7,9 8,2 7,5-0,7 5,6 9,1 9,1 0,0 6,6 7,3 7,3 0,0 Espergærde Skole, afd. Tibberup 5,9 0,0 9,1 9,0 8,6-0,4 0,0 5,3 8,3 3,0 0,0 9,7 11,0 1,3 Snekkersten skole, afd. Egevænget 6,1 7,6 5,5-2,1 6,1 6,9 6,4-0,5 5,7-5,7 7,2 0,0 8,2-8,2 6,0 0,0 Snekkersten Skole, afd. Smakkevej 6,3 6,3 7,0 0,7 8,2 6,8 8,2 1,4 8,7 0,0 5,0 5,0 7,6 0,0 5,1 5,1 Hellebækskolen 8,4 8,1 8,0-0,1 8,3 9,2 9,1-0,1 4,9 0,0 8,0 8,0 6,3 0,0 8,8 8,8 Ungdomsskolen 3,6 2,8 2,9 0,1 6,0 4,0 5,5 1,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Hornbæk Skole 9,3 7,7 4,0-3,7 7,3 7,5 8,0 0,5 7,0 7,0 4,0-4,0 6,4 6,4 0,0 Hele kommunen 7,2 6,5 6,4-0,1 7,4 7,7 7,7 0,0 6,4 5,6 7,0 1,4 6,0 4,4 6,3 1,9 6,7 7,9 6,9-1,0 7,4 9,2 7,9-1,3 Landsresultat 6,4 7,0 7,1 7,3 6,6 7,3 5,6 5,8 7,9 6,9 6,3 7,0 Fransk, mundtlig (udtræk) Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt23/side 24 af 27

153 9. klasse Historie, mundtlig (udtræk) 10/11 11/12 Samfundsfag, mundtlig (udtræk) Kristendom, mundtlig (udtræk) 12/1 3 Ændr. 10/11 11/12 12/13 Ændr. 10/11 11/12 12/13 Ændr. 10/11 Biologi, skriftlig Geografi, skriftlig (udtræk) (udtræk) 11/ /13 Ændr. 10/11 11/12 12/13 Ændr. 10/11 11/12 12/13 Ændr. Helsingør Skole, afd. Marienlyst 4,0 7,3 7,3 7,3 7,7 7,3-0,4 7,3 9,6 9,6 7,5 8,2 7,6-0,6 7,5 6,5 7,1 0,6 6,6 7,8 6,2-1,6 Helsingør Skole, afd. Nordvest 6,6 6,6 6,4 7,0 5,5-1,5 8,4-8,4 7,0 5,6 5,5-0,1 5,3 7,7 6,2-1,5 5,3 6,6 5,2-1,4 Helsingør Skole, afd. Gurrevej 4,2 6,5 4,6-1,9 7,6 6,9 3,0-3,9 0,0 5,1 7,5 5,7-1,8 6,2 6,7 6,9 0,2 2,6 6,5 5,6-0,9 Helsingør Skole, afd. Kongevej 0,0 5,7 0,0 4,8-4,8 5,5-5,5 6,2 0,0 6,4 6,7 6,3-0,4 Espergærde Skole, afd. Grydemose 6,8 0,0 8,9-8,9 5,4 7,4 7,4 8,4 6,9-6,9 8,6 5,5 7,1 1,6 6,9 6,4 6,7 0,3 Espergærde Skole, afd. Mørdrup 4,3 8,6 8,2-0,4 0,0 7,7 7,9-7,9 7,8 7,4 7,2-0,2 7,8 7,9 7,6-0,3 6,1 7,3 6,4-0,9 Espergærde Skole, afd. Tibberup 7,4 7,8 7,8 7,6 8,6 8,6 7,6-7,6 7,2 8,9 9,2 0,3 8,1 7,4 6,1-1,3 6,3 5,2 6,9 1,7 Snekkersten skole, afd. Egevænget 5,4 0,0 3,5 0,0 5,9 5,9 9,7 5,6-5,6 7,4 6,1 5,5-0,6 5,0 4,8 5,3 0,5 Snekkersten Skole, afd. Smakkevej 6,2 4,3-4,3 7,5 6,4-1,1 5,6 6,9 6,3-0,6 7,3 5,5 7,1 1,6 8,2 6,4 7,6 1,2 6,5 5,4 8,2 2,8 Hellebækskolen 8,3 8,1-0,2 8,2 0,0 9,5-9,5 7,7 6,9 7,2 0,3 9,3 7,3 8,1 0,8 6,5 7,2 7,5 0,3 Ungdomsskolen 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hornbæk Skole 7,4 5,8-5,8 7,5 6,4 6,4 6,8 6,8 7,1 7,0 7,2 0,2 8,6 5,8 6,8 1,0 6,7 5,7 6,5 0,8 Hele kommunen 6,6 7,3 7,1-0,2 7,1 7,6 6,7-0,9 6,6 6,3 7,2 0,9 7,3 6,8 7,1 0,3 7,6 6,9 7,0 0,1 6,1 6,4 6,7 0,3 Landsresultat 6,7 6,9 6,9 7,1 7,1 7,3 8,8 6,8 8,0 6,7 5,9 6,2 Fysik/kemi praktisk/mundtlig 9. klasse Matematik, mundtlig (udtræk) Helsingør Skole, afd. Marienlyst Helsingør Skole, afd. Nordvest Helsingør Skole, afd. Gurrevej Helsingør Skole, afd. Kongevej Espergærde Skole, afd. Grydemose Espergærde Skole, afd. Mørdrup Espergærde Skole, afd. Tibberup Snekkersten skole, afd. Egevænget Snekkersten Skole, afd. Smakkevej Hellebækskolen Ungdomsskolen Hornbæk Skole Hele kommunen Nyt fag fra skoleåret 12/13 12/13 7,0 7,9 6,6 5,7 8,2 2,2 6,8 6,6 4,9 7,2 6,5 Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt23/side 25 af 27

154 10. klasse 10/11 Lands gnsnit 10/11 11/1 2 Lands gnsnit 11/12 12/13 Dansk skriftlig fremstilling 4,6 6,3 5,0 6,1 5,2 Dansk mundtlig 6,9 6,9 6,8 7,2 6,8 Matematik skriftlig 4,0 6,4 4,8 6,4 3,8 Matematik mundtlig 5,4 5,9 5,1 6,0 5,4 Engelsk skriftlig 5,3 5,8 6,2 6,3 5,8 Engelsk mundtlig 7,1 6,7 6,8 6,9 6,7 Tysk skriftlig 3,4 5,3 4,2 5,7 4,7 Tysk mundtlig 4,5 5,6 5,0 6,1 5,9 Fransk skriftlig 3,3 5,6-5,9 4,0 Fransk mundtlig 8,7 6,1-6,5 5,0 Fysik/kemi praktisk/mundtlig 5,9 6,0 5,8 6,2 6,9 Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt23/side 26 af 27

155 Punkt 24. Folkeskolens 9. klasses afgangsprøver for elever der har modtaget specialundervisning og/eller undervisning i dansk som andetsprog i løbet af deres skolegang Folkeskolens afgangsprøver for alle elever Folkeskolens afgangsprøver for elever der har modtaget specialundervisning Folkeskolens afgangsprøver for elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog Folkeskolens afgangsprøver for elever der har modtaget både specialundervisning, og undervisning i dansk som andetsprog 08/09 10/11 12/13 08/09 10/11 12/13 08/09 10/11 12/13 08/09 10/11 12/13 Dansk læsning 5,1 6,5 6,4 3,6 5,4 3,8 2,6 2,2 3,6 2,4 2,6 2,8 Dansk retskrivning 5,4 6,2 6,6 5,0 5,2 3,2 5,0 3,6 4,0 5,1 4,2 2,7 Dansk skriftlig fremstilling 6,3 6,6 6,3 1,2 6,0 2,5 3,4 3,1 3,4 1,9 3,6 3,1 Dansk mundtlig 7,6 7,3 7,8 3,4 6,1 3,8 3,3 4,3 5,4 2,8 4,8 5,3 Matematik færdighed 7,8 6,7 6,9 5,7 5,4 3,1 5,8 3,4 3,9 4,6 4,8 3,3 Matematik problemløsning 6,7 5,4 5,8 4,8 3,5 2,4 4,1 2,2 3,4 3,5 4,0 3,0 Engelsk mundtlig 7,5 7,4 7,7 4,2 6,6 5,5 3,6 3,5 4,9 2,8 2,0 3,4 Fysik/kemi mundtlig/praktisk 5,7 6,1 6,7 5,0 5,1 3,8 2,5 2,5 4,1 2,4 5,0 4,1 Bilag 1 skoleår opsamlede data fra skolernes rapporter/punkt24/side 27 af 27

156 Bilag: 3.3. Kvalitetsrapport 2011/ Rettelsesark Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Mødedato: 21. november Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

157 Kvalitetsrapport 11/12 og 12/13 Nedenstående er rettelser til Kvalitetsrapporten, som er fremkommet efter, at rapporten var færdigskrevet. Rettelsesarket har været med i høringsmaterialet. s punkt om andre tilbud: Der skal stå D-klasser er en afdeling for ADHD elever og ligger på Snekkersten og ikke A-klasserne s. 12, tabel 2 Tabellen er korrigeret de korrekte tal fremgår med fed markering. Antal børn, der ikke går i distriktet Antal børn der går på skolen pr. 1/9 Andelen af distriktselever, der ikke går i skole i skolens distrikt, men går i skole i kommunen Tal i rapporten Korrigerede tal Espergærde Skole % 12% Hellebækskolen % 8% Hornbæk Skole % 6% Tikøb Skole % 12% Snekkersten Skole % 13% Helsingør Skole % 9% Kommunen samlet set % 10% s. 14, Tabel 4 Det samlede underskud for Espergærde skole i 2012 er på kr. og ikke kr. Det betyder at det samlede underskud for skolerne nu er nedbragt til ca. 10,7 mio. kr. og ikke kr. s. 63 Skolernes side til politikerne Helsingør Skole punktet mangler og bringes derfor her i fuld længde: Som fusioneret storskole, har vi brugt mange kræfter skoleåret 2012/2013 på organisering og kulturarbejde. Skolebestyrelsen oplever at være kommet langt i denne proces. Et par af de fusionerede afdelinger bragte et anseeligt og gammelt, oparbejdet millionunderskud med ind i fællesskabet. Skolebestyrelsen henstiller til Helsingør Kommune at man overvejer, hvorvidt en del eller resten af denne gæld kan eftergives. Udarbejdelse af kvalitetsrapporten kræver ekstremt mange arbejdstimer i hele administrationen. Skolebestyrelsen vil derfor henstille til, at kvalitetsrapportens omfang gøres mindre, og at der bliver tale om en slankere og årlig udgave. s. 66 Tikøb Skole Præcisering: Tikøb Skole er gået fra et underskud på kr. til et overskud på kr.

158 Bilag: 3.4. Høringssvar Hellebækskolen - Kvalitetsrapport Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Mødedato: 21. november Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

159 D. 1. november 2013 HØRINGSSVAR Kvalitetsrapport skoleårene 2011/2012 & 2013/2013 Side afsnit (sammenfattende helhedsvurdering for Hellebækskolen) Ønskes slettet: Skolen når ikke helt op på en ½ karakters forbedring i dansk og matematematik, som var fastsat som kommunalt mål. Vi ønsker følgende formulering i stedet for. Hellebækskolens resultater i dansk og matematik ligger i forvejen meget højt, og derfor er det ikke forventeligt at skolen kan leve op til det kommunale krav om at forbedre niveauet med ½ karakter. Venlig hilsen Karl Sinding Skoleleder For Skolebestyrelsen Afd. Hellebæk, Skåningevej 11, 3140 Ålsgårde Tlf Fax Helsingør Kommunale Skolevæsen

160 Bilag: 3.5. Høringssvar Hornbæk Skole - Kvalitetsrapport 2011/2013 Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Mødedato: 21. november Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

161 From:Tanja Steffe Nøhr To:Gudrun Hammer Subject:Høringssvar Kvalitetsrapport Hornbæk Skole Høringssvar Hornbæk Skole Hermed fremsender skolebestyrelsen på Hornbæk Skole høringssvar vedrørende Kvalitetsrapporten 2011/2012 og 2012/2013. Overordnet vil skolebestyrelsen påpege at der ønskes en forenkling af Kvalitetsrapporten som styringsværktøj. Der bør fremover være få og styrbare mål. Nuværende form er omfattende og de indsamlede data giver det indtryk, at der kan være forskellige måder at registrere på fra skole til skole. Vi foreslår, at der fremover sker en kvalitetssikringsproces i skoleledergruppen inden de endelige rapporter afleveres fra skolerne. Det er et ønske fra skolens ledelse, at der udvikles et enkelt kvalitetssikringsværktøj som kan bruges løbende - eksempelvis med status hvert kvartal. Helsingør Kommune har haft følgende tre fokusområder: økonomi, elevernes udbytte af undervisningen samt at hæve de faglige resultater for to-sprogede børn. Vi glæder os over fremgangen på alle tre områder. Skolebestyrelsen ser frem til en ny tildelingsmodel. Vi ønsker, at en ny model giver optimale muligheder for strategisk langtidsplanlægning. Set i lyset af skolereformens krav om øget faglighed er der grund til forsat at kvalitetssikre på elevernes udbytte af undervisningen. Med venlig hilsen Tanja Steffe Nøhr Skoleleder Søren Kannesvej Hornbæk Helsingør Kommune Tlf.: (0045)

162 Mobil:

163 Bilag: 3.6. Høringssvar Tikøb Skole - Kvalitetsrapport 2011/2013 Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Mødedato: 21. november Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

164 Tikøb Skole Helsingør Kommune Tikøb Skole Præstegårdsvej Tikøb Høringssvar om den samlede kvalitetsrapport fra Tikøb skole Fællesbestyrelsen på Tikøb skole har læst kvalitetsrapporten for 11/12 og 12/13. På kommunens vegne glæder vi os over den faglige og økonomiske fremgang som rapporten viser. På Tikøb skole har vi arbejdet yderst målrettet på at forbedre fagligheden Når det kommer sig til udtalelsen for Tikøb skole i rapporten, er vi meget enige i den konkluderende part. Vi er en lille skole med sårbar økonomi, og meget aktive forældre og lokalsamfund. Vi ønsker os inderligt en mere venlig økonomi, hvor vi kan have ressourcer til at hjælpe de nævnte sårbare børn bedre. Der er meget smerteligt at skulle tænke i økonomi, når det kan være et barns velfærd der er i spil. Med venlig hilsen Jeanne Brammer Frydenlund Formand for fællesbestyrelsen