Det her er jo ikke et hotel! Speciale i Pædagogisk-antropologisk, DPU Århus Universitet. Abstract... 3 Kapitel 1. Introduktion...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det her er jo ikke et hotel! Speciale i Pædagogisk-antropologisk, DPU Århus Universitet. Abstract... 3 Kapitel 1. Introduktion..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Kapitel 1. Introduktion Indledning Tematikker og blikretning Problemfelt Læsevejledning og teoretisk vinkling Indskrivning i forskningsfeltet Speciale-etiske overvejelser En sårbar felt Et minefelt? Personale- og kvindetyper i felten Personaletyper Kvindetyper Kapitel 2: Metodiske- og etiske udfordringer i felten Min historie: Positioner, erkendelsesformer og empiri Ind i felten Indfødt Felten bliver felt igen Mellem forskning og praksis en metodologisk udfordring Praxeologi Objektiv outsider og subjektiv insider Forskning i et farligt felt en etisk udfordring Deltagelse, samtykke og privatliv Psykisk fare Forskning i hverdagsliv Kapitel 3: Feltens doxa Doxa og det sociale rum Frelse, sædelighed og kvindekamp Funktionalistisk og feministisk diskurs Filantropi og frigørelse Et hjemlighedsideal

2 3.3 Kvinden som social kategori i felten Kapitel 4: Analysen Del I Huset: En total (social) institution? Husets indrulningsprocedure Bogen Rutiner og aktiviteter At kende fidusen Delkonklusion I Del II Et institutionaliseret hjem Indgangen ude eller inde Kontoret formel praksis Køkkenet kollektiv praksis Værelserne privat praksis Delkonklusion II Del III Kampen om det sociale rum Fællesmødet De svages kunst Transformation eller transition Delkonklusion III Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering Litteratur Policies Links Bilag 1. Procedure vedr. kvinderne 2. Dagsorden til møde 3. Interview-eksempel 2

3 Abstract This thesis describes and analyzes how different logics and practices are expressed, formed and conducted in the institutionalized everyday life in a House for foreign women who have been labeled victims of human trafficking by the Danish authorities. The primary focus is on the interaction between the House staff and the women. The empirical material of the thesis is based on a 3 month long fieldwork within the Organization, running the House, and a following period of 1 ½ year as an employee in the House. The normative values of the Organization and the House are grounded on the idea that the trafficked women are traumatized, care- and help needing victims. The help is expressed through The House both simulating a real, comforting, safe and cozy home and also through pedagogical intentions of empowerment, responsibility and commitment. Thus, the House is a both a home, where the women live and have an everyday life and an institution where the staff work and imposes structures, rules, norms and values on the inhabitants. This results in different sets of double logics influencing the institutional practices of the staff and the everyday practices of the women. The schism between being a home, inhabited by the women and an institution, possessed by the staff, is the main focus of the thesis. The thesis seeks to explore this schism through three core questions: How, is the House, to be understood as an institution? How, can the ideal of a home, be understood in this institutionalized context? And how can the strategical power of the institution and the tactical resistance of the women be understood, in relation to the concept of different time logics? The House as an institution is analyzed through the concept of Erwing Goffman s total institution. This helps in describing which specific institutional characteristics the House carries out through practice of enrolment procedures, writing journals and looping mechanisms. This part of the analysis concludes that the House, despite primarily being a social institution also, has several similarities to a total institution. This helps to explain how the women sometimes are constructed and bound to a certain role and how this role, to 3

4 some extent, implies losing control over their own situation, which can lead to secondary adjustments practices. Second part of the analysis is centered around the relation between the home as an expression of belonging, equality and privacy and the institution as an expression of structure, power relations and rules. This dichotomy is examined by outlining different forms (formal-, collective-, private) of practice, conducted in different rooms in the House and how these either support or counteract the ideas of home and institution. Finally the thesis, using Michel de Certeau s thoughts of strategies and tactics, explores the, sometime contradictory, different logics of time performed by the staff and the women. It is shown that the strategic based institutional logics are organized around the idea that the women are in a state of transformation during their time in the House. The women s tactical resistance practices on the other hand, indicate that they are in a state of transition. This leads to the conclusion that these two different perceptions of states initiate clashes and conflicts and risks to hinder the purpose of the doing good of the House. 4

5 Kapitel 1. Introduktion 1.1 Indledning Jeg åbner døren til køkkenet, og en fed, fiskeagtig stegeso slår i mod mig, og jeg må synke en ekstra gang for at holde en kvalme tilbage. Der er tre kvinder i køkkenet. De ler og snakker sammen på nigeriansk i et meget højt tonefald. Da jeg har åbnet døren, og hilser på dem, vender de sig om og slår over i pigonengelsk: Hallo, Lina, my sister! You are welcome 1!, råber Susan 2 syngende. Ruderne i køkkenet er drivvåde af em og selvom emhætten er slået til og suger for fuld kraft, er luften fortættet af vanddampe fra risene, der står og koger for fuld styrke på induktionskomfuret og det lugter brændt. Ved siden af står der en stor gryde fyldt med en tomatlignende sovs, der bobler løs og en dyb pande fyldt op med olie, hvor der ligger flere stykker fisk og syder. På køkkenbordet står der tomme dåser med tomat og tomatkoncentrat, en pose med en halvfrossen fisk, der er hakket i stykker med en kødkniv, skeer og spildt sovs. Vandet i vandhanen løber og fylder efterhånden gryden, der står i vasken med et tykt brændt lag i bunden, op. Afløbet i vasken ser ud til at blive stoppet af fiskeskæl, fiskeben og skræl fra den yams, der ligger halveret midt i det hele. Her er en larm fra grydernes boblen og syden, kvindernes snak og latter og momentane chanting, vandets plasken, musikken fra fjernsynet i spisestuen ved siden af og den indbyggede opvaskemaskines højlydte biiiiiib, der gentagne gange fortæller, at den er klar til at blive tømt og fyldt op igen. Lettere irriteret over igen at skulle irettesætte kvinderne for deres eksplosive omgang med køkkenet, åbner jeg vinduerne, slukker for vandet, åbner opvaskemaskinen for at slippe dampen ud og skruer ned for varmen under gryderne. Jeg kigger ned i gryden og spørg Susan, hvad der er, hun laver. Its just soup svarer hun med et skuldertræk og dumper en håndfuld bouillonterninger og tre små stærke chilier i. (Feltnote) I halvandet år var dette køkken, og Huset det ligger i, først felten for mit feltstudie og siden min arbejdsplads. Huset er en institution, der tager imod og huser kvinder, primært fra afrikanske og østeuropæiske lande, der er blevet vurderet menneskehandlede til Danmark. FN definerer menneskehandel som: (..) the recruitment, transportation, transfer, harbouring or receipt of persons, by means of the threat or use of force or other forms of coercion, of 1 Alle følgende citater fra kvinderne i specialet er oversat fra engelsk til dansk 2 Alle navne er opdigtede 5

6 abduction, of fraud, of deception, of the abuse of power or of a position of vulnerability or of the giving or receiving of payments or benefits to achieve the consent of a person having control over another person, for the purpose of exploitation. Exploitation shall include, at a minimum, the exploitation of the prostitution of others or other forms of sexual exploitation, forced labour or services, slavery or practices similar to slavery, servitude or the removal of organs... (Palermo-protokollen, art.3a) Huset tilbyder disse handlede kvinder, der er blevet udnyttet, forrådt og bedraget af enten familie, venner og/eller bagmænd, og er endt i Danmark som illegal arbejdskraft hovedsageligt inden for prostitution, et sted at bo. I Husets egen selvforståelse kan kvinder falde til ro her, inden for nogle rammer, der beskyttende og trygge. Stedet er døgnbemandet af et personale, der både tager sig af praktiske og administrative opgaver og som yder omsorg og støtte til kvinderne. Det hænder, at der dukker kvinder op i Huset, som selv er flygtet fra deres bagmand og som har hørt om Huset ad omveje. Men ofte kommer de fleste til Huset, fordi de er blevet arresteret af politiet enten i forbindelse med en razzia på bordellerne eller på gaden. Eller de er måske blevet opdaget, fordi de er blevet indlagt på hospitalet efter vold eller voldtægt. Når en kvinde mistænkes for at have en menneskehandelshistorie med sig, er reglerne, at hun får 30 dages refleksionstid (som kan forlænges op til 100 dage) til at beslutte om hun vil angive sin bagmand og hvordan hun ønsker at returnere til sit hjemland. De fleste kvinder i Huset går derfor og venter på at få en forberedt hjemsendelse 3, hvilket indebærer, at danske myndigheder samarbejder med myndigheder og NGO er i det land, der skal modtage dem, om at sikre, at de får en så vellykket reintegration i deres hjemland, som muligt - både økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Andre kvinder, prøver lykken eller køber tid ved at søge om asyl og går således og venter på en afgørelse i deres sag. Andre igen bruger tiden til blot at tage et hvil og samle tankerne lidt. Huset er deres bolig i en periode for nogle kun få dage, for andre flere måneder hvad der skal ske efter tiden i Huset er ofte usikkert. 3 Huset tager sig ikke af hjemsendelsesprocedurer 6

7 1.1.2 Tematikker og blikretning For at introducere den tematik, jeg har valgt at anskue felten ud fra, vil jeg vende tilbage til den indledende scene. Her træder jeg ind i Husets køkken og mødes af gruppen af afrikanske kvinder, der laver mad, med kvinden Susan som den primære dirigent. Jeg træder ind midt i kvindernes dagligdag i køkkenet. Her er fyldt med dufte fra deres mad, med deres chantelyde og tonelejer, deres mørkhudede kroppe og deres relationer. Kort sagt fyldt med deres sociale væren i køkkenet. Med Susans Lina, my sister! You are welcome! bydes jeg altså velkommen til deres univers og, skulle man tro, på deres præmisser. Men jeg træder ikke ind i deres verden som privatperson, og på trods af Susans familiære velkomst, ej heller som en ligemand på samme grund. For jeg er på dette sted af den ene årsag, at jeg er på arbejde 4 og dermed indtager en formel position i forhold til både stedet og kvinderne i køkkenet. Idet jeg kommer ind i køkkenet irriteres jeg over den måde kvinderne gør køkken på, fordi jeg som ansat har en forpligtelse til at sørge for, at der passes på køkkenet, således at jeg ikke bliver medskyldig i, at der skal bekostes penge på en vvs mand, nye gryder og evt., risikere at brandalarmen går i gang og brandvæsnet alarmeres. I tilgift til denne praktisk orienterede irritation, er der også en implicit intention hos personale-mig om, at disse kvinder bør lære at begå sig rigtigt i køkkenet ikke af praktiske grunde, men fordi der eksisterer en normativ idé på stedet, om hvordan der bør gøres køkken i denne kontekst - en rigtig måde som kvinderne ikke indordner sig under, og som dermed også pirker til følelsen af irritation over igen at skulle indtage en irettesættende rolle overfor kvinderne. Ifølge kultursociologen Birthe Bech-Jørgensen (Bech Jørgensen, 2005:5 7), der forsker i hverdagsliv, supplerer hverdagslogikken den formelle logik, hvilket betyder, at vi ved noget om vores liv gennem den praksis vi har og anvender i hverdagen. Bech-Jørgensen siger ligefrem, at det er hverdagslogikken, der gør, at vi ved om noget er sandt eller falsk ikke i juridisk forstand, men i forhold til vores praktiske omgang med verden. Og hvor den formelle logik er stabil og ufleksibel, kan hverdagslogikken gradbøjes og tilpasses, så den passer til den praksis, der fungerer bedst i en given situation (ibid.). Kvindernes gøren køkken er styret af deres hverdagslogik. Min irritation over deres gøren udspringer af en formel logik. 4 I dette tilfælde som medarbejder 7

8 For kvinderne er køkkenet et sted, hvor den nutidige hverdag udspilles og hvor deres køkkenpraksis udfolder sig. For personale-mig er køkkenet en institutionel ramme, der rækker ud over hverdags nu, idet jeg som ansat i Huset er eksponent for institutionelle værdier, normer og regler, der både trækker tråde bagud til institutionens historie, men som også peger fremad, idet stedet har pædagogiske forandringsintentioner med kvinderne, i form af f.eks. empowerment. Det er her jeg synes, man kan finde en central og interessant problematik: Kvinderne beboer institutionen som et hjem: Om end det er midlertidigt, så hører kvinderne til hér og har en dagligdag med praktiske gøremål, fjernsynskiggeri, hygge, skænderier, spisning, veninder og kærester. Men årsagen til at de er netop her, er ekstraordinær: Det officielle system har vurderet, at de er blevet handlet og på den måde er de, mere eller mindre frivilligt, blevet placeret inden for Husets ramme. Modsat besidder personalet, qua deres ansættelse i Huset, stedet som lokalitet og ejer retten til at definere formålet med stedet på et institutionelt og ideologisk plan. For, personalet er der ligeledes af en årsag. De ønsker at yde hjælp og støtte til denne gruppe kvinder, der ofte betragtes som hjælpe-trængende, og som man, gennem støtte, omsorg og nærvær, kan gøre noget godt for. Som en tidligere leder udtalte: Det, at vi gør noget sammen, tjener et større formål (Feltnote) Jeg vender her tilbage til Bech-Jørgensens hverdagsbegreb, som hun mener, er et processuelt, frem for et substantielt begreb, forstået på den måde at hverdagslivet skabes og omskabes, opretholdes og fornyes, og det sker gennem de måder, folk håndterer dets betingelser på (Bech- Jørgensen, 1998:9). Hverdagslivet i Huset er altså ikke noget der bare er, det er noget der opstår i mødet mellem de mennesker, der har deres gang i Huset og disse menneskers måde at håndtere betingelserne for denne interaktion. Hverdagslivet i Huset skabes og omskabes, opretholdes og fornyes i spændingsfeltet mellem forskellige dobbeltlogikker: På den ene side den institutionelle logik, hvor nogen har en pædagogisk intention med nogle andre hvilket indbefatter, at disse andre gøres til nogle bestemte andre gøres til hjælpetrængende, for at kunne passe til den pædagogiske intention som Huset har. På den anden side kvindernes vente - og hverdagslivslogik, der gør, at de ikke nødvendigvis abonnerer på rollen som hjælpetrængende eller for den sags skyld samarbejder om den pædagogiske dagsorden i Huset. 8

9 1.3 Problemfelt Med udgangspunkt i ovenstående, bliver det således dette speciales fokus at undersøge og besvare følgende problematikker og spørgsmål: For det første undersøges forholdet mellem institutionspraksis og hverdagspraksis, sådan som de udspilles gennem mødet mellem henholdsvis personalets formelle institutionslogik og kvindernes praktiske hverdagslogik. Dette gøres ved bl.a. at stille spørgsmålene: - Hvordan kan Huset defineres som institution? Er det en total - eller en social - institution? - Er Huset et institutionaliseret hjem eller en hjemlig institution? For det andet undersøges forholdet mellem personalets normativt definerede praksis, som indebærer et bestemt syn på Husets kvinder, som nogle, der skal hjælpes i en bestemt retning mod det bedre og de individorienterede praktikker, som indebærer, at kvinderne ikke ubetinget indordner sig institutionslogikkernes styring, men som tilmed nogle gange modarbejder, udnytter og omgår disse. Dette gøres ved bl.a. at stille spørgsmålene: - Hvilke værdier, normer og ideologier er styrende for Husets doxa? - Hvordan udspilles forholdet mellem institutionens strategiske magt og kvindernes taktiske modmagt, sig? 1.4 Læsevejledning og teoretisk vinkling Følgende læsevejledning skal tjene det formål, at skabe et overblik over specialets opbygning og dets teoretiske udgangspunkt. Som jeg har præsenteret i de første afsnit i Kapitel 1, er fokus i indeværende speciale centreret om praksisformer og dobbeltlogikker inden for et institutionaliseret hverdagsliv og jeg anlægger et mikrosociologisk blik på interaktionen mellem personale og kvinder i Huset. Dette felt er stort og komplekst, så i det kommende afsnit Indskrivning i forskningsfeltet belyser jeg noget af den forskning, der allerede eksisterer på menneskehandels-, prostitutions- og migrationsområdet, med afgrænsning i forhold til en dansk kontekst. 9

10 Det er ikke kun i relation til selve forskningsfeltet, at jeg har måttet gøre mig overvejelser om valg og fravalg, men også i forhold til, hvordan jeg på bedste vis kan præsentere felten, således at jeg både respekterer feltens sårbarhed, men samtidig er nuanceret og reflekteret på akademisk niveau. Disse spørgsmål behandler jeg i Speciale-etiske overvejelser, der efterfølges af et konkretiserende afsnit om, hvordan jeg har valgt at sløre - og anonymisere mine informanters identitet. Dette gøres i afsnittet Personale- og kvindetyper. I specialet andet kapitel behandler jeg metodiske- og etiske udfordringer i felten. I Min historie: Positioner, erkendelsesformer og empiri bevæger jeg mig således ind i min felt og forholder mig til, hvad det har betydet for min(e) forskerposition(er) og mit materiale, at jeg både har været feltarbejder, ansat og specialeskriver i felten. Disse overvejelser følges op af to selvstændige afsnit om henholdsvis metodiske- og etiske udfordringer i spændingsfeltet mellem forskning og praksis. I det første, Mellem forskning og praksis metodiske udfordringer, anvender jeg Pierre Bourdieus tanker om at objektivere objektiveringen og hans teoretiske begreb om den praktiske sans som redskab til videnskabelig erkendelse. I Forskning i et farligt felt en etisk udfordring, vender jeg tilbage til mine etiske overvejelser, men nu i forhold til mit konkrete feltarbejde. Kapitlet afsluttes med Forskning i hverdagsliv, der tager udgangspunkt i Birte Bech-Jørgensens hverdagslivsteori, hvor jeg reflekterer over, hvad det metodisk vil sige at forske i hverdagsliv og hvilke fordringer dette stiller til specialets blik og retning. I tredje kapitel løfter jeg blikket og forsøger at se på felten fra et overordnet perspektiv ved at anvende Bourdieus begreb om doxa. Indledende præsenteres en teoretiske forståelse af doxa-begrebet i afsnittet Doxa og det sociale rum. Herefter følger en konkretiserende beskrivelse af min felts doxa i Frelse, sædelighed og kvindekamp, hvor jeg bl.a. trækker på Karin Lützen og Kasper Villadsen analyser af filantropiens historie. I Kvinden som social kategori i felten konkretiserer jeg yderligere, ved at vise hvordan feltens doxa er konstituerende for måden at danne en bestemt kategori på nemlig kvinden. Fjerde kapitel tager fat på analysen og denne er bygget op om tre dele med hver deres delkonklusioner. Del 1 tager teoretisk afsæt i Erving Goffmans totalinstitutionsbegreb og søger ved hjælpe af træk herfra, at undersøge de institutionelle mekanismer i Huset. I dette afsnit perspektiveres der desuden til Dorte Staunæs analyser af unge asylansøgeres transitliv 10

11 i et dansk asylcenter. Del 2 behandler forholdet mellem det institutionelle og det hjemlige. Her har jeg taget afsæt i henholdsvis Helge Folkestad og i Johans Sandvins analyser af bofællesskaber for udviklingshæmmede i Norge. Sandvin opererer med tre praksisformer formel-, kollektiv- og privat, og disse anvender jeg i min analyse til at forstå de praktikker, der udfolder sig på Husets kontor, i køkkenet og på kvindernes værelser. For at få hold på Huset som et institutionaliseret hjem benytter jeg Ida Winther, til at forstå hvordan ideen om hjem og det at gøre sig hjem kommer til forskelligt udtryk inden for Huset rammer. I Del 3 forholder jeg mig til hvordan magt og modmagt, som et resultat af dobbeltlogikkerne, udspiller sig i interaktionen mellem personale og kvinder. Her anvendes Michel de Certeaus analytiske kategorier strategi og taktik og denne analysedel afsluttes ved at vise, hvordan personalets og kvindernes forhold til tid kan ses i dette perspektiv. Det afsluttende kapitel Konklusion og perspektivering runder specialet af og giver et bud på hvad omfanget og brugbarheden af den viden specialet præsenterer, kan være i et bredere perspektiv. 1.5 Indskrivning i forskningsfeltet Afgræsningen af mit problemfelt, og det analytiske fokus jeg anlægger på min felt, har det primære sigte, at behandle logikker og praksisser i et institutionaliseret hverdagsliv. Som jeg skal komme nærmere ind på i afsnittet om Speciale-etiske overvejelser, er det således hverken fænomenerne menneskehandel eller prostitution, som jeg prøver at forstå eller udrede, men i stedet de hverdagsinteraktioner og styrende strukturerer, som griber ind i og former hinanden i Huset. Hér bliver spørgsmålene om prostitution og menneskehandel dog alligevel vigtige, for de er forudsætningerne for det institutionelle liv i Huset: Kvinderne, der bor her i Huset, er der udelukkende, fordi de er blevet handlet til Danmark og langt den overvejende del af kvinderne er handlet hertil med prostitution for øje. Så selvom specialet ikke analyserer menneskehandel og prostitution som fænomener, så er det altså ikke en analyse af en hvilken som helst institutions hverdagsliv, men en analyse af en institution, hvor forskellige udenlandske kvinder med en menneskehandels- og prostitutionshistorie med sig, bor. Da specialet forholder sig til menneskehandel-, prostitution- og institutionsliv i en dansk kontekst, har jeg i det nedenstående afgrænset mig til at vise et udvalg af den sociologiske- og antropologiske forskning, der er foretaget af danske forskere på området. Det er således 11

12 gældende for disse forskere, at de alle beskæftiger sig med menneskehandel og prostitution i relation til kvindernes liv før, under eller efter opholdet Danmark. Socialantropolog og Ph.d. studerende Sine Plambech er en af de centrale danske forskere på området. Hun har tidligere forsket i thailandske kvinders migrationsprocesser bl.a. til et liv som prostitueret i Danmark ( From Thailand with Love, 2010) og er i øjeblikket, som Ph.d. studerende med projektet Point of Deparure: Life after Human Trafficking in Western Europe (forthcoming), ved at forske i hjemsendte nigerianske kvinders liv og reintegration i Nigeria. Plambech efterlyser med sin forskning en mere nuanceret debat om prostitutions og menneskehandel, hvor der ses på menneskehandel som globalt fænomen, på forholdet mellem individ og samfund og på det komplekse i, at nogle kvinder vælger at indgå i sin egen udnyttelse (Moustgaard, 2010). Dette synspunkt deler hun med en anden forsker, Malene Spanger, der med sin Ph.d. afhandling Destabilising Sex Work and Intamicy: Gender Perfomances og Female Thai Migrants Selling Sex in Denmark (2011) undersøger, hvordan thailandske kvinder i prostitution konstruerer deres feminitet gennem forskellige subjektpostitioner som moderen, hustruen, migranten og sexarbejderen. Spanger argumenterer for nødvendigheden af, at disse kvinder ikke kun betragtes som ofre. Antropolog og kønsforsker Christian Groes-Green har i sin Ph.d. afhandling Transgressive sexualities - Reconfiguring gender, power and (un)safe sexual cultures in urban Mozambique (2011) undersøgt kønsforhold, seksuelle kulturer og forebyggelse af HIV i Mozambique. Groes-Green forholder sig kritisk til regeringens hjemsendelsesstrategi, idet han stiller spørgsmål ved om disse såkaldte ofre for menneskehandel, der placeres på krisecentre og i asyllejre, i realiteten ønsker at vende hjem. I sit speciale fra Socialvidenskab ved Roskilde Universitet, Mellem migrant og sexarbejder nigerianske kvinder i prostitution i Danmark (2006) undersøger Maibritt Gamborg Holm nigerianske migrant-sexarbejderes situation og sårbarhed under opholdet i Danmark med udgangspunkt i deres dobbelte positionering som både migranter og sexarbejdere. Dette gør hun ved bl.a. at tage udgangspunkt i journaler fra Reden Internationals gadearbejde og interview med nogle af de kvinder denne organisation har kontakt med. Et andet speciale, der ligeledes tager afsæt i kvindernes liv i Danmark, er pædagogisk-antropolog Julie Laursens speciale, I have always heard that Denmark is supposed to be the country of Human Rights! (2012). Laursens fokus gælder et menneskerettighedsperspektiv og hun undersøger det 12

13 inadækvate forhold mellem kvindernes hverdagsliv i et Safe House og myndighedernes kategoriseringer af dem som enten uskyldige ofre eller illegale immigranter ud fra dette perspektiv. Jeg vil også nævne Trine Mygind Korsbys speciale Fra handlet til handlende (2008), trods det at hendes feltarbejde foregik i Italien. Korsby studerede unge handlede pigers 5 subjektivitetsprocesser, mens de boede i et såkaldt Casa Famiglia, der er en slags rehabiliteringshus. Når jeg alligevel vælger at medtage det i denne oversigt, skyldes det at Korsbys analyse i høj grad vægter det daglige liv i familiehuset, som det bl.a. udspiller sig i mødet mellem personalets pædagogiske intentioner og pigernes individuelle personligheder. Specialet har været en inspiration for tilgangen til indeværende speciale, men adskiller sig for det første ved at, de piger Korsby studerede, er i en rehabiliteringsproces, og altså ikke i en venteposition, som kvinderne i Huset, er. For det andet går Korsby i sin undersøgelse tæt på pigernes logikker og handlingsrum, frem for institutionens, som er dette speciales interesse. Opsummerende kan det således siges, at Plambech, Spanger og Groes-Green ser på menneskehandel og prostitution ud fra et migrationsperspektiv og alle forholder sig kritisk til styrende diskurser, der udelukkende offer-gøre kvinderne. På den baggrund efterlyser de alle en mere nuanceret debat og evaluering af anti-trafficking indsatser- og kampagner. Gamborg og Laursens specialer beskæftiger sig modsat med menneskehandlede kvinders liv i Danmark og undersøger begge kvindernes vilkår, identitetsforståelse og handlingsbetingelser i et spændingsfelt mellem et makro- og et mikroniveau. Korsby fremhæves, trods det at hendes feltarbejde er pågået i Italien, som sagt fordi hendes perspektiv er lagt på de handlede piger/kvinders liv indenfor og i sammenhæng med en institution. Slutteligt vil jeg på denne baggrund gøre opmærksom på rapporten Feeling good about feeling bad - A global review of evaluation in anti-trafficking initiatives udarbejdet af Caroline Hames, Fleur Dewar og Rebecca Napier-Moore for Global Alliance Against Traffic in Women (GAATW) (2010), der understreger behovet for omfattende evaluering af indsatsen på anti-trafficking området. Forskerne har taget udgangspunkt i tre internationale, to regionale og ni nationale anti-trafficking initiativer og konkluderer, med udgangspunkt i 5 Korsby anvender betegnelsen pigerne 13

14 OECD/DAC s evalueringsprincipper 6, at der ikke er foretages særlig god evaluering af antitrafficking projekter, i og med at dette ofte spares væk, da man som udgangspunkt mener, at projektet gør godt, selvom der ikke fremlægges videnskabeligt bevis for dette. Som jeg skal fremføre i kommende afsnit om Speciale-etiske overvejelser, skal dette speciale ikke ses som en evaluering af en specifik institutions indsats på menneskehandel- eller prostitutionsområdet. Men når jeg alligevel henviser til ovenstående rapport skyldes, det at jeg ser dette speciale, som et muligt bidrag til at kunne stille skarpt på nogle mekanismer og logikker, der kan styre et institutionelt blik i forholdet til en indsats for handlede kvinder og som jeg med den pædagogisk-antropologiske forskningsvinkel har en privilegeret forudsætning for. Således mener jeg, at jeg med dette speciale udfylder et forskningsmæssigt hul, idet jeg netop søger at udgrænse relationen mellem nogen, der vil gøre det godt gennem en institutionel praksis og kvindernes handlingsbetingelser inden for denne institutionelle ramme. 1.6 Speciale-etiske overvejelser Anthropological researchers must do everything in their power to ensure that their research does not harm the safety, dignity, or privacy of the people with whom they work, conduct research, or perform other professional activities. (Code of Ethics of the American Anthropological Association, III. a.2) Som det fremgår af citatet fra American Anthropological Associations (AAA) etiske kodeks må den antropologiske forskning sikre, at den ikke gør skade i forhold til informanternes sikkerhed, værdighed og privatliv. Som skrevet i afsnittet Læsevejledning og teoretisk vinkling vil jeg i metodeafsnittet beskæftige mig mere dybdegående med etik i forbindelse med antropologisk forskning generelt og mit eget arbejde specifikt, men allerede her ønsker jeg at 6 Der indebærer, at evalueringen: 1) Foretages af uafhængige og upartiske aktører, hvilket vil sige, at selve de handlede personer og de involverede parter ikke skal inddrages som forskningsaktører. 2) Gør den metodiske ramme, konklusioner og anbefalinger offentlige. 3) Opfylder målsætninger, gennemslagskraft og effekten det har haft og vurdere om det er effektivt og vedvarende. 4) Dokumenterer erfaringer. 5) Inkluderer modtagere og målgruppe i evalueringsprocessen. 6) Vurderer Human Rights effekten, og 7) Udpeger hvilke forhold, der forhindrer vellykket og effektiv evaluering. 14

15 tydeliggøre nogle af de etiske implikationer, som gør at jeg har været nødsaget til at gøre nogle bestemte til- og fravalg i forhold til min måde at præsentere min viden om felten, mine informanter og mit materiale på i det efterfølgende. Min felt har været et hus for udenlandske kvinder, der bl.a. har været handlet til et liv i prostitution i Danmark, og som nævnt, er mit analytiske fokus lagt på de dobbeltlogikker, der udspiller sig mellem personalet og kvinderne inden for rammerne af det institutionaliserede hverdagsliv. Min primære intention med analysen er ikke at kaste lys over en forståelse af hverken individuelle- eller samfundsmæssige konsekvenser af menneskehandel eller prostitution, men at indfange de praktikker og logikker som henholdsvis personalet og kvinderne er bærere af. Min analyse er altså praksisnær og går ofte tæt på informanterne både professionelt og privat. Netop overskridelsen af linjen mellem offentlige og private forhold er ifølge Hammersley & Atkinson typisk for etnografisk forskning i og med, at man med publiceringen af sit materiale ofte gør private forhold offentligt tilgængelige, hvilket indebærer, at man må medtænke hvilke konsekvenser en publicering vil kunne medføre for de implicerede parter (Hammersley & Atkinson, 1995:267, ). I det kommende ønsker jeg at sætte fokus på to etiske dilemmaer, henholdsvis sårbare informanter og politik og ideologier En sårbar felt I Farligt feltarbejde etik og etnografi i sociologien (2001) påpeger Jacobsen & Kristiansen, at der enten kan forskes inden for, såkaldte normale miljøer, hvor det er normaliteten man interesserer sig for eller inden for afvigelsesmiljøer, hvor det er det stigmatiserede, man undersøger (Jacobsen & Kristiansen, 2001:14). I mit arbejde i Huset kan man sige, at jeg har bevæget mig et i felt midt i mellem det normale og det afvigende. På den ene side har jeg interesse for praktikker i et institutionelt dagligdagsliv og de normaliseringslogikker, der styrer disse praktikker, men samtidig beskæftiger jeg mig med hvordan disse appliceres i forhold til en afvigende gruppe nemlig de handlede, udenlandske kvinder i Huset. Qua deres baggrund og situation er disse kvinder udstødte og udsatte, hvilket gør dem sårbare overfor mødet med en forsker. 15

16 Kvinderne i Huset står i en udsat position, hvilket bunder i flere faktorer: For det første er de sårbare i og med at mange af dem har været udsat for svigt, udnyttelse, vold og voldtægt i perioden op til deres tid i Huset. For det andet er de sårbare i og med, at de er på kulturelt fremmed grund ingen taler dansk og mange taler ikke engelsk, de kender sjældent til dansk kultur og mange er enten lavtuddannede eller analfabeter. For det tredje er de udsatte i og med, at de med deres indtræden i Huset, fratages /fragiver en vis mængde af kontrol med deres eget liv (og ikke mindst deres fremtid) i det øjeblik personale og myndigheder gør dem til en sag gennem journaler og officielle sagsakter. Kvinderne i Huset har altså god grund til ikke umiddelbart at udvise tillid overfor andre mennesker. Noget af det personalet i Huset arbejder med pædagogisk, er at overvinde kvindernes mistillid til dem og overbevise kvinderne om, at de vil dem det bedste og er til at stole på. Når en udefrakommende, som f.eks. en antropologistuderende på feltarbejde, får adgang til dette sted, fordrer det således, at der tages vare på den tillid, som både personale og kvinder udviser ved at lukke den studerende ind. Teologen og filosoffen Knud E. Løgstrup, udpegede, i Den etiske fordring (1991 (1956), tillid til at være, det han betegner en suveræn livsytring, hvilket betyder, at vi som mennesker altid møder et andet menneske med tillid til, at denne vil tage vare på vores tillid - medmindre vi har grund til at tro andet. I den optik betyder det, at man som forsker må møde sine informanters tillid og være bevidst om at man, med et løgstrupsk udtryk, holder informanternes tillid i sine hænder, når disse i mødet med forskeren giver følsomme og fortrolige oplysninger fra sig. Men som Ellen Andvig pointerer i Etiske utfordringer i praksisnær forskning (2010) kan dette netop være problematisk for mennesker med en kjent sårbarhet der en side ved deres sårbarhet nettopp kan dreier seg om manglende tillit til andre. (Andvig, E., et al.,2010:52) Men kvinderne er ikke alene om at være udsatte og sårbare overfor min trængen mig på eller efterbehandlingen af materialet det er personalet også. Det kræver sin kvinde, at arbejde i Huset og dagligt have tragiske menneskeskæbner inde på livet. Som nævnt i indledningen er det mange opgaver som personalet skal tage sig af i løbet af en vagt og det er sjældent at en dag, aften eller nat forløber, som den var tænkt. Det forudsætter, at man som personale er omstillingsparat og fleksibel samtidig med, at man kan bevare roen og være noget for kvinderne. Som jeg vil beskrive senere, med udgangspunkt i mine egne erfaringer, indebærer 16

17 jobbet også, at personalet pålægges eller påtager sig forskellige roller. Nogle gange er de veninden, andre gange moren og atter andre gange bossen. Nogle gange er de på kvindernes side, andre gange skal de håndhæve institutionens regler og ideologi. Ofte er de alene på vagt og skal dermed hele tiden selv tage ansvar for beslutninger og handlinger der træffes i løbet af en vagt 7. Dette afføder ambivalens og sårbarhed: For det første i forholdet til kvinderne i det ene øjeblik tales der om tøj, make-up og kærester på lige fod med kvinden, for i det næste at uddele lommepenge eller diktere kvinden, at hun skal komme hjem kl hvordan kan der bevares tillid og fortrolighed på dét grundlag? For det andet i forhold til kollegaerne når meget af arbejdstiden er overladt til den enkeltes egen styring og vurdering kan den enkeltes beslutninger have konsekvenser for efterfølgende kollegaer, hvilket naturligt nok kan resulterer i tanker, om arbejdet gør godt nok, om man er loyal nok overfor sine kollegers beslutninger og Husets værdisæt, har man selv truffet de rigtige beslutninger? For det tredje er der også sårbarhed knyttet til den enkeltes identitet og følelser hvordan kan man både drage omsorg og komme tæt på kvinderne følelsesmæssigt, når man samtidig ved, at de snart vil forlade Huset til en usikker fremtid, man ikke kan følge med i? Hvordan kan man både udlevere sig selv og beskytte sig selv? Jeg var en del af Husets personale i en længere periode. Jeg gik fra, som feltarbejder, at være en outsider, der som deltagerobservatør kunne forholde mig relativt neutralt og reflekteret til disse elementer af sårbarhed, til at blive en insider, hvor sårbarheden kom helt tæt på. Denne problematik vil jeg bearbejde mere dybdegående i metodeafsnittet, men for nærværende skal det medtages for at illustrere de komplikationer denne position som tidligere insider i felten kan have i forhold til analyse og publicering af mit materiale. Solvoll & Sagen (2010:81) beskriver med baggrund i deres egen forskning blandt kolleger i en sygeplejeafdeling, om de forskningsmæssige og etiske udfordringer, der er ved at foretage feltarbejde i egen organisation og fremdrager, at oplevelsen af identitet og egenværd blandt kollegaerne i stor grad er knyttet til oplevelsen af at have kontrol over og at beherske udøvelsen af arbejdet. De konkluderer på den baggrund, at det er, når kontrollen over fagudførelsen og fagidentiteten trues, at man kan føle sig såret. Sat i relation til mine 7 For god ordens skyld skal det nævnes, at personalet altid kan komme i telefonisk kontakt med en leder, hvis der er akutte problemer på færde. 17

18 undersøgelser betyder det, at personalet udsættes for kontroltab, i det øjeblik en udefrakommende, som en feltstuderende, lukkes ind og forsøger at afdække spillet, i og med at både deres fagudførelse og fagidentitet behandles og gøres til genstand for en given analyse. I min situation kompliceres sårbarhedsaspektet altså yderligere af, at jeg gik fra at være en tydelig observatør af felten, hvor informanterne i vidt omfang var bekendt og bevidst om min rolle, til at være en af os, med en rolle i Huset, hvor min vidensgenerering, som bl.a. ligger til grund for analysen i dette speciale, om Huset hverken var bevidst for mine omgivelser eller for mig selv Et minefelt? I ovenstående har jeg rundet de etiske overvejelser, der er i forhold til at bevæge sig i et sårbart felt og noget af det, jeg mener, der kendetegner sårbarheden, hænger sammen med det personlige- og faglige engagement som personalet har. Dette engagement bygger på lyst til at hjælpe andre mennesker, at forandre verden, at gøre en forskel, at tage stilling til uretfærdigheder osv. Huset er en del af en politisk engageret organisation, og der lægges ikke skjul på, at stedet har politiske og ideologiske holdninger til både menneskehandel og prostitution. Når man vælger at arbejde her, forudsætter det, om ikke entydig enighed, men, at man deler engagementet og menneskesynet og ønsker at arbejde mod samme mål. Når man som feltarbejder og forsker opholder sig i en politisk farvet felt opstår der nogle opmærksomhedspunkter, det er værd at holde sig for øje, når man står overfor sin analyse og sin publicering. Kan materialet misbruges? Er man som forsker for ukritisk og partisk? Skader man sagen frem for at bidrage konstruktivt? Og er man faldet i en normativitetsfælde, hvor man allerede på forhånd har besluttet sig for, hvad der skal ses? Jakobsen & Kristiansen rammer denne problematik meget godt, når de i Farligt feltarbejde skriver: Der opstår ( ) et moralsk minefelt, hvor der (sic) er forskerens eget ansvar at skulle navigere mellem de utallige forventninger, krav og forhåbninger, der stilles til hans eller hendes forskningsaktivitet. I en sådan situation er der en tendens til, at man enten bliver en sociologisk sprællemand, der adlyder og parerer ordre fra de magtfulde og pengestærke grupper, eller at man går i den anden grøft og engagerer sig lidenskabeligt og nogle vil mene uvidenskabeligt i en 18

19 politisk funderet aktionsforskning på vegne af samfundets udstødte og undertrykte grupper (Jacobsen & Kristiansen, 2001:9). Forskeren står altså i et spændingsfelt af forventninger, krav og forhåbninger og i mit tilfælde kunne dette betyde, at der f.eks. vil være forventninger om at mit materiale bakker op om Organisationens sag eller fremstiller arbejdet med kvinderne i et fordelagtigt lys, således at omverdenen vil få et positivt indtryk af det. På den måde ville mit materiale blive en form for evalueringsredskab, som praktikere eller politikere kan henvise til. Med min fortid som medarbejder vil der måske også være en forventning om, at jeg ikke forråder mine tidligere kolleger ved at blotlægge deres arbejde og holdninger. Her er det vigtigt, at jeg holder, det, Max Weber kalder princippet om værdineutralitet, for øje. Dette princip indebærer, at forskerens eget subjektive syn for sagen ikke må farve enten datamaterialets egentlige kulør eller forlede forskeren til at tro, at denne skal foretage praktisk politik med samfundsvidenskaben i hånden. Jacobsen & Kristiansen konkluderer, at Som forsker er ens metier ikke fordømmelse eller forsvar for særinteresser, men som repræsentant for og udøver af ens disciplins universelle principper og dyder som forskningstradition (Jacobsen & Kristiansen, 2001:96,99). Universelle principper og dyder kan måske lyde en smule højtravende, men det sætter ikke mindst fingeren på den fordring, der stilles til forskeren om ikke netop at blive sprællemand eller aktionist, for som Solvoll & Sagen ligeledes skriver, er og skal forskningen være en virksomhed, der kan kaste kritisk lys over en pågående praksis. Det er netop forskningens karakter, at den skal være konstruktivt kritisk, for: Forskning som bare skjønnmaler det en driver på med til daglig, kan ikke i samme grad bidra til utvikling av kunnskap og handling. Reflektert empirisk forskning går ut fra en grunnleggende skepsis mot hva som fra et ytre blikk framstår som uproblematisk. Den skal være avspeilinger av og reflektere kritisk over hvordan virkeligheten fungerer. (Solvoll & Sagen, 2010:81) Når jeg nu i det følgende står overfor at tage beslutningen om hvordan jeg skal forholde mig til mit materiale, min måde at analyserer det på, min publicering af det og ikke mindst min egen bias i forhold til hensigter og holdninger, skal jeg således medtænke alle de ovennævnte aspekter: Mine informanters sårbarhed, normativiteten og de politiske faldgruber. På nuværende tidspunkt må det være tydeligt for læseren, at jeg konsekvent omtaler stedet for mit feltarbejde som Organisationen eller Huset, hvilket skal ses i lyset af min ovenstående 19

20 argumentation om sårbare informanter og politik og ideologier. Siden min analyse ikke skal kaste lys over hverken menneskehandel, prostitution eller et konkret sted, der arbejder med dette område, har jeg fundet det mest hensigtsmæssigt at neutralisere og anonymisere stederne. De er ikke det vigtige for som det fremgår af mit problemfelt er mit ærinde at belyse, hvordan praksisser og logikker udfolder sig, modarbejder og griber ind i hinanden, inden for et givent felt som sådan er stedet og sagen irrelevante. I det kommende afsnit om Personale- og kvindetyper i felten, vil jeg, på samme måde som med betegnelserne Organisationen og Huset, foretage et anonymiserings- og sløringsgreb. Med inspiration fra bl.a. Webers idealtypebegreb (1994(1922)), Kofoeds normativitesfigurer (2008) og Goffmans konstruktionsprocesser af afvigere (1967), har jeg modeleret henholdsvis personalet og kvinderne til nogle empiriske typer, der skal have til formål, både at sløre enkeltindivider, men samtidig gøre læseren i stand til at få øje på forskellige handlings- og holdningsmønstre, som går igen i min empiri. 1.7 Personale- og kvindetyper i felten I dette speciale anvendes der ofte to kategorier: personalet og kvinderne. I et senere afsnit om Kvinden som social kategori i felten, vil jeg vise, at det at skabe og konstruere kategorier ikke blot er en indholdstom gerning, idet der med kategorikonstruktioner tillægges bestemte agenter inden for et område forskellige betydninger. Desuden kan der, ved ureflekteret og unuanceret anvendelse af to dikotomiserede grupperinger som ovenstående, være en fare for at skabe et alt for unuanceret billede af de aktivt handlende agenter indenfor disse grupper. Nok er der i denne felt tale om to grupper, der i relationen til hinanden, står med vidt forskellige præmisser, forudsætninger og handlingsrum, men inden for selve grupperne er der ligeledes stor variation i måder at agere og være henholdsvis personale og kvinde på. For ikke blot gøre agenterne til flade figurer, vil jeg i det følgende gøre et forsøg på at nuancere billedet af de enkelte grupper, således som de fremtræder i min empiri ved at sammensmelte forskellige informanter og personer i felten, så de kommer til at fremstå som typer. Disse skal ikke forstås som sammenfaldende med konkrete personer fra personalet, men som en måde, at lade normer, værdier og, i kvindernes tilfælde, reaktioner og handlinger, være det, der er det styrende for det analytiske blik. Under hvert af de to afsnit Personaletyper og Kvindetyper, anviser jeg, hvordan jeg benytter dem i det videre forløb. 20

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Migrantsexarbejde trafficking En brugbar analytisk ramme eller en misvisende distinktion?

Migrantsexarbejde trafficking En brugbar analytisk ramme eller en misvisende distinktion? Migrantsexarbejde trafficking En brugbar analytisk ramme eller en misvisende distinktion? Maibrit Gamborg Holm Med udgangspunkt i nigerianske kvinder i prostitution i Danmark diskuterer teksten anvendelsen

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation. Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Kim Lorentzen 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Hvorfor jeg mener at vide noget om jobsøgning Har arbejdet som HR Manager i Nokia Danmark

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål

Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål Kursus for kursusledere den 25. september 2013 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Få inspirationsmail på www.habitmanager.com 1 Værktøj:

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Negativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben

Negativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben Negativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben Mange mødre, der selv er vokset op i social udsathed, oplever, at deres fortid forfølger dem, og at kommunen sætter spørgsmålstegn ved deres evner

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Om Lille Veum professionel støtte til et godt liv

Om Lille Veum professionel støtte til et godt liv Om Lille Veum professionel støtte til et godt liv Rapport fredag d. 27. november 2009 1 www.marketminds.dk Hvad er Lille Veum? Et bo- og arbejdstilbud for udviklingshæmmede På Lille Veum yder vi støtte

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på. Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers Randers Kommune - Familieafdelingen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers 2008 November 2008 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED TILSYN...3 2. METODE...3 3. TILSYNSBESØG PÅ KRISECENTRET...3

Læs mere

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål

Læs mere

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig Når du ønsker forandring i dit liv, må du nødvendigvis gøre noget andet end du plejer. Måske du ønsker mere ro, måske du ønsker

Læs mere