Talentscreeningsmodel Haderslev Elite

Transkript

1 Haderslev Elite Lene Terp Lene B Terp University College Syddanmark 2010

2 UDARBEJDET AF: Lene B Terp University College Syddanmark Lembckesvej 7 DK-6100 Haderslev FINANCIERET AF: Haderslev Kommune Team Danmark KONTAKT: Haderslev Kommune Kultur og fritid Østergade Haderslev Elitesport.haderslev.dk monp@haderslev.dk

3 Indhold Indhold...3 Indledning...4 Målgruppen...4 Deltagere i udviklingen af en ny talentscreeningsmodel...5 Forbehold for en talentscreeningsmodel...5 Tidsplan for udarbejdelsen af ny model...5 Nuværende screenings- og udvælgelsesmodel...6 Baggrund for en ny model...7 Er talent overvurderet?...7 Et idrætstalent...8 På jagt efter et potentiale...8 International, national eller lokal elite?...9 Screeninger januar Input fra workshops...12 Forslag til ny optagelsesprocedure...14 Forbehold for udvælgelse af talenter...17 Profilskema...18 Litteratur...20 Links...20 Bilag A...21 Bilag B...24 Bilag D

4 Indledning I 2007 indgik Haderslev kommune og Team Danmark en samarbejdsaftale, hvori Haderslev kommune bl.a. har forpligtiget sig til at udvikle idrætsfolkeskoler, hvor der to morgener i ugen er plads til, at idrætsudøvere kan træne deres idræt. I august 2008 startede Hjortebroskolen således en idrætslinje for årgang. Idrætslinjen indebærer, at der to morgener i ugen er idrætsspecifik træning, der varetages af trænere fra de klubber og foreninger, der er tilknyttet ordningen. 1 En tredje morgen i ugen er der skoleidræt og fysisk træning. Dette varetages af skolens idrætslærere. Kravet til optagelse i 7., 8. og 9. årgang er, at idrætsudøveren som udgangspunkt enten skal spille eller konkurrere i den bedste række i sin årgang eller tilhøre den nationale elite. 2 Haderslev Elite 3 har med udgangspunkt i den nuværende model for optagelse i idrætsklasserne og erfaringer fra de foregående optagelsesforløb ønsket at sætte fokus på, udvikle og revidere optagelsesproceduren ud fra følgende ønsker: 4 1. Udarbejdelse af en screenings- og udvælgelsesmodel, hvor det på at relevant grundlag er muligt at vurdere ansøgerne til idrætsklasserne på tværs af idrætsgrene 2. Udarbejdelse af en screenings- og udvælgelsesmodel der tager sit udgangspunkt i motorisk, psykisk og mental formåen, læringsparathed, præstation i kampsituation samt idrætsspecifikke kvalifikationer. Vi vurderer, at den nuværende model indeholder dele af ovenstående model, men vi ønsker en model, der i størst muligt omfang kan danne et helhedsbillede af den aktuelle ansøger 3. Udarbejdelse af en screenings- og udvælgelsesmodel der giver os den bedst mulige udvælgelse af talenterne, med mindst mulig fejlmargin 4. Udarbejdelse af en screenings- og udvælgelsesmodel der inddrager national og international viden på området i størst muligt omfang Målet med projektet er, at kommunes trænere og ledere, der dagligt arbejder med talentudvikling, får et redskab, der forbedrer og kvalificerer arbejdet med talentudvikling og talentudvælgelse. Ved at strukturere og indsamle mere viden om ansøgerne til idrætsklasserne vil en sidegevinst være, at der etableres en baseline af data og viden om udøverne ved indgangen til idrætsklasserne. Det vil således i højere grad blive muligt at se og måle udøvernes fremgang og udvikling. 4 Målgruppen Den primære målgruppe for en ny talentscreeningsmodel i Haderslev kommune er idrætsudøverne, der søger om optagelse i idrætsklasserne på Hjortebroskolen i Haderslev Kommune, samt de trænere 1 Læs mere om koncept og baggrund på 2 Fra Haderslev Kommunes og Hjortebroskolens Idrætsklassefolder skoleåret 10/11 3 Haderslev Elite er den fælles betegnelse for Haderslev Kommunes satsning på talentudvikling og eliteidræt 4 Fra Haderslev Kommunes projektbeskrivelse

5 og ledere i kommunens eliteklubber og foreninger, der står for de idrætsspecifikke screeninger og som dagligt arbejder med talentudvikling og talentudvælgelse. Deltagere i udviklingen af en ny talentscreeningsmodel Haderslev Kommune udpegede University College Syddanmark (UC Syddanmark), Videncenter for Sundhedsfremme som leder og tovholder for udvikling af modellen. Projektet har også omfattet sparring og inputs fra: Specialforbund (Badminton, basketball, fodbold, håndbold, svømning, ishockey og golf) Talent/ elitetrænere fra eliteklubber tilknyttet idrætsklasserne på Hjortebroskolen og Haderslev Idrætsakademi Idrætspsykologerne Eliteidrætskoordinator, Haderslev Kommune Idrætsklassekoordinator, Hjortebroskolen, Haderslev Kommune Daglig leder, Haderslev Idrætsakademi Forbehold for en talentscreeningsmodel Haderslev Elite gjorde sig inden projektets start bl.a. følgende overvejelser og forbehold i forhold til implementeringen af en ny screenings- og udvælgelsesmodel (fra projektbeskrivelsen): 1. At der ikke kan findes konsensus omkring screenings- og udvælgelsesmodellen mellem de forskellige interessenter 2. At en screenings- og udvælgelsesmodel bliver for dyr at sætte i drift Ad. 1: Det står Haderslev Elite, Haderslev Kommune frit at uddrage brugbart materiale fra det udførte arbejde til at optimere den eksisterende model. Ad. 2: Såfremt den udviklede model viser sig at være for dyr til at sætte i drift indenfor det nuværende budget for idrætsklasserne på Hjortebroskolen, foreholder Haderslev Elite, Haderslev Kommune sig retten til at skære i projektet eller sætte projektet i venteposition til en evt. finansiering kan etableres. Tidsplan for udarbejdelsen af ny model Januar 2010: I forbindelse med optagelse til idrætsklasserne august 2010 blev de idrætsspecifikke screeninger i januar og februar 2010 fulgt tæt, og første udkast til indhold i en ny screeningsmodel blev i nogen grad afprøvet og vurderet. April 2010: Workshops med deltagelse af trænere og ledere fra de deltagende klubber og foreninger, samt konsulenter og sportschefer fra idrætsforbund. September 2010: Modellen præsenteres for trænere og ledere i de involverede idrætsklubber og foreninger. 5

6 Nuværende screenings- og udvælgelsesmodel I de første tre år er optagelsesforløbet til idrætsklasserne forløbet som beskrevet her 5 : Udøverne sender senest i december inden optagelsesåret et ansøgningsskema til Hjortebroskolens idrætskoordinator (se bilag A) Alle ansøgere til idrætsklasserne indkaldes til 1-3 idrætsspecifikke screeninger alt efter klubbernes vurdering af det aktuelle behov i den enkelte idrætsgren, ud fra antallet af ansøgere, samt kendskab til ansøgere. Disse screeninger finder sted i januar/februar Klubberne har i samarbejde med den uvildige bedømmer (ikke i alle tilfælde endnu) udarbejdet en prioriteringsliste over ansøgerne, opdelt i niveau med hensyntagen til aldersspændet mellem 7. og 9. klasse Alle ansøgere er herefter blevet indkaldt til en samtale sammen med forældre/ værge hvor deltagerne i samtalen er idrætsklassekoordinatoren, eliteidrætskoordinatoren samt træneren for den pågældende idrætsgren. Samtalens fokus er en tilbagemelding på den idrætsspecifikke screening, en samtale om tilsendte skolepapirer samt en gensidig forventningsafklaring. Ansøgerne får ikke besked om de er optaget/ ikke optaget til samtalen Efter samtalerne sætter idrætsklassekoordinatoren og eliteidrætskoordinatoren sig sammen og sammensætter klasserne på baggrund af indstillingerne fra de idrætsspecifikke screeninger og samtalerne De elever der får besked om optagelse indkaldes til en fysioterapeutisk screening, som skal afdække evt. skader/ problemstillinger ved øget træningsmængde samt danne udgangspunkt for den aldersrelaterede træning i idrætsklasserne 6 5 Fra Haderslev Kommunes beskrivelse af optagelsesproceduren.

7 Baggrund for en ny model Er talent overvurderet? Psykologen, K. Anders Ericsson og to kollegaer fra Berlin s elite Akademi i Musik studerede i de tidlige 1990 ere musikere fra musikakademiet. Målet var at sammenligne antallet af træningstimer med deres nuværende niveau som musikere. De delte musikerne ind i tre grupper: 1. Gruppe: stjernerne. Potentiale til at bliver verdensstjerner 2. Gruppe: Næsten lige så gode, eller gode 3. Gruppe: Nok aldrig professionelle, nærmere musiklærere i skoleregi De studerende var alle startet som ca. 5-årige med at spille musik. I de første år derefter øvede de sig alle sammen 2-3 timer i ugen, men fra 8-års alderen ændrede det sig drastisk. Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 5-årige 2-3 timer 2-3 timer 2-3 timer 9-årige 6 timer < gruppe 1 <gruppe 2 12-årige 8 timer < gruppe 1 <gruppe 2 14-årige 16 timer < gruppe 1 <gruppe 2 20-årige >30 timer < gruppe 1 <gruppe 2 I alt > timer Som det ses af figuren havde de studerende, som de vurderede til at være potentielle verdensstjerner trænet langt flere timer end de studerende i gruppe 2 og 3, og i alle aldersgrupper gjaldt det, at gruppe 2 havde trænet mindre end studerende kategoriseret i gruppe 1, og studerende i gruppe 3 havde igen trænet mindre end studerende fra gruppe 2. Det tankevækkende er, at Ericsson m.fl. ikke fandt naturtalenter, altså potentielle professionelle og verdensstjerner kategoriseret til gruppe 1, som havde trænet mindre end over timer. Det fremgår imidlertid ikke af resultaterne, om årsagen til at de potentielle verdensstjerne trænede langt mere end de øvrige er, at de har et medfødt talent, der gør, at de har lyst til at øve sig så meget. Eller at de som 9-årige opdagede, at de var så dygtige, at det motiverede dem til flere træningstimer Eksemplet er beskrevet af Malcome Gladwell i bogen Outliers The Story of Succes, hvor han forsøger at finde frem til årsager til succes, og en af hans konklusioner er: 7

8 The people at the very top don t work just harder or even much harder than everyone else. They work much, much harder! 6 Ifølge Gladwell har succes som her kan sidestilles med at være eliteidrætsudøver og et idrætstalent ikke kun noget med at være genetisk disponeret herfor, men det har også betydning, hvem du er vokset op med, i hvilket miljø, i hvilket årti/århundrede ja selv i hvilken måned i året du er født 7, hvem du har mødt og er blevet præget af undervejs i din karriere, antallet af træningstimer, samt samfundsøkonomiske og kulturelle forhold.. Et idrætstalent Et sæt karakteristika, kompetencer og evner, der er udviklet på basis af medfødt potentiale og mange års træning, konkurrence og interaktion med det omliggende miljø. 8 Således definerer Kristoffer Henriksen et idrætstalent i bogen Inspiration til talentudvikling. En stor og ikke uvæsentlig faktor i talentudviklingen er således udviklingsmiljøet, som udøverne vokser op i og udvikles i. Med etableringen af idrætsklasser og lignende tiltag i det danske idrætsliv forsøger man at optimere dette miljø. En screenings- og udvælgelsesmodel til optagelser i idrætsklasserne på Hjortebroskolen i Haderslev Kommune vil skulle forsøge at bestemme hvilke udøvere, der med fordel kan have gavn af dette miljø og som på sigt vil kunne udvikle sig til eliteidrætsudøvere og idrætstalenter. Udfordringen for en sådan screenings- og udvælgelsemodel er, at for en stor del af ansøgerne vil dette træningsmiljø være det første strukturerede træningsmiljø, som de stifter bekendtskab med. For disse udøvere, som på tidspunktet for screeningen er mellem 12 og 14 år, vil den nuværende mængde af træning, konkurrence og interaktion med et eliteidrætsmiljø dermed være begrænset. Udgangspunktet for screeningsmodellen vil derfor være, at forsøge at præcisere og vurdere en udøvers potentiale for at blive et idrætstalent. På jagt efter et potentiale Hvis et potentiale skal bestemmes, hvad skal man så kigge efter og undersøge? I denne proces tages der her udgangspunkt i en multidimentionel model af et talent (figur 1). Det er ikke kun fysikken eller den idrætsspecifikke teknik, der bør tages i betragtning, når en udøvers potentiale vurderes. Antropometriske faktorer, som højde, vægt og kropsbygning, fysiologiske faktorer, som muskelfibertypesammensætning og kondition, koordinatoriske og motoriske faktorer, som evnen til at udføre, lære og læse bevægelser, psykologiske faktorer, som motivation, koncentrationsevne og læringsstrategier, sociologiske faktorer, som familieopbakning og trænerens profil 6 Gladwell (2008), side 39 7 Det har vist sig, at i flere idrætsgrene er andelen af udøvere født i første kvartal af året overrepræsenteret på landshold og førstehold. 8 Henriksen (2008), side 22 8

9 og kulturelle- /miljø faktorer, som træningsmiljø og idrætsmiljøet kan have betydning og vil derfor være faktorer, som bør vurderes, når en udøvers potentiale skal bestemmes. Figur 1 Inspiration til talentudvikling, Henriksen (2008), side 23 International, national eller lokal elite? Hvis vi kigger på de gennemsnitlige antal træningstimer der ligger til grund for præstationer på højeste nationale niveau i forskellige idrætsgrene, så er der til en vis grad variation i antallet. Der kan således være forskel på antallet af træningstimer for hvornår man er elite 9 i én idrætsgren, og hvornår man er det i en anden. En screeningsmodel til et for de fleste idrætsgrenes vedkommende første struktureret talentmiljø bør således gå på flere ben. Først og fremmest skal modellen forsøge, at beskrive og undersøge om udøveren har potentiale til international elite, dernæst om udøveren er i eller har potentiale til at være en del af den nationale elite som umiddelbart er optagelseskriterierne til idrætsklasserne. Det er de to ben, men et tredje ben bør også inddrages, da vi overordnet set må vurderer på hvilken 9 En elite er de bedste eller dygtigste af en bestemt gruppe personer. 9

10 baggrund, vi vurderer udøveren. Hvilken træningsbaggrund kommer udøveren med og fra hvilket træningsmiljø? Hvor fysisk moden formodes udøveren at være? De deltagende klubber/foreninger bør i deres talentudvikling som minimum arbejder for udvikling af udøvere til national elite, og hvis en idræts lokale træningsmiljø på nuværende tidspunkt kun udvikler og har udøvere til lokal elite og på seniorniveau kun befinder sig på lokal eliteplan, så bør målet være, at morgentræningen (i regi af idrætsklasserne) og klubtræningen i de pågældende aldersgrupper arbejder hen mod at udvikle og træne udøvere mod national elite. Det vil i disse idrætsgrene ikke være realistisk, at man på udtagelsestidspunktet kan finde og udvælge - udøvere på niveau med den nationale elite, da udøverne højst sandsynlig ikke har haft mulighed for at være i strukturerede trænings- og konkurrencemiljøer, der fordrer dette. 10

11 Screeninger januar 2010 Med inspiration fra den multidimensionelle model af et idrætstalent (figur 1) og Team Danmarks Sportspsykologiske model 10 (figur 2) blev der lavet en form for tjekliste (Se bilag B), som trænere og ledere kunne tage udgangspunkt i ved de idrætsspecifikke screeninger i januar Tilbagemeldinger fra trænere på indholdet i Tjeklisten har - sammen med workshops i april måned - været med til at danne grundlaget for en ny screeningsmodel. Figur 2 Team Danmarks Sportspsykologiske model 10 Team Danmark: Sportspsykologiens professionsmodel, side 7 11

12 Input fra workshops Med udgangspunkt i ovenstående blev trænere og ledere fra de involverede klubber og foreninger samt idrætsforbund indbudt til workshops med udgangspunkt i at udvikle en optimal screenings- og udvælgelsesmodel af talenter (eller udøvere med potentiale for talent). Der deltog trænere fra samtlige involverede klubber og foreninger i idrætsklasserne og idrætsakademiet i Haderslev, idrætsklassekoordinatoren på Hjortebro skole og lederen af Haderslev Idrætsakademi samt repræsentanter fra Dansk Golf Union og Dansk Svømmeunion. Endvidere er erfaringer og input fra trænere - på et netværksmøde i Elitesport Haderslev, med idrætspsykologi ( Vindermentalitet ) som tema, blevet inddraget i udviklingen af modellen. Deltagerne på workshops blev bedt om at tage stilling til nedenstående i forhold til deres idrætsgren, samt hvorledes det vil kunne undersøges/beskrives i en screeningsmodel: 12 Hvilke potentialer er vigtige i din idræt? Hvad har du lagt vægt på i screening og udvælgelse? Hvordan skal en fremtidig model se ud? Hvilket niveau udvikler I til? - Verdensstjerner - Ekspert, international elite - Landsholdsniveau, national elite - Godt nationalt niveau - Klubbens førstehold, lokal elite - Aktive i idrætten Hvilken betydning har nuværende træningsmiljø og niveau? - Kan en 13-årig med gennemsnitlig 2-4 ugentlige træningstimer de sidste 6 år nå at indhente det forsømte til tilfredsstillende niveau i din idræt? - Kan den 13-årige, der er startet med idrætten for 2 år siden stadig nå national elite? Nuværende træningsmiljø inden optag i idrætsklasse? - Antal træningstimer, niveau på konkurrence - Elitekultur i klub? Hvilken betydning har sociologiske forhold i udviklingen af talenter i din idræt? - Familie (støtte, tidligere eliteudøvere) - Økonomisk baggrund - Faciliteter bolig og transport til træning - Venner i miljøet - Dygtige trænere Hvilken betydning har psykologiske faktorer i din idræt? - Vedholdenhed - Motivation - Læringsstrategi - Modenhed - Vinder - Sociale kompetencer - Koordinatoriske og motoriske faktorer? - Kast, gribe, balance, spring - Læring af nye bevægelser - Tid fra nyt til automatisering Fysiologiske faktorer? - Kondition - Styrke - Bevægelighed - Hurtighed - Antropometriske faktorer? - Kropsdimensioner - Højde - Vægt -.. Idrætsspecifikke faktorer? - Nuværende træningsniveau - Idrætsspecifikke styrker/svagheder - På klubbens førstehold som senior? - Nuværende niveau i forhold til jævnaldrene? I de foregående screeninger havde de involverede trænere og ledere kun i få tilfælde været i tvivl om en ansøger skulle indstilles eller ikke. Screeningsprocessen og udvælgelsen har i høj grad været baseret på en vurdering af de umiddelbare idrætsspecifikke færdigheder og fornemmelsen for

13 talent. I mange tilfælde har ansøgerne i forvejen været en del af det lokale klubmiljø og er dermed også blevet set i træning og konkurrencesituationer et utal af gange, men med en positiv udvikling af træningsmiljøet i de involverede klubber bliver træningen mere kvalificeret og intens i de yngre årgange end fx i omegnsklubber, og det kan blive sværere for ansøgere fra disse andre træningsmiljøer at komme i betragtning til en plads, da det nuværende idrætslige niveau ikke er på højde med de spillere, der allerede er i træningsmiljøet. Det bliver dermed mere og mere relevant også at kigge på andre faktorer hos ansøgeren. Fx træningsbaggrund, fysisk modenhed og læringspotentiale, ligesom det vil være relevant at se ukendte ansøgere i deres lokale konkurrence og træningsmiljø. 13

14 Forslag til ny optagelsesprocedure September november Interesserede idrætsudøvere kan rette henvendelse til de enkelte idrætsgrene (klubber og foreninger) om forhåndsinteresse December Januar - februar Ansøgningsfrist for interesserede idrætsudøvere. Spørgeskema udfyldes af ansøger, ansøgers træner og lærerkontakt på nuværende skole Idrætsspecifikke screeninger. Trænere og uvildige gennemgår faktorer i Profilskemaet i forbindelse med den idrætsspecifikke træning og konkurrence Januar - februar Februar - marts Fysisk test og fysioterapeutisk screening Trænere og uvildige gennemgår Profilskemaet i forbindelse med den fysiske træning og den fysioterapeutiske screening Samtale Indstilling til optagelse, hvor baggrund for indstilling bygger på udfyldte Profilskemaer, idrætsspecifiktræning og konkurrence, fysisk test og samtale. Forhåndsinteresse i september - oktober Den nye model for screeninger lægger op til, at det er muligt og relevant - for de enkelte klubber og foreninger, at indhente interessetilkendegivelser fra ansøgere allerede i august-oktober måned. 14 For at få det bedste indtryk af idrætsudøveren kan det være en god ide, at se idrætsudøveren i deres nuværende trænings- og konkurrencemiljø. Ofte er ansøgerne allerede kendte af de trænere og ledere, der forestår de idrætsspecifikke screeninger i klubberne, men i nogle tilfælde, hvor udøveren ikke kommer fra en af de involverede klubber/foreninger, vil det være relevant at se dem træne og konkurrere i deres nuværende idrætsmiljø. Både for at vurdere baggrunden for udøverens nuværende idrætsniveau, men også for at se udøverens præstationer og træning i et trygt og kendt miljø. I idrætterne golf og fodbold, som ikke har konkurrencesæson i januar-februar, vil det være en mulighed for at se udøveren i konkurrence og kamp på græs.

15 I vurderingen af ansøgeren i september-oktober måned bør tidspunktet for vurderingen tages i betragtning. Der er endnu et år til, at udøveren reelt skal være klar til optagelse i det nye talentmiljø, og der bør derfor i endnu højere grad tages hensyn til alder, modning og nuværende træningsmiljø. De involverede trænere, der pt. varetager træningen gør ligeledes opmærksom på, at de oplever, at der for nogle udøvere sker en enorm udvikling bare fra optagelsen i marts måned til de starter i august måned. For nogle af udøverne sker der en betydende fysisk udvikling på bare 4-5 måneder, og for andre betyder beskeden om optagelse til idrætsklasserne, at de bliver mere motiveret for træning og øger deres træningsindsats, og dermed forbedrer deres idrætsspecifikke færdigheder væsentlig. Ansøgningen For at få flere baggrundsoplysninger om ansøgerens nuværende træningsmiljø og træningsbaggrund er ansøgningsskemaet udvidet en smule i forhold til tidligere (Bilag A, D), og der er lavet et specielt skema til den nuværende træner. Hvis ikke ansøgeren afleverer skemaet fra den nuværende træner, bør trænere og ledere som er involveret i screeningsprocessen indhente oplysningerne. 11 Generel fysisk screening Alle ansøgere indkaldes til en fysisk screening/test, hvor der foretages en generel vurdering af udøverens fysiske modenhed, almen motorik og koordination, balance, muskelstyrke, spændstighed, fleksibilitet, hurtighed mm. Ikke alle parametre vil være lige relevante i forhold til vurdering af en udøvers potentiale i de specifikke idrætsgrene, men som udgangspunkt gennemgår alle ansøgere de samme tests. Udover den fysiske test gennemføres en fysioterapeutisk screening i relation til skader og skadesrisiko. Idrætsspecifikke screeninger Den idrætsspecifikke screening bør foregå over 1-3 gange (afhængig af ansøgerantallet), men i alle idrætsgrene bør der også indgå konkurrence/kamp som baggrund for optagelsen. Hver idrætsgren beskriver de idrætsspecifikke parametre, der ligger til grund for den samlede vurdering. Videooptagelser Der foreslås, at der laves videooptagelser af den fysiske screening og de idrætsspecifikke screeninger, da billedmaterialet kan inddrages i evt. tvivlstilfælde. Det vil endvidere give et billede af det idrætslige og fysiske niveau inden optagelse i idrætsklasserne, og det vil dermed være muligt at følge op på udvikling og modning af udøverne gennem de 3 år de er en del af miljøet (hvis de starter i 7. klasse). Samtalen Ved samtalen følges op på informationer fra ansøgningsskemaet, den fysiske screening, den idrætsspecifikke screening og de parametre, der er nævnt i Profilskemaet. 11 Ansøgningsskema kan downloades på 15

16 Profilskema At udpege og udvælge et talent er en kompleks opgave, og der er mange faktorer, der bør tages i betragtning i vurderingen af en idrætsudøver. Med Profilskemaet forsøger vi, at synliggøre de faktorer. Med angivelse af højde og højdetilvækst i det (de) seneste år er det muligt at tage vækst og biologisk modning i betragtning. 12 Kropsbygning kan også have en betydning, samt hvornår udøveren er født. Her er det vigtigt at hele fødselsdagen angives, da undersøgelser viser, at I de idrætsgrene, hvor fysikken har en betydning, er der en tendens til, at udøvere født i første kvartal vælges. Det fysiske potentiale vurderes både i forhold til idrætsgrenen og generelt. Ofte vil disse resultater ikke kunne stå alene uden også at tage højde, vægt, kropsbygning og biologisk modning i betragtning. Der er mange veje til at udvikle et idrætstalent, og idrætsklasserne er ikke nødvendigvis den eneste vej, så hvis en udøver på ansøgningstidspunktet er eller har været - plaget af skader, kan det have en betydning for, om det er hensigtsmæssig at optage vedkommende, eller om der er andre hensyn at tage. Sandsynligheden for at udvikle sig til eliteidrætsudøver er større, hvis udøveren også er klar til at træne og lære og kan arbejde målrettet. Dette kan vurderes i den fysiske og idrætsspecifikke træning, samt ved samtale med nuværende træner. Den mentale del kan have en lige så stor betydning for om en udøver når toppen, som fx fysikken. Det er dog lidt sværere at se hvad der foregår i hovedet på en udøver end hvad vedkommende præsterer på banen. Som det er tilfældet ved de øvrige parametre, bør modning også tages i betragtning, når man vurderer en udøvers mentale færdigheder. Jo mere man træner, jo bedre bliver man! Og færdigheder tilegnet i en anden idrætsgren eller i haven og på gaden kan have lige så stor indflydelse på færdighedsniveauet som klubtræning. Derfor bør det også tages med i vurderingen. Og en udøver, der eksempelvis kun har trænet en specifik idræt i et år, har måske ikke så stort et færdighedsniveau pt., som en anden ansøger, der har trænet i 5 år, men potentialet kan være større. Der kan afleveres flere profilskemaer på den samme ansøger, da der kan være forskellige trænere/ledere, der har deltaget i screeningsprocessen. Nogle trænere og ledere vil givetvis ikke kunne svare på alle parametrene. Derfor er det også vigtigt at angive på hvilken baggrund skemaet er udfyldt og af hvem Aldersrelateret træning, kap. 3

17 Forbehold for udvælgelse af talenter Ved brug af en model som eksempelvis denne vil nogle ansøgere bliver vurderet sandt positiv. De er reelle talenter, og de optages i idrætsklasserne. Andre ansøgere optages, men de viser sig ikke at være talenter. De vurderes Falsk positivt. De ansøgere, der ikke er talenter og ikke optages, vurderes Sandt negativ, mens de ansøgere, der reelt set er talenter men af den eller anden årsag ikke optages, vurderes falsk negativ. Jo mere præcis modellen og især anvendelsen af modellen er desto færre falsk positive og falsk negative tilfælde vil der givetvis forekomme. Optaget Sandt positiv Falsk positiv Talent Falsk negativ Sandt negativ Ikke talent Ikke optaget I de foregående optagelser til idrætsklasserne har ansøgerne i meget få tilfælde været en del af den nationale elite på optagelsestidspunktet. Det er dermed en langt større risiko for, at en elev vurderes falsk positiv end falsk negativ. Der er med andre ord større risiko for at elever optages, selvom de ikke senere udvikler sig til national elite, end risikoen for at elever med potentialet til national elite ikke optages. Vi må dog forvente, at i takt med at klubbernes talentudvikling optimeres, øges konkurrencen for at komme ind i idrætsklasserne, og risikoen for at en elev vurderes falsk negativt bliver større. Det er derfor vigtigt, at modellen konstant udvikles og optimeres. 17

18 Profilskema Udfyldt af: Udfyldt på baggrund af (sæt kryds): Ansøgningsskema (forældre) (lærer) (Nuværende træner) Navn på udøver: Ansøger til klassetrin: Funktion: Fysisk test Idrætsscreening Idræt: Samtale Observation i træning og kamp Ud for hver parameter vurderes udøverens færdigheder og potentiale i forhold til udviklingspotentiale som elitespiller: 1 = i ringe grad 2 = I nogen grad 3 = I høj grad Antropometri Kommentar Score Højde, nuværende Højdetilvækst det sidste år (angiv måledatoer) Vægt Kropsbygning Født (dag, måned, år) Fysisk potentiale Hurtighed Spændstighed Muskelstyrke Fleksibilitet Balance 18 Motorik/koordination Modenhed, biologisk Skader Profilskema side 1/2

19 Navn på udøver: Læringspotentiale Træningsparathed Fokuseret, koncentreret Målrettet og vedholdende Selvorganisering (prioritering, tid) Mentalt Konkurrerer og præsterer for at blive bedre Viser ansvarlighed for egen præstation Viser lederegenskaber Viser vinderattitude Selvtillid/selvværd Glæde ved træning og konkurrence Sociale kompetencer Tidligere og nuværende træningsmiljø Forældre - tidligere idrætsudøver på elite/konkurrenceniveau? Start med idrætten (år) Andre idrætsgrene? (hvilke, niveau, antal år) Trænings- og konkurrencetimer i ugen Idrætsspecifikke kvalifikationer Profilskema side 2/2 19

20 Litteratur Gladwell, Malcome: Outliers The Story of Succes, Little, Brown and Company, 2008 Henriksen, Kristoffer (red.): Inspiration til talentudvikling et psykologisk perspektiv, Syddansk Universitetsforlag, 2008 Team Danmark: Sportspsykologiens professionsmodel - Bagom Team Danmarks sportspsykologiske ydelser, Dansk Svømmeunion: Aldersrelateret træning i svømning, 2008 Bach, Lars Green & Eiberg, Stig: Aldersrelateret træning Håndbold for 0. til 6. klasse, Team Danmark 2010 Ingvardsen, Mads Kjær (red.): Talentets udvikling fra nybegynder til ekspert. Om orienteringsløberens udvikling, Dansk Orienterings Forbund, 2008 Team Danmark: Aldersrelateret træning Målrettet og forsvarlig træning af børn og unge Dansk Håndbold Forbund: Aldersrelateret træning, Dansk Volleyball Forbund: Talentcentermanual, 2008 Dansk Boldspil-Union: Aldersrelateret træning 1+2 Dansk Badminton Forbund: BATK Badmintons Aldersrelaterede Træningskoncept, 2008 Links Elitesport Haderslev kommune, Haderslev Idræts Akademi, Hjortebroskolen, Team Danmark, Vindermentalitet, 20

21 Bilag A Ansøgningsskema om optagelse i idrætsklasserne 2010/2011. Ansøgningsfrist den 14. december 2009 Navn: Adresse: Postnr.: Telefon: By: Mobil: CPR-Nr.: 7.kl. 8.kl. 9.kl. Jeg ønsker optagelse på klassetrin: Jeg ønsker optagelse i følgende sportsgren: Nuvær. skole/by: Lærer: Tlf. Obligatorisk udtalelse fra nuværende skole brug skema. Nuværende klub/by: Træner: Tlf. Obligatorisk udtalelse fra nuværende klub brug skema. Underskrift ansøger Underskrift - forældre/værge Dato Underskrift Dato Underskrift Ansøgningen sendes til: Hjortebroskolen, Kløvermarken 2, 6100 Haderslev. Att. Idrætsklassekoordinator Luise Lomholt Nielsen 21

22 Udtalelse fra nuværende Skole udfyldes af klasselærer(e) Navn (elevens): Skole.: Klasselærer(e): Tlf. klasselærer(e): klasselærer(e): Vedlagt: (sæt kryds) Elevplan Udtalelse andre lærer(e), hvilke: Sidst udleveret karakterer Andet: Udtalelse fra klasselærer(e): 22 Underskrift klasselærer(e) Dato

23 Udtalelse fra nuværende klub udfyldes af træner(e) Navn: Alder: Idrætsgren.: Idrætsklub.: Træner(e): Tlf. træner(e): træner(e): Niveau: Niveau 1: Internationalt topniveau. Niveau 2: Nationalt topniveau. Niveau 3: Regionalt topniveau. Niveau 4: På vej til regionalt topniveau. Niveau 5: Talent. Niveau 6: Klubmester eller lign. landsniveau ukendt. Niveau 7: Middel. Niveau 8: Under middel. Andet: Udtalelse fra træner(e): Underskrift Træner(e) Dato 23

24 Bilag B 24 Navn Kommentar Score Højde, nuværende Højdetilvækst det sidste år (angiv måledatoer) Vægt Født (dag, måned, år) Fysisk potentiale Hurtighed Spændstighed Acceleration Muskelstyrke Fleksibilitet Motorik/koordination Kropsbevidsthed - ved korrektioner og teknik Modenhed, biologisk Læringsparathed Tilegner sig viden Træningsparathed Fokuseret, koncentreret Målrettet og vedholdende Selvorganisering (prioritering, tid) Mentalt Konkurrerer og præsterer for at blive bedre Viser ansvarlighed for egen præstation Leder på banen Vinder / hader at tabe Selvtillid/selvværd Engagement og motivation for at blive bedre Modenhed, socialt/mentalt Har et aggressivt og offensivt mindset Har det sjovt til træning og kamp Viser overskud i forhold til holdkammerater Drømmer om fremtid i sporten Sociale kompetencer Idrætsspecifikke kvalifikationer Nuværende træningsniveau Idrætsspecifikke styrker Idrætsspecifikke svagheder Vil udøveren kunne spille på klubbens første hold/divisionsniveau som seniorspiller? Generelt niveau i forhold til jævnaldrene i nuværende træningsmiljø/klub Forældre og søskende Forældre - tidligere idrætsudøver på elite/konkurrenceniveau? Idrætsaktive søskende - niveau Aktive træner/leder i forening/klub

25 Tidligere og nuværende træningsmiljø Træning med udvalgte hold, region-, landshold Træningshyppighed i nuværende træningsmiljø Træning i andre idrætter Start med idrætten Nuværende turnerings- og kampniveau Sidste års turnerings- og kampniveau Sidste års træningshyppighed Skader 25

26 Bilag C 26

27 27

28 Bilag D 28

29 29

30 30

31 31

32 32