Dommen er affattet uden en fuldstændig sagsfremstilling i medfør af 366a, stk. 2, i retsplejeloven for Færøerne.

Transkript

1 DOM Afsagt den 15. januar 2014 i sag nr. BS 1971/2010: Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK-3400 Hillerød mod Færøernes Landsstyre c/o Heilsumálaráðið Eirargarður Tórshavn og Heilsumálaráðið Eirargarður Tórshavn Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 28. december Sagen drejer sig om, hvorvidt Færøernes Landsstyre (Heilsumálaráðið) skal betale Region Hovedstadens udgifter til ophold for og behandling af den filippinske statsborger A under dennes indlæggelse på Psykiatrisk Center Sct. Hans forud for og efter, at han ved Færøernes Rets dom af 13. oktober 2006 og Højesterets dom af 18. juni 2007 blev dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling eller hospital for sindslidende. Sagsøger Region Hovedstaden har nedlagt påstand om, at de sagsøgte Færøernes Landsstyre og Heilsumálaráðið in solidum til Region Hovedstaden skal betale ,00 kr. subsidiært et mindre beløb med tillæg af procesrente af ,00 kr. fra den 27. september 2010, subsidiært fra sagens anlæg, og af ,00 kr. fra den 27. september 2010, subsidiært fra den 11. maj De sagsøgte har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Dommen er affattet uden en fuldstændig sagsfremstilling i medfør af 366a, stk. 2, i retsplejeloven for Færøerne. Region Hovedstadens påstand fremkommer således: Indlæggelsesperiode Sengedagstakst Antal dage Kr , , , , ,00

2 - 2 - Beregning samlede indlæggelsesperiode ,00 A blev den 12. juli 2005 varetægtsfængslet ved Retten på Færøerne som sigtet for blandt andet forsøg på manddrab, jf. straffelovens 237, jf. 21. Den 12. september 2005 blev A overført til Vestre Fængsel med henblik på mentalundersøgelse på Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik. I retsbogen for Retten på Færøerne for den 28. juni 2006 er blandt andet følgende anført: Det blev bemærket, at det af en skrivelse af 12. juni 2006 fra afdelingslæge Jacob Tollan, Kriminalforsorgen for Københavns Fængsler, fremgår at A, der for øjeblikket er indsat som arrestant i Vestre Fængsel, aktuelt søges indlagt pa Hvidovre Hospitals psykiatriske afdeling, der efter det oplyste er en lukket psykiatrisk afdeling. Det blev videre bemærket, at det af anklagemyndighedens telefax fremgår, at anklagemyndigheden kan tilslutte sig, at A i medfør af retsplejelovens 777 anbringes på en lukket psykiatrisk afdeling på et hospital, men dog under forudsætning af, at anbringelse finder sted på enten Sct. Hans Hospital eller Glostrup Sygehus, afdeling Nordvang, når der måtte være plads på en af disse afdelinger. Det fremgår af sagen, at Retten på Færøerne den 5. juli 2006 i medfør af retsplejelovens 777, 1. og 2. pkt. besluttede, at sigtede under den videre varetægtsfængsling anbringes på Sct. Hans Hospitals retspsykiatriske afdeling. Ved Retten på Færøernes dom af 13. oktober 2006 blev A dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling eller hospital for sindslidende, jf. straffelovens 68. A blev ved dommen udvist af Færøerne for bestandig. Højesteret stadfæstede dommen den 18. juni I forbindelse med domsforhandlingen på Færøerne var A anbragt i arresten på Færøerne fra den 13. til den 23. oktober Den 2. oktober 2007 sendte Psykiatrisk Center Sct. Hans en aftale om undersøgelse, behandling og pleje af A til det daværende Almanna- og Heilsumálaráð med angivelse af betalingens størrelse og med anmodning om, at aftalen blev underskrevet, hvilket imidlertid ikke skete. Almanna- og Heilsumálaráðið indledte herefter forhandlinger med de danske myndigheder, herunder Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som ved brev af 4. marts 2018 konkluderede, at Færøernes Landsstyre er forpligtet til at afholde udgifterne til A anbringelse på Sct. Hans Hospital. Der var efterfølgende en fortsat dialog mellem de færøske og danske myndigheder, som dog ikke førte til nogen enighed om spørgsmålet. A blev udskrevet fra Sct. Hans Hospital den 5. oktober 2010 og hjemsendt til sit hjemland. Forklaringer Under sagen er der afgivet vidneforklaringer af overlæge B og overlæge C.

3 - 3 - B har forklaret, at han er speciallæge i psykiatri. Han har været overlæge på Sct. Hans Hospital siden Han har afgivet den erklæring af 10. maj 2012, der er fremlagt som sagens bilag 18. Han kan i det hele vedstå denne erklæring. Første gang, han hørte om A, var, da han blev kontaktet af Vestre Fængsel. Han fik at vide, at politiet betragtede A som en særligt farlig fange, der krævede en sikker afdeling. Umiddelbart havde han svært ved at forstå behovet for en højsikret afdeling. I sagens akter var A ikke vurderet særligt farlig og ikke åbenlyst psykotisk. Han valgte dog at modtage A på afdelingen, da politiet på Færøerne vurderede ham som værende så farlig. Han vil tro, at A oprindeligt blev overflyttet fra Færøerne til Vestre Fængsel, fordi han skulle mentalundersøges. Efter straffesagen var afgjort, skulle der tages stilling til A anbringelse. Da der var tale om en færøsk sag, kontaktede han psykiatrisk afdeling på Landssygehuset i Tórshavn med henblik på eventuel overflytning. Han talte med en overlæge på landssygehuset. Han har ikke noteret overlægens navn. Han sørger altid for at tale med den ledende overlæge eller den, der har bemyndigelse til at træffe afgørelse. Det var nok et par uger senere måske i oktober eller i begyndelsen af november Han kan se, at han den 13. november 2006 har skrevet til økonomisk kontor, at han havde talt med Færøerne. På Sct. Hans havde han selv været med til at behandle A. Han syntes fortsat ikke, at A var særligt farlig. Han forklarede overlægen på Landssygehuset, at A efter hans opfattelse godt kunne være på en almindelig lukket afdeling på Landssygehuset. Overlægen på Færøerne mente imidlertid, at det var bedst, hvis A kunne blive på Sct. Hans Hospital, så hans behandling kunne fortsættes der. Der var også et problem med medieomtale på Færøerne og med at skaffe den rigtige tolk på Færøerne. Hertil kom hensynet til, at A familie ikke skulle rejse helt til Færøerne for at besøge ham. Det blev derfor aftalt, at A fortsat skulle være anbragt på Sct. Hans Hospital. Han husker ikke at have drøftet betaling med overlægen på Landssygehuset. Det plejer han heller ikke at gøre, når han aftaler anbringelser med regionerne i Danmark. Der bliver normalt ikke brugt kautionsdokumenter. Regionerne betaler fra dag 1, også når anbringelse har forbindelse med en straffesag. Paranoid skizofreni udvikler sig over tid, sædvanligvis flere år. C har forklaret, at han er ledende overlæge på psykiatrisk afdeling på Landssygehuset. Han blev ansat på afdelingen i Overlæge Sofus Joensen var på det tidspunkt ledende overlæge. Sofus Joensen gik på pension i slutningen af 2006, men allerede i februar 2006 blev C konstitueret som lægefaglig centerchef, og Sofus Joensen havde sidste arbejdsdag inden sommerferien. I 2008 blev C fast ansat som ledende overlæge. Det er ikke ofte, at han sender patienter til behandling i Danmark. Landssygehuset har faste samarbejdsaftaler med Bispebjerg og Rigshospitalet. Han kan kun sende patienter til behandling uden for Færøerne, hvis den faglige kompetence til behandlingen ikke findes på Færøerne. Han har bemyndigelse til at henvise patienter til behandling i Danmark. Der skal foreligge en kautionserklæring fra den henvisende overlæge. Henvisning til andre steder end Region Hovedstaden kræver forelæggelse for visitationsnævnet. Han hørte om sagen med A i medierne på Færøerne. Det forlød, at A var sindssyg, men afdelingen blev ikke kontaktet i forbindelse med sagen. Landssygehuset har ikke noget journalmateriale. Han har aldrig set mentalerklæringen. Han hørte, at A havde fået en anbringelsesdom, men afdelingen blev fortsat ikke kontaktet. Han hørte først om uenigheden

4 - 4 - om betalingen for A behandling i Danmark, da Heilsumálaráðið havde modtaget en regning. Heilsumálaráðið spurgte, om der forelå en kautionserklæring. Han afslog at give en kautionserklæring. På det tidspunkt havde han kun oplysningerne fra medierne. Efter at have set de lægelige oplysninger i sagen mener han ikke, at der er tale om en patient, som psykiatrisk afdeling på Landssygehuset ikke kunne have behandlet. Han kender ikke noget til den telefoniske henvendelse fra overlæge B. Han har ikke selv talt med overlægen. Han mener, at der på det pågældende tidspunkt var 2 andre psykiatriske speciallæger på afdelingen: en kvindelig overlæge og en vikarierende overlæge. Den kvindelige overlæge har tidligere over for ham oplyst, at hun heller ikke kender til henvendelsen. På det pågældende tidspunkt var det hans kompetence at henvise patienter til behandling i Danmark. Han har også spurgt Sofus Joensen om henvendelsen, men Sofus Joensen kendte heller ikke noget dertil. Paranoid skizofreni udvikles typisk i ungdomsårene og over længere tid. Retsgrundlaget I henhold til 17 i lov nr. 621 af 22. december 1976 for Færøerne om sygehusvæsenet blev statshospitalet i Tórshavn med virkning fra 1. januar 1977 overført til det færøske landsstyre. I bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende side 1592 ff.) anføres blandt andet: Ved lov nr. 328 af 26. juni 1975 om statshospitalernes overførelse til amtskommunerne blev det besluttet at overføre landets øvrige hospitaler for sindslidende m.v. til de respektive amtskommuner med virkning fra den 1. april Overførelsen af statshospitalet i Thorshavn er en naturlig følge heraf og vil på samme måde danne grundlag for den integration af det psykiatriske hospitalsvæsen i det almindelige (somatiske) sygehusvæsen, som har været det principielle mål med overførelsen af de øvrige statshospitaler. ( ) I tilfælde, hvor færøske patienter med samtykke fra det færøske sygehusvæsen indlægges på kommunale eller private sygehuse, må det færøske sygehusvæsen afholde de med behandlingen forbundne udgifter. Overførelsen af den psykiatriske sygehusbehandling til det færøske hjemmestyre vil medføre, at det færøske sygehusvæsen fra den 1. januar 1977 må afholde de udgifter, der vil være forbundet med indlæggelse efter samme dato af færøske psykiatriske patienter på kommunale og private sygehuse i Danmark, ligesom det efter hospitalets overførelse vil påhvile hjemmestyret - i lighed med amtskommunerne m.v. - at modtage retspsykiatriske patienter til observation og behandling uden betaling samt at afholde udgifter i forbindelse med sådanne patienters ophold på danske psykiatriske sygehuse som en almindelig sygehusudgift. Tilsvarende bestemmelser er indeholdt i loven om statshospitalernes overførelse til amtskommunerne. Lagtingslov nr. 64 af 17. maj 2005 om sygehusvæsenet indeholder blandt andet følgende bestemmelser (dansk oversættelse):

5 - 5 - Kapitel 2 Retten til ydelser Personer, som bor her i landet 5. Personer, som bor her i landet, har ret til gratis behandling fra sygehusvæsenet, jf. dog stk. 2. Retten til gratis behandling omfatter også behandling i Danmark eller i et andet land, når henvisningen er udført i henhold til de af visitationsudvalget givne retningslinjer. Stk. 2. Personer, som flytter til Færøerne fra udlandet, har ikke ret til gratis behandling før end seks uger efter, at de er flyttet, hvis ikke andet er fastsat i overenskomster eller traktater, som Færøerne har med andre lande. Stk. 3. Personer, som flytter til Færøerne fra Danmark eller Grønland, har dog ret til den i stk. 1 omhandlede gratis behandling med det samme. Stk. 4. Landsstyremanden kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte persongrupper får ret til den i stk. 1 omhandlede behandling med det samme, efter at de er flyttet til Færøerne, eller før seks uger er gået, siden de flyttede til Færøerne. Stk. 5. Pa trods af bestemmelserne om gratis behandling efter stk. 1-4, kan landsstyremanden fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde fastsættes betaling for specifikke behandlinger og ydelser eller for behandlinger på visse institutioner. Personer, som ikke bor her i landet 6. Personer, som ikke bor her i landet, har ret til gratis behandling m.v. af sygehusvæsenet i forbindelse med ulykker, pludselig opstået sygdom m.v., eller såfremt kronisk sygdom pludselig forværres. Hjælpen ydes da med samme betingelser, som stilles til personer, som bor her i landet. Stk. 2. Desuden yder sygehusvæsenet gratis behandling og fødselshjælp m.v., når det efter omstændighederne ikke vurderes tilrådeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, eller såfremt patienten er for svag til at blive overført til et sygehus i hjemlandet. Stk. 3. Landsstyremanden kan fastsætte regler om, at nogle persongrupper, som ikke bor her i landet, får ret til den i 5, stk. 1, omtalte behandling med det samme. Stk. 4. Landsstyremanden kan fastsætte regler om, at personer, som ikke bor her i landet, skal betale en vis betaling for behandling i sygehusvæsenet. ( ) Kapitel 3 Henvisning til undersøgelser og behandling udenlands Visitationsudvalget 10. Landsstyremanden udpeger et visitationsudvalg. Stk. 2. Visitationsudvalgets opgave er at fastsætte retningslinjer for så vidt angår visitation af patienter til behandling udenlands og retningslinjer i forbindelse med, hvornår sygehusvæsenet sender ledsagere med patienter, som sendes til behandling udenlands.

6 - 6 - Stk. 3. Landsstyremanden skal godkende de af visitationsudvalget udarbejdede retningslinjer og i den forbindelse sende dem til høring hos patientrådet, før de endeligt godkendes. Stk. 4. Landsstyremanden fastsætter regler om, hvordan visitationsudvalget sammensættes og udpeges. Desuden fastsætter landsstyremanden regler om visitationsudvalgets beslutningskompetence og virksomhed. Henvisninger til behandlingsinstitutioner 11. Henvisning til undersøgelser og behandlinger udenlands kan kun ske til behandlingssteder, som landsstyremanden har indgået aftale med om at tage imod færøske patienter eller til behandlingssteder, som visitationsudvalget har givet tilladelse til i særlige tilfælde. Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lagtingslovens 17, stk. 2, at 17 i lov nr. 621 af 22. december 176 for Færøerne om sygehusvæsenet fortsat er gældende, selv om loven i øvrigt er sat ud af kraft. Lov nr af 21. december 2005 om retspsykiatrisk behandling m.v. indeholder blandt andet følgende bestemmelser: 1. Regionsrådene har pligt til på deres psykiatriske sygehuse eller sygehusafdelinger at modtage: 1. Personer, der efter retskendelse skal indlægges til mentalundersøgelse. 2. Personer, der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes på psykiatrisk sygehus eller på anden måde undergives psykiatrisk behandling. 3. Personer, der efter Justitsministeriets eller overøvrighedens bestemmelse skal anbringes på psykiatrisk sygehus. 4. Personer, der som vilkår for prøveløsladelse eller tiltalefrafald skal undergives psykiatrisk behandling. ( ) 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om regionernes indbyrdes betalingsforpligtelser ved varetagelsen af de i 1 og 2 nævnte opgaver. Af bekendtgørelse nr. 184 af 31. marts 1976 om amtskommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser i forbindelse med varetagelsen af retspsykiatriske opgaver, der var gældende i 2006, fremgår blandt andet følgende: 1. Udgifterne ved behandling, undersøgelse m.v. af personer, der har bopæl her i landet, og som i henhold til 3, stk. 1 og 2. i ovennævnte lov er henvist til kommunalt psykiatrisk sygehus, afholdes af hjemstedets amtskommune. Udgiften ved behandling m.v. af personer, der midlertidigt opholder sig her i landet, afholdes af det midlertidige opholdssteds amtskommune. Stk. 2. Såfremt retssikkerhedshensyn eller andre særlige hensyn, herunder hensynet til den forurettede, taler herfor, kan anbringelse eller behandling efter ovennævnte lovs 3,

7 - 7 - stk. 1, litra b, ske udenfor hjemstedsamtskommunen, når den statsadvokat, der har behandlet sagen, træffer bestemmelse herom. På samme betingelse kan justitsministeren (Direktoratet for kriminalforsorgen) træffe bestemmelse om anbringelse udenfor hjemstedskommunen af personer, der efter straffelovens 49, stk. 2 overføres til psykiatrisk sygehus, samt af personer der prøveløslades eller benådes på vilkår om anbringelse eller behandling på psykiatrisk sygehus. Stk. 3. Er der afsagt retskendelse om indlæggelse til mentalundersøgelse, kan anklagemyndigheden bestemme, at undersøgelsen skal foretages på et psykiatrisk sygehus udenfor hjemstedsamtskommunen. Stk. 4. Samtykke (kaution) eller anden særlig godkendelse skal indhentes fra hjemstedsamtskommunen, bortset fra de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde. Procedure Region Hovedstaden har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det følger af lovgivningen både på Færøerne og i Danmark, at Færøerne og Danmark som hovedregel hver især har pligt til at betale udgifter til behandling af egne patienter. A befandt sig på færøsk territorium, da hans behandlingsbehov opstod. Udgifterne til hans behandling skal derfor betales af Færøerne. Færøerne overtog den lovgivende og administrative myndighed vedrørende sundhedsvæsenet på Færøerne ved lov nr. 316 af 17. maj Der er hverken i lovgivningen vedrørende Færøernes hjemmestyre eller i lovgivningen om sundhedsvæsenet på Færøerne gjort undtagelse, for så vidt angår retspsykiatrisk behandling. Udgifterne til retspsykiatri indgår som en del af udgifterne til sundhedsvæsenet. Dette fremgår udtrykkeligt af forarbejderne til lov for Færøerne om sygehusvæsenet. Der er ikke grundlag for at betragte behandlingen af personer under retspsykiatrien som hørende under det strafferetlige system. Der blev ikke ved dommen fastsat strafferetlig sanktion. A blev fundet straffri. A skulle i henhold til dommen i straffesagen indlægges til behandling på psykiatrisk afdeling eller hospital. Det er ikke bestemt, hvor han konkret skulle anbringes. A havde et behov for psykiatrisk behandling, som det påhvilede de færøske myndigheder at sørge for. Det er uden betydning herfor, at behandlingsbehovet er stadfæstet ved dommen i straffesagen. A blev under varetægtsfængslingen anbragt på Sct. Hans Hospital efter politiets ønske og rettens beslutning. Efter dommen i straffesagen blev landssygehuset kontaktet af overlæge B, i hvilken forbindelse det blev aftalt, at A fortsat skulle være anbragt på Sct. Hans Hospital. Det må efter vidneforklaringerne lægges til grund, at B har talt med den vikarierende overlæge. Der var intet forbehold om, at A ikke hørte til på Færøerne. Færøernes Landsstyre og Heilsumálaráðið har til støtte for deres påstand gjort gældende, at den færøske lovgivning ikke indeholder nogen forpligtelse til at betale for retspsykiatrisk behandling. Der må lægges vægt på ordlyden af den nugældende lovgivning og ikke på forarbejderne til en lov, der ikke længere er gældende. Danske regler kan ikke uden videre overføres til færøske forhold. Udgifterne til A behandling er opstået som følge af strafferetlige afgørelser. Domstolene, politi og kriminalforsorg er danske myndigheder, som afholder omkostningerne forbundet med deres virksomhed. Allerede som følge heraf kan det ikke pålægges de færøske myndigheder at betale udgifterne i forbindelse med den behandling, som er bestemt i det strafferetlige system. Der er heller ikke godtgjort, at sygdommen, som

8 - 8 - behandlingen vedrører, er opstået på Færøerne. Der er ingen dokumentation for, hvornår sygdommen er opstået. Ifølge vidnerne udvikler sygdommen sig over længere tid. Et krav på betaling kan således heller ikke støttes på de generelle regler om betaling for sygebehandling i lagtingslov om sygehusvæsenet. Herudover kan det ikke lægges til grund, at de færøske myndigheder har indgået aftaler om eller i øvrigt anmodet om behandlingen på Sct. Hans Hospital, herunder at de færøske myndigheder er blevet informeret om, at der var krav om betaling for behandlingen. Det må også efter Bs vidneforklaring lægges til grund, at A godt kunne have været anbragt på den psykiatriske afdeling på landssygehuset. En eventuel betalingsforpligtelse kan under alle omstændigheder ikke gøres gældende mod de færøske myndigheder fra et tidligere tidspunkt end, da de færøske myndigheder blev bekendt med betalingskravet, dvs. tidligst den 4. marts 2008, subsidiært den 2. oktober Et eventuelt betalingskrav kan alene tillægges procesrente fra stævningsdagen. Rettens begrundelse og resultat Retten lægger i overensstemmelse med bemærkningerne i forarbejderne til lov nr. 621 af 22. december 1976 for Færøerne om sygehusvæsenet til grund, at de færøske myndigheder i forbindelse med, at statshospitalet i Tórshavn blev overført til det færøske landsstyre, overtog betalingsforpligtelsen for udgifterne til retpsykiatrien. Der er ikke grundlag for at antage, at der ved de senere ændringer af lovgivningen om sundhedsvæsenet og om sygehusvæsenet på Færøerne er sket nogen ændring heraf. Den behandling, som A har modtaget på Sct. Hans Hospital både før og efter straffesagens afgørelse i retten er retspsykiatrisk behandling. Behandlingen er knyttet til straffesagen på Færøerne. På den baggrund, og når tillige henses til, at A havde midlertidigt ophold på Færøsk territorium, da han blev anholdt, finder retten, at forpligtelsen til at betale for den retspsykiatriske behandling af A som udgangspunkt påhviler de færøske myndigheder. I overensstemmelse med almindelige obligationsretlige principper finder retten, at kravet om, at der ved sygebehandling i Danmark af færøske patienter foreligger en henvisning fra de færøske myndigheder, som udgangspunkt også må være gældende for retspsykiatrisk behandling i Danmark. Dette synes også at være forudsat i bemærkningerne i forarbejderne til lov nr. 621 af 22. december 1976 for Færøerne om sygehusvæsenet. Efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at de færøske myndigheder ikke blev inddraget, da A blev overført til Sct. Hans Hospital. Uagtet at der efter overlæge Bs vidneforklaring efterfølgende må antages at have været en telefonisk kontakt til psykiatrisk afdeling på landssygehuset vedrørende A, finder retten ikke, at de foreliggende oplysninger om overlægens samtale med en ukendt medarbejder på psykiatrisk afdeling er tilstrækkeligt grundlag til at antage, at A af de færøske myndigheder var henvist til behandling på Sct. Hans Hospital. Efter modtagelse af Region Hovedstadens henvendelse den 2. oktober 2007 har Heilsumálaráðið imidlertid været bekendt med situationen og haft mulighed for at få A overført til psykiatrisk afdeling på Færøerne. Fra dette tidspunkt påhviler det derfor de færøske myndigheder at betale for A behandling på Sct. Hans Hospital.

9 - 9 - Retten finder endvidere, at kravet om en henvisning fra de færøske myndigheder kan fraviges, i det omfang den retspsykiatriske behandling i Danmark er en følge af rettens og politiets afgørelse om anbringelse af sigtede i Danmark. Dette stemmer overens med reglerne i Danmark om regionernes indbyrdes betalingsforpligtelser i forbindelse med varetagelsen af retspsykiatriske opgaver og må i øvrigt følge af, at retten efter loven har adgang til at træffe afgørelse om anbringelse af en varetægtsarrestant uden for Færøerne. Da A anbringelse på Sct. Hans Hospital under varetægtsfængslingen var besluttet af retten i medfør af 777 i retsplejeloven og efter politiets anmodning, skal de færøske myndigheder derfor også betale for den retspsykiatriske behandling af A under varetægtsfængslingen indtil domsafsigelsen i byretten og under den fortsatte varetægtsfængsling efter dommen og indtil Højesterets dom af 18. juni Herefter, og da den beløbsmæssige opgørelse ikke er bestridt, tages Region Hovedstadens krav til følge, alene med fradrag af 106 dage á kr. for perioden 18. juni 2007 til 2. oktober 2007 svarende til kr. Da den principale rentepåstand er bestridt og ikke er nærmere begrundet under sagen, tilkendes der alene procesrente fra sagens anlæg og påstandens forhøjelse. Med hensyn til sagens omkostninger forholdes efter sagens værdi, udfald og omfang som nedenfor bestemt. Omkostningsbeløbet dækker Region Hovedstadens udgifter til retsafgift og advokatbistand inklusiv moms med henholdsvis kr. og kr. Thi Kendes for Ret: De sagsøgte Færøernes Landsstyre og Heilsumálaráðið skal inden 14 dage in solidum til Region Hovedstaden betale ,00 kr. med tillæg af procesrente af ,00 kr. fra den 28. december 2010 og af ,00 kr. fra den 11. maj Inden samme frist skal Færøernes Landsstyre og Heilsumálaráðið betale kr. i sagsomkostninger til Region Hovedstaden.