Dansk Sejlunions debatmøde den 21. september 2009 Scandic Hotel Odense

Transkript

1 Dansk Sejlunions debatmøde den 21. september 2009 Scandic Hotel Odense STIKORDSREFERAT Mødet er ikke båndet. Dette referat er således alene baseret på notater af stikord fra mødet. Derfor kan der være unøjagtigheder i formuleringerne. Det kan eventuelt forekomme, at visse korte indlæg eller spørgsmål ikke er kommet med, hvis de ikke er nået registreret. DELTAGERE I alt 80 deltagere fra 15 klubber, 2 klasser, DS kraftcentre, et par sejlsportsrelaterede organisationer, sejlsportsmedier, DS bestyrelse samt DS ledergruppe. Fra DS-klubberne var der dels klubrepræsentanter, dels individuelle klubmedlemmer. DEBATMØDET Carl Gerstrøm, Dansk Sejlunions formand: bød alle deltagerne velkomne og orienterede om baggrunden for indkaldelsen til mødet. Han gjorde endvidere opmærksom på, at det ikke var et beslutningsmøde, men at Dansk Sejlunions bestyrelse meget gerne vil lytte til og gå i dialog med sejlere, repræsentanter fra klubber og klasser m.fl. John Christensen, Odense var valgt af bestyrelsen som ordstyrer for aftenen. Aftenens emner blev opdelt i følgende hovedområder. 1. Elite-talent området 2. Ungdomsbredde området 3. Kapsejlads området 4. DS organisation 5. Andet 1. Elite- og talentområdet Peter Warrer, medl. Århus Sejlklub/KDY: Ville gerne komme med flere forslag til hvordan man kunne gøre i fremtiden Se på performance for elitearbejdet. Hvordan gik det til OL? Efter hans opfattelse havde det været en resultatmæssig fiasko. Kun en satsning blev en succes, og den kørte på egne præmisser stik mod DS model. Antal kraftcentre bør reduceres til 2 i hhv. København og Århus. Uhensigtsmæssigt i lille land som DK at have 9 kraftcentre. Eliten, dem der har mulighed for at vinde medaljer ved OL, skal ikke blandes sammen med talenter og ungdom. DS har brug for en stærk sportslig chef med international erfaring. Organisationen skal tiltrække de rigtige, ved at tilrettelægge tingene herefter. Elitechefen skal have overblik, kunne identificere kandidater og have en fleksibel, individuel plan for besætninger efter dialog. Kampagner kan være meget forskellige, der er vidt forskellig behov for besætninger, og man skal tage udgangspunkt i holdets behov. Styrke interessen for mental træning og det psykiske op til OL. Man skal frigøre økonomiske midler, gøre det mere enkelt og have skræddersyede kampagner. Kun objektive udtagelseskriterier; et hvilket som helt hold kan komme til sidst og banke de andre; mener de objektive kriterier ligger lige for, enkelt og ukompliceret Jonas Høeg-Christensen: Noget af det primære er at lære sejlere at tage ansvar for sin egen kampagne. Fleksibilitet er meget vigtigt; Til gengæld er der benefits ved at lave et hold, lære på tværs af teams. 1 / 10

2 DS har haft rigtig mange gode initiativer og gode ideer, men er ikke i tilstrækkelig grad lykkedes med at gennemføre dem, og har været nødt til at gå på kompromis; OL-udtagelse - godt at have kvalitative kriterier, men det er vigtigt at kunne gennemføre processen. Med henvisning til 49er projektet udtrykte han, at der var kedeligt, at man holder et initiativ i forberedelsesfasen holdes hemmeligt for andre besætninger bør deles og det kan man som et hold. Vigtigt at sejlerne tager ansvar for egen kampagne. Man kan godt lave gode objektive kriterier. John Christensen (tidl. formand for DIF s eliteudvalg og før dette formand for DS OL-udvalg) pegede på vigtigheden af åbne og kendte spilleregler, og gjorde opmærksom på, at der er selvfølgelig også nogle samarbejdspartnere i DIF og Team Danmark, der har indflydelse på udtagelsesprocessen. Carl Gerstrøm, DS formand: Takkede for indlæggene. Pegede på at miljøet i Århus bl.a. med 49er var et godt eksempel på, at DS har en opgave med at udvikle og finde talenter. Derfor har vi haft en række kraftcentre og ikke kun to. Bestyrelsens opfattelse m.h.t. udtagelsesregler er, at der skal laves en skabelon, hvilket kan gøres før vi kender alle detaljerne fra ISAF, DIF og TD; Han refererede samtidig til Michael Andersens (TD direktør) holdning om udtagelsesproceduren. Jonas Høeg-Christensen: anbefalede varmt at man får lavet skabelonen for udtagelsesreglerne hurtigst muligt; når reglerne ikke er defineret er der risiko for at miste sejlere; Hvis der er tvivl om regler, så vælger man at lade være; Og det er svært at komme tilbage; Han mente ultimo 2010/primo 2011 er for sent. Michael Staal, DS elitechef: pegede på at den struktur vi har omkring elitearbejdet i dag blev besluttet i efter krav fra TD om mere rød tråd samt en række andre ting; Bestyrelsen vurderer løbende strategierne. Vi har i princippet nået det vi ønskede. DS har fået skabt mere kontinuitet som ønsket, talentmasse er meget større og bedre end i 2005, og det er lykkedes at skabe den røde tråd; Et klart mål var at etablere en driftsorganisation der kunne køre mere professionelt end den måde det gjorde tidligere (før 2004); Det var vigtigt at etablere en stærk sportscheffunktion og forsøgte dette vha. en trænergruppe som samlet skulle varetage dette ansvar ikke stærk nok til at løfte opgave. Derfor omstrukturering. Kraftcentre spørgsmålet er om det skal være bredt eller smalt. Gamle setup med 2 centre (før 2000). Hvorfor gjorde man det; Økonomi dem der er med til at investere, ønsker at have lidt snor i hvad pengene bliver brugt til; driftsorganisationen skal sikre at pengene bliver brugt rigtigt. Ikke kun bruge, men også investere f.eks. i trænerressourcer. Sikre at viden ikke bare forsvinder med sejlerne og trænerne. DS er afhængig af alle debatter som kan være med til at styrke, og vi er kun 25 % af hvor vi bør være i OL-kriterier ja de skal være fremme hurtigt; målet er at have det færdigt i foråret 2010 og meget gerne tidligere; Endelige udtagelsesregler kan først foreligge, når DIF/TD har været inde over. Selvfølgelig skal det være dem, der er bedst på vandet; I dag er der resultatbaserede udtagelser hvert år, bl.a. til ungdomslandshold, ISAF Worlds o.lign. OL-udtagelser - I Weymouth skal man være en komplet sejler, og der ingen uenighed om at resultatbaseret udtagelse er det bedste; Skal man vælge den løsning der giver mindst ballade, eller den besætning vi tror på. DS har evalueret på udtagelsesforløbet på møder med sejlere, trænere, TD og DIF, og der er udarbejdet en tjekliste for, hvordan man udtager. Allan Nørgaard, 49er - anbefaler objektive udtagelser, det bør afgøres på banen; hvis der skal være kvalitative kriterier skal de være klart objektive Per Risvang, Århus Sejlklub formand DS er klubbernes klub; 2 / 10

3 Økonomien: efter OL kom ny OL-sponsor, som forinden har været sponsor for ungdomsarbejdet; kender ikke tallene for, hvor mange penge er der til en kampagne frem til næste OL; 5 kraftcentre + 3 DS/TD kraftcentre - kan ikke hjælpe at man har et KC center i Oure, som kører stramt; mente man bruger pengene dårligt på et KC i Oure. Nikolaj Lassen, medl. KDY syntes der er langt fra det han hører og til der, hvor resultaterne skabes; topsejlere er egoister; flyt dem til Århus og KDY der har evne til at styre tingene; DS bør måske snarere være søens svar på FDM; Lag koster penge koncentrer indsatsen på de havne, der hvor aktiviteten er. Jonas Warrer udtagelseskriterier, enig med Jonas Høeg, pas på med ikke at skræmme folk væk; vi havde nogle kriterier, men aftalen blev ikke holdt; har ikke lyst en gang til; kriterierne skal være klare og enkle. Hvad har vi fået ud af de subjektive kriterier? Vi bør spare tid, penge og problemer Per Baagøe, Oure gjorde opmærksom på, at Oure har holdt sig til de indgåede aftaler, og at man driver et KC på lige fod med de andre. Man kan tilbyde faciliteter, overnatning o.lign. til alle aktiviteter som er i top. Lars Thommasen, Kraftcenter Fredericia oplyste at man får kr. fra DS og resten er fra sponsorer, som klubben selv skaffet; man har 2½ ansatte. Ikke fair et sige, at vi kun skal have 2 kraftcentre, idet der er en hel underskov af sejlere, som kan blive nurset på et større antal centre; Århus og Rungsted har desværre ikke været fremmende for samarbejdet i Kraftcentergruppen. Bent Rønn, Horsens Sejlklub formand får også kr. fra DS, men der sker en masse ting med støtte fra lokale sponsorer og et kommunalt tilskud; Man skal ikke skære et helt lag væk, mange begynder senere at læse i Kbh. og Århus; Vi skal have den røde tråd, og det kan vi kun med flere centre. Lars Thommasen, Kraftcenter Fredericia der er forskellige lag, man må ikke blande rollerne sammen; de bedste sejlere rykker videre; man må ikke glemme den røde tråd. Stig Westergaard mener debatten er kørt af sporet; og er slet ikke tilhænger af anonyme indlæg; kriterier for OL-udtagelser skal være objektive; sådan var det gennem mange år da han sejlede. Vigtigt at sejlerne ved, hvad man går ind til; Problemet er, at sejlerne er egoister, vi tager nogle valg i vores karriere, skubber noget andet væk, kanaliserer al energi hen i at lave resultater, trænere/leder må så tage ansvar for at få systemet til at køre. Min Kæphest er miljøer vigtigt for resultater, tidligere skabte sejlerne ofte miljøerne selv; Mange sejlere er kommet fra strukturer, hvor vi selv skabte det sammen med en gruppe mennesker der vil noget sammen. Så får man gratis en slipstrøm af talenter, så bliver afstanden fra subniveau til elitesejlerne mindre, det bliver nemmere. DS arbejde med at skabe rød tråd er den helt rigtige vej, stor støtte dette arbejde, hvor man skaber centre og nurser miljøerne. Skab lokale miljøer, mere fokus på miljøer og centre; her bør man investere midler; giver mulighed for at mange flere kan træne; rigtig balance skaber miljøer. Jonas Høeg-Christensen bakkede Stig op; De etablerede miljøer er til talenterne; topsejlerne træner ikke så meget i DK. Jan Wojtczak, DS bestyrelse indtægter til sammenligning: 2004: OL-midler 2,262 mio. + TD 8,411 mio 2008: OL-midler: 6,180 + TD 8,935 mio. 2009: OL-midler 7,413 + TD 7,681 3 / 10

4 Nu ligger hele talentsatsningen, kraftcentre samt forskellige andre opgaver også i eliteområdets regi. Resten er DS egenfinansiering via medlemskontingenter, DIF tilskud m.v. Carl Gerstrøm, DS formand der er en række nye opgaver i dag ift. 2004; Ansatte i Dansk Sejlunion som helhed er: Generalsekretær + 2 sekretærer + regnskabschef 2 til kommunikation og sponsorer Sejladschef + 4 breddekonsulenter 2 til kapsejladsområdet 3 elitemedarebejdere på kontoret resten er hyrede trænere Nicolai - Man kan selvfølgelig udlicitere, men det var ikke den model, som blev valgt i 2005 i samarbejde mellem Dansk Sejlunion og Team Danmark Jonas - Budskabet om klare objektive kriterier er fiset ind Lars og Bent Rønn dejligt at høre om de muligheder folk ser omkring forbundskraftcentrene ved relativt få midler fra DS kan skabes en masse spind-off Stig og Jonas glad for jeres bemærkninger om miljøer Ungdom bredde Henrik Brill, Optimist Sailing Team Denmark (OSTD) - Hvad skal man gøre for at komme i betragtning til DS tilskud til internationale stævner? Michael Staal, DS elitechef - Eliteområdet har i dec tilbudt at lave træning i DK og give tilskud hertil, i stedet for at give tilskud til at sende nogle få sejlere til Brasilien; Andre klasser ligger aldersmæssigt et niveau over. Træning stilbydes meget gerne i tilknytning til eksisterende miljøer Mads, Kaløvig Bådelaug hvordan kommer den ide? Michael Staal, DS elitechef DS brugt mange timer med samtaler med OSTD; Eliteområdet skal arbejde med talent og elite udviklingen, herunder prioritering af tid og ressourcer; prioriteringen er på træningsmuligheder nationalt og i relation til kraftcentrene, også tilbud til Optimisterne Mads, Kaløvig Bådelaug hvorfor vil I lave noget ingen har bedt om; 5 sejlere til Brasilien har intet med sagen at gøre; man giver heller ikke penge til at sende 40 børn til JNOM i Norge; handler om simpel støtte; Lars Thommasen, Kraftcenter Fredericia vi betaler selv fra klubben og sejlerne, OSTD støtter trænerne og træningslejre, hvilket er fint Michael Staal, DS elitechef langt bedre at bruge pengene på i den aldersklasse på trænere og kraftcentertrænere; ikke på udenlandske stævner. Peter Heide, OSTD gerne støtte miljøer for Optimist sejlere, tilknyttet Kraftcentre; hvad vil man gøre for at løse problemet med dobbelt klubmedlemskab, lave et code of condukt for en kraftcenter klub Peter Gedbjerg, DS bestyrelse vi jo nogen i DS bestyrelse som også har erfaring med Optimist. Jeg selv har været involveret i Optimist arbejdet. En ting er at sidde i en interesseorganisation som forældre, noget andet er at komme ind i Sejlunionen; Bestyrelsen har fået den opgave at prioritere aktiviteter ift. hvad der kommer ud af det. Han synes den satsning og det tilbud om træning som DS giver, er et godt tilbud. Der er selvfølgelig en 4 / 10

5 principiel diskussion om unge der skal sejle på et højt internationalt plan. Nu er jeg blevet i tvivl om det og vægtningen af elitearbejde ift. de unge sejlere; Har været med så længe, at der var 2 elitecentre. Man tolkede reglerne fleksibelt, hvilket gav adgang for talenterne. En ny landstræner og et eliteudvalg droppede i 2001 elitecentrene til fordel for mere mobil træning af eliten specielt i udlandet; Det gav et stort hul omkring subeliten; Der var mange diskussioner, i Kaløvig ansatte vi selv Finn Beton. Den nuværende tanke omkring kraftcentre har ramt lige i øjet. Der er stor forskel på hvordan de forskellige centre fungerer men man har ramt rigtigt med 2-3 elitecentre af forbundscentrene Dobbelt klubmedlemskab KC klubben må ikke kanibalisere hos andre klubber. Mente det er en uskik, hvis der er nogen klubber, som stiller KC tilbud op, kræver medlemskab; Men hvis en klub laver et specielt tilbud til en gruppe sejlere som ikke har relation ift. DS kraftcentrene, er dette alene et klubanliggende. Carl Gerstrøm, DS formand DS kan sætte regler op for, hvordan det fungerer i relation til kraftcenteraktiviteterne; Hvis der er noget som er rent klubarbejde, så er det klubben selv der bestemmer. Carl s personlige holdning er, at han gerne vil opfordre til, at man skriver begge klubbers navne den klub man kommer fra og den man træner i, hvis man er medlem begge steder Lars Thommasen, Kraftcenter Fredericia Optimist er ikke en del af kraftcentre tanken; hvis træningen er i anden sammenhæng, så er det klubben, som sætter reglerne; Christian Lerche, medl. HS/KDY mener ikke at nogen bør have noget imod dobbelt medlemskab. - Optimist arbejdet: hvordan ser man det kapsejladsorienterede arbejde i Optiklassen passe ind i den røde tråd? - Er der nogen medaljetagere, som har en baggrund i Optimist sejlads, og har vundet medaljer i Optimist sejlads? Han var lige blevet opmærksom på, at man ikke længere støtter JNOM i Optimist - Sailing Denmark hvordan er DS relation til den nye organisation og på hvilke områder kan man samarbejde med den? Michael Staal, DS elitechef: røde tråd ift. Optimistarbejdet de fleste har sejlet Optimist, for der har ikke være så mange andre tilbud i klubberne; stort ønske om at vi har flere ungdomssejlere i flere forskellige klasser; DS skal prioritere mod talent/elite; Derfor har vi uddelegeret opgaven med talenter til sejlklubber som har interesse og ambition; Det er bedre at lokale trænere støtter Optimist arbejdet og bedre at det foregår i en decentralt; Den røde tråd fra Optimist er mod Zoom 8/Europe/Laser/29er ; Grænseflade bør ligge i kraftcentrene, og vi skal have en drøftelse af, hvordan vi kan sikre miljøer i KC, så sejlerne kommer over i nye klasser Jonas Døpping, Egå Sejlklub der vil altid være klubber og forældre der vil arbejde på et meget elitært niveau; flytter ikke noget at DS støtter Optimist, men der er måske noget moralsk forkert, at DK s største klasse ikke får noget; Dejligt at vi nu havde 26 Feva til JDM hvad har det kostet dansk sejlsport? det kunne man have lavet meget ungdomsarbejde for; hvilke succeskriterier er sat op; hvordan blev denne beslutning truffet? Egå skriver i øvrigt altid gerne Egå/anden klub på resultatlisterne. Jonas Høeg Christensen de fleste sejlere kommer via Optimist klassen; kald det noget andet end elitært; det er miljøer i klassen som skaber de bedste sejlere; der er et samarbejde ml. sejlerne, man rejste landet rundt; min opfattelse er at der desværre er kommet for meget forældreinvolvering det er ikke det samme som forældreopbakning for meget involvering går ud over sejlerne; Sejlerne skal træne og udvikle sig sammen; DS gør det rigtigt ved at bakke op om træningslejre det skaber miljøer og venskaber; Meget bedre end at give et stort beløb til de bedste sejlere 5 / 10

6 Claus Ladefoged, medl. KDY mente ikke at ungdomsledere er blevet spurgt om valg af joller. Hvorfor bruger man mange penge på RS Terra joller, som Ungdomslederne ikke er interesserede i; hvorfor har man ikke spurgt; mange ville måske hellere selv have kunnet vælge hvilken jolle klubben ville have haft Pierre Baad Jensen, Århus Sejlklub hvad er DS holdning til elitesatsning i Optimist jolle? Jeg er ikke blevet spurgt om strategisk valg? Er der TORM midler til nye satsninger? Hvad med et advisory board på breddeungdomsområdet? Carl Gerstrøm, DS formand m.h.t. Sailing Denmark er DS bestyrelse begejstret fra de ting der står i formålsparagraf det kan man ikke være uenig i; Men bør sponsorsøgning ikke primært ligge i klubber, klasser og kraftcentre; For mange spillere på banen kan forvirre potentielle partnere Steen Wintlev, DS Sejladschef DS har ikke spurgt hvilken jolle man skal vælge; men DS har spurgt, hvad det er man har behov for, hvis man skal udvikle klubbernes ungdomsbreddearbejde. Klubberne har lagt vægt på 2-personers joller, og joller der er til at betale; I langt de fleste klubber starter man i gamle Optimist joller; klubberne skal have udstyr de kan bruge til at styrke ungdomsarbejdet; RS Feva også med i anden omgang, idet der faktisk er ekstremt stort behov for, at man ønsker nyt og opdateret materiel i klubberne; DS oplever, at mange klubber opfatter prisen på Optimist og Zoom som et problem; Materiel skal række i en lang periode, man skal kunne starte i 2-personers joller i sejlsport; Mener ikke en hård fokusering på elitesejlads sikrer at der bliver mange ungdomssejlere Pierre Baad Jensen, Århus Sejlklub når man laver en strategi skifte, hvorfor ikke en høringsfase, måske et advisory board. Carl Gerstrøm, DS formand Optimist elite: ja, det har DS taget afstand fra, bl.a. ud fra nogle forskeres opfattelse af for tidlig specialisering; bestyrelsen vil tage det med et advisory board om jollevalg til efterretning; Bestyrelsen har noteret at mødet med kredsfolkene måske ikke er nok, bestyrelsen vil overveje hvordan beslutningsprocessen kunne være fremtidig. Morten Henriksen, Kerteminde Sejlklub vil gerne anbefale at Optimist bliver integreret i KC ene; alle bør være der på en gang, hvilket giver bedre mulighed for de unge til at vælge den næste klasse og blive inspireret af andre sejlere Mads, Kaløvig Bådelaug ja miljøer er rigtigt; DS har frasagt sig det elitære i Optimist - i OSTD ligger der et samlet landsholdskoncept; Michael Staal, DS elitechef DS har brugt meget tid på at etablere en dialog med OSTD; kunne ikke blive enige om hvordan man skal samarbejde; DS synes det er vigtigt, at vi kan samarbejde om at identificere og støtte unge sejlere på det rigtige tidspunkt til, at de kan udvikle sig som sejlere og til at skubbe dem videre i miljøerne; DS har givet et tilbud til OSTD om at lave noget træning DS ville gerne mødes og finde ud af hvordan vi kan lave et samarbejde Kapsejlads området Christian Lerche, medl. HS/KDY gøre op med fortiden om målebreve og klassebeviser Hvordan går det med arbejdet med kapsejladslicens? er der en midtvejsstatus? Søren Overgaard, DS bestyrelse bestyrelsen har efter sidste generalforsamling nedsat et udvalg. Afholdt 2 møder og man følger tidsplan for arbejdet. Målet er, at der skal ligge noget til generalforsamling Man kigger på økonomien, er enige om at der skal være 6 / 10

7 brugerbetaling om det bliver en afgift på målebreve/klassebeviser som nu eller en årlig kapsejladslicens, så langt er udvalget ikke nået endnu. Stig Westergaard, medl. Skovshoved kølbådssejlads i Dk går den forkerte vej; En af årsagerne er, at det er blevet dyrt high tech sejl og kulfibermaster; Men bør i stedet udvikle two star koncepterne; Man burde måske finde en eller anden matematiker, som kan udvikle et personligt handicap system - ligesom golf. Hvorfor ikke justere bådens handicap med det personlige handicap? Kan måske gøre det sjovere for flere at sejle kapsejlads. Per Risvang, Århus Sejlklub formand er selv med i nævnte udvalg. Er selv i tvivl om hvor langt man er nået efter 3 møder. Det der skal til, er ikke at ændre på klassebeviser det er information og markedsføring om, hvad betaler vi for. Vi er ikke enige i udvalget; Jonas Høeg-Christensen Stig Westergaard har en god pointe kunne man ikke lave en billig klassebåd, med billige sejl, kan man ikke skabe et kølbådsmiljø hvor klubberne kan få en relativt billig kølbåd; man skal repræsentere sin klub i nogle nationale konkurrencer; Der er alt for mange forskellige både og flere målemetoder OL Match race for kvinder er der nogen som vil forklare, hvordan den hænger sammen økonomisk skal man betale af egen lomme? Søren Overgaard, DS bestyrelse nej der er ikke konsensus i udvalget, men ellers må der komme mindretalsudtalelser. Han kommer selv fra en lille klub med god kølbådssejlads; måske en god ide med fælles båd. Morten Henriksen, Kerteminde Sejlklub DS havde et genialt koncept i samarbejde med Codan omkring match race; Tæt på 100 hold deltog i regionale stævner, semifinalestævner og finalen. Hvordan kan vi lave nogle nye interessante koncepter i kølbåd for at få flere ud og sejle? Christian Lerche, medl. HS/KDY har bestyrelsen en strategi for hvordan breddekapsejlads udvikles? Hvad er status på dette? Hvem beskæftiger sig med det? Man kunne jo også sige til Tejn og Bogense, at man ikke skal spilde tid på at løse en umulig opgave; DH systemet har til opgave med få midler at løse opgaven at få uens både til at konkurrere på et fair grundlag. Jonas og Mortens forslag vil ikke løse problemet. I dag vælger mange hvad konen vil sejle i, tilbud, komfortbehov, pralebehov mv. det er vanskeligt for DS at løse en næsten umulig opgave. Bådejerne ligger som de har selv har redt man kan ikke vha. matematik løse problemet. Hvorfor ikke bare sætte prisen op, så vi får flere penge i kassen. Michael Staal, DS elitechef kvinde MR satsning: finansieringen er ikke på plads, idet der skal forhandles færdigt med TD; Støtte er afhængig af, hvor man er på udvalgte hold, men der kan være en vis egenbetaling; Vilkårene for kvinde MR er ikke anderledes end sejlere i andre klasser og udvalgte hold, hvor de fleste sejlere også betaler af private midler. Tine Kjærgård, Matchrace sejler synes udtagelsen har været et flop, aflyste iagttagelses stævner, for korte frister; hvorfor har man ikke ladet de eksisterende besætninger sejle? Jonas Høeg-Christensen hollændermodellen med en bruttotrup som bliver til en nettotrup, er spændende, er nytænkning m.v. Hvis økonomien ikke er der, så går man på kompromis med konceptet, Helt subjektivt, hvordan man sammensætter et hold, fordi man ikke har den nødvendige finansiering. 7 / 10

8 Jonas Warrer synes det er barsk, at man vil have penge af pigerne, idet de ikke selv er herre over, om man kan komme til OL i den sidste ende. Hvis nogen bliver siet fra, og de banker DS-besætningen, kan de så komme med til OL? Michael Staal, DS elitechef ja, der vil komme specielle OL-udtagelser i match race, hvis et klubhold vinder, så kommer de til OL (note: forudsat endelig indstilling fra DOK) Hvorfor denne model, når finansieringen ikke er klar? DS har ikke råd til at støtte 3-4 besætninger i et ønsket omfang; Der skal snarligt foretages en evaluering sammen med TD af den test der er gennemført; DS har ønsket at vise TD, hvordan man kunne arbejde; DS vil forsøge at lave et kompromis, hvor vi får finansieringen tilstrækkelig på plads til at kunne gennemføre det; Vi er nødt til at vise TD, at vi kan/vil/har engagementet nøjagtig ligesom andre sejlere er der nogen der gerne selv vil investere. Anders Kristensen, træner Kraftcenter Rungsted ønsker at udtagelsen skal være objektiv. 7 af 8 MR sejlere bor i København har DS overvejet at lægge træningen i København, nej. Morten Brandt, Bådnyt redaktør syntes det er en meget eliteorienteret forsamling; der var 62 både med i Bådnyt Sailor Cup i Brøndby en familiesejlads; hvad vil man gøre for at styrke familiesejlads profilen Sjælland Rundt var dengang en hygge tur. Carl Gerstrøm, DS formand ja, bestyrelsen har lavet et politikkatalog for kapsejlads; En ny entype båd? Vi har faktisk drøftet på Skandinavisk Seilforbunds plan, men de andre lande var ikke interesserede; Vi har det brede niveau med, idet de mange hyggeprægede sejladser dyrkes i mange klubber. Det kan motivere hertil, men ikke mulighed for involvering; Det er en klubopgave. Stig Westergaard der er masser af voksen sejlerskoler byg en kapsejladsafdeling ovenpå; man kunne køre nogle pilotprojekter, hvor man også lærer folk at sejle kapsejlads på klubniveau; fra sejler til kapsejler; (PS DS har gennemført 6 pilotprojekter for kapsejlads som overbygning på sejlerskolerne dette vil danne basis for mere målrettede tilbud i fremtiden) 4. DS organisation Christian Lerche, medl. HS/KDY Connie, hvordan er du kommet i bestyrelsen (Isefjordskredsen & Sundkredsen); Er du forankret i kredsarbejdet? Går du tilbage til dem der har valgt dig? Har klubberne en god dialog med sin repræsentant? Vi ville gerne sikre en åben, dynamisk, udviklingsorienteret ledelse, sætte dagsorden for arbejdet som skulle gennemføres af et mere professionelt sekretariat. Min vurdering er, at der er brug for kraft og nogle strukturer, der kan sikre en mere udviklingsorienteret ledelse. Mange emner har været bragt op viser at bestyrelsen står overfor en betydelig opgave. Ikke sikker på, at kredsmiljøet fungerer lad os prøve at ryste posen igen, så vi skaber grundlaget for en udviklingsorienteret union. Jan Madsen, Sundkredsen hvilken dialog har der været? Det er meget enkelt, vi har ikke hørt oppefra i systemet; I vores struktur er der ingen dialog op og ned; behov for at kigge på strukturen og lave justeringer. Jan Wojtczak, DS bestyrelse kender Christian Lerche fra den tidligere hovedbestyrelse; I har den bestyrelse, I selv vælger. Hvorfor har I ikke stillet nogle andre op! Jeg vil være med til at lægge nogle strategier og føre dem ud i livet. Bestyrelsen er ikke indbyrdes enige om den fremtidige struktur. Jeg stiller gerne op igen, også gerne med en modkandidat 8 / 10

9 I er velkomne til at kritisere men så må I også stille op. Henrik Andersen, medl. KDY bestyrelsen har en urias post. Det I er sat til, er at lede sejlklubbernes union; Vi sidder med elite, bredde, ansatte m.v. Ingen kan få så meget modspil i den nuværende bestyrelse; I er ikke valgt til at give modspillet; Vi har behov for at få bredere fora, således at bestyrelsen alene leder. Match race han oplever at man er ved at opfinde den dybe tallerken; hvorfor etablerer man ikke et samarbejde med match race centrene; ser ud til at MR 2010 kan risikerer at falde på gulvet. Per Risvang, Århus Sejlklub formand vedtægterne blev lavet om; Der var tidligere en hovedbestyrelse med 13 fra kredsene og en valgt formand, et Forretningsudvalg på 5 personer, en masse sektorer/udvalg; Sejlerdagen fjernede udvalgene; En kreds af klubber gik i gang med få ændret organisationen og man støttede hinandens forslag, men fik ikke et hele igennem. Det er det vi har i dag - kompromisset kunne reduceres til 8 medl. inkl. formanden, resten blev valgt med 2 direkte på generalforsamlingen og 5 i regioner; Der er afholdt et enkelt regionsmøde siden. Det er ikke en kvalitet, at komme fra forskellige steder fra i landet. Hans Vengberg, DS bestyrelse interessant debat om valgstruktur, indsigt og viden er vigtig som bestyrelsesmedlem; Når man er valgt direkte i kredsene, har man en vis kommunikation i kreds og region. Er tvivl om det bliver bedre i et direkte valg? Man kan ikke stille krav om at vælge folk med specifikke kompetencer. Så skal man måske i stedet vælge folk, der ved noget specielt om kapsejlads, ungdom, elite m.v. Det interessante er, at vi får valgt nogen, der har nogle specielle kompetencer ud fra det man har behov for i en bestyrelse for Dansk Sejlunion. Peter Warrer, medl. Århus Sejlklub/KDY støtter direkte valg af alle hvert år på et program som er kendt før generalforsamlingen Jonas Høeg-Christensen det må være den siddende bestyrelses ansvar at definere job og ansvarsområder man bør være med til at komme med forslag til næste Generalforsamling lad være at skubbe den ud til sejlerne; bestyrelsen bør tage teten. Per Risvang, Århus Sejlklub formand var glad for at Hans Vengberg forstår hvorfor der skal være direkte valg i fremtiden. Christian Lerche der er nogen der arbejder med forslag til justering af DS vedtægter; kontakt os; hvad kan vi gøre for, at sejlsporten fortsat er en idrætsorganisation; nysejlsport@gmail.dk John Christensen, ordstyrer gjorde opmærksom på, at tiden var ved at være udløbet kl , og der var mange, som havde et godt stykke hjem. Carl Gerstrøm, DS formand roste en god debat, der var kommet mange ting på bordet, der har været en god tone, resumerede nogle hovedpunkter, som han havde opfattet, at debatten havde koncentreret sig om: Objektive kriterier for OL-udtagelsesregler Miljøer vigtige for at skabe gode sejlere Topsejlere er individualister og skal behandles som sådan Sejlerne skal lære at tage ansvar vi skal give dem mulighed for det En del om match race lige fra flop til forskellige konstruktive forslag Ungdomssiden der er nogen der vil det elitære selvom andre ikke vil Tilskuddene til unge drøftet både i form af penge og muligheder på kraftcentrene 9 / 10

10 Kraftcentre antal og opgaver Kapsejlads entypebåd til klubber personligt handicap Hvordan får vi flere ud og sejle Styrke breddearbejdet omkring kapsejlads Organisatorisk manglende dialog ml. bestyrelse og baglandet Bestyrelse skal lede organisationen Direkte valg hvert år det tog nogle klubber på sig på sidste Generalforsamling Kommunikation skal styrkes hele tiden Carl Gerstrøm udtrykte afslutningsvis, at Dansk Sejlunions bestyrelse ikke har fortrudt at have inviteret til dette møde, og gjorde opmærksom på, at Dansk Sejlunion har inviteret til et Klublederseminar primo november med en masse gode emner, og hvor der samtidig kan blive mulighed for debat med klubberne. Tak for en god debat til alle. Tak til John Christensen som ordstyrer. Stikordsreferent: Dan Ibsen / 10