Bilag 3 Observationsstudier på Skole-X

Transkript

1 Bilag 3 Observationsstudier på Skole-X Følgende bilag indeholder noterne fra vores observationsstudier på Skole-X foretaget d Vores observationer er inddelt i to kategorier: Først rundvisning på skolen og herefter vores observationer af 2.a, som vi fulgte gennem en halv skoledag. Observationerne er derfor inddelt, som følger: Rundvisning på skolen Observationer af 2.a Bibliotekstime Frugt Frikvarter Dansk Ugeskema Observationerne er overvejende foretaget på den måde, at vi som forskere udelukkende har observeret de handlinger og ytringer, som er foregået i feltet. Vi har dog valgt at interagere med vores felt på tidspunkter, hvor vi har fundet det relevant. Dette gælder blandt andet med vores kontaktperson, under rundvisningen på skolen, men også interaktion med eleverne i 2.a, da de skulle løse deres ugeskemaopgaver. Selvom vi forlod 2.a efter deres spisefrikvarter, for at foretage yderligere interviews, var vi fortsat opmærksom på eleverne i 2.a resten af skoledagen. Vi mødte dem blandt op til flere gange rundt omkring på skolen, når eleverne i klassen lavede gruppearbejde eller lignende.

2 Rundvisning på skolen Vi kommer kørende ind i skolegården/ parkeringspladsen. Vi ser den nye hovedindgang, som også er en hal. Denne fyldt med udskolingselever - vi vælger derfor at tage en anden indgang. På vej ned til den anden indgang, ser vi, at der overfor den gamle hovedindgang er to klasseværelser i nogle containere. Når vi træder ind ad døren, er der reoler fyldt med sko og knager fyldt med jakker. Denne skole er en skofri skole. Vi får at vide af vores kontaktperson på skolen, at dette initiativ er blevet indført et par år tilbage, og at især de ældste elever havde svært ved at indordne sig efter denne regel, men at det er blevet bedre nu, og ingen af eleverne har udendørssko på. Reglen om ingen udendørs sko gælder ikke for personalet eller besøgende. Grunden til, at udendørssko er blevet forbudt, er på grund af renlighed, men også fordi skolen ved renoveringen har fået smeltet/limet forskellige lære-redskaber i gulvene. For eksempel har de nede ved 0. klasserne, som også er SFO, en kæmpe tabel med tallene Andre steder på skolen er der forskellige historiske tidslinjer i gulvet, således at eleverne kan se hvornår visse begivenheder skete. Disse tegninger bliver også benyttet til undervisningen. På rundvisningen ser vi, at der bliver brugt meget plads på borde og stole på gange og i små lokaler liggende op til gangene. Vi får fortalt, at disse bliver brugt til arbejdsstationer, når eleverne skal ud og arbejde med deres ugeskemaer. Ugeskemaer er skemaer, som bliver brugt både i undervisningen og i fagligfordybelse (lektiecafe). I disse skemaer har læreren lavet opgaver, som eleverne skal nå at færdiggøre, inden ugen er omme. Hvilken rækkefølge, eleverne løser opgaverne i, er lige meget. Eleverne får derfor medbestemmelse over, hvad de skal lave. Skemaerne benyttes af mange af lærerne, og for det meste får eleverne i samme klasse de samme opgaver. Dog er der nogle elever, hvor læreren er nødsaget til at lave feltet gult - denne opgave må først løses, når de andre opgaver er løst. Dette gøres, da nogle elever altid vælger de samme opgaver først, og derfor sidst på ugen ender med at springe specifikke opgaver over. Skolen er fysisk delt op i et område til indskoling, mellemskoling og udskoling. Dog er der få klasser, der er placeret anderledes grundet pladsmangel. Skolen er nemlig blevet udvidet til også at skulle tage udskolingen indenfor den seneste årrække, men under udvidelsen er der

3 ikke blevet bygget nok lokaler. Det er blandt andet derfor, at der sidder to klasser i en container foran skolen. Væggene på skolen er ikke blot dekoreret med kunst, men også med billeder af forskellige lærerig karaktér. Både ting, som giver faglig kompetence, men også billeder, der beskriver skolens politikker, og hvad skolen forventer af eleverne. Under disse forventninger ligger blandt andet sociale elementer. Noget, som bliver vægtet højt på Skole-X, er PALS. Vores kontaktperson forklarer os, at PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil. PALS er en udviklingsmodel, der tager udgangspunkt i at rose og belønne eleverne for det, de gør rigtigt, i stedet for at skælde dem ud for det de gør forkert. Ved belønninger forstås der, at eleverne får PALS-kort, hvis de gør noget rigtigt. Når hele klassen tilsammen har samlet nok kort, får de enten en lille eller en stor belønning. Det kan blandt andet være at se film eller have fri leg i 20 min. Billeder med PALS ses over det hele. Dette gælder både PALS-lister og billeder af børn stillet op således, at de staver PALS. Flere steder på gangene ses også reoler fyldt med kasser med bolde, kegler, torve og andet til udendørsleg blandet med skilte med tal, ord og bogstaver. Figur 1 - Billeder af dekorationerne på gangene i følgende rækkefølge: Skole-X s trivselssang, Oversigt over Skole- X s venskabsklasser, PALS -logo med budskabet: Ansvar, Respekt og Omsorg og PALS -forvetningerne til opførsel på gangene. Flere gange får vi fortalt at Skole-X er lektiefri til og med 7. klasse. Klokken ringer ind to gange og vi forlader vores kontaktperson, for at slutte os til 2.a inde på biblioteket.

4 Observationer af 2.a Bibliotekstime: Omgivelserne: Biblioteket er åbent, så det står i åben forbindelse med gangen. Et af de bagerste hjørner på biblioteket er blevet indrettet således, at eleverne kan sidde her og få læst højt af bibliotekaren. Det er sådan indrettet, at helt oppe af væggen er der opstillet kasser med forskellige niveauer, således at alle kan have mulighed for at se oplæseren. Her er tre niveauer af kasser, som alle har puder på. På gulvet er der puder og en fatboy, så eleverne også kan opholde sig her. Ved siden af står en lænestol kan også ses som foran, da eleverne skal have fokus herpå som bibliotekaren skal sidde i. Hvad sker der?: Da eleverne ankommer til biblioteket, kommer de i lidt høj fart mod siddepladserne, men sætter sig pænt til rette. Da læreren kommer lidt efter eleverne, er der ro, og de er klar til at få læst historie højt. Det er bibliotekaren, som sidder i lænestolen, der læser højt, mens læreren sidder på sidelinjen og sørger for, at alle opfører sig pænt. Dette gør han blandt andet ved at tage bøger fra flere af eleverne i løbet af oplæsningen. Der sidder en enkelt pige for sig selv ved siden af læreren. Når bibliotekaren læser op, er der ro, og når hun spørger eleverne, er de i starten gode til at række hånden op, inden de svarer. Hun spørger blandt andet ind til forfatteren, men eleverne har ikke fået læst nogen bog af denne forfatter før virker til, at de plejer at gennemgå forfattere i forbindelse med oplæsningen. Et par gange er der dog elever, der svarer på bibliotekarens spørgsmål uden at række hånden op og få tilladelse herigennem. Enkelte elever kommer også med kommentarer undervejs uden at række hånden op. Imens oplæsningen finder sted, er der enkelte elever, der lægger mærke til os, men det er ikke noget, der virker forstyrrende for dem. Flere af børnene mister også fokus de to gange, hvor der går en lærer forbi ude på gangen. Flere af eleverne gaber. En af de elever, der lægger mærke til os, ser undrende ud. Denne elev, Casper, har samtidigt svært ved at sidde stille gennem hele oplæsningen. Nede foran ham sidder der ikke nogen. Det giver ham mulighed for at lege med puden, hvilket han gør stort set hele tiden. En anden pige, Bjørg, sidder i starten af oplæsningen med sine egne bøger. I disse bladrer hun og virker lidt ukoncentreret. Klasselæreren ser dette og tager bøgerne fra hende, og efter det virker hun lyttende.

5 Efter oplæsningen er børnene urolige, og læreren tæller ned fra tre. Det giver lidt mere ro. Han siger til eleverne, at de har været gode til at være stille og lytte, og for det får de et PALS-kort, som pigen ved hans side skal sørge for at få med op i klassen. Nu skal eleverne ud i biblioteket for at finde bøger. Inden de gør det, bliver de bedt om at rydde pænt op. Nogle elever gør det, men to andre elever bliver kaldt tilbage for at tage det sidste. Eleverne får besked på at gå stille og roligt. Dog er det de færreste elever, der følger dette i praksis. Mens eleverne finder bøger, lægges der mærke til det mønster, hvorpå eleverne danner grupperinger. De elever, som sad ved siden af hinanden under oplæsningen, finder også bøger sammen. Eleverne er klar over, hvad der skal ske, når de har lånt deres bøger. De sætter sig i samme grupperinger og læser højt og kigger i bøgerne med hinanden. En enkelt dreng sidder dog for sig selv i lænestolen og er helt opslugt i sin bog. Lydniveauet stiger i biblioteket og læreren går rundt og tysser på eleverne. Specielt tre drenge i en sofa og to piger på toppen af trappen bliver tysset på flere gange. Da alle har lånt bøger, skal de ned i klasseværelset igen. De bliver igen bedt om at rydde op, hvilket de fleste er gode til, men igen er der nogle drenge, der bliver kaldt tilbage for at rydde de puder op, som de har brugt. Vi har det indtryk, at eleverne gør, som læreren siger, med det samme uden indvendinger.

6 Frugt Frikvarter: Omgivelserne: Her får vi første gang et indtryk af klasseværelset. Klasseværelset hører til den moderniserede del af skolen. Her er hvide vægge og hvidt loft. På væggene hænger tre opslagstavler, hvoraf den ene er tom og på de to andre er der alfabeter, kalendere, postkort fra eleverne, regler om hvornår man skal spørge en lære (Tænk selv, spørg sidemanden, spørg læreren) samt deres PALS-diplomer. Disse tre opslagstavler fylder ikke meget i det forholdsvis store klasseværelse. På væggene hænger der også bladmænd - en mand lavet af blade- som eleverne selv har lavet, hertil har de beskrevet deres bladmand. Her hænger også forskellige skemaer: Et skoleskema, et skema over Zippers besøgsliste (En bamse som eleverne får med hjem i weekenden), et ugeskema for dansk og et for faglig fordybelse, skema over PALSbelønninger samt et skema over, hvor mange PALS-kort klassen har. Derudover hænger der flere steder kort med gode ord og sætninger. Ud over de ovennævnte, hænger der også et skema over, hvordan man viser: Respekt, ansvar og omsorg i klasseværelset. Dette er ikke blot et skema, som beskriver, hvordan man gør det, men også hvad der forventes af eleverne. Det sidste, vi lægger mærke til på væggen, er en tegning af en kanin. Denne kanin er 2.a s og 4.a s maskot, som er blevet lavet på skolens årlige trivselsdag. At klasseværelset er moderniseret ses også på, at der hænger et smartboard. Resten af væggene er fyldt med dekorative ting, som eleverne selv har lavet. Blandt andet en række drager, som hænger i vinduet

7 Figur 2 - Billeder af klassens dekorationer i følgende rækkefølge: Ugeskema, 2.a og 4.a s trivselsmaskot, Gode ord, PALS-diplomer, Zippers besøgsliste og en oversigt over PALS -forvetningerne til klasserummet. Møblerne: Møblerne i klasseværelset er også af nyere tid. De er moderne, og der ses som ikke slidtage på dem. Bordene er stillet op således, at ni personer sidder ude i siderne med hovedet ind mod henholdsvis en væg eller et vindue. Seks elever har fået et gruppebord i midten af klassen, mens seks elever har fået pladser nede bagved. Oppe ved lærerens bord er der et bord omgivet af røde vægge. Dette bord bliver benyttet af en af eleverne ved diktat. Denne elev har dog en plads nede bagerst i lokalet. På en af de andre bagerste pladser sidder to piger. I midten af deres bord står en æske, hvori deres PALS-kort lægges. Allerbagerst i lokalet er der to reoler, hvor eleverne har deres kasser. På den ene af reolerne har de vandrende pinde i en kasse som kæledyr. Ved siden af denne reol har de to computere stående på et bord. Ved siden af den anden reol har de to grønne madrasser. Figur 3 - Oversigt over møblerne i 2.a's klasseværelse.

8 Figur 4 - Billeder af 2.a's klasseværelse. Hvad sker der?: Eleverne sætter sig på deres givne pladser, og der ses derfor ingen grupperinger. Læreren påpeger overfor Casper, at han får en sidste chance for at være stille. De tager alle deres frugt frem og spiser, mens der forsigtigt bliver talt om fødselsdagene, som har foregået i weekenden. Læreren joker med: Er I stille, fordi vi har gæster? Ej, det plejer I nu at være. Casper mener, at deres klasse er den bedste klasse på hele skolen. Da klokken ringer ud til et kort frikvarter, rydder eleverne pænt op efter sig, inden de går udenfor. Der lidt tumult omkring nogle nye bolde (en PALS-belønning), som de fleste af børnene gerne vil lege med. De bliver delt op i pige- og drengebolde, og alle dem, der gerne vil lege med boldene, ender med at få en. Der er en tendens til, at eleverne løber, når der ikke er nogen voksne, der kigger.

9 Dansk: Efter frikvarteret kommer eleverne ind i klassen og sætter sig på deres pladser. Der er lidt småsnak rundt omkring. En pædagog kommer ind i klassen med hendes søn han er med sin mor på arbejde Klasselæreren, Bjørn, forklarer, at hun skal være støtte for eleverne, men mest for Casper. Bjørn tæller ned fra tre, hvilket får eleverne til at tie stille - dette er nu blevet gjort gentagne gange under observationstudierne, og det ser ud til at virke hver gang. Først præsenterer Bjørn en oversigt over, hvad der skal laves i timen. Dernæst går de i gang. Første punkt er at snakke om weekenden. Eleverne sidder i en rundkreds oppe ved katederet. En enkelt elev, Nanna, er gået udenfor med pædagogen, og flere af børnene spørger hvorfor. Læreren forklarer, at Nanna har fået ondt i maven, og derfor skal hjem til sin mor. Nanna var den pige, der sad ved siden af læreren i bibliotekstimen. Der lægges ud med at blive læst en dagbog op som Zipper, klassens bamse, har skrevet - han har været på besøg hos Max. Max læser forsigtigt højt, men da det bliver for svært, overtager læreren. Eleverne lytter. Efterfølgende får alle eleverne mulighed for at fortælle om deres weekend. Desto længere de når, jo mere urolige bliver nogle af eleverne. Casper er meget ivrig efter at fortælle, hvad han har oplevet. Han kommer derfor til at afbryde nogle af de andre børn, hvor læreren irettesætter ham. Da Casper endelig får ordet, kan han slet ikke få hold på det igen. Han virker meget ivrig efter at fortælle. Hvor de andre børn fortæller, hvem de har været til fødselsdag hos, vil Kasper gerne fortælle alle detaljer. Læreren bliver til sidst nødt til at sige Tak Casper og lade ordet gå videre til den næste, for at de kan nå alle eleverne. Klassen får til sidst to PALS-kort for at have holdt ro, og tre for at være gode til at række hånden op. Midt i, at eleverne fortæller om deres weekend, kommer Nanna og pædagogen ind igen. Nanna sætter sig nede bagved og kigger på rundkredsen. Da de er færdige med at snakke om weekenden, er det tid til en power pause. I dag er power pausen: Løb, klap stavelser og stav. Eleverne tager med Bjørn og pædagogen udenfor, for at lege denne leg. Eleverne parres med deres sidemand. Det ligner, at de fleste af eleverne har det sjovt ved denne leg.

10 Efter power pausen sætter eleverne sig på deres pladser, da de skal have diktat. Der først lidt småsnak, mens elverne finder bøgerne frem - specielt to piger nede bagved snakker meget. Først uddeles der dog tre PALS-kort fordi de opførte sig pænt til bibliotekstimen. Ved selve diktaten fortæller Bjørn, hvilke sider eleverne skal slå op på, hvorefter han går i gang. Vi får det indtryk, at diktaten er niveaudelt i en grøn, en gul og en rød sektion. Nogle af pigerne i klassen sætter bøger op mellem dem og deres sidemakker, så det ikke er muligt at se, hvad den anden skriver. Casper sidder oppe bag den røde skærm sammen med pædagogen. Inden de går i gang med diktaten, er der en pige, der taber en tand. Læreren tager hende med ud, og der kommer småsnakken blandt elverne. Da de kommer tilbage, fortæller læreren, at han næsten havde tabt tanden, og der bliver grint blandt eleverne. Han siger, at nu går de i gang, og der bliver stille. Læreren sørger for, at alle kan følge med. Nogle af børnene er hurtigere end andre til at skrive de ord, de bliver bedt om i diktaten, hvilket resulterer i, at nogen ender med at sidde og stirre ud i luften. Nogle af disse elever sidder samtidigt mere og mere uroligt. Eleverne har øvet ordene i faglig fordybelse og et af ordene, Bjørn læser op, er ikke det samme, som de har øvet (Der læses ordet: Billede, men det var ordet: Billeder, eleverne havde øvet). Dette gør Magnus opmærksom på og får derfor uddelt et PALS-kort. Da diktaten er færdig, er der tilhørende opgaver, eleverne skal løse. De bliver forklaret hurtigt, og de fleste af eleverne er også hurtigt færdige med dem. Imens opgaverne bliver lavet, er der stille interaktion mellem elever og lærer. Umiddelbart virker det som om, at eleverne benytter sig af de opstillede regler i klassen, om først at tænke selv og derefter spørge sidemanden. Et par enkelte elever rykker ned bagved og sidder. Efter opgaverne bliver der samlet op på resultaterne. Først er der kun to, der rækker hånden op, men herefter følger flere trop. Disse to elever får hver et PALS-kort for at stille et godt eksempel for klassen. Når eleverne er færdige med diktat, er det tid til endnu et aktiv indslag - Limbo rock. To elever holder kosten, mens resten af eleverne stiller sig op i rækken. Limbo musikken tændes. Der er to andre elever, som ikke er med. Efterhånden, som eleverne ryger ud, bliver der heppet på de forskellige elever, der er tilbage. Enkelte sætter sig til at lave opgaver eller tegne. Der hygges og småsnakkes, og børnene smiler, selv når de ryger ud. Elveren styrer næsten selv reglerne, og de fleste elever pointerer selv, når de mener, de er røget ud af legen. Jo færre elever, der er tilbage, jo ivrigere bliver resten af eleverne. De hepper højere og begynder at kravle op på bordene. Legen stopper, og der kåres tre vindere.

11 Ugeskema Den sidste del af undervisningen går med ugeskemaet. Eleverne får skemaet forklaret af Bjørn, og derefter uddyber han, hvilke opgaver eleverne kan vælge i dag. Da de får det forklaret, sidder de igen i rundkreds oppe ved katederet. Eleverne vælger frit, hvad de vil lave, og hvem de vil lave det sammen med. Eleverne finder i høj grad sammen i de samme grupperinger, vi så ved biblioteket. Casper vil gerne spille et spil, men har ikke nogen at spille med, og der er heller ikke flere spil tilbage. Han går derfor ud og sætter sig med Mikkel (Pædagogens søn, som var på enkeldagspraktik/på arbejde med sin mor). De fleste af eleverne sætter sig sammen i grupper eller par, selvom opgaverne godt kan laves individuelt. Eleverne går ud på gangen og benytter gangens faciliteter. Imens eleverne løser disse opgaver, deler vi os op, og går rundt til de små grupper og snakker med eleverne. Snak med 4 drenge der spiller et spil: Drengene har ikke noget imod, at jeg ser på mens de spiller. De starter med at læse og forstå reglerne selvom de inde i spillet har misforstået noget, og dermed alle bliver fortvivlet om, om de nu har snydt. De virker alle til at være gode venner, de griner meget og laver jokes om hinanden. Da jeg begynder at spørge ind til dem, er det kun to af drengene, der er snaksaglige. Jeg spørger ind til ro i klassen, og hvordan de oplever denne. Alle fire drenge siger, at det er vigtigt med ro. De to drenge, der snakker mest, Hjalte og magnus, fortæller, at de begge kan lide at læse, og derfor kan de godt lide ro, selvom de godt ved, at de selv larmer en gang imellem. Hjalte er, efter de fire drenges mening, den bedste i klassen til at læse, og han synes derfor, det er kedeligt at høre på andre læse ligesom det er kedeligt, at gå til morgensang. Hjalte og Magnus lægger meget vægt på deres læsning, og de synes, det er det bedste udover det, kan de godt lide at spille computerspil. Bjørn har sagt det er fint nok, da de spiller spil, hvori de kan læse og skrive med andre både på dansk og engelsk. De fire drenge synes alle, at Bjørn er sød.

12 Snak med Thilde og Bjørg som skriver/tegner bogstaver: Allerede til at starte med fremtræder disse piger meget forskelligt. Thilde synes at fag, hvor man ikke skal skrive, er kedelige og kan derfor ikke lide idræt eller aktiviteten i timerne. I modsætning hertil, synes Bjørg, at det er kedeligt at læse, men hun kan godt lide idræt, aktive pauser og frikvarterer. De er dog begge enige om, at det er vigtigt med ro i klassen. Da jeg spørger ind til, om der så er ro i klassen, svarer de begge, at det er der, når læreren er til stede, men når læreren ikke er der, gider drengene ikke tie stille heller ikke, hvis de skal lege stilleleg. De er også enige i, at de godt kan lide deres lærer, selvom de grinende siger, at lærerne bestemmer lidt for meget. Ydermere har de det godt i klassen og har nogle gode veninder. Drengene er de dog ikke så glade for, fordi de driller og er irriterende. To drenge der spiller slanger og stiger: To drenge sidder for sig selv og spiller slanger og stiger. De virker meget generte, men nikker, da jeg spørger, om jeg må se på. De kigger ikke på mig. Drengene løsner langsomt op og fortæller, at de godt kan lide at gå i skole. Specielt frikvartererne og matematik er sjovt, fordi de selv må vælge, hvad de vil lave, og fordi de ofte får lov til at spille eller lege forskellige lege. Dansk er derimod kedeligt, fordi det er svært, og man aldrig når at blive færdig, fortæller den ene. Selvom dansk er det kedeligste fag, er Bjørn nu stadig den sejeste lærer, de har. Drengen afbryder sig selv, da han opdager, at den anden dreng snyder med det antal, han rykker sin brik. Det skyldes en simpel tællefejl, og stemningen bliver god igen. Jeg spørger, om de har gode venner i klassen, og det har de bestemt. Ifølge drengene har alle gode venner i klassen undtagen Casper, for Casper har ingen venner fortæller den første dreng. Han forklarer, at han har været Caspers bedste ven, men pludselig en dag begyndte Casper at larme og slå, så nu gad han ikke være bedstevenner med Casper, selvom de i hvert fald havde sovet sammen 20 gange. Den anden dreng påpeger dog, at sidste gang sagde den første dreng altså kun at det var 17 gange, Casper og den første dreng have sovet sammen. De bliver enige om, at 17 nok er rigtigt. Drengene bliver opslugt af spillet igen.

13 Tre piger der spiller terninger: Tre af pigerne har gemt sig lidt i et hjørne for sig selv. Jeg spørger, om jeg må se på, at de spiller. Og det må jeg gerne. De snakker grinende om, hvor kedeligt det er at gå i skole. Specielt pigen med hestehalen fortæller, hvor meget hun hader dansk, fordi man skal skrive. Jeg spørger ind til, hvilke fag de godt kan lide. Pigen med hestehalen elsker billedkunst, fordi man lærer noget fornuftigt, som hvordan man tegner. De andre kan bedre lide idræt og musik. De fortæller, at de har mange gode venner i klassen, og at alle børnene generelt har gode venner i klassen. Pigerne viser mig hvordan man spiller deres spil. Man slår med en terning, og terningslaget bestemmer så, hvilket ord man skal skrive. Det ord man skriver flest gange vinder. Jeg spørger, om der plejer at være ro i klasse. Pigerne fortæller, at lærerne ikke altid er gode til at få ro på dem. Pigen med hestehalen fortæller grinende, at hun synes, det er hyggeligt at snakke lidt i timerne, selvom man egentlig ikke må. Hun får dog ondt i ørene, hvis der bliver for meget larm. En af de andre piger tilføjer, at det ofte er drengene, der larmer. Pigerne snakker videre, og snakken falder på, hvad de har lavet i weekenden. En fortæller om at have lavet lektier. Jeg spørger, om de da nogen gange får lektier for? Pigen med hestehalen tager igen ordet og fortæller, at det sker nogen gange, men at hendes forældre siger, at hun ikke behøver at lave dem. Jeg spørger hvad der sker, hvis man ikke får lavet sine lektier, hun svarer, at det sker der ikke noget ved. Det er derfor, hendes forældre siger, hun ikke behøver at lave dem. Pigerne spørger, hvorfor vi er her, og jeg forklarer, at vi skal skrive et projekt om den nye skolereform. En af pigerne har hørt om reformen i TV, men ingen af pigerne ved, hvad det går ud på. Der spilles videre. Pigen med hestehale mener helt klart, det er sjovere at lave opgaver i arbejdsbogen end at spille det her spil. Den anden pige er helt enig, mens den sidste nu bedst kan lide at spille spil. De fortæller om, hvad de skal efter skole. To af pigerne skal i klub, mens pigen med hestehale skal direkte hjem efter skole. Jeg spørger, hvornår de så er hjemme. De to, der skal i klub, er først hjemme kl. 16, mens pigen med hestehale er hjemme kl. 14. Hestehalen fortæller, at det er alt for lang tid at gå i skole, og de andre er enige og fortæller om, hvor trætte de er, når de kommer hjem. Spisefrikvarter: Efter eleverne har været ude på gangen, bliver de kaldt ind til spisefrikvarter i klassen. En af eleverne går efter mad og mælk. Da mælken og maden kommer, er børnene meget begejstret. Et par af børnene er med i en madordning på skolen.

14 Ud over en madordning, er der også en bod tæt ved den gamle hovedindgang, hvor to af de ældre elever sælger mad og snacks. Det er dog at bemærke, at det er sunde alternativer til almindelige snacks. Der sælges ikke usunde ting i boden. Her sælges frugt, gulerodsboller, vand mm. Vi spørger Bjørn indtil Casper, og hvorfor han har den specielle plads under diktaten. Han forklarer, at Casper er lystdreven og derfor har brug for til mere isolerede rum, når ting, som diktater, skal laves. Han mener, dog ikke at Casper bør være i en anden klasse, da han trives godt socialt i klassen.