Indhold. Risikobaseret dimensionering

Transkript

1 Indhold Indledning Kommunens risikoprofil Beskrivelse af Furesø Kommune Udrykningsstatistikker Risikoidentifikation Risikoanalyse Vandforsyning Stigeredningsobjekter Serviceniveau Serviceniveauet for redningsberedskabets forebyggende kapacitet Serviceniveauet for redningsberedskabets afhjælpende kapacitet Frivilligt beredskab Uddannelsesstatus for afhjælpende og forebyggende beredskab Ændringer af beredskab Delkonklusioner Konklusion Bilagsliste

2 Indledning Det er den enkelte kommunalbestyrelses ansvar, at redningsberedskabet eller beredskabet, som det normalt kaldes er dimensioneret efter forholdene i kommunen. Redningsberedskabet skal kunne yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats i forbindelse med ulykker og katastrofer. I den forbindelse skal kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab, jf. beredskabslovens 25. Ovenstående fremgår af bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering fra Med den politiske aftale om beredskabet efter 2002 blev den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab introduceret. Der er i bekendtgørelsen nogle få egentlige krav til dimensioneringen af redningsberedskabet bl.a. i form af krav til førsteudrykningens sammensætning og ledelsen af den tekniske indsats. Derudover er der krav til dimensioneringsprocessen, herunder de elementer som kommunerne skal gennemføre (udarbejdelse af risikoprofil og fastlæggelse af serviceniveau) før fastlæggelsen af selve redningsberedskabets dimensionering. Der er endvidere krav om, at disse elementer skal beskrives i en plan, og at denne plan skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. 2

3 1. Kommunens risikoprofil 1.1 Beskrivelse af Furesø Kommune Karakteristika ved Furesø Kommune Geografi Infrastruktur Bygningsmasse Virksomhedssammensætning og placering Søer og vådområder Geografi Furesø Kommune er beliggende 15 km nord for København. Kommunen er domineret af Furesøen i den østlige del og følgende kommuner grænser op til Furesø Kommune: Allerød Egedal Ruders dal Furesø Ballerup Lyngby- Tårbæk Herlev Gladsaxe Kommunen består af flere skovområder og enkelte områder udlagt til landbrug. Herudover er der flere åløb, søer og vandhuller. Kommunen har to byzone- og industriområder henholdsvis placeret i Farum og Værløse. Kommunen har et areal på 57 km2 og et indbyggerantal på ca mennesker. Den længste afstand mellem kommunens ydergrænser er 15 km. 3

4 Infrastruktur Kommunens infrastruktur består af både større hovedveje, motorvej samt jernbane. Hillerødmotorvejen gennemskærer kommunen med en strækning på ca. 15 km. Trafikken er i perioder meget tæt, og det betyder, at der i disse perioder vil være øget responstid ved brug af motorvej og parallelle veje. Igennem kommunen er der tre stationer på S-togsnettet, hvoraf Farum er endestation. Dagligt bruges togstrækningen af mange pendlere til bl.a. København, og i perioder er der mange mennesker samlet i togene. Togdriften er i myldretiden hvert 10. minut, og uden for myldretiden er driften hvert 20. minut. Bygningsmasse Karakteristika ved bygningsmassen er, at det primært er tæt/lav bebyggelse i op til tre etager. Enkelte boliger har fire etager. Disse er beliggende i et område omkring bymidten i Værløse og kaserneområdet ved den tidligere Farum kaserne. På kaserneområdet er der i lokalplanen beskrevet, at der må bygges op til fem etager. Generelt er etageejendommene i kommunen bygget med høj grad af brandsikkerhed (iht. bygningsreglementets bestemmelser). De ældste etageejendomme er fra midt 1950`erne og start 1960`erne. Eksempel på 3 forskellige bygningsobjekter Farum Midtpunkt Bebyggelsen i Farum Midtpunkt adskiller sig fra den øvrige bebyggelse i kommunen og kræver en anden indsatstaktik og udrykningsmæssig sammensætning fra beredskabet grundet de smalle og lange adgangsveje. Lejlighederne i denne bebyggelse er brandmæssigt adskilt som brandsektioner, og de lange korridorgange, der forbinder lejlighederne, er sektionsopdelte. Denne brandmæssige opdeling er med en højere klassificering end BR s bestemmelser. I Farum Midtpunkt er der ca beboere, og blandt andet af denne grund kører beredskabet jævnligt på melding om brand. Ryttergårdsvej Etageejendommene på Ryttergårdsvej efterlever ikke de nuværende BR bestemmelser om, at adgangsvejen for redningskøretøjer er tilstrækkelig og kan ske uhindret. I ejendommen er der to blokke på hver tre etager, hvortil adgangsvejen fører gennem en port, hvilken stiger og sprøjter ikke kan passere. Lejlighederne er bygget med svalegange, og adgangsvejen fører gennem opgang ved port, og derved er adgangsvejen nem og overskuelig. 4

5 Kirke Værløse landsby og Farum landsby To områder udlagt med bevaringsværdige huse. For områderne gælder en bevarende lokalplan med ønsket om at bevare området med dets særlige karakter. Området er fra før der eksisterede brandmæssige regler, herunder regler om afstandskrav til andre bebyggelser. Husene er gamle og med stråtag, de ligger tæt og opfylder ikke nuværende afstandskrav iht. BR. Adgangsvejene foregår af snævre veje og stisystemer. Indkørsel til Farum Midtpunkt bebyggelse Adgangsvej gennem port på ryttergårdsvej Farum gl landsby Kirke værløse gl landsby 5

6 Virksomhedssammensætning og placering Kommunen har to områder, der er udlagt til industrikvarter. Gældende for begge industriområder er, at industrien er vidensteknologi og primært kontorer. Én virksomhed placeret i Farum har dog beredskabets særlige interesse. Den opbevarer et større oplag af kemikalier og har en høj risiko profil. Virksomhedens placering er under 1 km fra nærmeste beboelse. Virksomheden er omfattet af tekniske forskrifter og er brandsynspligtig. Søer og vådområder Furesø Kommune har tre store søer og en række mindre søer. De seneste par år har der været flere aktioner på og under vandet ifm. sejlere i havsnød, drukneulykker og anmeldte personer i havsnød. Derudover har kommunen forpligtigelsen til brandslukning på Klaus Narsholm, undsættelse ved uheld på rutebådene og overfladeforurening på vandoverfladen. 6

7 1.2 Udrykningsstatistikker Udrykningsstatistikkerne tager udgangspunkt i de indberettede udrykninger i perioden Statistikkerne vil sammen med risikoidentifikation, scenarieanalyse og kapacitetsanalyse give en beskrivelse af omfanget af kommunens risici, og hvad beredskabet kan gøre for at kunne håndtere mulige hændelser. Følgende statistiske materiale foreligger: Udrykningernes fordeling over døgnet og ugedage Hændelser Samtidige hændelser Brug af ekstern vandforsyning (se også kap. 1.5) Brug af stige (se også kap. 1.6) Størrelse af brandene. Udrykningernes fordeling over døgnet og ugedage Disse belyser, om der er behov for at tilpasse beredskabets resurser i forhold til tid på døgnet. Herunder om det kunne være en mulighed at køre reduceret eller om udrykningssammensætningen i perioder, hvor belastning er høj, helt bør omklægges. Der er en lille stigning i antal alarmer om fredagen. Stigningen skyldes, at der fredag aften hyppigere er containerbrande og lignende. Ca. 1/3 af alle hændelserne sker inden for den almindelige arbejdstid kl. 8 til 16. Halvdelen af alle hændelser sker i tidsrummet kl Automatiske brandalarmer (ABA), spild på eks. vejbane i forbindelse med uheld og trafikuheld er ofte forekommende hændelser i dagtimerne. 7

8 Hændelser Gruppering af hændelser belyser, hvor ofte hændelser sker og hyppigheden af den enkelte hændelse. Der kan ud fra dette bl.a. vurderes, hvilke forebyggende tiltag der evt. kunne iværksættes for at minimere hændelser. For at fastlægge hyppigheden af hændelser i kommunen er det nødvendigt at kunne opstille hændelserne i forhold til frekvens. Tabel definerer definitionen af frekvens Frekvens Antal hændelser pr. år Antal år mellem hændelser Hyppig > 10 0,1 Påregnelig Forekommer 0, Sjælden 0,01-0, Næsten aldrig < 0,01 > 100 8

9 Tabellen viser det statistiske materiale grupperet efter meldingens ordlyd: Første melding gruppe (Antal) Hændelser i perioden Hændelser pr. År Frekvens ABA-anlæg ,2 Hyppig Bygningsbrand ,2 Hyppig Bygningsbrand - Røg 4 0,8 Forekommer Container/affald (brand) ,2 Hyppig Elinstallationer (brand) 8 1,6 Påregnelig Gas (Lugt/udsivning/brand) 14 2,8 Påregnelig Naturbrand 33 6,6 Påregnelig Skorstensbrand 22 4,4 Påregnelig Transportmidler (brand) 64 12,8 Hyppig Brand Andet 2 0,4 Forekommer Mindre forurening 53 10,6 Hyppig Større forurening 2 0,4 Forekommer Forurening 1 0,2 Forekommer Indsatsleder 61 12,2 Hyppig Færdselsuheld 65 13,0 Hyppig Personredning 2 0,4 Forekommer Redn.-Drukneulykke 6 1,2 Påregnelig Redning Andet 0 0 Næsten aldrig Andet 64 12,8 Hyppig 9

10 De tre hyppigst forekommende hændelser er: 1. ABA-anlæg. Automatiske brandalarmanlæg forhindrer små brande i at udvikle sig til større brande. Langt de fleste meldinger fra ABA-anlæg er blinde alarmer. Den typiske blinde alarm skyldes håndværkere, der svejser og lodder, uden at være blevet orienteret om anlægget. Antallet af blinde alarmer skal nedbringes, da det belaster brandvæsenernes ressourcer at skulle rykke ud forgæves. For at nedbringe antallet af blinde alarmer skal vi som myndighed være klar til at følge op på hvert enkelt tilfælde med rådgivning og vejledning. Det kan være, at en detektor skal flyttes, eller at der skal installeres en anden type melder, der f.eks. kan sortere mados og cigaretrøg fra. 2. Containerbrande. Disse brande er koncentreret på fredage og lørdage. Erfaringen er, at de er påsatte og oftest forekommende i boligområdet omkring Farum Midtpunkt. Hyppigt bliver brandvæsenet alarmeret til containerbrande, hvorfor det er nødvendigt at nedbringe antallet af disse. Denne type brande er koncentreret omkring de boligområder, hvor mange mennesker er samlet og der er igangværende tiltag, hvor kommunen er i dialog med bl.a. boligforeninger, således at denne type brande begrænses yderligere og ikke unødigt belaster brandvæsenet. I 2011 er brande i containere væsentligt reducerede i samarbejde med KAB. 3. Bygningsbrande. Denne forekomst dækker over mindre brande i f.eks. redskabsskure, legehuse og husbrande. Samtidige hændelser Samtidighed af hændelser beskrives ved, hvor ofte en ny alarm tilgår inden første alarm er afsluttet. Dette kan belyse, om der i det daglige beredskab er brug for optimering af mandskab og køretøjer samt en evt. udvidelse af indsatsledervagten. Tabel viser antallet af samtidige hændelser i perioden Samtidige hændelser År Samtidige hændelser Antal hændelser

11 Opdeling af slukningsenheder: Ganske få gange er der samtidighed i hændelser. Dette ses ofte i forbindelse med påsatte containerbrande, hvor en ny container bliver antændt, mens brandvæsenet slukker den først antændte. Her er der mulighed for at opdele enheder således, at der vil kunne iværksættes op til tre selvkørende enheder af et fuldt slukningstog. Sker flere større hændelser, vil assistance fra nabokommuner kunne rekvireres af indsatsleder. Størrelse af brandene Afsnittet belyser hvilke reelle brande, der har været, og hvordan disse er blevet slukket. Dette kan bruges til en vurdering af udrykningssammensætningen samt hvor meget mandskab der skal bruges ved en hændelse. Brandenes størrelse vurderes ud fra antallet af strålerør, der har været i brug. Tabel med fordelingen af antal af strålerør: Antal opgaver udført Modtaget assistance Procent, antal opgaver Småredskaber (pulverslukker m.m.) 67 12,50 % 1 HT/FH rør ,84 % 2 HT rør 21 3,92 % 1 rør 25 4,66 % 2-3 rør 27 5,04 % >3 rør 6 3 1,12 % Uoplyst 80 14,93 % I alt ,00 % - HT eren bruges i 57,84 % + 3,92 % = 61,76 % af tilfældene, hvor motorsprøjten har tilstrækkelig kapacitet. - I 98,88 % af tilfældene vil to udrykningsenheder være tilstrækkelig kapacitet. - Gennemsnitligt er der brug for 2 rør eller mere, ca 7 antal gange om året. 11

12 1.3 Risikoidentifikation Formål med risikoidentifikation Risikoidentifikation har til formål at kortlægge de risici, der findes i kommunen. Det er en proces, der indeholder: Identifikation af risikoobjekter såsom forsamlingslokaler, beboelsesejendomme, kontorbygninger, lagerhaller, virksomheder, motorveje og parcelhuskvarterer. Identifikation af hændelser, der kan opstå i relation til risikoobjekterne såsom brand, sammenstyrtning og udslip, og som kan føre til skader på personer, ejendom eller miljø. Identifikation af andre risici, herunder kortlægning af evt. risikoområder og kapacitet af vandforsyning. Risikoidentifikation sigter mod at kortlægge så mange risici som muligt hen imod de videre faser i risikodimensioneringen. For at finde frem til repræsentative risiko objekter til videre analyse er der udarbejdet en mindmap med risiko objekter i Furesø Kommune. De udvalgte hændelser er fundet ud fra erfaringer/vurderinger, hvor risiko er størst mulig. 12

13 Følgende risikoidentifikation er repræsentativ for Farum området: Tabel risikoidentifikation Farum området: Risikoidentifikation (mindmap) Hændelse Objekter Adresser 1. Brand Brand i bygning 3-længet gård, Farumgård Søvej Brand i bygning Plejehjem Lillevang, Lillevænget Naturbrand Skov/plantage Farum Lillevang Slangerupvej Brand i bygning Villa Ø i Farum sø Klaus Nars Holm Brand i bygning Gård Bregnerødgård Høveltevej Brand i tog S-tog, Farum station Jernbanevej Brand i stråtækt ejendom Stråtag Den gamle bydel Farum hovedgade Brand i bygning Forsamlingslokale Farum Hallen Stavnsholtvej Brand i bygning Trælast Johannes Fog Farum Gydevej Brand i bygning Butikscenter Farum Bytorv Farum Bytorv Brand i lejlighed Etageboligbyggeri Farum midtpunkt Birkhøjterrasserne Brand i bygning Kro Bregnerød Kro Bregnerød Byvej 2. Miljø Større uheld Seveso virksomhed Chempilot Rugmarken 3. Redning Drukneulykke Furesø Furesøstien Personbil mod Færdselsuheld med fastklemte Varevogn Motorvej Fiskebækvej hvor Hillerød motorvejen krydser. Den gamle kommune grænse Sammenstyrtnings- Ulykke Dele af tribunen Farum Park Idrætsvænget 2 Færdselsuheld med fastklemte Personbil mod autoværn Motorvej Hillerødmotorvejen 1500 m. efter afk. 11 sydgående 13

14 Følgende risikoidentifikation er repræsentativ for Værløse området: Tabel risikoidentifikation Værløse området: 1. Brand Risikoidentifikation(mindmap) Hændelser Objekter Adresser Brand i bygning Parcelhus Parcelhus Åsletten, Hareskoven Brand i Stråtækt Stråtag Gamle bydel i Kirke Smedevej Ejendom Værløse Brand i bygning, Rideskole/stutteri Værløse rideskole Christianshøjvej rideskole/stutteri, Brand i lejlighed Etageboligbyggeri Espebo Ryetvej Brand i bygning Skole Lille Værløse skole Ryetvej ABA alarm Plejehjem Søndersø Studekrogen Brand i affaldsstativ Affaldsstativ Bymidten Container - I det fri Brand i bygning Døgninstitution Bavnehøj Bavnestedet Brand i silo Industri Plastsilo Walgerholm 2. Miljø 3. Redning Sammenstyrtningsulykke Gavl væltet Bygning Flyvestation Værløse Trafikulykke Væltet bus Hovedvej Frederiksborgvej v/bøndernes Hegn, Værløse Drukneulykke Kulde/kramper Søndersø Søndersøvej, Værløse Tog ulykke Afsporing Mellem Hareskov station og Værløse station Fægyden i Store Hareskov 14

15 1.4 Risikoanalyse Risikoanalysen tager udgangspunkt i risikoidentifikationen og fastslår, hvad redningsberedskabet kan gøre for at håndtere kommunens risici forbyggende og afhjælpende. Metode anvendt til den foretagede risikoanalyse: I risikoanalysen anvendes to selvstændige metoder, en beregningsanalyse og en analyse gennemført i et risikoanalyseskema. Beregningsanalyse (se bilag) DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut har foretaget en beregning på tidsparameter ift., hvordan en brand udvikler sig henholdsvis i et enfamiliehus og i en skole. Der er for de to analyser taget udgangspunkt i eksisterende bebyggelser i Furesø Kommune: Syvstjerneskolen, beliggende Skovløbervangen, Værløse Enfamiliehus, beliggende Birkegården, Værløse For begge bygningstyper er anvendt computersimuleringsprogrammet Argos, hvilket kan bruges til brandteknisk beregning og forudsigelse af røgens udvikling, stråling etc. Scenarier I enfamiliehuset, hvor der tilføres ilt til branden eksempelvis gennem et vindue, opstår der overtænding efter 13:49 minutter. Hvis branden ikke får ilt, vil en overtænding først ske efter 25:29 minutter. I skolefløjen, hvor der tilføres ilt til branden eksempelvis gennem et vindue, opstår der overtænding efter 08:53minutter. Hvis branden ikke får ilt, vil en overtænding først ske 09:13 minutter. Den primære forskel på de to scenarier er brandens tilvæksthastighed, idet brandrummene i de to scenarier har stort set samme volumen og er opbygget af samme type konstruktioner. De to primære faktorer, der er styrende for, hvornår der opstår overtænding, er altså brandens tilvæksthastighed og ventilationsforholdene. Tilvæksthastighederne er ukritisk valgt ud fra retningslinjerne i IBD04, men i praksis vil det afhænge af hvilke objekter, der bliver antændt i brandrummet. Tilvæksthastigheden afhænger bl.a. af objekternes materialesammensætning og geometri. Det er ikke muligt at lave en generel vurdering af, om vinduesglas i en bygning vil knuses i tilfælde af brand, idet det afhænger af mange faktorer, der ikke kan generaliseres, som f.eks. hvordan glasset er fastholdt/indspændt, antallet af glaslag og eventuel laminering eller solfiltre. De to forskellige ventilationsforhold, der er simuleret (med glasbrud og uden glasbrud), repræsenterer således to yderpunkter. For begge typer brande vil der inden for fem minutter opnås kritisk tilstand, da varmeudviklingen vil gøre det umuligt for personer at opholde sig i rummet. 15

16 Bekæmpelse af en brand gennemføres bedst så tidligt som muligt i processen. Jo hurtigere indsats, jo mindre ødelæggelse. De parametre, som ikke fremgår af beregningsanalysen, er vurderinger fra fagkundskaben (Beredskabets erfaringer). Hvad bliver ødelagt under en brand? Efter 2-3 minutter er der synlig skade på alle overflader fra røgudviklingen. Efter 4 5 minutter er alt levende - mennesker som dyr - døde eller kraftigt livstruede på grund af kulilteforgiftning eller varmegrader på over 130. Efter 8 minutter er alle private effekter kraftigt beskadiget eller smeltet ved 600 grader. Efter minutter begynder den indvendige lette bygningsadskillelse at give efter, og branden bryder ud og tilegner sig ny næring. Efter 30 minutter mister en BD30 celle sin sikringsværdi. Det vurderes, at indsatser inden syv minutter muligvis kan rede liv og uerstattelige værdier, og indsatser efter 15 minutter vil kunne påvirke konstruktionen i bygninger med efterfølgende øget værdiforringelse og fare for indsatpersonalet. Der er i forløbet ikke taget højde for tidsforbruget, fra anmelder registrerer brand, ringer 112, og meldingen starter proceduren for en udrykning af brandvæsenet. Dette kan tage fra 30 sek. til 2 minutter. Risikoanalyseskema (se scenarier i bilag) Hvert scenarie giver indblik i risici i forhold til forskellifge objekter og oplæg til, hvad redningsberedskabet kan gøre for at håndtere de risici. Detaljeringsgraden kan være meget forskellig afhængig af type af scenarie. Er et scenarie vurderet til at være særligt risikobetonet, er der udarbejdet en mere fyldestgørende analyse. På baggrund af risikoanalysens oplysninger kan der opstilles flere forskellige modeller for afhjælpning af hændelser. De forudsætninger, som er givet i risikoanalysen, bygger på specifikt valgte input. Input er valgt ud fra erfaringer fra tidligere hændelser og kendskabet til det valgte risikoobjekt. Det betyder, at de opstillede scenarier kun er retvisende for lige netop denne type brand. Af de repræsentative scenarier vurderes hyppigheden generelt for værende lav. Flere af scenarierne vurderes til at have en lav hyppighed, men de er samtidig behæftet med en øget risiko, da mange mennesker er samlet. Mange af de valgte scenarier vil erfaringsmæssigt have store konsekvenser, hvis de får lov til at udvikle sig. Til at understøtte konklusionerne i senariebeskrivelserne i bilagene er valgt tre scenarier: 1. Brand i stråtækt ejendom, Smedegade, Kirke Værløse 2. Miljøuheld, Chempilots, Rugmarken 3. Trafikulykke, væltet bus 16

17 1. Brand i stråtækt ejendom, Smedegade, Kirke Værløse Objektet kræver en hurtig første indsats for at minimere brandspredning til andre stråtækte ejendomme. Første udrykning vil være bundet af at sikre omkringliggende ejendomme. Først når andet slukningstog ankommer, vil en egentlig slukning og evakuering af værdier, inventar mv. kunne påbegyndes. Allerede på meldingens ordlyd rekvireres assistance fra nabobrandvæsnerne og kommunens egne ressourcer i form af frivillige og personale ansat i kommunale bygninger. Erfaringer fra lignende brande på stråtækte ejendomme er, at der bør rekvireres lastbil med grab. Lastbil med grab vil sikre en hurtig nedtagning af det stråtækte tag. En hurtig nedtagelse af det stråtækte vil hindre brandspredning og minimere skader på ejendom. 2. Miljøuheld, Chempilots, Rugmarken Objektet kræver en hurtig og sikker indsats. Forhåndskendskab til oplagring på ejendommen giver den mest sikre indsats. Oplaget er ikke i sig selv brandfarligt, men røgen og fordampningen kan være skadelig. Der skal bruges store mængder skum til at vedligeholde skumlag. Første slukningstog medbringer 165 liter skumvæske. Et effektivt forebyggende arbejde sikres gennem god dialog med sikkerhedsrepræsentanten og virksomheden på de lovpligtige brandsyn. Det vurderes, at hyppigheden for en mulig hændelse vil være relativt lav gennem dialogbaseret kommunikation og ansvarlige punktlige handlinger fra virksomheden. 3. Trafikulykke, væltet bus Scenariet kræver mange resurser og et godt overblik i første indsatsen. Alle disponible brandfolk på egne og nabo kommuners brandstationer tilkaldes. En overvejende del af brandfolkene har nødbehandler uddannelsen. Det vigtigste er den præhospitale del af indsatsen. Den endelige indsats afhænger af, hvornår den præhospitale del har tilstrækkelig med resurser på stedet. Indtil da vil brandvæsenet sikre området, stabilisere og hjælpe med at prioriterer tilstanden for de til skadekomne. Næste fase bliver frigørelse af fastklemte og løfteopgaver. Station Ballerup og Allerød har to sæt frigørelsesredskaber og stationen i Farum har ét sæt. 17

18 1.5 Vandforsyning Det meste af drikkevandet i Furesø Kommune leveres af andelsselskabet Furesø Vandforsyning a.m.b.a. Derudover forsyner et lille privat vandværk, Trevang Vandværk, et mindre antal ejendomme omkring Trevangsvej, og få ejendomme får drikkevand fra vandværker i nabokommunerne eller har egen privat boring/brønd. Furesø Vandforsyning har fem vandværker i kommunen. Det drejer sig om vandværkerne: Bregnerød, Farum, Lillevang, Hareskov og Værløse. Desuden køber og distribuerer vandforsyningen vand fra Københavns Energi til forsyning af Kirke Værløse og Jonstrup. Furesø Kommune råder over 680 brandhaner, hvoraf 300 giver en vandydelse på >1000 l/min. Ydelsesberegning af brandhaner fremgår af bilag. Vandforsyning Brandhanenettet Kapaciteten af vandforsyningen i brandhanenettet er vigtig for indsættelse mod brand. Ydelsen af den enkelte brandhane sikrer optimal indsættelse på branden. I Bilag, Vandforsyning, kan ydelseskapaciteten af brandhanerne i Furesø Kommune aflæses. 90 % af kommunens brandhanenet kan forsyne en slukningsindsats med min. 600 liter vand i minuttet. De resterende 10 % vil have en kapacitet på liter i minutter. Brandvæsenets vandkapacitet Furesø Kommune er dækket ind af følgende brandstationer som alle har kapacitet til at medbringe vand: Falck i Farum 1 autosprøjte med 2400 l vand 1 autosprøjte med 800 l vand 1 vandtankvogn med 8000 l vand Allerød Brandvæsen 1 autosprøjte 3000 l vand 1 vandtankvogn med 6000 l vand 1 drejestige (32 m) Ballerup Brandvæsen 2 autosprøjter med hver 2400 l vand 1 vandtankvogne med 8000 l vand 18

19 Naturlige vandforråd Der er i Furesø Kommune flere områder med søer og vandløb hvorfra der vil kunne sikres stabil vandforsyning. Furesø, Søndersø og Farum sø har alle anvendelige adgangsforhold og vandet vil kunne anvendes uden alt for mange urenheder. I de øvrige områder vil vandet have en del urenheder. Brug af ekstern vandforsyning Ved at belyse anvendelse og tidsomfanget for brug af vandforsyning, kan det vurderes om der ved hændelser er tilstrækkelig vandforsyning. Dette vil kunne give en vurdering af, om der til hændelser kører den optimale udrykningssammensætning. Der er taget udgangspunkt i bygningsbrande med en indsatstid på >1 time. Det fremgår ikke i det statistiske materiale, hvornår der er kørt efter ekstra vand, eller hvornår der er koblet op til brandhanenettet. Af det statistiske materiale fremgår det, at vandtankvognen er anvendt til 10 udrykninger i perioden. Oversigtskort over brandhaner Brandhaner Værløse 19

20 Brandhaner Farum 20

21 F Risikobaseret dimensionering Strategisk overvejelse om fremtidig vandforsyning For at sikre den optimale vandydelse fra brandhanenettet bør det overvejes, hvilken min. ydelse en brandhane bør levere. Nedlægges alle brandhaner med en ydelse mindre end 600 liter i min vil der sikres, at alle brandhaner fremstår med en ydelse svarende til at kunne sikre stabil vandforsyning ved de fleste hændelser og sikre vand til opfyldning af vandtankvogne. Brandhaner Værlæse minimun 600 l/ minut 21

22 Brandhaner Farum min 600 l/ min 22

23 1.6 Stigeredningsobjekter I beredskabslovens 12 beskrives det kommunale redningsberedskabs opgaver,- herunder at: Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer og ejendomme. I bygningsreglementet 2010 kapitel styk 2 og 3 fremgår det bl.a. at: Redningsberedskabet kørbare stiger skal kunne anvendes, når underkant af redningsåbning er mere end 10,8 m over terræn, og der ikke er sikkerhedstrapper i bygningen. Brug af stige Statistisk har stigen været anvendt til brandslukningsopgaver og ikke til livstruende personredning. En indsættelse af stige kan hindre en brand i f.eks. at brede sig til anden tagkonstruktion, og oftest anvendes stige i tilfælde, hvor man vil tage kalorier ud af ildebranden og derved dæmpe den. Anvendelse af stige er blevet indsat syv gange, hvoraf de fleste tilfælde var i forbindelse med skorstensbrand. Et par gange er den blevet brugt til besigtigelse i forbindelse med lejlighedsbrand, hvis der ikke har været mulighed for at komme til lejligheden. En enkelt gang er den blevet brugt til en større indsats (Syvstjerneskolen). Der har ikke de seneste 35 år været en livstruende stigeredningsindsats. Dokumentationen bygger på udsagn fra en fastansat medarbejder i kommunens beredskab gennem 35 års tro tjeneste. Stigeredning forekommer derfor yderst sjældent, og stigen indsættes oftest først i den endelige indsats. I Furesø Kommune er der automatisk udkald på stigen ved meldingerne: Ild i lejlighed Røg fra lejlighed Ild i tag Røg fra tag Sammenstyrtninger Brand etageejendom Brand industribygning Brand i butik 23

24 2. Serviceniveau 2.1 Serviceniveauet for redningsberedskabets forebyggende kapacitet Administrationen i Beredskabet består af Beredskabschef Varetager opgaverne ledelse, budget og kontraktskrivning samt indsatsledervagten. Viceberedskabschef Varetager primært opgaverne brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling, kurser samt indsatsledervagten. Beredskabsinspektør Leder af Servicevagten samt hele kommunens tekniske personale, brandsyn i institutionerne, og ad hoc opgaver. Beredskabsadministration Sagsbehandling ifm. brandsyn og engangstilladelser, instrukser for servicevagten og opfølgning på dennes log samt ad hoc opgaver. Forebyggende opgaver Der udføres teknisk (myndighedsopgaver) og taktisk forebyggelse (rådgivning og undervisning), hvoraf størstedelen er myndighedsopgaver: Brandteknisk byggesagsbehandling efter Tekniske forskrifter Brandteknisk byggesagsbehandling efter BR (rådgivning for byggesagsbehandlerne) Brandsyn Sagsbehandling i forbindelse med vandforsyning ved byggesager Udarbejdelse af forholdsordrer i forbindelse med farlige virksomheder Godkendelse og kontrol af midlertidige opstillinger og anvendelser af Selskabslokaler Godkendelse af midlertidig overnatning Administration af fyrværkeri loven Fastsættelse af behov for brandvagt ved større arrangementer Kursusvirksomhed f.eks. elementær brandbekæmpelse, 1. hjælp og udvikling af nye kurser indenfor forebyggelse Rådgivning til offentlige og private institutioner/ virksomheder ift. bl.a. deres beredskabsplaner Myndighedsbehandling af automatiske brandalarmeringsanlæg Vedligeholdelse af overordnede beredskabsplaner Risikovurdering af serviceniveau og implementering af ændringer 24

25 Skema med ressourceforbrug i årsværk Opgave Resssourceforbrug i årsværk Brandteknisk byggesagsbehandling efter Tekniske forskrifter 0,10 Brandteknisk byggesagsbehandling efter BR (rådgivning for 0,10 byggesagsbehandlerne) Brandsyn 1,50 Sagsbehandling iforbindelse med vandforsyning ved byggesager 0,02 Udarbejde forholdsordre i forbindelse med farlige virksomheder 0,02 Godkendelse og kontrol af midlertidige opstillinger og anvendelser af 0,02 selskabslokaler Godkendelse af midlertidig overnatning 0,10 Administration af fyrværkeri loven 0,10 Fastsættelse for brandvagt ved større arrangementer 0,01 Kursusvirksomhed F.eks elementær brandbekæmpelse, 1 hjælp og udvikling 0,50 af nye kurser indenfor forebyggelse Rådgivning til offentlige og private insttioner/ virksomheder ift deres 0,20 beredskabsplaner Risikovurdering af serviceniveau og implementering af ændringer 0,50 Forbrug i alt 3,17 Det samlede resourceforbrug skal ses i sammenhæng at der kan gøres brug af kommunens servicevagter til flere opgaver. 25

26 Særlige fokusområder Brandsyn foretages med fast frekvens alt afhængig af faren ved det pågældende brandobjekt. Beredskabet lægger vægt på dialog og rådgivning af pågældende virksomhed/institution, og indtager rollen som samarbejdspartner i relationen til virksomheden/institutionen. Beredskabet arbejder aktivt på at påvirke adfærd og holdning hos brugere af de kommunale ejendomme samt kontaktpersoner i de virksomheder, hvor der føres tilsyn. Det sker blandt andet ved temakurser, som ved hjælp af blandt andet filmfremvisning sætter fokus på brandudvikling, ligesom service- og driftsledere orienteres om gældende lovgivning. Målsætningen er, at brugere af kommunale ejendomme og virksomheder selv tænker og implementerer brandsikkerhed som en naturlig del af deres hverdag. Med indførelsen af kommunal servicevagt sikres eftersyn af mindre slukningsmidler og servicering af 1. hjælpsudstyr på alle kommunale ejendomme. Der er særlig fokus på hjertestartere. Kommunen har overblik over placeringerne af alle kommunalt opsatte hjertestartere via hjemmesiden hjertestarter.dk. Alle kommunalt ansatte tilbydes kurser i brand, livreddende førstehjælp og brug af hjertestarter. Overordnede målsætninger Nedbringe antallet af blinde alarmer For at sikre at brandvæsenet ikke belastes unødigt, skal antallet af blinde alarmer minimeres. Der er en løbende dialog og opfølgning overfor de virksomheder/ institutioner, der ligger højt i antallet af blinde alarmer. Dialogen fastholdes, indtil der ikke længere afgår blinde alarmer hos pågældende virksomhed/institution. Hjertestartere Alle ansatte tilbydes kurser i brug af hjertestartere. Furesø Kommune udbyder kurset 10 gange om året. For at sikre kommunens borgere, skal der være adgang til hjertestarter så mange steder som muligt. Nedbringe antallet af brande hos ældre De ansatte i hjemmeplejen og øvrigt plejepersonale tilbydes kurser i bl.a. elementær brandbekæmpelse, og kan på den baggrund vejlede og rådgive i hjemmene om brandsikkerhed, herunder indkøb af røgalarmer. Beredskabet i Furesø Kommune tilbyder hvert år plejehjemmene et besøg, som blandt andet indebærer undervisning og gennemgang af det enkelte plejehjem. Ligeledes har Furesø Kommune en målsætning om at der årligt opsættes 12 brandalarmer. Medarbejdere i visitationen og hjælpemiddeldepotet kontakter beredskabet, når de observerer adfærd, hvor røgmeldere kan være tryghedsskabende og brandforebyggende. Synliggørelse af procedurer i forbindelse med byggetilladelser Beredskabet står i samarbejde med kommunens forvaltninger til rådighed med vejledning i forhold til sammenhængen mellem drift og udformningen af bygningen. Den enkelte institution kan få vejledning i gældende lovgivning samt anvisning i, hvornår der skal 26

27 ansøges om byggetilladelse. Kommunens målsætning er, at 95% af alle sager vedr. brandtekniske forhold gennemføres i dialog mellem byggesagsbehandler og den brandtekniske byggesagkyndige. Furesø Kommune prioriterer endvidere, at der fast er ansat en brandteknisk byggesagsbehandler med udvidet kursus. Øge børn og unges viden om brandforebyggelse Beredskabet afholder temadage i daginstitutioner og uddannelsesinstitutioner om brandsikkerhed. Herigennem kan børn lære om forebyggende tiltag, der kan gøre deres hjem mere sikkert. Denne målgruppe kan være med til at skabe dialog derhjemme, eksempelvis om at det vil være en god ide at købe en røgalarm i hjemmet. 27

28 2.2 Serviceniveauet for redningsberedskabets afhjælpende kapacitet Brandstationer Furesø Kommune er i dag dækket ind af 3 brandstationer: Falck i Farum, slukker i Farum og den nordlige del af Værløse Falck i Ballerup, slukker i den sydlige del af Værløse Allerød Brandvæsen, 1. udryknings 2. slukningsenhed i det område Falck i Farum slukker Udrykningerne fordeler sig således: Falck i Farum, 186 udrykninger (2011) Falck i Ballerup, 28 udrykninger (2011) Slukningsområde 28

29 Teknisk ledelse af indsatsen Kommunen varetager indsatsledelsen, der deles med Allerød Kommune. Der er tilknyttet fem indsatsledere, som hver har vagt en uge af gangen. Furesø Kommune råder over fire indsatslederuddannede, som alle er kommunalt ansatte. Der er ikke en formel indsatsleder bagvagtsordning, men indsatsledergruppen har udenom vagtordning sagt ja til at blive kontaktet, hvis en hændelse skulle indtræde. Derudover kan indsatsleder fra nabokommunerne indkaldes. Indtil indsatsleder kommer frem fungere holdleder som teknisk leder. Mandskab tilknyttet Furesø kommunes slukningsområder Falck Farum: 2 stationsledere 9 holdledere 13 brandmænd Falck Ballerup, 1 udrykning: 1 udrykningsleder 5 brandmænd Falck Ballerup, 2 udrykning: 8 holdledere 12 brandmænd Allerød Brandvæsen: 6 holdledere 13 brandmænd 29

30 Køretøjer og materiale Køretøjer tilknyttet st. Farum: Sprøjte M1 Sprøjte M2 (Farum Midtpunkt) Vandtankvogn Vandtank på 2400 L 16/8 pumpe Slangetender 16/8 pumpe Vandtank på 8000 L 16/8 pumpe Redningsvogn t. let frigørelse Vandtank på 8000 L 16/8 pumpe (Fastmonteret vandkanon) Miljøtrailer Køretøjer der indgår i primær udrykning fra Station Ballerup, 1 udrykning: Sprøjte M1 Redningslift Miljøvogn Vandtank på 2400 L 16/8 pumpe Højde på 32 m Køretøjer der indgår i udrykning fra Station Ballerup, 2 udrykning:: Sprøjte M1 Vandtankvogn Vandtank på 2400 L 16/8 pumpe Vandtank på 8000 L 16/8 pumpe Køretøjer der indgår i primær udrykning (1. udrykning) Allerød Brandvæsen: Tanksprøjte V1 Redningslift Vandtank på 6000 L Højde på 32 m 16/8 pumpe 30

31 Afgangs- og udrykningstider Ved en alarmering skal køretøjer samt mandskab afgå hurtigst muligt. Afgangstiden registreres som tidsrummet fra alarmmodtagelsen på en vagtcentral, til den fulde udrykning er afgået fra stationen. En hurtig indsats kan hindre en mindre brand i at udvikle sig til en fuldt udviklet brand, og tidsparameteren for udrykningen kan spille en rolle, alt efter hvor i forløbet indsatsen gennemføres. Følgende serviceniveau for afgangstider er: Falck i Farum, senest fem minutter efter alarmering Allerød brandvæsen, senest fem minutter efter alarmering Falck i Ballerup (1 udrykning), afgår øjeblikkeligt Falck i Ballerup (2 udrykning), senest fem minutter efter alarmering Se kort over udrykningstider side 32. Maximale udrykningstider under normale forhold. 31

32 . 32

33 Der kan være et udrykningskøretøj fremme inden for 12 minutter i hele Furesø Kommune. De 12 minutter gælder primært for området omkring Kirke Værløse samt dele af Værløse by. Det er ca. 20 udrykninger svarende til ca. 11 pct. af udrykningerne. Ved hovedparten af udrykningerne vil der være en udrykningsenhed fremme inden for <10 minutter. I slukningsområde hvor Ballerup dækker, indgår stige altid i første udrykning. I slukningsområde hvor Farum dækker kommer stigen fra Allerød. Stigens udrykningstid er max 15 minutter. De 15 minutter gælder for udrykninger til krydset Fiskebækvej/Kollekollevej i Værløse. Udryknings sammensætning og bemanding Udrykningen skal bestå af de køretøjer og det mandskab, som fremgår af oversigt over udrykningssammensætninger. Udrykningssammensætninger afhænger af den pågældende 112- meldingskode, se bilag. Furesø Kommune er opdelt i tre slukningsområder: Slukningsområde hvor Falck Farum dækker Slukningsområde hvor Falck Ballerup dækker Farum Midtpunkt (selvstændigt slukningsområde grundet speciel udrykningssammensætning) Generelt: Tung frigørelse Højderedning Båd med dykker Fr. sund og sendes ifl. pickliste på meldinger trafikuheld lastbil og toguheld Fr. sund og sendes ifl. pickliste på relevante meldinger Fr. sund og skal rekvireres af indsatsleder Udrykningssammensætninger i Falck Farums område: Reduceret udrykning(1+1+3 mand) ISL + A-sprøjte Sendes til: Eftersyn, ABA, container brande, bil i det fri, små bål m.m. Normal udrykning(1+1+5 mand) Sendes til: Udrykninger til redning Udrykninger til miljøuheld: Udrykninger til uheld på vandet ISL + A-sprøjte + Vandtankvogn Standard udrykning ISL + A-sprøjte + Redningsvogn ISL + A-sprøjte + T1 med miljøtrailer ISL + A-sprøjte + T1 med bådtrailer Forstærket udrykning(1+1+9 mand)isl + A-sprøjte + Tanksprøjte + Vandtankvogn + Stige Sendes til: Ild og røg fra bygning 33

34 Udrykningssammensætninger i Farum midtpunkt: Reduceret udrykning(1+1+3) ISL + A-sprøjte M1 Sendes til: Kun til ild i container i det fri Normal udrykning(1+1+5) Udrykninger til miljøuheld ISL + A-sprøjte M2 + A-sprøjte M1 ISL + A-sprøjte M2 + T1 med miljøtrailer Forstærket udrykning(1+1+9 mand)isl + A-sprøjte M2 + A sprøjte M1+ Tanksprøjte + Stige Sendes til: Ild og røg fra bygning Udrykningssammensætninger hvor Falck Ballerup dækker: Normaludrykning(1+1+5 ) ISL + A-sprøjte + Redningslift Udrykninger til redning og miljøuheld ISL + A-sprøjte + Rednings/Miljøvogn Forstærket udrykning( ) ISL + A-sprøjte + Redningslift + A sprøjte + Vandtankvogn Sendes til: Ild og røg fra bygning Assistancemuligheder mellem kommunal bistand og bistand fra 2. og 3. niveau Allerød Kommune 13 aftale om 1. udrykning (stige og tanksprøjte) Ballerup Kommune 13 aftale om 1. udrykning til områderne Jonstrup Hareskov (sydlige del af Værløse). Er Ballerups 1. udrykning optaget vil Ballerup`s 2. udrykning afgå. Fr. sund Kommune Aftale om tilkald ved højderedning, dykkerberedskab og tung frigørelse Furesø Kommune har med alle nabokommuner en 18 aftale om gensidig assistance, hvis nødvendigt. Ved større hændelser kan vagthavende indsatsleder rekvirere Beredskabsstyrelsen fra Næstved. Møde- og alarmeringsplaner Der forefindes mødeplaner på særlige objekter samt specielle udrykningssammensætninger: Farum Midtpunkt Klaus Narsholm Fuglsang Park Nygårds Park 34

35 Furesø Kommunes risikobillede I forhold til dimensioneringen i forbindelse med voldsomt vejr/komplekse hændelser arbejder Furesø Kommune med et risikobillede, som omhandler større katastrofer på vej- eller tognettet. Som det fremgår på side 3 har kommunen en størrelse på 57 km2. De største trafikårer i kommunen er Hillerød Motorvejen, som gennemskærer kommunen med en strækning på ca. 15 km. og S- togsbanen. I tilfælde af situationer med voldsomt vejr/komplekse hændelser vurderer Furesø Kommune, at kommunens nære beliggenhed til København, samt kommunens begrænsede andel af tæt trafikerede veje betyder, at en væsentligt del af de nødstedte vil komme videre på egen hånd. I tilfælde af at en hændelse lammer vej og tognet, vil en evakuering og forplejning af nødstedte således formodentligt begrænse sig til et antal timer og ikke flere døgn. I det følgende uddybes kommunens ressourcer, indkvartering og forplejning i tilfælde af ekstreme situationer. Ressourcer Ud over det daglige beredskab råder Furesø Kommune over seks servicevagter, som er uddannet brandmænd. Heraf er tre uddannet holdledere. Af de seks brandmænd har fire uddannelsen til nødbehandler. Servicevagten tilkaldes som ressourcepersonale ved alle større hændelser på kommunale ejendomme. Servicevagten er en døgnvagt, så der er altid min. én servicevagt. De øvrige servicevagter kan tilkaldes efter behov. I tilfælde af varsling om voldsomt vejr indkaldes alle kommunens faste seks servicevagter. I tilfælde af større ulykker varsles frivillige, medarbejderne på kommunens materielgård og kommunens servicemedarbejdere i servicecentret. Således råder beredskabet over 100 personer i tilfælde af store ulykker. Indkvartering og Forplejning Indkvartering I tilfælde af ulykker, som kræver indkvartering og forplejning af nødstedte har kommunen to hoteller, som kan yde assistance. Det drejer sig om Farum Park Sports og Konferencecenter og Kolle Kolle, som har en samlet kapacitet til 283 personer. Herudover er der mulighed for indkvartering af nødstedte på madrasser i Farum Arena og Stavnsholt Hallen. Til brug for indkvarteringen forefindes 50 madrasser i kælderen under Stavnsholt Hallen. Forplejning Kommunen råder over to kantinekøkkener, et på hvert rådhus, og i begge kantiner er der oprettet lager til, at 300 personer kan modtage forplejning. Herudover har kommunens beredskab to plejehjemskøkkener til sin rådighed på plejehjemmene Ryetbo og Lillevang. Endvidere råder de frivillige over to feltkomfurer. 35

36 2.3 Frivilligt beredskab De frivillige indsatskompetencer skal gøres mere tidssvarende til nutidens opgaver i samfundet. Der arbejdes på en omstrukturering, hvor de skal være en del af kommunens øvrige beredskab. Øvelser og uddannelse gennemføres i samarbejde med kommunens daglige skadeserviceberedskab og Falck. Som noget nyt har de frivillige fået en nyere tanksprøjte til deres rådighed. De frivillige kan på indsatsleders foranledning tilkaldes til indsatser. De frivillige er opdelt i fire områder: 1. Vejrligsgruppe 2. Eftersøgnings- og kommunikationsgruppe 3. Forplejningsgruppe 4. M3 (Tanksprøjte) 36

37 2.4 Uddannelsesstatus for afhjælpende og forebyggende beredskab Uddannelsesniveauet skal afspejle mulige hændelser, der kan forekomme i kommunen. Brandmandskab Alle brandfolk såvel fuldtids- som deltidsansatte - har gennemgået de lovpligtige uddannelser. Herudover har flere brandfolk uddannelsen til holdleder. Nogle af disse er fast fungerende holdledere, mens andre har uddannelsen uden at varetage funktionen. Holdledere Alle holdledere såvel fuldtids- som deltidsansatte - har gennemgået de lovpligtige uddannelser. Herudover har flere holdledere uddannelsen til indsatsleder uden at bestride funktionen. Beredskabet vurderer løbende om de fungerende indsatsledere varetager funktionen tilfredsstillende. Herudover afholdes et fast månedligt møde mellem beredskabet og Falck, hvor indsatserne vurderes. Holdlederne gennemgår 12 øvelser i løbet af året. Herigennem sikres et højt niveau i varetagelsen af indsatser. Brandtekniske byggesagsbehandlere Udføres af ansat med en byggeteknisk baggrund som konstruktør. Denne tekniske baggrund er suppleret med de lovpligtige kurser (indsatsleder og brandteknisk byggesagsbehandling) samt funktionsbestemte kurser inden for f.eks. brandalarmeringsanlæg og funktionsbaserede brandkrav. Den ansatte med byggeteknisk baggrund har en snitflade med byggesagsbehandlerne i Byudvikling og Erhverv. Brandmyndigheden i Furesø Kommune inddrages således som rådgiver i sager, hvor det vurderes relevant. Indsatsledere Alle indsatsledere har suppleret deres lovpligtige uddannelser med: Indsatsleder, efteruddannelse Jording af kørestrøm Enkelte har desuden: Frigørelsesteknik og taktik, let Røgdykkerinstruktør Brandforløb og overtænding Indsatsleder fly Servicevagter Alle servicevagter er uddannet som brandmænd, af disse er 50 % uddannet som holdleder. 37

38 Alle har gennemgået de lovpligtige uddannelser. Tilkaldevagt til servicevagten Alle tilkaldevagter er uddannet som brandmænd og har yderligere en holdleder- eller nødbehandleruddannelse med sig. Flere er desuden instruktør på hver deres område. Alle har gennemgået de lovpligtige uddannelser. Kommunens tekniske servicepersonale Kommunen har en akutgruppe på 26 tekniske servicemedarbejdere. Derudover kan samtlige i kommunens tekniske servicepersonale blive brugt til afhjælpning af storm, vand eller anden vejrligsskade. Teknisk personale bruges som en resurse og kapacitet for beredskabet, herved sikres indgående kendskab til lokationer. Specielt ved indkvartering eller vejrligsskader. 38

39 2.5 Ændringer af beredskab I afsnit 2.2: Serviceniveauet for redningsberedskabets afhjælpende kapacitet, beskrives det fremtidige beredskab. Der er i revisionen af den risikobaserede dimensionering 2012 lagt op til ændringer på det operative beredskab. Ændringer omfatter bl.a. slukningsområde, udrykningssammensætning og placering af stige. For at anskueliggøre ændringer i forhold til tidligere beredskab, sammenlignes det nuværende beredskab med det tidligere. Slukningsområde Slukningsområdet for Falck, Farum er blevet udvidet så området omfatter den nordlige del af Værløse. Slukningsgrænsen er fastlagt ud fra et ønsket serviceniveau på 12 min. og er således blevet nedjusteret fra det tidligere serviceniveau, som foreskrev et niveau på 10 minutter til tæt bebyggelse og 15 minutter til spredt bebyggelse. Ændringen i serviceniveauet er baseret på beregningsanalysens resultater, som er præsenteret på side 15 og i bilag. Af undersøgelserne fremgår det, at der ikke sker et væsentligt værditab i en brand mellem det 7. og det 15. minut, og på den baggrund har Furesø Kommune fastlagt serviceniveauet på 12 minutter. 39

40 Tidligere grænse for sluknings område Ved denne model sikres et serviceniveau på 10 min. overalt i Furesø Kommune. Fordele: Hurtig fremme (max 10 min) Ulemper: Dyr løsning for kommunen Uensartet udrykningssammensætning Ballerup 1 udrykning består altid af sprøjte + stige Ny grænse for slukningsområde Ved denne model sikres et serviceniveau på 12 min overalt i kommunen. Fordele: Et godt og forsvarligt serviceniveau Ensartet udrykningssammensætning Udrykningssammensætningen kan sammensættes efter kommunens valgte pickliste Ulemper: Ændring af udrykningstiden fra 10 til 12 min. 12 min. er valgt som tilfredsstillende. I ca 90% af udrykningerne er udrykningstiden 10 min. i 11/12-minutters områderne. 40

41 Udrykningssammensætning Det ændrede slukningsområde sikrer en mere ensartet udrykningssammensætning. Aftalen med Ballerup var en 1. udrykning, som altid bestod af en sprøjte + stige. Her var ikke mulighed for, at ændre i forhold til Furesø Kommune`s valgte pickliste. I Værløse var der en forstærket udrykning til ild og røg fra bygning. I Farum, på melding ild og røg fra bygning, kørte en sprøjte + stige. Skulle yderligere assistance rekvireres skulle dette ske via ISL. Tidligere beredskab: Nuværende beredskab: Tidligere udrykningssammensætning: Udrykningssammensætning: Reduceret Værløse: Reduceret Jonstrup og Hareskov: - Indsatsleder - Indsatsleder - Sprøjte Stige (1+1+5 St Ballerup) - Sprøjte Stige (1+1+5 St Ballerup) Normal Værløse: Normal Jonstrup og Hareskov - Indsatsleder - Indsatsleder - Sprøjte Stige (1+1+5 St Balleru) - Sprøjte Stige (1+1+5 St Balleup) Forstærket Værløse. Forstærket Jonstrup og Hareskov: - Indsatsleder - Indsatsleder - Sprøjte Stige (1+1+5 St Ballerup) - Sprøjte Stige (1+1+5 St Ballerup) - Sprøjte Tankvogn(1+1+5 St Ballerup) - Sprøjte Tankvogn (1+1+5 St Farum) Reduceret Farum: Reduceret Furesø: - Indsatsleder - Indsatsleder - Sprøjte (1+1+3 St Farum) - Sprøjte (1+1+3 St Farum) Nødbehandlere Normal Farum : Normal Furesø: - Indsatsleder - Indsatsleder - Sprøjte Stige/ tankvogn (1+1+5 St Farum) - Sprøjte Tankvogn (1+1+5 St Farum) Nødbehandlere Forstærket: Forstærket Furesø: - (Som normal) - Indsatsleder - Sprøjte Tankvogn (1+1+5 St Farum) Nødbehandlere - Tanksprøjte Stige (1+0+4 St Allerød) 41

42 3. Delkonklusioner På baggrund af overstående vurderinger og beskrivelsen samles delkonklusionerne til følgende: Furesø Kommunes risikoprofil vurderes som værende lav. Der er i vurderingen lagt vægt på, at vi ikke i kommunen har høje og komplicerede bygninger, hospitaler og farlig industri. Det vurderes, at scenarier/hændelser inden for områderne motorvej og S-togstrækning, bygninger/virksomheder med særlige indsatstaktikker, søer og skov alle er mulige indsatsområder. Hændelserne vil spænde fra den lille banale hverdagshændelse til den store togkatastrofe og store forureninger af søer og vådområder. Den geografiske placering med flere omegnskommuner med brandvæsener meget tæt på kommunen og en aftale om vederlagsfri assistance gør, at kommunen inden for et tidsrum på minutter vil have assistance fremme et vilkårligt sted i kommunen. Nedenstående delkonklusioner er også servicemål som beredskabet forpligter sig til at overholde. Det giver følgende delkonklusioner til dimensionering af redningsberedskabet Geografien giver mulighed for effektiv 1. indsat og hurtig hjælp fra omegnskommuner Ved uheld på vejnettet skal minimum to sæt redningsudstyr kunne være fremme inden for 15 min. Ved uheld med busser eller på togstrækningen skal der være en effektiv 1. indsat på stedet til at skabe overblik og hurtigt få indsat hjælp fra omegnskommuners beredskaber. Ved brand i bygningsmassen over 10,8 m. kræver det stigekapacitet til brandslukning eller personredning. Stigekapacitet jf. lovgivningen. Statistisk har stigen været anvendt til brandslukningsopgaver og ikke til livstruende personredning. Stigeredning forekommer derfor yderst sjældent, og stigen indsættes oftest først i den endelige indsats. Ved indsatser i Farum Midtpunkt kræves specialbrandkøretøj Ryttergårdsvej sikres med mødeplan/ lokalkendskab Ved indsatser i stråtækte tage vil taktikken blive at hindre brandspredning og tilkalde køretøj med grab. Indsatsen ved kemikalieuheld vil kræve specielle indsatsdragter, skumkapacitet og varsling af berørte borgere 42